Danske opfinDelser - Krydsfelt

De dtu-studerendes blad 46. udgave 29. april 2010 

tema 

krydsfelt.dk 

3-4 roadrunners ræser deruda’ 

5 Mangler rektor saMarbejDsvilje? 

8-9 På tur med dtu’s stolte skib dana 

Danske opfinDelser 

12-13 reportage fra Det kolDe borD 

1 // krydsfelt no. 46

indhold 

langt på literen 3 

frihed under autoritet 5 

pf-side 6 

14 studerende står til søs 8-9 

kickstart din idé! 10-11 

tema: danske opfindelser 12 

stopfyldt mave på gammeldags vis 12-13 

gode danske idéer 14 

patentkanonen 15 

Xfm anmelder 16 

lyngby og risø 

– to alen af (næsten) samme stykke 18 

voXpop 20 

sudoku 20 

kort nyt 21 

s-huset 22 

kalender 23 

picture of the month 24 

24 picture of the month 

24 // krydsfelt no. 46 

Picture of the month 

by Pf-foto – the Photo club at Dtu 

www.Pf-foto.Dk 

kolofon 

Krydsfelt 

Udgivet af Foreningen for udgivelse 

af studenterblad ved DTU 

Anker Engelundsvej 1 

DTU Bygn. 101E, 1., lokale 120c 

2800 Kgs. Lyngby 

redaktion@krydsfelt.dk 

www.krydsfelt.dk 

+45 77 42 44 17 

Krydsfelt er magasinet for de studerende 

på DTU med et oplag 

på 4.000 

Redaktørernes træffetid 

Hver fredag kl. 9-11 i bygning 

101, 1. sal, lokale 120c. 

aPril 

Dtu’s library - taken arounD the enD of June 2009 

PhotograPher: kolDo saez De bikuña salinas 

Photo was taken with a nikon f60 on b&w ilDforD 125 film with 

a 35-80mm f/4.0 lens 

Ansvarshavende chefredaktør 

Jonas Nørholm Larsen 

29 85 54 17 

Redaktionssekretær 

Laura Jennifer Munkø 

61 31 44 17 

Design og layout 

Trygve Aabye Dam 

28 68 83 79 

Foto 

Alle billeder tilhører Krydsfelt, 

hvis andet ikke er angivet. 

Forsidefoto 

Trygve Aabye Dam 

12 danske opfindelser 

Danske opfinDelser Danske opfinDelser Danske opfinDelser Danske opfinDelser Danske opfinDelser Danske opfinDelser 

danmarK fylder iKKe meget på 

verdenSKortet. men i en tid, Hvor danSKHed 

og de værdier, der Knytter Sig til den, Spiller en 

Større og Større rolle, er det på tide at Kigge nærmere 

på noget, der blev opfundet før politiKere tog patent 

på KoloniHaven og KampHunden. vi Kommer omKring både 

SeKSløberen og det Store Kolde bord. i 00’erne, Hvor danmarK 

var grebet af Kanon-feberen (og iKKe den SlagS Kanoner, man 

SKyder Spurve med, men i meningen ”retteSnor” eller ”forbillede”), 

blev der ogSå lavet en Kanon over de 12 vigtigSte opfindelSer. 

måSKe du en dag Kommer til få dit navn på Sådan én? 

indtil da SyneS vi, at du SKal forlySte dig med inSpirationen 

fra andre gode, danSKe opfindelSer, Hvoraf nogle af dem 

i dag er en Så faSt beStanddel af voreS liv, at end iKKe 

det meSt patriotiSKe Hjerte Springer et Slag over. 

og netop derfor er det måSKe værd at Hylde dem 

lidt. 

SamSø er KattegatS perle. men Cafe SamSø befinder Sig langt fra minder om forblæSte 

færgeoverfarter og Sommerlige CyKelture. Her er der Kultur – på den 

jævne måde. 

/af laura munKø, KrydSfelt/ 

Karrysild, lun leverpostej, sprøde fiskefileter 

og en stærk ost. Og så er der alt tilbehøret, der 

er en indlysende del af det hele: Agurkesalaten, 

rødkålen, pickles, peberodscreme med mere 

til. Det er det store kolde bord – med lunt – vi 

taler om her. Cafe Samsø ligger på Østerbro 

i København og har måske byens ældste 

tradition for det store kolde og lune bord. I 

weekenden kan man gå til fadene, indtil man 

skammer sig for den rørende pris af halvtreds 

kroner. I vinduet hænger en to år gammel 

artikel fra dagbladet Politiken, der under 

overskriften ”Tømmermændenes skadestue” 

rapporterer fra Cafe Samsø, hvor både maden 

og den gode betjening får rigtigt pæne ord 

med på vejen. Måske var det endda noget, 

der kunne overtale de unge mennesker, der 

normalt plejer den tømmermændsramte krop 

med en fedtet pizza, til at restituere med danskernes 

madmæssige arv: Gris i lange baner. 

Velkendt værtshusstemning 

Ingen i vores lille selskab har tømmermænd 

på denne søndag, hvor solen 

brager ind ad vinduerne og afslører et 

værtshus, der ligner de fleste værtshuse: 

Brunt og bekendt – en spillemaskine og 

en veludstyret bar. Cafe Samsø har eksisteret 

siden 1913 og her er nogle gæster, 

der færdes meget hjemmevant. 

Vi selv er novicer, men det betyder ikke, at vi 

ikke kan tage for os af retterne. Der køres et 

stort kvantum af rugbrød med pålæg ned – 

flæskestegens svær knases og hver mad pyntes 

sirligt. Hønsesalat, roastbeef, rullepølse, 

varme deller og medister. Et kig på tallerknerne 

og det kommer for lyset, at vi vist har 

fået smagt samtlige ting fra bordet, hvor alt 

er anrettet pænt og appetitligt. Damerne bag 

baren tjekker rutineret fadene, når de da ikke 

skænker øl til mændene ved bordet bag os, 

hvor blot et venligt blik og et nik er nok til, at 

de venlige damer ved, hvad der efterspørges. 

Store fadøl og små skarpe bliver bragt i en fart. 

Tilbage i 1946 

Tæt ved buffeten sidder to ældre damer og 

konverserer. Så vidt vi kan høre, eftersom vi 

adskillige gange er i nærheden, nu hvor de har 

placeret sig lige ved maden, kommer de vidt 

omkring. Fotografen spørger venligt, om han 

må tage et billede af dem. Det gør tilsyneladende 

indtryk. Nogen tid efter går snakken 

om deres optræden i diverse medier i hvert 

fald stadig. ”Ja, sidst jeg var i avisen, var i ’46”, 

lyder det fra den ene. 

Madtraditioner holdes i hævd 

Madmor tager en stor slurk cola bag baren og 

vi får en snak om Cafe Samsøs traditioner. 

Vi er ikke så mange samlet til frokostbuffet 

denne dag, men det er nu ikke normen. 

”Næ, i går var her helt fyldt,” siger hun med 

en lille hovedrysten. Lørdag og søndag er 

da heller ikke de eneste dage, hvor knurrende 

maver kan tilfredsstilles. Om torsdagen 

er der også traditionel dansk mad på 

menuen; skipperlabskovs, stegt flæsk og 

hamburgerryg med stuvet spinat er noget 

af det, der er på plakaten i april. Madmor 

fortæller, at maden anrettes på fade, der 

stilles på bordet – til deling blandt bordets 

gæster. Det er jo næsten ligesom at 

være derhjemme, tænker man. Og der 

12 // krydsfelt no. 46 13 // krydsfelt no. 46 

/laura munkø, redaktionssekretær/ 

i danmark er jeg født... 

Fra hvor jeg sidder, kan jeg næsten få øje på en himmel. 

Den er blå, nej, vent, den er grålig, måske mere 

hen i det udefinerbare blå-grå. Skyerne farer henover 

den og forhindrer mig i at få tid nok til at finde ud af, 

præcis hvilken nuance den danske himmel har i dag. 

Og på få linjer fik jeg så også opsummeret noget 

meget dansk: Vi taler meget om vejret og det er aldrig 

rigtigt til at regne med. 

Efter en lang, streng vinter føles foråret som en kærkommen lejlighed 

til at sætte pris på det land, mange af os er født i og som for langt de flestes 

vedkommende vil være hjem for altid. Det bliver i hvert fald lidt nemmere, 

når man ikke skal kæmpe sig igennem dynger af sne, hvert skridt ikke tages 

med fare for en vandret landing og mørket ikke sænker sig allerede før, man 

er kommet hjem fra uni. Efter næsten 10 år som ”københavner” synes jeg 

ikke, at der er noget bedre end København på den tid af året, hvor cykelpiger 

og -drenge kommer ud af deres hi, hvor Kongens Have står stolt og grøn, 

byens fortovscafeer er fyldt til bristepunktet og stemningen er let og lys – og 

hermed ikke et ondt ord om alt det danske, der ikke er københavnsk! Det er 

bare sådan, jeg helst vil vise udenlandske venner og bekendtskaber det land, 

som jeg desværre ikke synes, altid er lige nemt at være stolt af. De skal helst 

måbe ved synet af en Christianiacykel, som kan transportere en hel familie. 

De skal synes, det lyder sødt (og lidt fjollet), når vi bruger vores hilsen (”hej”) 

to gange, fordi det er ment som en farvelhilsen (”hej-hej”). De skal dåne ved 

synet af alle de gamle, historiske bygninger, som for dem bliver indbegrebet 

af Danmark. Og hvis de så meget som vover at vrænge af rugbrød, så vanker 

der! Det er lige til The Oprah Show – men det er også de danske opfindelser, 

som har den største plads i mit hjerte: Danskernes innovative tilgang til praktiske 

udfordringer, det danske sprog med alle dets finurligheder, vores lange 

historie og den traditionelle mad, som kan virke så kedelig og gedigen – og 

som jeg ikke vil undvære for noget andet køkken i verden! Bare husk at sige 

mere ”hej” end ”hej-hej” til dem, der gerne vil komme tættere på alt det danske 

– så kan det ikke gå helt galt! 

er uden tvivl nogle, der har tilbragt mange 

søndage her på Cafe Samsø. Stemningen 

er i hvert fald varm, og rundt omkring os 

tales og grines der lige så højt og længe, 

som man ville gøre hjemme i sin egen stue 

– vi antager dem for at være velbevandrede 

stamgæster. Uden spørgsmål eller brok går 

rygerne udenfor. Vi har en enkelt ryger i 

selskabet, der spørger efter ild hos de gråhårede 

herrer, der med en smøg i mundvigen 

iler til med hjælp. ”Nå, sikke en gentleman du 

er”, siger den ene. ”Ja ja, jeg har jo mange års 

erfaring i det”, griner den anden hæst og højt. 

Med den salut forlader vi også Cafe 

Samsø. ”Cafe” er måske lidt misvisende, hvis 

du også er blevet vant til skinny latte og udenlandske 

livstilsmagasiner i bladholderen. Men 

hvis du vil prøve et lille stykke Danmark, synes 

vi bestemt, at Cafe 

Samsø er et besøg 

værd. Prisen – og 

beliggenheden 

– taget i betragtning 

uddeler vi 

glad og gerne 

fire kokkehuer til 

den gode danske 

opfindelse: Det 

store kolde og 

lune bord. 

Tryk 

Bogense Bogtrykkeri ApS 

ISSN: 1604-8482 

Artikler og billeder 

Indlæg til Krydsfelt bringes i det 

omfang, som pladsen tillader. Redaktionen 

forbeholder sig ret til 

at redigere i, forkorte eller afvise 

indlæg. Alle indlæg skal være 

forsynet med navn, e-mail og 

telefonnummer samt evt. andre 

relevante oplysninger. De sendes 

på redaktion@krydsfelt.dk 

og skal være i almindelige tekstbehandlingsformater, 

mens evt. 

billeder eller grafik mailes som 

selvstændige JPG i den højest 

foto: trygve aabye dam 

10-11 studerende til søs 

På lAngelinieKAjen TiTTer forårssolen freM, og 14 forvenTningsfUlDe bAChelorsTUDerenDe frA DTU og KU sTår KlAr Til AT 

MønsTre DAnMArKs sTørsTe hAvforsKningssKib DAnA. TogTeT går frA KøbenhAvn, oP igenneM øresUnD og KATTegAT og enDer 

i hirTshAls. UnDervejs sKAl Der fisKes MeD TrAwl- og bongoneT, 700 Kg frisKfAngeT fisK sKAl sorTeres og UnDersøges, og 

eKKoloDDer UnDer sKibeT vil Afsløre, hvor fisKesTiMerne befinDer sig. AnleDningen er, AT DTU AqUAs KAnDiDATUDDAnnelse i 

AKvATisK viDensKAb og TeKnologi nU hAr KørT i eT år. 

foTo : Morten Aagaard Krogh og Charlotte Malassé 

/Af ChArloTTe MAlAssé, joUrnAlisT, DTU 

AqUA/ 

”Nu kommer de,” råber Christian fra DTU Miljø. 

