By- og egnsbeskrivelser - Jammerbugt Kommune

By- og egnsbeskrivelser 

Helhedsplan 2009

Indhold 

By- og egnsbeskrivelser 1 

Helhedsplan 009 1 

Indledning 3 

Planområderne 5 

Anvendt kildemateriale 6 

Arentsminde 9 

Bejstrup 15 

Biersted 1 

Birkelse 7 

Brovst 33 

Fjerritslev 39 

Gjøl 45 

Gøttrup 51 

Halvrimmen 57 

Hjortdal 63 

Hune 69 

Ingstrup 75 

Klim 81 

Kaas 87 

Lerup 93 

Moseby 99 

Nørhalne 105 

Pandrup 111 

Saltum 117 

Skerping 1 3 

Skovsgaard 1 9 

Skræm 135 

Torslev 141 

Tranum 147 

Trekroner 153 

V. Hjermitslev 159 

V. Thorup 165 

Øland 171 

Aabybro 177 

Oversigt over byernes roller 185 

Oversigt over planområdernes roller 188 

Del af Helhedsplan 009 Jammerbugt Kommune 

Version 3.9. 009 

Indhold 

Jammerbugt Kommune 

Toftevej 43, 9440 Aabybro 

Tel 7 57 74 56 Fax 7 57 88 88 

helhedsplan09@jammerbugt.dk

Indledning 

Formålet med by- og egnsbeskrivelserne er at tage udgangspunkt i hvert 

lokalområde og se på områdets ressourcer og udviklingsbetingelser. 

Tal om befolkningsudvikling, boligbyggeri, rummelighed i planerne og offentlig 

service er opgjort for hvert ”planområde” og for den enkelte by. Samtidig 

er særlige natur- eller kulturværdier kort refereret ud fra tilgængeligt kildemateriale. 

Intentionen er at beskrivelserne i løbet af de kommende år giver 

indtryk af områdernes kulturarv og udviklingsmuligheder. 

Beskrivelsen udgør endvidere en del af de planlægningsmæssige begrundelser 

for ændrede arealudlæg i rammedel. 

Beskrivelserne skal endvidere være udgangspunkt for de enkelte lokalområders 

videre arbejde med at formulere egne visioner og mål for den lokale 

udvikling og indsatsområder i forhold til landdistriktsudvikling. 

Samarbejde med lokalområdernes aktive netværk, lokalhistoriske samlinger 

med videre skal på sigt munde ud i at hvert enkelt lokalsamfunds ”rødder” 

synliggøres. 

Ændringer og rettelser sendes til helhedsplan09@jammerbugt.dk. 

Planområde Forord 3

4 

By- og egnsbeskrivelser • Helhedsplan 009

Planområderne 

Jammerbugt Kommune er en langstrakt kommune med stor afstand fra øst 

til vest, og i erkendelse heraf er kommunen på mange måder opdelt i mindre 

enheder. 

Planområder 

Ved den fysiske planlægning er kommunen inddelt i en række planområder, 

som tager afsæt i de gamle sognegrænser og skoledistrikter. Disse områdeinddelinger 

har været stabile i mange år, og det er denne inddeling som 

anvendes ved kommuneplanrammer og lokalplanlægning. 

Planområdernes afgrænsning ses nedenfor, og områdernes afgrænsning 

ses dog bedst på kommunens web-gis på www.jammerbugt.dk 

Vester Thorup 

Klim 

Gøttrup 

Fjerritslev 

Kettrup 

Hjortdal 

Bejstrup 

Skræm 

Lerup 

Trekroner 

Skovsgård 

Torslev 

Tranum 

Moseby 

Distrikter i 009 

Birkelse-Ryå 

Arentsminde 

Halvrimmen 

Brovst 

- 1 nærområder 

- 1 skoledistrikter 

- 8 sundhedsplejedistrikter 

- 4 ældredistrikter 

- 4 beredskabsdistrikter 

- 9 planområder 

- 0 valgdistrikter 

- 13 postnr. distrikter 

- 4 landdistrikts-lokalsamfund 

Aabybro 

Biersted 

Planområde Planområderne 5 

Hune 

Øland 

Ingstrup 

Saltum 

Pandrup 

Kås 

V. Hjermitslev 

Gjøl 

Nørhalne

6 

Anvendt kildemateriale 

Til brug for beskrivelserne er hentet materiale registreret i kommunens Ejendoms- 

og miljødatabase. Oplysninger fra eksempelvis BBR er stedfæstet på 

adressen, og efterfølgende optalt inden for den enkelte byafgrænsning eller 

hele planområdet. Befolkningsdata, til og fraflytningsdata og alder stammer 

fra behandling i befolkningsprognoseprogrammet Demografix er fra 2006. 

Disse oplysninger vil blive opdateret med nyere tal ved næste revision af 

beskrivelserne. Beskrivelserne er også suppleret med data fra f.eks. kommunens 

byggesagssystem, fra kortlægning af busruter, skoler og andre offentlige 

institutioner. 

Øvrige beskrivelser om områderne stammer fra følgende kilder: 

- Fremtidens Natur i Jammerbugt Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, 

007. 

- Thy – landet mod nordvest, Museet for Thy og Vester Han Herred, 006. 

- Landet ved hav og fjord, Søren Christensen, Nordjylland-Vest, 006. 

- ”De inddæmmede landskaber - en historisk geografi” af Morten Stenak, 2005, 

Landbohistorisk Selskab. 

- Håndværkere, handlende og fiskere i Klim Sogn, Peter Grishauge, 2004. 

- Ryå og Store Vildmose, Bent Andersen, Jysk Lokalhistorisk Forlag, 00 . 

- Politikens Bog om Nordjylland, Svend Sørensen. 

- Limfjorden – menneske og landskab, Horst Meesenburg og Steen Busck. 

- Folkets Nordjylland, Museernes rejser gennem Nordjyllands kunst og kultur, 

003. 

- Torslev: Livet i det gamle Torslev sogn, 003. 

- Havets Nordjylland, Museernes rejser gennem Nordjyllands kultur og historie, 

00 . 

- De satte kulør på Nordjylland – malerne i Nordjylland, Helge Qvistorff, 000. 

- Blade af Klitsogns dagbog, 1 essays om Hune, Blokhus og Rødhus, Evald Gaarsted-Jørgensen, 

000 

- Skovsgaardbogen 1900- 000. 

- Med vikingen som lods – ved den danske kyst, Max Vinner, Vikingeskibshallen i 

Roskilde. 

- Klim Sogn – med kalkbrud og –ovn, Allan Christensen, 1998. 

- Jetsmark Sogns historie, Søren Pedersen, 1996. 

- Danske gårde i tekst og billeder, Nordjyllands Amt, Gl. Hjørring Amt, bind 1 og , 

1991. 

- Ved Jammerbugten, Karl Hansen, 1987. 

- Gjøl en Limfjordsø, Christiane Morisset Andersen, 1987. 

- Limfjorden, Erik Aalbæk Jensen, 1986. 

- Hunetorp og Rødhus: en egn mellem hav og mose, Inga Pedersen, 1985. 

- En slægt fra Klithuse i Tranum Sogn, Christensen, 1984. 

- Natur og mennesker i Vendsyssel, Lisbet Haubo Christensen, 1984. 

- I slægters spor – mellem hav og fjord, Egon Vestergaard, Fjerritslev Avis Forlag, 

1983. 

- En Hune-slægt gennem 00 år, Jørgensen, 1980. 


- Klimbogen, Peter Grishauge, 1980. 

- Aabybro bogen, Aabybro Kommune, 1971 og 1978. 

- Blade af Jetsmarks sogns lokalhistorie, Søren Pedersen, 1970. 

- Blade af Fjerritslevs Historie, Johan Lindstrøm, Fjerritslev Avis A/S, 1967 

- Halvrimmen Borgerforening gennem 100 år. 

- Uddrag af vort sogns historie i 100 år – Herning, Historisk Forlag, 5. bind, 1956. 

- Vendsysselbogen, udgivet af skolebiblioteksforeningen for Hjørring Amt, 1954 

- Slægten Toft fra Klim, Carl Klitgaard, 194 . 

- Hvetbo Herred, Carl Klitgaard, 1907. 

- Egnssamlingen, Lokalhistorisk Arkiv og Museum, Saltum 

- Mellem hav og mose: tidsbilleder fra Saltum og Hune Sogne, C. Nørlykke. 

- Nogle meddelelser om Kjøbmand i Blokhus Jens Carl Bang Klitgaard og Hustru 

Christina Brix, Carl Klitgaard, 1899. 

- Dagbog fra en Reise på Vestkysten af Vendsyssel og Thy, M. Goldschmidt, 1865. 

- Han Herred Bogen, Lokalhistorisk årbog for Øster og Vester Han Herred, Udgivet 

af Lokalhistorisk Samvirke for Han Herred. 

- Historisk Samfunds Årbog, Carl Klitgaard. 

Dette er første oplæg til by- og egnsbeskrivelser, og det er håbet, at det kan 

synliggøre at også ”anonyme” områder gemmer på fortællinger og sagn. Der 

tages forbehold for fejl og mangler og fejlcitater, og rettelser og kommentarer 

modtages meget gerne på irj@jammerbugt.dk. 

Planområde Anvendt kildemateriale 7

8 


Arentsminde 

Arentsminde-området udgør den østligste del af Langelund sogn. 

Området er nabo til områderne Halvrimmen mod vest, Øland mod syd, Birkelse-Ryaa 

mod øst og Tranum mod nord. De nærmeste byer er Halvrimmen 

og Birkelse, som er forbundet med hovedvej A11. 

Arentsminde er udpeget som lokalby i bymønstret. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde Arentsminde 9

10 

Arentsminde-området en befolkningstæthed på 47 borger pr. km². Folketallet 

i Langeslund sogn har haft en tydelig faldende tendens i årene fra 1980, hvor 

det var på omkring 1660, til nu ca. 1.580 indbyggere. Der forventes et fald i 

befolkningstallet i de kommende 12 år. Til og fraflytningen er årligt på 5% af 

befolkningen. Der er 49% kvinder og 51% mænd. 

Arentsminde Andel af kommunen 

Areal 13 km² 1% 

Befolkning 616 2% 

Borgere under 5 år 95 0,8% 

Borgere mellem 5 og 59 331 1,8% 

Borgere over 60 år 190 2,1% 

Boliger 70 2% 

Boligareal 39.139 1% 

Byggesager i 007- 008 5 1% 

Ubeboede boliger 6 2% 

Husstandsstørrelse , 8 

Arentsminde by har 411 beboere. Der er 3 stuehuse, 170 parcelhuse, 8 tætlave 

boliger og én anden bolig. Arentsminde er tildelt byrollen ”lokalby”. Der 

er i de seneste 8 år opført tre parcelhuse og én etagebolig, dvs. ialt ca. én 

bolig hvert andet år. Der er mulighed for at opføre 45 boliger i de eksisterende 

udlæg til boligformål. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Offentlig service 

Langeslund skole udgør den offentlige skole, der sammen med Øland Skole 

udgør et skoledistrikt. Fordelingen af øvrige service ses med tal fra BBR 

nedenfor. 

Etageareal Bygningsareal iflg. BBR Andel af kommunen 

Undervisning 713 m² 0,5% 

Daginstitutioner mv. 340 m² 2,0% 

Kultur (biograf, kirke, museum mv.) 67 m² 0,7% 

Idrætsareal 194 m² 0,3% 

Øland- og Langeslund skole har ca. 1 0 elever fordelt på klassetrin fra 0. - 7. 

klasse. Der er SFO ved Langeslund Skole i Arentsminde. 

I Arentsminde er et godt foreningsliv for alle aldersgrupper og vilje til at samarbejde 

med andre lokalsamfund. Der er en idrætsplads midt i Arentsminde 

samt foreningsaktiviteter på Langeslund Skole og en rideskole. Der er etableret 

en ny legeplads, en pentanquebane og et aktivt kirkeliv via ”Huset”. Der 

er i helhedsplan 009 udlagt 1 ha til offentlige formål ved Langeslund skole. 

Infrastruktur 

Landevej A11 går gennem Arentsminde by, og der arbejdes på at få etableret 

en omfartsvej syd for Arentsminde, Halvrimmen og Brovst. Arealreservationen 

syd for Arentsminde binder arealanvendelsen i årene frem. 

Området betjenes med busruterne 70 og 970 (x-bus). 

Banestien har et forløb gennem byen, men den er ikke pt. tilgængelig som 

stiforbindelse. Fjerritslevbanen havde en stationsbygning i Arentsminde. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Langeslund skole 

Idrætspladsen 

Arentsminde Cafeteria 

”Huset” 

Byparker 

Idrætspladsen 

Tilgængelig natur 

Ulveskoven 

Skoven 


1 

Erhverv og turisme 

Arentsminde har en lille erhvervsprofil, hvor det primært er landbrug som 

ligger højere end gennemsnittet for kommunens lokalområder. Erhvervslivet 

består af virksomheder som Chrisko Stål, J.P. Transport og to tagdækkere. 

Ved etablering af en omfartsvej og med en beliggenhed inden for pendlingsoplandet 

kan muligheder for alternativ anvendelse af ledige landbrugsbygninger 

være et udviklingsområde. 

Erhvervsareal Bygningsareal iflg. BBR Andel af kommunen 

Landbrug 53.134 m² 2,4% 

Transport 185 m² 0,6% 

Kontor og administration 695 m² 0,2% 

Fabrik, erhverv . 6 m² 0,5% 

Hotel, restaurant mv. 545 m² 0,7% 

Antal sommerhuse 1 0,0% 

Der er ingen hoteller eller ferieboliger registreret i området. 

 

 

 

 

 


Natur, miljø og kulturspor 

Ulveskoven beliggende ved afgrænsningen mod Birkelse-Ryaa har været et 

yndet udflugtsmål, og da Fjerritslevbanen blev benyttet var der et lille trinbræt 

ved Ulveskoven. Ulvedybet beliggende syd for Arentsminde er beskrevet 

under lokalområde Øland. 

Det kan dog næves, at Ulvedybet er en af Nordjyllands bedste fuglelokaliteter 

hvad angår vadefugle, men der er også rovfugle, der raster og fouragerer i 

den lavvandede vejle med holme, rørskove og fugtige enge. 

I helhedsplan 009 er der udlagt nye skovrejsningsområder mellem Arentsminde 

og Halvrimmen. 

Langeslund Kirke og en markant bygning med det tidligere mejeri udgør et 

miljø, der vidner om andelstiden. 

Relevante temaer 

i helhedsplan 009 

Infrastruktur 

Reservation af arealer til ny 

omfartsvej syd for Arentsminde, 

Halvrimmen og Brovst 

Banesti 

Plan og byg 

Udlæg af område til offentlige formål 

ved Langeslund skole. 

Natur og miljø 

Langeslund Kirke 

Skovrejsningsområde mellem 

Arentsminde og Halvrimmen 

Natura 000 område ved Ulvedybet 


14 

Landdistriktsprojekter 

Lege- og aktivitetsplads 

Planer 

04 Lokalt erhvervsområde i Arents- 

minde 

69 Vindmøller ved Arentsminde 

Arentsminde områdets betydning for Jammerbugten 

Arentsminde er et godt eksempel på en vejby, som er blomstret op ved en 

kirke og station i løbet af de seneste 100 år. Området ligger inden for pendlingsoplandet, 

og den har mulighed for en positiv udvikling ved genopretning 

af Ulvedybet og etablering af en omfartsvej, så den gennemkørende trafik 

gennem byen kan ophøre. 

Arentsminde by er præget af megen gennemgående trafik, og med flotte kig 

mod Limfjordslandet mellem boliger 

I planlægningen vil det være vigtigt at opretholde åbne ubebyggede parceller 

på den sydlige del Arentsminde, så der fortsat er flotte kig til Ulvedybet fra 

hovedgaden. 

Arbejde for en omfartsvej omkring Arentsminde, Halvrimmen og Brovst skal 

prioriteres i dialog med Vejdirektorat og region. 


Bejstrup 

Området omfatter Bejstrup sogn og landsbyerne Manstrup og Bejstrup 

Planområdet støder op til Vesthimmerlands Kommune mod vest, mod skerping 

mod vest, Skræm mod nord og Trekroner mod øst. Bejstrup er lokalby 

og Manstrup er udpeget som landsby med landsbyafgrænsning. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde Bejstrup 15

16 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bejstrup-området har en befolkningstæthed på 1 borger pr. km². Indbyggertallet 

i Bejstrup sogn har de seneste 30 år varieret fra ca. 445 i midten af 

1970’erne, til omkring 400 i 1990’erne, hvorefter der skete en vækst op til ca. 

430 omkring 00 , for så at falde til ca. 380 i de seneste år. Der forventes et 

fald i befolkningstallet i de kommende 12 år. Tilflytningen er på 2% og fraflytningen 

er på 5% af befolkningen årligt. Der er 44% kvinder og 56% mænd. 

Areal 18 km² 

Andel af kommunen 

2% 





Boliger 169 1% 

Boligareal 7.161 m² 1% 




Bejstrup har 1 5 beboere. Der er 4 parcelhuse og 14 stuehuse. Der er i 

løbet af de seneste 8 år opført én bolig. Bejstrup er i landzone, omfattet af 

lokalplan 38 og er tildelt rollen ”landsby”. 

Manstrup har 93 beboere. Der er 36 parcelhuse og 7 stuehuse samt én tætlav 

bolig. Der er ikke opført boliger i landsbyen i de seneste 8 år. I helhedsplan 

009 er der optaget en landsbyafgrænsning af Manstrup, Manstrup er i 

landzone og er tildelt byrollen ”landsby”. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Der er ingen offentlig service i området, men der er levn fra andelstiden 

som forsamlingshus, frysehus og kirke i Bejstrup og den uspolerede landsbystruktur 

i både Manstrup og Bejstrup, har i forskellige sammenhænge sat 

Bejstrup og Manstrup på landkortet i kulturhistoriske samlinger. 


Kultur (biograf, kirke, museum mv.) 338 m² 1% 

Foreningslivet koncentrerer sig om landsbycentret med idrætshal og skole i 

Trekroner. 


Bejstrup har en stærk erhvervsprofil med aktører inden for transporterhvervet 

og er eksempel på hvordan traditionel landbrugsrelateret virksomhed har 

kunnet udvikle sig i en lille landsby, uden i væsentlig grad at påvirke landsbybilledet 

og landskabet. Beliggenhed tæt ved hovedveje til dels Års/Hobro, 

Thisted og Aalborg. 


Landbrug 69.459 m² 3% 

Transport 9.100 m² 27% 

Kontor og administration 1.8 7 m² 1% 

Fabrik, erhverv 56.850 m² 1% 

Der er ingen sommerhuse eller ferieboliger i området, og ingen butikker. 

Infrastruktur 

Området busbetjenes af busruterne 116 og 563. De tidligere amtsveje Aggersundvej 

og Trekronervejen har betydelig trafikmængde - også med tung 

lastbiltrafik, og de kan på visse punkter udgøre en barriere for de svage 

trafikanter (især skolebørn). 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Bejstrup Forsamlingshus 


Forte - i Manstrup 


Limfjorden og dens strandenge 


18 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Bejstrup er måske en af de ældste bebyggelser, for det er beskrevet, at det 

var her, at Bispen ejede en gård, Biskorpstorp (senere Bejstrup). Kongen 

skulle omkring år 1060 have været biskoppens gæst i Bejstrup under en 

flugt, hvor vrede vendelboer troede, at kongen opholdt sig på kongsgården 

Aggersborg. Fra Bejstrup sogn er også beskrivelser om ”Den sorte Død”, 

som i 1348-50 rasede i hele landet. 

Der findes bygdevedtægter (nedskrevne landsbylove) for Bejstrup, som et 

af de eneste steder i Nordjylland. Landsbylovene er nedskrevet omkring år 

1600, men formodes at bygge på flere århundreders hævd. 

Krejlere boede langs Limfjorden i f.eks. Haverslev, Bejstrup, Øsløs (Thisted) 

og Kvols (v. Hjarbæk fjord). De havde et lille landbrug, men i sommerhalvåret 

sejlede mændene rundt og handlede. Ofte var to mand fælles om en kåg 

og sejlede sammen. Under høsten var de som regel hjemme, men bagefter 

kunne de drage ud igen indtil isen lukkede vandet. Det formodes, at krejlernes 

indtjening på handel har sammenhæng med de store ”stuehuse” og 

gårdmiljøer i landsbyerne Manstrup, Bejstrup og Haverslev. 

Manstrup er udpeget som en bevaringsværdig landsby i kraft af landsy- og 

udstykningsmønstret - det er en ”forteby”. Forten i midten af Manstrup er i 

dag indrettet med boldbane og legeplads. 

Bejstrup er ligeledes en bevaringsværdig landsby pga. en anden landsby 

opbygning. Denne landby-type er en vejby. 

Bejstrup Kirke er et eksempel på en af vendsyssels ældste granitkirker med 

tilknyttede bosteder, som må formodes at være blandt de ældste i Vendsyssel 

(pga. at de ender på -rup) 

Kirkeomgivelser til Bejstrup Kirke er omfattet af kirkeomgivelsesfredning. 



Forsyning 

Rensanlæg i Aggersund 


Bejstrup er kulturmiljø pga. landsbyen 

er opbygget som en vejby. 

Manstrup er kulturmiljøer pga. 

landsbyernes ”forte”-udstykning 

Kulturmiljø med fortidsminder mellem 

Manstrup og Skerping/Husby 

Hole 

Skovrejsningsområde mellem 

Bejstrup og Manstrup 

Potentielt vådområde øst for Manstrup 



Naturskole 

Lokalplaner 

04 Renseanlæg 

30 Vindmøller v/Sønderkær 

38 Bejstrup Landsby 

0 

Bejstrup-områdets betydning for Jammerbugten 

Bejstrup og Manstrup er bevaringsværdige landsbyer med hver deres unikke 

udstykningsstrukturer, der er opretholdt gennem flere århundreder. Desuden 

er der fra en stor del af ejendommene mulighed for ”kig” mod Limfjorden og 

et overskueligt landsbymiljø med enkelte fællesfaciliteter. 

Landsbyerne er gode eksempler på, at små landskabsmæssigt velplacerede 

landsbyer kan opretholdes og bevares med kvaliteter uden offentlig service 

og butikker. Kvaliteterne i bebyggelsen har sammenhæng med området tidligere 

”krejler” - forhistorie. 

Gennem landzoneadministration og byggesagsbehandling at opretholde de 

oprindelige udstykningsstrukturer og bebyggelsesmønstre, hvor der flere steder 

er kig mod enten ”forten” i Manstrup - eller mod Limfjorden i Bejstrup. 


Biersted 

Biersted-området omfatter den vestligste del af Biersted sogn. 

Biersted grænser op itl Nørhalne mod øst og Aabybro området mod vest. 

Planområdet grænser også op mod både Aalborg og Brønderslev kommuner. 

Biersted by er udpeget som lokalby, mens Biersted Mejeriby ikke er 

optaget i byroller i Jammerbugt kommune. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde Biersted 1

Biersted-området har en befolkningstæthed på 78 borgere pr. km². Indbyggertallet 

i Biersted er i en årrække faldet med ca. 400 siden 1980, idet der 

siden 00 har været en positiv udvikling. Der forventes et fald i befolkningstallet 

i de kommende 12 år. Til- og fraflytningen er lav med årligt 5-6% af 


Areal 6 km² 


3% 

Befolkning .0 8 5% 

Borgere under 5 år 363 % 

Borgere mellem 5 og 59 1.045 % 

Borgere over 60 år 6 0 % 


Boligareal 11 .881 0,5% 



Husstandsstørrelse ,61 

Biersted by har 1.663 beboere. Der er 581 parcelhuse, 50 tæt-lave boliger, 

to etageboliger og 5 stuehuse. Biersted by er tildelt byrollen ”lokalby” og er 

beliggende i byzone. Der er i løbet af de seneste 8 år opført 0 parcelhuse 

og 10 tæt-lave boliger, dvs. ca. 3,8 boliger pr. år. 

De hidtidige udlæg til boliger rummer mulighed for ca. 37 boliger. I helhedsplan 

009 er der sket en udvidelse af boligområder med ,3 ha i den sydlige 

del af byen ved Svendbjerggårdsvej. Ved planlægning af dette område skal 

der tages særlige hensyn til grundvandsressourcen. 

 

 

 



Der er alle typer af offentlig og privat service i området, idet der især er en 

høj andel af undervisnings-, daginstitutions- og sundhedsareal (ældreboliger, 

dyrehospital mv.) og fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 


Undervisning 7.7 8 m² 6% 

Sundhed 768 m² 11% 

Daginstitutioner mv. 1.135 m² 7% 

Kultur (biograf, kirke, museum mv.) .650 m² 1% 

Idrætsareal 1.130 m² 2% 

Biersted Skole har ca. 3 0 elever fordelt på klassetrinene 0. - 9. klasse. Der 

er endvidere børnehaverne Bjessingbo og Kernehuset, SFO’erne Fristedet 

og Bissen samt Biersted Plejecenter. Der er idrætshal, idrætsbaner i området 

og andre faciliteter især i forbindelse med Biersted Skole. 

Centralgården og Gård 18 - Vildmoseporten fungerer i dag som naturskole 

og vildmosemuseum, og udør et stort aktiv for formidling af områdets kultur- 

og naturhistorie. 

Lokalhistorisk arkiv ved Biersted Skole samler de lokalhistoriske samlinger 

for både Biersted og Nørhalneområdet. Det lokalhistoriske arkiv i Biersted 

har en del gårdmalerier udstillet i deres udstillingslokaler sammen med andre 

malerier både fra egnen. 

Infrastruktur 

Området ligger inden for pendlingsoplandet med landevejsforbindelse til 

motorvejen. De overordnede veje ligger i udkanten af Biersted by. Området 

busbetjenes med busrute . Banestien har et forløb gennem området og er 

befæstet som cykelsti. Der er i selve Biersted få elementer tilbage fra stationen 

fra Fjerritslev/Hjørring-banen. 


Biersted området har et erhvervsliv med en overvægt af landbrugssektoren. 

Beliggenhed tæt ved Aalborg giver udvidelsesmuligheder for både eksisterende 

og nye virksomheder i eksisterende ledige landbrugsbygninger. 


Landbrug 67. 94 m² 3% 

Transport 149 m² 0% 

Kontor og administration 3.901 m² 1% 


Hotel, restaurant mv. 755 m² 1% 

Der er et par sommerhuse men ingen ferieboliger. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Skolen 

Biersted Kro 

Bierstedhallen 

Idrætsanlægget 

Kirken og sognegård 


Grøn kile 


Baneskoven 

De tusind søers land 

Bjørnholm skov (privat) 

Biersted Kirke 

Grøn Kile i Biersted 


4 

 


Biersted Kirke (bygget omkring år 1100) ligger på en bakkeø ml. Biersted og 

Nørhalne. Der har været gravplads her allerede fra bronzealderen. Der har 

aldrig været megen bebyggelse direkte omkring kirken. Biersted Kirke rummer 

kalkmalerier af Kristi lidelseshistorie (ca. 1400) 

Biersteds historie går langt tilbage i tid, hvilket ses ad flere gravhøje, hvoraf 

dog kun to er bevaret og fredet. Biersted har også i kraft af sin beliggenhed 

som et vejknudepunkt haft status som tingsted, da Kjær Herreds Ting har 

holdt til her i årene 1688 til 1704. Stednavnet Biersted hører også til blandt 

de ældste i landet, hvor –sted henviser til bosætning og Bier- henviser til et 

naturforhold, et bjerg – altså ”bostedet på bjerget”. 

 


Den ældste del af Biersted er koncentreret omkring Aabybro-Nørhalne vejen. 

Her lå forsamlingshus, mejeri og en af Biersteds to skoler – Nordre Skole. 

Søndre Skole lå i Mejeribyen syd for Biersted. Fjerritslevbanens åbning i 

1899 gav muligheder for ny udvikling af byen, og der opstod bebyggelse 

omkring banen, Stationsbyen. Byen her har været centreret omkring Stationsvej, 

Idrætsvej og Borgergade. I bykernen lå brugsforeningen (ligger stadig 

en købmand), og her var de traditionelle hverv som smedie og mekanikere, 

og der har været mekanikere og vognmænd (stadig to vognmænd i byen). 

Den nuværende Nørresundby Bank er bygget ovenpå en del af banelegemet 

og umiddelbart efter banken og legepladsen ligger den gl. stationsbygning. 

Den er i dag renoveret til alm. beboelse. Det gamle Biersted og Stationsbyen 

er nu vokset sammen – der var ca. 80 indbyggere i 1930, ca. 1.800 omkring 

1978 og nu ca. .030. 

Det er formodentlig udstykninger fra hovedgården Bjørnkær, der har muliggjort 

udvidelsen af Biersted by. Gården var en selvejergård og hørte i modsætning 

til så mange andre ikke under Birkelse Hovedgård. Bjørnkær er en 

gammel kongsgård, som skulle stå til rådighed for kongen. Bjørnskær beliggende 

på Nymarksvej 108 er med sin hovedbygning fra 1700 og ombygning 

i 1870 fredet i 198 . 

Skoven ved Bjørnkær har store naturværdier og er et godt eksempel på at 

gamle skove rummer en højere grad af biologisk mangfoldighed en forholdsvise 

nye plantager og skovrejsninger. 

Der er udpeget store skovrejsningsområder omkring Biersted, som hænger 

sammen med udpegede skovrejsningsområder ved Vadum i Aalborg Kommune. 

I oplandet til Biersted har der ligget en del møller. 

Der er et morsomt mundheld, der hedder ”En fremmed mand fra Biersted, 

der kan spille”. 



Infrastruktur 

Banesti 


Udlagt skovrejsningsområde fra 

Biersted mod Halager og Vadum 

Bjørnkærs hovedbygning er bygningsfredet 

Vildmosen udpeget som kulturmiljø 

og naturområde 


Udlæg af nye boligområder ved 

Biersted, hvor hensyn til grundvandsbeskyttelse 

skal tages. 



Grøn Kile 

Biersted Net 

Stier omkring Biersted - Bjørnkjær 

Lokalplaner 

6 

.01 Rækkehuse v. J.P.Pedersensvej 

.0 Ældreinstitution, Teglværksv./ 

Stationsvej 

.03 Tæt/lavt boligområde v. Teglværksve 

.04 Boligområdet ved Hedegårdsvej 

og Elbækvej 

.05 Tæt/lavt boligområde ved Haldagerve 

.06 Tæt/lavt boligområde ved Teglværksve 

.07 Erhvervsområde ved Hedebovej 

.08 Institutionsområde ved Sundbyvej, 

Biersted 

.09 Jordbrugsparceller ved Elbækvej 

.11 Jordbrugsparceller ved Elbækvej 

II 

8-001 Boligområde, Højbakkevej, 

Biersted 

Biersted-områdets betydning for Jammerbugten 

Biersted har stor betydning som boligby, i pendlingsopland til Aalborg. Byen 

ligger højt placeret på en bakkeø i landskabet, og har med den gode trafikale 

forbindelse til Aalborg og veludbygget offentlig service gode udviklingsmuligheder. 

Områdets historie som stationsby understreges af stiforbindelsen banestien, 

som med den grønne kile udgør et aktiv for byens samspil med Nørhalne og 

Aabybro. Byens udvikling i 1960-80’erne gør den til et godt eksempel på en 

landsbys omdannelse til oplandsby, og Biersted er i dag et godt eksempel på 

især 1970’ernes byggestil med parcelhusudbygning. 

Biersted har en god og central beliggenhed med kun ca. 17 km til Aalborg, 

og der er kun lidt gennemgående trafik. Udfordringerne kan blive at få skabt 

sammenhæng mellem fortsat udvikling og god sammenhæng med den kollektive 

trafik. 


Birkelse 

Birkelse området består overvejende af Vedsted Sogn. Området har flere 

betegnelser, hhv. Birkelse, Ulveskov og Vedsted. 

