Kokkedal på Vej Helhedsplan 2012-2016

Partnerskab: 

Helhedsplan 

for de tre almene boligafdelinger By-Nordengen, 

Skovengen og Egedalsvænge i Kokkedal 2012 – 2016

Kokkedal på vej – Helhedsplan 2012-2016 

Indhold 

1. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan ....................................................................... 2 

2. Indsatsområde 1 – Uddannelse, beskæftigelse og Erhverv ................................................................................ 5 

2.1 Aktivitet 1: Afklarings- og vejledningsforløb. ........................................................................................................... 6 

2.2 Aktivitet 2: Vejledningsforløb og Arbejdsprøvningsforløb ....................................................................................... 8 

3. Indsatsområde 2 – Børn, Unge og Familier .......................................................................................................10 

3.1 Aktivitet 1: Hele Vejen Rundt; herunder Bydelsmødre .......................................................................................... 12 

3.2 Aktivitet 2: Fritidsvejledning .................................................................................................................................. 15 

3.3 Aktivitet 3: Ungdomskonference ........................................................................................................................... 16 

3.4 Aktivitet 4: Børneudvalg ........................................................................................................................................ 17 

3.5 Aktivitet 5: Ferie- og weekendaktiviteter .............................................................................................................. 18 

3.6 Aktivitet 6: Lektie- og multimediecafé ..................................................................................................................... 9 

4 Indsatsområde 3 – Kultur og Fritid ...................................................................................................................19 

4.1 Aktivitet 1: Beboerhøjskolen; herunder 4 aktiviteter ............................................................................................ 21 

4.2 Aktivitet 2: Teaterforeningen / Gadeteaterfestival ............................................................................................... 26 

4.3 Aktivitet 3: Kokkedal Byfest ................................................................................................................................... 28 

4.4 Aktivitet 4: Beboerklubber ..................................................................................................................................... 29 

5 Indsatsområde 4 – Image og Kommunikation ...................................................................................................30 

5.1 Aktivitet 1: Beboermagasinet ”Raketten” .............................................................................................................. 32 

6 Organisation .....................................................................................................................................................33 

Styregruppen ............................................................................................................................................................... 34 

Tovholdergruppen ....................................................................................................................................................... 34 

Projektsekretariatet ..................................................................................................................................................... 35 

7 Evaluering ........................................................................................................................................................36 

8 Aktivitetsbudget……………………………………………………………………………………………………………………………………………36 

1


1. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan 

Fundament 

Kokkedal på Vej står som en solid og troværdig samarbejdspartner i lokalområdet. Gennem fire års virke har indsatsen 

lagt fundamentet for at realisere en visionær og pragmatisk helhedsplan for den almene sektor i Kokkedal i de 

kommende år. Der er etableret en velfungerende organisation med gode interne og eksterne samarbejdsrelationer, 

som har sikret en effektiv beslutningsproces og eksekvering – samt en sikker opbakning langt ind i de tre deltagende 

organisationer. 

I de kommende år er det centralt, at der bygges videre på den spirende sammenhængskraft og villighed til forandring 

og fællesskab, som er mobiliseret på tværs af afdelinger, organisationer og lokalsamfund. 

Kokkedal på Vej er en aktørbaseret indsats, som tager afsæt i en ressource- og netværksorienteret tilgang til 

forandringsprocessen med fokus på at skabe et sammenhængende boligområde, der er velintegreret i 

lokalsamfundet. Konkret betyder det, at de tilstedeværende aktører og beboere sammen skaber de nødvendige 

forandringer. Kokkedal på Vej har både rollen som igangsætter, koordinator og katalysator i denne proces, og er 

platformen hvor tiltag kan mobiliseres og plejes, til de på sigt er fasttømret i lokalsamfundet – og i stand til at hvile i 

sig selv. 

Problemkompleks 

1.2.1 Image. Kokkedal og det almene boligområde har et dårligt image. Dette problem forhindrer området i at 

tiltrække ressourcestærke beboere, og truer boligafdelingernes mulighed for at være selvbærende. Der sker en for 

stor fraflytning fra boligområdet, og tendensen i de seneste år har været stigende. 

1.2.2 Netværk og sammenhængskraft. Der er mangel på netværk, sammenhængskraft og reelt samarbejde på tværs af 

området. I området eksisterer en ”dem og os” stemning, som i en vis udstrækning blokerer for, at der opsøges fælles 

løsninger på fælles problemstillinger. Området er i mangel på social kapital og de tværgående netværk, som er det kit, 

der binder området sammen. Denne problematik hænger sammen med den relativt høje grad af utryghed blandt 

beboere, der ses i Naboskabsundersøgelsen. Beboerne oplever mange problemer i boligområdet, og hvis ikke de føler, 

at de kan handle på problemerne, sætter det sig som magtesløshed, ligegyldighed og utryghed. 

1.2.3 Ledighedsproblemer. Der er omfattende ledighedsproblemer i området. Alt for mange beboere står uden for 

samfundet uden en anerkendt funktion. Områdets udfordringer med parallelle og isolerede mikrosamfund kan bl.a. 

kædes sammen med ledighedsproblematikken. Børn af familier i den situation har meget vanskeligt ved at finde sig til 

rette som medborgere i samfundet. Desværre har ledige fået lov at ”skjule sig” i for lang tid, men indenfor de seneste 

par år er beskæftigelses-indsatsen begyndt at have en positiv effekt i nogle af disse hjem. 

1.2.4 Børn og Unge. En markant andel af områdets børn og unge har ikke tilknytning til en organiseret fritidsaktivitet, 

og mange unge står uden igangværende uddannelse og fritidsjob. De er selv utilfredse med deres situation og 

reagerer bl.a. med utilpasset og asocial adfærd i området. De oplever afmagt og tror ikke på positive forandringer. De 

har ingen opbakning hjemmefra eller fra deres venner, som er i samme funktionsløse og ekskluderede situation. De 

indtager en offerrolle og finder funktion og identitet på gaden og i kriminaliteten, og sammen i gruppen fastholder de 

hinanden i denne håbløse situation. Disse relativt mange unge drenge og piger bevirker, at mange beboere er utrygge 

ved at bo og færdes i området, hvilket bekræftes af vores naboskabsundersøgelse. 

1.2.5 Racisme. Der er en understrøm af racisme i området, der underminerer sammenhængskraften. Racismen har 

mange retninger og er en negativ indvirkning på den vilje, som området har for forandring. 

Vision og overordnede formål 

Den overordnede vision for den nye og den eksisterende helhedsplan Kokkedal på vej er, at boligområdet 

- er trygt og levende 

- er rummeligt og åbent ud mod omverdenen 

- er et sted, som beboerne fortæller den gode historie om, og som de er glade for at leve og bo i 

Hvis det skal lykkes, skal helhedsplanen Kokkedal på vej - fase 3 fastholde og fremme den positive udvikling, som den 

nuværende helhedsplan har startet i området, og stræbe efter at opfylde de overordnede formål med helhedsplanen: 

at få nedbragt ledigheden 

At få nedbragt kriminaliteten 

At medvirke til at den lokale deltagelse i demokratiet – nationalt såvel som lokalt - forøges. 

2


at skabe bedre betingelser for integration og interaktion lokalt mellem områdets børn og familier og udadtil 

mod det omkringliggende samfund 

at skabe og styrke netværk, social kapital og sammenhængskraft på tværs indadtil i området og udadtil mod 

omverdenen 

at forankre innovationen lokalt 

Beboersammensætningen 2007-2011 

Egedalsvænge 

I Egedalsvænge er der sket et fald på 16 % i andelen af de 0-6 årige i årerne fra 2007 til 2011. Tilsvarende er der sket et 

fald på 10 % for de 7-17 årige fra 2007 til 2011. I 2011 er der 10,5 % børn under 7 år og 18 % 7-17 årige. Der ses - i 

lighed med By-Nordengen og Skovengen - en stigning i andelen af personer på +65 år på hele 70 % i årerne fra 2007 til 

2011. 

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande er faldet med knap 8 % i årerne fra 2007 til 2011. For 

gruppen af børn og unge mellem 0 og 17 år er andelen af indvandrere og efterkommere (NB. fra alle lande) faldet med 

hele 16 % i årerne fra 2007 til 2011. Der er dog fortsat en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra 

ikke vestlige lande på 56 % sammenlignet med det kommunale gennemsnit i 2011 på 9 %. Endvidere er der sket et fald 

på 4,2 % i det samlede antal beboere i Egedalsvænge, hvilket primært skyldes fraflytninger af personer med ikke 

vestlig baggrund. I samme periode er der en svag stigning i andelen af personer med dansk og vestlig baggrund. 

Tendensen er altså at andelen af personer med ikke vestlig baggrund bliver mindre og i øvrigt fortyndet. 

I 2009 var der, som i Byengen/Nordengen, 19,4 % passive kontanthjælpsmodtagere i Egedalsvænge, hvilket er 5 

%point mere end det kommunale gennemsnit. Til gengæld er gruppen af passive kontanthjælpsmodtagere faldet med 

knap 40 % i årerne fra 2007 til 2011. 

Ift. pensionister og pensionstypen er der langt flere modtagere af førtidspension i Egedalsvænge, nemlig 48 % i 2010 

sammenlignet med det kommunale gennemsnit på 17,3 %. Andelen af førtidspensionister er endvidere steget en 

smule med 2,5 % i årerne fra 2007 til 2011. 

Den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst var i 2009 178.471 kr. sammenlignet med det kommunale gennemsnit 

på 313.550 kr. For Egedalsvænges vedkommende er den personlige bruttoindkomst kun steget med 8 % fra 2007 til 

2009, hvor den i kommunen som helhed kun er steget med 9 % i de samme år. 

By-Nordengen 

I By-Nordengen er andelen af 0-6 årige samt 7-17 årige stort set uændret. I 2011 er der 10,3 % 0-6 årige børn og 18,7 

% 7-17 årige. Der ses til gengæld en stigning i andelen af personer på over 65 år på 45 % fra 2007 til 2011. 

Der er en stigning i den samlede andel af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på 10 % fra 2007 til 

2011. Andelen af 0-6 årige børn med indvandrer og efterkommer baggrund (NB. fra alle lande) stiger med 33 % fra 

2007 til 2011, mens andelen af 7-17 årige er den samme. Samtidig med stigningen på 10 % af indvandrere og 

efterkommere fra ikke vestlige lande, falder andelen af beboermassen generelt med 2,3 %. Faldet skyldes fraflytninger 

af personer med dansk og vestlig baggrund. Sammenfattende kan man konkludere, at udviklingen i By-Nordengen er 

modsat udviklingen i Egedalsvænge, da der i By-Nordengen ses en tendens til, at der kommer flere beboere med ikke 

vestlig baggrund og færre beboere med dansk og vestlig baggrund. 

I 2009 var der 19,6 % passive kontanthjælpsmodtagere i Byengen/Nordengen, hvilket er 5 %point mere end det 

kommunale gennemsnit. Til gengæld er andelen af passive kontanthjælpsmodtagere faldet med 24 % fra 2007 – 2009. 

Ser man på pensionister og pensionstypen er der langt flere modtagere af førtidspension i Byengen/Nordengen, 

nemlig 39,3 % i 2010 sammenlignet med det kommunale gennemsnit på 17,3 %. Til gengæld er andelen af 

førtidspensionister faldet med 11 % fra 2007 – til 2009. 


på 313.550 kr. Til gengæld er den personlige bruttoindkomst steget med 11 % fra 2007 til 2009, hvor den i kommunen 

som helhed kun er steget med 9 % i de samme år. 

3


Skovengen 

I Skovengen er der i den fem årige periode ganske lidt færre 0-6 årige samt 7-17 årige. I 2011 er der 9,1 % børn under 

7 år samt 18,9 % børn mellem 7-17 år. Andelen af personer på over 65 år er, som i de øvrige afdelinger, steget med 34 

% fra 2007 til 2011. 