Alle står klar i gummistøvler, regnbukser og 

blå plastichandsker, da slisken åbnes og tusindvis 

af fisk vælter ind på sorteringsbåndet 

i fiskelaboratoriet på DTUs havforskningsskib. 

”Vi laver en grovsortering først. Fladfisk for sig, 

sild og torsk for sig. Og pas på fjæsingen, den 

stikker og er giftig,” siger den erfarne biologassistent 

Susanne Hansen, mens 14 par øjne 

stirrer fascineret på de sprællende fisk. Hvor 

mange forskellige arter findes der mon her 

midt i Kattegat? 

Kandidatuddannelse kombinerer biologi, 

matematik og teknologi 

Hele 10 bachelorstuderende fra DTU Miljø, to 

fra diplomuddannelsen i kemi og bioteknologi 

og to fra KU er taget på togt 

med Dana for at høre mere om kandidatuddannelsen 

i Akvatisk Videnskab 

og Teknologi, som udbydes i fællesskab 

af DTU og KU. Uddannelsen 

kombinerer fag i biologi, matematik 

og teknologi, så man populært sagt 

uddanner biologer, som kan regne, 

og ingeniører som ved noget om biologi. 

Det er den tværfaglighed, som 

erhvervet, der ansætter kandidaterne 

bagefter, efterspørger. ”Der er et stort 

behov for folk, der kan beregne, hvad 


14 sTUDerenDe sTår Til søs 

klimaforandringerne vil betyde for fiskebestandene, 

og der er brug for ingeniører, der 

kan designe fremtidens anlæg til fiskeopdræt, 

som både tager hensyn til effektivitet, miljø 

og fiskesundhed,” fortæller Helge A. Thomsen 

fra DTU Aqua, som har været med til at udvikle 

den nye uddannelse. 

Fremtidens fiskeriingeniører 

Cecilie fra DTU Miljø er den første, der får fat 

i en stor jomfruhummer. ”Mmm, kan den 

bruges til sushi?”. ”Kan man skære fileter ud 

af denne torsk?,” spørger en anden. Med erfarne 

biologer i laboratoriet lærer de hurtigt 

at kende forskel på de mange arter. Sild og 

brisling ligner til forveksling hinanden, men 

ved at glide en finger langs bugen, kan man 

mærke, at silden er helt glat, mens brislingen 

DTU’s forskningsskib Dana ligger ved 

kajen i hirtshals. Det er netop ankommet 

fra København med 14 potentielle 

kandidatstuderende fra DTU og KU til DTU 

Aquas kandidatuddannelse i Akvatisk 

videnskab og Teknologi. 

Dana sejler fra langeliniekaj i strålende 

sol. Med ombord er 14 potentielle 

kandidat-studerende fra DTU og KU til DTU 

Aquas kandidatuddannelse i Akvatisk 

videnskab og Teknologi. 

er ru. Rødspætte, ising og skrubbe er ved 

første øjekast heller ikke nemme at kende 

fra hinanden, men biologassistenten afslører 

særlige kendemærker, der gør det lettere at 

skelne mellem arterne. 

I lytterummet viser togtleder Karl-Johan 

Stæhr, hvordan ekkolodder under skibet 

har foretaget akustiske målinger af biomassen 

i det område, hvor trawlen netop er 

blevet trukket igennem, og lagret de data 

på computeren. De data, sammenholdt med 

undersøgelser af fangsten i fiskelaboratoriet, 

giver en viden om en given bestand, og den 

viden er en forudsætning for at kunne sikre et 

bæredygtigt fiskeri. 

Amalie fra KU får fornøjelsen af at iklæde 

sig sikkerhedshjelm og redningsvest og bliver 

sluppet ud på fiskedækket, hvor vinden suser 

Der er livlig aktivitet ved sorteringsbåndet 

i fiskelaboratoriet på DTU’s forskningsskib 

Dana. 14 bachelorstuderende 

fra DTU og KU spærrer øjnene op, da 700 

kg fisk, som netop er fisket med trawl, 

vælter ned af slisken 

godt i regnbukserne. Det er buldermørkt nu, 

men to projektører viser vej. Sammen med 

forsker Hannes Höffle, skal hun hive bongonettene 

op, som har indsamlet plankton. 

Herefter vil mikroskopet afsløre planktonets 

mylder af liv, der danner grundlaget for hele 

havets fødekæde. ”Sig til, når I ser en fiskelarve, 

så skal jeg forsøge at afgøre, hvilken fisk, 

den bliver til,” lover Hannes Höffle. Men selv 

en garvet forsker må ty til lærebogen og blive 

os svar skyldig. 

Teknologien bag fiskeredskaber 

Selvom det er en stor og anderledes oplevelse 

at være på feltarbejde på et havforskningsskib 

midt i Kattegat, vækker besøget på dag 2 på 

DTU’s nordligste afdeling i Hirtshals også begejstring. 

”Jeg er overrasket over den teknologi, 

der ligger i udvikling af fiskeredskaber,” 

siger en af de studerende fra DTU Miljø. 

Rikke Frandsen, som forsker i fiskeriteknologi, 

har netop fortalt om forskernes arbejde 

med at udvikle skånsomme og selektive fiskeredskaber, 

som kan sortere fangsten under 

vand, så truede arter og små fisk kan slippe fri 

igen. Og i den store prøvetank 

viser hun, hvordan man tester 

forskellige redskaber, så man 

f.eks. kan undgå at få torsk i 

nettet, når man fisker efter 

rejer. 

Bæredygtig udnyttelse og 

opdræt 

”Hvorfor opdrætter vi fisk i 

bure?,” spørger flere forundret, 

da de bliver vist rundt 

i DTU Aquas store anlæg til 

fiskeopdræt. ”For at kunne 

imødekomme den stigende efterspørgsel 

på fisk fra en voksende befolkning,” forklarer 

forsker i akvakultur, Peter Skov. Især de studerende 

på DTU Miljø spidser ører, da de hører, 

at der bliver taget 100-125 liter grundvand 

ind i sekundet i de såkaldte modeldambrug, 

hvor man opdrætter regnbueørreder og laks. 

Men 95 % af vandet bliver recirkuleret. Andre 

er mere interesserede i det anlæg, hvor der 

forskes i foder til guldbrasen. 70 % af udgifterne 

ved opdræt af fisk går nemlig til foder. 

Snart stævner Dana ud i Norskehavet for at 

Kristine Duelund Vilsgaard, Thomas Amalie Dahl, biologi, KU 

Grønkjær, Torsten Kolby, DTU Miljø, og ”Jeg vil ikke kun lave gummistøvle- 

Isabella Lindstrøm Larsen, KU 

feltarbejde. Jeg savner rigtigt 

”Vi har alle fire fulgt kurset Akvatisk Natur feltarbejde, så denne tur er lige 

og Miljøforvaltning på DTU Aqua,” fortæller mig. Jeg har altid sejlet og har bl.a. 

Kristine. ”Der er så mange fag at vælge imel- været med på togt på Georg Stage. 

lem, og togtet her er en rigtig god mulighed Men jeg vil rigtig gerne arbejde på 

for at få en bedre fornemmelse af, hvad man Dana en gang,” smiler Amalie. Hun 

laver på Aqua,” synes Thomas. ”Først syntes sprang beredvilligt i overlevelses- 

jeg, det handlede meget om fisk, men der er dragten, da den skulle demonstre- 

også rigtig meget teknologi og miljø og bæreres under sikkerhedsbriefingen på 

dygtighed i det,” konkluderer Torsten. 

Dana. 

”Jeg skriver bachelorprojekt på LIFE (Det 

Biovidenskabelige Fakultet på KU, red.) om 

alger på rev, men nu synes jeg, det er vildt 

interessant med fisk og fiskeri, og den betydning 

fisk har for vores føde på verdensplan,” 

siger Isabella. 

Kandidatuddannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi 

• Eneste kandidatuddannelse i Danmark, der bygger bro mellem 

akvatisk biologi, matematik og teknologi 

• Uddanner specialister, som kan bidrage til at løse fremtidens 

globale problemer inden for klima, miljø og fødevareforsyning 

• Grundlæggende fag er marin- og ferskvandsøkologi, oceanografi, 

akvatiske ressourcer, fysiologi og matematisk biologi 

• Teknologisk specialisering inden for akvakultur, fiskerividenskab, 

havforskning eller forvaltning af akvatiske ressourcer og 

økosystemer 

• Henvender sig til bachelorer på ingeniøruddannelserne og de 

naturvidenskabelige uddannelser 

• Udbydes af Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med 

Københavns Universitet 

Få mere at vide på aquascience.dtu.dk 

Kontakt 

Studieleder Helge A. Thomsen, tlf. 20 48 62 64, hat@aqua.dtu.dk 

Leder af udannelsessekretariatet Nina Qvistgaard, tlf. 40 48 77 90, 

niq@aqua.dtu.dk 

kortlægge bestanden af bl.a. sild. Og Karl- 

Johan er selvfølgelig med som togtleder for 

bl.a. at foretage akustiske bestandsmålinger 

ved hjælp af ekkolodder. Men bachelorerne 

er gået fra borde i denne omgang med tanker 

om måske at blive fremtidens fiskeriingeniører. 

Der er mange fiskearter i Kattegat 

– her ses en lille torsk. 

mulige opløsning (under 1 mb 

godtages ikke) 

Annoncer 

Dansk Mediaforsyning ApS: annonce@krydsfelt.dk 

Kommende udgivelser 

Krydsfelt 47 udkommer d. 27. 

maj 2010, deadline: 6. maj 2010 

kl. 12 

Krydsfelt 48 udkommer d. 26. 

august 2010, deadline: 5. august 

2010 kl. 12 


langt på literen 

/af jonas larsen, krydsfelt/ 

”Båååååååt” lyder det pludseligt. I værkstedet 

i bygning 414 handler det om biler. Hornet der 

bryder de ellers så sagte borelyde i værkstedshallen 

er vel nok det nærmeste, man kommer 

en normal bil. For det er ikke helt normale 

biler, der fremstilles hos DTU Roadrunners. 

Holdet bag forsøger år efter år at optimere de 

køretøjer, der sendes af sted til udlandet, for 

at slå rekorder og vinde titler til DTU. Opgaven 

er enkel: Kør så langt som muligt, på så lidt 

brændstof som muligt. Det brændstof der 

anvendes, er miljøvenligt, så overordnet set, 

er der altså et praktisk og symbolsk formål 

med konkurrencen: At vise miljøvenlige alternativer 

til nutidens biler. 

Biler fra tidligere års konkurrencer hænger 

på væggene i værkstedet, og prototypebilen 

(PT), der er en af de to klasser, som 

Roadrunners anvender i konkurrencen, leder 

tankerne mod noget, der nærmere er en form 

for rumkapsel, end en egentlig bil. Lang, smal 

og elegant hænger den der på væggen, og 

ved siden af hænger den mere ”bil-agtige” 

Urban Concept-model, der både i køreegenskaber 

og i udseende minder mere om en 

normal bil end prototypeklassen. I UC-klassen 

(Urban Concept) er DTU regerende mestre, og 

i et værksted på dtu tænkes der i fremdrift. konstruktion, rullemodstand og personvægt 

er faktorer, der er afgørende, når man gerne vil køre langt på literen. netop det, 

er noget som holdet bag dtu roadrunners drømmer om, når de tager til tyskland for at 

forsvare sidste års resultater i shell eco-marathon. 

bilen skal under kørsel blandt andet stoppe i 

10 sekunder, og manøvrere lidt a la en normal 

bils formåen. 

Rundt om i værkstedets båse står dele af 

dette års modeller, der i starten af maj skal 

konkurrere på en racerbane i Tyskland – ikke 

langt fra den berømte bane i Nürnberg i øvrigt. 

Et praktisk kursus 

I værkstedet møder jeg Mikkel, der er en af de 

få studerende, der har været med på holdet 

før. I år er det tredje gang, at Mikkel, der kommer 

fra DTU Elektro, er med til at maksimere 

bilernes ydeevne. ”De tidligere års viden er 

helt afgørende, når vi skal udvikle bilerne,” fortæller 

Mikkel. Bag Roadrunners-projektet er et 

kursus, der vægter det praktiske højt, hvilket 

i sidste ende resulterer i de konkurrence-mindede 

biler. Kurset har en fast vejleder og en 

forskningsassistent tilknyttet – deres funktion 

er først og fremmest at give råd og vejledning 

under vejs, men som udgangspunkt er det op 

til de studerende selv at kontrollere forløbet 

fra idéer på et whiteboard til de konkurrencedygtige 

bilers kørsel til Shell Eco-marathon. 

”Jo tættere vi kommer på det endelige 

løb, jo mere flader strukturen ud,” fortæller 

Mikkel om organisationen bag. Da holddeltagerne 

presses i forhold til deadline, er 

det i slutningen af processen kun de mest 

nødvendige møder der afholdes – ”ellers må 

folk selv tage de nødvendige beslutninger,” 

forklarer Mikkel. Holdet bag DTU Roadrunners 

skal inden konkurrencen i Shell Eco-marathon 

stå for en række ting, som ikke kun inkluderer 

produktionen af bilerne. Der skal arbejdes 

med PR, teambuilding og organisationsstruktur 

– arbejdsprocesser, som for mange er 

nye områder af uddannelsen på DTU. Vigtigst 

er dog arbejdet med bilerne, og her må de 

studerende trække på al den viden, de besidder. 

