VELKOMMEN TIL DEN FØRSTE DAG I DIT NYE LIV! - Edition Svitzer

More documents

Recommendations

Info

Den 23. juli var der en fløjtesælger, Peter Swinkels, fra Adams Flute Centre fra Ittervoort, Holland, sammen med hovedstykke mageren Tobias Mancke, fra Mancke Flutes fra Lünebach, Tyskland, en tur forbi Trentemølle, for at præsentere sine fløjter for de unge musikere. Her fik deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer med forskellige fløjtemærker og lov til at afprøve Manckes egne fantastiske mundstykker. Skal fløjten være af sølv, guld eller platin er ikke kun et spørgsmål om penge. Om nogle år skal de fløjtende gå ud i livet. Som solister, som kammermusikere, som orkestermusikere, som lærere – og med drømmen om den bedste fløjte. I mesterlære De er alle sammen dygtige, kan utrolig meget på deres instrumenter, har arbejdet på det i årevis, nogle fra helt små. Men de ved også, at de stadig har meget at lære. Derfor er de her. At være musiker er en livslang læreproces. Det er ikke bare at blive bedre og bedre til at spille sit instrument og at blive ved med at lære noder. Det er også at lære sig selv at kende – helt ind i det inderste, der inde hvor vejrtrækningen sidder, der inde hvor musklerne er fæstnet til knoglerne, der inde hvor man griner og græder, elsker og sørger, jubler og længes. Der hvor musikken kommer fra. Vejen til at blive fløjtemester er livslang, og udskilningsprocessen er ubarmhjertig og benhård. Kun de bedste bliver mestre. Og de tre mestre ved hvad det handler om. Deres årelange erfaringer sætter dem i stand til lynhurtigt og røntgenklart at fokusere på styrker og svagheder hos deres unge kolleger, give dem nogle værktøjer til at komme videre – med selverkendelse og selvtillid. Det nytter ikke noget, hvis man er bange for at vise hvad man kan ‐ og dermed også hvad man ikke kan! Man skal spille fordi man ikke kan lade være – og leve med at blive irettesat hele tiden. Og det blev de. Den yngste deltager, et stortalent på kun 15 år fra Moskva, der for første gang var alene på udebane, blev udsat for en stor personlig udfordring. Hans virtuose teknik og fløjtetone var lige så stor som han selv var fysisk klein, men hans tone manglede krop. Det lød som om klangen kun kom fra hans hoved. ”Bruger du bælte?” Det uventede spørgsmål forvirrede den lille russer, som måtte have hjælp af de ukrainske pianister for at forstå. Han blev bedt om at spænde sit buksebælte så meget han kunne, så han kunne mærke, når hans alt for små mavemuskler arbejdede. Efter en halv times forskellige øvelser, som han i
egyndelsen tydeligt nok ikke rigtig forstod meningen med, kunne han pludselig mærke forskellen ‐ og blev budt ”velkommen til den første dag i dit nye liv”. Et bevægende øjeblik. Himmel og helvede. ”I de 20 år jeg var solofløjtenist i München Philharmoniker, har jeg aldrig oplevet at blive rost for at spille smukt”, fortæller András Adorján. ”Men en dårlig intonation, en forkert tone eller rytmisk upræcision, så var helvede løs”. Og Pierre‐Yves Artaud supplerer: ”Vi er i himlen, når vi er solist med symfoniorkestret, men dirigenten trækker os helt ned på jorden, når han spørger os om så grundlæggende og helt konkrete og elementære ting som tempo og frasering, om artikulation Det var netop sådanne helt basale ting, som de tre mestre blev ved med at vende tilbage til hos deltagerne. Fint nok med virtuos teknik og millioner af hurtige fløjtetoner, men hvis ikke der kommer en musikalsk fortælling ud af det, som griber tilhøreren i struben, så kan det være lige meget. Det er som når vi snakker. Nogle ord betyder mere end andre, og dem lægger vi tryk på for at blive forstået. Efter kommaer og punktummer laver vi små pauser eller vejtrækning. Vi taler ikke som maskiner, der sprøjter ord ud. Komponisterne sprøjter heller ikke bare toner ud. De mener noget med det, og at kende deres partiturer er nødvendigt. At kunne analysere det og forstå de enkelte toner og deres forhold til hinanden er vigtigt. At vide noget om komponisten og hans baggrund for at komponere værket er vigtigt. Næstsidste aften var der mesterkoncert, og her fremførte Henrik Svitzer Gunnar Bergs lille fine Pastourelle for solofløjte, og den rusiske komponist Grigory Smirnov’s fremragende fantasia som begge er udkommet på Edition Svitzer musik forlag. Artaud spillede ”Cadenza 1” af den legendariske japanske komponist OshihisaTaira András spillede Molique’s viritouse fløjte koncert for os som han skulle opføre ved en mindekoncert for Alain Marion i Korea og var alle meget facineret af disse veludførte toner. Symposiet sluttede med en vellykket koncert i Faaborg Kirke, hvor alle symposiedeltagerne spillede ‐ mestre og lærlinge i forskellige kombinationer ‐ for et begejstret publikum. Der blev bla spillet værker af Frescobaldi, som Edition Svitzer har arrangeret, Scarlatti og to fremragende stykker af Ravel, der endnu ikke er blevet udgivet, men som er på vej fra forlaget Edition Svitzer.
Page 1: VELKOMMEN TIL DEN FØRSTE DAG I DIT

VELKOMMEN TIL DEN FØRSTE DAG I DIT NYE LIV! - Edition Svitzer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?