Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland. - VIFU

Projektrapport for
Netværk for Fødevarevirksomheder
i Nordvestjylland.
Iflg. Tilskud til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33 ordningen)
J.nr. 3603-04-355
Nordvestjysk Uddannelsescenter
Kronborgvej 119
7700 Thisted
Udarbejdet af Anni J. Knudsen, Juni 2006

Indholdsfortegnelse
Baggrund for projektet 4
ad 3 Projektets formål og målsætninger 5
Formål 5
Succeskriterium 5
Målgrupper 5
ad 4 Projektets forventede forløb og resultater 6
Research og behovsafdækning 6
De konkrete projektaktiviteter 6
Afslutning 8
ad 5 Projektets faktiske forløb 9
Research og behovsafdækning 9
Resultatet af research og behovsafdækning 10
Temaer for udviklingsaktiviteter 11
Andre aktiviteter vedr. research og behovsafdækning 13
De konkrete projektaktiviteter 16
Resultater for temaet: Produktions udvikling/sporbarhed 16
Resultater for temaet: Produktions udvikling/produktionsudvikling 23
Resultater for temaet: Produktions udvikling/produkt udvikling 24
Andre aktiviteter 25
Styregruppemøder 26
Projektleder deltog i 30
Skriftligt materiale 31
Projekter på tegnebrættet 32
Afslutning 34
ad 6 Projektets resultater 35
Ikke alle underspørgsmål er relevante for projektet. Derfor besvares kun spørgsmål, som er
relevante for det gennemførte projekt.
ad 6.1 I hvilket omfang har projektet medvirket til at fastholde
befolkningen i området - mindsket afvandring/øget tilvandring 35
ad 6.2 I hvilket omfang har projektet medvirket til at bevare
beskæftigelsen i området 35
ad 6.2.1 For jordbrugsprojekter. Hvor mange fuldtidsstillinger er
skabt/bevaret som følge af projektet 35
ad 6.2.2 For øvrige projekter. Hvor mange fuldtidsstillinger er
skabt/bevaret som følge af projektet 35
2

ad 6.2.3 Udjævning af sæsonbetingede udsving 35
ad 6.3 Hvordan har projektet medvirket til at opretholde eller forøge
indkomsten for berørte af projektet 36
ad 6.3.1 Jordbrugsprodukter. Er indkomsten bevaret eller forøget
som resultat af projektet 36
ad 6.3.2 For øvrige projekter. Er indkomsten bevaret eller forøget som
resultat af projektet 36
ad 6.4 I hvilket omfang har projektet medvirket til at forbedre
levevilkår og velfærd i området 36
ad 6.4.1 Afsideshed og isolation mildnet 37
ad 6.4.2 Sociale og kulturelle faciliteter opretholdt eller forbedret 37
ad 6.4.3 Faciliteter i lokalområdet og boligforhold opretholdt eller forbedret 37
ad 6.5 I hvilket omfang har projektet medvirket til at forbedre
landbrugets struktur i lokalområdet 37
ad 6.5.1 Beskrivelse af øget dynamik og iværksætterånd på baggrund af projektet 37
ad 7 Sammenhængen mellem målsætningerne og de faktiske resultater 38
Introduktion til projektet 38
Vurdering af formålet 40
Vurdering af succeskriterium 42
Vurdering af målgrupper 43
ad 8 Erfaringer fra projektet som kan være til gavn for andre projekter 44
Erfaringer fra projektets forberedelse 44
Erfaringer for projektets gennemførelse 44
Erfaringer for formidling af projektets resultater 44
ad 9 Projektleder og den projektansvarliges underskrifter 45
Bilag
Bilag nr. 1: Oversigt over projektets økonomi
Bilag nr. 2: Virksomheder tilknyttet aktiviteter
3

Baggrund for projektet
Projektets overordnede og langsigtede formål var at fastholde beskæftigelsesgrundlaget i landdistrikterne
i den nordlige del af Viborg amt. Dette skulle gøres ved at styrke de lokale
fødevarevirksomheders strategiske forudsætninger.
Alle lokalsamfund er afhængige af lokale arbejdspladser. Dette forhold gælder også i landdistrikter,
hvor afhængigheden af blot en enkelt virksomhed ofte bevirker, at problemstillingen er
særlig udtalt.
I landdistrikterne i den nordvestlige del af Viborg amt findes disse virksomheder i særlig grad inden
for fremstillingssektoren og herunder også fødevareproduktion.
Fødevarevirksomhederne er i dag generelt udsat for et stigende pres, som følge af den internationale
konkurrence. Det er dog karakteristik, at der i dette område findes en række mellemstore
fødevarevirksomheder, som har formået at fastholde deres selvstændighed. Intet andet sted i
Danmark findes en sådan koncentration af større selvstændige fødevarevirksomheder.
Det er karakteristisk for disse virksomheder, at de har et stærkt produktsortiment, og at de bevidst
satser på at producere fødevarer af høj kvalitet. Samtidig har disse virksomheder en stærk
forankring i lokalområdet. Ligeledes er der blandt befolkningen stor respekt om virksomhederne og
deres produkter. Virksomhedernes fortsatte eksistens har stor betydning for området, ikke bare
økonomisk og beskæftigelsesmæssigt, men også som en central del af den lokale identitet.
De nordvestjyske fødevarevirksomheder står i dag overfor mange af de samme udfordringer. Der er
derfor en række områder, hvor virksomhederne med fordel kan trække på hinandens erfaringer, og
hvor der vil kunne iværksættes nye udviklingsaktiviteter i virksomhederne.
Udgangspunktet for dette projekt var at der i virksomhederne, via netværksdannelse, kunne
iværksættes udviklingsaktiviteter med udgangspunkt i konkrete ønsker og behov. Ønsker og behov
for aktiviteter blev afklaret i løbet af projektets første måneder, dvs. under projektets research og
behovsafdækning.
Netværkets primære målgruppe var de selvstændige jordbrugs- og fiskerirelaterede fødevarevirksomheder
beliggende i landdistrikterne i Nordvestjylland.
Projekttager er NVU (Nordvestjysk Uddannelsescenter), som samarbejder med VIFU (Viden-center
for fødevareudvikling). VIFUs arbejde er baseret på netværk mellem producenter, forskningsinstitutioner
og uddannelser på fødevareområdet. VIFUs primære opgave er at være igangsætter for
netværksdannelsen og koordinere og formidle viden.
Dette projekt forventes, at kunne benyttes som inspiration til lignende projekter i andre af
Danmarks regionale randområder.
4

ad 3: Projektets formål og målsætninger
Formål
Projektets overordnede og langsigtede formål var at fastholde beskæftigelsesgrundlaget i den
nordvestlige region af Jylland. Dette skal gøres ved at styrke de lokale jordbrugs- og
fiskerirelaterede fødevarevirksomheders strategiske forudsætninger ved hjælp af videnformidling,
der koordineres og planlægges af VIFU.
Hensigten var at etablere et netværk, hvor regionens selvstændige fødevarevirksomheder kunne:
- Drage gensidig nytte af hinandens styrkesider og erfaringer.
- Hente inspiration og ny viden fra forskning og praksis udefra.
- Opstarte en række konkrete udviklingsaktiviteter med udgangspunkt i den enkelte
virksomheds konkrete ønsker og behov.
Succeskriterium
Projektets succeskriterium er, at der i projektet blev udviklet konkrete tiltag f.eks. produktions-,
markedsførings- eller uddannelsesmæssige tiltag, som finder praktisk anvendelse hos
virksomhederne eller andre af projektets involverede deltagere. Der bør ligeledes arbejdes på at
opnå et stærkt samarbejde imellem de jordbrugsrelaterede og fiskerirelaterede virksomheder,
således at der ikke opnås dannelse af to fagblokke i netværket. Målet er således et fælles netværk.
Dette kunne indledningsvis finde sted igennem et fælles projekt imellem en jordbrugsrelateret og en
fiskerirelateret virksomhed, hvorefter projektet så udvides til at omfatte yderligere virksomheder.
Projektet betragtes som succesfuldt, hvis 10-15 virksomheder deltager i netværksdannelsen.
Målgrupper
Netværkets primære målgruppe er små og mellemstore jordbrugsrelaterede fødevare-virksomheder i
randområderne i Nordvestjylland. For at sikre en tilstrækkelig homogenitet i netværket lægges der
vægt på, at der er tale om professionelle virksomheder med en vis omsætning.
Netværkets sekundære målgruppe er forsknings- og undervisningsinstitutioner, TIC Viborg amt og
andre relevante institutioner og ressourcepersoner, som efter behov skal bidrage med viden til
netværket og bidrage til løsningen af de konkrete udviklingsopgaver for virksomhederne.
Endvidere vil specialestuderende fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner kunne tilknyttes
konkrete aktiviteter i virksomhederne i netværket.
En positiv sidegevinst til projektet er, at de lokale ressourcepersoner eksempelvis faglærer får et
frisk pust, yderligere inspiration og videntilførsel fra eksterne ressourcepersoner. Derfor medvirker
projektet ligeledes til, at give det lokale undervisningsmiljø et løft.
ad 4: Projektets forventede forløb og resultater
Projektet omfatter en research og behovsafdækning samt en aktivitets del. Research og
behovsafdækning danner baggrund for igangsættelse af projektets konkrete aktiviteter. Disse
aktiviteter skal virke understøttende for projektets hovedformål, som er dannelse af et netværk for
fødevarevirksomheder i Viborgs amts nordlige region.
5

Research og behovsafdækning
Projektets indledende del strækker sig over perioden 01.02.04 – 30.06.04.
I Perioden indkredses 3-4 emner for de senere indsatsområder. For hvert indsatsområde dannes en
netværksgruppe af de virksomheder, der ønsker at deltage. Der udarbejdes desuden en plan for
netværkets videre aktiviteter.
I denne periode foretages blandt andet:
- Identifikation af fødevarevirksomheder med interesse for at deltage i et udviklingsforløb i et
netværk.
- Udvikling af spørgeramme.
- Indledende kontakt til virksomheder.
- Startmøde med introduktion af indsatsområder og opstart af netværksdannelse.
- Rundbordssamtaler.
- Kortlægning af kompetencer hos videnleverandører.
- Udarbejdelse af oplæg samt planlægning af projektets konkrete aktiviteter.
- Startkonference.
En erhvervskonsulent fra TIC Viborg amt tilkobles denne del af projektet som ekstern
videnleverandør. TIC udarbejder i samarbejde med VIFU og NVU et oplæg til detailplanerne.
Detailplanen omfatter beskrivelse af de egentlige mål, virksomheder som forventer at deltage,
prioritering/afgrænsning og beskrivelse af indsatsområder, detaljeret med tidsplaner, budget,
milepæle osv. for projektets videre forløb.
Der stilles særligt skarpt på virksomhedernes udfordringer og potentialer i relation til en fremtidlig
udvikling, virksomhedernes motivation og interesse for deltagelse i dannelse af et netværk for
fødevarevirksomheder, særlige fælles behov hos de interviewede virksomheder, samt emner for
indholdet i et sådant netværkssamarbejde.
Disse detailplaner kommer til at fungere som drejebog for projektets videre forløb.
De konkrete projektaktiviteter
I umiddelbar forlængelse af projektets opstartsaktiviteter iværksættes de konkrete projektaktiviteter,
som strækker sig over perioden 30.06.04 – 30.06.06. Dette gøres i tæt samarbejde med de
virksomheder som deltager i projektet. Målet er at etablere et blivende netværk, som efter projektets
afslutning kører videre som et virksomheds styret netværk.
6

Aktiviteter tilknyttet en
virksomhed F.eks. udvikling
af intern hygiejnekursus
til egne medarbejdere
Aktiviteter tilknyttet
en virksomhed F.eks.
Udvikling af ny kvalitetstyringssystem.
Indsatsområde 1:
F.eks. Hygiejne
Aktiviteter
tilknyttet
en virksomhed
Aktiviteter
tilknyttet
en virksomhed
Aktiviteter tilknyttet
en virksomhed
Indsatsområde 2:
F.eks. Produktudvikling
Aktiviteter
tilknyttet
en virksomhed
Aktiviteter
tilknyttet en
virksomhed f.eks.:
optimering af
Produktions-
processen
Aktiviteter
tilknyttet
en virksomhed
Aktiviteter tilknyttet
en virksomhed
F.eks. Udvikling af
et nyt Produkt til
virksomhedens
Eksisterende
sortiment.
Indsatsområde 3:
F.eks. markedesføring
Aktiviteter
tilknyttet en
virksomhed
Aktivitet tilknyttet en
virksomhed F.eks.:
ønskes potentielle
Eksportmarkeder
undersøgt.
Figur nr. 1: Viser organiseringen af projektets aktiviteter (indsatsområde emnerne og de beskrevne
virksomheds aktiviteter er udelukkende eksempler på muligheder). Til hver enkelt aktivitetsgruppe i
virksomhederne tilknyttes medarbejdere fra virksomheden (omkostninger afholdes af virksomheden)
og videnleverandører tilknyttet projekt (finansieret af projektet).
Aktiviteter
tilknyttet en
virksomhed
Aktiviteter tilknyttet en
virksomhed F.eks:
udvikling af ny
branding profil.
Aktiviteter
tilknyttet
Indsatsområder og aktivitetstyper vil blive fastlagt på grundlag af input fra de virksomheder som
deltager i Research og behovsafdæknings delen af projektet. Aktiviteterne kunne f.eks være
delelementer som udviklingsopgaver inden for markedsføring, branding, produktudvikling,
videnformidling, ERFA-aktiviteter, gensidig ledelsesmæssig inspiration, dækning af kollektive
kompetence udviklingsbehov både på medarbejdersiden samt ledelsessiden f.eks. inden for emner
som hygiejne.
Til de enkelte aktiviteter vil der blive tilknyttet relevante medarbejdere fra virksomhederne og
relevante eksterne eksperter. Der vil ligeledes kunne tilknyttes studerende fra relevante
videregående uddannelser som i forbindelse med udarbejdelse af specialer, afhandlinger og
lignende vil kunne arbejde med konkrete problemstillinger i virksomhederne.
Aktiviteterne igangsættes løbende i passende former og med deltagelse af de virksomheder, som har
behov for at deltage i de enkelte aktiviteter.
Der vil i projektforløbet blive lagt vægt på, at initiativerne tager udgangspunkt i de enkelte
virksomheder. I den enkelte virksomhed arbejdes der således med konkrete problemstillinger og
udviklingsopgaver, som løses i et samarbejde mellem virksomhedens medarbejdere og projektets
videnleverandører. Det kan f.eks. være, at der arbejdes med at udvikle et nyt produkt, udvikling af
et nyt kvalitetssikringssystem, udarbejdelse af en markedsundersøgelse eller lignende.
For at der skal være basis for erfaringsudveksling og kompetenceudvikling på tværs af
virksomhederne vil der blive lagt vægt på, at de problemstillinger som der arbejdes med i
virksomhederne, falder indenfor de indsatsområder som prioriteres i projektets detailplaner.
På tværs af virksomheder vil der f.eks. kunne etableres ERFA-grupper, udvikles kurser målrettet
mod de specifikke indsatsområder, seminarer og lign. vedr. specifikke faglige problemstillinger i
forhold til det pågældende indsatsområde. Hvis en af virksomhederne i netværket har et specielt
område, hvor de er særligt kompetente, tænkes disse at kunne coache de andre virksomheder i det
specifikke område.
7

