Download bogen som almindelig pdf - Komforthusene

KOMFORT HUSENE
– erfaringer, viden og inspiration
The logotype Le
A Brand of Saint-Gobain

KOMFORT HUSENE
Side 2
The logotype Le logotype
- “Danmarks største udviklingsprojekt inden
for byggeri uden traditionel opvarmning”
Vi er nødt til at bygge på en ny måde
Det går ikke længere! Der er behov for, at vi alle sammen hjælper
med til at forebygge klodens klimaproblemer. Sidder vi med
hænderne i skødet, vil det få store konsekvenser allerede fra
anden, tredje eller fjerde generation efter os, mener forskerne.
I byggebranchen har vi et særligt og tungtvejende ansvar for at
give en hånd med. Op imod halvdelen af den energi vi bruger -
og den CO 2 vi udleder - kommer nemlig fra vore bygninger.
Denne bog handler om, hvordan vi kan bygge huse efter dansk
byggetradition - som procentuelt sparer så meget energi, at det
langt overgår de fleste øvrige energispareinitiativer. Vi taler om
en besparelse tæt på 90 procent samt boligkomfort helt i top!
Og det er ikke tom snak, for husene er allerede virkelighed i
form af KOMFORT HUSENE i Skibet ved Vejle. I tæt samarbejde
med aktører fra hele byggebranchen, Zeta Invest og Middelfart
Sparekasse har vi opført Danmarks hidtil største samlede bebyggelse
af passivhuse.
På de følgende sider kan du læse om, hvorfor det er vigtigt at
bygge på en ny måde. Herefter fortæller vi om Projekt KOM-
FORT HUSENE og - ikke mindst - hvordan det enkelte hus og den
enkelte byggedetalje er udført. Målet med bogen er at inspirere
og give baggrund til, at du selv som arkitekt, entreprenør
eller håndværker kan møde dine kunder med forslag om, at I
bygger på en ny måde. I den forbindelse er det værd at nævne,
at et passivhus som KOMFORT HUSENE ikke alene kan være et
enfamliehus. Byggemetoden egner sig også til etagebyggeri,
institutioner og meget andet.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er vi naturligvis til rådighed.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Saint-Gobain Isover a/s

Indholdsfortegnelse
Indledning
En vej ud af global opvarmning side 6
Passivhuskonceptet
Hvad er et passivhus? side 24
Kriterier side 24
Anbefalinger side 26
Certificering side 28
Hvordan bygges et passivhus? side 30
Komfortkrav side 38
De 10 huse
Stenagervænget 12 side 42
Stenagervænget 28 side 52
Stenagervænget 37 side 62
Stenagervænget 39 side 72
Stenagervænget 41 side 82
Stenagervænget 43 side 88
Stenagervænget 45 side 98
Stenagervænget 47 side 108
Stenagervænget 49 side 118
Stenagervænget 51 side 128
Projektering
Designprocessen side 138
Komfort design – trin for trin side 140
Konceptet side 144
Bygningens udformning side 146
Klimaskærmen side 162
Komforten side 216
Installationen side 228
Økonomi side 238
Service
KOMFORT HUS deltagere side 244
Publikationer side 248
Nyttige links side 252
Side 3

KOMFORT
Side 4
En vej ud af global

HUSENE
opvarmning
Side 5

Hvis dette fortsætter,
må verdenskortet
tegnes om
Side 6

Hvis du og jeg ikke foretager os noget, vil vore børn og
børne børn opleve en noget anden klode, end den vi har
været vant til.
Uden indgriben vil udledningen af drivhusgasser være fordoblet
allerede om cirka 40 år - i 2050 - og det kan mærkes,
mener de fleste forskere.
Den globale opvarmning vil blandt andet medføre tørke,
som naturligt nok vil være mest udtalt i de områder, hvor
nedbørsmængden i forvejen er sparsom.
Det gælder for eksempel det sydlige Spanien, hvor en temperaturstigning
på fire grader kombineret med en reduktion af
nedbøren på 40 procent i løbet af århundredet vil medføre
alvorlig risiko for ørkendannelse.
I andre områder vil voldsommere vejrfænomener kombineret
med højere vandstand i havene medføre oversvømmelser.
Det vil især gå ud over lavtliggende områder - for eksempel
i floddeltaer, hvor befolkningen i forvejen er sårbar.
Et grelt eksempel på, hvad der også kan ske, når kloden
bliver varmere, er den tibetanske højslette. Den rummer
hundrede gange så meget is som Alperne og leverer mere
end halvdelen af drikkevandet til 40 procent af jordens
befolkning via syv store flodsystemer. Hvis slettens gletsjere
fortsat smelter, vil floderne ikke længere kunne levere en
tilstrækkelig mængde drikkevand. Følgerne vil være katastrofale.
En temperaturstigning på fire grader lyder måske ikke af så
meget. Men realiteten er, at stigningen vil medføre mange
ulykker. For eksempel vil antallet af skadedyr eksplodere, og
80 mio. flere mennesker vil få malaria i Afrika.
Carsten Egevang/ARC-PIC.com
Carsten Egevang/ARC-PIC.com
Ole G. Jensen/ARC-PIC.com
”Næsten alle gletsjere i verden er nu ved at smelte, mange af
dem ganske hurtigt. Det burde fortælle os noget.”
Kilde: ”En ubekvem sandhed” af Al Gore
Side 7

Nyhavn under vand?
Side 8

Glade mennesker, liv på fortovscaféerne, harmonikatoner, ”nu
går våren gennem Nyhavn”. Men kommer vores børnebørn og
oldebørn også til at opleve den fantastiske forårsstemning?
Beregninger viser, at en global stigning i havvandstanden
kom bineret med øget risiko for stormfloder vil udgøre en trussel
mod København. Det gælder især lavtliggende områder
som Nyhavn med sine 300 år gamle huse - og Christianshavn.
Men også de nye landområder, der indgår i byens ekspansion,
vil komme i fare.
Beregninger viser, at oversvømmelser og stormfloder i København
kan føre til skader for mere end 35 mia. kr.
Når vi oplever Nyhavn og Christianshavn i dag, er det nærmest
umuligt at forestille sig området lagt under vand.
Ikke desto mindre er København optaget i bogen ”100 steder
at huske før de forsvinder”. Se mere på www.100places.com.
Tænk globalt – handl lokalt
Dette slogan, skabt af Brundtland Kommissionen sidst i
80’erne, er yderst aktuelt, når det gælder klimaet: Vi skal
arbejde sammen globalt og sætte fælles rammer for vores
CO 2 udledning. Men det er lokalt, der skal sættes handling
bag aftalerne - i det enkelte land, i virksomheder og institutioner
og hjemme hos den enkelte forbruger.
“By making improvements to our buildings, we not only
achieve more for ourselves – we are also benefiting our
children.”
Kilde: Andris Piebalgs, EU Commissioner for Energy
Rudy Hemmingsen/Scanpix
Side 9

Kloden opvarmes
Drivhuseffekten hedder sådan, fordi man kan sammenligne situationen med kloden i et drivhus. Solen står lige på, men vi kan ikke få varmen væk fra jordoverfladen i
tilstrækkelig grad, fordi drivhusgasserne lægger sig som glasset i et drivhus over jorden.
Det energiforbrug, vi har i øjeblikket, skaber to meget store problemer.
Det ene er drivhuseffekten. Det andet er, at de fossile
brændstoffer slipper hurtigere op.
Konsekvens: Global opvarmning, klimaændringer, vandstandsstigninger,
voldsommere vejrfænomener – på kort og langt sigt
en trussel mod vores tilværelse.
Drivhuseffekten er ikke noget nyt fænomen. Den har været der
alle dage og er faktisk afgørende for liv på jorden.
Drivhusgasserne i atmosfæren tillader solens kortbølgede stråler
at passere, mens de samtidig kan absorbere en del af den
langbølgede varmeudstråling fra jorden, der reflekteres, når
sollyset rammer jorden.
Et genialt system. Men sårbart. For det, der sker i øjeblikket, er,
at de drivhusgasser, vi selv er med til at udlede – ikke mindst
CO 2 – øger koncentrationen af gasserne i atmosfæren.
Det har allerede medført, at CO 2 koncentrationen er den højeste
i 420.000 år, og at drivhuseffekten øges.
Side 10
Du bestemmer selv over det meste CO 2
Der er ingen undskyldning for ikke at spare, for halvdelen
af den CO 2 , hver enkelt borger i gennemsnit udleder, er vi
selv herre over. En opgørelse viser, at 6,04 ton af de i alt
10 ton, vi udleder pr. år, har vi selv indflydelse på.
Kilde: www.1tonmindre.dk

Energien opbruges
I årtier har vi været vant til at bruge løs af energien. Bortset
fra et par bilfrie søndage under de såkaldte oliekriser i 70’erne
er de fleste af os nulevende aldrig for alvor stødt på krav om
eller haft behov for at spare.
Men det kommer nu - og hurtigere end mange sikkert tror.
Det høje energi forbrug er nemlig med til at tømme vores
olie reserver i Nordsøen langt hurtigere, end hvis vi var mere
bevidste om at spare.
Allerede i næste årti vil vi formentlig ikke længere være selvforsynende
med naturgas og olie. Dermed bliver vi afhængige
af internationale oliepriser, og det har vi jo prøvet før.
Internationale aftaler om at nedbringe udledningen af
drivhusgasser vil samtidig betyde, at den enkelte igen må
medvirke og dermed - som på de hedengangne søndage med
øde gader uden biler - får klodens udfordringer helt ind på
kroppen.
2009
Den grønne figur herover viser, hvor hurtigt olien og gassen i den danske del af Nordsøen vil slippe op. Hvor den sorte linie går ud af det grønne felt - i 2017 - vil vi ikke
længere være selvforsynende. Der kan dog ske det, at vi finder mere olie og gas. Så kan udviklingen blive, som det grå felt viser. Det blå felt viser, hvordan det kan gå,
hvis vi opfinder nye metoder til at få endnu mere ud af de eksisterende felter. Kilde: Energistyrelsen.
Side 11

Side 12
Den reneste
og billigste energi
- er den der ikke bliver

ugt
Side 13

Branchen
forpligtet!
I de kommende år vil lavenergihuse og vedvarende energi vinde
frem i langt højere grad, end vi hidtil har set. Danmark skal nemlig
ifølge internationale aftaler have nedbragt sin CO 2 udledning
med hele 21 procent allerede i 2020.
At nå dette mål vil kræve en indsats af et omfang, som vi ikke
hidtil har set, og byggebranchen kommer til at spille noget,
der minder om en hovedrolle. Det er nemlig bygninger, der er
den største energisluger overhovedet! Fra at have ligget lidt i
baghjulet må vi længere op i feltet. Det er nu, der er brug for, at
vi er innovative og viser vejen.
Bygherrerne har naturligvis meget at skulle have sagt, men når
vi lægger tingene rigtigt op og sørger for at præsentere rationelle
løsninger, som nedbringer energiforbruget, så kan vi også
komme igennem med dem.
Men hvorfor bygge passivhuse?
I dag er vedvarende energi ikke en stabil ressource. Indtil vi har
lært at oplagre energien på dage med stor energiproduktion, så
den kan bruges på dage med mindre, vil vi ikke kunne drive en
bygning udelukkende ved hjælp af vedvarende energi.
Det er derfor vigtigt, at bygningerne holder på varmen og udnytter
den passive opvarmning. Dette vil i sig selv give store
besparelser og samtidig betyde, at vedvarende energikilder vil
kunne dække det langt lavere energiforbrug, der er tale om i et
passivhus.
Det er netop grundidéen i et passivhus - at minimere varmetilførslen
ved hjælp af passive tiltag som mere isolering, kraftigere
vindueskonstruktioner og større tæthed.
Med andre ord: Konceptet for et passivhus er en bygning, der
kan udnytte varmen fra solen og holde på den - også kaldet
passiv opvarmning. Det indebærer så minimal varmeforsyning,
at en traditionel varmeinstallation helt kan undværes.
Ved at bygge efter passivhuskonceptet og de bedste byggefysiske
principper opnås en bygning, der har et utroligt lunt,
sundt og behageligt indeklima.
Side 14

Perspektivrigt projekt
Klima- og energiminister Connie Hedegaard havde store
roser med til KOMFORT HUSENE, da hun foretog den officielle
indvielse af de 10 passivhuse i Skibet ved Vejle.
”KOMFORT HUSENE er et interessant og et meget, meget
perspektivrigt projekt. Også for byggebranchen. Det er
fremtidens huse! Når man selv bor i en villa fra 1918 og
hører, at energiforbruget til opvarmning ligger mellem
nul og 3.000 kr. om året, ja, så må man sige, at det er
imponerende, hvad I har udviklet her. Det er jo et utroligt
lavt energiforbrug.
Vi skal være mere energieffektive i Danmark. Vores mål
er halvanden procent mere hvert år. Det er meget for et
samfund i vækst. Samtidig skal energiforbruget falde
med to procent om året. Det kræver handling af folketingspolitikere,
politikerne i kommunalbestyrelserne og
virksomhederne. Men det er også vigtigt, hvad vi hver
især gør, for cirka 40 procent af vores energi bruges i
bygninger.
At bygge huse, der sparer energi år for år i 50 år eller 100
år, er der derfor meget store perspektiver i,” sagde Connie
Hedegaard.
Side 15

Passivhuset
vinder
Uanset hvordan regnestykket skrues sammen, så er passivhuset
den mest rentable form for byggeri, der findes. Efter cirka 15 år
er de ekstra byggeomkostninger på 6 til 12 procent tjent hjem i
form af energibesparelser. Herefter kan bygningsejeren år for år
putte besparelsen i lommen og bruge pengene til noget andet
og sjovere end olie og fjernvarme.
Men hvorfor bygger vi så ikke bare en masse passivhuse? Hvorfor
er der til og med sommeren 2009 kun opført cirka 20 passivhuse
i Danmark, som er certificerede?
Forklaringen ligger formentlig i, at vi traditionelt har bygget på
én måde, og at nye former tager lang tid om at slå igennem. Hertil
kommer, at vi fokuserer mere på alt andet end energiforbrug,
når vi vælger løsninger til vores kommende bolig.
Mange har nok også en forestilling om, at lavenergi- og passivhusbyggeri
er meget dyrt. Men sådan forholder det sig ikke: De
ekstra byggeomkostninger pr. kvadratmeter ligger i størrelsesordenen
1.000 til 2.000 kr. pr. kvadratmeter. Det er et beløb, som
svarer til at vælge lidt bedre gulve, en anderledes facadeløsning
eller et køkken lidt ud over det sædvanlige.
Erfaringen viser, at bygherrer gerne giver mere for noget, som er
synligt. Mens lavenergi ikke rigtig prioriteres.
Men tiderne skifter. Fokus på klima og miljø vil øges ganske
meget, og bygninger, som opføres efter Bygningsreglementets
standardkrav, risikerer at være ganske utidssvarende om blot 5
til 10 år, når lavenergi på en helt anden måde end i dag bliver en
salgsparameter.
Flere kommuners indførelse af lavenergiklasse 1 som krav til nybyggeri
giver allerede nu et fingerpeg om udviklingen. Vi er også
begyndt at se institutionsbyggeri efter passivhus standarden.
Hvis du vil være med til at sikre, at de bygninger, vi opfører i dag,
ikke er energimæssigt forældede i morgen, så tænk passivhus
næste gang, du står over for et projekt.
Første passivhus bygget i 80’erne
Herhjemme er vi først lige begyndt at bygge passivhuse, men
i Tyskland og Østrig har de bygget dem i årevis. Faktisk blev
det første passivhus opført for 20 år siden.
Konceptet er gennemafprøvet, og den tyske passivhusstandard
definerer nøje kravene, som skal opfyldes, for at et passivhus
kan blive certificeret.
Side 16

10 fyrfadslys kan varme et værelse op
Det lyder skørt - men er et faktum: I et passivhus kan 10 fyrfadslys
varme et 30 kvadratmeter værelse op på en kold dag.
Så velisoleret er det.
Derfor er passivhuset fremtidens bæredygtige bolig og byggeform
i det hele taget, som tager videst muligt hensyn til
klima og miljø.
Du har allerede et ”passivhus”
Passiv opvarmning er ikke noget nyt fænomen, og de fleste
kender det fra hverdagen. Termokanden bygger nemlig også
på passiv opvarmning, og på det termografiske billede kan du
se forskellen mellem en velisoleret termokandes og en kaffemaskinekolbes
evner til at holde på varmen.
Hvilken varmeregning ville du helst betale?
Ca. 90% af energien bruges til at holde en tilstand stabil, eks. kaffen på kaffemaskinen
Fra aktiv til passiv!
Side 17

Dansk byggeri op
i verdenseliten
Vinder af Vejle Prisen 2008
Et af Danmarks første passivhuse ved Vejle tildeles fornem
arkitekturpris. Bygningen, der er tegnet af aart arkitekter,
bygget af DTE Byg og projekteret af Rambøll, vandt for sin
“smukke fortolkning af det moderne parcelhus”.
Arkitektonisk nytænkning
Det er Vejle byråd, der uddeler prisen, hvilket de har gjort
siden 1973 til bygninger og projekter, der viser ”stor arkitektonisk
kvalitet og nytænkning.” Passivhuset på Stenagervænget
43 i Skibet ved Vejle fik en ud af i alt fire priser med følgende
begrundelse:
Side 18
”Byggeriet er et eksempel på en moderne villa, som med et
enkelt og klart greb viser en smuk og harmonisk fortolkning af
parcelhuset. Der er anvendt enkle og ærlige materialer i form
af overvejende træ, og vindues- og dørpartiernes dybe placering
signalerer på smuk vis, at her er tale om en anderledes
konstruktion - murtykkelsen er større for at opnå et mindre
energiforbrug. Der er lavet fine detaljer og samlinger særligt
omkring vinduer og døre. Samspillet mellem facader og tag
med de skæve vinkler giver et varieret udtryk og der opstår
ingen ”for- og bagside” – hvilket giver et stærkt udtryk.”
Kilde: www.ramboel.dk

Overlæggeren blev sat højt, allerede fra starten af KOMFORT
HUSENE - Danmarks største samlede bebyggelse af familieboliger
uden traditionel opvarmning:
Målet var at føre dansk byggeri op i verdenseliten inden for
energi effektivt byggeri - med respekt for danske byggetraditioner.
10 konsortier skulle hver for sig og i fællesskab udvikle boliger,
som kunne blive rollemodeller for danske passivhuse.
Undervejs skulle vi lære af hinanden og fortælle alle interesserede
i byggebranchen om projektet, om detailløsninger og
resultater.
Nu ligger husene der, og vi er kommet et stort skridt tættere
på målet.
KOMFORT HUSENE har bidraget til at uddanne i hundredevis
af byggefolk i, hvordan man projekterer og bygger passivhuse.
De har været katalysator til en produktion af danske passivhusmaterialer,
som ikke fandtes tidligere.
KOMFORT HUSENE er blevet set og studeret indgående af i
tusindvis af mennesker, som på den ene eller anden måde er
involveret i byggeri - både i det private erhvervsliv og i det offentlige.
Husene har været - og er fortsat - inspirationskilde til
at bygge på en ny måde.
Frem for alt har KOMFORT HUSENE vist, at vi kan bygge ganske
almindelige danske enfamilieboliger som passivhuse.
De har vist, at et passivhus kan opføres ved hjælp af de byggemetoder,
vi allerede bruger. Husene indeholder mere isolering,
kraftigere vinduer. De er mere tætte og sørger for at udnytte
solens stråler bedst muligt. Men ellers er alt ved det gamle.
Nå ja, lige bortset fra komforten - for udover en varmeregning,
der er exceptionelt lav, så har KOMFORT HUSENE en
bedre termisk komfort and almindelige huse, de har bedre
luftkvalitet på grund af den styrede ventilation, og så er de
bedre lydisolerede mod nabo- og trafikstøj.
Danmarks bedst dokumenterede
indeklima
Vidensdeling og læring er vigtige sider af udviklingsprojektet
KOMFORT HUSENE, og processen fortsætter i de kommende
år i form af flere forskningsprojekter.
Fra starten har KOMFORT HUSENE haft sin egen forskningsmedarbejder,
cand.polyt.ark. Camilla Brunsgaard, som sætter
fokus på sider af passivhusene, der almindeligvis ikke belyses.
Nemlig hvordan lavenergikoncepterne afspejler sig i designprocessen,
og hvordan det er at bo i et passivhus.
Sideløbende er Aalborg Universitet i gang med et treårigt
forskningsprojekt, som skal give viden om husenes energiforbrug
og indeklima - og ligeledes inddrager beboerne.
Projekterne vil medvirke til, at indeklimaet i KOMFORT
HUSENE bliver det mest veldokumenterede på området.
Sammen med denne bog vil resultaterne give byggebranchen
gode forudsætninger for at designe, markedsføre og
bygge de huse, som skal være med til at værne om miljøet
og bidrage til en bæredygtig udvikling.
Ph.D. stipendiat,
Camilla Brunsgaard,
Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg
er tilknyttet KOMFORT HUSENE i en tre-årig
periode og skriver
ph.d.- afhandling om projektet.
Lektor
Tine S. Larsen
Aalborg Universitet
leder det tre-årige forskningsprojekt,
som skal dokumentere energiforbrug
og indeklima i KOMFORT HUSENE.
Side 19

Det er et byggemøde!
Side 20

Dialog, tillid og åbenhed har bundet parterne i KOMFORT
HUSENE sammen.
Fra den spæde start har lysten til dialog om fremtidens
byggeri været et bærende element blandt de flere hundrede
deltagende. Tilliden og åbenheden har givet mulighed for at
finde sammen på kryds og tværs i et innovativt løsningsorienteret
samarbejde:
Ud med grænserne mellem de traditionelle roller på byggepladserne
- og ind med en form for partnering, som i
virkeligheden er ret afgørende, når vi taler lavenergibyggeri.
Her skal mange vigtige parametre gå op, så der er brug for,
at al faglig knowhow kommer i spil. Fra at være den enkeltes
udfordring bliver forskellige løsninger pludselig noget, man
med fordel kan udvikle sammen i hele gruppen.
Det kræver dog, at tilliden er til stede mellem parterne, og at
paraderne sænkes til fordel for en tro på, at alle har noget at
bidrage med i udviklingsprocessen, og at man ikke kan sidde
alene i sit babelstårn og tegne eller projektere.
Når det gælder KOMFORT HUSENE har tilliden ikke alene
præget det enkelte konsortium - men har gennemsyret hele
projektet, så det fælles mål har kunnet nås: At bygge helt
almindelige danske familieboliger som passivhuse.
Åbenheden har samtidig været med til at gøre KOMFORT
HUSENE til et unikt projekt. Stik imod al tradition, når man
udvikler noget nyt og holder kortene tæt ved kroppen, så er
”hele hånden” blevet spredt ud over bordet med billedsiden
opad:
I tusindvis af byggefolk er ved åbent hus arrangementer, seminarer
og udstillinger blevet indviet i de landvindinger, som
er gjort på de smukke naturgrunde i Skibet. Besøgende har
vandret fra hus til hus på forskellige tidspunkter i byggefasen
og har kunnet følge projektet fra mindste detailløsning
til komfortabel familiebolig.
Pris til KOMFORT HUSENE
”Samarbejdet har været i top. Konsortier, som har deltaget i
projektet, har dannet netværk, udvekslet viden og er indgået i
dynamiske læringsforløb, som har ført til udvikling af nye materialer
og metoder,” skriver Dansk Industri i sin begrundelse
for at give Saint-Gobain Isover DI Innovations- og samarbejdsprisen
for sit engagement i KOMFORT HUSENE.
”Resultatet er,” skriver DI videre, ”at danske virksomheder
selv kan overtage leverancerne til passivhuse - et marked som
udenlandske virksomheder hidtil har været ene om. Endvidere
kan produktudviklingen føre til dansk eksport af materialer
til lande, der bygger passivhuse såsom Tyskland, Østrig og
Schweiz.”
Det tredobbelte spadestik, der var den officielle opstart på
byggeriet af Komfort Husene, blev taget af Niels Christian
Larsen fra Isover, Mogens Zinck fra Zeta Invest og Hans Erik
Brønserud fra Middelfart Sparekasse.
Ved den officielle opstart af byggeriet blev det konstateret
at ”Dette er kun et lille spadestik for KOMFORT HUSENE,
men et kæmpe spadestik i klimadebatten.” En lettere omskrivning
af astronauten Neil Armstrongs berømte ord, da
han betrådte månen i 1969.
Side 21

Side 22
Passivhus
Passivhuskonceptet

konceptet
er kendte principper
Side 23

Hvad er et passivhus?
Konceptet tager udgangspunkt i en optimal udnyttelse af den
passive varme i bygningen. Jo bedre man holder på varmen, og
jo bedre man tænker solens passive varme ind, desto mindre
energi skal der bruges til at opretholde den ønskede temperatur
i huset
En kompakt bygningskrop, velisolerede og lufttætte konstruktioner,
vinduer med optimal placering og ekstra lav U­værdi
samt et effektivt varmegenvindingsanlæg sikrer tilsammen et
meget lavt varmetab fra bygningen.
Derved bliver energibehovet til opvarmning så lavt, at den
pas sive solvarme og det interne varmetilskud fra personer og
apparater i boligen er tilstrækkeligt til at opretholde den ønskede
indetemperatur det meste af året. Selv på årets koldeste dage vil
den ekstra varme, der er behov for, kunne tilvejebringes med en
forholdsvis simpel installation.
Passivhuskonceptet blev udviklet af den tyske forsker Wolfgang
Feisst i 1990. Han grundlagde siden Passivhaus institut
i Darmstadt i Tyskland, der varetager den videre udvikling og
standardisering. Passivhuskonceptet er en frivillig standard,
som sikrer, at huse bygget efter standarden har et meget lavt
energiforbrug til rumopvarmning og et reduceret energiforbrug
til teknik og husholdning. Endvidere sikrer standarden, at
husene har et godt indeklima. Det er muligt at få sit passivhus
certificeret efter standarden.
Side 24
Kriterier
For at sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med
passivhus, har man i Tyskland defineret et præcist begreb, der
omfatter tre energikriterier, som skal være opfyldt.
Passivhus kriterierne
Rumvarmebehov maks: 15 kWh/m2 år
Samlet primært energibehov maks: 120 kWh/m2 år
Infiltration (lufttæthed) maks: 0,6 h ­1
Energiberegningen foretages i beregningsprogrammet PHPP,
som er specielt udviklet til passivhuse. Opfyldelsen af kriterierne
kan verificeres af tredjepart gennem en frivillig certi ficeringsordning.

Rumvarmebehovet
Rumvarmebehovet er det ”rå” tal for, hvor mange kilowatttimer,
kWh, der skal tilføres rumluften, for at man kan opretholde
en stabil indetemperatur. Tallet udtrykker nytteenergien,
altså den mængde energi, der faktisk skal tilføres rummene, og
tager ikke højde for, hvor effektiv installationen er, eller om det
er el, naturgas eller biobrændsel, der anvendes til opvarmning.
Rumvarmebehovet beregnes som forskellen mellem varmetabet
og det passive varmetilskud. Varmetabet er den varme,
der forsvinder ud af bygningen gennem konstruktioner, vinduer
og ved ventilationstab.
Det passive varmetilskud er den varme, bygningen får fra solindfald
gennem vinduer, internt varmetilskud fra personer og
fra apparatur og tilskud fra varmegenvinding fra ventilationsluften.
Varmebehovet er beregnet over hele året med de lokale
variationer i udetemperatur og solindfald.
Det samlede primære energibehov
Begrebet dækker det samlede energibehov til opvarmning af
rummene, opvarmning af brugsvand, el til pumper og ventilatorer
med videre samt el til husholdning.
For at have en ”kassebeholdning” på 20°C skal der gå lige
så meget varme ind som ud. For et almindeligt hus udgør
den tilførte energi en meget stor del af rumopvarmningen.
For et passivhus er tabet gennem konstruktioner og vinduer
reduceret så meget, at den passive varme sammen med
varmegenvinding fra ventilationsluften kan klare næsten
hele opvarmningen.
Gennem det meste af året kan man klare sig med den passive
varme. Men i de koldeste perioder er det nødvendigt at
tilføre en smule ekstra varme. Den samlede mængde ekstra
varme tilført over året er rumvarmebehovet og må altså ikke
overstige 15 kWh/m 2 .
Tallet udtrykker primærenergien, altså den mængde energi,
der totalt set bruges for at dække behovet på de nævnte fire
funktionsområder. Der tages højde for effektiviteten både i
installationerne og i forsyningsleddet.
Kravet skal sikre, at det ikke kun er selve varmetabet, der er
formindsket, men at der også er en effektiv installation, så
bygningens samlede energiforbrug minimeres.
Husholdningsel er taget med for at sikre, at det også er tænkt
ind i designet, så brugerne af bygningen har mulighed for at
spare energi på det område også og har et pejlemærke for, hvad
der kan opnås.
Det samlede primære energibehov beregnes som summen
af energibehov til drift af varme/køle­installationen, drift af
varmtvandsinstallationen, drift af ventilationsanlægget samt
skønnet behov til husholdningsel.
Energibehovet ganges med en CO 2 ­faktor, der afspejler sammensætningen
af energiforsyningen til bygningen.
Eventuelt tilskud fra solceller på bygningen må ikke modregnes
i energiberegningen.
Ventilation
Tag,
vægge,
gulv
Personer
Apparatur
Tag,
vægge, Vinduer
For et almindeligt hus er forskellen mellem energitab og passivt energitilskud
stor. Det resulterer i et stort varmebehov (søjle 1 og 2). For et passivhus er for­
Vinduer
gulv
skellen og dermed varmebehovet minimeret (søjle 3 og 4). Tab Tilskud
Tab Tilskud
Vinduer
Tilført
energi
Ventilation
Vinduer
Tilført
energi
Ventilation
Personer
Apparatur
Side 25

Infiltrationen
Infiltrationen er et udtryk for, hvor lufttæt bygningen er udført.
Der stilles skærpede krav til lufttætheden, fordi den har stor
indflydelse på både varmebehovet og på ventilationssystemets
effektivitet.
Kravet skal sikre, at energiforbruget reduceres, at den styrede
ventilation kører optimalt, og at konstruktionerne i klimaskærmen
ikke får fugtproblemer. Samtidig opnås et bedre
inde klima uden trækgener.
Tallet udtrykker luftskiftet pr. time gennem utætheder ved en
trykforskel på 50 Pa.
Infiltrationen dokumenteres med en BlowerDoor test i henhold
til DS/EN 13829.
Anbefalinger, der sikrer godt indeklima
Udover de tre passivhuskriterier er der yderligere tre pejlemærker,
som det anbefales, at man tilstræber at opfylde.
De tre anbefalinger har alle relation til indeklimaet og komforten
i bygningen. Samtidig kan de være med til at sikre, at
bygningen kan klare sig med en forholdsvis enkel installation.
Varmelasten
Varmelasten er kravet til rumopvarmningssystemets maksimale
ydeevne, altså den mængde varme som systemet skal kunne
tilføre rummene i årets koldeste periode.
Passivhus kriterierne
Varmelast maks: 10 W/m2 Overtemperatur maks: 10 %
U­værdi for vinduer maks: 0,80 W/m2 K
Side 26
Varmelasten beregnes efter samme princip som rumvarmebehovet,
altså som forskellen mellem varmetabet og det
pas sive varmetilskud. Blot regnes der her ikke med den samlede
mængde over året, men med et øjebliksbillede: ”Døgngennemsnittet
på årets koldeste dag”.
Beregningen foretages for både en kold overskyet dag og en
kold solskinsdag. Hvilken af de to beregninger, der giver den
største varmelast, afhænger af vinduernes placering og ydeevne.
Er størsteparten af vinduesarealet orienteret mod syd,
vil solindfaldet opveje en stor del af varmetabet, og så vil den
overskyede dag være ”worst case”.
Er vinduesarealet mere jævnt fordelt, får bygningen mindre
nytte af solens varmestråling, og så vil den noget højere udetemperatur,
der er typisk for overskyede dage, veje mere, så den
frostklare solskinsdag bliver ”worst case”.
Der regnes med et minimum af internt varmetilskud fra per soner
og apparatur, da systemet også skal kunne opvarme huset, selv
om der ikke er personer i bygningen, som kan generere tilskudsvarme.
Endelig regnes der både for bygningen samlet og for det rum,
der er mest udsat for varmetab.
Opfylder man anbefalingen om maksimalt 10 W/m 2 i varmelast,
opnår man, at bygningen kan opvarmes med en meget
simpel installation. I princippet kan den nødvendige tilskudsvarme
tilføres ved at forvarme indblæsningsluften, samtidig
med at indeklimaet forbliver behageligt.
Ventilation
Vinduer
Tag,
vægge,
gulv
Tilført
energi
Ventilation
Personer
Apparatur
Vinduer
Tab Tilskud
”Worst case”. På årets koldeste dag må kravet til opvarmningssystemet maksimalt
være 10 W/m 2 .

Hvorfor netop 10 W/m 2
På vinterdage er den passive varme fra varmegenvinding,
solindfald og fra menneskers aktivitet i huset ikke altid nok
til at opveje det varmetab, der sker gennem konstruktioner
og vinduer. I de klassiske passivhuse klares den nødvendige
ekstra rumopvarmning ved, at indblæsningsluften varmes
yderligere op.
Men der er en øvre grænse for, hvor varm luften må være.
Hvis den bliver over 52°C svides støvpartikler m.v. og luften
kommer til at lugte ”varm”.
På årets koldeste dage er der ikke meget fugt i udeluften, så
hvis man ventilerer for kraftigt, risikerer man, at indeklimaet
bliver ubehageligt tørt. Derfor er der grænser for, hvor stor
indblæsningen må være.
Kombinationen af, hvor meget luft man kan blæse ind, og
hvor varm den må være, sætter den øvre grænse for, hvor
mange watt man kan tilføre indeklimaet. Denne grænse er
netop de 10 W/m 2 .
Man kan godt tilføre mere end 10 W/m 2 . For eksempel ved
hjælp af gulvvarme eller elradiatorer. Man kan også sætte en
opfugter på indblæsningen, og sætte ventilationsraten op.
Men det er alt sammen noget, der koster meget energi.
Des uden er tanken med passivhuse, at systemet skal være så
enkelt som muligt. Man har derfor fastlagt den anbefalede
varmelast, så det mest enkle installationssystem kan klare
opgaven.
Så meget kan ventilationsluften bære
Ved passivhuse med behovsstyret ventilation ligger den
gennemsnitlige ventilationsrate typisk mellem 0,3 og 0,5 h ­1
i vinterperioden. (Den kan naturligvis være betydeligt højere
i korte perioder).
Ved en rumhøjde på 2,7 m giver det 0,81 ­ 1,35 m 3 /m 2 h (gennemsnit
1,08 m 3 /m 2 h).
Med en temperatur inde på 22°C og en maksimal indblæsningstemperatur
på 52°C kan ∆t højest blive 30 K.
Luftens varmekapacitet i intervallet 22­52°C er 0,32 Wh/m 3 K.
Ventilationsluften kan altså bære
0,32 Wh/m 3 K · 1,08 m 3 /m 2 h · 30 K = 10,4 W/m 2 ind i huset.
10 w/m 2 er meget lidt.
Det svarer til at man i en stue på 30 m 2 har tændt 10 stearinlys.
Side 27

Maksimal overtemperatur
Overtemperatur i rummene har naturligvis en direkte effekt
på komforten og bør så vidt muligt undgås. Store glasarealer,
helst sydvendte, er en del af konceptet, da bygningens varmeforsyning
om vinteren afhænger af solindfaldet. Der skal derfor
i designfasen tænkes på en metode til at afskærme for direkte
solindfald eller sikre en energieffektiv køling i sommerperioden.
Ved overtemperatur forstås mere end 25°C i opholdsrum.
Tallet maksimalt 10 % betyder, at der accepteres overtemperatur
i maksimalt 10 % af tiden. 10 % kan synes voldsomt, men
beregningen tager ikke højde for, at brugerne af bygningen
lukker vinduer op eller lignende, hvilket de naturligvis vil gøre i
brugstiden.
Beregningen dokumenterer altså, om bygningen, selv om den
er overladt til sig selv, vil kunne opretholde en behagelig temperatur
i mindst 90 procent af tiden.
Vinduernes U-værdi
Vinduer med lav U­værdi er udover at medvirke til et lavt
energi forbrug også med til at give en god komfort i rummene.
Vin duernes overfladetemperatur er meget tæt på rumtemperaturen,
og de vil derfor ikke give kuldefornemmelser, selv om
man møblerer helt tæt ud mod vinduesåbningen. Samtidig
kan der tillades høje vinduespartier uden at få kuldenedfald.
Vinduer med lav U­værdi er altså med til at sikre god termisk
komfort (og gode dagslysforhold i opholdszonerne).
U­værdien beregnes som den samlede U­værdi inden for murhullet,
altså for glasarealer, rammer og karm.
Side 28
Mere information om Passivhuskonceptet,
­standarden og
­kriterierne, certificeringsordningen,
PHPP beregningsprogrammet
samt oversigt over
certificerede passivhuse kan
ses på:
www.passiv.de
www.passivhus.dk
www.altompassivhuse.dk
www.elle­kilde.dk
Certificeringsordningen
Kvalitetssikring er ikke bare et nøgleord, men en nøglehandling
i projektering af passivhuse. Gennem certificering af
et byggeri som passivhus tvinges ansøgeren til at gennemføre
de nødvendige undersøgelser og får til gengæld
højere kvalitet og et synligt bevis for den gennemførte
kvalitetssikring.
Siden 2000 har den danske byggebranche kendt passivhuskonceptet
og refereret til den definition, der bruges internationalt.
Det uafhængige, tyske Passivhaus Institut definerer
disse kriterier for passivhuse og opdaterer kriterierne og de
bagvedliggende forudsætninger efter relevant input.
Passivhaus Institut udpeger også firmaer og institutioner
til at certificere passivhuse. Ved udgangen af 2009 var 14
institutioner/firmaer udpeget. I Danmark er Passivhus.dk
godkendt til at certificere passivhuse.
Hvis en bygherre vælger at lade sit byggeri certificere som
passivhus, tvinges denne og de projekterende gennem
processen til at gennemføre de nødvendige undersøgelser
og fremskaffe den nødvendige dokumentation. Dokumentationen
gennemgås af den certificeringsberettigede, som
bygherren har taget kontakt til, og hvis byggeriet opfylder
kriterierne, modtager bygherren et certifikat
Da de overordnede energikrav er meget vidtgående, og
kravene til dokumentationen næsten endnu skrappere, vil
den certificeringsberettigede endvidere ofte følge projektet
undervejs og dermed sikre, at alle krav til slut kan opfyldes.
Efter denne uvildige kvalitetssikring har bygherren et synligt
bevis for sin kvalitetssikring og en væsentlig større sikkerhed
for faktisk at få et velfungerende passivhus.
Udover certificeringen af en bygning er der også certificeringsordning
for nøglekomponenter, for eksempel vinduer og
varmegenvindingsaggregater. Anvender man certificerede
komponenter, bliver bygherrens eget dokumen tationsarbejde
lettere.
Man kan også få certificeret et helt byggesystem. Det kan
være en fordel, hvis man arbejder med en gentaget proces
som præfabrikerede elementer eller typehuse.
Kriterierne for certificering kan læses i fuld længde på Passivhaus
Instituttets hjemmeside www.passiv.de

PHPP og BE06
Passivhuskriterierne og beregningsresultaterne fra PHPP kan
ikke umiddelbart sammenlignes med beregningsresultater fra
BE06.
Vigtige forskelle mellem PHPP og BE06
I PHPP regnes ­ som det er normen i Tyskland ­ med nettoareal
(det indvendige gulvareal, minus skillevægge). I Danmark og
dermed i BE06 regner vi med bruttoareal og udvendige mål.
PHPP regner med internt varmetilskud i boliger på kun 2,1 W/
m2 (netto) mod 5 W/m2 (brutto) i BE06 ­ blandt andet fordi passivhuse
må forventes at være udstyret med meget energieffektive
apparater, der kun afgiver en begrænset varmemængde.
De 15 kWh/m 2 år i rumvarmebehov svarer til cirka 9 kWh/m 2 i
en BE06 beregning. De 120 kWh/m 2 år forudsætter en konverteringsfaktor
på 2,7 mod 2,5 i BE06 og omfatter husholdningsel.
Tallet kan altså ikke sammenlignes med et beregningsresultat
fra BE06.
Infiltrationen opgives i Tyskland som et luftskifte [h ­1 ], mens vi
i Danmark måler luftstrømmen i forhold til bruttoetagearealet
[l/s m 2 ]. Forholdet mellem de to tal afhænger af rummenes
udformning, især rumhøjden. De 0,6 h ­1 , som er kriteriet i PHPP,
svarer til 0,3 ­ 0,4 l/s m 2 i BE06.
Nettoarealet
Rumvarmebehovet og energibehovet beregnes pr. kvadratmeter
nettoareal. Det er et temmelig beskåret nettoareal, som
beregnes i henhold til reglerne i håndbogen til PHPP. I grove
træk er det summen af de enkelte rums indvendige areal, hvor
CO² UDLEDNING
PRIMÆR ENERGI
Forbrug i værket.
2,7 kWh (el)
TRANSPORT ENERGI
SPILD VARME
eventuel opvarmet kælder samt områder med loftshøjde under
to meter kun delvist medregnes. I en bebyggelse med flere adskilte
bygningskroppe skal hver enkelt bygningskrop overholde
kravene. Kravet til certificering af bygninger, renoveret til passivhusstandard,
er, at den betragtede zone indeholder mindst
én ydervæg, én tagflade og ét terrændæk eller kælderdæk.
Lejligheder i et etageboligbyggeri kan ikke certificeres enkeltvis.
Primær energi og nytte energi
I passivhuskonceptet bliver der arbejdet med tre energibegreber:
Nytteenergi, slutenergi og primær energi. Nytteenergien
er den energi, der faktisk bliver udnyttet til et formål, f.eks. de
maks. 15 kWh/m2 år, der skal bruges til opvarmning og køling af
rummene. Slutenergien er den energi, som leveres på matriklen.
Altså den mængde energi som installationen skal bruge for at
levere nytteenergien.
Den primære energi er den mængde energi, som forsyningsvirksomhederne
bruger til at producere slutenergien og distribuere
den ud til matriklen. Forholdet mellem nytteenergien og slutenergien
beskriver effektiviteten i installationen og den interne
distribution. Nytteenergien kan være større end slutenergien,
hvis der suppleres med energi frembragt på matriklen, typisk
fra jordvarme eller solfanger.
Forholdet mellem slutenergien og den primære energi beskriver
effektiviteten af forsyningsvirksomhedens produktion og distribution.
Der tages også højde for, hvor meget CO 2 der udledes
under processen. I Tyskland er omsætningsfaktorerne 2,7 for el,
1,1 for fyringsolie og 0,7 for fjernvarme. I Danmark er faktorerne
2,5 for el og 1,0 for alle øvrige forsyningsformer.
SLUT ENERGI
Tilført matriklen.
1,0 kWh
SOL ENERGI
NYTTE ENERGI
JORDVARME ANLÆG
Faktisk udnyttet energi.
< 1,0 kWh ( > 1 kWh, hvis
der er jordvarme eller solfanger)
Side 29

Hvordan bygges et
passivhus?
Der er ret vide grænser for den arkitektoniske frihed. Passivhuse
kan bygges med små eller store glasarealer. Med dobbelthøje
rum. Med niveauspring, tagterrasser, karnapper med mere. Og
de kan bygges af mange forskellige materialer og med mange
forskellige udtryk.
Men man har ikke fuldstændig frihed
Projektering af passivhuse foregår som ved traditionelt energirammedesign
efter vægtskålsprincippet. Det er hele tiden et
spørgsmål om at opveje de ønsker, der giver minuspoint på
energiregnskabet, med de tiltag der giver pluspoint.
Planlægning
I designprocessen er der tre delemner:
• Bygningens udformning
• Klimaskærmen
• Installationen
Det tilstræbes at gøre bygningskroppen kompakt og at udforme
og placere den optimalt i forhold til solindfaldet.
Klimaskærmen inklusiv glasarealer skal designes, så der opnås
høj lufttæthed og særdeles god varmeisolering.
Side 30
Når de to trin er igennem første gennemarbejdning, kan man
foretage en simpel foreløbig beregning i PHPP for at tjekke, om
man har opnået et tilstrækkeligt lavt rumvarmebehov (maks.
15 kWh/m 2 år). Ved den foreløbige beregning antages en effektivitet
af luft til luft varmegenvinding på 0,70.
Derefter kan der justeres på klimaskærm eller bygningskroppen,
indtil man kommer i mål. Det er vigtigt ret tidligt at fast lægge
konstruktionsopbygningen og U­værdien på kon struk tionerne,
så man har de rigtige mål på konstruktionstykkelserne, når planløsningen
skal fastlægges.
Samlingsdetaljen ved fundamentet gennemarbejdes og afklares
samtidig med, at konstruktionsopbygningen for ydervæg og gulv
fastlægges.
Når konstruktionsprincipperne og byggesystemet er fastlagt,
lægges strategien for at undgå kuldebroer og for at etablere
det lufttætte lag.
Når bygningskroppen og klimaskærmen er fastlagt, kan installationen
designes. Installationen optimeres, så den bliver så
enkel som muligt. Jo mere energieffektivt, man har kunnet designe
i de to første trin, desto enklere kan installationen være.
En enkel installation betyder et lavere elforbrug, og derved
energioptimeres bygningen yderligere.
Optimer
de aktive tiltag
Hold på varmen
Udnyt de passive tilskud

Bygningens udformning
Solindfaldet har stor betydning for passivhusets energibehov.
Der er grundlæggende tre forhold, man kan optimere: Mest muligt
varmetilskud i vinterperioden, begrænset varmetilførsel om
sommeren og en god tilførsel af dagslys.
Bygningen placeres bedst muligt på grunden og orienteres, så
der er store vinduespartier mod syd. Af hensyn til gode dagslysforhold
bør man dog ikke have alle vinduer mod syd.
For fritliggende enfamiliehuse anbefales, at det samlede vinduesareal
udgør mindst 30 procent af bruttoetagearealet, og at
40 procent af det samlede vinduesareal er orienteret mod syd.
Skygge fra andre bygninger og fra store træer bør undgås, ligesom
man bør undgå at placere huset, så det er i skygge fra skrånende
terræn.
Bygningen udformes, så solindfaldet rammer vinduerne i vinterperioden,
hvor solen står lavt på himlen, mens der om sommeren
ikke bør være direkte sol på de større glaspartier. Mod syd kan
det klares med konstruktiv afskygning for eksempel i form af et
stort udhæng over vinduespartiet. Men ønsker man store glaspartier
mod øst og vest, hvor solen også står lavt om sommeren,
kan det være nødvendigt med variabel afskygning, for eksempel
udvendige persienner.
En kompakt bygningskrop er med til at formindske varmebehovet.
Fænomenet kendes fra termokander og andre beholdere. Jo
mindre skallens areal er i forhold til indholdet, desto bedre holder
den på varmen. Kugleformen er den ideelle.
For bygninger gælder, at en kvadratisk grundform er bedre end
en lang og smal, og at to etager er bedre end en.
Det handler også om at undgå unødvendige knaster, for eksempel
karnapper og kviste samt spring i klimaskærmens forløb,
for eksempel niveauspring i dækket, opvarmet areal over
en kold garage eller under en indfældet tagterrasse. Udover at
øge klimaskærmens areal bidrager knasterne også med ekstra
konstruktionssamlinger, der betyder øget risiko for kuldebroer
og reduceret lufttæthed.
For fritliggende enfamiliehuse anbefales, at det samlede vinduesareal udgør mindst 30 procent af bruttoetagearealet, og at 40 procent af det samlede vinduesareal er
orienteret mod syd.
I tabellen ses, hvor stor en andel af klimaskærmen de forskellige konstruktioner udgør afhængigt af husets facon
150 m 2 etageareal 1­plans loft til kip 1­plans vandret loft 1½­plans 2­plan
Tag/loft 219 m 2 ~ 43 % 150 m 2 ~ 38 % 125 m 2 ~ 39 % 75 m 2 ~ 26 %
Facade
­ vinduer/døre
140 m 2 ~ 28 % 90 m 2 ~ 24 % 110 m 2 ~ 34 % 137 m 2 ~ 48 %
Terrændæk 150 m 2 ~ 29 % 150 m 2 ~ 38 % 88 m 2 ~ 27 % 75 m 2 ~ 26 %
Klimaskærm i alt 509 m 2 390 m 2 323 m 2 287 m 2
Side 31

Klimaskærmen
God termisk isolering er en grundsten i passivhuskonceptet. Jo
bedre man holder indeklimaet adskilt fra udendørs temperaturvariationer,
desto enklere er det at kontrollere indeklimaet med
en energieffektiv installation.
Konstruktionerne skal derfor have en lav U­værdi. For fritliggende
enfamiliehuse kan forventes et niveau på 0,09 W/m 2 K i
ydervæggene og 0,06 ­ 0,09 W/m 2 K i de øvrige konstruktioner,
afhængigt af bygningskroppens udformning.
For mere kompakte bygninger som rækkehuse, etageejendomme
og kontorer vil niveauet være på 0,10 ­ 0,12 W/m 2 K.
En lige så vigtig sag er at undgå kuldebroer og utætheder.
Isoleringslaget og det lufttætte lag skal i princippet føres
ubrudt rundt om det opvarmede areal.
Den røde linie indikerer, hvor tæthedsplanet placeres i bygningen. Linien
skal omslutte det opvarmede areal, og linien skal være intakt hele
vejen rundt. I hvert detaljepunkt skal samlingen af materialer planlæg­
Det er vigtigt, ges. at man tidligt i designforløbet fastlægger omfanget af det opvarmede
areal. Hvis der er kælder, skal det besluttes om den er med i eller udenfor
det opvarmede areal. Hvis den er udenfor skal det afgøres om trappenedgangen
er med eller udenfor. På samme måde med vinterhave, værkstedsrum, viktualierum
m.v.
Side 32
Kuldebroerne står for 10­15 procent af varmetabet i et traditionelt
byggeri og kan nemt alene udgøre 5 kWh/m 2 /år. Når det
samlede rumvarmebehov udregnet i BE06 højest må være 9
kWh/m 2 år, er det indlysende, at kuldebroerne også skal reduceres
kraftigt for at nå i mål.
Linietab ved fundamentet samt omkring vinduer og yderdøre
bør ikke overstige 0,01 W/mK.
Kuldebroer som følge af gennembrydende konstruktionsdele
og spring i isoleringslaget skal minimeres mest muligt og helst
helt undgås. For eksempel bør altaner ikke udkrages fra etagedækket,
men opføres uden på bygningen.
Alle steder hvor isoleringen gennembrydes, hvor der er spring i isoleringslaget eller ændringer i isoleringstykkelsen opstår en kuldebro.
Samtidig med, at konstruktionsopbygningen for dæk, ydervæg og tag besluttes,
fastlægges strategien for etablering af det lufttætte lag. I princippet skal både
det lufttætte lag og isoleringslaget kunne tegnes ind på hovedsnittene ”uden at
løfte blyanten”.

Lufttæthed
En god lufttæthed kan opnås ved en kombination af følgende
tre tiltag:
At tænke strategien for lufttæthed ind, samtidig med at konstruktionernes
opbygning fastlægges. Hvor er det lufttætte lag
placeret i konstruktionen? Hvordan sikres lufttætheden ved
overgangen til andre konstruktioner? Hvor og hvordan føres
installationer gennem det lufttætte lag?
At tænke lufttæthed ind hver gang man designer en detalje
for eksempel ved indbygning af vinduer. Især med fokus på at
detaljen lader sig udføre i praksis og at der vælges materialer,
som er robuste og til at arbejde med.
At de håndværkere, der udfører byggeriet, har kendskab til, hvor
vigtig lufttætheden er, og har fokus på lufttætheden gennem
hele processen.
Luftstrømme i et utæt hus: Her ventileres ”som vinden blæser”.
Luftstrømme i et tæt hus: Her er det muligt at styre ventilationen.
Testen for lufttæthed foregår på samme måde som for andre nybygninger, men
kravet er fire­fem gange skrappere. Dette stiller større krav til testudstyret. Endvidere
skal selve testdøren være tæt, indreguleringsventilen skal kunne klare
små luftstrømme, og vindforholdene betyder mere.
Side 33

Vinduer
Af hensyn til den indendørs komfort anbefales det som nævnt,
at vinduer har en U­værdi på maks. 0,8 W/m 2 K. Men også af
hensyn til energibehovet skal vinduernes isoleringsevne være
meget god. Ved design af bygningskroppen optimerer man på
vinduernes bidrag af solvarme og dagslys og sørger for afskygning
i sommerperioden.
Ved valg af vinduestype optimeres der på varmeisoleringsevnen
og på solvarmetransmittansen (g­værdien), altså evnen til
at lade solvarme slippe igennem.
For at opnå god isoleringsevne bruges termoruder med tre
lag glas. Hulrummet mellem glaslagene er ofte udfyldt med
gasarten argon, som giver en bedre isoleringsevne end traditionelle
termoglas. Alukanten i termoruden erstattes af et ikke
varme ledende materiale, en såkaldt varm kant. På den måde kan
rudernes U­værdi bringes helt ned på 0,52 ­ 0,60 W/m 2 K.
U­værdien for rammer og karme skal også nedbringes. Det gøres
ved at fremstille dem af isolerende materiale eller indbygge en
isolerende kerne i materialet. Rammer og karme kan typisk opnå
en U­værdi på 0,75 ­ 0,95 W/m 2 K.
Varmetab
U­værdi
3­lags glas hvor varmen holdes inde i rummet mens solvarmen tillades at passere
ind igennem ruden
3­ lags glas med varmeisolerende vinduesramme
Side 34
Inde
Solindstråling
g­værdi
Rammer isolerer altså dårligere end glasset, og det betyder, at
jo mere ramme­ og karmareal der er i forhold til glasset, desto
dårligere isolerer vinduet alt andet lige. Et større ramme­ og
karmareal er også med til at mindske solindfaldet unødigt.
Man bør altså have få store vinduer frem for mange små og
foretrække vinduer med få store fag frem for småsprossede,
også selv om sprosserne er ”energi­sprosser”, der er monteret
uden på ruden. Rudens solvarmetransmittans er vigtig, fordi
man opnår bedre varmetilskud når, solvarmetransmittansen er
høj. Men jo flere lag glas, der er i ruden, jo lavere bliver solvarmetransmittansen.
Der vil altså være en afvejning mellem to ønsker ­ nemlig lav
U­værdi og høj g­værdi. Et realistisk mål ved valg af passivhusvinduer
er en g­værdi på minimum 0,50.