Mikkel fortæller, at tværfaglighed er helt 

afgørende for, 

at bilerne kan nå det niveau, som holdet 

ønsker, så der trækkes på en masse forskellig 

viden under vejs. 

Rullende modstand 

Da Mikkel og en anden fra holdet placerer 

prototypebilens skal på det chassis, der skal 

bære bilen, afføder det et naturligt spørgsmål: 

Hvad kræver det af den enkelte kører at ”ligge” 

i bilen? Mikkel forklarer, at prototypebilen er 

ret speciel, da en lav vægt er en forudsætning 


foto : jonas larsen

for, at 

den overhovedet 

kan køres. Vejer man for meget, 

knækker bunden simpelthen. 50 kg er det, 

som køreren i PT-klassen må veje. Det gør, at 

det som oftest er kvinder, der agerer liggende 

Schumacher i bilen. Da vægt er så afgørende i 

forhold til den samlede kørsel, vælges bilens 

kører med omhu, og holdet har i opstartsfasen 

søgt den helt rette kører. Man har på holdet 

taget en lidt alternativ draft-teknik i brug – et 

mandligt holdmedlem har været til samtlige 

fester på DTU, for at finde den helt rette 

kører. ”Det virker måske lidt akavet, når man 

spørger pigerne om deres vægt til en fest. 

Det har affødt lidt spøjse situationer, men det 

bliver naturligvist mere ok, når formålet med 

det meget direkte spørgsmål forklares.” I UCklassen 

er vægtgrænsen på 70 kg, så også her 

er vægten afgørende. 

Gaffatape og pit-kontrol 

Kørervægten er ikke den eneste vægtfaktor. 

Også bilen selv er afgørende, når de sidste 

meter skal hentes på banen. Bilerne er støbt i 

værkstedet på DTU, og stort set alt er produceret 

af de studerende og de hjælpende ansatte 

i DTU’s værksteder. En carbon-konstruktion 

gør, at bilerne er så lette som muligt, og små 

detaljer kan i sidste ende være afgørende, 

når bilerne skal levere resul- 

taterne på banen. Mikkel fortæller, at han 

et år fandt ud af, at der, grundet ufuldendte 

løsninger, var anvendt tre ruller gaffatape i 

den ene bil. ”Det betød 1½ kg ekstra, og det 

er en bonusvægt, der kan afgøre om vi vinder 

eller ej”. 

Under løbet er der en række funktioner, 

der varetages af de 30 holdmedlemmer, der 

tager af sted til Shell Eco-marathon. I pitten 

skal der, inden de officielle løb, optimeres på 

bilernes ydeevner; en ting der kræver fuld 

koncentration. ”Når det hele kører, er man 

super fokuseret. Når man sidder i madteltet, 

så sluger man bare sin mad, og man har kun 

en ting i hovedet: ”Hvad skal jeg ned og 

lave om lidt i pitten”. Når vi så kommer hjem 

til Danmark efterfølgende, er vi 

fuldstændig smadrede,” fortæller 

Mikkel. Alt omkring konkurrencen 

foregår dog ikke kun i pitten. Som 

en motor-fikseret festival er der også 

tid til sjov og hygge – blandt andet 

bor deltagerne i medbragte telte, 

lidt a la campinglivet på eksempelvis 

Roskilde Festival. Mikkel fortæller, at 

holdet bruger meget tid på at se de 

andre holds kørsler, for herved at se 

på andres taktik, kørsel og resultat i 

konkurrencen. Langt de fleste kørsler 

går fint, men Mikkel fortæller, at han en 

gang har oplevet en kører fra et andet 

hold, der crashede i sin bil – dette fører 

til det næste spørgsmål: Hvordan er sikkerheden 

i bilerne? 

Dehydrering 

Mikkel fortæller, at et af de væsentlige krav, 

for at deltage i konkurrencen, vedrører sikkerheden. 

Der er krav til elementer som 

kørerdragten og bremseanordninger. I 

prototypeklassen bliver der hurtigt varmt, 

50-60 grader, når solen bager og banen afgiver 

varme. Det uheld, som Mikkel så, skyldtes 

netop, at køreren besvimede på grund af dehydrering. 

”Da hun så også fik ødelagt noget 

i bremsen, måtte hun køre direkte med siden 

ind i betonvæggen for at stoppe bilen – lidt 

som man ser det i Nascar. Vi har dog ikke haft 

nogle uheld – endnu,” siger Mikkel, mens han 

banker under værkstedsbordet. 

Inden længe pakkes alt udstyret på 

lastvogne, og så går turen til Tyskland. I en 

lejet bus kører holdet fra DTU sammen med 

studerende fra Aalborg Universitet af sted, 

og selv om man er konkurrenter kan man 

altså sagtens dele transportomkostningerne. 

AU er den eneste danske konkurrent til DTU, 

og indtil videre er det DTU, der fører internt i 

den konkurrence. Mikkel forklarer, at holdet 

fra DTU satser på at sætte en ny rekord, der 

skal slå den nuværende verdensrekord, der pt. 

tilhører et team fra Schweiz. ”Vi satser på en 10 

procents forbedring i forhold til sidste år, og 

vi håber, det er nok til at vinde”. Når holdet er 

tilbage i Danmark den 8. maj, vil det så vise sig, 

om de kan føje endnu en pokal til samlingen – 

og måske også en verdensrekord. 

DTU Roadrunners 

Miljøvenlige biler, der kører på alternative brændstofsformer, 

blandt andet brint og demityl æter. 

Kurset udbydes hvert år på DTU 

Kursus nr: 41342 Økobil 

Faglige forudsætninger: 41842 (2,5 point ECTS), som 

kan tages sideløbende 

Ellers ingen krav om specifikke studieretninger 

Der arbejdes hen imod turen til Shell Eco-marathon, 

der i år afholdes i Tyskland 

I Eco-marathon stiller DTU’s team i år op i Prototypeklassen 

og i Urban Concept-klassen. 

læserbrev 

! 

frihed under autoritet 

/af mikkel ørum Wahlgren, studernde 

ved dtu elektro, tilknyttet dtu 

roadrunners/økobilen/ 

Jeg har af flere omgange været tilknyttet 

et af DTU’s store projekter: Roadrunners/ 

Økobil-projektet. Projektet var sidste år arrangeret 

i sammenhæng med et besøg af 

Hans Kongelige Højhed Prins Joakim – et 

arrangement skabt af Shell DK på DTU’s område. 

I den forbindelse er rektor Lars Pallesen 

kommet med en række udtalelser, der ikke er 

faldet i god jord hos Shell. Det drejer sig om 

udtalelser vedrørende Aalborg Universitets 

deltagelse i Shell Eco-marathon – udtalelser, 

der favoriserer DTU som studiested, og som 

ikke stemmer overens med et arrangement 

som Shell Eco-marathon – et arrangement, 

der bl.a. bygger på udfordringer og netværk 

mellem studerende på tværs af lande og uddannelsesinstitutioner. 

Shell er i skrivende stund ved at forberede 

et nyt arrangement, som i første omgang 

skulle afholdes i Botanisk Have. Placeringen 

skal foregå på ”neutral grund”, for ikke at favorisere 

et af holdene og/eller de universiteter, 

som de enkelte hold repræsenterer. 

Et spørgsmål om eksponering 

Idéen med arrangementet er, at holdene får 

en chance for at vise deres biler - og mest af 

alt deres sponsorer frem for pressen. Dette er 

rent faktisk en af de største muligheder, holdene 

har for at eksponere deres sponsorer for 

den danske presse. Når løbet i Tyskland starter, 

skal de danske hold konkurrere med 250 andre 

hold – ikke kun i konkurrencen, men også i 

eksponeringsøjemed. Dette faktum er skrevet 

ind i sponsoraftalerne med Roadrunners’ 

sponsorer, så bliver det danske arrangement 

ikke afholdt, vil i hvert fald vi, Roadrunners, 

have et problem med vores sponsorer. 

Problemer med fremtidens projekter 

Sidste melding, som Roadrunners har fået 

fra rektor, er, at Botanisk Have ikke er neutral 

grund, da det er på Københavns Universitets 

område. Dette er meldt tilbage til Shell, som 

i sidste øjeblik har fundet en alternativ placering 

for arrangementet. Sørens Automobile 

Museum i Nærum er stedet, hvor vi kan være 

– hele arrangementet har dog været mere 

end tæt på at gå i vasken, grundet problemstillingen 

omkring rektors udtalelser. Mellem 

linierne har Roadrunners indtil nu haft det 

indtryk, at Lars Pallesen ikke har villet lade holdet 

og bilerne tage til sponsor-arrangement, 

så længe det ikke er på DTU’s grund. Det har 

vi så fået lov til nu, men det er ret så sent i 

processen, hvilket ikke er tilfredsstillende. 

En usikkerhed som denne er ikke god for et 

projekt som Roadrunners. Sponsorerne bliver 

ikke hængende, hvis man ikke behandler dem 

ordentlig, og et usikkert forløb, som det vi 

har oplevet denne gang, gavner ikke billedet 

af vores projekt for eftertiden. Mange af deltagerne 

blandt dette års Roadrunners havde 

tænkt sig at møde op til arrangementet uden 

bilerne, hvis et endeligt forbud havde været 

aktuelt. Fri vilje er nu engang svær at slå ned! 

Vi har indtil nu frygtet for fremtidige 

tab af støtte fra sponsorer. Projektet kan 

ikke eksistere uden sponsorerne og hvis 

Roadrunners/DTU kommer i uføre med Shell 

DK, ja, så mister vi meget hjælp, støtte og 

måske endda helt muligheden for at deltage i 

Shell Eco-marathon fremover. Grundet rektors 

udtalelser vil Shell nu fremover ikke afholde 

lignende arrangementer på DTU, og årsagen 

til, at vi alligevel får et fremvisningsarrangement, 

bygger alene på, at Shell selv har henvendt 

sig til DTU, for at få Roadrunners med til 

arrangementet – nu med biler vel at mærke. 

Havde Shell ikke gjort det, havde tingene set 

anderledes ud. 

De studerende frem for alt 

Min utilfredshed går på, at rektor kan styre et 

projekt, og det uden at tænke på konsekvenserne 

for os studerende, som selv styrer hele 

projektet fra bunden. Styring af et projekt som 

vores gavner ikke spor; rektors udmeldinger er 

fremført for at styre PR-billedet af DTU i en krig 

med de andre universiteter rundt om i landet. 

Jeg kan sagtens se vigtigheden af promovering, 

men promoveringen bør ikke ødelægge 

projekter inden for murene – eksempelvis 

vores. Roadrunners kan prale af at være et af 

de store projekter på DTU, der faktisk promoverer 

DTU både i forhold til ind- og udland, og 

med fremtidige DTU-studerende in mente. 

Roadrunners har blandt andet deres helt egen 

stand til alle DTU’s åbent-husarrangementer. 

Her stiller holdet op frivilligt, så vi er altså 

selv aktive i promoveringen af projektet, og 

hermed også DTU. 

Selvfølgelig vil rektor styre os, det ved 

holdet af erfaring, men tidligere har det ikke 

betydet, at holdet fik deres frihed frarøvet – 

det har vi været mere end tæt på denne gang! 

4 // krydsfelt no. 46 5 // krydsfelt no. 46

faglighed og beskæftigelse efter 

uddannelse er to modsætninger 

har du et højt fagligt niveau på din uddannelse, er der mindre chance for, at du 

kommer i job, når uddannelsen er ovre. dette er der lagt op til i et nyt politikpapir 

fra danske studerendes fællesråd. 

/af søren vang fischer, uddannelsespolitisk 

koordinator, pf/ 

Når der fra den 16-18. 

april bliver afholdt politikkonference 

i Danske 

Studerendes Fællesråd 

(DSF) er det med to nye 

politikpapirer, der skal til 

afstemning. Det ene omhandler arbejdsløsheden 

blandt dimittender, mens det andet 

drejer sig om SU. 

I papiret omkring arbejdsløshed kan man læse 

følgende omkring uddannelse: 

”De videregående uddannelser bør tage et medansvar 

for at studerende kommer i beskæftigelse. 

Det er ikke nok at sikre et fagligt højt indhold – 

uddannelserne må også være kvalificerende til 

beskæftigelse.” 

Hvis man kigger på den sidste sætning, læser 

man noget, der burde skurre grimt i enhver 

DTU-studerendes ører. Der er her lagt op til en 

modsætning imellem dét at have stor faglig 

viden og at kunne komme i job bagefter. Det 

kan godt være, at det er tilfældet, såfremt man 

læser syrisk oldtidshistorie med nordisk filologi 

som sidefag, men man burde så i stedet 

overveje berettigelsen af disse uddannelser, 

fremfor at lægge op til en mulig degradering 

af samtlige uddannelser. 

