Nu kan vi se og måle stress direkte, en banebrydende forskning ...

Nu kan vi se og måle stress direkte, en banebrydende forskning sætter fokus på samspillet mellem hjerte og hjerne
Her følger et overblik over de enkelte afsnit:
15/12/2008 09:42
Nu kan vi se og måle stress direkte, en banebrydende forskning
sætter fokus på samspillet mellem hjerte og hjerne
Artiklen handler denne gang om det menneskelige hjerte. Forskning
verden over har afdækket, hvorledes hjertet spiller en større rolle for
vores trivsel og helbred. Læs nyhederne om følelsernes betydning
for hjertets rytme, og dermed balancen i kroppens samlede
organsystemer. Forskningen er intet mindre end opsigtsvækkende
og kan i fremtiden tænkes at få store konsekvenser for hele måden,
vi betragter menneskets psykofysiske væsen på. Velkommen til
fremtiden.
• Hjertets og følelsernes vitale betydning for helbredet
• Hjertekohærens og psykobiologisk resonans
• Hjerte rate variabiliteten - den mest pålidelige psykofysiske faktor
• Hjerte rate variabiliteten (HRV) – nøglen til harmoni
• Kærlighed og taknemmelighed helbreder
• Hjernen og hjertets vigtige dialog
• Et kohærent hjerte dæmper smerterne i livet
• Hjertekohærens stimulerer alfabølger, koncentration, indlæring og hukommelse
• Hjertekohærens harmoniserer kroppens samlede organsystemer
• Hjertekohærens, taknemmelighed, kærlighed og hormonet oxytocin
• Hjertekohærens-biofeeedback-system baseret på HeartMath Instituttets forskning
Nu kan vi se og måle stress direkte, en banebrydende forskning sætter fokus på samspillet mellem hjerte og
hjerne
For første gang nogen sinde, er det nu muligt at måle balancen mellem det sympatiske og parasympatiske
nervesystem. Nyheden kommer fra det verdenskendte HeartMath Institut, der må opleves som det absolut førende
og ledende institut, når det gælder valideret grundforskning i menneskets psykofysiske interaktioner.
Forskningsinstituttet har udviklet et enestående softwaresystem, som gør det muligt at måle og monitorere
balancen i mellem vores flugt-kamp-nervesystem og vores mere beroligende parasympatiske nervesystem.
HeartMath Instituttet

HeartMath Instituttet
har gennem 16 år
forsket i
sammenhængen
mellem hjertet og
hjernen. Forskerne
fra instituttet har
dokumenteret
præcise
sammenhænge
mellem følelser,
tanker, helbred og
hjerterytmer. Denne
forskning viser, at vi
ved hjælp af hjertet
kan bringe harmoni
tilbage til krop, sind
og sjæl. Teknikken er
enkel og kan læres
på kun 5 minutter.
Forskningen er
banebrydende og
giver alle mennesker
muligheden for, at
drage omsorg for
deres egen sundhed
på en helt ny måde.
En spændende
fremtid venter…
Dette betyder, at man kan sidde foran sin
computerskærm og direkte aflæse sine egne
følelsesmæssige udsving, samt se hvordan tankerne
enten skaber balance eller ubalance i nervesystemet.
Hermed har HeartMath gjort det muligt for os alle at
kigge bag bevidsthedens slør, og samtidig givet os
et redskab til at forstå hvilke tanker og
omstændigheder i tilværelsen, som forstyrrer
kroppens finere balance.
Hjertets og følelsernes vitale betydning for helbredet
HeartMath Instituttets banebrydende softwaresystem bygger på 17 års grundforskning – en forskning, der er
videnskabelig valideret og ikke efterlader nogen tvivl, når det drejer sig om sindets og følelsernes betydning for
vores helbred. HeartMath Instituttet har publiceret en betydelig række forskningsresultater, der dokumenterer, at
netop balancen i nervesystemet er altafgørende for organismens evne til at bevare sin sundhed. Således
dokumenterer deres forskning, at følelsernes balance spiller en væsentlig rolle for vores hjernebølger, DNA,
proteinsyntese, hjerte, kredsløb, hormonsystem, immunforsvar, kognitive præstationer, fysiske præstationer,
smerteoplevelser og en lang række folkesygdomme.
Gennem de sidste mange år har HeartMath leveret det ene opsigtvækkende forskningsresultat efter det andet.
