nr. 1 - Kystartilleriforeningen

For 45 år siden mødte jeg dig første
gang. Det var i Beredskabstjenesten på
Politigården i København. Du var dengang,
ligesom i dag, en lystig fyr og med
på sjov, så vagterne og uddannelsen var
aldrig kedelige med dig som leder.
Jeg må her nævne sprængningskurserne
på Amager Fælled, hvor du skulle demonstrere
hvordan man kunne
sprænge en elmast tværs over
med noget som kaldtes sprængsnor.
En bestemt tykkelse elmast
krævede et bestemt antal
omviklinger af nævnte sprængsnor
for at nå det rette resultat:
- en elmast i to stykker.
Når det hele var vel forberedt
og helt efter bogen - så du
op på os håbefulde politibetjente,
og med et helt specielt
smil om munden, sagde du: ‘ -
for nu at være helt sikker, gi’r vi den et
par ekstra omgange sprængsnor. Det resulterede
naturligvis i et ovenud perfekt
resultat, - elmasten var ikke kun delt i to
stykker, - nej den var faktisk næsten væk
efter et øredøvende brag, efterfulgt af Jørgens
karakteristiske høje latter efterfulgt
af det udbrud vi alle kender så godt: ‘ -
har vi det ikke dejligt, venner?’. Denne
lille historie er bare nævnt som en af
mange, der fortæller, at dér hvor Jørgen
er, er der altid gang i den.
Da jeg en del år senere mødte dig i KAF,
var du stadig den samme glade, venlige,
imødekommende og hjælpsomme person,
der ved KAF-sammenkomster var med til
at sætte en god stemning, og gang på gang
udtalte i begejstring: ‘ - har vi det ikke
dejligt?’ Jo, Jørgen, det har altid været
dejligt og oplevende at være sammen med
dig. Du var aldrig den der forlod et godt
selskab i utide. Når ‘drengene’ omkring
dig blev trætte og faldt fra, fandt du altid
ind et andet sted, hvor der stadig var fest
og stemning. Ved landsskyttestævnerne
især, kunne vi godt holde lidt længere ud
på værelserne efter at den officielle fest
var sluttet, og du var den brave kæmpe,
der holdt ud til sidste mand. Om det var
af omsorg for dine medlemmer, at de kom
godt til køjs - eller det var de hyggelige
festlige stunder du holdt mest af, så tror
jeg nok det var det sidste.
I Kystartilleriforeningen har der altid
været bud efter den brave ‘kæmpe’. Du
blev indmeldt i KAF i 1948, og helt naturligt
kom du ind i Kystartilleriforeningens
ledelse. Du var formand for
København’s afdeling fra 1961 til 1969,
og valgt som Kystartilleriforeningens præsident
i 1968. - Et hverv, du med bravur
bestred frem til 1984. Ved delegeretmødet
den 26. april 1987 på Flyvestation
Aalborg, blev du udnævnt til ærespræsident.
Det skal også nævnes, at du
siden 1961 har bestridt formandsposten i
Tivoliklubben.
Vicepræsidenten Benny Horn præsenterer
den smukke sabel (endnu i gaveindpakning)
medens præsidenten holder sin
lykønskningstale for Jørgen Kehling
KAF har altid betydet enormt meget for
dig - og du har så sandelig også betydet
enormt meget for KAF. Ja, der er nogen
der siger, at KAF står for “Kehlings
artilleriforening”! Vi er dig dybt taknemmelige
for det store arbejde du har gjort
og fortsat gør for KAF „din forening”.
Tak også, fordi du blandt andet gennem
Tivoliklubben fortsat er med til at skabe
den stemning og atmosfære, der er gamle
kystartilleristers kendetegn og som kommer
til udtryk i vores fælles motto: “Godt
Kammeratskab”.
Sammen med Nina drager du fortsat ud
til vore afdelinger og giver os en “peptalk“,
krydret med dit smittende altid
gode humør.
Jørgen Kehling takker - dybt rørt - for den
smukke gave
Lidt sløjt så det ud engang her tidligere
på året - et uheld under havearbejdet, har
jeg forstået, var årsagen, som satte dig
for en tid på nedsat fart - noget der na-
turligvis ikke passede en så aktiv person
som dig, og også var lidt svær at takle for
dine nærmeste omgivelser. Jubilarstævnet
måtte du afkorte til kun at deltage i det
officielle højtidelige, og jeg kan forsikre
dig for, at vi savnede dig alle ved den mere
festlige del.
Men godt hjulpet igennem, blandt andet
med en ‘støttepædagog’ (stokken) kom
du gudskelov ovenpå igen, så du
atter,sammen med Nina, kunne drage ud
til vore afdelinger ved festlige lejligheder
og være det festlige midtpunkt som en
skattet gæst hos kammeraterne.
Vi glæder os til at være sammen med
dig i mange år endnu.
Statistikken viser, at levealderen forlænges
og flere og flere når at blive 100 år,
så det ville glæde os alle sammen med
dig, at du måtte få lov at opleve KAF’s
100 års jubilæum om bare sølle 7 år.
Men Jørgen, - fordi at du nu i morgen
fylder 90 år, behøver du jo ikke at gå på
pension fra dine gøremål i KAF og i
Tivoliklubben. Som vi ser dig i dag, så
virker du jo stadig ung i sind, lidt sprælsk
og særdeles aktiv. Det sidste, Jørgen, er
meget vigtigt, når man kommer op i alderen,
fortsat at holde sig i gang fortsat at
være aktiv.
Det er mig en stor ære i dag at bringe
dig hver enkelt medlems varmeste hilsen
og hjerteligste lykønskning i anledning af
den runde dag og medgive de bedste ønsker
om alt vel i tiden fremover. Fra medlemmerne
er der også en gave. Det har
været svært, - hvad giver man en person
der har alt? Som du vil se, har vi på landsplan
prøvet at “ give en mand, der har
alt, en særlig gave”. Og fordi du for os er
noget helt særligt, skal du så også have
en særlig gave. Gaven skal også ses som
et symbol på dit enorme store lederarbejde
i KAF igennem rigtig mange
år, hvor du med dit gode humør og
snusfornuftige afgørelser, har ledet
KAF på formidabel vis igennem rigtig
mange år og været et markant
samlings punkt for medlemmerne i
KAF.
Den gives til dig, med ret til at
svinge den over os i KAF og i Tivoliklubben
- når du mener der er noget
vi forsømmer - eller bør gøres opmærksom
på.
Hjertelig tillykke Jørgen!
Kystartilleribladet 1/03 7