Vinduernes indbygning i ydervæggen har betydning for både
energibehovet, den termiske komfort, dagslysforholdene og det
arkitektoniske udtryk. De relativt tykke ydervægskonstruktioner
udgør en udfordring i den sammenhæng. Jo tættere ruden er på
den udvendige overflade af klimaskærmen, desto større solvarmetilskud
vil der være til bygningen. En forholdsvis smal sålbænk,
som vi kender fra traditionelt dansk byggeri, vil desuden
være at foretrække i forhold til at sikre konstruktionen mod indtrængning
af slagregn og smeltevand fra fygesne i murhullet.
Af hensyn til energibehovet og den termiske komfort bør vinduerne
indbygges lufttæt og uden nævneværdige kuldebroer.
Det betyder, at vinduet skal placeres, så ruden flugter med isoleringslaget.
Samtidig skal en direkte kontakt til tunge konstruktionsdele
undgås og der skal etableres en lufttæt forbindelse fra
karmen til klimaskærmens lufttætte lag.
Den ideelle placering ud fra en teknisk synsvinkel vil være inde i isoleringslaget.
Men arkitektoniske hensyn kan gøre, at man ønsker en anden placering.
Hvis man ønsker dybe vindueshuller set udefra, kræves der en særlig omhu med
inddækningsdetaljerne, så indtrængning af slagregn og smeltevand fra fygesne i
konstruktionen undgås.
Krypton-fyldning anbefales ikke
Rudens isoleringsevne kan forbedres yderligere ved at erstatte
argonfyldningen med gasarten krypton.
Det kan virke fristende at opveje en højere U­værdi for rammer
og karme ved at bruge kryptonfyldning og derved opnå
en acceptabel U­værdi for hele vinduet, selv om man for
eksempel ønsker at bruge massive trærammer. Men det kræver
meget energi at fremstille kryptongassen, og krypton er
en begrænset ressource, så hvis man også vil minimere den
energi, der medgår til at opføre bygningen og tage hensyn til
bæredygtighed, bør man finde en anden løsning.
Side 35

Installationen
Kernen i den klassiske passivhus installation er et balanceret
ventilationssystem med luft til luft varmegenvinding, der sammen
med de passive varmetilskud, sørger for den nødvendige
rumvarme det meste af året. Ventilationssystemet bør have en
varmegenvindingseffektivitet på minimum 80 procent.
Det varme brugsvand kommer fra en varmepumpe, der udnytter
restvarmen i ventilationsluften. Varmepumpen bør have en
effektivitet (COP) på minimum tre og gerne højere.
På den koldeste tid af året, hvor varmegenvindingen fra ventilationssystemet
ikke altid slår til, leverer varmepumpen den
nødvendige suppleringsvarme.
Kompakt aggregat
Installationen kan være samlet i et såkaldt kompakt aggregat,
der rummer både ventilationsaggregatet, varmeveksleren,
varme pumpen og varmtvandsbeholderen samt pumper og
styrings automatik. Hele installationen er indbygget i et kabinet.
Til små boliger i bygninger, der opfylder de anbefalinger om
bygningskroppen og klimaskærmen, som er nævnt tidligere i
afsnittet, kan hele installationen rummes i et kabinet, der ikke
fylder mere end et højt køkkenskab. Der skal dog også afsættes
plads til rørtilslutning til aggregatet.
Større boliger, som de fritliggende parcelhuse
i Komfort Hus projektet, har brug for
større luftskifte og dermed også for en større
varmeveksler. Her er der brug for lidt mere
plads. I parcelhuse bør der derfor afsættes
minimum 1,8 x 0,9 m til installationen og
2,1 m i højden. Hvis luftkanalerne skal føres
ovenud af aggregatet, skal der være 2,4 m i
højden.
Suppleringsvarme
Bygninger med en større varmelast end de
10 W/m 2 har brug for mere suppleringsvarme,
end varmepumpen kan levere, når
den kun har den afkølede luft fra varmegenvindingsanlægget
at hente det fra.
Det kan medføre, at varmepumpens effektivitet
bliver for lav i årets koldeste tid, så
den bruger for meget el. Dette kan løses ved
at udbygge installationen for eksempel med
solvarme eller jordvarme.
Distribution af varmen
Den opvarmede friske luft blæses ind i opholdsrummene
og den brugte luft suges ud i
baderum og køkken.
Det skal sikres, at luften kan passere fra rum
til rum, selv om dørene mellem rummene er
lukkede.
Side 36
Frisk
luft tilførsel
soveværelse
Frisk
luft tilførsel
stue
Føringsveje for ventilationskanaler, vandrør og eventuelle varmerør
skal være så korte og lige som muligt for dels at reducere
energitabet i installationen dels at minimere risikoen for støjgener.
Teknikrummet skal derfor så vidt muligt placeres centralt
i bygningen og altid inden for den varmeisolerende og lufttætte
klimaskærm.
En centralt placeret installation kan udformes, så hvert opholdsrum
har sin egen ventilationskanal. Derved undgår man,
at lyd overføres fra det ene rum til det andet via kanalen.
Hvis der installeres kanaler, som betjener mere end et opholdsrum,
bør der placeres en lydfælde i kanalen mellem hvert rum.
Lydfælden øger kanalens omfang og skal derfor tænkes med
ind, når man planlægger, hvordan kanalerne skal trækkes.
Hvis varmelasten overstiger 10 W/m 2 , skal noget af varmen distribueres
i et vandbåret system. Det kan være i form af et mindre
felt med gulvvarme, en håndklædetørrer eller en radiator.
Indblæsningsventilerne kan være placeret i loftet, i væggen
eller i gulvet. I rum med de dimensioner, der kan forventes i
boliger, har det ikke betydning for opblandingen af luften, hvor
ventilen er placeret, når blot der er fri passage. Man kan derfor
placere ventilerne, hvor man synes, det er mest passende i
forhold til rummets øvrige funktioner.
Thermostat
Jordvarmeveksler
Luft udsugning
badeværelse
Luft udsugning
køkken
Luft/luft
varmeveksler
Principtegning for udluftning af et passivhus. Den fugtige luft fra køkken, bad og toilet ventileres
bort, mens der ledes frisk luft ud til opholdsrummene.
Luft udkast
Frisk luft
Frisk luft
filter

Husholdningsel
Elforbruget til husholdning indgår som en del af kriteriet for
primært samlet energibehov. I praksis er det ikke muligt at
styre eller dokumentere, hvilke apparater og hvilken belysning
husejeren anskaffer sig, eller hvor meget og hvordan de bliver
brugt.
Men de hårde hvidevarer og den fastmonterede belysning, man
vælger i byggeriet, bør være i den bedst mulige energiklasse, og
dagslys bør være tænkt ind, så kunstigt lys ikke er nødvendigt i
dagtimerne.
I PHPP­beregningen regner man med et standard forbrugsmønster
og påviser, at kriteriet kan opnås, hvis husejeren også
fremadrettet vælger den bedste energiklasse ved sine indkøb.
Simpel styring
Styringen bør gøres så simpel, at beboerne i dagligdagen kun
skal betjene den for at skrue ned for ventilationsniveauet,
hvis de er bortrejst i mange dage, skrue op hvis der ønskes
særligt højt luftskifte, for eksempel hvis man har mange
gæster, og ellers vælge mellem sommer- og vinterdrift.
FRISK LUFT »
UDKAST «
LUFT » LUFT
VGV
« UDSUGNING
» INDBLÆSNING
VVB
60°C
Klassisk passivhus installation. Indluften opvarmes via en effektiv luft til luft
varmeveksler. En varmepumpe tapper den sidste varme ud af ventilationsluften
og opvarmer brugsvandet. Normalt opnås rumtemperaturen ved at indluften tilføres
varme fra solindfald og interne varmetilskud. På kolde dage suppleres med
en varmeflade, der forsynes fra varmtvandsbeholderen.
VP
VBV
Metodefrihed
Definitionen af et passivhus er alene knyttet til de tre
energikriterier. Man kan i princippet indrette sin installation
som man vil, når blot kriterierne er overholdt.
Man kan for eksempel vælge at lade en større eller mindre
del af varmetilførslen foregå i et vandbåret system.
Man kan vælge at adskille varmtvandsproduktionen fra
luft til luft varmegenvindingen, så det varme brugsvand og
rumvarmebehovet dækkes af et jordvarme-, solvarme- eller
fjernvarmeanlæg.
Man kan vælge at trække indluften ind gennem et jordrør.
Fjernvarme, radiatorer, jordvarme, solvarme. Alt kan lade sig
gøre, når blot man overholder de tre kriterier.
Passivhuskonceptet har i Tyskland og Østrig i høj grad været
anvendt ved byggeri af etageejendomme, rækkehuse og
andre kompakte boligtyper samt ved opgradering af eksisterende
bylejligheder. Her er det en meget stor fordel, at hele
installationen kan rummes i noget, der ligner et køkkenskab,
kommer som en samlet enhed, er let at installere og let at
betjene. I andre typer af passivhuse kan en installation sammensat
af enkelt dele vise sig at være bedre. Bl.a. kan der
være brug for højere luftydelser.
Side 37

Komfort i et passivhus
Når en bygning er projekteret og bygget efter passivhuskriterierne
og de dertil hørende anbefalinger, er der ikke lang vej til at
få det sidste med, der giver optimalt indeklima og høj komfort.
Passivhuskonceptet, tillagt de bedste byggefysiske principper,
giver en bolig, der er lun, behagelig og sund at opholde sig i.
Det giver mulighed for at bo året rundt i en behagelig temperatur
og i et godt indeklima, hvor ikke engang allergikere taber
pusten. Glemt er kolde fødder, træk i hjørnerne, indelukkede
rum og overophedede værelser.
Altid lunt og behageligt
De velisolerede, tætte konstruktioner og energirigtige vinduer
betyder, at der opnås en ensartet overfladetemperatur i hele
rummet, og at det er muligt hele året at sidde tæt op ad vinduet
og nyde udsigt og dagslys, uden at blive generet af træk
eller kulde. Det er almindelig kendt, at hvis forskellen i overfladetemperaturer
holdes under tre­fem grader, vil man ikke
opleve eller fornemme træk.
I dette projekt er der valgt gulvvarme i badeværelsesgulvene,
primært ud fra den betragtning, at det er behageligt at stå op
til et lunt klinkegulv. Uagtet at der i et passivhus kun er tale om
en lille forøgelse af gulvtemperaturen.
Side 38
Et godt indeklima
En del af et godt indeklima er gode lysforhold ­ både dagslys og
sollys. Sollyset er nødvendigt for den passive opvarmning. Til
gengæld må solen ikke varme huset så meget op, at der opstår
overtemperaturer.
Derfor er det vigtigt at tænke dagslys og sollys ind fra starten
af, så der opnås et godt lys inde i huset, samtidig med at der
etableres solafskærmning, så man ikke bliver blændet og overophedning
indenfor undgås.
Den styrede ventilation giver også en række indeklimafordele:
Luften renses for støv, pollen og partikler, og den automatiske
udluftning modvirker fugt og støv. Man behøver ikke bruge tid
på at lufte ud hver dag ­ men kan åbne et vindue, når man har
lyst.
Stilhed
Den effektive isolering og de gode vinduer bevirker, at huset er
bedre lydisoleret, og man derfor er mindre generet af støj fra
omgivelserne.
Når lyden udefra er meget begrænset, er det endnu vigtigere at
vurdere og undgå den støj, der kan optræde inde i huset, det vil
sige støj fra anlæg, støjs gennemgang fra rum til rum og efterklangstid
i det enkelte rum. Denne støj vil nu fylde mere.

Side 39

KOMFORT
Side 40
Danske fortolkninger

HUSENE
af passivhuse
Side 41

Stenagervænget 12
Side 42

Projektudvikler
Thyholm Murer A/S
Floulevej 6
7790 Thyholm
Telefon 97 87 15 55
www.thyholm-murer.dk
Arkitekt
Møller Nielsens Tegnestue
Hjermvej 29
7600 Struer
Telefon 97 85 08 33
www.mntarkitekter.dk
Ingeniør
Ellehauge & Kildemoes
Vestergade 48H, 2.tv
8000 Århus C
Telefon 86 13 20 16
www.elle-kilde.dk
Entreprenør
Thyholm Murer A/S
Floulevej 6
7790 Thyholm
Telefon 97 87 15 55
www.thyholm-murer.dk
Verdens første fuldmurede passivhus
Side 43
HUS
12

Stenagervænget 12
Fuldmuret hus
Syd Vest Øst Nord
Vinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/år
Vinduer mod nord 4,6 m 2 11,6 % 411 51
Vinduer mod øst 6,1 m 2 15,4 % 409 184
Vinduer mod syd 19,5 m 2 49,4 % 1159 1891
Vinduer mod vest 9,3 m 2 23,5 % 537 619
Ovenlysvinduer 0,0 m 2 0,0 % 0 0
I alt 39,5 m 2 2516 2745
Kilde: PHPP beregning
Side 44

Arkitektens ord
Husets arkitektoniske principper bygger på et koncept, der
kan passe ind i hvilket som helst villakvarter, og det er bevidst,
at vi har valgt en hustype, som 70 procent af parcelhusfolket
bor i. Af samme grund er huset et længehus, hvor det ud fra et
energi mæssigt synspunkt burde have været mere kvadratisk.
Vi har ønsket at gå efter det minimalistiske.
Husets ganglinier er reduceret ved at danne en kerne i huset,
hvor værelserne er placeret rundt om køkken/alrum, i en åben
forbindelse.
Det store vinduesparti i stuen giver en fantastisk følelse af at
være ét med naturen, mens vinduer i badeværelser er nedprioriteret.
Dagslyskomforten er sikret ved at have over 22 procent
vinduesareal og ved at samle glasarealet i store vinduespartier.
Vi undgår, at vinduerne virker som dybe huller ved at placere
lysningen i flugt med væggen, så lyset reflekteres ind i rummet.
I opbygningen af huset har det været vigtigt at vælge traditionelle
danske materialer og materialer, som i forvejen findes i et
parcelhuskvarter. Ligesom vi har forsøgt at lave huset tæt på
vedligeholdelsesfrit. Det er vandskuret i hvidt og sort.
Huset er designet til at kunne ligge hvor som helst og som regel
have en nabo både mod syd og nord.
Konsortiet har arbejdet sammen mange gange før, og konceptet
er blevet brugt før i tidligere projekter. Til dette projekt er
tagets udhæng afkortet for at få mere sollys ind i huset.
Det store vinduesparti mod sydøst bringer naturen og sollyset ind i
stuen, og det bredde udhæng skærmer for direkte solindfald om sommeren.
På det oprindelige typehus er udhænget endnu bredere. Men i
passivhusversionen er solindfaldet optimeret.
Hoveddata
PHPP verifikationsdata
Rumvarmebehov 15 kWh/m2 år
Primært energibehov i alt 91 kWh/m2 år
- uden husholdnings-el 36 kWh/m2 år
Varmelast 12 W/m2 Overtemperatur
BE06 beregning
6 %
Rumvarmebehov 8,9 kWh/m2 år
Energibehov 25,9 kWh/m2 år
BlowerDoor testresultat 0,59 h-1 BlowerDoor testresultat 0,33 l/s/m2 Bygningskroppen
Netto etageareal 145 m2 Brutto etageareal 177 m2 Andel vinduesareal/bruttoetageareal 22 %
Areal klimaskærm 568 m2 Konstruktionerne
Varmekapacitet (PHPP) 204 Wh/m2 U-værdier
K
Ydervæg 0,086 W/m2 K
Tag 0,059 W/m2 K
Dæk 0,066 W/m2 Ψ-værdier
K
Fundament 0,000 W/m K
Fundament ved døre/vinduer 0,057 W/m K
Samling ydervæg/tag -0,063 W/m K
Samling ydervæg/ydervæg -0,064 W/m K
Vinduerne
Fabrikat: Optiwin, Silverstar
Rammetype: Træ/alu, isoleret
Ruder: 3 lag glas, argonfyldt
Ug 0,60 W/m2 K
Uf 0,95 W/m2 K
U (vægtet gennemsnit) w 0,77 W/m2 K
Solvarmetransmittans (g-værdi) 0,54
Vindueslysning dybde 150 mm
Installationen
Fabrikat: Drexel & Weiss, type Aerosmart, XLS
Kompakt aggregat Ja
Behovsstyret ventilation Ja
Effektivitet luft til luft VGV 75,3 %
Gennemsnitlig luftskifterate 0,34 h-1 Gennemsnitligt vent. flow 123 m3 /h
Jordrørsystem (luft) - Ø mm/ m
Jordslange (væske) 180 m
Solfanger - m2 Solceller - m2 Distribution ventilationsluft: Både indblæsning og udsugning i
nedforskallet lag under loftet
Placering af luftindtag: I siden af ”skorstenen”
Distribution af vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser, entre, bryggers
og køkken/alrum, ialt 80 m2 Emhætte: Recirkulation med kulfilter
Side 45
HUS
12

Konstruktioner
Side 46
Tag
Taget er en traditionel gitterspærskonstruktion med 505 mm ISOVER
på loftet og 95 mm i det nedforskallede lag. Taget er afsluttet med
tagpap. Den ”traditionelle” skorsten er husets luftindtag.
Vinduer
Formuren er opmuret forskudt for bagmuren, så det udvendige murhul
er mindre end det indvendige. Vinduet er monteret indefra. Ved at føre
formuren er ført hen foran vinduet, mindskes kuldebroen omkring vinduet,
og vinduesrammen synes mindre.
Fundament og ydervæg
Fundamentet er udført traditionelt - men som et dobbelt fundament
med 300 mm polystyren. Af hensyn til stabiliteten er fundamentet
udført med murbindere. Der er projekteret 10 mm afstand mellem formuren
og isoleringen af hensyn til montagen. Terrændækket er isoleret
med 500 mm polystyren.

Tagkonstruktionen er opbygget traditionelt. Den vindtætte afdækning er ført op over isoleringen
og tætnet udefra. Lufttætheden er opnået ved at montere dampspærren direkte på gitterspærene
og klemme den ind mod den tætte bagvæg med en 45 x 95 mm regel, som udgør nedforskallingen.
Overlæggene er både fuget og tapet. Der er brugt helt almindelige produkter, men med stor omhyggelighed.
Undervejs er der afprøvet tre forskellige slags tape for at finde en, der hæfter godt nok.
Vinduet er monteret, så det er placeret ud for isoleringslaget. Vinduet står på vinkelbeslag monteret
indvendigt på formuren og fastgjort foroven med beslag på falsen. Når vinduet trækkes ind i isoleringslaget
bliver afstanden for stor til, at der kan udføres et traditionelt rulleskifte som sålbænk. For
at undgå unødige kuldebroer er den traditionelle pudsede fals udeladt, og den indvendige afslutning
består af et lysningspanel. Lufttætheden er sikret med en damspærrekrave, der er klæbet på vinduet
inden montagen og klemt bag lysningspanelet. Efterfølgende er hulrummet omkring lysningspanelet
isoleret.
Ydervæggene er isoleret med 380 mm ISOVER. Binderne er 500 mm, Ø 4 mm - 8 stk/m 2 . Ved det store
vinduesparti er en ståldrager nødvendig for at bære lasten fra taget. Stålbjælker og dragere er placeret
i isoleringslaget for at minimere kuldebroen. I selve vindueslysningen er stolpen placeret på den varme
side af vinduet.
En klar tape giver mulighed for at
kon trollere, om der er kanaler og
luftblærer i samlingen.
Sålbænken er lavet i zink med opbukkede
sider. Normalt bør sålbænken
rilles ind i lysningen, men her skærmer
det brede udhæng for slagregn.
Stolperne er isoleret omhyggeligt.
Side 47
HUS
12

Konstruktioner
Kuldebrosfrit dørtrin
Søjler
Linjetab omkring vinduer
Loftslem i gavlen
Side 48
Niveaufri adgang med minimal kuldebro.
Omhyggelig tilpasning af isoleringen omkring stålsøjlerne er nødvendig for at sikre mod linietab langs profilet.
Det er muligt at mure hen foran de tyske vinduer, da de åbner indad. Dette er med til at minimere kuldebroen. Gummifugen sikrer, at der
ikke løber vand ind bag vinduet og ind i hulmuren.
Loftslemmen er placeret i gavlen for ikke at gennembryde det lufttætte
lag. En loftslem øger infiltrationen unødigt, da lukkemekanismen
er vanskelig at gøre helt tæt.

Efterklangstid
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hz
Frekvens
“I denne proces har det været et helt tæt parløb mellem
arkitekt, ingeniør og entreprenør, hvor hver eneste parameter
er blevet sendt frem og tilbage hele tiden for ikke at
køre ud i en blindgyde. Det har gjort byggeprocessen meget
anderledes.”
“Man skal tage samarbejdet alvorligt, og ude på pladsen skal
alle være gearet og informeret om, at det her er ikke, som
det plejer.”
“Der burde stå et skilt: Anderledes byggeri - her bygges der
efter tegningen.”
Dagslys stue øst
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
0 1 2 3 4 5 6
Afstand fra væg [m]
Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys stue øst. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” af
Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.
Side 49
HUS
12

Installationer
Det valgte kompaktanlæg er fra østrigske Drexel und Weiss og leverer ventilation, varme og varmt brugsvand. En væskefyldt jordkreds på 180
meter er tilsluttet varmepumpen, der er integreret i anlægget. Om vinteren sørger den for, at der ikke opstår frostproblemer i modstrømsveksleren.
Om sommeren benyttes jordkredsen til køling af huset. Jordkredsen leverer også det varme brugsvand. Ventilationen af huset er varmemæssig
neutral. Opvarmning sker i stedet ved hjælp af et traditionelt gulvvarmeanlæg, som dækker hovedparten af huset, herunder bryggers,
entré, køkken-alrum og badeværelser. Gulvvarmen bidrager væsentligt til komfortoplevelsen i huset. Det varme vand til gulvvarmen kommer fra
en varmeveksler i anlægget.
Traditionelt hus med ”skorsten” som luftindtag. Indblæsningen er placeret i loftet. Indblæsningsluften distribueres i spirorør i loftrummet, så langt
nede i isoleringen som muligt. Der er valgt større rørdimensioner , Ø 160 mm, for at minimere støjen samtidig med, at der er brugt lyddæmpere.
Installationen er et kompaktaggregat fra Drexel & Weiss.
Side 50

For at minimere el-forbruget i husholdningen er der valgt energisparepærer
overalt samt hårde hvidevarer i bedst mulige energiklasse.
Ingeniørens ord
Som udgangspunkt valgte vi at leve med de udfordringer
lokalplanen gav ved at orienteringen af huset ikke blev hel
optimal.
Energimæssigt blev vinduerne i de nordvendte badeværelser
skåret væk. Det havde dog været enkelt at sætte vinduer i
foroven ind mod stue og gang, så der kom et naturligt lys ind
i badeværelserne.
Husets installation er tænkt som et enkelt anlæg, hvor der er
tre knapper at trykke på: Hjemme, ude og gæster. Og så skal
der komme en og skifte filter en gang om året. Med andre
ord: Man skal ikke være civilingeniør for at bo i huset.
Installationen er, som den blev projekteret. Der blev ikke
fundet anledning til ændringer undervejs i byggeprocessen.
Solvarme var inde i billedet men blev valgt fra på grund af
pladsmæssige forhold og rentabilitet.
Hvis huset skulle opføres i dag, ville konsortiet formentlig
vælge gulvvarme i alle rum - men med samme mængder
slanger - for at opnå en mere jævn varmefordeling. Endvidere
ville man vælge et andet vinduesfabrikat - set i lyset af
de indbygningsmæssige og mekaniske problemer, som de
nuværende vinduer gav anledning til.
Verdens første murede passivhus blev til virkelighed ved opførelsen af KOMFORT HUSENE i Skibet. Det var en vanskelig proces, men med 0,33 l/s/m 2
ved blowerdoor testen stod det klart, at selv et traditionelt fuldmuret hus kan bygges lufttæt nok til passivhuskriteriet. På billedet ses indehaveren af
Thyholm Murer a/s Poul Erik Gravgaard sammen med arkitekt Per Clausen og ingeniør Troels Kildemoes foran det nycertificerede hus.
Side 51
HUS
12

Stenagervænget 28
Side 52

Projektudvikler
Jordan + Steenberg
Vibevej 7B
2400 København NV
Telefon 35 11 11 39
www.jordansteenberg.dk
Arkitekt
Jordan + Steenberg
Vibevej 7B
2400 København NV
Telefon 35 11 11 39
www.jordansteenberg.dk
Ingeniør
Cenergia Energy Consultants A/S
Herlev Hovedgade 195
2730 Herlev
Telefon 44 66 00 99
www.cenergia.dk
Entreprenør
Lunderskov Nybyg A/S
Drosselvej 2
6640 Lunderskov
Telefon 75 58 60 22
www.lunderskov-nybyg.dk
Nordisk arkitektur
Side 53
HUS
28

Stenagervænget 28
Muret hus med saksespær konstruktion
Syd Vest Øst Nord
Side 54
Vinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/år
Vinduer mod nord 6,7 m 2 18,0 % 390 124
Vinduer mod øst 5,7 m 2 15,3 % 329 172
Vinduer mod syd 22,0 m 2 59,1 % 1194 1903
Vinduer mod vest 2,8 m 2 7,6 % 172 106
Ovenlysvinduer 0,0 m 2 0,0 % 0 0
I alt 37,2 m 2 2085 2305
Kilde: PHPP beregning

Arkitektens ord
Vi blev opfordret til at komme med et standardhus fra entreprenørens
program til nogenlunde samme pris. Det skulle være et
hus, som kunne indpasses i mange forskellige parcelhuskvarterer.
Der var derfor tale om en bunden opgave, og som det ofte sker
i forbindelse med typehuse, måtte vi indgå nogle kompromiser.
Vi måtte også foretage nogle valg af hensyn til passivhusbereg
ningerne. Blandt andet er der ikke noget vindue i det ene
badeværelse.
Husets arkitektoniske kvaliteter kommer til udtryk ved den
store loftshøjde og den store mængde dagslys, som ledes ind.
Vi valgte ensidig taghældning for at få et mere moderne udtryk
og for at få mest muligt lys ind fra syd. Denne beslutning viser
også noget om, hvordan et passivhus skal tænkes. Generelt må
et hus godt fortælle, hvad det ”gør”. Lige som vindmøllerne.
Designprocessen har været anderledes end den plejer. Hvor den
normalt er ensidig, er alle beslutninger i denne proces taget i
fællesskab, også om hvordan husets volumen skulle være.
Lige som det var nødvendigt at vente på beregningerne for at se
konsekvenserne af designet.
Vi valgte det simple byggekoncept. Så var risikoen for, at det
kunne gå galt med tæthed og alt muligt andet minimeret, idet
vi kendte arbejdsgangen.
Bygge­flowet har været det samme som ellers men med mere
byggestyring på grund af alle de nye detaljer. Håndværkerne er
blevet bedre informeret.
Hoveddata
PHPP verifikationsdata
Rumvarmebehov 15 kWh/m2 år
Primært energibehov i alt 119 kWh/m2 år
­ uden husholdnings­el 71 kWh/m2 år
Varmelast 11 W/m2 Overtemperatur
BE06 beregning
3 %
Rumvarmebehov ­ kWh/m2 år
Energibehov ­ kWh/m2 år
BlowerDoor testresultat 0,5 h­1 BlowerDoor testresultat 0,27 l/s/m2 Bygningskroppen
Netto etageareal 135,1 m2 Brutto etageareal 163,0 m2 Andel vinduesareal/bruttoetageareal 22,8 %
Areal klimaskærm 548,5 m2 Konstruktionerne
Varmekapacitet (PHPP) 132 Wh/m2 U-værdier
K
Ydervæg 0,083 W/m2 K
Tag 0,073 W/m2 K
Dæk 0,068 W/m2 K
Fundament 0,036 W/m K
Fundament ved døre/vinduer ­ W/m K
Samling ydervæg/tag ­0,043 W/m K
Samling ydervæg/ydervæg ­0,049 W/m K
Vinduerne
Fabrikat: Häussler Energiate
Rammetype: Kunstof/Alu
Ruder: 3 lag glas, argonfyldt
Ug 0,50 W/m2 K
Uf 0,62 W/m2 K
U (vægtet gennemsnit) w 0,68 W/m2 K
Solvarmetransmittans (g­værdi) 0,51
Vindueslysning dybde 60 mm
Installationen
Beskrivelse: Nilan VP18 Compact
Kompakt aggregat Ja
Behovsstyret ventilation Ja
Effektivitet luft til luft VGV 79,5 %
Gennemsnitlig luftskifterate 0,36 h­1 Gennemsnitligt vent. flow 120 m3 /h
Jordrørsystem (luft) 40 m
Jordslange (væske) 80 m
Solfanger ­ m2 Solceller ­ m2 Distribution ventilationsluft: Indblæsning i gulvet under betonddækket.
Udsugning kanal under loftsbeklædning
Placering luftindtag: I haven
Distribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser og stue
Emhætte: Direkte til det fri
Side 55
HUS
28

Konstruktioner
Side 56
Tag
Taget er opbygget af saksespær med ensidig hældning, som giver
stigende rumhøjde indvendig og samtidig sikrer korrekt hældning for
tagstenene.
Vinduer
Vinduerne er placeret umiddelbart bag formuren. De er indbygget i en
ramme af purenitplader og derefter monteret på bagvæggen på hyldeknægte
af purenit. Vinduespartier til gulv er understøttet af vinkelbeslag.
Purenitrammen udgør lysningen og er ført igennem murhullet i
bagmuren, så pladekanterne flugter med indvendig vægoverflade.
Fundament og ydervæg
Fundamentet er muret op i to dele af 100 mm Leca blokke. De 300 mm
polystyren i fundamentet hviler på et jævnt og stabilt underlag af Leca
nødder. Den sidste blok indvendigt er erstattet af beton sammenstøbt
med terrændækket. Derved opnås radon­ og lufttæthed i samlingen.
De 550 mm polystyren i terrændækket er benyttet som støbeform til
betonpladen. Indblæsningskanalerne er indstøbt i terrændækket og
ført op til ventiler i gulvene.

Loftet er isoleret med 500 mm ISOVER mellem spærene. Dampspærren klemmes mellem rem og bagvæg
med et butylfugebånd. I gavlen er dampspærren fuget med en elastisk gummifuge og klemt med
en lægte. Dampspærren er ført i ubrudte længder hen over skillevæggene, så samlinger og fugetætning
ved skillevægge undgås. Skillevæggene er ikke bærende.
Tætheden er sikret ved en omhyggelig fugning indvendig mellem den lufttætte purenit og gulv/væg.
Murpappet er omhyggeligt klæbet til bagvæg og plader. Med det meget bredere fundament er det
endnu vigtigere at afskærme for vejrliget under udførelse. Formuren er muret op foran vinduesrammen
for at give et slankere udtryk.
Bagmuren er muret op af porebetonblokke med bindere Ø 4 mm. Formuren er muret op af sten med
høj densitet, som er mindre følsomme over for fugt. Der er 380 mm ISOVER i hulmuren.
Sålbænken er af naturskifer, der
er ført ud til falsen og fuget langs
murværket.
I terrændækket er valgt en løsning, hvor
det øverste lag isolering er 75 mm, så
det passer med diameteren på ventilationsrørene.
Det letter arbejdet med at
placere ven ti lationsrørene i isoleringen.
Til gen gæld må den yderste række
plader limes sam men med underlaget,
for at sikre at de bliver på plads indtil
dækket er støbt.
Side 57
HUS
28

Konstruktioner
Volumen / saksespær
Der var brug for at gøre bygningskroppen mere kompakt for at få PHPP­beregningen til at ”gå op”. Huset blev derfor forøget med tre kvadratmeter,
og loftet indvendigt blev sænket med to meter i den høje ende i forhold til det oprindelige forslag. Derfor blev bjælkespærene udskiftet med saksespær.
Der er valgt ikke bærende skillevægge. Stabiliteten i den høje sydfacade er sikret med kraftige I­stolper, som fører lasten ned i fundamentet.
Disse er placeret på den varme side af ydervæggen.
Murværk
Den kraftige isolering af murene gør væggene koldere. For at undgå algevækst og frostsprængninger, specielt på et hus uden udhæng, er der valgt
højdensitetssten til murværket. Højdensitetssten suger kun en begrænset mængde vand og kræver derfor en speciel mørtel. På den første facade
blev dette erfaret på den hårde måde. Stenene ”flød” i den almindelige mørtel, så fugebåndet på vinduerne måtte fjernes og monteres igen, efter
mørtlen var hærdet, fordi fugebåndet skubbede stenene ud. Højdensitetssten må ikke afsyres.
Niveauspring
De bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanen er udformet med henblik på, at bygningerne skal følge terrænet. Men indvendige niveauspring
er ikke hensigtsmæssige i forhold til lavenergibyggeri, da de øger linietabet. Her er problemet klaret ved at mure ned foran gulvniveau, hvor
terrænet er lavt, så soklen fremstår med niveauforskelle.
Side 58

Højtsiddende vinduer leder dagslyset langt ind i rummet. Loftet i samtlige rum er beklædt med træbeton, og sammen med den skæve vinkel på
loftsfladen giver det en god rumakustik.
Efterklangstid
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hz
Frekvens
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
0 1 2 3 4 5 6 7 8
Afstand fra væg [m]
Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys vindue foran køkken. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse”
af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.
Dagslys, vindue foran køkken
Side 59
HUS
28

Installationer
Nilans kompaktanlæg leverer varme til rumopvarmningen via ventilationsanlæg og gulvvarme samt varmt brugsvand. Anlægget har en jordvarmepumpe
med 80 meter jordslanger og en luft til luft varmepumpe. Jordvarmepumpen bidrager til gulvvarmen, mens luft til luft varmepumpen
leverer det varme brugsvand. Friskluften forvarmes i jordrør og opvarmes yderligere i modstrømsveksleren, hvor varmen fra den udgående luft
overføres til indblæsningsluften. Der er gulvvarme i stuen og på badeværelserne. De øvrige rum opvarmes ved hjælp af ventilationsluften. Huset
er forberedt for installation af solvarme. Husets energibehov er reduceret til et minimum, og det kan teoretisk opvarmes alene via ventilationsluften.
Kompaktanlægget fra Nilan med både jordvarme og gulvvarme er valgt for at opnå en større sikkerhed.
Indblæsningsluften føres i kanaler under betondækket. Indblæsningsventiler er placeret i gulvet. Udsugningsluften føres i kanaler i nedsænket
kasse under loftbeklædningen. Placering af indluftventilerne ud for havedørene sikrer, at kanalerne ikke blokeres af store møbler. Afstanden fra
ventilen til døren viser tykkelsen af fundamentet. Luftindtaget er placeret i haven og indblæsningsluften føres gennem jordrør frem til kompaktaggregatet,
hvorved luften forvarmes om vinteren og køles om sommeren. Udsugningen føres i tre rør fra køkkenet og to rør fra hvert af de to
badeværelser.
Side 60
40 M JORDRØR
FRISK LUFT »
UDKAST «
VP
VVB
35°C
» INDBLÆSNING
« UDSUGNING
LUFT » LUFT
VGV
VP
VVB
60°C
80 M JORDSLANGE
VBV
GULVVARME

Der er valgt hårde hvidevarer i den bedste energiklasse.
Vinduesudskiftning
Ingeniørens ord
Der har igennem hele processen været enighed om det arkitektur­
og ingeniørmæssige, og entreprenørens erfaringer er
blevet flettet sammen med det energimæssige.
Den største udfordring har været at tro på, at PHPP beregningen
kunne holde. Programmet er ikke særlig gennemskueligt.
I forløbet blev vi nødt til at ændre loftets hældning lidt, fordi
energiforbruget var for stort. Det var ikke populært, for husets
store loftshøjde bidrager til komfortfornemmelsen.
Da husets energimæssige ydeevne er optimeret til passivhusstandard
­ med en effektiv isolering af klimaskærmen ­ har
solvarme ikke været nødvendig for at nå målet.
Hvis huset skulle opføres i dag, ville konsortiet formentlig
vælge solvarme og dermed nedbringe energiforbruget yderligere.
Det minimale energibehov bør også kunne dækkes af et
mere enkelt og robust anlæg med flere passive løsninger.
Entreprenørens ord
Entreprenørens udfordring har været at få samlet detaljerne
fra arkitektens og ingeniørens krav, blandt andet at skillevæggene
ikke måtte være bærende, og stabiliteten derfor
skulle ligge i ydervæggen. Ligesom detaljerne ved fundament
og vinduesmontage har været udfordrende.
Vi er vant til at tage egne beslutninger, men her har alt skullet
vendes med arkitekt og ingeniør.
Vi frygter ikke fremtidens byggeri. Tværtimod er vi allerede
i gang med at videreudvikle løsningerne. Det er tvingende
nødvendigt at arbejde på kryds og tværs af de forskellige
faggrænser i et passivhusprojekt.
Vinduesudskiftning viste sig at være mindre besværligt end frygtet. De oprindelige skruer, som var skruet i udvendigt fra, blev skåret over, vinduet
fjernet og fugemassen skrabet af purenitrammen. Det nye vindue blev monteret med almindelige karmskruer. Når formuren som her er muret op
foran rammen, skal vinduet udskiftes indefra.
Side 61
HUS
28

Stenagervænget 37
Side 62

Projektudvikler
Kuben Byg A/S
Kolding Åpark 1,4
6000 Kolding
Telefon 79 38 13 10
www.kuben.dk
Arkitekt
Aarhus Arkitekterne A/S
Europaplads 16
Postboks 5138
8100 Århus C
Telefon 70 24 40 00
www.aa-a.dk
Ingeniør
TRI-CONSULT A/S
Skanderborgvej 213, 2.sal
8260 Viby J
Telefon 86 14 54 22
www.tri-consult.dk
Entreprenør
Snedkermester Michael Vogt Aps
Sejstrupvej 14
6740 Bramming
Telefon 75 17 23 73
Enkel og humanistisk
Side 63
HUS
37

Stenagervænget 37
Side 64
terasse
disp v 1
spise
skydedør
køkken
bad / toilet bryg. / teknik gæstetoilet gard.
Præfabrikerede træelementer med facadepuds
Syd Vest Øst Nord
stue
Vinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/år
Vinduer mod nord 6,5 m 2 13,0 % 375 118
Vinduer mod øst 13,1 m 2 26,1 % 697 254
Vinduer mod syd 16,5 m 2 32,9 % 879 1556
Vinduer mod vest 14,0 m 2 28,0 % 762 931
Ovenlysvinduer 0,0 m 2 0,0 % 0 0
I alt 50,1 m 2 2713 2859
Kilde: PHPP beregning
depot /
værksted
carport

Arkitektens ord
Vi ønskede fra starten at skabe en enkel og humanistisk bolig,
og den er skabt som et kompakt minimalistisk bygningselement,
der med de hvidpudsede facader og præcise vindueshuller
indskriver sig i den modernistiske arkitekturtradition.
I en organisk og nærmest poetisk bevægelse indsvøbes det kvadratiske
bygningselement i en svævende organisk tagskive, der
i sin bevægelse skaber carport, overdækket udendørs opholdsområde
og solafskærmning mod syd.
Husets komposition er enkel og består af tre elementer, den
kompakte bygningskrop, tagskiven og betonkernen.
Betonkernen, der fremstår som et kæmpemøbel i boligen, indeholder
boligens installationer - køkken, toilet, bryggers og teknik
- og indgår i indretningen som boligens omdrejningspunkt.
Kernen er støbt i beton, og ud over sine æstetiske kvaliteter har
beton nogle gode termiske egenskaber, da materialet i kraft af
sin masse holder godt på varmen.
Kernen skaber en naturlig adskillelse mellem boligens ”offentlige
rum” (opholdsrum og køkken) og de mere ”private rum”
(værelser og soveværelse).
Vi har ønsket, at boligens fleksible og funktionelle planløsning
og det enkle materialevalg og stilen lægger op til, at beboerne
får frihed til at sætte deres præg på boligen og forme huset
efter det liv, der skal udspille sig.
Rådgivergruppen har haft knowhow om passivhuse og har
derfor følt mere ansvar for detaljerne end almindeligvis.
Alle i gruppen skal tænke i de problematikker, der er i forbindelse
med det at bygge passivhuse, fordi det er så hårfint et
koncept - ellers hopper kæden af!
Hoveddata
PHPP verifikationsdata
Rumvarmebehov 14 kWh/m2 år
Primært energibehov i alt 120 kWh/m2 år
- uden husholdnings-el 78 kWh/m2 år
Varmelast 11 W/m2 Overtemperatur
BE06 beregning
0 %
Rumvarmebehov 7,3 kWh/m2 år
Energibehov 30,0 kWh/m2 år
BlowerDoor testresultat 0,42 h-1 BlowerDoor testresultat 0,30 l/s/m2 Bygningskroppen
Netto etageareal 140,8 m2 Brutto etageareal 169 m2 Andel vinduesareal/bruttoetageareal 29,6 %
Areal klimaskærm 535,1 m2 Konstruktionerne
Varmekapacitet (PHPP) 132 Wh/m2 U-værdier
K
Ydervæg 0,085 W/m2 K
Tag 0,076 W/m2 K
Dæk 0,068 W/m2 Ψ-værdier
K
Fundament -0,043 W/m K
Fundament ved døre/vinduer 0,000 W/m K
Samling ydervæg/tag 0,000 W/m K
Samling ydervæg/ydervæg 0,000 W/m K
Vinduerne
Fabrikat: Pazen
Rammetype: Træ/alu, isoleret
Ruder: 3 lag glas, argonfyldt
Ug 0,53 W/m2 K
Uf 0,78 W/m2 K
U (vægtet gennemsnit) w 0,66 W/m2 K
Solvarmetransmittans (g-værdi) 0,52
Vindueslysning dybde 100 mm
Installationen
Fabrikat: Nilan VP 18 Compact
Kompakt aggregat Ja
Behovsstyret ventilation Ja
Effektivitet luft til luft VGV 80 %
Gennemsnitlig luftskifterate 0,40 h-1 Gennemsnitligt vent. flow 142 m3 /h
Jordrørsystem (luft) - m
Jordslange (væske) 150 m
Solfanger - m2 Solceller - m2 Distribution ventilationsluft: Indblæsning via NilAirslanger under
betondækket.
Udsugning via installationskanal over
betonkernen
Placering luftindtag: Gennem taghætte
Distribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser
Emhætte: Direkte til det fri
Side 65
HUS
37

Konstruktioner
Side 66
Tag og ydervæg
Taget er opbygget af præfabrikerede tagelementer med 195 mm ISOVER,
tagkrydsfinér og underpap som underlag for en 450 mm kileskåret
varmt tagskonstruktion. Underpappet udgør dampspærren og det
lufttætte lag i taget og er lukket over samlingerne med en strimmel
tagpap. Loftet er gipsplader monteret på stedet suppleret med akustikregulerende
plader i stue/køkkenområdet og gangarealet.
Vinduer
Vinduerne er sat fast med beslag i siderne, så der ikke er synlige skruemontager
i vinduesrammen. De store vinduer står på fundamentet,
som efterfølgende er isoleret udvendigt. Vinduesrammen er skummet
udefra for at isolere.
Fundament
Fundamentet er udført af tre lag 330 mm Leca Term blokke. Terrændækket
er isoleret med 550 mm polystyren. Ved vindues- og døråbninger er
de øverste 275 mm forlænget ud til den forreste del af termo-blokken.
Der er randisoleret med 50 mm polystyren.

Vægelementerne er en trærammekonstruktion med 290 mm ISOVER samt et 45 mm installationslag
med isolering. Både indvendigt og udvendigt er der afsluttet med fibergips. Dampbremsen mellem
installationslaget og trærammekonstruktionen udgør det lufttætte lag i væggene. Dampbremsen er
ført rundt om siden af elementet, og de lodrette samlinger er tætnet med et klemt butylfugebånd.
Uden på facadeelementet er der afsluttet med 120 mm ISOVER Facadepuds. Facadeisoleringen er
først monteret som en bort rundt om vinduer og døre. Det giver en fast kant at isolere resten af
facaden op imod. For at undgå kuldebro er bærebeslag til baldakinen monteret uden på elementet og
gennembryder kun isoleringen på de yderste 120 mm. På den indvendige side er elementerne stadig
åbne, så der kan trækkes kabler i installationslaget.
Lufttætheden er sikret indefra ved at skumme og dække samlingen mellem vinduesprofil og dampbremse
med tape. I vinduesfalsen monteres 10-15 mm isolering før fibergipsen for at give en god
løsning uden kuldebroer. Vinduet er placeret midt i konstruktionen, og facadeisoleringen er ført hen
foran rammen. Vinduerne åbner indad.
Lufttætheden ved fundamentet er sikret ved at radontætningen er ført hen over oversiden af termoblokken
og tætnet mod bundremmen med 4 mm fugebånd. Dampbremsen i vægelementet er bøjet
rundt om bunden af elementet og klemt mod bundremmen. Samlingen er yderligere sikret med en
butylfugemasse. Soklen er endvidere isoleret udvendigt med 100 mm polystyren. Bundskinne for
facadeisoleringen er monteret lige over sokkelisoleringen.
Lufttætheden i samlingen mellem
tag og vægelement er sikret ved at
klemme folien og samtidigt lime trædelene
omhyggeligt sammen.
Sålbænken er udført af zink og monteret
med et indhak i den udvendige
isolering og pudslaget.
Side 67
HUS
37

Konstruktioner
In situ støbt betonkerne
Betonkernen er in situ støbt og indeholder vådrum og teknikrum. Kernens fundament og fundamentet til den tagbærende skillevæg mellem
gangen og værelserne er placeret på et underlag af 150 mm S250 polystyren for at minimere kuldebroen. Gulvniveauet i kernen er lavere end det
omliggende gulv for at få plads til faldopbygning og klinker.
Dagslys fra flere sider
Betonkernen står som en skulptur i bygningen. Den er ikke tagbærende, og mellem betonvæggene og loftet løber et vinduesbånd hele vejen rundt
i en skinne som kan optage bevægelsen i taget. Båndet leder dagslys ind i kernens rum og samtidig opnås et flot lysspil i stuen, når lyset er tændt i
kernens rum. Glaspartier for hver ende af gangen mellem betonkernen og værelserne leder også dagslyset langt ind.
Lufttæthed
Lufttætheden er blandt andet baseret på, at træ i sig selv er lufttæt. Dampbremsen er således ikke ført ubrudt rundt i hele tværsnittet. Men træsamlingerne
er omhyggeligt limet sammen. Dampbremsen fra vægelementet er ført op over hunremmen og skåret af over noten. Her er udlagt
en stribe butylfugebånd, inden tagelementet er monteret og dampbremsen klemt. I tagelementet er endelukningen limet omhyggeligt både mod
krydsfinérpladen og mod hanremmen. Limtræsbjælken og forlængelsen af fibergipspladen er også med til at holde de limede dele sammen. Efter
montering af fibergipsen er der tætnet med underpappet på tagelementet med påsvejst strimmel underpap.
Side 68

Trægulvet er klæbet til betonen for at forhindre, at det runger i rummet. På loftet i stue-/køkkenområdet og i gangen er der monteret Rockidan
Akustikloft, som giver en fantastisk akustik.
Efterklangstid
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hz
Frekvens
Graf Efterklangstid 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys vindue foran køkken. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse”
Vinduesbåndene af Tine Steen ind mod Larsen, vådrummene Aalborg Universitet. er med dobbelt Projektet glas er for støttet at opnå økonomisk god lyddæmpning af Realdania.
mellem rummene.
Dagslys, vindue foran køkken
10%
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0
Afstand fra væg [m]
Side 69
HUS
37

Installationer
Side 70
FRISK LUFT »
UDKAST «
VP
VVB
35°C
» INDBLÆSNING
« UDSUGNING
LUFT » LUFT
VGV
VP
VVB
60°C
150 M JORDSLANGE
VBV
GULVVARME
Der er valgt en kompakt løsning fra Nilan, som leverer opvarmning via ventilation og gulvvarme samt varmt brugsvand. Af komforthensyn er der
integreret en lille jordvarmepumpe med en jordslangekreds på 150 meter, der leverer gulvvarme til badeværelser og frostsikrer anlægget ved at
forvarme den indkommende friske luft. Gulvvarmen kan endvidere medvirke til at dække et supplerende varmebehov i vinterperioden. Ventila tionen
er behovsstyret, der reguleres efter indetemperaturen og CO 2 indholdet i huset. For at sikre individuel rumtemperaturregulering er der installeret små
eftervarmeflader bagved hvert indblæsningsarmatur. Det varme brugsvand leveres af luft til luft varmepumpen.
Boligens teknikrum er placeret centralt i huset midt i den tunge kerne for at opnå kortest mulige føringsveje for rør og kanaler. Hætter til luftindtag
og -afkast er placeret på taget. Øvrige installationer kommer ind gennem et grundhul i fundamentet og føres under terrændækkets isolering
frem til kernen. Indblæsningsluften distribueres til værelser og stue/alrummet gennem plastikslanger, der er nedfældet i dækisoleringen. Indblæsningsventilerne
er placeret i gulvet i stue/alrummet og over skabene i værelserne. Der udsuges fra toilet, badeværelse, bryggers/teknikrum og
køkken. Udsugningskanalerne føres i det nedsænkede loft midt i betonkernen.

