KUNSTEN AT GIVE SLIP. - AKUAKU

KUNSTEN AT GIVE SLIP.
Arnkjel Joleik Nielsen
Her er lidt af det, jeg aldrig når at sige, når jeg underviser.
Nordisk Tai Chi Chuan Forening

Rigtigt mange Tai Chi Chuan elever lider af den fejlopfattelse af at jo mere du ”ved”,
eller ”kan” desto bedre er du til Tai Chi Chuan. Mange måler deres fremskridt i hvor
mange forskellige former de kan, eller hvor mange forskellige rutiner der behersker.
Ligeledes er antallet af timer eller år, der trænes, en målestok, mange ynder. Dette er
tankemåder, der stammer fra et vestligt tænkemønster om hvad viden er; at samle
information, så man øger sit repertoire, at samle oplysninger, så man kan optræde på
et komplekst niveau af viden, og herigennem give sig en status der er baseret på
hvor mange år man har trænet eller hvor ofte man har været til træning.
Det er naturligvis beundringsværdigt at kunne fastholde sin træning år efter år, og
Tai Chi Chuan kræver mangeårig hengivelse, hvis man er seriøs. Men det er desværre
muligt at have trænet i mange år, uden at have opnået andet resultat en at man kan
gentage nogle gamle former udenad, uden at have forstået den dybe viden der ligger
bag.
Det er ikke hvor mange år du har trænet Tai Chi Chuan, det er hvor mange sekunder
du har trænet. De fremskridt man gør, er baseret på evnen til ”at give slip”,
Naturligvis er der en indre logik i at kunne flere former. De danner en indre symbiose,
men hvis du ikke kan give slip, er det tomme former. Når du har lært langsom Tai Chi
Chuan, lærer man at bevæge sin egen krop.
Derefter begynder man at lære Tui Shou (pushing hands) for at lære at bevæge sig
sammen med en partner, så lærer man hurtig Tai Chi Chuan osv, osv. Der er en indre
symbiose imellem formerne, hvor den ene form understøtter og uddyber den anden.
Alle disse forskellige former støtter og nærer hinanden, men hvis de ikke er
forbundet med en indre proces om ”at give slip” bliver det til dans eller en komisk
orientalsk form for aerobics.
I Tai Chi Chuan er det vigtigt at synke ned. Det er det der giver os muligheden for at
forbinde os med vore medmenneskers qi og det er det der gør det muligt at synke
ind i vores center – Tan Tien eller Kwa. Det er at investere i tab.
Det er let at sige ”slip skuldrene og slap af”. Så enkelt er det desværre ikke i praksis.
En af de store forhindringer er, at give slip på mange niveauer samtidigt.
Hvad er det så man skal give slip på? Det er individuelt fra person til person hvilke
spændingsmønstre vi og holder fast i. Det kan være opførsel, attitude,
kropsholdninger, tankemønstre, og alle mulige forbindelser mellem krop og psyke. Det
er derfor at regelmæssig Tai Chi Chuan træning skaber muligheder for forandringer i
os selv.
Hvis det ikke sker, er det fordi vi forpasser muligheden til at give slip. Det er højst
sandsynligt den største udfordring vi kommer til at stå overfor. Tai Chi Chuan er et
indre kampsystem, og den mest formidable modstander vi nogensinde kommer til at
møde, er os selv.
Egoet prøver hele tiden at bevare status quo, at forblive i det som er velkendt –
selvom det kan være en velkendt elendighed. Vi prøver at modstå forandringer –
hvad enten de er gavnlige for os eller ikke - At give slip kræver en masse tillid. Det er
derfor at vi har så vanskeligt at give slip selv på mønstre som vi ved er dårlige for os.
En masse af de følelsesmæssige ar vi bærer rundt på, kommer netop af tillid der er
blevet svigtet.
At give slip sker på forskellige niveauer: fysisk, som er det fundament vi bygger vores
Tai Chi Chuan træning på. Det er gennem kroppen vi lader qi flyde og udtrykke sig.
Psykisk sker det gennem at afdække hvor vore spændinger og ubalancer er
lokaliseret, kommer vi til en større klarhed og forståelse af ”hvor vi er henne af” med
vore tanke og følelser.

Hvad er der at give slip på?
Spædbørn ved hvordan de skal give slip og hvordan de kan slappe af, men
efterhånden som vi blive ældre, lærer vi at udsætte og blokere for vore behov. Vi
begynder at danne bevægelsesmønstre og holdninger (kropslige, følelsesmæssige og
mentale) som specificerer os som individer. Vi prøver noget af, og hvis det fungerer
for os, bliver det til en del af vores mønster. Man kan se det når man ser på måden
folk går, eller ved en enkel bevægelse som at løfte armene, så man kan begynde at
udføre formen. Nogle mennesker gør det meget voldsomt, andre bruger skuldrene,
nogle laver bevægelsen ujævnt, nogle bruger hele kroppen andre lade bevægelsen
”svæve” opad, nogle er hurtige, andre langsomme. Mange bruger væsentligt flere
kræfter end det kræves for at udføre bevægelsen.
Alle har en afvigende opfattelse af hvad der er afslappet og naturligt. At give slip på
et helt livs indlærte mønstre er ikke let.
Nogle mennesker har trænet kroppen til et bestemt formål; at danse, løfte tunge
ting, dyrke fitness, cykle….
Det er endnu vanskeligere at give slip, når man har brugt en masse tid penge og
energi på at tilegne sig en bestemt måde at gøre tingene på som voksen, det betyder
at vi er nødt til at gøre op med nogle af vore overbevisninger og tillærte
”sandheder”.
Kroppen og sindet arbejder sammen om at danne et system af fysisk og psykisk
spænding i systemet. Qi går hen hvor sindet er. Musklerne aktiveres bare at tænke på
en fysisk bevægelse, selvom der ikke er en bevægelse ”udenpå”.