Specielt deres forskning vedr. begrebet hjertekohærens er efter min mening banebrydende og kontroversiel.
HeartMath’s forskning i hjerterytmer og hjertekohærens er så nytænkende og konfronterende med den etablerede
skolemedicin at man nærmest taber vejret. HeartMath har nemlig dokumenteret at positive følelser, så som
taknemmelighed ændrer hjertets grundlæggende rytme, og at denne forandring i hjertets arbejde tilsyneladende kan
stimulere vitaliteten i kroppens samlede organsystemer, således at organismens egen selvhelbredelse kickstartes.
Hjertekohærens og psykobiologisk resonans
At bringe sit hjerte i en kohærent tilstand, vil med andre ord virke katalyserende på kroppens selvorganisering – en
psykobiologisk resonans, som har vist sig effektiv i behandlingen af mange forskellige lidelser. HeartMath
Instituttets forskning viser, at hjertekohærens primært eller sekundært kan anvendes med succes til reduktion af
stressrelaterede symptomer, herunder akutte og kroniske smerter så som spændings hovedpine, migræne samt
tilbagevendende mavesmerter. Også psykofysiologiske problemer så som søvnløshed, irritabel tarm, somatoforme
lidelser, samt tics og tourettes er blandt succesområderne. Hjertekohærens virker ligeledes regenererende på hjertekredsløbs-problemer
og fungerer som en stress management teknik. Hjertekohærens kan reducere angst,
depression, vrede, Asberger’s syndrome, præstationsangst, ADHD, eksamensangst samt øge vores evne til at yde
en toppræstation. Hjertekohærens har endvidere betydning for astma, fibromyalgi, atopisk eksem, type 1 og 2-

en toppræstation. Hjertekohærens har endvidere betydning for astma, fibromyalgi, atopisk eksem, type 1 og 2diabetes,
for højt blodtryk, morbus chron, colitis, dysfunktioner i immunforsvaret og meget meget mere. Ifølge
HeartMath Instituttet’s forskning er hjertekohærens meget central for både følelser, hjerne og helbred. Lad os
derfor kigge lidt dybere på HeartMath’s forskning.
Hjerte rate variabiliteten - den mest pålidelige psykofysiske faktor
HeartMath Instituttet har på et tidligt stadie i deres forskningsarbejde forsøgt at afgøre hvilke fysiologiske
variabler, som var mest sensitive overfor og korrelaterede med emotionelle tilstande. Ved at analysere mange
forskellige fysiologiske målinger så som hjerte rate, elektroencefalografi (EEG) og elektrokardiografi (EKG)
respiration samt hudens ledningsevne, opdagede forskerne at hjertets rytmiske mønster var direkte associeret med
menneskets subjektive aktivering af tydelige adskilte følelsesmæssige tilstande og at hjertets rytmiske mønstre
varierede spontant, svarende til de forskellige emotionelle tilstande. Forskerne konkluderede efter mange
forskellige eksperimenter på forskellige grupper af mennesker, at hjertets varierende aktivitet kunne bruges som en
pålidelig indikator med hensyn til at skelne mellem de følelsesmæssige tilstande som aktuelt hersker i det enkelte
individ.
Hjerte rate variabiliteten (HRV) – nøglen til harmoni
Hjerte rate variabiliteten (HRV) er et begreb, som handler om den lille varierende tidsforskel, som kan optræde
mellem de enkelte pulsslag. Tiden mellem de enkelte pulsslag, har vist sig at være et mål for hvor velfungerende
og afbalanceret integrationen er mellem kroppens forskellige systemer. Lidt forsimplet kan man sige at jo større
HRV er, jo bedre fungerer hjertet, respirationen, hjernen, nervesystemet, hormonsystemet etc.
Selv om et vist niveau af hjerte rate variabilitet, i sig selv er et sundhedstegn, er det dog først optimalt når hjertets
rytmiske mønstre er så dynamiske, at hjerterytmen i sig selv virker harmoniserende og modulerende på
nervesystemet samt organiserende på kroppens mange andre organsystemer. Når hjertets rytmiske mønstre på
denne måde virker organiserende på alle kroppens systemer og organer, opnås en samlet kropstilstand, som kaldes
kohærent.
Kærlighed og taknemmelighed helbreder
Den glædelige nyhed er, at vi mennesker bevidst kan påvirke hjertet og kroppen til at opnå en kohærent tilstand.