Evner er afgørende 

Det kan godt være, man synes, at matematik 

er kedeligt og fysik er svært, men det er ens 

evner inden for disse områder, der sætter en 

i stand til at udføre de opgaver, man bliver 

stillet overfor, når man engang er færdig. Hvis 

ikke man kan løse bjælkeligningen og ikke har 

hørt efter i materiale- og styrkelære, kan man 

ikke konstruere en cykelarena, der ikke bryder 

nærmest spontant sammen. 

Studerende ved DTU er kendt for deres 

fagligt høje niveau, og det er netop dette, der 

gør dem mere attraktive end billige ingeniører 

fra Indien og Kina ifølge Lars Goldschmidt fra 

Dansk Industri som udtaler: ”Det er vigtigt, 

at man under uddannelse får banket al den 

svære faglige viden ind, som det er muligt, de 

mere ”bløde” kompetencer kan man altid lære 

bagefter”. 

Så fremfor at lægge op til, at man skal 

forringe uddannelser for at få folk i arbejde, 

burde man måske kigge mere på, hvad samfundet 

har brug for og så begrænse optaget 

på f.eks. kognitiv semiotik (læren om tegn) og 

eskimologi. Personligt kan jeg i hvert fald ikke 

se, at vi som ingeniørstuderende kan godtage 

en formulering, der vil muliggøre en forringelse 

af uddannelserne. Det er derfor mit klare 

mål at sørge for en alternativ formulering 

til denne del af dokumentet, hvis dette skal 

kunne godkendes. 

SU og alder 

Det andet politikpapir omhandler SU, og indeholder 

følgende formulering: 

”Der er ingen dokumentation for at mindre 

SU skaber hurtigere studerende. Tværtimod er 

studerende der løber tør for SU langsommere, da 

de arbejder mere ved siden af studiet. Vi mener 

derfor at studerende skal have mulighed for at 

modtage SU under hele uddannelsesforløbet.” 

Der skal selvfølgelig ikke herske nogen tvivl 

om, at jeg selv ikke har særlig meget lyst til at 

miste min SU, men dette ændrer jo ikke ved, 

Polyteknisk Forening varetager interesserne 

inden for social- og uddannelsespolitiske 

områder for de studerende ved Danmarks 

Tekniske Universitet. Foreningen driver desuden 

S-Huset og er ansvarlig for studiestarten 

på både diplom- og civiluddannelserne. Se 

mere: www.pf.dk 

at formuleringen omgår sandheden, og i det 

store hele er en løgn. 

Der er vist ikke mange, som er i tvivl om, 

at vi i Danmark får verdens højeste uddannelsesstøtte. 

Ifølge ovenstående skrivelse burde 

dette jo så også betyde, at vi i Danmark er dem, 

der er hurtigst til at uddanne os. Desværre 

viser de nyeste tal fra OECD, at Danmark indtager 

en lidet flatterende 4. plads over dem, 

der er ældst, når vi er færdiguddannede. Det 

er således kun i Finland, Tyskland og Sverige, 

at man er længere om at tage sig en videregående 

uddannelse. Gennemsnitsalderen 

for kandidatstuderende ramte i 2008 29,5 år, 

mens det for bachelorer lå på 24,7. Igen kan 

vi dog som ingeniørstuderende bryste os af 

at være bedre end alle de andre, idet vores 

medianalder lå på henholdsvis 26,5 og 23,8 

for kandidat og bachelor. 

Det der i stedet skal stå i afsnittet for at 

lave det faktuelt korrekt er, at vi i Danmark har 

flere, som opnår en videregående uddannelse 

end i de andre lande. Vi indtager på den konto 

nemlig en 5. plads over de lande, der har flest 

uddannede mellem 25 og 34, kun overgået af 

New Zealand, Korea, Holland og Norge. Det 

er derfor mit oplæg, at også formuleringen 

i dette dokument ændres således, at det 

bygger på empiriske data og ikke på selvopfundne 

fakta fra personer, der ikke har forstået 

konceptet med at formulere konklusioner på 

baggrund af fakta. 

pf-siden er udelukkende udtryk for pfs egne holdninger. redaktionen påtager sig intet ansvar herfor. foto: pf 

Klik ind på 

x=26736-13736+368 

iak.dk/blivmedlem 

Gratis studiemedlemskab sikrer dig 

x=13.368 – det tjener du med et gratis studiemedlemskab 

af IAK. 

Du får altså en måneds dagpenge – i 2010 svarer 

det til 13.368 kr. Normalt skal nyuddannede ellers 

vente en hel måned, før de kan få dagpenge. 

Et gratis studiemedlemskab i IAK er en mulighed 

for dig, som 

• studerer til ingeniør 

• er under 29 år 

• har mindst 1 år tilbage af dit studie 

• har et studiejob. 

Søg om optagelse på iak.dk. Her kan du også læse 

meget mere om studiemedlemskabet. 

Løs en ligning på iak.dk og vind biografbilletter 

– du har chancen hver uge. 

Færdig med din 

uddannelse inden 

for det næste år? 

Så er IAK stadig den billigste 

a-kasse for dig. 

Ingeniørernes A-kasse 



14 studerende står til søs 

på langeliniekajen titter forårssolen frem, og 14 forventningsfulde bachelorstuderende fra dtu og ku står klar til at 

mønstre danmarks største havforskningsskib dana. togtet går fra københavn, op igennem øresund og kattegat og ender 

i hirtshals. undervejs skal der fiskes med traWl- og bongonet, 700 kg friskfanget fisk skal sorteres og undersøges, og 

ekkolodder under skibet vil afsløre, hvor fiskestimerne befinder sig. anledningen er, at dtu aquas kandidatuddannelse i 

akvatisk videnskab og teknologi nu har kørt i et år. 

/af charlotte malassé, journalist, dtu 

aqua/ 

”Nu kommer de,” råber Christian fra DTU Miljø. 

Alle står klar i gummistøvler, regnbukser og 

blå plastichandsker, da slisken åbnes og tusindvis 

af fisk vælter ind på sorteringsbåndet 

i fiskelaboratoriet på DTU’s havforskningsskib. 

”Vi laver en grovsortering først. Fladfisk for sig, 

sild og torsk for sig. Og pas på fjæsingen, den 

stikker og er giftig,” siger den erfarne biologassistent 

Susanne Hansen, mens 14 par øjne 

stirrer fascineret på de sprællende fisk. Hvor 

mange forskellige arter findes der mon her 

midt i Kattegat? 

Kandidatuddannelse kombinerer biologi, 

matematik og teknologi 

Hele 10 bachelorstuderende fra DTU Miljø, to 

fra diplomuddannelsen i kemi og bioteknologi 

og to fra KU er taget på togt 

med Dana for at høre mere om kandidatuddannelsen 

i Akvatisk Videnskab 

og Teknologi, som udbydes i fællesskab 

af DTU og KU. Uddannelsen 

kombinerer fag i biologi, matematik 

og teknologi, så man populært sagt 

uddanner biologer, som kan regne, 

og ingeniører som ved noget om biologi. 

Det er den tværfaglighed, som 

erhvervet, der ansætter kandidaterne 

bagefter, efterspørger. ”Der er et stort 

behov for folk, der kan beregne, hvad 

dtu’s forskningsskib dana ligger ved 

kajen i hirtshals. det er netop ankommet 

fra københavn med 14 potentielle 

kandidatstuderende fra dtu og ku til dtu 

aquas kandidatuddannelse i akvatisk 

videnskab og teknologi. 

klimaforandringerne vil betyde for fiskebestandene, 

og der er brug for ingeniører, der 

kan designe fremtidens anlæg til fiskeopdræt, 

som både tager hensyn til effektivitet, miljø 

og fiskesundhed,” fortæller Helge A. Thomsen 

fra DTU Aqua, som har været med til at udvikle 

den nye uddannelse. 

Fremtidens fiskeriingeniører 

Cecilie fra DTU Miljø er den første, der får fat 

i en stor jomfruhummer. ”Mmm, kan den 

bruges til sushi?”. ”Kan man skære fileter ud 

af denne torsk?,” spørger en anden. Med erfarne 

biologer i laboratoriet lærer de hurtigt 

at kende forskel på de mange arter. Sild og 

brisling ligner til forveksling hinanden, men 

ved at glide en finger langs bugen, kan man 

mærke, at silden er helt glat, mens brislingen 

dana sejler fra langeliniekaj i strålende 

sol. med ombord er 14 potentielle 

kandidat-studerende fra dtu og ku til dtu 

aquas kandidatuddannelse i akvatisk 

videnskab og teknologi. 

foto : morten aagaard krogh og charlotte malassé 

er ru. Rødspætte, ising og skrubbe er ved 

første øjekast heller ikke nemme at kende 

fra hinanden, men biologassistenten afslører 

særlige kendemærker, der gør det lettere at 

skelne mellem arterne. 

I lytterummet viser togtleder Karl-Johan 

Stæhr, hvordan ekkolodder under skibet 

har foretaget akustiske målinger af biomassen 

i det område, hvor trawlen netop er 

blevet trukket igennem, og lagret de data 

på computeren. De data, sammenholdt med 

undersøgelser af fangsten i fiskelaboratoriet, 

giver en viden om en given bestand, og den 

viden er en forudsætning for at kunne sikre et 

bæredygtigt fiskeri. 

Amalie fra KU får fornøjelsen af at iklæde 

sig sikkerhedshjelm og redningsvest og bliver 

sluppet ud på fiskedækket, hvor vinden suser 

der er livlig aktivitet ved sorteringsbåndet 

i fiskelaboratoriet på dtu’s forskningsskib 

dana. 14 bachelorstuderende 

fra dtu og ku spærrer øjnene op, da 700 

kg fisk, som netop er fisket med trawl, 

vælter ned af slisken 

godt i regnbukserne. Det er buldermørkt nu, 

men to projektører viser vej. Sammen med 

forsker Hannes Höffle, skal hun hive bongonettene 

op, som har indsamlet plankton. 

Herefter vil mikroskopet afsløre planktonets 

mylder af liv, der danner grundlaget for hele 

havets fødekæde. ”Sig til, når I ser en fiskelarve, 

så skal jeg forsøge at afgøre, hvilken fisk, 

den bliver til,” lover Hannes Höffle. Men selv 

en garvet forsker må ty til lærebogen og blive 

os svar skyldig. 

Teknologien bag fiskeredskaber 

Selvom det er en stor og anderledes oplevelse 

at være på feltarbejde på et havforskningsskib 

midt i Kattegat, vækker besøget på dag 2 på 

DTU’s nordligste afdeling i Hirtshals også begejstring. 

”Jeg er overrasket over den teknologi, 

der ligger i udvikling af fiskeredskaber,” 

siger en af de studerende fra DTU Miljø. 

Rikke Frandsen, som forsker i fiskeriteknologi, 

har netop fortalt om forskernes arbejde 

med at udvikle skånsomme og selektive fiskeredskaber, 

som kan sortere fangsten under 

vand, så truede arter og små fisk kan slippe fri 

Kristine Duelund Vilsgaard, Thomas 

Grønkjær, Torsten Kolby, DTU Miljø, og 

Isabella Lindstrøm Larsen, KU 

”Vi har alle fire fulgt kurset Akvatisk Natur 

og Miljøforvaltning på DTU Aqua,” fortæller 

Kristine. ”Der er så mange fag at vælge imellem, 

og togtet her er en rigtig god mulighed 

for at få en bedre fornemmelse af, hvad man 

laver på Aqua,” synes Thomas. ”Først syntes 

jeg, det handlede meget om fisk, men der er 

også rigtig meget teknologi og miljø og bæredygtighed 

i det,” konkluderer Torsten. 

”Jeg skriver bachelorprojekt på LIFE (Det 

Biovidenskabelige Fakultet på KU, red.) om 

alger på rev, men nu synes jeg, det er vildt 

interessant med fisk og fiskeri, og den betydning 

fisk har for vores føde på verdensplan,” 

siger Isabella. 

igen. Og i den store prøvetank 

viser hun, hvordan man tester 

forskellige redskaber, så man 

f.eks. kan undgå at få torsk i 

nettet, når man fisker efter 

rejer. 

Bæredygtig udnyttelse og 

opdræt 

”Hvorfor opdrætter vi fisk i 

bure?,” spørger flere forundret, 

da de bliver vist rundt 

i DTU Aquas store anlæg til 

fiskeopdræt. ”For at kunne imødekomme den 

stigende efterspørgsel på fisk fra en voksende 

befolkning,” forklarer forsker i akvakultur, 

Peter Skov. Især de studerende på DTU Miljø 

spidser ører, da de hører, at der bliver taget 

100-125 liter grundvand ind i sekundet i de 

såkaldte modeldambrug, hvor man opdrætter 

regnbueørreder og laks. Men 95 % af vandet 

bliver recirkuleret. Andre er mere interesserede 

i det anlæg, hvor der forskes i foder til 

guldbrasen. 70 % af udgifterne ved opdræt af 

fisk går nemlig til foder. Snart stævner Dana 

Amalie Dahl, biologi, KU 

”Jeg vil ikke kun lave gummistøvlefeltarbejde. 