Forestil dig at du ligger i sengen om morgenen, og overvejer at blive liggende og
hygge dig, du har muligvis ikke behov for at stå op, og kunne godt bruge noget hvile.
Når du så begynder at tænke på alle de ting du skal gøre eller vil gøre i løbet af dage,
opstår der en konflikt. Skal jeg blive liggende eller skal jeg stå op? Dette giver en
konflikt i kroppen og i sindet, da der er uoverensstemmelse mellem det du tænker og
det du gør. Selvom du ikke står op, er musklerne blevet aktiveret til at rejse dig fra
sengen, så det bliver vanskeligt at slappe af og falde i søvn igen. Der er skabt en
tilstand af spænding og disharmoni. Det er derfor de gamle Kinesiske tekster om
medicin siger at så snart du vågner, skal du stå op, og lade Qi gøre det den skal og
fuldføre sin naturlige bevægelse. Hvis der i længere tid er tanke om at bevæge sig,
og der ikke sker noget, vil der opstå en situation af frustration og indebrændthed.
Dette vil føre til et øget spændingsniveau.
Om at stole på strukturen
Når vi træner Tai Chi Chuan, skal vi først give slip på ideen om at holde kroppen
oprejst ved hjælp af spænding. I begyndelsen handler træningen om at skabe en
stabil fysisk struktur, som er selvbærende. Hvis man lade vægten af kroppen synke
ned i ”Den boblende kilde” (Nyre 1. Yong Chuan), kan vi bruge jordens energi til at
holde kroppen, så vi får kontakt til jorden, og ikke har en følelse af at ”svæve rundt”.
Når vi justerer hoften, kors benet og rygsøjlen, dirigerer vi vægten af kroppen ned i
”Den boblende kilde”( Nyre 1 Yong Chuan.) Hvis vi virkelig gav slip på den fysiske
struktur, ville vi så ikke falde sammen og ligge i en bunke på gulvet? Tai Chi Chuan
handler om at dirigere Qi´s bevægelse. Derfor har vi brug for retningen nedad til at
give os jordforbindelse og at have en følelse af at vore ”rødder” trækker næring op
fra jordens centrum, og at det balanceres af følelsen af at være hængt op i en snor
der er hæftet i himmelen. I punktet ”Hundrede mødesteder” (Du Mai 20 Bai Hui).- Så
vi har forbindelse mellem himmel, menneske og jord!
Såfremt man ikke har tillid til den opadgående energi – at hænge i en snor fra

himmelen – vil man altid have en unødvendig ophobning af muskelspændinger for at
holde kroppen oprejst. Samtidig med at der er tyngde der synker ned og lethed der
svæver op, kan man udnytte vægtstangsprincippet, og lade noget gå ned, for at
noget andet kan komme op. Dette kan bruges overalt i kroppen, for eksempel til at
holde armene oppe med, som i stående meditation, i formen og i Tui Shou, eller i
hurtig Tai Chi Chuan. Det giver armene en følelse af at hvile og af at de svæver opad.
Om ”at give slip” i overkroppen.
Mange mennesker der træner Tai Chi Chuan, har vanskeligt med at slippe skuldrene,
armene og hænderne.
I de senere år er spændingerne i hænderne taget til, muligvis på grund af den
stigende brug af computere. Vi har lært at når vi skal foretage os noget med
hænderne, kræver det muskulær sammentrækning. Hænderne har en høj grad af
sensoriske nerver, noget der giver en meget stærk ”feedback” til hjernen. Det er
derfor det virker så godt at holde nogen i hånden.
At give slip på behovet for at gøre noget fysisk med hænderne, er i modstrid med
meget af det vi har lært, før vi begyndte at træne Tai Chi Chuan. Vi skal til at
oparbejde evnen til at ”følge” vores træningspartner, uden at skabe fysisk spænding
eller forfalde til at bruge vores råstyrke. Vi skal lære at være i kontakt med partneren
på et subtilt niveau, så vi kan mærke med hænderne, uden at ”gøre” noget. At kunne
handle uden at forcere heder på Kinesisk ”Wu Wei” og oversættes ofte med ”ikke
handlen” et begreb der har forvirret mange Tai Chi Chuan elever gennem årene.
Jeg opfatter ”Wu Wei” mere som at handle uden at forcere - uden at tvinge noget
igennem, at vente til øjeblikket er inde, og at kunne forholde sig afventende - at give
slip på behovet for handling. Små børn har denne evne, de kan holde fast i deres
forældre uden spænding, men med stor styrke.
I Tai Chi Chuan forsøger vi at huske den viden vi havde som små, om hvordan man
kan have stor styrke uden at være blokeret af spændinger. Små børn der holder fast i
deres forældre, har en stærk intention – Yi – men uden meget stærk muskulær
spænding.
Der er tre overordnede retninger man kan give slip på armenes vægt. En almindelig
fejl er at slippe vægten ind i sig selv. Det er ikke usædvanligt at elever forbinder ”at
give slip” med det at kollapse indad med deres qi. Dette vil kun gøre vejen ind for
modstanderen lettere, og fører til en form for energi kollaps. Det er ikke at slappe af,
men at være slatten. Afspændthed er spændstig, som grenene på et piletræ, der kan
give efter for vinden pres, uden at knække, men så snart vindtrykket aftager,
springer de spændstigt tilbage i deres oprindelige form. De er føjelige uden at være
slatne, stærke uden at blive hårde.
En anden fejl er, at slippe armene i én retning - ned , så de er ved at falde mod
gulvet. Dette vil medføre at der ikke er kontakt til partneren / modstanderen.