For at brugerne skal kunne følge med i deres energiforbrug og aflæse
indeklimaparametrene samlet, er der installeret House Control i
boligen. House Control sørger for, at forbruget af varme, vand og lys
optimeres på det lavest mulige niveau. Dataene til House Control
styres og angives på en trykfølsom skærm, der er placeret i køkken/alrummet.
De elektriske installationer er også styret over House Control,
så de går fra stand by til slukket, når boligen forlades. Automatik er effektiv,
når man vil spare husholdningsel på standbystrøm og lignende.
Men el-tavlen bliver ret kompliceret. Alle hårde hvidevarer er i bedste
energiklasse, og huset er opført med en del LED belysning.
Indbyggede spots i baderum og gangareal.
Ingeniørens ord
Ingeniøren har stået for den tekniske del, men i tæt dialog
med arkitekten - blandt andet om hvor store vinduerne
kunne være mod nord.
PHPP-beregningen blev brugt meget tidligt i processen, og
ved at gøre U-værdierne bedre end først anbefalet, har det
været muligt at gøre vinduesarealet større. Tidligt i processen
vidste vi, at vi havde opnået passivhusniveauet.
Konsortiet ønskede at bygge et hus, som overholdt energikravene
til et passivhus uden supplerende energikilder,
udover el. Solvarme blev valgt fra, fordi husets arkitektur
med fladt tag ikke lægger op til det.
Hvis huset skulle opføres i dag, ville man vælge samme
installationer. Indblæsning af den varme luft i gulve i stuer
og over skabe i værelser har vist sig meget hensigtsmæssig.
Terrassedørene i værelserne kunne eventuelt blive erstattet
af aflange, horisontale vinduer, for at sikre større lysindfald.
Endvidere ville man gøre bryggerset større samt sørge for
mere opmagasineringsplads. Udhængene har vist sig at virke
helt efter hensigten, idet sommersolen kun lige når soklen
af husets sydfacade, mens vintersolen har uhindret adgang
til de store glasflader mod syd.
Entreprenørens ord
Det er vigtigt, at alle underleverandører forstår projektets
intentioner.
Desværre havde vi ikke fået underleverandører og producenter
med i processen tidligt nok.
Fra starten skal der arbejdes med nogle overordnede streger,
og inden man går i detaljen, skal det besluttes, om man vil
bygge på pladsen eller med elementer, for det skal tegnes på
to forskellige måder.
Elementleverandøren har flyttet mange grænser, fordi arkitektens
ønsker lå uden for dennes ”hyldevarer”.
Side 71
HUS
37

Stenagervænget 39
Side 72

Projektudvikler
Bjerg Arkitektur A/S
Algade 44
9000 Aalborg
Telefon 98 11 15 55
www.bjerg.nu
Arkitekt
Bjerg Arkitektur A/S
Algade 44
9000 Aalborg
Telefon 98 11 15 55
www.bjerg.nu
Ingeniør
Erasmus & Partnere A/S
Østergade 1, 1.sal
Postboks 32
9850 Hirtshals
Telefon 98 94 38 11
www.erasmus.dk
Entreprenør
Hassing-Huset
Fabriksvej 2
7760 Hurup
Telefon 97 95 20 45
www.hassinghuset.dk
Afslappet og funktionsvenlig
Side 73
HUS
39

Stenagervænget 39
Præfabrikerede træelementer
Syd Vest Øst Nord
Vinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/år
Vinduer mod nord 2,79 m 2 8,4 % 206 6
Vinduer mod øst 2,85 m 2 8,7 % 194 55
Vinduer mod syd 24,36 m 2 74,2 % 1463 2444
Vinduer mod vest 2,85 m 2 8,7 % 194 56
Ovenlysvinduer 0,00 m 2 0,0 % 0 0
I alt 32,85 m 2 2056 2561
Kilde: PHPP beregning
Side 74

Arkitektens ord
Den sortmalede træfacade med listebeklædning og store glaspartier
mod syd giver et afslappet og sommerhusagtigt præg.
Mod syd åbner huset sig i form af den store terrasse med
pergola, som giver skygge om sommeren og lader solens stråler
trænge langt ind i huset om vinteren.
Mod nord er huset mere lukket. Her er carporten drejet 30
grader i forhold til huset, og mellemrummet giver plads til
indgangspartiet.
Interiøret er lyst og præges af væggenes og lofternes birkefinér.
Fra vindfanget træder man direkte ind i husets hovedrum, hvis
centrale del er højloftet og med højtsiddende vinduer, der øger
lysindfaldet fra syd. Tre bærende søjler medvirker til at give
rummet karakter.
Fra husets hovedrum er der adgang til værelser, nicher og køkkenet,
som kan lukkes af med en skydedør. I køkkenet er der -
som i hovedrummet - højloftet og udgang til terrassen.
Solafskærmning.
Hoveddata
PHPP verifikationsdata
Rumvarmebehov 15 kWh/m2 år
Primært energibehov i alt 119 kWh/m2 år
- uden husholdnings-el 73 kWh/m2 år
Varmelast 11 W/m2 Overtemperatur
BE06 beregning
0 %
Rumvarmebehov - kWh/m2 år
Energibehov - kWh/m2 år
BlowerDoor testresultat 0,40 h-1 BlowerDoor testresultat 0,21 l/s/m2 Bygningskroppen
Netto etageareal 151,9 m2 Brutto etageareal 179,3 m2 Andel vinduesareal/bruttoetageareal 18,3 %
Areal klimaskærm 548,5 m2 Konstruktionerne
Varmekapacitet (PHPP) 84 Wh/m2 U-værdier
K
Ydervæg 0,096 W/m2 K
Tag 0,083 W/m2 K
Dæk 0,115 W/m2 Ψ-værdier
K
Fundament -0,110 W/m K
Fundament skillevæg 0,090 W/m K
Samling ydervæg/tag 0,000 W/m K
Samling ydervæg/ydervæg 0,000 W/m K
Vinduerne
Fabrikat: Vrøgumvinduer (Ewiterm, importeret)
Rammetype: Træ isoleret
Ruder: 3 lag glas, argonfyldt
Ug 0,53 W/m2 K
Uf 0,76 W/m2 K
U (vægtet gennemsnit) w 0,76 W/m2 K
Solvarmetransmittans (g-værdi) 0,53
Vindueslysning dybde 70 mm
Installationen
Fabrikat: Nilan VP 18 Compact
Kompakt aggregat Ja -
Behovsstyret ventilation Ja -
Effektivitet luft til luft VGV 77,6 %
Gennemsnitlig luftskifterate 0,34 h-1 Gennemsnitligt vent. flow 131 m3 /h
Jordrørsystem (luft) 40 m
Jordslange (væske) 80 m
Solfanger - m2 Solceller - m2 Distribution ventilationsluft: Nilairslanger i installationslaget i loftet.
Sænket loft i stuen
Placering luftindtag: Taghætte på carpoten
Distribution vandbåret varme: Gulvvarme i felter i badeværelser, entre og i
bryggers
Emhætte: Kulfilter, recirkuleret
Side 75
HUS
39

Konstruktioner
Side 76
Tag og ydervæg
De præfabrikerede væg- og tagelementer er monteret med transportfolie,
som efterfølgende er fjernet, inden den endelige dampspærre er
monteret. Tagelementet er isoleret med 405 mm ISOVER og væggene
med 405 mm ISOVER. I alle samlingerne mellem elementerne er det
sikret, at isoleringen danner et ubrudt lag hele vejen rundt i konstruktionen.
Vinduer
Dampspærren er fastmonteret på vinduesrammen inden montage.
Folien er foldet ind i vindueshullet, så den ikke er i vejen, når væggens
dampspærre monteres.
Fundament
Fundamentet er opbygget af Leca Term blokke med 70 mm indvendig
randisolering, og terrændækket er fyldt op med 300 mm polystyren.

Dampspærren og det støbte dæk udgør det lufttætte lag. Dampspærren er monteret på stedet og
tapet omhyggeligt sammen i alle samlinger. Mod dækket og omkring gennembrydninger er der både
fuget og tapet. Inden for dampspærren er der etableret et 45 mm installationslag i både loft og væg. I
stuen er loftet nedsænket 120 mm og hulrummet er isoleret. Taget er opbygget af ventilerede tagelementer
med kileopbygget hård ISOVER og tagpap.
Til sidst er tætningen mellem vinduets og væggens dampspærre udført. Her er ikke brugt specielle
materialer eller nye metoder. Ved god planlægning og omhyggelighed i udførelsen er der opnået en
imponerende lufttæthed.
Alle installationsgennemføringer er samlet i den ene ende af huset, så der kun er én gennembrydning
af det lufttætte lag. For at styre vægelementerne er der indstøbt styredorne i fundamentet. På den
indvendige side af vægelementet er der gjort plads til efterfølgende understopning med isolering.
Kuldebroen er afbrudt med 20 mm
ISOVER under remmen.
Side 77
HUS
39

Konstruktioner
Lys
Højtsiddende vinduer leder dagslyset langt ind i rummet. Varierende
loftshøjde bidrager til en bedre akustik.
Høje vinduer
De højtsiddende vinduer er placeret i en kileformet opbygning på det i øvrigt vandrette tag. Hvis huset placeres
på en grund, hvor kombinationen af byggelinier og ønsket om udsigt gør det hensigtsmæssigt, kan opbygningen
vendes anderledes i forhold til resten af huset. På den måde sikres det, at huset uanset placering
altid kan få solvarmetilskud og godt dagslys. Til de højt placerede vinduer er der brugt stillads ved montagen.
Alternativt kan vinduerne monteres ved hjælp af lastbil med kran.
Gulvvarme i udvalgte felter på badeværelset
I dette hus er supplerende varme kun nødvendigt som backup i ekstremt
kolde perioder uden passivt solvarmebidrag. Den supplerende varme
distribueres ved gulvvarme i badeværelserne. Da badeværelserne er
for holdsvis store, ville gulvvarme i hele gulvfladen give for meget varme.
Derfor er der kun gulvvarme i udvalgte felter – på de steder, hvor man
naturligt vil stå eller gå.
Side 78

Efterklangstid
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hz
Frekvens
De skrå vinkler i huset og niveauspringene medvirker til en
bedre rumakustik. De rå træoverflader og åbningerne ved
pladesamlingerne er også med til at afbøje lyden.
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00
Afstand fra væg [m]
Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys stue foran glasparti. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse”
af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.
Dagslys stue foran glasparti
Side 79
HUS
39

Installationer
Luftindtaget er placeret på taget af carporten. Indblæsningsluften passerer gennem et 2 × 20 meter jordrør, så den forvarmes om vinteren og
afkøles om sommeren. Både indblæsnings- og udsugningsluften føres i plastikslanger over et forsænket loft i stuens bageste halvdel. Ventilerne er
placeret højt enten i væggen, i loftet eller i kanten af den forsænkede loftsflade. Overførsel af lyd mellem rummene via luftkanalerne undgås ved,
at hvert rum forsynes via sin egen kanal, direkte fra kompaktaggregatet i bryggerset.
Side 80
2 x 20 M JORDRØR
FRISK LUFT »
UDKAST «
» INDBLÆSNING
« UDSUGNING
LUFT » LUFT
VGV
VP VP
VVB
60°C
80 M JORDSLANGE
VBV
GULVVARME
Opvarmning via ventilation og gulvvarme samt varmt brugsvand leveres af et kompakt anlæg fra Nilan. Den friske luft forvarmes i to jordrør af 20
meter og opvarmes yderligere i modstrømsveksleren, hvor varmen fra luften, som suges ud af huset, overføres til indblæsningsluften. En væskefyldt
jordkreds på 80 meter er tilsluttet varmepumpen, der er integreret i anlægget. Om vinteren sørger den for, at der ikke opstår frostproblemer i
modstrømsveksleren. Om sommeren benyttes jordkredsen til køling af huset. Endvidere leverer den varme til brugsvand. Der er gulvvarme i gangzoner
og entre samt badeværelser, og i kolde perioder kan varmen fra gangzonerne ”trække” ind i opholdsrummene. Gulvvarmeanlægget forsynes
fra beholderen til varmt brugsvand. Huset er forberedt til solvarme og solceller.

Ingeniørens ord
Huset er karakteriseret ved at adskille sig meget lidt fra et
”almindeligt hus”.
Konsortiet har arbejdet en del med lydkomforten. Rumlige nicher
og lyddæmpende materialer giver et behageligt akustisk
miljø.
De store sydvendte glasfacader - 30 kvadratmeter i alt - giver
lysindfald, som det kendes fra traditionelle parcelhuse, og
kun et nærmere øjesyn afslører, at der er tale om passivhusvinduer.
Det er også påfaldende, så lidt man fornemmer teknikken i
huset. Her er ingen radiatorer og synlige rør, og ventilationen
Der er valgt hårde hvidevarer i bedste energiklasse.
er fuldstændig lydløs. Faktisk markerer den sig udelukkende i
form af små udtag, der er integreret i loftskonstruktionen.
Der er heller ikke noget stort teknikrum, men blot et skab i
vaskerummet, hvor energiforbruget kan kontrolleres.
Installationen er udført som planlagt, og luftfordelingssystemet
monteret i en nedsænket loftzone - fri af damspærren.
Solenergi i form af solvarme og solceller er ikke nødvendig for
at holde sig inden for kravene til et passivhus. Derfor blev det
valgt fra.
Hvis huset skulle bygges i dag, ville man formentlig vælge træ
med en naturlig imprægnering til facaden - og ikke som nu
trykimprægneret træ.
Hvert rum har sin egen kanal. Derved undgås lydtransmission. Fra et betjeningspanel på væggen i stuen vælges rumtemperatur og i særlige situationer
også et andet ventilationstrin.
Side 81
HUS
39

Stenagervænget 41
Side 82

Projektudvikler
Arkitektfirmaet
C.F. Møller A/S
Europaplads 2, 11
8000 Århus C
Telefon 87 30 53 00
www.cfmoller.com
Arkitekt
Arkitektfirmaet
C.F. Møller A/S
Europaplads 2, 11
8000 Århus C
Telefon 87 30 53 00
www.cfmoller.com
Ingeniør
Tækker Rådgivende Ingeniører
Mejlgade 47
8000 Århus C
Telefon 86 19 18 44
www.taekker.dk
Nordisk modernisme
Side 83
HUS
41

Stenagervænget 41
Komfort Huset, der er beliggende på Stenagervænget 41, er ved udgivelsen af denne bog ikke færdigbygget. Huset er dog
under endelig færdiggørelse, og det bygges som et lavenergiklasse 1 hus. Oprindeligt var huset projekteret som et passivhus,
men på grund af et skifte af hovedentreprenør har det ikke været muligt, at få den nye byggeansvarlige til at garantere for bl.a.
lufttætheden i byggeriet. Huset forventes færdigt primo 2010.
Helvægselement med skalmur
Syd Vest Øst Nord
Side 84

Arkitektens ord
Projektet har kørt som integreret designproces mellem ingeniører
og arkitekter. Vi har erfaret, at samarbejdet mellem de
forskellige rådgivere bør starte fra dag ét, og projektet udvikles
i fællesskab for at sikre, at vi når de planlagte miljømål.
Design
Arkitektonisk tager C. F. Møllers KOMFORT HUS sit afsæt i den
nordiske modernismes lyse og enkle tradition. Huset er i opført
i tegl med bagvægge af træ. Begge materialer medvirker til en
naturlig regulering af indeklimaet. Materialerne er gennemgående
indvendigt såvel som udvendigt og skaber dermed en flot
sammenhæng mellem inde og ude. Huset er et etplans hus på
cirka 180 m 2 med en indskudt hems som ekstra opholdsareal.
Huset er opført med et patenteret, præfabrikeret byggesystem
af vægge og vinduer, som Arkitektfirmaet C. F. Møller og Tækker
Rådgivende Ingeniører har været med til at udvikle.
Solens vigtighed
En vigtig parameter er, at husets største facadeareal vender
mod syd, så det kan udnytte solens varme. Grundplanen er
trekantet, og formmæssigt fremstår huset som to tragte, der
skulder ved skulder rejser sig mod syd. Huset får på den måde
ét stort facadeareal mod syd, hvor også boligens opholdsrum
er, og et minimalt facadeareal mod nord, hvor solen ikke bidrager
med noget.
De to tragtformer forskyder sig i forhold til hinanden både i
højden og længden. I den højeste del er indarbejdet en hems og
trappe i glasfiber. Den er placeret over spisepladsen ved sydfacaden
og er translucent i kraft af dens kompositmateriale.
Endnu en vigtig parameter i passivhuset er solafskærmning
ved de store glasfacader mod syd. For at undgå at afdække hele
den åbne facade med screens eller anden solafskærmning er
selve husets form trukket, så den ender i et udhæng, der mimer
skyggen på en kasket. Det giver huset en dynamisk, formmæssig
afslutning. Om vinteren, når der er behov for varmetilskud,
rammer solen vinduesfladerne, og huset drager nytte af den
lave sol. De store glaspartier er trukket ind under et udhæng,
så det alene er den lave vintersol, der rammer dem. Der er en
niveauforskydning i boligen, som giver ekstra luft omkring
opholdsrum og den indskudte hems.
Materialer og konstruktioner
Huset er opført af bagvægselementer i træ med asketræsbeklædning
indvendigt. Den ydre facade er i en mørk klinkebrændt
teglsten. Væggene kommer som færdige elementer og
rejses på pladsen i løbet af få dage. De indvendige vægge/kerner
er i beton, der fremstår rå som kontrast til den fine træbeklædning
på gulve, vægge og lofter. Lofter og gulve er ligeledes
i asketræ. Huset har Protec vinduer.
Hoveddata
Bygningskroppen
Brutto etageareal 216,8 m2 Andel vinduesareal/bruttoetageareal 32 %
Areal klimaskærm 564 m2 Konstruktionerne
Varmekapacitet (PHPP) 120 Wh/m2 U-værdier
K
Ydervæg 0,88 W/m2 K
Tag 0,74 W/m2 K
Dæk 0,58 W/m2 K
Vinduerne
Vinduesareal
Fordeling på verdenshjørnerne m2 %
Nord 2,2 3,2
Øst 5,3 7,7
Syd 53,5 77,9
Vest 7,7 11,8
Ingeniørens ord
Lavenergiklasse 1
Husets komfort varetages af en komplet Danfoss indeklimaløsning.
Opvarmningen sker ved hjælp af et Danfoss DHP-H
Opti Pro 6 kw jordvarmepumpeanlæg. Det udmærker sig ved
at have en ekstra veksler, der gør det muligt at producere
varmt brugsvand, samtidig med at der produceres varme til
gulvvarmen. Jordvarmepumpen er placeret i boligens centrale
teknikrum, hvor øvrige installationer også findes.
Huset har komplet gulvvarmeanlæg med Danfoss SpeedUp
system, hvor gulvvarmen er placeret i plader lige under
gulvoverfladen. Denne løsning sikrer hurtig og effektiv regulering
af varmen samt et reduceret energiforbrug i forhold til
traditionel gulvvarme udlagt i beton.
Optimalt indeklima sikres med en Danfoss Air Unit med
varmegenvinding. Danfoss Air Flex kanalsystemet er udlagt
i gulvkonstruktionen, hvorigennem stue samt værelser tilføres
frisk opvarmet luft. Udsugningerne er placeret i køkken,
bryggers og badeværelser. Indblæsning tilføres via indstillelige
riste i gulv foran vinduespartier, og udsugningen sker
ligeledes på traditionel vis via ventiler i loftet.
Side 85
HUS
41

Konstruktioner
Side 86
Tag
Tagkonstruktionen er korrugerede stålplader med varmt tag og tagpapdækning.
Det lufttætte lag udgøres af dampspærren, der er placeret
mellem de to nederste lag isolering. Loftet består af akustik loftplade,
monteret på spredt forskalling. Den samlede isoleringstykkelse i taget er
480 mm. På de store spænd er stålpladerne understøttet af stålbjælker.
Bjælkerne er placeret indenfor det varmeisolerende lag og udgør således
ikke en kuldebro, undtaget ved samlingen med sydfacaden, hvor der skal
isoleres et stykke ud i udhænget.
Ydervæg
Ydervæggen er et præfabrikeret element bestående af to 95 mm trærammekonstruktioner
med et lag ubrudt isolering imellem. Trærammerne
er holdt adskilt af lasker. Udvendigt er facaden skalmuret pånær
ved glaspartiet mod syd, hvor der er formur af beton. Den samlede
isoleringstykkelse i elementet er 400 mm.
Fundament og ydervæg
Fundamentet er udført som et dobbeltfundament af letklinkerblokke
med 250 mm polystyren imellem. Der er 40 mm kuldebrosafbrydelse
ind mod det støbte dæk. På det indvendige fundament er bundremmene
til helvægselementerne placeret. Gulvet er lagt på strøer ovenpå
det støbte dæk. Ønsket om forskellig gulvniveauer i huset er løst ved at
udføre strøgulvene med forskellig højde. Der er derfor ingen kuldebroer
i dækket som følge af niveauspring.

Byggekoncept
Huset er opført med skillevægge i beton. Ydervæggen er en træskeletkonstruktion leveret som helvægselementer. Taget er en varmttagskonstruktion
på et bærende underlag af korrugerede stålplader.
Murerhåndværk
De skrå vinger på sydfacaden var en udfordring i murerarbejdet. Udover skråningen fra fundament mod tag, danner vingens front en spids vinkel i
forhold til væggens forløb. Stenene fra Wienerberger er specialfremstillet til dette byggeri.
Skillevægsfundamenter
De bærende betonskillevægge står alle på skillevægsfundamenter, der gennembryder terrændækkets
isolering. Letklinkerblokkene når op til overkant støbt dæk og har 40 mm kuldebrosafbrydelse
ud mod dækkets beton.
Den trekantede facon åbner for sollyset. I
dette hus er 78 % af vindues arealet orienteret
direkte mod syd.
Side 87
HUS
41

Stenagervænget 43
Side 88

Projektudvikler
Rambøll Denmark A/S
Olof Palmes Allé 22
8200 Århus N
Telefon 89 44 77 00
www.ramboll.dk
Arkitekt
Aart A/S
Åboulevarden 22, 5.sal
8000 Århus C
Telefon 87 30 32 86
www.aart.dk
Ingeniør
Rambøll Denmark A/S
Olof Palmes Allé 22
8200 Århus N
Telefon 89 44 77 00
www.ramboll.dk
Entreprenør
DTE-BYG A/S
Banevej 3
Haastrup
5600 Faaborg
Telefon 62 68 13 23
www.dte.dk
Vinder af
Vejle Prisen 2008
Den nordiske model
Side 89
HUS
43

Stenagervænget 43
Præfabrikerede massivtræsmoduler
Syd Vest Øst Nord
Vinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/år
Vinduer mod nord 9,31 m 2 15,9 % 571 120
Vinduer mod øst 0,00 m 2 0,0 % 0 0
Vinduer mod syd 38,75 m 2 66,0 % 2438 4198
Vinduer mod vest 10,65 m 2 18,1 % 650 218
Ovenlysvinduer 0,00 m 2 0,0 % 0 0
I alt 58,71 m 2 3670 4536
Kilde: PHPP beregning
Side 90

Arkitektens ord
Designmæssigt startede vi med en vurdering af om det skulle
være et etplans- eller toplanshus. Toplan huset blev valgt fordi
det var det, der rent arkitektonisk, indholds- og funktionsmæssigt
passede bedst til den ønskede grund.
Vi har søgt den nordiske model, og det var vigtigt at integrere
teknikken i arkitekturen.
Kun ét designkoncept har været i gang, mens flere koncepter i
forhold til teknik og indhold af installationer har været i gang
samtidig.
Det har været vigtigt, at de rigtige rum er placeret på den rigtige
måde, man kan sidde og være sig selv eller være sammen
med sin familie, mens man har et kæmpe rum nedenunder,
hvor man kan rende og lege og alligevel være i lydmæssig kontakt,
eneste ulempe er, at bæreposerne skal bæres op på 1. sal,
men det ses som et af de mere bløde komfort parametre, fordi
man rent faktisk kommer op til en fantastisk udsigt.
De arkitektoniske kvaliteter er lagt på stedet og dets historie,
det har været at få naturen ind i huset, samtidig med at skabe
egne rum mod øst og vest og have rigtig lange kig. Dagligdagslivet
er hævet op over Ådalen, og det er muligt at løbe lige fra
græsset ind i multirummet, sådan at hele stueplanet hænger
sammen med Ådalen og alt det grønne.
Hovedkonceptet er med store sydfacader. Det var naturligt at
lave et knæk på huset i forhold til at ankomme lige ind, også
i forhold til at gå på nordsiden, og kigge på den sydvendte
skråning, som er fantastisk flot. Og lige præcis dér hvor huset
knækker, går man ind i huset. Det med at ankomme fra en lidt
mørk nordvendt facade og så ind igennem huset og så have et
panoramisk kig over Ådalen, både på stueplan og første sal.
Formsproget har været højt og smalt, vinduerne er høje og
smalle, indtagelsesriste er høje og smalle, radiatorer er høje og
smalle.
Processen har været markant anderledes, de løsninger som
indeholder teknik skal man integrere så godt som muligt i
arkitekturen, så den bliver så usynlig som muligt. Det virker
meningsfyldt at starte med teknikrummet og så bygge tingene
op omkring det, og hele tiden holde styr på de mulige ventilationsdiagrammer.
Et tæt samarbejde skal sikre, at teknikdelen
integreres i designet.
Solafskærmning. Udvendige persienner der kan styres både
automatisk og manuelt.
Hoveddata
PHPP verifikationsdata
Rumvarmebehov 13 kWh/m2 år
Primært energibehov i alt 102 kWh/m2 år
- uden husholdnings-el 61 kWh/m2 år
Varmelast 13 W/m2 Overtemperatur
BE06 beregning
0 %
Rumvarmebehov 3,3 kWh/m2 år
Energibehov 29 kWh/m2 år
BlowerDoor testresultat 0,6 h-1 BlowerDoor testresultat 0,34 l/s/m2 Bygningskroppen
Netto etageareal 152 m2 Brutto etageareal 214 m2 Andel vinduesareal/bruttoetageareal 27 %
Areal klimaskærm 481 m2 Konstruktionerne
Varmekapacitet (PHPP) 120 Wh/m2 U-værdier
K
Ydervæg 0,092 W/m2 K
Tag 0,062 W/m2 K
Dæk 0,087 W/m2 Ψ-værdier
K
Fundament -0,028 W/m K
Fundament ved døre/vinduer 0,014 W/m K
Samling ydervæg/tag -0,6 W/m K
Samling ydervæg/ydervæg -0,6 W/m K
Vinduerne
Fabrikat: Häussler Passiv Therm
Rammetype: Kunststof/alu
Ruder: 3 lag glas, argonfyldt
Ug 0,60/0,75 W/m2 K
Uf 0,63 W/m2 K
U (vægtet gennemsnit) w 0,76 W/m2 K
Solvarmetransmittans (g-værdi) 0,51
Vindueslysning dybde 25 - 200 mm
Installationen
Fabrikat: Paul, Atmos 175 DC
Kompakt aggregat Nej
Behovsstyret ventilation Ja
Effektivitet luft til luft VGV 88 %
Gennemsnitlig luftskifterate 0,44 h-1 Gennemsnitligt vent. flow 163 m3 /h
Jordrørsystem (luft) - m
Jordslange (væske) 300 m
Solfanger - m2 Solceller - m2 Distribution ventilationsluft: Spirorør i etagedæk og vægge
Placering luftindtag: I ydervæggen på nordsiden
Distribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser og radiatorer
(ingen forvarmning efter VGV luft)
Emhætte: Direkte til det fri. Ventil der åbner for indluft
samtidig
Side 91
HUS
43

Konstruktioner
Side 92
Tag og ydervæg
Huset er opbygget af rumstore massivtræskasser bygget på fabrik.
På sider og top er kasserne dækket af OSB plader, som fungerer som
transportoverflade, afstivning, og vindtæt lag. Toppen er yderligere afdækket
med en dampspærre af underpap. Badeværelserne, teknikrummet
og bryggerset er leveret som to præfabrikerede betonkasser fra EJ
Badekabiner.
Vinduer
Vinduerne er monteret i i purenitrammer og fastgjort på bagmuren
enten med hyldeknægte af purenit eller for rumhøje vinduers vedkommende
på en bundrem, der hviler på vinkelbeslag. Lufttætheden er
etableret ved hjælp af en lufttæt krave, der tapes til purenitpladen og
til OSB pladen eller betonoverfladen.
Fundament
Da massivtræskassernes bund udgør gulvkonstruktionen, er et støbt betonddæk
ikke nødvendigt. Fundamentet består af en enkelt række 100
mm lecablokke, der isoleres udvendigt med 2 × 200 mm polystyren og
afsluttes med en beklædning af planeternit. Betonkernens fundament
er en betonblok. 6 kraftigt armerede søjler passerer gennem isoleringslaget
og overfører kræfterne fra betonkernen til fundamentet. Indenfor
randfundamentet er udlagt 375 mm polystyren og 25 mm ISOVER.

På pladsen er derefter monteret 400 mm I-bjælker af træ på væggene og afsluttet med en vindspærre
og en ventileret træbeklædning. Taget er isoleret med 600 mm ISOVER og afsluttet med tagpapdækning.
Indvendigt er væggene beklædt med gipsplader. Ydervæggene har således ingen egentlig dampbremse,
men er bygget op med faldende diffusionsmodstand indefra og ud. Det lufttætte lag udgøres
af OSB pladerne, der er tætnet med tape i samlingerne.
Vinduerne er fæstnet i siderne med vinkelbeslag, der efterfølgende fuges og tapes, så der opnås fuld
tæthed. Indvendigt tapes tætningskraven til purenitpladen. For at opnå det ønskede arkitektoniske
udtryk er vinduerne placeret ret dybt i væggen. Det stiller ekstra krav til inddækningen. Sålbænken
skal have en veldefineret hældning så slagregn afledes og detaljerne i zinkindækningen skal tænkes
godt igennem så eventuel sammenføjet sne i vinduesåbningen ikke medfører vandindtrængning i
konstruktionen.
Fundamentet og isoleringen er dækket af et lag tagpap, der fungerer som radon- og fugtspærre, samt
udgør det lufttætte lag i dækkonstruktionen. Lufttætheden ved overgangen mellem væg og gulv er
sikret med en strimmel tagpap, der er svejst sammen med tagpaplaget og op på OSB-pladen.
Gennemtænkte løsninger er ekstra
vigtige ved dybe vindueshuller.
Alle installationer er ført ind via et
”mandehul” i fundamentet under
betonkernen.
Side 93
HUS
43

Konstruktioner
Betonkerne
For at samle alle installationer under ét og for at udnytte evt. varmeakkumulering er der valgt at placere en betonkerne i midten af huset til installationer
og vådrum. Alle installationerne er ført ind i huset via et ”mandehul”, så der opnås så få gennembrydninger af klimaskærmen som muligt.
Udkraget balkon
Balkonen fremstår, som om den er en udkraget del af etagedækket, men i virkeligheden er den monteret udenpå klimaskærmen. De eneste gennembrydninger
af det varmeisolerende lag er en bærende bjælke i hver ende af balkonen, der er lasket på ydervæggen. Det lufttætte lag gennembrydes
slet ikke. Fra den forreste kant af balkonen føres lasten via et trækbånd til toppen af betonkernen. Afvanding fra taget og fra balkonen er
ført gennem balkonens gulv, skjult af træbeklædningen.
Præfabrikerede rumstore kasser
Massivtræskasserne bygges under tag og udstyres med robuste overflader inden transporten til byggepladsen.
Det giver et mere tørt byggeri. De rumstore kasser er med til at sikre en god lydadskillelse internt i
boligen. Men præfabrikation i så store elementer kræver præcision i planlægningen og udførelsen.
Side 94

Efterklangstid
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hz
Frekvens
“I denne proces har det været et helt snært parløb mellem
arkitekt, ingeniør og entreprenør, hvor hver eneste parameter
er blevet sendt frem og tilbage hele tiden, for ikke at køre
ud i en blindgyde, det har gjort byggeprocessen meget anderledes.”
Rummenes skæve vinkler kombineret med perforerede
felter i gipspladevæggen på udvalgte steder, skaber gode
akustiske forhold.
Der er valgt en perforering, der også har en dekorativ effekt.
Stuen
Første sal
16,00%
14,00%
12,00%
10,00%
8,00%
6,00%
4,00%
2,00%
0,00%
0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00
-2,00%
Afstand fra væg [m]
Hus: 43 Rum: Stue, foran søjle
Graf 1 , efterklangstid stue og første sal. Graf 2, dagslys stue foran søjle. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10
danske passivhuse” af Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.
Dagslys: Stue, foran søjle
Side 95
HUS
43

Installationer
Huset har jordvarme- og ventilationsanlæg. Jordvarmeanlægget er fra Salling Vaske- og Køleservice. Det er et lille, højeffektivt, frekvensreguleret
anlæg med 300 meter jordslanger. Anlægget leverer varme til varmtvandsbeholder og radiatorer i opholdsrum, som skal gøre det nemmere at
opnå de ønskede individuelle rumtemperaturer. Der er gulvvarme i badeværelser og en håndklædetørrer. Forsyningen sker via en lille bufferbeholder
til varmeakkumulering. Ventilationsanlægget er fra firmaet Paul Comfort Ventilation, et behovsstyret ventilationsanlæg med effektiv modstrømsvarmeveksler,
der er passivhuscertificeret. Indtagsluften forvarmes før varmeveksleren via en lille supplerende varmeflade, der udnytter en
delstrøm fra jordslangerne, som i forvejen anvendes til jordvarmeanlægget.
Side 96
VP
FRISK LUFT »
UDKAST «
» INDBLÆSNING
« UDSUGNING
LUFT » LUFT
VGV
VVB
60°C
BUFFER
VBV
RADIATOR
300 M JORDSLANGE
GULVVARME
Husets luftindtag foregår gennem en rist på huset nordfacade. Alle husets installationer er samlet i betonkernen i midten af husets. Både indblæsnings-
og udsugningsventiler er placeret over hovedhøjde.
Huset er udstyret med en intelligent betjeningsskærm placeret i køkkenet. Her kan husets energiforbrug og status på rumtemperatur og andre
indeklimafaktorer følges. Hensigten er bl.a. at gøre beboerne bevidste om energiforbrug inklusive husholdningsel. Små paneler til styring af lys,
temperatur samt manual regulering af persiennen er placeret overalt i huset. Der er valgt at distribuere varmen med traditionelle radiatorer. Da
vinduerne har gode varmeisolerende egenskaber, kan radiatorerne placeres uden hensyntagen til kuldenedfald. Håndklædetørrer i badeværelset
er også med til at fordele varmen. Centralstøvsuger er en udfordring, som kan løses. Støvsugeren er placeret i et rum ved garagen, altså uden for
klimaskærmen. Indblæsningsraten reguleres automatisk op, når støvsugeren startes.

Ingeniørens ord
Indledningsvis blev det overvejet, om huset skulle være i ét eller
to plan. Toplanshuset vandt, primært fordi det sammen med
et enkelt formsprog gav den bedste basis for et lavt rumvarmeforbrug
på grund af et gunstigt forhold mellem volumen og
overfladeareal.
Der har fra starten været et tæt og godt samarbejde mellem
arkitekt, ingeniør og entreprenør, og løsningsmuligheder er blevet
drøftet ud fra såvel æstetiske og funktionelle som energitekniske
synsvinkler.
Byggeriet er i første omgang gennemregnet med PHVP i forbindelse
med overslagsberegninger, og siden med PHPP, hvor der
er udført en række scenarieanalyser og konsekvensberegninger.
Blandt andet er muligheder omkring disponering af vinduerne
blevet belyst, og ud fra dette er relativt store vestvendte vinduespartier
prioriteret på grund af blandt andet en flot udsigt
- selv om de vestvendte vinduer i modsætning til de sydvendte
ikke har positiv energibalance på årsbasis.
Der er ikke anvendt kompaktaggregater til opvarmning og ventilation,
men særskilte enheder til henholdsvis opvarmning og
ventilation. Solvarme blev valgt fra, fordi husets bygningskrop
ikke umiddelbart lægger op til det. Endvidere ville solvarme
næppe være rentabel, når der i forvejen er jordvarme.
Konsortiet valgte opvarmning ved hjælp af radiatorer for at
synliggøre, at passivhuset kan kombineres med dansk tradition,
hvor opvarmning sker med radiatorer. Man ville vælge samme
løsning i dag.
Ønsket har været ikke at gå på kompromis med komforten,
herunder muligheden for at kunne regulere temperaturen
individuelt i rummene i fyringssæsonen - som for disse huse
ganske vist kun er cirka fem måneder. Derfor foretages opvarmning
med moderne panelradiatorer, der er fældet ind i små
nicher i plan med væggene. Herved opnås bedre muligheder for
møblering.
Endvidere er anvendt særlige høje, slanke radiatorer, der samtidig
kan anvendes til andre formål, for eksempel til opslagstavle
og til knager. Opvarmningsformen muliggør en fuldgyldig
rumregulering, blandt andet kan der i fyringssæsonen opnås
lidt lavere temperaturer i soverum end i de øvrige rum.
Brug af gulvvarme i baderum af komforthensyn har været
et ønske fra starten af projektet, hvilket også har bidraget til
valget af vandbåren varme, idet det har været et dogme for
konsortiet ikke at anvende direkte el til opvarmning.
For at minimere risikoen for overophedning i den varme del
af året er der etableret en effektiv udvendig solafskærmning i
form af persienner, der styres automatisk i forhold til indetemperatur,
vind og solbelastning.
Minimering af elforbruget har været væsentligt i projektet. Der
er anvendt hårde hvidevarer i bedste energiklasse, og LED belysning
blandt andet i baderum. Husets tekniske installationer kan
overvåges via en berøringsfølsom skærm i køkkenet.
Entreprenørens ord
Kravet var fra starten, at byggekonceptet skulle baseres på
massiv træ i form af rumstore kasser opført på et tørt fundament.
”Den nordiske model” har været et gennemgående tema i såvel
arkitektur som materialevalg.
Valget af udvendige automatiske og integrerede persienner
som en del af husets funktion og udtryk har vist sig at være
rigtig. Ligeledes er indvendig akustisk regulering en nødvendig
udfordring, man skal arbejde med i fremtidens boliger.
Det har været super at opleve, at der konsortierne imellem
har været en positiv dialog og en vilje til vidensdeling. Viljen
til udvikling af produkter og detaljer blandt leverandører og
producenter er ligeledes på rette vej.
Det har været godt for landets politiske beslutningstagere og
projekterende inden for byggeriet at kunne følge et udviklingsprojekt
som opførelsen af de 10 KOMFORT HUSE.
Viljen til at se husene var der. Alle vi deltagende tog imod - og
har nu et netværk og lidt erfaring.
Emhætten leder udsugningsluften direkte til det fri. Det
varmetab som er konsekvensen, er indregnet i energiberegningen.
Når emhætten kører, sørger en automatisk styring
for, at der indblæses ekstra luft til erstatning for den der
suges ud. Erstatningsluften kommer ind via en indblæsningsventil
tæt ved komfuret.
Side 97
HUS
43

Stenagervænget 45
Side 98

Projektudvikler
Hundsbæk & Henriksen A/S
Gunhilds Plads 6
7100 Vejle
Telefon 79 43 53 00
www.hundsbaek.dk
Arkitekt
Ravn Arkitektur
Havnegade 32
7100 Vejle
Telefon 75 83 40 77
www.ravnarkitektur.dk
Ingeniør
Hundsbæk & Henriksen A/S
Gunhilds Plads 6
7100 Vejle
Telefon 79 43 53 00
www.hundsbaek.dk
Entreprenør
Kurt Kirkegaard A/S
Egebjerg Landevej 14
Krogager
7200 Grindsted
Telefon 75 33 94 23
www.kurt-kirkegaard.dk
Symfonisk og oplevelsesrigt indre
Side 99
HUS
45

Stenagervænget 45
Betonelementer
Side 100
opholdsgård
udhus
carport
t.t.
VM
bryg. værelse
entre atrium
hall
opv
(mikro) (damp)
frys (kaffe) ovn
(varme)
køkken
induktion
Syd Vest Øst Nord
bad
Vinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/år
Vinduer mod nord 5,9 m2 8,0 % 331 65
Vinduer mod øst 7,7 m2 10,5 % 437 316
Vinduer mod syd 40,4 m2 55,1 % 2100 4191
Vinduer mod vest 14,7 m2 20,1 % 790 722
Ovenlysvinduer 4,6 m2 6,3% 414 264
I alt 73,3 m2 4072 5558
Kilde: PHPP beregning
bad
åben
værelse
alrum
terrasse
soveværelse
atrium
toilet
garderobe
opholdsstue
arbejdsværelse
åben

Arkitektens ord
Visionen har afsæt i ønsker til komfort, velvære og sanselighed.
Vi har programsat en familiebolig, hvor husets funktionelle
og rumlige organisation kombinerer kravene til et passivhus
med åbne og lyse rum, samtidig med at der skabes privathed i
boligens inde- og uderum.
Bygningskonceptet er enkelt og markant. Bygningsanlæggets
inde- og uderum udfoldes i en komprimeret og termisk regulerende
bygningskrop, der danner en spiralformet bevægelse fra
nordøst til nordvest.
Bevægelsen kulminerer i et glasoverdækket atrium, der - udover
at danne boligens rumlige omdrejningspunkt - fungerer som
dagslyskilde, så dagslyset trænger helt ind i boligens midte.
Med dette greb mindskes behovet for dagslystilgang gennem
ydervæggene, og som følge heraf optimeres energirammen.
Dagslystilgang gennem ydervæggene sker primært fra syd. Det
store udhæng over terrassen, suppleret med en pergola, sikrer
mod overophedning af opholdsrummene. I forårs- og efterårsmånederne,
hvor solvinklen er lav, opnås der et varmetilskud til
boligen.
Atriet er tillige tænkt som et orangeri med en beplantning, der
tilfører boligen sanselige kvaliteter. På varme dage fungerer
atriet som solskorsten og giver en naturlig ventilation af boligens
rum.
Bygningsanlægget spændes ud i grundens længde og opdeler
grundarealet, så der dannes en veldefineret forplads mod vejsiden
og et haverum på modstående side. Rumligt er bygningsanlægget
disponeret således, at ankomsten sker via en afskærmet
ankomst- og opholdsgård, udlagt i direkte tilknytning til
carporten. Individuelle tilpasninger til de enkelte parceller kan
ske ved en omdisponering af carport, udhus og ankomstgård.
Boligens rum er udlagt i to planer. Køkken/alrum og værelser
er placeret i stueplan, mens arbejds- og soveværelse samt
opholdsstue er på første sal. Mod syd, hvor boligen åbner sig, er
anlagt en stor opholdsterrasse.
En pergola af trælameller supplerer det store udhæng ved de sydvendte
vinduer.
Hoveddata
PHPP verifikationsdata
Rumvarmebehov 15 kWh/m2 år
Primært energibehov i alt 120 kWh/m2 år
- uden husholdnings-el 81 kWh/m2 år
Varmelast 14 W/m2 Overtemperatur
BE06 beregning
0 %
Rumvarmebehov 11,2 kWh/m2 år
Energibehov 49,8 kWh/m2 år
BlowerDoor testresultat 0,40 h-1 BlowerDoor testresultat 0,21 l/s/m2 Bygningskroppen
Netto etageareal 173,2 m2 Brutto etageareal 224,0 m2 Andel vinduesareal/bruttoetageareal 32,4 %
Areal klimaskærm 623,7 m2 Konstruktionerne
Varmekapacitet (PHPP) 204 Wh/m2 U-værdier
K
Ydervæg 0,083 W/m2 K
Tag 0,083 W/m2 K
Dæk 0,095 W/m2 Ψ-værdier
K
Fundament 0,020 W/m K
Fundament ved døre/vinduer 0,000 W/m K
Samling ydervæg/tag 0,000 W/m K
Samling ydervæg/ydervæg 0,000 W/m K
Vinduerne
Fabrikat: Pazen
Rammetype: Træ/alu, isoleret
Ruder: 3 lag glas, argonfyldt
Ug 0,53 W/m2 K
Uf 0,67 W/m2 K
U (vægtet gennemsnit) w 0,67 W/m2 K
Solvarmetransmittans (g-værdi) 0,51
Vindueslysning dybde 150 mm
Installationen
Fabrikat: Nilan VP 18 Compact
Kompakt aggregat Ja
Behovsstyret ventilation Ja
Effektivitet luft til luft VGV 76,4 %
Gennemsnitlig luftskifterate 0,44 h-1 Gennemsnitligt vent. flow 189 m3 /h
Jordrørsystem (luft) 160 m
Jordslange (væske) 80 m
Solfanger - m2 Solceller - m2 Distribution ventilationsluft: Både indluft og udsugning i Nilair luftslanger
fræset ned i isoleringen under betondækket/
indstøbt i skillevægge
Placering luftindtag: På siden af carporten
Distribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser og bryggers,
håndklædetørrer
Emhætte: Afkast til det fri. Spjældstyret erstatningsluft
Side 101
HUS
45

Konstruktioner
Side 102
Tag og ydervæg
Ydervæggene er en tillempet sandwichelementkonstruktion. Formur
og bagmur er støbt som selvstændige elementer og transporteret til
pladsen hver for sig. Taget er 180 mm betondæk med 400 mm ISOVER
Taurus og tagpap. Både væg og tag er forsynet med en afbrydelse af
kuldebroen ud mod overdækningen mod syd.
Vinduer
Vinduerne er monteret med beslag i en 19 mm krydsfinérplade, der
er fastgjort på lister på henholdsvis bagmurs- og formurselementer.
Formurselementet dækker rammen set udefra, og der er en afbrydelse
af kuldebroen imellem ramme og betonelement.
Fundament
Langs den inderste kant af det støbte fundament er der sat en 190 mm
høj og 140 mm tyk blok af FoamGlas, der bærer bagvægselementet og
samtidig giver en god afbrydelse af kuldebroen. Her over er der 200 mm
beton sammenstøbt med dækket. Sammenstøbningen sikrer lufttæthed
og radontæthed i samlingen. Dækket er isoleret med 2 x 220 mm
polystyren. Bagvægselementet er placeret på en mørtelfuge oven på
udstøbningen, og samlingen er tætnet med en gummifuge.

Det lufttætte lag udgøres af de indvendige betonplader og fugesamlingerne imellem dem. I stedet for
de traditionelle betonripper er formur og bagmur holdt sammen af 30 cm kulfiberbindere for at minimere
kuldebroerne. Kulfiberbinderen er monteret med et vinkelbeslag til bagmuren og boltet ned i en
fordybning i formurens element. Væggene er isoleret med 380 mm ISOVER. De store facadeenheder er
kun fastholdt ude i de ydre begrænsninger. Det viste sig at være besværligt og tidkrævende at justere
de udvendige elementer, så metoden vil blive modificeret i fremtidige byggerier. Etagedækket er 200
mm lyddæk med udstøbt slidlag.
En dampspærremembran er fastgjort på vinduesrammen inden montagen og efterfølgende fuget til
krydsfinéren. En almindelig PE-folie er tapet til membranen og ført ud til bagmurselementet mellem
krydsfinérpladen og den fibergipsplade, der udgør lysningspanelet.
Et specialudformet betonelement
udgør sålbænken.
Facadeelementet står direkte på det støbte fundament, og isoleringen i ydervæggen er monteret umiddelbart før facadeelementet. Grundmursmembranen
er ført op i højde med overside dæk og fastholdt med en liste. De store vinduespartier, der går til gulv, hviler på vinkelbeslag monteret
i dækket.
Side 103
HUS
45

Konstruktioner
Atrium og ovenlys
Atriet er et kontroversielt indslag i et passivhus. Oprindelig blev det overvejet at have en lysgård uden tag midt i huset. Tanken blev hurtigt opgivet,
fordi så store glasarealer, der aldrig vil få direkte solindfald, gør det meget svært at opfylde kravet til maksimalt rumvarmebehov. I stedet
blev det til et overdækket atrium, med ovenlys og vinduer mod vest. Atriet bringer dagslyset ind midt i huset og medvirker til tosidet dagslys i de
fleste opholdsrum. Skorstensvirkningen i atriet bidrager med naturlig ventilation til en effektiv passiv sommerkøling. Det kan være svært at finde
ovenlys, der opfylder de strenge U-værdi krav. Dels vil der være et stort linietab i traditionelle tynde rammer og karme, dels er U g -værdien højere,
når ruden ligger vandret. Her er valgt en løsning, hvor ovenlyset er en rude indbygget uden rammer i en godt isoleret karmkonstruktion udført på
stedet. U w -værdien er 1,1 W/m 2 K ; U g = 0,9 W/m 2 K ; g= 0,40 og linietabet 0,05 W/mK.
Afskygning
Det store udhæng og de forlængede facadevægge danner solafskærmningen på de sydvendte glaspartier. Det er den klassiske udformning af et
passivhus, som man kan se mange eksempler på i Østrig og Tyskland. Efterkalkulation har vist at så stor en afskygning fra siden som i dette hus,
hvor facaden er forlænget med 1,8 meter, bevirker, at det bliver langt hen på formiddagen, før man får gavn af solindfald fra øst, og at man på
nogle tider af året godt kunne have brugt varmetilskuddet herfra. En løsning med mindre afskygning fra siden, men med samme udhæng, ville
have været mere optimal. Over de smalle vinduer i de øvrige facader skabes solafskærmning og beskyttelse mod slagregn af en udkragning på
selve betonelementet.
Side 104

Efterklangstid
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hz
Frekvens
“I denne proces har det været et helt snært parløb mellem
arkitekt, ingeniør og entreprenør, hvor hver eneste parameter
er blevet sendt frem og tilbage hele tiden, for ikke at køre
ud i en blindgyde, det har gjort byggeprocessen meget anderledes.”
Etagedækket og tagelementerne er lyddæk, som har akustikregulerende
overflader mod rummet. Dette kombineret med
husets skæve vinkler giver en rigtig god akustik.
Atriet og de rumhøje vinduespartier mod syd sikrer et godt
dagslys langt ind i rummene på trods af, at vinduerne mod
de øvrige verdenshjørner er få og smalle.
10%
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
0 1 2 3 4 5 6
Afstand fra væg [m]
Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys stue/alrum. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” af
Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.
Dagslys stue /alrum
Side 105
HUS
45

Installationer
Side 106
5 x 40 M JORDRØR
FRISK LUFT »
UDKAST «
VP
LUFT » LUFT
VGV
« UDSUGNING
VVB
35°C
» INDBLÆSNING
VP
VVB
60°C
80 M JORDSLANGE
VBV
GULVVARME
Til ventilation, opvarmning og varmt brugsvand er der valgt et kompakt anlæg fra Nilan. Opvarmningen af huset sker primært ved hjælp af ventilationsluften,
som gennem et 200 m (5 x 40 m) langt jordrør forvarmes og evt. køles om sommeren. 200 m jordrør giver også et tilskud til opvarmningen.
En lille jordvarmepumpe med en jordkreds på 80 meter er integreret i anlægget og leverer varmt vand til det vandbårne gulvvarme, som
alene af komforthensyn er valgt i de to af tre badeværelser i huset.
Teknikrummet er placeret i den østlige ende af huset. Ventilationsluften distribueres i plastslanger, der er fræset ned i isoleringen under dækket.
Hvert rum forsynes individuelt for at minimere lydtransmissionen fra rum til rum. De mange plastslanger optager meget plads i det øverste lag
isolering, hvilket man har valgt at kompensere for ved at øge isoleringstykkelsen i teknikrummets gulv med 200 mm polystyren. Luftindtaget er
placeret i ydervæggen på redskabsskuret og føres via 40 m jordrør til modstrømsveksleren.
Luftudkast er placeret i facaden. Overetagen forsynes med frisk luft og udsugning via plastslanger indstøbt i betonbagvæggen og i et 600 mm
installationshulrum langs vestfacaden. Udsugningsventilerne er almindelige standardventiler placeret højt på væggene i vådrummene. Indblæsningsventilerne
er riste placeret i væggen lige over gulvhøjde og i soklen under skabene. Den supplerende varme distribueres gennem gulvvarme i
badeværelserne og en håndklædetørrer i forældrebadeværelset.

Ingeniørens ord
Byggeriet er et tungt byggeri - Danmarks første certificerede
passivhus opført i betonelementer.
Krav til høj kvalitet og komfort sammen med lavt energiforbrug
har været nøgleordene for alle de tekniske installationer.
Indeklima og komfort (varme, lys, lyd, materialer og deres
afgasning) er blevet taget meget alvorligt gennem hele processen.
Gennem dynamiske PHPP beregninger, herunder optimering
af vinduer og placering af atriet med både ovenlys og sidelys,
er dagslyset optimeret.
Der er lagt vægt på god lydkomfort i huset, og naturlig udluftning
kan blandt andet ske gennem de oplukkelige højtsiddende
vinduer i atriet midt i huset.
Betonens varmeakkumulerende egenskaber er blevet anvendt
aktivt til at sikre et stabilt indeklima. Det vil sige, at bygningen
er klar til at modtage varme, når der er overskud og klar til at
afgive, når der er behov for varme - i fin overensstemmelse
med døgnets cyklus.
Ved valget af installationer er der lagt vægt på effektivitet og
betjeningsvenlighed, så husets beboere kan klare sig uden at
være teknisk mindede. Nilan var med i konsortiet, og anlægget
blev udviklet i løbet af processen - til dette og til nogle af
de øvrige huse. De fleste installationer er skjult og præindstøbt
i elementerne fra fabrikken.
Solvarme og solceller til elproduktion blev overvejet men
fravalgt af økonomiske årsager og på grund af de uklare regler
for enkeltforbrugeres handel med el. Var begge dele realiseret,
ville huset have været et 0-energihus.
Elforbruget i huset følges nøje ved hjælp af syv mini-elmålere.
Alle hårde hvidevarer er i bedste energiklasse. Endvidere karakteriseres
elinstallationen af komfortudstyr som indbygget
cappuccinomaskine, mikrobølgeovn, varme i køkkenskuffer til
opvarmning af service og badekar med spafunktion (dog uden
varmelegeme).
Hvis huset skulle bygges i dag, ville der blive tale om de samme
installationer - men måske i en mere raffineret udgave på
basis af de erfaringer, projektet har givet.
Arkitekturen ville dog blive ændret lidt mod syd, idet ”vingerne”
i hver side er ensbetydende med, at vintersolen når vinduerne
lidt senere, end den ellers ville. Endvidere har konsortiet
erfaret, at når der arbejdes med dobbelthøje rum, ”straffes”
huset lidt i tæthedsmålingen, fordi rummets volumen er
relativt stort i forhold til bruttoetagearealet, som den danske
måling tager udgangspunkt i.
Endelig er det en udfordring at benytte vinduer vandret, idet
de fleste vinduesproducenter udelukkende har beregnet Uværdier
for lodrette placerede vinduer.
Slutteligt er det vigtigt, at brugerne lærer at leve og bo i et
super lavenergihus, som kan rigtigt meget, men også er anderledes
på nogle punkter. Det skal man nok vænne sig til.
Alle hårde hvidevarer er i bedste energiklasse. Endvidere karakteriseres elinstallationen af komfortudstyr som indbygget cappuccinomaskine,
mikrobølgeovn, varme i køkkenskuffer til opvarmning af service og badekar med spafunktion (dog uden varmelegeme).
Side 107
HUS
45

Stenagervænget 47
Side 108

Projektudvikler
Villa Vision
Aarøsundvej 27
6100 Haderslev
Telefon 70 27 33 88
www.villavision.dk
Arkitekt
+M Arkitekter A/S
Bispegade 2A, 1. th.
6100 Haderslev
Telefon 74 52 03 33
www.plusm.dk
Ingeniør
Esbensen Rådgiv. Ingeniører A/S
Møllegade 54-56
6400 Sønderborg
Telefon 73 42 31 00
www.esbensen.dk
Entreprenør
Villa Vision
Aarøsundvej 27
6100 Haderslev
Telefon 70 27 33 88
www.villavision.dk
Moderne kubisme
Side 109
HUS
47

Stenagervænget 47
Traditionelt muret hus
Syd Vest Øst Nord
Vinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/år
Vinduer mod nord 4,99 m 2 10,5 % 392 121
Vinduer mod øst 17,93 m 2 37,9 % 1194 1213
Vinduer mod syd 17,12 m 2 36,2 % 1116 2285
Vinduer mod vest 6,53 m 2 13,8 % 507 281
Ovenlysvinduer 0,76 m 2 1,6 % 131 57
I alt 47,33 m 2 3340 3957
Kilde: PHPP beregning
Side 110

Arkitektens ord
Dette hus er bygget over samme grundplan som Stenagervænget
49 men har tunge ydervægge og dermed tykkere vægge og
større bruttoetageareal. Til forskel fra Stenagervænget 49 er
der ingen tagterrasse men et dobbelthøjt rum.
Huset er disponeret med en midterakse, hvor man færdes
mellem funktionerne i huset. Installationskernen er centralt
placeret, så føringsvejene er korte uden krydsende rør. Trappen
er placeret i midteraksen i husets dobbelthøje rum. Herfra er
der kontakt mellem det åbne arbejdsrum, værelserne på første
sal og køkken/alrum i stueetagen. Facaden ved det dobbelthøje
rum er udført med murværk, mellem to over hinanden
siddende vinduer, for at reducere varmeoptaget og undgå
overophedning på varme dage.
Vinduerne er valgt efter dansk byggetradition med smalle
rammer, der medfører en let fremtoning. Samtidig fås en optimeret
solindstråling i vinterhalvåret, der giver vinduet en god
energibalance.
Det har været interessant at få erfaringer med samme grundplan,
brugt på to forskellige måder: Tung/let og dobbelthøj/
tagterrasse.
Dette hus er designet uden nogen form for sommerafskygning. Erfaringerne
fra den første sommer, hvor huset har været beboet, viser
at dette, kombineret med tunge indvendige konstruktioner og store
vinduespartier mod syd og øst, ikke kan anbefales.
Hoveddata
PHPP verifikationsdata
Rumvarmebehov 13 kWh/m2 år
Primært energibehov i alt 92 kWh/m2 år
- uden husholdnings-el 45 kWh/m2 år
Varmelast 12 W/m2 Overtemperatur
BE06 beregning
3 %
Rumvarmebehov - kWh/m2 år
Energibehov - kWh/m2 år
BlowerDoor testresultat 0,50 h-1 BlowerDoor testresultat 0,35 l/s/m2 Bygningskroppen
Netto etageareal 154,8 m2 Brutto etageareal 165,0 m2 Andel vinduesareal/bruttoetageareal 28,7 %
Areal klimaskærm 521,0 m2 Konstruktionerne
Varmekapacitet (PHPP) 180 Wh/m2 U-værdier
K
Ydervæg 0,086 W/m2 K
Tag 0,070 W/m2 K
Dæk 0,090 W/m2 Ψ-værdier
K
Fundament -0,012 W/m K
Fundament ved døre/vinduer - 0,574 W/m K
Samling ydervæg/tag -0,070 W/m K
Samling ydervæg/ydervæg -0,071 W/m K
Vinduerne
Fabrikat: Protec 7,0 (prototype)
Rammetype: Glasfiberarmeret polyester + træ
Ruder: 3 lag glas, argonfyldt
Ug 0,52 W/m2 K
Uf 1,40 W/m2 K
U (vægtet gennemsnit) w 0,86 W/m2 K
Solvarmetransmittans (g-værdi) 0,50
Vindueslysning dybde 50 mm
Installationen
Fabrikat: Nilan Comfort 300
Kompakt aggregat Nej
Behovsstyret ventilation Ja
Effektivitet luft til luft VGV 79,0 %
Gennemsnitlig luftskifterate 0,33 h-1 Gennemsnitligt vent. flow 129 m3 /h
Jordrørsystem (luft) - m
Jordslange (væske) 330 m
Solfanger - m2 Solceller - m2 Distribution ventilationsluft: Spirorør i etageadskillelsen
Placering luftindtag: Taghætter
Distribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser og en radiator i stuen
Emhætte:
Side 111
HUS
47

Konstruktioner
Side 112
Tag og ydervæg
Vægkonstruktionen består af 120 mm letbeton bagvægselementer
380 mm ISOVER og 108 mm teglsten. Taget er opbygget med 450 x 45
mm Kertobjælker med ensidigt fald på 7 grader. Taget er isoleret med
450 mm ISOVER.
Vinduer
Vinduesfalsen er muret op af porebeton og tætnet med fuge ind mod
bagvægselementet. Mellem falsen og formuren er en kuldebrosafbrydelse
af 50 mm polystyren.
Fundament
Oven på det støbte fundament er der muret et dobbelt fundament
af tre skift letklinkerblokke. Fundamentet er isoleret med 370 mm
polystyren.