Jeg savner rigtigt 

feltarbejde, så denne tur er lige 

mig. Jeg har altid sejlet og har bl.a. 

været med på togt på Georg Stage. 

Men jeg vil rigtig gerne arbejde på 

Dana en gang,” smiler Amalie. Hun 

sprang beredvilligt i overlevelsesdragten, 

da den skulle demonstreres 

under sikkerhedsbriefingen på 

Dana. 

Kandidatuddannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi 

• Eneste kandidatuddannelse i Danmark, der bygger bro mellem 

akvatisk biologi, matematik og teknologi 

• Uddanner specialister, som kan bidrage til at løse fremtidens 

globale problemer inden for klima, miljø og fødevareforsyning 

• Grundlæggende fag er marin- og ferskvandsøkologi, oceanografi, 

akvatiske ressourcer, fysiologi og matematisk biologi 

• Teknologisk specialisering inden for akvakultur, fiskerividenskab, 

havforskning eller forvaltning af akvatiske ressourcer og 

økosystemer 

• Henvender sig til bachelorer på ingeniøruddannelserne og de 

naturvidenskabelige uddannelser 

• Udbydes af Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med 

Københavns Universitet 

Få mere at vide på aquascience.dtu.dk 

Kontakt 

Studieleder Helge A. Thomsen, tlf. 20 48 62 64, hat@aqua.dtu.dk 

Leder af udannelsessekretariatet Nina Qvistgaard, tlf. 40 48 77 90, 

niq@aqua.dtu.dk 

ud i Norskehavet for at kortlægge bestanden 

af bl.a. sild. Og Karl-Johan er selvfølgelig med 

som togtleder for bl.a. at foretage akustiske 

bestandsmålinger ved hjælp af ekkolodder. 

Men bachelorerne er gået fra borde i denne 

omgang med tanker om måske at blive fremtidens 

fiskeriingeniører. 

der er mange fiskearter i kattegat 

– her ses en lille torsk. 


kickstart din idé! Michael 

både kreative idéer og handlekraft er afgørende, hvis du som studerende 

skal skrive iværksætter på dit cv. michael bak, national 

manager i venture cup i danmark, fortæller her om, hvordan du 

bedst muligt styrker din idé, så du går fra idémager til iværksætter 

– et spring der giver hår på brystet og gode erfaringer, som du 

kan tage med dig videre ud i livet. 

/af jonas larsen, krydsfelt/ 

Hvad er en god idé egentligt og hvordan kommer 

man fra tanke til handling? Michael Bak, 

der er National Manager for Venture Cup har 

i flere år beskæftiget sig med besvarelsen af 

netop det spørgsmål. Venture Cup er en international 

iværksætterkonkurrence, og Michael 

Bak har i kraft af sit arbejde en masse knowhow 

om dét at være ny iværksætter – den knowhow 

deler han ud af her. 

Tænk ud af boksen 

”Det er afgørende, at man forsøger at tænke 

på noget af det, man ikke er ”vant til”,” forklarer 

Michael Bak om den grundlæggende 

idéudvikling, der altid er nødvendig, når en 

studerende vil i gang med iværksætteriet. I 

opstartsfasen kan det være sundt at undersøge 

det endelige produkts markedspotentiale. 

Det betyder ifølge Michael Bak, at man 

allerede i idéfasen må granske fremtidens 

muligheder; hvad kan den konkrete idé og et 

fremtidigt produkt i forhold til det etablerede 

marked? Det er et af spørgsmålene, som man 

bør stille sig selv. Det er givtigt at spørge sig 

selv og andre, ”om der er behov for det her”, 

fortæller Michael Bak om denne tidlige analysedel 

af en iværksætters opstartsproces. 

Markedspotentiale, konkurrencedygtighed 

og behov hos forbrugeren er nøgleord i 

opstarten, men et unikt produkt er ikke nok. 

Der skal motivation og gejst til, før man sidder 

med det færdige og altså også forarbejdede 

produkt. ”Man skal holde sig for øje, at man 

i starten knokler 80 timer om ugen – vel at 

mærke uden at få en krone for det. Man skal 

altså i udgangspunktet ikke starte, fordi man 

vil tjene en masse penge. Man skal gøre det, 

fordi man simpelthen ikke kan lade være,” 

fortæller Michael Bak. 

Et crash er ikke kun negativt 

Der er jo for enhver iværksætter en risiko: Hvad 

nu, hvis det ikke går? ”Som de siger i USA: Du 

skal prøve 

at crashe, før du for alvor kender til det at være 

iværksætter,” siger Michael Bak, der godt ved, 

at det er hårdt arbejde at starte egen virksomhed 

– specielt som ung studerende. En del af 

hans job består i at finde og guide studerende, 

der med en god idé i hovedet måske kan 

forsøge sig som iværksættere i Venture Cupkonkurrencen. 

Her skal de studerende arbejde 

med det givne produkts potentiale, blandt 

andet set i økonomisk øjemed. 

En del af iværksætterdrømmen kan 

resultere i succes, men omvendt også i et 

”crash”, en tur ned og skrabe bunden, men 

det er ifølge Michael Bak ikke et element, der 

nødvendigvis vælter hele fundamentet. At et 

projekt sejler mod grund giver, ifølge Michael 

Bak, altid nogle erfaringer, som man senere 

kan tage ved lære af og bruge positivt i andre 

sammenhænge. 

Skal man dele med de andre? 

Men hvad så, hvis du sidder med Idéen? Skal 

du strø om dig med din gyldne viden, eller 

omvendt holde kortene tæt ind til kroppen? 

Michael Bak anbefaler, at man deler sin idé 

med andre. Fortæl ikke alle de præcise detaljer 

– i stedet kan man i overordnede træk fortælle 

om grundtankerne bag sit projekt – en taktisk 

tilgang til idéudviklingen, der måske ender ud 

i et makkerskab, der kan øge kvaliteten af det 

endelige produkt. Igennem taktik kan man 

sikre, at andre ikke løber med et potentielt 

patent. 

”Det at starte en virksomhed er lidt som at 

gå i seng sammen. Man er rigtigt meget sammen 

med den eller dem, man deler projektet 

med, og man får en hel masse oplevelser 

sammen,” fortæller Michael Bak om det partnerskab, 

der ofte opstår, når flere studerende 

indgår i en iværksætterproces sammen. Han 

vægter desuden et godt team højt, når studerende 

bryder frem som nye i iværksætterverdenen 

– så kan man trække på hinanden både 

fagligt og socialt, når der er tryk på kedlerne. 

Ofte er tværfaglighed også en fordel, så idé- 

erne vokser på grund af diverse fagligheder. 

Michael Bak fortæller, at han i Venture Cupsammenhænge 

ofte møder studerende, der er 

nået langt med deres idé, fordi de har krydset 

de faglige grænser. For de DTU-studerende 

er det ofte erfaringen med markedet, der kan 

hentes ind via tværfagligheden. 

Fokus på markedet 

”Hos os (Venture Cup red.) så vi gerne, at man 

på DTU var endnu bedre til at inkorporere 

markedsføring i undervisningen.” Michael Bak 

nævner enkelte kurser og undervisere på DTU, 

der er gode til at minde de DTU-studerende 

om vigtigheden af markedsføring, men generelt 

så han gerne, at de DTU-studerendes 

færdigheder inden for dette område blev 

endnu bedre. ”De DTU-studerende er rigtig 

gode til at arbejde med produktløsning, men 

jeg så gerne, at de også blev bedre til at se 

produktanvendelsen som et led i processen,” 

fortæller Michael Bak. Han understreger dog 

samtidig, at han er yderst begejstret for den 

mængde af ny viden, der konstant genereres 

fra DTU. ”Den nye viden skal bare anvendes 

bedst muligt, og det ville et øget fokus på 

konkurrence og markedsføring hjælpe med til 

at forbedre.” 

Venture Cup 

Venture Cup bruges af mange som en art sparringspartner 

grundet den fulde diskretion, der 

eksisterer under forløbet. Din idé bliver altså 

ikke nappet, når du indleverer. Ifølge Michael 

Bak er de personer, der behandler konkurrencematerialet, 

dybt kvalificerede folk, 

der selv har erfaring med dét at starte egen 

virksomhed. ”Uanset hvad, så får alle respons, 

og vi har 100 procents diskretion,” fortæller 

Michael Bak, der også fremhæver det aspekt, 

at flere deltagere vender tilbage flere år i træk, 

fordi de lige ”skal pudse en idé af eller se, om 

noget holder”. 

Kvaliteten af idéen er ofte afhængig af, 

hvem der står bag.” Man brænder jo ingen 

chancer, og det at sende sin idé ind, er jo et 

gratis skud,” fortæller Michael Bak om dét 

at ansøge til Venture Cup konkurrencen. 

Mange vil i deres arbejdskarriere stå over for 

projektledelse – det stifter man blandt andet 

bekendtskab med som deltager i ivæksætterkonkurrencen. 

I det lange løb er det oftest de deltagere 

i konkurrencen, der lægger flest kræfter i, der 

når længst – også efter konkurrenceforløbet. 

”De, der vil noget med deres idé, er også 

Få gode råd om: 

tilmeld dig nu på ieF.dk 

eller ring 33 18 48 18 

” 

det er ikke korrekt, at debatindlæg 

afvises ved døren 

seminaret 

Nærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at 

melde dig til IDAs gratis dimittendseminar. 

På dimittendseminaret får du gode råd om dine mulig heder 

og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din 

sidste eksamen. 

Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang 

med fremtiden. Velkommen. 

Vi byder på sandwich med mere undervejs. 

dem, der får mest ud af at deltage,” fortæller 

Michael Bak. 

Krisen er ingen hindring 

På trods af finansiel krise og mangel på arbejde, 

kan det i øjeblikket være ret så lukrativt 

at starte et iværksætterprojekt. Michael Bak 

fortæller, at Venture Cup, på trods af krisen, 

har mærket en fremgang i ansøgertallet. 

Specielt fremhæver han muligheden for at 

gør din karrierevej nemmere 

I efteråret 2009 gennemførte Krydsfelt en spørgekemaevaluering 

af bladet blandt tilfældige 

DTU-studerende. Den viste os, at der heldigvis 

er mange DTU’ere, der er interesserede i at bevare 

et redaktionelt uafhængigt medie på DTU. 

Mange efterlyste også mere debat og ytrede 

ønske om, at Krydsfelt nærmer sig det indhold, 

som bringes i Universitetsavisen (KU). Debatten 

står I – læserne – for. Synes I, at der er noget, der 

skal bringes til debat, vil Krydsfelt meget gerne 

formidle det, ligesom I altid er velkomne til at 

skrive til redaktionen på baggrund af artikler 

eller temaer. Universitetsavisen på KU står for 

mange universitetspressefolk som et forbillede. 

Desværre er det en utopi at tro, at en så lille 

redaktion som Krydsfelts kan måle sig med KU’s 

professionelle ni mand store skrivende redaktion, 

der har et kæmpe driftstilskud i ryggen. 

Krydsfelt vil meget gerne til stadighed bidrage 

til at binde DTU’s universitetsbefolkning sammen 

– men det går ikke uden hjælp fra netop 

befolkningen og fra de velvillige annoncører, 

der hver måned bidrager økonomisk til at få 

Krydsfelt på gaden. Redaktionen er lille og har 

brug for, at studerende (og ansatte) er med til 

at gøre Krydsfelt til et medie på DTU, der bider 

fra sig. Her er også plads til sjov og ballade, 

men et studentermagasin skal netop være de 

studerendes og afspejler derfor de input, de 

studerende leverer. 

hvordan du skriver en god ansøgning 

hvad du kan Forvente at Få i løn 

hvornår og hvordan du Får penge Fra a-kassen 

hvilke Fælder der kan være i ansættelseskontrakten 

sted og tid (arr. nr.) 

DTU, Lyngby: 

Torsdag d. 15. april kl. 9.30-12.30 (101077) 

Mandag d. 19. april kl. 9.30-12.30 (101079) 

Tirsdag d. 27. april kl. 9.30-12.30 (101083) 

IDA, København 

Mandag d. 10. maj kl. 9.00-12.30 (101108) 

Baks gode råd til iværksættere 

1. Tal med nogen om din idé. Gem ikke nødvendigvis 

på din idé, men vend den med 

andre. 

2. Find ud af, hvad du selv er god til. Det, der 

ikke er din spidskompetence, bør du lade 

en anden om – en, der kan styrke din idé 

på sigt. 

3. Snak med kunder og tal med folk, du ikke 

kender, men som har tilknytning til dit 

virksomhedsområde. 

