Indledning - Jakobs hjemmeside

Regler til
Dragespillet
August 1993

Copyright 1993
1. Udgave, 1. Oplag
af:
Kalif: Bjarne Fich
Storvezir: Lars R. Clausen
Joker: Christian R. Clausen
Hofskrivere: Lars R. Clausen, Brian Kofoed, Stinne Balslev
Hofmalere: Dan R. Knudsen, Bjarne Fich, Nikolaj Lemche og Anton S~lvsteen
Hofmagiker: Halofax
Tjenere: Brian Kofoed, Jane Holst Mogensen og Niels Olof Bouvin.
Slaver: Mads, Ole, Inge, Mette, Thomas, Claus ogClaus
Denne bog er skrevet med TaTfi, udskrevet på en Apple Laserwriter og trykt hos Nivi Tryk, Brabrand.
Det er tilladt at tage kopier af denne bog, men det er
ikke tilladt at tage penge for det, udover hvad det koster at kopiere.

Indholdsfort egnelse
1 Indledning .............................. 3
2 Terningeslag (UPS) .................... 6
3 Lav en spiller ........................... 12
4 Racer .................................... 14
5 Erhverv ................................. 17
6 Baggrund ............................... 20
7 Evner ................................... 22
8 Udstyr .................................. 33
9 Handling ................................ 36
10 Kamp ................................... 40
11 Våben ................................... 43
12 Rustning ................................ 46
13 Skade .................................... 48
14 Magi .................................... 52
15 Erfaring ................................. 79
16 S ~vn og Helbredelse ................... 81
17 Spillemesterens noter .................. 83
18 Specielt Udstyr ......................... 87
19 Penge ................................... 94
20 Planter ................. ..: .............. 96
21 Dyr og Uhyrer ..... :..'.T.. ............. 100 .
. .
22 Avanceret kamp ........................ 1.17
23 Tips ..................................... 120 . .
. 4

Indledning
Velkommen til en verden af eventyr. Dragespillet
er et eventyrspil, som er baseret på ideer og erfa-
ring, som er samlet gennem flere års leg med rolle-
spil. Efter lang tids sogen efter det bedste rollespil,
besluttede vi til sidst at lave det selv. Folgende
kriterier har været grundlæggende for dette spil:
e Rollespil: Dette system skal kun stotte
spillernes rollespil og ikke være et sys-
temltaktisk spil. Dvs, at Spillemesteren og
spillerne bor tage mere hensyn til rollespillet
end systemet. Hvis der opstår problemer, vil
Spillemesteren ALTID have det sidste ord,
uanset hvad der står i disse regler!
e Hurtighed: Der findes mange forskellige systemer
på markedet. Nogle af dem er meget
realistiske, men langsomme. Vi har ~nsket at
Hvad er rollespil
Rollespil vil sige, at hver spiller har en rolle, som
de skal udfylde i spillet. Rollespillet består i, at
spilleren forklarer hvad han onsker at gore med
hans person. F.eks. "Jeg går ned af trappen".
Spillemesteren vil derefter fortælle, hvad spilleren
så ser og oplever, og det er nu op til spilleren at
foretage nye handlinger. Nogle handlinger vil kunne
gores uden problemer, mens andre vil afgores med
et terningslag. Hvor god spilleren er til at fuldf0re
de ~nskede handlinger, afhænger af hans persons
evner. Disse er beskrevet på et såkaldt 'spillerark',
som hver spiller har et af. Spilleren vil med tiden
opbygge sin persons personlighed, og personen vil
så reagere efter denne.
lave et system, hvor kamp og lign. ikke tager Terningerne
flere (kedelige) timer at komme igennem. Vi
har onsket at undgå de ofte lidt for specielle Spillet benytter flere specielle terninger, som kan
systemer og regler, som forekommer i mange kombineres på flere måder. (Se side 6 om ter-
andre spil.
ningslag). Den vigtigste terning er en 10-sidet ter-
ning, dvs. en terning der kan slå 1 til 10. I spillet
e ~nkelthed: vi har onsket at lave et system, benyttes 4-sidede, &sidede, 8-sidede, 10-sidede, 12-
som er relativt simpelt og nemt. (Vi må dog sidede og 20-sidede terninger. (Kob f.eks. et set
bemærke, at det er vokset lidt.) Vi benytter med en af hver, og evt. nogen ekstra 6-sidede, de
Udvidet Procentisk System til de fleste ting. bor ikke koste mere end 1 kobberstykke og kan f&
hos enhver velassorteret marskandiser. . . ).
Normalt betegnes disse med et lille 'd'. Dette
Udvidet Procentisk System kommer af det engelske 'dice', som betyder terning.
F.eks. er d4 en 4-sidet terning, mens 2d4 vil sige
UPS er et nemt og intuitivt terningesystem, der summen af to Csidede terninger (2 ti1 8). Nogen
er blevet udviklet til nemt at kunne håndtere de gange er der brug for at slå et stort antal terninger,
forskellige situationer der kan opstå, når man spiller der vil vi ofte bruge nogle få terninger og så gange
rollespil. Hvordan systemet virker, kan du se i det op, f.eks. er 2d6*10 summen af to 6-sidede
kapitlet om Terningeslag side 6. terninger, der ganges med 10.

4 KAPITEL 1. INDLEDNING
Spillere
En spiller er en deltager i spillet. Et normalt hold
består af 2 til 7 spillere, som arbejder sammen om
at lose en opgave. Hver spiller har sin person at
agere med. Disse personer er hver beskrevet med et
'spillerark'. Disse personer vil normalt have forskel-
lige erhverv, og derfor vil de stotte hinandens svage
sider. Krigeren går frem i kamp, mens tyven kan
dirke låste dore op, healeren kan helbrede sår osv.
Spillemest es
I modsætning til spillerne kender Spillemesteren
hele verden fra start. Han skal på neutral vis styre
alle uhyrer og andre forhold i den verden, som han
har lavet. Dvs, at Spillemesteren inden spillet laver
en skitse over hele 'spil området' (f.eks en gruppe
underjordiske huler), og markerer hvor de forskel-
lige uhyrer holder til, hvor der ligger skatte osv.
Det er også Spillemesteren, der åbner spillet ved
at lave en indledning (en lille forhistore), som vil
fortælle spillerne lidt om den verden de er i, og hvad
de kan forvente at mode.
Et eksempel på spillet
Folgende eksempel vil give en god ide om spillets
virkemåde.
SM: Spillemesteren
Spillerne:
Tyven Luske: Han er en lille klatretyv.
Krigeren Bred~kse: En stor dum kriger.
Healeren Mirakulix: Han er helbreder.
SM: I sidder i havnebyens lokale kro. D& er en
kedelig aften, uden slagsmål. Pluselig kom-
mer en lille fyr ind og ser sig omkring. Da
han får oje på jer, går han straks hen til jer
og siger: "Hvis de ærede gæster vil byde un-
dertegnede på en drink, vil jeg berette om
en hændelse som måske vil have interesse for
jer". Hvad gor i nu?
Luske: Har han en pung jeg kan stjæle?
Mirakulix: Fy Fy! Jeg sparker Luske over knæet,
og byder vores gæst en drink.
SM: Han tager pænt imod den og begynder at
fortælle. Han har foriovrigt en lille pung i
bæltet. "Da jeg kom fra nord, ned gennem
det store pas fik jeg ~je på en lille hule. Jeg
troede at jeg kunne sove roligt, men netop
som jeg skulle til at gå ind, fik jeg 0je på to
gule ojne inde i morket. Jeg er næsten sikker
på at det var en trold, og hvis det er, kunne
I jo drage der op og gore passet sikkert igen.
Trolde er jo desuden ret rige."
Luske: RIGE.. .PENGE.. .PENGE $ $ $. . .
Skal vi gå?
Mirakulix & Bredokse: Det er da i orden. Vi tager
afsted, så snart vi har fået vores udstyr gjort
klar, vi skal ihvertfald huske noget mad og
drikke!
SM: Det ordner I så, og efter to dages rejse kom-
mer I endelig til hulen. Den ser ret kedelig
ud.
Luske: Jeg sniger mig ind. (Slår nogle terninger)
Jeg klarer mit snige med 24%
SM: (Slår også nogle terninger). Ja du tror, at det
er godt nok, men lige inden for huleindgangen
står en stor trold og han ser dig. Du opdager
ham f~rst, da han slår dig i ryggen med en
okse. (Slår igen), han rammer ikke. Vi korer
nu i 'inits'. (Sekundforlob)
Bredokse: (Slår nogle terninger), jeg lober ind i
hulen, mens jeg trækker mit sværd. Jeg er
fremme i init (sekund) 12.
Luske: (Terninger.. .) Jeg har trukket sværdet i
init 6, og vil slå efter ham i init 8.
SM: Trolden slår forst i init 11, så Luske kan bare
slå nu.
(Hakke, slå, bide, råbe, falde og rejse sig op
igen, tabe sværd og rode rundt på gulvet og
blode. . .)
SM: Nu er trolden dod.
Luske: d eg unders~ger den for at finde eventuelle
skatte.
Bredokse: Imens beder jeg helbrederen om at hel-
brede mine sår.
Mirakulix: (Slår nogle terninger, og kigger i sine
noter om helbredelse) Jeg helbreder 14 points
af din skade.
SM: Lidt efter har Luske fundet 12 kobbermon-
ter, 9 jernmonter, en gammel kniv og trold-
ens store okse. Desuden har trolden en stor
jernnogle.
Luske: Jeg tager det hele, undtagen oksen.
Mirakulix: Ok. Så går vi videre ind i hulen.

KAPITEL 1. INDLEDNING 5
Luske: Jeg går forest og leder efter fælder, bag mig SM: Ok. Efter ca 20 meter deler den sig i en ost
går Bredokse og holder oje med fjender, så jeg og en vest tunnel. Hvilken tager i?
ikke bliver overrasket igen. (Terninger) Jeg
klarer ikke min evne i at finde fælder. Suk.
Bredokse: Jeg syntes, at vi skal tage ost tunnellen.
SM: Så er du heldig, for i denne tunnel er der in-
gen. I kommer nemlig gennem en tunnel der Mirakulix: Ok, men jeg laver lige et mærke i gul-
går mod nord. Inde i tunnellen er det m~rkt.
vet med mit kridt, så vi kan finde vej når vi
Mirakulix: Jeg tamder en fakkel. kommer tilbage. .

Indledning det, man vil. Spilleren kan selv vælge rækkef~lgen
af sine to 10-sidede terninger. Dvs. hvis spilleren
Terningerne er til for at give rollespillet et chance- en 4'er og en 7'er, kan han selv vælge om han
moment. Dvs. nogle dele af spillet afg~res (som i har slået 47 eller 74. Hvis han har under 74 i evne
virkeligheden) mere eller mindre tilfældigt. Hvad men over (eller netop) 47, vil han selvf~lgelig vælge
er chancen for at klatre op af en husgavl f.eks? Til at sige 47, mens hvis han har 74 eller derover, i
at afgore dette benyttes flere forskellige måder at evne vil han selvf~lgelig vælge 74 slaget. (Bemærk,
slå på, og til hver metode benyttes en eller flere at man helst skal slå så h~jt som muligt uden at
terninger. komme over sin evne!)
Vi benytter os af UPS, Udvidet Procentisk System,
hvor de enkelte slag og betegnelser er beskrevet
i det folgende: Svært grocentslag
Almindeligt procentslag
Dette er det mest brugte slag. Slaget foretages ved
at slå to 10-sidede terninger i en bestemt rækkef~lge,
og lade den f~rste være 109erne og den anden
være l'erne. Hvis man har to forskellige terninger,
kan man selvf~lgelig slå dem samtidig og sige, at
den ene er l0'erne og den anden l'erne. Slagene
går fra 00 til 99. 00 er altid en succes1, ligemeget
hvor lidt man har i evnen, og 99 er aldrig en succes.
Terningerne bruges i næsten alle tilfælde til at
finde ud af, hvorvidt man med held bruger en af
sine evner. Hvis man slår mindre end eller lig med
sin evne, har man klaret slaget, og jo h~jere slaget
er, desto bedre har man klaret det. Dette betyder,
at nok kan man bruge sin evne, selv om man kun
har lidt i den, men for trænede folk vil det lykkes
oftere og bedre. Dette får især betydning, når der
er tale om modslag, som beskrevet nedenfor.
Nemt grocentslag
Dette er en betegnelse for et procentslag, der er
nemmere end normalt. Det bruges f.eks. når man
giver sig god tid, eller forholdene er specielt gode for
lDet er endda en strike.
Dette er modsat af 'nemt slag', og bruges hvis
man laver hastværk, eller prover at lave noget under
specielt svære omstændigheder. Terningernes
rækkef~lge vælges så dårligt som muligt. Det vil
normalt være den h~jeste terning f~rst, så man har
mindre chance for at klare sit slag, men hvis man
klarer slaget, uanset hvilken terning der er f~rst,
vælges den laveste f~rst, således at man ikke klarer
det så godt.
Dobbelt nemt/svært slag
Hvis en handling har 2 (eller flere) gange 'nemt
slag', skal evnen ganges med antallet af gange, man
har nemt slag, derefter slåes et nemt slag. F.eks.
vil det være et dobbelt nemt slag at klatre op ad en
klippeside, hvis man giver sig god tid og har et reb
til hjælp.
Hvis en spille ~nsker at lave en ting, der, efter
Spillemesterens opfattelse, er så trivielt, at man skal
have tre-, fire- eller femdobbelt nemt slag, skal der
ikke slåes på nogen evne. Dvs. spilleren gØr det
bare.
Hvis en spiller skal lave en handling, der har to
gange 'svært slag', skal evnen deles med 2. Hvis
den har 3 gange, skal den deles med 3 osv. F.eks.

KAPITEL 2. TERNINGESLAG (UPS)
vil det være et tredobbelt svært slag at skynde sig
op ad en lodret væg, der er våd af regn.
Modslag
Denne betegnelse bruges tit, når to personer skal
lave handlinger der går imod hinanden. F.eks.
Snige mod Opmærksomhed eller Angreb mod Und-
vige. Et modslag vil i sidst nævnte eksempel sige, at
angriberen siger, hvor meget hans procentslag blev,
og forsvareren skal så slå hojere end eller lig med
dette (og lavere end eller lig med sin evne). Hvis
en spiller har 73% i angrebsevnen og slår 14% i sit
slag, og forsvareren har 28% i sin Undvige evne,
skal han slå fra 14 til 28 i sit procentslag for at
undvige. Bemærk, at en spiller godt kan have 89%
i evne, men kun slå f.eks. 07 og dermed risikere,
at en modstander med kun 10 % i evnen klarer det
bedre.
Hvis man slår det samme som sin modstander,
i f.eks. en konkurrence, vil man opnå samme re-
sultat som vedkommende. I kamp vil det sige, at
man undviger, parere eller benytter sit skjold mod
det pågældende slag. Hvis en magiker forsager at
fortrylle én og man slår det samme på Psykisk
Styrke, som magikeren slog på sin Magi, vil man
undgå at blive fortryllet.
Kont rolslag
Når en person har udfort en handling, der har
krævet et slag på den relevante evne, kan han eller
hans kammerater kontrollere, at det, der er lavet,
er blevet lavet godt nok, eller om der er tale om
noget bras. En person, der ansker at kontrollere en
handling, skal slå på samme evne, som handlingen
krævede. Hvis det lykkes, kan personen afgore om
det er i orden eller ej, men hvis det ikke lykkes vil
personen være sikker på, at det er i orden. Hvis
det viser sig at handlingen ikke var god nok, vil
kontrolleringen give mulighed for et nyt forsog.
Eksempel: Smeden Soren har slået sig selv så
hårdt over foden, at han tror, den er brækket. Han
forsager at lægge en skinne, så han kan stotte på sin
fod, og slår derfor på sin Forstehjælp. Han slår 46,
men Soren har kun 32 i evne, hvorfor hans skinne
ikke er særlig god. I det samme kommer Healeren
Hanne ind af doren og beslutter sig for at checke
Sorens benskinne. Hun har 78 i F0rstehjælp og slår
42, så hun kan med det samme se, at Sorens skinne
ikke er god nok. Hun lægger derfor en ny med et
slag på 75.
På denne måde vil en gruppe have store chancer
for at få lagt ordentlige forbindinger, bygget en god
tprmmerflåde eller skjult sporene godt. Dette kræver
dog, at man har tid til det (se side 39). Når alle
personer i gruppen har kontrolleret handlingen og
fundet den i orden, kan der ikke slåes yderligere.
Hvis en person fumler vil han overbevise alle an-
dre, at det er godt nok, eller værre endnu adelægge
en ellers god tommerflåde. Med en strike kan
spilleren ikke bare se, at den forbinding ikke er god
nok, men også lægge en perfekt.
Strike
Hvis en spiller slår to ens i sit procentslag, og har
slået under (eller netop) sin evne, vil han have lavet
et strike. Strike giver forskellige forbedringer i den
handling, spilleren laver. Spilleren må gerne komme
med en idé til, hvad der kan ske, men Spillemesteren
afgor det. I tilfælde af et modslag kan en strike give
succes overfor et hojere slag: Hvis en spiller slår
43% i angreb og man undviger med 22%, vil man
undvige. Hvis man skal lave et modslag mod en
strike, skal man slå en strike, der er hojere eller lig
med. (F.eks. angreb 44%, undvige 55%) Hvis man
ikke kan lave en strike der er hojere eller lig med, kan
man lave angrebet om til et almindelig slag ved at
slå et slag, der er hojere eller en strike, der er lavere.
(F.eks angreb 44%, Undvige 52%, angriberen vil så
ingen strike fordel have). Bemærk, at eksemplerne
gælder for succesfulde angreb og Undvige slag.
Strike med to ens bliver bedre, jo h~jere det er,
dvs. at strike 00 bare ser godt ud, mens strike 88
kan dræbe en mand i et hug! En anden mulighed
for at slå strike, er hvis man har over 100% i evne,
da alt hvad man har over 100, vil tælle som strike,
hvis terningslaget er under evnen minus 100. F.eks.
en spiller med 112 i evne vil kunne lave strike på 01-
10,12 og dobbelt strike på 00 og Il! Hvis en spiller
kommer over 200% vil alle hanslhendes almindelige
slag være strikes, og der bliver så mulighed for
dobbeltstrikes og fra 300 tre-dobbelt strikes osv.
Her skal lige nævnes, at hvis man har 100 eller
derover i en evne, vil man ikke klare sin evne, hvis
man slår 99, men det er heller ikke en fumle. Man
kan altså blive så god, at man aldrig fumler, men
man kan aldrig være sikker på at klare slaget.
En strike, der ikke består af 2 ens, (når man
har over 100 i evne) vil regnes for den strike der
ligger umiddelbart for. Dvs. terningslagene 01 til
10 giver strike 00, 12 til 21 strike 11 osv. Dette
har en betydning for, hvad resultatet bliver, hvilket
er beskrevet ved strike-/fumletabellerne nedenfor.
Med hensyn til modslag er det, hvad terningerne
viser, der afgor, hvem der vinder. En strike, man
har slået med 05, vil således tælle som et hojere slag
end når modstanderen slår strike med 03, selvom
begge slag svarer til en strike 00.
-

