københavnsk københavnsk - DBU København

KBU3_2006_1 14/06/06 15:12 Side 5
At være dommer
kan også være afstressende
Miki Mistrati har fundet ud af at han slapper godt af med at fløjte, efter en hård dag på arbejdet.
• AF NIELS RASMUSSEN
Når Miki Mistrati var ude for at se sin
søn spille lilleputfodbold for KB, var
han godt og grundigt træt af at se på
dommere, der efter hans mening var
for dårlige.
- Det her kan du altså gøre bedre,
tænkte jeg, så jeg gik i gang med i løbet
af vinteren at tage en dommereksamen,
selv om jeg på det tidspunkt
var 35 år og vel ikke just havde udsigt
til en stor karriere, siger Miki Mistrati.
- Og jeg havde gjort op med mig selv,
at jeg kun ville dømme ungdomskampe.
Jeg var slet ikke interesseret i at
dømme seniorkampe. Her tog jeg fejl.
Jeg fik tildelt nogle seniorkampe, og
da jeg først var kommet i gang fandt
jeg ud af, at det var sjovt. Jeg havde
også samme holdning til det at være
linjedommer. Det skulle jeg i hvert
fald ikke bruge min tid på. Men da
jeg så havde prøvet det, og ikke
mindst fået en fantastisk god opbakning
af den tidligere topdommer Lars
Gerner, så er jeg altså også blevet grebet
af det, siger Mike Mistrati.
- Da jeg begyndte at gå til dommeruddannelsen,
i Bevægelseshuset i Valby,
anede jeg overhovedet ikke, hvad jeg
gik ind til. Jeg havde jo aldrig dømt en
kamp. Men på en eller anden måde
havde jeg en fornemmelse af, at jeg
godt kunne blive god til det her. Da
jeg fik et par seniorkampe, kom der
bedømmer på, og da jeg fik ros for
mit arbejde stimulerede det interessen.
Der har kun været enkelte kedelige
episoder undervejs. I en kamp
gav jeg en spiller det gule kort for at
sparke bolden væk efter der var fløjtet.
Så gik han helt bersærk, og jeg er sikker
på, at jeg havde fået en på bærret,
hvis ikke hans holdkammerater havde
kastet sig over ham. Han fik naturligvis
det røde kort.
- Det er en enorm tilfredsstillelse at få
to hold til at fungere på en bane. Det
har været lidt svært i begyndelsen,
fordi man bare blev kastet ud i det.
Der var en besked om at jeg skulle
tage de og de kampe, og så gjaldt det
bare om at få det til at fungere. Men
når man så får ros, så er det ekstra
rart.
Miki Mistrati er partner i Bastard Film,
der bl.a. har fået journalisternes
Cavlingpris for programmet om Dan
Lynge. Det er et godt job, der giver
mange gode oplevelser. Men når arbejdsdagen
er omme, er det skønt at
beskæftige sig med noget helt andet.
- Jeg har virkelig oplevet, at jeg lader
utroligt godt op ved at dømme fodboldkampe.
Det er godt at lufte hjerne
igennem, siger Miki Mistrati, der
dømmer et hav af fodboldkampe.
Da vi talte sammen ved dette interview
havde han dømt 7 kampe på 7
dage.
- Det giver jo også nogle penge. Men
det er slet, slet ikke det vigtige for
mig. Det er mest det mentale aspekt.
Men for en ung studerende er dommergerningen
jo en perfekt måde at
tjene nogle penge. Skattefrie vel at
mærke. Med hensyn til mine egne
kampe må jeg nok skrue ned for blusset.
Familien skal passes, og jeg vil
gerne se min søn spille, men man kan
næsten altid finde en kamp at dømme
på et andet tidspunkt.
Miki Mistrati er ikke just tilfreds med
spillernes kendskab til reglerne.
- Man får ikke kørekort uden at have
bestået en køreprøve. Helt så alvorligt
bør man ikke tage det i fodbold. Men
jeg kunne godt tænke mig, at spillerne
prøvede at gøre mere ud af regelkendskabet.
Alene sådan en ting som,
hvornår en bold er ude af spil, kan
vække stor debat. Og fodboldreglerne
fylder altså ikke afsindig mange sider,
så de er da til at få læst igennem, siger
Miki Mistrati.
Egentlig hedder han Michael Miki
Mario Mistrati, med en italiensk far og
en dansk mor.
Min ambition er at komme til at dømme
i Københavnsserien, nu hvor jeg er
i serie 1. Hvor længe jeg bliver ved,
det har jeg ikke gjort op med mig selv.
Jeg ved kun, at jeg kan anbefale det
her på det varmeste. Det er stærkt vanedannende,
siger Miki Mistrati.
Miki Mistrati : Eksempel til efterfølgelse.
KØBENHAVNSK FODBOLD 3/2006 5