Energiens retning vil udelukkende være forbundet med partneren i kontakt punktet,
og ikke med hele kroppen. At give slip bør foregå både nedad og fremad, så man
”giver slip” ind i hele partnerens struktur og stilling. Hvis følelsen er at man ikke gider
holde armene oppe, og at man hviler/læner på partneren, er det kun vægten af
armene og ikke hele strukturen der bevæger sig ind i partneren. Mester Yang Chen Fu
beklagede sig ofte over dette. Han beskyldte sine elever for” at hænge deres døde
kød på ham”
At give slip, bør foregå så man bevæger sig fremad og indad i hele partnerens
struktur, så der er styrke/energi i seks retninger, frem, tilbage op, ned højre og
venstre. Der er uendeligt mange timers leg i at variere fokus for energien! Når man
træner Tui Shou er det en meditation for to personer, der sammen leger med og

udforsker mulighederne i at variere fokus i energi. Det er den viden vi kan tage med
os ind i formen, og gøre flowet af energi mange dimensionalt. Ikke kun i formen og i
Tai Chi Chuan træningen, men i hele vores væsen og udtryk i denne verden.
I Tai Chi Chuan er konceptet ” at sænke skuldrene” essentielt for at kunne forbinde
sin energi med ”Tan Tien” det sænker også energien ind i den partner du er
forbundet med, i Tui Shou .
Det er almindeligt, at prøve at tvinge skuldrene nedad, det er ikke en effektiv
metode, da der stadig er masser af spænding, forbundet med presset nedad. Prøv i
stedet at ”give slip” lad skuldrene selv synke ned – uden at tvinge dem. Når vi slipper
skuldrene, går de nedad, men også udad, så vi opnår en effekt med mange flere
retninger. Når vi slipper skuldrene tillader vi os selv at komme i kontakt med de nedre
regioner i kroppen, så vi kan engagere Tan Tien. På alle niveauer skal overkroppen og
underlivet, arbejde sammen. Den fysiske manifestation af dette ses som
fleksibiliteten i overkroppen der kombineres med hofterne og taljens styrke.
Det er i sammenhængen mellem underlivet, hjertet og hjernen, at resultaterne
skabes!
Hvis skuldrene er løftede, eller indeholder en anden form for spænding, adskiller de os
fra at være i centeret, som er vores oprindelige kilde til styrke og energi. Mange
dagligdags aktiviteter, så som at bære en skuldertaske, at sidde ved en computer og
lignende, vil give os et forøget spændings niveau i skuldrene. Det er umuligt at
konstant være opmærksom på hvordan vi bruger kroppen, men man kan være
opmærksom rigtig, rigtig ofte. Det er blandt andet, på den måde Tai Chi Chuan
virkeligt kan berige os. Gennem konstant at gøre os opmærksomme, på både os selv
og på andre, at vore liv bliver ” moving mindfullnes ” Bevidsthed i bevægelse. Det er
gennem dette konstante arbejde med os selv at vi kan ændre gamle (u)vaner.
På trods af at vi er opmærksomme på at skuldrene er løftede, kan det tage os
mange år at finde ud af hvordan vi giver slip. Giv ikke op, det er det hele værd!
Spændinger holdes også i udpræget grad i ansigtet og i kæberne. Det er derfor vi
opfordres til at smile når vi træner. At smile hjælper os med at frigøre spændinger,
ikke kun i ansigtet, men i hele kroppen og psyken. At møde sig selv og verden
omkring os med et smil, giver energien lettere muligheder for at være fri og
utvungen. Når energien er let fri glad og utungen, bliver energien let, fri, glad og
utvungen, når du er let, fri og utvungen, bliver energien let, fri og utvungen osv.
osv……..
At slippe i brystet, er en anden betydningsfuld del af ”at give slip” konceptet. Brystet
er hovedsæde for de udtryk vore følelser har på kroppen. Mere om det senere.
”At give slip” i underkroppen
At spænde og holde fast er tillært og kan træne os godt i mange situationer. For at
vende tilbage til den frihed i bevægelse et spædbarn har, skal vi gøre op med meget
dybe mekanismer. En af de første måde vi lærer at holde fast og spænde på, er når vi
skal lære at være renlige. Mange mennesker har meget stærke spændingsmønstre
omkring alt der har at gøre med området syd for navlen. Vi har brug for at lære os
kontrol, for at lære at blive renlige, men ofte er processen forbundet med stærke
følelser af skyld og skam. Det samme gør sig gældende omkring vores seksualitet.
Ingen moderne mennesker kan sige sig fri for at have uforløste spændingsmønstre
omkring seksualiteten og omkring at kontrollere afføring og urin.
Vores spændinger kan spores tilbage til forældres spændthed omkring vores potte
træning, og til den skam der var forbundet med diverse uheld vi har haft i processen
med at lære at kontrollere blære og endetarm.
Når vi skal lære at frigøre underlivet og bækkenet, bliver vi alle konfronteret med

angsten for inkontinens, angsten for at blotte os seksuelt og en række andre traumer
og fobier vi alle bærer rundt på.
Spændinger i hofte og underliv er ofte forbundet med forholdet til de seksuelle
organer.
Dr. Freud lavede en betydelig karriere ud af at afdække nogle af disse mekanismer.
Hvis man er overdrevent genert eller har udviklet et mønster af tilbageholdte
seksuelle længsler, kan det føre til stagnation af Qi i den nederste varmer (området
mellem bækkenbunden og navlen) Tan Tien er lokaliseret i dette område. Det er
lageret for vores dybeste resurser i livet, ikke kun for vort eget liv, men også for
kommende generationer. At holde tilbage, vil ikke kun hæmme vort daglige liv, og
følelse af vitalitet, blokere effektiv Tai Chi Chuan træning, men kan føre til
ufrugtbarhed, depretion og tidlig død.
