29.07.2013 Views

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring?

KONFERENCE DEN 22. MAJ 2012

Foto Penny Mathews, layout Line Krogh

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

Hvordan styrker vi unges lyst til uddannelse og læring?

Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. maj 2012

Unges motivation for uddannelse synes aktuelt at befinde sig i en graverende krise. Mange undervisere kæmper dagligt med at motivere og

engagere eleverne, som til gengæld kæmper med at ’tage sig sammen’. Skoletræthed, manglende afklaring, frafald og oplevelse af stress

og pres er alt sammen tegn på, at mange unge mangler motivation og lyst til læring. Og det paradoksalt nok samtidig med, at kurverne for,

hvor mange unge der uddanner sig, er begyndt at vende i den rigtige retning.

Det er imidlertid langt fra altid lysten, der driver de unge ind på uddannelserne. At uddanne sig opleves af mange unge som en pligt, de

pinedød må påtage sig, hvis de skal undgå at blive kørt ud på et sidespor. Selvom der naturligvis stadig er mange motiverede unge på uddannelserne,

melder uddannelsesverdenen i stigende grad om unge, der er på uddannelserne, på trods af et fravær af motivation. Disse

unge uddanner sig ikke, fordi de vil det eller kan se en mening med det. De gør det, fordi det nu engang er det, man gør, og fordi de har

svært ved at se noget alternativ.

Det skaber en række udfordringer for de unge og for uddannelsesinstitutionerne, fra grundskolen til de videregående uddannelser, der

melder om høje fraværs- og frafaldstal, urolige elever, dårlig forberedelse og et mangelfuldt engagement i undervisningen. Udfordringerne

synliggør et behov for et perspektivskifte i uddannelsesdebatten, som i mange år har handlet om, hvordan vi får de unge hurtigere gennem

uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Vi har talt langt mindre om, hvad der motiverer – og ikke motiverer – unge til uddannelse.

Den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini har imidlertid slået nye takter an. Hun har lanceret en plan, der skal give de

unge motivationen og lysten til at uddanne sig tilbage. Planen hedder ’Ny nordisk skole’.

Ny nordisk skole er inspireret af det nye nordiske køkken, som de seneste år er blomstret op omkring restauranten Noma, der er kåret som

verdens bedste restaurant og for alvor har sat Danmark på det kulinariske verdenskort. Ligesom det nye nordiske køkken har genfortolket

den nordiske madtradition, skal Ny nordisk skole bygge på det bedste fra den nordiske uddannelsestradition, men samtidig sørge for at

forny det, så det passer til fremtidens samfund.

Ministeren peger på ’lyst til læring’ som en ingrediens, der står centralt i den nordiske uddannelsestradition, og som hun vil sætte fokus på

i udviklingen af Ny nordisk skole. Andre ingredienser, der vil blive rørt i gryden, er vægtningen af fællesskabet, koblingen mellem teori og

praksis og samspillet mellem faglige og personlige kompetencer.

På konferencen vil vi tegne et billede af den aktuelle motivationskrise – hvor udbredt er den, hvad skyldes den, og hvordan kommer den til

udtryk? Og så vil vi sætte fokus på, hvad der kan være med til at give de unge motivationen tilbage. Herunder, om Ny nordisk skole udgør

svaret på motivationskrisen, eller om der skal helt andre boller på suppen?

Konferencen udgør startskuddet på en stor forskningsmæssig satsning på lyst til læring, som Center for Ungdomsforskning vil foretage de

kommende år vha. en stor bevilling fra Egmont Fonden.

Der vil blive serveret frokost og snacks fra Meyers Køkken med inspiration fra det nye nordiske køkken. Claus Meyer kommer og præsenterer

menuen og fortæller om visionerne for det nye nordiske køkken.

Politikens uddannelsesredaktør Jakob Fuglsang vil deltage som ordstyrer på konferencen.

PROGRAM

09.30 – 09.45 Ankomst og morgenkaffe

09.45 – 10.00 Velkomst og optakt til dagens tema ved centerleder Noemi Katznelson og forskningsprogramleder Jens Christian

Nielsen, Center for Ungdomsforskning

10.00 – 10.10 Præsentation af Center for Ungdomsforsknings og Egmont Fondens strategiske samarbejde om lyst til læring ved

centerleder Noemi Katznelson og projektkoordinator i Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration

Grethe Nymark

10.10 – 11.00 Motivationskrise? Om pigers og drenges uddannelsesstrategier – Dialogoplæg ved adjunkt Mette Pless og post.doc.

Mette Lykke Nielsen, Center for Ungdomsforskning

11.00 -11.15 Pause med frugt og vand

11.15– 12.15 Eleven som aktør – fokus på elevens læring og handlinger i skolen – Oplæg ved professor i pædagogik, Thomas

Nordahl, Høgskolen i Hedmark, Norge

12.15 – 12.30 Claus Meyer præsenterer frokosten og fortæller om visionerne for det nye nordiske køkken

12.30 – 13.30 Ny nordisk frokost

13.30 – 15.00 Motivationskrisen på forskellige uddannelser – Politikens uddannelsesredaktør Jakob Fuglsang interviewer

repræsentanter for folkeskolen, erhvervsskolerne og gymnasierne

15.00 – 15.15 Kaffe og sødt

15.15 – 16.15 Ny nordisk skole – demokrati, dannelse og dynamik – Oplæg ved professor Katrin Hjort, Institut for Pædagogik,

filosofi og religionsstudier, Syddansk Universitet

16.15 – 16.30 Afrunding ved udviklingsleder Camilla Hutters, Center for Ungdomsforskning

PRÆSENTATION

OPLÆGSHOLDERNE PÅ KONFERENCEN ER:

Thomas Nordahl er professor i pædagogik og leder af Senter for praksisrettet utdanningsforskning ved Høgskolen i Hedmark i Norge.