Området grænser op til planområderne Arentsminde, Tranum, Moseby, 

Kaas, Aabybro, Gjøl og Øland. Birkelse er lokalby og Ryaa er afgrænset som 

landsby. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde Birkelse 7

8 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Birkelse-området har en befolkningstæthed på 33 borgere pr. km². Befolkningstallet 

i Vedsted sogn har varieret mellem 1.380 og 1.435, dog med en 

faldende tendens især i de seneste år, hvor det har ligget på ca. 1.400. Der 

forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 12 år. Tilflytningen og 

fraflytningen er årligt på 4-5% af befolkningen. Der er 49% kvinder og 51% 

mænd. 



Befolkning 1.395 4% 

Borgere under 5 år 68 2% 

Borgere mellem 5 og 59 697 4% 

Borgere over 60 år 430 5% 


Boligareal 8 .449 3% 




Birkelse by har 734 beboere. Der er 43 parcelhuse, 33 tæt-lav boliger, to 

etageboliger og to stuehuse. Birkelse er tildelt rollen ”lokalby”, og er i byzone. 

Der er i løbet af de sidste 8 år opført 4 parcelhuse, 10 rækkehuse, to etageboliger 

og en anden boligtype, ialt ca. ,1 bolig pr. år. Der er mulighed for 

at opføre ca. 34 nye boliger fordelt på fire boligområder. Desuden er i helhedsplan09 

udlagt et nyt boligområde i retning mod Ryaa på 7,8 ha, område 

1.B5. 

Ryaa by har 139 beboere. Der er 6 parcelhuse og ét stuehus. Ryaa er 

tildelt rollen ”landsby” og er i landzone. Der er ikke opført nye boliger i løbet 

de sidste 8 år. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Der er alle typer af offentlig og privat service i området, idet der især er en høj 

andel af idrætsareal og fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 


Undervisning 5. 76 m² 4% 


Daginstitutioner mv. 301 m² 2% 

Kultur (biograf, kirke, museum mv.) 1. 9 m² 3% 


I Birkelse er både en kommuneskole og en friskole. Ulveskov skole har som 

kommuneskole ca. 110 elever fordelt på klassetrinene 0. - 7. klasse, der er 

tilknyttet børnehave og SFO til Ulveskovskolen. Vedsted Friskole har ca. 

1 0-140 elever og en privatinstitution kaldet Landsbyhaven. Der er desuden 

et plejecenter med tilknyttede ældreboliger i Birkelse. 

Der er idrætshal, idrætsbaner i området og andre faciliteter især i forbindelse 

med Ulveskov Skole. Birkelse har tre rideskoler, Fristrup, Staldhede 

og Ulvehusvej. Der er et stort bygningsmasse med kulturinstitutioner som en 

folkekirke og en baptistkirke, og især foreningslivet har i perioder samarbejdet 

med Kaas-området. 

Infrastruktur 

Byerne og området har været præget af strækningsanlæg som Ryaaen, landevejen 

og jernbanen, hvor der i Ryaa var en opsplitning af jernbanen til 

både Fjerritslev/Thisted mod vest og Løkken/Hjørring mod nord. Birkelse 

busbetjenes med busruterne 70 og 970 (xbus). Banestien har et forløb gennem 

området og facaderne i Ryaa og Birkelse rummer både typiske stationsbybebyggelse 

og ledvogterhuse. Landevejen til Thisted ligger tæt på byen, 

og enkelte boliger er præget af støj. Der er stiforbindelse under landevejen 

til oplevelsespladsen ved Ryaaen. Den gode vejforsyning gør området til et 

typisk pendlerområde. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Vedsted hallen 

Vedsted skole 


Skipper Clementsplads i Ryaa 

Ryaaen oplevelsesplads 


Sandmosen 

Ulveskoven 

Ryaaen Oplevelsesplads 


30 

 

 

 


Birkelse området har et begrænset bygningsmasse for erhverv, der rummer 

flere forskellige håndværk og en stor bygningsmasse for landbrugssektoren. 

Beliggenhed tæt ved Aalborg og udvidelsesmuligheder for både eksisterende 

og nye virksomheder i eksisternde ledige landbrugsbygninger. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Landbrug 144. 35 m² 7% 


Kontor og administration .00 m² 1% 



Hotelsengepladser 11 

Der et enkelt sommerhus, og et par enkelte aktører med udlejning af ferieboliger. 

Nye sheltere ved oplevelsespladsen ved Ryaaen er en ny form for 

primitiv overnatning for sejlende på Ryaaen og cykelturister. 


Birkelse by har en blandet historie som både arbejderby til hovedgården Birkelse, 

stationsby og så har byen ændret navn fra tidligere Vedsted. 

Op til århundredeskiftet var der pramfart op til Aabybro, hvor Hovedgården 

Birkelse ligger på den nord-østlige side af Ryaaen, og landsbyerne Birkelse 

og Ryaa ligger på den anden side. Hovedgården Birkelse hører under Aaby 

Sogn og lokalområde. I tilknytning til rastepladsen ved Ryaaen er i de seneste 

år etableret en oplevelsesplads med ophalerplads ved åen, shelters, bålsted, 

scene mv. 

Skipper Clement Andersen, født i Vedsted, var en berømt skibsfører, købmand 

i Aalborg og underadmiral for kongen. Han spillede en stor rolle i 1534, 

hvor han ledte en bondehær fra store dele af nordjylland i kamp mod bispernes 

besiddelser. Han skulle en overgang have haft hele Vestjylland, Viborg 

og Aalborg stifter under sig og kaldtes af sine tilhængere for Jyllands ukronede 

konge. Senere kom det til kamp ved Aalborg, hvor han i et voldsomt 

blodbad, hvor 2000 mistede livet, tabte, så ”blodet flød i rendestene”. Trods 

tabet blev det ved reformationen i 1536 bestemt, at kirker og klostre skulle 

inddrages under kronen, og præster anerkende den lutherske lære. Hovedparten 

af alt bøndergods skiftede ejere, så der var tale om en revolution i 

ejendomsforholdene. I 1570 og 1573 viste bønderne i Hanherred sig ulydige 

og ville ikke svare kvægskat og landgilde. Lensmanden på Ågård, Henrik 

Gyldenstjerne, skulle gribe bøndernes fører, Mads Bigum, og stille ham for 

retten. Derefter kom der ikke flere bondeoprør i Nordjylland. 

Ved Skipper Clements plads i Ryaa er rejst en mindesten samt etableret en 

plads med shelters mv. 

Ulveskoven ligger på grænsen mellem Han Herred og Hvetbo Herred. Den 

nævnes i 1 31 som krongods, men den skulle altid kun have bestået af birk 

og el, hvorfor den ikke har haft en stor værdi som skov, selv om den muligvis 

har haft et større omfang end i dag. Ulveskoven er faktisk den skov i Vendsyssel, 

som tidligst er nævnt i skriftlige kilder (1 31). 

Ulvedybet har sit navn efter det sted, hvor en heks samlede alle ulvene i 

Vendsyssel og druknede dem. 




Nyt boligområde mellem Birkelse 

og Ryaa 

Infrastruktur 

Banesti 

Omfartsvej omkring Arentsminde, 

Halvrimmen og Brovst er planlagt til 

at blive anlagt umiddelbart vest for 

Birkelse by 


CO lager mellem Birkelse og 

Arentsminde 


Kulturmiljø ved Birkelse Hovedgård 


3 


Grønningen og Lergraven 

Oplevelsesplads ved Ryaaen 

Skipper Klements Plads 

”Hestekræfter” - Fristrup Rideskole 

Lokalplaner 

5.01 Boligområde mv. ved Bindeled- 

det 

5.0 Institutionsområde ved Birkevangen 

5.03 Tæt/lavt boligområde v. Købmandstoften 

5.04 Rævhede Auto A/S 5.06 Idrætsog 

parkområde v. Gl. Landevej 

5.07 Boligområde ved Skalvej, 

Birkelse 

Birkelse-områdets betydning for Jammerbugten 

Birkelse og Ryaa er eksempler på byer og landsbyer, som tydeligt er mærket 

af kulturarv i form af infrastrukturanlæg og foreningslivet gennem det sidste 

århundrede. Lokalt sammenhold både før og nu samt nye landdistriktsprojekter 

gør byerne til gode eksempler på aktive bysamfund inden for pendlingsoplandet. 

Birkelse spiller en stor rolle som ”pendler-by” til Aalborg og beliggenheden 

ved god infrastruktur og et aktivt foreningsliv giver gode muligheder for byens 

fortsatte udvikling. Området har med sin beliggenhed tæt ved Ryaaen ekstra 

gode muligheder for at bruge de tidligere vandveje som støttepunkt for 

friluftslivet. Dialog med lokalsamfundene omkring Birkelse kan udbygges for 

fortsat at understøtte lokalsamfundets forslag og aktiviteter. 


Brovst 

Brovst består af hovedparten af Brovst sogn, dog ikke den del af Brovst sogn 

som i disse egnsbeskrivelser hører under Halvrimmen området. 

Planområdet grænser op til Halvrimmen, Tranum, Skovsgaard, Torslev og 

Øland planområder. Brovst er udpeget som hovedby. Gl. Brovst har ingen 

rolle i byroller. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde Brovst 33

34 

Brovst-området har en befolkningstæthed på 140 borgere pr. km². Befolkningstallet 

i Brovst sogn har haft en stigende tendens fra ca. .950 i starten 

af 1990’erne til idag knap 3. 00 i Brovst Sogn. Der forventes et fald i befolkningstallet 

i de kommende 12 år. Til og fraflytningen er årligt på 5-6% af 



Areal km² 3% 



Borgere mellem 5 og 59 1.349 7% 


Boliger 1.191 7% 

Boligareal 189. 9 8% 




 

 

 


Brovst by har .634 beboere. Der er 8 5 parcelhuse, 143 tæt-lave boliger, 

36 etageboliger, 3 døgninstitutioner, to andre boliger og 6 stuehuse. Brovst 

by er en ”hovedby” og er i byzone. Der er i løbet af de seneste 8 år opført 17 

parcelhuse, 59 tæt-lave boliger, 53 etageboliger (heraf 6 plejeboliger) samt 

5 institutionsboliger, ialt ca. 17 boliger pr år. Der er byggemuligheder i Brovst 

by til opførelse af ca. 100 boliger. Desuden er der i helhedsplan 009 sket en 

udbygning af nye boligområder på 7, ha vest for Brovst sydlige del samt et 

rekreativt område til skovbeplantning omkring vandværket. 



andel af sundhedsareal (sundhedshus, ældreboliger mv.), daginstitutioner og 

kulturinstitutioner. Fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 



Sundhed 4.073 m² 60% 




Brovst skole har ca. 4 0 elever fordelt på klassetrinene 0. - 10. klasse. Fra 

010 forventes der etableres fælles ledelse med Øland-Langeslund skole. I 

området er desuden SFO i nærheden af Brovst Skole, børnehaverne Bøge 

Bakke og Brovst Børnehave samt plejecenterne Møllegården og Solbakken. 

Der arbejdes på indretning af sundhedshus med en lang række funktioner, 

som beskreveet under poltikområdet Sundhed. 

Der er idrætshal, idrætsbaner i området og andre faciliteter. Brovst Multihal 

er etableret og taget i brug i 009, og rummer foruden idrætsaktiviteter også 

mødefacliteter. Bratskov er et stort aktiv for områdets kulturliv og formidling af 

områdets kulturhistorie, og som ramme om udendørs arrangementer. 

Foreningslivet er koncentreret omkring skole, hal, bibliotek og Bratskov. 

Infrastruktur 

Omfartsvej om Arentsminde, Halvrimmen, Brovst og Skovsgaard vil fjerne en 

stor del af den gennemkørende trafik. Området busbetjenes af de overordnede 

busruter 70 og x-bussen 970, samt at lokalruterne 07 til Tranum og 

05 til Skovsgaard og Øland. 

Banestien har et forløb gennem området og er befæstet som cykelsti. Der er 

i selve Brovst få bygværker tilbage fra stationen fra Fjerritslevbanen. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Brovsthallen 

Mediateket på Brovst Skole 

Bratskov 


Bratskov og tilhørende park 


Park ved Bratskov 


36 

 

 

 

 

 


Brovst området har et erhvervsliv, hvor især transport og almindelig kontor og 

administration spiller en stor rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. 

Områdets beliggenhed på en bakkeø begrænser dog udvidelsesmulighederne, 

men der er store muligheder for at sanere og foretage ”huludfyldning” 

for at gøre Brovst til en fortsat dynamisk by. 

 

 

 



Landbrug 63.4 1 m² 3% 




Hotel, restaurant mv. 1.394 m² 2% 


Der er ingen sommerhuse eller ferieboliger registreret i BBR. 


Bratskov var Rotfeldernes stamsæde, som slægten besad, fra 1300 til 1558. 

Bratskov formodes at være oprettet ved nybrud i de store skove, der engang 

dækkede Han Herred. Under Bratskov har hørt den nu tørlagte Nr. Økse sø, 

og dele af vejlen mellem Brovst og Øland, som blev inddæmmet af en tidligere 

ejer af Bratskov. Fra Bratskov er lavet gentagne udstykninger. 

Bratskovs hovedbygning fra 1550 med sidelænger fra hhv. 1700-tallet og 

18 0 og voldgraven er bygningsfredet i 1918. 

Brovst by er en by beliggende på en bakkeø, udviklet sig dels ved vandvejen 

Brovst løb, og senere som stationsby. 

Brovst har indtil dræningsarbejder ved Torslev været en ”havneby”, og da 

banen blev anlagt til Fjerritslev var det med et forløb, så jernbanen ikke skulle 

konkurrere med trafikken på fjorden. Dampskibet Hanherred sejlede i fast 

rutefart mellem Brovst havn, Aggersund, Løgstør og Nibe. Vejnavne som 

”Pakhusvej” vidner om denne historie. Pakhusvej ligger der, hvor havnens 

pakhuse lå. Havnen eksisterede frem til 19 1, hvor man inddæmmede store 

arealer mellem byen og Limfjorden. 

Brovst blev på tiden omkring jernbanens anlæggelse ”hovedstad” i Øster 

Han Herred, og udviklede sig stærkt efter banens anlæggelse. 

Brovst har haft en stort antal kirker og frimenigheder, som gør at andelen 

af andelsbyggerier i form af kirker/samlingssale ses i bybilledet i Brovst by.I 

1880’erne er der i Brovst oprettet missionsvirksomheder under ”Det Danske 

Missionsforbund” kladet frimissionen med egne mødesale og egne kirker. I 

Brovst blev i 1956 oprettet en baptistmenighed med 3 kirker 

Nord og vest for Brovst by er udpeget nye skovrejsningsområder, som skal 

gøre Brovst mere attraktiv med bedre rekreative muligheder, da afstanden til 

plantager og strand er større end de anbefalinger, som de seneste friluftsundersøgelser 

anbefaler. 



Sundhed 

Sundhedshus som ramme om 

aktiviteter under sundhedspoltiikken 

Infrastruktur 




Banestien 


Bratskov er bygningsfredet 

Udlæg af nye skovrejsningsområder 

mellem Brovst og Skovsgaard 

Vindmølleområde ved Nr. Økse 

sø 


Der udlægges nye arealer til byudvikling 


38 


Nøddehegn ved legeplads Gl. Brovst 

SING4JOY 

Pileflettefestival 

Musikinstrumenter 

Lokalplaner 

00 Centerudvidelsesområde 

011 Brovst sygehus i Brovst b 

0 0 Off. område ved Møllegården 

0 Off. område ved stationsvej 

0 4 Off. område ved Fredensvej 

0 5 Erhvervsparacel i Brovst by 

0 6- Boligområder på Bratskov 

0 8 Tæt lav boligområde Bratskov 

036 Egentligt Erhvervsområde, Brovst 

044 For et område til boligbebyggelse ved 

Hane-Schmidts Vej i Brovst 

045 Otte boligområder til åben-lav og tætlav 

bebyggelse 

047 Område til off.- og erhvervsformål 

049 Tæt-lav bebyggelse Gyvelvej i Brovst 

054 Rigssal ved Agertoften 

066 Boligområde i Gl. Brovst 

070 Offentligt område ved ”Egebo-Solbakken” 

074 Nyt boligområde i Gl. Brovst 

076 Nørre Økse Sø Vindmøllrpark 

077 Udvidelse af servicestation på 

Østergade 

083 Brovst Midtby 

086 Centerområde ved Toftevej Vadestedet 

09 Område til detailhandel med pladskrævende 

varegruppe 

B3 zone 1 Haveboligkvarter nord for 

Brovst by 


Brovst by 


Brovst by 

Brovst-områdets betydning for Jammerbugten 

Brovst by er hovedby og spiller en stor rolle på sundhedsområdet. Med sin 

centrale beliggenhed vil kommunens indsats for fremme af sundhedsfremme 

være koncenteret her. 

Desuden skal Brovst rumme arbejdspladser og butiksliv for den centrale del 

af kommunen, herunder især forsyne sommerhusområder ved Tranum med 

torvedage, kulturarrangementer ved Bratskov mv. 

Brovst by’s beliggenhed på en bakkeø skal understreges i fremtidig byudvikling. 

Initiativer med at sanere i byen og fortætte den skal understøttes, bl.a. 

på baggrund af, at der ikke længere vil ske udvidelse af byen i den sydlige del 

på arealer, der ligger under kote . 

Fremme skovrejsning i den nordlige og vestlige del af byen omkring vandværk 

mv. Der skal desuden arbejdes for etablering af stier og grønne kiler i 

og omkring byen. 

Arbejde for en omfartsvej omkring Arentsminde, Halvrimmen og Brovst vil 

også være væsentligt for at få en del af den gennemkørende trafik ledt uden 

om bymidten. 


Fjerritslev 

Lokalområdet består overvejende af Kollerup sogn. 

Fjerritslevområdet afgrænses mod områderne Klim, Gøttrup, Skerping, 

Skræm og Hjortdal. Fjerritslev er udpeget som hovedby og Kollerup er en 

landsby. 




Borgere under 5 år 1.133 10% 


Borgere over 60 år 1.063 12% 

 

 

 

 

Planområde Fjerritslev 39

40 

Fjerritslev-området har en befolkningstæthed på 91 borgere pr. km². Befolkningstallet 

er steget fra ca. 3000 indbyggere omkring 1975 til ca. 3700 fra 

midten af 1980’erne, hvorefter det alene har haft en svag stigende tendens 

til nu ca. 3.800. Der forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 1 

år. Til- og fraflytningen er årligt på 3-4% af befolkningen. Der er 52% kvinder 

og 48% mænd. 

Boliger 1.409 


9% 





Fjerritslev by har 3.507 beboere. Der er 1.044 parcelhuse, 165 tæt-lave 

boliger, 65 etageboliger, ét kollegium med 8 boliger, 8 stuehuse, en døgninstitution 

og to andre boliger. Fjerritslev by er en ”hovedby” og er i byzone. 

Der er i løbet af de seneste 8 år opført 50 parcelhuse, 3 tæt-lave boliger, 69 

etageboliger og 8 boliger på kollegium, ialt ca. 0 boliger pr. år. I helhedsplan 

009 er der udlagt ca. 57 ha til forskellige byfunktioner, heraf 8,6 ha til boliger 

og 15 ha til erhverv. Der var i forvejen mulighed for at opføre ca. 148 boliger 

inden for de hidtidige rammer. 

Kollerup by har 83 beboere. Der er 34 parcelhuse og tre stuehuse. Kollerup 

er tildelt rollen ”landsby”. 

 

 

 


Offentlig og privat service 


andel af undervisningsareal (gymnasie, skole mv.), daginstitutioner, kultur og 

idrætsareal. Fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 


Undervisning 15.36 m² 11% 


Daginstitutioner mv. .135 m² 13% 

Kultur (biograf, kirke, museum mv.) 5.063 m² 14% 

Idrætsareal 8.1 0 m² 13% 

Fjerritslev Skole har ca. 580 elever fordelt på klassetrin fra 0. - 10. klasse. 

Der er SFO ved skolen, børnehaverne Skovhuset, Grøftekanten og bondegårdsbørnehaven 

Gl. Dalhøj. Der er desuden plejecentret Parkvænget og 

Solgården. 

Der er et idrætscenter med flere haller og en svømmehal, et vandrehjem og 

et gymnasie, som alle danner ramme om et rigt forenings- og kulturliv. I 009 

er der desuden anlagt en ny kunststofbane, som sammen med vandrehjem 

og øvrige faciliteter ved Han Herred Fritidscenter tiltrækker sportsklubber fra 

bl.a. andre dele af landet og vore nabolande. Desuden har byen bowlingcenter, 

biograf, golfbane, motorbane og skydebane. En dyrskueplads ved fritidscentret 

danner også ramme om dyrskue som en gammel tradition. Mange af 

disse aktiviteter har i en årrække været støttet af bl.a. EBH-fonden, der dog 

har stoppet sin aktiviteter ved udgangen af 008. Foreningslivet er især koncentreret 

ved Han Hered idrætscenter, men også en nyetableret sognegård 

i det tidligere Naturcenter samt det tidligere dommerkontor/tinghus formodes 

fremover at danne ramme om kultur- og fritidsaktiviteter i området. 

Infrastruktur 

Gennemførelse af helhedsorienteret byfornyelse, samling af parkeringspladser 

og trafiksanering af de centrale dele af bymidten har skabt et ideelt miljø 

for afholdelse af torvedage og gode rammer for detailhandelen. 

Banestien har et forløb gennem området og er befæstet med grus som 

cykelsti. Der er i selve Fjerritslev et ledvogterhus, posthus og ubebyggede 

banearealer tilbage, som vidner om jernbanes betydning for udvikling af Fjerritslev. 

Ved den helhedsorienterede byfornyelse i 1999- 003 blev Fjerritslevs hovedgader 

trafiksaneret i bymidten, men en planlagt forbindelse mellem Bakkevej 

og Parkvej blev aldrig realiseret. Det har enkelte konsekvenser for afvikling 

af den kollektive trafik. 

Området betjenes med busruterne 70, 108, 116, 560 (Hjortdal-Trekroner), 

56 (Klim), 563 (Ørebro) og 970 (x-bus). Busstationen i Fjerritslev forbinder 

Jammerbugt Kommune med busforbindelser til både Thisted og Års/Hobro. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Han Herred Fritidscenter 

Fjerritslev Gymnasie 

Fjerritslev Skole 

Fjerritslev Kro 


Anlægget 

Dyrskuepladsen 

Torvet med sort diabas 


Hingelbjerg 

Kollerup plantage 

Banestien 

Bryggergården skulle engang (1897) have været 

det eneste to-etages hus mellem Aalborg og Thi- 

sted. Det rummer efter sigende Nordeuropas bedst 

bevarede landbryggeri. 


4 


Fjerritslev har et erhvervsliv, hvor især fabrik, transport og almindelig kontor 

og administration spiller en meget stor rolle i forhold til kommunens samlede 

erhvervsliv. Der er i helhedsplan 009 udlagt 13 ha erhverv i forlængelse af 

de hidtidige erhvervsområde. 

Desuden rummer Brøndum-området umiddelbart nord for Fjerritslev ca. 400 

sommerhuse, som dog udgør 5% af kommunens samlede sommerhusområder. 

I Brøndum-området er store områder med sommerhuse, og der er 

yderligere mulighed for at opføre 136 sommerhuse. 

 

 

 

 









Feriekoloni, vandrehjem .368 m² 4% 

Antal sommerhuse 403 5% 


Området vest for Fjerritslev er hævet havbund fra ishavstiden, hvor der på 

de gamle kystflader er opbygget store systemer af strandvolde og klitter. 

De udbredte plateauer står som kontrast til moræneøerne, som visse steder 

træder tydeligt frem i landskabet. Det ses på strækningen mellem Svinkløv, 

til Fjerritslev og videre mod syd til Aggersund. 

Vejen mellen Aggersund og Fjerritslev er en gammel trækvej, den nordlige 

forlængelse af Hærvejen op langs den jyske højderyg. Middelalderens konger 

og kirkeherrer fulgte denne rute, når de skulle til Vendsyssel, fordi der her 

var kortest til Vesterhavet. Den faste strand var datidens bedste landevej, så 

undgik man de store mosedrag længere mod øst, der ellers gjorde Vendsyssel 

utilgængelig. Fra Fjerritslev gik hærvejen muligvis stik nord mod Grønnestrand, 

og bl.a. de mange spor af oldtidsveje i Lerup sogn taler for, at man 

skråede over til Slettestrand. 

Ved Brøndum og ved Hingelbjerg findes store koncentrationer af fortidsminder. 

Ved Hingelbjerg er blandt andet fundet gravpladser med fund af guld og 

sølv, som vidner om, at enkelte slægte i området har kendt til pragt og rigdom, 

men det er uvist om de kostbare sager stammer fra handel, krigstogter eller 

vikingefærd. 

Tingstedet for Han Herred var fra middelalderen til 1688 beliggende i Tingskoven, 

hvorfra det i 1688 flyttedes til Brøndum i Kollerup sogn. I 1780 blev det 

flyttet til Fjerritslev, og omkring 1835 til Skerpinggård i Kettrup sogn, hvorefter 

det atter i 1909 blev flyttet tilbage til Fjerritslev. 

Klithederne ved Grønnestrand vest for Svinkløv Klitplantage er fredet og har 

i Søndermiler ved Brøndum Danmarks største og smukkeste parabelklit. 

Lyngmøllen ved Kollerup strand fra 1886 er bygningsfredet i 1986. 

I nyere tid har særligt banen haft stor betydning for udvikling af Fjerritslev. 

I 1897 åbnedes Aalborg Fjerritslev banen og i 1904 banen til Thisted. Ved 

Fjerritslev banens etablering blev Øster- og Vester Han Herred delt i to dele 

med hver sin hovedstad. Fjerritslev blev Vester Han Herreds hovedstad og 

var mere Thisted-vendt og ”faktisk helt og aldeles uden interesse i storbyen 

Aalborg”. Ved den senere amtsinddeling kom Fjerritslev også med under 

Thisted Amt. Fra århunderdeskiftet kom der forretningsdrivende fra mange 

kanter og Fjerritslev udviklede sig fra en meget lille ”flække” til en dynamisk 



Infrastruktur 

Banesti 


Grønnestrand og Hingelbjerg 

fredninger 

Lyngmøllen er bygningsfredet 


mellem Fjerritslev, Kollerup og 

Brøndum sommerhusområde 


Boligområde 

Erhvervsområde 

Rekreativt område 


44 


Areal ved p-plads i Nørregade 

KINO i Fjerritslev by 

Lokalplaner 

01 Snedkervej, Bødkervej 

0 Rugmarken 

03 Megatronic 

06 Østergade/Bakkevej 

07 Engtoften-Hedevangen 

08 Område til gymnasium 

10 Materialegård 

11 Rugmarkens forlængelse 

1 Engtoften- tætlav 

14 Erhverv syd for tidl. baneareal 

18 Tæt-lav boligbebyggelse 

19 Erhverv v/Solbakken 

0 Erhverv v/Thistedvej 

Golfbane, Starkærvej 

5 Salonskydebane, Udklit 

7 Udv. af golfbane 

8 Udv. af erhvervsområde 

34 Fjerritslev bymidte F 

35 Store grunde Hedevangen 

39 Boliger Godthåbsvej 

40 Rutebilstation og netto 

41 Fjerritslev Fjernvarmeværk 

4 Håndværks- og boligformål 

43 Solgården 

44-1 Dalhøjen 

45 Fjerritslev Kirkegård 

46 Møllebosletten 

47 Boliger ved anlægget 

48-1 Boligbebyggelse ved Kollerup 

49 Østergade 48 

51 udvidelse af Egnsbank Han Herred 

5 tæt/ lavt boligbyggeri ved Aggersundvej/ 

Godthåbsvej 

6 Sommerhusområde Brøndum øst 

B6 Kollerup Plantage 

B8 Møllebosletten 

B9 v/baneareal 

stationsby. Det siges, at der i landdistriktet til Fjerritslev var mange slægtsgårde, 

og siden århundredeskiftet er mange af forretningerne i Fjerritslev 

udviklet sig til ”slægts-forretninger”, da flere butikker drives videre som både 

tredie og fjerde generation. Fra århundredeskiftet blev Fjerritslev ”noget i sig 

selv”, sin egen hovedstad, med både dagblad, og en veludbygget både privat 

og offentlig service. 

Fjerritslev havde i 1969 .646 indbyggeri, og byen har været udstyret med 

en række købstadsfunktioner. Et fyrtårn for Fjerritslev er Bryggeri- og egnsmuseet 

i Den gamle Bryggergård midt i Fjerritslev by samt den gennemførte 

helhedsorienterede byfornyelse i 1999- 00 . 

Fjerritslev-områdets betydning for Jammerbugten 

Fjerritslev er kommunens vestligste hovedby, og sikrer hele denne egn med 

45 km til både Aalborg og Thisted en forsyning med både privat og offentlig 

service. Fjerritslev området sikrer med sin volumen, kultur- og uddannelses- 

og erhvervsliv kontakter til nabokommunerne Vesthimmerland og Thisted 

Kommuner. 

Fjerritslev er handelsby for turister i det gamle Hannæs område med plantagerne, 

badehoteller og sommerhusområde med ca. 1.000 sommerhuse og 

136 hotelsengepladser. 

Fjerritslev by skal udvikles ved at sikre sammenhæng mellem bymidten og de 

omgivende naturområder. Golfbanens beliggenhed op ad byen, gymnasiet 

og tilknyttede ungdomsboliger kan være fremtidige vigtige indsatsområder 

for at området kan udvikle sig i forhold til samarbejdspartnere/-byer i den 

øvrige del af Jammerbugt Kommune, som i nabokommunerne Thisted og 

Vesthimmerland. Her vil det være vigtigt også at have fokus på at byens 

funktioner skal forsynes med kollektiv trafik. 


Gjøl 

Gjøl-området svarer til Gjøl sogn. 

Gjøl grænser op til planområde Birkelse-Ryaa samt Aalborg Kommune. 

 

 

 

 

Planområde Gjøl 45

46 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gjøl-området har en befolkningstæthed på 4 borgere pr. km². Befolkningstallet 

har varieret gennem de sidste 30 år, dog med en svag stigende tendens 

fra ca. 1.150 midt i 1970’erne til nu ca. 1. 00 indbyggere. Der forventes et 

fald i befolkningstallet i de kommende 12 år. Til og fraflytningen er årligt på 

4% af befolkningen. Der er 47% kvinder og 52% mænd. 

Areal 8 km² 


3% 





Boliger 47 3% 





Gjøl by har 911 beboere. Der er 3 1 parcelhuse, 5 tæt-lave boliger, 4 stuehuse, 

én etagebolige og en anden boligtype. Gjøl by er tildelt rollen ”lokalby” 

og er i byzone. Der er i løbet af de seneste 8 år opført 6 parcelhuse, 17 tætlave 

boliger og én etagebolig, ialt ca. 5,5 pr. år. Der er mulighed for at opføre 

yderligere 85 boliger inden for de hidtidige udlæg, men mange af udlæggene 

er ikke reelle byggemuligheder, da de er ejet af naboejendomme eller lign. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


I helhedsplan 009 udlægges 4,8 ha til nye boligområder fordelt på to lokaliteter, 

en udvidelse af område 0.B4 nord for Gjøl Havn og 0.B5 tæt ved 

skole og hal. Den planlægningsmæssige begrundelse for ny udlæg er, at der 

på Gjøl både er efterspørgsel efter boliger samtidig med at beliggenheden 

er attraktiv ved fjord og særpræget kulturmiljø. Det er en af de eneste lokalsamfund, 

hvor der forventes en befolkningstilvækst. Der er en lav andel af 

ubeboede boliger og en forholdsvis høj husstandsstørrelse. Der er en veludbygget 

offentlig service og aktivt foreningsliv som fortsat skal understøttes 

med især boliger henvendt til børnefamilier og til ”seniorer”. De nye udlæg 

sker landværts den eksisterende by og vil have begrænset indvirkning på 

kystlandskabet, se miljøvurderingen og visualisering i redegørelse til Helhedsplan09, 

s. 95-98. 



andel af daginstitutioner. Fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 



Daginstitutioner mv. 8 7 m² 5% 


Idrætsareal 18 4 m² 3% 

Gjøl skole har ca. 130 elever, en SFO og en børnehave tilknyttet. 