Det viser sig nemlig, at den kohærente tilstand kan etableres ved fokusering på udvalgte positive følelsesmæssige
tilstande. Specielt følelser så som kærlighed og taknemmelighed, virker stimulerende for etableringen af den
kohærente tilstand.
Heartmath Instituttet har som en konsekvens af deres forskning udviklet et hjertebaseret biofeedbacksystem,
således at det er muligt at træne i forskellige teknikker, alt i mens man monitorerer hjerte rate variabiliteten direkte
på sin computerskærm. Dette giver i særdeleshed en kæmpe fordel, uanset om man ønsker at anvende
feedbacksystemet professionelt eller blot ønsker at forbedre sin personlige kohærente tilstand. Programmet hedder
emWave og tilbydes nu almindelige mennesker, som herved får muligheden for selv at tage ansvaret for balancen i
deres nervesystem.
Hjernen og hjertets vigtige dialog
Grunden til at hjertet på denne måde kan påvirke resten af kroppen, skyldes at der er direkte nerveforbindelser
mellem hjerte, hjerne og centralnervesystem. Nervesignalerne mellem hjerne og hjerte formidles gennem vores 10.
hjernenerve, som hedder Nervus vagus. Gennem denne nerve sendes de sensoriske signaler fra både hjerte og indre
organer. Når kroppen befinder sig i en kohærent tilstand, vil forandringer i hjertets blodtryksfølsomme celler kaldet
baroreceptorer, og dermed forandringer i det kardiovaskulære system, udløse sensoriske nervesignaler, som
bevirker en blivende øgning af pulsvariationen og blodtryksvariationen mellem de enkelte pulsslag. Dette skift i det
baroreflektoriske system indikerer, at den kohærente tilstand stimulerer en øget trafik af nervesignaler fra hjertet
via nervus vagus til hjernen. Det er derfor også tænkeligt, at jo oftere vi mennesker formår at opnå kohærente
tilstande ved hjælp af feedback træning, jo mere etableres et nyt grundlæggende niveau for trafik af sensoriske
nervesignaler mellem hjerte og hjerne.

Nervesignalerne
mellem hjerne og
hjerte formidles
gennem vores 10.
hjernenerve, som
hedder Nervus
vagus. Gennem
denne nerve
sendes de
sensoriske
signaler fra både
hjerte og indre
organer. Når
kroppen befinder
sig i en kohærent
tilstand, vil
nerveimpulserne
fra hjertet
modulere
hjernens dybere
centre. Hjertet
kan derved
regulere
hjernebølger,
hormoner,
smerteoplevelser,
instinktcentre,
følelser og vores
kognitive
præstationer.
At kunne generere en øget sensorisk signaltrafik i nervus
vagus gennem et hjertebaseret biofeedbacksystem har en
række fordele. Inden for de sidste år er en række af
medicinske metoder for øgning af sensoriske vagussignaler
blevet udviklet. Disse metoder hviler dog typisk
på implanterede eller eksterne apparater, som stimulerer
vagusnervens forgreninger.
Vagus stimulation er en FDA-godkendt behandling af
epilepsi og undersøges i øjeblikket som en terapeutisk mulighed overfor sygdomme så som fedme, depression,
angst og Alzheimer’s sygdom. Endvidere er det i dag en etableret viden, at en øget afferent signaltrafik i vagus
hæmmer kroppens smertesignaler i at nå frem til hypothalamus. Et nyligt studie har bl.a. vist, at stimulering af de
afferente vagusnerver signifikant reducerer migræne og periodiske hovedpiner. Vagus stimulering har også vist sig
at forbedre kognitive processer og hukommelse, hvilket også er i overensstemmelse med flere forskellige
undersøgelser af mennesker, som har brugt og anvendt et hjertebaseret biofeedbacksystem.
Et kohærent hjerte dæmper smerterne i livet
Afferente nervesignaler fra hjertet modulerer de neurologiske stier, som er involveret i smerteoplevelsen. Flere
rapporter fra individer, som anvender kohærente hjerteteknikker udviklet af Heartmath Instituttet konkluderer, at
teknikkerne i stor udstrækning kan reducere smerter samt eliminere behovet for smertemedicin. Endvidere har de
kohærente hjerteteknikker vist sig at være effektive i behandlingen af en lang række tilstande, herunder kroniske
ledsmerter, alvorlige forbrændinger og traumatiske hjerneskader. Flere forskellige mekanismer er blevet
identificeret som værende afgørende for hvorfor en øget vagusaktivitet reducerer smerte sensitiviteten.
