Download bogen som almindelig pdf - Komforthusene

More documents

Recommendations

Info

Passivhuset vinder Uanset hvordan regnestykket skrues sammen, så er passivhuset den mest rentable form for byggeri, der findes. Efter cirka 15 år er de ekstra byggeomkostninger på 6 til 12 procent tjent hjem i form af energibesparelser. Herefter kan bygningsejeren år for år putte besparelsen i lommen og bruge pengene til noget andet og sjovere end olie og fjernvarme. Men hvorfor bygger vi så ikke bare en masse passivhuse? Hvorfor er der til og med sommeren 2009 kun opført cirka 20 passivhuse i Danmark, som er certificerede? Forklaringen ligger formentlig i, at vi traditionelt har bygget på én måde, og at nye former tager lang tid om at slå igennem. Hertil kommer, at vi fokuserer mere på alt andet end energiforbrug, når vi vælger løsninger til vores kommende bolig. Mange har nok også en forestilling om, at lavenergi- og passivhusbyggeri er meget dyrt. Men sådan forholder det sig ikke: De ekstra byggeomkostninger pr. kvadratmeter ligger i størrelsesordenen 1.000 til 2.000 kr. pr. kvadratmeter. Det er et beløb, som svarer til at vælge lidt bedre gulve, en anderledes facadeløsning eller et køkken lidt ud over det sædvanlige. Erfaringen viser, at bygherrer gerne giver mere for noget, som er synligt. Mens lavenergi ikke rigtig prioriteres. Men tiderne skifter. Fokus på klima og miljø vil øges ganske meget, og bygninger, som opføres efter Bygningsreglementets standardkrav, risikerer at være ganske utidssvarende om blot 5 til 10 år, når lavenergi på en helt anden måde end i dag bliver en salgsparameter. Flere kommuners indførelse af lavenergiklasse 1 som krav til nybyggeri giver allerede nu et fingerpeg om udviklingen. Vi er også begyndt at se institutionsbyggeri efter passivhus standarden. Hvis du vil være med til at sikre, at de bygninger, vi opfører i dag, ikke er energimæssigt forældede i morgen, så tænk passivhus næste gang, du står over for et projekt. Første passivhus bygget i 80’erne Herhjemme er vi først lige begyndt at bygge passivhuse, men i Tyskland og Østrig har de bygget dem i årevis. Faktisk blev det første passivhus opført for 20 år siden. Konceptet er gennemafprøvet, og den tyske passivhusstandard definerer nøje kravene, som skal opfyldes, for at et passivhus kan blive certificeret. Side 16
10 fyrfadslys kan varme et værelse op Det lyder skørt - men er et faktum: I et passivhus kan 10 fyrfadslys varme et 30 kvadratmeter værelse op på en kold dag. Så velisoleret er det. Derfor er passivhuset fremtidens bæredygtige bolig og byggeform i det hele taget, som tager videst muligt hensyn til klima og miljø. Du har allerede et ”passivhus” Passiv opvarmning er ikke noget nyt fænomen, og de fleste kender det fra hverdagen. Termokanden bygger nemlig også på passiv opvarmning, og på det termografiske billede kan du se forskellen mellem en velisoleret termokandes og en kaffemaskinekolbes evner til at holde på varmen. Hvilken varmeregning ville du helst betale? Ca. 90% af energien bruges til at holde en tilstand stabil, eks. kaffen på kaffemaskinen Fra aktiv til passiv! Side 17
Page 1 and 2: KOMFORT HUSENE - erfaringer, viden
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indledning En v
