Vibeke Bonde Persson, klaver, BA - musikkons.dk

Johannes Brahms - Rapsodi i g-mol, Molto passionato, ma non
troppo allegro, fra Zwei Rhapsodien, op. 79
Johannes Brahms (1833-1897) var tysk komponist, og komponerede indenfor
mange genre, det være sig både symfonier, klaverkoncerter, soloværker,
lieder, kormusik og kammermusik.
I 1879 skrev Brahms bl.a. de 2 rapsodier op. 79, for soloklaver. 1877-1879
anses for at være den mest produktive periode i hans liv som komponist;
her skrev han 2. Symfoni, Ballader og Romancer op. 75, Sange op. 69-72,
Motet op. 74, 8 Klaverstykker op. 76, Violinkoncert op. 77, Violinsonate
op. 78, og som nævnt også de to rapsodier.
Rapsodierne blev spillet første gang i januar 1880, og blev udgivet i juli, et
halvt år efter. De to rapsodier er dedikeret til Elisabeth von Herzogenberg.
Hun var hans klaverelev, og han skulle have haft varme, skjulte følelser for
hende.
Brahms havde i starten problemer med at give stykkerne en titel. Han omtalte
den første af de to som en Capriccio, men havde ingen titel til den
anden. I programmet fra uropførelsen kan man se, at stykkerne har fået titlen
Capriccioer. Han spurgte herefter Elisabeth, hvad hun foretrak, og hun
foreslog ham betegnelsen Rapsodier, hvilket Brahms accepterede.
Egentligt betegner en rapsodi et værk uden bestemt struktur, og ofte er den
sammensat af flere forskellige temaer og ideer. (Græsk 'rhapto'; sy, lappe
sammen.) Brahms vælger altså at kalde begge stykker for rapsodier, på
trods af at i hvert tilfælde nr. 2 har en tydelig formstruktur, der ligger tæt
op ad sonateformen; en ekspositionsdel, der bliver gentaget, en gennemføringsdel
med temabearbejdning, og en reprise, hvor de oprindelige temaer
fra ekspositionsdelen gentages, men i en anden toneart.