Under bjælkelaget er monteret en fugtadaptiv dampbremse og herunder 145 mm isoleret installations -
lag. Udvendigt er afsluttet med tagkrydsfinér og to lag tagpap. Tagkonstruktionen er uventileret.
Etagedækket er et træbjælkedæk, der hviler på en rem monteret på bagvægselementerne. Det lufttætte
lag består af letbetonbagvæggen, betondækket samt af dampbremsen i taget. Damp bremsen
er fuget og klemt mod bagvæggen, og der er fuget mellem bagvægselementerne samt mellem bagvæg
og betondæk.
Vinduerne er monteret, så rammen er delvist ud for teglstenen. Det giver naturligvis et øget varmetab,
som der må kompenseres for et andet sted. Til gengæld er vinduerne placeret langt ude i murhullet,
hvilket giver et optimalt solindfald i vinterhalvåret. Samtidig opnås det ønskede arkitektoniske udtryk.
Dækket er isoleret med 440 mm polystyren ovenpå sandpuden, og der er 20 mm kuldebrosafbrydelse
mellem fundamentet og terrændækket. En radonspærre er placeret under terrændæk og bukket
op over den øverste letklinkerblok. Lufttætheden mellem gulv og væg er sikret ved fugning mellem
radonspærre og bagvægselement.
Installationerne er ført i et nedforskallet
lag under etagedækket, som er
beklædt med en gipsplade.
Sålbænken er udført i zink og rillet ind
i murværket.
Side 113
HUS
47

Konstruktioner
Linietab ved vinduer
I dette hus er der valgt en løsning til indbygning af vinduer, hvor vinduesrammen er delvist ud for teglstenen. Der er også valgt en muret fals ved
hoveddøren. Det giver et linietab på 0,030 W/mK, hvor passivhuse normalt ligger på 0,005 – 0,010. Ved at have et linietab på 0,005 W/mK kunne
man i dette hus have reduceret rumvarmebehovet med 1 kWh/m 2 år. Men da behovet i forvejen er under kriteriet, nemlig 13 kWh/m 2 år har det
ikke været nødvendigt.
Dybe vindueshuller
En kombination af tung hulmur og smalle sålbænke giver en bred vindueskarm. I dette hus er arealet nyttiggjort ved at have vinduesbrystningen
i ”siddehøjde”. Når vinduerne placeres helt ude i hjørnet opnås en god refleksion af dagslyset ind i rummet, og fornemmelsen af de dybe vindueshuller
mindskes.
Lufttæthed ved omhyggelig fugetætning
Lufttætheden er sikret ved omhyggelig fugetætning i elementsamlinger og mellem element og fundament. Etagedækket er monteret indvendigt
på bagvæggen, hvilket minimerer antallet af kuldebroer og gennembrydninger af lufttæthedslaget.
Side 114

Efterklangstid
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz 2000 hz 4000 hz 8000 hz
Frekvens
Akustikken reguleres med to perforerede felter i gipsloftet.
Den kompakte form og det dobbelthøje rum giver mulighed
for højsiddende vinduer og to-sidet belysning, der skaber et
varieret dagslysindfald.
Dagslys stue øst
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
0 1 2 3 4 5 6
Afstand fra væg [m]
Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys stue øst. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” af
Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.
Side 115
HUS
47

Installationer
Installationen er todelt og består af et jordvarmeanlæg fra Bosch og et almindeligt ventilationsanlæg fra Nilan. Jordvarmeanlægget har 330 meter
jordslange og leverer varme til ventilationsluften, der er husets primære varmekilde, og til gulvvarme og brugsvand. Anlægget sørger ligeledes for,
at lufttemperaturen er over frysepunktet, inden luften når modstrømsveksleren. Der er gulvvarme i badeværelser og en supplerende radiator i stue/
køkken-alrum, som kan benyttes i spidsbelastningssituationer. Radiatoren får også varme fra jordvarmeanlægget.
Udsugningsluften kastes ud via en traditionel hætte på taget. Luftindtaget er også placeret på taget, og indluften ledes direkte til installationen
uden forvarmning i jordrør. Alle øvrige installationer føres gennem et grundhul i fundamentet og op gennem dækket i teknikrummet. Teknikrummet
er placeret centralt i boligen for at opnå kortest mulige føringsveje. Luften distribueres rundt i boligen via spirorør placeret i etagedækket.
Hver afgrening er forsynet med en lyddæmper. Både indblæsnings- og udsugningsventiler er placeret i loftet.
Side 116
FRISK LUFT »
RADIATOR
UDKAST «
LUFT » LUFT
VGV
VVB
35°C
« UDSUGNING
» INDBLÆSNING
GULVVARME
VP
VVB
60°C
VBV
330 M JORDSLANGE

Ingeniørens ord
Rumindretningen er stort set som i Stenagervænget 49, men
teknik og konstruktioner er helt anderledes.
Teknikken blev valgt ud fra et ønske om at kunne anvende
jordvarme som primær forsyningskilde til al opvarmning.
Jordvarmen giver en bedre årsvirkningsgrad end luft-til-vand
eller luft-til-luft varmepumper, der ellers ofte anvendes i passivhuse.
Huset opvarmes således primært stadig med ventilationsluft
gennem varmefladen i ventilationsanlægget.
Installationen er bygget op af enkeltdele, dvs. modstrømsveksler,
varmepumpe og varmtvandsbeholder er separate
dele. Teknikrummet er placeret centralt i midten af huset
med direkte adgang til opholdsarealet ved stue/alrum. Derfor
er døren imellem en lyddør.
Solvarme blev overvejet men fravalgt på grund af prisen. I
øvrigt dækker den valgte installation opvarmningsbehovet
til fulde.
Ovenlyset er et led i komfortoplevelsen, idet det trækker
dagslyset ned midt i boligen og giver mulighed for naturlig
ventilation.
Lyset i vådrummene styres med rumfølere.
Hvis huset skulle bygges i dag, ville konsortiet erstatte den
første varmeplade i ventilationsanlægget med jordrør til
opvarmning af indsugningsluften. Denne løsning vil passe
bedre overens med passivhustanken.
De hårde hvidevarer er i bedste energiklasse. Endvidere er der bevægelsessensorer på en del af den faste belysningsinstallation.
Som i de øvrige beregninger har det vist sig, at PHPP-beregningen ofte medregner
solpåvirkningen og udnyttelsen af passiv solvarme anderledes end BE06. Derfor
er det erfaret, at anvendelse af BE06 som skitseberegningsmetode er tvivlsom.
Der bør meget tidligt i passivhusprojekter udføres skitseberegning med PHPP eller
PHVP.
Installationen er bygget op af enkeltdele, modstrømsveksler, varmepumpe og varmtvandsbeholder hver for sig. Teknikrummet har adgang direkte
til opholdsarealet ved stue/alrum. Derfor er døren imellem en lyddør.
Side 117
HUS
47

Stenagervænget 49
Side 118

Projektudvikler
Villa Vision
Aarøsundvej 27
6100 Haderslev
Telefon 70 27 33 88
www.villavision.dk
Arkitekt
+M Arkitekter A/S
Bispegade 2A, 1. th.
6100 Haderslev
Telefon 74 52 03 33
www.plusm.dk
Ingeniør
Esbensen Rådgiv. Ingeniører A/S
Møllegade 54-56
6400 Sønderborg
Telefon 73 42 31 00
www.esbensen.dk
Entreprenør
Villa Vision
Aarøsundvej 27
6100 Haderslev
Telefon 70 27 33 88
www.villavision.dk
Kubisk med fladt tag
Side 119
HUS
49

Stenagervænget 49
Rammekonstruktion med facadepuds
Syd Vest Øst Nord
Vinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/år
Vinduer mod nord 1,76 m 2 4,9 % 189 43
Vinduer mod øst 16,10 m 2 45,0 % 1303 1454
Vinduer mod syd 14,37 m 2 40,2% 1191 1299
Vinduer mod vest 3,08 m 2 8,7 % 266 84
Ovenlysvinduer 0,44 m 2 1,2 % 48 26
I alt 35,75 m 2 2997 2906
Kilde: PHPP beregning
Side 120

Arkitektens ord
Huset er en kompakt bygningstype i to etager med et moderne
udtryk: Kubisk med fladt tag og tilbagetrukket hjørne med tagterrasse.
Det er disponeret som den velkendte danske bygningstype, opbygget
over en såkaldt korsplan. Den er kendetegnet ved at have
ligeværdige rum omkring en centralt placeret skorsten.
Huset er disponeret med en midterakse, hvor man færdes mellem
funktionerne i huset. Trappen er centralt placeret ligesom installationskernen.
Disse to elementer er sammen med køkkenet
og badeværelserne bundet til deres placering, mens rummene
omkring kan have afvekslende funktioner, så familien over tid
kan bruge huset på forskellige måder.
Installationskernens centrale placering tillader meget korte
føringsveje, og krydsende rør undgås.
Rummene er lyse og generelt anvendelige, fordi de er lidt større
end normalt. Huset er bygget, så skillevæggene kan flyttes.
Målet var, at hvert af opholdsrummene, som er placeret i hjørnerne,
skulle have dagslys fra to sider. I projekteringen blev et
større hjørnevindue i stuen prioriteret højere.
Hovedkonstruktion og materialer har haft stor indflydelse på
husets udtryk. Det skal opleves, som om den hvide kube gror op
af terrænet.
Huset er tænkt som et typehus.
Sommerafskygning består af en pergola med løvfældende
planter, der skal gro op og give skygge til de sydvendte vinduer
i stuen.
Hoveddata
PHPP verifikationsdata
Rumvarmebehov 15 kWh/m2 år
Primært energibehov i alt 114 kWh/m2 år
­ uden husholdnings­el 68 kWh/m2 år
Varmelast 11 W/m2 Overtemperatur
BE06 beregning
1 %
Rumvarmebehov ­ kWh/m2 år
Energibehov ­ kWh/m2 år
BlowerDoor testresultat 0,30 h­1 BlowerDoor testresultat 0,16 l/s/m2 Bygningskroppen
Netto etageareal 153,8 m2 Brutto etageareal 198,0 m2 Andel vinduesareal/bruttoetageareal 18,1 %
Areal klimaskærm 485,3 m2 Konstruktionerne
Varmekapacitet (PHPP) 80 Wh/m2 U-værdier
K
Ydervæg 0,087 W/m2 K
Tag 0,073 W/m2 K
Dæk 0,090 W/m2 Ψ-værdier
K
Fundament 0,003 W/m K
Fundament ved døre/vinduer 0,250 W/m K
Samling ydervæg/tag ­0,063 W/m K
Samling ydervæg/ydervæg ­0,033 W/m K
Vinduerne
Fabrikat: Protec 7,0 (prototype)
Rammetype: Glasfiberarmeret polyester + træ
Ruder: 3 lag glas, argonfyldt
Ug 0,52 W/m2 K
Uf 1,40 W/m2 K
U (vægtet gennemsnit) w 1,02 W/m2 K
Solvarmetransmittans (g­værdi) 0,50
Vindueslysning dybde 50 mm
Installationen
Fabrikat: Nilan VP 18 Compact
Kompakt aggregat Ja
Behovsstyret ventilation Ja
Effektivitet luft til luft VGV 77,7 %
Gennemsnitlig luftskifterate 0,31 h­1 Gennemsnitligt vent. flow 114 m3 /h
Jordrørsystem (luft) 50 m
Jordslange (væske) ­ m
Solfanger ­ m2 Solceller ­ m2 Distribution ventilationsluft: Spirorør i etageadskillelsen
Placering luftindtag: I væggen på haveskuret
Distribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelser og en radiator i stuen
Emhætte:
Side 121
HUS
49

Konstruktioner
Side 122
Tag og ydervæg
Konstruktionen består af præfabrikerede momentstive rammer pr. 1,20
m. Rammekonstruktionen er udfyldt med ISOVER, 300 mm i væggene
og gennemsnitligt 500 mm i taget. Udvendigt er konstruktionen afstivet
med vandfast krydsfinér, der er påført en afsluttende overflade af 80 mm
ISOVER Facadekoncept isolering.
Vinduer
Vinduerne er monteret med almindelige karmskruer i rammekonstruktionen.
Dampbremsekraven er klæbet på vinduet inden montagen.
Fundament
Fundamentet er muret op i to dele af henholdsvis 150 og 100 mm blokke
med 80 mm polystyren imellem. Dorne er indstøbt i fundamentet til
montage af rammekonstruktionen. Mellem fundament og det støbte
dæk er der en afbrydelse af kuldebro i form af 100 mm polystyren.

På taget er afsluttet med tagkrydsfinér og to lag tagpap. Tagkonstruktionen er uventileret. Indvendigt
er monteret ISOVER Vario Duplex Klimamembran og derefter et installationslag på 45 mm i vægge og
145 mm i lofter afsluttet med 18 mm OSB plade og 13 mm gips. Det lufttætte lag dannes i vægge og
tag af dampbremsen og i dækket af den støbte betonplade.
Der er en fold af cirka 5 cm overskydende materiale i hvert hjørne for at sikre, at membranen ikke
gaber ud mod vinduespladerne. Kraven er efterfølgende tapet sammen med dampbremsen, inden
OSB pladen er monteret.
Dækket er isoleret med 2 x 220 mm polystyren.
Skillevægge er monteret uden på
installationslaget, så de kan flyttes,
uden at lufttætheden ødelægges.
Udvendigt er der skummet og fuget
mellem vindue og rammekonstruktion
for at minimere kuldebroen.
Sålbænken er udført af zink.
Kraftige dorne til montage af rammekonstruktionen
er indstøbt i fundamentet.
Side 123
HUS
49

Konstruktioner
Tagterrasse
Ved den tilbagetrukne tagterrasse udgør terrassedækket taget over den ene ende af stuen. Her er den tykke tagkonstruktion en udfordring, da
man af flere grunde bør undgå, at tagterrassens tagpapdækkede bund er højere end gulvniveau i overetagen. I dette hus er det valgt at have
samme loftshøjde overalt og dermed have samme tykkelse på etageadskillelsen som på tagkonstruktionen. Den ekstra plads er udnyttet til at føre
installationerne i. Afvanding fra tagterrassen sker ved en gennemføring ud til en faldstamme på østfacaden.
Ovenlys
Ovenlyset, der er et pultlys, har to funktioner. Dels giver det godt dagslys ned over trappen og til den centrale del af huset.
Dels indgår det i strategien for sommerkøling, hvor ovenlyset kombineret med små trækruder i alle opholdsrum kan
give en effektiv naturlig krydsventilation. Både trækruder ovenpå og ovenlys kan stå åbne ­ også når huset forlades.
Facadeisolering
Rammekonstruktion
Side 124
Ovenlys fra Velux
U w = 1,0
U g
U f
= 0,50
= 1,50
g = 0,45
På dette hus er løsningen med facadepuds direkte på hård mineraluld udført som forsøg, idet der kun er brugt 80 mm ISOVER Facadeisolering uden
på krydsfinéren, hvor der normalt anbefales minimum 120 mm. Der er indbygget fugtmålerondeller, så fugtforholdene i væggene kan følges i årene
fremover. Hvis forsøget lykkes, vil det blive lettere at lave en god vinduesmontering uden kuldebroer med normal eller smal sålbænksbredde.
De momentstive rammer er udnyttet i det arkitektoniske
udtryk. Ved bagkanten af tagterrassen føres lasten fra
taget ned gennem søjler, der er udnyttet som en dekorativ
rumdeler i stuen. I det store sydvendte vinduesparti
er søjlerne i ydervæggen med til at give en markant
inddeling.

Efterklangstid
2,5
2
1,5
1
0,5
0
125 hz 250 hz 500 hz 1000 hz
Frekvens
2000 hz 4000 hz 8000 hz
Ydervæggene er 480 mm tykke. Det var tidligt et fælles mål
i teamet at finde en løsning, hvor ydervæggen blev så tynd
som muligt.
Kun i trappehullet fornemmer man, hvor tykt etagedækket er.
18,00%
16,00%
14,00%
12,00%
10,00%
8,00%
6,00%
4,00%
2,00%
0,00%
0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50
Afstand fra væg [m]
Graf 1 , efterklangstid stue. Graf 2, dagslys spisestue. Kilde: Fra projektet ”Demonstration af energiforbrug og indeklima i 10 danske passivhuse” af
Tine Steen Larsen, Aalborg Universitet. Projektet er støttet økonomisk af Realdania.
Dagslys spisestue
Side 125
HUS
49

Installationer
Luftindtaget er placeret i carportens nordlige gavl. Luften ledes via jordrør til installationen. Udsugningsluften kastes ud via en traditionel hætte
på taget. Alle øvrige installationer føres gennem en udsparing i fundamentet og op gennem dækket i teknikrummet. Teknikrummet er placeret
centralt i boligen for at opnå kortest mulige føringsveje. Luften distribueres rundt i boligen via spirorør placeret i etagedækket. Både indblæsnings­
og udsugningsventiler er placeret i loftet.
Side 126
50 M JORDRØR
FRISK LUFT »
UDKAST «
LUFT » LUFT
VGV
« UDSUGNING
» INDBLÆSNING
VP
GULVVARME
VVB
60°C
RADIATOR
Installationen består af Nilans kompaktanlæg med en indbygget elpatron til opvarmning af brugsvand og vand til gulvvarmesystem. Opvarmningen
af huset sker primært ved hjælp af ventilationsluft, som forvarmes gennem et 50 meter langt jordrør. Der er gulvvarme i badeværelserne
og en radiator i køkken­alrum til eventuel brug i spidsbelastningsperioder. Oprindeligt havde man talt om at installere et jordvarmesystem. Men
Nilans anlæg blev foretrukket af økonomiske årsager.
VBV

Teknikrummet er placeret med indgang fra stuen. Det kræver en ekstra
god lyddør.
Ingeniørens ord
Ved første møde var intet tegnet. Strategien blev at udnytte
og optimere bygningens passive egenskaber først og så derefter
optimere energiforsyningen.
Delmål undervejs gav en base at arbejde ud fra.
Skitseberegningerne startede i BE06, men det er for usikkert
i forhold til de beregninger, der laves i PHPP. Kuldebroer, og
tætheden har stor betydning for resultatet.
Huset er projekteret med relativt små vinduer, og så var tanken
at gøre dem større, hvis der var plads i energiberegningen.
Arkitekten har kunnet ringe og spørge, om de kunne ”skrue”
på det ene eller andet.
Der var et ønske om, at alle rum skulle have dagslys ind fra to
sider, men det var der ikke plads til i energiberegningen. Endvidere
blev der fjernet vinduer mod nord, som blev placeret
mod sydøst og sydvest. Her træder forskellen mellem PHPP
og BE06 meget kraftigt frem. BE06 beregner ikke solbidraget
præcist nok.
Skorstenen i midten af huset var tiltænkt en skorstenseffekt
og naturlig ventilation, men endte som et pultlys med naturlig
ventilation.
Ovenlyset er en del af komfortoplevelsen, idet det trækker
dagslyset ned midt i boligen.
Det har været svært at finde en VVS­mand, der ville benytte
ikke VA­godkendte aggregater, men det løste sig senere.
På grund af det energimæssige måtte vi gå fra lambda 37
isoleringsmateriale til lambda 34.
Hvis huset skulle bygges i dag, ville valget af varmeinstallation
måske falde på et jordvarmeanlæg.
Huset har opvarmningsmuligheder i gulvet på begge badeværelser og en radiator placeret i stuen. For at minimere elforbruget i husholdningen er
der valgt energisparepærer overalt, bevægelsessensorer på en del af den faste belysning samt hårde hvidevarer i bedst mulige energiklasse.
Side 127
HUS
49

Stenagervænget 51
Side 128

Projektudvikler
Arkitekt Finn Prip
Vibevænget 3
4800 Nykøbing F
Telefon 54 82 98 74
www.finnprip.dk
Arkitekt
Arkitekt Finn Prip
Vibevænget 3
4800 Nykøbing F
Telefon 54 82 98 74
Ingeniør
Esbensen Rådgiv. Ingeniører A/S
Møllegade 54-56
6400 Sønderborg
Telefon 73 42 31 00
www.esbensen.dk
Entreprenør
Villa Vision
Aarøsundvej 27
6100 Haderslev
Telefon 70 27 33 88
www.villavision.dk
Rum til refleksion
Side 129
HUS
51

Stenagervænget 51
Komfort Huset, der er beliggende på Stenagervænget 51, er bygget som et lavenergiklasse 0 hus. Oprindeligt var huset projekteret
som et passivhus, men på grund af et skifte af hovedentreprenør har det ikke været muligt, at få den nye byggeansvarlige til at garantere
for bl.a. lufttætheden i byggeriet. Huset er bygget som et lavenergiklasse 1 hus, hvorpå der er monteret ca. 25 m 2 solceller.
Solcellerne kan stort set producere den energi huset skal bruge til opvarmning og varmt vand. Huset er således bedre end den type
boliger, som vi forventer, der bliver minimumskravet i bygningsreglementet i 2020.
Rammekonstruktion med facadepuds
Syd Vest Øst Nord
Vinduer Areal Varmetab ved transmission kWh/år Tilskud ved solindfald kWh/år
Vinduer mod nord 3,1 m 2 7,7 % 279 58
Vinduer mod øst 5,7 m 2 14,2 % 469 286
Vinduer mod syd 19,6 m 2 48,9% 1349 2250
Vinduer mod vest 6,4 m 2 16,0 % 530 272
Ovenlysvinduer 5,3 m 2 13,2 % 746 360
I alt 40,1 m 2 3373 3225
Kilde: PHPP beregning
Side 130

Arkitektens ord
Bygningen er kompakt i et plan for at minimere overfladen i
forhold til det indvendige volumen.
En plan tagflade er vippet over en akse øst/vest, så huset har ensidig
taghældning mod syd til indbygning af solceller og ovenlys.
Tiltning af tagfladen giver mulighed for etablering af et tagrum
til teknik og opbevaring mod husets nordside og giver øget rumhøjde
i opholdsrummene.
Huset er hævet ud af et let skrånende terræn og drejet på
grundarealet til en direkte syd-orientering for at opnå maksimalt
solindfald på solcellerne på tagfladen og maksimalt varmetilskud
gennem vinduesarealerne i sydfacaden.
Indretningen er disponeret med henblik på en moderne families
behov for fællesskab, aktiviteter og rum til refleksion og hvile.
Rummene er organiseret omkring ”dagslysakser” i retningen
øst/vest og mod syd, så man oplever dagslysets skiften hen over
dagen og frit udsyn til omgivelserne, der nærmest bliver en del
af huset. Adgangs- og vådrum er placeret i husets nordside. Opholdsrum
med døre og vinduer er orienteret mod øst, syd og vest
med direkte adgang til terræn.
Mod øst findes en morgenterrasse med et udebad i tilknytning
til soveværelset og med udsyn over ådalen. Fra opholdsrum og
børneværelser mod syd er der adgang til en terrasse og mod
vest til et udekøkken med aftensol. Forældrerum og børnerum
forbindes via et fælles aktivitetsrum med tilknytning til køkken/
opholdsrum.
Et stort tagudhæng over vinduespartierne til børneværelserne
på sydfacaden danner solafskærmning for at begrænse varmetilskudet
i sommerhalvåret og tillade maksimalt solindfald i
vinterhalvåret. Over vinduespartiet til opholdsrummet er der
monteret en markise som kan regulere solafskærmningen.
Hoveddata
PHPP verifikationsdata
Rumvarmebehov 20 kWh/m2 år
Primært energibehov i alt 87 kWh/m2 år
- uden husholdnings-el 40 kWh/m2 år
Varmelast 14 W/m2 Overtemperatur
BE06 beregning
3 %
Rumvarmebehov 16,1 kWh/m2 år
Energibehov 40,6 kWh/m2 år
BlowerDoor testresultat 0,60 h-1 BlowerDoor testresultat 0,44 l/s/m2 Bygningskroppen
Netto etageareal 145 m2 Brutto etageareal 160 m2 Andel vinduesareal/bruttoetageareal 25 %
Areal klimaskærm 563 m2 Konstruktionerne
Varmekapacitet (PHPP) 60 Wh/m2 U-værdier
K
Ydervæg 0,072 W/m2 K
Tag 0,060 W/m2 K
Dæk 0,086 W/m2 Ψ-værdier
K
Fundament 0,100 W/m K
Fundament ved døre/vinduer - W/m K
Samling ydervæg/tag -0,043 W/m K
Samling ydervæg/ydervæg -0,043 W/m K
Vinduerne
Fabrikat: Vildbjerg Vinduer
Rammetype: Træ
Ruder: Krypton fyldt
Ug 0,52 W/m2 K
Uf 1,49 W/m2 K
U (vægtet gennemsnit) w 1,02 W/m2 K
Solvarmetransmittans (g-værdi) 0,49
Vindueslysning dybde 100 mm
Installationen
Lavenergiklasse 1
Fabrikat: Ventilation: Genvex GE premiun
Varmepumpe: Vanvex 185/5
Kompakt aggregat Nej
Behovsstyret ventilation Ja
Effektivitet luft til luft VGV 76,9 %
Gennemsnitlig luftskifterate 0,30 h-1 Gennemsnitligt vent. flow 110 m3 /h
Jordrørsystem (luft) 90 m
Jordslange (væske) 80 m
Solfanger - m2 Solceller 25 m2 Distribution ventilationsluft: Spirorør i forsænket loft
Placering luftindtag: I haven
Distribution vandbåret varme: Gulvvarme i badeværelset
Emhætte: Direkte til det fri
Side 131
HUS
51

Konstruktioner
Side 132
Tag
Tagelementerne er bygget op af plankespær, isoleret med 400 mm
ISOVER og afsluttet med 50 mm krydslægtet lag, og tagpap på
krydsfiner. Tagelementet er suppleret med et 95 mm nedforskallet lag
der bruges til fremføring af installationen og montage af indbyggede
spots.
Væg og vinduer
Væggene er bygget op af 80 mm massivtræselementer med 13 mm
gips plade indvendigt og 12 mm OSB plade udvendigt. Det lufttætte
lag udgøres af OSB-pladen.
Fundament
Fundament og krybekældervæg er udført af fundamentsblokke udstøbt
med beton. Fundamentets top er afsluttet med et lag murpap.

Ovenpå taget er opbygget en stålkonstuktion beklædt med træ. Konstruktionen bærer de to store ovenlys samt de 25 m 2 solceller der forsyner
huset med el til at drive installationen.
El-kapler kan derfor uden videre fræses ind i gipspladen og massivtræselementet. Udvendigt er væggen isoleret med 2x 245 mm ISOVER, og
afsluttet med 9 mm vindgips, et ventileret hulrum og en 16 mm fibergips med puds. Vinduerne er monteret ud for isoleringslaget og tætnet ind
mod OSB-pladen med en krave og tape. Sålbænken er udført i zink.
Derefter er de færdige gulvelementer lagt ud og samlet. Ovenpå dampbremsen er der udlagt bundremme
til vægelementerne samt strøgulv. Dækket er isoleret med 400 mm ISOVER og yderligere 95
mm under strøgulvet. Den øverste del af krybekældervæggen samt gulvelementets kant er isoleret
med 150 mm polystyren og afsluttet med sokkelpuds.
Side 133
HUS
51

Installationer
Luftindtaget er placeret i haven. Afkastventilerne er anbragt i nordfacaden. Indblæsningsluften føres gennem jordrør til varmegenvindingsaggregatet,
der er placeret i loftrummet indenfor det lufttætte og isolerede lag. Luften distribueres i en individuel kanal til hvert rum. Der er lyddæmpere
mellem aggregatet og rummene. Ventilerne er placeret højt i alle rum. Fortrinsvis i væggen eller loftet direkte ind til loftrummet, hvor aggregatet
er placeret. Varmepumpen til det varme brugsvand og varmtvandsbeholderen er placeret i et teknikrum med adgang fra stue/køkkenområdet.
Her er der også blevet plads til en skabsfryser. Kontrolpanelet viser status og er enkelt at betjene.
Side 134
3 X 30 M JORDRØR
FRISK LUFT »
UDKAST «
LUFT » LUFT
VGV
VP
« UDSUGNING
» INDBLÆSNING
VP
VVB
60°C
VBV
GULVVARME
Installationen består af et todelt Genvex anlæg. Denne ene del, ventilationsanlægget, sørger for opvarmning af huset. Luften hertil leveres via en
varmepumpe. Den anden del, også med egen varmepumpe, leverer varme til brugsvandet. Luften til begge anlæg forvarmes i jordrør. Der er tre 30
meter lange rør. I ventilationsrørene, som leder luften ud til det enkelte rum i huset, sidder en varmeflade, der varmer luften yderligere op.
Der er gulvvarme i badeværelset, som får vand fra brugsvandsanlægget.

Massivtræ – et bæredygtigt alternativ
Af arkitekt Finn Prip
Træ har til alle tider været anvendt som byggemateriale i
byggeriet.I Danmark er træ ikke anvendt i bygningskontruktioner
i samme omfang som i vore nordiske nabolande. Et nyere
alternativ til byggeriet i Danmark er anvendelsen af massive
træelementer.
Massive træelementer har åbenbare miljø- og energimæssige,
statiske og økonomiske fordele. Massivtræelementer er konkurrencedygtigt
som byggemateriale, da de er fabriksfremstillet
af billigt, usorteret træ med en relativ simpel produktionsteknik.
Massivtræeselementer bearbejdes som fladeelementer
og som volumenelementer til byggeriet.
På byggepladsen opstilles massive træelementerne hurtigt og
let i et tørt arbejdsmiljø og byggeriet kræver ingen efterfølgende
udtørring, er klart til efterfølgende overfladebehandlinger.
Massivtræelementer opstilles med simpel afstivning på en
fodrem og sømmes eller skrues sammen.
Alle dør- og vindueshuller er tilvirket fra fabrik og afstivningen
kan fjernes når tagskiven eller skillevæggene giver den endelige
stabilitet.
Træet har en lav varmeledningsevne og et massivtræelement
er isolerende samtidig med høje varmeakkumulerende
egen skaber, som kan virke som en varmebuffer. Varmetabsberegninger
og komfortvarmen er gennemsnitlig ca. 3
grader lavere end normalt ved brug af massivtræelementer i
bygnings konstruktionen.
Massivtræelementer har fugtregulerende egenskaber ved at
absorberere og afgive rumfugt og udjævner fugtfrekvensen
i en bygning over døgnet. I bygningskonstruktioner med træelementer
er den relative fugtighed stabil med udsving på 5-6%
i det komfortable område omkring 55% relativ fugtighed.
Udjævningen af rumluftens relative fugtighed skyldes træelementernes
evne til at absorbere og afgive fugt.
Dette er begrundelsen for den høje komfortoplevelse og det
lavere varmeforbrug.
Massive træelementer kan anvendes som terrændæk udlagt
på trykfast isolering til erstatning for et betonlag og som krybekælderdæk
monteret med isolering på undersiden udlagt på en
ventileret krybekælderkonstruktion.
Træ kan brænde, men det brænder langsomt, stabilt og forudsigeligt.
Som konstruktionsmateriale har træ meget gode egenskaber
til opfyldelse af funktionskravene til brandmodstand og
formstabilitet. Massivtræelementer bibeholder træet brandtekniske
egenskaber og ved brand er forkulnings-hastigheden
langsom, 0.67 mm pr. minut og dette bevirker, at konstruktionen
kan opnå høj brandmodstand og bevare bæreevne og
stabilitet i lang tid.
De høje krav til lydreduktion i moderne byggeri iagttages ofte
som et særligt problem. Ved anvendelse af massivtræelementet
i en etageadskillelse i kombination med et overliggende
betonlag, en svømmende gulvkonstruktion eller på undersiden
monteret med pladebeklædning og isoleringsmateriale - opnås
en økonomisk løsning med den nødvendige luftlyds- og
trinlydsreduktion.
DONG Energy har sponseret 25 m 2 solceller, der har en optimal placering, på husets sydvendte tagflade. Solcellerne producerer
el til husets eget forbrug. Når der er overskud ”løber el-måleren baglæns”. Uden bidrag fra solcellerne har huset i henhold til
BE06 beregningen et energibehov på 40,6 kWh/m 2 år. Med solcellebidraget indregnet er behovet 1 kWh/m 2 år. Var huset blevet
et passivhus, som oprindeligt planlagt, ville det med solcellernes hjælp have produceret et overskud af el, altså været et +hus.
Der er valgt hårde hvidevarer i bedste energiklasse, og LK’s IHC boligpakke sørger for intelligent elstyring. Ovenlyset er en del af komfortoplevelsen,
idet det trækker dagslyset ned midt i boligen og giver mulighed for naturlig ventilation.
Side 135
HUS
49

Side 136
PROJEK

TERING
Side 137

Designprocessen
Når et passivhus skal designes er det vigtigt, at starte med at
tage alle de passive tiltag i ed, såsom at optimere bygningens
udformning og solindfald, og minimere varmetabet. Først derefter
kan de aktive tiltag som installationen optimeres.
At designe et passivhus kan betragtes som en projektering efter
vægtskålsprincippet. Det er hele tiden et spørgsmål om at få
ligevægt i de tiltag, der giver plus, og de tiltag der giver minus i
energiregnskabet. Alt kan lade sig gøre, det koster bare.
I det følgende vil vi gennemgå designprocessen og de enkelte
trin igennem planlægningsfasen og udførelsen, opdelt efter
bygningens udformning, klimaskærmen, komforten og installationen.
Erfaringerne og billederne er alle fra KOMFORT HUS projektet
i Skibet ved Vejle og repræsenterer et bredt udsnit af, hvordan
det kan gøres. Men det vil altid være nødvendigt at drage sine
egne erfaringer og bruge sin sunde fornuft, når andres idéer
overtages og anvendes.
Vi håber, dette vil inspirere til at komme i gang med energieffektivt
byggeri. Det er ikke så svært, når det først er prøvet
– og rådene kan nemt overføres til, og dermed effektivisere,
dagens byggeri.
Side 138
Højt til loftet Store vinduespartier
Gulvvarme
Masser af plads
Mere effektiv
varmegenvinding
Bedre væg/loft
isolering
Bedre U-værdi
på vinduer
Optimer
de aktive tiltag
Hold på varmen
Udnyt de passive tilskud
Passive tiltag kommer før aktive tiltag, deraf navnet passivhus, men dette giver
ligeså stor logik i dagens byggeri. Udnyt først de passive tilskud, der ikke koster
noget men er der alligevel. Sørg så for at holde på energien inde i huset, før det
sidste energibehov løses med aktive tiltag.
Mindre kuldebro
ved sokkel
Jordvarme
At projektere et passivhus, eller for den sags skyld et energieffektivt hus, er altid et spørgsmål om balance. Alt kan lade sig gøre, men ønskes der højt til loftet eller karnapper,
koster det på energibalancen og der må mere isoleres bedre eller findes bedre samlingsdetaljer.
”Konsortierne har erfaret, at det er vigtigt, at alle faggrupper
inddrages fra de første idéer, så de kan opnå den mest
optimale vidensdeling.”
Kilde: ”Erfaringer med designprocessen i KOMFORT HUSENE”
af Camilla Brunsgaard

Saml alle
aktører og
fastsæt
energikrav
Udnyt
den passive
varme
Inddrag alle aktører
Designprocessen er ikke arkitektens alene, som tilfældet er med
traditionelt byggeri.
Alle aktører i et lavenergiprojekt er nødt til at mødes for at afstemme
formål og forventninger, så alle ved, hvad det handler
om. Igennem hele processen er det vigtigt at holde et vågent
øje med, hvad der sker med energibalancen, når der tages nye
beslutninger. Og allerede på første møde skal der tages beslutninger,
som herefter er svære at ændre.
Ved udbudsmaterialet bør man som bygherre inkludere
forholdsregler for kvalitetssikringen, specielt med hensyn
til beregningen af energibehovet og lufttæthedsmålingen
(BlowerDoor­testen).
Vælger man at certificere huset efter passivhusstandarden, skal
byggeriet kvalitetssikres fra starten.
Designprocessen er fulgt tæt igennem hele KOMFORT HUS
projektet, læs mere i artiklen ”Erfaringer med designprocessen i
KOMFORT HUSENE” af Camilla Brunsgaard.
Begræns
varmetabet
Tænk
komfort
tiltag ind
Optimer
installationerne
KOMFORT DESIGN ­ Netop fordi energieffektivt byggeri er en balance mellem, hvad der er plus og minus i energiregnskabet, er det vigtigt at starte projekteringen i
den rigtige rækkefølge, ellers kan det blive svært at redde energiregnskabet længere henne i processen.
Tjek varmebehovet undervejs
Det er vigtigt hele tiden at holde øje med, hvad der sker med
energi balancen, når der tages nye beslutninger, eller vinduet
lige flyttes til et andet verdenshjørne. Derfor skal der allerede på
dette tidlige tidspunkt foretages en foreløbig energiberegning,
og den skal nøje følges igennem hele projektet og derfor ender
dialogen mellem aktørerne også med at være fortløbende.
Foretag en foreløbig PHPP beregning og tjek om de 15 kWh/m 2 år
kan overholdes, inden du går videre.
”Konsortiernes råd til andre designere og rådgivere er
generelt, at vi i fremtiden skal arbejde tættere sammen fra
starten, vi skal se det som en fælles opgave som vedkommer
alle parter af design­ og byggeprocessen og vi skal tænke de
tekniske aspekter ind i arkitekturen fra start.”
Kilde: ”Erfaringer med designprocessen i KOMFORT HUSENE”
af Camilla Brunsgaard
Side 139

Designprocessen
Designprocessen Side 138
1. Komfort Design - Trin for trin Side 140
a. Inddrag alle aktører
b. Tjek varmebehovet undervejs
Konceptet
2. Opstart Side 144
a. Indkald alle involverede til opstartsmøde
b. Fastlæg energikravet til bygningen
c. Fastlæg andre overordnede krav til bygningen
d. Vælg byggekoncept
Bygningens udformning
3. Placering på grunden Side 146
a. Orienter huset mod syd
b. Ved skrånende terræn placeres bygningen på sydsiden
c. Undgå skygge på sydfacaden fra nabobygninger,
højdedrag eller træer
­ Undgå skygge på vinduerne om vinteren
d. Tjek lokalplanen
4. Bygningskroppen Side 150
a. Vælg en kompakt udformning
b. Vend en stor del af vinduesarealet mod syd
(for fritliggende enfamilehuse bør tilstræbes 40%)
c. Vælg en effektiv solafskærmning, så direkte sol på
vinduesglasset undgås om sommeren
­ Sikre et godt dagslys
5. Planløsningen Side 158
a. Fastlæg grænsen for det opvarmede areal
b. Planlæg rumfordelingen så værelser, der ønskes
køligere end resten, orienteres mod øst og nord
c. Placer teknik­ og vådrum, så føringsvejen for rør
og ventilationskanaler bliver kortest mulige
d. Afsæt god plads til teknikrum
6. Tjek varmebehovet Side 161
a. Foretag en foreløbig PHPP beregning og tjek om de
15 kWh/m 2 år kan overholdes inden du går videre
Side 140
Komfort Design – Trin for trin
Klimaskærmen Side 162
7. Konstruktioner Side 164
a. Design hovedkonstruktionerne
­ Fundament og terrændæk Side 168
­ Væg Side 178
­ Tag Side 186
­ Altaner, carporte, terrasser mv. Side 192
b. Fastlæg opbygning og U­værdier
8. Føringsveje Side 194
a. Isoler og lyddæmp føringsvejene
9. Vinduer Side 196
a. Vælg vinduestype /fabrikat
– oplukkesystem
b. Fastlæg U­værdier og g­værdier
c. Vælg princip for indbygning i ydervæggen:
placering i forhold til facadeplanet og
montagemetode
10. Kuldebroer Side 202
a. Fastlæg strategi for at undgå kuldebroer,
ved samlinger i hovedkonstruktionerne
og ved samling omkring vinduer og yderdøre
11. Lufttæthed Side 204
a. Fastlæg placeringen af det lufttætte lag
b. Design detaljerne for samlinger i
hovedkonstruktionerne og ved samling
omkring vinduer og yderdøre
12. Knudepunktsdetaljer Side 210
a. Projekter knudepunktsdetaljerne,
ud fra de besluttede principper
13. Tjek kuldebroer og lufttæthedslag
a. Gennemgå detaljetegningerne nøje
og tjek om detaljerne er bygbare,
uden væsentlige kuldebroer og opfylder
kravene til lufttæthed
b. Lav 2D eller 3D beregning af kritiske kuldebroer

14. Tjek varmebehovet
a. Foretag endnu en foreløbig PHPP beregning,
nu med de endeligt fastlagte U­værdier, linietab
og g­værdier
b. Tjek varmebehovet, varmelasten og risikoen
for overtemperatur
15. Beslut
a. Er den opnåede ydeevne god nok eller
skal der pusles mere med bygningskroppen
og klimaskærmen inden installationen fastlægges
Komforten
16. Varme Side 216
17. Lyd Side 218
a. Sørg for en god lydisolering og lydregulering
så der ikke opstår støj internt i rummet, imellem
rummene eller fra installationer
18. Lys Side 220
a. Sørg for et godt dagslys i alle rum
19. Luft Side 222
Installationen
20. Strategi for opvarmning Side 228
og varmt brugsvand
a. Kompaktaggregat eller enkeltkomponenter
b. Luft­ eller vandbåret distribution
c. Det varme brugsvand
21. Ventilation Side 232
a. Behovsstyret ventilation
b. Naturlig ventilation
c. Køling
d. Jordrør
22. Husholdingsel Side 233
a. Tilstræb et lavt el­forbrug
Side 141

Erfaringer med designprocessen i KOMFORT HUSENE
Af Camilla Brunsgaard, Ph.D. stipendiat, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri & Anlæg.
Det generelle mål i en designproces er som oftest at designe
flotte æstetiske bygninger, der samtidig opfylder vores komfort-
og energikrav. Dette resulterer ofte i en kompleks designproces,
hvor mange parametre skal tages i betragtning samtidig for at
få designet til at ”gå op i en højere enhed”.
Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan designprocessen
og samarbejdet gribes an. Erfaringerne fra KOM-
FORT HUSENE viser, at processen kan forbedres og optimeres
ved at arbejde med den Integrerede Designproces.
Bygherre
}
Arkitekt
Ingeniør
Entreprenør
…
Alle konsortier udtaler, at de har haft et tættere samarbejde fra
starten, end de plejer, men måden, man har arbejdet sammen
på, har varieret meget. I nogle konsortier har der været inddraget
én aktør mere i starten, i andre flere aktører, for eksempel
både arkitekt, ingeniør og entreprenør, og i nogle tilfælde også
leverandører.
Derudover har det været forskelligt, hvor meget indflydelse, de
enkelte aktører har haft på udviklingen af designet - og hvornår
i processen.
Konsortierne har erfaret, at det er vigtigt, at alle faggrupper
inddrages fra de første idéer, så de kan opnå den mest optimale
vidensdeling. Ellers kan der opstå frustrationer hos aktører, som
ikke føler, de kan få deres faglighed tilstrækkeligt indarbejdet.
Dette kan eksemplificeres ved følgende citater:
”Jeg synes, det var lidt ærgerligt, at vi fra starten havde bundet
os til, hvordan huset skulle se ud, hvilke installationer, der skulle
være, og hvad det skulle koste. For det var inden, vi havde nået at
regne på noget og på et tidspunkt, da vi ikke vidste så meget om
passivhuse. Havde vi haft den viden, vi sidder med i dag, kunne vi
have ændret lidt ved vinduerne. Men nu havde vi jo bundet os til
den arkitektoniske idé.” En ingeniør.
”Da KOMFORT HUSENE skulle ramme noget, som både er standard
i forhold til danske typehuse og samtidig noget, som entreprenø-
Side 142
Program
Skitsering
Koncept design
Projektering
Den integrerede Designproces – en iterativ proces
Udførelse
Designprocessen
ren kunne deltage i konkurrencen med - og endvidere en lav pris,
var der mange bindinger i forhold til det arkitektoniske. ... Den tekniske
del er den tungeste ved et enfamiliehus i et plan, synes jeg
som arkitekt. Den betyder, at man ikke bare sætter sig ned og tegner
med en løs hånd. Man tegner et rektangel og sender tegningen
til ingeniøren og spørger: ”Er det bedre nu?” Men det er der jo ikke
meget arkitektur i. ”Skal det være lidt lavere?” ”Åh, ja, 20 cm lavere
loftshøjde” ... Det har været en udfordring at tænke arkitektur
samtidig med, at man tænker passivhus i et plan ...” En arkitekt.
Alle konsortier siger at de arbejdede tæt
sammen fra starten … men der var meget
forskellige tolkninger af dette.
Type 1
Senere+
Arkitekt og ingeniør
er samlet fra start,
men den ene har stadig
større indflydelse
på designet end den
anden. Senere bliver
flere aktører inddraget.
Svært at tilgodese alt
- men det kan lade sig gøre
Type 2 Type 3
Udgangspunktet er
det interdisciplinære
samarbejde, men designet
er stadig primært
påvirket af én
aktør.
Løbende+
- artikel
Alle aktører arbejder
sammen om alle
aspekter fra starten i
et interdisciplinært
samarbejde. Løbende
inddrages specialister
og underleverandører
i processen.
Citaterne viser fint, at det i designprocessen med passivhuse kan
være svært at tilgodese alle aspekter samtidig. De arkitektoniske
kvaliteter kan nemt bliver elimineret af de hårde tekniske krav,
men på den anden side er det også svært at integrere de tekniske
aspekter, hvis arkitekten har frihed til at designe, hvad han/
hun lyster, og ingeniør og eventuelt entreprenør først inddrages
i projekteringsfasen. Et konsortium, som synes, de har haft en
god proces, beskriver deres tilgang således:
”Vi tænkte ikke først på arkitektur, for dernæst at eftervise, at
energiberegningen kunne holde. Vi lavede nogle skitseringer og
regnede og tænkte teknik. Så lavede vi ændringer og tænkte teknik
igen og regnede energi og kiggede på, hvordan vi praktisk
kunne udføre byggeriet ... Det gjorde vi sådan lidt i nogle trin hele

tiden, men hvor vi hele tiden forsøgte at holde de der ting i fokus
lidt på samme tid kan man sige - i stedet for at prøve og lappe på
det eller hente det ind på et tidspunkt, hvor det i virkeligheden
ville være svært at få det integreret.” Et konsortium.
Dette kan oversættes til, at det er vigtigt at lave et koncept fra
starten, som er holistisk i sin natur ­ altså at der i det formmæssige
hovedkoncept også er tænkt komfort­ og energitekniske
aspekter ind. Det, der kan gøre processen og samarbejdet svært,
bunder blandt andet i arkitektens og ingeniørens forskellige faglige
traditioner.
Arkitekten er generalist og arbejder primært inden for det kvalitative
(bløde) fagområde, der udover arkitektur og æstetik også
omfatter funktionalitet, sociologi, psykologi, sundhed med mere.
Ingeniøren derimod er specialist og arbejder med det kvantitative
(hårde) fagområde, som ofte er et meget afgrænset område.
Derfor er det vigtigt, at designteamet åbner op for hinandens
fagligheder, så der skabes en indsigt og interesse for hinandens
viden, hvilket er vigtigt for at tillade en mere integreret designproces,
som kan giver et mere holistisk design.
Udover at arbejde tæt sammen og åbne op for hinandens fagligheder
er værktøjer til at eftervise de energi­ og komfortmæssige
forhold også en vigtig del af processen.
Alle konsortier har anvendt beregningsværktøjet PHPP både i
skitseringsfasen og i projekteringsfasen for at sikre sig, at designet
bevægede sig i den rigtige retning for til sidst at kunne
opfylde passivhuskriterierne. PHPP kan også anvendes til at undersøge
komforten i forhold til risikoen for overophedning, men
denne beregning bør dog i nogle tilfælde suppleres med en dynamisk
beregning i et simuleringsværktøj for at studere forholdene
mere indgående.
I forhold til undersøgelse af de lyd­ og lysmæssige forhold er der
i størstedelen af husene taget beslutninger på baggrund af 1)
erfaringer og 2) løsninger, som konsortierne mener, imødekommer
kendte problem fra andre byggerier.
Konsortiernes erfaringer baserer sig på eksisterende byggeri, og
de er desværre ikke nødvendigvis repræsentative i forhold til passivhusbyggeriet.
Derfor er det vigtigt, at man i passivhusbyggeri
støtter sig til værktøjer og/eller specialekspertise gennem processen
for også at sikre, at de komfortmæssige aspekter er løst.
Brug en Design Facilitator
I nogle processer er det foreskrevne måske ikke nok for at skabe
en god proces og et godt resultat. Derfor kan et yderligere tiltag
for at styrke den integrerede designproces være at bruge en Design
Facilitator.
En Design Facilitator skal have det overordnede overblik og opdage
problemer og uafklarede spørgsmål i processen og gøre
designteamet opmærksom på dem. For eksempel om designteamet
har taget højde for tilstrækkelige dagslysforhold, om det
er ved at miste nogle af de tiltænkte arkitektoniske kvaliteter,
eller hvordan efterklangstiden er i de forskellige rum?
En Design Facilitator skal have en interdisciplinær profil, som forstår
både det tekniske og arkitektoniske sprog. En sådan profil vil
enten kunne tilegnes gennem betydelig erfaring med arkitektur
og de tekniske aspekter inden for lavenergibyggeri eller gennem
en uddannelse inden for en interdisciplinær studieretning, som
kombinerer arkitektur­ og ingeniørvidenskaben.
Design Facilitator eller ej, så er det først og fremmest vigtigt, at
branchen begynder at arbejde mere sammen end den allerede
gør ­ især i de tidlige faser af designprocessen.
En barriere ligger måske i, at arkitekterne beskytter deres eget
fagområde, og ingeniørerne er bange for at træde ind på arkitekternes
territorium.
En anden barriere er, at hverken arkitekter eller ingeniører er trænet
på udannelsesinstitutionerne i at arbejde integreret. Nogle
gange kan man godt få en fornemmelse af, at parterne i branchen
ikke har tillid til og er åbne over for hinanden. Men netop
åbenhed er vigtig for at få en god integreret designproces.
Reference: (Brunsgaard, C, Knudstrup, M & Heiselberg, P 2009,
’The First ”Comfort Houses” in Denmark: Experiences of different
design processes’, I PLEA 2009 : Architecture Energy and the
Occupant’s Perspective: Proceedings of the 26th International
Conference on Passive and Low Energy Architecture, 22-24 June
2009, Québec, Canada, Université LAVAL, Québec, Canada.)
Konsortiernes råd til andre designere og rådgivere er generelt,
at vi i fremtiden skal arbejde tættere sammen fra starten, vi
skal se det som en fælles opgave som vedkommer alle parter
i design­ og byggeprocessen og vi skal tænke de tekniske
aspekter ind i arkitekturen fra starten.
Side 143

Konceptet
Opstartsmødet
Ved opstart af et passivhus­ eller lavenergiprojekt er første step at
sætte projektets aktører stævne. Det er ved første møde, det skal
besluttes, hvilket energimål bygningen skal opnå, idet det er meget
svært eller nærmest umuligt at ændre energimålet fra lavenergiklasse
2 til lavenergiklasse 1 undervejs i processen ­ og et passivhus
kræver fuld fokus fra start.
Det er også på første møde, at byggekonceptet skal fastlægges, så
de rigtige aktører kommer med fra starten.
Når energimål og byggekoncept er bestemt, skal bygningen placeres
bedst muligt på grunden, bygningskroppen fastlægges, og
planløsningen optimeres.
”Keep it simple.”
”At bygge passivhuse er ikke en videnskab. Det handler primært
om at bruge sin sunde fornuft. Man skal passe på ikke
at gøre det for avanceret, så alle får et distanceret forhold til
det ­ også dem, der skal købe huset.”
Om huset bygges på stedet eller præfabrikeres har stor betydning for processen og detailprojekteringen. Huset kan bygges op af lette eller tunge præfabrikerede elementer,
af rumstore kasser bygget på fabrik, af spær samlet på stedet eller ganske enkelt bygges på stedet.
Side 144
Opstart
Entreprenøren
Rådgiver
Energiberegner
Arkitekt
Dialogen mellem aktørerne skal opretholdes gennem hele forløbet.
”Byggeri på pladsen eller levering som elementer kræver to
forskellige tegninger.”