En af de mange historier om gamle mestre, er om en mester der ikke helt opnåede
det niveau han ønskede sig, og han vidste noget var galt. En dag opdagede han at
der var en spænding i hans ene ende balle. Han mærkede efter, og gav slip, Da han
gav slip, slap han de sidste spændinger og blev øjeblikkeligt oplyst, så slap af i
ballerne!
Hvornår ”giver man slip”
Mange klager over at de ikke ved hvordan de skal give slip. Hvordan det adskiller sig
fra det de mærker i forvejen. Det kan være gavnligt at, lægge mærke til hvordan det
føles når vi oplever at ”give slip” i situationer der er adskilt fra træningen. For
eksempel, når du falder tilbage i lænestolen, efter en lang dag, når du lægger dig i
badekaret med musikken på og en kop te i hånden, når du lægger dig i en dejlig seng
med rent sengetøj, når du har seksuel udløsning, når du har haft afføring, eller får en
velfortjent drink. (vedvarende brug af alkohol som stimulans, kan modvirke denne
effekt) Vi kender alle til det at give slip. Brug din viden og din hukommelse, fra andre
dele af dit liv. Det er ved at integrere erfaringer fra vore liv ind i træningen og
erfaringer fra træningen ind i vores liv, at vi kan begynde at integrere træningen med
vores hverdag, og få en helhedsopfattelse af hvordan vi bruger vores energisystem.
Læg mærke til hvad det er der ”gør det ” for dig, så ved du hvad det vil sige ”at give
slip” læg så mærke til hvad det gør i din krop og i din psyke, og se om du kan
reproducere følelsen i din træning. Når du kan det, kan du ”give slip”.
”At give slip” gennem åndedrættet
På samme måde som vi giver slip på stillestående eller ”opbrugt” luft gennem
åndedrættet, kan vi give slip på fysiske, følelsesmæssige og psykiske spændinger.
Tydeligst er det at vi kan slippe spændinger i brystet gennem åndedrættet – det er
der lungerne er - men vi kan også bruge teknikken til at slippe spændthed hvor som
helst i kroppen. Dette gør vi naturligt gennem at sukke.
Læg først mærke til hvordan du trækker vejret. Du skal ikke trække vejret på nogen
bestemt måde, bare være opmærksom. Læg nu mærke til om du er mere
opmærksom på indåndingen end på udåndingen - eller omvendt, er det ene længere
ende det andet? Er det letter for dig at ånde ind end at ånde ud? Hvor meget luft
bevarer du i lungerne som ”back up”
Åndedrættets bevægelser, er forbundet til tyktarmen bevægelser, så du kan også
lægge mærke til hvordan du ”giver slip” når du tømmer dit tarmsystem..
For at forbedre din evne til ”at give slip” kan du træne denne øvelse.
Sæt eller læg dig i en behagelig stilling, og øv dig i at lægge mere mærke til
udåndingen end til indåndingen. Du vil lægge mærke til at tiden imellem indånding og

udånding ændrer sig (jeg siger ikke hvordan, det er dig, der skal gøre arbejdet, med
at være opmærksom, men det er temmelig ens for de fleste) Efterhånden finder du
ud af at der er temmelig meget mere luft du holder inde, som er stagneret og ikke
cirkulerer og udveksler Qi med omverdenen. Prøv at fokusere mere på udåndingen og
læg mærke til at tiden det tager at ånde ud bliver længere end tiden det tager at
ånde ind. Der er en hel del mere luft man kan give slip på, end man umiddelbart tror.
Bliv ved med at tømme lungerne, indtil den næste indånding kommer af sig selv. Når
den kommer af sig selv, har du en fornemmelse af Wu Wei. Du kan også aktivere
stemmen, ved udånding og synge en tone. Det er muligvis bedst at gøre dette
alene.
Når du har det godt med denne øvelse, kan du bruge den forlængede udånding til at
slippe spændinger hvor som helst i systemet. Hvis du har spændinger i skuldrene,
forestil dig (visualiser) at du slipper sammentrækningen, når du ånder ud, og renser
roden eller årsagen til spændingen ud, sammen med udåndingen. På indåndingen
indtager du frisk Qi, som nærer dig.
Hvis du har alvorlige åndedrætsproblemer, eller du føler dig træt eller drænet af at
udføre øvelsen, skal du tage det lidt med ro, få noget kvalificeret vejledning, eller
holde op.
Bevidstheden om åndedrættet, vil forbedre din evne til ”at give slip” i almindelighed. I
forbindelse med Tai Chi Chuan eller Qi Gong træning, er det en fordel ikke at have for
meget opmærksomhed på åndedrættet, men at trække vejret afslappet og naturligt.
Når man har givet slip
Egentlig er der kun en måde at vide om man har givet slip, og det er gennem
tilbagemelding fra en trænings partner. Vi tror ofte at vi er afslappede, men i
realiteten er vores egen opfattelse af afspændthed, mildt sagt subjektiv. Der er
mange af os, som end ikke kender ordets sande betydning. I mit arbejde med
akupunktur, støder jeg ofte på mennesker, som tror at de er afspændte og
afslappede, men som er meget anspændte, blokerede og har stagneret Qi
Deres skuldre sidder oppe omkring ørene på dem. Det er ofte når afspændingen
indtræder, at anspændtheden opleves. For eksempel, når man slipper sine skuldre,
kan man opdage hvor anspændte de var. Derfor er der mange mennesker, der
opfatter sig selv som afspændte, afslappede og balancerede, som i virkeligheden er
direkte modsat. At modtage massage, akupunktur eller lignende, kan være en
glimrende måde at komme i kontakt med sine egne spændinger, og en glimrende
metode til ”at give slip” og derigennem opleve sig selv på et dybere plan. Tager man
dette dybere plan af afspænding ind i sin Tai Chi Chuan træning, vil man opleve at
værdien af træningen forøges dramatisk. Det er vanskeligt at lære at spænde af,
uden nogen form for tilbagemelding (feedback), det er her træningspartneren
kommer ind i billedet.