Der er en stigning i den samlede andel af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i Skovengen på 26 % fra 

2007 til 2011. Der er lidt flere børn og unge under 17 år samlet set ud af alle indvandrere og efterkommere, ligesom 

der er lidt flere personer på 65 år eller derover. Generelt falder beboermassen med 6,3 %. Samtidig falder andelen af 

beboerne med dansk og vestlig baggrund – i Skovengen er der altså en tydelig tendens til at andelen af beboere med 

ikke vestlig baggrund er stigende, som i lighed med By-Nordengen er en udvikling modsat den i Egedalsvænge. 

I 2009 var der 13,8 % passive kontanthjælpsmodtagere i Skovengen, som den eneste afdeling under det kommunale 

gennemsnit (0,3 %). Tallet er også faldet med 31 % fra 2007 til 2009. Der er dog fortsat langt flere førtidspensionister 

ud af alle pensionister, nemlig 42,3 %, sammenlignet med det kommunale gennemsnit på 17,3 %. I faktiske tal er der 

lige så mange førtidspensionister i 2007 som i 2009. 


på 313.550 kr. Tilsvarende i Byengen/Nordengen er den personlige bruttoindkomst steget med 11 % fra 2007 til 2009, 

hvor den i kommunen som helhed kun er steget med 9 % i de samme år. 

4


2. Indsatsområde 1 – Uddannelse, beskæftigelse og Erhverv 

Center for Job og Ydelser har ansvaret for den fremskudte beskæftigelsesindsats i Kokkedal forankret lokalt i 

”Kokkedal i Job”. Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 / 3 over 30 år og er en del af Fredensborg 

Kommunes aktive tilbud til kommunens kontanthjælpsmodtagere placeret i Jobcenter Fredensborg. 

Kokkedal i Job har eget kontor i området, som er dagligt er bemandet med to jobvejledere samt med en 

sagsbehandler en-to gange ugentligt. 

Unge kontanthjælpsmodtagere 18-30 år fra Kokkedal henvises til ungeindsatsen i Jobcenter Fredensborg. 

Tilbuddet i ”Kokkedal i Job” er afklarings - og vejledningsforløb i henhold til beskæftigelsesloven § 32, og i 2012 

varetager ” Kokkedal i Job” også arbejdsprøvning for kontanthjælpsmodtagere med behov for yderligere arbejdsevne 

afklaring. 

Overordnet problemkompleks (er) 

Mange af de henviste borgere til ”Kokkedal i Job” ”matchgruppe 2 / 3 over 30 år” fra boligområdet har mangeårig 

ledighed bag sig og en lav grad af tilknytning til og historik på det danske arbejdsmarked. Udover ledighed er disse 

borgere også kendetegnet ved at have mange andre problemer, og der er derfor behov for en ekstra indsats og 

alternative tiltag, for at bringe disse borgere nærmere på arbejdsmarkedet. 

Overordnet formål 

At flere kontanthjælpsmodtagere fra Kokkedal kommer i ordinært arbejde, virksomhedspraktikker, løntilskudsjob, i 

gang med en uddannelse eller opkvalificering, således der opnås en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed 

selvforsørgelse på sigt. 

- At igangsætte arbejdsprøvningsforløb for borgere med nedsat arbejdsevne for at minimere ventetiden på endelig 

afgørelse af fremtidig muligheder i forhold til beskæftigelse og selvforsørgelse, og dermed en hurtigere 

tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller endelig afgørelse af forsørgelsesgrundlag. 

- At sikre en høj grad af gennemførelse, forankring og stabilitet ved de uddannelsesmæssige – og 

beskæftigelsesrettede tiltag, der iværksættes. 

- At gå fra ufaglært til faglært. 

- At tilføre ny indsigt, ny viden og støtte den enkelte i bevarelse af egne ressourcer, kompetencer og sundhed, for 

at opnå en højere grad af personligt ansvar for eget liv - og arbejdsliv. 

- At øge integrationen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, herunder nedbrydning af fordomme 

mennesker imellem, på arbejdsmarkedet såvel som i lokalsamfundet 

Overordnet succeskriterier 

At 10% af de borgere, som går igennem en eller flere af indsatsens aktiviteter ender i ordinært job eller uddannelse på 

normale vilkår. 

Aktiviteter 

1. Afklarings- og vejledningsforløb for kontanthjælpsmodtagere match 2 over 30 år. 

2. Vejledningsforløb i ”Kokkedal i Job” og Arbejdsprøvningsforløb i virksomheder for kontanthjælpsmodtagere 

match 2 /3 med nedsat arbejdsevne. 

3. Bagerdygtigt Brød 

5


2.1 Aktivitet 1: Afklarings- og vejledningsforløb for kontanthjælpsmodtagere match 2 over 30 år. 

Indenfor aktivitet 1 har vi 3 forskellige afklarings - og vejledningstilbud: 

2.1.A - 6 ugers gruppevejledningsforløb. 

2.1.B - Individuelt vejledningsforløb 

2.1.C - 4 ugers Ret og Pligt tilbud 


Denne gruppe af borgere er kendetegnet ved en række problemstillinger, der bevirker at den enkelte ikke umiddelbart 

er i stand til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. 

Her ses ofte familie- og sundhedsmæssige, sociale og psykosociale problemer og dertil i nogle tilfælde 

misbrugsproblemer. Endvidere mangel på personlige som faglige kompetencer, motivation, selvværd, viden om eller 

evne til at indgå i uddannelse / opkvalificeringsforløb og arbejdsmarkedserfaring. Desuden ses ofte ved borgere med 

anden etnisk baggrund mangel på sprogkundskaber, viden om eller forståelse af det danske samfund / offentlig 

forvaltning herunder ret og pligt samt en lav grad af integration og netværk i lokalområdet. 

Formål 

- At den enkelte borger indgår aktivt og opnår, på en helhedsorienteret måde, ny viden og en højere grad af 

bevidsthed om egen livssituation og sammenhængen mellem de forskellige livsområders problemstillinger og 

muligheder. 

- I et samarbejde med borgeren, at afklare barrierer og udvikle den enkeltes egne kompetencer, ressourcer og mål 

for fremtiden med henblik på at igangsætte og gennemføre de rigtige tiltag / det rigtige match, der fører til en 

forbedret livssituation og hurtigere vej ind på arbejdsmarkedet, så som ordinært arbejde, løntilskudsjob, 

virksomhedspraktik eller uddannelse/ opkvalificeringsforløb. 

- Igangsætte nødvendige støtte - og hjælpeforanstaltninger herunder mentorordning ved virksomhedspraktik for at 

sikre en høj grad af gennemførelse og dermed personlig oplevelse af succes. 

- At optimere den enkeltes viden om det danske samfund, uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, offentlig 

forvaltning / ret og pligt, jobsøgningsteknik o.l. 

- At sætte fokus på sundhed og sundhedstiltag, der optimerer den enkeltes sundhed, ressourcer og energi og 

dermed mulighed for en højere grad af et aktivt liv og mindre sygefravær i de tiltag, den enkelte indgår i. 

- At højne den enkeltes motivation og ansvar for eget liv, således at den enkelte fremover bliver bedre i stand til og 

engageret i at løse egne problemstillinger, skabe nye muligheder for sig selv personligt som fagligt, og dermed 

bedre lyst til at indgå på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund. 

- At nedbryde fordomme og skabe netværk på tværs af de enkeltes forskellige etniske baggrund ved interkulturel 

samvær og kommunikation i gruppeforløb og eft.flg. ved at indgå på arbejdsmarkedet, foreninger, 

sundhedstilbud, uddannelsesinstitutioner o.l. 

Succeskriterier for 1.år for Aktivitet 2.1.A og 2.1.B 

15 % - i uddannelse på almindelige betingelser eller i ordinært arbejde 

5 - 10 % - i løntilskudsjob 

15 - 25 % - i virksomhedspraktik og / eller i opkvalificeringsforløb. 

30 - 35 % - henvist til arbejdsprøvning, sygemeldte / i gang med lægelig udredning / behandling, 

5 -10 % - frameldt, flyttet m.m. 

Succeskriterier for 1.år for Aktivitet 2.1.C 

50-70 % - afsluttes efter endt vejledningsforløb. 

30-50 % - videre visitering til beskæftigelsestiltag, opkvalificering eller andet tiltag 

6


Indholdet og praksis / metode for Aktivitet 1 

Tilbuddet organiseres med de 2 nuværende vejledere og en tilknyttet jobkonsulent. De henviste borgere indkaldes til 

en visitationssamtale og i løbet af vejledningsforløbet, hvor borgeren inddrages aktivt i processen, afdækkes og 

arbejdes der med den enkelte borgers ressourceprofil og der udarbejdes en målsætning / handleplan sidst i forløbet 

for fremadrettede tiltag. Der indgår også individuelle samtaler, undervisning i relevante emner / temaer og 

gruppekontaktforløb. 

I gruppevejledningsforløbet har borgeren sin egen logbog til notater for dagens tema og opgaver. Den enkelte borger 

beskrives i ” De 5 opmærksomhedspunkter ” til internt brug for job - og virksomhedskonsulenter. Under og efter 

forløbet iværksættes nødvendige tiltag og hjælpeforanstaltninger efter behov i et samarbejde med relevante 

partnere. 

Ved afslutning af forløbet iværksættes de tiltag, der er aftalt. 

Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler 

Kokkedal i Job samarbejder med: 

Jobkonsulenter 

Virksomhedskonsulenter og andre relevante parter i Jobcenter Fredensborg. 

Virksomheder / mentorer ved placering i virksomhedspraktik. 

Kontant og Ydelser, Børne-og Familieafdelingen, kontakt- og støttepersoner tilknyttet borgeren 

Psykiatrien privat og i offentlig regi, psykologer, læger og sundhedsplejersker, Misbrugscenter 

Kokkedal på Vej. 

Familiemedlemmer til borgeren efter behov og ønske. 

Tolkeservice . 

7


2.2 Aktivitet 2: Vejledningsforløb i ”Kokkedal i Job” og Arbejdsprøvningsforløb i virksomheder 

for kontanthjælpsmodtagere match 2 /3 med nedsat arbejdsevne. 


Kokkedal i Job forventes at igangsætte arbejdsprøvningsforløb i foråret 2012. 

Af de henviste borgere matchgruppe 2 nærmere 3 og ofte med samme problemkompleks, som tidligere beskrevet, har 

denne gruppe af borgere en diagnosticeret sygdom eller er i gang med udredning af sit sygdomsbillede, der medfører 

forskellig grad af nedsat arbejdsevne, og dermed behov for yderligere afklaring af arbejdsevne. Flere i denne gruppe 

har dog haft længerevarende perioder med arbejde ofte ufaglært som rengørings- og fabriksarbejde, eller har været 

udsat for kraftige traumatiserende oplevelser som fx vold og krig. 

Formålet 

Udover mange af de samme formål, som tidligere nævnt, kan der for denne gruppe af borgere tilføjes: 

- At afklare og vurdere borgerens arbejdsevne med henblik på en endelig afgørelse af denne i et 

arbejdsmarkedsperspektiv samt fremtidig forsørgelsesgrundlag. 

- At skabe et kvalitativt og sammenhængende forløb for borgeren fra opstart i vores vejledningstilbud, til 

efterfølgende arbejdsprøvningsforløb ude i en virksomhed. 

- At skabe et godt samarbejde med relevante parter; borgeren, jobkonsulent og andre samarbejdspartnere i 

virksomheden bl.a. mentorer, støttepersoner, læger, psykiatere m.fl. for at sikre at borgeren gennemfører 

forløbet på en optimal måde, og dermed får en så retvisende vurdering af arbejdsevnen som muligt. 

Succeskriterier for 1.år 

75 - 90 % - gennemfører forløbet indenfor ca. ½ år. 