8 KAPITEL 2. TERNINGESLAG (UPS)
Fumle Tredobbelt modsat effekt.
Dette er modsætningen til strike. En spiller, der være, at man rammer tre medspillere eller bare
slår over sin evne, og slår to ens vil lave en fumle. taber tredobbelt mana.
Dette giver beklagelige bivirkninger i spillerens Vi vil overlade til Spillemesteren at finde på
handlinger. Hvis spilleren ikke selv kan finde på nye strikes, hvis hanslhendes spillere har over 100 i
en passende katastrofal virkning, må han sperge enkelte eller flere evner.
Spillemesteren. En spiller, der har 99 eller mere
i evne overhovedet kan ikke fumle, dog vil 99 al-
tid fejle, så hvis en person slår 99 på sin evne, vil
den handling som vedkommende er i gang med mis-
lykkes.
I modsætning til strike bliver fumle farlig, når
slaget bliver lille. Dvs. at en fumle 99 måske ger, at
man taber våbenet, mens man kan de af at slå en
fumle 11. Der er ikke noget, der hedder en dobbelt
fumle.
S trike- eller fumlefaktor
Man finder faktoren ved at lægge en d6 til den
strikelfumle, man har slået, divideret med 11.
F.eks. har en spiller slået 44, vil han få en strike-
faktor på 4+d6.
Hver dobbelt strike giver +l0 på strikefaktoren.
En person, der f.eks. laver en dobbelt-strike med 11
(evne=112) vil altså få en strikefaktor på 1+10+d6.
Tredobbelt-strike giver +20, firdobbelt-strike giver
+30 osv.
Strike/fumle tabeller
Hvis en spiller slår strike eller fumle, kan han
selv vælge, hvilken effekt dette slag skal have for
hans spiller. Hvis spilleren foreslår noget, som
Spillemesteren ikke syntes er passende eller effekt-
- fyldt nok, kan Spillemesteren gribe ind med sit eget
forslag, eller benytte nedenstående tabeller.
Man benytter tabellerne ved at beregne
strikelfumle faktoren og finde det tilsvarende nummer
i den relevante liste.
Man kan altid benytte en mindre strike- eller
fumlefaktor, hvis denne passer bedre eller det slag
man har fået ikke er muligt. F.eks. kan man ikke
slå våbnet ud af hånden på en modstander uden
våben.
Bemærk, at når man benytter en mindre strikeeller
fumlefaktor, vil strikes blive mindre effektive
og fumle mere farlige for én selv.
Hvis tabellerne benyttes, b ~ r Spillemesteren
serge for at 'dreje' beskrivelsen i tabellen, så den
passer til situationen. F.eks. kunne tolkningen af
magi fumle 2:
(Bruges
Faktor
1
2
3
---4 -
Faktor
2
3
Generelle strikes
2Tidstabet kan bruges i kamp og lign. Man vil i denne tid være paralyseret og kan ingen handlinger lave, heller ikke
undvige!. Personen vil f.eks. stå og kigge sig forvirret omkring, eller pr6ve at få en anden spiller til at forklare, hvad der
egentlig sker.
-
12
13
14
15
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
som guideline for alle strikes)
Effekt Erfaring Beskrivelse
* 1
Flot
*l
----"-- *l
*l
*l
-.- - > " R
*2
Godt
+ 2
* 2
25
25
*2 2 5
*3 50-.-
*3 50
*3 75
1.3 100
*4 150 Mesterligt
t4 250
*5 250
-*---5m?.1*V-*rr
Generelle fumle
(Bruges som guideline for alle fumle)
Effekt
*3 modsat
*2 modsat
Tidstab2
9d10 sek
8dl0 sek
4 *2 modsat 7d10 sek
5
.w-"
*i-m8dsatR '6dl0-ke'
6 *l modsat 5dl0 sek
7 svag modsat 4d10 sek
8 svag modsat 3d10 sek
9 svag modsat 2d10 sek
---II-
10
"
~
2d10 sek
d10 sek
d8 sek
d6 sek Ups
d4 sek
Beskrivelse
Katastrofalt
barligt

KAPITEL 2. TERNINGESLAG (UPS)
Angreb strike
1 Modstanderen forvirres d10 sekunder
2 Modstanderen har svært slag på næste forsvarsslag
3 Slå omkuld d10 sek
L
4 Modstanderen forvirres 2a10 seFui3 "w
5 Slå omkuld 2d 10 sek
6 Dobbelt skade
n. s . s
7 Slå våben ud ar handen pa modstanderen
8 Modstanderen forvirres 3d10 sek
9 Slå omkuld 3d10 sek
10 Tredobbelt %de
11 Slå gennem rustning (Ma n finder en sprække el. lign.)
12 Slå modstanderens våbt.. " .,. t . T Jåbnet får d6*10
dårl igere skad, e30g blive ranune
med
13 Slå rustning itu. Rustningen Diiver ar*lu ahligere
mod alle angreb4
14 Firdobbelt skade
15 Slå gennem rustning og giv dobbelt skade -
16 Femdobbelt skade
Angreb fumle
2 Rammer sig selv. Tredobbelt skade5
3 Rammer sig selv. Dobbelt skade5
4 Våbnet går itu. (Se angreb strike 12)
- -" " * wq.W

L
-
-
1 O KAPITEL 2. TERNINGESLAG (UPS)
Bevægelse strike
1 Næste handling er 1 sek hurtigere, min 1 sek
2 Nulstiller alle modstanderens inits.
3 Fantastisk flot. Alle slår Psykisk Styrke eller står og
stirrer i d4 seks
5 Man lander perfekt og vinder d6 sek på næste initia-
tiv. (dog min 1 sek)
6 Dobbelt effekt. Hopper f.eks. 2 gange så langt7
7 Giver medspillere nemt slag på samme handling.
8 Fantastisk flot. Alle slår Psykisk Styrke eller står og
stirrer i d10 sek6
9 Bevæger sig udenfor rækkeviddes
10~"'hedobbélt éffekt. Hopper ?>k~.-$~=e

KAPITEL 2. TERNINGESLAG (UPS) 11
Viden fumle
2 Bliver sindsygI5permanent
3 Sindsyg15i 6d10 sek. Slå derefter svært slag på
Psykisk Styrke eller bliv sindsyg permanent
4 Sindsyg15i 3d10 sek. Slå derefter Psykisk Styrke eller
bliv sindsyg permanent.
"g-Ved-intet, og a l & f g 3 Z p t i a ~ i % ~ ~ m n ~ ~ nent d10 n nana point prer tab al
6 Forkerte og omvendte oplysninger
7 Ved intet og har en fornemmelse af at noget er galt16
mana-evne] n)
,- 3 -.e 1
7 Sindsygi dlu seK. aia aererteret . .
nemt slag pa rsyxi
8 Lettere forkerte og omvendte oplysninger
9 Interesserer slet ikke spilleren16
10 Bliver afsindigt interesseret i dette emne i d4 timer1'
~I-HUS~G vigtin " ditalie (som eFfd-&-omiiileniG1SV&T
< .
men lyder s pændende )
12 Ved intet, I men kendt :s en expe rt, der kai
Styrke, ellers er det permanent
(Han ved hc :Iler intet)
13 Fortæller oru - riogai. - - --L -- ariuei.
?I "en-and-
14 Bliver interesseret i emnet, men ved intetl7
LO sek
15 Mister koncentrationen
materialen ne til fortr: yllelsen
Magi strike P
1 En fortryllelse umiddelbart efter er 1 sek hurtigere,
dog min 1 sek
2 Lille gunstig sideeffekt
3 En fortryllelsen umiddelbart efter er nemt slag
4 'En fortryllelse ;middelbart efter higer halvt iXGF
tiv, dog mit i l sek
5 Flotte effek ter! Alle s lår Psykisl c Styrke el ler står og
stirrer i d4 sekl'
. . . -.
6 Dobbelt effekt, dog kun en af magiens eKek,,. t-.. , ~b%.rla ,.,
varighed el.lign
7 Alle 'forsvarsslag' mod denne magi er svære slag
8 Flotte effekter! Alle slHr Psykisk Styrke eller står og
stirrer i 2d10 sekl'
9 Permanent +5% evne på denne fortryllelselg
10'-Tred6bbelt-&ffek't;-Sg kun eri"af'"&F~em7Gk't&~
skade, varighed og lign.
11 Ide til ny fortryllelse (50 erfaring)20
12 Sanser al magi med samme effekt indenfor 30 meter
13 Ide til ny fortryllelse (100 erfaring)''
14 Firedobbelt effekt, dog kun en af magiens effekter,
skade, varighed og lign
15 Ide til ny fortryllelse (400 erfaring)20
16""FemkIobrelt effekt, dog-& en afmGi5ns -effeXté<
skade, varighed og lign.
Ved magifumle vil fortryllelsen aldrig virke.
Spillere, der fumler, vil altid tabe mana mindst
svarende til den magi de laver. Se afsnittet om magi
side 52.
" .
-P -
---p
15Sindssygen vil have en sammenhæng med det emne, man forsegte at få noget at vide om. Det vil normalt være en lille
ting, f.eks. at man ikke vil h ~re om emnet overhovedet, eller mener, der er en sammensværgelse omkring det.
I6Disse effekter kræver en del rollespil af spilleren. Spillemesteren b ~ komme r med stikord, hvis det virker n~dvendigt.
a ad f.eks. spilleren tro, at en magiker har sl~ret hans hukommelse el.lign.
"Hvis man er vant til den slags effekter, er slaget nemt eller dobbeltnemt.
lgKun hvis spilleren bruger fortryllelser, opskrifter el.lign. Dette medfarer, at prosamagikere ikke kan bruge denne strike.
En dæmonmagiker derimod kan få +5% i dæmonmagi mod den dæmon, han netop har arbejdet med. Denne strike bbr
altid fortolkes af Spillemesteren fØr den bruges.
'ospilleren får en ide til en ny lignende fortryllelse. Spilleren får ekstra erfaringspoint, som han sætter p% en beslægtet
fortryllelse. Fortryllelsen skal godkendes af Spillemesteren. Spillere uden fortryllelser, opskrifter og lign. kan ikke benytte
denne strike. Hvis spilleren får mere erfaring end fortryllelsen koster, vil han få fortryllelsen, og de resterende erfaringspoints
ignoreres.
21Kun en effekt, f.eks. mana, skade, offer el. lign., bliver ændret.
"Magien tager effekt svarende til den brugte mana. Dette kan medfØre superlyn, uhensigtmæssige helbredelser (man
helbredes så meget, at den legemsdel bliver for stor) eller andre ubehageligheder. Bemærk, at denne fumle ikke altid vil
være negativ for spillerne.

Indledning
F~lgende afsnit fortæller hvordan man udfylder sit
spillerark. Man bor nok folge den rækkef~lge, som
nedenstående er beskrevet i. De enkelte dele i dette
afsnit vil henvise til andre afsnit, som beskriver de
enkelte emner mere eksakt - det herunder er en slags
oversigt.
Race
Når man laver en ny spiller, er det meget vigtigt, at
man finder ud af, hvilken race denne spiller tilhorer.
Kig i afsnittet om racer side 14, og se hvilken du
helst vil have. Det kan godt være Spillemesteren
har nogle racer i sin verden som ikke er nævnt der,
eller at nogle racer ikke kan bruges i den verden
race, når du giver dig til at lave baggrundshistorie.
- -
Man kan også lave sin egen race (evt. sammen
med Spillemesteren), men denne skal godkendes af
Spillemesteren, for det er ikke sikkert, at den passer
ind i hans verden.
Erhverv
Dette er, hvad spilleren er uddannet til at være.
De fleste spillere vil lige være færdige med deres
uddannelse, og har ikke slået sig ned endnu.
Spillemesteren vil nok ikke tillade alle professioner,
hvad laver f.eks. en fisker midt i en Ørken? Hvis
man har valgt sin race, vil det nok også påvirke
valget af profession. Der er beskrivelser af de
mest normale erhverv side 17. Man kan selvfol-
gelig lade Spillemesteren afgore det, hvis man ikke
kan bestemme sig. Det er også beskrevet neden-
for, hvordan man laver sin egen profession, hvilket
mange nok vil gØre.
Hvis man laver sit eget erhverv, b ~ man r tage
udgangspunkt i ens baggrundshistorie. Ligesom ens
erhverv ikke altid behover at have været det, man
laver nu. F.eks. vil tyven, der på grund af mange
tyverier, er blevet interesseret i at blive juvelér, have
evner som tyv og ikke som juvelér.
Baggrund
eller den historie. Sporg ham f ~ du r vælger.
Det er også en mulighed at vente, til man
har valgt sii profession, -så man kan se hvilken
race, det ville være mest passende at være. Sp~rg På dette tidspunkt b ~ du r finde en baggrund til
Spillemesteren om hvorvidt det kan tillades. Det
din spiller, dvs. hvad har han af familie, hvor er
kan ske, at Spillemesteren vælger race fra starten
han fodt og opvokset, hvad er han glad for, er han
af, af hensyn til det eventyr, I skal ud på, og hvis
efters~gt for mord, eller er han selv ude efter nodu
ikke kan bestemme dig, kan du altid lade ham
gen andre? Et navn vil også være en god ting at
bestemme. S~rg for at notere ned, hvilke justeringer finde, da de Øgenavne, andre spillere ellers kan finde
du får af at være den race, du er, og husk på din
på, ikke altid er lige behagelige. Baggrunden laves
ofte sammen med Spillemesteren, da han ved, hvordan
verden ser ud, og hvad der sker i den. Der vil
også være en del af baggrunden, som Spillemesteren
bestemmer helt, nemlig hvordan man m~der de andre
spillere.
Det er vigtigt at have en god baggrundshistorie,
da den vil give et billede af personens opf~rsel og
synspunkt på tilværelsen. Desuden kan der springe
mange gode eventyr ud af en god baggrund. Det
kan være nyttigt at skrive nogle få stikord op til
ens personlighed, såsom at man er nerv~s, ilter,
s~rgmodig eller grisk. Se i~vrigt afsnittet om baggrund
side 20

KAPITEL 3. LAV EN SPILLER 13
Starterfaring og -evner
En ny spiller vil normalt have lært visse basale
evner. De fleste er netop blevet færdige med en
grund-'uddannelse', enten i livets hårde skole, i et
kloster, i mesterlære eller på anden vis. Der kan
man have lært at overleve i naturen, at slås, at
sejle og mange andre ting. De ting, de fleste per-
soner kan noget af, er inddelt i 30 evner. Der-
udover kan man lære specielle evner, såsom magi,
specielle kampteknikker, tyveevner, læse og skrive,
fremmede sprog og meget andet. Beskrivelser af
de normale evner, eksempler på specielle evner og
hvordan man finder ud af, hvilke evner ens spiller
har, kan findes i kapitlet om evner side 22.
Udstyr
Nu står ens spiller altså der, kan en hel masse, men
har ingen ting. Hvad er det f~rste han gor? Han får
Spillemesteren til at give sig nogle penge. Mængden
af penge man får afhænger af ens profession, alder
og især baggrund. I kapitlet om penge kan man
få en fornemmelse af, hvor meget penge egentlig er
værd, se side 94.
Nu står spilleren og kan en hel masse og har
nogle penge. Hvad gor han så? Han kober selvfolgelig
noget toj! Det er pinligt, om ikke forbudt, at
rende nogen rundt! (Spillemesteren kan dog sige,
at man har t ~ fra j starten af.)
Derefter kan han kobe alt muligt andet udstyr,
så som rustning, våben, rygsæk, reb, urter og alle de
andre mystiske ting, man får brug for. Hvis der er
tale om specielt dyre eller ualmindelige ting for det
sted, du befinder dig, så spgrg Spillemesteren om du
kan kobe det. Alt, hvad man kober, skal skrives op
et eller andet sted på udstyrsarket. Våben skrives
enten i våbenhånden, hvis man regner med at have
det der ofte, eller hvor man nu har det, når man ikke
bruger det. Samtidig bor man skrive de forskellige
tal for de våben man har tænkt sig at bruge op på
våbenlisten. En liste over de normale våben kan ses
side 44. Alle andre ting skrives ved det sted man
bærer dem. Man skal huske at notere op, hvad man
har hvor, og hvor meget det vejer. Man kan nemt
komme til at kobe så meget, at man ikke kan flytte
sig overhovedet. På side 33 kan du se, hvor meget
ting koster og vejer.
Tegning
Til sidst er det en god ide at lave en tegning af sin
spiller, så man selv og de andre spillere ved, hvor-
dan han ser ud, og man får en lejlighed til at vise
Spillemesteren, hvordan en krumsabel faktisk godt
kan hænge skråt over ryggen, så man kan trække
den nemt og uden at skære halsen over!
Til sidst skal Spillemesteren kontrollere ens
spiller, så han er sikker på, man ikke tiif~ldigvis
har skrevet 12 guldstykker for meget på ...
Man bor på spillerarket skrive de vigtigste dele
af sin forhistorie: Har man fjender, svoret et l~fte,
ejer man noget særligt, eller har man særlig hoj eller
lav status osv.
d

Indledning
I dette spil findes der andre racer end almindelige
og lign. (Måske er dette ikke helt historisk
korrekt, men det er brugbart her!)
mennesker. Disse racer er en naturlig del af even- Amazoner: Dette er et folk af kvindelige krigere.
tyrenes verden. Enhver Spillemester kan lave sine De er h~je, har gylden hud og har fået fjeregne
racer, hvoraf nogle kan være venlige og nogle net det meste af h~jre bryst, for at kunne
uhyggelige osv. Nogle af disse mange racer kan bruge buer optimalt. De er dygtige l~bere og
selvfolgelig også være spillere. (De fleste har jo hort bueskytter.
om hobbitten Bilbo). F~lgende afsnit indeholder
nogen af det mest benyttede racer, og en beskrivelse
af de fordele og ulemper disse har. Hvis en
Spillemester Ønsker en anden opfattelse af racerne
i sin verden, end den her beskrevne, er han selvfolgelig
velkommen til at give en anden version til sine
spillere, så racerne passer ind i hans historier. De
almindeligste racer er:
Mennesker: Europæere, vikinger, amazoner,
negere, indianere og orientalere
Småfolk: Dværge, gnomer, hobbitter, små trolde
og nisser
Humanoider: Dglemænd, dragemænd og orker
Trolde: Kæmper, bjergtrolde og jætter
Elverfolk: Ellefolk, alfer, elvere og ulveryttere
Mennesker
Denne gruppe indeholder alle de almindelige etniske
grupper. Det er dog muligt for Spillemesteren at
lave nye 'stammer' og lignende.
Europæere: Dette er det folk som 'hele verden'
er befolket med. De ligner sandsynligvis din
nabo. Spillere, der er europæere, vil ikke have
nogle racejusteringer, da det er dette folkeslag
som hele systemet er baseret på.
Vikinger: Dette er et nordisk folkeslag, der pga.
deres hårde levevis er blevet sejere end an-
dre folkeslag. De besider dog ikke finkultur
Negere: Langt mod syd lever negrene. Dette
folk vil nok vække en del opsigt blandt eu-
ropæerne. Folk vil nok betragte disse folk med
en slags mystisk ærefrygt. Deres hud er sort.
Indianere: Dette er et folk som lever i pagt med
naturen. De er ofte uddannede som krigere.
Deres hud er r ~d.
Orientalere: Dette er et folk som Spillemesteren
selv bor definere, da hele deres kultur
og væremåde er meget anderledes end eu-
ropæernes. En spiller der er orientaler bor
selv sætte sig ind i sin profession sammen med
Spillemesteren.
Småfolk
Denne gruppe indeholder gnomer, hobbitter, små
trolde, nisser mm. Disse småfolk er meget forskel-
lige og giver enhver eventyrverden sit særpræg.
Dværge: Der er i litteraturen relativ enighed
om, at dværge er et bjergfolk, der lever af
minedrift. De regnes blandt de bedste smede
og bygmestre (i sten). Dværge er seje og vil-
jestærke væsener og udemærkede krigere. En
spiller, der er en dværg, vil nok kunne færdes
overalt i en eventyrverden. Dværge vil nor-
malt være krigere eller smede. Dværge har
en stor kærlighed til ædle stene og metaller.
Derfor regnes de tit for griske.