Der arrangeres i denne del af projektet fælles frivillige aktiviteter, hvor alle de deltagende
virksomheder, på tværs af indsatsområder, kan deltage. F.eks. konferencer eller møder i netværket
eller i VIFUs udviklingsforum.
Efter gennemførelsen af de enkelte aktiviteter vil der blive foretaget en evaluering af forløb og
udbytte.
I forbindelse med detailplanlægningen vil der blive afsat en budgetpost til udviklingsaktiviteter
under de enkelte indsatsområder. Dette beløb kan udelukkende benyttes til køb af eksterne
videnleverandører. Omkostninger på virksomheden afholdes af virksomheden.
Tilsvarende vil der udelukkende kunne benyttes projektmidler til køb af eksterne videnleverandører
i forbindelse med udvikling af f.eks. nye kursusforløb målrettet mod virksomhederne. Selve
afviklingen af kurset er ikke en del af projektet, men foregår på normale kommercielle vilkår i regi
af eksempelvis NVU.
Afslutning
Der udarbejdes en overordnet afsluttende rapport over projektforløbet, således at der samlet gives
en dokumentation over projektforløbet og således over om projektets formål er nået, om de
deltagende virksomheder har opnået, hvad de forventede ved indtrædelse i netværksprojektet.
Ligeledes gives der en fremstilling af de deltagende virksomheders generelle opfattelse af projektet,
samt en vurdering af, hvorvidt netværket vil bestå efter projektet er afsluttet. Denne overordnede
rapport udfærdiges af projektlederen evt. i samarbejde med eksterne videnleverandører.
Denne rapport vil ligeledes være vigtig som inspiration for lignende projekter og bør derfor
formidles bredt. Samtidig vil der blive lagt vægt på, at projektets resultater bliver formidlet til de
deltagende virksomheder og disses kontakter samt VIFUs udviklingsforum.
Projektlederen vil være ansvarlig for planlægning, administration, afrapportering og igangsættelse
af de enkelte delelementer.
ad 5: Projektets faktiske forløb
Research og behovsafdækning
Projektets indledende del vedr. jordbrugs- og fiskerirelaterede fødevarevirksomheder strakte sig
oprindeligt over perioden 01.02.04 – 30.06.04. Den oprindelige igangsætningstilladelse fra Viborg
amt blev givet d. 17.03.04, men med inkludering af de fiskerirelaterede virksomheder blev denne
periode udskudt fra 01.07.04 frem til 30.09.04. Dette blev gjort for bedst muligt at kunne
imødekomme de fiskerirelaterede virksomheders ønsker og behov i projektet. Derved kunne
projektets indsatsområder på bedste vis tilpasses, således at alle deltagende virksomheder kunne
sikres et optimalt projektudbytte.
En videnleverandør fra TIC Viborg amt var ligeledes tilknyttet denne del af projektet og
udarbejdede i samarbejde med en projektkoordinator et oplæg med virksomhedernes ønsker til
projektets temaer. Dette oplæg blev præsenteret ved projektets startmøde d. 30.08.04, som en
introduktion til projektets temaer og aktiviteter.
I perioden er følgende foretaget:
Overblik over aktiviteter mht. projektrammerne:
• Første projektbeskrivelse og ansøgning om artikel 33 støtte indsendt d. 10.02.04.
8

• Igangsætnings tilladelse fra Viborg amt givet d. 11.02.04
• D. 10.05.04 gives meddelelse om at projektet kun kan opnå støtte via artikel 33, hvis de
fiskerirelaterede virksomheder medtages i projektets målgruppe, samt at projektets
geografiske udbredelse skal udvides til også at omhandle den nordlige del af Ringkøbing
amt og hermed hele VIFUs udbredelses område.
• Projektbeskrivelsen ændres til at medtage virksomheder beliggende i hele VIFUs
geografiske udbredelses område, samt at omhandle både jordbrugs- og fiskerirelaterede
virksomheder. Dette arbejde påbegyndes 11.05.04.
• Viborg amt giver besked om, at det ikke er nødvendigt at ændre hele projekt-beskrivelsen.
Det er nok at indsende et brev til Direktoratet for FødevareErhverv, hvori
projektændringerne kort skitseres. Beskeden modtages d. 25.05.04.
• Der indsendes et brev fra NVU til Direktoratet for FødevareErhverv. Dette brev indeholdt en
kort formulering omkring udvidelsen af projektet. Dette sker 26.05.04.
• Endelig tildeling af artikel 33 midler blev givet fra Direktoratet for FødevareErhverv d.
07.06.04.
• Projektet overgik til fasen med de konkrete aktiviteter d. 30.09.04.
Tiltag for jordbrugs- og fiskerirelaterede fødevarevirksomheder:
• Identifikation af virksomheder med interesse for at deltage i et udviklingsforløb i et netværk.
• Indledende kontakt til interesserede virksomheder.
• Interviews af de interesserede virksomheder.
• Afklaring omkring, hvilke indsatsområder der kunne være interessante for virksomhederne.
• Diskussion af projekter og projektbeskrivelser med udvalgte virksomheder.
Andet:
• Udvikling af spørgeramme.
• Udvikling af projektfolder.
• Kortlægning af kompetencer hos videnleverandører, som kunne benyttes til
virksomhedsprojekter.
• Afrapportering i form af rapport om projektets indsatsområder. Indsatsområder som både de
jordbrugs- og de fiskerirelaterede virksomheder kunne indgå i.
• Afklaring af projektets videre forløb i aktivitetsfasen.
• Samarbejde med Viborg amts kompetenceklyngekonsulent på fødevareområdet indledes.
Viborg Amts kompetenceklynge projekt løb i perioden 01.10.03 – 31.09.05 og var
hovedsageligt finansieret af EU’s socialfond.
• Afholdelse af styregruppemøder.
Resultatet af research og behovsafdækningen:
I Perioden blev følgende identificeret:
• Jordbrugs- og fiskerirelaterede fødevarevirksomheder med interesse for at gennemføre et
udviklingsforløb i et netværk.
• Tema for udviklingsforløb.
9

Temaerne for udviklingsforløbene blev udvalgt efter interviewbesøg hos et udpluk af
virksomhederne i den nordvestlige del af Jylland. Til disse interviewbesøg havde projektlederen i
samarbejde med TIC udarbejdet en spørgeramme. Denne stillede skarpt på virksomhedernes
udfordringer og potentialer i relation til en fremtidig udvikling, virksomhedernes motivation og
interesse for deltagelse i dannelse af et netværk for fødevarevirksomheder, særlige fælles behov hos
de interviewede virksomheder, samt emner for indholdet i et sådant netværkssamarbejde.
I alt 56 virksomheder blev identificeret som mulige projektdeltagere i løbet af projektets research-
og behovsafdækningsdel.
Der blev afdækket 5 temaer for virksomhedernes udviklingsaktiviteter. Resultaterne gav mulighed
for følgende projekttemaer:
• Hygiejne
• Markedsføring og salg
• Produktudvikling
• Produktions udvikling
• Generel information
Indsatsområde hygiejne:
• Rengøring
o Protokoller til f.eks. rengøring uden brug af vand. Der findes ikke pt. egentlige retningslinjer
på dette punkt.
• Hygiejnekurser
o Udvikling af kurser omkring almindelige hygiejne. Kurserne målrettes ansatte på
netværksprojektets virksomheder.
o Kurser med formidling af viden til virksomhedernes ansatte omkring produktkvalitet og
hygiejnes betydningen for salg af produkterne - hvordan påvirkes en virksomheds image ved
negativ eller positiv omtale i medierne.
Indsatsområde markedsføring og salg:
• Muligheder med privat labeling
• Administrative lettelser ved hjælp af IT
o Direkte indtastning af produktionsoplysninger i EDB system.
o Mulighed for at virksomhedens kunder kan hente dokumentation som garantibeviser, batch
beskrivelser osv. via hjemmesider.
• Udvidelse af salgsområde og målrettet markedsføring
o Via medier som Internettet. Her tænkes også på evt. opdateringer og udvidelser af de
eksisterende hjemmesider.
10

• Udviklet et samlet markedsføringskoncept.
o Udformningen af en strategi for virksomhedens markedsføringsaktiviteter så som brochurer,
annoncer, web, stillingsopslag, messer og andet profilmateriale.
• Styrke virksomhedens markedsføring
o Hvordan understøtter markedsføringen salget – i forhold til både eksisterende kundegrupper
og potentielle kundegrupper.
o Målrettet markedsføring og salg i forhold til nye kundegrupper.
o Markedsføring på nye medier – hjemmeside, web-annoncer, bannerreklamer, pay-per-click,
elektroniske nyhedsbreve.
• Undersøgelse af mulighederne for at udvide eksportområdet
• Fremtidens forbrugerønsker
o Hvordan påvirker disse ønsker direkte som indirekte virksomhedernes markedsførings- og
salgsstrategi?
Indsatsområde Produktudvikling:
• Nye forbrugertendenser og holdninger.
o Eksempelvis easy/convenience food, økologi, GMO, tilsatte vitaminer mm.
o Ny lovgivning.
• Produktudvikling indenfor easy/convenience food
• Udnytte produkter som pt. betegnes som spild- eller restprodukter.
o Udviklingsarbejde i samarbejde med andre af netværkets deltagere, alene eller sammen med
eksterne samarbejdspartnere.
• Innovativ produktudvikling – i teori og praksis.
• Produktudvikling
o Udvikling af nye produktlinjer eller produkter til udvidelse af virksomhedens eksisterende
produktsortiment.
o Alene, i samarbejde med andre af netværkets deltagere eller eksterne samarbejdspartnere.
• Teknologi i produkter
o Eksempelvis RFID-chips, processer eller tids- og ressourcestyringsprogrammer.
Produktionsudvikling:
• Produktionsudvikling
11

o Justeringer på en eksisterende maskine. - F.eks. omstilling af en emballagepåfyldningsmaskine
fra den tidligere benyttede glas emballage til en nyudviklet plast emballage, som
opfylder udlandets fødevareforbrugers sikkerhedskrav.
o Optimering på en eksisterende maskine. Det ønskes undersøgt, om en blandingsmaskine
udviklet af en ansat i virksomheden fungerer optimal blandt andet mht. ensartethed i
produktet.
• Produktionsstyring
o Videreudvikling af virksomhedernes eksisterende batch styrings, kvalitetsstyrings eller
kvalitetsstyringssystemer.
• Oprettet eget produktionssystem
•
• Udvikling af analysemetoder
o Omkring produktkvalitet ønsker en virksomhed at sikre, at de benytter den bedste
analysemetode til f.eks. at angive produktkvaliteten med. Derfor undersøges det, om der
findes bedre analysemetode. Dette gøres via direkte sammenligninger af analyseresultater af
begge metoder.
• Lean production
o Kvalificeret hjælp til at få foretaget en produktionsoptimering.
Sporbarhed
o Udvikling af sporingskanaler omkring produkternes indhold. Udvikling af
informationsmateriale – hvor sporbarheden eksponeres for at opfylde regeringens krav om
sporbarhed pr. 01.01.05.
• Mejeritekniske kurser
o Der findes i regionen ingen kurser af denne type. Dog finder der internt oplæring om daglig
håndtering af mejeritekniske problemstillinger sted, men denne type af kurser afholdes pt.
kun på Fyn. Derfor ville det være optimalt, i samarbejde mellem de interesserede
virksomheder, at få udviklet en række kurser med henblik på at uddanne folk til udvikling
og optimering af mejeriteknisk udstyr og løsning af andre mejeritekniske problematikker.
Generel information:
• Offentlige midler til udviklingsopgaver
o Hvad findes der af offentlige midler, der kan understøtte de valgte projekter (regionale,
nationale og EU) – EVA programmet, Innovationsloven, Forarbejdningsordningen, 6.
rammeprogram?
• Hvad findes der af andre ressourcer, der kan understøtte de valgte projekter.
o Studerende, ledige, offentlige og private rådgivere, uddannelses- og videninstitutioner mv.
• Generel uddannelse for de ansatte
o Kompetenceudvikling af ansatte. Hvilke kompetencer er nødvendige for virksomhedens
videre udvikling? Eventuelt en analyse af kompetencegabet i virksomheden
12

o Overblik over uddannelsesmuligheder i Viborg amt og omegn.
• Erfaringsudveksling
• Oplysninger omkring lovgivningen og særlige regelsæt på områder relateret til
fødevareindustrien
o F.eks. kvalitets- eller hygiejnecertificeringer, sammenspil imellem toksin og pesticid
lovgivning. Stemmer de forskellige lovgivninger overens mht. grænseværdier mv.
o Ny lovgivning kan få indflydelse på virksomhedernes nye produkter – eksempelvis mht.
sporbarhed.
Andre aktiviteter vedr. Research og behovsafdækning:
Startmøde:
Startmøde med introduktion til mulige indsatsområder blev holdt d. 30.08.04. Mødet var en
opfølgning på interviewbesøgene foretaget af projektleder og TIC’s repræsentant på områdets
fødevarevirksomheder.
Program for startmødet:
Velkomst og introduktion til NVU
V/ Jan Mortensen, Direktør på NVU.
Introduktion til Netværksprojektet.
V/Projektleder Anni J. Knudsen.
Introduktion til VIFU.
V/Bolette van Ingen Bro, Direktør for VIFU.
Præsentation af projektets temaer.
V/Rikke Larsen, konsulent hos TIC Viborg amt
og Anni J. Knudsen, projektleder.
Opsamling på resultaterne fra interviewbesøgende hos virksomhederne.
Præsentation af de temaer som bliver projektets hovedarbejdsområder.
Præsentation af mulig videnleverandør.
Desuden eksempel på et muligt udviklingsprojekt hos en virksomhed.
V/ John Kold, konsulent fra Bioteknologisk institut
Drøftelse af videre tiltag.
Generelt.
Alle fødevarevirksomheder som havde aktiviteter i projektets geografiske udbredelsesområde,
kunne deltage i mødet og dermed præge de aktiviteter, som skulle igangsættes i fasen med de
konkrete aktiviteter.
13

