Blandt skaller og aborrer - Naturhistorisk Museum

Blandt skaller
og aborrer
Falkeøjearrangement
Søndag den 10. maj
Vi prøver igen, om fangstlykken står os bi, når vi kaster snøren ud i søen i Univer-
sitetsparken. Der er masser af fisk i søen, og er man heldig, bider en af de rigtig
store karper på krogen. Fiskene sættes ud igen, efter vi har set på de
forskellige arters særlige kendetegn og levevis.
Hvad kræver det at leve i vand?
I søen kan du være heldig at fange skaller, aborrer, gedder, ål og karper – så vidt
vi ved! Der er stor forskel på udseendet af dyr, der lever i vand, og dyr, der lever
på land. Men der er også nogle fælles træk. Ligesom landdyr skal fisk have ilt,
de skal finde føde og gemmesteder, og de skal kunne bevæge sig – alt sammen
krav, som der er rigtig mange, spændende løsninger på.
Gæller
Fisk skal – ligesom mennesker – bruge ilt for at leve.
Mens vi får ilt fra luften, optager fisk ilt fra vandet.
Ligesom i vores lunger strømmer der
blod gennem fiskens gæller.
Når det iltfattige blod i gællerne kommer tæt på det
iltrige vand, optages ilten i blodet og
fordeles dermed i hele kroppen.
På gællerne er
der er et såkaldt gællegitter.
Det virker som en slags si og
bruges af fx skaller og karper til at
fange smådyr som dafnier med ved at si
dem fra vandet. Aborrer og gedder er rigtige
rovfisk og spiser store dyr. Derfor har de grove gællegitre
– og i øvrigt en stor mund.
gællegitter
hjerte
gæller
svømmeblære
tarm
lever
æg
ål
karpe
nyre
gat
skalle
aborre
muskulatur

Svømmeblære
Vand vejer rimelig meget. Derfor bliver fisk udsat for et stort tryk nede i vandet.
Hvis fisken ikke skal opholde sig nede ved bunden hele tiden, skal den enten
svømme rundt hele tiden – og det kræver energi – eller den skal have en svømme-
blære. Svømmeblæren, som faktisk er en del af tarmen, indeholder luft ligesom
en ballon og sørger for, at fisken bedre kan flyde i vandet. Fisk, der svømmer på
både dybt og lavt vand, kan ændre mængden af luft i svømmeblæren efter, hvor
de befinder sig. Med svømmeblæren forstærkes lydene i vandet, så fisken bedre
kan høre.
Sidelinjesystemet
Med sidelinjesystemet kan fisk opfatte bevægelser i vandet. Det kan være
bevægelser fra et dyr, den gerne vil æde, eller måske vibrationer fra en lystfisker,
der går på søbredden! Med sidelinjesystemet kan selv blinde fisk faktisk svømme
rundt uden at støde ind i noget. Du kan se sidelinjen på siden af fisken og forskel-
lige steder på hovedet.
Hud
Fisk er næsten altid mørkere på oversiden af kroppen end på undersiden. Derfor
kan fiskens fjender ikke se den mod den mørke bund, når de befinder sig over
fisken. Det er praktisk, at bugen er lys, for så har den næsten samme farve som
himlen – set nedefra gennem vandet – og fisken er dermed også camoufleret
set nedefra. Huden består af flere lag og indeholder mange slimceller, der skal
beskytte den mod fx bakterier. Hvis man har fanget en fisk, som man vil sætte ud
i vandet igen, skal man behandle den forsigtigt og gerne have fugtige hænder,
så fiskens hud ikke tørrer ud. De fleste fisk har skæl, der fungerer som et panser.
Hos mange fisk kan man bruge skællene til at bestemme, hvor gammel fisken er,
ganske ligesom årringe hos træer.
Finner
Finnerne bruger fisken til at svømme med. Finnernes
placering og fiskens kropsform er afgørende for, hvilken bevægelsesform fisken
er bedst til.
Karpen er rimelig kugleformet og kan vende på meget lidt plads, hvilket er godt,
når den skal fange små dyr i vandet.
Geddens bagkrop er nærmest som en stor finne. Derfor kan gedden
accelerere meget hurtigt fra sit skjul blandt planterne. Ved sådan et overraskelses-
angreb kan gedden ofte fange selv store fisk, for alle andre fisk i søen er meget
langsommere end gedden.
sidelinjens funktion
halefinne
2. rygfinne
gedde
gatfinne
1. rygfinne
årringe i skæl
bugfinne
Du kan læse mere i
sidelinje
brystfinne
gællelåg
Gedden, Frank Jensen, Natur og Museum nr. 3, 2003.
Ålen, Frank Jensen & Søren Olsen, Natur og Museum
nr. 3, 1989.
Politikens Lystfiskerbog, Lars Nielsen & Jens Bursell,
Politikens Forlag, 2007.
http://www.naturhistoriskmuseum.dk/natur/naturlex/
naturlex.htm