Indholdet og praksis / metode 

Borgeren vil først deltage i et vejledningsforløb, som tidligere beskrevet, dog med mere fokus på ”smerte - og 

smertehåndtering”. Efterflg.vil borgerens arbejdsevne afprøves i en virksomhed, hvor vejlederne vil følge borgeren 

tæt i et samarbejde med virksomheden, specifikt den tilknyttede mentor i virksomheden.. Forløbet ude i 

virksomheden varer typisk 3 mdr. Ved det sammenhængende forløb fra vejledning til arbejdsprøvning i virksomheden 

skabes kontinuitet og et godt kendskab til borgeren, som en fremmende faktor for gennemførelsen af forløbet. 

Endvidere ved vores fysiske placering her i Kokkedal og den uformelle tilgang, vi har, gør det let for borgeren at få 

kontakt til os, få sparring og støtte i fald der skulle opstå uventede problemer, eller den enkelte har behov for akut 

hjælp. Efter endt forløb udformes en skriftlig rapport til jobkonsulenten, med beskrivelse af borgerens arbejdsevne / 

funktionsniveau. Ved en forsat grad af arbejdsevne beskrives tillige tiltag, funktionsområder, skånehensyn og 

hjælpeforanstaltninger, der kan iværksættes, for at bibeholde borgerens muligheder for tilbagevenden på 

arbejdsmarkedet. 


Kokkedal i Job samarbejder med: 

Virksomheder – specifikt en mentor / kontaktperson på arbejdspladsen. 

Børne-og Familieafdelingen, Kontakt- og støttepersoner tilknyttet borgeren. 

Psykiatrien privat og i offentlig regi og psykologer. 

Læger og sundhedsplejersker. 

Misbrugscenter 

Familiemedlemmer til borgeren efter behov og ønske. 

Tolkeservice . 

8


2.3 Aktivitet 3: Lektie- og multimediecafé 


En lang række af de udsatte og isolerede børn og unge i boligområdet klarer sig ikke godt i skolen; hverken fagligt eller 

socialt. De har ofte behov for ekstra hjælp, som forældre og det umiddelbare netværk har vanskeligt ved at give. 

Effekten af at klare sig fagligt og socialt dårligt i skolen ser vi bl.a. på de unge drenge, der nu er kriminalitetstruede, 

isolerede i bandelignende grupper, funktionsløse og uden selv at have håb og tro på en bedre fremtid. 

Børn fra det almene område i Kokkedal er splittet i forhold til skoler. Mange går på den nære folkeskole, nogle går på 

den lokale privatskole og ca. 50 børn går på en muslimsk friskole i Helsingør. 

Formål 

At sikre en mulighed for, at vanskeligt stillede børn og unge fra området kan få hjælp til det faglige i skolen. 

At forbedre chancerne for at vanskeligt stillede børn og unge kan tage en ungdomsuddannelse. 

At tilvejebringe et uafhængigt tilbud om lektiehjælp. 

At skabe en meningsfuld platform for flere unge frivillige. 

Succeskriterier for 1. år 

Samarbejde etableret med Medborgercentret i Nivå og Fritidsklubben i Kokkedal i oktober 2012. 

Lektie- og PC-Café konceptet i Kokkedal forberedes og planlægges og der udfærdiges en projektbeskrivelse 

Indholdet og praksis 

Lektie- og Multimediecafé hidrører under egentlig under Børne- Ungemedarbejderen, men er placeret i dette 

indsatsområde af tekniske grunde. 

I det nye skoleår 2012-2013 starter en ny fritidsklub i Kokkedal. Det er initiativ, som vi er meget begejstrede for, og 

som vi ønsker at bakke op om. Derfor vil vi forsøge at etablere en lektiehjælp i samarbejde med Fritidsklubben. Vi 

ønsker med denne aktivitet at samle nogle af de velfungerende børn med nogle af de udsatte børn fra området, for 

derigennem at opnå en praksis, hvor man hjælper hinanden på tværs af alder og socialt udgangspunkt. 

I Nivå har man i løbet af det seneste år opnået stor succes med lektiecafé i Medborgercentret. En nytænkning af 

lektie- og mutimediecafé i Kokkedal skal lægger sig i det spor, som har skabt succes i Nivå. Der er god mulighed for at 

drage de involverede medarbejdere og frivillige i Nivå ind i opstartsprocessen i Kokkedal. 

Helhedsplanen har adgang til et lokale i Egedalsvænge, hvor der er opstillet pc´ere og borde/stole samt et fjernsyn. 

Dette lokale kan evt. bringes i anvendelse til denne aktivitet. 

Aktiviteten skal understøtte Bydelsmødre projektet, dels hvad angår de involverede kvinders børn, men også hvad 

angår kvinderne i projektet og deres netværk, som man kunne tilbyde PC kurser etc. i lokalerne. 

Der skal endvidere etableres en samarbejdsrelation bl.a. til den lokale Fædregruppe og Aktive Forældregruppe, da der 

er behov for frivillige ressourcer i denne aktivitet. 


Medborgercenter Nivå, Fædregruppen, Aktive Forældregruppen, Boligforeningerne, ungdomsskolen, Kokkedal Skole 

Lokal evaluering 

Registreringer 

Forankring 

I Fritidsklubben i Kokkedal - men primært drevet af frivillige. 

9


3. Indsatsområde 2 – Børn, Unge og Familier 


Det almene boligområde i Kokkedal samt nabobebyggelserne er præget af forskellige følgevirkninger af at huse socialt 

udsatte familier. Disse familier er kendetegnet ved at være udsatte på flere parametre, og ved at deres kontakt med 

de lokale myndigheder og det omkringliggende civilsamfund er ukoordineret, fragmentarisk eller for nogle ligefrem 

ikke eksisterende. 

Gadebilledet og det offentlige rum i byen er præget af børn og unge fra socialt udsatte familier. Deres adfærd er en 

dominerende faktor i bybilledet og området, som ikke er tilpasset disse grupper af børn og unge – og deres behov for 

mødesteder etc. Disse børn og unge; 

1. har ofte etnisk minoritetsbaggrund 

2. organiserer sig i store grupper 

3. er i alderen 5-20 år 

4. har en dårlig tilknytning til det etablerede fritids- og arbejdsliv. 

Der er både tale om drenge og piger - dog er pigerne sjældent ældre end 17 år og slet ikke så synlige som drengene. 

Størstedelen af disse børn og unge er socialt udsatte i forhold til; 

1. manglende forældreopbakning 

2. kriminalitet og misbrug 

3. generelle sociale kompetencer 

4. fremtidige arbejdsmarkedsmuligheder 

De største problemer skabes af de børn og unge, der er 10-20 år og drenge. For de små i denne kreds handler det om 

hærværk, småkriminalitet, truende adfærd, småoverfald, pjækning fra skole, daglig samvær med større og mere 

kriminelle unge samt ingen tilknytning til det etablerede fritidsliv. 

For de store i denne kreds handler det om bandelignende gruppedynamik med en voldskultur, hærværk, indbrud, 

røveri, vold og overfald, optøjer og konfrontationer med politi, truende adfærd samt rekruttering af de mindre børn. 

De store i kredsen oplever ikke, at de høre til det etablerede samfund. De står udenfor, og de mener ikke det er 

selvforskyldt, at de befinder sig i denne isolerede position. De oplever at deres funktion i samfundet er udtømt for 

mening og formål, og at de befinder sig i en udsigtsløs tilværelse, hvor det omgivende lokale og globale samfund er 

imod dem. De påtager sig en offerrolle og samler sig tæt om gruppen, og de reagerer på funktionsløsheden og 

isolationen med grænseoverskridende og utilpasset adfærd rettet mod det etablerede samfund. 

For både store og små gælder det om at skabe en identitet og funktion gennem risikoadfærd og kriminalitet. Sammen 

i gruppen fastholder de hinanden i uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, men individuelt giver de ofte udtryk for en 

stærk grad af frustration over deres situation. 

Også en del piger bruger gaderummet, men modsat drengenes meget synlige og konfronterende adfærd, gemmer 

pigerne sig i grupper, fordi de ofte er udsat for social kontrol af deres familier. 

Hverken drengene eller pigerne oplever at have megen indflydelse på egne vilkår, og deres forståelse for de 

demokratiske processer er ringe. De har, siden de var relativt små, været overladt til sig selv og til grupperne på 

gaden. 

Disse unge bevirker, at mange beboere er utrygge ved at bo og færdes i området, hvilket bekræftes af 

Naboskabsundersøgelsen. 

En anden gruppe socialt udsatte børn og unge, er dem som af forskellige årsager ikke vil/må være i gruppe med 

gadens børn og unge. De opholder sig hjemme efter skole, og er ofte ret ensomme. Det kræver en særlig indsats, at få 

dem og deres familier til at tage imod tilbud om fritidsaktiviteter som alternativ til isolationen. 

10


En meget stor del af områdets udsatte børn og unge føler sig ikke inkluderede i de samfundsstrukturer, som de 

forventes at benytte sig af. Det er der mange årsager til, men det er vigtigt at understrege, at helhedsplanen ikke 

ønsker at bidrage til yderligere eksklusion. Derfor er det grundholdningen, at også de fleste udsatte børn og 

antisociale unge får tilbudt vejledning og støtte i at indgå i sociale relationer og aktiviteter ved eksisterende tilbud på 

normale vilkår. Der skal ikke sættes en masse særlige foranstaltninger op, som blot yderligere vil stigmatisere 

individerne og grupperne. Samtidig skal man naturligvis vurdere nøje, om barnet/den unge er i stand til at indgå under 

normale vilkår, eller om der rent faktisk er behov for særlige tiltag, men det er vores erfaring, at der er sådanne behov 

i få tilfælde. 


For at imødegå disse problemer vil der blive lagt vægt på: 

- At løfte de mest udsatte familier ud af social isolation. 

- At styrke det tværgående sociale arbejde 

- At udvikle samarbejdet med forældrene. 

- At virke kriminalitetsforebyggende ved at opstille attraktive alternativer til kriminel og destruktiv adfærd for udsatte 

børn og unge. 

- At udvikle kompetencer hos børn og unge, der bidrager til deres muligheder for at agere på lige fod med resten af 

samfundet - også i de demokratiske processer. 

- At påvirke gruppedynamikker. 

- At bidrage til at udsatte og stigmatiserede børn og unge ændrer deres ofte negative selvbillede og flytter fokus fra 

offerrollen, til at se mulighederne for en positiv fremtid. 


- Fald i kriminalitet 

o I årene 2011 - 2016 er antallet af sigtelser og anmeldelser på 15-25 årige faldende. 

- Stigning i demokratisk deltagelse 

o Ved kommunalvalget i 2013 er valgdeltagelsen blandt de 18-25 årige steget med 10% i forhold til 

kommunalvalget i 2009. 

o Ved folketingsvalget i 2015 er valgdeltagelsen blandt de 18-25 årige steget med10% i forhold til 

folketingsvalget i 2011. 

Aktiviteter 

1. Hele Vejen Rundt 

a. Delaktivitet 1 - Bydelsmødre 

2. Fritidsvejledning 

3. Ungdomskonference 

4. Børneudvalg 

5. Ferie- og weekendaktiviteter 

6. Lektie- og Multimediecafé 

11


3.1 Overordnet aktivitet 1: Hele Vejen Rundt 


I boligområdet er der mange socialt udsatte familier. Men der er relativt få familier, som også har problemer med 

antisociale, kriminalitetstruede og kriminelle børn. Udfordringen er, at opnå en god og konstruktiv dialog med de mest 

udsatte familier. Disse familier er i kontakt med mange forskellige myndigheder og instanser på mange områder, og 

desværre mangler der ofte koordination af div. tiltag og indsatser. Der er behov for en helhedsorienteret indsats, der 

sikrer et socialt og bæredygtigt løft af de mest udsatte familier. Mindre søskende er i højrisiko for at udvikle samme 

dysfunktionelle relation til det omkringliggende samfund som deres ældre søskende og forældre, og bl.a. derfor er det 

vigtigt, at hele familien indgår i indsatsen. 

Det er et vigtigt mål for denne indsats også, at medvirke til at opstille samfundsintegrerende alternativer for stærkt 

udsatte og kriminalitetstruede børn og unge i området. 

Formål 

At forøge livskvaliteten og fremtidsperspektivet for de mest udsatte familier i området. 