Når vi oplever at skubbe, eller at blive skubbet, med afspænd styrke er det en
øjenåbnende oplevelse. Når man skubber eller bliver skubbet, kan man opleve Qi ´s
udtryk direkte, så der ikke længere er tvivl om hvordan afslappet styrke føles.
En dygtig lærer vil være i stand til at udtrykke følelsen af ”at give slip ”gennem
bevægelse og berøring. Når vi er i stand til at genkende følelsen, er det meget lettere
at genskabe oplevelsen, i vores egen træning.
”Beviset for en kages eksistens er at spise den”. Hvis ikke du er i stand til at give slip,
kommer dine Tai Chi Chuan stillinger ikke til at fungere, når de sættes under tryk,
eller de vil være præget af stor muskulær styrke. Der for vil det heller ikke være
ægte Tai Chi Chuan.

At give slip er noget vi alle skal udøve i vores daglige liv, hvis vi vil være i stand til at
ændre fastgroede mønstre og sætte os i stand til at vokse som mennesker. Ikke kun i
trænings sammenhæng, men overalt i vores hverdag. Hvordan sidder du ved dit
skrivebord? på din cykel? Er du afspændt eller anspændt når du er i supermarkedet?
Prøv nogle dagligdags aktiviteter af, hvor du undersøger forskellen på at gøre det
med stor muskelstyrke eller med den afspændthed der kendetegner det Qi flow vi
kender fra ”at give slip” i Tai Chi Chuan. Prøv for eksempel forskellen på at skære
brød, barbere sig (pas på – det kan blive et blodbad!) cykle osv. Find ud af hvad der
er lettest, gennem at prøve dig frem. Kun gennem egen erfaring, vil du være i sand til
at kunne genkende og siden at kultivere Qi strømmen.
Prøv hvor mange måder der findes, at komme ud af sengen om morgenen, at drikke
te, at børste tænder - med den modsatte hånd af hvad du plejer. Når du gør det, vil
du lettere kunne forså mekanismerne bag dine daglige aktiviteter, og derigennem
lettere kunne ”give slip”.
Dette er alt sammen nogle fysiske manifestationer af måder vi udfører vores liv på.
Bagved er der komplekse mønstre af psykologisk, kulturel og spirituel karakter.
De følelsesmæssige planer.
Følelserne påvirker kroppen direkte, både strukturen og hvordan vi bruger kroppen.
Så vi kan ikke adskille følelser fra måden vi træner Tai Chi Chuan på. Vi kan bruge den
fysiske krop til at nærme os en forståelse af hvordan følelserne påvirker os: holdning,
spændings niveau, bevægelsernes karakter, ansigtsudtryk (det er derfor vi øver os i
at smile) vitalitet og energi osv.
Når man arbejder på et energetisk plan – som vi gør i Tai Chi Chuan – kommer
følelsesmæssige forstyrrelser til at spille en stor rolle i udbyttet af træningen.
Almindeligvis er det at blokere strømmen af Qi , eller at lade den få et en -
dimensioneret udtryk. Nogen gange kan nogle få menneskers følelsesmæssige
blokeringer påvirke en hel klasse. Kommer der en person ind af døren, til en klasse, og
ligner et tordenvejr i ansigtet, af indestængt raseri, vil vedkommende påvirke
stemningen (Qi) i hele klassen, på samme måde som hvis vedkommende kom og var
uvasket og lugtede grimt.
I Kinesisk medicin (hvor Tai Chi Chuan har hjemme) er følelsesmæssig energi især
bosiddende i brystet. Dette betyder at når vi har stærke følelser, stiger Qi til brystet,
og får os væk fra centeret, som er kroppens tyngdepunkt. Det får os med andre ord,
ud af balance. Forskellige følelser har forskellige udtryk på Qi: Frygt sænker Qi – frygt
kan få os til at miste kontrol over blæren eller få pludselig diaré, blive svag i knæene
etc. Vrede får Qi til at stige op, ansigtet bliver rødt, der kan komme hovedpine, råben
op, Bekymring får Qi til at blive ”knudret” bekymringer kan få tankerne til at gå i ring,
uden at man kommer løsningen nærmere. Overdreven glæde kan sprede Qi og
nedsætte evnen til at handle for eksempel, kan en meget forelsket person dårligt
koncentrere sig, og kan have vanskeligheder med at udtrykke sig. Sorg tømmer Qi og
gør os trætte og svækker immunsystemet.
Der er utallige følelsesmæssige forhindringer i at kunne få god Tai Chi Chuan. For
eksempel kan driften til ”at blive god til det”, behovet for at vinde, behovet for at
blive bedre end andre, behovet for at bevise at det virker, skyldfølelse over ikke at
have trænet, frustration over ikke at have forstået det, frustrationen over det
langsomme fremskridt, overdreven selvtillid, mangel på selvtillid, at blive ”høj” af
træningen, frustration over ikke at have den tid man gerne ville have til at træne,

mangel på accept på hvem man selv er, mangel på accept af hvem ens lærer er,
forholdet mellem lærer og elev, fejltolkning af hvad energi er, etc., etc. Man kan blive
ved. Dette er følelser vi alle kender fra vores træning, og følelser det er væsentligt at
kigge nærmere på og ”give slip ”på for at kunne udvikle sin træning. Man kan
fortsætte listen længe endnu, ikke på grund af Tai Chi Chuan som sådan, men fordi
Tai Chi Chuan fokuserer på hvordan det er at være menneske. Det får os ansigt til
ansigt med os selv, og med mange af de problematikker (og mange andre)der netop
er nævnt. Grunden til at disse problematikker kommer frem er fordi de allerede findes
i vores tilværelse, og gennem træningen kommer de op, og gør os opmærksom på
deres eksistens i vore liv.