Vælg byggekoncept - det forpligter
Valget af byggekoncept har betydning for, hvor lufttæthedsplanet
skal lægges. Det har også betydning for kuldebroer og kan
endvidere have indflydelse på varmekapaciteten.
I træbyggeri indbygges lufttæthedslaget oftest bag en foring,
der sikrer et installationslag på den varme side af dampspærren,
hvor montage af eldåser, ­kabler, ventilationsrør og lignende
kan ske uden at beskadige lufttæthedslaget.
I muret byggeri vil en nedforskalling af loftet kunne sikre
lufttætheden på samme måde som i træhuset, mens installationerne
i væggene kræver omhyggelig gennembrydning og
efterfølgende tætning af den indvendige væg. I betonbyggeri
kan installationerne være indstøbt i betonen.
Hvis skillevæggene ikke er bærende, er det lettere at efterleve
kravet om lufttæthed og linietab ved skillevægsfoden, men
denne løsning kan også give nogle konstruktive udfordringer.
Tunge konstruktioner kan bedre fordele varmen rundt i huset,
mens lette konstruktioner giver en større varmemæssig adskillelse.
Betydningen af dette i et passivhus er nok begrænset, da
man ofte vil leve med åbne døre i et hus, der har en jævn og ens
temperatur i alle rummene.
Tunge konstruktioner holder længere på varmen end lette. Det
vil sige, at sommervarmen kan være sværere at ventilere væk
end i lette konstruktioner, hvor konstruktionen hurtigere køles
ned. Til gengæld kan de tunge konstruktioner lagre noget af
varmen i løbet dagen og afgive det om natten.
Høj varmekapacitet giver risiko for problemer med langvarig overtemperatur om sommeren. Især hvis tunge og mørke konstruktioner rammes direkte af solindfaldet,
som i dette tilfælde hvor en mørk teglvæg er direkte belyst fra store sydvendte vinduer uden solafskærmning. Høj varmekapacitet skal kombineres med en god solafskærmning
og en mulighed for køling, enten via jordrør eller med effektiv naturlig natventilation.
Side 145

Bygningens
udformning
Orienter huset mod syd
Placer huset på grunden, så den åbne facade (vinduesfacaden)
orienteres mod syd. Det er vigtigt at placere huset i forhold til
resten af bebyggelsen, så andre bygninger, højdedrag eller træer
ikke skygger for solen ­ specielt om vinteren, hvor solen står
lavest på himlen, og hvor dens stråler skal udnyttes optimalt til
at varme huset op med. I kuperet terræn bør huset så vidt muligt
placeres på sydsiden.
Undgå skygge
Ligger grunden i en dal med ringe sol eller i et beplantet område
uden tilgang til solen, kan det være overordentligt svært at få
energiberegningen til at gå op. Ved typehuse og andre tilfælde,
hvor man i designfasen ikke kender placeringen på grunden, bør
vinduesarealerne fordeles mere jævnt, så følsomheden overfor
Erfaringen fra KOMFORT HUS - projektet
Projektet er gennemført på et areal, der allerede var byggemodnet,
og hvor der var en lokalplan med ret stringente bebyggelsesregulerende
bestemmelser; blandt andet et stramt byggefelt,
naturligvis med den hensigt at forhindre naboer i at tage
udsigten fra hinanden. Med den normale placering på grunden,
hvor facaderne er parallelle med vejen, ville husene have skygget
for hinanden i forhold til solindfald fra syd.
Side 146
Placering på grunden
ændring i orienteringen nedsættes. Der kan med fordel designes
med højtsiddende vinduespartier, så skygge fra nabogrunden får
mindre effekt, og klimaskærm og installation bør dimensioneres
til ”worst case”.
Tjek lokalplanen
Energieffektivt byggeri kræver, at lokalplanlægningen giver
mulighed for at placere de enkelte huse, så de ikke skygger for
hinanden, og at alle husene kan drejes på grunden, så solen kan
skinne på dem alle. Hvis grunden skråner mod nord, kræver det
mere grundareal og bredere byggelinier, for at de enkelte huse
kan placeres uden at skygge for hinanden, mens det kan være
enklere på en sydvendt skråning. En solsimulering for huset eller
den kommende lokalplan kan være en god indikator for, om der
kommer så meget sol på facaden, som man regner med.
Skygge En udsat beliggenhed Nordvendte vinduer
Forhindre solvarmeindfald Giver varmetab på grund af vinden Giver et højere energiforbrug
På et fællesmøde puslede vi husenes placering på plads, så alle
kunne få sol fra syd. Det betød at vi måtte dreje nogle af husene
i en skæv vinkel i forhold til vejen. Enkelte projekter måtte
derefter ændre på bygningskroppens udformning for at kunne
være på byggefeltet.
Orientering i forhold til solindfald har betydning for alle typer
af lavenergibygninger, herunder for dagslyset i bygningen og for
anvendelsen af udendørsarealer.

Fritliggende enfamiliehuse er sværest at designe som passivhus,
og derfor også mest sårbare ved placeringen på
grunden. Fritliggende Er der tale enfamiliehuse om etageboliger er sværest el. lign. kan at designe disse godt som pas­
bygges sivhus, i karré så og de derfor har vinduer også mest mod sårbare nord og ved så placeringen de nederste på
lejligheder grunden. beskygges Er der af tale naboejendommen.
om etageboliger el. lign. kan disse godt
bygges i karré så de har vinduer mod nord og så de nederste
lejligheder beskygges af naboejendommen.
Rumvarmebehov kWh/m 2 år
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
Nr 43
N
S
V
Fordelingen af vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne, for 3 af KOMFORT HUSENE i Skibet.
-90,0 -67,0 -45,0 -33,0 -22,0 -11,0 0,0 11,0 22,0 33,0 45,0 67,0 90,0
Graferne viser, hvordan rumvarmebehovet ændrer sig, når 3 KOMFORT HUSE drejes på grunden. Rumvarmebehovet kan ændre sig op til 11 kWh/m 2 år. Når andelen
af sydvendte vinduer er over 40 % af det samlede vinduesareal ses den største variation i rumvarmebehovet.
Nr 28
Nr 37
N
Ø
S
V
N
Ø
S
V
nr 28
nr 37
nr 43
Side 147

Passivhuse stiller nye krav til udstykninger
Traditionelle parcelhuskvarterer er ikke vejen frem, når det
gælder fremtidens energieffektive boliger, passivhusene.
Det viser erfaringer fra Danmarks hidtil største udviklingsprojekt
inden for passivhuse, KOMFORT HUSENE i Skibet ved Vejle.
”Når kommunernes byplanafdelinger tegner nye kvarterer,
orienterer de ofte byggelinierne i forhold til gaderummet. Det
er et meget godt koncept rumligt set. Men det betyder i mange
tilfælde, at planlægningen ikke tilgodeser passivhuse, der
kræver orientering mod syd og ikke må ligge i skygge af andre
huse,” siger Søren Riis Dietz, Bjerg Arkitektur. På vegne af KOM­
FORT HUSENE har han placeret de 10 passivhuse på grundene
i Skibet, så de udnytter den lavtstående vintersol optimalt, og
skygger minimalt for hinanden.
Et passivhus har ingen traditionel varmeinstallation og er derfor
afhængigt af solindfald i vintermånederne. Da udstykningen i
Skibet er udvalgt specielt til passivhuse, og bygherrerne i projektet
samarbejder om placeringen, er målet tilnærmelsesvis
nået her inden for de eksisterende byggelinier. Men erfaringerne
gør det også klart, at kommunerne står over for en helt ny
æra i byplanlægningen, hvis de vil hjælpe fremtidens energieffektive
huse på vej.
Byudviklingen skal nytænkes
Søren Riis Dietz, der både er uddannet arkitekt og byplanlægger
og har arbejdet med passivhuse i nogle år i Østrig, siger,
Side 148
Bygningens udformning
- placering på grunden
at der er behov for en aktiv strategi. ”Allerede når man lægger
perspektivplaner, bør man tænke i nye baner. I mange tilfælde
udlægger kommunerne systematisk nye boligområder i forlængelse
af eksisterende. Men hvis passivhuset skal hjælpes på vej,
er der behov for at tænke i klimazoner”, siger Søren Riis Dietz.
”Kvartererne skal udstykkes, så husene kan orienteres mod syd
og i områder, hvor der for eksempel ikke er lavninger og som
følge heraf forholdsvis lavere temperaturer. En nordvendt skråning
er ikke umiddelbart egnet,” siger Søren Riis Dietz.
Placeringen af de enkelte huse, så de ikke skygger for hinanden,
kan opnås ved at udlægge byggefelter.
Traditionelt byggeri ”en katastrofe om 10 år”
Søren Riis Dietz mener, at byplanlægningen og vores tilgang til
energikilder og ­forbrug hænger fast i traditionen. ”Kommunernes
udlægning af nye boligområder fokuserer næsten udelukkende
på at færdiggøre eksisterende områder. Det er måske
også det billigste. Men på sigt er det en dårlig forretning, for
det er ikke sikkert, at der kan bygges passivhuse i områderne,”
siger Søren Riis Dietz.
Dette sammenholdt med et forholdsmæssigt stort fokus på
alternative energikilder frem for på huse med et minimalt energiforbrug
vil få alvorlige konsekvenser, mener Søren Riis Dietz:
”De huse, vi generelt bygger nu, er en katastrofe om 10 år, for
de kan ikke renoveres energimæssigt,” siger han.

Side 149

Bygningens
udformning
En kompakt bygningskrop er bedst
Ved planlægning af bygningskroppen er det optimale at vælge
en kompakt bygningskrop med et enkelt facadeforløb uden
unødige spring i konstruktionen. Jo mindre arealet af klimaskærmen
er i forhold til nettovolumen, desto bedre holder
bygningen på varmen. For hver eneste bygningsdel, der rager
ud, forhøjes energibehovet.
Hvad angår bygningsgeometrien, hjælper det at have et så
gunstigt forhold mellem arealet på klimaskærmen (A) og bygningsvolumen
(V) som muligt. Værdien A/ V bør ligge mellem 1
og 2 for etplanshuse, og under 1 for 2­planshuse. Jo lavere A/Vforholdet
er, jo mere reduceres rumvarmebehovet.
En kompakt bygning har en mindre klimaskærm end et langt og
smalt hus, selv om begge typer hus har det samme gulvareal.
Derfor vil et kompakt hus bedre kunne opfylde kravet på 15
kWh/m 2 år. Ligeledes vil et hus i to plan klare kravet lettere end
et etplanshus. Rækkehuse er nemmere end fritliggende huse.
Jo flere forskydninger, der er imellem etagerne, og som medfører
for eksempel opvarmet boligareal over uopvarmet garage
eller under tagterrasse, desto sværere bliver det at opfylde
kravet til opvarmning.
Udover at øge klimaskærmens areal bidrager forskydninger og
knaster også til ekstra samlingsdetaljer, der skal løses, og som
igen kan betyde øget risiko for kuldebroer og utætheder.
Udnyttelsen af det indre rum har også stor betydning for energiforbruget.
Højt til loftet eller dobbelthøje rum giver udfordringer
i energiberegningen.
Vælges en udestue, skal denne leve en selvstændig tilværelse
uden på klimaskærmen som en uopvarmet del. Døre/vinduer
og væggene mellem de to bygninger skal betragtes som resten
af klimaskærmen på den opvarmede bygning, det vil sige at
adskillelsen skal bestå af evt. passivhus egnede døre og vinduer,
og at væggene skal være lig klimaskærmen på resten af huset.
Og selvfølgelig er det en betingelse, at udestuen i den kolde
årstid skal være uopvarmet, og i sommermånederne ikke skal
køles, men at der skal være mulighed for udluftning.
Side 150
Bygningskroppen
Eksempel
Klimaskærmens areal 550 m 2
Bruttoareal 200 m 2
1 etage, 10 × 20 m
Vandret loft, rumhøjde 2,5 m
Klimaskærmens areal 750 m 2
Bruttoareal 200 m 2
1 etage, 10 × 18 m med karnap 5 × 4 m
Vandret loft , rumhøjde 2,5 m
Klimaskærmens areal 400 m 2
Bruttoareal 200 m 2
2 etager, 10 × 10 m
Vandret loft, rumhøjde 2,5 m
Klimaskærmens areal 460 m 2
Bruttoareal 220 m 2
2 etager, 12 × 10 m med altan 4 × 5 m
Vandret loft , rumhøjde 2,5 m
Klimaskærmens areal 610 m 2
Bruttoareal 200 m 2
1 etage, 10 × 20 m. Tag med ensidig
hældning, rumhøjde i snit 3,5 m
Klimaskærmens areal 826 m 2
Bruttoareal 200 m 2
1 etage, 10 × 18 m med karnap 5 × 4 m
Tag med ensidig hældning, rumhøjde i
snit 3,5 m
Klimaskærmens areal 480 m 2
Bruttoareal 200 m 2
2 etager, 10 × 10 m. Tag med ensidig
hældning, rumhøjde i snit 3,5 m
Klimaskærmens areal 548 m 2
Bruttoareal 220 m 2
2 etager, 12 × 10 m med altan 4 × 5 m
Tag med ensidig hældning, rumhøjde i
snit 3,5 m
Illustrationerne viser hvilken indflydelse bygningskroppens udformning har på
klimaskærmens areal.

Kompakte huse er ikke lig med kedelige huse. Tværtimod.
12 28 37 39 41 43 45 47 49 51
Bruttoareal m 2 182 164,1 169 222,8 216,8 214,0 173,17 154,75 153,78 145,12
Klimaskærmens areal m 2 567,5 548,48 535,08 548,5 564,0 507,6 632,74 520,99 485,31 562,54
Nettovolumen m 3 362,3 560 640,5 696,2 ­ 480,6 960 769 614 729
A/V 1,57 0,98 0,84 0,79 - 1,25 0,66 0,68 0,79 0,77
Skemaet illustrerer A/V­forholdet for de 10 KOMFORT HUSE. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse 1 huse).
Komplekse byggeformer forhøjer energiforbruget sammenlignet
med enkle, kompakte byggeformer.
Side 151

Side 152
Bygningens udformning
Tag solen og lyset med i planlægningen
Vinduernes betydning for det samlede energiforbrug og
varme bidrag er afhængig af typen, vinduernes orientering og
ind bygning.
Vinduer mod syd modtager bedst den passive solvarme. Her
skinner solen ind om vinteren, hvor den passive solvarme har
størst betydning, mens den direkte sol på syd­vinduerne skal
afskærmes om sommeren, hvor solen kan være med til at overophede
huset.
Vinduer mod øst og vest giver også solindfald om sommeren,
fordi solen står lavere på himlen om formiddagen og eftermiddagen,
dette solindfald bør ligeledes begrænses, da det
ofte giver overtemperaturer i huset.
For fritliggende enfamiliehuse anbefales et samlet vinduesareal
på 30 procent af bruttoarealet. Heraf bør 40 procent af det
samlede vinduesareal vendes mod syd. De sidste 60 procent
fordeles på øst­, vest­ og nordvendte vinduer, så der opnås et
optimalt dagslys.
Indbygningen af vinduerne har stor betydning for, hvordan den tykkere væg synes efterfølgende.
- bygningskroppen
Alle skyggepåvirkninger på specielt de sydvendte vinduer kan få
stor betydning for energiberegningen og passivhusets funktion.
Derfor er det vigtigt at placere huset i forhold til resten af
bebyggelsen, så der ikke er andre bygninger eller træer, der
skygger for solen ­ specielt om vinteren.
Indbygningen af vinduerne kan også være med til at reducere
bidraget fra den passive solvarme, hvis de placeres langt inde i
konstruktionen ­ tilbagetrukket fra facaden ­ så facaden skygger
på vinduet eller hvis vinduet indbygges uhensigtsmæssigt
i forhold til solindfaldet. Ligeledes kan en bred vinduesramme
have indflydelse på solindfaldet.
Selve valget af vinduer har stor betydning for energiberegningen.
Store vinduer har generelt en lavere indbygget U­værdi
end små vinduer.
Uoplukkelige vinduer har en bedre U­værdi end oplukkelige
vinduer. Ved at placere nogle vinduer højt i bygningen kan man
både få dagslys længere ind i bygningen og samtidig sikre sig
mod skygge påvirkninger fra huset foran.
Hvis vinduet tænkes ind i planlægningen fra starten af, kan arealet ved vinduet bruges til siddeplads, bordplads, og et vindue fra gulv til loft optager ikke gulvareal. Placeres
vinduet helt ude i hjørnet, giver det en flot refleksion ind over væggen og lyset kastes længere ind i rummet. Vinduer til gulv og vinduer i siddehøjde giver ekstra
opholdsareal med godt dagslys.

Højtsiddende vinduer, ovenlys og atrier sikrer dagslyset langt ind i bygningen.
Når vinduet ikke er oplukkeligt, giver det andre spændende muligheder. Vinduer fra gulv til loft giver mulighed for at udnytte gulvarealet optimalt, mens små oplukkelige
vinduer kan give glughuller. De brede rammer tager en stor del af solindfaldet på de små vinduer, mens det betyder mindre på de store vinduer.
Vinduesareal i % af bruttoetagearealet
Søjlerne viser vinduesarealet i procent af bruttoetagearealet, opdelt efter orientering – for 8 KOMFORT HUSE.
Varmetilskud og -tab kWh/m 2 år
50,0
45,0
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
nr 12 nr 28 nr 37
nr 39 nr 43 nr 45 nr 47 nr 49
nr 12 nr 28 nr 37 nr 39 nr 43 nr 45 nr 47 nr 49
Søjlerne viser det varmetilskud og –tab som det enkelte KOMFORT HUS opnår ved den valgte vinduesprocent og orientering. Fordelingen af
vinduernes orientering har større betydning for forholdet mellem varmetilskud og –tab end andelen af vinduer i huset.
ovenlys
vest
syd
øst
nord
Tilskud fra vinduer
Varmetab fra
vinduer
Side 153

Vinduesplaceringer i passivhuse – ikke så enkelt
Af Camilla Brunsgaard, Ph.D. stipendiat, Aalborg Universitet,
Institut for Byggeri & Anlæg.
I Tyskland er der bygget tusinder af passivhuse, som er meget
velisolerede, enormt tætte, har store 3­lags lavenergivinduer
orienteret mod syd og har ventilationssystem med varmegenvinding.
Passivhuse har en varmeregning på omkring 1000 kr.
om året.
I Danmark er vi først lige for alvor begyndt at interessere os for
bygningskonceptet passivhuse. For at få ideen med passivhuset
introduceret og markedsført i Danmark skal der udvikles
danske passivhuse. Det tyske passivhuskoncept kan ikke
anvendes direkte, fordi både de krav som stilles fra brugeren
og de byggetekniske traditioner, vi har i Danmark, er forskellige
fra de tyske.
Projektet KOMFORT HUSENE, som er ti forskellige huse tegnet
af ti forskellige danske konsortier, bliver nogle af de første
certifi cerede passivhuse efter den tyske standard i Danmark.
Husene tager netop højde for danskernes stigende bevidsthed
om komfort, kvalitet og æstetik samtidig med at den danske
byggetradition er i centrum.
I passivhuse med meget velisolerede bygningskonstruktioner
får kuldebroer i samlinger og omkring vinduer og døre, det
såkaldte linietab, forholdsvis stor betydning for varmetabet. Et
vindue placeret i en murstensvæg med en traditionel vinduesfals
har et linjetab på omkring 0,1 W/mK, hvilket er et for stort
tab. I et passivhus ønskes der ”kuldebrofrie” løsninger, som har
et linjetab mindre end 0,01 W/mK. For at så lave værdier kan
Side 154
Bygningens udformning
- bygningskroppen
opnås, vil de sædvanlige metoder til indbygningen af vinduet
ændre sig og vil derfor også få konsekvenser for det arkitektoniske
udtryk.
Forskellige vinduesplaceringer
Regneeksemplerne der præsenteres i denne artikel tager
udgangspunkt i et af KOMFORT HUSENE, som er lavet som et
traditionelt dansk murstenshus med saddeltag. Derfor er der
fokuseret på at placere vinduet yderst i facaden, som der ofte
er tradition for i Danmark. På den måde opleves facaden som
én plan flade, hvor vinduerne kun artikulerer sig svagt i facaden.
Dog er der en markant udtryksmæssig forskel omkring
den dybe lysning, som de fleste passivhuse får pga. den øgede
isoleringstykkelse, som er uundgåelig for at opnå de lave Uværdier.
I dette eksempel fra KOMFORT HUSENE er indbygningen af
vinduet løst på en anderledes måde end den man kender fra
traditionelle murstenshuse. Ydermuren i KOMFORT HUSET
er forskudt i forhold til bagmuren og vinduet er monteret på
indersiden af ydermuren, se Forslaget.
Dette betyder, at vinduet åbner indad og er placeret i isoleringen,
for at minimerer linje tabet. Samtidig resulterer det
i, at det er muligt at dække de ofte meget større og bredere
rammer, som er karakteristiske for tyske passivhusvinduer,
som er anvendt i dette hus. Udefra ligner huset det traditionelle
hus, hvorimod der indvendigt er et væsentligt anderledes
udtryk pga. den dybe lysning og bredde eksponerede rammer.
Linjetabet for denne løsning er på 0,02 W/mK, hvilket ligger
lidt højere end det foretrukne i et passivhus.
I mange tyske passivhuse trækker man vinduet længere tilbage
i facaden og lader vinduet åbne indad. Begge dele er der mere
tradition for i Tyskland generelt, men det giver også mulighed
for at lade isoleringen gå indover rammen og derved forbedre
linjetabet. Dette giver imidlertid et andet arkitektonisk udtryk
for bygningen, som bevæger sig væk fra det traditionelle danske
udtryk, se Alternativ 1 og 2.
Ved at trække vinduerne længere tilbage i facaden artikuleres
væggen og den udtrykkes mere som en masse, hvori der er
”udgravet” huller til vinduerne. Des længere vinduerne er placeret
tilbage i facaden des mere understreges massen.
Dette udtryk giver imidlertid associationer til arkitekturen
under varme himmelstrøg , hvor vinduerne typisk trækkes tilbage
i konstruktionen for at minimere solindfaldet og derved
minimere kølebehovet, hvilket ikke stemmer helt overens med
målet i Danmark. Her er målet netop at udnytte solens varme
til opvarmning.

Trods disse associationer bliver massen som udtryk alligevel
svækket ved at den udvendige lysning, som opstår ved at
trække vinduet tilbage, ikke vil være i samme materiale som
murstensvæggen. Selvom der tilstræbes den samme farve og
tekstur vil materialet aldrig blive helt tro overfor teglstenen og
massen som udtryk vil opløses.
Forslaget Alternativ 1 Alternativ2 Alternativ3
Den rigtige løsning?
Disse regneeksempler giver anledning til en række spørgsmål.
Opfylder den bedste tekniske løsning så også de arkitektoniske
krav? Hvilket udtryk er tænkt med bygningen? Er det ok at
bryde det traditionelle arkitektoniske udtryk for en murstensvilla
og på hvilken måde skal det gøres? Eller må rammerne
godt være kraftigt eksponeret? Måske kan et større linjetab
kompenseres for et andet sted i bygningen? Det er op til designeren
eller designteamet at tage disse beslutninger.
Artiklen vil ikke diktere, hvad der er rigtigt og forkert, men vil
blot vise og påpege, som der her er skitseret, nogle af de tekniske
og arkitektoniske konsekvenser.
Regneeksemplerne viser tydeligt, at detaljeringen bestemt kan
have en betydning for både hele konceptet og det udtryk man
ønsker bygningen skal have. Derfor er det vigtigt, at samlingsdetaljerne
diskuteres tidligt i skitseringsfasen, så der opnås
Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3
Vinduesdybde 0 mm 115 mm 230 mm 0 mm
Isoleret vinduesramme Nej Ja Ja Ja, men indvendig
Gennemsnitligt linietab (W/mK) 0,020 0,009 0,008 0,000
gode løsninger, som både opfylder de tekniske og arkitektoniske
aspekter i den sidste ende. Måske er fremtidens arkitektoniske
udtryk for et passivhus ikke som det traditionelle danske
murstenshus. Måske har fremtiden sin egen passive arkitektoniske
stil.
En mulighed er også at der udvikles nye vinduer, som gør det
muligt at fastholde det arkitektoniske udtryk, som vi kender
fra det traditionelle murstenshus i dag. I så fald er der behov
for udvikling af vinduer med smallere rammer end de tyske og
som samtidig ikke går på kompromis med U­værdien.
Vi må se hvad udviklingen bringer. Men en ting er sikkert, vi
skal ikke sættes os tilbage og vente. Vi skal i gang med at gøre
os nogle erfaringer og få Danmark med i front, når det handler
om at bygge lavenergibyggeri og passivhuse, og ikke mindst
minimere vores CO 2 udslip. Der er mange udfordringer der
presser sig på.
Side 155

Side 156
Bygningens udformning
Vælg en effektiv solafskærmning
Om sommeren skal store vinduespartier mod syd afskærmes.
Det mest enkle er en konstruktiv afskærmning, for eksempel
et stort udhæng over vinduespartiet. Store vinduespartier mod
øst og vest kan være nødvendige at afskærme med variabel
afskygning, for eksempel udvendige persienner, da de også om
sommeren rammes af solstråler fra en lavtstående sol.
Solafskærmningen er ekstrem vigtig, fordi den sikrer huset
mod overophedning og giver mulighed for at vælge hvor meget
varme, husets beboere ønsker i huset om sommeren.
En effektiv solafskærmning er en afskærmning, der skygger for
solen om sommeren, men ikke om vinteren ­ og samtidig ikke
fjerner udsynet fra boligen.
Afskærmningen kan enten være en del af konstruktionen,
fast og passiv, og dermed forudbestemt såsom et udhæng, en
baldakin eller et udkraget tag eller altan. Den kan også være en
mere variabel type, der styres enten manuelt eller automatisk,
for eksempel elektriske persienner eller lignende. Ved automatisk
styring er det de indtastede parametre, der bestemmer,
hvornår solen holdes ude af huset.
Solafskærmningen kan også være en pergola, hvor bladene
skygger om sommeren med ikke om vinteren.
Solafskærmning skal være udvendig. Har solvarmen først passeret
glasset bidrager den til opvarmningen, uanset om der er
indvendige persienner eller ej.
- bygningskroppen
Det er vigtig at undgå, at en evt. altan eller carport skygger
for de vinduer, huset skal have sin varme fra, omvendt kan
en altan udgøre det for en fast solafskærmning.
Skyggepåvirkningen har stor indflydelse på varmeforbruget.
”Vingerne i hver side er ensbetydende med, at vintersolen når vinduerne lidt senere,
end den ellers ville”.

Side 157

Bygningens
udformning
Planløsningen skal favne det varme
I planløsningen er det vigtigt fra starten at tage en beslutning
om, hvad der skal regnes med i det opvarmede areal, og hvad
der holdes udenfor, for eksempel en altan.
Det er vigtigt at placere bygningsdelene optimalt i forhold til
hinanden, så der ikke er uopvarmede bygningsdele blandt opvarmede
dele ­ og hvis det fornuftige alligevel brydes, så at få
lavet en plan for, hvordan udfordringerne løses med eksempelvis
indskudte dæk, indbyggede tagterrasser, dobbelthøje rum,
balkoner, altaner, kældernedgange og carporte.
Når der bygges kompakt, er det vigtigt at sikre dagslysets tilgang
til de enkelte rum. Her kan det være nødvendigt at tænke højtplacerede
vinduer, atrier eller lignende ind i projektet.
Side 158
Planløsningen
Opvarmet
Opvarmet
Uopvarmet
Opvarmet
Opvarmet
Uopvarmet
Uopvarmet
På en sort/hvid snittegning kan det være svært at se, hvor husets varmegrænse
går, derfor er det vigtigt at opridse områderne, der skal indgå i det opvarmede
areal.
Kompakthed behøver ikke at være kedelig og det giver mulighed for at de fleste rum kan få dagslys fra 2 sider – kompaktheden kan udefra blødes op med en baldakin,
og indenfor kan en skrå væg bryde det kvadratiske.

Dobbelthøje rum eller højt til loftet koster mest i energiberegningen.
Balkonen er bygget udenpå huset, så kuldebroer undgås. Men vægbeklædningen er ført udenom balkonen,
så den fremstår som en integreret del af bygningskroppen.
På en indskudt altan eller tagterasse, hvor dækket udgør taget over rummet nedenunder, skal der være plads til ca. 600 mm isolering i dækket. For at undgå at bunden
af altanen er højere end gulvniveau i adgangsrummene, kan der enten vælges en lavere rumhøjde i rummet under altanen eller et højere etagedæk i hele huset. Den
ekstra plads i etagedækket kan bruges til fremføring af installationerne.
Planlæg rumfordelingen, så værelser, der ønskes køligere end resten af huset, orienteres mod øst og nord.
En lysgård eller et atrium er en udfordring.
Skakten giver et stort ekstra
areal til klimaskærmen, og de mange
glaspartier i konstant skygge giver et
stort varmetab. Her er det løst ved at
atriet er overdækket og en del af det
opvarmede areal.
Side 159

Side 160
Bygningens udformning
Planlæg installationen med korte føringsveje
Installationen skal tænkes ind fra starten. Der skal være plads
til den, men vigtigst er at placere teknikrum og vådrum samlet.
Det sikrer samlede og korte føringsveje og giver det laveste
energitab og de færreste gennembrydninger af klimaskærmen.
Planløsningen skal indeholde en strategi for, hvor ventilationskanalerne,
indblæsnings­ og udsugningsventilerne samt
friskluftsindtaget skal placeres.
Skal der gå en ventilationskanal ud til hvert eneste rum, eller
skal installationerne laves som stikledninger til en hovedledning?
Skal de placeres på loftet eller indstøbes i dækket? Alt
sammen har betydning for opbygningen af konstruktionerne
Sæt god plads af til installationen. I et parcelhus skal man regne med: b x d x h = 1,80 x 0,90 x 2,40 m.
- planløsningen
og gennemføringerne, men i høj grad også for lydoverførslen
fra rum til rum. Installationer må ikke støje mere end 25 dB(A).
Indblæsningsventilerne kan placeres i loftet, i væggen eller i
gulvet. I boliger har det ingen betydning for luftens opblanding,
hvor ventilen er placeret, når blot den er placeret et sted, hvor
den ikke naturligt vil blive dækket til at møbler eller lignende.
Friskluftindtaget kan tages direkte udefra eller igennem et
jordrør. Tages friskluften fra taget skal der være minimum 3 m
mellem indtag og afkast i horizontal retning, eller også skal afkastet
placeres minimum 1 m højere end indtaget. Afkast skal
altid være placeret højere end indtaget. Friskluftindtag placeres
mest optimalt på øst­ eller nordsiden af huset.
Installationsrummet
3 x 60 cm
Allerede i planlægningen er det nødvendigt at vide, om ventilationsluften skal føres ud i gulvene, i skabe eller i loftet. På loftet skal der gøres plads til lyddæmpere og
ventilationsrør, og de skal føres så langt nede i isoleringen som muligt.

Skal installationen stå i bryggerset, i et skab, i et rum for sig selv eller på loftet. Skal installationen forsyne en etage eller flere etager? Beregn minimum 180 x 90 x 240 cm
til anlægget.
Distribution af indblæsningsluften kan placeres hvor det er mest hensigtsmæssigt. Udsugningsventiler placeres som i traditionelt byggeri i vådrum, såsom bad, køkken
og bryggers.
Frisk luft kan tages ind i huset direkte eller gennem jordrør. Dette har indflydelse på, hvor indtaget skal placeres på huset, eller hvor jordrøret skal nedgraves.
Hvordan skal huset varmes op? Med ventilationsluften, gulvvarme, håndklædetørrer, radiatorer eller på anden måde.
Tjek om de 15 kWh/m 2 år er opnået
Når bygningens udformning er fastlagt, laves en foreløbig beregning i PHPP, hvor der regnes med U­værdi på vinduerne på 0,85
W/m 2 K og 0,09 W/m 2 K på konstruktionerne samt en varmegenvindingseffekt på 80 procent. Linietabene sættes til 0. Ud fra
det opnåede rumvarmebehov besluttes det, om der skal arbejdes mere med bygningen udformning. Fastholdes bygningens
udformning skal eventuelle nødvendige tiltag for at forbedre energiydeevne ske på klimaskærmen eller installationen.
Er der på forhånd besluttet et koncept helt uden vandbåret distribution af varmen skal varmelasten også tjekkes nu.
Side 161

Klimaskærmen
Det valgte byggekoncept skal nu detailprojekteres, og her er
det vigtigt, at klimaskærmen gør huset tæt og varmt og ikke
efterlader huller, hvor energien kan slippe ud.
Alle konstruktionerne i byggeprojektet skal projekteres med
så god en varmeisolering som muligt samtidig med, at der ­ i
samme ombæring ­ tænkes på, hvordan kuldebroer og lufttæthed
løses på en enkel og bygbar måde.
Vælger man at udfordre den kompakte byggeform med vinkler,
altaner eller lignende, kræver det endnu større fokus på de
grundlæggende konstruktioners U­værdi, for i så fald må man
tage initiativer et andet sted, som opvejer det uhensigtsmæssige.
En vigtig parameter for et lavenergiprojekt er at vælge hovedkonstruktionerne,
så U­værdien kan fastsættes så tidligt som
Side 162
muligt i processen, for det er svært at ændre den senere, hvis
energiberegningen ikke går op.
Dernæst fastlægges strategien for fremføringen af ventilationsluft
og rørinstallationer. Og så vælges vinduestype og princippet
for indbygningen.
Klimaskærmen skal bygges op, så der opnås cirka samme tykkelse
isolering hele vejen rundt om huset. I princippet tegnes
isoleringslaget og lufttæthedslaget uden at ”løfte” blyanten
hele vejen rundt om huset.
Som sikkerhed for at klimaskærmen er tæt, bør der ­ inden den
indvendige beklædning færdiggøres ­ foretages en BlowerDoor
test, der giver mulighed for at lokalisere utætheder og udbedre
dem, inden den endelige test laves.
Hver gang blyanten løftes, eller isoleringen ændrer tykkelse eller retning, er der en potentiel kuldebro eller utæthed. Disse steder skal lokaliseres, og der skal udarbejdes
målrettede detailløsninger ­ helst i samarbejde med håndværkerne.

Side 163

Klimaskærmen
Konstruktioner
God varmeisolering
Alle elementer (gulve, vægge og tag) i den ydre klimaskærm
skal være så velisolerede, at de gennemsnitligt overholder en
maksimal U­værdi på mellem 0,06 og 0,09 W/m 2 K for frit liggende
enfamiliehuse og mellem 0,10 og 0,12 W/m 2 K for store
og sammenbyggede bygninger.
Jo bedre isoleret konstruktionerne er, desto nemmere opfyldes
energiberegningen, og desto mere råderum er der i designet af
huset.
For at opnå en god varmeisolering er det vigtigt at få selve
kon struktionerne delt i lag, så der ikke er gennemgående
varme led ende elementer, såsom spær eller bjælker til at give
markante kuldebroer og dermed ringere U­værdi på selve
Side 164
konstruktions delen. Jo mere ubrudt isolering der er i en konstruktion,
desto bedre U­værdi opnås der.
Jo mindre træprocenten er, desto bedre U­værdi. Selve materialernes
lambda­værdi (varmeledningsevnen) i konstruktionsopbygningen
har også stor betydning.
Sagt med andre ord: ”3. decimal i U-værdi-beregningen er
blevet vigtigere”.
Allerede under design og opbygning af de enkelte konstruktionsdele
skal det gennemtænkes, hvordan sammenbygningen
kan sikre, at samme tykkelse isolering kan føres ubrudt rundt
om hele den ydre konstruktion, og lufttætheden sikres
optimalt.

U-værdien x 10 = forbruget af liter fyringsolie pr. m 2 pr. år!
KOMFORT HUSENES projektkrav
Klimaskærm
• Væg: U ≤ 0.09 W/m²K
• Loft: U ≤ 0,09 W/m²K
• Gulv: U ≤ 0,12 W/m²K
• Vinduer: U ≤ 0,80 W/ m²K
For at sikre, at husene kunne opnå passivhuscertifikatet, var projektkravene
til U­værdierne sat lavt, men i virkeligheden endte de betydeligt
lavere.
12 28 37 39 41 43 45 47 49 51
U Dæk W/m 2 K 0,066 0,068 0,068 0,116 0,058 0,087 0,095 0,090 0,090 0,086
U Væg W/m 2 K 0,086 0,083 0,085 0,096 0,088 0,092 0,083 0,086 0,087 0,072
U Tag W/m 2 K 0,059 0,073 0,076 0,083 0,074 0,062 0,083 0,070 0,073 0,060
Y fundament W/mK 0,000 0,036 ­0,043 ­0,110 ­ 0,000 0,020 ­0,067 0,000 0,100
Y ydervæg W/mK ­0,064 ­0,037 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043
Y dør/vinduer W/mK 0,057 0,000 0,090 ­ 0,034 0,000 ­ 0,000 ­
Y W/mK ­0,063 ­0,037 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043
væg/tag
Oversigt over de i KOMFORT HUSENE anvendte U­værdier og Psi­værdier – PHPP­værdier. Psi­værdierne er beregnede eller opslagstal. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse
1 huse).
Side 165

U-værdiens indflydelse på rumvarmebehovet
Ændring i rumvarmebehov kWH/m2 år
Side 166
Klimaskærmen
- konstruktioner
Grafen viser ændringen i rumvarmebehovet hvis klimaskærmens U­værdi ændres for 3 af KOMFORT HUSENE. Beregningerne tager udgangspunkt i det opførte hus.
Ændring i rumvarmebehov kWh/m 2 K
Forskel i rumvarmebehov kWh/m 2
år i
forhold til udgangspunkt: 204 Wh/m 2
K
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
-1,0
-2,0
-3,0
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
1,00
0,90
0,80
0,70
0,60
0,50
0,40
0,30
0,20
0,10
0,00
0,02 0,01 0,00 -0,01
Ændring i U-værdi
Linietabets indflydelse på rumvarmebehovet
-0,050 -0,025 0,000 0,025 0,050 0,100
Linietab W/ m K
Grafen viser rumvarmebehovets følsomhed overfor ændring af fundamentets linietab. Rumvarmebehovet kan variere med 2 – 3,5 kWh/m 2 år, alt efter hvor godt fundamentet
er designet.
Varmekapacitetens indflydelse på rumvarmebehovet
Varmekapaciteten:
80 Wh/m2K ­ let trækonstruktion – træsommerhus
132 Wh/m2K ­ let trækonstruktion, med betongulv og gipsvægge
180 Wh/m2K ­ murstenshus
204 Wh/m2K ­ betonhus
204 180 132 80
Varmekapacitet Wh/m 2 K
Grafen viser ændringen i rumvarmebehovet hvis konstruktionens varmekapacitet ændres for 3 af KOMFORT HUSENE. Beregningerne tager udgangs punkt i at huset er
bygget som et betonhus – 204 Wh/m 2 K. Varmekapaciteten har ringe indflydelse. Ved en variation fra det tungeste byggeri til let kan den ekstra rumvarmebehov variere
fra 0,3 til 0,9 kWh/m 2 år.
Nr. 37
nr 47
nr. 43
nr 45
nr 47
nr 49
nr 45
nr 47
nr 49

0,086
0,085
0,088
0,083
0,087
0,059
12
0,066
0,076
37
0,068
0,074
0,058
41 43
0,083
45
0,095
0,073
49
0,090
U­værdien (W/m 2 K) på dæk, væg og tag for hvert enkelt KOMFORT HUS.
0,083
0,096
0,092
0,086
0,072
0,073
28
0,068
0,083
39
0,116
0,062
0,087
0,070
47
0,090
0,060
51
0,086
Side 167

Fundamenter – tunge ydervægge
Ved de tunge ydervægge med 380 mm ISOVER Murfilt er fundamentet opbygget som et dobbelt fundament med 300 mm
polystyren imellem. Det betyder at der er behov for murbindere. For at polystyrenen kan placeres efterfølgende, er der afsat
ekstra 10 mm afstand mellem formur og polystyren.
Er kuldebroen svær at undgå op til
bagvæggen, eller er bagmuren tung,
kan FoamGlas benyttes.
Side 168
Klimaskærmen - konstruktioner
Terændæk
Terrændækkene er opbyget af 300 ­ 550 mm polystyren med en
U­værdi på mellem 0,066 og 0,116 W/m 2 K. Der er generelt valgt
en god U­værdi på terrændækket, da det er umuligt at ændre
senere i processen.
- fundament/terrændæk
12 28 37 39 41 43 45 47 49 51
U Terrændæk W/m 2 K 0,066 0,068 0,068 0,116 ­ 0,087 0,095 0,090 0,090 ­
Y Fundament W/mK 0,000 0,036 ­0,043 ­0,110 ­ 0,000 0,020 ­0,067 0,000 0,100
Y Dør/Vindue W/mK 0,057 0,000 0,090 ­ 0,034 0,000 ­ 0,000 ­
Oversigt over de i KOMFORT HUSENE anvendte U­værdier for terrændæk og Psi­værdier for fundament og samling ved dør og vindue – PHPP­værdier. Psi­værdierne er
beregnede eller opslagstal. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse 1 huse).
FOAMGLAS (R) PERINSUL
Højde: 90, 135 mm Trykstyrke 0,63 N/mm²
Bredde: 125, 150, 175 mm Lambda 0,050 W/m² K
Længde: 450 m

Fundamenter – lette ydervægge
Fundamentet til lette vægge løses enklest ved at benytte termoblokke i 2­3 lag med 50­100 mm randisolering indvendigt
og/eller ved efterfølgende at isolere udvendigt i forbindelse med eventuel facadeisolering. Radonsikringen er støbt ind under
betonpladen og føres ud over randisolering og fundament.
”Arbejdet er det samme, det er bare mere isolering i terrændækket.”
”Afstanden mellem fundamentsblokkene er større – og hvor
vi plejer at støbe hen over skillevægsfundamenterne, går
lecablokkene her igennem betondækket.”
Terrændæk
75 mm
200 mm
275 mm
Skal bagmuren altid bære?
Terrændækket opbygges af polystyren. Heri kan ventilationskanaler nedfræses eller isoleringslagene vælges, så øverste lags
tykkelse passer med ventilationskanalens højde. Terrændækkets isoleringsopbygning kan med fordel benyttes som støbeform
for dæk og for øverste bagsokkelsten.
Det øverste lag polystyren skal nå dybere ned (til rød linie) end overkant indvendigt fundament. Ellers glider pladen ud i
fundamentet når flydebetonen presser midt på. Det øverste lag skal stadig være skåret helt igennem, pointen var netop at
blive fri for at fræse.
Det kan altid diskuteres, hvad der skal være bærende, og
om det skal blive ved med at være bagmuren, der er den
bærende del. I KOMFORT HUS projektet blev dette spørgsmål
diskuteret livligt, men alle husene endte alligevel med
at blive bygget efter de traditionelle principper ­ blot i en
bredere udgave.
200 mm
75 mm
275 mm
Side 169

Terrændæk - niveauspring
Er vådrummenes gulvkote placeret under færdig gulvkote for resten af huset, sikres samme isoleringstykkelse under hele gulvet ved at udgrave dybere under vådrummene.
Højdeforskellen på isoleringen kan benyttes som støbeform. Fundamentsisoleringen kan i tilfælde af niveauspring i facaden benyttes som ”støbeform”, inden
udvendig afslutning monteres (i form af mursten, betonfiberplade, puds eller lignende).
Terrændæk – gennemføringer til installationer
Klar til at støbe fundamentblok under en to­etages præfabrikeret vådrumskerne. Der er udsparing til installationsgennemføring. De kraftige lodrette jern er armering i
betonstolperne, der går gennem isoleringslaget og udgør den direkte understøtning for betonkernen. Efter stolperne er støbt, og der er udlagt isolering (polystyren
og et toplag af mineraluld), og man er klar til påsvejsning af et lag tagpap, der udgør radon/fugtspærre og lufttæt lag. Ved en traditionel gennemføring til installationerne
er det vigtigt, at kompensere for den manglende isolering der vil være hvor rør og kabler ligger samlet. Det gøres nemmest ved at øge isoleringstykkelsen i teknikrummets
gulv.
Skillevægge - bærende
Er skillevæggen bærende, udgør fundamentet en potentiel kuldebro. Dette er elimineret ved at lade en lecablok gå op igennem betonlaget med randisolering på begge sider
eller ved at isolere skillevægsfundamentet med en 150 mm S250 polystyren.
Side 170
Klimaskærmen - konstruktioner
- fundament/terrændæk

Skillevægge - ikke bærende
Er skillevæggene ikke bærende, placeres de direkte oven på terrændækket. Hermed undgås de kuldebroer, som skillevægsfundamentet kan afstedkomme.
Gulv til loft vinduer og terrassedøre
For at det udragende gulv ikke vipper henover fundamentisoleringen ved terrassedøre og gulv til loft vinduer, skal der etableres en understøtning til gulvpladerne/
trægulvet. Dette kan gøres ved at benytte FoamGlasblokke, vinduernes befæstigelse eller anden løsning der ikke afstedkommer en kuldebro.
Krybekælder
En krybekælder gør det vanskeligt at opnå tilstrækkeligt lavt rumvarmebehov, da dækket bliver underafkølet.
Linietab
Linietab ved fundamenter samt omkring vinduer og yderdør bør ikke overstige 0,01 W/mK.
12 28 37 39 41 43 45 47 49 51
Y fundament W/mK 0,000 0,036 ­0,043 ­0,110 ­ 0,000 0,020 ­0,067 0,000 0,100
Y dør/vinduer W/mK 0,057 ­ 0,000 0,090 ­ 0,034 0,000 ­ 0,000 ­
Y ydervæg W/mK ­0,064 ­0,037 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043
Y væg/tag W/mK ­0,063 ­0,037 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043
Oversigt over de i KOMFORT HUSENE anvendte Psi­værdier – PHPP­værdier. Psi­værdierne er beregnede eller opslagstal. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse 1
huse).
Side 171

Side 172
Klimaskærmen - konstruktioner
Terrændæk - Svømmende betondæk
på Ekspanderet PolyStyren (EPS)
I forbindelse med skærpelser i energirammer øges isoleringskravene
naturligt og dermed isoleringstykkelserne, også i
terrændækket. Med øgede tykkelser er det vigtigt, inden valg
af isoleringstype og ­kvalitet at opsætte simple funktionskrav
for terrændækket, såsom:
­ belastning/nødvendig bæreevne (brugslast, skillevægge
uden selvstændigt fundament og andet)
­ isoleringskrav (isoleringstykkelse)
­ sætningsfølsomhed
­ dræning, kapillarbrydende lag (behov?)
­ fugtspærre (behov?)
­ radon
­ jordbundsforhold
Belastning/bæreevne
Valg af EPS kvalitet skal afstemmes med forventningerne til
belastning, til maksimal sætning og til isoleringstykkelse.
Vær opmærksom på at punktlaster og deres forventede placering
(worst case) ofte er dimensionsgivende.
Eksempler på sammenhæng mellem belastningens art og
typisk kvalitetsvalg: EPS 60 ­ Bolig; EPS 80 ­ Bolig/Let erhverv;
EPS 150 Bolig/Let erhverv/stab. skillevægge.
Isoleringskrav
Isoleringskravet afhænger typisk af rammeberegninger for
energiforbruget til rumopvarmning.
U-værdi 0,08
W/m 2 K
U-værdi 0,07
W/m 2 K
EPS 60 (435 mm) 2 (500 mm) 2
U-værdi 0,06
W/m 2 K
EPS 80 405 mm 465 mm 545 mm
EPS 150 385 mm 440 mm 515 mm
EPS 250 365 mm 420 mm 490 mm
Eksempler på U­værider 1 afhængig af kvalitet og tykkelse.
1 Beregnet for gulv med gulvvarme og dermed uden tillæg for eventuel
værdi af gulvisolans og indvendig overgangsisolans. Vær opmærksom
på producenternes standardtykkelser.
2 Vær opmærksom på anbefalede maksimale tykkelser.
Ovennævnte tykkelser opnås ved at lægge standardtykkelser
i flere lag. Det anbefales at begrænse antallet til et absolut
minimum.
Linietab
Linietab igennem fundamenter afhænger af fundamentets,
ydervæggens og terrændækkets opbygning.
- fundament/terrændæk
Bemærk, at linietabsværdier forbedres ved at lægge en del
af isoleringen oven på betonpladen. Husk at isolansen under
betonpladen skal være højere end isolansen over betonpladen
(forhold 1:2).
Sætningfølsomhed
EPS er et elastisk materiale som ved konstant belastning
deformeres minimalt. Ved valg af EPS kvalitet skal det sikres,
at en forventet langtidsdeformation ikke berører omkringliggende
konstruktionsdele.
Til vurdering af en mulig langtidsdeformation kan EPS
producenternes data for bæreevne og langtidsdeformation
bruges. Eksempel: EPS 60 kan forudsættes at have en langtidstrykstyrke
på 18,0 kN/m 2 ved 2% deformation. Med dette
menes, at påføres isoleringen 18,0 kN/m 2 over lang tid (50 år)
vil underliggende isoleringsmateriale maksimalt deformeres
2% af tykkelsen. Den halve belastning kan forventes at give
den halve deformation. Således kan belastning, bæreevne og
ønske til maksimal deformation afstemmes.
Ved isoleringstykkelser større end 300 mm anbefales kvaliteten
EPS 80 eller bedre. Anvendelse af EPS 60 kvalitet bør
undergå en ingeniørmæssig vurdering i hvert enkelt tilfælde,
ved større tykkelser end 300 mm.
Ikke bærende skillevægge kan stilles direkte på terrændæk
uden selvstændigt fundament, hvorved linietab fra fundamentet
helt undgås. Ikke bærende skillevægge uden selvstændigt
fundament kan bidrage til husets stabilitet.
Jordbundsforhold
Underlag for EPS isoleringsplader skal være plant og stabilt.
Typisk anvendes sand som underlag. Jordbundens sammensætning
må ikke give anledning til skadelige sætninger. Se
afsmitte om sætninger ovenfor. Vær specielt omhyggelig med
vibrering og planering i indvendige hjørner.
Dræning
EPS isolering er i sig selv kapillarbrydende og sikrer derved
konstruktionen mod opstigende grundfugt.
Der må ikke forekomme vand omkring isoleringen. Det skal
i givet fald sikres med dræning, kapillarbrydende stenlag, at
det ikke finder sted.
Kilde: EPS sektion under Plastindustrien i Danmark.
Se mere herom på EPS producenternes hjemmesider.