At skabe et fintmasket og koordineret netværk omkring få svært udsatte familier i området. 

At medvirke til at løse problemer sammen med familien hele vejen rundt om familien. 

At styrke det tværgående sociale samarbejde. 


At etablere sig i et samarbejde og i organisationen omkring kommunens projekt med LG Insight og teamet med de to 

mobile socialrådgivere. 

At få igangsat aktivitet 1.1 Bydelsmødre 


Kokkedal på Vej ønsker at indgå i et partnerskab med Fredensborg Kommune og Nivå Nu om arbejdet med de mest 

udsatte familier. Fredensborg Kommune har vedtaget at starte en indsats op i samarbejde med LG Insight med 

inspiration fra bl.a. Assens Kommune. Indsatsens kerne bliver to opsøgende socialrådgivere, hvis arbejdsområde bliver 

de mest udsatte familier. 

En enhed i Kokkedal med en opsøgende socialrådgiver fra Fredensborg Kommune og en familiemedarbejder i 

sekretariatet kan i samarbejde med en lignende enhed i Nivå og hele baglandet i forvaltningen skabe en enestående 

platform for at arbejde tæt med udvalgte familier. Projektet vil anvende nogle af de erfaringer, som Nivå Nu i de 

første to projektår har gjort sig i arbejdet med udsatte familier. Projektet vil i øvrigt lade sig inspirere bl.a. af 

erfaringerne fra Assens Kommune og fra Tingbjergs Ny Start. 

I sekretariatet er der i denne forbindelse behov for en faglig stærk medarbejder med fingeren på pulsen i et 

lokalområde som vores, der i indsatsen med familierne kan tage rollen som vejleder, guide og facilitator af 

forandringsprocesser. 

De første 2 år af indsatsen skal sekretariatets familiemedarbejder implementere Bydelsmødre projektet, da et sådan 

projekt metodisk er velafprøvet i lignende sammenhænge og har en veldokumenteret effekt på socialt udsatte 

familier. 

Organisationen vil formentlig blive ledet af en styregruppe bestående af; ledere fra Fredensborg kommunes Center for 

Familie, Unge og Integration, Center for Kultur, Idræt og Sundhed og Center for Job og Velfærd samt projektlederne 

fra Nivå Nu og Kokkedal på Vej. 

Derunder overvejes det at danne en projektgruppe bestående af; de mobile socialrådgivere, Fritidsbutikken, 

familieafdelingen, de fremskudte beskæftigelsesindsatser samt familiemedarbejderne fra Nivå Nu og Kokkedal på Vej. 

Projektgruppen kan mødes som en helhed eller i ad hoc udvalg afhængigt af den enkelte families behov for indsats. 

Organisationen og samarbejdsformen er på tegnebrættet og skal tilrettelægges i løbet af foråret 2012, hvorefter der 

12


skal ansættes medarbejdere. Medarbejderne skal have mulighed for at sætte præg på den metodemæssige 

udmøntning af projektet, hvorfor den endelig projektbeskrivelse først færdiggøres efter deres ansættelse. 

På tværs af Kokkedal på Vej og Nivå Nu skal der skabes fælles projekter; fx netværk familierne imellem, ture ud af 

området, kompetenceudviklende familiekurser, støtte/venskabsfamilier, temamøder etc. 

Det er væsentligt, at familierne selv tager ejerskab over indsatsen, som er et frivilligt men forpligtigende samarbejde 

med familierne ud fra filosofien om, at det er familiernes egne beslutninger og handlinger, der kan drive en 

forandringsproces. Familien har styringen og ansvaret – men med denne indsats en reel og unik mulighed for at 

komme ud af en fastlåst situation. 


Fredensborg Kommune (familieafd., skolen, daginstitutioner, fritidshjem og -klub, ungdomsklub, opsøgende team, 

Fritidsbutikken) 

Nivå Nu´s familieindsats 

Kokkedal på Vejs og Nivå Nu´s fremskudte beskæftigelsesindsatser 

Politi 

Foreningslivet 

Bydelsmødrenes Landsorganisation 


I samarbejde med LG Insight følges denne aktivitet tæt. 

Forankring 

Er del af en stor indsats forankret i Fredensborg Kommune 

Delaktivitet 3.1.1 Bydelsmødre ”Kvinder på Vej” 


Kendetegnet for lokalområdet er, at her er en forholdsvis stor gruppe af etniske minoritetsforældre samt socialt 

udsatte etnisk danske forældre, som kun i begrænset omfang deltager i bydelens generelle samfundsliv. Mange af 

forældrene formår ikke at støtte deres børn gennem barndom, skolegang og fritidsaktiviteter. Forældre med 

begrænsede danskkundskaber, manglende viden om det danske skole- og uddannelsessystem samt dansk kultur og 

samfundsforhold vil profitere af Bydelsmødrenes indsats, som vil hjælpe forældrene i at støtte deres børn gennem en 

opvækst med to kulturer. Socialt udsatte forældre med etnisk dansk baggrund har brug for en støttende indsats, som 

kan hjælpe dem med at bryde med negativ social arv. 

Ofte har de marginaliserede og isolerede kvinder psykosomatiske lidelser, populært kaldet ”ondt i livet” og flere har 

diabetes som følge af deres livsstil. 

Indsatsens primære målgruppe er relativt ressourcestærke kvinder, som har mod på og lyst til at øge egne 

kompetencer, samt hjælpe og støtte andre. Der sigtes mod, at der i gruppen af Bydelsmødre er en etnisk 

sammensætning, der afspejler lokalområdet. 

Sekundært er målgruppen marginaliserede og isolerede kvinder i Kokkedal. 

Formål 

At flere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og socialt udsatte etnisk danske kvinder bliver aktive i lokalområdet 

og det danske samfund, samt at kvinderne rustes til at være deltagende forældre, som støtter deres børn i 

barndommen, i livet med to kulturer, gennem uddannelsesforløb mv. 

At bryde med etnisk betinget isolation. 

13


At styrke kvindernes selvværd og mindske forekomsten af psykosomatiske lidelser, samt bane vejen for en sundere 

livsstil. 


At koordinator er ansat pr. august 2012. 

At der er etableret samarbejdsaftale med Bydelsmødrenes Landsorganisation pr. september 2012. 

At 7 kvinder er rekrutteret til Bydelsmor uddannelsen pr. december 2012. 


Kokkedal på Vej ønsker at tilbyde Bydelsmor uddannelsen i samarbejde med Bydelsmødrenes Landsorganisation og 

Fredensborg Kommune. 

Bydelsmødrenes Landsorganisation har tilrettelagt et uddannelsesforløb og vil bistå koordinator med supervision, 

samt indbyde Kokkedals Bydelsmødre til et netværk med landets øvrige Bydelsmødre. 

Fredensborg Kommune iværksætter en opsøgende social indsats med boligområdets mest udsatte familier som 

målgruppe. Disse familier er også i Bydelsmødrenes målgruppe, hvor en stærk koordination og et synergiskabende 

samarbejde er afgørende for varig succes og effekt af disse tiltag. 

I projektet vil være en række aktiviteter, der alle har til sigte, at styrke kvinderne, øge deres netværk og kompetencer, 

samt give kvinderne mod på at blive aktive medborgere, aktive forældre og naboer, som kan støtte andre og 

hinanden. 

Aktiviteterne vil omfatte: 

- Uddannelse som følger Bydelsmødrenes Landsorganisations uddannelsesplan. Gruppen af kvinder skal 

repræsentere områdets etniske beboersammensætning, således at en uddannet Bydelsmor kan opsøge kvinder, 

der har samme kulturelle baggrund som hende selv. Bydelsmoren fungerer som brobygger til samfundet, og kan 

tale med den besøgte kvinde på hendes modersmål om nødvendigt. 

- Motion, som skal styrke kvindernes psyke og fysik. 

- Sociale arrangementer. 

Koordinator vil gennem hele forløbet fungere som tovholder, sparringspartner og rådgiver for Bydelsmødrene, 

ligesom det også er koordinators opgave at opsøge og indgå i samarbejde med relevante kommunale medarbejdere. 

Samarbejdsrelationer og samarbejdspartnere 

Bydelsmødrenes Landsorganisation, Fredensborg Kommune, Foreningslivet, Nivå Nu 

Forankring 

Sigtet er, at projektet efter en 2-årig periode skal forankres i en forening som drives af Bydelsmødrene selv. Denne 

proces faciliteres af Bydelsmødrene og koordinator. 

14


3.2 Aktivitet 2: Fritidsvejledning 


En stor andel af områdets børn og unge er ikke tilknyttet en fritidsaktivitet eller en fritidsinstitution. Det bliver 

underprioriteret i hjemmet af flere årsager, herunder bl.a. pga. økonomi, fordi mor går hjemme, fordi familien har 

mange børn, som passer hinanden etc. Relativt mange børn går rundt i området efter skole indtil aften – af og til også 

ud på aftnen. Disse børn plejer derved omgang med de større unge, som hænger ud i området, og som er 

kriminalitetstruede eller kriminelle. En stor andel af områdets socialt udsatte unge mellem 13 og 17 år oplever, at de 

befinder sig i en funktionsløs og låst situation. De er antiautoritære og modsætter sig ofte en hjælpende hånd, for ikke 

at tabe ansigt i gruppen. 

En stor del af målgruppen er drenge. Der findes også piger i målgruppen, men vi oplever, som man også gør på 

nationalt plan, at pigerne generelt set klare sig bedre og melder sig ind på uddannelser. 

Formål 

At flere udsatte børn, som senere bliver unge og voksne, føler sig inkluderede i de lokale samfundsstrukturer. 

At medvirke til at skabe et mere inkluderende fritidsliv i Kokkedal. 

At skabe et velfungerende samarbejde med Fritidsbutikken ang. børn- og ungevejledning. 


At indgå en samarbejdsaftale med Fritidsbutikken inden pr. 1. nov. 2012. 


Fritidsbutikken i Fredensborg Kommune er en permanent indsats, der har til hensigt via bl.a. tæt vejledning og 

forældrekontakt at skabe bro mellem udsatte børn og en fritidsaktivitet; herunder i forenings-, institutions- eller 

erhvervslivet. Hensigten med denne aktivitet i helhedsplanen er at forstærke Fritidsbutikkens indsats i Kokkedal, hvor 

behovet er meget stort. Det er en god og effektfuld indsats, som blot ikke har de nødvendige ressourcer til at 

prioritere Kokkedal højere. 


UU-Øresund, Fritidsbutikken, Projektgruppen i Hele Vejen Rundt, Fædregruppe, Ungdomsklub, Ungdomsskole, lokale 

daginstitutioner, lokalt foreningsliv, det opsøgende team, politiets forebyggende Karleboteam, de lokale 

ejendomskontorer, kommunens ungeindsats i øvrigt, lokalt erhvervsliv. 


Registreringer og evaluering i regi af Kokkedal på vej og Fritidsbutik 

Evalueres som led i partnerskabet med Social og Integrationsministeriet. 

Forankring 

Fritidsbutikken 

15


3.3 Aktivitet 3: Ungdomskonference 


Ungdomskonferencen adresserer den grundlæggende mangel på dannelse og demokratiforståelse, der mødes hos 

mange af områdets unge. Der er også fokus på den funktionsudtømning i ungdomsårene, der plager mange af de 

lokale unge drenge. 

Formål 

At give børn og unge mulighed for selv at skabe interessestyrede grupperinger. 

At bidrage til at øge demokratiforståelsen blandt områdets børn og unge. 


Konferenceudvalg med mindst 8 unge er nedsat i december 2012. 

Tema og projektskitse er udarbejdet i december 2012. 


Ungdomskonferencen giver god mulighed for at arbejde konkret med dannelse og kompetenceudvidelse. Den kan 

være med til at italesætte de unges behov og holdninger og sætte dem på dagsordenen. De unge lærer om demokrati 

og bureaukrati og får et indblik i, hvordan man styrer projekter og samarbejder. Der er mange forskellige opgaver, der 

skal løses i forbindelse med en stor konference, og alle opgaver kan løses af unge. 