Fritids- og kulturlivet er lokaliseret to steder i byen, dels i området med skole 

og hal/tennisbaner er de traditionelle service og kulturtilbud, der senest er 

udbygget med et motionscenter, dels ved havnen hvor roklub, sejlklub og 

andre aktiviteter ved den gamle havn og kro finder sted. Gjøl har en lokal 

brugs og enkelte mindre udvalgsvarebutikker. Der er blåt flag ved havnen 

legeplads og en badebro. Stisystemer og cykelruter samt plads til shelters 

Infrastruktur 

Digevedligeholdelse omkring Gjøl bakkeø vil være forudsætningen for at 

veje til Gjøl ikke undermineres ved mulige vandstandshævninger og storme 

i takt med ændringer i klimaet. 

Gjølområdet busbetjenes med busrute 600 i skoleperioder og med flextur i 

ferieperioder. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Gjølhallen 

Gjøl skole 

Gjøl havn 

Gjøl Forsamlingshus 

Gjøl Kro 

”Kildevang” 


Stejleplads 

Gjøl Havn 


Bjerget 


48 

 


Gjøl havn og kro er en vigtig del af Gjøl image og kultur omkring ålefiskeri, 

og det skal understøttes i fremtidig planadministration. Desuden rummer 

Gjølområdet knap 100 sommerhuse, som dog kun udgør 1% af kommunens 

samlede sommerhusområder. Sommerhusområdet beliggende vest 

for Gjøl by rummer mulighed for at opføre endnu 1 nye sommerhuse. 

På Gjøl ses nedenstående opgørelse af erhvervsarealer, og det illustrerer 

Gjøls særlige status inden for landbrugsområdet. Der er på Gjøl tradition for 

minkavl, og det er begrundelsen for at hele området mellem Limfjorden og 

op til Nørredigevej er udpeget som kulturmiljø. 


Landbrug 3 .516 m² 11% 

Kontor og administration .9 0 m² 1% 


Hotel, restaurant mv. 1. m² 2% 

Feriekoloni, vandrehjem 6 m² 0% 


 

 

 

 



Limfjorden har tidligere haft større udbredelse, og muslingelag fra bredningen 

ved Gjøl og helt ind til østsiden af Jetsmark og Hune bakkeøer vidner 

om områdets fortid. 

Herregården Birkumgård på Gjøl havde i slutningen af 1700-årene en del 

kåge, som blev brugt til at sejle herregårdens kornoverskud til Aalborg 

eksempelvis til købmænd i Vesterå. Andre folk fra Gjøl kom også med deres 

både og lagde til i Vesterå. 

Områder omkring Gjøl og Øland blev landfast omkring 1914-18 ved at opføre 

digeanlæg mellem Bjerregård på Gjøl og Østerby på Øland samt fra Gjøl til 

Haldager ved udløbet af Ryaa. Derved blev 4.400 ha beskyttet mod oversvømmelse, 

hvoraf ca. 1.300 ha var fjordbund. 

Gjøl Kirke rummer særlige udsmykninger, et smukt firkløverformet kumme, 

der er udarbejdet af en mester, Mester Gøti. Gjøl Kirke er dermed en af verdens 

fire Paradiskirker. 

I middelalderen har der været betydelige sildefiskerier i Limfjorden på både 

Øland, Gjøl og Egholm. I 1479 er det nævnt, at folk der søgte sildefiskeri 

på Gjøl her skulle give 50 snese sild til øens kirke, og at ”Gøl Stens sild” 

var meget anset. Senere i 1723 kom en halv snes små hvaler (delfiner) ind 

i fjorden, og de fik skylden for, at fiskeriet ved Gøl hørte op. Omkring 1800 

var fiskeriet igen betydeligt, ligeledes i 1828-31. Gennembrudet af Aggertangen 

i 1825, og Thyborøntangen i 1862 fik skylden for, at sildefiskerierne 

i Limfjorden ophørte fra ca. 1830, mens andre mente det hang sammen 

med dampmaskinernes uro. Foruden sildefiskeri har der været en betydelig 

ålefangst i Limfjorden. 

Gjøl er den eneste by i Jammerbugt Kommune med en havn ud til Limfjorden. 

Gjøl blev især kendt efter bogen og tv-serien ”Fiskerne”. 

I 007 er Gjøl blevet kåret som årets landsby på baggrund af det høje aktivitetsniveau 

i foreningslivet. 

Gjøl er i dag kendt for tre ting. Hans Kirks ”Fiskerne”, for Gøl Pølser og for 

Gjøls trolde. Troldene holdt til i Bjerget på Gjøl, som ligger ved dæmningen 

til Øland, og det var netop, da man byggede dæmningen, at man tog jord fra 

troldenes opholdssted Bjerget til byggeriet. Det ville troldene ikke finde sig i, 

og de flyttede ud, nu så de har spredt sig over hele verden. Troldeeventyret 

blev startet af Thomas Dam, der var både murer, bager og fisker - foruden 

at lave figurer til butiksudstillinger og tivolier. I 1959 startede produktionen 

af trolde på Gjøl. 

Ved Bjerget ved Ulvedybet kan der forekomme den sjælne art trekløft-stenbræk. 

Se endvidere beskrivelse af fugleliv og natura 000 område ved Ulvedybet 

under Øland-området. 




Turisttiltag ved Limfjorden 

Infrastruktur 

Investeringer i digeanlæg og veje 

skal ses i forbindelse med ændringer 

i klimaet. 


Badevand - blå flag ved Gjøl 

havn 


50 


Natur- og kulturcafé på havnen 

Motionscenter ved hallen 

Pony-ridning 

Lokalplaner 

4.01 Gjøl skolevej, Gjøl bys østlige 

del 

4.0 Gjøl havn 

4.03 Gjøl havneby, Gjøl bys vestlige 

del 

4.04 Gjøl kirkeby, Gjøl bys midterste 

del 

4.07 Boligområdet v. Limfjordsgade 

4.08 Erhvervsområde v. Drøvten 

4.09 Landbrugsejendommen Birkumgård 

4.11 Området ved Gjøl brugs 

4.1 Boligparcel ved Bejlegårdsvej 

4.13 Boligområde ved Grebjerg 

4.14 Sommerhusområde vest for 

Gjøl 

4.15 Gjøl Renseanlæg 

4.16 Hammergården 

4.17 Boligformål ved Torpet 

Områdets betydning for Jammerbugten 

Gjøl er Jammerbugtens ansigt mod Limfjorden, og byen vender på mange 

måder ud mod omverdenen. Gjøl fremtræder meget tydeligt på kysten, hvor 

fritidssejlere og turbåde mellem Aalborg, Nibe og Løgstør gæster havnen. 

Gjøl er desuden kendt for pendling til Aalborg og mange boliger og tiloversblevne 

landejendomme er attraktive pga. udsigt til Limfjorden, og mange 

moderniseres og anvendes til håndværksformål eller lettere erhverv. 

Beskyttelse af kystvande og deres aktivieter. 

Udvikling af Gjølområdet skal ske i respekt for områdets kulturarv og kystnære 

beliggenhed. 


Gøttrup 

Gøttrupområdet svarer til Gøttrup sogn. Gøttrupområdet afgrænses mod 

områderne Klim, Fjerritslev og Skerping samt Vesthimmerlands Kommune. 

Gøttrup er udpeget som landsby. 

Gøttrup-området har en befolkningstæthed på borgere pr. km². Befolkningstallet 

er faldet fra ca. 700 omkring 1980 til nu ca. 600. Der forventes 

et fald i befolkningstallet i de kommende 12 år. Tilflytningen er årligt på 3%, 

mens fraflytningen er på 5% af befolkningen. Der er 48% kvinder og 52% 

mænd. 

Areal 8 km² 


3% 





Boliger 44 2% 





 

 

 

 

 

 

 

Planområde Gøttrup 51

5 

 

Gøttrup by har 13 beboere. der er 80 parcelhuse, to tæt-lave boliger, en 

etagebolig og tre stuehuse. Gøttrup er tildelt rollen ”landsby”, er omfattet af 

lokalplan og er i landzone. Der er ikke opført nye boliger i Gøttrup i de seneste 

8 år. De hidtidige udlæg rummer mulighed for at opføre 1 nye boliger. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Der er primært den basale service med undervisningsareal (skole mv.), daginstitutioner, 

kultur og idrætsareal, svarende til befolkningens behov. Fordelingen 

ses med tal fra BBR nedenfor. 





Idrætsareal 145 m² 0% 

Ørebroskolen har ca. 1 0 elever fordelt på klassetrinene 0. - 7. klasse. Der 

er SFO og landsbyordning kaldet Regnbuen på Ørebroskolen. 

Som efterbehandling af en råstofgrav er der etableret en fiskesø, hvortil der 

har været planer om at etablere en mini-campingplads. Der er forsamlingshus 

og en samlingssal for en frikirke. 

Legeplads er etableret på en tom parcelhusgrund i Gøttrup. 

Infrastruktur 

Den nordlige del af området er gennemskæret af Bygholm Vejlevejen, men 

ellers er landsbyerne ikke berørt af infrastrukturanlæg. Området busbetjenes 

af bus 108. 

Som et landdistriktsprojekt er der i 006- 007 etableret en natur- og kultursti 

gennem området med en række besøgssteder langs ruten. Desuden fungerer 

stien som skolevej til Ørebroskolen. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Ørebroskolen 

Gøttrup forsamlingshus 


Gøttrup fiskesø 

Legeplads 


Tidl. råstofgrav (fiskesø) 

Vejlerne 

Gøttrup Fiskesø 

Legeplads i Gøttrup 


54 


Gøttrup har et lille erhvervsliv med et par virksomheder svarende til områdets 

størrelse. Desuden er der en forholds vis stor bygningsmasse til landbrug, 

som har været områdets største grundlag med bl.a. en stor grovvare-selskab 

midt i byen. Der sker en stor omdannelse af landbrugsbyggeri, etablering af 

nye vindmøller ved Drøstrup i den sydlige del af området. 

Der er lidt byggeri af turistmæssig karakter, der ikke ligger samlet. En natur- 

og kultursti knytter nogle af serværdighederne sammen, herunder Gøttrup 

Fiskesø, som tiltrækker turister til området. 









 

 

 

 

 



Kirken og dens inventar er inspireret af lignende arbejder fra Thy og Mors. 

Gøttrup Kirke er et eksempel på en af vendsyssels ældste granitkirker med 

tilknyttede bosteder, som må formodes at være blandt de ældste i Vendsyssel 

(pga. at de ender på -rup). 

Gøttrup har fra gammel tid været kaldt landets største bondelandsby med 

ikke mindre end 33 gårde og 9 huse. Gøttrup er et godt eksempel på en 

landsby med en parabel- eller paralleludstykning. Byens udstykning har ikke 

været en traditionel stjerneudskiftning, men en parelludskiftning, idet jorden 

udskiftedes i lange strimler ud til begge sider med et tillæg af eng- og strandparceller, 

hvoraf nogle holme eller klitparceller ligger i andre sogne. Det 

mest specielle ved Gøttrup er byggeskikken, hvor alle gårdernes stuehuse 

og andre beboelseshuse var ”kompassikre” øst-vest vendte og forholdsvis 

lange og smalle. Resterne af byggeformen ses stadig, men flere af de nyere 

huse har ”ødelagt” denne arkitektoniske sikkerhed. 

Gøttrup har gennem mange år været meget påvirket af grusgravning, både 

med hensyn til trafik og gravearbejder meget tæt op ad byens boliger. Miljøpåvirkning 

ved trafikarbejdet har blandt andet været nævnt i Jammerbugt 

Kommunes benærkninger til regionens råstofplan. 




Råstofområde ved Gøttrup 

Skovrejsningsområde syd-vest for 

Gøttrup by 

Natura 000 område 

Vindmølleområde 

Gøttrup Kirke 


56 


Vesterstrand Ridecenter 

Søen - ved Ørebroskolen 

Lokalplan 

61 Lokalplan 61 for Gøttrup 

Gøttrup-omådets betydning for Jammerbugten 

Landejendomme af passende størrelse, landsbymiljø med særpræget ejendomsstruktur, 

beliggenhed tæt ved Vejlerne og en stor fiskesø med gode 

faciliteter er alle faktorer som gør Gøttrup til noget særligt. Gøttrup har ikke i 

de seneste århundreder nydt godt af infrastrukturanlæg som jernbane, vandveje 

eller hovedlandeveje. 

Området har haft stor betydning som råstofreserve, og ved senere efterbehandling 

af råstofgrave skal lokalsamfundet inddrages. 

Gøttrup lokalområde har også interesser i det nye vindmølleområde Drøstrup, 

som også berører ejendomme i Skerpingområdet. 


Halvrimmen 

Halvrimmen området er en del af Brovst sogn og Langelund sogn. 

Området grænser op til områderne Arentsminde, Øland, Brovst og Tranum. 

Halvrimmen er udpeget som lokalby. 

 

 

 

Planområde Halvrimmen 57

58 

Halvrimmen-området har en befolkningstæthed på 55 borgere pr. km². 

Befolkningstallet i Brovst sogn er siden 1980’erne steget, mens befolkningstallet 

i Langelund son er faldet. Der forventes et fald i befolkningstallet i de 

kommende 12 år. Til- og fraflytningen er årligt på 3% af befolkningen. Der er 

49% kvinder og 51% mænd. 












 


Halvrimmen by har 664 beboere. Der er 54 parcelhuse, 17 tæt-lave boliger, 

9 etageboliger og 5 stuehuse. Der er i løbet af de seneste 8 år opført to 

parcelhuse og to etageboliger, ialt ca. én bolig hvert andet år. De hidtidige 

udlæg til boligbyggeri rummer mulighed for opførelse af 5 nye boliger. 


Der er den basale offentlige og privat service i området, idet der især er en 

høj andel af daginstitutioner og idrætsareal. Fordelingen ses med tal fra BBR 

nedenfor. 


Undervisning 504 m² 2% 



Idrætsareal .177 m² 4% 

Halvrimmen skole har ca. 95 elever fordelt på klassetrinene 0. - 7. klasse. 

Der er SFO og børnehave tilknyttet skolen. ØAI hallen danner ramme om 

et rigt forenings- og kulturliv med aktiviter også for Arentsminde og Øland. 

Desuden er der aktiviteter omkring Halvrimmen Skole. 

Lokalhistorisk samling har en omfattende dokumentation af området udvikling. 

Infrastruktur 

Ved etablering af en omfartsvej omkring Arentsminde, Halvrimmen og Brovst 

vil den gennemgående trafik forsvinde og landevejens barriereeffekt og støjpåvirkning 

af boliger vil blive væsentligt reduceret. 

Banestien har et forløb gennem området. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

ØAI hallen 

Halvrimmen Skole 


Idrætsplads/legeplads 


Jægerum Søpark 


60 

 


Halvrimmen har et erhvervsliv, svarer til det befolkningsgrundlag, der 

er i området. Desuden rummer Halvrimmen enkelte overnatningsfaciliteter, 

primært i tilknytning til ØAI-Hallen. 







Hotelsengepladser 1 0% 

Ved Jægerum er en råstofindvinding, hvor der tidligere var et stoppested 

på Fjerritslev-banen. 

 

 

 

 



Halvrimmen by er opstået efter etablering af en station til Fjerritslev banen, 

hvorefter det er gået stærkt med etablering af offentlig og privat service. 

Halvrimmen by opstod ved Fjerritslev-banens anlæggelse i 1897. Der før var 

kun landsbyerne Nr. Økse og Sdr. Økse i området, og Halvrimmen opstod 

faktisk midt imellem de to landsbyer. Kernen i byen var og er Aalborgvej. Her 

lå den gl. skole opført i 1908 og nedlagt i 1954, hvor der nu er Toyota forhandler. 

Og ellers var der en del handlende og håndværkere i byen, som tømrere, 

gartnere (blomsterforretninger), malere, mekanikere, slagtere, bagere, elekterikere, 

snedkere, smede, vognmænd, skotøjshandlere, købmænd og en 

Tatol fra 19 0’erne. Der har også været et missionshus. Der var selvfølgelig 

også landmænd, og en af de større gårde i området er Jægerumgård – i dag 

kendt for Jægerumgård Fiskepark. 

Halvrimmen har også haft kro – i dag er det en købmand, og der er bager i 

byen samt hal og forsamlingshus, der drives sammen. Der er skole, børnehave 

og dagplejere og mulighed for leg på byens legepladser. 

På samme måde som det var gældende for andre byer, var der et byggeboom 

i 1970’erne, hvor der enten blev bygget nyt (parcelhuse) eller bygget 

om. Siden har der ikke været megen nybyggeri i Halvrimmen. 

Halvrimmen har haft eget marked, som startede i 1901. Før der måtte landmændene 

trække dyrene til Skræm eller Åby Marked. Med den øgede lastbil 

transport blev markederne efterhånden overflødige og Halvrimmen Marked 

lukkede i 1954 med at have kreaturer, men markedet fortsatte godt nok med 

gøgl, boder, spil og lign. 

Området nord for Brovst og Halvrimmen, Nørre Økse Sø er udlagt som nyt 

regionalt vindmølleområde. 

Jægerum Søpark er etableret som efterbehandling af råstofgrav. 

Nørreøkse sø blev i 1786 påbegyndt afvandet af daværende ejer af Bratskov 

i Brovst. Søen var på 1. 00 tdr. land og der blev gravet en kanal ud til 

Limfjorden for at afvande søen. Det eneste der er tilbage af søen er navnet. 

Samtidig med at man byggede kanalen fik man et udskibningssted i Brovst til 

de tørv, der blev gravet op i Nørre Økse sø umiddelbart efter afvandingen. 



Infrastruktur 

Banestien 





Nyt skovrejsningsområder er 

udlagt mellem Halvrimmen og 

Arentsminde. 

Vindmølleområde ved Nørre Økse 

sø 


Kulturmiljø på Øland 


6 


Madpakkehus Jægerum Søpark 

Motion for alle 

Motion på tværs 

ØHIK 100 års jubilæum 

Lokalplaner 

017 Boligområde i Halvrimmen By 

018 Erhvervsområde ved Jægerum 

037 Idrætsområde i Halvrimmen 

056 Naturgasfyret kraftvarmeværk 

øst for Lyngvej i Halvrimmen 

B1 Byplanvedtægt nr. 1 


Området kan få større betydning som boligområde på grund af en veludbygget 

offentlig service, såfremt en omfartsvej etableres så den gennemgående 

trafik ledes uden om byen. Der er stor idrætshal og skole samt pasningstilbud, 

kort afstand til bredt udvalg af butikker i Brovst by samt en nærrekreativ 

grønt område langs den tidligere banesti. Disse muligheder gør byen attraktiv, 

da byen ligger inden for pendlingsområdet. 

Byens nærrekreative område, Jægerum Søpark er attraktivt udflugtsmål og 

et godt eksempel på efterbehandling af et råstofområde. Der skal i området 

arbejdes på at udbygge stier, opholdssteder som madpakkehuse og skabe 

sammenhæng mellem Jægerum Søpark og Halvrimmen og Brovst by. 

Desuden skal der arbejdes for en omfartsvej omkring Arentsminde, Halvrimmen 

og Brovst. 


Hjortdal 

Hjortdalområdet svarer til Hjortdal sogn, og omfatter landsbyer som Hjortdal, 

Slettestrand, Vester Svenstrup og Svinkløv. Planområdet grænser op til Fjerritslev 

mod vest, Skræm mod syd og Lerup mod øst. Hjortdal og Slettestrand 

er udpeget som lokalbyer. 







Hjortdal-området har en befolkningstæthed på 18 borgere pr. km². Befolkningstallet 

har svinget mellem op og ned omkring 500 indbyggere i løbet af 

de sidste 30 år. Der forventes igen en lille stigning i befolkningstallet i de 

kommende 12 år. Tilflytningen er på 4% årligt og fraflytningen er årligt på 6% 

af befolkningen. Der er 48% kvinder og 52% mænd. 

 

 

 

 

 

 

Planområde Hjortdal 63

64 

 



Boliger 18 1% 





Hjortdal by har 1 7 beboere. Der er 49 parcelhuse, 8 tæt-lave boliger og en 

døgninstitution. Hjortdal by er tildelt rollen ”landsby” og er i landzone. Der er 

i løbet af de seneste 8 år opført 8 boliger (i den omtalte døgninstitution), dvs. 

én bolig pr. år. 

Slettestrand by har 80 beboere. Der er 39 parcelhuse og én tæt-lav bolig 

samt en anden boligtype. Slettestrand er tildelt rollen som ”landsby” og er i 

landzone. I løbet af de seneste 8 år er der opført to parcelhuse, svarende til 

én bolig hver 4. år. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


V. Svenstrup og Svinkløv er ikke medtaget i byrollebeskrivelsen. Byerne i 

Hjortdal området er små landsbyer, hvor det er Svinkløv og Slettestrand som 

er kendt for sine badehoteller, kystlandingsplads mv. 


Den offentlige service er koncentreret omkring Hjortdal skole og Hjortdal 

idrætsplads. Fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 



Kultur (biograf, kirke, museum mv.) . 65 m² 6% 


Hjortdal skole har ca. 65 elever, og er en af de skoler, der kan tiltrække elever 

uden for skoledistriktet. Der er landsbyordning/SFO kaldet Søstjerne ved 

Hjortdal skole. I 007-08 er der desuden etableret en institution, Krabben, 

som et botilbud til vokne med særlige behov, se politikområde Voksen og 

handicap. 

En idrætsforening i Hjortdal, en dyrepark, et kunstcenter og en række gallerier 

udgør kultur og frtidstilbuddene. Desuden er der mere eller mindre 

uorganiserede fritidsaktiviteter under betegnelsern friluftsliv koncentreret om 

plantagerne med vandrelaug, mountailbike, kitesurfing mv. og Hjordal Skole 

har et ”naturrum” i Svinkløv Klitplantage. 

Infrastruktur 

Der er ingen større gennemgående veje i området. I 1930-erne blev der ved 

et stort beskæftigelsesprojekt lavet en vej mellem Hjortdal og Slettestrand, 

som fik stor betydning for udvikling af badehoteller, -pensioner og Hjortdal 

by. En forlængelse af kystvejen langs vestkysten fra Blokhus - Tranum blev 

aldrig ført helt gennem Hjortdal-området i 1950’erne, hvilket har haft stor 

betydning for tilgængeligheden til området. Under krigen anlagde tyskerne 

flere betonveje i området, bl.a. i og omkring Svinkløv Plantage, hvor der også 

er forskellige rester af anlæg fra . verdenskrig. 

Området gennemskæres af vandrestien Nordsøstien samt den regionale 

cykelsti langs kysten. I forbindelse med revision af fredningen for Lien, 

Fosdalen og Sandmosen er fastlagt nye stiforløb ovenfor og nedenfor Lienskrænten, 

bl.a. en handicap-sti. 

Området busbetjenes af ruten 560. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Redningsstationen Slettestrand 

Hjortdal skole 

Hjortdal idrætsanlæg 


Lien-Fredningen 

Svinkløv Klitplantage 

Hingelbjerg 

Slette å 

Slettestrand og Svinkløv strande 


66 

 


Hjortdal har et blandet erhvervsliv, hvor både landbrug og transport 

samt ikke mindst turisme spiller en rolle i forhold til kommunens samlede 

erhvervsliv. Der er flere større husdyrbrug tæt ved de beskyttede 

områder og vognmandsvirksomheder. Hjortdalområder er også kendt for 

sine badehoteller og badepensioner, hvoraf flere er opstået fra en klitgård 

eller landbrugsejendom. Ved Svinkløv og Slettestrand er ca. 500 sommerhuse, 

og der er i 006 åbnet mulighed for ialt ca. 40 nye grunde. I de 

hidtidige udlæg til sommerhusområder er der mulighed for at opføre 81 

nye sommerhuse ved Svinkløv og Slettestrand. 




Kontor og administration 447 m² 0% 



Hotelsengepladser 6 9 



 

 

 

 

 

 



Hingelbjerg er med sine 83 m Jammerbugt Kommunes højeste punkt, og er 

det 15. højeste punkt i Nordjylland. Det betegnes også som Han Herreds 

højeste punkt. Ved Hingelbjerge ses gode eksempler på både mark, hede, 

plantage, skov, overdrev og mose og så rummer området 36 gravhøje. 

Svinklovene - i den gamle furede kystklint, er for en stor del skredet ned og er 

bevokset, men tidligere stod de rene og hvide. Området er kendt for sin store 

forekomst af skrivekridt i undergrunden, som også har betydet, at Svinkløv 

Plantage har en særlig flora og fauna trods sin kystnære beliggenhed. 

Ved Svinkløv er store dele af stenalderhavets hævede havbund forvandlet 

til god græsning, og i dets gamle kystklinter har århundreders regn skåret 

dybe kløfter og skabt grobund for en enestående bevoksning med mange 

sjældenheder. Dalbundenes tætte og frodige bevoksning er hjemsted for 

skørbregne og rundfinnet radeløv. 

Svinkløv plantage blev anlagt i 1884 som én af landets første efter Hedeselskabets 

oprettelse i 1866. Svinkløv Klitplantage er Danmarks største og 

dækker med en enestående flora slugters bratte skænter. Naturskønne steder 

som Faldet og højdepunktet Stenbjerg (5 m) ligger tæt ved stranden. 

Fra Hjortdal Kirke fører en sti ud til havet gennem den fredede Slette å dal. 

I Han Herred føg flere kystsogne helt eller halvt til i 1500-tallet, og omtrent en 

tredjedel af de firer herreder i Thy blev ødelagt. Det siges, at den oprindelige 

by tilhørende Hjortdal kirke ligger begravet et sted i Svinkløv Plantage. 

Ved Slettestrand ses de flade sandsletter på hævet havbund - det marint 

forland som er skarpt afgrænset af stenalderkystlinien. Den gamle havbund 

er et vidtstrakt sandflugtsland i kontrast til den tætte og frodige bevoksning 

i Liens dybe kløfter og dale. Området har siden 1950’erne været omfattet af 

fredningsplan, der senest er revideret i 006 sammenmed tilstødende Sandmose 

og Fosdalen fredningerne. 

Lien-skrænten bliver også kaldt for ”de blå bjerge”, der med sine ca. 10 km 

lange og temmelige høje skrænt er etagende og samtidig den højeste indlandsskrænt 

i Danmark. 

Hjortdal kirke ligger smukt i landskabet, der har et lavt tårn, da man rev det 

øverste ned i 1807 for at fjenden, englænderne, ikke skulle bruge den som 

sømærke. 

Af øvrige kulturspor i området kan nævnes Slettestrand Redningsstation fra 

1936 og et sommerhus på Svinkløvvej 547 fra 1917, der begge er bygningsfredede. 




Hoteller ved Slettestrand / Svinkløv 

og campingplads 

Infrastruktur 

Regionale stier og stier i fredninger 


Fredninger ved Hingelbjerg og Lien 

Redningsstationen og et sommerhus 

fra 1917 er bygningsfredet 


Udlæg af nye sommerhusområder 

ved Svinkløv 


68 


Projekt Havbåde 

Hestevognskørsel 

Højskole 

Lokalplaner 

08-001 Lokalplan 08-001 for Sanden 

Bjerggaard Hotel- og Kursuscenter 

09 Svinkløv 

50 Lokalplan 50 for udvidelse af 

kunstcenter Lien 

53 Slettestrand 

55 Lokalplan 55 for Sanden, Slet- 

testrand 

56 Lokalplan 56 for Klitrosen ved 

Slettestrand 

59 Lokalplan 59 for Hjortdal 

B Syd for Svinkløv Plantage 

Hjortdal-områdets betydning for Jammerbugten 

Området bærer præg af store fredninger og statsskovejede naturområder, 

som skal sikre de store klitheder og specielle naturtyper. Områderne knyttes 

sammen af eksisterende og nye planlagte stier og vandreruter, bl.a. i den 

reviderede fredning for Lien. 

Hjortdalområdet er Jammerbugtens eksempel på kro-, pensionat- eller hotelferie 

tæt på et ”dramatisk landskab” med internationale værdsatte værdier. Et 

turistnetværk i det afgræsede område har ytret ønske om at blive et ressort 

i forbindelse med kommunens indsats på turistområdet. I de kommende år 

skal der arbejdes videre med konkretisering af disse ideer. 

I dette område findes landejendomme tæt ved hav, skove og specielle natur- 

og kulturværdier. 

Området skal udvikles i respekt for området natur, landskabs- og kulturspor, 

samtidig med at det er vigtigt at tilføre nye funktioner til den tomme bygningsmasse, 

som det eksempelvis er sket i forbindelse med projektet ”Han Herred 

Havbåde”. 


Hune 

Hune området omfatter byerne Hune og Blokhus samt omgivende landområder, 

der rummer hovedparten af Hune sogn. Området er også orienteret 

mod nord i retning mod Løkken og Hjørring, og det har tidligere hørt sammen 

med Hjørring amt. 

Området grænser op til Moseby-Rødhus, Pandrup og Saltum. Blokhus og 

Hune er begge udpegede som lokalbyer. 

 

 

Planområde Hune 69

70 

Hune-området har en befolkningstæthed på 39 borgere pr. km². Befolkningstallet 

er siden 1970’erne steget jævnt fra knap 1.000 borgere til nu ca. 1.300. 

Der forventes en stigning i befolkningstallet i de kommende 12 år. Tilflytningen 

er på 11% om året og fraflytningen er årligt på 9% af befolkningen. Der 

er 50% kvinder og 50% mænd. 











Husstandsstørrelse 1,35 

Hune har 546 beboere. Der er 87 parcelhuse, 38 tætlave boliger, 3 stuehuse 

og 4 etageboliger. Hune by er tildelt rollen som ”lokalby” og er i byzone. 

Der er i løbet af de seneste 8 år opført 39 parcelhuse og 17 tæt-lave boliger, 

ialt ca. 7 boliger pr. år. Der er mulighed for at opføre endnu ca. 137 boliger i 

området, og der er i helhedsplan 009 udlagt ca. ,3 ha til bl.a. boligformål 

ved Pirupvej. 

Den planlægningsmæssige begrundelse for udlægget er at der er efterspørgsel 

efter boliger i området, der er ingen påvirkning af kystlandskab, og nye 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


oliger i den nordlige del af Hune tættere ved kirke har en anden målgruppe 

end de hidtidige store udstykninger omkring Hune Torp, Ferren mv. Udlæg 

kan støtte op om den private og offentlige service i lokalbyen, og svarer til 

den forventede efterspørgsel i den kommende planperiode. 

Blokhus har 314 beboere. Der er 80 parcelhuse, 100 tæt-lave boliger og 

ét stuehus samt 7 øvrige boliger. Blokhus by er tildelt rollen ”lokalby”. Der er 

i løbet af de seneste 8 år opført 6 parcelhuse, 17 tæt-lave boliger og én 

anden boligtype, ialt ca. 5,5 boliger pr. år. Der er alene mulighed for at opføre 

endnu 17 boliger i de hidtidige udlæg til boliger, men en udviklingsplan for 

Blokhus by skal muliggøre en fortætning, som kan åbne op for flere boliger. 

Det skal bemærkes, at det angivne antal opførte boliger er nyopførte og tilflyttede 

boliger. Der er i både Hune og Blokhus opført langt flere boliger, men 

de er endnu ikke beboet og må formodes at blive benyttet som helårsbolig nr. 

2 for ejerne. Der er eksempelvis opført 14 utilflyttede boliger i Hune og 103 

utilflyttede boliger i Blokhus. Det ses også af den høje andel af ubeboede 

boliger i ovennævnte skema. 



høj andel af kulturareal, og en forholdsvis lav andel af undervisning- og daginstitutionsareal. 

Det har sammenhæng med at kommuneskolen i området 

er i Saltum. Fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 






Der er ingen kommuneskole i området, med Hune Friskole har ca. 60 pladser. 

I Hune er en børnehave og et plejecenter. I Blokhus torv er et tidliger 

bowlingcenter under omdannelse til andre formål i overensstemmelse med 

Blokhus nye udviklingsplan. 

Infrastruktur 

Planlagt ny vejforbindelse til stranden. Området busbetjenes af busrute 6 1 

og 89. 