KAPITEL 4. RACER 15
Gnomer: Dette er et folkeslag, der minder meget
om dværge. Gnomer er dog ikke så stærke
og stædige. Gnomer lever (normalt) også af
minedrift, men de er ikke så hårdt arbejdene
som dværge.
Hobbitter (Tolkien): Dette er et lille sky folk. De
kan snige og skjule sig bedre end de fleste.
Hobbitter er normalt ikke troldmænd. De
holder af god mad, masser af sovn og et
roligt liv. (Derfor er hobbit-eventyrere meget
sjældne.)
Små trolde: Disse små folk lever i hoje og lign.
De regnes tit blandt 'de underjordiske'. Dette
folk minder en del om alfer, dog bruger de
ikke så meget magi, og er ikke n~dvendigvis
tilknyttet skove. Små trolde er gode stabile
spillere, der kan være lidt af hvert.
Nisser (skandinaviske): Der er egentlig flere typer
af disse. Dette er en siderace til alfer, og nis-
serne besider normalt lige så meget magi som
alferne. Nisserne knytter sig til gengæld til
andre ting end skove, f.eks. kan de knytte sig
til (og beskytte) huse, skibe, broer og lign.
En spiller, der er nisse, vil normalt spille på
samme måde som en alf. Nisser kan dog godt
bevæge sig ind i byer, selvom de normalt vil
holde sig skjult et sådan sted.
Humanoides
Denne gruppe består af menneskelignende væsener,
som dog absolut ikke er hvad man ville kalde men-
neskelige, da de tager sig mest af sig selv, har
temmeligt voldelige eller krigeriske tendenser, og
dræber uden medlidenhed.
0glemænd: Dette er en slags menneskelignende
firben. Kroppen er som et menneske med to
arme og to ben, mens hovedet er som et fir-
ben. De har også hale. Deres hud er grØn
og skællet. Nogle stammer af denne race kan
leve under eller ved vand.
Dragemænd: Dragemænd ligner oglemænd med
vinger, men de hader vand. Dragemænd kan
flyve, og de kan ofte magi, især ildmagi. Dette
folk er normalt ikke velkomment blandt al-
mindelige mennesker.
Orker: (Tolkien) Med deres tykke gronne hud og
modvilje mod dagslys, befinder orkerne sig of-
test i samfund i huler og tunnelkomplekser
under bjerge, langt fra mennesker og andre
levende væsener. De har som regel en stærk
leder og lægger fælder for rejsende eller drager
på plyndringstogter for at overleve.
Trolde
Disse er normalt store stærke uhyrer, der lever i
huler i bjergene. De er ikke direkte onde, men er
normalt ikke et folk, man bor komme i kontakt
med. Der er flere typer trolde, og Spillemesteren
kan sætte dem ind som kontrast eller supplement
til elverfolk.
Kæmper: Dette er egentlig bare store mennesker.
Der er ikke så mange af dem, og de vil der-
for normalt ikke have byer eller andre former
for samfund. Kæmper kan godt være meget
store, og enkelte kan endog bruge magi. En
spiller, der er kæmpe, vil kunne spille som alle
andre spillere og færdes overalt i eventyrenes
verden, dog vil han tit mode fordomme og
fordommelse.
Bjergtrolde (Tolkien): Disse er store, stærke og
dumme. Deres hud er som tykt læder, og
de vil blive til sten, hvis solen skinder på
dem. Disse vil normalt ikke kunne bruges som
spillere.
Jætter (Skandinaviske): Dette er et folk der ligner
mennesker. Dog er de starre, stærkere og
grimmere. Jætterne er ikke onde, men de
er egoistiske. Nogle jætter kan lave magi, og
derfor kan en spiller, der er jætte, godt være
magiker. Jætter har ikke meget tilovers for
ting, der er mindre end dem selv (f.eks. men-
nesker.. .)
Elverfolk
Dette er et meget sky folk, der lever i skove og ved
soer. Der findes mange forskellige slags elverfolk
(afhængig af hvilken litteratur man bliver inspir-
eret af) og Spillemesteren kan med fordel bruge en
eller flere typer, anbragt forskellige steder i verden.
Ellefolk (Skandinavisk middelalderlitteratur):
Dette er et folk, der især lever ved soer, moser,
åer og lign. De er meget sky og kommer f~rst
frem om aftenen og morgenen for at danse.
Dette folk leder uskyldige vejfarende ud i
ulykke, og nogle gange lokker de folk ud i
moserne. Dette folk har tæt kontakt til åfolk,
mosekoner og lignende væsener. En spiller,
der er ellemand (eller pige), vil nok kunne '
være grusom i sine handlinger omend ikke
direkte ond.

L
Alfer (skandinaviske): Dette er en gruppe af små
skovvæsener. De er en slags skovens vogtere,
og deres hovedopgave er at beskytte skovene.
De lever normalt i jordhuler, træstuppe eller
hule træer. De besider store magiske evner.
En spiller, der er en alf, vil derfor normalt
være en slags troldmand. Alfer kan godt
drage på eventyr, men vil nok aldrig slå sig
ned i byer. Normalt vil de endog helt undgå
disse.
Elvere (Tolkien): Der er i Tolkiens verden flere
racer af elverfolk. De fleste af dem vil som
spillere være en slags sidegruppe af men-
nesker, hvorfor de vil kunne spilles på næsten
samme måde som et normalt menneske. Disse
folk vil dog være mere værdige, smidige og
adrætte.
Ulveryttere (Elfquest): Dette er en krigerrace af
elvere. Nogle stammer lever i skove, og er allierede
med vilde ulve (andre med f.eks. tigre
i jungler). En spiller, der vil være en sådan
elver, vil nok kunne bevæge sig rundt overalt i
en eventyrverden, dog vil (eller b ~r) spilleren
have en tæt relation til sin stamme, uanset
hvilke medspillere han end måtte have.
F~lgende justeringer skal laves på spillere, der vil
være af anden race end et menneske. Tallene er justeringer
på udgangspunkterne for de enkelte evner
(se tabellen med basisevner side 32.)
Hvis en spiller får under O i basis på en evne, vil
han ikke kunne bruge den. Dvs. en spiller der har
negativ Sejle-basis vil være bange for skibe, eller
'Udholdenhed +5
KAPITEL 4. RACER
r-- -- - - - -
Småfolk:
Dværge: Styrke +5, Helbred +5, Udholdenhed +5,
Mineraler +lo, Akrobatik -10, Ride -10, Se-
G~~X,;;""
jle -15
*MiKGrdei. +S,-TZi3k' + v r d m O i L
Hobbiter: Helbred -5, Udholdenhed +5, snige/Skjuie
+lo, Sejle -10, Svbmme -5, Opmærksomhed
+ 5
w-
SmaT81d'"c -"Helb~d~kr~k~-s-~-'T-
Nisser: Helbred -5, Snigelskjule +l0
Dragemæna?-"Styrke +S?Sv~m~eyf5. Ha: 5
Styrke +5, Udholdenhed +5, Kultur -10,
Trolde:
Kæmper: Styrke +5, Helbred +5, Undvige: -5, Akro-
batik -5, Snigelskjule -10
Bjergtrolde: - 3tyrke +15, HelbreZ +Toi;Ti;Gis-i6:
Akrobatik -5, Snigelskjule -10, Kultur -5,
Psykisk Styrke. Hud: læder2
Jætter: Styrke +15, Helbred +15, Undvige -10, Kul-
tur -15, Akrobatik -5, Snigelskjule -10.
Hud: skind2
Elverfolk:
Ellefolk: Helbred -5, Styrke -5, Snige/Skjule +5,
Svbmme +l0
XI" . + Helbred -1 5, Styrlie S
Akrobatik +5, Psykisk Styrke +l5
Elvere: Helbred-5, Buer +lo, Snige/Skjule+lO, Mi-
neraler -5
UIGGv'ttEc "Styrke +5; AkiobZtik-~iO~RiTe'mpi"~10;
Klatre +lo, Teknik: -15, C , Min-
eraler -10, Jagt +5
hvad nu Spillemester og spiller kan finde på. Dette ~ ~ og vzgt j d ~
kan man overvinde ved at sætte så mange erfaringspoint,
at man når op på eller over O i evne. Spilleren vælger selv sin h~jde og vægt, og sØrger
for at få den godkendt af Spillemesteren. Vær realistisk.
2Skæl svarer til rustningsgrad 15, Skind svarer til grad 13. Se side 102.
3Eller de dyr, de nu er allieret med, f.eks. tigre.

Indledning at æren er de vigtigste, de har. Det kræver sin mand
at være adelsmand, men så er man til gengæld en af
De fleste personer i Dragespillet, og alle spillere, de absolut mest respekterede personer i samfundet.
har en eller anden form for uddannelse, om de så
er sendt i kloster, oplært hos deres forældre eller
har gået i livets hårde skole. Deres profession viser ~~~d~~ er oftest oplært af sin familie i et minmeget
om, hvad de er gode til, og hvad de er dårlige dre landsbysamfund, og ved alt, hvad der er værd
til. at vide om landbrug og husdyr. En bonde kender
årstidernes skiften ud og ind, og ved hvad betydning
de har for ham. Han lærer selvf0lgelig også at
Oversigt
Der er fdgende professioner i Dragespillet:
Handlende Healer Hyrde
Handværker Jæger Kriger Kromand
Skriver
Hjemmelavede erhverv
Hvis du kigger listen igennem, uden at finde det,
du egentlig gerne ville være, er der ingen grund til
at fortvivle. Tal med Spillemesteren om det, han
vil enten sige, at det kan laves som en blanding af
to erhverv, der er skrevet op, eller at du får lov at
lave et helt nyt erhverv selv. Du skal komme med
en kort beskrivelse af, hvad folk med det erhverv
laver, i stil med dem nedenfor.
Beskrivelse
Adelsmænd har særlig status og rang, hvilket
kun få andre erhverv giver. Dette skyldes dels, at
det ligger i blodet, for adelsmand (eller kvinde) er
noget man fodes til at være. Dels får de også den
bedste uddannelse, der kan k0bes for penge. De
lærer alt, hvad man kan få brug for i hoflivet, såsom
kultur, geografi, at læse og skrive og at kunne forstå
fremmede sprog. Selvf~lgelig får de også en vis erfaring
inden for krigskunsten, og er fuldt ud klar over,
forsvare sit hjem med våben i hånd, for det er ikke
ualmindeligt, at mindre civiliserede folk pr0ver at
frargve b~nderne det, de har arbejdet så hårdt for.
Druider anses af mange for simpelthen at være
præster for naturen, men de er andet og mere
end det. De lever normalt i skoven, men de kan
også findes i mindre landsbysamfund i skovområder.
Deres templer er hemmelige lunde inde i skove, ofte
blandt egetræer, da disse bliver meget gamle, og
derfor har meget af naturens kraft i sig. Druiderne
sidder gerne længe i disse lunde og lader kraften
str~mme igennem sig. De har et stort kendskab til
planter, og ved hvilke der er giftige, og hvilke der
kan helbrede. Dyrene i skoven omkring druiden vil
være venligtsindede over for ham, og mange druider
kan faktisk tale med både dyr og planter. Druider
har det meget ubehageligt, hvis de kommer til storbyer,
da naturen er meget undertrykt der, men i
den fri natur er det en uvurderlig hjælp at have en
druide med sig.
Fiskere er havets arbejdsmænd. I deres træskibe
sejler de ud på havene for at fange til dagen og ve-
jen, og det til tider urolige vejr g0r dem hårdfme.
De er uovertrufne i viden om sejlads og både, men
den lange tid, de bruger alene på havet, g0r dem
temmelig fåmælte. De fleste ser barske og vejrbidte
ud, men skal man ud at sejle, er de til stor hjælp.

18 KAPITEL 5. ERHVERV
G~gleren synes selv, han er den eneste mor- Håndværkere er flere forskellige slags folk. Der
somme person blandt alle disse seriose folk, men er smede, tgmrere, skomagere, rebslagere og mange
andres meninger om ham er mere delte. Han har andre. De er ret stærke og ofte grove, men deres
gerne et standard repetoire af kunster, med jongle- viden om håndværk kan være til god hjælp. En
ring, tryllekunster, akrobatik, vittigheder og andet håndværker kan næsten altid få et arbejde, da folk
blandet ind imellem hinanden. Han går dog ikke af tit har brug for at få noget lavet eller repareret, og
vejen for en hurtig sp~g, og nogle kan bruge dagevis hvis han rejser, kan han til tider betale for overnatpå
at forberede en practical joke, der fyres af på ti
sekunder. Mærkeligt nok er der mange folk, der ikke
ninger og mad på den måde.
kan lide at rejse sammen med g~glere. Man skulle
Jægeren lever temmelig meget for sig selv. Han
tro, de havde brug for at opmuntres lidt. G~glere
bor gerne i en hytte ude i skoven, og kommer kun
kan til tider komme ud i nogle ret specielle situaind
til byerne for at sælge skind, og for at k~be
tioner, men de har en evne til at l~se problemerne
de ting, han ikke selv kan lave. De fleste brugspå
den mest latterlige måde overhovedet. Det siges,
genstande kan han lave af træ eller af de dyr, han
at der findes en tryllestav specielt til g~glere, hvis
nedlægger. Han er den, der ved mest om at overeffekt
er fuldstændig tilfældig. Lidt fantasi og en
leve i det vilde, og det kan hurtigt blive nyttigt. En
sådan stav kan gore en velordnet kamp til totalt
jæger på hjemmebane er meget farlig, da han gerne
kaos på meget kort tid.
laver fælder og kan forsvinde og dukke op når-og
hvorsomhelst.
Handlende er rejsende folk, der tager fra det ene
sted til det andet for at k~be ting billigt og sælge
dem dyrt. De rejser oftest rundt med en hest til at
have deres ting på, hvis de da ikke er så rige, at de
har en vogn. De er yndede ofre for overfald og rejser
derfor ofte sammen med andre handlende eller lejer
sig nogle krigere til at beskytte sig. En handlende
vil kunne levere næsten alting, og har han ikke lige
det, der blev spurgt efter, kan han hurtigt overbevise
kunden om, at en anden ting er lige så brugbar.
Visse handlende er set med et skilt, hvor der står
"Gammelt ragelse k~bes - antikviteter sælges". De
vil have en ganske god viden om landene de rejser
igennem, og en handlende er velkommen de fleste
steder, da der altid er et eller andet, folk mangler,
ofte endda noget, de ikke selv ved, de mangler.
Krigeren er nok den, der har stØrst chance for
at overleve en kamp, da han er god til at kæmpe,
normalt har en kraftig rustning og kan tåle at blive
ramt indtil flere gange. Han regnes gerne for at
være hovedpillen i samfundet, og krigeren får ofte
en h ~ stilling. j Folk er generelt mere trygge ved
krigere end ved tyve eller magikere, da det virker
mere ærligt at kæmpe med sværd end med magi og
luskeri. Det er normalt også nemt for en kriger at
få noget at lave, og en rejse uden mindst én kriger
til beskyttelse er en meget farlig sag. Det er tit
krigeren, der må redde de andre spillere, når deres
underlige metoder ikke virker. Heldigvis kan man
altid stole på sit sværd.
Healeren har en vigtig funktion i urolige tider. Kromanden, eller kropigen, hvis det er en yngre
Der er gerne en healer i hver by, som man går til, kvinde, der er tale om, er den mest solidt placerede
hvis man har været i kamp eller ude for uheld. Det person. Hans verden drejer sig om hans kro, og den
er også rart at have en healer med, hvis man skal vil han n~digt forlade i længere tid. Kroen er ofte
ud på en længere rejse, og gerne vil komme nogen- samlingspunktet i mindre landsbyer, så hvis der er
lunde helskindet hjem igen. Healere b ~ normalt r
holde sig fra nærkamp, men med den magi, de har,
kan de hjælpe godt til. De har også et ganske godt
naturkendskab, især kender de naturligvis meget til
helbredende urter.
nogen, der har informationer om folks kommen og
gåen, så er det krofatter. De kan være mere eller
mindre griske, men de har alle en god del forretningssans,
og en samtale mellem en handlende og
en kromand kan være værd at opleve. Krofatter er
også n~dt til at kunne håndtere et våben, for det
Hyrden
sker jo, at nogle brutale b~rster starter et slågsmål
er en ret fri person. Selvf~lgelig har han
på hans kro, og så skal han kunne stoppe dem.
et job at passe, men et det indeholder megen fritid,
som han gerne bruger på mere frie ting, som for
eksempel musik. Han kender meget til naturen, og Kunsthåndværkere er mere fine og kunstneved,
hvordan man bevæger sig i den. Den frie livs- riske end de normale håndværkere. Det kan
f~relse, der f~lger med hans job, udm~nter sig ofte være juvelérer, vævere, gravgrer, skomagere og alle
i, at han virker doven eller uengageret, hvor han i mulige andre folk, der fremstiller ting uden n~dvirkeligheden
bare ser meget mere afslappet på det vendigvis at skulle hamre på dem. De har gerne en
hele, end andre folk vanligvis gor. del viden om kunst og kultur, idet det er dem der