Venture Cup 

• Er en iværksætterkonkurrence for universitetsstuderende 

• Se mere på www.venturecup.dk 

skabe et stærkt team, som en af grundene til, 

at flere og flere forsøger sig som iværksættere 

under krisen. ”Mange dybt kompetente folk 

går i øjeblikket ledige, og har de ikke et job i 

sigte, ja, så kan det jo være, at de hopper med 

på vognen, og bliver en del af et nyt og spændende 

projekt,” forklarer Michael Bak. Krisetid 

og studenterliv er altså ingen hindring, når 

bare idé og vilje er til stede. 

dimittend 

seminar 

Forår 2010 


foto: venture cup

Delser Danske opfinDelser Danske opfinDelser Danske opfinDelser Danske opf 

danmark fylder ikke meget på 

verdenskortet. men i en tid, hvor danskhed 

og de værdier, der knytter sig til den, spiller en 

større og større rolle, er det på tide at kigge nærmere 

på noget, der blev opfundet før politikere tog 

patent på kolonihaven og kamphunden. vi kommer omkring 

både seksløberen og det store kolde bord. i 00’erne, hvor 

danmark var grebet af kanon-feberen (og ikke den slags 

kanoner, man skyder spurve med, men i meningen ”rettesnor” 

eller ”forbillede”), blev der også lavet en kanon over de 12 

vigtigste opfindelser. måske du en dag kommer til få dit navn 

på sådan én? indtil da synes vi, at du skal forlyste dig med 

inspirationen fra andre gode, danske opfindelser, hvoraf 

nogle af dem i dag er en så fast bestanddel af vores liv, 

at end ikke det mest patriotiske hjerte springer et 

slag over. og netop derfor er det måske værd at 

hylde dem lidt. 

stopfyldt mave 

på gammeldags vis 

samsø er kattegats perle. men cafe samsø befinder sig langt fra minder om forblæste 

færgeoverfarter og sommerlige cykelture. her er der kultur – på den 

jævne måde. 

/af laura munkø, krydsfelt/ 

Karrysild, lun leverpostej, sprøde fiskefileter 

og en stærk ost. Og så er der alt tilbehøret, der 

er en indlysende del af det hele: Agurkesalaten, 

rødkålen, pickles, peberodscreme med mere 

til. Det er det store kolde bord – med lunt – vi 

taler om her. Cafe Samsø ligger på Østerbro 

i København og har måske byens ældste 

tradition for det store kolde og lune bord. I 

weekenden kan man gå til fadene, indtil man 

skammer sig for den rørende pris af halvtreds 

kroner. I vinduet hænger en to år gammel 

artikel fra dagbladet Politiken, der under overskriften 

”Tømmermændenes skadestue” rapporterer 

fra Cafe Samsø, hvor både maden og 

den gode betjening får rigtigt pæne ord med 

på vejen. Måske var det endda noget, der 

kunne overtale de unge mennesker, der 

normalt plejer den tømmermændsramte 

krop med en fedtet pizza, til at restituere 

med danskernes madmæssige arv: Gris i 

lange baner. 

Velkendt værtshusstemning 

Ingen i vores lille selskab har tømmermænd 

på denne søndag, hvor solen brager ind 

ad vinduerne og afslører et værtshus, der 

ligner de fleste værtshuse: Brunt og bekendt 

– en spillemaskine og en veludstyret bar. 

Cafe Samsø har eksisteret siden 1913 og her 

er nogle gæster, der færdes meget 

hjemmevant. Vi selv er novicer, men det betyder 

ikke, at vi ikke kan tage for os af retterne. 

Der køres et stort kvantum af rugbrød med 

pålæg ned – flæskestegens svær knases og 

hver mad pyntes sirligt. Hønsesalat, roastbeef, 

rullepølse, varme deller og medister. Et kig på 

tallerknerne og det kommer for lyset, at vi vist 

har fået smagt samtlige ting fra bordet, hvor 

alt er anrettet pænt og appetitligt. Damerne 

bag baren tjekker rutineret fadene, når de da 

ikke skænker øl til mændene ved bordet bag 

os, hvor blot et venligt blik og et nik er nok til, 

at de venlige damer ved, hvad der efterspørges. 

Store fadøl og små skarpe bliver bragt i 

en fart. 

Tilbage i 1946 

Tæt ved buffeten sidder to ældre damer og 

konverserer. Så vidt vi kan høre, eftersom vi 

adskillige gange er i nærheden, nu hvor de har 

placeret sig lige ved maden, kommer de vidt 

omkring. Fotografen spørger venligt, om han 

må tage et billede af dem. Det gør tilsyneladende 

indtryk. Nogen tid efter går snakken 

om deres optræden i diverse medier i hvert 

fald stadig. ”Ja, sidst jeg var i avisen, var i ’46”, 

lyder det fra den ene. 

Madtraditioner holdes i hævd 

Madmor tager en stor slurk cola bag baren 

og vi får en snak om Cafe Samsøs traditioner. 

Vi er ikke så mange samlet til frokostbuffet 

denne dag, men det er nu ikke normen. 

”Næ, i går var her helt fyldt,” siger hun med 

en lille hovedrysten. Lørdag og søndag er 

da heller ikke de eneste dage, hvor knurrende 

maver kan tilfredsstilles. Om torsdagen 

er der også traditionel dansk mad 

på menuen; skipperlabskovs, stegt flæsk 

og hamburgerryg med stuvet spinat er 

noget af det, der er på plakaten i april. 

Madmor fortæller, at maden anrettes 

på fade, der stilles på bordet – til deling 

blandt bordets gæster. Det er jo næsten 

ligesom at være derhjemme, tænker 

man. Og der er uden tvivl nogle, der har 

tilbragt mange søndage her på Cafe Samsø. 

Stemningen er i hvert fald varm, og rundt 

omkring os tales og grines der lige så højt 

og længe, som man ville gøre hjemme i sin 

egen stue – vi antager dem for at være velbevandrede 

stamgæster. Uden spørgsmål 

eller brok går rygerne udenfor. Vi har en 

enkelt ryger i selskabet, der spørger efter ild 

hos de gråhårede herrer, der med en smøg 

i mundvigen iler til med hjælp. ”Nå, sikke en 

gentleman du er”, siger den ene. ”Ja ja, jeg har 

jo mange års erfaring i det”, griner den anden 

hæst og højt. 

Med den salut forlader vi også Cafe Samsø. 

”Cafe” er måske lidt misvisende, hvis du også 

er blevet vant til skinny latte og udenlandske 

livstilsmagasiner i bladholderen. Men hvis du 

vil prøve et lille 

stykke Danmark, 

synes vi bestemt, 

at Cafe Samsø er 

et besøg værd. 

Prisen – og beliggenheden 

– taget 

i betragtning 

uddeler vi glad 

og gerne fire 

kokkehuer til 

den gode danske 

opfindelse: Det 

store kolde og 

lune bord. 


foto: trygve aabye dam

illustrations: ironicsans.com 

gode danske idéer 

– seksløber, stålvask og stomipose 


spekulerer du nogensinde på, om de idéer du render rundt med, er gode nok til 

at få hæftet et patent på sig? eller tænker du på, hvad der er blevet af de gode 

idéer, du engang hørte om? her kommer vi omkring både 1800-tallets krogede 

bønder og brintpillen – en opfindelse fra dtu. 


Isterningeposen og klaphatten. Det er to 

gode, danske opfindelser og måske også dem, 

folk hurtigst kommer i tanke om, når talen 

falder på danske opfindelser. I dag er det god 

praksis for Ole Opfinder at patentbeskytte sit 

produkt, hvis han ellers kan komme forbi de 

bureaukratiske barrierer. Ellers kan det gå på 

samme vis, som det gjorde for den danske 

ingeniør og opfinder Holger Møller Hansen. 

I 1951 opfandt han en fiberoptikløsning, som 

blev præsenteret for en række store danske 

virksomheder og institutioner. Men han fik aldrig 

patentet. Det gik i stedet til den japanske 

Olympus-koncern i begyndelsen af 1970’erne. 

Historien fortæller, at patentet havde helt den 

samme ordlyd som det, de danske myndigheder 

havde afvist 20 år tidligere. 

Og hvor mange ved, at æren for højspændt 

dramatik og værdige skydevåben i 

cowboyfilm egentlig burde have tilfaldet en 

dansker? Peter Rasmussen opfandt i 1800-tallet 

seksløberen og viste den fornøjet frem 

til kongen og militæret. Kongen gav ham et 

ridderkors for ulejligheden, men militæret 

trak på skulderen. Det, man havde i forvejen 

(bagladeren), var godt nok, mente man. 

Samuel Colt blev den, der løb af med æren for 

opfindelsen af revolveren, for i 1836 fik han 

patent på skydevåbenet i England, Frankrig 

og USA. 

Endelig kunne landsbybørnenes forfædre 

sikkert have endt deres dage noget mindre 

krumbøjede og medtagede, hvis P. L. Birks 

kartoffeloptagningsmaskine var blevet sat 

i produktion i første halvdel af 1800-tallet. 

Maskinen var hånddreven, men fungerede 

i øvrigt efter samme princip som nutidens 

moderne kartoffeloptagere. Den gode idé var 

til at overse, mente man åbenbart på hans tid. 

Nyt er ikke altid godt nok 

Vejen til at få optaget et patent kan være 

meget lang. Der er et meget langt regelsæt på 

området og kravet om ”opfindelseshøjde” kan 

være bare én blandt mange ting, der får en 

opfinder in spe til at opgive. At din opfindelse 

har opfindelseshøjde betyder, at den skal 

adskille sig væsentlig fra, hvad der er kendt på 

tidspunktet, hvor du ansøger om dit patent. 

Patent- og Varemærkestyrelsen giver selv et 

godt eksempel på noget, der opfylder kravet 

om, at det skal være noget helt nyt – men 

som ikke kommer forbi kravet om opfindelseshøjde: 

Et eksempel på en ide, der ikke har 

opfindelseshøjde, er at man med et tryk på 

en knap, der styrer en lille motor, skal kunne 

åbne eller lukke skuffen på sin vaskemaskine. 

Sådan et produkt har ikke tidligere været solgt 

eller markedsført, og er heller ikke beskrevet 

i litteraturen. Det er altså nyt. Det har imidlertid 

ikke opfindelseshøjde. For vi kender 

jo allerede løsningen fra andre almindelige 

apparater: En båndoptager har for eksempel 

allerede sådan en skuffe. 

Ikke desto mindre stiger antallet af danske 

patenter støt. For ti år siden blev der udstedt 

1200-1300 patenter om året. I dag nærmer tallet 

sig 2000. Men er det så Einstein-typen, der 

sidder på kvistværelset dag ud og dag ind og 

nørkler med lodder og kolber, der render med 

patenterne? Ikke nødvendigvis. Forklaringen 

på de mange patenter skal nok findes i, at der i 

dag er en øget bevidsthed i dansk industri om, 

at det er vigtigt at beskytte sine produkter. 

Og så er der jo som bekendt rigtigt meget ny 

viden og innovative kræfter rundt omkring 

på landets universiteter. Mange af de løsninger, 

der ender med at blive patenterede, 

kommer fra det teamwork, som i dag findes 

på universiteterne og i de forskningstunge 

virksomheder. 

Hvad blev der af brintpillen? 

Et godt eksempel på et patent, der tog sin 

start på DTU, er brintpillen. Selvom den i dag 

lever et mere stille og tilbagetrukket liv end 

dengang, nyheden om den ramte alverdens 

aviser og tidsskrifter for fem år siden, er kemiprofessor 

Claus Hviid Christensens arbejde 

et sublimt eksempel på, at han og hans team 

opnåede verdensberømmelse – og en patentering 

– ved at tænke ud af boksen. 

De fem forskere, DTU og Seed Capital placerede 

rettighederne til ammoniak-lageret, 

som brintpillen i virkeligheden er, i selskabet 

Amminex i 2005. Amminex fik en professionel 

bestyrelse med industrimanden Mogens 

Hugo som formand. I 2006 tiltrak selskabet 

venturekapital og fik 

opgraderet den daglige 

ledelse med en kommerciel orienteret 

administrerende direktør. Fra slutningen 

af 2007 – og med udflytningen fra DTU – 

gik det hurtigt med Amminex’ succes. Det 

pudsige ved historien er, at brintpillen ikke er 

drivkraften. Det er derimod lagring af ammoniak. 

Vi taler i bund og grund om den samme 

teknologi, men en helt anden anvendelse. Så 

”brintpillen” blev til ”lagring af ammoniak”. Det 

viste sig nemlig, at der var stærkere drivkræfter 

og kortere tid til markedet ved at benytte 

opfindelsen til at lagre ammoniak. Forenklet 

sagt kan løsningen sprøjtes ind i udstødningen 

på køretøjer for derved at reducere NO x - 

emissioner. NO x er kvælstofoxid, der udledes 

fra blandt andet el- og varmeproducerende 

anlæg samt transportsektoren. Gassen er 

stærkt ætsende og giftig, og bidrager væsentligt 

til dårlig luftkvalitet i byerne. Motivationen 

for at bruge Amminex’ produkt er lovpligtige 

reduktioner af emissionerne i både EU og USA. 