Startkonference:
28.09.04 blev projektets startkonference afholdt. Denne markerede, at projektet gik fra Research-
og behovsafdækningsfasen til aktivitetsfasen. Startkonferencen blev afholdt over temaet ”Fremtiden
for Fødevarevirksomheder”.
Velkomst V/Bolette van Ingen Bro, Direktør for VIFU.
Oplæggene ved konferencen var tænkt som appetitvækkere til projektets senere aktiviteter. Disse
kommende aktiviteter blev planlagt og afholdt indenfor de temaer, som var blevet afklaret i
samarbejde med de involverede virksomheder.
Konferencens 3 oplægsholdere:
Anne Larsen
Forfatter, madskribent og foredragsholder.
Pick and mix - mix and match er trenden indenfor beklædning og bolig. Hvad er
madtrenden, og hvor går den hen? Foredrag med "maden oppe på bordet". Anne
Larsen gav sit bud - i ord og billeder - på tidens livsstilstrend og skitserede et billede
af nutidens forbruger, som jagter det sunde liv.
Anne holdt et foredrag, som tog udgangspunkt - ikke i madopskrifter - men i livet på godt og ondt.
Hvordan færdes man i sundhedsjunglen, og hvad er det, der får os til at vælge, som vi gør. Tager vi
del i den bedste del af livet, bør vi være opmærksomme på, at maden og for den sags skyld også
motionen, er topscorer. God energi - giver god energi. Hvordan kigger man ind i sig selv og
bearbejder den selvransagelse, som mange i dag har fået øje på? Det er tanken bag handlingen, der
er vigtig, og hvordan tænker man "de rigtige tanker" - hvordan forvandler man en stresset hverdag
til sin egen gode historie? Kvinder, mænd, børn, parforhold - det gode måltid og den gode samtale
er i centrum. Ernæringsmæssigt er man jo i tvivl om, hvilken "religion" man skal følge. Følg din
egen! Skriv din egen drejebog og følg dit hjerte. Humoristisk og helhjertet guidede Anne os rundt
sit eget liv og gav sine egne erfaringer videre.
Hanne Harmsen
Mapp-centeret.
Fremtidsperspektiver for fødevarevirksomheder: Konferenceindlægget tog
udgangspunkt i et scenarium eller fremtidsprojekt om dansk fødevareindustri i 2010.
Projektet er gennemført af MAPP Centret i samarbejde med en lang række aktører fra
fødevareindustrien.
Hanne har i mange år forsket og undervist i produktudvikling og innovation i dansk
fødevareindustri og har herigennem arbejdet med en lang række store og mellemstore danske og
udenlandske fødevarevirksomheder. Hanne er i dag lektor og har siden 1991 været tilknyttet MAPP
Centeret.
14

MAPP Centret er et forskningscenter på Handelshøjskolen i Århus, der beskæftiger sig med viden
om udvikling, markedsføring og distribution af fødevarer.
Birthe Lindal Hansen
Forsker ved Institut for Fremtidsforskning
Fremtidens fødevarevirkelighed - Hvad, hvor, hvorfor og hvornår! Foredraget beskrev
de trends og tendenser, som peger mod en ændret fødevarevirkelighed.
Birthe kom ind på, hvad vi spiser, hvor vi spiser, hvorfor vi spiser, og hvornår vi spiser i fremtiden.
Fokuset lå i høj grad på fremtidens forbrugerønsker, og de konsekvenser dette måtte have for
fremtidens fødevarevirksomhed. Birthes fokus var på foodservice og forbrugernes stigende tendens
til at spise mad, de ikke selv har tilberedt.
På Instituttet for Fremtidsforskning beskæftiger Birthe sig primært med områderne: Mennesker og
moderne liv, fødevarer samt trends og tendenser generelt. Hun er i løbende kontakt med flere store
fødevarevirksomheder. I forbindelse med emnet fødevarer beskæftiger hun sig også med fremtidens
landbrug, sundhed og ernæring, kantiner, natursyn, økologi, produktudvikling og ikke mindst
forbrugerperspektivet.
Aktiviteterne blev igangsat i et tæt samarbejde med de virksomheder, der deltager i netværket, da
målet var at etablere et blivende netværk, som efter projektets afslutning kunne køre videre som et
virksomhedsstyret netværk.
Konferencen blev afsluttet med en paneldiskussion om virksomhedernes perspektiver ved
projektdeltagelse.
De konkrete projektaktiviteter
I umiddelbar forlængelse af projektets research- og behovsafdækningsfase blev de konkrete
projektaktiviteter, som løb over perioden 01.10.04 – 30.06.06, igangsat.
Der blev ikke fastlagt en aktivitetsplan mht. aktiviteter i denne del af projektet. Dette skyldes, at et
af resultaterne fra indsatsområderapporten var, at virksomhederne gerne ville have skitseret nogle
temaer for projektet og se eksempler på mulige projekter. Det var dog ikke optimalt at fastlægge en
aktivitetsplan, da virksomhederne således ikke ville få et optimalt udbytte af deres
netværksdeltagelse. I stedet ville virksomhederne kunne få optimalt udbytte af deres
netværksdeltagelse, hvis temaerne var fastlagte, men aktiviteterne indenfor temaerne dynamiske
størrelser, som ændres og tilpasses virksomhedernes behov løbende.
Aktiviteterne blev igangsat efter tæt dialog med de i interesserede virksomheder, da det
overordnede mål med netværksprojektet var at etablere et blivende netværk, som efter projektets
afslutning kunne køre videre som et virksomhedsstyret netværk.
For at skabe basis for erfaringsudveksling og kompetenceudvikling på tværs af
virksomhederne blev der i valget af temaer og virksomhedernes projekter lagt vægt på, at der var en
vis form for konformitet i de problemstillinger, som virksomhederne skulle arbejde med.
Der blev i forløbene omkring virksomhedernes projekter lagt vægt på:
15

• At initiativerne var taget i de enkelte virksomheder.
• At der på de enkelte virksomheder skulle arbejdes med konkrete opgaver relateret til
virksomhedens daglige arbejde. Opgaverne skulle løses i et samarbejde mellem
virksomhedens egne medarbejdere og projektets videnleverandører.
Efter gennemførelsen af de enkelte aktiviteter foretog projektkoordinator og
virksomhedsrepræsentanter en mundtlig evaluering af forløb og udbytte:
• De enkelte virksomhedsprojekter.
• Temaernes workshoprækker.
• De fælles inspirationsgivende aktiviteter, hvor alle de deltagende virksomheder, på tværs af
indsatsområder, kan deltage eksempelvis i konferencer. Tilfældige stikprøvesamtaler blev
foretaget af projektkoordinatoren.
Aktiviteterne blev løbende igangsat fra efteråret 2004 og frem imod projektets afslutning sommeren
2006. Aktiviteterne blev igangsat i passende former og med deltagelse af de virksomheder, som
fandt behov for at deltage i de enkelte aktiviteter.
Udgangspunktet var, at de deltagende virksomheder blev blandet i temagrupper på tværs af de
traditionelle skel. Således blev jordbrugs- og fiskerirelateredevirksomheder sat sammen indenfor
temaerne ud fra deres projektønsker. Resultatet var, at virksomhederne så det som en styrke, at blive
sammensat på tværs af traditionelle faglige barrierer
Resultater for temaet: Produktionsudvikling/sporbarhed
Netværksprojektet valgte at bistå virksomhederne med at opfylde Europaparlamentets og rådets
forordning (EF) Nr. 178/ 2002 af 28. januar 2002. Baggrunden for dette var en del diskussion
omkring fortolkningen af forordningen.
Specielt var der tvivl omkring forordningens stk. 18 om sporbarhed, som trådte i kraft d. 01.01.05.
Mere specifikt drejer forordningen sig om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om
oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende
fødevaresikkerhed.
Valget faldt på emnet sporbarhed, da der hos både producenter, detail og kontrolinstanser i
fødevarebranchen var store tvivlsspørgsmål omkring håndtering af stk. 18 paragraffen. Det var
derfor interessant for VIFU og netværksvirksomhedernes at opsamle viden omkring dette emne, da
internationale kræfter er i gang med at udfærdige en ISO standard omkring sporbarhed, ISO std.:
ISO/CD 22519.
Herunder oplistes de hidtil afholdte aktiviteter omkring sporbarhed.
Resultater: Workshops
De specifikke aktiviteter omkring sporbarhed blev indledt i november 2004 med en workshop for
interesserede virksomheder. 14 virksomheder blev tilknyttet temaet. 5 workshops har været afholdt
og temaet er nu afsluttet.
16

• De afholdte workshops er forløbet over ca. 3 timer.
• Ca. 10 deltagende virksomheder. Flere gange med flere deltagere fra hver virksomhed.
• Der har været min. 2 relaterede oplæg hver gang.
o Eksempelvis fortæller en virksomhed som er i front med det konkrete emne om,
hvordan emnet er implementeret i deres virksomhed.
o Herefter oplæg fra eksempelvis udvikleren af systemet eller en forsker indenfor
området.
I løbet af workshoppene kunne de deltagende virksomheder spørge til og diskutere emner. Gerne
med udgangspunkt i konkrete eksempler fra deres egne virksomheder.
1. Workshop om sporbarhed:
Det var med stor glæde, at projektledelsen d. 04.11.04 kunne invitere netværkets virksomheder med
til et arrangement om sporbarhed. På mødet fik deltagerne lejlighed til at "stille 20 spørgsmål til
professoren" om sporbarhed.
Oplæg:
• Hvordan har Danpo håndteret sporbarhed.
v/Eva Bach Lund, Kvalitetschef fra Danpo
• Rådgivning og spørgsmål.
v/Peter Skovborg, Konsulent fra Teknologisk institut.
Efterfølgende kunne der aftales nærmere tiltag omkring sporbarhed. Dette kunne eksempelvis være
besøg på virksomhederne af Teknologisk instituts videnleverandør .
2. Workshop om sporbarhed.
D. 14.12.04 kunne projektet igen invitere netværkets virksomheder til et arrangement om
sporbarhed. Oplæggene på workshoppen var valgt ud fra konkrete ønsker fra deltagerne på forrige
workshop.
Oplæg:
• Krav til virksomhederne omkring sporbarhed.
v/ Ole Knudsen, Kvalitetschef fra COOP.
• Hvordan håndterer slagteribranchen sporbarhedskravene. Oplægget tog udgangspunkt i det
nye Danish Crown Storslagteri i Horsens.
v/Erik Fenger, Ingeniør fra Slagteriernes forsknings institut.
3. Workshop om sporbarhed.
D. 25.01.05 blev netværkets virksomheder igen inviteret til et arrangement om sporbarhed. Endnu
engang var oplæggene på workshoppen planlagt ud fra konkrete ønsker fra deltagerne på forrige
workshop.
Oplæg:
17

• Hvordan håndterer fødevareregionerne det nye lovkrav omkring sporbarhed, som indtrådte
d. 01.01.05.
v/Susanne Rasmussen, Dyrlæge fra Fødevareregion Herning.
• Omkring arbejdet med den forventede nye ISO standard: ISO/CD 22519 (Traceabillity in
feed and food chain - General principles and guidance for system design and development.)
v/Linda Jensen, Cand. Brom. fra Danske Slagterier
4. Workshop om sporbarhed.
D. 28.02.05 kunne projektet endnu en gang invitere til et arrangement om sporbarhed. Denne gang
var oplæggene planlagt ud fra ønsket om, at informerere virksomhederne om, hvordan IT kan
anvendes til at lette deres daglige arbejde.
Oplæg:
• Nyt IT-system har afskaffet intern papirgang samt givet kunderne adgang til flere
informationer.
v/Jan Gram Andersen, IT-chef fra Fiskernes Fiskeindustri i Skagen.
• Sporbarhed i teoretisk sammenhæng - som en integreret del virksomhedernes egenkontrol.
Håndtering af opståede kriser omkring hjemkaldelse af varer. v/Erling Larsen,
Chefkonsulent fra Danmarks fiskeriundersøgelser i Lyngby.
5. Workshop om sporbarhed.
D. 23.06.05 inviterede projektet for sidste gang til arrangement om sporbarhed.
Denne gang blev mødet indledt med en kort opsummering af sporbarhedsbegrebet og de temaer,
som de involverede virksomheder i løbet af workshoprækken er blevet introduceret til. Herefter
oplæg fra hver af de projektinvolverede virksomheder. Virksomhedsoplæggene præsenterede deres
projekter, de i projektet opnåede resultater og nogle fremlagde ydermere eventuelle fremtidsplaner
omkring sporbarhed i deres virksomheder.
Oplæg:
• Sporbarhedsprojektet under Maritimt vækstcenter mm.
v/Erik Ilfeldt Larsen, Teknologisk Institut.
• Lagerstyring af halvfabrikata i tanke, mærkning af kolli og registrering af paller i
distributionsforløbet.
v/Mads Wiene, Polar Is.
• Udarbejdelse af egenkontrolprogram og bedre udnyttelse af denne.
• v/Bente Christiansen, Pandalus.
• Kvalitetsstyringsprogram og HACCP v/Tove Grogerchen, Struer Brød.
• Udarbejdelse af egenkontrol program, optimering af produktionslinje, udvikling af
kvalitetskontrolsystem og opbygning af miljøledelse. v/Peter Toft, Toft Care System.
18