Page 5 and 6: HUSENE opvarmning Side 5
Page 7 and 8: Hvis du og jeg ikke foretager os no
Page 9 and 10: Glade mennesker, liv på fortovscaf
Page 11 and 12: Energien opbruges I årtier har vi
Page 13 and 14: ugt Side 13
Page 15: Perspektivrigt projekt Klima- og en
Page 19 and 20: Overlæggeren blev sat højt, aller
Page 21 and 22: Dialog, tillid og åbenhed har bund
Page 23 and 24: konceptet er kendte principper Side
Page 25 and 26: Rumvarmebehovet Rumvarmebehovet er
Page 27 and 28: Hvorfor netop 10 W/m 2 På vinterda
Page 29 and 30: PHPP og BE06 Passivhuskriterierne o
Page 31 and 32: Bygningens udformning Solindfaldet
Page 33 and 34: Lufttæthed En god lufttæthed kan
Page 35 and 36: Vinduernes indbygning i ydervæggen
Page 37 and 38: Husholdningsel Elforbruget til hush
Page 39 and 40: Side 39
Page 41 and 42: HUSENE af passivhuse Side 41
Page 43 and 44: Projektudvikler Thyholm Murer A/S F
Page 45 and 46: Arkitektens ord Husets arkitektonis
Page 47 and 48: Tagkonstruktionen er opbygget tradi
Page 49 and 50: Efterklangstid 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,
Page 51 and 52: For at minimere el-forbruget i hush
Page 53 and 54: Projektudvikler Jordan + Steenberg
Page 55 and 56: Arkitektens ord Vi blev opfordret t
Page 57 and 58: Loftet er isoleret med 500 mm ISOVE
Page 59 and 60: Højtsiddende vinduer leder dagslys
Page 61 and 62: Der er valgt hårde hvidevarer i de
Page 63 and 64: Projektudvikler Kuben Byg A/S Koldi
Page 65 and 66: Arkitektens ord Vi ønskede fra sta
Page 67 and 68:
Vægelementerne er en trærammekons
Page 69 and 70:
Trægulvet er klæbet til betonen f
Page 71 and 72:
For at brugerne skal kunne følge m
Page 73 and 74:
Projektudvikler Bjerg Arkitektur A/
Page 75 and 76:
Arkitektens ord Den sortmalede træ
Page 77 and 78:
Dampspærren og det støbte dæk ud
Page 79 and 80:
Efterklangstid 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,
Page 81 and 82:
Ingeniørens ord Huset er karakteri
Page 83 and 84:
Projektudvikler Arkitektfirmaet C.F
Page 85 and 86:
Arkitektens ord Projektet har kørt
Page 87 and 88:
Byggekoncept Huset er opført med s
Page 89 and 90:
Projektudvikler Rambøll Denmark A/
Page 91 and 92:
Arkitektens ord Designmæssigt star
Page 93 and 94:
På pladsen er derefter monteret 40
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Ingeniørens ord Indledningsvis ble
Page 99 and 100:
Projektudvikler Hundsbæk & Henriks
Page 101 and 102:
Arkitektens ord Visionen har afsæt
Page 103 and 104:
Det lufttætte lag udgøres af de i
Page 105 and 106:
Efterklangstid 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,
Page 107 and 108:
Ingeniørens ord Byggeriet er et tu
Page 109 and 110:
Projektudvikler Villa Vision Aarøs
Page 111 and 112:
Arkitektens ord Dette hus er bygget
Page 113 and 114:
Under bjælkelaget er monteret en f
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Ingeniørens ord Rumindretningen er
Page 119 and 120:
Projektudvikler Villa Vision Aarøs
Page 121 and 122:
Arkitektens ord Huset er en kompakt
Page 123 and 124:
På taget er afsluttet med tagkryds
Page 125 and 126:
Efterklangstid 2,5 2 1,5 1 0,5 0 12
Page 127 and 128:
Teknikrummet er placeret med indgan
Page 129 and 130:
Projektudvikler Arkitekt Finn Prip
Page 131 and 132:
Arkitektens ord Bygningen er kompak
Page 133 and 134:
Ovenpå taget er opbygget en stålk
Page 135 and 136:
Massivtræ - et bæredygtigt altern
Page 137 and 138:
TERING Side 137
Page 139 and 140:
Saml alle aktører og fastsæt ener
Page 141 and 142:
14. Tjek varmebehovet a. Foretag en
Page 143 and 144:
tiden, men hvor vi hele tiden fors
Page 145 and 146:
Vælg byggekoncept - det forpligter
Page 147 and 148:
Fritliggende enfamiliehuse er svær
Page 149 and 150:
Side 149
Page 151 and 152:
Kompakte huse er ikke lig med kedel
Page 153 and 154:
Højtsiddende vinduer, ovenlys og a
Page 155 and 156:
Trods disse associationer bliver ma
Page 157 and 158:
Side 157
Page 159 and 160:
Dobbelthøje rum eller højt til lo
Page 161 and 162:
Skal installationen stå i bryggers
Page 163 and 164:
Side 163
Page 165 and 166:
U-værdien x 10 = forbruget af lite
Page 167 and 168:
0,086 0,085 0,088 0,083 0,087 0,059
Page 169 and 170:
Fundamenter - lette ydervægge Fund
Page 171 and 172:
Skillevægge - ikke bærende Er ski
Page 173 and 174:
1 Murpap 2 Radonspærre 3 100 mm le
Page 175 and 176:
1 Præfabrikeret træelement 2 Fugt
Page 177 and 178:
1 Radon og fugtspærre 2 150 mm l
Page 179 and 180:
Betydende faktorer for U-værdien L
Page 181 and 182:
1 108 mm teglsten i for og bagmur
Page 183 and 184:
1 108 mm tegl 2 45 mm ventilationss
Page 185 and 186:
1 10 mm filtpuds 2 80 mm ISOVER Fac
Page 187 and 188:
1 2 lag tagpap 2 HVL tagbrædder p
Page 189 and 190:
1 Over og underpap 2 2 × 180 mm
Page 191 and 192:
1 21 mm tagkrydsfinér med 2 lag ta
Page 193 and 194:
Side 193
Page 195 and 196:
Spirorør fås i mange diametre, jo
Page 197 and 198:
Beregning af vinduets U-værdi i PH
Page 199 and 200:
”Det endte med at vinduerne blev
Page 201 and 202:
Linietabsværdiens indflydelse på
Page 203 and 204:
Potentielle materialekuldebroer som
Page 205 and 206:
Lufttæthedens indflydelse på rumv
Page 207 and 208:
Design detaljerne For at sikre en v
Page 209 and 210:
Montering af fugebånd ved afslutni
Page 211 and 212:
1 120 mm lufttæt letbeton bagvægs
Page 213 and 214:
1 180 mm lufttæt letbetondæk 2 12
Page 215 and 216:
1 Klimamembran fra vægge føres in
Page 217 and 218:
Side 217
Page 219 and 220:
Lydisolering En bygning skal lydiso
Page 221 and 222:
DAGSLYSET Dagslyset indendørs er e
Page 223 and 224:
Side 223
Page 225 and 226:
Rumtype I trapperum og gange med ad
Page 227 and 228:
ATMOSFÆRISK INDEKLIMA Som indikato
Page 229 and 230:
Den klassiske passivhusinstallation
Page 231 and 232:
Det varme brugsvand Det varme brugs
Page 233 and 234:
Husholdningsel Man kan ikke styre e
Page 235 and 236:
Køling i passivhuse Artikel af Tro
Page 237 and 238:
Side 237
Page 239 and 240:
Energipriserne stiger i fremtiden P
Page 241 and 242:
Konklusionen er klar … Vi kan
Page 243 and 244:
Side 243
Page 245 and 246:
Hus nr. 39 Hassing-Huset Fabriksvej
Page 247 and 248:
Side 247
Page 249 and 250:
Side 249
Page 251 and 252:
Side 251
Page 253 and 254:
Jo større efterspørgsel, jo bedre
Page 255 and 256:
Side 255
Page 257 and 258:
Side 257
Page 259 and 260:
The logotype Le logotype Side 259
show all

Download bogen som almindelig pdf - Komforthusene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?