KAPITEL 5. ERHVERV 19
fremstiller de fleste kulturgenstande. Normalt vil
en kunsthåndværker have sin egen butik, men no-
gen vandrer rundt fra by til by og sager arbejde der.
Det er normalt ikke noget problem at få arbejde.
Magikere er de sande mestre i udnyttelsen af
universets skjulte kræfter. De bruger okkult viden
og mystiske kræfter til at lave magi, der omgår de
normale naturlove. Deres svaghed i normal kamp
opvejes rigeligt af deres fortryllelser, der, hvis de
bruges fornuftigt, kan vende enhver situation til
magikerens fordel. De fleste magikere vil holde sig
til deres bo, der gerne er et hajt tårn eller en un-
derlig, skjult konstruktion, lavet med magi. Der er
dog nogle, der rejser omkring, enten fordi de endnu
ikke har bosat sig, eller fordi de er ude på en form
for opgave. Det sker også, at magikere tager lange
og farlige rejser for at finde de materialer, de skal
bruge til magien. Det er farligt at få sig en magi-
ker som fjende, for der er mange uforudsete måder
magi kan bruges til at angribe med.
Munke lever normalt et simpelt og asketisk liv
i et kloster, hvor de lærer mange forskellige ting.
Blandt andet har de en glimrende viden om planter,
de kan læse og skrive og kender en hel del til histo-
rie og geografi. Deres træning g0r dem også ret ud-
- - -
holdende, og de lærer ofte at lave magi ved hjælp at
koncentration. Der findes også omrejsende munke,
der lever af, hvad folk giver dem. Andre folk reg-
ner dem for uskadelige, og de har derfor sjældent
problemer med at finde mad og husly.
Præster findes i mange forskellige afskygninger,
alt efter hvilken gud de er præst for. Der er
voldelige tilbedere af krigsguden, stille og asketiske
proselytter for en visdomsgud, dunkle
og morderiske djævletilbedere, frejdige og ligetil
præster for frugtbarhedsgudinden samt mange andre.
De fleste vil være ret aktive i udbredelsen af
deres guds lære. Alle præster stoler på, at deres
gud kan hjælpe dem, og det både kan og gar guden
faktisk. Deres magi strammer direkte fra gudens
ånd for at hjælpe deres f~lgere, for ligesom
præsterne får deres kræfter fra guden, får guden sin
magt fra sine falgere. Det vil sige, at jo flere personer,
der tilbeder den gud, man er præst for, og jo
stærkere guden bliver, des stærkere bliver præsten,
og dermed bliver de kræfter, som præsten kan få,
også stgrre.
Skrivere er de mest lærde personer man finder.
Gennem deres job finder de mange oplysninger, og
de ved meget om ting, som andre folk knap har hart
om. De lærer også ofte noget magi, gerne runemagi,
da de jo er specialister i at skrive disse underlige
tegn kaldet bogstaver. De er også nogle af de farste
videnskabsmænd, for en del af dem kender noget til
astrologi. Det er dog normalt ikke nemt at få dem
til at lære fra sig, da de vogter nidkært over deres
specielle viden. Det kan jo ikke gå, at pebelen ved
for meget. De er ikke videre effektive i kamp, men
de er gode at have hos sig, for de ved mange nyttige
ting.
Spejderen er nærmest en slags altmuligmand.
Han harer ofte med til en hær, hvor han har mange
forskellige funktioner. Han virker som budbrin-
gere mellem de forskellige dele af hæren, og mellem
hæren og det sted, den stammer fra. Han holder
aje med om der kommer fjender, og han kan infil-
trere fjendens by eller lejr, for at finde ud af vigtige L
oplysninger, eller endda for at skaffe uanskede folk
af vejen. Han er god til at færdes uset, både i byer
og i naturen. Han er også temmelig god til kamp,
for det kan jo ske, at fjendtlige spejdere finder ham,
for han finder dem. Han ved også meget om at
klare sig på egen hånd, for han skal kunne færdes
på steder, hvor han ikke kan regne med at få nogen
hjælp.
a'roubaduren rejser fra sted til sted og lever af
at synge, spille og fortælle historier for folk, ofte på
kroer eller torve. Han er altid velkommen, da han
kan fortælle mange interessante ting, både gamle
og nye. Folk lytter gerne til hans sange, og det er
da også på den måde, han kan lave magi: Specielle
magiske sange kan flettes ind mellem de normale og
påvirke påharerne. Han er også et af de mennesker,
der kender mest til sprog, da han rejser i fremmede
lande og lærer sange derfra. Hvis man skal have -.
information om steder og begivenheder, er han den
bedste kilde.
Tyven er en person, som det organiserede sam-
fund ikke har haft plads til, og som derfor har måtte
lære sig selv at overleve. Man er nok ikke den mest
ædle person, men han har evnerne og viljen til at
overleve. Det kan ske, at vagter viser lidt for stor
interesse i hans foretagender. I så fald må han sarge
for at smutte væk uset eller bortforklare sig, så han
lærer at klare sig, selv i meget mistænkelige situa-
tioner. Han lever generelt et let og omskifteligt liv,
da han sjældent skal stå til ansvar overfor andre end
sig selv, og hvis de andre spillere ikke kan få nogle
penge til overnatning, mad og udstyr, har han altid
en nem metode til at skaffe nogen ...

Når en spiller starter i verdenen, er det vigtigt, at
han har en god baggrund. Dette er fundamentet
for alt hans rollespil. Hvorfor reagerer han, som
han gØr i forskellige situationer? I andre systemer
laves dette ved at give spilleren en række 'manier',
'grundstemninger' og lign. Dette er kun en halv 10s-
ning, og vi vil anbefale, at man går noget grundigere
tilværks.
Verdenen
Spilleren bar sætte sig godt ind i den verden som
historien foregår i. Der kan være specielle ting,
som giver verdenen et særpræg, og det er n~d-
vendigt at kende disse ting for at kunne spille. Der
kan være underlige racer, mærkelige steder eller
lign. Spillemesteren har normalt en beskrivelse
af verdenen, men det er en god ide hvis spilleren
fortæller, hvilke specielle ting han kunne tænke sig.
Spillemesteren kan således putte dem ind i verdenen
eller kassere dem. Spillere, der på denne måde er
med til at forme verdenen, giver dels Spillemesteren
gode ideer, og dels får de en verden, som de alle
kender, og kan lide at spille i.
Det er en god ide at starte med at skrive sin familiemæssige
forhold op. Hvis man ikke er menneske,
b ~ man r unders~ge, hvordan familieforhold for ens
race er. Familieforholdene kan give anledning til
specielle væremåder for spilleren. Hvis han er af
adelig familie, vil han nok være pænt opdraget,
mens en gadetyv ikke har for gode manerer. Familien
giver desuden en god baggrund for spillerens
profesion. Der kan også være familiemedlemmer
som er forsvundet, eller som er fjendtlige (familiens
sorte får). Disse elementer kan Spillemesteren så
bruge i sin historie, og derved bringe en ny dimension
til spilleren.
Barndom
Race Ungdom
Der kan være flere specielle racer i verdenen. På
samme måde som spilleren kan forme verdenen,
er det en god ide selv at lave nye racer, og få
Spillemesteren til at sætte dem ind i verdenen. Nye
racer kan godt være menneske racer, f.eks indianere,
og disses kultur vil således berige verdenen. Forde-
len ved denne metode er, at spilleren sætter sig godt
ind i sin race, og det er således ikke sikkert, at andre
end spilleren og Spillemesteren kender denne races
kultur, historie, mytologi og meget mere.
Dette har meget med familie at gØre, men nogle
spillere har haft en barndom, som giver dem en
speciel indgangsvinkel til verdenen. Pigen der er
stukket af fra klosteret, drengen der er opvokset
på et skib mm. Det er især begivenheder i barn-
dommen, som vil give spilleren 'manier' og 'grund-
stemninger', men nu vil spilleren have en bedre
fornemmelse af disse.
Dette er en viderefgirelse af spillerens barndom. I
ungdommen vil spillerens profession normalt læres.
Han kan desuden have rejst omkring. Undlad
ikke at beskrive disse rejser, da Spillemesteren kan
inkludere elementer fra dem i historien. Det er
altid sjovt, når en gammel fjende eller ven pludselig
dukker op. Ungdommen vil normalt lede op
til starten af historien. Specielle evner kan læres
her, og spilleren b ~ skrive r hvilke specielle evner
han har, og hvordan han har lært dem.

KAPITEL 6. BAGGRUND 2 1
Grundstemning Personlige mål
har spilleren en god baggrund, som kan Dette er det vigtigste for spilleren. Alle spillere skal
bestemme hans grundstemning og spillestil. Det sig klart, hvad deres mål er. Hvorfor er han
anbefales at man kort ridser de vigtigste elementer med i historien? Det ses tit at spillerne flakker
op på sit karakterark, så man har dem ved hånden. rundt i verdenen, når de ikke har noget mål, og
Her er de mest almindelige:
denne form for spil ender som regel i kaos. Hvis
spillerne til gengæld har et eller flere klare mål,
ved de altid hvordan de vil reagere i en given situation.
En magiker, hvis mål er at samle fortryllelser,
gider altså ikke trave ud i vildmarken for at
fange ulve. Disse mål vil ofte have forbindelse til
Spillemesterens historie. Hvis en spiller når sit mål,
b0r han enten stoppe (og evt, lave en ny spiller)
eller finde nogle nye mål. Spillemesteren b0r fjerne
spillere, som ikke har noget mål, da de ofte '@delæg-
L
K UOVI
m
v Vant
ger' historien. Bemærk, at man godt kan have som
iiidende C
ilden Grå( mål at beskytte de andre spillere, eller bare være
. . -
med for sjov. (Man skal dog spille sådan).
Særheder Sgillemest eren
En spiller kan ligeledes have fået nogle særheder.
Nedenstående er kun med som eksempel, og det
anbefales, at spilleren har beskrevet, hvorfor han
har disse, og hvordan de udarter sig. Det er altså
ikke nok at skrive, at man er alkoholiker, hvis man
ikke skriver hvorfor.
Alkoholisme. Allergi. Blindhed.
Enarmethed og lign. Epilepsi. Hukommelsestab.
Fanatisme. Fobier. Manier.
Paranoia. Skitzofreni. Stammen.
Til sidst skal Spillemesteren godkende baggrundshistorien.
Han vil nogle gange komme med rettelser,
eller bede dig udvide enkelte dele af den.
Husk, at den gode Spillemester vil tage elementer
fra alle spillernes baggrundshistorier og blande dem
ind i historien. Dette giver et godt spilleklima, da
spillerne f~ler sig hjemme i spillet. Han kan også
tage detaljer og fremhæve dem i historien. Hvis
spilleren f.eks. har skrevet, at han engang rejste op
til barbarerne i nord, kan Spillemesteren begynde at
referere til dem mere og mere, for tilsidst at afslere
at de har en central placering i historiens plot.

Indledning Kamp
Dette kapitel beskriver, hvad de forskellige evner
går ud på. Nogle af evnerne, nemlig Våben, Sejle
og Ride skal oplæres seperat for forskelige våben,
skibstyper og ridedyr. Hver af disse grupper vil
tælle som en evne med samme basis, og man kan
ikke stige på den generelle evne, men kun indenfor
enkelte grupper.
For at undgå for megen snakken med numre un-
der spillet, hvilket nemt kan #delægge stemningen,
er her en tabel, der viser, hvor god man er, dvs.
om man er dårlig, god eller mester inden for det
område.
Helbred Dette er spillerens evne til at tage
skade, dvs. hvor meget skade han kan tåle, for han
d0r.
Evnen bruges når (og hvis) en spiller har
drukket gift, 01, vin ect. (Hvis han ikke klarer dette
slag kan det f.eks. ende med, at han vågner med
en dundrende hovedpine i en gyde, meget fattig!)
Se også i afsnittet om s0vn og helbredelse side 81,
hvordan man får helbred igen, når man er blevet
såret. Når en spiller kommer under O i Helbred, er
alle slag svære slag.
Styrke I alle situationer, hvor man skal bruge
sin råstyrke, l~fte, mase, skubbe osv, skal man slå
på denne evne. Man kan normalt bære ca. 3 gange
sin styrke i pund, afhængig af hvordan man placerer
det. Bærer man under halvdelen af det, kan
man endda 10be. Se afsnittet om udstyr side 33 for
hvordan man placerer ting og sager, så man ikke
besværes af dem. Hvis man fors0ger at 10fte noget,
uden at prove at gå med det, kan man lofte op til
6 gange sin styrke i pund.
Udholdenhed Dette er evnen til at undgå at
En del evner bliver sværere at udfore, når besvime. Man skal huske, at når man er under O i
man meget' Det drejer sig Om
helbred, er alle slag svære slag. Man er simpelthen
bevægelses-evner og kampevner, men også enkelte udmattet og omtåget. Udholdenhed bruges også til
andre. Se oversigten side 35.
Automatisk succes
Når man kommer op på at være normal i en evne,
dvs. man har 33 eller mere, vil evnen være så godt
indlært, at man kun behover at slå for om det lykkes
i kritiske situationer. Har man f.eks. 35 i Sejle, be-
h0ver man ikke slå for at sejle ned af en stille flod,
men kommer man ud i strplmhvirvler, skal man slå
for at undgå, at båden kæntrer.
at foretage 'umulige' handlinger. Dette kan f.eks
være at trække sig op i en arm i et træ, mens man
slåes med den anden mod en flok glubske ulve.
Våben Viser, hvor god man er til at bruge et
hvilketsomhelst våben, man får i hånden. Det an-
befales at læse kampreglerne for man går i gang.
Bemærk, at dette ikke er en, men mange evner.
For hver gruppe våben man vil kunne bruge, skal
man lære det op fra den basis, man har i Våben.
På side 44 er der en liste over de mest almindelige
våben, og hvilke grupper de er i.
I

KAPITEL 7. EVNER 23
Nævekamp Dette er en evne, der bruges, når
en spiller vil slås uden våben. Med den kan man
enten sparke eller slå, skaden for disse angreb kan
ses i våbentabellen side 44.
Parere Dette er evnen til at parere med
våben. Nogle våben kan der ikke pareres med. I
våbenlisten side 44 kan man se, at med nogle våben
kan man uden videre parere, med nogle er det et
svært slag, og nogle er helt umulige eller knækker
nemt. Man kan godt parere med det våben, man
slås med, men når man gØr det, vil ens næste angreb
komme et sekund senere.
Våben i venstre hånd (hvis man er ven-
strehåndet, er det selvf~lgelig h~jre hånd) kan
håndteres som et svært slag. Parering er et mod-
slag til et angreb (på samme måde som undvige),
og man kan ikke parere i det samme sekund, som
man slår med det våben, man vil parere med.
Skjold En spiller, der har et skjold, kan parere
med det. Bemærk, at i modsætning til undvige og
parere, kan man godt parere med et skjold i samme
sekund, som man angriber. Et skjold kan endvidere
parere alle våben (bortset fra en kampesten fra 200
m h~jde!). Der er 3 typer skjolde. Små parerings
skjolde, der nemt kan sidde på en arm, mellemstore
skjolde, der er i stand til at parere pile fra buer,
samt store skjolde, der også kan parere pile fra arm-
broste.
Der kan kun bruges skjold mod ét angreb hvert
sekund. Denne evne er et modslag til et angreb på
samme måde som parere og undvige.
Bevægelsesevner
Akrobatik Dette er evnen til at foretage 'vilde'
ting med kroppen, såsom rullefald, svingen sig i en
hånd, foretage kampman~vrer, trille under borde
ect. Bemærk, at kun spillerens fantasi (og hans
terninger) sætter grænserne for denne evne.
Man kan også springe eller lande med denne
evne. Hvor h~jt og hvor langt, man kan springe,
kan ses i afsnittet om bevægelse side 38.
KasteIGribe Dette inkluderer alt fra
kastekroge til jonglering med bolde eller andre ting.
Der vil ofte blive brugt nemme og svære slag ved
denne evne, så sporg altid Spillemesteren forst. Se
også side 38
Klatre Alle bjergbestigeres vigtigste og mest
brugte evne, også meget værdsat og brugt af klat-
retyve og eventyrere i almindelighed.
Hvis man klatrer i et træ eller med et reb, vil
slagene være nemme slag, mens klatren på vægge
og lodrette klipper er svært slag. Se side 38.
Snigelskjule Dette er evnen til at snige sig forbi
en modstander uden at blive opdaget. Hvis det er
m~rkt el.lign. vil man kunne n~jes med et nemt
slag. En spiller der kun beh~ver at slå enten snige
eller skjule sig, kan n~jes med et nemt slag (Dette
er f.eks, hvis man ikke kan ses overhovedet!). Hvis
man skal helt ind på livet af en modstander, skal
man slå et svært slag. (Dette slag vil oftest være et
modslag til opmærksomhed).
Svomme Denne evne er selvforklarende. Be-
mærk, at en spiller kun kan have lært at svØmme
hvis han bor i nærheden af en SØ, en å eller havet.
Se side 38.
Undvige Dette er evnen til at undvige et angreb,
en faldende sten og lign. Pile, der er affyret fra en Udbrydning Når man uretfærdigt er blevet
bue, kan også undviges, mens pile fra en armbr~st d~mt for at stjæle fra en byvagt, og sidder bagskal
undviges med et svært slag (pga. den meget bundet i byens lokale fængsel, vel vidende, at man
h~je fart). Man kan kun undvige et angreb, hvis hugger hånden af tyve, ja så er det på tide at bruge
man er klar over, at det kommer, hvilket normalt denne evne. F~rst til at få rebet af, og derefter til
vil sige, at man kun kan undvige, hvis man kan se at mase sig gennem tremmerne i vinduet. (Pæne
angrebet, men Spillemesteren kan dog lade specielle og ordentlige mennesker beh~ver ikke denne evne!).
forhold gere sig gældende.
Dette er et modslag til Knob og knuder.
Man kan ikke undvige i det sekund, hvor man
angriber. Det er heller ikke muligt at 'droppe' sit
angreb til fordel for et undvige! Man kan i et givet
sekund kun lave et undvige mod ét angreb. Hvis
Viden
man angribes af flere, kan man selv vælge, hvilket For mange af disse evner gælder det, at det vil være
angreb man vil undvige, men man skal vælge, for et nemt slag ved emner, man kender godt, f.eks.
man ved, hvilke af angrebene, der lykkes. Et und- ens egen kultur eller de dyr, der levede omkring
vigeslag er et modslag til et angreb, dvs. at undvige ens hjemsted. Tilsvarende vil viden om fjerne ting
slaget skal være h~jere end eller lig med angrebet, nok kræve et svært slag. Dette må Spillemesteren
og mindre end eller lig med evnen.
afgore i hvert enkelt tilfælde.
4