Smertesignaler fra huden og de indre organer, føres frem til neuronceller lokaliseret i rygmarven. Axoner fra
neuronerne formidler smerteinformationerne videre til siderne på thalamus i hjernen. Thalamuscellerne formidler
herefter impulserne til vores primære somatosensoriske cortex, som herved registrerer lokaliseringen af smerten,
ligesom smertens intensitet og varighed analyseres. Endeligt sendes informationerne så videre fra den midterste del
af thalamus til insular cortex, amygdala og cingulate gyrus, hvor hjernen justerer den autonome respons. Denne vej
gennem nervesystemet kaldes den spinothalamiske trakt (SST). Afferente fibre i vagusnerven deltager i
moduleringen af smerteoplevelsen ved delvist at hæmme flowet af smertesignaler i den spinothalamiske trakt. En
øget aktivitet i vagusnerven virker på denne måde hæmmende på de fleste neuroner i rygmarven, som transmitterer
smerteimpulser til thalamus og hjernens smertecentre. Det er videnskabeligt demonstreret, at de afferente
hjerteforgreninger af nervus vagus på denne måde står for den største undertrykkelse af nervesignalerne i den
spinothalamiske trakt (SST), samt at disse hjerteforgreninger af vagus kan hæmme smerteimpulserne med hele 60

spinothalamiske trakt (SST), samt at disse hjerteforgreninger af vagus kan hæmme smerteimpulserne med hele 60
%. Netop derfor vil et kohærent hjerte, via vagusnerven, kunne reducere mange af hverdagens smerteoplevelser.
Det er nu generelt accepteret at de afferente neurologiske signaler, som sendes fra hjertet til hjernen har en
regulerende indflydelse på mange af de autonome nervesignaler, som afgår fra hjernen til hjertet, blodkar samt
andre kirtler og organer. Dog er det mindre kendt, at de samme afferente signaler, som er involveret i den
fysiologiske regulering af kroppen, også er involveret i hjernens højere centre og har indflydelse på disse centres
aktivitet og funktion. Af speciel betydning kan nævnes hjertets betydning for hjernebarken, som varetager vores
tænkende og resonerende evner. HeartMath’s forskning har nemlig vist, at hjertets niveau af kohærens ikke bare
har betydning for vores evne til at huske, men også spiller en rolle for vores evne til fokusering samt påvirker
hjernebarkens processer, kognitive funktioner samt præstationsevner.
Hjertekohærens stimulerer alfabølger, koncentration, indlæring og hukommelse
Inden HeartMath Instituttets forskning gennemgås, er det måske på sin plads at nævne teorien om hvorledes
hjertekohærens kan påvirke hjernebarken og vores kognitive præstationsevne. Teorien er, at afferente impulser fra
baroreceptorer (strækfølsomme celler, som sidder i hjertet, aortabuen, og halsarterien) har en modulerende effekt
på hjernes højere centre. Dette skal forstås således, at når baroreceptorerne registrerer et lavt tryk, vil dette udløse
en sympatisk stimuleret acceleration af hjertets aktivitet. Forskning har dokumenteret, at denne acceleration i
hjertets aktivitet bevirker en reduktion i kognitive præstationer. Omvendt vil en parasympatisk deacceleration af
hjertets aktivitet positivt stimulere kognitive præstationer.
Dette, at afferente impulser fra baroreceptorerne kan hæmme eller stimulere hjernens præstationsevne, samt de
mange positive tilbagemeldinger fra individer, som anvendte HeartMaths teknikker inspirerede HeartMath
Instituttet til at gennemføre deres egen forskning på området. Undersøgelsens mål var at undersøge om en
psykofysisk kohærent tilstand, stimuleret af en kohærent hjerterytme over flere minutter, kunne påvirke vores
kognitive processer.
For at undersøge dette indgik 30 sunde individer heraf 13 mænd, samt 17 kvinder i alderen 26 – 50 år. Deltagerne
der før forsøgets start var blevet testet for deres evne til at opnå en psykofysisk kohærent tilstand, blev delt i to
grupper. Under hele forsøget blev deltagernes EKG, puls og respiration monitoreret. Hjerterytmekohærens scoren,
som blev registreret vha. EKG blev sammentalt før hver fase af testsekvenserne. For at bestemme den kognitive
præstation blev deltagernes reaktionstid målt i forhold til en auditiv opgave, som krævede fokusering og
opmærksomhed, udpræget skelneevne samt en hurtig og præcis reaktion.