Resultater: videnleverandørbesøg.
Virksomhederne tilknyttet temaet sporbarhed har haft 2 eller flere besøg af projektets projektleder.
Her blev virksomhedernes specifikke behov for igangsætning af udviklings-aktiviteter afklaret.
De første virksomheder som fik tilbud om et besøg af en videnleverandør, var de virksomheder,
som deltog i temaets 1. workshop. Dette tilbud tog i alt 6 virksomheder imod, og
videnleverandørbesøgene blev afholdt i december 2004.
Anden gang tilbudet blev givet var i forbindelse med 3. workshop. Denne gang tog 2 virksomheder
imod tilbudet. Besøgene hos disse virksomheder blev afholdt i marts 2005.
Således har i alt 8 virksomheder haft besøg af en videnleverandør.
Ved besøgene blev 6 mulige projektbeskrivelser skitseret. Disse projektskitser blev efterfølgende
benyttet til at matche virksomhederne med de relevante videnleverandører.
Videnleverandørene besøgte senere virksomhederne for en mere specifik beskrivelse af de enkelte
projekter.
Efter udarbejdelsen af projektbeskrivelserne var næste trin indgåelse af en samarbejdsaftale mellem
netværksprojektet, vidensleverandøren og virksomheden.
I nogle tilfælde var det dog ikke nødvendigt med en projektaftale, da virksomhedens problemer
kunnet løses under besøget af vidensleverandøren.
I andre tilfælde har virksomhederne ønsket at udvide eller opstarte yderligere projektaktiviteter med
relation til enten sporbarhed eller de øvrige opstartede temaaktiviteter. Der er derfor blevet indgået
4 tillægsaftaler til de eksisterende samarbejdsaftaler.
Som en følge af besøgene er 10 projekter om sporbarhed opstartet ude i virksomhederne.
Resultater: Virksomhedsprojekter.
Med henblik på at opfylde kravene omkring sporbarhed har virksomhederne ønsket en gennemgang
af deres egenkontrolprogrammer, da disse programmer allerede i dag giver virksomhederne
mulighed for at spore deres råvarer og produkter internt på virksomhederne i større eller mindre
grad.
I dag er det ikke et lovkrav, at virksomhederne har intern sporbarhed, men det at have intern
sporbarhed letter arbejdet mht. de lovmæssige krav om sporbarhed.
I alt indgik projektet 10 specifikke samarbejdsaftaler.
Indledningsvist omhandlede alle opstartede projekter i nogen grad om opdateringer af
virksomhedernes egenkontrolprogrammer. 6 af projekterne omhandlede udelukkende arbejdet med
HACCP programmer/egenkontrol programmer. 4 af disse projekter blev efterfølgende udvidet til
også at omfatte følgende projekter:
• Projekt 1: Virksomheden havde et problem med sporbarheden mht. en ingrediens påfyldning
til produktionen - hvor meget er trukket af den pågældende tanks ingrediens til den
producerede batch. Denne påfyldning skete automatisk vha. et softwarestyring af anlægget.
Problemet var, at man ikke med sikkerhed kunne aflæse, hvor meget af den pågældende
19

ingrediens, der var tilbage i lagertanken inden der blev skiftet til en ny lagertank. Dette
projekt blev udvidet således, at virksomheden også kunne få afhjulpet dette problem.
• Projekt 2: Drejer sig om, at en virksomhed ikke har noget egentligt egenkontrolprogram.
Derfor benytter virksomheden sig også af lejligheden til at få optimeret deres
produktionssystem. Virksomheden har et rengørings- og produktklumpningsproblem i deres
produktionsanlæg, som også påvirker et evt. egenkontrolprogram. Dette projekt er blevet
udvidet således, at virksomheden får afhjulpet det samlede problem.
• Projekt 3: I forlængelse af udarbejdelse eller opdatering af virksomhedens HACCP program
ønsker virksomheden at opstarte arbejdet med et program for miljøledelse for således at
skabe en sammenhæng imellem de to programmer.
• Projekt 4: Virksomheden er meget langt fremme mht. indførsel af sporbarhed og ønsker en
sparringspartner.
Resultater: Andre aktiviteter
I forbindelse med temaet har der været afholdt to større arrangementer: Intern audit og Audit af
HACCP systemer.
Intern audit
Netværket kunne d. 20.05.05 invitere regionens fødevarevirksomheder med til et arrangement
omkring intern audit. Temadagen var et af Netværk for Fødevarevirksomheders større
arrangementer og blev holdt over temaet ”Fødevarevirksomheders afholdelse af intern audit”.
Dagen var planlagt ud fra et ønske om, at netværket kunne medvirke til at lette regionens
fødevarevirksomheders daglige arbejde, samt at hjælpe virksomhederne til at fastholde
deres markedspositioner på det globaliserede og pressede verdensmarked både nu og i fremtiden.
Med dette tiltag håbede NVU og VIFU, at have bidraget til en styrkelse af udviklingen i de enkelte
virksomheder.
Særligt indbudt til workshoppen var ledende auditor Lonny Halberg fra Dansk Standard (DS).
DS er en privat virksomhed med godkendelse som teknologisk serviceinstitut (GTS), samt en af de
førende certificeringsvirksomheder i Danmark. DS er bemyndiget til at CE-mærke medicinsk og invitro
diagnostisk udstyr og varetager driften af miljøstyrelsens miljømærkesekretariatet herunder
administrationen af miljømærkerne Svanen og Blomsten. Endelig er DS det danske
informationscenter for World Trade Organisation.
Lonny Halberg lovede før arrangementets afholdelse, at der til workshoppen ville være tid til at
diskutere konkrete problemstillinger. Projektledelsen opfordrede således virksomhederne til at
benytte sig af den gode mulighed for at medbringe konkrete spørgsmål fra deres daglige arbejde og
til at stille spørgsmål om standarder og intern audit, således at der kunne blive bragt klarhed over
emnet.
20

Planen for dagen var følgende:
• Deltagerregistrering.
• Præsentation.
Kort fortalt om fødevaresikkerhedssystemer.
HACCP efter DS 3027:2002, ISO 22000, BRC Food og IFS.
• Fordele og ulemper ved fødevaresikkerhedssystemer og forskelligheden af disse. Herunder
lovgivning og evt. kundekrav. Samspil imellem flere forskellige systemer.
• Frokost med Netværk for Fødevarevirksomheder som vært.
• Certificering.
Hvad, hvorfor og hvordan?
• Diskussion og spørgsmål.
Desværre var det nødvendigt at begrænse deltagerantallet til ca. 20 personer, således at deltagerne
kunne sikres en god interaktion med dagens oplægsholder.
I alt 16 virksomheder deltog i workshoppen. Der var i løbet af hele
workshoppen stor spørgelyst fra deltagerne.
Lonny Hallberg gav en fremragende præsentation, hvorunder hun tog
forskellige afstikkere, således at de spørgsmål, som blev stillet hende
undervejs i oplægget kunne besvares på glimrende vis og i det
øjeblik, de opstod.
Alt i alt er fornemmelsen, at virksomhederne havde en informationsrig og hyggelig dag. Der blev
under workshoppens afrunding opfordret til at afholde yderligere aktiviteter omkring audit og
certificeringer.
Audit af HACCP-systemer
En struktureret og korrekt udført audit er et væsentligt element i efterprøvningen af et HACCPsystems
effektivitet - både ved intern audit, leverandør audit og ekstern audit. Derfor valgte
netværket at afholde dette arrangement som et 2 dags kursus d. 29-30.09.05 med Lone Sass
Mortensen fra Teknologisk institut som underviser.
Kursets formål var at give deltagerne de nødvendige værktøjer til og træning i at planlægge,
gennemføre og rapportere audit af HACCP-systemer. På kurset blev det teoretiske grundlag for en
HACCP-audit derfor indlært og trænet med øvelser og eksempler hentet fra HACCP-systemet og
casen "Færdigretter A/S". Dette betød, at deltagerne 1-2 uger inden kursusstart modtog standarden
(DS 3027:2002 - Styring af fødevaresikkerhed efter HACCP) samt opgaven "25 spørgsmål og
udsagn om HACCP". Opgaven blev gennemgået på 1. kursusdag.
Kurset fokuserede på de specifikke elementer ved HACCP-audit:
• Audit af dokumentationen for HACCP-undersøgelsen.
• Audit af efterlevelsen og effektiviteten af HACCP-systemet.
21

Dette betød også, at det var nødvendigt at deltagerne havde et indgående kendskab til HACCP fra
opbygning af HACCP-systemer eller HACCP-kurser, inden de kom på kurset, således at et optimalt
udbytte af deltagelse i kurset kunne opnås. Der var på kurset plads til 16 deltagere.
Ved at deltage i kurset kunne deltagerne opnå en viden om og kendskab til, hvilke aktiviteter
HACCP-audit omfatter, samt hvordan disse aktiviteter hensigtsmæssigt planlægges, gennemføres
og rapporteres. Herunder bl.a.:
• Grundlag for intern audit - krav, standarder og intern audit procedure.
• Audit af HACCP-dokumentationen - checklister til og gennemførelse af audit af
dokumentationen for de beskrivende og analyserende dele af HACCP-undersøgelsen frem til
HACCP-planer, GMP-foranstaltninger og nødvendige procedurer, instruktioner m.v.
• Udarbejdelse af checklister til audit af HACCP-systemets efterlevelse og effektivitet.
• Rapportering af HACCP-audit - konkretisering af afvigelser samt udarbejdelse af
auditrapporter i relation til HACCP og fødevaresikkerhed
Der deltog i alt 16 personer. Her iblandt 2 faglærere fra NVU. Målet var, at disse 2 vil kunne
samarbejde med regionens fødevarevirksomheder omkring kommende auditer, samt at NVU fik
opbygget undervisningskompetencer omkring audit af HACCP systemer hos mellemstore til store
fødevarevirksomheder.
Kursusdeltagerne mødtes om morgenen den 1. kursusdag til en
introduktion, hvorefter de meget hurtigt blev kastet ud i den første praktiske
gruppeopgave omkring audit.
I løbet af de 2 kursusdage blev der heftigt talt, diskuteret og konkluderet
inden kursusdeltagerne trætte, men fulde af input tog hjem om eftermiddag
på 2. kursusdag.
Med det kursusbevis som kursusdeltagerne fik ved beståelse af kurset, opnåede de kompetence til at
blandt andre at undervise kollegaer i audit af HACCP systemer. Kursusbeviset giver også
godkendelse til at udføre interne og eksterne auditer hos f.eks. råvareleverandører.
Projektleders fornemmelse var, at deltagerne havde et par interessante og lærerige dage, hvor de
kunne drage hjem med nye input. Input som virkelig kan og vil gøre en forskel ude omkring på
virksomhederne.
Det kan bemærkes, at dette kursus blev arrangeret på opfordring fra virksomhedsdeltagerne på
workshoppen omkring intern audit.
22

Resultater for temaet: Produktionsudvikling
Projektledelsen inviterede d. 27.10.04 netværkets virksomheder med til et arrangement om
produktionsudvikling. Arrangementet var særligt rettet imod virksomheder, som havde overvejelser
i gang omkring udvikling af nyt eller omstilling af eksisterende produktionsudstyr.
Mødet var åbent for alle virksomhederne, og tanken var, at workshopdeltagerne kort introducerede
deres problemstillinger til Poul Ole Nielsen, konsulent fra teknologisk institut, hvorefter
netværksprojektet ville forsøge at afhjælpe virksomhedernes problemer.
Tanken var, at der efter workshoppen kunne aftales nærmere tiltag omkring udviklingsaktiviteter
indenfor temaet. F.eks.:
• Emner for efterfølgende workshopaktiviteter.
• Inddeling af virksomhederne i arbejdsgrupper.
Eksempelvis kunne en gruppe særligt beskæftige sig med tekniske problemer i forbindelse
med en konstant produkt homogenitet, og en anden gruppe med påfyldningsproblemer i
forbindelse med emballage valg osv.
• Besøg på virksomhederne af en relevant videnleverandør, hvor man mere specifikt kunne
drøfte virksomhedernes mulige løsningsmodeller mht. det relevante produktionsudstyr.
Den planlagte workshop blev efter nogen overvejelse aflyst, da det viste sig mere praktisk at besøge
virksomhederne og stå direkte overfor deres problemer.
Resultater: Virksomhedsprojekter.
De specifikke aktiviteter omkring optimering og udvikling af produktionsudstyr blev opstartet med
besøg af videnleverandører på alle de interesserede virksomheder.
Der blev opstartet forskellige projektaktiviteter hos virksomhederne, både i netværksprojektetsregi
og udenfor, alt efter, hvad der var den optimale løsning for virksomheden. I alt udviste 8
virksomheder interesse for dette tema. Deres interesse fordelte sig på følgende måde:
• 2 virksomheder har udelukkende ønsket at deltage i fælles aktiviteter, således at deres
medarbejdere har kunnet medvirke til etablering af et netværk omkring justering og
optimering af produktionslinjer og derigennem hjembringe ny viden til deres respektive
virksomheder via erfaringsudveksling.
• 2 virksomheder har på eget initiativ, efter samtaler med projektkoordinator, opstartet
udviklingsaktiviteter uden for netværksprojektet.
• 2 virksomheder har efter besøg af projektkoordinator og videnleverandør fra teknologisk
institut kunne løse deres problemer:
o I det ene tilfælde blev der etableret kontakt imellem virksomheden og en
udstyrsproducent med henblik på opstilling, lån og afprøvning af udstyr, således at
virksomheden kan afprøve udstyret før endelig beslutning omkring indkøb tages.
o I det andet tilfælde var der tale om, at virksomheden ønskede en ekstern vurdering
omkring funktionaliteten og effektiviteten af deres samlede produktionsanlæg.
23