Det er på grund af dette at Tai Chi Chuan skaber forandring i os selv. Efterhånden
som vi lærer” at give slip” på vore følelsesmæssige blokeringer, i forbindelse med
træningen, forsvinder de samme blokeringer også i andre sammenhænge i vore liv.
Hele ”tricket” består i at genkende blokeringerne og forstå at det er noget der kan
ændres! Det er let nok at blive ved med at gentage sine gamle fejl igen og igen, og
det er ligeledes let at undskylde for det – ”sådan er min personlighed”, er en meget
brugt vending, eller undskyldning for ikke at tage sig selv alvorligt, og ikke oprigtigt
at ønske at skabe en forandring. Det er ligeledes let at skyde skylden over på andre, -
Læreren er dum, de andre i klubben træner ikke nok, lokalerne er for dårlige osv. osv.
Alt i alt grunde der ligger udenfor os selv og som vi derfor ikke behøver at tage
ansvar for.
Når man nu så gerne vil
På en måde skal man ville for at kunne gå i gang med at træne, på den anden side, er
det at ville vfor meget, det er en seriøs forhindring for at kunne give slip. Vil man for
meget, skabes en spændthed, der forhindrer qi i at kunne udfolde sig harmonisk, vil
man for lidt, sker der ingenting. Princippet om Wu Wei -. Ikke handlen, er væsentligt
for at forstå hvad man kan gøre for at balancere viljen med følsomhed.
Wu Wei handler om ikke at forcere tingenes udvikling. Ting tager tid. Man kan ikke få
sine gulerødder til at vokse hurtigere, ved at trække dem i toppen. I værste fald vil
gulerøddernes vækst blive forstyrret så meget, at de dør. Tai Chi Chuan er et
kampsystem, så selvfølgelig skal der handles. Til rette tid! Wu Wei handler om ikke at
tvinge tingene igennem, men at lade begivenhederne modnes, og så – uden
anstrengelse, at gøre det der skal gøres på den rette måde.
Når vi vil have noget til at ske, har vi ofte en tendens, til at få tingene til at ske så
hurtigt som muligt, forte før tiden er inde. Dette er følelsesmæssig spænding der
tvinger situationen fremad. Hvis vi har for travlt med at udføre en teknik, eller få
noget til at ske, lægger vi ikke mærke til tingene ændrer sig. Partnerens balance kan
have flyttet sig, der kan være nye aspekter i situationen osv. når vores intention er
afklaret, og vi forbliver centreret, og venter, så kommer det rigtige øjeblik. Det er
sådan man træner god Tai Chi Chuan!
Det er ikke ualmindeligt at høre elever skændes om hvad der er den ”korrekte ”
måde at udføre en teknik eller bevægelse på. Mester Tung sagde engang : There is
Correct, and there is correct, not always the same. Everybody different.
Den følelsesmæssige spænding der ligger til grund for diskussionen om “hvad der er
korrekt” vil blokere det fri flow af Qi. Naturligvis skal stillingerne være rigtigt udført,
men der er mere end en måde at gøre det på. Det vigtigste er at principperne for Tai
Chi Chuan er overholdt. Er de det er der al grund til at tro at hvis man kan ”give slip”
indenfor den ramme, vil Qi naturligt flyde frit.

Det ses ofte at når folk holder op med at gå i struben på hinanden om hvad der er
”korrekt” og bare begynder at træne igen, finder tingene sit leje og når man kan
”give slip” kommer det hele af sig selv - Wu Wei.
Mester Tung har sagt : “more talk means less practice, less practice means more
talk,- so less talk more practice!”
En af de ting som kan være vanskeligt at give slip på er ideen om hvad vi skal have
ud af at træne. Desto mere du vil det, desto mere fjerner du dig fra målet.
At ville det for meget kan skyldes ubevidst konkurance med andre, behovet for at få
ret, ønsket om lærens anerkendelse, ønsket om at blive beundret af andre osv.
Dette problem udtrykkes ofte hos folk der underviser eller arbejder med behandling.
Ønsket om at ”nu skal jeg ordne dig” i stedet for at lade Qi gøre sit arbejde og lede
folk ind på en vej hvor de er i stand til at finde deres egen kilde til helbredelse og
balance. At hæfte sig til resultatet og at ville det for meget, vil blokere Qi´s naturlige
forløb.
Et andet udtryk for at ville for meget, ses ofte i behovet for at kunne ufatteligt
mange forskellige former. Der er stor værdi i at træne forskellige former, de kan hvis
de er balanceret sammensat udvikle og understrege det harmoniske Qi flow.
Forholdet mellem at træne alene og at træne med andre, forholdet mellem langsom
og hurtig Tai Chi Chuan. Det er dog let at forfalde til en form for spirituel ”Shopping”
og ligesom det er for en ”shopaholic” er der et kort øjeblik af tilfredsstillelse og lykke.
Afløses det hurtigt af jagten på nye produkter. Det ses ofte at de mennesker der kan
flest former, er dem der har vanskeligst ved ”at give slip” og vil derfor være dem der
får det ringeste udbytte af deres træning. En ny elev, der har forstået ideen om ”at
give slip”, men ikke kan så mange former, har ofte en bedre forståelse for Tai Chi
Chuan ende en der kan gå gennem bevægelserne fra utallige former, uden at være i
besiddelse af forståelsen af dybden i den vidunderlige disciplin der hedder Tai Chi
Chuan.
Når man holder op med at prøve så meget og ville så meget, men træner for sin egen
skyld, bliver det også lettere at acceptere de op og nedture der er forbundet med en
personlig udvikling.