Nordahl er en af initiativtagerne til udviklingen af den pædagogiske arbejdsmodel LP-modellen. Han har udgivet bogen Eleven som aktør –

fokus på elevens læring og handlinger i skolen, der netop er kommet på dansk i en revideret udgave.

Katrin Hjorth er professor i pædagogik og uddannelsesforskning og leder af Forskningsprogrammet for Profession, Organisation og Læring

på Syddansk Universitet. Hjorth forsker i modernisering, professionalisering og demokratisering i de nordiske velfærdsstater.

Noemi Katznelson er ph.d. og lektor i ungdoms- og uddannelsesforskning og centerleder ved Cefu. Noemi har arbejdet med unges forhold

til uddannelse, arbejde og vejledning, samt med udskoling fra grundskolen, erhvervsuddannelserne og de mest udsatte unge. I øjeblikket

arbejder hun på en evaluering af ungepakken. Noemi er desuden leder af den tværgående forskningsindsats og det strategiske samarbejde

i Egmont-projektet.

Jens Christian Nielsen er ph.d. og lektor i ungdomsforskning og leder af DPU’s forskningsprogram i ungdomsforskning. Han har gennem en

årrække forsket i unge, ungdom og ungdomslivet, herunder især unges trivsel og risikoadfærd, unges fritidsliv og demokratiske deltagelse

og unges arbejdsliv og kompetenceudvikling.

Grethe Nymark er projektkoordinator i Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration.

Mette Pless er ph.d. og adjunkt i ungdoms- og uddannelsesforskning ved Cefu. Mette arbejder primært med unges forhold til uddannelse

og arbejde – ikke mindst i forhold til de unge, der har svært ved at finde plads og passe ind i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Mette er desuden projektleder for forskningsprojektet Lyst til læring i udskolingen, som er en del af Egmont-projektet.

Mette Lykke Nielsen er ph.d. og post.doc. i ungdomsforskning ved Cefu. Mette arbejder aktuelt med unge, sikkerhed og arbejdsmiljø, men

har arbejdet med et bredt spektrum af emner indenfor ungdomsforskningen – bl.a. unges uddannelsesvalg og kønnet identitetsdannelse.

Mette er desuden projektleder for forskningsprojektet Køn og læring – Pigernes uddannelser? Drengenes arbejdsmarked?, som er en del af

Egmont-projektet.

Camilla Hutters er ph.d. og lektor i ungdoms- og uddannelsesforskning og udviklingsleder ved Cefu. Hendes primære forskningsområde er

unge og videregående uddannelse, hvor hun især fokuserer på unges valgprocesser, deres uddannelses- og karriereforløb og deres læringsudbytte

og motivation. Camilla er desuden leder af den tværgående projekt- og aktivitetsstyring samt ansvarlig for at koordinere videns- og

metodeudvikling i Egmont-projektet.

PRAKTISK

Tid Tirsdag d. 22. maj kl. 9.30 - 16.30

Sted Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet – Campus Emdrup

Festsalen, Bygning A

Tuborgvej 164

2400 København NV

Pris Kr. 1.750,- inkl. frokost og kaffe

Konferencen er gratis for medlemmer af Foreningen Cefu.

Hvert medlem kan sende op til 10 deltagere og derefter deltagelse for halv pris.

Tilmelding Tilmelding senest 17. maj 2012 via hjemmesiden www.cefu.dk

Framelding efter tilmeldingsfristen medfører fuld betaling.

Der er plads til max. 300 deltagere. Ved sen tilmelding risikeres, at konferencen er overtegnet.

Yderligere information Mette Stigaard Stenkjær, mest@dpu.dk eller 87 16 35 45

Cefu forbeholder sig ret til at aflyse ved for få tilmeldinger.

Kontakt Center for Ungdomsforskning

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet – Campus Emdrup

Tuborgvej 164

2400 København NV

Tlf.: + 45 87 16 35 45

www.cefu.dk

Center for Ungdomsforskning er et forskningscenter ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), på Aarhus Universitet – Campus

Emdrup i København. Vi forsker i unges liv, læring, uddannelse, arbejde og integration. Derudover samler og formidler vi forskningsbaseret

viden om unge samt statistisk dokumentation om unges holdninger, adfærd og levevilkår.

Centret er tæt knyttet til Foreningen Center for Ungdomsforskning med medlemmer fra centrale institutioner, organisationer og

virksomheder i Danmark. Vi modtager gerne henvendelser fra institutioner, foreninger, organisationer, virksomheder m.m. der interesserer

sig for ungdomsforskning og som ønsker at blive medlem af foreningen.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!