Det har naturligvis gjort forskellige parter 

meget interesserede i, hvordan udledningen 

kan mindskes. 

Kort efter brintpillens lancering vandt 

forskerne prisen som ”Månedens patent”, 

så den fundamentale teknologi holdt vand. 

Kun anvendelsen blev anderledes i praksis. 

Amminex har for eksempel indgået kontrakt 

med den førende, nordamerikanske lastbil- og 

motorproducent, Navistar, så Amminex nu leverer 

ASDS-teknologi (Ammonia Storage and 

Delivery System) til reduktion af farlig NOx i 

udstødningen fra dieselmotorer. Den attraktive 

brændstoføkonomi i dieselkøretøjer kan 

dermed udnyttes fuldt ud uden kompromis 

med luftkvaliteten i byerne. Og det er samtidigt 

historien om, hvordan en opfindelse kan 

føre en hel masse (penge) med sig! 

patentkanonen 

I foråret 2006 fik Patent- og 

Varemærkestyrelsen og Teknologisk Institut 

lavet en kanon over de 12 vigtigste danske 

opfindelser. Det er en liste, der i høj grad 

fokuserer på de økonomiske aspekter ved opfindelserne. 

Det betyder blandt andet, at H. 

C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen 

ikke er med. Heller ikke astronomen Tycho 

Brahes arbejde er kommet med. 

Listen ser i prioriteret rækkefølge sådan ud: 

1 

Telegrafonen: Valdemar Poulsen, 1898. 

Gjorde det muligt at gemme lyd vha. 

magnetisme. Forløber for båndoptageren. 

Princippet bruges også i bl.a. disketter 

og harddiske. 

2 

Højttaleren: Peter L. Jensen, 1915. 

3 

Tørbatteriet: Wilhelm Hellesen, 1880’erne. Hellesen opfandt en 

måde at gøre væsken sej, så batteriet let kunne transporteres og 

bevæges. Grundlagde i 1887 batterifabrikken Hellesen. 

4 

Insulin: August Krogh, omkring 1920. Det var ganske vist ikke 

Krogh selv, der opfandt insulinet, men han forbedrede fremstilling 

af insulin på afgørende vis. Hans arbejde førte til oprettelse af en 

virksomhed, som senere kom til at indgå i Novo Nordisk. 

5 

Stomiposen: Elise Sørensen, 1953. En engangspose, der klæbes fast 

til kroppen. Bruges hvis man ikke kan komme af med sin afføring på 

almindelig vis. 

6 

Legoklodsen: Udviklet af Lego-virksomhedens kreative afdeling under 

ledelse af Godtfred Kirk Christiansen, 1950’erne. Det særlige er 

ikke selve klodsen, men den måde klodserne hænger sammen på. 

7 

Carlsbergs gær: Emil Christian Hansen, 1870’erne. Udviklede en 

måde at producere rent gær (Saccharomyces Carlsbergensis). Dette 

gær bruges endnu i dag til fremstilling af pilsnerøl, ikke kun på 

Carlsberg, men i hele verden. 

8 

Minerydningsplanten RedDetect: Virksomheden Aresa, 2004. 

Planten skifter farve fra grøn til rød, når den påvirkes af udsivende 

stoffer fra landminer og anden ammunition. 

9 

Brintpillen: DTU, 2005. Udviklet af et forskerteam under ledelse af 

Claus Hviid Christensen. En ammoniakholdig pille, der løser problemet 

med at transportere brint. Når ammoniakken frigives, omdannes 

den til brint. 

finDelser 

10 

Stålvasken: G. A. L. Thorsen, 1950’erne. Stålvasken er lavet (presset) 

ud af et stykke rustfrit stål. Før stålvasken brugte man vaske af støbejern. 

11 

Fiberskopet: Holger Møller Hansen, 1951. Et instrument der kan 

overføre billeder direkte til øjet vha. optiske fibre. 

12 

Tonefilmen: Axel Petersen og Arnold Poulsen, ca. 1920. Verdens 

første fremvisning af tonefilm skete på Palads Teatret i København 

i 1923. 

Kilder 

Teknologirådet 

Amminex.net 

Patent- og Varemærkestyrelsen 


Xfm anmelder 

poWerpop 

til 

folket og 

foråret 

st. vincent, okkervil river og beirut gæster canadisk 

indie-super-poWerpop-gruppes femte udspil. pladen er 

for dig, der vil muge ud i vintermørket og kickstarte 

foråret! 

/af lars mikkel, studievært på heX, radio Xfm på dtu/ 

The New Pornographers har eksisteret siden 1997, og er i de seneste 

år blevet betragtet som værende en regulær supergruppe. Det er 

ikke tilfældigt. Bandet tæller blandt andet den alternative countrysangerinde 

Neko Case og indie-gavflaben Dan Bejar fra Destroyer. 

Som ekstra krydderi i påskesnapsen medvirker navne som Beirut, St. 

Vincent og forsangeren fra Okkervil River på et album, der på papiret 

ligner årets plade. Mine forventninger var derfor tårnhøje, og jeg 

var spændt på at høre, hvad sådan en veritabel indie-dream kunne 

finde på af narrestreger. Forløsningen syntes dog at udeblive, men 

ved flere gennemlytninger sniger gruppens femte udspil sig dog 

virkelig ind på en. 

Plads til blæsere 

Kernemedlem og bærende sangskriver A.C. Newman har til denne 

plade skrevet ni af pladens 12 sange, og han viger ikke et sekund 

fra den velkendte formel. Det er simpelt og catchy, men albummet 

byder også på hårdtslående riffs. Guitaren er dog ofte trukket en 

anelse tilbage i lydbilledet, og det giver plads til blæsergruppen The 

Dap-Kings. Cello og piano driver lydbilledet frem, og tilsammen skaber 

de, med kor og vekslende sangere, et meget massivt og kraft- 

fuldt udtryk. På næsten hver skæring rejser der sig et bombastisk 

cello-riff på slaget et – det sker stort set hver gang. 

Power i flere varianter 

Det er uden tvivl powerpopland vi befinder os i, og på enkelte 

numre dukker der også deciderede senhalvfjerdser-powerriffs op 

og blander sig med kammerpop, progpop og fløjteanthems. Som 

modvægt til den meget svulstige lyd besidder sangene til gengæld 

en stor lethed og sødme leveret med en livskraft, der er foråret værdigt. 

Man bliver sgu lidt glad i låget af den her plade, der ikke egner 

sig til regulær lytning, men derimod nærmere som et soundtrack til 

den travle cykeltur om morgenen eller et roadtrip med vennerne. 

En forårets knaldperle 

Alt i alt føjer Together sig fint ind i rækken af The New Pornographers’ 

albums – uden dog at ville det helt store. Gæsterne lægger sig også 

umærkeligt ind i den velkendte lyd, som om de var fuldgyldige 

medlemmer af bandet, og de leverer alle en solid kollektiv indsats. 

Kender man deres tidligere albums, er der ikke meget nyt at komme 

efter, men nye fans kan roligt starte her. 

Jeg kan kun anbefale småskøre forårsromantikere at tjekke 

denne knaldperle af en popplade ud. Der er plads til at fløjte og 

skråle med og til at spille luftguitar og råbe ”Hell yeah, fuck you 

winter!”. 

The New Pornographers : Together udkommer 4. maj 2010 på Matador 

Playground 

Konsulentjob 

med udsigt. 

Er du til rådgivning på toppen af dansk erhvervsliv? 

Du kan stadig nå at blive en del af Danmarks stærkeste 

konsulentteam. Søg jobbet på www.karriere.deloitte.dk. 

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu 


foto: martin juhl jørgensen lyngby 

og risø 

– to alen af (næsten) samme stykke 

mød en beslutsom studerende, der trodsede, hvor han egentligt hørte hjemme, 

og fulgte med sin vejleder til en ny arbejdsplads. risø dtu virker måske fjernt 

for mange af de dtu-studerende, der føler sig hjemme i lyngby, men for knud 

sørensen har fordelene været mange. 

Risø! 

foto: risø dtu 


Knud Sørensen er 26 år og fysikstuderende 

på DTU. Arbejdet med specialet, der foregår 

på DTU Fotonik, er dog ikke henlagt til DTU 

i Lyngby, som måske nok stadig betragtes 

som det ”rigtige” DTU. I 2006 besluttede 

regeringen at etablere færre, men stærkere 

universiteter og som et led heri at indlejre 

sektorforskningen i universiteterne. For 

DTU’s vedkommende betød det, at Danmarks 

Fødevareforskning, Forskningscenter Risø, 

Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks 

Rumcenter og Danmarks TransportForskning 

blev en del af Danmarks Tekniske Universitet. 

For de ansatte betød det omrokeringer og for 

de studerende betød det nye muligheder. 

I 2008 skete der endnu mere på fusionsfronten. 

Blandt andet skete der det, at COM- 

DTU fusionerede med tre forskningsgrupper 

på Risø og skiftede navn til DTU Fotonik, 

Institut for Fotonik. Hovedsædet er på DTU i 

Lyngby, men tre forskningsgrupper har fortsat 

aktiviteter på Risø ved Roskilde. Og det er 

netop her, at Knud Sørensen befinder sig indtil 

afleveringen af specialet i slutningen af juni. 

Vejleder var udslagsgivende 

På Risø DTU vrimler det ikke med studerende. 

For Knud lader det ikke til at have haft en 

V I H A R U D F O R D R I N G E R N E – h v i s d u h a r e v n e r n e 

Danmarks 

infrastruktur 

får brug for 

ingeniører 

• Der skal rettes op på mange års 

manglende vedligeholdelse og efterslæb. 

• Og vi skal have anlagt fundamentet for 

fremtidens grønne samfund. 

• Et enigt Folketing investerer fremover 

mere end 90 milliarder kroner i Danmarks 

infrastruktur. 

• Over hele Danmark skal kloaknettet 

udvides til at klare klimaforandringernes 

monsterregn. 

betydning. ”Egentlig fulgte jeg bare med min 

vejleder. Han blev ansat på Risø DTU og da 

jeg kunne se, hvad jeg ville med mit projekt, 

og jeg også har det personligt godt med min 

vejleder, var det faktisk ret nemt.” Miljøet er 

et andet på Risø, end det er på den gammelkendte 

matrikel i Lyngby. Knud peger på, hvad 

den væsentligste forskel er: ”Man indgår jo i 

en forskningsinstitution, som fungerer som 

en virksomhed. Forskningen har et klart defineret 

formål. Den skal munde ud i et produkt, 

som industrien kan være interesseret i. Meget 

af det, man ellers forsker i på DTU i Lyngby 

inden for mit område, har en helt anden 

tidshorisont. Man kan da godt blive lidt træt 

af øvelser, der handler om noget, der måske 

er virkelighed om 20 år,” tilføjer Knud med et 

lille smil. 

Stort plus, lille minus 

Selvom Knud egentligt ikke hører hjemme 

på Risø, da hans institut organisatorisk hører 

under universitetet i Lyngby, tager han del i 

den slags fordele, som Risø tilbyder. Så Knud 

nævner hurtigt et stort plus ved, at specialeskrivningen 

foregår ved Risø: ”Jeg skriver et 

eksperimentalt speciale, så det var oplagt for 

mig at tage et sted hen, hvor mulighederne 

INGENIØR I ARKIL 

Infrastruktur er det grundlag, ethvert samfund hviler på. Veje, broer, jernbaner, havne, 

kloaknet, vandforsyning, elforsyning, tele- og datakommunikation – alt sammen ting, 

vi bruger hver dag og tager for givet. Lige indtil det en dag ikke virker. 

Allerede nu er myldretidens bilkøer så lange, at de 

koster samfundet millioner i tabt arbejdsfortjeneste 

og unødig forurening. 

FUNDAMENT FOR FREMTIDEN 

I et moderne samfund er en effektiv og gnidningsløs 

infrastruktur afgørende – både for konkurrencedygtigheden 

og for sammenhængskraften. 

Infrastrukturen er det fundament, vi skal bygge 

vores fremtid på. 

EN FREMTID I ARKIL 

I ARKIL har vi bygget infrastruktur siden 1943 – 

både i Danmark og i udlandet. Vi har været med, 

siden asfalten kom frem, og trillebøren var entreprenørens 

vigtigste redskab. Og vi har været med 

til at udvikle en stor del af de moderne teknologier, 

der har revolutioneret vores branche. 

for netop eksperimentelle forsøg er store og 

gode. Mulighederne for den slags laboratoriearbejde 

er ikke i samme grad til stede på DTU 

i Lyngby.” 

Til gengæld er der heller ikke helt de 

samme muligheder for socialt samvær og 

studenteraktiviteter – det er en mangelvare 

på ”Nationallaboratoriet for Bæredygtig 

Energi”, som er undertitlen på Risø DTU. Knud 

har fundet sin egen løsning på det problem: 

”Jeg har aftalt med min vejleder, at jeg tager 

nogle dage om ugen i laboratoriet på Risø og 

så er jeg enten hjemme eller på universitetet 

i Lyngby de resterende dage.” På den måde 

kan Knud selv opsøge de studenteraktiviteter, 

som ikke eksisterer på Risø. 