Idéen på sigt er at etablere en årlig national konference for unge - lavet af unge, der finder sted i påsken. Men i første 

omgang satses der på, at skabe en regional Ungdomskonference. 

Der nedsættes et arbejdsudvalg af lokale unge, som i fællesskab finder et relevant emne med et konkret fagligt 

indhold, der har betydning for unge i lokalområdet. I forbindelse med de forberedende processer ved opstarten af den 

nye ungdomsklub i Kokkedal blev der etableret et Ungeråd. Dette Ungeråd skal danne basis for unges involvering i 

arbejdet med at skabe en ungdomskonference. 

Den lokale ungdomsklub og Ungecenter vil sammen med Kokkedal på Vej og Nivå Nu stå for den praktiske del i 

forbindelse med at indkalde og vejlede unge, så de bliver i stand til at udføre en konference af denne art. Kommunens 

Ungecenter kan huse konferencen. 


Ungdomskonferencen laves i et samarbejde mellem Nivå Nu, Ungdomsklubben, Ungecenter og Kokkedal på Vej. 


Efter hver konference evalueres proces og afvikling med de deltagende parter 

Forankring 

Ungecenter, som er under udvikling henimod et ungdommens kulturhus i Kommunen 

16


3.4 Aktivitet 4: Børneudvalg 


Forældresamarbejdet er ofte en udfordring; ikke blot for os, men også for institutions- og foreningslivet, og det er ofte 

vanskeligt at tiltrække forældre som frivillige til aktiviteter. 

Formål 

At komme i bedre dialog med forældre i området. 

At organisere den frivillige forældreindsats og give den en platform. 

At give frivillige forældre indflydelse på udbuddet af aktiviteter i området for børn og unge. 


Gennemsnitlig deltager 75 % af udvalgets medlemmer i udvalgsmøderne 

Der er udført 2 aktiviteter ved udgangen af 2012. 

Der er rekrutteret 2 nye forældre til Børneudvalget ved udgangen af 2012. 


Der er i Kokkedal på nuværende tidspunkt et børneudvalg bestående af forældre, der ønsker at skabe oplevelser for 

lokale børn og unge. De laver både ture ud af byen og aktiviteter i lokalområdet. Børneudvalget kan skabe en bro 

mellem beboere og børn/unge på gaden, og give interesserede beboere mulighed for, at skabe de projekter og 

aktiviteter, som de mener, kan gavne børn og unge. Børneudvalget kan også vise vejen og være inspiratorer i forhold 

til at arbejde frivilligt med børn og unges fritidsliv. 

Børneudvalget skal selv lave aktiviteter og arrangementer, men beboere og andre skal også have mulighed for at søge 

midler til projekter i Børneudvalgets pulje. 

Det giver mulighed for at øge kendskabet mellem beboere og børn/unge, det giver børn og unge oplevelsen af, at der 

er nogle lokale beboere, der interesserer sig for børn og unges velfærd og det giver mulighed for at beboere kan 

bidrage med deres ressourcer. 

Aktiviteten efterlader erfaringer og kompetencer hos frivillige til at organisere projekter og aktiviteter på 

græsrodsplan, så de efter helhedsplanens udløb er klædt på til det. På denne måde støtter børneudvalget også op om 

dannelsestanken. Dertil skal medlemmer af børneudvalget undervises i fundraising. 

Børneudvalget mødes en gang om måneden. Sekretariatet har sekretærfunktion. 


Boligforeningerne, de lokale institutioner. 


Registreringer 

Forankring 

I en selvbærende gruppe af frivillige ildsjæle, hvor sekretariatet har en sekretærfunktion så længe projektet eksisterer. 

17


3.5 Aktivitet 5: Ferie- og weekendaktiviteter 


I de perioder, korte som lange, hvor alt andet lukker ned, er der markant flere børn på gaderne. Dette taler sit tydelige 

sprog bl.a. på antallet af hærværkshændelser i boligområderne. Iværksættelse af aktiviteter beriger børn og unges liv 

samtidig med, at det bevirker, at der bliver mindre tid til at udøve hærværk og chikanere andre beboere. 

Formål 

At nedbringe hærværk begået i weekender og i ferieperioder. 

Ud fra et dannelsesperspektiv at inddrage børn og unge i de kultursociale spilleregler, som gælder i institutioner o.l., 

hvilket kan medføre en større grad af refleksion over og udvikling af egne sociale kompetencer. 

At tage deltagende børn ud af området og give dem adgang til oplevelser, som de ikke har mulighed for i deres 

hverdag. Dette er med til at åbne deres verden og udvikle deres fornemmelse for, hvilke normer, spilleregler og 

værdier samfundet opererer ud fra. 


At få et konkret samarbejde op at køre med minimum 1 anden lokal aktør i september 2012. 

At der er mindst 200 deltagere i løbet af efterårsferien. 

At der til weekendaktiviteter er 30 deltagende børn i gennemsnit mellem september og november. 


Ferieaktiviteterne udfoldes i skoleferierne og er aktiviteter rettet mod områdets børn i alderen 6-17 år. 

Præmissen er, at aktiviteterne skal være lokale, der skal være en mulighed for forankring og der skal være et 

perspektiv for de deltagende børn (de skal fx kunne gå til aktiviteten efterfølgende, eller komme i kontakt med 

medarbejdere fra fx et fritidshjem, hvor de får lyst til at søge hen). 

En måneds tid før ferien tages der kontakt til lokale aktører; herunder fritidshjemmet, områdets ungdomsklub, 

foreningslivet etc., og der aftales, hvilke aktiviteter de lokale institutioner kan lægge hus og timer til. Der udformes et 

program med tilmeldingsseddel, som uddeles i alle husstande samt på den lokale skole et par uger før sidste 

tilmeldingsdag. Aktiviteterne varetages til dels lokale timemedarbejdere, som også fungerer som rollemodeller, 

sammen med ansatte og frivillige på de samarbejdende institutioner/foreninger. 

Weekendaktiviteter kan være alt fra bare ad hoc at samle nogle drenge og spille fodbold på græs eller i hallen i nogle 

timer til at få organiseret en fast ugentlig aktivitet. De unge skal selv være med til at organisere og beslutte, hvilke 

aktiviteter, der skal satses på. Aktiviteterne planlægges sammen med Børn og Ungekoordinator og 

familiemedarbejderen og udføres af lokale timemedarbejdere, som også fungerer som rollemodeller. Én timeansat får 

ansvaret for denne aktivitet i samarbejde med en kommunalt ansat opsøgende medarbejder. 

Dertil har Fredensborg Kommune indgået aftale i 2012 og 2013 med DGI Nordsjælland om et projekt, der kaldes 

Idræt+. Fredensborg Kommune har også truffet aftale med Gam3 om aktiviteter. Det er gadeplansbaserede aktiviteter 

og har som metode at kompetenceopbygge unge mennesker i socialt belastede boligområder. Kokkedal på Vej er med 

i dette samarbejde, og vil facilitere projekternes implementering i lokalområdet sammen med DGI ansatte samt 

ansatte i Gam3 organisationen. 


Den lokale ungdomsklub, foreningslivet, Fritidshjem, daginstitutioner, Fritidsbutikken, opsøgende team 


Registreringer og evalueringsmøder med deltagende parter 

Forankring 

Det er usikkert om denne aktivitet kan forankres 

18


4 Indsatsområde 3 – Kultur og Fritid 

Overordnet problemkompleks 

Der er mangel på sammenhængskraft mellem de tre afdelinger i området. Mellem afdelingerne ligger usynlige 

barrierer, og man oplever ofte holdningen ”dem og os”. I afdelinger og blandt nogle få beboere er der en vilje til at 

skabe kultur i området, men ofte handler det kun om tilbud rettet mod beboere i egen afdeling, og det sker sjældent, 

at kulturelle initiativer sker med henblik på at bygge bro mellem områderne. En af de bedste muligheder, vi har, for at 

forøge den sociale kapital er at skabe et større kulturelt netværksarbejde. 

Et udfordring, som man ofte støder på i arbejdet med kultur og fritid, er beboernes mulighed for samt vilje og evne til 

at engagere sig og tilbyde de nødvendige frivillige ressourcer. Denne problematik hænger til dels sammen med 

utryghed blandt beboerne, som oplever mange problemer i området. De føler sig magtesløse overfor disse problemer, 

og føler de overskygger områdets muligheder. Der findes ildsjæle i området, men det kræver et større engagement i 

hele området for at kunne binde det hele sammen og øge den sociale kapital. 


Formålet med indsatsen er at øge den sociale kapital og styrke netværksarbejdet. Der er etableret en række relativt 

nye aktiviteter (Teaterforening, Billedskole, Kor m.fl.), som er medvirkende til at styrke området. Nye kulturelle 

strategier implementeres i den nye helhedsplan. Mest markante er Beboerhøjskolen og Kokkedal Byfest (se aktivitet 

4.1 og 4.3). Disse skal udvikle, udbrede og opdyrke den sociale kapital gennem kulturelle tilbud og netværksarbejde. 

Formål: 

At skabe større sammenhængskraft i området. 

At den sociale kapital øges, og der sker en kompetenceudvikling blandt beboere. 

At Kokkedal skal være et Kulturelt vækstcenter. 

Metode og Organisering 

Kultur- og Fritidsindsatsen ledes af en projektkoordinator i Kokkedal på Vej. Denne skal opdyrke og vedligeholde 

samarbejder og netværk med udgangspunkt i områdets beboere og andre aktører. Der findes mange niveauer af 

netværk og samarbejde i Kokkedal på Vej. Disse er lige fra den enkelte beboer og små beboernetværk til foreninger, 

kommunale institutioner og afdelinger. 

Fritidsbutikken er en vigtig samarbejdspartner i udarbejdelse af nye aktivitetstilbud til områdets beboere. Der 

arbejdes med de samme målgrupper, med samme metoder og strategi for forankring. 

Visionen i forankringsprocessen er at skabe aktiviteter og tilbud, som er inden for rækkevidde. Dvs. man søger 

primært at anvende de lokale ressourcer. I dette arbejde kan man med fordel anvende Ressourcekortet. Det er et 

landkort med liste af ressourcer, udarbejdet af beboere ved et temamøde, som beskriver personer, lokationer, 

institutioner m.v., som har en ressource, der alene eller kombineret med andre ressourcer, kan udvikle kulturel 

aktivitet i Kokkedal. 

Nedenfor er et eksempel på hvordan det kan se ud: 

19



- Forankring af kultur aktiviteter 

o Alle nye tilbud skal efter 2. leveår organiseres fx i en forening. Efter 4. leveår skal foreningen være 

økonomisk uafhængig af Kokkedal på Vej 

- Udvikling af kultur aktiviteter 

o Minimum 3 nye kultur aktiviteter er igangsat inden 30. juni 2016 

Aktiviteter 

Ressourcekort 

Bruttoliste 

Foreninger 

Politikere 

Afd. best. 

Erhverv 

Sport 

Musik 

Kunst 

Fritid 

Institutioner 

Ildsjæle 

1. Beboerhøjskolen 

a. Delaktivitet 1 - Billedskolen 

b. Delaktivitet 2 - Kokkedal Kor 

c. Delaktivitet 3 - Madskolen 

d. Delaktivitet 4 - Turudvalget 

2. Teaterforeningen Fredensborg Kommune 

a. Delaktivitet 1 - Gadeteaterfestival 

3. Kokkedal Byfest 

4. Klubber 

Fælles Muligheder 

ubegrænset 

deltagere 

Kokkedal Kultur 

Fest 

20 

Særlige 

Muligheder 

begrænset 

deltagere 

Beboerhøjskole


4.1 Aktivitet 1: Beboerhøjskolen 


Sekretariatet har iværksat en række kulturelle tilbud, som skal forankres fx i foreninger. 