Deltagerne skulle gennemføre to forskellige prøver, med en varighed på 10 minutter. Efter første test, blev
deltagerne delt, således at den ene gruppe (forsøgsgruppen) blev bedt om at anvende HeartMath´s ” Heart Lock-In
emotional restructuring technique” mens kontrolgruppen blev bedt om at slappe af i 10 minutter uden at generere
noget specielt mentalt eller følelsesmæssigt fokus. Umiddelbart efter blev alle deltagerne bedt om at gennemføre
dagens anden 10 minutters test. Resultatet af denne test, skulle herefter sammenlignes med dagens første 10
minutters test, for at forskerne kunne fastslå evt. forandringer i den kognitive præstation i hver af de to grupper, og
for at se om hjerterytme kohærens var relateret til kognitive præstationer.
Forskerne registrerede, at der var en signifikant øgning af hjerterytme kohærens i forsøgsgruppen, som brugte
”Heart Lock-In”-teknikken, mens der ikke kunne registreres nogen forandring i kontrolgruppen. Yderligere kunne
forsøgsgruppen demonstrere en gennemsnitlig signifikant reduktion i deres reaktionstid, hvilket indikerede en
forbedring af deres kognitive præstationer, mens der hos kontrolgruppen ikke kunne påvises nogen ændring i deres
præstation. Yderligere kunne forskerne påvise en signifikant relation mellem graden af hjertekohærens og de
enkelte forsøgsdeltageres præstation.
Lignende undersøgelser peger alle i samme retning. Hjertekohærens forbedrer hukommelse, koncentration,
problemløsning samt øger vores evne til at modstå stresssituationer. En anden forskning, som er gennemført af
HeartMath Instituttet, er mindst ligeså interessant. Det har nemlig vist sig at afferente nerveimpulser fra hjertet via
nervus vagus når helt frem til hypothalamuskirtlen, thalamus, amygdala og hjernebarken. Dette betyder, at
hjernebølgerne direkte kan synkroniseres af hjerterytmen, og HeartMath Instituttet har dokumenteret, at
hjertekohærens naturligt distribuerer alfa rytmer i hjernen, som kan måles ved hjælp af EEG.

Hjertekohærens harmoniserer kroppens samlede organsystemer
Samlet set har man fundet at hjertets rytme, foruden påvirkningen af hjernebølger, er involveret i reguleringen og
funktionen af mange organer og systemiske processer i kroppen. Man har således dokumenteret at nervesignaler fra
hjertet har betydning for hormonsystemet, fordøjelsen, urinblæren, milten, respirationen, lymfesystemet og
skeletmuskulaturen. De kardiovaskulære afferente nervesignaler regulerer endvidere centralnervesystemets
udsendelse af nervesignaler, modulerer smerteoplevelsen og har stor betydning for vores emotionelle tilstande.
Yderligere har det været kendt gennem længere tid at neurotransmittere, hormoner, og intercellulære
“budbringermolekyler” bliver frigjort på en pulsagtig måde. Pulslignende sekretionsmønstre er observeret for
næsten alle de vigtige hormoner herunder ACTH, GH, LH, FSH, TSH, prolactin, beta-endorphin, melatonin,
vasopressin (ADH), progesteron, testosteron, insulin, glucagon, renin, aldosteron og kortisol mm.
Hjertet udskiller
hormoner, som har
indvirkning på
blodkar, nyrer,
binyrer,
kønshormoner,
immunforsvar,
motivation og
følelser. Specielt
hormonet oxytocin er
interessant, da dette
hormon i dag regnes
for selve
kærlighedens hormon
– et hormon, som
også dæmper
menneskets flugt- og
kampnervesystem.
Hjertehormonerne er
derfor potente
hormoner, som
spiller en stor rolle
for både følelser og
krop. Forskning
viser, at hormonets
beroligende
indflydelse på angst
og stresshormoner
bl.a. har betydning
for tilstande så som
socialangst og fobier.