24 KAPITEL 7. EVNER
F~rstehjælp Bruges til at stoppe bladninger, til Geografi Dette er viden om veje, byer, bjerge,
at sarge for at ens sår helbreder sig hurtigere og ~rkener etc. Denne evne kan også give informatil
at undgå infektioner og sygdomme i såret. Hvis tioner om vejr og andre fænomæner. (Hvor er vi nu
man ikke har fået lavet f~rstehjælp for man sover, henne? Er det ikke en grum tordensky? Hvilken
vil ens sår ikke heles så godt, og en bevidstlos person,
der ikke har fået lavet forstehjælp, er i stor fare
vej er HJEM?!?)
for at do. Se afsnittet om s0vn og helbredelse side
gyr Dette er den viden om dyr. Hvis
81 for en fuld forklaring. en spiller vil vide, om en bj~rn er farlig, eller hvor
Bl0dninger stoppes med det sm~me f0rste- mange udgange en ræv har fra sit bo, skal han bruge
hjælpen påbegyndes! En spiller, der er besvimet, denne evne. Det er en del af spillerens baggrundskan
få lov til at slå et Udholdenhed for at vågne, viden om Spillemesterens verden, og evnen kan
hvis der slåes et succesfuldt Forstehjælpsslag på altså ikke bruges til at jage et dyr, men til at finde
ham. Forstehjælp er et svært slag, hvis man ikke ud af hvor dyr holder til, og hvilke vaner de har,
har det rette udstyr. Man kan med fordel lave f.eks. hvorvidt solsorte jager hvide mus. Se i~vrigt
forstehjælp med god tid!
Når en person har lavet forstehjælp, kan andre
evnen Jage og kapitlet om Dyr og Uhyrer side 100
godt kontrollere, om det er gjort ordentligt ved at Planter På samme som evnen Dyr giver
slå Forstehjæl~ igen- Klarer man det slag, ved man, denne evne viden om planter. Både generelt, men
om forbindingen er lavet ordentligt, og hvis den ikke også om spillemesterens egne kreationer. D~~~~
er det, kan man prove at lave den Om. Hvis man evne fortæller (i modsætning til evnen dyr) også
ikke klarer slaget, ser forbindingen god nok ud, og om hvilke planter, der er og om hvordan
man 'il ikke lave den om. Hvis der kommer disse tilberedes. Se i kapitlet om Planter side 96
sår, skal man selvfolgelig lægge nye forbindinger på
dem. Se iovrigt afsnittet om kontrolslag (side 7).
Mineraler Denne evne bruges til at kende
Teknik Viden om og brugen af alt, der bare er
forskel på flint og granit, til at bestemme om en
tunnel er holdbar, om der er guld eller solv i unden
mindste smule teknisk: hjul, vogne, esser, ovne, dergrunden, altså generel kendt baggrundsviden om
fyrtojer, primitive maskiner af enhver art, samt evnen
til at sætte sig ind i, hvordan noget ukendt
denne verdens geologi.
fungerer.
Man kan bruge den til at desarmere fælder, men Andre Evner
f~rst når man har fundet dem (se Opmærksomhed),
og hvis man ikke klarer sit slag, vil fælden udloses.
Erhverv Dette er, hvor god man er 'Om Tyv,
Hvis man har den specielle evne Fælder, er risikoen
for at fælden udloses væsentligt mindre.
Den kan også bruges til at prove at dirke en lås
op, men kan man ikke gore det i forste forsog, kan
man ikke finde ud af låsen og må give op. Hvis
man vil have flere muligheder, må man k~be den
Bonde hvad man nu er. Det
bruges i alle relevante situationer, hvor andre evner
ikke kan bruges, f.eks. adelsmandens bestyrelse af
fæstebonder, b~ndernes generelle pasning af deres
gårde, tyves evne til at kontakte underverdenen osv.
specielle evne Dirke. Psykisk Styrke Dette er både viljestyrke, evnen
til at modstå at blive charmeret og evnen til ikke at
blive chokeret over uhyggelige eller grusomme ting.
Knuder Denne evne bruges in- Det er den væsentligste evne for mange magikere,
denfor pionering. Dvs. opsætning af telte, byg- dels fordi den bruges ti] at få Maria igen (se side
ning af tommerflåder, hængebroer eller fælder hvori 82), dels fordi de i forbindelse med deres erhverv
reb indgår. Derudover bruges den også til at binde kan komme ud for en del pres. ~~~~d~~
knuder med, når man f.eks skal binde en person bruges den til at modstå magisk påvirkning som
eller en vild hest. (Slaget vil så virke som modslag f.eks. illusioner og mental kontrol.
til Udbryde.) Knob & Knuder kan også bruges til
at studere kvaliteten af reb mv.
Opmærksomhed Dette er den evne der gor at
Kultur Spillerens viden om specielt hans egen
man opdager fjenden, for de (måske) opdager en
selv. Evnen bruges både som syn, horelse, lugt mm.
kultur, men også andres. Dette omfatter kunst, his- Hvis det er morkt, eller der er larm, kan dette slag
torie, mytologi, politik, gudeverdenen, god opforsel, være et svært slag (sporg Spillemesteren). Bemærk,
traditioner og andre ting, der er karakteristiske for at en spiller, der sniger sig afsted, kun kan opdages,
et folk. hvis man kan slå et modslag til hans snige/skjule

KAPITEL 7. EVNER 25
slag. Evnen kan også bruges til at lede efter ting,
f.eks. fælder eller skjulte genstande. Til den slags
ting kan man godt give sig god tid, og derved få et
nemt slag.
Fingerfærdighed Denne evne dækker over ad-
skillige ting, der farst og fremmest afhænger af, hvor
vaks man er med sine fingre. Dette kan for ek-
sempel være at stjæle, sy, jonglere eller andre ting.
I mange tilfælde vil der være overlap med andre
evner, såsom Teknik eller Knob og Knuder. Man
skal nok i det fleste tilfælde sperge Spillemesteren
om det kan lade sig @re, evt. med lette eller svære
slag.
Jagt En evne der bruges til at fange dyr ude i
det fri. Evnen includerer alt lige fra at falge spor
til at sætte snarer op. Evnen kan også fortælle om
bestemte dyr er spiselige. Afan bruger den også
til at partere dræbte dyr, og garve skindene. Be-
mærk, at denne evne kun inkluderer dyr, der nor-
malt jages. Dvs. den fortæller ikke noget om jagt
på solsorte eller hvide mus. På samme måde som
mange af vidensevnerne vil dette være et let slag i
kendte omgivelser, og et svært slag i ukendte egne.
Fiskeri Denne evne give mulighed for at fange al-
mindelige fisk med net eller krog, eller store fisk
med harpun, samt generel viden om fisk og s* eller
havliv. Sværhedgraden af dette slag kan også vari-
eres efter hvor bekendt spilleren er med fiskeforhold-
ene og -metoden på det bestemte sted.
Ride En spiller, der vil mere end sidde på et
ridedyr, der bliver trukket afsted, skal slå sit ride.
Normalt vil Spillemesteren kun forlange et generelt
slag for hele rideturen (også selvom den varer en hel
dag). Se i afsnittet om bevægelse side 38, hvor hurtigt
og hvor lang tid man rider. Der står også, hvad
man gar, hvis man vil pr~ve at kæmpe fra hesteryg.
Specielle situationer kan opstå hvor Spillemesteren
kan forlange et slag på denne evne. Hvis en
spiller ikke klarer sit slag vil det normalt blot betyde,
at han ikke kan styre dyret, og han skal derfor
slå et slag til, for at se om han falder af. Denne
evne bruges også til at passe dyret, berolige det og
til at vurdere, hvor godt et ridedyr han står overfor
(værdi, styrke, helbred ect.)
Bemærk, at denne evne skal læres seperat for
hver slags ridedyr, man vil lære at ride på, men med
samme basis. Dog kan Spillemesteren acceptere, at
man kan bruge den samme evne til flere ridedyr, der
minder om hinanden, evt. med svært slag. F.eks.
vil en, der kan ride på en hest, kunne finde ud af at
ride på et æsel, mens en ko nok vil kræve et svært
slag, og en elefant eller en kamel vil kræve en evne
for sig.
Sejle For at kunne sejle kanoer, joller, robåde og
lign. kræver det, at en spiller skal kunne sejle. Hvis
han har 33 eller mere i evne, vil han under normale
omstændigheder sejle uden problemer. Hvis man
derimod kommer ud i blæst, hård stram eller farlige
vande, kan Spillemesteren forlange et terningslag,
ligesom det kræves for at f0re st0rre fart0jer eller i
ukendt farvand. Se hastigheden af de enkelte farte
jer i afsnittet om Bevægelse side 38. Evnen kan
også bruges til at reparere små både etc.
Bemærk, at denne evne skal læres seperat for
hver slags båd, man vil lære at sejle i, men med
samme basis. Visse bådtyper minder dog så meget
om hinanden, at man kan bruge den samme evne
til dem.
Specielle Evner
For at give mulighed for at kunne magi, være god
til kamp og lign. vil alle spillere få nogle specielle
evner. Disse kan vælges fra den nedenstående liste,
men det er vigtigt, at spillernes egne ideer bliver
brugt. Hvis en spiller synes, at han skal kunne en
evne, som ikke står nedenfor, kan han skrive den
op og få den godkendt af Spillemesteren. Normalt
vil dette gmes ved at spilleren skriver evnen op, og
Spillemesteren bestemmer så hvor meget erfaring
evnen koster.
Spillerne må vælge for 1000 erfarings point
mellem folgende evner, når de starter. Senere i
spillet kan disse evner kabes, hvis man moder en,
der kan undervise spilleren. Det vil koste den
mængde erfaring der står ud for de enkelte evner.
Når man har lavet sin person, fundet ud af hvilke
specielle evner man har og det viser sig, at de
koster mere en 1000 erfarings point, er det op til
Spillemesteren, om personen må få lov til at bruge
så mange point.
Der er stor forskel på, hvordan de specielle evner
virker. Nogen er ligesom de normale evner, andre er
noget man lærer en gang for alle, og så kan man det
bare. Der er også en del evner, der kræver, at man
er rimelig i en relevant evne, f0r man kan lære den.
Dette vil blive beskrevet under den enkelte evne.
Sigte (500 erfaring) Denne evne giver mulighed
for at sigte med en våbenkategori. Man kan således
selv bestemme, hvilket område af kroppen, man
vil ramme (dog skal det være muligt at ramme
den). Angrebsslaget bliver ikke til et svært slag,
hvis man har denne evne og sigter (se side 40 om at
sigte). Denne evne forudsætter 44 % i evne i den
våbenkategori, man lærer sigte for.
-.

26 KAPITEL 7. EVNER
To Våbenangreb (500 erfaring) Dette giver
mulighed for at bruge to våben, dog må de tilsammen
maximalt give 120 i skade. Bemærk, at forsvareren
skal forsvare sig mod begge angreb, og at
samme forsvarstype ikke kan beskytte mod to angreb
i samme sekund. Man kan altså godt bruge
Undvige til at undgå det ene angreb og Skjold mod
et andet, men man kan ikke bruge Undvige mod
dem begge. Denne evne gØr endvidere, at man er
lige god til at bruge begge hænder. Man kan godt
bruge begge våben til at parere med, men man skal
blot huske, at ens initiativ bliver udsat hver gang,
man parerer (Se afsnittet om kamp side 40). Hvis
man fors~ger at bruge to våben uden at have denne
evne, bliver både angreb og parering svære slag.
Man skal have mindst 44 % i evne i begge våben for
at kunne bruge denne evne. Init for våbnene bliver
som det langsomste våben. F.eks. vil en spiller med
et sværd og en dolk, have init d8 på begge våben,
men selvfolgelig kun hvis de bliver brugt i to våbens
angreb.
Direkte Angreb (300 erfaring) Denne evne
giver spilleren mulighed for at angribe på en
sådan måde, at forsvareren ikke kan undvige.
Man kan dog heller ikke selv undvige under hele
våbeninitiativet. Man skal have mindst 33 % i sin
våbenevne for at kunne lave Direkte Angreb med
det våben.
Totalt Forsvar (300 erfaring) En spiller med
denne evne kan stå og blokere for alle angreb. Han
skal ikke slå sine Undvige-, Parere- eller Skjoldslag,
da de automatisk regnes for at være max slag (dog
vil det aldrig være et strike). Dvs. en spiller, der
har 76 % i Undvige, hele tiden vil betragtes som om
han har slået 76. Spilleren kan ikke angribe andre,
mens han bruger denne evne, men han kan afbryde
og genoptage normal initiativkamp, når han vil. For
at lære denne evne skal man have mindst 33 % i alle
tre forsvarsevner.
Hvis Direkte Angreb og Totalt Forsvar bruges
mod hinanden, ophæver de hinanden mht. hvor
godt man forsvarer sig, dvs. man slår Undvige,
Parere og Skjold som normalt. Forsvareren vil
stadig ikke kunne angribe, og angriberen kan ikke
forsvare sig.
Blær (200 erfaring) Selvom denne evne skal
læres seperat for hver våbenkategori, giver den ikke
nogen direkte fordel i kamp. Når man har denne
evne, kan man fors~ge at skræmme folk ved at
vise, hvor god man er til at bruge sit våben. Det
vil typisk dreje sig om at hvirvle det rundt eller
gore noget andet, der virker imponerende. Hvis
'Paralyseret, se side 49
Spillemesteren ikke vil lave noget specielt til situationen,
kan man typisk lade tilskuere slå deres
Psykisk Styrke eller h~jeste våben evne, og de, der
ikke klarer slaget, står og stirrer1 i d10 sekunder.
Hvis den, man forsoger at g0re indtryk på, selv
kan blære sig med sit våben, vil han ikke lade sig
påvirke. Der kræves mindst 44 % i evne på våbnet
for at man kan håndtere det på den måde. Det tager
et våbeninit at blære sig og man kan ikke angribe
samtidig.
Finte (200 erfaring) Denne evne skal læres
seperat for hver våbenkategori. Der kræves mindst
44% i evne på våbnet for at kunne lære at finte.
En finte består i, at man starter et angreb, og når
så forsvareren er gået i gang med sit forsvar, ænd-
rer man angrebet til at gå ind et andet sted, hvor
forsvareren ikke kan nå at forsvare sig. Når man
bruger en finte, får man svært slag på sit angreb,
da det ikke er nemt at ændre sin angrebsmåde hur-
tigt, men til gengæld får modstanderen også svært
slag på alle forsvarsslag mod det, da angrebet er
anderledes end forventet.
Afvæbning (300/200 erfaring) Denne evne
skal, ligesom Finte og Sigte, læres seperat for hver
våbengruppe. Med den kan man fors0ge at afvæbne
sin modstander, hvis da ellers vedkommende bruger
et våben. For at gore det, skal man ramme mod-
standerens våben. Dette svarer til at ramme et
bestemt område, dvs. det er svært slag, med min-
dre man har evnen Sigte. Hvis man rammer, kan
modstanderen stadig slå modslag med Undvige eller
Skjold. Man kan ikke benytte Parere imod afvæb-
ning. Da våbnet (normalt) ikke er en del af krop-
pen, tager man ikke skade af at blive afvæbnet.
Hvis ikke modslagene lykkes, vil forsvareren
miste sit våben, og skal så bruge tid på at samle
det op, hvor lang tid afgores af Spillemesteren.
Visse våben er besværlige at afvæbne med. Hvis
man har et våben af en anden kategori en mod-
standeren, og våbnene ikke er lige gode at parere
med, bliver slaget for at ramme modstanderens
våben til et svært slag, da det er besværligere at
ramme på den rigtige måde for en afvæbning.
Karate (500) Denne evne gor spilleren til en
farlig person. Uden våben er han i stand til at
slå en anden mand ihjel. Med sine cirkelspark
og håndkantslag kan han slå vagtkaptajnen ned,
uskadeliggore vagterne og odelægge byportens bom.
Evnen kræver, at spilleren har mindst 33% i Akro-
batik. Spilleren har basis som Nævekamp og kan

KAPITEL 7. EVNER
senere træne i evnen, hvis han kan finde en kara- Fælder (150 erfaring) Teknik kan normalt
teekspert. Skade, initiativ og deslige for karatean- bruges til at fjerne fælder. Men hvis man fejler
greb kan findes i våbentabellen side 44.
med Teknik udl~ses fælden. Med denne evne vil
den kun udl~ses, hvis man slår fumle, så man kan
Speciale (500/300/200 erfaring) Denne evne godt slå flere gange. Kun med denne evne kan man
giver mulighed for at blive specialist i en enkelt
evne. Denne gruppe vil have en bonus på 10 % oven
i basis. Dette svarer til, at man får grundviden om
evnen, og denne viden bliver en meget stor fordel
senere. Hvis spilleren har trænet denne evne for, vil
han ikke n~dvendigvis stige i evnen. Har man mere
lave fælder, selvom man med Jagt kan lave simple
dyrefælder. Man skal have mindst 44 % i Teknik for
at lære denne evne. Man starter med det samme
i evne og basis, nemlig ens basis i Teknik, og kan
senere stige som i de normale evner.
end 10% over sin basis i den evne, vil det bare være
ens basis, der stiger, hvis ikke, vil man komme til
at have lige meget i evne og basis. F. eks. vil én
med 20% i basis og 35% i evne komme til at have
30% i basis og stadig 35% i evne. Hvis han havde
26% i evne, ville både evne og basis være 30%, da
man ikke kan have mindre i evne end i basis.
For evner, hvor basis bruges flere gange f.eks.
Erhverv (300 erfaring) Hvis en spiller onsker
at lære et andet erhverv, f.eks. handel, så han kan
bedomme priser mm., kan dette selvf~lgelig lade sig
gore. Bemærk, at man får basis 0. Man vil starte
med 5d10 i evnen, men kan senere bruge erfaring
på at stige på normal vis.
Våben og Ride, skal specialet læres seperat for hver Instrument (300/200 erfaring) Dette er evnen
kategori af evnen. Speciale i et våbenkategori vil til at lære at spille på et instrument. Man kan også
ikke have nogen effekt på andre våbenkategorier. vælge at lære at synge, skrive musik og lign. Ba-
Man kan godt specialisere sig mere end en gang i sis vil være som Kultur, evnen vil være som basis
en evne. Anden gang koster 300 points, og man +d10% og man kan bruge erfaring til at stige senere.
får 5% mere, mens tredie gang koster 200 points og Når man f~rst har lært at spille på et instrument,
giver også 5%. Derefter kan man ikke specialisere koster det kun 200 for hvert nyt instrument, man
yderligere i den evne.
Hvis man specialisere sig i en evne, hvis basis
derefter måtte onske at lære at spille på.
bruges som basis for andre specielle evner, som man
senere lærer, vil deres basis være inklusive specialiseringen.
Hvis derimod man specialiserer sig i en
evne efter man har lært andre evner, der bruger
den basis, bliver det ikke overfort. F.eks. vil en
specialisering i Teknik give h~jere basis i Fælder,
hvis man lærer Fælder efter man specialiserer sig i
Teknik.
Kunst (200 erfaring) Denne evne giver mulighed
for at udf~re en kunstform, f.eks. maling,
dans, digtning eller lignende. Evnen vil omfatte
dels det at kunne udf~re den form for kunst, dels
den viden, der naturligt knytter sig til kunstformen.
En skulpt~r vil f.eks. vide noget om jordformer og
måske farver, mens en kunstskrædder vil kende til
forskellige stoffer og hvordan man farver dem. Basis
er som Kultur , evnen som basis +d10 % og man
kan stige i den senere på normal vis.
Specifik hurtighed (150 erfaring) Denne evne
gor, at man bliver hurtigere til at udfore en bestemt
evne. Når man slår initiativ for en evne, man har
lært hurtighed for, trækker man 1 fra, dog vil det
mindst tage 1 sekund. Man kan ikke lære den
flere gange for samme evne. Denne evne kan ikke
kombineres med den specielle evne Hurtighed (se
denne).
Dirke (150 erfaring) Dette betyder at en spiller
kan dirke en lås op. Normalt bruges Teknik til
dette, men i modsætning til Teknik, kan man med
denne evne blive ved med at fors~ge, indtil man slår
fumle, eller det lykkedes. 44% i Teknik er forudsætningen
for at lære denne evne, og man starter med
at have lige så meget i basis og evne, som man har
i basis i Teknik, hvorefter man kan stige på normal
vis.
20k. næsten alle. Stumme folk kan ikke.
Sprog (200 erfaring) Dette'er evnen til at tale
og forstå et sprog. Basis og evne er som Kulturbasis
og man kan derefter bruge erfaring på at stige
i den. Nogle gange vil Spillemesteren give mulighed
for at starte med en h~jere evne, da det nye sprog
kan ligne et sprog man kan i forvejen, f.eks. svensk
- dansk. Hvis man f~rst begynder at lære et sprog
undervejs i spillet, vil det enten kræve et intensivt
kursus eller kræve, at man opholder sig i landet,
hvor sproget tales, i længere tid.
Alle2 kan fra starten deres modersmål, og man
vil have tre gange basis i evne. Dog har man mindst
33 %, da de fleste kan finde ud af at tale deres
eget sprog rimeligt (Spillemesteren kan godt lade
specielt dumme individer starte med mindre).