Udfordringen i forankringen ligger i, at drift og organisering er noget, som vil fylde en stor del af deres virke i forhold 

til den samlede tid for deres aktiviteter. De nye kulturelle tilbud har forholdsvis høje driftsudgifter, som i opstartsfasen 

overstiger de traditionelle støttekanaler. Der kræves en stor del ressourcer, økonomiske såvel som menneskelige og 

strukturelle for at forankre det enkelte tilbud fx i egen forening. 

Formål 

Beboerhøjskolen skal være en lokal paraplyorganisation og kulturel katalysator for området. Den skal iværksætte, 

udvikle og forankre kulturelle aktiviteter for områdets beboere. Den skal fungere som paraplyorganisation for de 

kulturelle tilbud, der har brug for organisatorisk og økonomisk støtte til forankring samt sparring til udvikling. 

Beboerhøjskolen kan støtte op om fundraising, organisationsarbejde, ressourceplanlægning og udvikling af 

individuelle og fælles interesser. 

De konkrete formål er: 

At støtte kulturelle tilbud i forankringsprocessen 

At eksponere beboerhøjskolens tilbud og aktiviteter 

At være tænketank og udviklingscenter på nye familieaktiviteter 

At lave højskoleophold for områdets beboere, forankret i beboerhøjskolens tilbud 


Beboerhøjskolens visionære plan er beskrevet 

Der er udarbejdet en projektplan for første halvår af 2013 

Der er i november 2012 afholdt organisationsmøde for involverede parter (se Indhold og praksis) 


Som paraplyorganisation skal Beboerhøjskolen huse Billedskole, Madskole, Turudvalg og Kokkedal Kor. 

I beskrivelsen af Beboerhøjskolen inddrages ressourcepersoner, som kan være med at udarbejde forløb, der kan 

styrke de foreninger og andre interessefællesskaber, som involveres i beboerhøjskolen. 

Vigtige forløb er: 

- Bestyrelseskursus 

- Ressourcer i området 

- Fundraising 

- Andre fælles/individuelle kurser efter foreningernes ønsker 

Næste fase er fælles formål, som kan eksponere Beboerhøjskolens aktiviteter, eksempelvis workshops, temadage og 

familieaktiviteter. 


Kokkedal Kor, Billedskolen, Madskolen, Turudvalget, Fritidsbutikken, Fredensborg Kommune 

Forankring 

Projektkoordinator Kultur/fritid fra Kokkedal på Vej vil fungere som højskoleforstander og iværksætter af højskolen. 

Projektkoordinator sparer med det boligsociale projekt Ålborg Øst, som selv har udviklet en beboerhøjskole. 

Repræsentanter fra Kokkedal Kor, Billedskolen og Madskolen inviteres til fælles temadage (se indhold) som skal styrke 

deres virke. 

En stor del af undervisningen kan trækkes på projektkoordinator samt kommunale ansatte, men der afsættes midler 

til ekstern konsulentbistand i dele af indhold og praksis. 

21


Delaktivitet 1: Billedskolen 


Der mangler samtidig aktiviteter, som kan skabe social sammenhæng på tværs af afdelingerne uanset alder, køn og 

etnicitet. De eksisterende tilbud i billedundervisning er aftenskoler, som geografisk og økonomisk ligger uden for 

beboernes ressourcer. 

Formål 

Formålet med Billedskolen er at tilbyde områdets beboere en aktivitet, som er berigende, ligger inden for brugerenes 

økonomiske og geografiske område, og hvor mennesker kan mødes med samme formål uden hensyntagen til alder, 

køn og etnicitet. 


Faglig udvikling. 

Højne selvværdet hos deltagerne. 

Skabe social sammenhæng mellem afdelingerne og øge den sociale kapital. 


Medlemstal ligger på minimum 20 deltagere. 

Deltagerne har sammensat en gruppe, som fra 2013 skal danne forening for Billedskolen. 

Der er rejst økonomi til etablering af en brændeovn til ler og stentøj. 


Billedskolen er et tilbud til børn og voksne fra 10 år. Undervisning sker en gang om ugen i to hold. 2 timer med børn 

fra 10-14 år og 2 timer med voksne fra 15 år. I hhv. sidste og første undervisningstime for børn og voksne er 

undervisning fælles. Billedskolen har således en varighed af 3 timer hver uge. 

Billedskolen har udviklet fra at være et ”aftenskoletilbud”, til en aktivitet, hvor deltagerne interagerer og selv er 

opsøgende på den kunstneriske udvikling. Dette skal fortsat plejes. 

Der er indledt et samarbejde med Karlebo Kunstner Forening om fælles ressourcer (staffelier, udstillingslokaler m.m.) 

og der søges fælles om anskaffelse af brændeovn til ler og stentøj. 


Karlebo Kunstnerforening, Egedal Medborgerhus, Fritidsbutikken, Fredensborg Kommune 


Registrering 

Forankring 

Billedskolens nuværende form er afhængig af økonomiske ressourcer fra sekretariatet og Fritidsbutikken. Forankring 

sker ved at organisere Billedskolen som en forening. Herved opnås kommunale tilskud, men yderligere fundraising er 

nødvendigt for at holde medlemskontingent på et niveau, som er tilpasset området. Billedskolen skal være en del af 

Beboerhøjskolen, hvis formål bl.a. er, at støtte og vejlede omkring fundraising. Første punkt i forankringsprocessen er 

dog at motivere en gruppe deltagere til at involvere sig i organisationsarbejde ud over undervisningsforløbet. 

Delaktivitet 2: Kokkedal Kor 


Der mangler aktiviteter, som kan skabe social sammenhæng på tværs af afdelingerne uanset alder, køn og etnicitet. 

De eksisterende tilbud om korsang i kommunen og regionen er geografisk og økonomisk svært tilgængelige for 

22


områdets beboere. 

Formål 

Kokkedal Kor har eksisteret siden marts 2011, og er blevet en succes. Koret kan blive en god ambassadør for områdets 

positive omtale, og der ligger her nogle konkrete formål for arbejdet med koret: 

At skabe en økonomisk og organisatorisk strategi som kan forankre koret. 

At støtte og udvikle koret. 


Koret har afholdt min. 2 koncerter, som er omtalt i lokale aviser. 

Medlemstal ligger på min. 20 medlemmer. 

Mindst 5 medlemmer er mænd. 

Har dannet sin egen forening. 


Koret vil, med hjælp fra sekretariatet, danne sin egen forening. Se under forankring. 

Koret er ikke så erfarent, så der er stor fokus på stemmetræning og på at få dem ud til koncerter. Korlederen sørger 

for stemmetræning på intensive workshops. Der er et stort engagement i koret, og det er ikke noget problem at få 

koncerter op at stå. Koret er begyndt at arrangere koncerter sammen med andre nordsjællandske kor. Dette fungerer 

rigtig godt for dem, da deres repertoire ikke er så stort endnu. 

Korets største udfordring er, at det mangler mandestemmer. Der vil løbende blive annonceret efter dem, og de 

oplyser om det når de er ude og afholde koncerter. 


Egedal Medborgerhus, Kokkedal Skole, Andre kor i Nordsjælland 


Opgørelse af medlemstal 

Årsberetning på generalforsamling 

Forankring 

Koret skal danne sin egen forening. Kokkedal på Vej igangsætter denne og støtter i hele processen. Koret har allerede 

organiseret sig i mindre ansvarsområder, og er klar til foreningsdannelse. 

Delaktivitet 3: Madskolen 


Der mangler aktiviteter med fokus på mad og sundhed og hvor forældre og børn kan deltage sammen. Der mangler 

samtidig aktiviteter, som kan skabe social sammenhæng på tværs af afdelingerne uanset alder, køn og etnicitet. 

De eksisterende tilbud i madundervisning er aftenskoler, som geografisk og økonomisk ligger uden for beboernes 

ressourcer. 

Formål 

Formålet med en madskole er, at tilbyde forældre og børn nogle kostvaner og køkken færdigheder, som de kan bruge i 

deres dagligdag. Madskolen skal desuden skabe sociale relationer blandt deltagerne, voksne som børn. På sigt skal 

madskolen bidrage til den sociale kapital ved at være en samarbejdspartner på kulturelle begivenheder. 


Skabe fokus på kost og ernæring. 

23


Livskvalitet mellem forældre og børn. 

At skabe en aldersintegrerende kulturel værdi for beboere. 

At skabe social sammenhæng på tværs af afdelinger. 


Undervisningsforløbet er gennemført med 6 hold/familier. 

Indholdet og praksis for 

Der er plads til 6 grupper på madskolen. Det er kapaciteten i skolekøkkenet. Hvert hold består af børn og voksne. Max. 

4 pr. hold. En underviser planlægger menuerne, men kan tilpasses holdets ønsker, så længe det er ernæringsrigtigt og 

sundt. En undervisning er tre timer og foregår hver 14. dag, med mulighed for hyppigere undervisning. Der ydes 

økonomisk støtte i opstartsfase og til underviser. Råvarer og deltagergebyr modsvarer hinanden. 


Kokkedal Skole, Fritidsbutikken, Fredensborg Kommune 


Evaluering af undervisningsåret mellem underviser, Kokkedal på Vej og Fritidsbutikken. 

Forankring 

Forankring vil tidligst være i proces medio 2013 

Delaktivitet 4: Tur-Udvalget 


Mange af området ressourcesvage beboere har svært ved at benytte det kulturelle udbud, som ligger uden for byens 

grænser. Flere mangler generel kendskab til mulighederne – og har ikke fået/opsøgt de sociale og kulturelle 

påvirkninger, som bl.a. påvirker den almene dannelse, samfundsforståelsen og din livskvalitet. Dertil er en lang række 

beboere ensomme, som i årevis har lukket sig selv inde. 

Formål 

Formålet med Tur-udvalget er at skabe en række tilbud til beboerne i området, som kan bidrage til en øget livskvalitet. 

Turudvalget er et attraktivt alternativ til ensomhed, og tilbyder en mulighed for at bryde med den sociale isolation. 


At skabe social sammenhæng og integration. 

At skabe nye venskaber og øge beboeres livskvalitet. 

At medvirke til at skabe kulturel dannelse. 


Tur-udvalget har i fællesskab arrangeret og afviklet ture inden for budgettets rammer 

Der har i gennemsnit været 25 deltagere pr. tur 


Turudvalget er en ny titel for det Kulturråd, som blev nedsat i Helhedsplan 1 og videreført i nr. 2. Behovet for 

Kulturrådets aktiviteter har vist sig, at kredse om ture for områdets beboere bl.a. til kulturelt interessante steder især 

regionalt. Udvalget får stillet et budget til rådighed, og i fællesskab skal de planlægge et program inden for disse 

rammer. 

24



Opgørelse af deltagere 

Evaluering af turene mellem turudvalget og sekretariatet 

Forankring 

Tur-udvalget implementeres i Beboerhøjskolen. Der er tildelt et budget fra Kokkedal på Vej, men tur-udvalget skal 

have fokus på ”turisme” i lokalområdet i og store dele af Nordsjælland, som byder på mange billige og gratis 

oplevelser, og som har relevans til beboerhøjskolens aktiviteter. Fundraising og brugerbetaling er ligeledes 

forankringsværktøjer til tur-udvalget. 

25


4.2 Aktivitet 2: Teaterforeningen Fredensborg Kommune 


I området mangler der muligheder for at tilegne sig en samfundsmæssig og kulturel dannelse. Det opleves, at 

interessen for den årlige gadeteaterfestival i Kokkedal (se delaktivitet 4.2.1) er stigende, men der er manglende 

ressourcer til at videreføre begejstringen for gadeteater til en aktiv deltagelse i teater- og kulturlivet. En anden 

omstændighed er, at teaterforestillinger generelt er ressourcekrævende i forhold til økonomi og planlægning. 

Formål 

Denne aktivitet skal ses som en paraply over interessen for teater og andre sceniske kunstformer, som kan integreres i 

boligområdet og bybilledet. Formålet med at organisere denne interesse er, at skabe en platform hvorfra interessen 

kan vokse og sprede sig, men også finde nogle ben at stå på, således at idéer og drømme har bedre mulighed for at 

blive realiseret. Teaterforeningen skal være katalysatoren for at forankre interessen. 