I tillæg til den udprægede neurologiske interaktion mellem hjerne og krop, kommunikerer hjertet også biokemisk
ved hjælp af sine egne hormoner. Faktisk producerer hjertet flere forskellige hormoner og neurotransmittere, som
har en meget vidtgående virkning på kroppen som helhed. Allerede i 1983 blev hjertet klassificeret som en del af
hormonsystemet, da man fandt et nyt hormon, som blev udskilt fra hjertets atrium (forkammer). Dette hormon har
fået flere forskellige navne, men vil i følgende benævnes atrium peptid. Hormonet spiller en væsentlig rolle i
væske og elektrolytbalancen og udøver sin virkning på blodkar, nyrer, binyrer samt påvirker mange af hjernens
regulerende regioner. Studier af atrium peptid har vist, at hormonet hæmmer frigørelsen af stresshormoner,
reducerer de sympatiske nerveimpulser, har betydning for udskillelsen af kønshormoner og funktionen af
forplantningsorganerne, interagerer med immunsystemet samt har betydning for motivation og følelser.
Også et andet peptid hormon kaldet brain natriuretic peptide er blevet identificeret. Dette hormon produceres i
ventriklerne (hjertekamrene) og har lignende biologiske funktioner som atrium peptid. Hjertet udskiller desuden
adrenalin, noradrenalin og dopamin fra nogle celler, som kaldes intrinsic cardiac adrenergic cells. For nylig har

adrenalin, noradrenalin og dopamin fra nogle celler, som kaldes intrinsic cardiac adrenergic cells. For nylig har
man også fundet, at hjertet producerer og udskiller det sociale- bindingshormon oxytocin. Hormonet kaldes også
for kærlighedshormonet fordi det er involveret i følelser så som taknemmelighed, tolerance, tillid, tilknytning,
seksualitet mm. Faktisk producerer hjertet lige så meget oxytocin som der dannes i hjernen.
Hjertekohærens, taknemmelighed, kærlighed og hormonet oxytocin
Undersøgelser viser at blot 10 minutters psykofysisk kohærens, genereret ved hjælp af en kærlig følelsesmæssig
fokusering, kan øge udskillelsen af oxytocin. Dette, at vi mennesker ved bevidst fokusering på emotionelle
tilstande, kan påvirke hjertets udskillelse af oxytocin er utrolig interessant! Dette skal specielt ses i lyset af
oxytocinets helbredende muligheder, når det drejer sig om stressrelaterede folkesygdomme. Forskning har nemlig
vist, at oxytocinet reducerer aktiviteten i vores flugt-kamp-nervesystem. Hermed kan oxytocin indirekte hæmme
binyrernes udskillelse af langtidsstresshormonet kortisol. Dette er vitalt, idet kortisol har mange sygdomme og
symptomer på samvittigheden, heriblandt søvnløshed, osteoporose, ødemer, overvægt og fedme, forkalkninger,
astma, allergier, kroniske infektioner, forkølelse, bylder, spændinger, hovedpine, rygsmerter, slidgigt, urinsyregigt,
forstoppelse, mavesår, tyktarmsbetændelse, type 2 diabetes, blodtryksproblemer, kredsløbssygdomme, kolde
hænder og fødder, hjertekramper, autoimmune sygdomme, svimmelhed, øresusen (tinnitus), paradentose og mange
andre sygdomme.
Nyere forskning har endvidere fundet at oxytocin kan spille en rolle i forekomsten af socialangst og fobier. I den
lidt sjovere ende af skalaen skal lige nævnes oxytocinets positive betydning for vores sociale adfærdsprogrammer.
Neuroscienceforskeren Paul J. Zak fra Claremont Graduate University, har dokumenteret at oxytocin på
overbevisende vis stimulerer generøsitet og empati. I et dobbeltblindforsøg gav forskerne en dosis oxytocin til
forsøgspersonerne og placebo til kontrolgruppen. Deltagerne blev bedt om at dele en sum penge med en fremmed.
Resultatet var overvældende. Deltagerne som havde fået en dosis oxytocin tilbød 80 % mere til den fremmede end
til kontrolgruppen.
Forskerne konkluderede endvidere, at selvom et højere oxytocinniveau afføder følelser så som tillid, generøsitet og
empati, kan processen også vendes, således at en perception, der indeholder en intension om tillid også øger
niveauet af cirkulerende oxytocin.
Hjertekohærens-biofeeedback-system baseret på HeartMath Instituttets forskning
For første gang er det nu lykkedes et forskningsinstitut at udvikle et softwareprodukt, som giver os mennesker
muligheden for at træne vores evne til at opnå hjertekohærens. HeartMath Instituttets forskning giver på denne
måde den enkelte patient mulighed for selv at tage ansvaret for de kræfter, som udspilles i nervesystemet.