28 KAPITEL 7. EVNER
Læse & Skrive (300/200/100 erfaring) Dette Gudemagi (300 erfaring) Denne form for magi
er evnen til at lære at læse og skrive et skriftsprog. kaldes gerne for mirakler. Den bruges af præster,
At en spiller kan læse betyder ikke, at han forstår der beder til deres gud, og så i nogen tilfælde sker
det, der står skrevet, men han kan læse det h~jt, det, som præsten beder om. Det er nemt at blive
således at en anden spiller evt. kan oversætte. Man gudemagiker, men guder er normalt egenrådige, og
starter med O i basis, 33+d10 i evnen og kan stige man risikerer at komme i klemme i ting, man ikke
senere. Hvis man lærer denne evne undervejs i har magt over.
spillet, får man i f~rste omgang kun d6 i evne, og
må så Øve sig så meget, at man kan stige videre.
Når man f~rst har lært at læse og skrive, koster det
kun 200 points for det næste skriftsprog og 100 for
hvert skriftsprog, man måtte lære derefter.
Magievner
bog frem i den ene hånd og læse op, mens han med
Malemagi (300 erfaring) Som malermagiker er
man i stand til at lave magi vha. sine malerier. Man
er desuden er dygtig kunstner og man skal have 44%
i Kunst. En malermagiker går i trance for at kom-
munikere med malerierne.
De enkelte magisystemer k~bes som en evne hver, Musikmagi (300 erfaring) Musikmagi bruger
og man kan senere stige i det. De forskellige magi- et musikinstrument til at lave magi. Hvilken magi
systemer er n~jere beskrevet i afsnittet om magi man kan lave afhænger af instrumentet, men de
side 52. Husk, at nogle systemer kræver, at man fleste instrumenter kan lave forskellige former for
keber fortryllelser eller andre ting. Mange af dem lydmagi. Man skal selvf~lgelig have mindst 44 % i
kræver desuden evnen mana.
instrumentet for at kunne bruge det til at lave magi
med. Desuden skal man lære nogen af de specielle
Mana (500 erfaring) Dette er den fundamentale
evne i de fleste magi systemer. Bemærk, at
melodier, man laver magien med.
man ikke stiger i denne evne på normal vis, da man
(300 erfaring) I dette laver
altid kan få 1 mana point for 20 erfarings points.
man magi ved at fremsige vers, Man kan sige lige,
Man starter med 5d10 mana points. Se afsnithvad
man har lyst til, men det koster mana derefter.
tet om mana side 55. Forudsætningen for at lære
Til bliver det billigere hvis man laver et
Mana evnen er 44 % i Psykisk Styrke.
godt vers. Man skal have 44 % i Psykisk Styrke for
at lære prosamagi.
Almindelig magi (300 erfaring) Den almindelige
magiker, hvis man da kan tale om noget almindeligt
i forbindelse med magi, lærer fortryllelser Runemagi (300 erfaring) For at bruge
mere eller mindre udenad, og bruger mana til at runemagi skal man kende nogen runer, som man
udfere dem. Han kan godt have dem nedskrevet, kan kombinere til at udf0re en specifik form for
men han kan ikke læse dem direkte op fra bogen. magi. Disse f~lger ikke med, når man k~ber evnen.
Runemagi er specielt effektiv til fortryllelser, der
Bogmagi (300 erfaring) En bogmagiker benytter
sig af nedskrevne fortryllelser. En bogmagiker
kan, når han skal bruge sin magi, tage sin magiskal
vare længe. Man skal dog være opmærksom
på, at man skal have 44 % i Læse & Skrive for at
kunne lære runemagi.
den anden hånd holder de materialer og laver de Tordenmagi (300 erfaring) Med tordenmagi
bevægelser magien kræver. Det er forholdsvis nemt
for en bogmagiker at finde nye fortryllelser, men det
er sværere at udfore magien, især i kampsituationer.
At blive bogmagiker kræver en evne på mindst 44%
i Læse & Skrive.
kan man lave forskellige eksplosive indretninger.
Man skal dog huske på, at man skal have fat i nogen
opskrifter på disse, de f~lger ikke automatisk med.
Desuden skal man have mindst 44 % i Mineraler.
Dæmonmagi (300 erfaring) Dæmonmagi Urtemagi (300 erfaring) Urtemagi virker ved,
virker ved, at man fremkalder ånder, enten de at man laver forskellige medikamenter udfra alskens
ånder, der lever inden i ting, eller de kraftige, frie urter. Man skal selvf~lgelig vide noget om planter
dæmoner. Man kan godt bruge dæmonmagi uden for at kunne bruge evnen, så 44 % i Planter er en
at have Mana evnen, men det er ikke nemt. Man forudsætning. Denne evne giver kun generel viden
skal have mindst 44 % i Psykisk Styrke for at have om, hvordan man bruger planter til magi, man skal
nogen chance for at lære denne magiform. desuden have nogen specifikke fortryllelser.

KAPITEL 7. EVNER 29
Specielle Start evner
Disse evner kan kun kabes i starten af spillet (dvs.
når man laver spilleren), og kræver speciel tilladelse
af Spillemesteren. Nogen af dem, for eksempel
varmesyn eller sk~nhed, kan være et krav for visse
racer. Spillemesteren må afg~re for hver race, om
Nattesyn (400 erfaring) Dette giver et syn som
en ugle. Man kan færdes i stjerneskin, som var det
dagslys. Bemærk, at man stadig kan færdes nor-
malt i sollys, og at denne evne ikke giver mulighed
for at se noget i totalt m~rke. Denne evne er nor-
malt en, som kun visse racer har.
M~rkesans (400 erfaring) Dette er evnen til
at fornemme sine omgivelser i totalt marke. Denne
evne virker ved, at man kan h ~re tilbagekastet lyd
fra sine skridt. Man kan altså ikke læse eller på anden
måde se detaljer i sine omgivelser. Denne evne
kan læres af alle racer, men det vil være nemmere
for f.eks. underjordiske racer at lære den.
Varmesans (500 erfaring) Dette giver mulighed
for at se lys i det infrarode område. Man
kan altså se alle levende varmblodige dyr. Bemærk,
at luften ligeledes ofte er varmere end jorden, og
man kan altså "se" sine omgivelser på samme måde
som med M~rkesans. Man kan dog stadig ikke adskille
ting, der har samme temperatur, som f.eks.
skrift på papir, runer på en d ~ eller r små revner i
stenvægge. Denne evne er medfmdt, og vil derfor
normalt kun haves af bestemte racer.
Aurasyn (500 erfaring) Denne evne muliggor
en person til at se en anden persons aura. I de fleste
tilfælde er der ikke meget at se, men særligt kraftfulde
folk, som præster eller magikere, eller folk, der
har en ekstrem opf~rsel, vil have en kraftig aura, der
er farvet efter deres opf~rsel. Også magiske og religiose
genstande vil have en aura, der i tilfælde af
de mere kraftige også er farvet efter opf~rsel. Vær
opmærksom på, at ens aura ikke skjules af Usynlighedsfortryllelsen.
Spillemesteren kan evt. lave et lidt mere kom-
plet system for, hvad man kan læse i en aura.
Hurtighed (400 erfaring) Denne evne g~r, at
alle ens initiativer bliver 1 sek hurtigere, dog minimum
1. Denne evne kan ikke k~bes mere end en
gang, og man kan heller ikke bruge den sammen
man skal lære evnen, eller om den er medf~dt og
med specifik hurtighed.
dermed ikke koster noget. I det sidste tilfælde b ~r
der være ulemper ved den race, som opvejer de
fordele. man derved får.
Sk~nhed (200/200 erfaring) Dette gØr, at
spilleren ser godt ud. Spillemesteren vil lade denne
Retningssans (300 erfaring) En spiller med
evne influere på spillerens omgangskreds, omend
denne evne vil have en fornemmelse af, hvad retikke
n~dvendigvis altid på en behagelig måde.
ning nord er, også under jorden eller i totalt m~rke.
Typisk vil personer af det modsatte kan være flin-
Den vil ikke automatisk vise en vej ud af forvirkere
overfor en, men man bliver samtidig et mål
rende steder, men den kan hjælpe til at huske den
for folk, der er jaloux. Man kan h~jst k0be denne
vej, man kom ind.
'evne' to gange, hvorefter man vil se ekstremt godt
ud! Hvis man er interesseret, kan man også k0be
den modsatte, Grimhed, for samme pris. Den kan
være nyttig til at give et bestemt image, eller til at
skræmme folk med. Hvis man ikke har k ~bt denne
evne, vil man se normal ud for ens race.
Regenerere A (500 erfaring) Spillerens sår vil
helbredes dobbelt så hurtigt som normalt, det vil
sige, at man normalt vil stige 2 i Helbred for hver
time, man sover. Denne evne er især brugbar for
store krigere, der har meget i Helbred. Man kan
ikke k ~be denne evne mere end en gang. Yderligere
information om hvordan man helbredes fås side 81.
Regenerere B (500 erfaring) Med denne evne
skal spilleren ikke klare et Helbredsslag for at hans
sår kan hele, men vil automatisk stige 1 i Helbred
for hver times sovn. Evnen kan ikke k~bes mere
end 1 gang. Se også side 81. -
Faresans (300 erfaring) En spiller, der har
denne evne, kan, når han bruger den, mærke om
der er fare for hans liv. Hvis spilleren vil bruge ev-
nen, spØrger han Spillemesteren, om der er fare,
Spillemesteren slår derefter en d4, og meddeler
spilleren f~lgende, afhængig af resultatet.
1. Her meddeler Spillemesteren noget som kan
være forkert.
2. Spilleren får at vide at han ikke kan afg~re
det.
3. Spillemesteren meddeler noget, som delvist er
rigtigt, men ikke hele sandheden.
4. Et klart ja eller nej! (Hvis det er muligt at
afgore).

L- er
L
30 KAPITEL 7. EVNER
Der kan kun slåes en gang i hver situation. Det Oversigt Over specielle evner
op til Spillemesteren at afgore, om spillerne er i
en ny situation, ellers meddeler han blot resultatet
af forrige slag. Bemærk, at denne evne ikke angiver, F~lgende er en tabel over de ovenfor beskrevne
hvad det er, der er farligt. specielle evner, deres basis, pris og eventuelle krav:
Specielle evner Basis3 Evne Erfaring
Sigte
500
To våben angreb
Direkte angreb
TofaltFoGv*árm"-lr
500
300
m - "v A yqnn-
Blz
Fin
Afvæbning
&au
Karate
Speciale
Hurtighed (sp. W-- '
500
500/300/200 -
150
o pa evnen '""
Dirke
Fælder
Erhverv (ekstra)
Instrument
Kunst
. w
sprog4
Lme & Skrive4
Teknik
Teknik - . -- . -
+d10 150 44% i teknik
+d10 150 44% i teknik
5d10 300 -
+d10 3001200 -
+d10 200 - - - -
33+d10 300/200/100 -
-.-- ' " 'M -7-
Mana
5d10 500 44% Psykisk Sryr~e
Almindelig Magi
+d10 300 44% Psykisk Styrke, Mana
Bogmagi" _m.-,
+d10 300 44% Læse & Skrive
'44~o-psykisk"S - - ---am--
"300.~
-> .w
+d10 300 Ingen
+d10 300 44% i Kunst
+d10 300 44% Instrument
+d10 300 44% Læse & Skrive
3d10 300 44% Psykisk Styrke, Mana
+d10 ' 300 44%-Mineraler
+d10 300 44% Pl

KAPITEL 7. EVNER 3 1
og Sv~mme. Det er op til spilleren at finde ud af,
hvordan netop hans person har brugt sin ungdoms
læretid. Man kan også selv fordele sine værdier, dog
skal man lige lade Spillemesteren kontrollere disse.
Hvordan man finder de totale evner afhænger
af, hvilken metode Spillemesteren bruger. Vi vil
her give 2 metoder.
Der er ialt 30 evner, hvoraf evnerne Våben, Ride
og Sejle faktisk dækker over flere evner med samme
basis. De ekstra procent man lægger på våben
gælder kun for et enkelt våbenområde, som f.eks.
sværd. Vil man også lære noget om buer, kan man
dele den ekstra erfaring mellem de to. Hvis man
senere i spillet får lyst til at lære at bruge et nyt
våben, eller ride et nyt dyr, har man kun den basis
man har skrevet op nu, og evnen skal så k~bes op
derfra.
Metode 1
Med denne metode laver man en tilfældig variation
i evnerne, vha. terninger.
Man laver evnerne ved at slå en d10 for hver og
lægge den oveni. Dette er så ens evne. Man kan
nu flytte disse ekstra points mellem de forskellige
evner, men for hver 2% man tager fra en evne, kan
man kun lægge 1% på en anden, og man må ikke
komme under sin basis i nogen evne. Vær opmærk-
som på at det kun er de ekstra procent man kan
flytte rundt med, og at disse ikke er en del af basis-
procenten. Sorg for at angive en årsag i baggrunds-
historien for de evner, man lægger specielt meget
over på. For du flytter rundt på dine procenter, bor
du nok også finde ud af, om du har nogle specielle
evner der også skal have noget ekstra.
Til at kobe specielle evner får man fra starten
1000 erfaringspoints. Det kan være ting som nattesyn,
specielle kampteknikker, magi og meget andet.
Man må meget gerne selv finde på noget,
Spillemesteren vil så angive, hvor meget det koster.
Vær opmærksom på, at disse erfaringspoint ikke
kan gemmes. Til gengæld kan man k~be visse evner,
som regnes for medfodte, og derfor ikke kan kobes
under spillet.
Metode 2
Denne metode giver spilleren lov til at lave sin
specielle person. Denne metode kan Spillemesteren
bruge, hvis han ikke bryder sig om metode 1.
Spillemesteren angiver et antal erfaringspoints,
omkring 2000 til 2500. Dette svarer til, hvad man
får ved metode 1, og disse kan bruges til at få
både normale og specielle evner for. Til de normale
evner, og visse specielle evner, hvor man kan
blive bedre på samme måde, bruges samme system
som når man får erfaring senere i spillet, se side 79.
Så længe forskellen på evnen og dens basis er 30
eller mindre vil det sige, at for 25 erfaringspoints
kan man slå en d6 og lægge oveni evnen. Man kan
selvf~lgelig også bruge sine point på at få specielle
evner, og her har man muligheden får at få evner,
som man ikke kan få senere i spillet. Man kan ikke
gemme disse erfaringspoints, men skal bruge dem
inden spillet starter.