Vurderingen var, efter en gennemgang af produktionshallen, at virksomhedens
udstyrsvalg var det bedst egnede og udnyttelse af udstyret var optimalt.
• 1 virksomhed har i stedet opstartet et projekt omkring sporbarhed.
• 1 virksomhed har opstartet to større projekter omkring udskiftning og optimering af deres
eksisterende produktionsanlæg og heraf følgende ændringer mht. miljøledelsessystem (ISO
14001:2004).
De to sidstnævnte virksomheder har efter besøgene ønsket at indgå projektsamarbejde. Her blev
der udarbejdet projektbeskrivelser, tilkoblet en relevant videnleverandør og indgået
samarbejdsaftaler.
Som det fremgår af ovennævnte, var det i nogle tilfælde ikke nødvendigt at opstarte større
virksomhedsprojekter i netværksregi, da virksomhedens problemer kunne løses under besøget af
videnleverandøren. Dette var en positiv oplevelse, da det jo betyder, at regionens
fødevarevirksomheder er yderst stærke mht. produktionsudvikling og som resultat heraf har en
stærk overlevelsesevne.
Resultater for temaet: Produktionsudvikling/Produktudvikling
Til dette indsatsområde blev der ikke knyttet nogen workshopgruppe på baggrund af erfaringerne
med afholdelse af workshops i temaet Produktionsudvikling. Flere virksomheder havde overfor
projektlederen af Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland tilkendegivet interesse for
at deltage i aktiviteter indenfor produktudvikling, men af praktiske årsager, som projektets snarlige
afslutning, samt besværligheder ved at finde en egnet videnleverandør til de enkelte projekter, blev
der kun igangsat et følgende projekt.
Indsatsområde: Produktionsudvikling/Produkt udvikling
Projekt vedr.: Optimering af udbytte af stenbiderrogn hos fiskerivirksomhed.
Baggrund:
Virksomheden ønskede, at undersøge om stenbiderrogn i saltlage under mere gunstige
opbevaringsbetingelser kunne give øget udbytte. Der var ønske om at finde de optimale
lagringsbetingelser, således at stenbiderrognen kunne forarbejdes med højest mulig udbytte.
Metode:
Virksomheden havde observeret tendenser til, at stenbiderrognen evt. kunne forarbejdes med et
mere optimalt udbytte ved, at man ændrede dets lagringsbetingelser.
Ønsket var derfor, at få foretaget en grundig vurdering af om disse tendenser kunne bevises i et
systematisk studie. Ligeledes var det vigtigt, at se om den observerede udbytteændring også kunne
genfindes efter, produkterne var blevet detailpakket og lagret under forskellige temperaturvilkår.
Derfor ønskede virksomheden at gennemføre et studie, hvor stenbiderrogn bulklagres under
forskellige temperaturvilkår i en given periode med vurdering af udbyttet inden detailpakning.
Prøverne blev detailpakket og lagret under forskellige vilkår for herefter at blive vurderet igen med
det formål, at undersøge om en eventuel effekt efter bulklagring kunne genfindes i detailpakningerne.
24

Forløb:
Forløbet er opdelt i fem faser:
Fase 1: Indledende møde, hvor betingelserne for projektet afklares og tendenser fra tidligere
observationer afklares.
Fase 2: Udvikling af forsøgsplan.
Fase 3: Lagringsforsøg og efterfølgende lagring i detailemballage.
Fase 4: Indledende undersøgelse af GC-metode til kvalitetsvurdering af stenbiderrogn –
sideløbende med fase 3.
Fase 5: Databehandling og konklusion.
Andre aktiviteter
Konference 2006
Netværket kunne d. 19.04.06 invitere regionens fødevarevirksomheder med til konferencen:
Kvalitetsfødevarer kan også være masseproduceret?
- Vi sætter fokus på smagen som en kvalitet.
Arrangementet blev afholdt med fokus på den oplevelse et godt produkt kan give den enkelte
forbruger. Emnet blev valgt efter netværkets projektleder igennem projektforløbet havde talt med en
række virksomheder, som ønskede at forbedre deres produkters kvalitet igennem smagen.
Eksempelvis ønskede en fiskevirksomhed at fremstille en korrekt krydret fiskepølse, producenten af
det kaviarlignende produkt ønskede en smag af ægte kaviar i hans produkt, og en grovvare
virksomhed ønskede at udnytte deres restprodukt til f.eks. et paneringsprodukt.
Derfor blev konferenceprogrammet følgende:
• Nye smagsoplevelser i kendte produkter.
Fødevareproducenten skal hele tiden forlange mere af sig selv og sit produkts smag.
v/Kille Enna, Kok
• Smagssætning i industriel sammenhæng.
Udvikling af krydderiblandinger til masseproduktion.
v/Erik Ilfeldt Larsen, Teknologisk Institut, Maritimt vækstcenter
• Nye produktionsstrategier for fremtidens fødevarevirksomheder.
Om virksomheder som tænker i nye produktionsmetoder og derfor begynder at svømme i
blue oceans.
v/Alan Friis, DTU, Biocentrum
25

Dette oplæg faldt lidt uden for kategori, men blev medtaget fra projektledelsens side da det var
det sidste arrangement, som forventes afholdt i Netværket. Desuden er blue oceans strategier er
det sidste nye buzz-word for fødevarevirksomhederne.
• Smagens betydning for menneskets madopfattelse.
v/Wender Bredie, KVL, Institut for Fødevarevidenskab
Styregruppemøder
Kokken Kille Enna stod med sine bestemte meninger omkring
fødevarer og brugen af vore råvarer for dagens
Wake-up rusker af deltagerne.
Kille deler her nogle af hendes smagsprøver ud til
konferencedeltagerne. Der blev både smagt på krydrede
varianter af fårespegepølse, på hibiscus saft og krydder cookies.
Følgende personer har haft adgang til deltagelse i Netværk for Fødevarevirksomheder i
Nordvestjyllands styregruppemøder:
Styregruppe:
Suppleanter:
Projektleder:
17.12.03
Bolette van Ingen Bro (VIFU)
Erik Krarup (TIC-Viborg Amt)
Flemming Toftdahl Olesen (Thy Erhvervsråd)
Henrik Brask Pedersen (Viborg Amt)
Laurids Mortensen (NVU)
Rikke Larsen (TIC-Viborg Amt)
Torkil Stensig (Viborg Amt)
Linda Rønn (VIFU)
Anni Knudsen (NVU)
Baggrund for mødet:
Der er hos NVU og VIFU et ønske om at opstarte et Netværk for Fødevarevirksomheder i
Nordvestjylland. Derfor indkaldes relevante personer til møde om emnet.
Dagsorden:
26

• Introduktion
• Organisation af projektet
• Den ændrede projektbeskrivelse med tidsplan
• Kan tidsplanen holde?
• Skal deltagerne komme fra en særlig region, amt eller kommune. Kunne det tænkes at
medtage andre udefra, som har lyst til at deltage, selv om de ikke kommer fra regionen.
• Hvor kan man ansøge om støtte til projektet
25.02.04
Baggrund for mødet:
Viborg amt har pr. 11. februar 2004 modtaget projektets ansøgning om finansierings tilskud,
hvorfor projektet kan igangsættes for egen regning indtil endelig besked fra Direktoratet for
FødevareErhverv foreligger.
Dagsorden:
• Præsentation af projektet
v/ Anni Knudsen. Udlevering af kopier af ansøgningsskemaet samt projektoplægget.
• Hvilke virksomheder bør indgå i research og behovsafdækningen?
v/ Anni Knudsen og Rikke Larsen.:
• Tidsplan for research og behovsafdækningsdelen af projektet.
• Økonomien i at deltage i projektet - set fra virksomhedernes side.
v/ Anni Knudsen.
• Evt.
06.04.04
Baggrund for mødet:
Viborg amt har pr. 17. marts 2004 indstillet projektet til finansierings tilskud. Derfor er der pt.
igangsat for egen regning og risiko. Yderligere har styregruppen fået en ny deltager - Flemming
Toftdahl Olesen, Thy Erhvervsråd.
Dagsorden:
• Projektets status v/ Anni Knudsen
• Hvilke virksomheder kan medtages? Der har været en dialog omkring udvidelse af
projektets geografiske grænser.
• Tidsplan for research og behovsafdækningsdelen af projektet.
• Skriftlige statusrapporter.
• Evt.
16.06.04
Baggrund for mødet:
Projektet er d. 07.06.04 blevet godkendt til finansieringstilskud under EU-lovens artikel 33 af
direktoratet for FødevareErhverv. Styregruppen har fået en ny deltager - Bolette van Ingen Bro,
VIFU.
27

Dagsorden:
• Præsentation af VIFUs nye direktør Bolette van Ingen Bro.
• Præsentation af Viborg amts klyngekonsulent på fødevareområdet, Anja Larsen.
• Projektets status v/ Anni Knudsen:
o Orientering omkring ændringer i projektbeskrivelsen mht. deltagelse af både
jordbrugs- og fiskerirelaterede fødevarevirksomheder samt udvidelse af projektets
geografiske grænser.
o Præsentation af de virksomheder som pga. projektets udvidelse nu er med i
målgruppen.
o Ændringer i projektets budget.
o Ændringer i projektets tidsplan.
o Pressemeddelelse omkring projektet
• Evt.
26.08.04
Baggrund for mødet:
Projektet er nu nået så langt, at virksomhederne aktivt skal til at deltage i projektet omkring
seminarer og virksomhedsprojekter. Ved styregruppemødet vil de indsatsområder, som
virksomhedsinterviewene i projektets Research- og behovsafdækningsfase har tegnet, blive
præsenteret. Efter startkonferencen d. 28.09.04 vil virksomhedsprojekterne opstarte, og de første
seminarer indenfor indsatsområderne vil blive afholdt.
Dagsorden:
• Projektets status:
o Orientering omkring deltagende virksomheder.
o Præsentation af projektets temaer.
o Eksempel på projektbeskrivelser for virksomhedsprojekterne.
o Kort om aktivitetsplanerne for efteråret 2004.
• Hvordan sikrer vi et positivt samspil med kompetenceklyngeprojektet.
• Evt.
05.10.04
Baggrund for mødet:
Projektets aktivitetsdel blev officielt igangsat ved startkonferencen. Det betyder, at projektet nu er
nået så langt, at virksomhederne aktivt skal til at deltage i projektet omkring seminarer og
virksomhedsprojekter.
Dagsorden:
• Præsentation fra forskningscenter Foulum
v/Henrik Jørgen Andersen, afdelingsleder på afd. for råvarekvalitet.
• Aktuelle virksomhedsprojekter og deres status pt.
• Videnleverandørenes aktiviteter mht. projektet/VIFU
• Hvor meget skal seminar-/konferenceaktiviteter fylde i projektet?
• Koordinering af seminar-/konferenceaktiviteter med andre netværk.
• Det videre forløb mht. samarbejde med kompetenceklyngeprojektet
• Projekt evaluering.
28

• Evt.
30.11.04
Baggrund for mødet:
Præsentation af projektaktiviteter inden for de 2 udvalgte temaer. Det var tidligere blev aftalt at der
skulle satses på igangsættes udviklingsaktiviteter indenfor: Produktionsudvikling mht.:
maskinoptimering og sporbarhed.
Dagsorden:
• Status over projektet v/projektkoordinator.
• Nyhedsbrev til virksomhederne
• Årsstatus/rapport mht. aktiviteter og årsregnskab.
• VIFUs planer mht. koordinering af aktiviteter.
• Projekt evaluering.
• Evt.
08.02.05
Baggrund for mødet:
Projektets økonomi i 2004 fremlægges.
Dagsorden:
• Status over projektet. Hvad er der sket siden v/projektkoordinator.
• Års status - fokus lægges på årsregnskabet for 2004 v/projektkoordinator.
• Evt.
21.06.05
Baggrund for mødet:
Projektstatus: Hvad er sket siden sidst, og hvordan er projektøkonomien.
Dagsorden:
• Status over projektet: Midtvejsstatus og projektets økonomi v/projektkoordinator.
• Præsentation af hjemmeside - en underside på www.vifu.net - v/projektkoordinator.
• Evt.
27.09.05
Baggrund for mødet:
Projektstatus: Hvad er sket siden sidst og hvad skal der ske.
Dagsorden:
• Projektstatus for projektet.
v/Anni J. Knudsen, NVU.
• Samarbejde imellem dette projekt og andre projekter
29

• Konference. Ideer til næste konferences tema. Oplægsholdere søges.
• Formidling. Hvordan vi får kommunikeret projektet og dets resultater ud?
• Projektet og dets eksistens efter d. 1. juli 2006.
• Evt.
29.11.05
Baggrund for mødet:
Projektstatus: Hvad er sket siden sidst, og hvad forventes at ske?
Dagsorden:
• Introduktion til projektet: Globalisering af fødevareindustrien v/ Linda Rønn, VIFU.
LRN har opstart dette VIFU projekt i Holstebro området, som en parallel til projektet
Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland.
• Projektstatus for projektet: Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland.
• Evaluering af projektet.
• Finansiering af en evt. projektforlængelse
• Evt.
07.02.06
Baggrund for mødet: Aflyst pga. manglende deltagere.
Projektstatus: Hvad er sket siden sidst, og hvad forventes at ske?
Dagsorden:
• Introduktion til projektet: Globalisering af fødevareindustrien v/ Linda Rønn, VIFU.
• Projektstatus for projektet: Netværk for fødevarevirksomheder i Nordvestjylland.
• Økonomi. Gennemgang af det nuværende forbrug.
• Evaluering af projektet.
• Finansiering af en evt. projektforlængelse.
• Evt.
04.04.06
Mødet blev aflyst, da der ikke var andet på programmet end de forløbne aktiviteter.
27.06.06
Baggrund for mødet:
Projektstatus: Projektet står overfor sin afslutning.
Dagsorden:
• Afslutningsstatus for projektet: Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland, v/
Anni Knudsen.
(Diskussion omkring projektet, dets forløb og resultater).
• Introduktion og sttus for VIFU. Oplæg v/ Bolette van Ingen Bro
• Evt.
30