ENDELIG – kan vi mennesker nu selv skabe en indre dynamisk tilstand ved hjælp at et hjertekohærentbiofeedbacksystem,
som kan lære os, hvordan vi genskaber balancen i hjertets rytmiske mønstre. Imens vi træner
vort hjerte, kan vi glæde os over at HeartMath Instituttet fortsætter deres forskning, en forskning som bl.a.
dokumenterer at hjertekohærente mennesker via hjertets elektromagnetiske felt positivt stimulerer sine nære
medmennesker, således at disse også bliver kohærente.
Som jeg ser det, vil HeartMath Instituttets forskning på sigt ændre hele skolemedicinens dogmatiske oplevelse af,
at kroppen og hjertet blot er en mekanisk størrelse, hvor bevidsthed og følelser ikke spiller nogen større rolle. Helt i
tråd med min egen forskning og erfaring gennem de tusinder af patienter som jeg har behandlet gennem de sidste
20 år, dokumenterer HeartMath’s forskning at følelsernes tilstande kan vise sig at være den primære årsag bag de
mange sygdomme som vi oplever i vores samfund.
I en tid hvor sundhedssystemet, politikere og forskningsinstitutioner stadig er fastlåst af en udpræget dogmatisk,
arrogant og bedrevidende attitude, som dagligt hindrer sand helbredelse af årsagerne bag folkesygdommene er det
befriende at opleve veldokumenteret valideret forskning, som bringer håb og lys for fremtiden.
Kilder/referencer:
Influence of a "warm touch" support enhancement intervention among married couples on ambulatory blood
pressure, oxytocin, alpha amylase, and cortisol. Department of Psychology, Brigham Young University, Provo,
Utah 84602-5543, USA. PMID: 18842740 [PubMed - in process]

Intranasal Oxytocin Increases Positive Communication and Reduces Cortisol Levels During Couple Conflict.
Department of Psychology, Clinical Psychology and Psychotherapy; Department of Psychiatry and Behavioral
Sciences, Emory University School of Medicine, Atlanta, Georgia. PMID: 19027101 [PubMed - as supplied by
publisher]
Decreased heart rate variability in patients with cirrhosis relates to the presence and severity of hepatic
encephalopathy. University College London. PMID: 19023029 [PubMed - indexed for MEDLINE]
A neurobiological basis of social attachment. Yerkes Primate Center, Emory University, Atlanta, GA 30322, USA.
PMID: 9167498 [PubMed - indexed for MEDLINE]
Interleukin-6 levels are inversely correlated with heart rate variability in patients with decompensated heart
failure. Division of Cardiology, RAMBAM Medical Center, Haifa, Israel. PMID: 11291801 [PubMed - indexed for
MEDLINE]
The assessment and clinical significance of heart rate variability
I Katedry i Oddziału Klinicznego Kardiologii Slaskiej Akademii Medycznej, w Zabrzu.
PMID: 10710956 [PubMed - indexed for MEDLINE]
Insights from the study of heart rate variability.
Division of Cardiology, Barnes-Jewish Hospital, Washington University School of Medicine, St. Louis, Missouri
63110, USA. PMID: 10073276 [PubMed - indexed for MEDLINE]
Heart rate variability: a noninvasive electrocardiographic method to measure the autonomic nervous system.
Cardiology Center and Medical Policlinics, University Hospital, Geneva, Switzerland. PMID: 15517504 [PubMed
- indexed for MEDLINE]
Obesity and heart rate variability in men with myocardial infarction. 1st Department of Cardiology, Medical
University of Łódź, Poland. PMID: 18651384 [PubMed - indexed for MEDLINE]
The Coherent Heart
Heart–Brain Interactions, Psychophysiological Coherence, and the Emergence of System-Wide Order by Rollin
McCraty, Ph.D., Mike Atkinson, Dana Tomasino, and Raymond Trevor Bradley, Ph.D
Neuroeconomicstudies
http://www.neuroeconomicstudies.org/pdf/ZakatalH.pdf
Happiness Is A Heart beat Away
http://www.i-sis.org.uk/happinessIsAHeartbeatAway.php
Forskning fra HeartMath
http://www.heartmath.org/research/research-science-of-the-heart-4/