1 Murpap
2 Radonspærre
3 100 mm letklinkeblokke
4 2 × 150 mm polystyren
5 150 mm letklinkeblokke
6 Betonfundament
7 100 mm betondæk
8 2 × 250 mm polystyren
9 Sandpude
Stenagervænget 12
1
2
3
6
Murpap
2 × 100 mm letklinkeblokke
2 × 190 mm polystyren
4 Letklinkenødder til afretning
5 100 mm betondæk
7
8
9
NilAir slanger
75 + 200 + 275 mm polystyren
Sandpude
Betonfundament
Stenagervænget 28
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
9
7
8
9
5
6
7
8
Side 173

1 Præfabrikeret træelement
2 45 × 195 mm rem
3 45 × 195 mm udnivelleret bundrem
fastgjort til fundament
4 Klemt ISOVER
5 Radon og fugtspærre
6 330 mm midtisoleret letklinkeblokke
7 100 mm polystyren
8 Sokkelpuds
9 Hulrum udfyldt med ISOVER
10 Trægulv fuldlimet til underlag
11 50 mm polystyren
12 100 mm betondæk
13 2 × 275 mm polystyren
14 Sandpude
15 Betonfundament
Stenagervænget 37
1 Præfabrikeret træelement
2 45 × 225 mm bundrem
3 Alu vandnæse
4 75 mm polystyren
5 330 mm letklinkeblok med polystyren
6 12 mm gevindstang til forankring
7 330 mm letklinkeblok
8 Hulrum udfyldt med ISOVER
9 Hulrum udfyldt med ISOVER
10 15 mm flydende trægulv, dampspærre og 3 mm underlag
11 100 mm betondæk
12
13
Radon og fugtspærre
2 × 150 mm polystyren
2
14 Sandpude
3
15 Betonfundament
4
Stenagervænget 39
Side 174
Klimaskærmen - konstruktioner
5
6
7
3
4
5
6
7
8
15
- fundament/terrændæk
1
15
1
2
9
8
9
11
12
14
10
10
11
12
13
14
13

1 Præfabrikeret træelement
2 Fugtspærre ført op under vindplade på element
3 120 mm letklinkeblok
4 150 mm letklinkeblokke
5 250 mm polystyren
6 230 mm letklinkeblokke
7 Betonfundament støbt i jordrende
8 45 mm ISOVER
9 45 × 145 mm trykimprægneret bundrem
10 22 mm massiv trægulv
11 160 mm ISOVER og støopbygning
12 Fugtspærre
13 40 mm polystyren
14 100 mm betondæk
15 2 × 250 mm polystyren
16 Radon­ og fugtspærre
17 Sandpude
Stenagervænget 41
1 8 mm fibercementplade
2 250 mm polystyren
3 Tape
4 SBS­3500 pap
5 100 mm letklinkeblokke
6 2 × 200 mm polystyren
7 Betonfundament
8 20 mm massiv egetræ
9 10 mm OSB ­plade
10 140 mm massivtræselement
11 15 mm OSB­plade dampspærre
12 SBS­3500 pap
13 25 mm trykfast ISOVER
14 100 mm polystyren
15 250 mm polystyren
Stenagervænget 43
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
1
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
8
9
10
11
12
13
14
15
Side 175

1 100 mm letbetonelement som formur
2 2 × 200 mm ISOVER Facadeisolering, l 34
3 120 mm letbetonelement som bagmur
4 Radon­ og fugtspærre
5 140 + 190 mm FoamGlas byggeblokke
6 Betonfundament
7 Gummifuge
8 100 mm betondæk
9 2 × 220 mm polystyren
10 Sandpude
Stenagervænget 45
1 Radon­ og fugtspærre
2 100 mm letklinkeblokke
3 150 mm polystyren
4 2 × 220 mm polystyren
5 100 mm letklinkeblokke
6 100 mm betonlag
7 20 mm kantisolering
8 2 × 220 mm polystyren
9 Sandpude
10 Betonfundament
Stenagervænget 47
Side 176
Klimaskærmen - konstruktioner
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
- fundament/terrændæk
7
8
9
10
6
7
8
9
10

1 Radon­ og fugtspærre
2 150 mm letklinkeblokke
3 80 mm polystyren
4 100 mm letklinkeblokke
5 100 mm polystyren
6 Betondæk
7 2 × 220 mm polystyren
8 Sandpude
9 Betonfundament
Stenagervænget 49
1 Fugtsikring
2 Dampspærre
3 15 cm polystyren
4 Sokkelpuds
5 2 lag fibergips
6 95 × 95 mm rem
7 Fugtspærre
8 29 cm sokkelsten udstøbt med beton
9 Evt. belægningsfliser
10 Sandpude
11 Randfundament
Stenagervænget 51
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
1
2
3
4
5
9
6
7
8
Side 177

Lette ydervægge
En U­værdi på 0,09 W/m 2 K på en let ydervæg kræver 400 ­ 455
mm isolering og en konstruktionsbredde på mellem 500 og 550
mm. I KOMFORT HUS projektet ligger de lette ydervægges Uværdi
på mellem 0,085 og 0,096 W/m 2 K.
En god U­værdi for en ydervæg opnås ved at give plads til et tykt
lag isolering, at vælge isolering med lav lambdaværdi og at indbygge
et ubrudt lag isolering i konstruktionsopbygningen.
For hver lambdaklasse, isoleringen reduceres, forbedres U­værdien
med cirka 0,002 mW/mK. Det vil sige, at hvis lambdaværdien
ændres fra 37 til 32 mW/mK, forbedres U­værdien med op til
0,010 W/m 2 K ved 400 mm isolering, eller det giver mulighed for
at slanke vægkonstruktionen med 45 mm.
Et ubrudt isoleringslag på 100­150 mm giver en forbedring af
U­værdien på 0,004 ­ 0,005 W/m 2 K. For hver yderligere 50 mm
ubrudt isolering der etableres, forbedres U­værdien med 0,001
W/m 2 K.
Dertil kommer muligheden for at mindske træprocenten i konstruktionen
enten ved større afstand mellem reglerne, mindre
træ i det adskillende lag eller et mindre varmeledende materiale.
Ændres afstanden mellem reglerne fra c/c 600 til c/c 1000 mm og
træprocenten fra 10 til 5 procent, forbedres U­værdien med op
I de lette ydervægge er der brugt massivtræ og I­bjælker, momentstive spær eller almindelige træelementer som bærende bygningsdele, hvorpå der udvendigt er
monteret facadeisolering med puds, træbeklædning, skalmur eller pladebeklædning med puds.
Side 178
Klimaskærmen - konstruktioner
- vægge
til 0,01 W/m 2 K afhængigt af, hvor stor træprocenten er for hele
konstruktionen, eller hvor mange mm ubrudt isolering der er i
opbygningen.
Skiftes træspærrene i konstruktionerne ud med I­bjælker vil træprocenten
oftest halveres, og det forbedres yderligere jo større
konstruktionstykkelsen er – helt op til 80 % ved en 600 mm
konstruktion. På årsbasis kan det betyde optil 300 kWh der kan
spares på et i forvejen højisoleret hus – udregnet på KOMFORT
HUSENE.
Alle U­værdier afrundes normalt efter DS418, men da den 3.
decimal har stor betydning i kampen for at ramme kravene i
PHPP­beregningen, er det vigtig at gøre sig bekendt med, hvilke
faktorer der spiller ind.
Tunge ydervægge
De tunge ydervægge er alle isoleret med 2 x 190 mm ISOVER
Murfilt, i alt 380 mm ISOVER Murfilt. Murbinderne er Ø 4 mm i
500 mm længde med 8 stk./m 2 . Dette giver U­værdier på mellem
0,083 og 0,086 W/m 2 K.
Ændres lambdaværdien på isoleringen fra 37 til 32 mW/mK,
medfører det en ændring på 0,01 W/m 2 K, hvis binderne holdes på
maksimalt Ø 4 mm, og der maksimalt bruges 8 stk./m 2 .
12 28 37 39 41 43 45 47 49 51
U Væg W/m 2 K 0,086 0,083 0,085 0,096 0,088 0,092 0,083 0,086 0,087 0,072
Y Ydervæg W/mK ­0,064 0,036 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043
Oversigt over de I KOMFORT HUSENE anvendte U­værdier og Psi­værdier for ydervæggene – PHPP­værdier. Psi­værdierne er beregnede eller opslagstal. (Nr. 41 og 51 er
opført som lavenergiklasse 1 huse).
Lette ydervægge

Betydende faktorer for U-værdien
Lambda
For hver gang lambdaklassen reduceres med 1 mW/mK
forbedres U­værdien med 0,002 W/m 2 K.
l37 l34 l32
Træprocent
-0,006 W/m 2 K -0,004 W/m 2 K
­ 1 mW/mK => ­ 0,002 W/m 2 K
Øges afstanden mellem regler eller spær forbedres U­værdien.
600 1000
10% 5%
-0,008
Er konstruktionen påforet med et ubrudt lag isolering, formindskes effekten af
at øge afstanden mellem regler eller spær jo tykkere påforingen er.
Lambda for inhomogene materialelag
Ubrudt isoleringslag
Påfores et udbrudt lag isolering forbedres U­værdien.
Ubrudt isoleringslag
+ 0 mm ­ 0,000 W/m2K + 50 mm ­ 0,002 W/m2K + 100 mm ­ 0,004 W/m2K + 150 mm ­ 0,005 W/m2K + 200 mm ­ 0,006 W/m2K + 250 mm ­ 0,007 W/m2K Ændring af træprocent i konstruktioner med ubrudt
isolering
+ 0 mm ­ 0,008 W/m2K + 50 mm ­ 0,007 W/m2K + 100 mm ­ 0,006 W/m2K + 150 mm ­ 0,004 W/m2K + 200 mm ­ 0,003 W/m2K For lag, der indeholder en blanding af konstruktionstømmer og isolering (inhomogene materialelag), beregnes en gennemsnitlig
l­værdi.
l-værdi for inhomogene materialelag af træ og isolering
Stolpeskelet i ydervægge 45/600 ~ 10 % træ
(incl. veksler, afstivning og remme)
W/m 2 K
600 1000
l-værdi for isolering alene
0,040 (mW/mK) 0,037 (mW/mK) 0,034 (mW/mK)
0,050 (mW/mK) 0,047 (mW/mK) 0,045 (mW/mK)
Gitterspærslofter 45/1000 mm ~ 5 % træ 0,045 (mW/mK) 0,042 (mW/mK) 0,039 (mW/mK)
Bjælkelag i paralleltage 45/600 mm ~ 8 % træ 0,048 (mW/mK) 0,045 (mW/mK) 0,042 (mW/mK)
Krydslægtede lag 45/600 mm ~ 8 % træ 0,048 (mW/mK) 0,045 (mW/mK) 0,042 (mW/mK)
Lambda værdien (mW/mK) på isolering og træ forringes, jo større træprocenten er for hele væggen.
Side 179

Tunge ydervægge
Side 180
Klimaskærmen - konstruktioner
Alle de tunge ydervægge er isoleret med 380 mm ISOVER Murfilt, binderne er Ø 4 mm, og der er brugt 8 stk./m 2 .
Betonvægge
For betonvæggen blev samlingen af for­ og bagmur en udfordring. En mulighed er at benytte et kompositmateriale som
binder i top og bund af elementerne. Men det kræver, at justeringsmulighederne er gennemtænkte.
Tung ydervæg på let konstruktion
I en enkelt af de lette ydervægskonstruktioner valgte man at afslutte den lette konstruktion med en muret formur. Det blev
til i alt 650 mm ydervæg.
SAFE­murbindere fra Skagens Trådindustri, Safe murbinder 500/50 Asymetrisk
Ø4mm.
- vægge
”Arbejdet er som det plejer – dog skal åbningerne omkring døre og vinduer
være større, da der skal tages højde for den purenit­ramme, hvori vinduet
skal monteres. Det har betydet, at overliggeren skulle være længere og at det
har haft indflydelse på porebeton­forbandet.”
”Vi monterede hele stykker facadeisolering som en bort omkring vinduer og
døre, hermed blev kanten skarpere og når facadeisoleringen var hærdet til
væggen kunne resten af isoleringen lægges af på borten og dermed bedre
holdes fast under tørring og hærdning.”

1 108 mm teglsten i for­ og bagmur
2 2 × 190 mm ISOVER Murfilt, l 34
Stenagervænget 12
1 108 mm teglsten
2 2 × 190 mm ISOVER Murfilt, l 34
3 100 mm porebetonblokke
Stenagervænget 28
1
2
3
1
2
Ydervæg, U-værdi 0,082 W/m²K
Side 181

1 10 mm filtspuds
2 120 mm ISOVER Facadeisolering
3 15 mm diffusionsåben fibergipsplade
Stenagervænget 37
Stenagervænget 39
Side 182
Klimaskærmen - konstruktioner
4 2 × 145 mm ISOVER, l 37 ­ Præfabrikeret­bjælke, cc 813 mm
5 ISOVER Vario Duplex Klimamembran
6 45 mm ISOVER, l 37 ­ 45 × 45 mm lægter, cc 600 mm
7 2 × 12,5 mm fibergips
1 25 × 50 mm listebeklædning, cc 80 mm
2 25 × 50 mm afstandslister, cc 600 mm
3 15 m vindspærre, krydsfinér, malet
4 45 mm ISOVER, l 34 ­ 45 × 45 mm lægter, cc 600 mm
5 195 mm ISOVER, l 34 ­ 45 × 195 mm spærtræ, cc 600 mm
6 120 mm ISOVER, l 34 ­ 45 × 120 mm spærtræ, cc
7 Dampspærre
8 45 mm ISOVER, l 34 ­ 45 × 45 mm lægter, cc 600 mm
9 15 mm krydsfinér
10 13 mm gips
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
- vægge

1 108 mm tegl
2 45 mm ventilationsspalte
3 8 mm masterboard plade
4 95 mm ISOVER ­ 95 × 95 mm stolper, cc 1000 mm
5
210 mm ISOVER
6 95 mm ISOVER ­ 95 × 95 mm stolper, cc 1000 mm
7 Dampspærre
8 15 mm OSB
9 45 mm ISOVER ­ 45 × 45 mm lægter, cc 600 mm
10 Træbeklædning, ask
Stenagervænget 41
1 25 mm træbeklædning
2 Ventilationsspalte ­ 25 × 50 mm afstandslister, cc 600 mm
3 Vindspærre
4 2 × 200 mm ISOVER, l 37 ­ timberframes, cc 600 mm
5 15 mm OSB som dampspærre
6 70 mm massivtræselement
7 13 mm gips
Stenagervænget 43
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
1
2
3
4
5
6
7
Side 183

1 100 mm letbetonelement
2 2 × 200 mm ISOVER Facadeisolering, l 34
3 120 mm letbetonelement
Stenagervænget 45
1 108 mm tegl
2 2 × 190 mm ISOVER Murfilt, l 34
3 120 mm letbetonelement
Stenagervænget 47
Side 184
Klimaskærmen - konstruktioner
1
2
3
1
2
3
- vægge

1 10 mm filtpuds
2 80 mm ISOVER Facadeisolering
3 21 mm krydsfinér
4 2 × 150 mm ISOVER, l 34 ­ 300 mm lamelspær, cc 1200 mm
5 ISOVER Vario Duplex Klimamembran
6 45 mm ISOVER, l 34­ 45 × 45 mm lægter cc 600 mm
7 18 mm krydsfinér
8 13 mm gips
Stenagervænget 49
1 Puds
2 16 mm fermacell
3 Ventilationsspalte ­ 30 × 50 mm afstandslister, cc 600 mm
4 9 mm vindplade
5 2 × 200 mm ISOVER, l 37 ­ I­spær, cc 600 mm
6 12 mm OSB som dampspærre
7 80 mm massivtræselement
8 13 mm gips
Stenagervænget 51
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
3
4
5
6
7
8
Side 185

Tagene er alle med en U­værdi på mellem 0,059 og 0,083 W/
m 2 K. Det vil sige med 400­695 mm isolering. For taget gælder
primært de samme regler som for væggene: Tyk isolering, stor
afstand mellem spærene, et ubrudt lag isolering og lille træprocent
giver en god U­værdi.
På gitterspærret giver det generelt ikke problemer med at
placere den ønskede isolering, men i bjælkespær kan det være
svært og dyrt at sammenlaske den højde på spærret, som isoleringen
kræver. Her kan et varmt tag eller et nedsænket isoleret
loft være en fornuftig løsning.
Et nedsænket loft giver god mening, når der skal placeres
installationer og eventuelt ventilationskanaler, der ikke må gennembryde
det lufttætte lag. Placeres ventilationskanaler i det
nedsænkede loft, kræver det minimum 70 ­ 95 mm nedsænket
Tag
Side 186
loft, afhængigt af kanalhøjde, og om der skal være lydfælder/
lyddæmpere. Det er vigtigt at isolere det nedsænkede loft både
for U­værdien og for brandsikkerheden.
I konstruktionsopbygningen af loftet og taget skal det vurderes,
om der skal etableres adgang til loftet via en loftlem, hvordan
den friske luft tages ind til ventilationsanlægget, og hvordan
aftrækket fra emhætten sikres varmeteknisk og lufttæthedsmæssigt.
Hvis der placeres ventilationskanaler på loftet, er det vigtigt at
sikre, at kanalerne er isolerede med minimum 200 mm isolering,
så varmen bevares på vejen tilbage til varmegenvindingen.
Dette sikrer, at ventilationsanlægget leverer det optimale, men
det har også betydning for, hvordan tagkonstruktionen opbygges,
så kanalerne kan placeres nede i loftsisoleringen.
Tagelementer, der afsluttes med et varmt tag og/eller nedsænkede lofter, sikrer både en god U­værdi, og at installationerne kan placeres uden at bryde det lufttætte lag.
Lofter
Klimaskærmen - konstruktioner
Sørg for, at der er plads til ventilationskanalerne nede i isoleringen. Er loftet en del af det opvarmede areal, er det nemmere at få plads til installationen.
- tag
12 28 37 39 41 43 45 47 49 51
U Tag W/m 2 K 0,059 0,073 0,076 0,083 0,088 0,062 0,083 0,070 0,073 0,060
Y væg/tag W/mK ­0,063 ­0,037 0,000 0,000 ­ ­0,023 0,000 ­0,070 ­0,023 ­0,043
Oversigt over de i KOMFORT HUSENE anvendte U­værdier og Psi­værdier for tage og lofter – PHPP­værdier. Psi­værdierne er beregnede eller opslagstal. (Nr. 41 og 51 er
opført som lavenergiklasse 1 huse).

1 2 lag tagpap
2 HVL tagbrædder på spær
3 Vindplade af krydsfinér
4 505 mm ISOVER, l 34
5 Snefangsrør
6 Dampspærre
7 95 mm ISOVER, l 34 med papir
8 45 × 95 mm krydslægtning cc 1000 mm
9 21 × 95 mm forskalling cc 1000 mm
10 Profilbrædder
Stenagervænget 12
1 195 + 195 + 120 mm ISOVER, l 34
2 38 × 73 mm taglægte
3 25 × 50 mm afstandsliste
4 Undertagsmembran
5 ISOVER Vario Duplex Klimamembran
6 25 mm træbetonloft
Stenagervænget 28
5
1
2
3
4
1
2
3
4
5
6
6
7
8
9
10
Side 187

1 2 lag tagpap
2 ISOVER Taurus kileopbygget 450 mm i gennemsnit
3 90 × 300 mm limtræsrem
4 Præfabrikeret tagelement med 195 mm ISOVER, l 37
5 Tilpasset murrem
6 Toprem af vægelement
7 ISOVER Vario Duplex Klimamembran klemt under tilpasset murrem
8 21 × 95 mm forskalling, cc 300 mm
9 19 mm tagkrydsfinér med 1 lag underpap
9 13 mm gipsplade
10 48 mm akustikloftsystem
Stenagervænget 37
1 Overpap,ISOVER Isoleringskiler og underpap
2 15 mm tagkrydsfinér
3 Ventilationsspalte ­ 45 × 95 mm påforinger cc 600 mm
4 45 mm ISOVER, l 34
5 95 + 95 + 120 mm ISOVER, l 34
6 Dampspærre
7 45 mm ISOVER, l 34 ­ 45 × 45 mm lægter, cc 600 mm
8 15 mm krydsfinér + 13 mm gips
9 Zink­inddækning
10 Ø 25 mm ventilationshul
Stenagervænget 39
Side 188
Klimaskærmen - konstruktioner
3
4
5
6
7
9
10
1
2
3
4
5
6
7
8
- tag
1
2
8
9
10

1 Over­ og underpap
2 2 × 180 mm ISOVER Taurus, l 38
3 Underpap som dampspærre
4 120 mm ISOVER TUP Tagunderlagsplade, l 38
5 Selvbærende højprofil­stålplader
6 21 × 95 mm spredt forskalling
7 Akustik loftplader
Stenagervænget 41
1 2 lag tagpap
2 19 mm tagkrydsfinér
3 3 × 200 mm ISOVER, l 37 ­ Timberframes, cc 800 mm
4 10 mm vandfast krydsfinér
5 15 mm OSB plade som dampspærre
6 140 mm massivtræselement
7 25 × 95 mm forskalling, cc 300 mm
8 13 mm gips
Stenagervænget 43
3
4
5
5
5
1
2
3
4
1
2
5
6
7
8
Side 189

1 Zinkinddækning
2 Trekantliste
3 2 lag tagpap
4 400 mm ISOVER Taurus
5 Afstandsholder
6 180 mm letbetondæk
Stenagervænget 45
1 2 lag tagpap
2 21 mm tagkrydsfinér
3 Fodblik
4 Tagrende
5 450 mm ISOVER, l 37 ­ 45 × 450 mm kertobjælker, cc 610 mm
6 2 × 100 mm murrem
7 ISOVER Vario Duplex Klimamembran, klæbet
og klemt til bagmur
8 145 mm ISOVER, l 37 krydsforskalling
9 21 × 95 mm forskalling
10 13 mm gips
Stenagervænget 47
Side 190
Klimaskærmen - konstruktioner
3
4
5
6
1
2
1
2
7
8
9
10
3
4
5
6
- tag

1 21 mm tagkrydsfinér med 2 lag tagpap
2 500 mm ISOVER gennemsnit med kileopbygning, l 37 ­ 450 mm lamelspær
3 ISOVER Vario Duplex Klimamemebran
4 150 mm ISOVER l37 installationslag
5 21 × 95 mm forskalling
6 2 × 13 mm gips
Stenagervænget 49
1 2 lag tagpap
2 25 mm tagplader
3 32 × 50 mm afstandslister på diffusionsåbent undertag
4 50 mm ISOVER, l 37
5 400 mm ISOVER, l 37 ­ 45 × 400 mm plankesspær, cc 600 mm
6 Dampspærre
7 145 mm ISOVER, l 37
8 2 × 95 mm spredt forskalling
9 13 mm gipsplade
Stenagervænget 51
1
2
3
4
5
6
7
8
9
1
2
3
4
5
6
Side 191

Side 192
Klimaskærmen - konstruktioner
Altaner, carporte, terrasser mv.
Altaner, integrerede carporte, terasser, udestuer og atrier er
som udgangspunkt noget, der bør undgås i et passivhus.
Der hvor altaner el.lign. integreres med klimaskærmen er der
risiko for, at der dannes store kuldebroer ved overgange mellem
den ”kolde” udragende konstruktionsdel og den opvarmede
bygning.
Det kan være når både bygning og en evt. altan består af
varmeledende materialer som beton og stål eller når overgangene
mellem bygningsdelene har store tværsnit, til at overføres
statiske kræfter.
- altaner mv.
For at der ikke skal opstå varmeafgivelse mellem de to bygningskonstruktioner,
skal der ske en fuldstændig termisk
adskillelse mellem bygningsdelene. Optimalt placeres altaner
el.lign., adskilt fra den varme klimaskærm, som ophængte eller
foranstillede løsninger udenpå klimaskærmen, evt. sammenbygget
med facadebeklædningen, så løsningen kosmetisk fremstår
som en samlet enhed udefra. Altaner giver kuldebroer, de
andre øger overfladearealet mellem varmt og koldt.
Atriet har yderligere den ulempe at der er store vinduesarelaer
der aldrig rammes af solindfald. Løsningen i KOMFORT HUS
projektet er blevet en overdækket solgård som betragtes som
en del af det opvarmede areal.
Carport og redskabsskur er monteret som selvstændige enheder på bygningskroppen, men ved at lade taget gå ud over redskabsskuret ser det ud som om skuret er
sammenbygget med huset.
Den intregrerede carport er adskilt fra den opvarmede del af huset ved at isolere
husets klimaskærm uafhængig af carportens klimaskærm.

Side 193

Klimaskærmen
Føringsveje
Isoler og lyddæmp føringsveje
Placeres ventilationskanalerne på loftet, skal de placeres så
langt nede i isoleringen som muligt ­ på den varme side. På
grund af lufttætheden er det enklest, hvis rørene kan placeres i
et nedsænket loft. Dermed skal de ikke over alle spærfødderne,
men de gennembryder heller ikke lufttæthedslaget, hver gang
der er et udkast.
Hver gang et rør eller en kanal gennembryder klimaskærmen eller
lufttætheden, skal der etableres en god tætning/lufttæthed
igen, dette gøres enklest ved at benytte dertil egnede produkter
der passer til rør/kanal gennemføringen og den valgte tagkonstruktion
og dampspærre. Det er vigtigt at indblæsnings­ og
afkastkanaler som minimum dækkes med 200 mm isolering, og
at isoleringen slutter tæt omkring kanalen. Henover lyddæmpere
kan der nøjes med 150 mm isolering, da de i forvejen er
isoleret med 50 mm.
Frisk luftindtag og udkast skal kondensisoleres med minimum
50 mm isolering. Er der monteret forvarmeflade eller geotermisk
flade (jordvarme), bør friskluftindtaget isoleres med
minimum 200 mm.
Placeres ventilationsanlægget på loftet, skal kanalføringen
ledes ned i isoleringen så hurtigt som muligt. Krydser kanalerne
hinanden, er det vigtigt at lave krydsningen ned i isoleringen
og ned mellem spærfødderne, så det er muligt at isolere over
NilAir rør
Udvendigt rillet, indvendig glat ventilationsrør. NilAir rør er
ultralet, fleksibel og hurtig at udlægge. Grundet fleksibiliteten
kan røret trækkes i meget vanskelige konstruktioner.
NilAir rør er formstabil og kan udlægges i beton. NilAir
rør produceres af ny ren PE­HD, og tildannes med en alm.
hobbyk niv.
Side 194
krydsningen. Placeres ventilationskanalerne i gulvet, kan de
fræses direkte ned i isoleringslaget inden udstøbning af betonlaget.
Her benyttes oftest Ø75 mm riflede flexrør.
Vælger man en manifoldløsning, hvor hvert rum får sin egen
ventilationskanal, undgår man, at lyd overføres fra det ene rum
til det andet via kanalen. I forbindelse med denne løsning skal
man huske, at der skal lige så mange kanaler tilbage, som der
går ud til de enkelte rum.
Oftest benyttes der her Ø75 mm riflede flexrør med en glat
inderside. Et rør kan levere 34 m 3 luft, og det vil sige, at der skal
3 rør til et køkken (72 m 3 ) og 2 rør til et bad (54 m 3 ). Er der derfor
i huset et køkken og 2 bad, skal der 7 rør frem og 7 tilbage – i alt
14 rør går ud fra ventilationsanlægget.
Foretrækker man en hovedledning med stikledninger, der betjener
mere end et opholdsrum, bør der placeres en lyddæmper
(lydfælde) efter ventilationsanlægget, før hvert udkast eller
imellem hvert rum.
Lyddæmperen øger kanalens omfang og skal derfor tænkes med
ind i planlægningen. Jo større luftmængden lyddæmperen skal
dæmpe, jo større skal diameteren på lyddæmperen være. For at
luftfordelingssystemet er rengøringsvenligt er det vigtigt at undgå
skarpe knæk, overgange, forhindringer eller rør dimensionsændringer.
NilAir fordelerbokse
NilAir luftfordelingsbokse til fraluft og tilluft, beregnet til
montering på loft eller i gulv. Fordelerboksene er lyddæmpende
og forhinder lydoverførelser fra rum til rum gennem
ventilationsanlægget (telefoni). Luftfordelerboksen er 105
mm høj, og derved optimal til krævende byggetekniske
løsninger.

Spirorør fås i mange diametre, jo større diameter der vælges jo
langsommere bevæger luften sig og jo mindre støjer anlægget.
Ø160 mm minimere støjen men der skal stadig bruges
lyddæmpere – lyddæmpere fås i samme diametre som selve
røret, men en lyddæmper Ø125 hhv. Ø160 fylder som Ø225
hhv. Ø260 mm.
Lyddæmpere fås både som faste og flexible rør.
Isolering af villaventilation med varmegenvinding
Isoleringen, der skal sikre den fulde effekt af varmegenvindingsanlægget og undgå kuldebroer igennem konstruktionen, afhænger
af, om rør og kanaler er placeret:
­ på den varme side eller
­ på den kolde side
Rør og kanaler placeret på den varme side ­ i bygningsisoleringen ­ isoleres ved at afslutte med en ekstra isoleringsplade over
ventilationsrøret. Isoleringen skal have den samme tykkelse som rørets diameter og skal minimum dække diameteren ud til
begge sider. Ventilationskanaler sikres mod kondens med en lamelmåtte med alu­folie og tapede samlinger.
D D
D
Rør og kanaler placeret på den kolde side ­ i loftsrummet ­ isoleres med minimum 200 mm lamelmåtte for at sikre en så stor
varmegenvinding som muligt.
EKSEMPEL
Ventilationsanlæggenes effektivitet er beregnet ud fra en udløbstemperatur på 20 °C. Er kanalerne ikke tilstrækkeligt isoleret,
yder anlægget ikke det optimale og den beregnede energibesparelse opnås ikke.
Eksempel på en villaventilation med ventilationskanaler placeret på den kolde side:
En Ø100 mm ventilationskanal placeret i loftsrummet er isoleret med en 50 mm lamelmåtte. Med en omgivende temperatur på
­5 °C og en medietemperatur på 24 °C vil temperaturen i kanalen falde til 20,1 °C på bare 10 meter.
Energitabet vil være 622 kWh/år.Ved at ændre isoleringstykkelsen til 200 mm vil udløbstemperaturen kun falde til 22 °C, og
energitabet reduceres til 328 kWh/år. I kanalens levetid (30 år) bliver besparelsen til 8.820 kWh. Med nutidens energipris vil 200
mm isolering være rentabel.
D
Side 195

Klimaskærmen
Vinduer
Vælg vinduestype og U-værdier
Vinduerne er den del af klimaskærmen, der skal sikre, at den
passive solvarme bidrager til opvarmningen af bygningen. Det
forudsætter, at U­værdien på vinduer ­ og i øvrigt også døre ­
ligger på max. 0,8 W/m²K for hele vinduet inklusiv rammen, at
min. 40 procent af glasarealet er sydvendt, og at vinduerne er
optimalt placeret og indbygget. Kravet til U­værdien sikrer, at
overfladetemperaturen på vinduets indvendige side er så høj,
at det giver mulighed for en bedre udnyttelse af rummene og
en god komfort.
Vinduerne har tre lag glas med isolerende afstandslister, en
såkaldt varm kant, og hulrummet er oftest fyldt med gasarten
argon. På den måde kan rudens U­værdi bringes ned på 0,52 ­
0,60 W/m 2 K.
Vinduesrammen isolerer dårligere end glasset, også selvom
rammen er fremstillet af et materiale med en høj isolerings­
Side 196
værdi. Rammer og karme kan typisk opnå en U­værdi på 0,75
­ 0,95 W/m 2 K.
Vinduets gennemsnitlige indbyggede U­værdi (U w ) påvirkes af
U­værdien på rudearealet (U g ) og U­værdien på rammearealet
(U f ).
Derfor har selve valget af vinduer stor betydning for energiberegningen.
Store vinduer har generelt en bedre indbygget
U­værdi end små vinduer. Uoplukkelige vinduer har en bedre
U­værdi end oplukkelige vinduer. Kvadratiske vinduer er bedre
energimæssigt end rektangulære. Derudover kan et større
ramme­ og karmareal mindske solindfaldet unødigt.
Rudens solenergi transmittans (g­værdien) er vigtig, fordi man
opnår bedre varmetilskud, når solenergi transmittansen er høj.
Men jo flere lag glas, der er i ruden, jo lavere bliver solenergi
transmittansen. g­værdien bør ligge på minimum 0,50.

Beregning af vinduets U-værdi i PHPP
Vinduets U­værdier har betydning for varmetabet gennem
vinduet og for temperaturen på vinduesoverfladen.
Varmetabet gennem vinduet U w beregnes som en vægtet
værdi af glassets U­værdi og rammens U­værdi i forhold til
resp. areal tillagt linietabet mellem rude og ramme samt
installationslinietabet.
Uw Ug Uf = vinduets U­værdi
= rudens U­værdi
= rammens U­værdi
g = solvarmetransmittans
Y = installationslinietabet
inst
= linietabet v. rammer og sprosser
Y ramme
Bemærk: linietabet om vinduer og døre indgår i den krævede
U max = 0,80 W/m 2 K.
Kondens på udvendig side af
dine vinduer betyder, at de virker
Alle vinduer er passivhusvinduer, dvs. vinduer med 3 lags glas
og en varmkant mellem glassene, så varmen ikke slipper ud.
Det betyder også, at når der praktisk taget ikke slipper varme
ud til det yderste glas, vil det yderste glas være meget koldt på
kolde dage.
På de nætter hvor der er udstråling til himmelrummet (kolde
klare nætter) vil det udvendige glas være så koldt, at når solen
stiger op, vil nattens dug danne kondens udvendig på vinduet.
Denne kondens vil forsvinde efter få timer, når det udvendige
glas er varmet op.
Det samme vil ske på kolde dage, hvor vinduet åbnes for udluftning
om morgenen, her vil rummets varme luft sive ud og
kondensere på vinduets udvendige kolde side.
Den høje isoleringsværdi sammen med vinduernes placering
inde i isoleringen gør, at der er en god overfladetemperatur på
den indvendige side af vinduet.
Det betyder faktisk, at du kan sidde i vindueskarmen med
ryggen op ad vinduet, uden at fryse på en kold dag.
Et passivhusvindue er i øvrigt en god lydbarriere mod støj
udefra.
Side 197

Principper for vinduets placering og indbygning
Vinduet skal placeres, så det flugter med isoleringen i væggen.
Dermed bliver linietabet minimalt. Det betyder, at vinduet
monteres i hulrummet i væggen på hyldeknægte eller i vindueskasser
lavet af et materiale med en ringe varmeledning,
hvilket giver mulighed for at benytte almindelige karmskruer i
montagen af vinduet. De store og tunge vinduer og døre monteres
på vinkelbeslag, der er fastgjort på bagvæggen, så der kan
isoleres hen foran vinkelbeslaget.
Kuldebroer rundt om vinduerne elimineres optimalt ved at
vinduesrammerne overdækkes med isolerende materiale for at
reducere kuldebroen omkring vinduet. Dette gøres enklest ved at
Montage af vinduer
Vinduet kan fastholdes til bagvæggen med bærebeslag eller hulbeslag.
Vinduet monteres på lister, hyldeknægte, vinkelbeslag eller i kasser af varmeisolerende materiale.
Vinduer med 3 lag glas er rigtig tunge
og skal oftest løftes på plads med
kran.
Side 198
Klimaskærmen
- vinduer
mure forbi eller isolere forbi vinduesrammen udvendigt, hvis vinduet
åbner indad. Åbner vinduet udad, må kuldebroerne klares
indvendigt med en isoleret inddækning.
Kontakt mellem vindue og tunge konstruktionsdele såsom den
traditionelle murfals bør undgås, hvilket efterfølgende giver en
udfordring i valg af sålbænk og inddækning.
Fugen mellem vinduesramme og ydervæg skal være tæt. Hvis
man monterer en plastikkrave om vinduet, inden det fastgøres
i vindueshullet, er det nemmere at lave en lufttæt samling med
dampspærren i væggen.

”Det endte med at vinduerne blev monteret med karmskruer, der blev sat
skrå i, for at have noget at skrue i. Dampspærren blev monteret på vinduet
før montage.”
”Lysningen er lidt anderledes end den plejer at være. Der må ikke være
sprækker eller revner i samlingen og hjørnet skal armeres. Tætheden afhænger
af samlingen mellem vindueskasse og væg – der er fuget og spartlet.”
”De gående vinduespartier er monteret på sædvanligvis med karmskruer ind
i trækonstruktionen (lysningen), 4 skruer i hver side. I bunden er vinduet
klodset op på et plastmateriale. De faste partier er monteret med beslag, der
først er monteret på vinduet, derefter sat ind i væggen og monteret fast i
trækonstruktionen.”
”De tyske vinduesmontører ville gerne have haft en opkant på betonen nederst,
så den kunne komme op under vinduet, for at undgå indtrængning af
vand. Nu er der lagt et ekspanderende fugebånd og bagefter lagt en skrå
fuge udvendig.”
Side 199

KOMFORT HUSENE introducerer danske
passivhusvinduer
Fra nu af vil der eksistere alternativer til de udenlandske
passivhusvinduer, som hidtil har været alene på markedet
herhjemme.
To danske producenter er nemlig klar til at markedsføre
vinduer, som overholder den magiske 0,85 U­værdi grænse,
der er kravet for certificering til passivhusvindue. Vildbjerg
Vinduet er den ene af dem. I de senere år har virksomheden
leveret vinduer til at række byggerier, som er opført efter
Bygningsreglementets Klasse 1.
”Vores Energy Window lever op til kravene i Klasse 1. Men
da kravene til passivhuse jo er endnu højere, stod vi over
for en udviklingsopgave, da vi fik ordren på vinduer til et af
KOMFORT HUSENE,” fortæller salgschef Carl Mahler, Vildbjerg
Vinduet.
Vildbjerg Vinduets udviklingsafdeling gik i gang, og nærmest
samtidig med, at vinduerne skulle leveres i Skibet, blev
målet nået i form af en overholdelse af U­værdi kravet.
”Vi måtte ændre konstruktionerne adskillige gange, men nu
har Teknologisk Institut i Århus målt sig frem til, at vi overholder
kravet for det indbyggede vindue,” siger Carl Mahler.
”Danmark er 10­15 år bagefter, når det gælder passivhusvinduer.
Men der er ingen tvivl om, at der er et marked, for hver
eneste dag har vi to­tre forespørgsler,” siger Carl Mahler, der
oplyser, at virksomheden arbejder hen imod en Svanemærkning
af sine produkter.
Vinduets betydning for dagslyset
Mængden af dagslys, der slipper gennem en rude, bliver
mindre jo flere lag glas, lyset skal passere. For eksempel lader
en tolags glasrude cirka 80 procent af lyset passere. Det betyder
ikke, at man vil opleve at få mindre lys ind. Men sidder
man i direkte sollys fra vinduet, vil det føles mindre varmt,
end hvis man sad udendørs i direkte sol. Samtidig holder
de flere lag glas bedre på varmen inden døre. Alt i alt giver
isoleringsruder et mere behageligt og ensartet indeklima.
Samtidig skal du som tommelfingerregel regne med, at lysets
styrke halveres for hver meter, det trænger ind i boligen.
(Kilde: Velux)
Side 200
Klimaskærmen
- vinduer
Vinduesramme i komposit
Dét, der karakteriserer tyske passivhusvinduer, er forholdsvis
kraftige rammer, og at de åbner indad. Pro Tec Vinduers
Pro Tec 7 (seven) er anderledes på begge områder.
”Med en ramme af glasfiberarmeret komposit kan vi komme
ned på en tykkelse på 56 mm. Det betyder, at man kan
bibeholde et slankt og elegant udtryk på bygningens facade,
der passer godt til skandinavisk arkitektur, siger forretningsudviklingschef
Nikolaj Haulrik, der også mener, at Pro Tec 7
har eksportpotentiale.
Pro Tec Vinduer har arbejdet på ”Fremtidens vindue” siden
2003, da virksomheden kom i finalen i en konkurrence om at
udvikle fremtidens vinduer til fortidens huse, udskrevet af
Statens Byggeforskningsinstitut og Grundejernes Investeringsfond.
”Efterfølgende valgte vi at fortsætte udviklingsarbejdet
med fokus på nybyggeri, og det har nu ført til lanceringen af
Pro Tec 7,” siger Nikolaj Haulrik.
Pro Tec Vinduer har netop modtaget bladet Ingeniørens
Produktpris for Pro Tec 7, som Nikolaj Haulrik venter også vil
blive udbredt til andre typer byggerier end passivhuse.
”Vores nye vindue isolerer dobbelt så meget som traditionelle
lavenergivinduer,” siger Nikolaj Haulrik. Pro Tec 7 er CE
godkendt.
Yderligere oplysninger kan fås hos de to producenter:
Vildbjerg Vinduet tlf. 97 13 18 23, www.energywindows.dk
Pro Tec Vinduer tlf. 97 41 30 77, www.protecwindows.com

Linietabsværdiens indflydelse på energiforbruget - når der også er taget højde for skyggevirkning
på vinduet
Af Camilla Brunsgaard, Ph.D. stipendiat, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri & Anlæg, med udgangspunkt i artiklen ”Vinduesplaceringer
i passivhuse – ikke så enkelt”
Eksempel 1 BR08 Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3
Gennemsnitlig linietab
(W/mK)
Varmebehov
(kWh/m 2 pr år)
Afstand fra skygge
hjørne (mm)
Overtemperaturer
(% risiko)
% ­vis ændring fra
forslaget
0,030 0,020 0,009 0,008 ~0,000
14,66 14,30 14,41 14,90 13,58
110,00 110,00 225,00 340,00 110,00
4,2 4,3 3,3 2,0 4,7
2,52 0,0 0,77 4,20 ­5,03
Eksempel 2 BR08 Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3
Gennemsnitlig linietab
(W/mK)
Varmebehov
(kWh/m 2 pr år)
Afstand fra skygge
hjørne (mm)
Overtemperaturer
(% risiko)
% ­vis ændring fra
forslaget
0,030 0,020 0,009 0,008 ~0,000
11,19 10,87 10,85 11,13 10,25
110,00 110,00 225,00 340,00 110,00
13,4 13,6 13,1 12,3 14,1
2,94 0,0 ­0,18 2,39 ­5,70
Eksempel 3 BR08 Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3
Gennemsnitlig linietab
(W/mK)
Varmebehov
(kWh/m 2 pr år)
Afstand fra skygge
hjørne (mm)
Overtemperaturer
(% risiko)
% ­vis ændring fra
forslaget
0,030 0,020 0,009 0,008 ~0,000
15,30 14,81 15,10 15,66 13,84
110,00 110,00 225,00 340,00 110,00
5,5 5,7 5,0 4,1 6,1
3,31 0,0 1,96 5,74 ­6,55
Tabellerne viser, at selvom linietabsværdien optimeres ved f.eks. at ændre vinduets placering, stiger energiforbruget i de fleste tilfælde pga. skyggevirkningen
på vinduet, som forhindrer solvarmen i at trænge ind i boligen. Men kan vinduet placeres yderst og samtidig optimere linietabet kan energiforbruget i
disse regneeksempler sænkes med ca. 6 %. Man skal dog være opmærksom på at risikoen for overtemperaturer også stiger. I alle tilfælde er det også vigtigt
at være opmærksom på det arkitektoniske udtryk, som de forskellige løsninger giver. Det er derfor vigtig at være opmærksom på at linietabsværdien ikke bør
optimeres alene, men i sammenhæng med andre faktorer, som sol/skygge, energiforbrug og arkitektonisk udtryk.
Side 201

Klimaskærmen
Kuldebroer
Undgå kuldebroer
Kuldebroer er steder i konstruktionen, hvor varmen kan slippe
ud. Alene på grund af de nødvendige gennemføringer i klimaskærmen
med forsyningsledninger og montering af vinduer og
døre kan man ikke helt undgå kuldebroer.
Kuldebroer kan både være geometriske, hvor facaden ændrer
retning, eller materialemæssige hvor et varmeledende materiale
gennembryder isoleringen.
I lavenergihuse er den høje isoleringstykkelse i klimaskærmen
med til at kompensere for mange typiske kuldebroer. Men til
gengæld betyder kuldebroer i lavenergihuse procentuelt mere
i energiregnskabet end i dagens huse. Derfor skal kuldebroer så
vidt muligt undgås.
En pålidelig metode til at lokalisere kuldebroer er at illustrere
det konkrete projekt grafisk og gennemgå grundplan, tværsnit
og detailtegninger med henblik på at finde mulige smuthuller i
den udvendige isolering.
Det kan anbefales at tegne isoleringslaget op med en gul markør
og herefter undersøge, hvor stregen brydes. På disse svage
steder må man formode, at der er potentielle kuldebroer. Man
skal herefter være opmærksom på disse steder og overveje, om
de konstruktivt kan undgås.
Hvis ikke, skal der findes en løsning til at reducere dem mest
muligt. Enhver brydning af isoleringslaget giver en kuldebro, der
forringer energiregnskabet og kan føre til fugtskader i byggeriet.
Man kan undgå geometriske kuldebroer ­ i hjørner eller ved
spring i facaden ­ hvis den udvendige isolering er tilstrækkelig
dimensioneret og gennemgående.
En tommelfingerregel siger, at når to kontaktflader er udført
med en U­værdi < 0,12 W/m 2 K, og isoleringen har en god kontaktflade
over hele samlingen, er det en rigtig god kuldebroløsning
­ det vil sige en nærmest ikke eksisterende kuldebro.
Materialekuldebroer skal altid undgås eller reduceres. Det
gælder kuldebroer i fundamenter og kælderloft, på trapper,
i overgange fra vægge til loft, i overgange mellem kolde og
varme vægge, niveauspring, på tagterrasser, altaner og balkoner,
trappeafsatser og udragende bygningsdele, ved vinduer og
ovenlysvinduer.
Kuldebroer kan optræde som punktvise kuldebroer, som en
bjælke, der bryder igennem klimaskærmen, eller som linietab,
der forekommer ved alle liniære samlinger, som samlinger mellem
gulv og væg og som samlinger rundt om vinduet.
Side 202
I en bygningsdel skal der tages hensyn til hyppigt forekommende
kuldebroer som spær, lægter, søjler, murbindere, el­kabler og så
videre, når man beregner U­værdier for den pågældende del. Sådanne
konstruktioner betegner man inhomogene bygningsdele.
Udover varmetab kan de også medføre skader på byggeriet.
I traditionelt byggeri står kuldebroerne for 10 ­ 15 procent af
varmetabet og kan nemt alene udgøre 5 kWh/m 2 år. Når det
samlede rumvarmebehov, udregnet i BE06, højst må være
9 kWh/m 2 år, for et passivhusbyggeri, er det indlysende, at
kuldebroerne også skal reduceres kraftigt for at nå i mål.
Linietab ved fundamentet samt omkring vinduer og yderdøre
betegnes også som en kuldebro og bør ikke overstige 0,01 W/mK.
Kuldebroer ved vinduerne kræver stor opmærksomhed.
Montagen af vinduerne er vigtig, eftersom glasset i vinduet
helst skal placeres ud for isoleringslaget i væggen. Det bevirker
at vinduet skal ”svæve” inde i hulmuren.
Oftest er det løst ved at montere vinduet med karmskruer
direkte i trærammekonstruktionen i de lette konstruktioner,
ved at montere vinduet i en purenitkasse eller med bærebeslag
monteret direkte til bagmuren. Det er vigtig at vælge en
løsning hvor vinduet senere kan udskiftes.

Potentielle materialekuldebroer som søjler, bindere og vinduesfalse, er her reduceret ved at vælge isolerende materialer som
kompositmateriale til binderen, porebeton med ekstra høj isoleringsevne til vinduesfalsen eller ved ganske enkelt at isolere
kuldebroen omhyggeligt.
Monteres etagedækket indvendigt med bærebeslag er der ingen kuldebro.
Selvom der vælges et godt isolerende materiale i vinduesfalsen, indsættes der stadig kuldebroafbrydelse forrest i murhullet.
Ved at isolere, mure eller beklæde hen foran vinduet udefra, eller isolere foran rammen indvendigt reduceres kuldebroen.
Ved samlinger mellem vinduer og døre, er det vigtigt at sikre en god kuldebrosafbrydelse, dette gøres enklest ved at påbygge
en kasse med isolering.
Det gælder om at finde de svageste led og planlægge sig ud af dem, så de ikke bliver til kuldebroer, der giver varmetab eller
misfarvninger.
I princippet gælder det om at adskille inde­ og udeklimaet med et isolerende lag, så varmen ikke ledes ud ­ eller med andre ord
at hæve temperaturen indvendigt på den pågældende løsning, så der ikke er en kuldebro.
Det kan gøres ved at afbryde eventuelle kuldebroer midtvejs eller at give varmen så lang en vej ud, at den nærmest er ikke
eksisterende.
Side 203

Klimaskærmen
Lufttæthed
Fastlæg placeringen af det lufttætte lag
Før byggestart er det vigtigt at vurdere, om hele huset skal
være én tæthedszone, eller om hver etage eller hvert enkelt
rum skal udgøre en zone for sig.
Man må også gøre sig klart, at hvis skillevæggene skal være bærende,
må der udlægges folie oven på dem inden spærmontage.
Omvendt ­ hvis de ikke skal bære ­ kan man blot trække folien
hen over dem senere.
Ved fundamentet er både lufttæthed og radonsikring vigtig.
Oftest løses radonsikringen traditionelt med tagpap ­ dog med
den forskel, at der er længere fra betonpladen hen over isoleringen,
mens lufttætheden oftest sikres ved at samle folierne
under gulvbelægningen med folien i væggen. Det kan være ved
at tape eller klemme samlingerne over en fuge. Ud for døre og
vinduer til gulv er det nødvendigt med et bredere stykke pap.
I de lette konstruktioner løber lufttætheden oftest selvstændigt
i sit eget niveau hele vejen rundt indvendigt i bygningen,
oftest som en påforing, hvor folierne enten er tapet sammen
eller klemt sammen med fugemasse. Dette giver mulighed for
at udnytte påforingen til installationerne. Ved massivtræskasserne
danner selve ydersiden af kassen det lufttætte lag i form
af OSB plader, der er tapet sammen. Ved montage på terrændækket
sikres tætheden ved at påsvejse tagpappen sammen
med tagpappen på terrændækket.
For det tunge byggeri er der tale om pudsede tætte bagvægge,
hvor lufttætheden sikres ved at opmure med fyldte fuger og
klemme dampspærren ned på bagvæggen med fuge og rem
eller ind til bagvæggen med fuge og en regel.
Rundt om alle gennembrydninger skæres folien præcist af, så
det er nemmere at tape ordentligt. De enkelte baners samlinger
under loftet fuges og tapes.
Ved vinduerne er det vigtigste at sikre, at der ikke opstår små
huller, når alle de mange lag folie forsøges samlet. Dette sikres
nemmest ved meget omhyggeligt skærearbejde og planlægning.
Igen kræver det tunge byggeri lidt mere planlægning for
hvordan lysningen afsluttes, fordi mur­ og betonfalse nærmest
er udelukket på gund af kuldebroen.
Ved at benytte Purenit forenkles processen eftersom Purenit’en
er lufttæt i sig selv og derfor kun kræver, at henholdsvis vindue
og indervæg tætnes effektivt til pladen.
Installationernes vej ind i huset går oftest gennem gulvet. Her
er isolering og støbningen omkring rørene uhyre vigtig for, at
der ikke opstår utætheder (luftkanaler) i konstruktionen. Her
findes fejlkilden oftest, når der testes med BlowerDoor­testen i
byggeforløbet.
Side 204
Rør, der kommer ind fra kulden skal lufttætnes ved gennembrydningen
af det lufttætte lag og isoleres, så kondens undgås.
Vælges loftet at være en del af det opvarmede areal kan ventilationskanler
uhindret føres rundt her – men loftrummets
volumen tæller så ligeledes med i energiregnskabet.
Ved at udnytte nedsænkede lofter eller påbyggede vægge kan
ventilationsrørene nemt føres rundt i huset. Ligesom de kan
gemmes i skabe eller i centralt placerede teknikrum. Vælger
man at nedsænke loftet mere end 22 mm, skal der isoleres af
brandhensyn.
Er det nødvendigt at gennembryde lufttæthedslaget, kræves
der modhold til ventilationskanalerne for at kunne tape disse
optimalt. I tunge byggerier kan kabler og ventilation indstøbes
i elementerne.
Alle gennembrydninger af kabler og lignende skal tætnes
omhyggeligt. Spots skal monteres i en kasse, der enten kan
placeres i installationslaget eller effektivt tapes sammen med
lufttæthedslaget.
Udvendige installationer skal ligeledes gennemtænkes, da
kablet ofte kommer fra den varme side og dermed bryder det
lufttætte lag.

Lufttæthedens indflydelse på rumvarmebehovet
Ændring i rumvarmebehov, kWh/m 2 år
10,00
9,00
8,00
7,00
6,00
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
0,60 0,75 0,94 1,17 1,46 1,83 2,29
Grafen viser ændringen i rumvarmebehovet for 3 af KOMFORT HUSENE, når infiltrationen ændres. Der er taget udgangspunkt i et fiktivt BlowerDoor testresultat på
præcis 0,6 h ­1 , og derefter er infiltrationen hævet med 25% indtil der nås et punkt på 2,29 h ­1, svarende til de 1,5 l/s m 2 , der er kravet i BR08. Følsomheden bliver mindre
jo større nettotilskud huset får fra solindfaldet.
Projektkrav til lufttæthed i KOMFORT HUSENE
I et almindeligt parcelhus på 150 kvadratmeter må der være
utætheder, som sammenlagt svarer til et hul på 18 cm i diameter.
Dette forholdsvis skrappe krav, som blev indført ved revisionen
af Bygningsreglementet i 2008, er en udfordring for
byggeriet.
Kravet til KOMOFRT HUSENE var imidlertid endnu strengere,
for her skal hullets diameter være under det halve, nemlig 8
cm.
Når arealerne af de to huller regnes ud, viser det sig, at kravet
til KOMFORT HUSENEs lufttæthed er fem gange skrappere
end til parcelhuse, idet hullerne er henholdsvis 201 og 1.018
kvadratcentimeter.
12 28 37 39 41 43 45 47 49 51
BlowerDoor testresultat h ­1 0,59 0,50 0,42 0,40 ­ 0,60 0,40 0,50 0,30 0,60
BlowerDoor testresultat l/s/m 2 0,33 0,27 0,30 0,21 ­ 0,32 0,21 0,35 0,16 0,44
Oversigt over de i KOMFORT HUSENE målte BlowerDoor tests. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse 1 huse).
”Ved at vælge simple løsninger er risikoen for, at det går
galt, minimal.”
”De største utætheder er fundet rundt om BlowerDoortestdøren,
ved installationsgennemføringerne i gulvet og i
selve vinduet.”
Blowerdoor testresultat [h -1 ]
8 cm 18 cm
Passivhus 0,6 h ­1
Bygningsreglement
1,5 l/s/m 2
nr 28
nr 37
nr 45
”Flere detailtegninger gør lufttætheden nemmere at løse.”
”BlowerDoor test af meget tætte huse stiller store krav til
selve testen. Testdøren skal være tæt, og ventilatoren skal
kunne klare at håndtere den lille luftmængde.”
Side 205

Omregning fra l/s m 2 til h -1
Omregningsfaktoren afhænger af rumhøjde, bygningens størrelse og grundplan.
1,5 l/s m 2 ≈ Brutto etageareal 150 m 2 250 m 2
Trykprøvning med gode resultater
Alle KOMFORT HUSENE har klaret de indledende trykprøvninger
godt. Blandt andet Stenagervænger 49, hvis resultat
lå helt nede på 0,18 liter luft pr. sekund/m 2 . Det svarer til
halvdelen af det tilladte.
I et passivhus må der være en utæthed, der totalt set svarer
til et hul med i diameter på otte centimeter. For at overholde
dette krav skal der udvises stor omhyggelighed i alle detaljer,
når dampspærren monteres.
I nr. 49 anvendes Isover Vario dampspærreprodukter, og
tømrer Ole Adolphsen har et godt tip:
”Når vi har klammet dampspærren fast, sætter vi en bane
Vario tape over hullerne, så undgår vi, at de mange små
perforeringer bidrager til utætheden,” siger han.
Endvidere er etageadskillelsen konstrueret, så hele baner
af Vario kan være gennemgående fra gulvet i stueetagen til
loftet på første sal.
”Dermed behøver vi kun at skære i dampspærren ved de
bærende bjælker,” siger Ole Adolphsen.
Side 206
Rumhøjde 2,7 m 2,5 h ­1 2,4 h ­1
3,0 m 2,3 h ­1 2,2 h ­1
3,3 m 2,0 h ­1 2,0 h ­1
0,6 h -1 ≈ Brutto etageareal 150 m 2 250 m 2
Rumhøjde 2,7 m 0,36 l/s m 2 0,37 l/s m 2
Beregnet ved vægtykkelse 0,6 m og gavlbredde 10 m
3,0 m 0,40 l/s m 2 0,42 l/s m 2
3,3 m 0,44 l/s m 2 0,46 l/s m 2
For bygninger med KOMFORT HUSENES størrelse og udformning kan bygningsreglementets krav
på maksimalt 1,5 l/s m 2 oversættes til 2,0 og 2,4 h ­1 .
Passivhuskravet på 0,6 h ­1 er altså 3­4 gange så skrapt som bygningsreglementets.
Klimaskærmen
- lufttæthed
Hvis bygningen ikke er tæt, kan det hurtigt give et ekstra
energiforbrug på 10 kWh/m 2 /år. Omvendt er det nemt for
erfarne håndværkere at opnå en lufttæthed på 0,3­0,4 l/s m 2 .
”På indersiden af både formur og bagmur er monteret
5x5 mm lister, og oven på disse er der monteret en 20 mm
krydsfinér, hvori vinduet er monteret med karmskruer.”
”Oprindeligt skulle dampspærren være monteret mellem
isolering og krydsfiner, men det var lettere at montere den
mellem krydsfineren og gipspladen.”
”Skitseberegningerne startede i BE06, men de er for usikre i
forhold til de beregninger, der udføres i PHPP. Kuldebroer og
tætheden har stor betydning for resultatet.”