KAPITEL 7. EVNER
Basis for erhverv stærkt party, kan det enten gares ved at lægge 5
eller 10 til samtlige tal i tabellen eller ved at lade
Denne tabel giver fordelingen af basis for de er- spillerne slå en hojere terning oveni, f.eks. en d20
hverv, der er nævnt P& side 17 og fremefter. Hvis eller 3d10. Den sidste metode er normalt at fore-
man har en lidt usædvanlig baggrund for sit er- trække, da det giver en meget stor fordel at få mere
hverv, kan man nok få Spillemesterens accept til i basis. Se afsnittet om erfaring side 79, for hvad
at bytte rundt på nogen af tallene. forskellen bliver, når en spiller får en hajere basis.
Vil man som Spillemester gerne have et ekstra

Indledning
Udstyr benyttes af spillerne til mange ting, og det
er normalt et problem for spillerne at slæbe alt
deres udstyr på sig. Derfor er det vigtigt at have
et pakdyr eller deponere det tungeste derhjemme.
(man kan selvf~lgelig også dyrke muskeltræning. . .)
Nedenstående liste er det mest almindelige
udstyr, men spillerne kan blot spØrge deres
Spillemester om nye ting, så vil han straks finde
ud af om de kan skaffes og hvor meget de er værd.
Disse priser er engrospriser, og enhver fornuftig
k~bmand vil lægge 50 - 100 % oveni. Husk, at
håndværkere ikke vil k ~be en vare, de selv kan lave.
Spillemesteren bor tage h~jde for, at nogen varer er
sværere at få fat på i visse områder. -
Udstyrsliste
Opbevaring
Navn
Pris Vægt
Rygsæk, læder
Skuldertaske, læder
Pung, lille læder -. a --"..
Sæk, ~ærreds-(l ' - I-my - 2 "'J
Vand- eller vin: ;kind, tom1 t (2 ltr)
Flaske, glas (i ltr)
,l i .
Flaske, keramik (5 ~tr)
2ks 5 #
lks 2#
- 2js -
-'-'zsj;"
lks 1 #
2ks l#
6js l #
Lille træskrin (15x10~7 cm)
lks l#
Stort træskrin (50x30~25 cm)
-
Tánde,50 Itr
-- 2ks 4#
-- -2ks ""4"#
Spand, 5 ltr
Keddel (3 ltr), aiju=
Pilekogger til 10 pile
LY.I, e.l.
18js
3ks
6js
2 #
6 #
l #
Klæder
Navn
Hat eller hue
Kappe med træspænde, lærred
Kutte, vævet uld
v- "' .-m-- "W' -s--
Frisk mad, til 1 dag, holdbar 3 dage
Tárret mad, til 1 dag, holdbar 100 dage
Krydderurter - se planter s. 96 ff
Vin; pr.riter,' uden flaske a'-
01, pr. liter, uden flaske
Pris
8js
3js
Vægt
i#
4 #
Handsker, læder, korte, et
Bælte, læder, træspænde
Kjortel, lærred
Bukser, lærred
2ks
.-w
18~s r#-
9js l #
3js -
2ks 2 #
2ks 2 #
Stávler, bládt læder, et par
18js l#
-m-
*Sko, blat læser, et par
m 9js'
Sandaler, et par
6js -
Net, m2, (til fiskeri kræves 4 rn2 ) 9js 2 #
Telt, 4x3 m, plads til 5 personer
15ks 30 #
Telt, 2x2 m, plads til 2 personer
5ks 10 #
Skind, læder, pr stk, (bæver, ulv og lign.) 3js 2 #
Skind;lædeKmz (OEse o, -" v-q "' "- 6j~"~2'#-
Klæde, lærred pr. m2
Klæde, vævet uld pr. m2
6js
4js
1 #
1 #
Transport
Navn
Hest, almindelig
Saddelt~j, seletáj etc.
Hestevogn, en-hestes
Brevdue, incl. træbur
Kano, skind, 3 persorier
Robåd, træ 5 personer
Lille sejlbad, fiskerbåd
-,v,' ' * "
Service
Navn
Tallerken, metal
Tallerken, træ
Bestik (Kniv, gaffel eller ske), metal
"Krus, Ser " -
Krus, metal
KNS, træ
Pris
lss
6ks
lss
3kg
6ks
4ss
8ss
Pris
lks
6js
4js
7 #
Vægt
2000 #
30 #
400 #
;-
42 #
160 #
4000 #
Vægt
t#
12 #
-
-.La
%jsW
lks l#
iks T t #

Pris Vægt
Alm. reb, 20 m, i cm tyk, styrke 600 kg
Snor, ca. 10 m, sejlgarn
Kæ'dql'Zrn:3 cm tyk, st"I;ki~~Orr~~'~--'- IkC "-6T
Kastekrog, metd, 3 spidser lks 3#
LYS
Navn
En fakkel, brændetid 1 time
Lanterne, brænder 6 timer p5 liter olie
Trælygte, til stearinlys
- . ..---.,..,m-
VoksIys, 6Sder 2'tin '
Lysestage, træ
liter olie, uden flask,
Fyrtoj, i lille træskrin
Flojte
Lut, citar og lign.
Signalhorn
Xlokke"
Tromme
Redskaber
Navn
Fjerpen
Blæk, lille keramikflaske
Papir, pr. ark
Bog, sider-, læ-d;;s;
Kulpen
Kridt
Dirk, kile, nogle og lign., metal
Synål, fiskekrog og lign., ben
Nagler, pl~kke og lign., træ
Mejsel, metc
Skovl, metal
Hakke, meta
- - -- - ..r< -
Diverse
Navn
Fbrstehjælpsudstyr, nok til 10 gange
Terning
Lupw-

KAPITEL 8. UDSTYR 35
Belastning
Nu ser man om en eller flere områder er overbe-
lastede. Dette er relativt nemt, da hvert område
kan bære en vis fraktion af spillerens styrke. Hvis
spilleren f.eks. har 60 i styrke, kan han på hver arm
bære 30 #. Hvis han bærer på mere end dette, vil
nogle slag blive svære. Han kan dog aldrig bære
mere end det dobbelte. (I eksemplet vil dette sige
60 # max pr arm).
Der findes tre katagorier for, hvornår et slag
bliver svært. Disse er folgende:
A) Evner i denne katagori vil blive svære slag,
hvis der er overbelastning på et eller flere
områder:
Styrke. Påvirkes kun som evne.
Udholdenhed. (For det meste).
Nævekamp. (Nogle gange katagori B).
Undvige.
Klatre.
Svomme.
Akrobatik.
B) Evner i katagori B vil kun blive svære, hvis
det område som er tilknyttet evnen er over-
belastet:
Våben. Våbenarmen.
Parere. Våbenarmen.
Skjold. Skjoldarmen.
Kaste/Gribe. Kastearmen.
Udbrydning. Hænderne, nogle gange alt.
C) Denne evne kræver 'stille' påklædning for ikke
at blive svære:
Bemærk, at det storste bidrag til vzgt kommer
fra våben og rustning. Våben bor noteres i hånden
og ikke i skeden, da spilleren normalt vil have sit
våben i hånden, når han slås. Spilleren bor dog
sikre sig, at han kan bære det i skeden. Nogle gange
vil vægten af våbenet gore kampslag til svære slag,
når spilleren har det i hånden. I disse tilfælde vil
vi anbefale at finde et lettere våben. Husk også at
skuldertaske, rygsæk og punge vejer noget i sig selv.
(1 ment vejer ca 1/10 #).
Meget udstyr 'vejer ikke noget'. Dette gælder
fjerpenne, kridt og lign. Spilleren bor dog samle alt
dette sammen og notere det som 1 eller 2 #.
Husk endvidere, at noget udstyr kan være pla-
ceret, så man ikke kan få fat i det. Hvis en spiller
bærer en armbrost, et reb og to kaste spyd på
ryggen, vil det nok være så sammenfiltret, at han
ikke nemt kan få fat i armbrosten. Spillemesteren
har altid det afgorende ord, når det gælder pla-
ceringen og vægten af udstyr. Han kan altid lave
ekstra regler og forbud, så spilleren bor selv i forve-
jen sorge for, at dette ikke sker. En god tegning
er spillerens bedste argument for, at noget kan lade
sig gore.

Indledning
Handlingen i spillet afhænger dels af spillerne og
dels af Spillemesteren. Spillernes fantasi bor i dette
spil kunne udfolde sig helt, og Spillemesteren ber
derfor altid lade spillernes forseg have en chance
for at lykkes, evt. ved at lade dem slå på en af
deres evner. Han skal ikke bare sige 'Nej, det kan I
ikke'. Det er jo sjovest at lave noget, der virker og
giver resultater.
Handling
En handling kan være alt lige fra at tænde en lampe
til at lave et angreb. Dog vil en handling normalt
kun inkludere de ting, som ikke er indbefattet i sys-
temet som noget andet. Dvs. en handling kan være
at bygge en bro, kravle under et bord og lign.
Under normale omstædigheder vil det ikke
kræve et slag, hvis en person har 33 eller derover
i den evne, der skal bruges, f.eks. Ride. Det er kun
i ekstreme situationer, at et slag er påkrævet, f.eks.
vil det kræve et slag på sejle for at undgå at stede
sammen med fjendens skib.
Man kan altid benytte sig af 'et generelt slag',
dvs. et slag der skal dække over ens handlinger et
stykke tid. F.eks. kan man slå et generelt 'Op-
mærksomhed for at finde fælder' slag, der slåes når
man er ved indgangen til det gangsystem, som man
nu er på vej ned i. Slaget vil så vise, om man finder
fælden (det lykkes) eller ej, også selvom fælden ferst
findes 200 m inde.
Init
Det tager som regel d4 sekunder at lave en normal
handling. Selve spillet kerer uden, at der tælles ini-
tiativer, men hvis Spillemesteren skenner at tiden
er af afgorende betydning (f.eks i kamp), begynder
spillet at kere i 'init's (kort for initiativ).
Et init er på 1 sekund, det vil sige at en han-
dling, der har et init på d4, vil tage d4 sekunder at
udfere. Hvis en spiller derfor påbegynder et angreb
i init 32 og hans init er d4, slår han en d4 (han
slår 3). Han vil derfor lave sit angreb i det 35te
sekund af kampen. Derefter kan han gå igang med
sin næste handling.
Det er vigtigt, at inits ikke slåes for tidligt: Hvis
man vil lave flere ting i rækkefelge, skal man ferst
slå den næste init, når den ferste er udlebet. Hvis
man f.eks. skal finde noget i sin rygsæk, slår man
ferst d12 for at tage sækken af, derefter d8 for at
åbne den, d6 for at finde tingen, d8 for at lukke
den og d12 for at tage den på. Hvis man bliver an-
grebet midt i det hele, kan det vzere afgerende for
rygsækkens indhold om tasken er åben eller lukket
på det tidspunkt.
Hvis en spiller hellere vil fortage sig noget an-
det, (f.eks. snige sig om bag modstanderne under
kampen), skal han slå sit init for denne handling.
(De fleste spring, hop og lign. tager d4 init). I til-
fælde af at spilleren skal lave meget (f.eks. snige
sig 50 m), vil init blive afgjort af Spillemesteren.
Mange af disse handlinger vil give spillerne fordele
i kampen (se evner: akrobatik, klatre, kastelgribe
etc., side 23 og fremad)
Man skal huske, at man kan give sig god tid eller
skynde sig, se nedenfor. Hvis man er hårdt såret,
dvs. under O i Helbred, er alle slag svære slag, og
man går, leber etc. halvt så hurtigt som normalt.
Afbrydelse af en handling
Evis en spiller opdager, at han har slået meget hejt,
kan han afbryde sin handling, når halvdelen af init
tiden (rundet op) er gået. Han kan derefter begyn-
de en ny (eller den samme) handling med et nyt init
slag. Vælger han at gere dette, kan han ikke vælge
tilbage og fortsætte sin gamle handling.

KAPITEL 9. HANDLING 37
Kombination af handlinger
Forsinket: Dette betyder, at man ikke kan angribe.Man
kan dog godt forsvare sig.
Man kan kombinere handlinger på mange forskellige
måder. Ved nogen kombinationer tager det lige Forvirret: Hvis man er forvirret, kan man ikke
så lang tid, som hvis man gjorde dem hver for sig, angribe, og forsvar kræver et svært slag.
ved andre er det helt uafhængigt. Spillemesteren
må afgore, hvad der er rimeligt i hver situation.
F.eks. vil man ikke spare tid ved at trække sit sværd
mens man åbner en d~r; men det forsinker ikke &n
væsentligt at se sig omkring, mens man lober. Der
er dog grænser for, hvor mange ting man kan holde
Omkuld: Hvis man bliver slået omkuld, vil man
kunne angribe, men dette vil kræve et svært
slag. Man kan ikke Undvige, mens Parere og
Skjold er svære slag. Det tager normalt d4
sekunder at komme på benene igen.
styr på samtidig. En tommelfingerregel er, at man
kan gore en ting med f~dderne, en med hænderne og
en med hovedet samtidig. Ting, man g@r med hovedet,
er typisk at kigge sig omkring, at snakke, at
komme i tanke om noget eller lignende, der kræver
Paralyseret: Når man er paralyseret, vil man ikke
kunne foretage sig noget som helst. Man vil
stå og stirre blankt ud i den tomme luft.
koncentration. Nogen handlinger, f.eks. at finde
noget i en fyldt lomme, kræver både hænder og Kravle
koncentration. Spillemesteren må lave en hurtig
afg~relse af, om to ting kan gØres samtidig uden
besvær.
Hvis handlingerne bed~mmes til at være
besværlige at udf~re samtidig, lægger man initiativerne
for hver handling sammen, og når den tid
er gået, har man gjort alle de ting, man vil (hvis det
ellers lykkes!). Hvis handlingerne er uafhængige, vil
Man skal kunne kravle, for man kan gå. En person
kan kravle sin halve h~jde pr. sek. Når en person
kravler, vil kun den ene armlhånd være fri til andre
goremål.
man slå initiativ for dem alle på normal vis, og disse
initiativer foregår samtidig. For eksempel, hvis man
skal finde n~glen i sin lomme (d6 sekunder for en
fuld lomme) og I~be over til d~ren (7 sekunder for
afstanden), vil man have fundet n~glen inden man
når d~ren, og det vil tage 7 sekunder.
En spiller kan gå sin egen længde på 1 sekund,
hvilket svarer til 1 km/timen for hver fod, han er
h~j. (1 fod = 30 cm) Dette er ikke et særlig n$jagtigt
tal, men det er nemt at bruge i spillet. Man
kan gå i 10 min for hver procent, man har i udholdenhed,
uden pause. (Dvs. en spiller med 30 i
udholdenhed kan gå i 5 timerldag). Disse tal bruges
Udskydelse af handling
normalt kun til at beregne, hvor langt spillerne kan
rejse pr dag. Hvis man er under 1 i Helbred, eller
Hvis en spiller ~nsker at udskyde sin handling nogle
sekunder, er dette relativt nemt. En spiller, der
f.eks vil slå efter en modstander, der kommer imod
ham, vil selvf~lgelig ikke kunne ramme ham, f ~r han
er inden for rækkevide. Hvis man slår et init, der er
man bærer for meget (se side 34), går man kun halvt
så hurtigt.
hurtigere, kan man vælge at udskyde sin handling
til det sekund, modstanderen kan rammes. Dette
gælder alle typer handling. I nogen situationer kan
det betale sig at lave god tid (se nedenfor), man
skal bare huske at sige det, inden man slår initiativ.
Spilleren kan dog ikke foretage sig andet, i den tid
han udskyder sin handling.
Når spillerne får brug for at I~be, er det ofte fordi,
de er på flugt eller skal fange en, der flygter. Derfor
er det vigtigt, at man ved, hvor hurtigt man kan
lobe. En medspiller kan være kommet alene i kamp
200 meter væk.
Man kan lobe dobbelt så hurtigt som man kan
gå, dvs. at man kan lobe 2 gange sin længde pr sek.
En spiller kan l ~be i 1 min for hvert udholdenheds-
Afbrudte handlinger
procent han har. Derefter skal han holde pause i l
sekund for hvert minut (rundet af), han har lobet.
Hvis man er hårdt såret eller overbelastet, kan man
Når der sker et eller andet, der kan påvirke ens kun l ~be halvt så hurtigt.
handlinger, er det rart at have nogle definitioner Hvis spilleren skal redde sin ven 200 meter væk,
for, hvor meget der sker. Fælles for alle disse er, at og han er 6 fod hoj, vil det altså tage ham 56 sek
alle ens initiativer bliver nulstillet. Man kan være: at nå hen til sin ven, og han skal puste ud i 1 sek.

38 KAPITEL 9. HANDLING
Spurte Sv~mme
Dette er meget kort men hurtigt lob. Hastigheden
er den dobbelte af lob, men man kan kun 10be i 1
sekund for hver procent, man har i Udholdenhed,
og bagefter skal man puste ud i lige så lang tid som
man har spurtet. Hvis man skal redde vennen, der
er 200 meter væk (Se lob), kan man, hvis man er 6
fod boj, nå hen til ham på 28 sekunder, men skal
holde 28 sekunders pause, inden man kan begynde
at slås sammen med ham. Det er derfor tydeligt, at
det ikke kan betale sig at bruge spurt, hvis man skal
lave nogle handlinger bagefter. Spurt bruges altså
mest til flugt. Hvis man bærer for meget, eller er
hårdt såret, vil man kun kunne spurte halvt så hur-
tigt.
Laengdespring
Når en spiller vil foretage et længdespring skal han
i nogle tilfælde slå sit akrobatik. Husk, at akro-
batik kan være et svært slag pga. udstyr. Spilleren
kan normalt springe sin egen hojde, med 2-3 skridts
tillob og to gange sin egen hojde med et stort tillob.
Det er kun det sidste spring, der kræver et akro-
batikslag. Hvis spilleren slår strike el.lign. vil han
selvfolgelig springe længere.
En spiller, der har 33 eller mere i sv~mmning, kan
svomme i almindeligt vand uden at skulle slå på sin
evne. Hvis spilleren har mindre, eller hvis vandet
er oprort, skal der altid slåes på evnen. I tilfælde af
meget oprort vand (storm, vandfald etc.) vil slaget
være et svært slag. Man kan svomme sin halve
hojde hvert sekund, med mindre man er overbelastet
eller hårdt såret, hvor man kun kan sv~mme
halvt så hurtigt. Efter man har svommet lige så
mange minutter som man har Udholdenhed, skal
man slå på sin Udholdenhed for at kunne svomme
videre. Se endvidere i afsnittet om drukning side
50
Her er det ofte op til Spillemesteren at afgere om et
kast lykkes. En god ide er at sige, at man kan kaste
en krog, et spyd el.lign. 2 meter for hver procent
man slår på sin kaste-/gribeevne. (Hvis man slår
over sin evne lander den på jorden 1-2 meter foran
spilleren.) Hvis man kaster opad, kaster man kun
halvt så langt. Husk, at det altid afhænger af det
objekt der kastes, hvor langt det kan kastes, og om
det kan gribes. Det er f.eks. dumt at gribe et spyd,
men det kan lade sig gore på strike.
Ride
H~jdesprlng En hest går normalt 7 km/timen i op til 10 timer.
Hojdespring slåes på samme måde som længde-
spring. Dog kan spilleren kun springe den halve
hojde. Dvs. man kan nemt springe sin halve hojde,
og med et akrobatik slag kan man springe op til sin
egen hojde. Hvis en spiller skal over en hojere mur,
kan han springe op og gribe fat i toppen. Dette be-
tyder, at han springer som i de fgrste tilfælde, men
at han kan hoppe sin egen hajde ekstra. Der kræves
dog et styrke slag for at kunne hæve sig op i armene
over muren. I alle tilfælde vil strike på akrobatik
betyde, at spilleren kommer hojere end normalt.
Klatre
Spillere kan normalt klatre det halve af deres
længde pr sek. Men dette tal vil (næsten altid) blive
ændret af Spillemesteren. Der er jo stor forskel på,
om man klatrer op af en mur eller et træ. Slå på
klatreevnen og se hvad der sker. Ligesom gang og
lob foregår klatring med halv hastighed, hvis man
er hårdt såret eller overbelastet.
Det er d& meget op til den enkelte Spillemester at
afgore dette. Hvis man rider i galop (f.eks. som
budbringer), kan man ride 20-30 km/time i 2-3
timer. Husk, at spillerne vil være udkorte, selv om
de har redet, og hestene ligeså.
Hvis man kæmper fra hesteryg, kan man sidde
stille på hesten ved siden af den, man slås med, og
derved benytte normal kamp. Dog kan man aldrig
undvige, når man er til hest. Til gengæld vil det
ofte være en god ide at lave et stormangreb, se side
42.
Sejle
Hvor hurtigt et skib kan sejle afhænger af skibstype
og vejr. Vi vil ikke lave nogle regler om dette, men
anbefaler Spillemesteren at afgore det, når de laver
en båd eller et skib til historien. Prov at afgore
hvor langt det kan sejle pr dag, i den målestok som
du har på dit kort, og brug dette til at spille efter.
Spillere med mere end 33 procent i at sejle, skal
normalt ikke slå for at sejle en båd. Hvis to både
kommer i kamp, kan man få de to kaptajner til at