Der er perioder hvor det forekommer en at der overhovedet ikke sker nogle
fremskridt, andre hvor det går så fantastisk godt, at man næsten ikke kan følge med.
Når man ”giver slip” er det lettere at kunne acceptere at ting tager tid. Og det bliver
lettere at udvikle en langsom vedholdende rytme og tempo. Der vil altid være op og
nedgang, men vi behøver ikke at lade os slå ud af det.
Mange mennesker jeg møder siger at de ikke kan træne Tai Chi Chuan fordi de: ikke
har nogen koordination, ingen balance, ingen tålmodighed, intet fokus, ikke kan falde
til ro osv. Disse mennesker virker som om de har ignoreret det faktum at det er for
at lære disse ting, man skal træne Tai Chi Chuan, man kan ikke vente med at træne til
man kan det hele på forhånd.
Det skal nok komme hvis de giver det chancen. Det er vigtigt at give sig selv
chancen til at lære.
Selvtillid
Det er væsentligt at finde balancen når man træner Tai Chi Chuan, det er

grundlæggende det der er navnet på systemet ”den balancere måde ” når man ser på
de energetiske aspekter ved at træne med for meget eller med for lidt selvtillid. Både
for meget og for lidt selvtillid er skadeligt for systemet.
For meget (upassende) selvtillid ytrer sig ofte som personen puster sig op, så Qi
kommer frem på overfladen (mange af de mere moderne former lider af dette)
brystet kommer frem, maven ind, og et forsøg på at virke stor og stærk. Dette er
ofte understreget af en dybereliggende tomhed, både som personlighed, og ved at Qi
trækkes væk fra Tan Tien.
For lidt selvtillid, gør at Qi kollapser, og personen kommer til at trække Qi indad, og
nedad, noget der medfører at personen mister evnen til ”at løfte ånden” at kunne
fylde stillingerne ud, og derved ikke kunne strække rygsøjlen. Med den stimulering af
de indre organer der er en følge af rygsøjlens bevægelser Fortsætter man ad denne
vej, vil man let komme til at føle sig lige så svag som man fremtræder.
Der kan også være tale om falsk selvtillid, et syndrom både lærer og elev bør være
opmærksom på.
Det er især efter sommerlejre, eller andre intensive trænings forløb. Her kan man
opnå en stærk følelse af ”power” og har en fornemmelse af at nu har man løst Tai Chi
Chuan´s gåde,” nu har jeg den.”
Når det sker, vil udviklingen gå i stå, indtil man igen er i stand til at ”give slip” Det er
ofte i disse situationer folk får følelsen af ikke længere at have behov for en lærer.
Den stærke overbevisning om at man kan det hele selv, er et resultat af at Qi sidder
fast i midten, og det vil give en falsk følelse af at kunne beherske teknikken.
Problemet er at Qi sidder fast i midten, og derfor ikke kan bevæge sig frit rundt i
organismen. Når centeret er fleksibelt og afklaret, er der ikke længere en følelse af
”power”. En dygtig lærer vil være i stand til at genkende denne falske bevidsthed og
skal være klar til at ”trække tæppet væk under ham”, muligvis ved at skubbe
vedkommende omkuld, indtil de er i stand til ”at give slip” på deres vildfarelser.
Den sande selvtillid i Tai Chi Chuan viser sig ved en balanceret åben positur, som er
stille, men fast forankret i Tan Tien. Når vi giver slip, og virkelig sætter vores tillid til
centeret, er det ikke noget vi behøver at ”gøre” men det er en fast forankret del af
personligheden, noget der kommer ”af sig selv” – Wu Wei
Tidligere erfaringer med at lære
Der er desværre utroligt mange mennesker der holder op med Tai Chi Chuan træning,
efter kun kort tid.
Muligvis skyldes det at folk forventer at skal være afslappende, at så vil det også
være let.. En af grundene til at Tai Chi Chuan ikke er let, er at vi kommer til at se på
os selv. Derigennem kommer vi i kontakt med vore spændinger, fejl og mangler. Hvad
enten de er fysiske, følelsesmæssige, mentale, spirituelle eller intellektuelle. Ved at se
på os selv og vore spændinger og svagheder, kan vi komme til at løse vore egne
problemer, men vi kommer altid til at se dem i øjnene først, før vi vil være i stand til
at give slip på vore blokeringer. Så vi kan komme til at slappe af. Nogen gange er
processen med at se på sig selv smertefuld, nogen gange så smertefuld at vi vælger
at holde op med at kigge på vore egne indre processer. Nogen gange er vore
spændingsmønstre en så integreret del af vores personlighed at vi ikke er i stand til
at se, at de er forhindringer for vores egen indre vækst.
Når et voksent menneske går ind i rollen som elev, og skal lære noget der er ukendt,
er det almindeligt at falde tilbage til nogle af de traumer og spændinger vi har fra
tidligere læreprocesser. De kan stamme tilbage til barndom eller ungdom, perioder af
livet hvor man er meget følsom og sårbar. Ved at gå ind i spændingsmønstrene fra
tidlige i livet, kan vi let komme til at genopleve følelser af skam, skyld og

mindreværd. Mange Tai Chi Chuan elever har en følelse af at de ”ikke kan finde ud af
det” på trods af at den måde de udfører øvelserne på , er ganske god. Højt
uddannede mennesker i ansvarstunge stillinger, kan pludseligt føle sig magtesløse og
inkompetente, når de ikke ved hvordan de skal udføre en bevægelse eller en øvelse.