Design detaljerne
For at sikre en vedvarende lufttæthed i hele byggeriets levetid
skal arbejdet udføres omhyggeligt og forarbejdet skal være i
orden. Hver konstruktionstype kræver sin egen strategi for
planlægning og udførelse af lufttætheden.
Følgende tre tiltag er vigtige for at opnå en god lufttæthed:
1. Kvalitet ­ tænk strategien for lufttætheden ind
samtidig med at konstruktionernes opbygning
fastlægges.
a. Hvor er det lufttætte lag placeret i konstruktionen?
b. Hvordan sikres lufttætheden ved overgangen til
andre konstruktioner?
c. Hvor og hvordan føres installationer gennem det
lufttætte lag?
2. Detaljer ­ tænk lufttætheden ind, hver gang der
designes en detalje ­ med fokus på, hvordan den kan
udføres i praksis.
3. Udførelse ­ oplær håndværkere i at forstå vigtigheden
af lufttætheden, så den er i fokus gennem hele
processen.
En lufttæt konstruktion er garanti for, at der ikke slipper varme
ud af huset eller kold luft ind i huset, som giver træk, samt at
ventilationsraten kan styres. Når kravet til infiltration er så
stramt i et passivhus, er det for at sikre, at energiforbruget bliver
minimalt, at den styrede ventilation fungerer optimalt, at konstruktionerne
ikke får fugtproblemer, og at der kan opnås en god
lyddæmpning.
Ventilationsanlægget regulerer temperaturen og klimaet indendørs.
Det er derfor endnu vigtigere at bygge passivhuset lufttæt,
da det dermed er ventilationsanlægget, der bestemmer ventilationsraten
og ikke vinden. Endvidere sker der ikke varmetab via
den luft, som siver ind og ud af konstruktionen. Sidst men ikke
mindst sikrer lufttætheden ventilationsanlæggets effektivitet,
da det kan indreguleres korrekt.
Selv om huset skal være tæt, må man gerne åbne vinduerne ­
hvis man får lyst til det. Om sommeren kan et åbent vindue om
natten være en god måde at holde et velisoleret hus køligt.
Lige så vigtig som en omhyggelig planlægning ned i mindste
detalje er gennemførelsen af BlowerDoor testen i løbet af byggeriet.
Den bruger man til at teste lufttætheden og få oplysninger
om skjulte energislugere som fuger, ridser eller andre lækager.
Testen er en god form for kvalitetsovervågning af byggeriet. Et
fornuftigt tidspunkt for testen er inden den indvendige beklædning
monteres, så der er mulighed for at lokalisere og udbedre
eventuelle utætheder.
Når huset er færdigt, testes infiltrationen en sidste gang af en
uvildig operatør, og testresultatet indgår i certificeringen. Infiltrationen
testes ved en BlowerDoor test på samme måde som
beskrevet i bygningsreglementet ved 50 Pa trykdifference.
I passivhuskriterierne opgives resultatet dog som luftskiftet pr.
time. Jo mindre denne værdi er, desto mere lufttæt er klimaskærmen.
For passivhuse kræves en værdi ≤ 0,6 h ­1 . Det vil sige,
at maksimalt 60 procent af rumluftvolumen må forsvinde via
lækager ved en timelang måling.
Side 207

Montage af dampspærre
Side 208
Klimaskærmen - lufttæthed
Dampspærren fastgøres uden kanaler og krøller til den bagvedliggende
konstruktion med klammer pr. 10 cm ­ opsat
i lige linie. Herved sikres et ensarter træk i klammerne og
antallet af klammer er højt nok til, at utætheder ved tæthedsprøvning
undgås.
Der bør ikke anvendes dasker til opsætning, da den ofte
beskadiger dampspærren. Denne bør i stedet monteres med
trykluftpistol til klammer.
100
Tapede samlinger
Samlinger mellem banerne i dampspærren skal overlappe
med min. 100 mm og herefter tapes. Samlinger i duo­dampspærrer
behøver sædvanligvis ikke foregå over modhold,
mens sam linger i PE­folie kun bør ske over modhold, og der
skal både klammes og tapes, da den nødvendige tæthed ellers
ikke kan sikres.
- udførelse
Tapen skal lægges på uden at den strækkes og vrides, da den
ellers efterfølgende vil give sig og krølle dampspærren.
Der må ikke sættes fingre på limsiden af tapen under montering,
da det svækker vedhæftningen.
Tapens vedhæftning styrkes med ca. 15%, hvis der anvendes
en rulle eller lignende specialværktøj til at trykke den på med
­ også selv om underlaget er isolering. Det samme opnås ikke
med fingrene, da der ikke kan udøves et jævnt og ensartet
tryk over hele den tapede flade.
Rengøring og vedhæftning
Vedhæftning/rengøring ­ tilstødende konstruktioner:
Inden dampspærren afsluttes mod tilstødende konstruktioner
af f.eks. træ eller beton, skal vedhæftningsfladerne rengøres,
så løse fibre og snavs fjernes, og en holdbar vedhæftning
sikres. Ved imprægneret træ skal imprægneringen fjernes
med stålbørste. Ved meget beskidte overflader bruges evt. en
primer (meget tyndtflydende lim).
Det er endvidere vigtigt, at der kun anvendes materialer, der
er godkendt til vedhæftning på de pågældende materialer.
Reparation af huller i dampspærren
Skader i dampspærren kan ved huller op til 50 mm i diameter
eller ved revner op til 150 mm fortages med diffusionstæt tape.
Større skader udbedres med et stykke dampspærre med
100 mm overlap i alle retninger. Der tapes efterfølgende.
Montering af fugemasse ved afslutning af dampspærre mod tilstødende konstruktioner
Fugemasse skal lægges på med et let tryk mod konstruktionen ellers sikres vedhæftningen ikke. Fugetykkelse
ca. 6­8 mm. Efterfølgende monteres ISOVER Vario og trykkes på med to fingre, så siderne fikseres, og der
opstår en pølse i midten. Fugen må ikke trykkes helt flad, da laget så bliver for tyndt til at kunne vedhæfte
ordentligt. Efterfølgende klemmes fugen bag en liste – ”afslutning af dampspærre mod tung ydervæg”.

Montering af fugebånd ved afslutning af dampspærre mod tilstødende konstruktioner
Afslutning af dampspærren mod tilstødende konstruktioner, kan ligeledes foretages med et fugebånd, der optager eventuelle ujævnheder og
sikrer tætheden. Efter montering af fugebånd og dampspærre klemmes med liste.
Præfabrikerede vindue- og hjørneløsninger
Lufttætheden ved afslutning af dampspærren i vindueslysninger og ved hjørnesamlinger mellem dampspærre fra væg og dampspærre fra loft,
kan sikres ved hjælp af præfabrikerede hjørneprofiler i PE­folie. Hjørneprofilerne tapes med overlapning til dampspærren fra væggen og sikrer
en lufttæt løsning.
Gennemføringer
Gennemføringer bør så vidt muligt undgås. Hvor det alligevel er nødvendigt med gennemføringer, skal der
foretages en omhyggelig tætning, f.eks. ved hjælp af tætningskraver.
Side 209

Klimaskærmen
Knudepunktsdetaljer
1 Klimamembranen i det præfabrikerede vægelement er bukket om
bunden af elementet og fuget og klemt mod bundremmen
2 Lufttætheden i fundamentet er sikret ved at føre radonsikringen over
termoblokken og afslutte den mod bundremmen med et fugebånd
Stenagervænget 37. Lodret snit i fundament, tæthedsplan.
1 120 mm lufttæt letbeton element som bagmur
2 Radon­ og fugtspærre sikrer lufttætheden i fundamentet og i overgangen
mellem fundament og letbetonelement
Side 210
Tæthedsplan
Stenagervænget 45. Lodret snit i fundament, tæthedsplan.
1
2
1
2
Tæthedsplan

1 120 mm lufttæt letbeton bagvægselementer
2 Radon og fugtspærren sikrer lufttætheden i fundamentet og i samlingen
mellem bagvæg og fundament
Stenagervænget 47. Lodret snit i fundament, tæthedsplan.
1 Klimamembran fra vægggen er bukket rundt og ført ud på betondækket
og afsluttet med tape
2 Radon­/fugtspærre sikrer lufttætheden i fundamentet
Stenagervænget 49. Lodret snit i fundament, tæthedsplan.
1
2
1
2
Tæthedsplan
Tæthedsplan
Side 211

1 Damspærre fra loftet er bukket rundt og ført bag forskalling og fuget
tæt til teglstensvæggen
2 108 mm lufttæt teglstensvæg som bagmur
Stenagervænget 12. Lodret snit i tagfod, tæthedsplan.
1 140 mm massivtræselement
2 70 mm massivtræselement
3 15 mm OSB plade som dampspærre tapes sammen i hjørnesamling
Stenagervænget 43. Lodret snit i tagfod, tæthedsplan.
Side 212
1
2
Klimaskærmen
1
2
2
- knudepunktsdetaljer
Tæthedsplan
Tæthedsplan

1 180 mm lufttæt letbetondæk
2 120 mm lufttæt letbetonelement som bagmur
Stenagervænget 45. Lodret snit ved tag, tæthedsplan.
1 Dampspærre fra loft og væg er bukket rundt med >100 mm overlæg
og tapet sammen
2 Lamelspær
Stenagervænget 49. Lodret snit ved tag, tæthedsplan.
1
2
1
2
Tæthedsplan
Tæthedsplan
Side 213

1 Gummifuge og bagstopning
2 Dampspærre monteret på vinduet inden montage. Dampspærren er
efterfølgende klæbet på murværket og klemt
3 108 mm lufttæt teglstensvæg som bagmur
Stenagervænget 12. Lodret snit i vinduer, tæthedsplan.
1 Gummifuge og bagstopning
2 30 mm lufttæt purenitramme fastgjort til bagvæg: lufttætheden er
sikret ved en fugning mellem ramme og bagvæg
3 100 mm lufttætte porebetonblokke
Stenagervænget 28. Lodret snit i vindue, tæthedsplan.
Side 214
Klimaskærmen
1
1
- knudepunktsdetaljer
Tæthedsplan
2
3
Tæthedsplan
3 2
3
2
3

1 Klimamembran fra vægge føres ind i vindueshullet inden montering
af vinduet
2 Lufttætheden i samlingen mellem vindue og klimamembran er sikret
ved først at skumme og siden tape mellem klimamembran og vinduesramme
3 Elastisk fuge og skumning
Stenagervænget 37. Lodret snit i vindue, tæthedsplan.
1 15 mm OSB sikrer lufttætheden i vægelement
2 30 mm lufttæt purenitramme fastgjort til massivtræselement. Lufttætheden
er sikret ved at tape rammen til træelementet
3 Dampspærrekrave monteret på vinduet inden montering. Kraven
tapes efter montering til purenitrammen
4 Komprimeringsbånd
5 Tapet samling mellem purenitramme og vinduesramme
Stenagervænget 43. Lodret snit i vindue, tæthedsplan.
1
2
1
5
Tæthedsplan
3
Tæthedsplan
1
2
3
4
3
2
Side 215

Komforten
Når en bygning er projekteret og bygget efter principperne i et
passivhus, er der ikke lang vej til at få det sidste med ­ dét der
giver et optimalt indeklima og en høj boligkomfort. Passivhuskonceptet,
tillagt de bedste byggefysiske principper, giver en
bolig med et godt indeklima, med komfortable temperaturer,
god lydkomfort, gode dagslysforhold og god luftkvalitet, hvor
selv allergikere befinder sig godt.
Behagelig temperatur
I et passivhus er der altid lunt og behageligt. De velisolerede,
tætte konstruktioner og energirigtige vinduer betyder, at der
opnås en ens høj overfladetemperatur i hele huset, og at det er
muligt hele året at sidde tæt op af vinduerne og nyde udsigten
og dagslyset, uden at blive generet af træk eller kulde.
En behagelig rumtemperatur kan variere mellem 20 og 26 °C
– alt efter sæson. En behagelig rumtemperatur er nødvendig
for at opnå komfort i boligen, både når der skal slappes af og
når der skal arbejdes effektivt. Rumtemperaturen bør variere
mellem sommer og vinter, da det er nemmere at acceptere en
høj rumtemperatur om sommeren, hvor udetemperaturen er
højere og hvor beklædningen er lettere mens det om vinteren
er nemmere at acceptere en lavere rumtemperatur. Holdes forskellene
i overfladetemperaturer og den omgivende rumtemperatur
på under 3 ­ 4 grader, vil man heller ikke opleve eller
fornemme træk.
I et passivhus er temperaturen på klimaskærmens indvendige
overflader, det vil sige vægge, gulve, vinduer og så videre altid
behagelig ­ selv ved meget lave udendørstemperaturer. Ydervægge
og gulve mod en kælder er kun 0,5 til 1 grad koldere end
lufttemperaturen i rummet. Vinduerne i passivhuset er 2 til 3
grader køligere end rumtemperaturen. Den komfort finder man
kun i huse, som er indrettet med samme isoleringsstandard
som et passivhus.
De ventilationsanlæg der oftest bruges i et passivhus til opvarmning,
er små anlæg, der giver en lille og jævn varmestråling
som ikke opleves ubehagelig. Vinduernes 3­lags glas og evt.
vinduesbelægninger (solvarmetransmittansen) gør, at solens
stråler ikke giver den brændende fornemmelse på kroppen hvis
man sidder op ad vinduet.
I et passivhus hvor der i den grad holdes på varmen kan der
nemt opstå overtemperaturer (t > 25 °C). Overtemperaturer er
svære at undgå i perioder af året, og opstår oftest når der om
sommeren ikke er solafskærmning for vinduerne på øst, syd og
vest facaden eller hvis massive indervægge akkumulerer mere
og mere solvarme inde i huset uden at det hurtigt kan ventileres
væk. Huset bør derfor designes så overtemperaturer kan
undgås eller nemt kan ventileres væk, når man kommer hjem til
et overophedet hus.
Side 216
Ydervæg
18,5°C
Vinduer
9,9°C
Varme
Indetemperatur
22°C
I bygninger med dårlig isolering er vægge og vinduer relativt kolde.
Ofte resulterer det i kondens, skimmelsvampe og ødelæggelser i
bygningen.
Ydervæg 21,4 °C
Vinduer 19,1 °C
Indelufttemperatur 22 °C
Bo komfortabelt. Med isolering og vinduer efter passivhus­standarden
får man varme overfladetemperaturer.
KOMFORT HUS - Projektkrav
I projektet blev konsortierne bedt om at etablere gulvvarme i
badeværelserne, primært ud fra den betragtning, at det er behageligt
at stå op til et lunt klinkegulv. Uagtet at der i et passivhus
kun er tale om en lille forøgelse af gulvtemperaturen.
Ligeledes blev kravet til vinduernes U­værdi sat til max. 0,8 W/
m 2 K, for at sikre, at overfladetemperaturen på den indvendige
side af vinduet er over 18 °C, hermed opnås en god komfort
i huset uden trækgener, og det giver mulighed for at kunne
sidde op ad vinduesglasset selv på en dag med minusgrader
udenfor.

Side 217

Komforten
God lydisolering og lydregulering
Støj er altid belastende, uanset om den kommer udefra eller
indefra. Gode lydforhold er en væsentlig del af et godt indeklima,
for alle har behov for ro. Men gode lydforhold er ikke det
samme som total ro. Det er mere et spørgsmål om passende
isolering mod støj udefra og støj internt i boligen.
En velisoleret klimaskærm giver i sig selv en god lydisolering for
støj udefra. I et passivhus med strenge krav til lufttæthed, få
kuldebroer, vinduer med 3­lags glas og en høj isoleringsværdi,
er det begrænset, hvor meget støj der kommer ind udefra.
Når lyden udefra er meget begrænset, er meget af baggrundsstøjen
forsvundet. Det er derfor endnu vigtigere at vurdere
og undgå den støj, der kan optræde inde i huset, det vil sige
støj fra anlæg, fra ét rum til et andet og støj i det enkelte
rum. Denne støj vil nu fylde mere og er derfor vigtig at tage i
betragtning.
Gode lydforhold er,
­ når bygningens konstruktioner yder tilstrækkelig lydisolering
mod eksterne støjkilder og støj mellem rum inde i bygningen
(både den støj der overføres via luften, og den støj der overføres
via konstruktionerne),
­ når rummenes indvendige overflader sikrer den nødvendige
lydregulering og ­absorption,
­ og når tekniske installationer er dimensioneret og udført så de
ikke støjer.
Kun lydisolering, der er planlagt og integreret fra starten, kan
forventes at give den fulde effekt. I bestræbelserne på at styre
lyden, bør hver eneste detalje som materialevalg, materialetykkelse,
samlinger og flankerende konstruktioner, der kan påvirke
lydniveauet i en positiv retning, medtages. De beslutninger, der
tages i designfasens første korte tid, har betydning for husets
lydkomfort i hele husets levetid.
Undgå lydkaos
I dag vælger mange at have en åben planløsning og en minimalistisk
stil med få møbler, gulvtæpper og gardiner. Materialevalget
er oftest lydhårde og glatte overflader som glas, gips og
beton. Lydmiljøet bliver dermed hårdt med en temmelig lang
efterklangstid. Det er forskelligt, hvordan man oplever dette,
men generelt opleves lydhårde rum som kolde og tomme.
Den minimalistiske stil, der umiddelbart ser lys, let og frisk ud,
forvandler sig hurtigt fra at være et indbydende miljø til et
koldt og tomt miljø med et meget højt lydniveau, hvis man ikke
tænker på akustisk regulering i rummene.
Side 218
Lydregulering kan udføres på mange måder. Men generelt er
det et spørgsmål om at udføre vægge og loft i et lydabsorberende
materiale. Man kan vælge, at en hel væg eller kun en del
af den udføres med et lydreguleringssystem i gips, træ, stål
eller andet beklædningsmateriale med indbygget lydabsorberende
materiale som isolering. Placeres det lydabsorberende
materiale på flere flader i rummet, vil effekten være meget
større.
Lydregulering kan også indbygges i konstruktionen.
Efterklangstid
Lyd
Støj fra ventiliationsanlæg
Støj fra ventilationsanlægget måles i et opholdsrum, i frekvensområdet
fra 31,5 til 8000 Hz.
Efterklangstid defineres som den tid, der går fra, en lyd sendes
af sted, til lydtryksniveauet er faldet 60 dB. Der er ingen
krav til efterklangstider i fritliggende boliger. Anbefalinger
er klassificeret efter et møbleret rum. Tiden måles ved hver
frekvens mellem 250 Hz og 4000 Hz.
KOMFORT HUSENE – PROJEKTKRAV
Lydkrav
Der skal tages hensyn til bygningens lydmæssige formåen i
projektet, så huset fremstår som et komfortabelt hus at leve
i. Der skal specielt tages hensyn til de interne lydproblematikker,
såsom efterklangstid.
Ved alle konstruktionssamlinger, installationer og gennemføringen
skal husets lydmæssige formåen sikres.

Lydisolering
En bygning skal lydisoleres mod to typer støjkilder: Den luftbårne
og den strukturbårne støj. Luftbåren støj er lyden fra en
lydkilde, for eksempel trafikken, naboens stemmer eller tv, der
transmitteres via luften fra et rum til et andet. Strukturstøj
beskriver den lyd, der transmitteres via bygningens egne konstruktioner,
rør eller lignende som for eksempel trinlyd.
Lydisolering går ud på at undgå:
- Støj fra omgivelserne
­ Trafikstøj
­ Nabostøj ved sammenbyggede huse
- Støj inde i bygningen
­ Støj fra rum til rum
­ Støj fra trinlyd
­ Støj fra installationer
­ Støj i selve rummet (efterklangstid)
Støj fra omgivelserne er primært luftbåren støj, mens støjen
inde i bygningen kan opdeles i luftbåren støj mellem rum og
strukturstøj fra gennemgående rør, træregler og trin.
Støj fra omgivelserne
For at forhindre udefrakommende støj i at komme ind i huset
skal ydervægge, tag og vinduer være tætte og godt isolerede.
Klimaskærmen til et passivhus vil oftest give en rigtig god
lydisolering i forhold til omgivelserne.
Ydervæggen bygges lydmæssigt optimalt som et dobbelt skelet
i flere lag, der krydser hinanden uden gennemgående træ eller
ståldele. En let ydervægskonstruktion med dobbelt skelet forbedrer
luftlydisoleringen med 10 dB i forhold til en konstruktion
opbygget af et enkelt skelet. En ekstra gipsplade indvendigt
og udvendigt giver yderligere 5­10 dB i forbedring.
I facaden spiller vinduesfladerne en fremtrædende rolle, idet
de bestemmer lydisoleringen af ydervæggen. For som transparente
bygningsdele isolerer de kun ganske lidt mod støjen. For
at udligne det skal lydisoleringen af ikke transparente bygningsdele
tilsvarende forhøjes.
Støj inde i bygningen
Inde i bygningen skal der lydisoleres mod den støj, der kan
overføres fra rum til rum via luften, konstruktionerne eller
via varme­ og ventilationsanlægget, og mod den støj der kan
optræde inde i selve rummet.
Luftlydisolering mellem to rum
Luftlyd mellem to rum bestemmes af den adskillende bygningsdel
og de flankerende bygningsdeles evne til at forhindre,
at lyden transmitteres via luften. Det kræver, at indervægge,
gulve og lofter er i stand til at blokere for den støj, der genereres
inde i bygningen. Luftlydsisoleringer over 50 dB kræver en
dobbeltkonstruktion med adskilte vægdele eller en tung massiv
væg. Samlingerne mellem bygningsdelene er afgørende for,
om man opnår de ønskede lydtekniske egenskaber. Derfor skal
konstruktionerne være uden sprækker og svage sammenføjninger,
det vil sige lufttætte.
Strukturstøjsisolering mellem rum
Strukturstøj mellem rum bestemmes af den adskillende bygningsdel
og de flankerende bygningsdeles evne til at forhindre,
at lyden overføres via direkte kontakt imellem materialer. Her
er det vigtigt at huske, at lyd ikke kun går mellem nærtliggende
rum via skillevæggen men også kan overføres til rum længere
væk via flanker, bærende konstruktioner og gennemgående
regler. Det er ikke sjovt at kunne høre, når der trækkes ud på
WC’et nede i den anden ende af huset, bare fordi der går en
træregel ubrudt gennem hele huset.
Den optimale lydkontrol inde i bygningen er kun mulig, hvis
vedhæftningerne/samlingerne af flankerne i konstruktionerne
er afbrudt effektivt. Det er kun muligt, hvis den synlige overflade
(gulv, loft, vægbeklædning og så videre) er lydmæssigt
adskilt både fra hinanden og fra den bærende konstruktion. Det
kan effektivt sikres ved at adskille komponenterne med isoleringsstrimler
eller fugebånd i samlingerne ved for eksempel
gulv/væg og loft/væg og ved bevidst at afbryde de gennemgående
konstruktioner ved hver skillevæg.
Trinlydsisolering
Trinlyd er strukturstøj, der opstår ved gang eller ”banken”
på etagedækket. Trinlyd kan transmitteres direkte gennem
etageadskillelsen eller via flankerende konstruktioner. Trinslydsdæmpning
opnås ved at indbygge gennemgående elastiske lag
eller opklodsning samt ved dobbeltkonstruktioner uden faste
forbindelser.
Etagedæk kan måske komplementeres med et flydende gulv,
der er lagt på Isover Trinlydsplade, som giver en forbedring af
trinlyden på op til 25 dB. Samtidig bidrager det flydende gulv
med op til 5 dB i forbedring på lydisoleringen. Bjælkelag og etagedæk,
der er bygget traditionelt, kan med disse forandringer
måske gå en lydklasse op ­ til A eller B.
Bjælkelag eller etagedæk udført med en ekstra gipsplade kan
give en forbedring på mindst 5 dB. Gipspladen kan også monteres
på en akustikprofil i stedet for på forskallingsbrædder,
hvilken vil give en yderligere forbedring på cirka 5 dB.
Støj fra installationer
Støj overføres nemt via stål, rør og kanaler. Derfor skal alle
gennembrydninger på grund af varme­ og ventilationssystemer
effektivt isoleres fra resten af konstruktionen, ligesom
det er vigtigt at vurdere, om ventilationskanalerne skal være
serieforbundet, så der skal monteres lydfælder før hvert rum,
eller der skal etableres separate kanaler til hvert eneste rum.
Selve anlægget eller det rum anlægget står i, skal lydisoleres, så
anlægget ikke kan høres i huset.
Efterklangstid
Den støj, der opleves i det enkelte rum, er ofte et resultat af,
hvor hurtigt lyden i et rum dør ud, også betegnet som efterklangstiden.
Den afhænger af rummets lydabsorberende
overflader og rummets størrelse.
Side 219

Komforten
Gode lysforhold
Godt dagslys i boligen har stor betydning for vores helbred
og velbefindende. Rigeligt dagslys gør os i bedre humør, og så
sparer det på elforbruget.
Et godt indeklima kræver gode lysforhold ­ både dagslys og
direkte sollys. Ethvert rum kræver en vis mængde dagslys.
Dagslyset i boligen er en vigtig del af indeklimaet og skal
tilpasses beboernes behov og arbejdsopgaver, de enkelte rums
funktion og naturligvis omgivelserne. Sollyset er nødvendigt
for den passive opvarmning. Til gengæld må solen ikke varme
huset så meget op, at det opstår overtemperaturer. Derfor er
det vigtigt at tænke dagslys og sollys ind fra starten af, så der
opnås et godt lys inde i huset, samtidig med at der etableres
solafskærmning, så man ikke bliver blændet og overophedet
indenfor. Det anbefales at lave en dynamisk simulering af det
termiske indeklima for at være sikker på at de valgte tiltag er
tilstrækkelige.
Mange forhold har indflydelse på lysindfaldet: Man tager
udgangspunkt i det dagslys, som rammer bygningen og rummets
åbninger mod det fri. Bygningens placering og orientering
på grunden har derfor stor betydning. Store, skyggende
træer eller andre bygninger i nærheden kan reducere dagslyset
betragteligt. Ligesom bygningens form, vinduernes størrelse
og rummenes dybde har afgørende indflydelse på, hvor stor en
del af lysbehovet, der kan dækkes af dagslys. Det anbefales at
lave simuleringer af dagslysforholdende for at være sikker på at
dagslysbehovet er opfyldt.
Side 220
Lys

DAGSLYSET
Dagslyset indendørs er en kombination af sollys, himmellys og
reflekteret dagslys.
Sollys - er den direkte solstråling ind gennem vinduerne, der
­ giver rummet karakter med stærke lys­ og skyggevirkninger,
­ når længere ind i boligen, særligt i forårs­ og efterårs­
månederne, hvor solen står lavt,
­ af og til kan genere øjnene og derfor kræver afskærmning.
Himmellyset - er det lys, vi har mest af i boligen.
­ Det lyser rummet blødt og ensartet op men aftager med
afstanden til vinduet. En god huske­regel er, at man
helst skal kunne se himlen fra de steder i rummet, hvor
man har behov for rigeligt dagslys.
Reflekteret dagslys - er det lys, som de udendørs
omgivelser kaster ind gennem vinduerne. Det
­ bliver kastet tilbage af græsplænen, terrassen eller en
modstående væg men reduceres kraftigt undervejs,
­ reflekteres indendørs fra de forskellige overflader ­ gulve,
lofter og vægge. Husk at mørke vinduesrammer, mørke
gulve, lofter og vægge ”stjæler” en stor del af dagslysets
refleksion i rummet.
(Kilde: Velux)
DAGSLYSFAKTOREN
Dagslysfaktoren angiver hvor meget dagslys der er i et rum i forhold til belysningsniveauet udendørs.
Dagslysfaktoren (DF) er forholdet mellem det lys, der kan måles (for eksempel på et bord) i rummet (E inde ) og den belysningsstyrke,
der samtidig kan måles udendørs (E ude ).
DF=
E inde
E ude
Dagslysfaktoren måles, når der er en jævnt overskyet himmel ­ det vil sige, at direkte solindfald ikke medtages.
Måling af luxniveau’et foretages løbende ind gennem rummet. Udendørs registrering og tilbagemelding af luxniveau.
Side 221

Komforten
Ren og frisk luft
Et af menneskets vigtigste ”levnedsmidler” indtager vi i stigende
grad i lukkede rum ­ nemlig luft. Vi tilbringer omkring 90 % af
vores tid indendørs, hvor der som regel er dårligere luftkvalitet
end udenfor.
Luften indendørs belastes især af for høj luftfugtighed og skadelige
stoffer, lugte og så videre. Et menneske afgiver to liter væske
i døgnet gennem sved og ånde, vi går i bad, vi laver mad og
vasker tøj.
Alt dette skaber et dårligt indeklima, hvis fugten ikke ventileres
bort. Luften skal udskiftes regelmæssigt for at opfylde kravene
til en hygiejnisk luftkvalitet indendørs.
Ved udluftning via åbne vinduer kan luftudskiftningen ikke doseres
nøjagtigt. Den afhænger af udetemperaturen, vindretning og
personlige udluftningsvaner ­ og endelig er der ikke mulighed for
varmegenvinding.
Mekaniske ventilationsanlæg sørger for en forvalgt konstant
luftudskiftning, genindvinding af varmen i udluftningsluften og
fordeling af luften.
Side 222
Luft
Den eneste fornuftige luftudskiftning er den kontrollerede. Alt
andet fører til varmetab, træk, fugt, overophedning, skader på
konstruktioner og så videre. Den kontrollerede ventilation giver
mulighed for at behovsstyre ventilationen, både når det gælder
CO 2 indhold og luftfugtighed, så der ventileres kraftigere, når der
er mange mennesker i huset og mindre, når alle mand er ude af
huset.
Naturlig ventilation kan være et supplement til ventilationen,
f.eks. til køling om sommeren eller til hurtigt at fjerne evt. overtemperaturer
i huset.
Derudover sørger ventilationsanlægget for en række indeklimafordele:
Luften renses for støv, pollen og partikler, og den
automatiske udluftning modvirker fugt og støv. Man behøver
ikke bruge tid på at lufte ud hver dag ­ men kan åbne et vindue,
når man har lyst.
For at bevare de gode indeklimaforhold og få det fulde udbytte
af anlægget skal filteret udskiftes med jævne intervaller.
Valg af filtertype afgør graden af rensning af udeluften. I de
fleste anlæg kan der monteres et pollenfilter, så allergigener
minimeres.

Side 223

Krav og måleresultater fra måleprojektet af KOMFORT HUSENE
For at sikre, at erfaringerne fra KOMFORT HUSENE, både med
hensyn til det opnåede indeklima i boligerne, livskvaliteten
og det lave energiforbrug vil blive dokumenteret og gjort tilgængelig
for kommende boligejere samt byggebranchen som
helhed, har Realdania støttet et måleprojekt i passivhusene,
som løber over 3½ år med opstart i sommeren 2008. Projektet
ledes af Aalborg Universitet, men med et tæt samarbejde til
Saint­Gobain Isover a/s og TRE­FOR Energiforsyning. Formålet
med måleprojektet vil netop være at registrere og dokumentere
de nævnte parametre gennem både objektive målinger i
hvert enkelt hus og interviewundersøgelser. Dette vil få stor
betydning for udviklingen af lavenergibyggeri i den kommende
årrække.
Ud over dokumentationen af indeklima og energiforbrug i
husene vil projektet også resultere i viden om brug af behovsstyret
ventilation i boliger, da der i KOMFORT HUSENE er givet
dispensation for bygningsreglementets krav om et luftskifte
på 0,35 l/s pr m 2 (svarer ca til 0,5 gang pr time). Man kan
dermed gennem måleprojektet vise hvor meget ventilation,
der er nødvendig for at kunne opretholde et tilfredsstillende
indeklima, og om behovsstyring vil resultere i en reduktion af
ventilationsmængden, og dermed en energibesparelse, eller
det modsatte.
Følg med i måleprojektet på www.komforthusene.dk eller
www.isover.dk. Målinger af KOMFORT HUSENES energiforbrug
og indeklima vil løbende blive opdateret, når husene er
blevet beboet.
TERMISK INDEKLIMA
I et passivhus anbefales det at temperaturen ikke overstiger
25 °C i mere end 10 % af året. Der er ikke i KOMFORT HUSENE
sat yderligere krav til hvor temperaturen i huset skal ligge. I
måleprojektet er der taget udgangspunkt i DS/EN/CR 1752,
Ventilation i bygninger ­ Projekteringskriterier for indeklimaet
hvor det er valgt at benytte Kategori B for indeklimaet i
husene. Det svarer til, atden forventede temperatur i husene
om sommeren skal ligge mellem 23 – 26 °C og om vinteren
mellem 20 – 24 °C, for at 90 % af beboerne vil være tilfredse.
Der måles rumtemperaturer i KOMFORT HUSENE i flere forskellige
rum, disse registreres hvert femte minut døgnet rundt
og analyseres i et fordelingsdiagram holdt op mod kravene til
kategori A, B, C og udenfor kategori.
Side 224
Komforten
Af Lektor Tine S. Larsen og Ph.D. stipendiat Camilla Brunsgaard, Aalborg Universitet, Institut for Byggeri & Anlæg.
Måling af energiforbrug, temperatur, akustik, dagslys og CO2 i KOMFORT HUSENE.
- måleprojektet
Aktivitetsniveau
[met] 1,2
Kategori A B C
Operativ
temperatur
Maksimal
middel­
lufthastighed
Utilfredse
< 6%
Utilfredse
< 10%
Utilfredse
< 15%
DS/EN/CR 1752, Ventilation i bygninger ­ Projekteringskriterier for indeklimaet.
Krav til temperatur og middellufthastigheder for hhv kategori A, B og C. I måleprojektet
forventes det at opnå kategori B i KOMFORT HUSENE.
46
8
[°C]
[m/s]
1
Sommer 24,5 ± 1,0 24,5 ± 1,5 24,5 ± 2,5
Vinter 22,0 ± 1,0 22,0 ± 2,0 22,0 ± 3,0
Sommer 0,18 0,22 0,25
Vinter 0,15 0,18 0,21
AKUSTISK INDEKLIMA
Når der tales om det akustiske indeklima skelnes der mellem
flere forskellige typer af støj – nemlig støj udefra, støj
fra tekniske installationer samt efterklangstid. I KOMFORT
HUS­projektet er eneste krav til de lydmæssige forhold, at
husene skal fremstå komfortable og uden irriterende støj fra
tekniske installationer. Der er dermed ikke specifikke krav til
efterklangstiden i et passivhus ligesom der heller ikke findes
specifikke krav til dette, når der ses på almindelige fritstående
enfamilieboliger.
I måleprojektet tages der udgangspunkt i krav til etageboliger
opstillet i DS490, hvor det forventes at efterklangstiden vil ligge
i klasse B, dvs. ikke overstiger 0,6 s. Støjen fra anlæggene forventes
ligeledes at ligge i klasse B, dvs. ikke at overstige 25 dB(A).
45
Kat. A
Kat. B
Kat. C
Ingen
kategori
For hvert hus laves et fordelingsdiagram for den målte temperatur afhængig
af om beboerne er klædt på til sommer eller vinter­sæsonen.

Rumtype
I trapperum og gange med adgang
til mere end 2 boliger eller erhversenheder
ved 500 Hz, 1000 Hz og
2000 Hz
I gange i plejehjem og lignende,
hvor gangarealet i nogen grad anvendes
til ophold, ved 500 Hz,
1000 Hz, 2000 Hz og 4000 Hz
Fælles opholdsrum, ved 125 Hz,
250 Hz, 500 Hz, 1000 Hz, 2000 Hz
og 4000 Hz
Klasse
A T
ls
Klasse
B
T
ls
Klasse
C
T
ls
Klasse
D T
ls
1,0 1,0 1,3 1,3
0,9 0,9 0,9 0,9
0,6 0,6 0,6
Note ­ I fælles opholdsrum er grænseværdien 0,9 s ved 125 Hz
ingen
krav
DS490, Krav til efterklangstid ­ Projekteringskriterier for indeklimaet. Grænseværdier
angiver højeste tilladelige værdi i hvert oktavbånd.
I måleprojektet forventes det at opnå klasse B i KOMFORT HUSENE.
Der er udført lydmålinger i alle KOMFORT HUSENE. Først er
der målt på efterklangstid i stuer/alrum. Derefter er der målt,
hvor meget støj der kan registreres i opholdsrummet fra ventilationsanlægget.
Efterklangstiden er i første omgang målt uden møbler. De
målte efterklangstider ser på nuværende tidspunkt, lovende
ud i cirka halvdelen af husene, uden at de dog overholder
klasse B.
Når boligen bliver møbleret, vil inventaret virke lydabsorberende
afhængig af ”blødhed” og skabe en kortere efterklangstid
og derved en bedre rumklang. Det er svært at sætte tal på,
hvor meget bedre akustikken bliver, men i nogle af husene vil
efterklangstiden nok stadig ligge i den høje ende.
Gennemsnitlig efterklangstid (125­
4000 Hz)
UDEN MØBLER
Gennemsnitlig efterklangstid (125­
4000 Hz)
MED MØBLER
Akustikregulerende tiltag
Rumtype Målestørrelse
Klasse
A T
ls
I beboelsesrum
og køkkener
samt i fællesopholdsrum
Klasse
B
T
ls
Klasse
C
T
ls
Klasse
D T
ls
20 25 30 35
DS490, Støj fra tekniske installationer ­ Projekteringskriterier for indeklimaet.
Grænseværdier angiver højeste tilladelige værdi for A­vægtet, ækvivalent lydtryksniveau.
I måleprojektet forventes det at opnå klasse B i KOMFORT HUSENE.
Det er idag er ikke generel praksis at eftervise efterklangstiden
i parcelhusbyggeri, men da akustikken er vigtigt for vores
velbefindende i boligen bør det overvejs at medtage dette
som et projekteringskriterium, hvis indeklimaet i en bolig skal
vægtes højt.
Dette kræver, at akustikregulering indtænkes i boligen allerede
i designfasen.
Sammenlignes de målte efterklangstider med de forskellige
akustikregulerende tiltag, viser der sig et klart billede af,
hvor stor betydning disse tiltag kan have.. Når de kommende
beboere er flyttet ind i husene og møblerne er sat på plads, vil
målingerne blive foretaget igen for at give et mere nøjagtigt
billede af akustikken.
12 28 37 39 41 43 45 47 49 51
1,23 0,89 0,79 1,34 ­ 1,13 0,86 1,4 1,4 ­
­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­
Listelofter
Træbetonlofter
Rockidan
Ingen
spec.
­
Akustikregulering
i central
væg
EXPNA
lyddæk
Ingen deciderede
tiltag
Felter
med akustiklofter
Målte efterklangstider i KOMFORT HUSENE. Efterklangstiderne er målt i rum uden møbler, derfor giver tallene ikke det korrekte resultat (som vil ligge lavere med
møbler i rummet). Tallene giver mulighed for at sammenligne de forskellige løsninger.
­
Side 225

Målingerne af støjen fra ventilationsanlæggene i opholdsrummene
viser, at støjen fra ventilationsanlæggene i husene er
generelt lav, og at alle huse generelt har formået at reducere
støjen, så de er komfortable at leve i. Støjen måles i et
frekvensområde fra 31,5 Hz til 8000 Hz. Næsten alle husene
lever op til kravet på 25 dB fra tekniske installationer. I de to
huse, som ikke overholder kravet, går det galt med målingerne
i oktavbåndet 250 Hz, hvor støjen er målt til 27 dB.
DAGSLYS
Der er i udbudsmaterialet ikke sat specifikke krav til belysningsniveauet.
I dette projekt benyttes en minimumsgrænse
for dagslysfaktoren på 2 procent, som bør kunne opnås hele
vejen ind gennem rummet, hvis forholdene skal vurderes som
gode dagslysforhold.
Dagslys spisestue
Dagslys, vindue foran køkken
Dagslys stue /alrum
16%
14%
12%
10%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
9%
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
Side 226
0 1 1 2 2 3 3 4 4 5
Afstand fra væg [m]
0 1 2 3 4 5 6 7 8
Afstand fra væg [m]
Hus: 28 Rum: Vindue foran køkken, 1
0 1 2 3 4 5 6
Afstand fra væg [m]
Hus: 45 Rum: Stue/alrum
Komforten
- måleprojektet
På denne måde vil dybden af rummet også kunne medtages
i vurderingen, da dybe rum bør have større eller højere placerede
vinduesarealer end smalle rum.
Målingerne af dagslysfaktorer blev gennemført en kold vinterdag
hvor det endelig lykkedes at få de korrekte himmelforhold
til at få alle målinger lavet. Der skulle udføres samtidige
målinger af lysniveauet indenfor og udenfor, så der var det
meste af dagen en fast plads udendørs med et luxmeter og en
mobiltelefon, så resultaterne kunne koordineres. Resultaterne
fra målingerne af dagslys i KOMFORT HUSENEs stuer og alrum
viser alle rimelige dagslysforhold, og især husene med højtsiddende
vinduer giver rigtigt fine målinger, da disse vinduer
sørger for at kaste dagslyset langt ind i rummet.
Eksempler på måleresultater:

ATMOSFÆRISK INDEKLIMA
Som indikator for luftkvaliteten i huset vurderes både CO 2 ­
niveauet i huset samt den relative luftfugtighed. Dog er
bidrag fra fx menneskelige bioeffluenter samt afgasning af
materialer også noget der spiller ind på vores vurdering af
luftkvaliteten i et rum. Dette er dog ikke målbart på samme
måde, som ovenstående parametre, men vurderes i stedet
bl.a. via vores lugtesans.
Fælles for alle påvirkningerne af det atmosfæriske indeklima
er, at antallet af utilfredse reduceres når ventilationsmængden
forøges, men en forøget ventilationsmængde resulterer
samtidig i et forøget energiforbrug, så det er her vigtigt at
finde en balance. Der er i udbudsmaterialet ikke sat specifikke
krav til luftkvaliteten.
Ved vurdering af den relative luftfugtighed (RF) anbefales
det i CR1752, at RF holdes mellem 30% og 70%.
Den nedre grænse på de 30% bør overholdes, da der ellers vil
opstår gener i form af tør luft, statisk elektricitet og udtørrede
slimhinder. Den øvre grænse på 70% bør overholdes
for at undgå problemer med fugt og skimmel i boligen, som
efterfølgende kan medføre allergi samt dårlig lugt. I [SBi224]
angives desuden en kritisk grænse på RF>75%, hvor risiko for
problemer i konstruktionerne kan opstå.
Den sidste grænse, som bliver vurderet i dette projekt, er
en RF

Installationen
Strategi for opvarmning
Når husets udformning og placering samt klimaskærmens ydeevne
er fastlagt, kan kravene til installationen beregnes.
Der er metodefrihed til at vælge, hvordan husets installation opbygges.
For at opnå tilstrækkeligt lavt rumvarmebehov (maks. 15
kWh/m 2 år i et passivhus) vil det dog være nødvendigt, at der er
en effektiv varmegenvinding på luftskiftet. Derfor er mekanisk
ventilation en nødvendighed.
Man kan tage udgangspunkt i den klassiske passivhusinstallation
og modificere den efter bygningens behov og bygherrens ønsker.
Kompaktaggregat eller traditionel installation
Installationen kan være samlet i et kompaktaggregat eller være
sammensat af enkeltkomponenter på traditionel vis. Hvilken
løsning, der er bedst, afhænger af de krav, der stilles til installationens
ydeevne, og hvilken type bygning den indgår i.
Kompaktaggregat
Vælges kompaktløsningen opnås som navnet siger, en kompakt
løsning, hvor komponenterne er tilpasset, så de kan være inden
for et afgrænset, veldefineret volumen.
Det kan især være en fordel i små boliger, hvor der ikke kan afses
meget plads til installationen. Her kan man i de fleste tilfælde
nøjes med et kompaktaggregat på størrelse med et køkkenhøjskab.
Det samme gør sig gældende ved opgradering af lejligheder
til lavenergi­ eller passivhusniveau. Her er køkkenet måske
det eneste sted, den nye installation kan placeres, og så er det
en fordel med en støjsvag løsning samlet i ét kabinet. Man får en
færdig løsning, hvor automatik og styring er indbygget og tilpasset
komponenterne.
Køber man et certificeret aggregat, har man sikkerhed for de
oplysninger, man bruger i energiberegningen.
Det klassiske kompaktaggregat, der kan rummes i et 60x60x210
cm kabinet, kan ikke opnå tilstrækkelig VGV­effektivitet ved de
luftydelser, der skal til i større boliger (over cirka 130 m 2 ). Der er
brug for mere plads til en større modstrømsveklser. I forbindelse
med KOMFORT HUS projektet udviklede Nilan A/S et aggregat,
der blandt andet er egnet til større parcelhuse. Det fylder noget
mere, 90x60x210 cm, men der kan også bedre afses plads til det
i huse som KOMFORT HUSENE på 150 til 225 m 2 . Læs nærmere i
artiklen bagest i afsnittet.
Den klassiske installation i et kompaktaggregat er sårbar over
for lange perioder med kombination af meget lave temperaturer
og overskyet vejr, fordi brugsvandet opvarmes med restvarme
fra VGV’en, og efteropvarmning af indblæsningsluften tages fra
varmtvandsbeholderen. Når der ikke kommer tilskud fra solindfald,
tærer man på husets varmebeholdning, og efter en periode
Side 228
vil man ikke kunne opretholde den ønskede rumtemperatur.
Huse, hvor vinduesarealerne er samlet i få store rum, huse med
højloftede rum samt huse med lavt internt varmetilskud er mest
sårbare.
En løsning kan være at have et jordvarmeanlæg, der supplerer
VGV’en. En anden løsning kan være et varmelager, hvor overskudsvarme
fra solrige perioder gemmes. Et varmelager kan
være en ekstra varmtvandsbeholder, velisoleret og med stort
volumen. Det kan også være en tung bygningsdel inden for det
varmeisolerende lag. Et varmelager kan eventuelt kombineres
med et solfangeranlæg.
Enkeltkomponenter
En installation sammensat af enkeltkomponenter giver mulighed
for at udvælge komponenter med særlig høj ydeevne og designe
løsningen, så den passer præcis til den aktuelle bygning. Der er
derfor mulighed for at få en mere energieffektiv installation.
Til gengæld kræver det en større indsats ved projekteringen,
og det må forventes, at installationen fylder mere og fremstår
mindre brugervenlig og rengøringsvenlig.
Kompaktaggregatet er 90 cm i bredden. Men derudover skal der som minimum afsættes
plads til fremføring og tilslutning af ventilationskanaler, luftindtag og ­udkast,
vandrør, eventuelle varmerør og til elinstallationen. En installation sammensat
af enkeltkomponenter behøver ikke at fylde mere, men den vil fremstå mere
kompliceret. Uanset valg af løsning anbefales det at afsætte 180 cm i bredden, 90
cm i dybden og 2,1­2,4 m i højden til installationen i fritliggende enfamilie huse.

Den klassiske passivhusinstallation
0-10 °C
Opvarmning
Kernen i den klassiske passivhus installation er et balanceret
ventilationssystem med luft til luft varmegenvinding
[VGV]. Effektiviteten i VGV skal være
mindst 80 % og gerne højere.
Hvis rumtemperaturen er 22°C og udeluften er
0­10°C vil VGV’en kunne varme indblæsnings luften
op til 18­21°C.
Den sidste opvarmning af luften til de ønskede 22°C
kommer fra diverse tilskud. Det største tilskud er
den passive solvarme, der kommer ind gennem vinduerne.
Et mindre tilskud kommer fra de personer,
der befinder sig i bygningen og fra diverse apparater,
der kører og derved afgiver spildvarme.

Luft- eller vandbåret distribution
Varmegenvinding på ventilationsluften vil altid indgå i opvarmningsstrategien,
og i perioder af året ­ især forår og efterår ­ vil
det være tilstrækkeligt til at opretholde rumtemperaturen. I
den kolde periode vil der være behov for at tilføre rummene
mere varme. Det kan principielt løses på tre måder:
• Luftbåret distribution
• Blanding af luftbåret og vandbåret distribution
• Vandbåret distribution
Luftbåret
Når indblæsningsluften har passeret VGV’en, tilføres den ekstra
varme, inden den ledes ind i rummene. Rumvarmebehovet dækkes
hele året udelukkende ved opvarmning med indblæsningsluft.
Denne løsning, kan kun bruges, hvis man ved design af bygningskroppen
og klimaskærmen har opnået en varmelast på under 10
W/m 2 både for den samlede bygning og for kritiske rum enkeltvis.
Ved varmelast på over 10 W/m 2 , vil opvarmning udelukkende
med indblæsningsluft kunne medføre en forringelse af indeklimaet.
Løsningen kan udføres til en lavere pris end de øvrige to, da der
ikke skal etableres en varmerørsinstallation. Styring og vedligehold
bliver også enklere.
Blanding af luft- og vandbåret
Når indblæsningsluften har passeret VGV’en, tilføres den ekstra
varme, inden den ledes ind i rummene. Rumvarmebehovet dækkes
det meste året ved opvarmning med indblæsningsluft. I ekstra
kolde perioder suppleres med et lille vandbåret system, for
eksempel gulvvarme i udvalgte områder eller en enkelt radiator,
håndklædetørrer eller lignende.
Denne løsning giver mulighed for komfortelementer som gulvvarme
under klinkegulve, håndklædetørrer eller støvlevarmer.
Samtidig bevirker varmefladen, at indblæsningsluften altid har
en temperatur tæt på rumtemperaturen. Det giver stor frihed
med hensyn til placering af rumventilerne, for eksempel over
opholdszoner, da der ikke opstår en kold luftstrøm.
Vandbåret
Indblæsningsluften går direkte fra VGV’en til rummene uden
yderligere opvarmning. I ”fyringssæsonen” suppleres med et
vandbåret system som for eksempel gulvvarme eller et antal
radiatorer.
Denne løsning, giver mulighed for individuel temperaturregulering
i rummene med en traditionel velkendt termostatregulering.
Side 230
Installationen
-strategi for opvarmning
Det varme brugsvand kan genereres af en varmepumpe, der
udnytter restvarmen fra VGV’en, af en varmepumpe tilsluttet en
jordvarmekreds eller af en solfangerkreds.
En jordvarmekreds består af en glykolfyldt slange, en brine, der
graves ned i grunden. Længden kan variere fra cirka 80 meter til
flere hundrede meter afhængigt af, hvor stort et behov der skal
dækkes.
OBS! Vær opmærksom på, at der kan være klausuler på matriklen
eller bestemmelser i lokalplanen med forbud mod nedgravning
af briner med glykol. For eksempel i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Er der mulighed for tilslutning til fjernvarme,
kan det også bruges til at opvarme brugsvandet.
En traditionel kedel, for eksempel en naturgaskedel, kan i princippet
også levere det varme vand, men er mest relevant i forbindelse
med opgradering af en eksisterende bygning til lavenergi­
eller passivhusstandard. I nybyggeri vil investeringen i en ny
installation og eventuel tilslutningsafgift i de fleste tilfælde gøre
løsningen økonomisk uinteressant.
Hvis der er valgt et vandbåret varmesystem med lav fremløbstemperatur,
er det en fordel at have en mindre ekstra varmtvandsbeholder
til det formål, da det er unødigt energiforbrug at
opvarme vand til højere temperatur, end der er brug for. Lavtemperaturbeholderen
kan også bruges som bufferbeholder, hvis der
er behov for det. Det vil kræve en noget større beholder.
Gør det noget? De få dage om året hvor dagtemperaturen er så høj at
man ikke kan køle huset om natten, skal man måske bare nyde det.
Ligesom man gør i alle de huse, der ikke er lavenergi/passivhus.