Basalt set har Teaterforeningen Fredensborg Kommune til formål at fremme teaterinteressen i foreningens område 

(Fredensborg Kommune) ved at præsentere teater for voksne og børn, som enhver anden traditionel teaterforening i 

landet. Der er ikke andre teaterforeninger i kommunen med dette formål og virke. Men de bagvedliggende formål 

stikker langt dybere og handler om integration, fællesskab og imagepleje. 

De konkrete lokale formål er: 

At bringe teater tæt på målgruppen. Dvs. forestillinger præsenteres i boligområder og i bybilledet. 

At afholde en gadeteaterfestival årligt (delaktivitet 4.2.1) . 

Fremme teaterinteressen lokalt, svarende til områdets ressourcer. Herunder økonomi. 

At skabe integration og Interaktion. Fokus på demografi. 

At skabe et rigt foreningsliv på tværs af kulturelle og sociale skel. 

At medvirke til at øge sammenhængskraften mellem de 4 bysamfund i Fredensborg Kommune. 


Teaterforeningen har taget ansvar for afvikling af gadeteaterugen 2012. 

Teaterforeningen præsenterer et program for sæson 2012-2013. 

Teaterforeningens forestillinger er besøgt af min. 1000 publikummer til gadeteaterugen, 100 % belægning til 

institutionsforestillinger og min. 50 % til de resterende forestillinger. 


Det vil tage år at skabe en bæredygtig teaterforening, da organisering og strategier er forholdsvis komplekse. 

Helsingør Teater står for processen om økonomi og indkøb på forestillinger, mens sekretariatets vigtigste opgave i 

dette arbejde er motivation og administrativ støtte til bestyrelsens medlemmer. Bestyrelen bliver hjulpet i praktiske 

og administrative opgaver med øje for læringsprocessen og målsætninger. Danmarks Teaterforeninger udsender 

tilbud om deltagelse i seminarer og workshops, som kan styrke bestyrelsesarbejdet, og arbejdsgrupper i bestyrelsen 

deltager i teaterfestivaler, hvor kommende forestillinger præsenteres. 

I takt med at teaterforeningen udvikler sig og øger sine kompetencer, vil sekretariatets engagement mindskes. 


Helsingør Teater, Fredensborg Kommune, Statens Kunstråd, Danmarks teaterforeninger 


Optælling af publikummer, Avisomtaler, fælles efterevaluering mellem parterne 

Forankring 

Teaterforeningen er allerede forankret som forening, men kræver fortsat motivation og vejledning for fastholdelse. 

26


Delaktivitet 4.2.1: Gadeteaterfestival 


Der er mangel på store begivenheder i Kokkedal, som indadtil kan skabe integration og sammenhængskraft mellem 

afdelingerne, og udadtil kan tiltrække et publikum uden for området. Interessen for gadeteater er i området stigende, 

men det er svært at engagere beboerne i en forankring af gadeteatret i Kokkedal. Teaterforeningen Fredensborg 

Kommune er kørt i stilling til at være bannerfører på forankringen af gadeteater i Kokkedal og i resten af kommunen. 

Der er et stort engagement fra Teaterforeningen i forankringsprocessen, men det kræver strategi, 

kompetenceudvikling og et meget stort netværksarbejde at nå dertil, hvor Gadeteaterfestivalen er selvkørende i 

Kokkedal og samtidig er medvirkende til at binde kulturen i de fire bysamfund i kommunen sammen. 

Formål 

Først og fremmest så skal Teaterforeningen Fredensborg Kommune klædes på til at overtage ansvaret for gadeteater 

fra sekretariatet. De er i 2011 blevet introduceret til projektet, og gradvist tilegnes de fornødne kompetencer, som 

skal til for at facilitere Gadeteaterfestivalen. 


Forstærke Teaterforeningen Fredensborg Kommune identitet og virke. 

Inddrage beboere aktivt i gadeteater. 

Skabe positiv omtale for området. 

Bidrage til at skabe en bedre sammenhængskraft mellem bysamfundene i Fredensborg Kommune. 

Forstærke den sociale kapital. 


Teaterforeningen har taget ansvar for afvikling af gadeteaterugen 2012 med støtte fra sekretariatet og Helsingør 

Teater. 

Mere end 1000 publikummer har besøgt gadeteaterfestivalen. 

Gadeteaterfestivalen er omtalt min. 10 gange i lokale og regionale medier og to gange i nationale. 


Der udvælges en række forestillinger i samarbejde mellem Helsingør Teater, Teaterforeningen Fredensborg Kommune 

og sekretariatet. Herefter bliver der sat ansvarspersoner fra teaterforeningen på projektet. Disse er ansvarlige for 

planlægning og afvikling af de enkelte forestillinger. sekretariatet, som har erfaring med afvikling af gadeteater, 

fungerer som sparringspartner og sekretariat for teaterforeningen. 

Under gadeteaterugen supplerer sekretariatet med at afvikle teaterrelaterede workshops for børn og unge. 

Markedsføring af gadeteaterugen er med Kokkedal på Vej som tovholder. 


Fredensborg Kommune, Helsingør Teater, Ragnarock (lokal teatertrup), institutioner, lokaler og kommunale anlæg 


Parterne evaluerer arrangementer, og dertil indgår delelementer i evalueringer til Kunststyrelsen 

Forankring 

Teaterforeningen for Fredensborg Kommune 

27


4.3 Aktivitet 3: Kokkedal Byfest 


Der er mangel på det samarbejde og netværk mellem afdelinger, foreninger og kulturgrupper, som sammen kan skabe 

en bæredygtig kulturel begivenhed. En begivenhed, som kan skabe fællesskab, positiv omtale for området og styrke 

den sociale kapital. Fremfor at sekretariatet sætter et stort arrangement op, er det vigtigt at det er græsrødderne, der 

selv arrangerer og bestemmer, fordi det skaber ejerskab og på sigt en bæredygtig begivenhed. Ordet Byfest er valgt af 

græsrødderne selv, fordi det er et ord med en meget bred folkelig appel. 

Formål 

Formålet med Kokkedal Byfest er, at skabe en platform, hvor afdelinger, foreninger og kulturgrupper i Kokkedal, årligt 

præsenterer den eksisterende kultur og fritid. 


At skabe en tilbagevendende begivenhed gennem samarbejde mellem de eksisterende afdelinger, foreninger og 

kulturgrupper. 

At sikre et bæredygtigt arrangement langt ud i fremtiden. 

At skabe positiv og større omtale for området. 

At tiltrække et stort publikum til Kokkedal. 

At skabe nye netværk mellem aktørerne i Kokkedal Byfest. 


At opstartsmøde for Byfest 2013 er afholdt 


Byfesten afvikles i uge 22. 

Projektets indhold planlægges og afvikles af lokale foreninger, institutioner, kultur grupper, ildsjæle m.fl. mens 

sekretariatet faciliterer møder, styrer tidsplaner og budgetter samt koordinerer produktion og materialer. 

Markedsføring sker første år på initiativ fra sekretariatet, hvor der samles en markedsføringsgruppe fra de implicerede 

foreninger. 


Afdelinger, foreninger, institutioner og kommune. 


Optælling af publikummer 

Avisomtaler 

Fælles efterevaluering med alle implicerede aktører 

Forankring 

Bæredygtighed er et nøgleord i skabelsesprocessen. Det er beboerne som bestemmer indholdet, med øje for, at det er 

dem selv, som står med ansvaret for realiseringen. Der vil være økonomi til at afvikle og markedsføre projektet, men 

indholdet skal udvikles med, så vidt muligt, egne ressourcer, så Kultur festen gør sig økonomisk uafhængig af Kokkedal 

på Vej. 

28


4.4 Aktivitet 4: Beboerklubber 


Mange beboere mødes på de ture og aktiviteter, som Kokkedal på Vej tilbyder. Evalueringer bekræfter, at nye 

venskaber og netværk dannes. Der er behov for rammer (klubber og mødesteder), som kan støtte og udvikle 

netværket og samle de tre afdelinger, som på mange områder er adskilt. 

Formål 

På baggrund af aktiviteter i Kokkedal på Vej har to godt funderede beboerklubber fundet fodfæste i boligområdet (Det 

Gamle Vaskeri i Egedalsvænge og Café Naboskab i By- Nordengen). 

Formålet med denne aktivitet er at vedblive med at støtte op om disse beboerklubber og samle erfaringer herfra til 

etablering af nye klubber og interessefællesskaber. 


Støtte til: 

Synliggørelsen af deres aktiviteter og udbrede de positive historier. 

Pleje og hverve medlemmer. 

Økonomi. 


Klubberne har hver lavet min. 1 fællesarrangement 

Der har i gennemsnit været 25 deltagere 


Bestyrelser og aktivitetsgrupper i de respektive klubber planlægger og afvikler arrangementer. Kokkedal på Vej støtter 

jfr. formålet. Klubberne inviteres også til at deltage i relevante arrangementer (Kokkedal Byfest m.v.). Med tiden (se 

beboerhøjskolen 4.1) tilbydes klubberne kurser i bl.a. markedsføring og fundraising. 


Opgørelse af deltagere 

Evaluering mellem klub og sekretariatet 

Forankring 

Klubber er selvkørende på mange områder. Markedsføring og dele af økonomien er støttet af Kokkedal på Vej, og med 

tiden vil en forankring gennem beboerhøjskolen være nærliggende. 

29


5 Indsatsområde 4 – Image og Kommunikation 

Overordnet problemkompleks(er) 

Kokkedal og det almene boligområde i Kokkedal har generelt et relativt dårligt image, både i og uden for kommunen. 

Der skrives generelt mere, både i den lokale og den nationale presse, om de negative begivenheder - end om de 

positive begivenheder, der finder sted i Kokkedal. 

Dette underbygges af en naboskabsundersøgelse, som viser, at folk føler sig utrygge i området - og denne megen 

fokusering på de negative begivenheder er med til at forværre folks følelse af utryghed. 

Et af problemerne i denne sammenhæng er, at begivenheder og aktiviteter der, både indadtil og udadtil, indeholder 

muligheder for at skabe et positivt image for området ikke bliver kommunikeret ud til en større målgruppe. Dette 

skyldes i høj grad, at kommunikationsstrategier, som kan udbrede det positive image bredt, kræver ressourcer, som 

enten ikke findes eller underprioriteres. Det betyder, at man fokuserer på produktionen af aktiviteten, og lader sig 

nøje med, at synligheden og deltagelsen sjældent kommer ud over bygrænsen. 

Den manglende kommunikation og synlighed af de kulturelle og sociale tiltag i området gør, at det er svært at opnå 

sammenhængskraft i området. 


Det er vanskeligt at stoppe omtale af negative hændelser i området, men vi vil med indsatsen arbejde for, at den 

samlede omtale, udadtil såvel som indadtil, er overvejende positiv. Der skal skabes en modvægt til den dårlige omtale. 

Med den rette struktur og taktik kan vi udnytte de ressourcer, der findes i og uden for området til kontinuerligt at 

fortælle ”den gode historie”. 

På sekretariatet har vi en vis erfaring med image og kommunikation, og det er det fundamentale på indsatsområdet. 

Men perspektivet i arbejdet er i høj grad, at gøre områdets frivilligt aktive personer samt professionelle aktører bedre 

i stand til selv til at udnytte de tilgængelige platforme. 

Formål: 

- At øge den positive omtale 

- At skabe en bæredygtig kommunikativ strategi for sekretariatet 

- At styrke samarbejdet med den lokale presse 

- Skabe tilbud til lokale aktører om Image og Kommunikation - og styrke foreninger, kultur grupper og ildsjæle i 

kommunikationen på deres interesseområder 

Metode og Organisering 

Medarbejdere 

Image og Kommunikation har ikke en fast medarbejder tilknyttet, men koordineres af medarbejderen på Kultur og 

fritidsindsatsen. Ansvaret for de enkelte kommunikative opgaver fordeles blandt sekretariatets medarbejdere således: 

Grafisk produktion: Kulturprojektkoordinator 

Hjemmeside og nyhedsbreve: Sekretariatsleder 

Viral markedsføring: Børne- og ungekoordinator 

Lokal presse: Opgavebestemt 

Beboere 

Ved aktiviteter, hvor der er en høj grad af involvering og medansvar fra beboere, skal fokus være på, at beboerne skal 

varetage markedsføringsdelen. Dette med støtte og vejledning fra sekretariatet. 