Der kan være følelsesmæssige bånd til tider i deres liv hvor de har følt sig
magtesløse, for eksempel kan pres og forventninger til første skoledag, hvor man
bliver bedømt af lærere og forældre, hvor man er ude af stand til at forstå hvad det
er, der bliver undervist i, eller andre børn der driller. De fleste af os glæder så frem til
første skoledag med en kæmpestor glæde og forventning, og de fleste af os
oplevede nederlag og frustrationer. Mange holdt op med at gå i skole, andre blev
kyniske. Mange af os (alle?)bærer rundt på ar og traumer fra den periode i vores liv.
Hvis man er ubevidst om hvordan sådanne erindringer kan påvirke ens
følelsesmæssige sammensætning, kan man komme til at genopleve følelsen fra en
tidligere episode i livet, man spiller filmen igen, så at sige. Denne følelse kan blive ved
med at udfordre en i længere tid, indtil man enten ”giver slip” eller holder op med at
træne fordi motivationen til at gå til træning ikke længere slår til.
Dem der bliver ved, vil forhåbentlig kunne genkende og anerkende, at en del af de
modstridende følelser der kommer frem i forbindelse med træningen, er gamle
mønstre man er i gang med at rydde op i, og at de er hverken relevante eller nyttige,
og så kan man lige så godt ”give slip” på dem. Man behøver ikke nødvendigvis at
have en bevidst oplevelse af dette, selvom det sker at tidligere oplevelser kommer op
til overfladen, især i forbindelse med stående meditation. Hvor systematisk gåen ind i
gamle mønstre, kan systemet virkelig få udfoldet sin sande styrke! Når man bliver
ved med at træne og ser på hvad det er der udfolder sig af forandringer i ens energi,
krop følelser og tanker, uden at hæfte sig ved det, men ved at ”give slip”, vil den
spænding som man bærer rundt på, der har sine rødder i fortiden, opløses, hvad
enten man er bevidst om det eller ej.
Derfor er det en nyttig erfaring at have, at gå tilbage i vores fortid og se på både det
positive og på det negative i de erfaringer vi bærer med os på godt og på ondt.
Derigennem kan vi se hvilke følelsesmæssige mønstre som indvirker på vores
træning. Så kan man tage det op, hvad man kan bruge og hvad man ikke kan bruge. –
og give slip!
Sænk brystbenet (gør brystet rundt)
En af Yang Chen Fu´s principper er at ”gøre brystet rundt”. Det er et brugbart
koncept strukturelt, det åbner rygsøjlen, og den øverste del af ryggen, området
mellem og bag skulderbladene,. Energetisk er det særdeles betydningsfuldt til at
slippe fastlåst følelsesmæssig spænding. Over hele verden, dvs. også i Kinesisk
medicin, anses brystet for at være centrum for følelserne. Oftest vil vi have
spændinger i brystområdet, når vi lider af følelsesmæssige forstyrrelser eller
ubalancer. De vil påvirke hjerterytmen og åndedrættet, og kan give os en følelse af
tomhed, spændthed eller følelsen af at eksplodere. Dette er tegn på Qi der stiger op
og stagnerer i brystkassen, og det tager os væk fra centeret – Tan Tien.
At sænke brystbenet, så det er lodret, tillader os at slippe den følelsesmæssige
spænding og tillader os at sænke Qi til vores Tan Tien. Dette er en måde at give den
følelsesmæssige energi jordforbindelse, så vi ikke forstyrres af den og bliver
ucentrerede. Bare fordi man har fundet sine energetiske blokeringer, betyder ikke at
de bare forsvinder, men det er det første skridt i den rigtige retning. Vi har brugt
mange år på at opbygge vores spændings mønstre, så det tager også lang tid at
løsne knuderne. Det første skridt er bevidsthed, det næste er ikke at forcere eller
tvinge ”det korrekt” igennem, men bare fortsætte med at træne indtil spændingerne

opløses spontant. Ting tager tid, så tillad dig selv, at bruge den tid det tager, det vil i
det lange løb være det hurtigste. ”Slow down , we are in a hurry”
Men man kan godt bane vejen, så det bliver lettere for kroppen (og sindet) at give
slip. Man kan gøre det lettere for sig selv, at forbinde de øvre dele af kroppen med de
nedre dele af kroppen, ved at gøre netop det: Der er et akupunkturpunkt Ren 17 –
Tan Zhong - midten af brystet, som er det øvre Qi hav. Det er, som navnet siger,
midt på brystbenet, på højde med brystvorterne. Der er (oftest)en lille fordybning i
brystbenet (der er lavet huller til fingrene) Hvis du trykker, eller masserer der, kan du
ofte mærke en forbindelse til åndedrættet, hjertet og til den følelsesmæssige og
spirituelle energi.
Prøv at lægge en hånd på Ren 17 og en anden hånd på Ren 6 (Qi Hai- havet af Qi),
som er det nedre Qi hav. Det er ca. 4 fingre under navlen. Prøv at lægge mærke til
om du kan mærke en forbindelse mellem de to punkter, og hvordan de opleves i
forhold til hinanden. Det er mest almindeligt at der er mere energi i det ene eller i det
andet punkt. Forestil dig en dyb energetisk forbindelse mellem de to punkter, der
bevæger sig mellem de to hænder. Det er væsentligt ikke at ”ville det” for meget,
men at tillade at det sker spontant, af sig selv, Wu Wei. Den letteste måde er bare at
være åben for at de to punkter kunne have en forbindelse, og hvis de har det (det
har de) at du bare kigger, uden at gribe ind. Du kan også undersøge om der er en
forbindelse mellem disse to punkter og åndedrættet.
Regelmæssig træning og bevidsthed om hvordan man er skruet sammen, vil hjælpe
dig med at give slip på det du holder i brystet og vil med tiden, bibringe et skift i den
påvirkning af dig der kommer af gamle følelsesmæssige blokeringer, og føre dig frem
til et dybere niveau af Tai Chi Chuan, både i træningssammenhæng og i livet som
sådan.
Vi ses til træning!