Banestien har et forløb gennem området og er befæstet som cykelsti. Der 

er i selve Fjerritslev et ledvogterhus, posthus og ubebyggede banearealer 

tilbage, som vidner om jernbanes betydning for udvikling af Fjerritslev. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Hune Friskole 


Blokhus torvet 


Blokhus klitplantage 

Planområde Hune 71

7 


Blokhus har et erhvervsliv, hvor især kontor og administration spiller en rolle 

i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Men områdets ferieaktiviteter 

med hoteller, turistattraktioner og ferielejligheder ses tydeligt illustreret nedenfor. 

Der er også 38% af kommunens sommerhuse. Erhvervsaktiviteterne er 

tydeligt knyttet sommerhalvåret, og der arbejdes på at udvide sæsonen. 







Hotelsengepladser 1866 48% 

Feriekoloni, vandrehjem 0.050 m² 35% 

Antal sommerhuse 3.053 38% 

 

 

 

 



Blokhus er en udpræget turistby. Den historie, der oftest fortælles om byen, 

er om skudehandelen. Der blev drevet skudehandel tilbage til i hvert fald 

177 , hvor skudehandler Svend Bondrup opførte ”Kancelligården”, og i 1800 

begyndte Morten Brix at drive skudehandel fra den nuværende ”Strandingskroen”. 

J.C. Klitgaard har også drevet handel herfra i midten af 1800-tallet. 

Kysten er på disse steder rykket 300 m tilbage i løbet af de sidste 150 år, 

engang var her høje skrænter ud mod havet, og under sandet ligger god 

muld. I Hune sogn skulle der i det 16.-17. århundrede være en hel bebyggelse, 

der er begravet i ”sandhavet” som følge af sandflugt. Ved Hunetorp 

i udkanten af Blokhus Plantage har arkæologer under flyvesandet fundet 

tomter af en landsby fra 1600 tallet, og derunder igen spor af middelalder og 

oldtidsbebyggelse. 

I Hune kirkes våbenhus ses en runesten, ”Hunestenen”, der er en ret anselig, 

rejst af tre sønner, Hove, Thorkel og Thorbjørn efter deres fader Runulf den 

Rådsnilde. 

Tingstedet for Hvetbo Herred skulle i middelalderen have ligget lidt nordvest 

for Hune Kirke. Det blev flyttet til Saltum fra 1600, hvorefter det i en periode 

fra 1688-1844 lå i Blokhus, hvorefter det blev flyttet til Pandrup i 1891. 

I 1680 fik Blokhus ret til at handle med indført norsk tømmer og udføre korn 

mod at angive varerne for nærmeste toldsted. De måtte købe korn, rug og mel 

af landboerne til udførsel til Norge og indføre trælast, kalk og sten fra Norge. 

Senere i 1687 blev det også tilladt at udføre brændevin, flæsk og kød, ost og 

smør. Fra Norge indførtes også tjære, potaske, egebark, jern, salt mv., som 

egentlig ikke var tilladte varer. Fra Tversted til Slettestrand fortoldedes i 1669 

65 skuder, der formodes at være norsk ejede. Fra 1680 indkøbte vendelboerne 

selv skuder, overvejende i Norge. Blokhus blev sammen med Løkken 

til betydelige handelspladser. I Norge blev samtlige danske kystpladser kaldt 

”Nordstrand”. Fra 18 6 belv der også optaget skudehandel til England, Hamburg, 

Antwerpen, Riga og Stettin, der fik stor betydning for vareomsætningen. 

Ålborgs købmandslav klagede i 1836 over toldbetjeningen af skudehandlen, 

da man mente at kun 1/10 af varerne blev toldbehandlet. Smugleriet blomstrede, 

og da Norge havde stort behov for proviant kunne alt afsættes. Fra 

1871, da jernbanen kom til Vendsyssel og stationsbyerne begyndte at vokse 

frem, aftog vestkystens skudehandel, og de norske småskuder ophørte med 

at sælge træ til Blokhus m.fl. Skudefarten ophørte i Blokhus i 1885. 

I Blokhus by er strandingskroen fra 1838-44 og kancelligården fra 1600-tallet 

bygningsfredet. 

Blokhus plantage blev anlagt i 1895 efter at Hedeselskabet blev oprettet i 

1866. Turen fra Aalborg til Blokhus bærer præg af veje, der er anlagt som 

efter en lineal, der er anlagt over et steppelandskab, men selv om egnen bag 

klitrækkerne for nogle fremstår som ”kedelig”, har den dog sit trylleri. 




Udvidelse af campingpladser og 

omdannelse af hoteller til ”hoteller 

på højkant” 

Helårsturisme 

Infrastruktur 

Stier for turister og fastboende 


Fredede bygninger i Blokhus by. 


Ændring i udlæg af rekreative 

arealer og nye udlæg til hotel ved 

Hune 

Planområde Hune 73

74 


Strandcenteret 

Fiskernes hus 

Drejebog ildsjæle Blokhus 

Blokhusegnen på to hjul 

Busskur ved Hune Skole 

Gadelys mellem Hune og Blokhus 

Lokalplaner 

114 Hune Vandrerhjem 

119 Sommerhusområde ved Ankerhus 

1 0 Hune Grusgrav 

1 8 Boligområde ved Peter Andersensvej 

143 Blokhus Centerområde 

149 Boligbebyggelsen Ferren i Blokhus 

151 Sommerhusområde ved Peder Nielsensvej/Tårnfalkevej 

155 + tillæg nr. 1 Boligområde ved Sønder 

i By 

155-1 Vedr. hegning i et boligområde ved 

Sønder I By i Blokhus 

156 Hune Fiskepark Hune 161 Sommerhusområde 

m.v. ved Jens Bærentsvej 

165 Smutvejen i Blokhus 

177 Ribergaard Camping 

180 Feriehotellet Nordsøen Blokhus 

18 Rimmensgaard Camping 

186 Faarup Sommerland 

190 For et sommerhusområde ved Egebæksvej 

nord for Blokhus 

191 Aktivitetscenter i Blokhus (Bowlingcenter) 

00 sommerhusområde i Blokhus Klitplantage 

syd for Blokhus By 

0 For et centerområde ved Torvet i 

Blokhus 

13 For et boligområde i den østlige del 

af Ferren i Blokhus 

18 For Hune Plejecenter 

0 For et boligområde ved Møllevej i 

Blokhus 

1 For et bolig-, sommerhusområde ved 

Gormsvej, Ved Skoven og Sdr.Strandvej 

3 For 8 boliger ved Clemmi Falk Vej / 

Hune/Blokhus-områdets betydning for Jammerbugten 

Området har en vigtig rolle for Jammerbugtens indsats vedr. turisme, både 

mht. overnatningsmuligheder i form af sommerhuse, campingpladser og 

hoteller - samt med hensyn til turistattraktioner. 

Der skal arbejdes med at fortætte Blokhus og gøre de offentlige rum og 

byfunktionerne anvendelige både sommer og vinter, så sæsonen kan udvides 

for de forretningsdrivende. I Hune skal de basale byfunktioner placeres. 

Møllevej i Blokhus By 

6 For Hune Skole og Børnehave 

8 For et nyt boligområde mellem Stenmarksvej 

og Hunetorpvej 

30 For et dyreoplevelsescenter ved 

Spergelvej 

35 For et nyt boligområde syd for Ferren 

i Blokhus 

36 For et sommerhusområde ved Lyngmarken, 

Skovmaarvej m.v. øst for Hune 

43 For Blokhus Klit Golf Center 

B1 Byplanvedtægt nr. 1 med tillæg - Kystområdet 

Blokhus, Hune, Rødhus 

B1 Byplanvedtægt nr 1 - Hune By 

B8 Byplanvedtægt nr 8 

B9 Byplanvedtægt nr 9 


Ingstrup 

Ingstrup-området er det nordligste område af Jammerbugt Kommune, og 

omfatter Ingstrup by, Grønhøj strand og omgivende landområde. Afgrænsningen 

svarer til Ingstrup sogn. Ingstrup sogn har tidligere hørt sammen med 

Hjørring amt. 

Området grænser op til planområde Saltum og V. Hjermitslev samt Hjørring 

Kommune. Ingstrup er lokalby. 

 

 

 

Planområde Ingstrup 75

76 

Ingstrup-området har en befolkningstæthed på 6 borgere pr. km². Befolkningstallet 

er faldet fra knap 900 i midten af 1970’erne til nu ca. 750. Der 

forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 12 år. Til og fraflytningen 

er årligt på 9-10% af befolkningen. Der er 48% kvinder og 52% mænd. 












Ingstrup har 390 beboere. Der er 179 parcelhuse, 1 tæt-lave boliger, 4 etageboliger 

og tre stuehuse. Ingstrup by er tildelt rollen ”lokalby” og er i byzone. 

Der er i løbet af de seneste 8 år opført tre parcelhuse og ét rækkehus, dvs. 

ca. én bolig hvert andet år. De hidtidge udlæg til boliger rummer mulighed for 

opførelse af ca. 40 nye boliger. 

 

 




høj andel af undervisningsareal (skole, efterskole mv.), kultur og idrætsareal. 

Fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 




Kultur (biograf, kirke, museum mv.) .5 8 m² 7% 


Den offentlige service er koncentreret omkring Ingstrup Skole. Ingstrup skole 

har ca. 60 elever på klassetrin 0. - 7. klasse. Der er SFO og børnehave kaldet 

Myreturen ved skolen. 

Ingstrup Efterskole blev oprettet i 1980 og har til huse i bygningerne i det 

tidligere Kettrupgård Ungdomshjem 1 km fra Grønhøj Strand. Ingstrup Efterskole 

har plads til 140 elever og har specialiseret sig i idræt, performance 

og musik. 

I Ingstrup blev i 1895 oprettet en baptistmenighed med 3 kirker og 13 medlemmer, 

og i dag en der en ungdomsklub i Baptist kirken. 

Ingstrup er kendt for et aktivt foreningsliv med foreninger som Ingstrup 

Sportsforening, Borgerforening, Ingstrup i Udvikling, ”Brugsforeningen”, 

Pensionistforening, Jagtforening m.m. Foreningslivet har aktiviteter omkring 

Ingstrup Forsamlingshus, Ingstrup Efterskoles Hal, Ingstrup Mejeri - med 

den gode ost samt ved Galleri Munken – et kulturcenter med både galleri, en 

af Skandinaviens største Jazzklubber, folkeuniversitet og vingård. 

Infrastruktur 

En omfartsvej leder trafikken til Løkken og Hjørring omkring byen, så hovedgaden 

i mange år ikke har haft gennemkørende trafik. Busrute 71 betjener 

området med kollektiv trafik mellem Aalborg - Instrup og Hjørring. Området 

busbetjenes også med en rute mellem Ingstrup og Brønderslev. 

I den østlige del af planområdet Ingstrup forløber den tidligere banestrækning. 

Det kan være relevant at udnytte den hidtidige trace af jernbanen som 

banesti. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Ingstrup skole 

Ingstrup Forsamlingshus 

Ingstrup efterskoles Hal 

Baptistkirken 

Galleri Munken 


Grønhøj strand og klitområde 

Munkens Klit 

Området ”Johan fra Klitten” 

Ingstrup sø 


78 


Ingstrup har et blandet erhvervsliv, hvor det især er turistbranchen, der spiller 

en stor rolle, men også Ingstrup Mejeri, hvor folk kommer langvejs fra, for at 

købe ost og smør, er med til at sætte Ingstrup på landkortet. 

Området rummer en stor del af kommunens ferielejligheder og sommerhuse. 

Ligeledes er der 3 campingpladser og en række private udlejere. 







Hotelsengepladser 1394 % 


Antal sommerhuse 1.7 7 22% 

I helhedsplan 009 er udlagt areal til et nyt sommerhusområde på 8 ha ved 

Grønhøj Strand. 

 

 

 

 

 

 



Ingstrup Kirke er et eksempel på en af vendsyssels ældste granitkirker 

med tilknyttede bosteder, som må formodes at være blandt de 

ældste i Vendsyssel (pga. at de ender på -rup) 

Under sandflugten engang i 1600 tallet skulle der være begravet en 

hel bebyggelse, og Kettrup kirke blev nedbrudt i 1571, fordi sognet 

var helt ødelagt af sandflugt og ikke kunne udrede tienden. Det er forklaringen 

på, at sognet og kirken er nedbrudt og det tidligere Kettrup 

sogn lagt ind under Ingstrup sogn. 

Området omkring Ingstrup er meget naturskønt. Der findes flere 

smukke steder bl.a. Drengsholm Enge, Klondyke, Kettrup Bjerge og 

Grønhøj Strand – der er tildelt det blå flag og ydermere er kendetegnet 

ved at være én usædvanlig bred strand. 

”Kettrup Bjerge er det skønneste sted af alle”. Dette er et citat fra 

overklitfoged Allan Heilmann fra Skagen. Han havde et indgående 

kendskab til den jyske vestkyst fra Skallingen til Grenen. Han ejede en 

grund ved Ørnbjerg og på sine inspektionsture slog han sit telt op og 

nød den formidable udsigt fra teltåbningen. Fra Ørnbjerg, der er det 

højeste punkt i området, 43 m over havet, kan man i klart vejr se helt 

til Hanstholm mod syd og Rubjerg Knude mod nord. 

I 1943 forsynede tyskerne området ved Ørnbjerg med militære anlæg. 

I dag er der resterne af et kystbefæstningsanlæg med 3 bunkers og 

kanonstillinger. De støbte Kettrup Bjergevej og sømærket i Kettrup 

Bjerge og flere huse blev revet ned. 

Ved Grønhøj har en gammel hædersmand af en klitbonde, Johan Chr. 

Christensen (Johan Ulrik fra Klitten) ladet sin ejendom, der strækker 

sig ned til stranden, frede. Han har gjort det uden erstatning af kærlighed 

til den smukke egn, hvor han har levet hele sit liv. Området ligger 

nord for den smalle betonvej, der i 1943 blev støbt af tyskerne. 

Ingstrup er den nordligste by i Jammerbugt Kommune. Den har eget 

mejeri, og området bærer i den østlige del præg af at være et lavbundsområde. 

Der har ligget en meget stor sø – Ingstrup Sø, som nu 

er udtørret. Ingstrup sø, der engang var to mil lang udtørrede i midten 

af 1900-tallet. Den blev indvundet til jordbrug efter megen lokal debat, 

både på Ingstrupsiden og i nabosognet Vrensted i nu Hjørring Kommune. 

Der har ligget mange andre søer på egnen omkring Ingstrup og 

Saltum, men i dag er der ikke andre tilbage end Nols Sø ved Saltum. 

I området mellem Ingstrup og Grønhøj var der i sin tid en stor sø, 

Kettrup Sø. På Geodætisk Instituts Kort fra 1787 er den indtegnet. 

Den havde en størrelse på 80 ha. I årenes løb er den imidlertid blevet 

drænet, og i 1957 blev den fuldstændig tørlagt. 



Infrastruktur 

Banesti 


Udlæg af nye sommerhusområder 


Skovrejsning syd for Ingstrup 

Fredninger ved Munkens Klit, Ingstrup 

Kirke og ”Johan Ulrik” 

Koordinering med Hjørring Kommune 

om planlægning for jordbrugsområdet 

”Ingstrup sø” 


80 


Analyse af Ingstrup by og land 

Lokalplaner 

004 Sommerhusområde ved Odasvej/ 

Olgasvej i Kettrup 

1 9 Grønhøj Camping 

173 Ingstrup Efterskole ved Kettrupgård 

179 Løkken Fiskepark 

196 Sommerhusområdet ”Marie Andersens 

Klit” 

197 Feriecenter Grønhøj Strand 

199 Sommerhusområdet ”Johs. Sørensens 

Klit” 

06 For et sommerhusområde mellem 

Margrethevej og Kettrupvej i Grønhøj 

16 Lokalplan for Ingstrup By 

17 For et sommerhusområde øst for 

Alvildavej i Klitterne 

5 For Galleri Munken 

31 For Løkken Klit Camping 

39 For et sommerhusområde ved Alexandravej 

46 For et sommehusområde mellem 

Redningsstien og Redningsvejen Syd 

47 For et nyt sommerhusområde ved 

Grønhøj Strandvej 

5-001 Sommerhusområde, Grønhøj 

Strandvej, Ingstrup 

5-00 Sommerhusområde, Munkensvej 

B4 Byplanvedtægt nr 4 - Kystområdet 

Kettrupgård, Klitterne, Jonstrup og 

Ejersted 

Ingstrup-områdets betydning for Jammerbugten 

Ingstrup-området er kommunens ansigt mod nord, til samarbejder med 

Løkkenområdet. Området rummer mange landejendomme, kystnære ejendomme, 

som kan være en af årsagerne til kommunens højeste til/fraflytningsprocent. 

Ingstrupområdet er også kendt for sine mange kunstnere og et meget aktivt 

foreningsliv. Denne ressource sammenholdt med gode strande, stor overnatningskapacitet 

og en flot og varieret natur udgør et potentiale for udvikling af 

oplevelser i området i de kommende år. 

Rent planlægningsmæssigt vil mulighederne for områdefornyelse i Ingstrup 

by kunne prioriteres, så byen kan få en større rolle og i højere grad fungere 

som serviceby i baglandet for alle typer turistaktører, campingpladser, sommerhuse 

og hoteller. 


Klim 

Klimområdet omfatter Klim landsby og tilstødende landområde svarende til 

Klim sogn. Området er delvist orienteret mod Thisted. Planområdet grænser 

op til V. Thorup, Gøttrup og Fjerritslev planområder. Klim er tildelt rollen 

lokalby. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde Klim 81

8 

Klim-området har en befolkningstæthed på 18 borgere pr. km². Befolkningstallet 

i Klim har varieret en del siden 1970’erne, dog med en faldende tendens 

siden 00 . Der forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 1 år. 

Til og fraflytningen er årligt på 3-4% af befolkningen. Der er 52% kvinder og 

48% mænd. 

Areal 41 km² 


5% 

Befolkning 7 6 2% 









Klim by har 475 beboere. Der er 186 parcelhuse, 13 tæt-lav boliger, to etageboliger 

og to stuehuse. Klim er tildelt rollen ”lokalby”, er omfattet af lokalplan 

og er i landzone. Der er i løbet af de seneste 8 år opført to parcelhuse, dvs. 

én bolig hver 4. år. De hidtidige udlæg til boligbebyggelse rummer mullighed 

for 23 boliger fordelt på flere forskellige lokaliteter. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




andel af undervisningsareal (gymnasie, skole mv.), daginstitutioner, kultur og 

idrætsareal. Fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 






Thorup-Klim skole har ca. 160 elever på klassetrin 0. - 7. klasse. Der er 

landsbyordning Storkereden ved skolen. Der er endvidere Klim Friskole, der 

har ca. 70-80 elever og privat institution til vuggestue, børnehave og SFO. I 

Klim findes også et ældrecenter. 

Klim er kendt for Thorup-Klim hallenl, Klim frikirke og friskole som vidner om 

en god foreningskultur. 

Infrastruktur 

Området omkring Klim gennemskæres af landeveje til både Hanstholm og 

Thisted. Klim har også tidligere været stationsby, og derfor har banestien et 

forløb gennem området og er delvist befæstet som cykelsti. Nordtrail gennemskærer 

også området ved den tidl. kongevej. 

Området betjenes med busrute 56 . 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Klim Forsamlingshus 

Klim Skole 

Thorup-Klim Hallen 


legeplads 

torv 


Sønderskoven syd for Klim 

Klim kalkovn og omgivelserne 

Thorup-Klim Hallen 

Tidligere Klim station 

Klim Forsamlingshus 

Planområde Klim 83

84 


Klim har et erhvervsliv, hvor især landbrug og hoteller, restauranter spiller 

en rolle i forhold til kommunens samlede erhvervsliv. Klim Strand er udpeget 

som nyt ressort område, og området er med sin 5 stjernede campingplads et 

fyrtårn for kommunen. 









 

 

 

 

 



Limsten og blegekridt ses i Klim Bjerge og ved Bulbjerg. I området ligger 

kalksten nær overfladen, og ved Klim Bjerg har det været muligt at save kalken 

ud til bygningssten. Det vidner de mange oprindelige limstenshuse om. 

Klim kalkværk og kalkovn på Klim Strandvej er fredet i 1997. 

Ved Klim findes rester af den gamle kongevej, der har været den ældste 

hovedvej, som kongerne anvendte, når de skulle gennem de vestvendsysselske 

sogne, f.eks. hvis de skulle til sysseltinget, der lå ved Hjørring. Nortrail-stien 

følger dele af den tidligere kongevej. 

Der er noteret stærke religiøse vækkelser i Kim i slutningen af 1800-tallet, I 

den grundtvigste vækkelses spor anlagdes rundt om i sognene forsamlingshus 

som blev centre for et rigt folkeligt arbejde. Deroprettedes enkelte frimenigheder 

og adskillige højskoler, hvoraf nogle kun virkede i kort tid. Kendt er 

grundvigste frimenigheder i Klim og friskole ligeledes i Klim, Skovsgård samt 

ungdomsskoler i Fjerritslev (Skerping og Aabybro). 

Sønderskoven syd for Klim er et lystanlæg, som i kraft af sin alder rummer 

værdifulde arter og planter, som er meget sjældne i Jammerbugten. 




Ressortområde ved Klim Strand 

Infrastruktur 

Cykelstier, regionale stier og en 

banesti 


Udpeget kulturmiljø er Klim 

Kalkovn for limsten, geologisk 

oprindelse samt frikirke/friskolebevægelse 

Planområde Klim 85

86 


Klim forsamlingshus 

Lokalplaner 

9 Vindmøller - mølleområde 

57 Lokalplan 57 for Klim Strand 

Camping 

58 Lokalplan 58 for Klim 

Klim Valgmenighedskirke 

Klim Kirke (folkekirke) 

Klim-områdets betydning for Jammebugten 

Klim området er eksemplet på et områdets udvikling i tæt sammenhæng med 

de naturgivne forhold. Undergrunden med meget kridt gav tidligere basis for 

kalkovnsdrift, inddæmninger i forhold til større landbrugsarealer mv. er alt 

sammen en vigtig del af områdets kulturarv. I dag er håbet at området ved 

Klim Strand kan udvikle sig i sammenhæng med aktiviteterne ved campingpladsen 

samme sted. 

Konkretisering af planer vedr. Klim Strand og udvikling af forbindelserne til 

Klim by som service for aktiviteter ved kysten. 


Kaas 

Kaas-området er afgrænset af Pandrup by mod nord og Pandrup Industriby 

mod øst, samt Moseby mod vest. Det grænser desuden op til Birkelse og 

Aabybro planområder. 

Området hænger tæt sammen med både Pandrup og Moseby, hvor en del af 

den private og offentlige service findes. Området har tidligere hørt sammen 

med Hjørring amt. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde Kaas 87

88 

Kaas-området har en befolkningstæthed på 166 borgere pr. km². Befolkingstallet 

har været meget stabilt siden slutningen af 1970’erne. Der forventes et 

fald i befolkningstallet i de kommende 12 år. Til- og fraflytningen er årligt på 

4% af befolkningen. Der er 49% kvinder og 51% mænd. 



Befolkning .3 9 6% 

Borgere under 5 år 4 4 4% 

Borgere mellem 5 og 59 1. 0 7% 







Kaas har 1.906 beboere. Der er 59 parcelhuse, 98 tæt-lave boliger og 3 

etageboliger. Kaas er tildelt rollen ”lokalby” og er i byzone. Der er i løbet af de 

seneste 8 år opført to parcelhuse og 16 tætlave boliger, ialt ca. ,3 boliger pr. 

år. Der er mulighed for at opføre ca. 130 boliger i de hidtidige boligområder. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




høj andel af daginstitutioner og ikke mindst idrætsanlæg. Fordelingen ses 

med tal fra BBR nedenfor. 






Jetsmark skole har ca. 540 elever på klassetrin 0. - 10. klasse. Der er Jetsmark 

Børnehave og SFO, Kaas Børnehave og SFO. Der er desuden et plejecenter 

i Kaas. 

Der er et idrætscenter med flere haller, en svømmehal og en kunststofbane, 

som danner ramme om et rigt forenings- og kulturliv. 


Kaas har en mindre erhvervsprofil set i forhold til sit indbyggertal, og det har 

sammenhæng med, at området ”Pandrup Industriby” ligger under Pandrupområdet. 

Et tidligere udlæg til erhverv øst for omfartsvejen er medtaget 

som perspektivområde for kommende vækst i erhverv/industri, der rækker 

ud over planerperioden. 

Der er ingen sommerhuse eller ferielejligheder registeret i området. 





Fabrik, erhverv 4.3 3 m² 1% 


Aktiviteter 

Mødesteder 

Jetsmark Idrætscenter 


Naturlegeplads 


Ryaaen - tidl. mølle 

Moseområder, hvor der 

Planområde Kaas 89

90 

Infrastruktur 

Den tidligere bane til Hjørring gik gennem området, og der kan arbejdes på 

at udnytte denne trace som stiforbindelse gennem området. 

Omfartsvej omkring Kaas har haft en positiv indflydelse på udvikling af Kaas 

som bosætningsby. 

Området betjenes i dag af busruterne 71 og 6 . 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Langs østsiden af Jetsmark og Hune bakkeøer har der oprindeligt været et 

dybere sund ind til bredningen ved Gjøl, og der findes flere steder muslingelag, 

østers, der er sikre vidnesbyrd om Limfjordens udbredelse i disse flade 

gene. Det er levn fra mellemistidens hav, og eksempelvis sydøst for Kaas 

findes aflejringer af ler, der er indeholder artiske muslinger, der er afsat i 

saltvand. Det er blottet i Gyldendal og Hostrup teglværkers grave ved kysten 

sydøst for Kås, hvor der det sidste sted er fundet skelettet af en ca. 10 kg 

stor polartorsk. 

Et af de eneste eksempler på runesten i Nordjylland kan ses i Jetsmark kirke. 

Stenen er sat af Hove efter brødrene Thorlak og Ride. 

Jetsmark Kirke rummer kalkmalerier af Kristi Lidelseshistorie og af helgenmotiver, 

dateret 1474. 

I Jetsmark-Vedsted blev i 1856 oprettet en baptistmenighed med to kirker. I 

Kås er der under bevægelsen ”Guds Menighed” kirke og en menighed, der er 

stiftet i 1916. I 1880’erne er der i Kaas oprettet missionsvirksomheder under 

”Det Danske Missionsforbund” kladet frimissionen med egne mødesale og 

egne kirker. 



Natur og Miljø 

Jetsmark kirke har omgivelsesfredninger, 

så den kan ses over 

store afstande i det flade landskab 

Potentielt vådområde langs Ryaa 

Skovrejsningsområde syd og vest 

for Kaas 

Kalkmaleri Jetsmark Kirke 

Planområde Kaas 91

9 


Legeplads ved Jetsmark Idrætscen- 

ter 

Lokalplaner 

131 Jetsmark Kirke 

13 Boligområdet Storkekæret 

133 Blokhus Fiskepark 

14 Boligområde ved Jernbanegade 

i Kaas 

159 Jetsmark Energiværk 

164 Modelflyvebane ved Sigsgaardsvej 

193 Boligområde og lokal erhvervsområde 

ved Kærvangen 

04 Jetsmarkhallen 

07 Boligområde ved Højvangen 

Kaas-områdets betydning for Jammerbugten 

Kaas er en bosætningsby i god pendlingsafstand til Aalborg og til vesterhavet, 

samtidig med at beliggenheden tæt ved Jetsmark Idrætscenter giver byen 

muligheder for en positiv udvikling, i fremtiden med øget fokus på idræt og 

kultur. 


Lerup 

Lerup-området har ikke egentlige byer eller landsbyer. Planområdet grænser 

op til Tranum, Skovsgaard, Skræm og Hjortdal planområder. 

Lerup-området har en befolkningstæthed på 10 borgere pr. km². Befolk- 

 

 

 

 

 

Planområde Lerup 93

94 

ningstallet har varieret mellem 0-170 siden 1970’erne. Der forventes et 

fald i befolkningstallet i de kommende 12 år. Til og fraflytningen er lav med 

årligt 1-2% af befolkningen. Der er 45% kvinder og 55% mænd. 



Befolkning 186 0,4% 




Boliger 77 0,5% 

Boligareal 1 .744 0,5% 

Byggesager i 007- 008 1 0,6% 



Lerup er et sogn med en rig forhistorie og kulturarv, men i dag spiller den 

kun en lille rolle for så vidt angår bosætning og boligbyggeri. Der ses en lille 

overvægt af et større antal ubeboede boliger. Der er ikke udlagt arealer til nye 

boliger, da der ikke er byer eller landsbyer i området. 



Der er næsten ingen offentlig og privat service i området, idet der alene er 

kirke og en naturskole. Fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 




Formidling af området naturværdier og kultur er den offentlige serivce, som 

kan forventes i dette område. Området er stærkt reguleret af fredninger og 

naturbeskyttede områder af international interesse. 

Foreningslivet omfatter bl.a. aktive foreninger som teatergrupper. 

Infrastruktur 

Området er fri for større infrastrukturanlæg, når der ses bort fra kystvejen, 

som krydser gennem området i den sydlige del. 

Stier - regionale cykelsti og nordsøstien ? 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Telling Forsamlingshus 

Fosdalen Naturcenter 


Ingen 


Fosdalen 

Rødland Hede 

Janum Kjøt 

Egebjerg 

Fosdalen som den fremtræder i dag 


96 


Lerup er et typisk naturområde med tomme landbrugsbygninger og enkelte 

husdyrbedrifter, som i visse sammenhænge finder ændrede anvendelser til 

kunsthåndværk mv. En tidligere planteskole i Lerup er lukket i 009. 




Fabrik, erhverv 895 m² 0% 



 

 

 



Lerup Bavnebjerg er med sine 8 m Jammerbugt Kommunes anden højeste 

punkt, og det 16. højeste punkt i Nordjylland. Nord for Lerup falder det 

høje land i temmelig stejle skrænter, der ligesom fjeldskrænter i Norge kaldes 

”lier”. Fra lierne går de mærkelige smalle og dybe kløfter, Fosdalen og 

Langdalen, ind i højlandet. I Fosdalens inderste ende, tæt ved Lerup Kirke 

udspringer den gamle helligkilde Vor Frue Kilde, hvorfra et lille bækløb følger 

dalbunden mod nord. 

I århundreder har folk valfrtet til Vor Frue Kilde i Fosdalen, og det menes at 

være lige som at tage kurbad i morderne tider, da man opholdt sig ved kilden 

i én til to uger, ja måske op til en måned. Kildemarked blev holdt den 3. juli 

på Vor Frue Dag, men efterhånden udartede det sig med ”grov uskikkelighed” 

og præsten klagede over det i 1585. Det blev flyttet først til Skræm, og 

senere til Han Herred’s hovedstad Fjerritslev. 

Fosdalen er en langdal, der skærer sig ned gennem den gamle kystlinie, Stenalderhavet 

mellem Svinkløv og Tranum. Oprindeligt var Fosdalens skrænter 

kun bevokset med lyng, græs og enebærbuske, men så blev området fredet 

i 190 , hvor det blev bestemt, at ingen husdyr måtte færdes på arealerne. 

Lyngen blev kvalt af den bevoksning, som køer og får tidligere havde holdt 

nede. Fosdalen forvandles på få årtier til et vildnis. 

Fosdalen er oprindeligt et overdrev tæt ved Vor Frue Kilde, og kilden tiltrak 

mange, så der blev tradition for at afholde markeder i Lerup – folk kom 

hertil fra nær og fjern. Kildemarkedet ved Vor Frue Kilde i Fosdalen er dog 

flyttet nogle gange, men det var kilden, som tiltrak folk fra nær og fjern, og 

som gjorde, at markedet opstod. Kilden skulle være særlig stærk på Marias 

fødselsdag den 8. september. På det tidspunkt var Lerup ét af de eneste 

egennavne på kort over Han Herred / Vendsyssel. De kreaturer og grise de 

medbragte til markedet losede de ind i kirken i Tranum som ”opbevaring”. Det 

brød præsten sig ikke om, for de splittede al ting ad, så markedet blev flyttet 

til Skræm, ud i Tingskoven. 