Det varme brugsvand
Det varme brugsvand kan genereres af en varmepumpe, der
udnytter restvarmen fra VGV’en, af en varmepumpe tilsluttet
en jordslange eller af en solfangerkreds.
Er der mulighed for tilslutning til fjernvarme, kan det også bruges
til at opvarme brugsvandet.
En traditionel kedel, for eksempel en naturgaskedel, kan i
princippet også levere det varme vand, men er mest relevant
i forbindelse med opgradering af en eksisterende bygning til
lavenergi­ eller passivhusstandard. I nybyggeri vil investeringen
i en ny installation og eventuel tilslutningsafgift i de fleste
tilfælde gøre løsningen økonomisk uinteressant.
Hvis der er valgt et vandbåret varmesystem med lav fremløbstemperatur,
er det en fordel at have en mindre ekstra varmtvandsbeholder
til det formål, da det er unødigt energiforbrug
at opvarme vand til højere temperatur, end der er brug for.
Lavtemperaturbeholderen kan også bruges som bufferbeholder,
hvis der er behov for det. Det vil kræve en noget større
beholder.
Gulvvarme
I Komfort Husene var der fra projektstart krav om gulvvarme
i badeværelserne, derfor har alle husene også indbygget et
vandbåret system. Vi kunne ikke finde en måde at varme
badeværelsesgulvene op med varm luft.
Solceller og anden elproduktion på matriklen
Efter passivhusstandarden kan el, produceret på matriklen,
ikke modregnes i energiforbruget. Det betyder ikke at solceller
er ”forbudt” på et passivhus. Det betyder blot at selvom
man har mulighed for at producere en vis mængde el på
egen grund, kan det ikke bruges som en undskyldning for at
opføre en bygning, der bruger unødigt meget energi.
Tanken bag er, at el kan distribueres næsten uden tab. Derfor
kan enhver kWh el, som du sparer, udnyttes et andet sted i
samfundet. I modsætning til f.eks. passiv varme, der vil være
spildt, hvis man ikke er i stand til at udnytte den lokalt.
Installationen
-det varme brugsvand
Gulvvarme i badet er ikke altid nok!
Suppleringsvarme, der afsættes i rum med udsugning, typisk
bad, bryggers og køkken, kommer kun resten af bygningen
til gode via varmegenvindingen. Det vil sige, at det varmtilskud,
man kan regne med, er den afsatte effekt ganget med
VGV­effekten.
Suppleringsvarme i bygninger med varmelast over 10 W/m 2 ,
skal helst afsættes i de rum hvor behovet er, og altid i rum
med indblæsning.
Brændeovn/pejs
Brændeovn eller andre former for åben ild, kan godt lade
sig gøre i et passivhus/lav­energihus; men det kræver nogle
særlige tiltag.
• Skorstenen skal kunne lukkes lufttæt,
når der ikke er tændt op.
• Der skal tilføres ekstra udeluft,
når der er tændt op.
Forbrændingsprocessen bruger meget ilt, og hvis der ikke er
ilt nok tilstede er der risiko for glødebrand, der afgiver den
farlige gasart, kulilte (CO) til rummet. Derfor skal man sørge
for at der automatisk kommer ekstra udeluft ind, når der er
tændt op, uden at beboerne selv skal lukke vindue op eller
lignende.
Side 231

Udskiftning af luften i bygningen foregår primært ved balanceret
mekanisk ventilation med luft til luft varmegenvinding.
Luftskiftet kan ske med en fast rate, 0,5 h ­1 som anvist i bygningsreglementet,
eller ved behovsstyring, som dog kræver
dispensation. Alle 10 KOMFORT HUSE har fået dispensation til
at opføre husene med behovsstyret ventilation.
Behovsstyret ventilation
I Tyskland og Østrig anvendes i høj grad behovsstyret ventilation.
Kompaktaggregater har indbygget automatik til behovsstyring.
Behovsstyret ventilation er en god løsning ud fra et energimæssigt
synspunkt, idet ventilationstabet og elforbruget reduceres
i perioder, hvor der ikke er aktivitet i bygningen og dermed
reduceret behov for luftskifte.
Systemet afpasser løbende ventilationsraten efter det aktuelle
behov. En føler i udsugningskanalen måler fugt­ og CO 2 indhold
i udsugningsluften. Ved en trinløs regulering af luftskiftet holdes
fugt­ og CO 2 ­indholdet inden for nogle grænseværdier, der
er fastsat ved indreguleringen af systemet.
Temperaturen styres dels ved trinløs regulering af luftskiftet
dels ved hjælp af varmefladen i kanalen. Temperaturføleren er
placeret i et opholdsrum. Den ønskede temperatur fastlægges
af beboerne ved hjælp af et brugervenligt betjeningspanel.
Herfra kan beboerne også manuelt øge luftskiftet til en fast
høj rate, hvis der i en periode er behov for ekstra udluftning,
for eksempel på grund af aktiviteter, der støver eller afgiver
generende lugt.
Står huset tomt i en længere periode, en uge eller mere, kan der
på betjeningspanelet vælges et lavere ventilationstrin. På det
lave trin er tolerancen for udsving i temperatur samt fugt­ og
CO 2 ­indhold større. Derved sænkes den gennemsnitlige ventilationsrate,
og der spares energi.
Ved indreguleringen fastsættes en minimumsgrænse for
luftskiftet, som ikke kan overskrides uanset om hensynet til
CO 2 ­ og fugtindholdet kunne tillade det. Derved sikres, at støv
og gasarter, der afgives fra inventaret, fjernes løbende.
Der anbefales en minimumsgrænse for luftskifte på 0,3 h ­1 .
Naturlig ventilation
Naturlig ventilation kan ikke stå alene i et passivhus. Tilskuddet
fra varmegenvindingen er nødvendig om vinteren. Men om
sommeren kan bygningen ventileres udelukkende med naturlig
ventilation, hvis det varme brugsvand ikke skal genereres ved
hjælp af udsugningsluften. Tages varmen til varmt brugsvand
fra udsugningsluften, kan der vælges en løsning, hvor VGV’en
by­passes om sommeren, mens udsugningsluften stadig passerer
varmeveksleren til varmepumpen.
Side 232
Installationen
- ventilation
Hvis naturlig ventilation indgår i grundlaget for at opretholde
et sundt og behageligt indeklima, skal man ved beregningen
sikre sig, at ventilationsåbningerne har den fornødne størrelse,
er anbragt hensigtsmæssigt i forhold til fremherskende
vindretning, og giver mulighed for krydsventilation. Man
skal også sikre sig, at åbningstidspunkterne og varigheden af
åbningstiden er realistiske i forhold til beboernes forventelige
adfærd.
Køling
Hvis bygningsudformningen inklusive solafskærmning er
optimal, kan øget ventilation om natten gennem vinduer eller
ved indblæsning uden VGV, holde bygningen behageligt kølig
det meste af sommeren. Er der brug for yderligere køling, kan
den genereres ved at trække udeluften ind gennem et jordrør,
hvorved indblæsningsluften køles nogle grader ned.
Hvis dagtemperaturen udenfor i en længere periode er højere
end den ønskede indetemperatur, er natkøling ikke nok til at
holde husets temperatur nede. Så er et jordrør nødvendigt.
I den situation er det vigtigt, at døre og vinduer holdes lukket
det meste af tiden, så den varme udeluft ikke lukkes direkte ind
i huset.
Aktiv energiforbrugende køling bør ikke være nødvendig i boliger
beliggende i vores klimazone.
Jordrør
Et jordrør er et fleksibelt plastrør, der lægges cirka en meter
nede i jorden, og som ventilationsluften trækkes ind igennem.
Da der konstant er 7­8° C i denne dybde, vil luften om sommeren
køles på vej ind i huset og forvarmes lidt om vinteren.
Slangen har en indvendig diameter på 180 mm og kan være
op til 40 m lang. Trækkes luften gennem mere end 40 meter,
vil tryktabet i røret og dermed energiforbruget i ventilatoren
blive for højt. Er der brug for mere end 40 meter til at give det
nødvendige køle­/varmetilskud, lægges flere rør parallelt med
mindst 0,5 meter imellem og samles i en brønd.
Af hensyn til hygiejnen i røret er det nødvendigt at trække luften
igennem hele året, også selv om det i perioder i foråret og
efteråret ikke er nødvendigt af hensyn til temperaturen. Derfor
er det vigtigt, at tryktabet i røret ikke er for stort.
I perioder, hvor udeluften har højt fugtindhold og samtidig høj
temperatur, for eksempel lige efter en tordenbyge i juli­august,
kan der kortvarigt opstå kondens i jordrøret. Normalt vil fugten
ventileres væk, men der er en mulighed for, at der samles kondens
i bunden af røret. Derfor lægges røret med et veldefineret
fald hen imod et lille afløb.

Husholdningsel
Man kan ikke styre eller dokumenterer forbruget af husholdningsel
i forbindelse med projekteringen. Men man indrette
bygningen, så beboerne har bedre mulighed for at gøre en
indsats. Ser man på fordelingen af forbruget er der 3 områder,
hvor det er vigtigt at sætte ind:
• Hårde hvidevarer: De hårde hvidevarer, der er installeret ved
afleveringen bør altid være i bedste tilgængelige energiklasse.
I planløsningen og placeringen af bygninger på grunden, bør
der skabes mulighed for at indrette en tørreplads, så der er et
alternativ til tørretumbleren.
• IT og anden elektronik. Her handler det om at undgå stand­
byforbrug, altså at der er slukket for alt, der ikke er i brug.
Det er naturligvis op til beboerne at sørge for, men man kan
hjælpe det på vej, ved at installere IHC eller andet trådløst
system til intelligent styring.
• Belysning: Bygningens udformning, planløsning og vinduer­
nes placering skal sikre gode dagslysforhold. Den fastmonte­
rede belysning bør altid være forsynet energirigtige pærer
og lysstofrør. På udendørsarealer og i rum, beregnet til
kortvarige ophold, bør der installeres behovstyring med lys­
og bevægelsescensorer.
Installationen
Centralstøvsuger
- husholdningsel
Ønsker man centralstøvsuger, er det en god ide at gøre plads
til støvsugeren i teknikrummet eller andet sted indenfor det
lufttætte og varmeisolerende lag.
Det kræver en god støjdæmpning og gode filtre.
Alternativ kan man anbringe støvsugeren i et skur udenfor
huset, men så skal der være sørget for, at der kommer ny luft
ind til erstatning af den, der suges ud. Det vil indebære et
varmetab, som skal tages med i beregningen.
Lufttætheden skal sikres, hvor klimaskærmen gennembrydes.
Emhætte
I bygningsreglementet er det et krav, at afkast fra emhætten
ledes direkte til det fri. Det er særdeles fornuftigt, da det
kan være vanskeligt at håndtere fedtholdig aftræksluft i en
varmeveksler.
Men i et lufttæt hus er det nødvendigt at øge tilgangen af
udeluft, når man leder afkastluft direkte til det fri. Det kan
ske ved at indblæsning automatisk øges, når emhætten
kører. Eller man kan antage at beboerne åbner et vindue på
klem, når emhætten kører på det høje trin.
Uanset hvad vil et afkast til det fri medføre et varmetab, der
skal tages med i beregningen.
Alternativt kan man montere en emhætte med et kulfilter,
der renser luften, hvorefter luften recirkuleres til rummet.
Dette kræver en dispensation i byggetilladelsen.
12 28 37 39 41 43 45 47 49 51
Kompaktaggregat ja ja ja ja ­ nej Ja nej ja nej
Effekivitet luft til luft VGV % 75,3 79,5 80,0 77,6 ­ 88,0 76,4 79,0 77,7 76,9
Gennemsnitlig luftskifterate h­1 0,34 0,36 0,40 0,34 ­ 0,44 0,44 0,33 0,31 0,30
Gennemsnitligt ventilationsflow m3 /h 123 120 142 131 ­ 163 189 129 114 110
Jordrørsystem m ­ 40 ­ 40 ­ ­ 160 ­ 50 90
Jordslange m 180 80 150 80 ­ 300 80 330 ­ 80
Varmeflade før VGV ja ja ja ja ­ ja nej ja nej ja
Varmeflade i indblæsning ja ja ja ja ­ nej ja ja ja ja
Vandbåret varmedistribution*
* udover komfortgulvvarme i baderum
ja ja nej ja ­ ja ja ja ja nej
Oversigt over de i KOMFORT HUSENE anvendte installationsdata til PHPP­beregningen. (Nr. 41 og 51 er opført som lavenergiklasse 1 huse).
Side 233

Stenagervænget 43 – et passivhus opvarmet med radiatorer
Af Johannes Thuesen, Rambøll
Baggrund
I Tyskland og Østrig vælger man ofte ­ men ikke altid ­ at
tilføre den relativt lille varmemængde, der er nødvendig i et
passivhus, med ventilationsluften. Denne opvarmes centralt,
ofte via et kompaktaggregat, hvorved indblæsningstemperaturen
kan komme op på maksimalt 50 ­ 52 °C på en kold
vinterdag.
Fordelen ved denne metode er blandt andet, at et radiatoranlæg
kan spares, og at det er lettere at møblere boligen.
Blandt ulemperne er manglen på mulighed for individuel
regulering af rumtemperaturen, for eksempel hvis man i soverummet
ønsker en lidt lavere temperatur end de øvrige rum.
Dette kan så løses ved, at man om vinteren åbner et vindue,
hvilket naturligvis er en mulighed, men som alt andet lige vil
give forøget varmeforbrug. Endvidere kan det i nogle tilfælde
være en ulempe, at der ikke kan tilføres supplerende effekt i
kolde perioder i rum med relativt store vinduesarealer.
Stenagervænget 43
Varmeproduktionen i forbindelse med Stenagervænget 43
foretages med et lille højeffektivt jordvarmeanlæg, der leverer
varme til en buffertank til rumvarme, og til en kappebeholder
til det varme brugsvand.
Ventilationsanlægget er et aggregat med en meget effektiv
opretstående modstrømsvarmeveksler. Indtagsluften forvarmes
via en lille supplerende varmeflade, der udnytter en delstrøm
fra jordslagerne, som i forvejen anvendes til jordvarmeanlægget.
Den indblæste luftmængde til huset behovsstyres.
Overvejelser omkring opvarmning
Den producerede varme kunne i princippet være tilført huset
via ventilationsluften. Vi har imidlertid fravalgt denne mulighed
og i stedet valgt at foretage opvarmningen decentralt
med radiatorer ­ ud fra følgende:
I Stenagervænget 43 er vinduerne mod syd relativt store,
hvilket på årsbasis giver et lavere varmeforbrug, idet den
passive solvarme udnyttes bedre. Men samtidig giver de store
sydvendte vinduer en større nødvendig varmeeffekt i disse
rum på kolde vinterdage (hvor der samtidig kun er lidt eller
intet solindfald), end der med rimelig sikkerhed kan bæres ind
med ventilationsluften. Supplerende varmekilder i disse rum
var derfor nødvendige under alle omstændigheder.
Side 234
Installationen
- artikler
En måde at løse dette på kunne eventuelt være at hæve luftstrømmen
i perioder til mere end 0,5 gange i timen, men dette
er ikke ønskeligt, idet risikoen for udtørring af luften herved
øges væsentligt til skade for både beboere og husets trægulve.
Endvidere har konsortiet ikke ønsket at dække den manglende
effekt med supplerende elvarme.
Opvarmning med radiatorer
Varmepumpeanlægget med buffertank gav umiddelbar mulighed
for at anvende radiatorer til opvarmning, hvorfor det blev
besluttet at gøre dette.
Dermed blev behovet for supplerende effekt i sydvendte rum
med store vinduespartier løst, hvilket under alle omstændigheder
havde været påkrævet.
Endvidere er der i princippet opnået en fuldgyldig individuel
rumregulering i fyringssæsonen, der er cirka fem måneder fra
og med november til og med marts. Og det vil være muligt at
holde temperaturen i soveværelset lidt lavere, hvis det ønskes,
idet man blot kan lukke for radiatoren og lukke døren til soveværelset.
Endelig adskilles varmebehov og behov for frisk luft, hvilket
blandt andet indebærer, at risikoen for udtørring af luften er
mindre, idet den nødvendige varmemængde ikke er bundet
til et bestemt luftskifte, og når der samtidig er mulighed for
behovsstyring af ventilationsluften.
Radiatorerne er monteret i nicher i plan med væggene. Herved
opnås bedre muligheder for møblering. Endvidere er der anvendt
særligt høje, slanke radiatorer, der samtidig kan benyttes
til andre formål, for eksempel opslagstavle og knager.
Konsortiet så således en god mulighed for at synliggøre, at
idéen om passivhuse fint kan kombineres med en dansk tradition,
hvor opvarmning sker med radiatorer, der i dette tilfælde
samtidig får flere funktioner end blot opvarmning. Samtidig
tilgodeses ønsker om håndtering af ”kritiske rum”, mulighed for
lidt lavere temperatur i for eksempel soverum samt de øvrige
nævnte fordele ved at adskille opvarmning og ventilering.
Samlet er det således vores vurdering, at de decentrale radiatorer
alt andet lige vil bidrage til bedre komfort ­ hvilket netop
har været et væsentligt tema i forbindelse med de aktuelle
passivhusbyggerier.

Køling i passivhuse
Artikel af Troels Kildemoes, Ellehauge & Kildemoes
Et af de vigtigste salgsargumenter for passivhuse er den høje
komfort. Til den høje komfort hører også kravet om at overtemperaturer
skal begrænses mest muligt. Ved design af passivhuse
sætter man normalt overtemperaturgrænsen til 25 grader. Via
simuleringsprogrammet PHPP 2007 beregner man antallet af
timer, hvor rumtemperaturen overstiger 25 grader.
Overtemperaturer kan naturligvis opstå ved kraftigt solindfald,
særligt om sommeren. Det er vigtigt, at designeren allerede i
den tidlige planlægningsfase vurderer risikoen for overtemperaturer
og foreslår løsninger til at modvirke dette. Passive tiltag
som solafskærmning, natkøling via åbne vinduer og forøget
ventilation foretrækkes. Mekaniske kølesystemer bør undgås.
Køling via jorden kan med fordel bruges, idet køleeffekten næsten
er gratis. Grundprincippet er at køle indblæsningsluften.
To principper er hyppigt brugte i passivhuse henholdsvis køling
af indblæsningsluft via jordrør eller køling af indblæsningsluft
via væskebåren jordkreds. Køleeffekten er dog begrænset, da
den er knyttet til ventilationsmængde og temperaturforskel;
for 1­familiehuse på omkring 200 m 2 vil effekten på varme sommerdage
udgøre ca. 500­700 W, dvs. ca. 3 W/m 2 etageareal.
Uanset jordrør eller væskebåren jordkreds, er systemets primære
formål at forvarme den friske luft om vinteren, således at
friskluft­temperaturen før varmeveksleren i ventilationsanlægget,
er over 0 grader. Dette eliminerer risikoen for tilisning af
varmeveksleren i ventilationsanlægget. Køleeffekten er således
at betragte som en ”gratis” sidegevinst.
Jordrør
Ved et 1­familiehus er 40­60 m plastrør (fx Ø 180 mm) nedlagt
i en dybde på ca. 1.5 m typisk passende. Den friske luft afkøles
via passagen i røret. Systemet er meget simpelt og har været
brugt i mange år i passivhuse. Det er dog meget vigtigt at jordrøret
udføres med et passende fald, således der ikke optræder
lunker i røret, hvor kondensvand kan samle sig og give bakterievækst.
Luftindtaget til jordrøret skal endvidere udføres med
en filteranordning samt der skal være afløb for kondensvand.
Tryktabet i jordrøret er meget afhængig af rørdiameter, om
der bruges et langt jordrør eller der benyttes parallelkoblede
jordrør. Tryktabet ligger typisk på 10­30 Pa.
Væskebåren jordkreds
Dette system er blevet meget populært indenfor de sidste 2­3
år. Væsken i jordslangen køler indblæsningsluften via en væske/
luft­veksler. Erfaringsmæssigt benyttes en slangelængde, som
er den halve størrelse af ventilationsflowet. Dvs. er ventilation
200 m 3 /h, benyttes normalt en slangelængde på ca. 100 m.
Slangen nedgraves typisk i en dybde på 1.5 m (Ø 32 mm slange).
Fordelen ved dette system fremfor jordrøret er elimineringen af
risikoen for bakterier i indblæsningsluften samt at det er meget
simpelt at nedgrave jordslangen. Systemet er dog lidt mere
kompleks i opbygning med varmeveksler, cirkulationspumpe og
styring. Elforbruget til cirkulationspumpen kan holdes meget
lavt, idet systemet kun bør køre, når der er et reelt behov for
køling eller forvarmning (styring sørger for det). For et system til
1­familiehuse ligger elforbruget typisk på 10­20 kWh om året.
Varmeveksleren vælges typisk så stor, at tryktabet (og dermed
ekstra elforbrug til ventilatorerne) er meget begrænset og ligger
typisk omkring 10 Pa.
Værktøj til dimensionering af jordkøling
Passivhaus Institut i Darmstat har udviklet et gratis beregningsprogram
”phluft10” til dimensionering af jordrør til køling / forvarmning
af friskluft (programmet kan downloades fra www.
passiv.de). Program til design af væskebåren jordkreds findes
endnu ikke på markedet.
Figuren nedenfor viser et eksempel på temperaturforløbet
beregnet med ”phluft10” hen over året for henholdsvis jordtemperatur
(rød kurve), temperatur for udeluft (grøn kurve)
samt temperatur for udeluft efter passage igennem et jordrør
(gul kurve). På de varmeste sommerdage opnås en afkøling på
typisk 7­10 grader.
Side 235

Behovsstyret ventilation perfekt til passivhuse
Nilan A/S, som udvikler og producerer energibesparende
ventilationsanlæg, har fået et væsentligt input til sin produktudvikling
gennem deltagelsen i KOMFORT HUSENE.
Virksomheden med hovedsæde i Hedensted har leveret seks
ud af 10 anlæg til KOMFORT HUSENE, og fælles for dem er, at
de styrer ventilationen efter behov.
”I et passivhus er det utroligt vigtigt at få den fulde virkningsgrad
af anlægget, for det er jo den eneste kilde til
rumopvarmning og varmt brugsvand,” siger områdechef
Lars Bek, Nilan A/S.
”Til KOMFORT HUSENE har vi udviklet anlæggene til at være
mere selvtænkende, så der i realiteten er tale om behovsstyret
ventilation. Det vil sige, at anlæggene øger eller reducerer
ventilationen, når fugt og CO 2 ændrer sig i huset,” siger Lars
Bek. På den måde bruger anlægget ikke mere elektricitet end
højest nødvendigt.
Varme fra jord til gulv
Kapaciteten er der også blevet arbejdet med, for Nilans eksisterende
anlæg kunne ikke yde nok.
”Da KOMFORT HUSENE er forholdsvis store og derfor har brug
for mere energi, har vi været nødt til at udvikle et større og et
bedre anlæg. Dette anlæg kan yde mere luft end det hidtidige,
og det har fået indbygget en Micro jordvarmepumpe på 2 kilowatt,
som ved hjælp af en 80 meter lang jordslange overfører
jordens varme til gulvvarme i husene. Endvidere trækker vi
luften til anlægget ind gennem et 40 meter jordrør, så den har
en vis temperatur, når den når huset.”
Jordvarmepumpe, brugsvandspumpe og ventilationsanlæg er
integreret i ét og samme anlæg, som det endda er lykkedes at
komprimere, så det kun fylder 90 cm i bredden.
Produktudviklingen kan også få betydning for huse, der opføres
efter kravene i Lavenergiklasse 1, hvor det ligeledes kan
klare hele opvarmningen.
”Her ligger et stort marked, tror vi, for en hel del kommuner
er jo begyndt at lave udstykninger, som er forbeholdt disse
huse,” siger Lars Bek.
Nilans anlæg i Skibet vil være omfattet af det treårige forskningsprojekt,
som Aalborg Universitet gennemfører i
Side 236
Installationen
- artikler
KOMFORT HUSENE. Der bliver både tale om tekniske målinger
og undersøgelser af beboernes opfattelse af livskvalitet og
velbefindende i et passivhus.
Det nye anlæg fra Nilan kan også styrke virksomhedens
eksport. HTA prøvningsinstituttet i Schweiz har testet det
med særdeles gode resultater, og da Nilan i forvejen er inde
på markedet her, vil testresultatet kunne føre til endnu flere
ordrer.
”Vi har brugt mange penge på udvikling. Men de har været
godt givet ud, for vi står med fremtidens anlæg,” siger Lars
Bek.
Han tilføjer, at en producent af ventilationsanlæg også må
være opmærksom på kulturelle forskelle i det internationale
marked.
”Når schweizerne synes, der ikke er varmt nok i huset, tager
de et par sivsko på. Når danskerne fryser, skruer de op for
anlægget, så herhjemme kan vi ikke nøjes med en rumtemperatur
på 20 grader…”
Ventilationsanlægget, som Nilan har udviklet i forbindelse
med KOMFORT HUSENE, er kompakt og kan dermed nemt
passes ind overalt. Betjeningspanelet til ventilationsanlægget
er trådløst.

Side 237

Økonomi
Få økonomisk tryghed med passivhuset
De fleste bygherrer, der står over for realiseringen af et byggeprojekt,
gør sig mange overvejelser ­ både ”synlige overvejelser”
om arkitektur, indretning og materialevalg og ”ikke synlige
overvejelser” om forventede varmeudgifter, indeklima og allergivenlighed.
Ofte nedprioriteres de ”ikke synlige overvejelser” ved et byggeri
på grund af økonomien i projektet ­ og det er helt fejlagtigt.
Både på kort og lang sigt er der sund fornuft i at arbejde med et
totaløkonomisk perspektiv for byggeriet.
Merprisen for passivhuset er normalt 6 til 12
procent
Erfaringerne fra allerede opførte passivhuse i Danmark viser, at
merudgiften til opførelse er 6 til 12 procent i forhold til byggeri
efter Bygningsreglementet (BR06). Det svarer til fra 1.000 til
2.000 kr. ekstra pr. kvadratmeter ­ afhængigt af blandt andet
bygningens størrelse og materialevalg.
Ved opførelsen sparer man eksempelvis på
­ varmesystemet,
­ radiatorer og
­ tilslutningsomkostninger
Mens man må anvende flere penge på eksempelvis
­ ventilationssystem med varmegenvinding,
­ velisolerede konstruktioner og
­ vinduer med 3­lags glas
En række dele af byggeriet er der ingen forskel på. Det gælder
­ malerarbejde,
­ el­arbejde,
­ køkken og skabe,
­ belægninger og
­ grunden
­ bærende konstruktion
Varmeudgiften reduceres med cirka 85 procent
Merudgiften ved at bygge et passivhus kan i mange tilfælde
spares hjem allerede fra dag ét. I Danmark har vi kutyme for at
finansiere vores boliger med op til 80 procent af entreprisesummen
over en 30­årig periode. Hvis man sammenholder udgiften
på et kreditforeningslån med energibesparelsen på et passivhus,
kan man ud fra et totaløkonomisk perspektiv få et passivhus
for samme pris som et hus bygget efter Bygningsreglementet
(BR06).
Side 238
Det er billigere at bo i et passivhus!
Selv om det erfaringsmæssigt koster 6 til 12 procent mere at
bygge råhuset til et passivhus, så påvirkes omkostningerne for
grunden ikke ved at bygge energieffektivt. Derimod reduceres
både tilslutningsomkostninger og de årlige driftsomkostninger til
opvarmning af boligen.
Som det ses i nedenstående skema, vil man med en merpris på
9 procent for råhuset alligevel få lavere omkostninger ved at bo
i et passivhus frem for et hus bygget efter Bygningsreglementet
(BR06). I dette eksempel er det 4 procent billigere at bo i passivhuset.
Økonomiske konsekvenser ved et passivhus
- incl. moms BR 2006 Passivhus %
Pris for 169 m2 bolig uden inventar og
gulve
2.177.125 2.375.000 9%
Grund 700.000 700.000 0%
Tilslutningsomkostninger
(estimat)
40.000 10.000
­75%
Samlet investering 2.917.125 3.085.000 6%
Årlige driftsomkostninger (varme) 12.000 2.000
Årlig renter + afdrag til kredit forening
(80%)
Eksempel på passivhus på 169 m 2 på grund til 700.000 kr.
95.328 100.824
Samlede årlige omkostninger 107.328 102.284 ­4%
­ Beregning baseret på 30­årigt F1 lån (efter skat) 10­2009
Det bør bemærkes, at de anvendte huspriser er baseret på
materialepriser i 2007­2008. På det tidspunkt var merprisen for
et lavenergivindue med 3­lags glas cirka 60 procent højere end
normale lavenergivinduer. Allerede to år senere var priserne
på tilsvarende 3­lags vinduer reduceret, så merprisen i forhold
til normale lavenergivinduer var blot 20 til 22 procent højere.
Udvikling i materialer og øget efterspørgsel vil på sigt reducere
merprisen for et passivhus betragteligt.

Energipriserne stiger i fremtiden
Prisen for energi har de seneste årtier været støt stigende. Det
skyldes produktionsprisen, den globale efterspørgsel, udviklingen
i energireserverne og politisk fastlagte energiafgifter.
Den gennemsnitlige elpris for en husholdningskunde med et
årsforbrug på 4.000 kWh er i perioden 1999­2009 steget fra 137
øre/kWh til 209 øre/kWh ­ det er en stigning på mere end 4 procent
om året. Tilbage i 1970 udgjorde moms og afgifter 12 øre/
kWh, mens de i 2009 udgjorde 110 øre/kWh.
Elprisen for en husholdning 2002-2009 (pr. 1. januar)
øre/kWh
225
El (energi)
200
Faste betalinger forsyningspligtselskab
175
150
Offentlige forpligtelser (PSO)
125
Energinet.dk transmission
100
Regional transmission
75
Faste betalinger netselskab
50
Lokal nettarif
25
Moms
0
Afgifter
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
NOTE: Før 2005 var el (energi) opdelt i hhv. kommerciel og prioriteret el (støttet energi)
Kilde: Dansk Elforsyning Statistik 2008
Siden begyndelsen af 2004 er olieprisen mere end femdoblet fra
godt 30 dollar pr. tønde til over 150 dollar pr. tønde i 2008. Olien
har dermed nået det højeste nominelle niveau nogensinde. Efterfølgende
er olieprisen dog faldet markant, så den i 2009 ”kun”
var cirka det dobbelte af, hvad den var i 2004.
Hovedårsagen til prisstigningen er væksten i den globale olieefterspørgsel,
drevet primært af Kina og USA. Udviklingen i USA
har overordnet været som ventet, mens efterspørgslen i Kina har
været overraskende høj.
Der er ikke meget der tyder på, at energi­ og miljødebatten bliver
mindre i de kommende år, og det forventes ikke, at hverken
energipriserne eller moms og afgifter reduceres. Sandsynligheden
er nok større for politiske reguleringer, der forøger afgifterne
på energi.
Side 239

Ejendomsværdien for et passivhus er højest
Som boligejer kan man fastlåse prisen på penge (renten), mens
det er noget vanskeligere at fastlåse prisstigningen på energi
over en 30­årig periode.
Man kan dog være sikker på, at jo mindre energiforbrug man har,
desto bedre er ens ejendom værdisikret ved fremtidige stigninger
i energipriserne. I Danmark er der kun begrænset tradition for, at
en bygnings energiudgifter indgår i prisberegningen af bygningen
­ men det vil de i stigende grad gøre i fremtiden.
Hvis man i 2029 skal prissætte to huse bygget i 2009 ­ det ene
hus et passivhus, det andet bygget efter Bygningsreglementet
(BR06), så fremkommer der store forskelle i såvel energiforbrug
som priserne på husene.
Som det fremgår af nedenstående, vil en gennemsnitligt stigning
i energipriserne frem mod 2029 på 4 procent om året resultere
i, at forskellen i de årlige energiomkostninger til et passivhus vil
være knap 22.000 kr. lavere end et hus bygget efter Bygningsreglementet
(BR06). En prisforskel i energiomkostninger på 21.900
kr. modsvarer i 2009­priser en belåningsværdi på mere end
325.000 kr.
En energibesparelse på eksempelvis 10.000 kr. om året modsvarer
et kreditforeningslån uden afdragsfrihed (afhængig af
låntype) på 188.000 til 240.000 kr. Hvis man vælger et lån med
Passivhus kontra BR06-hus i dag
Side 240
Varmepris Gns. årlig stigning på energi
Økonomi
afdragsfrihed, modsvarer en energibesparelse et kreditforeningslån
på 262.000 til 698.000 kr. En besparelse på de årlige varmeudgifter
kan således i de fleste tilfælde finansiere merudgiften til
at bygge fremtidssikret.
Ud fra en betragtning om, at energipriserne forventes at stige
med eksempelvis 4 procent om året de kommende 20 år, er
det en nem beslutning at bygge et passivhus frem for dagens
standard.
Hvis man vælger at bygge et passivhus, må det forventes, at de
markante forskelle i driftsomkostningerne vil afspejle sig i højere
salgspriser i fremtiden. Alt afhængig af udviklingen i energipriserne
kan boligens værdi om 20 år være fra 220.000 til 700.000
kr. højere (i 2009­priser), end det er tilfældet for en bolig bygget
efter Bygningsreglementet (BR06).
i dag 2% 4% 6% 8%
Indeks (for 2030)
Forbrug i passivhuset:
1 1,49 2,19 3,21 4,67
­ estimeret varmeforbrug
i DKK
2.000 2.980 4.380 6.420 9.340
Forbrug i BR06­huset:
­ estimeret varmeforbrug
i DKK
Forskel i varmeomkostninger
Prisforskel (500 kr./md. =
lånemulighed på kr.
120.000)
Prisforskel på husene i
2009-priser (prisindeks
på 1,5% p.a.)
12.000 17.880 26.280 38.520 56.040
10.000 14.900 21.900 32.100 46.700
200.000 298.000 438.000 642.000 934.000
221.250 325.200 476.600 693.500

Konklusionen er klar …
Vi kan ­ heldigvis ­ konkludere, at hensyn til økonomien og
miljøet i langt de fleste tilfælde går hånd i hånd, når det gælder
boliger. Der vil naturligvis være undtagelser, hvor gevinsten ved
at investere i energivenlige løsninger i boligen er minimal, eller at
man skal betale nogle få hundrede kroner mere for at bo energi­
og miljøvenligt. Med der kan generelt være meget at spare ­
samtidig med at komforten i boligen øges.
Overordnet set er konklusionen helt klar: Investering i nye og
mere energivenlige boliger kan betale sig som en langsigtet
investering. Den største økonomiske gevinst får man, hvis man
vælger at gennemtænke energibesparelser i hele boligen og bygger
et passivhus.
Side 241

Service
Side 242

Side 243

KOMFORT HUS
Deltagere
Hus nr. 12
Thyholm Murer A/S
Floulevej 6
7790 Thyholm
Telefon 97 87 15 55
www.thyholm-murer.dk
Møller Nielsens Tegnestue
Hjermvej 29
7600 Struer
Telefon 97 85 08 33
www.mntarkitekter.dk
Ellehauge & Kildemoes
Vestergade 48H, 2.tv
8000 Århus C
Telefon 86 13 20 16
www.elle-kilde.dk
Sand Energi
Møllevej 52
5250 Odense S
Telefon 66 15 10 56
www.sandenergi.dk
Hus nr. 28
Jordan + Steenberg
Vibevej 7B
2400 København NV
Telefon 35 11 11 39
www.jordansteenberg.dk
Cenergia Energy Consultants A/S
Herlev Hovedgade 195
2730 Herlev
Telefon 44 66 00 99
www.cenergia.dk
Lunderskov Nybyg A/S
Drosselvej 2
6640 Lunderskov
Telefon 75 58 60 22
www.lnderskov-nybyg.dk
Side 244
.
CVR-nr. 78 86 86 19
Floulevvej 6, Hvidbjerg, 7790 Thyholm, Tlf. 97 87 15 55, Bil-tlf. 40 80 15 55, Fax 97 87 15 53
Nybygning
Reparation
Entreprenør- &
Kloakarbejde
&
ellehauge
kildemoes
Hus nr. 37
Kuben Byg A/S
Herlufsholmsvej 37, 2.sal
2720 Vanløse
Telefon 88 33 26 00
www.kuben.dk
Aarhus Arkitekterne A/S
Europaplads 16
Postboks 5138
8100 Århus C
Telefon 70 24 40 00
www.aa-a.dk
TRI-CONSULT A/S
Skanderborgvej 213, 2.sal
8260 Viby J
Telefon 86 14 54 22
www.tri-consult.dk
Roust Spær A/S
Tinggården, Roust
6818 Årre
Telefon 75 19 22 44
www.roust.dk
Snedkermester
Michael Vogt
Sejstrupvej 14
6740 Bramming
Telefon 75 17 23 73
Hus nr. 39
Bjerg Arkitektur A/S
Algade 44
9000 Aalborg
Telefon 98 11 15 55
www.bjerg.nu
Erasmus & Partnere A/S
Østergade 1, 1.sal
Postboks 32
9850 Hirtshals
Telefon 98 94 38 11
www.erasmus.dk

Hus nr. 39
Hassing-Huset
Fabriksvej 2
7760 Hurup
Telefon 97 95 20 45
www.hassinghuset.dk
Hus nr. 41
Arkitektfirmaet
C.F. Møller A/S
Nørrebrogade 24 A
7100 Vejle
Telefon 76 42 86 60
www.
Tækker Rådgivende Ingeniører
Mejlgade 47
8000 Århus C
Telefon 86 19 18 44
www.taekker.dk
Hus nr. 43
Rambøll Denmark A/S
Olof Palmes Allé 22
8200 Århus N
Telefon 89 44 77 00
www.ramboll.dk
Aart A/S
Åboulevarden 22, 5.sal
8000 Århus C
Telefon 87 30 32 86
www.aart.dk
DTE-BYG A/S
Banevej 3
Haastrup
5600 Faaborg
Telefon 62 68 13 23
www.dte.dk
Hus nr. 45
Hundsbæk & Henriksen A/S
Rådhuscenteret 20
7190 Billund
Telefon 79 43 53 00
www.hundsbaek.dk
Ravn Arkitektur
Havnegade 32
7100 Vejle
Telefon 75 83 40 77
www.ravnarkitektur.dk
ERHVERVS- OG BOLIGBYGGERI
TØMRER- OG SNEDKERARBEJDE
Fabriksvej 2 • 7760 Hurup
Tlf. 97 95 20 46
Fax 97 95 17 70 • Mobil 40 75 35 50
www.hassinghuset.dk
Hus nr. 45
Kurt Kirkegaard A/S
Egebjerg Landevej 14
Krogager
7200 Grindsted
Telefon 75 33 94 33
www.kurt-kirkegaard.dk
Expan
Skomagervej 11C
7100 Vejle
Telefon 76 37 70 00
www.expan.dk
Nilan A/S
Nilanvej 2
8722 Hedensted
Telefon 76 75 25 00
www.nilan.dk
Hus nr. 47-49
+M Arkitekter A/S
Bispegade 2A, 1. th.
6100 Haderslev
Telefon 74 52 03 33
www.plusm.dk
Villa Vision
Aarøsundvej 27
6100 Haderslev
Telefon 70 27 33 88
www.villavision.dk
Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S
Silkeborgvej 47
8000 Århus
Telefon 86 19 24 00
www.esbensen.dk
Hus nr. 51
Arkitektfirmaet Finn Prip
Vibevænget 3
4800 Nykøbing F
Telefon 54 82 98 74
www.finnprip.dk
Villa Vision
Telefon 70 27 33 88
www.villavision.dk
Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S
Telefon 86 19 24 00
www.esbensen.dk
+
MArkitekter
a/s
w w w . p l u s m . d k
Side 245

Side 246
Indvielsen

Side 247

Publikationer
Se KOMFORT HUSENE på film…
Opbygningen af KOMFORT HUSENE har ikke kun resulteret i
store mængder skriftlig viden og praktiske erfaringer. Store
dele af projektet er løbende blevet filmet, og resultatet er indtil
videre lidt mere end 30 minutters DVD-film.
Filmen ”Energirigtigt dansk byggeri” er som udgangspunkt
produceret som et erfaringsbaseret indlæg til debatten om,
hvordan dansk byggeri skal se ud i fremtiden. I filmen er
passivhus-begrebet fra KOMFORT HUSENE overført til den
danske pendant: ”lavenergiklasse 1”.
Med filmen ”Energirigtigt dansk byggeri” har Komfort Husene
fuldendt formålet med projektet – nemlig at vise og inspirere
alle med interesse for godt byggeri, at man med fordel kan lade
sig inspirere af de byggetekniske metoder i passivhuset.
DVD-filmen ”Energirigtigt dansk byggeri” består af 2 dele:
1. Introduktion : Dansk byggeri er klar til lavenergiklasse 1
På ca. 2 minutter får man præsenteret de
grundlæggende principper, som man bør følge når man
ønsker at bygge energieffektivt.
2. Dokumentation: Den sikre vej til lavenergiklasse 1
De efterfølgende ca. 30 minutter får man et
dybdegående indblik i, de vigtigste principper i et
energieffektivt byggeri. Der fokuseres i filmen på de
enkelte konstruktioner lige fra fundamenter, væg og tag
– til principperne i opvarmning, luftskifte og jordvarme.
Efter cirka 30 minutters film har man fået en grundlæggende
viden om lavenergibyggeri, der i kombination med vedlagte
dokumentation bør være et godt udgangspunkt for at arbejde
videre med fremtidens byggeri i Danmark.
Med DVD-filmen ”Energirigtigt dansk byggeri” kan man i
levende billeder se baggrunden for, at:
Side 248
• der allerede er bygget flere hundrede Lavenergiklasse
1 boliger i Danmark.
I de senere år er erfaringen med byggeri i
Lavenergiklasse 1 øget betydeligt. Mange
typehusfirmaer har indført eller vil indføre
Lavenergiklasse 1 modeller som en fast del af deres
sortiment.
• kommunerne er mere ambitiøse end
Bygningsreglementet.
I flere kommuner har man allerede taget beslutning
om, at alt nybyggeri i fremtiden skal opføres som
Lavenergiklasse 1.
• det er billigere at bo i et Lavenergiklasse 1 hus.
Danske erfaringer viser, at det koster 700 til 1.000 kr. -
eller 6 til 8 procent - mere pr. kvadratmeter at bygge et
Lavenergiklasse 1 hus sammenlignet med huse bygget
efter den gældende standard.
Når man fratrækker de reducerede
energiomkostninger medfører det, at husejeren sparer
2 til 4 procent på sine årlige udgifter til prioriteter og
energi allerede fra år 1 (med et 30-årigt lån)!
• lavenergiklasse 1 øger komforten i boligen mærkbart.
I et Lavenergiklasse 1 hus er komfort og
allergivenlighed i højeste klasse på basis af høje
overfladetemperaturer, godt og afpasset luftskifte,
intet kuldenedfald og gode lyd- og lysforhold.
• arkitekterne har frie hænder.
At bygge energirigtigt medfører kun meget
få begrænsninger i de arkitektoniske
udfoldelsesmuligheder. Danske erfaringer med
lavenergibyggeri strækker sig fra bindingsværkshuse
over murermestervillaer til præfabrikerede
elementbyggerier.
• med lavenergiklasse 1 er vi klar til 2020-kravet.
Ved at indføre Lavenergiklasse 1 som standard for alt
nybyggeri allerede i 2010 sikrer vi, at husene senere
kan opgraderes, og at de energimæssigt også kan
overholde de planlagte 2020-krav.
Hvis vi ikke allerede nu sikrer, at nye danske bygninger
opføres optimalt, har vi forspildt et godt energipolitisk
initiativ.
DVD- filmen ”Energirigtigt dansk byggeri” kan ses direkte på
www.isover.dk på såvel dansk som engelsk. Filmen kan også
bestilles på info@isover.dk

Side 249

Publikationer
Lær at bo i et passivhus
Som udgangspunkt skal man ikke have speciel lærdom eller en
større maskinmester-eksamen for at bo i et passivhus. Passivhuset
fungerer som alle andre bygninger, hvor der dog er nogle
enkelte grundregler, som man bør kende til for at få den optimale
komfort i boligen.
Alle kender behovet for regelmæssig udluftning af boligen
for at bevare et godt indeklima – med et passivhus er det ikke
længere nødvendigt med udluftning, idet ventilationssystemet
løbende sørger for frisk luft. Sådan vender passivhuset lidt op
og ned på vores normale måde at leve og bo på.
I forbindelse med Komfort Husene har vi udarbejdet en kortfattet
folder, der enkelt og præcist forklarer, hvad et passivhus er,
hvordan det fungerer og nogle gode leveregler for at få det godt
i sit hus.
De 7 leveregler i passivhuset
I vejledningen er der syv anbefalinger til, hvordan man får det
optimale ud af sit passivhus og samtidig ikke forringer husets
effektivitet og komfort:
1. Skyg ikke for solen med træer og bygninger
Da huset opvarmes af solen om vinteren skal man
sikre at solens stråler har uhindret indfald i huset.
Om sommeren kan man afskærme for solen for at
reducere indetemperaturen.
2. Kondens uden på vinduet betyder at de virker
Vinduerne i et passivhus er lavet med 3-lags glas. Det
betyder at de er meget energieffektive, og de vil altid
have en så høj overfladetemperatur på indersiden, at
man uden problem kan sidde op ad vinduet. Idet varmen
inde fra boligen ikke kommer ud til det yderste lag glas vil
der nogle gange forekomme kondens på det yderste lag glas
– det er helt normalt.
3. Vægge, lofter og gulve på ikke perforeres
Passivhuset er bygget næsten 100% tæt. Det gør at huset
kan holde på varmen og at det kun er ventilationsanlægget
der bestemmer, hvornår og hvor der ventileres – og ikke
vinden. Hvis man er nødt til at gennembryde passivhusets
lufttætte lag skal man sikre sig, at den tætnes igen.
4. Du må gerne åbne vinduerne – men du behøver ikke
Det er ikke nødvendigt at lufte ud, da ventilationsanlægget
sørger for det nødvendige luftskifte. Udluftningen vil
sædvanligvis være styret at temperaturen, luftfugtigheden
og udledningen af CO2. Du kan dog til enhver til åbne
vinduer og døre, hvis du vil.
Side 250
5. Ventilationsanlægget kører af sig selv
Du skal som udgangspunkt ikke stille på ventilations
anlægget, når det først er indreguleret. På nogle anlæg vil
der typisk være 3 niveauer for ventilation, som man kan
vælge – eksempelvis ”fest”, ”normal” og ”ingen hjemme”.
Filtret i anlægget skal typisk skiftes 1 gang om året.
6. Tænd et stearinlys på kolde dage
En kold og overskyet dag kan man hurtigt øge temperaturen
i boligen ved at tænde et par stearinlys eller ved at invitere
gæster. Ventilationsanlægget eller andre supplerende
anlæg kan også tilføre ekstra varme, hvis det er nødvendigt.
7. Minimer alt andet energiforbrug
Med et passivhus har man minimeret energiforbruget til
opvarmning og varmt vand til et absolut minimum.
Hvis man sørger for, at alle andre husholdningsapparater
og elektronisk udstyr også er energieffektive har man fået
en fremtidssikret bolig – med meget lave energi
omkostninger.
Du kan læse mere om, hvordan man bor i et passivhus og downloade
KOMFORT HUS vejledningen på www.isover.dk.

Side 251

Nyttige links
Hvert år gør tusinder deres egne
positive erfaringer
Over 20.000 passivhuse er bygget, primært i Tyskland
og Østrig, og antallet af nye projekter stiger,
også indenfor renoveringer. Det energieffektive
byggeri er vejen frem. På enhver beliggenhed, til alle
formål, og med den bedste udsigt – også for dig!
De bedste adresser for den bedste information
Der findes allerede i dag et bredt
udvalg af information og anvisninger i,
hvordan man bygger et passivhus.
Mange initiativer i Europa understøtter
energieffektivt byggeri og dets
fremme. Erfarne ingeniører, arkitekter,
entreprenører, materialeproducenter
og uddannelsesinstitutioner såvel
som tilfredse ejere af passivhuse er
velvillige til at stille deres erfaringer og
knowhow til rådighed.
Der findes en række interessante hjemmesider,
der informerer om fordelene
ved at bo i passivhuse. Det er bl.a.:
Side 252
www.ig-passivhaus.de
www.igpassivhaus.at
www.minergie.ch
På disse hjemmesider findes også
information om forskellige kvalitets
kriterier ved passivhuse, tilskudsordninger
og erfaringer fra realiserede
byggeprojekter.
Man kan på disse sider finde samarbejdspartnere
og udveksle erfaringer
med andre og man kan tilmelde sig
løbende nyheder, e-mail lister samt
deltage i passivhus forum.

Jo større efterspørgsel, jo
bedre løsninger
Mange passivhus-komponenter hører
allerede i dag til standardprogrammet
hos byggeindustrien og –erhvervet.
Passivhuset vil i nær fremtid være en
prisbillig standardløsning.
På www.isover.dk findes forskelige
løsninger på både termisk og akustikse
løsninger. Her er KOMFORT
HUS projektet også samlet, ligesom
der løbende vil komme opdagteringer
på måleprojektet og energieffektive
løsninger.
www.passiv.dk
Rådgivning, information og certificering
af passivhusprojekter i Norden.
www.elle-kilde.dk
Rådgivning og information om danske
passivhusprojekter.
www.passiv.de
Den vigtigste hjemmeside til alle, der
vil være sikre på, at deres planlagte
projekt lever op til passivhus-standarden
ifølge Passiv House Planning
Package (PHPP), og at det kan certificeres
herefter.
www.ig-passivhaus.de
Sammenslutning til fremme af passivhuse
i Tyskland.
Man arbejder primært med information,
kvalitet og uddannelse.
www.passivhaus-info.de
Leverandør af services til passivhuse.
www.passivhaustagung.de
International passivhus konference, der
arbejder mod at etablere en vedvarende
byggeeskik baseret på passivhus
konceptet.
www.passivhaus-institut.de
Passivhus Instituttet i Tyskland forsker
og udvikler inden for lavenergi systemer.
www.passivhausprojekte.de
Oversigt over gennemførte passivhus
projekter.
www.cepheus.de
Omkostnings effektive passivhuse som
en europæisk standard.
www.passivhaus.de
Basale såvel som dybdegående informationer
om passivhuse.
www.igpassivhaus.ch
Informationsside for passivhuse i
Schweiz.
Side 253

Nyttige links
Side 254
www.nilan.dk
Producent af ventilationsløsninger
til lavenergi- og passivhuse.
www.drexel-weiss.at
Producent af ventilationsløsninger
til passivhuse.
www.genvex.dk
Producent af ventilationsløsninger
til lavenergi- og passivhuse.
www.paul-ventilation.com
Producent af ventilationsløsninger
til lavenergi- og passivhuse.
www.protecwindows.dk
Producent af vinduer til lavenergi-
og passivhuse.
www.pasivna-hisa.com
Det første passivhus i Slovenien.
www.minergie.ch
Passivhuse i Schweiz med fokus
på livskvalitet og lavt energiforbrug.
www.passiefhuis.nl
Passivhus projekter i Holland.
www.passiefhuisplatform.be
Passivhus projekter i Belgien.
www.pasivnidomy.cz
Passivhus center i Tjekkiet.
www.e-colab.org
Laboratoriet for økologiske konstruktioner.
www.vrogum.dk
Importør og producent af vinduer
til lavenergi- og passivhuse.
www.energate.com
Producent af vinduer og døre til
lavenergi- og passivhuse.
www.pazen-technik.de
Producent af vinduer og døre til
lavenergi- og passivhuse.
www.optiwin.net
Producent af vinduer og døre til
lavenergi- og passivhuse.
www.passivhaus.org.uk
Passivhus projekter i UK.
www.lamaisonpassive.fr
Passivhus projekter i Frankrig.
www.energyagency.at
Energi agentur i Østrig.
www.nachhaltigkeit.at
Den østrigske strategi til ”Sustainable
Development”.
www.dataholz.com
Samling af information om byggematerialer,
trækonstruktioner
og konstruktionssamlinger.
www.klimaskaerm.dk
Foreningen KLIMASKÆRM er en
brancheforening for fagfolk, der
arbejder med tæthedsmåling,
bygningstermografi og tætning
af bygninger.
Foreningen formidler information
om tæthedsmåling, termografi
og bygningers tæthed til
alle der måtte ønske det.
www.blowcerdoor.de
Systemer til måling af lufttæthed.
www.energieinstitut.at
”Energy Institute of Vorarlberg”
i Østrig, hvor man underviser og
forsker i rationelt brug af energi
og vedvarende energi.
www.energytech.at
Platformen for innovative teknologier
indenfor vedvarende energikilder
og energieffektivitet.
www.klimabuendnis.at
Klima alliance i Østrig

Side 255

Side 256

Side 257

Side 258

The logotype Le logotype
Side 259

Få svar på dine spørgsmål
Har du brug for mere information om KOMFORT HUSENE og passivhuse
kan du finde det på www.isover. dk eller du er velkommen til at
kontakte vores tekniske konsulenter på telefon 72 17 17 27
Saint-Gobain Isover a/s
Østermarksvej 4
6580 Vamdrup
Telefon 72 17 17 27
Telefax 72 17 19 19
E-mail: isover@isover.dk
www.isover.dk
KOMFORT
HUSENE
Hvordan bygges et passivhus?
isover-inhouse 2010-03-01. 1. udg.