Rent fagligt er der bestemt ikke noget at 

udsætte på Risø DTU, mener Knud: ”Når man 

skriver speciale, bliver man selvfølgelig altid 

lidt skarpere på, hvad det er, man kan, men jeg 

mener helt sikkert, at mine måneder på Risø 

har gjort mig endnu skarpere.” – For Knud, 

der bor i Søborg, er ulempen ved Risø af mere 

praktisk art: ”Transporten... tja, det tager over 

en time, og der er ikke en direkte busforbindelse 

derud for mig. Men jeg har haft sommerferiejob 

på Risø, så jeg vidste også på den led, 

hvad jeg gik ind til.” 

Som ung entrepriseleder i Arkil vil du meget 

hurtigt komme i situationer, hvor du skal træffe 

konkrete beslutninger på en arbejdsplads. Så er 

du selvstændig, opfindsom og ansvarlig, har du 

overblik og lyst til at lede – og nyder du at få jord 

under neglene? 

Så er det dig, vi gerne vil bygge vores fremtid på! 

VI GØR DIG TIL SPECIALIST 

Vi ansætter også nyuddannede ingeniører. Gennem 

efteruddannelse og den erfaring, du får fra det 

daglige arbejde, gør vi dig til specialist i infrastrukturprojekter. 

Du er meget velkommen til at kontakte 

Linda Jepsen på lj@arkil.dk for at høre nærmere. 

Arkil er en børsnoteret entreprenørkoncern med aktiviteter indenfor asfalt- og anlægsopgaver, individuelle miljøopgaver, vejservice og fundering. Vi beskæftiger ca. 

1.700 medarbejdere og har en omsætning på ca. 2,4 mia. kr. 65 procent af omsætningen stammer fra det danske marked, hvor Arkil er landsdækkende med kontorer i 

både København, det øvrige Sjælland, Fyn og Jylland. Hovedkontoret er beliggende i Haderslev og aktiviteterne udføres via afdelinger og datterselskaber i Danmark, 

Tyskland, Irland og Sverige. Læs mere om koncernen på www.arkil.dk 


ANLÆG : ASFALT : BRO & BETON : FUNDERING : KABEL : MILJØTEKNIK : RAIL : VEJSERVICE : WWW.ARKIL.DK

voXpop 

denne måneds voXpop: 

hvad er det allerbedste ved danmark? 

foto: jonas larsen 

mettte baaring steffensen, 

22 år, civil, dtu byg. 

Det er, at der ikke er naturkatastrofer 

– ok, der er lidt småjordskælv 

en gang imellem, men 

ikke i Haiti-kaliber. Så jeg er glad 

for, at der er stille og roligt. 

Ellers vil jeg fremhæve kongehuset, 

som jeg er stor tilhænger 

af! Jeg er nok mere til gossipdelen 

end det ”samlende” på den front. 

7 9 6 2 1 3 

2 1 8 7 

6 5 9 

5 6 9 3 

2 4 

9 8 5 1 

9 7 1 

4 8 9 5 

thomas jensen, 21 år, civil, 

dtu byg. 

Sommeren i Danmark! De lune 

sommeraftener, hvor man kan 

sidde ude længe. Når man sidder 

med grillen og hygger en lun 

aften – det er dejligt. Og så er det 

rart, at den danske sommer ikke 

er forbandet varm, men varm på 

den behagelige måde. 

ka’ du sudoku? 

3 6 5 4 8 2 

løsning: 

tobias madsen, 22 år, civil, 

dtu byg. 

Jeg vil fremhæve det danske 

velfærdssystem. Det er rart, at 

man kan hjælpe alle, uden at 

alle og enhver skal forsikre sig 

ud af alting. For mig er det rigtig 

vigtigt, at alle har lige adgang til 

uddannelse, sundhedsystem osv., 

så velfærdssamfundet er en rigtig 

god ting ved Danmark. 

3 7 6 5 1 4 8 9 2 

2 1 4 8 3 9 5 6 7 

9 8 5 7 2 6 3 1 4 

6 9 8 4 5 3 2 7 1 

1 2 3 9 8 7 6 4 5 

5 4 7 2 6 1 9 3 8 

8 6 1 3 7 5 4 2 9 

4 3 2 1 9 8 7 5 6 

7 5 9 6 4 2 1 8 3 

bjørn thorup, 22 år, civil, 

dtu byg. 

Kollegielivet. Jeg bor selv på 

kollegium, og det er rart, at man 

både har muligheden for at være 

alene på sit værelse, men også 

sammen med de andre, som man 

bor med. Vi mødes på køkkenet, 

hvor det sociale fællesskab er 

super godt! Desuden er der en 

masse sjove aktiviteter og udvalg, 

som er med til at skabe et sjovt 

miljø på kollegiet. 

sådan spiller du: 

udfyld felterne, så hver 

række vandret og lodret 

samt hver boks med 3X3 

felter indeholder tallene 

1-9. 

lyt nu! gæster templet 

i lyngby den 23. 

april 2010 

Lyt NU! er Lyngby-Taarbæk Kommunes musikalske talentudviklingsforløb 

for de unge musikere, der har de rette kompetencer - og 

indstillingen til at gøre noget ved deres musik. Lyt NU! giver unge 

musikere adgang til et netværk af både professionelle musikere og 

musikbranchefolk. Formålet er at styrke den rytmiske talentmasse 

ved at knytte kontakt mellem unge talenter og kompetente rådgivere. 

De deltagende bands og solister udvælges i foråret 2010 ved et 

showcase på Templet fredag d. 23. april 2010. Alle er velkomne – og 

der er gratis entre! 

Fire upcoming bands vil optræde: 

The national Shutup: http://www.myspace.com/thenationalshutup 

Le Clé: http://www.myspace.com/lecle 

Jabb: http://www.myspace.com/jabbdk 

We are agents: http://www.myspace.com/theagentsaudio 

Se mere på: http://l-y-t.nu/ 


(lMunkø) 

kort nyt 

dsf anbefaler ny 

finansieringsmodel 

for at sikre uddannelseskvaliteten 

Her op til eksamen er det kommet for en dag, at underviserne på 

landets universiteter føler sig presset til at lade de studerende bestå 

eksamen. Det skyldes, at universiteterne i dag modtager offentlige 

bevillinger per bestået studerende. Ifølge Danske Studerendes 

Fællesråd er det endnu et eksempel på, at finansieringen af landets 

universiteter skal op til revision, hvis kvaliteten skal sikres. Hele 1/3 

af underviserne føler, at universitetsledelserne presser dem til at 

prioritere gennemførelse af eksamen højere end det faglige niveau 

(jf. en elektronisk rundspørge foretaget af Morgenavisen Jyllands- 

Posten d.26. marts 2010). 

Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Mikkel Zeuthen, 

udtaler: ”Der er et historisk finansieringsproblem på landets universiteter. 

Det er derfor på tide at se på nye muligheder og gøre 

op med princippet om at tildele penge efter beståede eksamener. 

Det tvinger universiteterne i knæ og svækker kvaliteten”. Danske 

Studerendes Fællesråds konkrete forslag til en ny finansieringsmodel 

er: ”Vi foreslår, at det er antallet af studieaktive eller studerende, 

som går til eksamen, der skal udløse pengene. Det er nemlig centralt, 

at universiteternes økonomi ikke må afhænge af, om studerende 

består eksamen eller ej”, siger Mikkel Zeuthen. 

(rRex)

årsfesten 

på 

så er der igen 

årsfest på 

dtu. det betyder 

livemusik, 

fest og meget 

mere. her får du 

programmet for 

aftenen – se, hvem 

der spiller og få 

et indblik i, hvor 

meget der gøres for, 

at årsfesten 2010 

bliver helt speciel. 

dtu 

/af peter tofte, 

s-husformand/ 

Så er programmet til årets 

største, mest prestigefyldte 

og sjoveste fest offentliggjort! 

Udover 

Abba Jam og 

Sweethearts 

(bands for det 

modne publikum) 

kommer 

VETO og fyrer op for 

festen d. 7. maj med en 

gang elektronisk rock! 

Det er samtidig første 

gang, at VETO giver koncert 

på DTU. Dagens program starter 

kl. 17.00 med den officielle del, 

hvor blandt andet PF-formanden og rektor 

skal på talerstolen. 

Efter den officielle del er der dækket op 

til 2.800 spisende gæster med en treretters 

menu, og kl. 21 åbner dørene i Oticonsalen. Kl. 

22 åbnes dørene i sportshallen for de yderligere 

1.200 gæster, for hvem musik og bal er i 

højsædet. 

Ypperlig årsfest 

Til grund for dette ligger otte måneders 

arbejde i projektgruppen – gruppen, der står 

for årsfesten. Projektgruppen er den gruppe, 

der lægger idégrundlaget og udfærdiger det 

endelige program – for så også til sidst at afvikle 

årsfesten med et mål for øje: At opnå det 

ypperligste! Projektgruppen består af de relevante 

personer fra DTU og PF. Campusservice 

er en stor del af projektgruppen ved koordinering 

af alt fra strømforbrug til lokalefordeling. 

Fra PF sidder formanden med henblik på de 

studerende. Herudover er S-Husets afdelinger 

repræsenteret: Scenelys, PolyJoint Booking, 

S-Hus-bestyren og S-Hus-formanden. 

Fejlfri afvikling 

Årsfesten er et stort samarbejde på alle leder 

og kanter. 

Scenelys står for den tekniske del af 

produktionen til årsfesten, der repræsenterer 

fem scener, hvoraf sportshallen har flere 

set-up. Scenelys er en uundværlig del af 

årsfesten og rummer mange års erfaring på 

netop årsfesten. Dette er et vigtigt bidrag for 

at få en fejlfri afvikling. 

PolyJoint Booking står for al booking 

af bands og koordinerer i tæt samarbejde 

med Scenelys, for at få programmet og de 

tekniske udfordringer på plads. Dette samarbejde 

sker ligeledes til Joints (de rigtigt 

store fester i S-Huset, red.) og FredagsRock i 

S-Huset, men årsfesten skiller sig ud. Dels er 

bandet større og så er der ikke bare et, men 

ti orkestre, bands og artister fordelt på fem 

forskellige scener. 

Det vigtigste aspekt til årsfesten er 

tidsplanen. Tidsplanen løber på minuttakst 

til ballet, men under den officielle del er 

det sekunder, der kan være på tale for at få 

afviklingen til at løbe 100 % fejlfrit. 

Fantastisk fest! 

Årsfesten 2009 bag tæppet opnåede netop 

en fejlfri afvikling og var til stor ros. Derfor 

ligger ansvaret på alles skuldre, så vi igen kan 

opnå et fantastisk resultat. 

Som S-Hus-formand, booker og 

Scenelysrepræsentant vil jeg gerne ønske 

alle en rigtig god fest! 

s-hus-siden er udelukkende udtryk for s-husets egne holdninger. redaktionen påtager sig intet ansvar herfor. 

kalender april/maj 2010 

t i r s d a g 

o n s d a g 

t o r s d a g 

f r e d a g 

l ø r d a g 

s ø n d a g 

forskningens døgn: 

en rejse i rummet - 

planeter og stjerner. 

dtu space, egevænget 

6, helsingør 


m a n d a g 

2 6 

3 

4 

sidste undervisningsdag 

1 0 1 1 1 2 

1 7 1 8 1 9 

pinseferie 

2 7 

2 4 2 5 2 6 

fysikaften på dtu 

fysik kl. 17.00, 

bygn. 311, 1. sal 

v i l d u h a v e n o g e t m e d i k r y d s f e l t s k a l e n d e r ? s å s e n d e n 

m a i l m e d b e g i v e n h e d i n k l . d a t o t i l k a l e n d e r @ k r y d s f e l t . d k . 

2 8 

5 

2 2 2 3 2 4 2 5 

krydsfelt 46 udkommer 

2 9 

6 

8 9 

1 3 1 4 1 5 1 6 

2 0 2 1 2 2 2 3 

2 7 

3 0 

dtu’s årsfest 

kr. himmelfartsferie kr. himmelfartsferie 

alumnenetværket 

afholder 40-årsjubilæumstræf, 

bygn. 

101, kl. 12.30-21 

krydsfelt 47 

uden for kalenderen: 

d. 5.- 23. januar: treugersperioden 

d. 8. januar: krydsfelt har deadline, frist for at stemme på årets dtu-fyr og -pige 

d. 29. januar: krydsfelt nr. 34 udkommer 

st. bededag 

7 

1 

Samfundet fungerer ved, at man 

kombinerer muligheder med ansvar. 

- Tony Blair 

2 

foto: trygve aabye dam


picture of the month 

by pf-foto – the photo club at dtu 

WWW.pf-foto.dk 

april 

dtu’s library - taken around the end of june 2009 

photographer: koldo saez de bikuña salinas 

photo Was taken With a nikon f60 on b&W ildford 125 film With 

a 35-80mm f/4.0 lens

Danske opfinDelser - Krydsfelt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?