Oppe bag Fosdalen ligger Lerup Kirke i et område med 70-80 gravhøje, fredede 

oltidsagre og spor af ældgamle veje. Lerup kirke rummer kalkmaleri af 

adelsvåben, dateret ca. 1550. Lerup Kirke er et eksempel på en af vendsyssels 

ældste granitkirker med tilknyttede bosteder, som må formodes at være 

blandt de ældste i Vendsyssel (pga. at de ender på -rup) 

Ved Janum - ca. km syd for Lerup - ligger området Lundhøje, der har Jyllands 

største istidsvandreblok, Janum Kjøt. Den 6 m lange sten af gnejsgranit 

er gravet fri. Sagnet siger, at når store ting sker, slår vandrefalken sig ned 

på stenen. 

Egebjerg ligger ca. 400 m syd for Janum Kjøt og er lyngklædte bakker med 

tre anselige olddtidshøje. Området træder ikke tydeligt frem i dag pga. begroning. 

Der findes egekrat ved Lerup Kirke Krat ved den øvre ende af Fosdalen. 



Infrastruktur 

Nortrailstien og andre regionale 

cykelstier 


Fredning ved Janum Kjøt 

Området rummer et stort antal fortidsminder 

Oldtidsagre ved Rødland Hede tæt ved Lerup 

kirke. 


98 


Telling forsamlingshus 

I Rødland Hede i den sydlige del af Lerup Sogn er oldtidsagre blevet sikret 

ved fredning, og de gamle mark-skelsvolde er bevaret i en højde af ca. 50 

cm. 

Der er et sagn, der handler om ”Trolden i Stagsted”, der udspiller sig i området 

omkring Hingelbjerg. 

Lerup-områdets betydning for Jammerbugten 

Lerup området rummer lokaliteter og kulturarv, som er kendt langt uden for 

Jammerbugtens grænser. Mange af fortidsminder, oldtidsagre mv. er svære 

at formidle, og denne opgaver sker i høj grad gennem naturskole og foreningsliv 

i de omkringliggende bysamfund. 

Det er en stor opgave at værne om de kultur- og naturværdier, som er skabt 

gennem århundreder. Synliggørelse, fritlægning af gravhøje, begrænsning 

af tilgroning på høje lokaliteter vil synliggøre kulturarven fra færdselsårer i 

området. 

I byggesagsbehandling, landzoneadministration og naturbeskyttelsesadministration 

skal vi værne om kulturarven og de natur- og landskabsværdier som 

området rummer. Synliggøre områdets historier i kultur- og fritidslivet også i 

samarbejde med turisterhvervet. 


Moseby 

Moseby området omfatter området fra Rødhus i vest til Moseby i øst. Området 

udøgr en del af Jetsmark sogn. Området grænser op til Kaas, Pandrup, 

Hune og Tranum planområder. Moseby er lokalby og Kaas Hede er udpeget 

som landsby. 

 

 

 

 

Planområde Moseby 99

100 

Moseby-området har en befolkningstæthed på 7 borgere pr. km². Befolkningstallet 

er for Jetsmark sogn stabilt siden slutningen af 1970’erne. Der 

forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 12 år. Tilflytningen er på 

3% om året og fraflytningen er årligt på 5% af befolkningen. Der er 46% kvinder 

og 54% mænd. 












 

 


Moseby har 533 beboere. Der er 0 parcelhuse, to stuehuse, 16 tæt-lave 

boliger samt én etagebolig. Moseby er tildelt rollen ”lokalby” og er i byzone. 

Der er i løbet af de seneste 8 år opført to parcelhuse eller én bolig hver 4. 

år. Der er mulighed for at opføre ca. 54 nye boliger inden for de udlagte 

boligområder. 

Kaas Hede har 1 7 beboere. Der er 50 parcelhuse og to stuehuse samt én 

etagebolig. Kaas Hede er tildelt rollen ”landsby” og er i landzone. 


Der er alene registreret et undervisningsareal ved Moseby Skole, jf. tal fra 

BBR nedenfor. 



Moseby skole ca. 85 elever og børnehave og SFO kaldet Solen. Der arbejdes 

på etablering af multihal ved Moseby Skole og på etablering af aktiviteter 

i Briketfabrikkens kulisser. 

Foreningslivet koncenterer sig overvejende omkring Jetsmark Idrætscenter, 

som er nærmere beskrevet under Kaas lokalområde. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Moseby Skole 

Moseby forsamlingshus 


Rødhus-Tranum Klitplantage 

Græsningsfenne mellem Moseby og Rødhus 


10 


Der er ikke væsentligt store bygningsmæssige rammer for erhverv i området 

set i forhold til befolkningstallet. Derimod rummer den del af området, der ligger 

i Rødhusområdet både sommerhuse og ferieboliger, som udgør en stor 

andel af Jammerbugtens samlede overnatningskapacitet. Ca. 20% af kommunens 

ferieboliger ligger i dette område. Der er i helhedsplanens rammer 

mulighed for at opføre ca. 19 nye sommerhuse inden for de hidtidge udlagte 

sommerhusområder. 



Transport 0 m² 0,6% 

Kontor og administration 1.403 m² 0,5% 






 

 

 



I Lundergård Mose er der gjort flere fund af romersk bronzekar, glasskåle og 

glasperler fra jernalderen, der vidner om, at der i randen af Store Vildmose 

har været handel med bl.a. de sydlige lande. 

Lundergård Mose er kendt for sin store forekomst af skrivekridt, der som ved 

råsstofgrave ved Aalborg og Nørresundby bruges til cementfabrikation og 

som jordbrugskalk. I Lundergård Mose har tørvelaget bevaret en stor naturtræstamme, 

hvor der var indskåret en skibslignende figur med et dyrehoved 

i stævnet, der er dateret til bronzealderen. 

Området rummer steder med lagdelt sand og ler, der kan være aflejret i havet 

eller i smeltevandssøer. Det gælder f.eks. i Kås Hoved med ler med arktiske 

muslinger, der er afsat i saltvand. 

I Sandmosen og Koldmosen råder stadig lidt af den dystre stemning, der i 

gamle dage hvilede over hele det vidtstrakte moseland og satte sig dybe spor 

i befolkningens forestillingsverden. 

Rødhus-Tranum plantage blev anlagt i 1899 efter at Hedeselskabet blev 

oprettet i 1866. 

Tørvegravningen knytter sig til nogle store gårde i området ved Moseby. 

Lundergård har givet navn til Lundergård Mose – er gennem sin historie med 

til at skrive det sidste kapitel om Ryå som vandvej. Et aktieselskab køber i 

1873 600-700 tdr. land af Lundergård Mose for at drive tørveproduktion. Et 

brohoved blev etableret øst for Bedholm. Gården Bedholm er nævnt tilbage 

til i 1540, den smukke hovedbygning, som ses i dag er fra 1869. Selskabets 

pramme blev ikke kun brugt til at transportere tørv men også andre varer fra 

Aalborg. En anden gård i området er Engesgård, som Hune Bæk løber øst 

om. Det er engens største gård og nævnt tilbage i 166 . I slutningen af 1950 

udgravede man en del hustomter vest for gården ude i Hunetorp. Området 

blev forladt grundet de altødelæggende sandstorme. 

Det var Lundergaard Mose, der var baggrunden for et af Nordjyllands store 

industrieventyr. Den slags synes sjældent at vare længe, og her tog det 

omkring 30 år fra det startede i 1930’erne til det sluttede i 1968. At det var 

tale om industri af betydelig størrelse ses af bygningskomplekset. Det gik 

godt så længe der var tørv i Vildmosen, men samtidig med at det blev mere 

almindeligt at fyre med kul, olie og gas ebbede eventyret ved Moseby stille 

og roligt ud. 

Moseby er opstået omkring Kaas Briketfabrik og Lundergård Mose, og især 

Kaas Briketfabrik udgør sammen med bebyggen i Moseby et samlet kulturmiljø 

med arbejderlandsbyen og fabrikken en slynget vejby. 



Infrastruktur 

Stier, bla. ridestier og vandrestier 

i naturområder omkring Moseby 


Moseby og Kaas Briketfabrik 

er udpeget som kulturmiljø 

Fredning ved Rødhus Kirke 

Kaas Briketfabrik 



Moseby Multihal 

Briketfabrikken 

Lokalplaner 

001 Et område ved Rødhus Klit 

1 7 Sommerhusområde ved Kystvejen 

163 Skydebane ved Pilevej 

01 For et sommerhusområde i Rødhus 

Klitplantage 

104 

09 Lokalplan for Moseby 

Moseby-områdets betydning for Jammerbugten 

Moseby og Rødhusområdet har stor betydning for Jammerbugtens turist 

overnatningsmuligheder, i kraft af Rødhus feriecenters mange overnatninger 

og sommerhusene omkring Rødhus. 

I de kommende år er der forventninger til, at der kan etableres yderligere 

formidlingsaktiviteter i baglandet omkring Rødhus, eventuel om den tidligere 

mosedrift omkring Briketfabrikken. 


Nørhalne 

Nørhalne udgør den østligste del af Biersted sogn. 

Nørhalneområdet grænser op til Biersted planområde og Aalborg Kommune. 

Nørhalne er lokalby. 

 

 

 

Planområde Nørhalne 105

106 

Nørhalne-området har en befolkningstæthed på 69 borgere pr. km . Befolkningsudviklingen 

for hele Biersted sogn har varieret fra ca. 3.800 borgere i 

hele sognet omkring 1980 til nu ca. 3.580 borgere. Der forventes en stigning 

i befolkningstallet i de kommende 12 år. Til og fraflytningen er årligt på 7% af 



Areal km² 3% 

Befolkning 1.5 7 4% 









Nørhalne er den by i Jammerbugt Kommune, som ligger nærmest (ca. 15 

km) Aalborg og nærmest (ca. 5 km) motorvejen. Det betyder, den er meget 

attraktiv for pendlere. 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nørhalne by har 1.195 beboere. Der er 40 parcelhuse, 19 tæt-lave boliger, 

to etageboliger og 6 stuehuse. Nørhalne by har fået tildelt rollen ”lokalby” 

og er i byzone. Der er i løbet af de sidste 8 år opført 3 parcelhuse, 1 tætlave 

boliger og 6 etageboliger, dvs. i alt ca. 6,3 boliger pr. år. Det er muligt at 

opføre ca. 98 nye boliger inden for de hidtidige udlæg i boligområderne. Der 

er mulighed for opførelse af ejerboliger, lejeboliger og ældreboliger. 


Der er de fleste typer af offentlig og privat service i området, men der ses 

også en gensidig afhængighed af eksempelvis Biersted og Aabybro. Fordelingen 





Kultur (biograf, kirke, museum mv.) 4 7 m² 1% 


Nørhalne Skole har ca. 175 elever på klassetrin 0. – 7. klasse. Der er SFO 

og børnehaven Regnbuen i Nørhalne. Der er idrætshal og idrætsanlæg i 

Nørhalne, samt i det hele taget et meget rigt fritids- og kulturliv. Fine ridefaciliteter 

og en fodboldgolfbane er med til at udvide bredden af fritidsaktiviteter 

i området. 

Byen har en velfungerende dagligvareforretning med et bredt vareudvalg. 

Infrastruktur 

Landevejen fra Aabybro til Vestbjerg – der også har tilkørsel til motorvejen, 

udgør en barriere og opdeler Nørhalne by i forhold til de nærrekreative områder 

der ligger nord for landevejen. Området busbetjenes med busrute og 

har fine forbindelser til Aalborg specielt morgen og eftermiddag. 

Afstanden til motorvejen er ca. 5 km. og afstanden til Aalborg er ca. 15 km. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Nørhalne hallen 

Nørhalne skole 

Nørhalne Forsamlingshus 


Grusgrav 

Idrætshal som ramme for Nørhalne Cup 


108 


Erhvervslivet er kendetegnet med at det består af mindre virksomheder og 

håndværk. 

Jammerbugt Kommunes største VVS-installatør har hovedkontor i byen. 

Spagnumfabrikken Pindstrup Mosebrug blev oprettet i 1938 (se beskrivelsen 

under Aabybro). Der foregår råstofudvinding idet der er en meget fin gruskvalitet 

i området Nordvest for Nørhalne. Når indvindingen ophører og området 

skal reetableres, giver det mulighed for yderligere rekreative nærområder. 

Omkring byen er der fortsat en del landbrug. Den store bygningsmasse til 

landbruget vil kunne finde anvendelse til mindre erhverv, håndværkervirksomheder, 

i kraft af den korte afstand til efterspørgsel i Aalborg. 

Der er ikke registreret sommerhuse eller ferieboliger i området. 


Landbrug 6 .53 m² 3% 




 

 

 



Nørhalnes historie går langt tilbage i tiden, og der er i området fundet flinteredskaber 

og en oldtidssmedie fra jernalderen med mere. Byens navn – som 

indtil for ca. 50 år siden var Nørrehalne – stammer fra betegnelsen en ”hældning”, 

altså en skråning, som måske godt kan forstås med henvisning til bakkeøen, 

hvorpå Biersted Kirke ligger. Det første skriftlige bevis på Nørhalnes 

eksistens er fra omkring år 1550, men byen er sikkert ældre. Fra år 1737 er 

der en folketællingsliste, der viser 37 husstande, hovedsageligt landbrug. 

Nørhalne by er opstået ved udstykninger fra hovedgården Vang omkring midten 

af 1800-tallet i forbindelse med overgangen fra fæste- til selvejerbrug. 

Byen udviklede sig omkring en brugsforening fra 1903 og andelsmejeriet 

fra 1907, samt et forsamlingshus fra 1911. Op gennem årene har der været 

mølle, købmandshandel, manufakturforretning, smed, slagter, bager, murer 

og snedker m.m. 

Fjerritslev-banen blev anlagt i 1800-tallet og her var stærke kræfter i gang i 

Nørhalne for at få banen den vej igennem eller syd om Nørhalne ved Husmandsvej. 

Det lykkedes desværre ikke og Nørhalne-boerne måtte de 4 kilometer 

til Vadum for at benytte banen. Jernbanetransporten gik dog hurtigt af 

mode igen. I 1924 fik sin første lastbil, og i 1931 etableredes en rutebilforretning 

som i starten kørte mellem Nørhalne og Nørresundby. I 1948 blev ruten 

udvidet til strækningen Aabybro-Nørhalne-Aalborg. Der har været megen 

vognmandsforretning i Nørhalne. 

Nørhalne er nabo til Store Vildmose. Især i Krigstid har mosen været benyttet 

til bl.a. tørvegravning. 

Nørhalne har haft et meget bredt foreningsliv med afholdsforening, foredragsforening, 

borgerforeninger, sygeplejeforeninger og idrætsforening. I 

19 9 startedes endog en transformatorforening. I 1933 kom vandværket, 

hvortil der var stor tilslutning på grund af manglen på rent vand i området. 

Flere af de nævnte foreninger eksisterer den dag i dag i bedste velgående. 

Nørhalnes store udvidelse kom i 1963 på grund af byggestoppet omkring 

Aalborg. Bygge-grundene var billige i Nørhalne og afstanden på ca. 15 km. 

er overkommelig. I perioden frem til 1971 blev der bygget ca. 00 enfamiliehuse. 

Byens borgere arbejder for en stor dels vedkommende i Aalborg, ved lufthavnen 

og på flyvestationen. Nørhalne er således blevet en typisk bosætnings/ 

pendlerby til Aalborg. 

I 003 blev der i Nørhalne startet et naturgenopretningsprojekt. Det var gårdejer 

Poul Hansen fra Skaggårdsvej, der havde opdaget noget interessant i sit 

vandhul, nemlig en masse haletudser af løgfrø. Løgfrøen er en truet dyreart, 

som skal have hjælp til at fremme og beskytte dens levesteder. Der blev derfor 

sammen med tre andre lodsejere i området besluttet at udvide vandhullet, 

og det er i dag blevet til det, som kaldes Nørhalne-søerne. 



Infrastruktur 

Tilslutningsveje til motorvejen 


Fredning Egekrat 

Kulturmiljø i mosen 

Skovrejning syd for Nørhalne 


110 


Nørhalne Forsamlingshus 

- musik 

- modernisering 

- ungdomsklub 

Grønt område med gangsti 

Nørhalne viser kunst 

Lokalplaner 

3.01 Tæt/lavt boligområde ved 

Vadumvej 

3.0 Boligområde v. Gustav Zimmersvej 

3.04 Idrætsområde v. Gustav Zimmersvej 

3.05 Tæt/lavt boligområde v. Vadumvej 

3.06 Boligområde v. Sandagervej 

3.08 Boligområde Kornblomstvej/ 

Bakmøllevej 

3.09 Boligområde Bakmøllevej/Engvej 

3.10 Boligområde syd for Vadumvej 

3.11 Boligområde syd for Gustav 

Zimmersvej, Nørhal 

3.1 Boligområde v. Birkevej 

3.13 Boligparceller ved Gustav Zimmersvej 

3.14 Boligområde ved Bøgevej 

3.15 Bolig- og daginstitutionsområde 

ved Sulstedvej, Nørhalne 

Nørhalne har i de seneste år oplevet en opblomstring i foreningslivet. Med 

foreningslivet som udgangspunkt, er der et helt unikt sammenhold i byen 

– et sammenhold der skal værnes om. Foreningerne omkring Forsamlingshuset/Borgerforeningen 

og Idrætsforeningen Fremad Nørhalne er med at 

gøre Nørhalne til et godt sted at bo og leve. Idrætsforeningens tiltag med 

Nørhalne Cup, Kunstudstillinger, Petanque mv. er med til at gøre Nørhalne 

kendt langt uden for Jammerbugt Kommunes grænser. 

Den centrale del af Nørhalne by med brugsen, forsamlingshus m.v. vidner 

om landbrugs-samfundets andelsbyggeri, og kan udbygges ved øget fokus 

på den daværende byggestil. 

Nørhalne-områdets betydning for Jammerbugten 

Nørhalne by spiller en stor rolle som bosætningsby inden for pendlingsoplandet 

til Aalborg. Her er de basale servicetilbud, samt en lav afstand til Aalborg 

og motorvej, og sammenholdt med et meget aktivt foreningsliv omkring hal, 

skole og idrætsforening gør det Nørhalne til en overskuelig og god bosætningsby. 

Samtidig er Nørhalne en by der er vokset meget i de seneste år, og derfor 

har byen fået en størrelse, hvor øget fokus på stier og grønne kiler, og evt. 

områdefornyelse i Nørhalne bymidte kan gøre byen endnu mere attraktiv. 


Pandrup 

Pandrupområdet består af en del af Jetsmark sogn samt Alstrup sogn. Området 

grænser op til Saltum, Hune, Moseby, Kaas og Aabybro planområder 

samt til Hjørring Kommune. Pandrup er hovedby. 

 

 

 

 

 

 

Planområde Pandrup 111

11 

Pandrup-området har en befolkningstæthed på 1 5 borgere pr. km². Befolkningstallet 

siden 1970’erne har varieret, men dog holdt sig nogenlunde konstant. 

Der forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 1 år. Til og 

fraflytningen er årligt på 3-4% af befolkningen. Der er 50% kvinder og 50% 

mænd. 



Befolkning 3. 41 8% 




Boliger 1. 34 8% 

Boligareal 19 .783 8% 




Pandrup by har .770 beboere. Der er 874 parcelhuse, 1 8 tæt-lave bioliger 

og 4 etageboliger. Der er desuden registreret en døgninsitution og to andre 

boligtyper i byen. Pandrup by er en hovedby og er i byzone. Der er i løbet 

af de seneste 8 år opført 59 parcelhuse, 58 tæt-lave boliger og en anden 

boligtype, ialt ca. 14,8 boliger pr. år. Der er mulighed for at opføre ca. 390 nye 

boliger i Pandrup by inden for de hidtidige rammer i planerne. 

 

 

 

 

 

 

 

 



Der er alle typer af offentlig og privat service i området, Fordelingen ses med 

tal fra BBR nedenfor. 






Pandrup skole har ca. 340 elever fordelt på klassetrin 0. - 7. klasse. Der er 

SFO, Blokhusvejens og Cannerslund Børnehave samt et plejecenter. 

Fritids- og kulturlivet hænger meget sammen med Kaas-området - nærmere 

betegnet Jetsmark Idrætscenter. I Pandrup by findes en række centerfunktioner 

som bibliotek, politistation, postkontor, apotek, brandstation mv. 

Infrastruktur 

Området betjenes med bus nr. 71, 6 1 og 6 . 

Banestien har et forløb gennem området. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Pandrup Skole 

Pandrup Bibliotek 


Plads for forfatteren til ”Palle alene 

i verden” ved industribyen 


114 

 

 


Erhvervslivet i Pandrup rummer en væsentlig del af det erhvervsbyggeri, som 

findes i Jammerbugt Kommune. Den samlede bygningsmasse til erhverv er 

i omfang på størrelse med Fjerritslev, men i Pandrup er den koncentreret på 

enkelte meget store erhvervsvirksomheder og en lang række meget små 

virksomheder. 







Der er ikke registreret sommerhuse eller ferielejligheder inden for planområdet. 

 

 

 

 

 



Pandrup har i takt med mobil-eventyret i løbet af de seneste 10-15 undergået 

en større forandring. Pandrup bærer præg af sin industrihistorie – der 

er tidligt forsøgt at udvinde salt på Gl. Toftegaard i Store Vildmose, og ellers 

har der været industri omkring Pandrup op gennem tiden – Kaas Briketfabrik, 

Lundergaards Kalkværk opført ca. 1910-20, flere teglværker og senest 

kendte industrier som Pandrup Brød og Flextronics. 

En række tidligere større gårde kan fortælle om området forhistorie: 

Alstrup, der nævnes tilbage i 1450, var op til begyndelsen af 1700-tallet et 

vigtigt handelsknudepunkt. Alstrup blev et handelscenter pga. den lettere 

transport op ad Ryåen, det gav derfor købmænd fra Aalborg mulighed for at 

etablere filialer eller laste- lossepladser ved blandt andet Aabybro, Sønder 

Saltum, Alstrup (ved gården St. Bolskifte), Stavad og Vrensted. Åen løb på 

det tidspunkt en del nærmere St. Bolskifte, end det er tilfældet i dag. 

Lundergård har givet navn til Lundergård Mose – er gennem sin historie med 

til at skrive det sidste kapitel om Ryå som vandvej. Et aktieselskab køber i 

1873 600-700 tdr. land af Lundergård Mose for at drive tørveproduktion. Et 

brohoved blev etableret øst for Bedholm. Selskabets pramme blev ikke kun 

brugt til at transportere tørv men også andre varer fra Aalborg. 

Tingstedet for Hvetbo Herred er fra 1891 beliggende i Pandrup. Inden dette 

tidspunkt havde det været placeret i både Hune, Saltum og Blokhus. 




Revision af udlæg til boliger 

og erhverv i forhold til tidligere 

udlæg 


Zonering af erhvervsområder 

Natura 000 og fredning ved St. 

Vildmose 



Springvand i erhvervsområde 

Musical - Jammerbugt Musikskole 

Lokalplaner 

10 Boligområde ved Klostermarken 

103 Boligområde ved Rosenvænget 

110 Rådhuset 

115 Renseanlæg og materielgaard 

116 Rækkehus ved Klostergade 

117 Boligområde ved Kædegaards- 

vej og Holmsgaardsvej 

1 4 Centerområde ved Markedspladsen 

i Pandrup 

130 Boligområde ved Isaksvej 

134 Væddeløbsbane i Pandrup 

137 Jansen Supermarked i Pandrup 

(Fakta) 

139 Område til kro i Pandrup, øst for 

Rådhuset 

141 Parkeringsplads ved Pandrup 

Kirke 

147 Parkeringsplads ved Pandrup 

Skole 

15 Erhvervsområde Pandrup-Kaas 

153 Lejerbo Simonivej (tidl. Pandrup 

Brød) 

157 Boligområde Klostervænget og 

Klosterkrogen 

160 Boligområde ved Jacobsvej 

166 Pandrup Plejehjem 

183 Pandrup Skole 

19 Erhvervsområde (Bosch) Pan- 

116 

Pandrup-områdets betydning for Jammerbugten 

Pandrups erhvervsarealer omfatter en ”kritisk masse” og synlighed for 

omverdnen, som er interessant. Erhvervsområdet ligger afgrænset og med 

passende afstand til støjfølsomme områder, så der er mulighed for udvidelser 

i dette område, som ikke er muligt i mere blandede bolig/erhvervsområder i 

de øvrige hovedbyer. 

Pandrup by rummer en lang række servicefunktioner for turistaktiviteterne 

ved Hune og Blokhus i sommerhalvåret. En arbejdsgruppe arbejder med at 

revidere planerne for bymidte. 

Udvikle erhvervsområde og støtte op om moderniseringer og saneringer af 

tidligere erhvervsbygninger. 

drup-Kaas 

195 Erhvervsområde (Højers ejendom) 

Pandrup - Kaas 

08 Boligområde ved Cannerslundvej 

10 Lokalplan for Driften 

14 For et erhvervsområde syd for 

Sigsgaardsvej i Pandrup 

4 Lokalplan nr 4 for et område til 

Pandrup Skole m.v. 

7 For et nyt boligområde mellem 

Blokhusvej og Purkærvej i Pandrup 

By 

3-001 For et boligområde ved Klostergade 

og Skolevej i Pandrup 

33 For centerområdet i Pandrup By 

48 For et nyt Boligområde ved Lykkenvej, 

Pandrup 

51 For et boligområde i forlængelse 

af Jacobsvej i Pandrup 

835 48 For et nyt boligområde ved 

Løkkenvej 


Saltum 

Saltum området er afgrænset som Saltum Sogn. Området grænser op til 

Pandrup, Hune, Ingstrup og V. Hjermitslev planområder samt kommunegrænsen 

til Brønderslev Kommune. Området har sammen med Hune sogn 

tidligere hørt sammen med Hjørring amt. 

Saltum er lokalby, mens Sdr. Saltum er tildelt rollen ”landsby”. 

 

 

 

 

 

 

Planområde Saltum 117

118 

 

 

 

 

 

 

 

Saltum-området har en befolkningstæthed på 37 borgere pr. km². Befolkningstallet 

i Saltum sogn er faldet fra godt 1.550 omkring 1980 til omkring 

1.350. Der forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 12 år. Tilflytningen 

er årligt på 6% og fraflytningen er årligt på 8% af befolkningen. Der er 




Befolkning 1.3 1 3% 





Boligareal 91.0 7 4% 



Husstandsstørrelser , 6 

Saltum har 696 beboere. Der er registreret 85 parcelhuse, 8 tæt-lave boliger 

og 7 etageboliger samt én døgninstitution. Saltum by er en ”lokalby”, med 

detailhandelsbymidte og i byzone. Der er i løbet af de seneste 8 år opført 7 

parcelhuse og 9 tæt-lave boliger, ialt ca. to boliger pr. år. Der er inden for 

de hidtidige udlæg mulighed for at opføre ca. 106 i de eksisterende rammer 

 

 

 


(boligområder) 

Sdr. Saltum har 111 beboere. der er 40 parcelhuse og tre stuehuse samt en 

døgninstitution og to andre boligtyper. Sdr. Saltum er tildelt rollen ”landsby”. 



andel af undervisningsareal skole mv. og kulturareal. Fordelingen ses med 








Saltum Centralskole har ca. 15 elever fra både Saltum- og Huneområdet 

fordelt på klassetrin 0. - 9. klasse. Der er SFO og Engesvejens børnehave 

samt Saltum Plejecenter som offentlig servicetilbud i området. Omkring Nolshallen, 

Saltum Skole og en lokalhistorisk samling er et alsidigt kultur og fritidsliv. 

Infrastruktur 

Saltum by er præget af gennemkørende trafik, og et udlæg til omfartsvej er 

et af de vejprojekter, som Jammerbugt Kommune har ”arvet” fra Nordjyllands 

Amt. Området betjenes med bus nr. 71, 89 og 6 1. 

Banestien har et forløb gennem området. I Sdr. Saltum er der tydeligt bebyggelsespræg 

fra jernbanen, og det kan understreges i mulige landdistriktsprojekter 

eller formidling af området kulturhistorie. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Saltum Forsamlingshus 

Saltum Husflidsskole 

Saltum skole 


Nols Sø 


Nols Sø 

Saltum Dale 

Husflidsskole 

Planområde Saltum 119

1 0 

 


Saltum har en rolle i kommunens erhvervsliv, hvor især enkelte fabrikker spiller 

en rolle. Saltumområdet rummer desuden 14% af kommunens sommerhuse 

og en del ferielejligheder. Den store mulige bygningsmasse på tidligere 

landbrugsejendomme kan få betydning for mindre erhvervsvirksomheder 

eller håndværksvirksomheder eller for indretning af mindre ferieboliger. Der 

er et stort antal sommerhuse ved Saltum strand, og inden for de hidtidige 

udlæg til sommerhuse er der mulighed for at opføre 93 nye sommerhuse. 








Antal sommerhuse 1.084 14% 

 

 

 

 

 



Saltum Kirke rummer kalkmalerier af Jesu Stamtræ, dateret ca. 15 0, med 

både små dekorative fiugrer, der afmaler tilværelsesn ondskab, narre, skrækindjagende 

fantasivæsener og mennesker i synd. 

Tingstedet for Hvetbo Herred skulle i perioden fra 1688 - 1688 have ligget 

ved Tinghøjen nord for Saltum kirke. 

Jørgen Ottesen født i Saltum sogn i 1819 (fra Albækgårds Mølle) var den 

første indre missionær i det nordlige jylland, og virkede en del år før Indre 

Mission blev stiftet i 1861. Hans indsats ud fra det lutherske kirkesyn banede 

vejen for den indremissionske vækkelse, som det vestlige vendsyssel oplevede 

nogle årtier senere. Fiskerlivet i 1870-90’erne var tæt forbundet med 

brændevin - og tordentaler. 

Saltum er i dag kendt for sin service i turisthalvåret med småbutikker, kunsthåndværkere 

og sin uldfestival. Saltum er på sin vis en turistby – bærer 

præg af, at der udføres megen håndarbejde, kunsthåndværk i området. De 

har haft en multikunstner på egnen, Lars Peter Knudsen, Alstrup Mark. Han 

var maler, biavler og lavede havekunst. Saltum har tidligt været rekreations 

område, som ses ved et af de allerførste sommerhuse ml. Blokhus og Saltum 

– Rylereden. 

Saltum Dale rummer internationalt interessante arter, og indeholder et så 

dramatisk landskab som kontrast til de omgivende mose områder, at det i sig 

selv tiltrækker opmærksomhed. Der er i helhedsplan09 udlagt nye skovrejsningsområder 

mellem Saltum og Sdr. Saltum for måske at kunne tiltrække 

sig opmærksomhed hos fonde og andre investorer i naturpleje af større sammenhængende 

naturområder. 

Mellem Ejersted og stranden, ligger ”Lille Norge”, der som navnet antyder er 

et stærkt kuperet terræn med slugten Dybdal og smuk bevoksning af klittorn, 

gyvel og lyng. Det er et smukt og kuperet morænelandskab med blandede 

bevoksninger og græssende kvæg. I kraft af en fredning af Lille Norge, har 

det bevaret sin landskabelige skønhed. 

Vandløb og søer har oprindeligt været almindelige, men i store dele af Vendsyssel 

er søerne forsvundet. Det fortælles, at der kun er én eneste sø tilbage 

i Vendsyssel, som vandløbene ikke har tømt for vand. Det er Nols sø tæt 

ved Nr. Saltum kirke. Det skal ses i sammenhæng med at store søer som 

Ingstrup sø, Nørreøkse sø og Helledi sø andre steder i Jammerbugt Kommune 

omkring moserne er udtørrede. Det fortælles om Nols Sø, der ligger 

mellem nogle stejle banker, at den i ”gamle dage” var en dejlig grøn eng. Der 

blev slået hø på engen, men ejeren ville have alt udnyttet, så folkene skulle 

slå til, så den sorte jord lå nøgen hen. En dag sank engen, der var ti alen 

vand, så langt engen gik, for de var gået for nær på. Denne historie fortæller 

os, at man også i den gamle tid var opmærksom på det onde i at tilrane sig 

for meget. 