Projektleder deltog i eller holdt oplæg om projektet i forskellige fora:
Startmødet for Projektet: Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland
Startmødet blev afholdt d. 30.08.04 med oplæg omkring projektet og mulige aktiviteter. Ved dette
møde blev projektet og dets mulige aktiviteter præsenteret endeligt for interessenter og
virksomheder.
Seminar i de fiskeriafhængige kommuner.
På opfordring fra de fiskeriafhængige kommuner afholdt projektleder for Netværk for
Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland et oplæg omkring netværksprojektet til deres
strategiseminar på Kystcenteret i Thyborøn d. 31.01.05.
Oplægget varede indeholdt en præsentation af projektets indsatsområder med præsentation af
igangværende samarbejdsprojekter med virksomheder, samt en skitse af projektets planer for resten
af forløbet. Desuden mulige projekteksempler, da projektet kun havde være i aktivitetsfasen i ca. 4
måneder.
Yderligere blev der udleveret et notat omkring projektet til seminardeltagerne.
Konference i VIFUs udviklingsforum
Som en del af VIFUs aktiviteter afholdes 2 gange årligt konferencer i VIFUs udviklingsforum. Til
oplæggene d. 30.03.05 blev alle projektlederne bag VIFUs projekter bedt om at holde et 30
minutters oplæg omkring deres projekter. Projektlederne blev også bedt om at invitere nogle af
deres videnleverandørere med på scenen til præsentation.
Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland inviterede videnleverandørerne Jens Munk og
Poul Ole Nielsen fra Teknologisk Instituts afdeling i Hirtshals med.
Projektleder gav et oplæg omkring projektets formål, præsentation af projektets indsats-områder og
lagde derudover mest fokus på de igangværende samarbejdsprojekter med virksomhederne, da flere
af virksomhederne først ønskede resultaterne præsenteret ved projekternes afslutning.
Efter projektlederens oplæg var der en kort diskussion med projektleder, videnleverandører og
deltagerne i salen.
Dertil kommer deltagelse i forskellige konferencer, workshops og messer samt i VIFUs
projektlederforum.
Skriftligt materiale – følgende er udarbejdet.
Projektbeskrivelsen indsendt til Viborg amt og Direktoratet for Fødevareerhverv,
indsatsområderapporten afleveret til projektets styregruppe og præsenteret til startmødet d.
30.08.04, statusrapporter for projektet - i alt 21 stk., hvoraf den sidste udsendes d. 28.06.06, og
denne afsluttende rapport.
Introfolder
Til brug ved interviewbesøg hos fødevarevirksomhederne i projektets research- og behovsafdækningsperiode
udarbejdede projektleder en lille folder omkring projektet. Folderen fortalte kort
om projektets formål og mission, muligheder ved virksomhedens deltagelse, samt
kontaktinformation om projektlederen, hvis virksomheden var interesseret i at deltage i Netværket
for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland.
31

Poster
Ud over et mundtligt oplæg til VIFUs udviklingsforum d. 30.03.05 udarbejdede projektleder også
en poster om projektet og dets aktiviteter. Sammen med posteren var der også blevet trykt versioner
i A4 format, disse fungerede som handouts for interesserede mødedeltagere.
Materiale til debatmøder vedr. Landdistriktsprogrammet.
I Juni 2005 blev projektleder kontaktet af Direktoratet for Fødevareerhverv på opfordring fra
ministeriet. Man havde brug for informationer omkring projektet til et debatoplæg ved møder
omkring fremtidens landdistriktsprogram med minister Hans Christian Smith.
Projektleder for netværket udarbejdede et oplæg til dette og fandt passende fotos, som blev mailet
til direktoratets repræsentant.
Projektet fik en pæn præsentation i ministerens debatoplæg på ca. en halv A4 side med tekst, foto
og kontaktinformation. Projektleder har siden på baggrund af denne fået henvendelser.
Mødemateriale kan findes på: www.landdistriktprogram.dk
Projektfolder
I forbindelse med VIFUs deltagelse på Foodexpo messen d. 19-22.03.06 blev der udarbejdet en
projektfolder til uddeling til standens besøgende. Folderen indeholdt en præsentation af projektets
formål og mission, præsentation af workshop og konferenceaktiviteter i forbindelse med projektet,
samt en anonym præsentation af de virksomhedsprojekter, som projektet har været med til at
igangsætte. Tanken bag folderen var at få udbredt kendskabet til projektet og dets resultater bredt.
Projektleder for Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland deltog aktivt på standen
dagene d. 20-21.03.06, hvor interesserede kunne møde hende til en snak omkring projektet.
Hjemmesider
Udover ovenstående skriftlige materiale i papirform kan man også på hjemmesiderne
www.VIFU.net under projekter og www.NVU.dk under udviklingsafdelingen finde præsentationer
af projektet og dets resultater. Der findes ligeledes fotos fra de forskellige projektaktiviteter. Disse
præsentationer er udarbejdet af projektleder.
Projekter på tegnebrættet
Nedenfor findes beskrivelserne af tre mulige projekter, som Netværk for Fødevarevirksomheder i
Nordvestjylland kunne have taget op som arbejdsområder, men som desværre ikke, af forskellige
årsager, blev igangsat.
Indsatsområde: Hygiejne.
Projekt vedr.: Rengøring uden brug af vand.
Interesserede virksomheder: Følgende virksomhedskategorier udviste interesse i et fælles projekt:
Maltfabrikker, bryggerier, foderstoffer, korn/frø blandingscenter, krydderi producenter og
brødfabrikanter.
I forbindelse med netværksprojektets research- og behovsafdækningsfase viste de indledende
interviews, at flere virksomheder var interesserede i at arbejde med hygiejne. Hygiejne blev derfor
prioriteret som et indsatsområde i projektet. Der blev derfor, i samarbejde med de interesserede
32

virksomheder, udarbejdet konkrete planer for deres projektaktiviteter. Eksempelvis udvikling af et
kvalitetsstyringssystem, en ny rengøringsmetode, hygiejne kurser for de ansatte mv. Efter de
konkrete planer blev præsenteret for virksomhederne ønskede flere af virksomheder at deltage i et
fælles projekt.
Virksomhederne ønskede at sætte særlig fokus på udviklingen af en ny rengøringsmetode uden brug
af vand. Dette er i dag på nogle virksomheder et lovkrav, men der foreligger ikke specifikke
rengøringsprotokoller til virksomhederne. Derfor kunne dette projekt have medvirket til
problemløsning hos flere virksomheder, også udenfor projektets rammer.
Indsatsområde: Produktionsudvikling (Sporbarhed).
Projekt vedr.: Grænseværdier for giftstoffer i det endelige produkt.
Interesserede virksomheder: Følgende virksomhedskategorier udviste interesse for et fælles projekt:
Maltfabrikker, bryggerier, foderstoffer, korn/frø blandingscenter, krydderiproducenter,
brødfabrikanter.
I forbindelse med netværksprojektets research og behovsafdækning viste de indledende interviews,
at flere virksomheder var interesserede i at arbejde med deres råvares indhold af pesticider.
Virksomhederne opstillede følgende spørgsmål:
- Hvilke grupper af pesticider anvender landmændene oftest? Hvorfor?
- Hvad er de kemiske aktive stoffer, og hvilke nedbrydningsprodukter dannes?
- I hvor stor mængde anvendes det enkelte sprøjtemiddel?
- Hvilke analyseinstitutter i Europa er relevante?
Disse spørgsmål skulle sammenholdes med følgende fakta:
- EU foreskriver grænseværdier for maksimal restindhold af pesticider i
råvareprodukter som f.eks. korn.
- Det danske miljøministerium produktgodkender pesticider.
- Landmændene behandler markerne under råvarens vækst.
Projektet set fra en virksomhedsvinkel - eksempelvis en maltfabrik. Fabrikken ønskede en analyse
af pesticidforbruget under vækst af maltbyg. Analysen skulle overordnet kunne sikre at slutbrugeren
ikke løb en unødvendig sundhedsrisiko. Virksomheden skulle blive i stand til at fravælge byg
partier med et forhøjet indhold af pesticider.
Rent praktisk ville dette for fabrikken betyde, at de også skulle kigge på indholdet af svampen
Fussarium, da det er tilstedeværelsen af denne, som påvirker deres råvares kvalitet. Da de fleste
maltfabrikker og ølproducenter i dag benytter Carlsbergs laboratorium til de fleste af disse dyre
analyser, ville en udvælgelse af evt. analysemetode for Fussarium, som fabrikken selv kunne
udføre, betyde en styrkelse af fabrikkens konkurrenceevne. Flere forskellige metoder kunne komme
på tale til dette. Eksempelvis tælling af kolonier efter pladespredningensmetoden eller brug af
ELISA-metoden til infektionsbestemmelse af kornet Tilstedeværelse af Fussarium i det for maltede
korn påvirker øllets skumning.
33

Praktisk mål: Sikre dokumentation i form at analysecertifikater på relevante
pesticidrester.
Formål: Formålet med undersøgelsen er at optimere antallet af analyserede
pesticider under hensyntagen til slutbrugerens sikkerhed og
virksomhedens økonomi.
Forventet udbytte af projektet til fabrikken var en liste over relevante anvendte pesticider og deres
lovlige indhold i jord/byg, hvilke pesticidgrupper de tilhører samt evt. en inddeling i kemiske
grupper. Samt for det omtalte projekt valg af endelig analysemetode for Fussarium i råvaren.
Mulige videnleverandører: KVL, Plant and Soil Science, som deltager i VIFUs konsortium.
Indsatsområde: Produktudvikling.
Projekt vedr.: Udnyttelse af restprodukter til alternative produkter.
Interesserede virksomheder: Flere virksomheder, både fiskeri- og jordbrugsrelaterede, har udvist
interesse for dette område. Nogle er selv kommet i gang med produktudviklingen uden hjælp eller
minimal hjælp fra projektet Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland. Andre,
eksempelvis fiskerivirksomheden med udvikling af en fiskepølse, er blevet guidet videre til et
relateret netværk inden for VIFU regi, hvor virksomheden guidet af ovenstående projekt-leder, har
fået foretaget undersøgelser og vurderinger af deres produkt.
Desværre må vi erkende at nogle af de mulige projektet ikke har kunne igangsættes. Eksempelvis
kunne nedenstående projekt ikke igangsættes, da det blev konstateret at, tilstedeværelsen af
mikrobiologiske kim var for høj i restproduktet, som virksomheden ønskede benyttet til
menneskeføde eller dyrefoder.
En landbrugsrelateret virksomhed ønskede at sætte særlig fokus på optimal udnyttelse af deres
råvarer. Virksomheden ville gerne kunne udnytte de produkter som de betegnede som
spildprodukter, i dette tilfælde et mellignende produkt. En fuld udnyttelse af deres råmateriale ville
også påvirke deres indtjening positivt, derfor valgte Netværk for Fødevarevirksomheder i
Nordvestjylland at tjekke op omkring projektet.
F.eks. kunne virksomhedens spildprodukt fra deres bygforarbejdning benyttes som et
paneringsprodukt i fiskeindustrien eller som et råmateriale til foderindustrien.
Tanken bag projektet var, at der kunne nedsættes en projektgruppe:
- Bestående af udviklingsmedarbejdere fra virksomheden og eksterne videnleverandører fra
henholdsvis Levnedsmiddelcenteret og DTUs biocentrum, som er eksperter på det
pågældende område.
- Projektgruppen kunne komme frem til at virksomhedens spildprodukt, med visse ændringer,
er velegnet til f.eks. panering af fiskeprodukter.
- Udvikling og afprøvning af produktet:
o En fiskerirelateret virksomhed kunne kontaktes omkring brug og afprøvning af
produktet.
34

o Den fiskerirelaterede virksomhed, som også bør være med i projektets netværk, går
med i projektet omkring udvikling af produktet.
o I samarbejdet mellem den landbrugs- og den fiskerirelaterede virksomhed udvikles et
produkt, som er velegnet til brug ved panering af fisk. Eventuelt tilsættes flere
komponenter.
o I et samarbejde mellem virksomhederne og de eksterne videnleverandører udvikles
det nye produkt.
Side projekter - hvis ovenstående havde været sat i gang med et positivt resultat:
Hvis produktet var godt og rentabelt at producere, kunne virksomheden have overvejet
produktionsudstyr, blandingsudstyr, pakkeudstyr osv.
Evt. kunne virksomheden påbegynde markedsføring af paneringsproduktet imod
fiskerivirksomheder.
Udvikling af et nyt produkt evt. convinience produkt til den almindelige forbruger vha.
det nye paneringsprodukt hos den fiskerirelaterede virksomhed. Forbrugeren får et
færdigt krydret og paneret fiskeprodukt klar til stegning.
Evt. kunne den fiskerirelaterede virksomhed have opstarte markedsføring af
slutproduktet imod den private forbruger.
Afslutning
Projektet, Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland afsluttes med denne rapport, som
det vil blive muligt at downloade fra VIFUs hjemmeside www.vifu.net, hvor projektet også vil
kunne findes beskrevet.
ad 6: Projektets resultater
Projektets faktiske forløb
ad 6.1: I hvilket omfang har projektet medvirket til at fastholde befolkningen i
området.
ad 6.2: I hvilket omfang har projektet medvirket til at bevare beskæftigelsen i
området.
ad 6.2.1: For jordbrugsprojekter
Dette projekt har både været rettet imod jordbrugs- og fiskerirelaterede virksomheder, da dette var
et krav fra regionens fiskeriafhængige kommuner ved tildeling af projektstøtte.
Der er ude på virksomhederne som deltog i projektet ikke dokumenteret yderligere personale ansat.
Personer, som deltog i virksomhedsprojekterne, havde både før og efter det overordnede projekt
deres faste ansættelser på de deltagende virksomheder. Dog med en undtagelse. Hos en af de
deltagende virksomheder havde man fra ledelsens side besluttet at arbejde med virksomhedens
HACCP program allerede før de hørte om projektets muligheder. Den omtalte virksomhed havde
allerede ansat en person i et 6 mdr. løntilskudsjob til denne opgave. Personen er i dag, efter forløbet
med HACCP projektet, kun løst tilknyttet virksomheden.
35

