netværksbladet - Netværk for kvinder i tjeneste

Brevkassen:
Svar:
16
iben@kvinder.com
“Jeg føler mig provokeret af min
mands kontrol af mit pengeforbrug”
Kære Iben
Den største udfordring for vores familieidyl er
spørgsmålet om, hvem der egentlig har det endelige
ansvar for pengeforbruget. Når min mand
bruger penge spørger han stort set aldrig mig ”om
lov”, for han mener selvfølgelig altid at han har
en fornuftig forklaring på stort set alt han bruger.
Derimod synes jeg det meget ofte sker, at han
stiller spørgsmål ved MIT forbrug. Det finder jeg
utrolig provokerende. Vi har begge indtægt og har
et mønster vi fungerer efter i store træk, alligevel
føler jeg mig ramt et ømt sted, fordi jeg samtidig
under samtalerne mærker, at han lægger op til, at
det er ham der som mand bør ”bestemme” eller i
hvert fald have det sidste ord i de sager. Jeg synes,
Kære Tanja,
Skriv til Iben
Du er velkommen til at benytte brevkassen og
skrive dine spørgsmål til Iben. Iben arbejder i det
daglige med rådgivning og er uddannet psykoterapeut.
Du kan vælge at være anonym, hvis du
ønsker det. Skriv til ovenstående email og skriv i
emne-feltet: brevkasse
(Du får svar om dit brev optages i brevkassen)
Lad mig med det samme proklamerer;
Nej! Du er da slet ikke helt
gal på den!
Min helt klare holdning er, at pengebestemmelse
ikke bør afhænge
af hverken køn, interesse eller indkomst
- men af ansvar! Det er ikke
en nødvendighed, at I begge bærer
det endelige økonomiske ansvar
(indkomstmæssigt) – men det er
nødvendigt, at I begge er økonomiske
ansvarlige, hvilket det lyder til
er tilfældet.
Så uanset hvem der har det ”endelige
ansvar for pengeforbruget”
gør det ikke automatisk vedkommende
til ”godkendelsesdommer”
at når de store fællesudgifter er betalt, at så bør
han blande sig meget langt uden om, hvad jeg bruger
mine kostpenge til. Det er jo ikke sådan at jeg
overforbruger, men er indenfor budgettet. Jeg er da
godt klar over, at han ikke interesserer sig for mit
nips og cremer, men jeg interesserer mig da heller
ikke for hans hjulkapsler! Jeg er egentlig selv lidt
overasket over hvor vred jeg bliver, men er jeg helt
gal på den?
Venlig hilsen
Tanja
af samtlige varer, som bringes over
dørtrinnet.
en ”godkendelsesdommer” kan kun
blive relevant, hvis der er tale om,
at partneren har et urimeligt overforbrug
– altså manglende økonomisk
ansvarlighed.
Det man kan tale om, som en sideløbende
nødvendighed til gensidige
økonomiske ansvarlighed, er den
gensidige anerkendelse og respekt
for partnerens forbrug.
Og det er nok også derfor, du bliver
vred. Og med god grund – for din
mand sætter spørgsmål ved, om dit
forbrug er rimeligt – eller sagt på en
anden måde – han sætter spørgs-
mål ved, om du prioriterer pengene
korrekt. Og som økonomisk ansvarlig
er det da dybt provokerende!
Fælles økonomi er fælles, og kræver
enighed. Men lommepenge er
lommepenge – og dem har man nu
altså alle dage kunne forvalte, som
lysten bar og beløbet tillod!
Uden at skulle have en saglig vurdering
af sheriffen!
Så jeg hepper på Team-Tanja! Hjulkapsler
eller ej – cremer og nips har
lige værdi!
Kærligste hilsner
Iben
www.kvinder.com Netværksbladet/ 2•2012 Netværksbladet/2•2012 www.kvinder.com
BØNNeSIDeRNe
Glæden ved livet
Åse Ellerbek Larsen
ellerbeklarsen@tiscali.dk
Min datter Sara skal konfirmeres og har gået til konfirmations-forberedelse
sammen med sine klassekammerater
på den specialskole, hvor hun går. De snakkede
om jul og præsten forklarede, at det var Jesu
fødselsdag vi fejrede. ’Hvis man nu skulle give Jesus
en fødselsdagsgave, hvad tror i så han ønsker sig?’
spurgte præsten. ’et kors’ svarede en af klassekammeraterne.
Når man hører det første gang, synes man, at
det lyder helt forkert. Ingen der ved, hvad det indebærer,
ville vel ønske sig det. Men det er lige, hvad Jesus
gør. Han ønsker at gå den vej, der er lagt ud for ham,
og han gør det med glæde.
Taknemmelighed er ikke blot et ord, men en livsindstilling.
Glæden over at nogen har gjort noget for en, eller
at man har lov at leve dét liv, Gud havde tænkt man
skulle leve.
Dette mysterie, at vi er skabte i Hans billede, og at
han har tanker om vores liv, er jo fantastisk. Gud har
det ønske, at vi skal være sammen med Ham i alt
hvad vi møder, og vil også styrke os til at gå igennem
det, han har i tanke for vore liv.
I samfundet er der mange, der sætter andre krav op
for os. Hvad er kirkens mandat og hvad skal vi med
kirken? Kan vi ikke bare lukke den? Det er et af de
aktuelle emner i medierne.
I bedeemenrne for marts måned, bad vi om, at forligelses-tjenesten
måtte blomstre. Netop i marts blev
der afholdt en nordisk bedekonference på Bakkers
minde, hvor vi oplevede, at Gud begyndte at lukke op
for forligelse mellem de nordiske lande. Dejligt bønnesvar,
for vi har brug for de andre lande ligesom de har
brug for os, og ligesom vi har brug for andre i vores liv,
til at gøre os opmærksomme på, hvad vi har, at være
taknemlige for.
17
>>