Infrastruktur 

Banestien 


omfartsvej ved Saltum 


Naturforbedrende projekter ved 

både Saltum bjerge og Nols sø i 

den norlige del af Saltum by 


ved Saltum 

Saltum Kirke har en omgivelsesfredning 

Fredninger ved Lille Norge og 

Fårup Klit 

Natura 000 område og blå/ 

grønne korridor ved Saltum Dale 

Vindmølleområde Saltum Kær 

Planområde Saltum 1 1

1 


Egnssamling Saltum 

Uldfestival 

Stilledage i Fasanhuset, Lille Norge 

Legeplads mv. i Sdr. Saltum 

Bosætning i Sdr. Saltum 

Forsamlingshuset i Sdr. Saltum 

Husflidsskolen, Saltum 

Lokalplaner 

003 Sommerhusområde ved Saltum 

Strandvej 

005 Sommerhusområde syd for Saltum 

Strandvej 

136 Boligområde ved Bundgaardsvej 

140 Udvidelse af Erhvervsområdet i 

Saltum 

144 Solfangeranlæg m.v. i Saltum 

170 Saltum Strand Camping 

174 Fiskepark ved Saltum 

176 Erhvervsområde ved Saltum 

184 Vindmøllepark på Rendbæk 

185 Jambo Vesterhav Camping 

05 Boligområde ved Fælledvej 

11 Lokalplan for Revlingvej m.v. i 

Ejersted 

15 For et lokalt erhvervsområde ved 

Højensgaardsvej i Saltum 

4-001 Vindmøller, Saltum Kær, Saltum 

4-00 Jambo Vesterhav campingplads 


Kordals Klit / Kordalsvej 


Guldager 

B3 Byplanvedtægt nr 3 - Sommerhusområde 

for Saltum Strandpark 

Saltum-områdets betydning for Jammerbugten 

Saltum området byder både på en hyggelig by på bakkeøen, dramatisk natur, 

klitlandskab og rester af stationsbyernes bygningskultur. Saltum området er 

et eksempel på, hvordan naturgivne forhold og en velforsynet service by kan 

tiltrække kunsthåndværkere og få et forenings- og kulturliv til at blomstre. 

Gennem øget opmærksomhed på at bevare og udvikle byerne i området, 

skal området udvikles til et harmonisk og rummeligt helårssamfund, som på 

samme vis som eksempelvis Lønstrup skal rumme liv og aktivitet hele året 

rundt. 

Områdefornyelse eller bygningsfornyelse i Saltum i respekt af byens historie 

kan gøre området endnu mere attraktiv, evt. også ved at trække de grønne 

kiler ind til byen og synliggøre sammenhængen til det omkringliggende landskab. 


Skerping 

Skerping-området ligger sydvest for Fjerritslev, og rummer en række mindre 

landsbyer, bl.a. Husby, Korsholm, Skerping og Ørebro, som er tildelt roller 

som landsbyer. Områder svarer til Kettrup sogn, der også er orienteret mod 

syd mod Vesthimmerland og mod vest mod Thisted. Sognet har tidligere 

hørt under Thisted Amt. Området grænser op til planområderne Bejstrup, 

Skræm, Fjerritslev og Gøttrup. Hele området benævnes sammen med Gøttrup-området 

for Ørebroområdet. 

Skerping-området har en befolkningstæthed på 7 borgere pr. km². Befolkningstallet 

har været stabilt omkring 600 siden slutningen af 1970’erne. Der 

forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 1 år. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde Skerping 1 3

1 4 

 

 

Tilflytningen er årligt på 5% og fraflytningen er årligt på 3% af befolkningen. 

Der er 47% kvinder og 53% mænd. 






Borgere over 60 år 2,5% 

Boliger 39 1% 




Husstandsstørrelser ,59 

Skerping har 89 beboere. Der er 31 parcelhuse, tre stuehuse og én tæt-lav 

bolig. Skerping er tildelt rollen ”landsby”. Der er ikke opført nye boliger i de 

seneste 8 år, men der er udlagt byggemuligheder til 9 nye boliger. 

Korsholm har 7 beboere. Der er 3 parcelhuse og et stuehus. Korsholm er 

tildelt rollen ”landsby”. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 8 år. 

Husby har 43 beboere. Der er 10 parcelhuse og tre stuehuse. Husby er tildelt 

rollen ”landsby”. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 8 år. 

Skerping Korsholm 



Der er en efterskole i Skerping, hvor en del undervisning og kulturareal er 

beliggende. Fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 

Etageareal Bygningsareal 

iflg. BBR 





Området rummer en del kultur-bygninger fra andelstiden, f.eks. missioneshuse, 

efterskole, forsamlingshuse mv. Der er flere små landsbyer, hvis 

bebyggelses og ejendomsstruktur er velbevaret uden mange nye parcelhusudstykninger. 

Infrastruktur 

Området gennemskæres af Aggersundvej, som visse steder er en barriere 

for krydsning for mindre børn. Området busbetjenes med busruterne 116 og 

563. 

Natur- og kultursti er etableret i 006, og stien forbinder en lang række kultur 

og fritidstilbud. Desuden fungerer den som skolesti til Ørebroskolen. 

 

 

 

 

Husby Ørebro 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Kettrup Forsamlingshus 

Korsholm forsamlingshus 

Ørebro skole 


Husby Hole 


1 6 

 


Skerping er et typisk landbrugsområde, hvor der er en stor bygningsmasse, 

som tidligere er anvendt som driftsbygning for landbruget. Der er et enkelt 

sommerhus, men ellers ikke registrerede faciliteter for turistsektoren. 

Erhvervsareal Bygningsareal 

iflg. BBR 









Skerping området har en speciel forhistorie, da området tidligere har rummet 

centrale forvaltningsmæssige roller, f.eks. var Kettrup Kirke ”Herredskirke” 

for hele Han Herred, og i Skerping ligger en tidligere herredsbolig. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Vejen mellen Aggersund og Fjerritslev er en gammel trækvej, den nordlige 

forlængelse af Hærvejen op langs den jyske højderyg. Middelalderens konger 

og kirkeherrer fulgte denne rute, når de skulle til Vendsyssel, fordi der her 

var kortest til Vesterhavet. Den faste strand var datidens bedste landevej, så 

undgik man de store mosedrag længere mod øst, der gjorde Vendsyssel utilgængelig. 

Fra Fjerritslev gik hærvejen muligvis stik Nord mod Grønnestrand, 

men bl.a. de mange spor af oldtidsveje i Lerup sogn taler for, at man skråede 

over til Slettestrand. 

Ågård - er de berømmelige Gyldenstiernes stamsæde. Marsk Erik Nielsen, 

en af Valdemar Atterdags mest betydende mænd skrev sig her til 1365, og 

godset forblev i hans slægt i henved 300 år. Ågård er et af de mest anseligste 

voldsteder i landet, middelalderlige voldsteder. Baggrunden er bl.a., 

at de mange andre steder i landet er sløjfet i forbindelse med etablering af 

avlsgårde. 

Ågård var i middelalderen beboet af den berømte slægt Gyldenstjerne og 

blev stærkt befæstet. Den ødelagdes og afbrændtes under bondeopstanden 

1441, men opbyggedes med store stenhuse og 4 tårne, og stod sådan indtil 

det omkring 1800 udstykkedes af handelsmænd. Den stolte borg blev nedbrudt 

og brugt til andre byggearbejder. I dag er der kun voldbanker tilbage i 

gårdens have, og af avlsgården er kun bevaret en rest som almindelig bondegård. 

Under et oprør i 1368 skulle Aggersborg være blevet ødelagt, og i 1373 målle 

ridder Niels Eriksen Gyldenstjerne på Ågård forpligtige sig til at genopbygge 

Aggersborg-slottet med planker, brover, volde og grave lig så gode, som det 

var før. På den tid blev bønderne endnu mere ufri og retsløse, og kongemagten 

mistede interessen for Vendsyssel, og den lod bisper og herremænd 

regere efter forgodtbefindende. Desuden blev et nordjysk ting i Aalborg taget 

i brug i stedet for sysseltinget i Hjørring. Kort tid herefter ophørte kongerejserne 

gennem vestvendsyssel fra Aggersborg til Hjørring, og der opstod nye 

kongelige alfarveje fra Ålborg til Hjørring og Sæby. Sidst i 1300 tallet anlagdes 

en del nye veje i Jylland, og det besluttedes at anlægge landevejskroer 

med 4 miles mellemrum. 

Efter et bondeoprør på øerne i 1438 skulle vendelboer, morsinger og thyboer 

være samlet, hvor den tidligere kongevej fra aggersborg gik op i landet 

ved Ågård. Ågård blev plynret og besat af bondehæren, og den indtog fæstningen 

Aggersborg, der nu blev afbrændt og ødelagt så grundligt, at den 

aldrig siden er genrejst. Der blev kæmpet flere kampe længere mod syd, 

men i 1441 fortælles det, at der stod to slag ved Skt. Jørgensbjerg, tæt ved 

Ågård. Bondehæren sejrede først over hertugens krigsfolk og flere adelige 

faldt. Der blev af bondehæren opstillet en vognport - med tremmevogne mv. 

- muligvis hvor Husby Hole nu er. Andre kilder nævner Bidstrup (=Bejstrup), 

Graneslev, Torups Kær eller Årup Kær. Nogle kilder angiver, at bondehæren 

var på 5.000, men et realistisk gæt er nok ca. 3-4.000 mand i modsætning 

til hertugens nogle hundrede svært bevæbnde rytter, skytter og fodfolk. Det 

var en vanskelig opstilling, og hertugerne overtalte nogle fæstebønder til at 



Infrastruktur 

Natur og kultursti med udfordringer 

bl.a. ved krydsning af Aggersundvej 


Nyt vindmølleområde Drøstrup 

Kulturmiljøudpegninger samt 

flere gemte historier bag bygninger 

og landsbyerne 

Ågårds voldanlæg er udpeget 

som kulturmiljø 



Søen - Regnbuens nærområde 

Lokalplaner 

33 HH Ungdomsskole 

05-001 Vindmøller Drøstrup, Sker- 

ping 

1 8 

rømme området. Det var bønder fra Mors og Thy. Det gav en åbning for fæstningen, 

og de fleste af bondehæren blev nedhugget på stedet, ingen vendte 

sig til flugt. ”Alle faldne bar sår på forsiden af deres legeme” - om de trofaste 

almuefolk, der kæmpede med åben pande for deres sag. Kilder angiver 

bøndernes tab på ca. 1.800, mens hertugen mistede 600 mand. Der skrives 

også om dette slag: ”Vendelboernes børn begræd i vuggen dette nederlag, 

og markerne lå længe udyrkede hen.” 

Der gik lang tid før mange hovedgårde i området kom på fode igen, men det 

medførte, at det blev en herremand fra Han Herred, der blev en af hovedførerne 

for den revolution, der for altid gjorde ende på bispevældet i Danmark. 

Indtil år 1500 var Vendsyssel helt domineret af ”gejstlige godsejere”, der var 

kun to herremændsslægter der ejende betydeligt fæstegods, det var Gyldenstjernerne 

på Ågård og Bannerne på Kokkedal. Begge fra Jammerbugten. 

Syd for Fjerritslev og ved vejen mellem Fjerritslev og Aggersund ligger Skt. 

Jørgensbjerg, hvor en jordkule med rester af de slagne vendelboer fra det 

berømte slag i 1441 er begravet. En mindesten for slaget står i Husby Hole. 

I sommeren 1945 blev der rejst en mindesten ved Husby Hole. 

Klovenhøj, der ligger ved Kettrup, er en stor jordhøj, der omslutter en jættestue. 

En fritlagt stenbygget gang fører fra øst ind til kammeret, som er opført 

af ti kraftige bæresten og to dæksten. 

Et nyt vindmølleområde ved Drøstrup er udlagt ved lokalplan og VVM. 

Skerping-områdets betydning for Jammerbugten 

Skerpingområdet har en rig forhistorie, som vi skal værne om ved fremtidige 

moderniseringer. Fortællinger om bondeopstanden er en del af kultursporene 

på denne eng og giver en vis stolthed. Formidling af områdets ”glemte” historie 

kan være et indsatsområde. 

Natur- og kulturstien er et fyrtårnsprojekt på landdistriktsområdet - til efterligning 

andre steder. 


Skovsgaard 

Skovsgaard-området omfatter Ø. Svenstrup sogn samt en del af Torslev 

sogn (den sydlige del af Skovsgaard by). Området har tidligere hørt sammen 

med Hjørring amt. Området grænser op til Brovst, Tranum, Lerup, Skræm og 

Torslev planområder. Skovsgaard er udpeget som lokalby, mens Ny Skovsgaard 

og Ø. Svenstrup begge er landsbyer. 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde Skovsgaard 1 9

130 

Skovsgaard-området har en befolkningstæthed på 83 borgere pr. km². 

Befolkningstallet er i Ø. Svenstrup sogn faldet fra ca. 870 omkring 1980 til 

ca. 760 i dag. Der forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 1 år. 

Til flytningen er årligt på 5% og fraflytningen er årligt på 4% af befolkningen. 


Areal 14 km² 


1% 









Husstandsstørrelser ,34 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Skovsgaard har 671 beboere. Der er 54 parcelhuse, stuehuse, 18 tætlave 

boliger og 9 etageboliger. Der er desuden registereret to lejligheder som 

døgninstitutioner. Skovsgaard er en lokalby, og den er i byzone. Der er i løbet 

af de seneste 8 år opført 4 parcelhuse og to tætlave boliger, ialt 0,8 bolig pr. 

år. Der er mulighed for at opføre ca. 3 nye boliger inden for de hidtidige 

udlæg til boligformål. Et mindre udlæg til nye boliger i forlængelse af boligområde 

B kan planlægges ved særlig hensyn til grundvandsressourcen. 

Ny Skovsgaard har 118 beboere. Der er 53 parcelhuse i landsbyen. Ny 

Skovsgaard er tildelt rollen ”landsby” og er i byzone. De hidtidige udlæg giver 

mulighed for at opføre 4 nye boliger inden for landsbyafgrænsningen. 

Øster Svenstrup har 99 beboere. Der er 39 parcelhuse og 9 stuehuse, samt 

6 driftsbygninger til landbrugs mv. Øster Svenstrup er tildelt rollen ”landsby” 

og er i byzone. I helhedsplan 009 er landsbyen afgrænset med en landsbyafgrænsning, 

der rummer mulighed for opførelse af nye boliger. 



andel af kultur og idrætsareal. Fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 





Idrætsareal . 77 m² 4% 

Skovsgaard Skole er en overbygningsskole med ca. 60 elever fordelt på 

0. - 10. klasse. Skovsgaard Børnehave og skolens SFO udgør pasningstilbuddet 

i området. Skovsgaard har en nyopført multihus med stor idrætshal 

i tilknytning til skolen, som rummer vigtige funktioner og gode rammer for 

fritids- og kulturlivet i området. Der er et godt idrætsliv, bl.a. med et moderne 

motionscenter med bl.a. et børnemotionshus. Desuden rummer området en 

rideskole. 

Infrastruktur 

Området gennemskæres af landevej A11, som idag udgør en barriere for 

de landsbyer og landområder, som ligger nord for landevejen. Der er planer 

om en omfartsvej omkring Arentsminde, Halvrimmen og Brovst, som hvis 

den gennemføres vil etablere en ny barriere i syd for Skovsgaard. Mange 

lodsejere er berørt af reservationszone for en ny vej, og i 007 oprettedes 

en borgergruppe, der ønsker at deltage i proces om ny VVM for den nye 

omfartsvej. 

Området busbetjenes af busruterne 70, 05 og 580, idet busruterne 05 og 

580 kun kører på skoledage. Banestien har et forløb gennem området og er 

befæstet som cykelsti. Der er i Skovsgaard tydelige ”rester” af stationsbyen, 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Skovsgård Mulihus 

Skovsgård Skole 


Skovsgaard grusgrav 

Området ved multihuset 


Tingskoven og Aarup Hede via 

banestien 

Grøn kile mod Brovst 

Planområde Skovsgaard 131

13 

 

og dette kan der værnes yderligere om gennem områdefornyelse eller lign. 


Skovsgaard har et erhvervsliv, hvor især kyllingeslagteriet spiller en stor rolle 

i forhold til områdets befolkningsunderlag. Byen og dens udvilkling er præget 

af bufferzoner omkring erhvervsarealer og ovennævnte arealreservation til 

omfartsvej. Omkring Skovsgaard Hotel er et særligt miljø med et stort engagement 

fra udviklingshæmmede. Der er ikke registreret sommerhuse eller 

ferielejligheder i området. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 










Et stort antal fortidsminder, gravhøje mv. findes i den vestligste del af området, 

ved afgrænsning til Tingskoven og Lerup lokalområde. 

Lerup Kildemarked som omtalt under Lerup lokalområde blev efterhånden til 

gene for Leruppræsten, som gerne ville have det flyttet. I 1585 blev det flyttet 

til Aalegaards Hede nær Henriks Sø i nuværende Tingskov. Derefter blev det 

flyttet til Skræm og så i 1800-tallet til en plads ved Øster Svenstrup Kro, hvor 

nu Skovgaardlund ligger. 

Efter åbningen af Fjerritslevbanen i 1899 flyttede kro og aktiviteter til stationsbyen, 

og Indenrigsministeriet gav i 1901 tilladelse til flytningen af markedet 

til Skovsgaard. Til et areal syd for jernbanen og vest for de nye huse 

i Skovsgaard. Der var faktisk, i 1901/0 hele tre markeder (der blev afviklet 

på forskellige tider af året), der flyttede fra Øster Svenstrup til Skovsgaard. 

Der blev i 19 1 oprettet et selskab til driften af markedet, men i 1970 blev 

det hele afviklet. Markedspladsen er dog stadig bibeholdt som stednavn i 

Skovsgaards nordvestlige bydel. 

I 1880’erne er der i Skovsgaard oprettet missionsvirksomheder under ”Det 

Danske Missionsforbund” kaldet frimissionen med egne mødesale og egne 

kirker. 

Skovsgaards udvikling som stationsby har været eksplosiv på et vist tidspunkt 

tilbage i tiden, og det har samtidig gjort Ø. Svenstrup til en lille landsby 

Byen er endvidere præget af kyllingeslagteriet Rose Poeltry. 

Fra Skovsgaard by og til hovedlandevej A11 strækker sig en grøn kile eller 

skrænt med småbiotoper mv. Her holder også skovspillerne til med årlige teaterforestillinger. 

Det er et eksempel på de blå/grønne korridorer, som ønskes 

frembragt for at sikre støre naturindhold og flere spredningskorridorer i flere 

områder af kommunen. 



Infrastruktur 



Halvrimmen, Brovst og Skovsgaard 

Banestien 


Området rummer et stort antal fortidsminder. 

Kulturmiljøudpegning ved Janum 

Kjøt/Egebjerg 

Fredninger ved Egebjerg, Janum 

Kjøt og Ø. Svenstrup Kirke 


mellem Brovst og Skovsgaard 


Udlæg af nyt boligområde i Skovsgaard 

Planområde Skovsgaard 133


Musikalske vinterworkshop (kor) 

Lergrav i Skovsgård 

Kørestolsrampe Skovsgaard Hotel 

Skovspillerne, Styrmand Karslen 

Kvindenetværk 

Skovsgaard Multihus 

Lokalplaner 

030 Del 1 Boligområder i Skovsgård 

030 Del Boligområder i Skovsgård 

035 For område til erhvervsformål 

Skovsgaard by 

064 Børnehave i Skovsgård 

084 Offentligt område ved Skovsgårdskolen 

B11 Centerområde i Skovsgård 

134 

Skovsgaard-områdets betydning for Jammerbugten 

Skovsgaard er et eksempel på en tidligere statisonsby, der har opretholdt 

den dynamik og aktivitet, som jernbanen medførte. I Skovsgaard har et kyllingeslagteri 

og tilhørende mindre virksomheder formået at fastholde et antal 

arbejdspladser, der har sikret opretholdelse af et flot serviceniveau. Dette 

sammenholdt med en flot natur og udsyn til det lave limfjordsland skal bevares 

og understøttes i både landzoneadministraiton og naturforvaltningen. 

Områdefornyelse i Skovsgaard kan være en mulighed for at værne om byens 

kulturarv og særlige kvaliteter. 


Skræm 

Skræm området svarer til afgrænsningen af Skræm sogn, som bl.a. omfatter 

Tingskoven og landsbyen Skræm. Området grænser op til Fjerritslev, Hjortdal, 

Lerup, Skovsgaard, Torslev, Trekroner, Bejstrup og Skerping planområder. 

Skræm er udpeget som landsby. 

 

 

 

 

 

 

Planområde Skræm 135

136 

Skræm-området har med 1 0 boliger og en befolkning på 35 en lav befolkningstæthed 

på 19 borger pr. km². Befolkningstallet har varieret en del i de 

seneste 30 år, dog med en stigende tendens fra 1990, hvor det var nede på 

335. Der er et lavt antal børn- og unge under 5 år, og der forventes et fald 

i befolkningstallet i de kommende år primært pga. aldersfordelingen. Til og 

fraflytningen er lav med årligt 2-3% af befolkningen. 

Areal 19 km² 


2% 






Boligareal 1.563 0,9% 




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Skræm er et udpræget landdistrikt med en landsby beliggende meget højt i 

landskabet, som gør den attraktiv. 

Skræm landsby har 3 beboere. Der er 14 stuehuse i byen. Skræm er tildelt 

rollen ”landsby”, er i landzone og er omfattet af en ny landsbyafgrænsning i 

Helhedsplan09. Der er ikke opført nye boliger i de seneste 8 år. 


Der er ingen daginstitutioner, skoler eller plejeboliger i området. 


Kultur 446 m² 1% 

Der er kirke og forsamlingshus i Skræm by. Tingskoven og spor i landskabet 

i Ålegårds Skov er offentligt tilgængelige skovarealer i en afstand af hhv. 

og 3 km fra Skræm landsby. Der er ikke øvrige kultur- eller fritidsanlæg i 

området. 

Infrastruktur 

Banestien har et forløb i den sydlige del af området og er grusbelagt pt. Der 

har tidligere været et ”trinbræt” kaldet Skræm på Fjerritslev banen. 

Området busbetjenes af busrute 70, 560 og 970 (x-bus). 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Skræm Forsamlingshus 

Skræm Kirke 


Ingen 


Tingskoven 

Spor i landskabet ved Ålegårds 

Skov 


138 

 

 

 

 

 


Der er et stort antal landbrugsbygninger og bygningsareal, ca. tre gange så 

højt som gennemsnittet i kommunen, hvis der ses på forholdet til befolkningstallet. 

Der er ikke væsentlige erhvervsbyggerier. Der er ingen sommerhuse 

eller ferieboliger. 




Kontor og administration 5 5 m² 0% 

Fabrik, erhverv 743 m² 0% 


 

 

 

 

 



Området rummer en rig kulturarv, især fortidsminder og kirker er markante 

i landskabet og fremstår som tydelige landskabselementer. Øst for Gundestrupgård 

ligger to jættestuer med udgravede kamre tæt ved hinanden, og 

øst for Skræm gl. station ligger en velbevaret langdysse på 70 m lang med 

adskillige randsten og to overdækkede kamre. 

Der er gjort mange flint-fund i Skræm sogn, bl.a. i Ålegårdsmose - samme 

type fund er gjort på limfjordsøen Fur. Det tyder på at der allerede tilbage 

i yngre stenalder har været drevet handel og eksport med flint fra disse 

egne. 

Tingstedet for Han Herred har været på skræm hede, Tinggårdene, hvorfra 

det flyttedes til Brøndum ved Fjerritselv omkring 1688. 

Ved Tingskoven har der siden starten af 1990’erne været udlagt skovrejsningsområder, 

hvor der er tilplantet nye private skovarealer i løbet af de 

seneste 10 år. 

Lerupmarked flyttede engang til Skræm, som beskrevet under Skovsgaard 

og Lerup. 



Infrastruktur 

Banestien 


Skovrejsningsområde tæt ved 

Tingskoven 

Kulturmiljøområde med et stort 

antal fortidsminder 

Fredning ved Skræm kirke 



Ingen 

Lokalplaner 

Ingen 

140 

Skræm-områdets betydning for Jammerbugten 

Skræm områder ligger højt placeret i landskabet med tydelige landskabselementer 

som Skræm Kirke og fortidsminder. De er med til at signalere områdets 

historie og kulturarv, og skal fortsat kunne ses fra vejene. 

Tingskoven og tilstødende skov udgør et regionalt naturområde og udflugtsmål 

og spiller en rolle i friluftslivet, der rækker langt ud over lokalområdets 

udstrækning. Yderligere skovtilplantning ved Tingskoven vil få en positiv 

betydning for CO regnskabet. Jammerbugt Kommune vil understøtte yderligere 

privat skovrejsning i området. 

Fremme indblik til fortidsminder fra veje i området, undgå begroning af selve 

fortidsminder samt beskytte fortidsminderne og deres umiddelbare omgivelser. 

I området findes et stor bygningsmasse af landbrugsbygninger, hvorfor indsatsen 

under landdistriktsområdet kan få betydning for sanering eller omdannelse 

af bygningsmassen. 


Torslev 

Torslev området omfatter en del af Torslev sogn, idet den nordligste del af 

sognet, Skovsgaard by, er beskrevet under Skovsgaard området. Området 

grænser op til Øland, Brovst, Skovsgård, Skræm og Trekroner. Torslev og 

Attrup er udpeget som landsbyer. 

Torslev-området har en befolkningstæthed på borgere pr. km². Indbyggertallet 

i Torslev sogn er faldet fra ca. 1. 00 omkring 1975-1980 til nu ca. 

950 indbyggere i selve sognet. Der forventes et fald i befolkningstallet i de 

kommende 12 år. Til og fraflytningen er årlig på 2-3% af befolkningen. Der er 


Areal 6 km² 


3% 





 

 

 

 

Planområde Torslev 141

14 


Boligareal 39.077 1,6% 


Ubeboede boliger 17 5,6% 

Husstandsstørrelse , 

Torslev landsby har 148 beboere. Der er 65 parcelhuse, to tætlave boliger, 

én etagebolig samt to stuehuse. Torslev er tildelt rollen ”landsby”, er i byzone 

og omfattet af en landsbyafgrænsning. I løbet af de seneste 8 år er der opført 

ét parcelhus, dvs. en bolig hver 8. år. Der er mulighed for at opføre to boliger 

 

 

 

 

 

 


inden for den hidtidige landsbyafgrænsning. 

Attrup landsby har 80 beboere. Der er parcelhuse og 15 stuehuse. Attrup 

er tildelt rollen ”landsby”, er i byzone og er omfattet af en landsbyafgrænsninge. 

Der er ikke opført nye boliger i løbet af de seneste 8 år. Der er mulighed 

for at opføre op til 9 boliger inden for den hidtidige landsbyafgrænsning. 


Den offentlige service består overvejende af kirker, spejderhytter, forsamlingshuse 

og lignede. Fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 


iflg. BBR 




Idrætsareal 1.1 5 m² 2% 

Ved havnen i Attrup findes et nyere forsamlingshus/sejlklub, og i området 

findes endvidere kirker og forsamlingshus til fremme af foreningslivet. Lystbådehavn 

har betydning med aktiviteter ved Limfjorden, stort opland for 

bådeplads. Der er sejlklub i Attrup, men ellers er foreningslivet især lokaliseret 

i Skovsgaard omkring skole og ny multihal. 

 

 

 

 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Torslev Forsamlingshus 

Attrup Sejlklub 


Legeplads ved campingplads i 

Attrup 


Alsbjerg 

Alsbjerg 

Bålhytte og legeplads vi Attrup 


144 

 

Infrastruktur 

Området gennemskæres ikke af overordnet infrastruktur, men nord for 

Torslev er en arealreservation til ny omfartsvej omkring Brovst, Halvrimmen 

og Arentsminde. Den fastlåser arealanvendelsen for en række ejendomme. 

Området forsynes med busrute 05. 


Torslev og Attrup har i forhold til befolkningsunderlaget et forholdsvist aktivt 

erhvervsliv - og spiller ikke mindst en betydning inden for hotel og restaurationsområdet, 

hvor Kokkedal markerer sig som en markant aktør, der rækker 

langt ud over Jammerbugtens grænser. ”Råd og dåd” er en anden aktør i 

området, som både driver campingplads og en genbrugsbutik. 

 

 

 

 

 

 







Hotel, restaurant mv. .5 m² 3% 


Antal sommerhuse 0% 


Alsbjerg er et af de højeste punkter i Jammerbugt Kommune. Ældre kilder 

fortæller, at skove i Alsbjerg og Kokkedal blev helt nedhugget i 1600-tallet i 

forbindelse med anlæggelse af skanseanlæg og brug for brændsel. I dag er 

Torslev sogn et af de mest skovfattige i kommunen, men engang har området 

været skovklædt. 

I Hvisselhøj ved Alsbjerg ligger den mest ejendommelige jættestue, forsynet 

med to bikamre. Der er et 8 m langt hovedkammer, og bag dette et 4,5 m 

langt kammer, og bag det et m langt kammer. Det blev udgravet i 1915, 

hvor man fandt flere flintøkser, ravperler, lerkar og flintdolke. Denne jættestue 

er helt enestående i landet. 

I Trinnemose i Torslev sogn er gjort et fund beslægtet med store våbenofringer 

andre steder i landet, med bronzebeslag til sværdskeder, ringe, øskener 

og spænder til ridetøj. 

Kokkedal har senmiddelalderlige herregårdsbygninger. Kokkedal lyser op 

over de lave Limfjordsenge med hvide kamgavle og knejsende spir, der rejser 

over en af de få gamle løvskove i den barske egn. Kokkedal ligger i 

kystklinten med et indskåret voldsted, hvis skrænter rejser sig stejt af brede 

vandfyldte grave. Der er lavet dæmninger for at opretholde vandstanden. 

Kokkedal, der var slægten Banners hjemsted, blev ombygget med høje 

grundmurede huse omkring 1550 af den fra reformationstiden kendte Erik 

Eriksen Banner. Af de oprindelige fire fløje er tre bevaret samt rester af voldgrave 

og dæmningsanlæg. Kokkedals trefløjede hovedbygning fra 1550 og 

trappetårn fra ca. 1600 og anlæggets tilhørende volgrave er bygningsfredet 

i 1918. 

Torslev dyb er af ejeneren af Bratskov Hovedgård og staten afvandet i både 

1917 og i 195 . Vejlen ved Oxholm i bunden var allerede forsøgt inddæmmet 

omkring 1786-1806, udført i 1917- 1, og der skete en fornyet tørlægning 

195 -59. 



Forsyning 

Attrup Renseanlæg 

Infrastruktur 

Banesti 

Arealreservation til omfartsvej om 

Brovst, Halvrimmen og Arentsminde 


Kokkedal Slot er bygningsfredet 

Fredning ved Torslev Kirke 

Kulturmiljø ved Alsbjerg og Kokkedal. 

Store inddæmmede arealer bag 

diger mellem Torslev og Øland 

Potentielt vådområde mellem 

Attrup og Haverslev 

Natura 000 område langs Limfjorden 

Kokkedal 



Erfaringsopsamling Råd og Dåd / 

Skovsgaard Hotel 

Samværsplads ved Attrup Camping 

Naturstier (spejdere) 

Lokalplaner 

Torslev 007-1 Attrup By og Cam- 

pingplads 

Torslev 007- Attrup by og havn 

Torslev 081 Fjerkræslageri i Skovsgård 

Torslev 08 Attrup Renseanlæg 

146 

Torslev-områdets betydning for Jammerbugten 

Torslev og Attrup rummer en forhistorie og markerer sig tydeligt inden for 

visse områder som aktør på niche-områder, som gør området interessant og 

til et godt eksempel for andre landdistrikter. 

Torslev og Attrup er to landsbyer beliggende i pæn afstand fra overordnet 

infrastruktur, men med en rig forhistorie i kraft af at området tidligere har ligget 

tæt ved datidens infrastruktur - vandvejene. 

Beliggenheden ved fjorden og på afgrænsningen mellem lavland og bakkeøger 

gør mange af områdets bebyggelser attraktive i form af udsigtsmuligheder 

over ”Limfjordslandet”. 


Tranum 

Tranumområdet er stort geografisk, og omfatter overvejende Tranum sogn. 

Tranum dækker over et stort geografisk område, herunder bl.a. et militært 

øvelsesterræn. Området grænser op til Lerup, Skovsgård, Brovst, halvrimmen, 

Arentsminde, Birkelse og Moseby-Rødhus planområder. Området har 

tidligere hørt sammen med Hjørring amt. Tranum er lokalby, mens Bratbjerg 

er landsby. 