En positiv effekt af projektet er dog, at flere lignende projekter såsom Netværk for små,
mellemstore og store fødevarevirksomheder og producenter er blevet igangsat. Heraf er VIFUs
projekt ”Globalisering af Fødevareindustrien” det mest tilsvarende projekt. Til dette er der af VIFU
blevet ansat en projektleder.
Man bør dog være opmærksom på, at de deltagende virksomheder har fået et positivt fagligt løft,
samt daglige arbejdsværktøjer som følge af deltagelse i projektets aktiviteter, som eksempelvis
virksomhedsprojekter, deltagelse i temaworkshops, kurser og projektets 2 konferencer. Hvad dette
kan medføre vides ikke i skrivende stund, men sandsynligvis er der dannet grundlag for yderligere
ansættelse af medarbejdere på virksomhederne.
Punktet 6.2.2 For øvrige projekter og punktet 6.2.3 Udjævning af sæsonbetingede udsving er ikke
omtalt her, da de ikke er relevante for dette projekt.
ad 6.3: Hvordan har projektet medvirket til at opretholde eller forøge indkomsten for
berørte af projektet.
ad 6.3.1: For jordbrugsprodukter
De deltagende virksomheder i projektet har enten styrket eller opretholdt deres konkurrenceevne,
som en direkte følge af deres deltagelse i projektet. Mange af de deltagende virksomheder har i
samarbejde med projektet fået løst en række af de opgaver, som de havde behov for at løse, men
som de ikke har haft overskud og tid til at løse på egen hånd.
Temaet sporbarhed kan tages som et eksempel. Lovkravet omkring udarbejdelse af systemer for
sporbarhed har for mange af regionens virksomheder virket vanskeligt og uoverskueligt, da der har
manglet faglig kompetence i regionen. I samarbejde med netværkets videnleverandører har disse
virksomheder løst opgaven, og er gået styrket ud af processen med faglig kompetence til de næste
opgaver. Det er forventeligt, at der snart bliver stillet et lovkrav om intern sporbarhed på
fødevarevirksomhederne. Som en yderligere styrkelse har mange af virksomhederne i forbindelse
med arbejdet med sporbarhed på virksomheden valgt at få kigget på virksomhedens HACCP
programmer.
Projektet har således ikke bevirket en øget indkomst, men dog betydet at regionens
fødevarevirksomheder har kunnet bevare deres aktive status, deres indkomst, deres
konkurrenceevne mv. Projektet har i stedet for en øget indkomst betydet, at der er kommet en øget
viden til regionens virksomheder. En af projektets og VIFUs hovedelementer har været
videnformidling fra Danmarks største videnindsamlere som DTU, KVL, MAPP og Teknologisk
Institut til virksomhederne i Danmarks randområder. En opgave som hidtil har været anset som
meget vanskelig.
På den baggrund kan det konkluderes at projektet har givet et positivt resultat. Videnformidlingen
er blevet gennemført med pænt resultat for virksomhederne.
Punktet 6.3.2 for øvrige projekter er ikke omtalt her, da det ikke er relevant for dette projekt.
36

ad 6.4: I hvilket omfang har projektet medvirket til at forbedre levevilkår og velfærd
i området.
Fastholdelsen af arbejdspladser på regionens fødevarevirksomheder som følge af projektet er ej
målbar.
Dog bør det bemærkes, at der i regionen ikke har været omtale af evt. virksomhedslukninger eller
fyringsrunder på regionens fødevarevirksomheder. Dette kan dog ikke tilskrives projektet, men den
styrke som regionens fødevarevirksomheder besidder.
ad 6.4.1: Afsideshed og isolation mildnet
Det har været positivt for virksomhederne, at de ikke har skullet rejse efter konsulenter og
videnleverandører. Dette kan være en dyr og tidskrævende opgave fra denne region til Århus,
Ålborg og København, hvor de faglige videnleverandører normalt er at finde.
Virksomhederne har i stedet kunnet benytte deres medarbejderes arbejdskraft optimalt på
virksomhederne, og i stedet kunnet invitere videnleverandørerne indenfor på virksomhederne.
Videnleverandørerne og deres rejseomkostninger blev betalt af projektet Netværk for
Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland.
ad 6.4.2: Sociale og kulturelle faciliteter opretholdt eller forbedret
Punktet 6.4.2 Sociale og kulturelle faciliteter opretholdt eller forbedret er ikke omtalt her, da det
ikke er relevant for dette projekt.
ad 6.4.3: Faciliteter i lokalområdet og boligforhold opretholdt eller forbedret
Punktet 6.4.3 Faciliteter i lokalområdet og boligforhold opretholdt eller forbedret er ikke omtalt her,
da det ikke er relevant for dette projekt
ad 6.5: I hvilket omfang har projektet medvirket til at forbedre landbrugets struktur i
lokalområdet.
Punktet 6.5 I hvilket omfang har projektet medvirket til at forbedre landbrugets struktur i
lokalområdet er ikke omtalt her, da det ikke er relevant for dette projekt
ad 6.5.1: Beskrivelse af øget dynamik og iværksætterånd på baggrund af projektet.
Der har ikke for projektleder været muligt at måle en øget iværksætterånd på virksomhederne.
Virksomhederne, som er kendte og veletablerede, vil som en konsekvens heraf dog fortsat, og med
samme rate, skulle følge med verdensudviklingen indenfor deres produktområder. Eksempelvis er
det nødvendigt for dem med konstant produktudvikling for at kunne fastholde deres marked og
dermed deres eksistensgrundlag. Det bør dog nævnes, at VIFU og NVU efter igangsættelse af
Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland har igangsat projektet: Netværk for små
fødevareproducenter på Thy og Mors, som direkte henvender sig til gårdbutikker mv. Dette projekt
har derimod været rettet imod de større og etablerede fødevarevirksomheder i regionen. Yderligere
37

har VIFU igangsat projektet Globalisering af Fødevareindustrien, som også har basis i
netværkstanken.
ad 7: Hvordan er sammenhængen mellem målsætningerne og de faktiske
resultater.
Introduktion til projektet
I den nordlige del af Viborg og Ringkøbing amter et det blevet fastslået, at der findes en lang række
fremstillingsvirksomheder særligt inden for fødevareproduktion. Og det er derfor
bemærkelsesværdigt, at størstedelen af den nationale fødevarebearbejdning, forsknings-aktivitet og
højere uddannelse alligevel ligger udenfor regionen. Derfor mente man, at områdets
kompetenceklynge* af fødevarevirksomheder havde behov for udvikling og vækst, for at fastholde
deres traditionelle styrkeposition på området. Dette satte tanker i gang hos VIFU. Læs mere på
www.VIFU.net.
Placeringen af VIFU i Holstebro giver mulighed for nærhed med virksomheder og producenter i et
område af landet, hvor der er langt til forsknings- og uddannelsesinstitutioner på fødevare-området.
* kompetencceklynge
En kompetenceklynge er en geografisk koncentreret gruppe af virksomheder, som anvender lokale ressourcer,
arbejdskraft, bruger fælles forskning og teknologi og i øvrigt samarbejder på forskellige niveauer.
Oxford Reseach
Fødevarevirksomhederne er i dag generelt udsat for et stigende pres som følge af den internationale
konkurrence. Dette bevirker, at branchen gennem en årrække har været præget af fusioner, og
hermed efterfølgende nedbringelse af antallet af produktionsenheder og centralisering af
beslutningerne. Branchen er i dag domineret af nogle få meget store virksomheder som Danish
Crown, Arla og Forenede Bryggerier.
Imidlertid er det karakteristik, at regionens mellemstore fødevarevirksomheder har formået at
fastholde deres selvstændighed. Her skal blot nævnes: Danmarks næststørste slagteri som slagter
under 5 % af alle danske svin, det økologiske mejeri, bryggeriet med special-produkterne, den
sidste isfabrik på danske hænder, margarinefabrikken med smørproduktet og ikke mindst regionens
mange fiskerivirksomheder. Intet andet sted i Danmark findes en sådan koncentration af større
selvstændige fødevarevirksomheder som er både jordbrugs- og fiskerirelaterede.
Det er karakteristisk for disse virksomheder, at de har et stærkt produktsortiment, og at de bevidst
satser på at producere fødevarer af høj kvalitet.
Samtidig har virksomhederne en stærk forankring i lokalområdet. Tilsvarende er der blandt
befolkningen stor respekt om virksomhederne og deres produkter. Virksomhedernes fortsatte
eksistens har derfor meget stor betydning for området. Ikke bare økonomisk og
beskæftigelsesmæssigt, men også som en central del af den lokale identitet.
38

Derfor begyndte lokale aktører at arbejde med igangsættelse af et netværksprojekt for disse
fødevarevirksomheder, da man kunne se, at disse nordvestjyske fødevarevirksomheder stod overfor
mange af de samme udfordringer, men at de samtidigt også havde en række fælles muligheder. Man
mente derfor, at der ville være en række områder, både for jordbrugs- og fiskerirelaterede
virksomheder, hvor virksomhederne med fordel vil kunne trække på hinandens erfaringer særligt
med henblik på at iværksætte nye udviklingsaktiviteter, som vil kunne bidrage til at styrke
udviklingen og dermed sikre en betydelig værditilvækst i den enkelte virksomhed og i det
omgivende lokalsamfund.
Man udfærdigede derfor i 2004 en projektbeskrivelse, samt ansøgte om artikel 33 støtte til
projektet: Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland.
På forhånd havde man ikke defineret netværkstypen, men blot følgende:
Hensigten var at etablere et blivende netværk, hvor regionens fødevarevirksomheder kunne:
• Drage gensidig nytte af hinandens styrkesider og erfaringer.
• Hente inspiration og ny viden fra forskning og praksis udefra.
• Opstarte en række konkrete udviklingsaktiviteter med udgangspunkt i den enkelte
virksomheds konkrete ønsker og behov.
Nedenfor er skitseret to definitioner til brug ved vurderingen af projektets resultat.
Forskellige typer af netværk
Sociale netværk Rotary, Lions….., Lokale erhvervsråd, frivilligt arbejde. Netværk for modtagelse af
tilflyttere.
Faglige netværk brancheorganisationer, Netværk Danmark, Plato-grupper, Junior Chamber.
Kurser. Fælles studieture.
Kommercielle netværk ”intern handel” mellem virksomheder i området.
Produktionsnetværk En gruppe af virksomheder går sammen om i fællesskab at byde på opgaver eller
synliggøre sig i fællesskab overfor potentielle aftagere.
Innovative netværk En kreds af virksomheder lægger spidskompetencer ind i en fælles indsats og sammen
udvikler et helt nyt produkt, som vanskeligt kan kopieres og som derfor kan give
varige konkurrencefordele.
Bjarne E. Jensen’s oplæg ved Viborg amts Kompetence-klyngeprojekts slutkonference
(Inspireret af Anders Drejer m.fl., 2005: ”Innovation gennem netværk”.)
Hovedtyper af Netværk
Horisontale netværk
mellem virksomheder
indenfor samme branche –
f.eks. klynger
Etablering af horisontalt samarbejde mellem virksomheder i samme branche, typisk i
brancher med særligt vækstpotentiale. En væsentlig barriere er konkurrenceforhold
mellem de deltagende virksomheder, og det bliver derfor centralt at fokus for
netværkssamarbejdet er på fælles problemstillinger, hvor virksomhederne ser en
fælles fordel i at samarbejde på trods af den interne konkurrence.
Branchenetværk etableres typisk med det formål at fremme udviklingen af egentlige
klynger, hvor innovationen har gode vilkår. Derfor må man erindre, at det er helt
centralt, at den primære drivkraft i udviklingen af klynger er markedskræfterne, og at
de primære aktører er de enkelte virksomheder. Man kan ikke aktivt fremtvinge
39

Vertikale netværk mellem
virksomheder, deres
leverandører og kunder
PPP, Public Private
Partnerships, mellem
virksomheder og offentlige
institutioner
Teknologi- og forskningsnetværk
mellem
forskningsmiljøer og
virksomheder.
etableringen af en ny klynge helt fra bunden - der må være et solidt udgangspunkt i
form af en eksisterende base af virksomheder med klyngepotentiale.
Succesfaktorer for udvikling af succesfulde klynger:
Tilstedeværelsen af fungerende netværk og partnerskaber
En stærk innovationsbase med understøttende forskningsaktiviteter
Eksistensen af en stærk kompetencebase (arbejdskraft)
Andre faktorer, der også bidrager positivt, men som ikke har samme afgørende rolle:
En tilstrækkelig fysisk infrastruktur
Tilstedeværelsen af større virksomheder
En stærk iværksætterkultur
Adgang til finansiering
Hvis man vil fremme udviklingen af klyngestrukturer, er der derfor mange ting man
kan gøre, blandt andet kan man aktivt støtte netværksdannelsen, f.eks. igennem
afholdelse af konferencer, etablering af netværks-grupper, involvering af aktører på
tværs af geografiske barrierer mm..
Aktivering af de vertikale netværk mellem en virksomhed og dens kunder og/eller
leverandører vil primært sigte mod brugerdrevet innovation. Samarbejdet går ud på at
identificere behov og innovative løsninger til at opfylde disse. Netværket kan bestå af
en enkelt virksomhed og dens kunder, en gruppe af underleverandører og en enkelt
kundevirksomhed, eller endnu flere led i værdikæden afhængig af de konkrete forhold
(herunder konkurrenceforhold). Etablering og servicering af sådanne netværk vil
typisk kræve en kombination af ”coaching” af selve gruppeprocessen og dels
individuel konsulentbistand til den eller de virksomheder i netværket, som er aktiv
innovatør.
Videnproduktion og innovation sker ikke kun hos private virksomheder og
forsknings-institutioner, men også i den offentlige sektor. Her kan være tale om
samarbejde mellem offentlige og private aktører i alle former. Det kan være lige fra
formidling af viden til virksomheder fra offentlige institutioner til decideret fælles
udviklingsarbejde, samarbejdsaftaler og udliciteringer. Ofte har små og mellemstore
virksomheder ikke økonomisk mulighed eller strategisk udsyn til at iværksætte
langsigtede, innovative udviklingstiltag. Her kan samspil med offentlige institutioner
give det strategiske eller økonomiske råderum, der gør det muligt at tænke i
innovative baner.
Fremme af samarbejde og kontakt mellem forskningsinstitutioner og lokale
virksomheder i udkantsområder, hvor resultater af forskning og anvendelse af
forskning formidles til virksomheder i udkantsområderne.
Det er erfaringen, at det er nødvendigt med en bearbejdning og ”oversættelse” af
forskningsviden for at gøre denne viden anvendelig og tilgængelig for virksomheder i
praksis. Med henblik på at fremme denne ”oversættelse” er det nødvendigt at etablere
en direkte dialog mellem forskningsverdenen og virksomhederne.
Redigeret tekst efter: http://www.innovationsstrategi.dk/Manual
Vurdering af formål
Projektets overordnede og langsigtede formål var at fastholde beskæftigelsesgrundlaget i den
nordvestlige region af Jylland, ved hjælp af videnformidling, som skulle ske via etablering af et
blivende netværk.
Grundlaget for etablering af et fødevarenetværk i regionen er, at der findes et klyngepotentiale eller
måske en eksisterende klynge for fødevarevirksomheder. Dette understøttes ligeledes af den
konklusion, som Oxford Research kom frem til i forbindelse med afklaring i opstart af Viborg amts
kompetenceklyngeprojekt, hvor netop fødevaresektoren i regionen blev fremhævet som en
40

