tåhyLerens JuLeudgave - JAI fodbold
tåhyLerens JuLeudgave - JAI fodbold
tåhyLerens JuLeudgave - JAI fodbold
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Julehilsen fra Qaqortoq, grønland!<br />
Af Anita Belok (D2)<br />
Jeg sidder ved mit arbejdsbord og kigger på snestormen udenfor og kan ikke lade være<br />
med at tænke på alle de julefrokoster (eller måske bare en :) ), som jeg ikke kommer<br />
til at være med til. Men så slår det mig, at selvom jeg<br />
savner jer alle sammen rigtigt meget, så gør det faktisk<br />
ikke noget ;-) Jeg skal jo holde jul heroppe sammen<br />
med julemanden og skal selvfølgelig også til et par<br />
julefrokoster. Dog bliver mængden af snapsindtagelsen<br />
noget mindre end jeres, idet jeg nok vil skulle bruge<br />
al min løn på ikke engang halvdelen af den mængde<br />
alkohol, der bliver indtaget til en <strong>JAI</strong> julefrokost.<br />
Qaqortoq er en charmerende og smuk lille by med en<br />
masse rare mennesker. Julestemningen er så småt ved at komme frem. Ikke kun fordi<br />
julemanden har kastet op i den lokale Brugseni (Brugsen), men simpelthen på grund<br />
af sneen, som dækker de flerfarvede huse og ikke mindst på grund af de snedækkede<br />
fjelde, som omringer byen.<br />
Jeg har fået fortalt, at der er rigtig mange forskellige<br />
juletraditioner her i byen. Fælles for hele byen er<br />
dog, at fra den 1. december ses tændte julestjerner<br />
i vinduerne og midt i måneden mødes alle i byens<br />
centrum på det lille torv, som har Grønlands første<br />
springvand, for at tænde byens juletræ. Der synges<br />
og danses rundt om træet, og folk hygger sig. Det<br />
glæder jeg mig til at opleve. Dog skal jeg nok have<br />
købt mig et par danskerpigge/pensionistpigge<br />
(kært barn har mange navn), ellers skvatter jeg nok<br />
rundt i processen. Med al den sne kan der jo godt være rimeligt glat. Jeg tøffer altid<br />
rundt som en pingvin for ikke at vælte rundt i sneen, hvilket kan være meget morsomt<br />
for folk i byen og ikke mindst mine elever.<br />
Byen er så lille, at alle kender alle. Og når man så skal på den lokale pub, er man altid<br />
sikker på at møde halvdelen af gymnasiets elever. Pigerne i høje hæle, totalt lårkorte<br />
og en cigaret i hånden og drengene, ja, i smarte bukser og selvfølgeligt også med en<br />
cigaret i hånden. Dvs., det der med at drikke sig i hegnet og danse og hoppe, som<br />
man nu kan gøre blandt <strong>JAI</strong>’er, er jeg lige nødt til at vente<br />
med til jeg kommer hjem ;-)<br />
Ellers går dagene med at opdrage på Grønlands<br />
ungdom, hvilket kan være meget udfordrende, men<br />
til gengæld er jeg sikker på, at når jeg endelig vender<br />
tilbage til <strong>fodbold</strong>banen, så har jeg lært at råbe højt og<br />
ikke mindst hæve stemmen lidt. Qaqortoq har Grønlands<br />
eneste kunstgræsbane, og den er da også<br />
Side 4
Change language