 

 

 

Planområde Tranum 147

148 

 

 

 

 

 

 

Tranum-området har en befolkningstæthed på 14 borgere pr. km². Indbyggertallet 

i Tranum sogn har vist en stigende tendens i løbet af de sidste 30 år, 

fra ca. 960 indbyggere midt i 1970’erne til ca. 1.060 omkring 001, hvorefter 

indbygger tallet i dag er faldet til ca. 1.000. Der forventes et fald i befolkningstallet 

i de kommende 12 år. Tilflytningen er på 4% om året og fraflytningen er 

årligt på 6% af befolkningen. Der er 48% kvinder og 52% mænd. 

Areal 71 km² 


8% 







Byggesager i 007- 008 1 3 6% 



 

 

 

 

 

 

 

 


Tranum har 405 beboere. Der er 16 parcelhuse, to stuehuse, 18 tæt-lave 

boliger og tre etageboliger i byen. Tranum by er tildelt rollen ”lokalby”. Der 

er i løbet af de seneste 8 år opført 11 parcelhuse, 7 tæt-lave boliger og en 

etagebolig, ialt ca. ,4 boliger pr. år. Der er mulighed for at opføre ca. 76 nye 

boliger inden for de hidtidige udlagte boligområder. 

Bratbjerg har 73 beboere. Der er 34 parcelhuse og ét stuehus. Bratbjerg er 

tildelt rollen ”landsby”, er i landzone og har i Helhedsplan09 afgrænset med 

en landsbyafgrænsning. 



høj andel af undervisningsareal (skole mv.), og kulturareal. Fordelingen ses 

med tal fra BBR nedenfor. 



Daginstitutioner mv. m² 1% 



Tranum Skole har ca. 140 elever på klassetrin 0.-7. klasse. Børnehaven 

Uglen og skolens SFO udgør pasnings- og fritidstilbuddet i området. 

Strandgaarden er ramme om kunstnere og arbejdende værksteder og er 

netop moderniseret for bl.a. landdistriktsmidler. Foreningslivet omfatter bl.a. 

spejdere, gymnastikforening og en landskendt speedwaybane. 

Infrastruktur 

Tranum gennemskæres af ældre betonveje, som visse steder rummer en 

gennemgående trafik, som langt overstiger hvad vejene er bygget til. 

Tranum-området gennemskæres af regionale cykelstier og den internationale 

vandresti Nordsøstien. 

Området busbetjenes med busrute 07. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Tranum Forsamlingshus 


Naturlegeplads 


Tranum Klitplantage 

Campingplads og nedkørsler til stranden 


150 


Tranum har et erhvervsliv, hvor turistbranchen klart er repræsenteret foruden 

en rimelig stor bygningsmasse fra landbruget. Området har ca. 400 sommerhuse, 

som udgør 5% af kommunens samlede sommerhusområder, og der er 

ca. 178 ubebyggede sommerhusgrunde i de hidtidige udstykninger. Der er 

i Helhedsplan09 udlagt nye arealer til sommerhuse og rekreative områder, 

ialt ca. 33 ha. 




Kontor og administration .9 9 m² 1% 

Fabrik, erhverv .698 m² 1% 


Hotelsengepladser 460 % 



 

 

 

 

 



Tranums klitheder rummer bl.a. sjælne sommerfugle som hedepletvingen, 

som er en af de arter, som Jammerbugt Kommune har en særlig forpligtigelse 

til at sikre gode levesteder for. 

Rødhus-Tranum plantage blev anlagt i 1899 efter at Hedeselskabet blev 

oprettet i 1866. 

Under områdets store klitplantage er en stor del af området præget af kridt, 

der i visse steder ligger lige under den dyrkede jord. Det har nogle steder 

vist sig ved at man kan finde ”skorstene” og ”jordfaldshuller”, der stammer 

fra det nedtrængende overfladevand. I Jarmsted sank et stykke jord på ca. 

70 m² tilbage i 183 . 

Tranum har en stor tilknytning til Sandmosen og klitplantagen. Det er ved 

arbejde de to steder, at mange beboere i Tranum-området har tjent deres 

levebrød. 

Der har ikke været så megen tørvegravning her på egnen som i Lundergaard 

og i Store Vildmose. Men det er da foregået i nogle små-områder, 

udover sandmosen er der også koldmosen og lundergårdmose længere mod 

Moseby. Mosen har man brugt til opdyrkning og græsning – især havde gårdene 

på egnen store fåre-hold. 

Der skulle meget afvanding til og tilrettelæggelse af læbælter samt anlæggelse 

af veje over mosen m.m. Der var også tilplantningen af klitområderne 

– altså Tranum klitplantage, der havde sin opstart i 1920. Da der var flest, 

var der 50 mand beskæftiget her. Det var et stat-projekt – de opkøbte derfor 

gårde og områder på egnen. 

Den tidligste bebyggelse i området var sandsynligvis i Klithuse og Melkær 

(gårde, husmandsbrug tilbage til 1800-tallet), bebyggelsen flyttede senere 

til området omkring kirken og koncentrede sig her. Her ligger også en af de 

største gårde på egnen, Margrethe-gården, hvorfra udstykningen kunne ske 

til den nye bebyggelse. 

Sandflugten har op gennem historien haft stor betydning for området og 

bosættelsen, fx havde Rødhus, som Tranum har hørt sammen med, tidl. 

mange gårde, men de blev alle ødelagt af sandflugten. Et eksempel fra Rødhus 

viser dette udfra nogle gl. optegnelser: ”Kong Chr. 4 besluttede i 1610 

at slette al grundskyld i Rødhus, og i 1630 begyndte folk igen at slå sig ned 

på den herreløse jord ved den eneste tilbageværende lille sø. Folk lejede 

jorden/klitjord for kr. om året for en periode af 500 år, men skulle da også 

betale 14 kr. i skat.” 

Grunden til sandflugten begrundes bl.a. med dyrenes ødelæggelse af vegetationen 

på klitterne og tildels også menneskene, der brugte sivene til brændsel. 

Ødelæggelsen skete dog over lang tid – 100 år. 




Nyt sommerhusområde ved Tranum 

Infrastruktur 

Regionale stier, bl.a. nortrail 


Der har været et par store gårde i området – Bratbjerggaard, Strandgaarden 

og Udholm – sidstnævnte bygget af ejeren fra Lundergaard. Der har Hedepletvinge 

Klitheder rummer sjælne planter 

og arter, bl.a. hedepletvinge 

Koldmose Kirke fredning 

Lien, fosdalen og Sandmose 

fredning 

Natura 000 område 

Store områder ved Tranum er militært område 


15 


Brovst Speedway-klub 

Renovering af klubfaciliteter hos 

KFUMspejderne og Tranum Gymna- 

stikforening 

Bratbjergsøerne 

Egnssamling Tranum (nye lokaliteter) 

Strandgaarden 

Lokalplaner 

Tranum 003 Tranum Strand - Lerup 

Strand 

Tranum 006 Motorbane ved Brat- 

bjerg 

Tranum 01 Motelområde ved Tranum 

Kro 

Tranum 0 9 Skydebane ved Mou 

Kær 

Tranum 040 For ejendommen matr. 

nr. 1ah Nr. bratbjerg 

Tranum 050 Tranum Strand - 

udstykning 

Tranum 051 Nyt boligområde i 

Tranum 

Tranum 053 Hobbylandbrug i Tranum 

Tranum 059 Udvidelse af AMU-center 

Sandmosen 

Tranum 07 Forbedring af Tranum 

strandområdet 

Tranum 075 Erhvervsområde i 

Tranum 

Tranum 079 Boligområde ved Ørnevej 

i Tranum 

Tranum 087 Boligområde i Tranum 

været skudehandel på egnen også, som foregik fra Strandgaarden, og der 

har foregået fiskeri fra stranden. Fiskerne boede i små husmandsbrug oppe 

i klitten. 

Der fortælles om en klog mand i Tranum, Chr. Jensen Mand, ”Bratbjergmanden”, 

at for en del år siden stod han under tiltale for kvaksalveri. Der blev 

holdt et stort protestmøde, hvor folk strømmede til i vældige skarer fra hele 

landsdelen. 

Tranum-områdets betydning for Jammerbugten 

Tranum er et at de boligområder i baglandet til klithederne, som er mest 

attraktive for tilflyttere fra eksempelvis Aalborg. Her er den basale service på 

plads, og der er boliger beliggende tæt ved strand og skov. Byens serviceniveau 

skal opretholdes, og nye byggemuligheder fastholdes i respekt for det 

omgiven landskab, indblik til byens oprindelse bymidte/kirke mv. 

Tranum 088 Sommerhusområde 

- Ildervej 

Tranum 089 Sommerhusområde 

Vestkystvejen, Tranum 

Tranum 090 Sommerhusområde II 

Vestkystvejen, Tranum 

Tranum 091 Énfamiliehus i Tranum 

Tranum B1 Hotelområde ved Tranum 

Strand 

Tranum B zone 1 Sommerhusområde 

- Tranum Aktieplantage 

Tranum B zone Sommerhusområde 

- Tranum Aktieplantage 

Tranum B6 Sommerhusområde ved 

Krogen 


Trekroner 

Trekronerområdet svarer til Haverslev sogn og består af landsbyerne Bonderup, 

Kirkedal, Trekroner, Haverslev og Holmsø. I visse sammenhænge 

betegner Trekronerområdet også Bejstrup sogn, men Bejstrup sogn er 

beskrevet selvstændig og udgør et særskilt planområde. Trekroner grænser 

op til Bejstrup, Skerping, Skræm og Torslev planområder samt til Limfjorden 

mod syd. 

 

 

 

 

 

Planområde Trekroner 153

154 

Trekroner-området har en befolkningstæthed på 8 borgere pr. km². Befolkningstallet 

i Haverslev sogn er faldet fra ca. 750 i 1970’erne til ca. 630 omkring 

1997 - for så siden at udvise en stigende tendens de seneste år til nu ca. 

670 indbyggere. Der forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 1 

år. Tilflytningen er årlig på 6% og fraflytningen er årlig på 4% af befolkningen. 


Areal 4 km² 


3% 


Borgere under 5 år 1 6 1,1% 



Boliger 95 2% 





Bonderup by har 33 beboere. Der er 98 parcelhuse, 3 tæt-lav boliger, 4 

etageboliger og ét stuehus. Bonderup er tildelt rollen ”lokalby”, er i landzone 

og er omfattet af landsbylokalplan og landsbyafgrænsning. Der er i løbet af 

de seneste 8 år opført 4 parcelhuse, ialt ca. én bolig hvert andet år. Der er 

mulighed for at opføre 4 nye boliger inden for landsbyafgrænsningen. 

Haverslev by har 103 beboere. Der er 4 parcelhuse, én tæt-lav bolig og 

5 stuehuse. Bonderup er tildelt rollen ”lokalby”, er i landzone og er omfattet 

af landsbylokalplan og landsbyafgrænsning. Der er ikke opført nye boliger 

Bonderup Trekroner 

 


inden for de seneste 8 år. Der er mulighed for at opføre et par boliger inden 

for landsbyafgrænsningen. 

Trekroner landsby har 57 beboere. Der er 0 parcelhuse, et stuehus og én 

etagebolig. Trekroner er tildelt rollen ”landsby”, er i landzone og er omfattet 

landsbylokalplan og landsbyafgrænsning. Der er opført et parcelhuse i løbet 

af de seneste 8 år. Der er mulighed for at opføre 7 nye boliger inden for de 

udlagte boligområder. 


Den offentlige service i området forsyner også Bejstrup- og Skræm området. 



Undervisning .16 m² 2% 


Idrætsareal .757 m² 5% 

Trekroner skole blev etableret i 1950’erne og der blev samtidig opført lærerboliger, 

så skolen kunne udøgre en større fælles skole for Bejstrup, Skræm 

og Haverslev sogne. Trekroner skole har ca. 170 elever på klassetrin 0. - 7. 

klasse.Landsbyordningen Solstrålen udgør pasningstilbuddet i området. 

Trekroner idrætscenter blev etableret i slutningen af 1990’erne ved foreningslivets 

egne kræfter, og på samme måde er Haverslev havn blev renoveret 

og udbygget i slutningen af1990’erne. Foreningslivet tiltrækker brugere uden 

for skoledistriktet, bl.a. benytter mange børn og unge fra Hjortdal-området 

idrætsfaciliteterne. 

 

Haverslev 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Trekroner Idrætscenter 

Bonderup Sognegård 

Bonderup Forsamlingshus 

Haverslev Forsamlingshus 


Gadekær i Haverslev 

Eventyrplads i Trekroner 


Tingskoven 

Aarup Hede 

Bonderup 


156 

Infrastruktur 

Landevejen mellem Aggersund og Tingskoven udgør en barriere i området, 

da der er en del tung trafik på strækningen. Mellem Bonderup og Trekronerskole/idrætscenter 

findes en stiunderførsel. 

Banestien har et forløb gennem området og er befæstet som cykelsti. 

Haverslev Havn har et større antal bådepladser, der giver især den vestlige 

del af Jammerbugten adgang til Limfjorden. 

Området betjenes med busrute 560 og 563. 

 

 

 

 

 

 

 

 



Trekronerområdet har et forholdsvist stort erhvervsliv i forhold til befolkningsunderlaget, 

og det er især inden for landbrug og transportsektoren. Især i den 

sydlige del af området ses en række store landbrugsbedrifter. 









Området er præget af mange større husdyrbrug, hvoraf nogle er synlige 

eksempelvis fra Limfjorden. 

Krejlere boede langs Limfjorden i f.eks. Haverslev, Bejstrup, Øsløs (Thisted) 

og Kvols (ved Hjarbæk fjord). De havde et lille landbrug, men i sommerhalvåret 

sejlede mændene rundt og handlede. Ofte var to mand fælles om en kåg 

og sejlede sammen. Under høsten var de som regel hjemme, men bagefter 

kunne de drage ud igen, indtil isen lukkede vandet. Det formodes at krejlernes 

indtjening på handel har sammenhæng med de store ”stuehuse” og 

gårdmiljøer i landsbyerne Manstrup, Bejstrup og Haverslev. Fotos af Østerå 

fuld af krejlerkåge fra 1860’erne vidner om dette. 

I Trekroner har Limfjorden som nabo også været en farlig nabo. I 1895 skete 

der en stormflodskatastrofe, som bortskyllede Haverslevs udskibningsbro og 

ødelagde marker. I området har også været episoder med ulykker med jordfaldshuller 

og ulykker med havnen, som er beskrevet i litturaturen. 

Årup Hede syd for Tingskoven har et stort areal med overdrev og sjælne 

arter. Tidligere har Vårkobjælden været udbredt i dette område. De er en 

større bestand af krondyr mv. i området. 



Infrastruktur 

Haverslev Havn 

Banesti 


Området rummer et stort antal fortidsminder 

Haverslev Kirke har en omgivelsesfredning 

Natura 000 område ved Limfjorden 

Tre lokaliteter udpeget som potentielt 

vådområde 

Vårkobjælde (Jammerbugtens Pandsbjørn) 



Haverslev Gadekær 

Haverslev Forsamlingshus (tag) 

Eventyrpladsen ved Trekroner Lands- 

bycenter 

Trekroner idrætsforening (redskaber, 

tekniske installationer mv.) 

Lokalplaner 

Trekroner 36 Trekroner landsby 

Trekroner 54 Lokalplan 54 for 

Haverslev Havn 

Trekroner 60 Lokalplan 60 for Bon- 

derup 

Trekroner 63 Lokalplan 63 for 

Haverslev 

158 

Trekroner-områdets betydning for Jammerbugten 

Trekronerområdet rummer en række små intakte landsbyer, som ligger med 

deres oprindelige landsbystruktur på randen mellem lavlandet ved Limfjorden 

og de små bakkeøer som hæver sig op i retning mod dels Alsbjerg og 

Fjerritslev ”øen”. 

Byerne bindes med omverdnen både af banestien, Limfjorden og landevejen. 

Alle typer infrastruktur kan udnyttes i fremtidige udviklingopgaver i området. 

Områdets mange hedearealer, adgang til limfjorden mv. kan muligvis udnyttes 

i en særlig indsats på cykelferier, rideferier eller små bådsferier, eksempelvis 

i sammenhæng med en satsning på bondegårdsferie. I den forbindelse 

vil adgang til hedeareal, plantage, jagt og havn samt udsigt over limfjorden 

være væsentligste attraktionsparametre i området. 

Limfjordens stille vand 


V. Hjermitslev 

V. Hjermitslev-området svarer til V. Hjermitslev sogn samt en del af Alstrup 

sogn. Området grænser op til planområderne Saltum og Ingstrup samt til 

både Brønderslev og Hjørring kommuner. V. Hjermitslev er lokalby. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde V. Hjermitslev 159

160 

V. Hjermitslev-området har en befolkningstæthed på 45 borgere pr. km². Indbygertallet 

i V. Hjermitslev sogn er faldet fra ca. 700 omkring 1980 til nu knap 

600 indbyggere. Der forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 1 

år. Til og fraflytningen er lav med årligt 5-6% af befolkningen. Der er 47% 

kvinder og 53% mænd. 

Areal 16 km² 


2% 





Boliger 3 2% 





V. Hjermitslev har 419 beboere. Der er 164 parcelhuse, ét stuehus, 6 tætlave 

boliger og 10 etageboliger. V. Hjermitslev er tildelt rollen ”lokalby”, og 

den er i byzone. Der er i løbet af de seneste 8 år opført 4 parcelhuse og én 

anden boligtype, ialt ca. 0,6 bolig pr. år. Der er mulighed for at opføre 43 boliger 

inden for de hidtidige rammer i allerede udlagte boligområder. 

 



Den offentlige service er primært koncentreret omkring V. Hjermitslev Skole. 



Undervisning .045 m² 1% 



V. Hjermitslev skole har ca. 75-80 elever fordelt på klassetrin 0. - 7. klasse. 

Solsikken med børnehave og fritidsordning udgør pasningstilbuddet i området. 

Vester Hjermitslev Plejecenter ligger midt i Vester Hjermitslev by. Centeret 

er nyrenoveret og tilbygget i 000, og består i dag af 0 boliger og eget 

storkøkken. V. Hjermitslev skole og multihallen ”Lunden” udgør rammen om 

mange af områdets fritids- og kulturaktiviteter. 

Foreningslivet er især koncentreret omkring idrætsforeningen og aktiviteter i 

Lunden. Siden byggeriet af Forenings og Kulturhuset Lunden blev påbegyndt 

har der hvert år været en stor gruppe frivillige, der arrangerer Musik- og Familiedage 

og Harmonikatræf. 

Infrastruktur 

Området busbetjenes med ruterne 89 og 08, hvor der bl.a. er forbindelse 

med kollektiv trafik til Brønderslev Kommune. 

Banestien har et forløb gennem området. Der er i selve V. Hjermitslev et særligt 

stationsbymiljø tilbage, som vidner om jernbanes betydning for udvikling 

af byen. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Lunden 

V. Hjermitslev Skole 


Kæret og Oasen 




16 

 


V. Hjermitslev-området har en rimelig stor bygningsmasse i nuværende og 

tidligere landbrugsbygninger, samt mindre almindelige erhvervsarealer. Der 

er ikke sommerhuse eller ferieboliger registereret i området. 







 

 

 

 

 

 

 

 



V. Hjermitslev er en tidligere stationsby, og ligger tæt på Brønderslev Kommune. 

V. Hjermitslev har sit eget Biogasanlæg, som er et af de allerførste danske 

biogasanlæg. Anlægget producerer el og varme på basis af gylle fra 

omkringliggende gårde samt fra industriaffald fra slagterier og fiskeindustrier. 

Udover den afregnede el leverer Biogasanlægget gennem Fjernvarme Centralen 

varme til en stor del af byen. 

V. Hjermitslev skulle være noget af det mest frugtbare område af Jammerbugten. 

Mod nord og øst ses Tise bakker. Der ligger mange statelige gårde 

og bebyggelser i dette område langs Vildmosens rand. Området bærer præg 

af større gårde, oprindeligt med hvidkalkede gavle og rødetegltage, der lyser 

og stråler og giver indtryk af frodighed - en frodighed der engang betyd rigdom. 

Thomas P. Hejle, som i sin tid var en meget aktiv foregangsmand for børne- 

og ungdomsarbejdet i hele landet, kom oprindelig fra nabobyen Sdr. Saltum. 

Han havde sammen med familien sommerhus her i V. Hjermitslev, og dette 

sommerhus, der i dag ejes af Thomas P. Hejles Fond, har siden 1960’erne 

været base for en ungdomsklub, som stadig er aktiv den dag i dag. Området 

har fået mange bygningsværker og projekter gennemført, og det vidner om 

et lokalområde, som formår at samarbejde. 

Lemmergård er en af de ældste gårde ved V. Hjermitslev og er nævnt tilbage 

til den 4. dec. 16 6, men må antages at være ældre. Fra 1714 til 1775 hørte 

den ind under Lundergård vest for Jetsmark Kirke. 



Infrastruktur 

Banestien 


Biogasanlæg 

Fredning ved Alstrup Kirke 

Natura 000 område ved Saltum 

Dale 




Sundhedsuge 

Lokalplaner 

V. Hjermitslev 1 5 

Projekt Landsbyenergi i V.Hjermitslev 


Vindmøllepark ved Alstrup 


Lokalplan for Vester Hjermitslev 

164 


V. Hjermitslev by er en typisk stationsby, som har en god tradition for fælles 

projekter i byen. Lunden er et projekt som bl.a. gennem Friluftsrådets omtale 

er kendt over hele landet. Fremtidige projekter i byen skal understøttes. 

V. Hjermitslev er også den by, der har de tætteste forbindelser til Brønderslev 

Kommune, og her skal der i hele området ske en tættere koordinering af 

indsater omkring vandløb, spredningskorridorer mv. Beskyttelse af indblik til 

Thise Kirke kan også være et eksempel på tværkommunalt samarbejde. 


V. Thorup 

V. Thorup-området omfatter byerne V. Thorup og Vust og udgør den vestligste 

del af kommunen, der støder op til Thisted kommune. Planområdet 

grænser op til Klim planområde. Thorupstrand og V. Thorup er lokalbyer, 

mens Vust er udpeget som landsby. 

 

 

 

Planområde V. Thorup 165

166 

 

 

V. Thorup-området har en befolkningstæthed på 11 borgere pr. km². I løbet 

af de seneste 30 år er befolkningstallet i hhv. V. Torup og Vust sogn haft en 

faldende tendens, med større udsving hvert 4-6 år. Der forventes et fald i 

befolkningstallet i de kommende 12 år. Til og fraflytningen er lav med årligt 

5-6% af befolkningen. Der er 48% kvinder og 52% mænd. 



Befolkning 7 0 2% 





Boligareal 5 .1 1 2% 




V. Thorup Vust 

V. Thorup og Vust området er tyndt befolket pga. store klitplantager og inddæmmede 

områder. 

 

 

 

 

 

 

 


V. Thorup er en by med 80 beboere. Der er 116 parcelhuse, 6 stuehuse 

og 6 tæt-lave boliger samt V. Thorup efterskole med en række lejligheder. V. 

Thorup er tildelt rollen ”lokalby”, er i landzone og har en landsbyafgrænsning. 

Der er ikke opført nye boliger i løbet af de seneste 8 år. Der er mulighed for 

at opføre ca. 16 boliger inden for den fastlagte landsbyafgrænsning. 

Thorupstrand er et fiskerleje med 149 beboere. Der er 70 parcelhuse, to 

stuehuse og to tæt-lave bolige og én etagebolig. Thorupstrand er tildelt rollen 

”lokalby”, er i landzone, er omfattet af en landsbylokalplan og har en landsbyafgrænsning. 

Der er opført 8 parcelhuse inden for de sidste 8 år, dvs. én 

bolig pr. år. Der er mulighed for at opføre ca. 5 nye boliger inden for de eksisterende 

boligområder. I Helhedsplan09 er et tidligere udlæg til fritidsformål 

(hotel mv.) ændret til boligområde, så der er mulighed for at opføre et større 

antal boliger efter lokalplanlægning herfor. 

Vust er en lille landsby med 4 beboere. Der er 13 parcelhuse og 3 stuehuse 

og en række landbrugsbygninger. Vust landsby rummer desuden kirke, forsamlingshus 

mv. Vust er tildelt rollen ”landsby”, er i landzone og er omfattet 

af landsbyafgrænsning. Der er ikke opført nye boliger i løbet af de sidste 8 

år. 

Thorupstrand 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde V. Thorup 167 

 

Aktiviteter 

Mødesteder 

V. Thorup Forsamlingshus 

V. Thorup Efterskole 


Skovlegeplads i Thorupstrand 


Thorup Klitplantage 

Lund Fjord 

Vejlerne 

Bulbjerg ligger lige vest for kommunegrænsen i 

Thisted Kommune 

Vejlerne - tur i rørskoven

168 

 


Den offentlige service findes overvejende i Klim ved Klim Skole og hal. Fordelingen 



iflg. BBR 





Området rummer en tidligere skole, der er omdannet til efterskole. Der er flere 

kirker, samlingssale og forsamlingshuse i området, som er under omdannelse 

til andre formål. 

 

 

 

 

 

 

 

Infrastruktur 

Landevejen til Hanstholm er 

ved kommunalreformen ændret 

fra amtsvej til kommunevej. Der 

er en del tung trafik til bl.a. havnen 

i Hanstholm. 

Banestien har et forløb gennem 

området og er befæstet som 

cykelsti. Der er flere ledvogterhuse 

og synlige banearealer tilbage, 

som vidner om jernbanes 

betydning for udvikling af områdets 

landsbyer. 

Området busbetjenes med 95 

og 56 . 


Torup-området har et erhvervsliv, 

hvor landbrug spiller en 

meget stor rolle i forhold til kommunens 

samlede erhvervsliv. Et 

mindre område tæt ved Vejlerne 

er præget af større husdyrbrug, 

der i visse sammenhænge 

benævnes ”Svinebugten”. Thorupstrands 

aktiviteter er ikke 

synligt, da fiskefartøjer ikke 

registreres i BBR, men de bidrager 

væsentligt til indtjening og 

beskæftigelse i dette område. 

Der er mellem 16-20 fiskekut- 


tere ved landingspladsen. Tidl. kartoffelcentral i V. Thorup under omdannelse 

til andre formål, muligt fremtidigt områdefornyelsesområde. I området findes 

sommerhusområder ved Thorupstrand, hvor der er ca. 85 ubebyggede sommerhusgrunde. 

Der er desuden en feriekoloni ved Thorupstrand. 











Torup Plantage hører til de ældste forsøgsplantager i klitterne fra ca. 1815, 

bl.a. med ruiner af Torup kirke, der blev nedrevet i 1794, da sandflugten 

lagde den øde. Vester Torup plantage blev anlagt i 1889 efter at Hedeselskabet 

blev oprettet i 1866. 

Bulbjerg ligger i Thisted Kommune, og kommunegrænsen går lige øst for 

Bulbjerg. Bulbjerg er en 40 m høj, stejl limstensknude, som er skilt fra den 

tidligere 15 m høje flintsokkel Skarreklit, der lindtil 1980 lå 100 m ude i havet. 

Fra Bulbjerg kan man overskue ”Jammerbugten” og i klart vejr se helt til 

Ru-bjerg Knude i Vendsyssel. Mod syd og sydvest ses Vejlerne og fjordene, 

der udgjorde en havarm, som forbandt Skagerak og Limfjorden. Mellem V. 

Thorup og Bulbjerg har der været flintminer i yngrestenalder til udvinding af 

flint. 

Bygholm, Selbjerg vejle og Lund fjord er afvandet i 1866-75 af Trewhelle, 

senere af brdr Livingstone Learmonth i 1875-191 , hvor området sælges 

til tre rigmænd fra Aalborg. Vejlen er i 1876 delt i tre hovedafdelinger, Bygholm, 

Selbjerg og Lund, Bygholm mølle ved Glombak Sø. I 1899 etableredes 

dampmaskiner til mølle og diverse sluser. Østerild fjord, Arup, Vesløs Vejle 

og Tømmerby fjord er af Brdr. Livingstone Learmonth afvandet i 1880 og 

i 1904. Efter tørlægning deles Vesløs vejle i hhv. Vesløs vejle, Tømmerby 

Fjord og Østerild fjord. 

I Vejlerne og deres udstrakte sumpland ruger tusinder af vade- og svømmefugle, 

og i træktiven er det rasteplads for ændre tusinde. Rørhøgen og 

rørdrummen findes i vejlernes rørsumpe. Dette område er udpeget som fuglebeskyttelsesområde 

og Natura 000. 

Vust er kendt for at have et kirketårn, der vender forkert. 

I Jammerbugtens dyb er der udkæmpet mange dramaer blandt søfarene, 

og det har i visse perioder givet genlyd over hele landet. Trods det farlige 

hav var der for ca. 150 år siden og langt tid før det mange skuder, der havde 

hjemsted ved Thorupstrand, Slettestrand, Blokhus, Grønhøj mv. De sejlede 




Området rummer et stort antal 

fortidsminder, særligt i plantaerne 

nord for Vust i retning mod Bulbjerg. 

Valbjerg Fredning 

Thorupstrand er et kulturmiljø 

Vejlerne er internationalt fuglebeskyttelsesområde 

og dermed 

natura 000 mv. 


Udlæg af nyt boligområde vest for 

Thorupstrandvej 

Vust Kirke 

Planområde V. Thorup 169


Han Herred Havbåde 

Legeplads i V. Thorup 

Lokalplaner 

37 Thorup Strand 

B7 Thorup Strand - nyt område 

170 

med korn, som blev avlet i de frugtbare egne bag klitterne. Det mærkelige 

er, at Vendsyssels frugtbareste jord, de gode morænebakker, ligger alle mod 

vest, tit helt ud til, hvor sandflugten ”løb træt” for ca. 400 år siden. Det voldsomme 

hav og de øde sandstrande var skyld i, at staten ikke ville gå ind for 

havnebyggeri på Jyllands vestkyst. Først i 1919 vovede man at bygge havnen 

ved Hirtshals. Historierne om Jammerbugtens forlis mv. hænger således 

også sammen med vore andre nabokommuner langs vestkysten. 

På kirkegården i V. Thorup ses eksempler på at de naturlige grænser mod 

nord - Vesterhavet, ikke altid har været lige rare at være nabo til. I kirkebøger 

ses mange eksempler på ilanddrevne lig og større strandinger. Ved juletid 

i 1894 skete en stor stranding, som litterært er beskrevet af Mylius Eriksen 

som ”Gæster i julenatten”, og hvorom der er rejst en stor mindesten på Thorup 

kirkegård. 

Ved Thorupstrand ses fiskekutterne stadig, og ved Slettestrand formidles 

kulturhistorien om skudefarten til Norge mv. gennem projekt Han Herred 

Havbåde. Arbejdspladserne ved Thorupstrand er attraktive for både unge 

og gamle. 

Thorup-områdets betydning for Jammerbugten 

Kystlandingspladsen i Thorupstrand, V. Thorup Klitplantage og Vejlerne er 

altsammen lokaliteter, som formår at tiltrække opmærksomhed langt uden 

for Jammerbugt Kommunes grænser. 

International forpligtigelser er især relevant i de store inddæmmede områder 

naturbeskyttelsen i Vejlerne. 

Områdefornyelse i V. Thorup for tidligere kartoffelcentral mv. kan blive fremtidige 

indsats områder for landdistriktsmidler i Jammerbugt Kommune. 


Øland 

Øland består af Øland sogn og omfatter tre små landsbyer, Østerby, Hammershøy 

og Vesterby. Området grænser op til Torslev, Brovst, Halvrimmen, 

Arentsminde og Birkelse planområder. Hammershøy er lokalby og Østerby 

er landsby. 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde Øland 171

17 

Øland-området har en befolkningstæthed på 19 borgere pr. km². Befolkningstallet 

i Øland sogn har, med mindre udsving, været rimelig konstant siden 

1990. Der forventes et fald i befolkningstallet i de kommende 1 år. Til og 

fraflytningen er årligt på 7% af befolkningen. Der er 47% kvinder og 53% 

mænd. 