eksisterende klynge. Bemærk at netværksprojektet har været benyttet som referenceprojekt ved
evaluering af kompetenceklyngeprojektets resultater.
Spørgsmålet er derfor i stedet om vi har fået etableret et blivende netværk i regionen?
Desværre kan det at konstateres, at godt nok fik projektet påbegyndt et netværk med fælles
aktiviteter og individuelle virksomhedsprojekter på basis af udefra hentet viden til regionen, men
desværre vil dette netværk blive opløst sammen med projektet, da der ikke længere vil være en
koordinerende kraft til rådighed for virksomhederne. Projektleder var finansieret af projektet, og da
der ikke er mere finansiering af projektleder og videnleverandører, stopper aktiviteter for
virksomhederne som en følge heraf.
Havde man fortsat økonomisk støtte til et netværk for fødevarevirksomhederne, dette konkluderes
på basis af de aktiviteter som projektet ikke nåede at igangsætte (eksempler findes i rapportens ad
5), samt de indsatsområder som projektet fik afklaret, men ikke nåede at igangsætte aktiviteter
indenfor for virksomhederne, kunne netværket være blevet et blivende netværk, da der fortsat var
nok fælles afklarede interesseområder for de involverede fødevarevirksomheder.
Det skal dog her bemærkes, at VIFU projektet ”Globalisering af Fødevareindustrien” arbejder
videre med lignende indsatsområder. Det forventes derfor, at en række af virksomhederne, som
aktivt deltog i netværksprojektets aktiviteter følger med over til dette projekt. Flere af
virksomhederne har allerede skrevet interessetilkendegivelser til dette projekt.
Et andet faktum, som understøtter, at projektet kunne have blevet et blivende netværk, er at
virksomhederne kunne se et egentligt resultat af deres deltagelse. Dette i form af muligheden for at
indgå i særlige samarbejdsaftaler med projektet omkring formidling af viden og hjælp til deres
konkrete problemstillinger. Argumentet understøttes af nedenstående tekstboks.
Igangsættelse og vedligeholdelse af netværk:
1) Netværk kommer ikke af sig selv:
Der vil typisk være mange formelle og uformelle netværk, som man kan bygge videre på. En del af opgaven i
skabelsen af nye netværk er derfor at afklare, hvilke relationer, der allerede eksisterer i området.
2) Netværk kører ikke af sig selv:
Et andet centralt aspekt omkring netværk er at sikre, at deltagerne hver især kan se et resultat af deres deltagelse. Især
mindre virksomheder har ofte en relativ kort tidshorisont for investering af tid og andre ressourcer. Det skyldes i
forhold til netværk, at virksomheden skal afse medarbejders eller lederes tid til deltagelse – tid der i forvejen er en
mangelvare. Samtidig er det erfaringen, at forankring af netværket hos en enkelt eller en lille gruppe af personer, der
specifikt er ansvarlige for vedligeholdelse af netværket, er vigtig for at sikre at netværket fungerer effektivt og stabilt.
Fælles markedsføring af virksomheders produkter og serviceydelser kan kombineres med fælles afprøvning og
udvikling af lokale produkter. Virksomheder der går sammen i netværk kan være en måde at overkomme manglende
finansiering af produktinnovation på. Når virksomheder går sammen om markedsføring af produkter til fælles
kundegrupper eller markedsføring af samme type produkter til forskellige kundegrupper skabes i markedet en større
opmærksomhed på virksomhederne. Ved en fælles finansiering af f.eks. en e-handelsplads skabes ligeledes flere
muligheder for markedsføring end den enkelte virksomhed ville have økonomisk formåen til.
Redskabet er særligt relevant i forhold til kommercialisering af innovation. Med portaler og lignende forsøges
markedsføring af flere virksomheders produkter.
Redigeret tekst efter: http://www.innovationsstrategi.dk/Manual
41

Hvis vi ser bort fra at projektet afsluttes 30.06.06 pga. de økonomiske begrænsninger for
tidsforløbet og kigger på netværksforløbet, kan man forsøge at give en vurdering af netværkstype.
Ud fra ovenstående tekstbokse kan man vurdere netværket til at være et fagligt netværk med fælles
videnformidlingsaktiviteter. Ifølge Bjarne E. Jensen og ifølge innovationsstrategien var netværket
en kombination af et Teknologi- og forskningsnetværk mellem forskningsmiljøer og virksomheder
og et horisontalt netværk mellem virksomheder indenfor samme klynge. Fælles for disse
vurderinger er tegnene på at projektet opnåede at være et fagligt netværk.
I det følgende gennemgås kort netværksprojektets oprindelige definitioner for, hvad der skulle
kunne opnås for et netværk i regionen. Der henvises i øvrigt til projektdel ad 5.
Kunne regionens fødevarevirksomheder drage gensidig nytte af hinandens styrkesider og
erfaringer?
Ja, flere af virksomhederne benyttede sig af hinandens styrker og erfaringer. Projektleder blev flere
gange opfordret til at lave kontaktlister for virksomhederne til de forskellige aktiviteter.
Nogle af virksomhederne, som arbejdede med sporbarhed, valgte at benytte sig af hinandens viden
og erfaringer. F.eks. udvekslede en brødfabrik og en diæt/kunstig sukkerproducent erfaringer mht.
produktionsudstyr, samt flere af netværkets fiskerivirksomheder begyndte at åbne op for dialogen
imellem dem omkring HACCP.
Kunne regionens fødevarevirksomheder hente inspiration og ny viden fra forskning og praksis
udefra?
Ja, fra både hele konsortiegruppen bag VIFU, men også fra andre videnleverandører, hvis disse
matchede bedre til virksomhedernes behov.
Kunne regionens fødevarevirksomheder opstarte en række konkrete udviklingsaktiviteter med
udgangspunkt i den enkelte virksomheds konkrete ønsker og behov?
Ja, i alt 12 virksomhedsprojekter er opstartet og gennemført med et tilfredsstillende resultat.
Virksomhederne blev ved gennemførsel af projekterne inviteret til en samtale omkring forløb og
resultat. Derfor er den enkelte vurdering og resultattilfredshed af samarbejdsprojekterne foretaget af
virksomhederne selv.
Dertil kommer at den videntilførsel, som virksomhederne kunne opnå ved deltagelse i workshops,
kursus og konference grunder i deres egne ønsker under projektleders interviewbesøg i projektets
reseach- og behovsafdækningsfase. Samtidig havde virksomhederne løbende muligheden for at
påvirke aktiviteternes karakter, da det til hver workshop var muligt at komme med ønsker for emner
og oplægsholdere til den næste workshop. Projektleder opfordrede også løbende virksomheder til at
tage kontakt omkring nye ønsker og ideer, hvilket flere virksomheder benyttede sig af. Projektleder
fik et godt og åbent dialogforhold til flere af virksomhederne.
Vurdering af succeskriterium
Projektets succeskriterium var, at der i projektet blev udviklet konkrete tiltag, det være sig f.eks.
produktions-, markedsførings- eller uddannelsesmæssige tiltag, som kunne finde praktisk
anvendelse hos virksomhederne eller andre af projektets involverede deltagere.
Dette kriterium kan vurderes som opfyldt, da i alt 12 virksomhedsprojekter blev gennemført. Alle
med et sigte på regelmæssigt benyttede tiltag som eksempelvis HACCP programmer, sporbarheds
systemer, miljøstyringssystem, udvikling af produktionsudstyr og produktudvikling.
42

Man ville gerne med netværket opnå et stærkt samarbejde imellem de jordbrugsrelaterede og
fiskerirelaterede virksomheder, således at der ikke blev dannet to fagblokke i netværket, men et
fælles netværk.
Desværre nåede netværket ikke at se et samarbejdsprojekt imellem to virksomheder. Tanken var
også at et samarbejde imellem to virksomheder indledningsvis kunne finde sted, hvorefter projektet
så kunne udvides til at omfatte yderligere virksomheder. Dette blev desværre heller ikke afprøvet,
men ud fra kendskabet til virksomhederne vurderer projektleder, er at dette kunne have været en
mulighed på sigt.
De jordbrugs- og fiskerirelaterede virksomheder deltog på lige fod og med samme intensitet i
netværksprojektets aktiviteter, da de behandlede emner havde relevans for begge
virksomhedsgrupper. Der blev derfor ikke afholdt aktiviteter for kun jordbrugs- eller kun
fiskerirelaterede virksomheder - alle var velkommen til at deltage i alle aktiviteter.
Vurdering af målgrupper
Netværkets primære målgruppe var små og mellemstore fødevarevirksomheder i randområderne i
Nordvestjylland. Projektet ville blive betragtes som succesfuldt hvis 10-15 virksomheder deltog i
netværksdannelsen. I alt 55 virksomheder deltog i forbindelse med projektets reseach- og
behovsafdækningsfase. Gennemsnittet for virksomhedsdeltagelse i aktivitetsfasens workshop var 10
eller flere virksomheder fra gang til gang. Syv virksomheder, nogle med to projekter fordelt over
flere temaområder, deltog i virksomhedsprojekter, minimum 14 virksomheder tiltog i
kursusaktiviteter og flere virksomheder deltog udelukkende i konferencerne (se bilag nr. 2 for
nærmere uddybning).
Netværkets sekundære målgruppe var forsknings- og undervisningsinstitutioner og andre relevante
institutioner og ressourcepersoner, som efter behov skulle bidrage med viden til netværket og
bidrage til løsningen af de konkrete udviklingsopgaver for virksomhederne.
Nedenfor ses liste over de videnleverandører, som har været tilknyttet projektet.
Nordvestjysk Uddannelsescenter
VIFU, Videnscenter for fødevareudvikling
TIC-Viborg amt
Teknologisk Institut
Institut for fremtidsforskning
DTU-Biocentrum
Slagteriernes forsknings institut
Danmarks fiskeriundersøgelser
Kgl. Veterinære Landbohøjskole
Dansk Standard
Landbrugsrådet
Dansk Landbrugsrådgivning
Danske slagterier
Mapp-centeret
Erhvervsfremmekontoret, Viborg amt
Fødevareregionerne
Detailhandlen (f.eks. COOP)
Privatpersoner (F.eks. Kokke og Madskribenter)
Samt andre større nationale fødevarevirksomheder (f.eks. Danpo, Fiskernes Fiskeindustri)
43

Desværre har det ikke, som angivet i den oprindelige projektbeskrivelse, været muligt at tilknytte en
specialestuderende fra en forsknings- og uddannelsesinstitution til de konkrete aktiviteter hos
virksomhederne i netværket. Dette skyldes, at de igangsatte projekter blev igangsat i løbet af max.
to måneder med et tidsforløb på max. fem måneder, hvilket gjorde det svært at finde en egnet
studerende indenfor den korte tidshorisont. De igangsatte projekter havde ej heller karakter af
specialeprojekter, da de fleste af projekterne drejede sig om virksomhedernes daglige håndgribelige
problemstillinger.
En positiv sidegevinst ved projektet var, at de lokale ressourcepersoner - her tænkes på
undervisnings personalet på NVU - fik yderligere videntilførsel og opkvalificering fra de til
projektet benyttede eksterne ressourcepersoner, hvilket medvirkede til at projektet var med til at
give det lokale undervisningsmiljø et løft.
Eksempelvis deltog relevant personale fra NVUs levnedsmiddelafdelingen i kurset om audit af
HACCP-systemer, hvorved de fik kompetence og rettighed til at udføre konkrete audits hos
virksomhederne og dermed fungere som bedre faglige konsulenter, når de bliver hyret som
vejledere af virksomhederne. Underviserne deltog ligeledes ofte i konferencerne, hvormed de kunne
hente inspiration til deres undervisning af skolens levnedsmiddelelever.
Denne deltagelse blev positivt modtaget af netværkets fødevarevirksomheder, da de på denne måde
kunne møde og tale med underviserne i et uformelt forum.
ad 8:Erfaringer fra projektet som kan være til gavn for andre projekter
Erfaringer fra projektets forberedelse
Det har været meget godt, at Nordvestjysk Uddannelsescenter har haft en fast kontaktperson på
erhvervsfremmekontoret i Viborg amt. En person som projektet har kunnet benytte ved
udarbejdelse af projektsansøgning og budgetlægning, men også i det videre forløb mht. projektets
styring og aktiviteter. Kontaktforløbet har betydet, at NVU ikke har skullet begynde helt fra bunden
mht. kendskabet af EU’s artikel 33 regler, at der igennem forløbet har været en guide frem imod
kontaktpersonen i direktoratet for fødevareerhverv.
Erfaringer for projektets gennemførelse
Projektet har været medvirkende til, at kendskabet til VIFU er blevet udbredt blandt fødevarevirksomheder
og andre aktører på fødevareområdet i Nordvestjylland og Nordjylland. At projektet
således har banet vejen ude på virksomhederne for andre af VIFUs projektaktiviteter i området.
Det har også haft en afgørende betydning, at projektet har samarbejdet med Viborg amts
kompetenceklyngeprojekt, TICs repræsentant for fødevareprojekter og VIFUs andre projekter rettet
imod regionens fødevareindustri, da man således har kunnet undgå en konkurrencesituation for
projekterne og derved bedre har kunnet koordinere og tilbyde en vifte af optimale tilbud til
regionens fødevarevirksomheder.
Samtidig har projektlederne bag de enkelte projekter kunnet hente støtte og erfaringer hos hinanden.
Blandt andet har VIFU også på denne baggrund oprettet projektlederforum for alle interesserede
projektledere indenfor fødevareområdet.
De indsatsområder, som projektet under research og behovsafdækning afklarede, kunne også
tænkes at virke inspirerende for kommende projekter. Det ville være spild af tid og penge, hvis man
gennemførte en lignende afklaring. Derfor bør dette projekts resultater også tages i betragtning af
evt. kommende projekter.
44

Erfaringer for formidling af projektets resultater
Det er flere gange blevet tilkendegivet fra fødevarevirksomhederne, at det faktum at projektet har
været præsenteret på www.vifu.net har betydet, at de bedre har kunnet danne sig et overblik over
mulighederne ved deltagelse i Netværk for Fødevarevirksomheder i Nordvestjylland. Samtidigt har
de også på denne side kunne finde en samlet oversigt over aktiviteter - også aktiviteter udenfor
VIFU - som kunne have relevans for deres fødevarevirksomhed.
Yderligere har nogle af netværkets virksomheder været præsenteret i VIFUs nyhedsbrev som
inspiration for andre virksomheder til at indlede dialog og samarbejde med VIFU.
45

ad 9:
Den projektansvarliges underskrift.
Projektleders underskrift.
___________________________________________
Laurids Mortensen for Nordvestjysk Uddannelsescenter
Dato:
___________________________________________
Anni J. Knudsen for Nordvestjysk Uddannelsescenter
Dato:
46