Nye og eksisterende foreninger, som samarbejder med sekretariatet, skal dygtiggøres i arbejdet med image og 

kommunikation. Det handler først og fremmest om, at gøre en eller flere personer ansvarlige for foreningens 

markedsføring og herefter støtte og vejlede dem. 

Beboerhøjskolen (omtalt under Kultur og Fritid) kan udvikle image og kommunikation for de foreninger og grupper, 

som samarbejder med sekretariatet. Den kan fx arrangere workshops, foredrag og løbende bistand. 

30


Eksempel på et årshjul 

Oktober 

November 

September 

Raketten udgives 

December 


August 

PR Gadeteater 

Efteromtale Gadeteater 

Ovenstående er nogle af de faste indsatser. Der arbejdes løbende med Image og Kommunikation i forbindelse med 

Teaterforeningen Fredensborg Kommune, Kokkedal Kor, Billedskolen, Café Naboskab, Det Gamle Vaskeri, 

Ferieaktiviteter, Turudvalgets ture og andre aktiviteter og Ad Hoc opgaver. 

Januar 

31 

Juli 

PR Gadeteater 

Februar 

Juni 


Efteromtale Byfest 

PR Gadeteater 

Marts 


Maj 

PR Byfest 

April 

PR Byfest


5.1 Aktivitet 1: Beboermagasinet ”Raketten” 


Der mangler et nyhedsmedie, der samler op på områdets aktiviteter og som kan udbrede de historier og den udvikling 

området skaber. Der mangler også sammenhængskraft i området. 

Formål 

”Raketten” er et beboermagasin, som skal udgives hvert kvartal. Det er sekretariatets nyhedsbrev som skal 

dokumentere området og medvirke til et positivt image. 

Konkret handler det om følgende: 

Synliggøre aktiviteter, tiltag og muligheder i området 

Inddrage beboerne aktivt i Rakettens redaktion 

Skabe sammenhængskraft 


Magasinet er udgivet i september og i december 


Projektkoordinator for Kultur og fritid er redaktør på magasinet. 

Indholdet i hvert magasin udarbejdes af sekretariatet samt lejlighedsvise skribenter fra området, der kan bidrage med 

relevant indhold. Sekretariatets enkelte medarbejdere har faste indlæg, og alle artikler og indhold samles og 

gennemlæses af sekretariatet inden trykning. 


Afdelingsbestyrelser 

Ejendomsinspektører 

Beboere 

Fredensborg Kommune 


Efterevaluering efter hver udgivelse 

Forankring 

Sekretariatet har flere gange forsøgt at engagere en beboerredaktion, som med tiden kan overtage magasinet. Dette 

er ikke lykkedes, og i den kommende helheldsplan vil magasinet være forankret hos Kokkedal på Vej. 

32


6 Organisation 

Som udgangspunkt vil der ikke blive ændret på organiseringen i Kokkedal på Vej, da den nuværende organisering 

fungerer efter hensigten. 

Organisationsdiagram: 

33


Styregruppen 

Der er indgået en samarbejdsaftale mellem boligorganisationerne, afdelingerne og Fredensborg 

Kommune, som sikrer rammerne for samarbejdet og gennemførelsen af den helhedsorienterede indsats i Kokkedal. 

Styregruppen, som er projektets ”politiske forum” består af beslutningsdygtige repræsentanter fra alle parter i 

Kokkedal på vej. 

Der er otte medlemmer med stemmeret: 

Formanden for afdelingsbestyrelsen i afd. 7 – Skovengen. 

Formanden for afdelingsbestyrelsen i afd. 9 – Byengen/Nordengen. 

Formanden for afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænge. 

Formanden for AB Hørsholm Kokkedal. 

Næstformanden for Boligforeningen 3B. 

Formanden for Børn- og Skoleudvalget i Fredensborg Kommune. 

Souschef i Center fro Familie, Unge og Integration i Fredensborg Kommune. 

Leder fra Center for Job og Ydelse Fredensborg Kommune. 

Uden stemmeret deltager: 

En forretningsfører fra Boligkontoret Danmark 

En boligsocial konsulent fra Boligselskabet 3B 

En konsulent fra Fredensborg Kommune 

Sekretariatslederen 

Styregruppens opgaver, ansvar og kompetencer 

Styregruppen har det overordnede politiske ansvar for fremdriften i realiseringen af Helhedsplanen ”Kokkedal på vej”, 

og for at indsatsen gennemføres indenfor de angivne økonomiske og indholdsmæssige rammer som angivet i 

Helhedsplanen. Styregruppen er således ansvarlig for, at tilskuddet fra LBF anvendes indenfor de derfra fastsatte 

rammer. 

Såfremt der opstår konflikter imellem to eller flere parter i de styrende såvel som udøvende organer, er det 

styregruppens opgave at skabe afklaring og drage eventuelle konsekvenser i denne forbindelse med henblik på at 

sikre det fortsatte arbejde. 

Styregruppens mødeaktivitet 

Der afholdes møde i styregruppen mindst fire gange om året. På baggrund af fremlagte statusnotater og dagsorden 

fra sekretariatslederen og evt. øvrige medvirkende interessentgrupper drøftes arbejdet med Helhedsplanen og heraf 

afledte spørgsmål. Materiale, der skal gennemgås på møderne, fremsendes til styregruppens medlemmer senest syv 

dage før planlagt møde. Sekretariatslederen er sekretær for Styregruppen. 

Tovholdergruppen 

Tovholdergruppen er en tværgående ledergruppe, som udgør Helhedsplanens administrative forum. 

Gruppen består af i alt seks personer: 

En boligsocial konsulent - Boligforeningen 3B 

En forretningsfører - Boligkontoret Danmark 

En konsulent fra Fredensborg Kommune 

En teamleder af medarbejdere i Kokkedal i Job - Fredensborg Kommune 

Sekretariatslederen 

Der er udpeget en formand for tovholdergruppen. 

34


Der kan tilknyttes ekstern konsulent udpeget af henholdsvis 3B og Boligkontoret Danmark. 

Tovholdergruppens opgaver, ansvar og kompetencer 

Tovholdergruppen har ansvaret for den faglige og administrative fremdrift i Helhedsplanen. Gruppen har endvidere 

ansvar for fremlæggelse af og opbakning til de årlige budgetter i egne bagvedliggende organisationer. 

Gruppen skal således sikre, at deres respektive organisationer støtter fremdriften i alle delprojekter i Helhedsplanen 

og forholder sig til forslag til nye delprojekter, styring af Helhedsplanens økonomi og evt. konflikthåndtering mm. 

Styregruppen har udpeget en formand for Tovholdergruppen. Sekretariatslederen refererer overordnet til 

Styregruppen, men i forhold til den daglige fremdrift og faglighed refererer sekretariatslederen til Tovholdergruppen 

og dennes formand. I forhold til personaleforhold referer sekretariatslederen til leder i 3B. 

Endelig er Tovholdergruppen forpligtet til – efter aftale med projektsekretariatet; dvs. sekretariatslederen og øvrige 

medarbejdere – at sikre den løbende evaluering af de enkelte projekter. 

Eventuelle konflikter søges løst i Tovholdergruppen eller sendes videre til styregruppen, såfremt de ikke kan løses af 

den daglige ledelse. 

Tovholdergruppens mødeaktivitet 

Tovholdergruppen afholder møde ca. hver anden måned. 

Projektsekretariatet 

Projektsekretariatet er det daglige omdrejningspunkt for Helhedsplanens aktiviteter med ansvaret for fremdrift, 

administration og koordinering af den samlede indsats. Sekretariatet fungerer som samlende sekretariat for 

boligafdelingerne og et knudepunkt for samarbejde mellem afdelingerne, Fredensborg Kommune, organisationerne 

og de mange andre samarbejdspartnere. 

I sekretariatet er ansat en sekretariatsleder på fuld tid, en koordinator på Kultur og Fritidsindsatsen, en koordinator på 

Børn- Unge og Familieindsatsen samt 3 medarbejdere i Kokkedal i Job ansat af Fredensborg Kommune. 

Desuden er der i perioder mulighed for at tilknytte og huse opsøgende medarbejdere inden for de tre indsatsområder 

samt diverse frivillige medarbejdere, praktikanter og studerende. 

Sekretariatslederen har det ledelsesmæssige ansvar for projektsekretariatets ansatte inklusive ansvaret for at 

understøtte de ansattes faglige og personlige udvikling, således at de har de bedste forudsætninger for at udføre 

deres arbejde. 

Det juridiske ansvar for ansættelserne ligger i den administrerende og ansættende organisation, som er 

Boligforeningen 3B. 

Administration og økonomi 

Boligforeningen 3B er valgt som administrator for Kokkedal på vej fsva. ansættelser og økonomi. 

Konflikthåndtering 

Hvis der opstår konflikter parterne imellem er følgende procedure vedtaget – i prioriteret rækkefølge: 

1. Uenigheden skal søges løst blandt de tre boligafdelinger og i kommunens forvaltninger, eventuelt med 

inddragelse af de to boligorganisationer og/eller forretningsførere/administratorer og/eller kommunen på 

tilsvarende niveau. 

2. Konflikten rejses i Tovholdergruppen, som skal søge at udrede den. Hvis det ikke kan lade sig gøre at løse 

konflikten i det regi, skal Styregruppen inddrages. 

Metode 

1. Parterne rejser spørgsmålet om konflikten i deres respektive styrende og besluttende fora. 

2. De enkelte parter kan – i rimeligt omfang – indkalde ekstern konsulentbistand, hvis de ønsker vejledning og/eller 

bisidderfunktion i en mulig konfliktsituation. 

35


3. Hvis en konflikt ikke kan løses, og den er af så væsentlig karakter, at der må stilles spørgsmålstegn ved den videre 

implementering af Helhedsplanen, orienteres LBF herom. 

7 Evaluering 

Helhedsplanen evalueres i det nationale evalueringsprojekt, som varetages af SFI og Rambøll. 

Dertil foretager sekretariatet løbende evalueringer og opfølgninger på succeskriterier og delmål på udvalgte 

aktiviteter i en fast indberetningsstruktur dikteret af Landsbyggefonden og CFBU. Således skal sekretariatet overfor 

CFBU og LBF hvert år ved årsskiftet følge op på opstillede mål og succeskriterier for alle aktiviteter i såkaldte 

målopfyldelsesskemaer. Disse er udarbejdet sammen med CFBU og LBF og sikre at man hvert år dokumenterer 

resultater af arbejdet med de mange aktiviteter, og at man hvert år i styregruppen og tovholdergruppen bedre har 

mulighed for at kunne justere på indsatsen, således at man hele tiden styre efter målet. Der laves endvidere en 

midtvejs opfølgning med styregruppe og tovholdergruppe. 

Derudover indberetter sekretariatet hvert år milepælsplaner for alle aktiviteter til LBF for et år ad gangen. 

Endeligt i LBF´s evalueringsstruktur skal sekretariatet hvert år vurdere kvaliteten af indsatsens mange 

samarbejdsrelationer. 

8 Aktivitetsbudget 

Budget pr. år 

Aktivitetsmidler fra LBF: 

Kommunikation, 

beboerblade, annoncer 

Børn og Unge, 9 aktiviteter 

Frie midler til B&U 

Kultur og Fritid, 7 aktiviteter 

Frie midler til Kultur 

Aktivitetsmidler fra 

Fredensborg Kommune: 

Uddannelse, Beskæftigelse og 

Erhverv (Fredensborg 

Kommune midler) 

80.000 

273.750 

8.750 

280.000 

0 

30.000 

36

Kokkedal på Vej Helhedsplan 2012-2016

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?