Areal 34 km² 


4% 


Borgere under 5 år 1 7 1,1% 

Borgere mellem 5 og 59 3 6 1,8% 


Boliger 77 2% 





Øland har en speciel atmosfære og er ligesom Gjøl afskåret fra omverdnen, 

hvis der ikke var diger og dæmninger til at forbinde den tidligere ø med 

omverdnen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Hammershøy har 6 beboere. Der er 113 parcelhuse, 5 tæt-lave boliger, 

én etagebolig og to stuehuse. Hammershøy er tildelt rollen ”lokalby” og den 

er i byzone. Der er i løbet af de sidste 8 år er opført 6 parcelhuse, ialt ca. 0,8 

boliger pr. år. Der er mulighed for at opføre ca. 0 nye boliger inden for de 

hidtidige boligområder. 

Østerby har 100 beboere. Der er 33 parcelhuse og 8 stuehuse. Østerby er 

tildelt rollen som ”landsby”, er i landzone og er omfattet af landsbyafgrænsning. 

Der er ikke opført nye boliger i løbet af de sidste 8 år. 


Den offentlige service er koncentreret omkring skolen. Fordelingen ses med 





Idrætsareal 6 4 m² 1% 

Øland skole hører sammen med skolen i Arentsminde, Langeslund. Øland- 

Langeslund skole har tilsammen ca. 115 elever fordelt på klassetrin 0. - 7. 

klasse. Det er besluttet fra 010 at indføre fælles skoleledelse med skolen 

i Brovst. 

Området rummer foruden skolen en golfbane, sognegård og mølle. Forenigner 

i området er gået sammen om at koordinere og skabe øget tilslutning til 

arrangementer. 

Infrastruktur 

Området er ikke berørt af større strækningsanlæg som veje, eltraceer mv., 

men er meget afhængig af en velfungerende digebeskyttelse, for så vidt 

angår de dele af området, som ikke ligger på ”bakkeøen”. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Øland Sognegård 

Øland Golfklub 


Gadekær i Østerby 


Ølandskoven 

Oxholm Mølle 

Beplantninger omkring golfbanen 

Oksholm 

Hammershøy 


174 

 

 

 


Erhvervslivet er især koncentreret omkring landbrug, transport og turisme, når 

der ses på sammenligning med kommunen som helhed. En større modernisering 

af Øland Kro til Yellow Hotel er netop afsluttet. 






Hotel, restaurant mv. .367 m² 3% 



Antal sommerhuse 0% 

 

 

 

 



Øland var en ø, der har hævet sig over de flade englandskaber langs Limfjorden. 

I middelalderen har der været betydelige sildefiskerier i Limfjorden 

på både Øland, Gjøl og Egholm. På Øland minder endnu ”Boden” om den 

fiskerbod, som prioren i Ø Kloster (Oksholm) havde her. 

Oksholm er fra 1100 tallet og har været et nonnekloster af benediktinernes 

orden indvidet til vor frue. Det besad betydelige arealer, ålegårde og fiskerettigheder 

i Limfjorden. Det blev stiftet af bisp Tyge i Børglum, der inden 

sin død i 1177 skænkede sit fædrende gods til oprettelse af et benediktinerkloster 

for nonner. Før klosterets tid lå der en granitkirke på øen. Den blev 

nedbrudt og anvendt i klosterets avlsbygninger. Klosterets kirke er fra 1450- 

1500, efter flere forandringer. 

Øland birk (”birk” er en mindre inddeling - som øer - i stedet for de større 

retskredse herreder) var antagelig i sin oprindelse et såkaldt bondebirk, men 

det blev i middelalderen et gejstligt birk under Ø Kloster (Oxholm). Efter reformationen 

blev det kongeligt birk indtil 1581, da det blev adelsbirk, og 1811 

ophævedes det og lagdes under Øster Han Herred. Tingstedet var antagelig 

på Oxholm. 

Oksholm, det gamle Ø Kloster, er en af de smukkeste herregårde nord for 

fjorden, og er omivet af en løvskov, der ligner østjyske løvskove. Oksholm 

Skov har sjælne planter som druemunke og tandrod. 

Ølandskoven var omkring år 1800 den anden største skov i Vendsyssel, næst 

efter storskoven i Dronninglund. På dette tidspunkt blev fredskovsnoteringen 

indført, og der blev på landsplan igangsat initiativer for at øge skovarealet fra 

nogel få procent af arealet til nu ca. 12%. Ved Ølandskoven blev der fra 1820 

plantet en del grantræer. 

Fra Øland fører en 3 km vejdæmning til en anden forhenværende ø, Gjøl. 

Inden for dæmningen ligger Ulvedybet. 

På Øland findes den største koncentration af bygningsfredninger. Oxholms 

hovedbygninger fra middelalderen, den søndre og vestre fløj er fredet i 1950, 

og i landsbyen Østerby er en fritliggende præstegårdslade fra 1850 fredet 

tilbage i 199 . Oksholm mølle oprindeligt fra 1857 har også tidligere været 

fredet, men fredningen er ophævet efter branden for år tilbage. 

Ulvedybet er afvandet 1914- 0. 

I 1880’erne er der i Øland oprettet missionsvirksomheder under ”Det Danske 

Missionsforbund” kaldet frimissionen med egne mødesale og egne kirker. 



Infrastruktur 

Omfartsvej syd for Arentsminde, 



Limfjorden, digelag og mange inddæmmede 

arealer 

Særlig natur med en ”østjysk” løvskov 

på bakkeøen Øland og en 

lang række beskyttede naturtyper 

samt Ulvedybet 

Området rummer et stort antal fortidsminder, 

Ølandmøllen og Øland 

Herregård 

Fredede bygninger i både 

Vesterby og Østerby 



Øland golfklub (stier, værested mv.) 

Fælles trailer 

Skaterrampe ved skolen 

Garage og oplagsplads 

Liv på Yellow Hotel 

Lokalplaner 

Øland 009 Erhvervsområde i Ham- 

mershøj by 

Øland 041 Tæt, lav boligområde 

Hammershøj by 

Øland 04 Erhvervsområde ved 

Hammershøj 

Øland 046 For ejendom matr.nr. 15i 

Hvolgaard Øland 

Øland 05 Campingplads på Hammershøj 

Øland 057 Campingplads ved Hammershøj 

By 

Øland 060 Naturgasfyret kraftvarmeværk 

i Hammershøj By 

Øland 085 Golfbane ved Hammershøj 

176 

Øland-områdets betydning for Jammerbugten 

Ølandområdet har stor betydning for adgangen til Limfjorden samt for oplevelse 

af kulturspor som et herregårdslandskab og datidens mølletype. 

Områdets foreninger har udvist handlekraft i forbindelse med afholdelse 

af fælles arrangementer og markeret sig tydeligt i forbindelse med landdistriktsområdets 

arrangementer. Områdets manglende infrastruktur i dag skal 

overvejes af et stærkt sammenhold og aktivitetsniveau i lokalsamfundet, og 

så skal Øland indgå i netværk med omverdnen om at kunne mobilisere ressourcer 

og skabe udvikling. Jammerbugt skal fortsat understøtte disse processer. 


Aabybro 

Aabybro-området svarer til Aaby sogn og omfatter både Vildmosen og Aabybro 

by. Området grænser op til Biersted, Ryaa, Kaas og Pandrup planområder 

samt til Brønderslev kommune. Aabybro er udpeget som hovedby. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Planområde Aabybro 177

178 

Aabybro-området har med 1.990 boliger og en befolkning på 5.419 en høj 

befolkningstæthed på 108 borger pr. km². Befolkningstallet i Aaby Sogn er 

steget fra 4.800 i 1980 til idag ca. 5.400. Der forventes en stigning i befolkningstallet 

i de kommende 12 år. Til- og fraflytningen er årligt på 5% af befolkningen. 





Borgere under 5 år 1.184 10% 

Borgere mellem 5 og 59 .65 14% 

Borgere over 60 år 1.583 18% 

Boliger 1.990 12% 





Aabybro by har 5.003 beboere. Der er 1.558 parcelhuse, 3 stuehuse, 7 

tæt-lave boliger, 6 etageboliger, 3 døgninstitutioner og 4 andre boliger. 

Aabybro by er en Hovedby. Der er i løbet af de seneste 8 år opført 173 parcelhuse, 

78 tæt-lave boliger og 7 etageboliger samt 3 andre boligtyper, dvs. 

ialt ca. 3 ,6 boliger pr. år. De hidtidige byggemuligheder rummer mulighed 

for opførelse af ca. 116 nye boliger. Der er i helhedsplan 09 udlagt arealer til 

byfunktioner i Aabybro på ialt 45,9 ha på tre lokaliteter. De nye udlæg omfatter 

et ca. 14 ha stort boligområde i den nordlige del af Aabybro. 


Der er alle typer af offentlig service i områder, idet der især er en høj andel af 

undervisningsareal og og fordelingen ses med tal fra BBR nedenfor. 



Sundhed 1.450 m² 21% 




Aabybro Skole har ca. 740 elever fordelt på 0. - 10. klassetrin. I Aabybro findes 

også børnehaverne Anlægsvejens, Thomasmindeparken og Børnehuset 

samt SFO’erne Hullet og Bikuben. 

Der er idrætshal, svømmehal, mediecenter incl. biograf samt andre kulturtilbud 

som spejdere. Foreningslivet omfatter både spejdere, idrætsforeninger 

og gymnastikforeninger. Aabybrohallen er den eneste kommunalt drevne hal 

i kommunen. 

Der er i helhedsplan09 udlagt areal til udbygning af den offentlige service, 

bl.a. til nye uddannelsesinstitioner. 

Infrastruktur 

Aabybro er vel forsynet med overordnede veje, og der er i helhedsplan09 

planlagt en nye tilslutning i den syd-østlige del af byen og en forskydning af 

eksisterende veje ved de nye boligområder i den nordlige og østlige del af 

Aabybro. 

Aabybroområdet betjenes med x-bus 970 (der dog ikke stopper i Aabybro by) 

og iøvrigt med bus nr. , 70, 71, 600 og 740. 

Banestien har et forløb i den sydlige del af området og er grusbelagt pt. 

Aktiviteter 

Mødesteder 

Aabybrohallen 

Bytorv - detailhandelsmidte 


Søparken 


Ny skov tilplantet i 007-08 med 

bl.a. hundeskov og udsigtstårn. 

Vildmosen - bl.a. Aaby Bjerg, Sandelsbjerg. 

Let adgang til natur 

Nye boliger 

Planområde Aabybro 179

180 


Aabybro har en stærk erhvervsprofil med idag ca. 13-14% af erhvervs- og 

kontorarealer i kommunen. Beliggenheden tæt ved Aalborg og gode udvidelsesmuligheder 

for både eksisterende og nye virksomheder er med til at der 

må forventes en fortsat udvikling af erhvervslivet i Aabybro. I Helhedsplan 

009 er der udlagt ca. 3 ha til erhverv ved Aalborgvej øst for Knøsgård. 

Erhvervsareal BygningsBygningsareal iflg. BBR Andel af kommunen 

Landbrug 1 9.650 m² 6% 

Transport .050 m² 6% 

Kontor og administration 38. 00 m² 15% 




Der er ingen sommerhuse eller ferieboliger. 



Navnet Aaby er faktisk afledt af navnet Oby, der nævnes i et brev fra kong 

Valdemar Sejrs tid i år 1 19 og senere i 1 59, da kong Christoffer Valdemarsøn 

stadfæstede Vidskøl Klosters besiddelsesret til Ulveskoven. Betegnelsen 

Aabybro har eksisteret i hvert fald 450 år, og stammer fra brostedet over 

Ryå, nemlig Aaby bro, som i år 1500 hørte ind under Aalborghus. Ved broen 

lå et farveri (også senere alderdomshjem) og overfor lå den gamle brokro, 

og mejeriet blev bygget i 1888 og virkede som mejeri for Birkelse Hovedgård 

med flere. Postadressen lød på ”Aaby kro” for egnens beboere, så blev postekspeditionen 

flyttet til Vestergade og senere til den nyopførte stationsbygning 

i 1896. Da indførtes navnet Aabybro i et ord efter stationens betegnelse. 

Aabybro blev et knudepunkt for Aalborg-Fjerritslev banen (1897-1969), og 

jernbanen mod Hjørring (Løkkenbanen fra 1913-1963) fik endestation i Aabybro. 

Efterhånden som Store Vildmose blev opdyrket, og der blev lavet de 

store fenner, kom der den ene store kreaturtransport efter den anden. 

Indtil slutningen af 1800-tallet bestod Aaby af nogle få gårde og huse beliggende 

omkring det, vi i dag kender som Vestergade, Østergade, Aaby 

Søndregade og Kirkevej. Der var enkelt småhandlende, ellers var beboerne 

beskæftiget ved landbruget eller landbrugsrelaterende fag. Der var på det 

tidspunkt også tre møller i området. 

I Aabybro blev der under bevægelsen ”Guds Menighed” etableret en kirke 

og en menighed, der er stiftet i 1936, og der blev oprettet en grundvigsungdomsskole. 

I 1877 begyndte Åby højskole, og skolen blev midtpunkt for det 

åndelige liv på egnen. Skolen blev senere omdannet til efterskole. 

Sidst i 60’erne og starten af 70’erne skete en stor udvikling af Aabybro ved 

udlægning af stort villakvarter i det vestlige Aabybro og i 70’erne i det nordøstlige 

Aabybro. Antallet af husstande var i 1930 149, i 1953 383, i 196 

450 og i 1978 1504 – det var den eksplosive udvikling af parcelhusbyggeriet 

i tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne, der tredoblede Aabybro bys 

befolkning indenfor en 15-årig periode. 

Aabybro har i de senere år fået renoveret hele bymidten, og her ligger også 

butikscenteret. Der er også i de senere år sket yderligere udvidelse af Aabybro 

mod øst – på vejen til Biersted. De nyeste udstykninger er i Knøsgård, på 

Torngårdsallé og Bispehaven bag kirken. Aabybro er en bosætningsby/pendlerby 

til Aalborg og en driftig og moderne handelsby. 

Aabybro området omfatter de store mosearealer langs Ryaaen. I bronzealderen 

var vandstanden i det sydvestlige Vendsyssel lavere end nu, så fladen, 

hvor Store Vildmose nu ligger var tørlagt eller i hvert fald sandet til. I begyndelsen 

af jernalderen steg havet her -3 m, og begunstiget af den større 

fugtighed i jorden og den tiltagende nedbør begyndte en højmose at danne 

sig på de fugtigste pletter. Efterhånden bredte disse sig til én stor sammenhængende 

højmose. Under tørven er velbevarede bopladser og grave fra 

tiden forud for tørvens dannelse. 

Store Vildmose er en højmose, en stor vandfyldt sphagnumsvamp på en flad 



Infrastruktur 

Tilslutningsveje ved Aabybro 

Banesti 


Særlige naturtyper i Vildmosen og 

geologi er omfattet af helhedsplanens 

retningslinier 

Birkelse Hovedgård (fredet) og 

del af kulturmiljø 


Nye erhvervsarealer udlagt ved 

Aabybro 

Trædesten 

Planområde Aabybro 181 

Kæruld

18 


Kanosejlads på Ryaaen 

Historiehulen 

Kartoffeleventyret 

Påskeudstilling (kunst) 

Lokalplaner 

1.0 Psykiatrisk Plejehjem Peter Løthsvej 

1.03 Aabybro Rådhus v/Toftevej/Aaby 

Sdr.Gade 

1.04 Boligområde - Knøsgaard - 1. etape 

1.16 Del af industriområde v/ Mølhavevej 

1 .17 Boligområde v/ Løvsangervej 

1. 1 Søområdet v/ Fristrupvej 

1. 3 Omr. til serviceformål v/ Peter 

Løthsvej 

1. 4 Aabybro Idrætsanlæg 

1. 5 Aabybro Renseanlæg 

1. 6 Offentlig skoleområde i Aabybro by 

1. 7 Boligområde ved Rosenvænget 

1.31 Boligområde - Smedens Hjørne 

1.33 Golfbaneanlæg - Høbækgaard 

- Aabybro 

1.34 Aabybro Bymidte 

1.35 Boligom. Stendyssen/lokalt håndværkerom. 

1.36 Off. område Børneinst. Peter Løthsvej 

1.37 Boligområde v. Tyttebærvej og 

Blåbærvej 

1.41 Centerområde ved Kattedamsvej 36 

1.4 Aabycentret 

1.43 Centerområde ved Knøsgårdvej 

1.44 Boligområdet Aabybro øst/nord 

1.46 Jordbrugsparceller ved Skolevej 

1.47 Boligområdet Stendyssen 

1.48 Boligparceller ved Toftevej/Blåbærvej 

1.49 Parcelhusområde ved Revlingestien 

1.50 Boligområdet Thomasmindeparken 

1.51 Boligområdet Vandværksparken 

1.5 Boligområdet Aabybro øst - . etape 

1.54 Boligområde ved Toftevej nord for 

Kattedamsvej, Aabybro 

tallerken af stenalderhavbund. Så længe der ikke rørtes ved dens vandinhold, 

var den konserveret, og årtusinders mosedannelse fortsattes. Dræningen 

har medført, at mosen sank noget sammen. Mikroorganismer opæder 

tørvejorden, og forvandler den til kuldioxid og vand, og på et år forbrændes 

over 50.000 t mose svarende til 35.000 t kul. Mosens overflade synker et par 

cm årligt. Området var i oldtiden tæt befolket, og efterhånden som mosen 

synker, skyder de lave jernaldergravhøje op næsten som paddehatte efter 

regn. 

Mosen har tidligere været udsat for store brande, det nævnes eksempelvis, 

at Store Vildmose engang brændte i 7 år, og fra 1745 er det beskrevet at det 

meste af vildmosen brændte. Der knytter sig mange gamle sagne til vildmosen. 

Dens bundløse sumpe og lunerne med vanduhyrer i, dens luftspejlinger 

på varme sommerdage og dens sure, klamme nattetåger har gennem tiden 

sat folks fantasi i svingninger og skabt mystik om mosen. Der er fundet trædesten 

f.eks. ved Sandelsbjerg, rester af jernalderlandsby med mange urner, 

gravhøje og et bronzetyrehoved. Rundt om i mosen fandtes damme, som 

kaldtes lunerne, men mange er forsvundet ved afvandinger. Derfra stammer 

egennavne som ”Bjergets damme”, ”Gåselunerne”, ”Den store saltsø” ved 

Stavad og ”Saltbrønden” ved Toftegård. Der var også tidligere mange væld 

under lyng og mospuder og lumske dyndsumpe (kværker). 

I randpartier af mosen findes tætte tuer af tue-kæruld og tæpper af grenet 

rørhvene, på uafgravede partier med hedelyng, klokkelyng, rosmarinlyng, 

mosebølle, butfinnet mangeløv og på fugtige pletter, tranebær. Krat i moseranden 

er Grevens Ris, Dyrehaven, Ryssens Grave og Åby Bjerg. Der findes 

også egekrat ved Bjerget Krat. 

I 19 0 nedsattes Vildmosekommissionen, og kort tid herefter købte staten 

mosen. Der anlagdes tipvognsspor og veje, og der blev gravet brede hovedgrøfter, 

afvandingskanaler og dræningsledninger. I 1935 anlagdes opdrætningscentralen, 

den smukke centralgård og 19 avlsgårde med plads til .000 

ungkreaturer. Formålet var bl.a. at kunne skille tuberkulosefrie kreaturer fra 

de raske, og forsyne det danske landbrug med malkekøer af ”prima kvalitet”. 

Centralens arealer blev drevet som Danmarks største landbrug, og andre 

arealer som Toften, Lund- og Ørnefennerne blev lejet ud. Mosens tidligere 

mystiske verden (de mange sagn) sank halvanden meter og blev over en 

årrække forvandlet til græsfenner med hø. I 1935 solgtes arealer i mindre 

enheder, bl.a. en del ved Nørhalne til Pindstrup Mosebrug, en del til ”Lindholm 

Brændselsindustri”, og en anden del til Kås Briketfabrik. Der blev anlagt 

tørvekoksværk i 1943-44 under krigen, og i den nordlige del i Lunefennerne 

blev opført ca. 10 forpagtergårde og ”De danske Spritfabrikker” lejede et 

større areal til kartoffelavl. I 1950’erne omtales, at de store omkostninger ved 

at kultivere mosen ikke er spildt - ”thi mange mennesker har tjent og tjener 

stadig deres livsophold i mosen”. Der gemmer sig således en rig kulturarv i 

Vildmosen, hvoraf væsentlige elementer formidles gennem naturskolen på 

Centralgården og ved udstillinger på ”Gård 18”. 


Birkelse Hovedgård er et typisk dansk, helstøbt og harmonisk herregårdsanlæg, 

der også er udpeget som kulturmiljø. Hovedbygningerne fra 1550- 

80 og ombygget i 19 0’erne og ladegårdens ældrebygninger omkring den 

store gårdsplads er bygningsfredet siden 1918. 

Birkelse var i 16-1700 et meget stort godskompleks, og selve gården var 

meget anseelig. Den tilhørte før reformationen Børglum bispestol og blev 

som bispens øvrige storgårde afbrændt under Clementsfejden. Efter dens 

beliggenhed ved Ryaa antages det, at den har været meget stærkt befæstet, 

og en gammel halvkredsvold med ydergrav har i forbindelse med en åen 

omsluttet borggården. Otto Skeel på Birkelse oprettede i 1669 Stamhuset 

Birkelse for at sikre sit gods for slægten Skeel og for at opnå en række økonomiske 

privilegier. Ved oprettelsen bestod Stamhuset Birkelse af Hovedgården 

Birkelse, Rævkærgård, Hjermitslevgård og det halve af Gammel 

Hammelmose med fæstegods, møller, broer og skove (Pajhede, Ovnstrup 

og Ulveskov). 


Aabybro er den hovedby, der ligger nærmest Aalborg og dermed en god 

placering for pendling. Der skal i Aabybro være mulighed for byudvikling, og 

der er udlagt rigelige bolig- og erhvervsarealer. 

I de kommende år er der mulighed for at fortætte bymidten og øge detailhandlen 

i bymidten. Investeringer i infrastruktur, grønne kiler og service skal 

udbygges for at øge sammenhængskraften i byen og gøre strukturen og 

tilbuddene i byen mere synlige for omverdnen. 

Lokalplaner (fortsat) 

1.55 Boligområde mellem Banestien og 

Perikumvej, Aabybro 

1.56 Erhvervsområde øst for Knøsgårds- 

vej, Aabybro 

1.57 Erhvervsområde ved Knøsgårdsvej, 

Aabybro 

1.58 Bryggertorvet - Aabybro 

1.59 Rådhusparken, Aabybro 

1.60 Boligparceller ved Kirkevej, Aabybro 

1.61 Teknologiparken, Aabybro 

1.63 Boligparcel ved Toftevej/Banestien, 

Aabybro 

1.64 Aaby kirkes omgivelser 

1.65 Offentligt område ved Anlægsvej/ 

Vestergade og 

1.66 Boligområde Aabybro Nordvest, 

Aabybro 

1.67 Boligområde Thomasmindeparken 

Planområde Aabybro 183 

etape 

1.68 Nyt spejderområde v/Torngårdsvej 

1.70 Thomasmindeparken NY II 

1.7 Boliger ved Torngårdsvej 

1.73 Boligområde ved Hovensvej ”Bispehaven” 

1.74 Offentligt skovområde øst for 

Aabybro 

1.75 Offentligt område ved Peter Løthsvej 

i Aabybro 

1.76 Erhvervs- og detailhandelsformål 

ved Ny Aabyvej, Aabybro 

1.77 Boligformål ved Kattedamsvej 

1.78 ”Bispehaven”, boligformål ved 

Hovensvej, etape 

7-001 Boligformål, Revlingestien

184 


Oversigt over byernes roller 

På de næste sider er opsamlet tal fra de enkelte planområde beskrivelser. 

Materialet har dannet baggrund for hvordan de enkelte byer er tildelt forskellige 

byroller. 

Tværgående oversigter 

185

Byer Byer Bykategori 

186 

Borgere Boliger Byggeri 

pr. 

år de 

sidste 

8 år 

Byggeri 

ifht. 

hidtidig 

antal 

boliger 

Ha nyt 

boligområde 

i HHP 

009 

Åbenlave 

boliger 

Tætlave 

boliger 

Etageboliger 

Andel 

tæt byggeri 

af 

boligmasse 

Arentsminde Arentsminde Lokalby 411 18 0,5 0,3% 178 8 4,4% 

Bejstrup Bejstrup Lokalby 1 5 56 0,1 0,0% 56 

Manstrup Landsby 93 44 43 1 0,2% 

Biersted Biersted Lokalby 1.663 638 3,8 0,6% ,3 ha 586 50 0,8% 

Birkelse-Ryaa Birkelse Lokalby 734 80 ,1 0,8% 7,8 ha 45 33 12,5% 

Ryaa Landsby 139 63 63 

Brovst Brovst Hovedby .634 1.015 16,8 1,7% 7, ha 831 148 36 18,1% 

Fjerritslev Fjerritslev Hovedby 3.507 1. 93 18,8 1,5% 8,6 ha 1.05 176 65 18,6% 

Kollerup Landsby 83 37 37 

Gjøl Gjøl Lokalby 911 37 5,5 1,5% 5,6 ha 345 6 1 7,2% 

Gøttrup Gøttrup Lokalby 13 86 83 1 3,4% 

Halvrimmen Halvrimmen Lokalby 664 85 0,5 0,2% 3,5 ha 59 17 9 9,1% 

Hjortdal Hjortdal Lokalby 1 7 65 1,0 1,5% 49 16 24,6% 

Slettestrand Lokalby 80 41 0,3 0,7% 39 4,8% 

Hune Hune Lokalby 546 33 7,0 2,1% 13,0 ha 90 38 4 12,7% 

Blokhus Lokalby 314 388 5,5 1,4% 81 107 27,6% 

Ingstrup Ingstrup Lokalby 390 198 0,5 0,3% 18 1 4 8,1% 


Byer Byer Bykategori 

Borgere Boliger Byggeri 

pr. 

år de 

sidste 

8 år 

Byggeri 

ifht. 

hidtidig 

antal 

boliger 

Ha nyt 

boligområde 

i HHP 

009 

Åbenlave 

boliger 

Tætlave 

boliger 

Etageboliger 

Andel 

tæt byggeri 

af 

boligmasse 

Klim Klim Lokalby 475 03 0,3 0,1% 188 13 7,4% 

Kaas Kaas Lokalby 1.906 713 59 98 3 17,0% 

Lerup Ingen 

Moseby Moseby 

Lokalby 533 1 04 16 1 7,7% 

Kaas Hede Landsby 1 7 53 5 1 1,9% 

Nørhalne Nørhalne Lokalby 1.195 4 9 6,3 1,4% 0,3 408 19 4,9% 

Pandrup Pandrup Hovedby .770 1.0 9 874 131 4 15,1% 

Saltum Saltum Lokalby 696 3 1 85 9 7 11,2% 

Sdr. Saltum Landsby 111 46 43 3 6,5% 

Skerping Skerping Landsby 89 35 34 1 2,9% 

Korsholm Landsby 7 33 33 

Husby Landsby 43 13 13 

Skovsgaard Skovsgaard Lokalby 671 83 0,8 0,3% 1,0 ha 56 18 9 9,5% 

Ny Skovsgaard Landsby 118 53 53 

Ø. Svenstrup Landsby 99 48 48 

Skræm Skræm Landsby 3 14 14 

Torslev Torslev Landsby 148 70 67 1 4,3% 

Attrup Landsby 80 37 0,1 0,3% 37 

Tranum Tranum Lokalby 405 185 ,4 1,3% 164 18 3 11,4% 

Trekroner Trekroner Landsby 57 1 1 4,5% 

Haverslev Lokalby 103 48 0,1 0,2% 47 1 2,1% 

Bonderup Lokalby 33 106 0,5 0,5% 99 3 4 6,6% 

V. Hjermitslev V. Hjermitslev Lokalby 419 176 0,6 0,2% 165 6 10 9,1% 

V. Thorup V. Thorup Lokalby 80 1 8 1 6 4,7% 

Thorupstrand Lokalby 149 75 1,0 1,3% 7 1 4% 

Vust Landsby 4 16 16 

Øland Hammershøy Lokalby 6 1 1 0,8 0,7% 3,8 ha 115 5 1 5,0% 

Østerby Landsby 100 41 41 

Aabybro Aabybro Hovedby 5.003 1.8 1 3 ,6 1,7% 14,0 ha 1.561 7 6 13,9% 


187

Oversigt over planområdernes roller 

Område 

188 

Arealandel 

Befolkning 

Arentsminde 1 1 ,3 1 

Bejstrup 1 1 1 1 ,3 1 

Biersted 3 5 3 6 7 ,6 3 

Birkelse-Ryaa 5 4 4 5 ,6 

Brovst 3 8 8 7 10 ,6 5 

Fjerritslev 5 10 10 9 1 ,7 7 

Gjøl 3 3 3 4 ,5 3 

Gøttrup 3 1 3 ,5 1 

Halvrimmen 3 1 3 4 ,4 

Hjortdal 3 1 1 1 1 ,1 

Hune 4 3 4 3 1,4 14 

Ingstrup 3 1 ,0 9 

Klim 5 1 3 ,4 1 

Kaas 6 4 7 8 ,6 

Lerup 0 0 1 1 ,4 1 

Moseby 

Under 5 år 

5-59 år 

60+ år 

Husstandsstørrelse 

Byggesager 

4 1 3 3 , 3 

Nørhalne 3 4 4 5 ,7 

Pandrup 3 8 6 9 11 ,6 4 

Saltum 4 3 3 3 4 ,3 7 

Skerping 3 1 ,6 1 

Skovsgaard 1 3 3 4 ,3 

Skræm 1 0 1 ,7 1 

Torslev 3 1 1 1 1 , 

Tranum 8 3 3 3 , 6 

Trekroner 3 1 ,3 1 

V. Hjermitslev , 1 

V. Thorup 8 1 ,0 3 

Øland 4 1 ,3 1 

Aabybro 6 14 10 14 18 ,7 10 


Område 

Undervisningsareal 

Daginstitutionsareal 

Sundhedsareal 

Kulturareal 

Idrætsareal 

Fabriksareal 

Kontor og administratio 

n 

Arentsminde 1 1 1 1 1 

Bejstrup 1 1 1 7 3 

Biersted 6 7 11 1 1 1 1 3 

Birkelse-Ryaa 4 3 9 1 1 7 

Brovst 7 11 60 10 5 9 14 10 3 

Fjerritslev 11 13 4 14 13 18 17 0 3 5 4 

Gjøl 1 5 3 3 3 1 11 1 

Gøttrup 3 1 1 4 

Halvrimmen 4 1 4 1 3 

Hjortdal 1 6 19 11 6 1 

Hune 1 5 1 7 1 33 38 35 

Ingstrup 5 7 6 1 1 5 5 3 9 

Klim 3 4 10 1 1 1 5 1 3 

Kaas 5 7 4 13 1 4 1 1 1 

Lerup 1 

Moseby 

1 1 1 1 8 13 1 5 0 

Nørhalne 3 1 1 3 

Pandrup 6 7 5 19 9 1 3 

Saltum 5 4 3 5 3 7 3 5 1 4 14 

Skerping 3 1 3 1 1 4 

Skovsgaard 3 4 4 5 1 1 3 

Skræm 1 1 3 

Torslev 1 1 3 1 4 

Tranum 10 1 4 1 1 1 1 8 3 5 8 

Trekroner 3 5 3 4 

V. Hjermitslev 1 1 1 3 

V. Thorup 1 3 1 1 4 4 

Øland 1 1 1 3 3 1 

Aabybro 15 1 1 7 9 14 15 6 6 


Transport 

Hotel og restaurantion 

Hotelsengepladser 

Landbrugsareal 

Sommerhuse 

Ferieboliger, koloni 

189

Jammerbugt Kommune 

Toftevej 43, 9440 Aabybro 

Tel 7 57 74 56 Fax 7 57 88 88 

helhedsplan09@jammerbugt.dk

By- og egnsbeskrivelser - Jammerbugt Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?