KAPITEL 9. HANDLING 39
slå deres sejle for at se, hvem der kan sejle fra den linger spillere kan få brug for. Handlinger udenfor
anden, lave specielle mangvre og lign. en kamp kræver normalt ikke initiativer. De hand-
linger, der er beskrevet i denne liste, dækker kun
de forventede circa tider, da Spillemesteren ofte vil
Tidsforbrug sige, at omstændighederne gØr, at tiden er kortere
eller længere. Hvis en ting ikke er beskrevet i denne
Alle handlinger tager nogle sekunder (initiativer). liste, kan man benytte en lignende handling fra lis-
Her er en liste over nogle af de almindelige hand- ten eller sporge Spillemesteren.
r
3d10 sek
d4 sek
d4 sek
læ;&% pi?sek
i10 sek
d4 sek
3d10 sek
3d10 sek
3d10 sek
" llo'sek*
110 sek
od12 sek
d12 + d8 sek
dG sek
d12 sek
d8 sek
3d6 sek
110 sek
d8 sek
d4 sek
F~rstehjælp. Ved forbinding skal der f~rst findes forbindinger.
Opmærksomhed. (Brug evt. god tid).
Alle viden evner. (God tid svarer til -at - tænke
.-
sig
-
om).
m ."
'Klat% op ZKGiiid. '(S~Kl~~e).-
Sv~mme (Se Sv0rnme og Druknii
Akrobatik/Kampmaneuvre (evt kombinel-et med kampnanainger).
Fjerne en fzlde.
Dirke en lås op.
Udbrydning (fra de reb man er bundet-med. , I -x. I_ I. liil..YII-p-n
Tænde et fyrt6j: y v ^ w '" *x
Det vigtigste formål med denne liste er at forhin- nemt slag ved at snole d4 + 4 + 4 sekunder! En
dre, at der går inflation i initiativerne. Et spil korer spiller, der bruger en evne i en normal situation
ikke godt, hvis det den ene spilleaften tager 3 min at (f.eks. hvis han sidder og laver mad), vil næsten
finde en ting i sin taske, mens det den næste spil- altid kunne bruge god tid.
leaften kun tager 5 sek. Listen skal altså fungere
som guide for spillerne og Spillemesteren.
God tid
Hvis en spiller har god tid til at foretage sine hand-
linger, kan han slå et 'nemt slag1. Dette skyldes, at
han er mere omhyggelig med sin handling. For at få
lov til at bruge denne fordel, skal man mindst bruge
et maksimalt 'init' plus et normalt 'initl. Dvs. en
handling, der har d4 i 'init' giver d4 + 4 i linit' for
at slå 'nemt slag'. Man skal sige, at man bruger god
tid, inden man slår initiativ. Man kan kun bruge
denne regel en gang, dvs. man kan ikke få dobbelt
Tænde en fakkel, kræver et tændt fyrt~j og en klargjort fakkel.
Tænde et bål, kræver et tændt fyrt~j og et klargjort bål.
Tage sin rygsæk af/på og åbne/lukke den.
Finde en ting i en åben rygsæk eller i en fyldt lomme.
Abne og finde en ting i en skuldertaske.
Abne og ta pung (i bæltet).
Komme op på en hest. (d8 sek for at komme ned).
Tbmme en lille Baske (evt. trylledrik eller helbredend e drik).
Kaste et reb (evt med en krog).
Kaste mindre ting (evt. til anden spiller).
Hastværk
På samme måde som 'god tid' er det muligt at
gore en handling hurtigere end det normale initia-
tiv. Hvis man vil benytte sig af denne regel, vil alle
slag dog blive svære slag. Fordelen bliver, at hand-
lingen kan @res på den halve tid, dvs. init deles
med to (rundes op). Man kan, til forskel fra god
tid, godt bruge denne regel mere end en gang pr
handling, dvs. man kan dele med 4 og lave dobbelt
svært slag osv. Man skal altid huske at sige, om
man vil benytte denne regel, inden man slår sit ini-
tiativ.
-
--

Indledning
Dette afsnit beskriver kort alle de dele, en kamp
består af. Præciseringer af våben, rustning mm. er
i de fmlgende afsnit. Kamp er en vigtig del af et
hvert eventyr, da den forekommer de fleste gange
spillerne konfronteres med en eller anden fjende i
eventyret. Spillere kan dog nogle gange ved rolle-
spil undgå, at der opstår kamp: Enten ved at undgå
uhyrerne, eller ved at tale sig ud af problemerne.
Det er dog til tider uundgåeligt, da fjenden jo f.eks.
kan være et sultent dyr eller er fanatisk og ikke til
at snakke med. Når en kamp så begynder, vil der
normalt ske folgende:
Init
Spillemesteren meddeler, at alle handlinger begyn-
der at kmre i init. Kampen starter derfor med init 0,
som det tidspunkt hvor spillerne og modstanderne
fmrst begge er klar over, at der er modstandere. Det
kan være, at modstanderne har sneget sig ind på
spillerne, og init O vil så være det sekund, hvor de
fmrste gang rammer en spiller.
Spillerne starter næsten altid med at slå en d4
i reaktions init. Det vil sige, at spillerne fmrst kan
reagere på init d4. Hvis spillerne ikke har trukket
våben, skal disse endvidere trækkes. Det tager et
våben init at trække et våben. Spillerne er nu klar
til kamp.
Hvis modstanderne ikke har set spillerne endnu,
kan spillerne prmve at snige sig ind på dem (slå
Snigelskjule), lægge fælder eller prplve at storme
ind. Kun spillernes fantasi sætter grænsen for
deres angrebmetoder. Fjenderne vil nu starte som
spillerne med reaktion, trække våben etc.
Når alle de indledende handlinger er overstået,
vil selve kampen begynde, og spillerne slår nu deres
våben init for at se, hvornår de rammer. Når
dette init er tilendebragt, vil selve angrebet ske, og
spilleren kan derefter begynde på et nyt initiativ,
hvilket f.eks. kan være et nyt angreb. Se imvrigt af-
snittet om handling side 36, om hvordan man laver
init for afbrudte slag og andre sære ting.
Et eksempel: Tyven Aristes, der er brudt ind i
et fint hus, render ind i en vagt. De slår begge d4
for at se, hvor hurtigt de reagerer. Aristes slår 2,
mens vagten, der åbenbart var lidt dmsig, slår 4. På
init 2 slår Aristes, der selvfmlgelig havde sit våben
trukket i forvejen, en d6 i init for at slå efter vagten.
Han slår 4, og kan således slå efter vagten i init 6.
På init 4 slår vagten 4 i initiativ for sit langsværd,
og har således trukket det i init 8.
Angreb
Når spilleren angriber, slår han sit procent slag og
ser på sin våbenevne for det våben, han bruger.
Hvis han klarer dette slag (dvs. slår under eller
lig med evnen), kan modstanderen prmve at parere,
undvige, bruge skjold el.lign. Dette gmres ved hjælp
af et modslag (se side 7). Hvis forsvaret ikke virker,
vil man have ramt.
Aristes fra ovenfor slår efter vagten, og slår 57,
hvor han kun har 42 i sin våben evne. Han ram-
mer således ikke, og slår init igen. Han slår 6 på sit
init, og slår fmrst igen på 11. Vagten har trukket sit
våben i 8, og slår i 10.
Sigte
Hvis en spiller vil sigte efter et bestemt område,
bliver hans slag til et svært slag. Dette kan opvejes
ved, at man bruger god tid. Hvis man sigter, skal
man ikke slå for område, men kan selv vælge. Man
kan lære at sigte, så det ikke bliver til et svært slag,
se side 25.
Da vagten på init 10 slår efter Aristes, vælger
han at slå efter hovedet, da Aristes ikke har nogen

KAPITEL 10. KAMP 4 1
hjelm. Det bliver et svært slag, men vagten, der har
65 i at ramme med sit våben, regner med at klare
sig. Han slår 51, men da det er er svært slag, - tæller
det som 15. Nu. må,Ari-es krsvare -- sig.
Forsvar
--.
Når en spiller (eller et uhyre) bliver angrebet, kan
han prove at undvige, parere, bruge skjold el.lign.
Dette gores ved at slå sin evne i den pågældende
forsvarsmetode. Dette slag skal lykkes (dvs. være
under eller lig med evnen) og være over eller lig an-
griberens slag! Dvs, at en spiller der har 68 i at
bruge et skjold (og som bruger det), og som bliver
ramt af et angreb på 15 (dette er terningslaget og
ikke angriberens evne!) skal slå mellem 15 og 68
eller en strike 11 for at klare sit forsvar, altså parere
med sit skjold.
Man kan godt bruge flere former for forsvar mod
et angreb, så hvis ens undvige ikke virker, kan man
nå at bruge sit skjold også. Hvis der er flere, der
slår på en, kan man godt vælge at forsvare sig med
skjold mod en og undvige mod en anden, men man
skal sige, hvem man vil bruge hvad mod, for de
slår for at ramme. Man kan kun undvige en gang
pr. sekund, og ikke i samme sekund som man an-
griber. Et skjold eller et pareringsvåben kan også
kun bruges en gang indenfor et sekund. I det sekund
man selv angriber, kan man godt bruge sit skjold
eller et andet våben end det, man slår med. Et
skjold kan til gengæld kun beskytte mod slag, der
kommer forfra eller fra den side, hvor man har
skjoldet, mens parering kan beskytte mod slag, der
ikke lige kommer bagfra. Hvis man er klar over,
at der kommer en angriber bagfra, kan man godt
prove at undvige, men det er et svært slag. Husk
på, at hvis man parerer med et våben, man er i
gang med at slå med, vil ens angreb blive udsat 1
sekund.
Vagten slår ud efter Aristes, der prover at slå
sit Undvige. Han slår 87, hvor han har 73 i evnen,
så det lykkes ikke. Han er ret nervos for at blive
ramt af et langsværd, så han vælger også at prove
at parere, selvom han kun har 22 i det. Da han slår
17, får han lige netop afværget slaget. Vagten slår
allerede igen på 11, da han slår 1 i initiativ, mens
Aristes, der parerede, får sit næste slag udsat til
init 12.
Område
Når en spiller bliver ramt, skal angriberen slå en
d12 for at se, hvor han rammer. (Undtaget er dog
en angriber, der sigter, se ovenfor). Kroppen har
tolv områder, der kan rammes1, og hvert område
kan have forskellige former for rustning.
Hvis en spiller står bagved noget (f.eks. et bord)
og en angriber rammer et område, der er dækket,
vil angriberen ramme objektet (bordet) i stedet for.
Bemærk i denne sammenhæng, at områderne er
nummereret nedefra og op. Det gor det nemmere
at se, hvor en spiller er dækket.
Ligeledes er områderne delt i h~jre (ulige) og
venstre (lige) sider samt, at de hojeste tal er de mest
sårbare (9-12): Arme og ben kan jo kun modtage
halvdelen af helbred i skade på et slag, se afsnittet
nedenfor om afhugning. .,
De normale områder er:
12 Hovedet.
11 Bryst eller ryg2.
10 Maven eller lænden2. - ." - - ---~
-- 9 -Ski.f&tet eller balderne2:-
8 Venstre overarm, skulder og albue incl.
7 Hojre overarm, skulder og albue incl.
6 Venstre underarm og hånd.
5 Hejre underarm og hånd.
4 Venstre lår og knæ. --
- 3 Hojre-rs oykn
7-
2 Venstre skinne1
1 Hejre skinneben og roa.
Næste gang vagten slår efter Aristes, er han
ligeglad med, hvor han rammer, og slår et normalt
angrebs slag. Han klarer sin evne, og Aristes slår
for lavt i sit forsvar og er dermed ramt. Et slag
med en d12 viser, at vagten rammer i område 7,
altså hojre overarm. -
Hvis en spiller er ramt, skal angriberen slå skade.
Skadens omfang afhænger af det våben, der bruges.
Dette kan ses i våbenlisten side 44, og bor noteres
på spillerarket. Når skaden er slået, fortæller an-
griberen offeret, hvor han er ramt (område), hvor
meget skaden er på, og hvilken type skade, der er
tale om (Skarp/Spids/Slag).
Nu ser offeret, hvilken rustning han har på det
område, hvor han er ramt. Rustningens beskyt-
telse (se afsnittet om rustninger, side 46) trækkes
nu fra skaden, og den resterende skade (nul, hvis
tallet bliver negativt) trækkes fra helbredet.
'Husk på, at tre af områderne, nemlig skridt, mave og bryst, tæller for to områder hver med hensyn til rustning, nemlig
et foran og et bagpå.
'Dette er to områder, foran og bagpå.

42 KAPITEL 10. KAMP
Aristes er blevet ramt i sin hejre overarm af
vagtens hellebard, der giver d10*10 i skade. Der
slåes 40, men da Aristes har Hårdt Læder på sine
arme, tager han kun 10 i skade. Vagtens næste initiativ
slag er en syver, så han kan forst slå i init
18.
Se i kapitlet om Skade (side 48), hvad der sker,
når noget skade rammer selve kroppen, dvs. slaget
ikke afb~des helt af rustningen.
Under en kamp kan spillerne godt benytte metoder,
som ikke er indbefattet i det ovennævnte. Dette
kan være ting som at vælte gamle bogreoler ned
over modstanderne, eller at bringe sig i fordelagtige
positioner. Det er meget vigtigt, at spillerne benyt-
ter disse metoder, som ofte inkluderer evner skom
Kaste/Gribe, Akrobatik, Klatre mm. Disse hand-
linger vil normalt tage et init på d4 sekunder. Husk,
at modstandere ikke kan slå et undvige, hvis de ikke
er klar over, at de bliver angrebet (f.eks. bagfra)!
En almindelig kamp kan godt blive ret kedelig, hvis
den bare består af to grupper af krigere, der står og
slår på hinanden. Husk: Lysekroner er ikke kun til
for lysets skyld!
Desuden er der muligheder for at gore kampene
mere detaljerede, se bl.a. afsnittet om Avanceret
Kamp side 117. Vi har provet at holde det
grundlæggende kampsystem så simpelt som muligt,
uden at det bliver ensformigt.
Det lobende eksempel, Aristes' slagsmål med
vagten, er for eksempel ved at være ensformigt, og
desuden er Aristes bekymret for, om der kommer
andre lobende, så han prover at finde en hurtig af-
slutning. Han har tidligere lagt mærke til, at reoler
gerne er solidt boltet fast, når man har brug for at
vælte dem, men vagten står lige under en massiv
lysekrone, der holdes oppe af et reb. Da lysekronen
skal kunne hejses ned, sidder rebet fast i væggen
lige ved siden af, hvor Aristes står. Med et hurtigt
og vellykket slag til siden hugger han rebet over,
og lysekronen falder ned mod vagten. Denne klarer
ikke sit undvige, og Spillemesteren afgor, at han
lider en hurtig d0d under kilovis af spidse metalor-
namenter. Aristes skynder sig at stikke af, for der
kommer flere vagter.
Stormangreb
En form for kampteknik er et stormangreb, det vil
sige, at man udskyder sit init, mens man nærmer
sig fjenden, så man slår i det sekund, man når ham.
Derefter kan man, hvis modstanderen ikke blokerer,
fortsætte forbi, og derved muligvis undgå, at mod-
standeren når at slå igen. Dette vil typisk blive
udfort til hest eller lignende, men kan også g0res til
fods. Det giver den fordel, at hvis modstanderen
ikke har udskudt sit angreb, kan han ikke nå at slå
igen overhovedet. Husk, at man ikke kan undvige i
det sekund, hvor man angriber.
Hvis man angriber med et stormangreb og har et
våben, der er tydeligt længere end modstanderens,
vil han ikke få lov at slå mod en, hvis han d0r
eller slåes ned under angrebet, selvom man ram-
mer i samme sekund. Det modsatte gælder også,
hvis forsvareren har et tydeligt længere våben end
angriberen, vil denne, hvis han bliver slået omkuld
eller dor, ikke få gennemfort sit angreb.

Indledning
Nu da du har læst afsnittet om kamp, vil du
vel gerne læse lidt om våben. Så her kommer
en beskrivelse af de mest almindelige våben, som
bruges i denne verden. Man kan selvf~lgelig godt
(sammen med Spillemesteren) lave nye våben og
benytte dem. For nogle spillere er et våben ikke
bare et våben. En kriger kan f.eks. have et langt
sværd, som er gået i arv fra far til s0n i tolv generationer.
Nogle våben har indskrevne runer, eller har
ædle stene i skaftet, kun fantasien sætter grænser.
Specielle våben kan i visse tilfælde blive en del af
selve eventyret.
Forklaring t il våbenlist en
Basis: Dette er den evne, der giver basis for
våbenkategorien. Nogen våben kræver så
megen 0veIse at bruge, at man har halvdelen
eller ligefrem O i basis.
Lade: Dette er den init det tager at trække en pil
frem og lægge på buen. Bemærk, at det tager
meget lang tid at lade en armbrest!
Init: Dette er den normale init for våbnet; init for
buer er den tid det tager at skyde. Bemærk,
at det tager et init i tid at trække et våben. Se
i~vrigt side 36 for, hvordan init virker. Hvis
man kæmper fra hesteryg, b ~r man også læse
afsnittet om at ride side 38.
Skade: Dette er den mængde skade, et våben kan
give. Det er nemmest at slå den med en lille
terning og så gange med 10. F.eks. vil d8*10
slåes med en d8 og ganges med 10, men man
kan også slå 8d10.
Type: Dette er den type våben, der er tale om.
Hvis der står mere end en type, vælger man
den våbentype, hvor rustningen er dårligst.
Se afsnittene om rustning side 46.
Parere: Dette er våbnets evne til at parere. -
Kodernes betydning:
'Ja!' betyder, at våbnet kan parere normalt.
'Knæk1 betyder, at våbnet er for skr~beligt
til at parere med. Hvis en spiller parerer
med et sådan våben, vil det knække, hvis
han slår fumle!
'Stort' betyder, at våbnet er for stort og
klodset at parere med. Hvis spilleren
forsager alligevel, skal han slå et svært
slag.
'Lille' betyder, at våbnet er for lille.
Parering kan derfor kun lykkedes med et
svært slag.
'Måske' betyder, at dette ikke er beregnet
til at parere med. Spillemesteren vil
ud fra situationen afg~re resultatet af
pareringsfors0get.
'Nej!' brug undvige!
Vægt: Dette er den gennemsnitlige vægt for denne
type våben i pund. Naturligvis kan nogen
våben, især magiske været lavet anderledes
og vil pga. lavere vægt, måske være hurtigere.
Vi har selv bestemt vægten og Spillemesteren
kan ændre disse, men vær opmærksom på, at
vi har korrigeret dem, så de passer til hinan-
den.
Pris: Vejledende indk~bspris
(incl. moms). Pris-
erne bor ændres af Spillemesteren i forhold
til det område, spillerne bevæger sig i. Pri-
serne er engros-priser. Hos en våbenhandler
vil prisen typisk være 50% - 100% h~jere. I
krisetider vil prisen sandsynligvis være endnu
h~jere.
d

Hanc'.vaben
Basis Init Skade Type Parere Vægt Pris
1 hánds skarpe våben:
Dolk1
Våben d4 d4*10
Kort sværd
Våben d6 d6*10
Sværd
Våben d8 d8tl0
m.'"- " m " " .' ""a-regb
Skarp
Skarp
Skarp
Y
Ja! l# lk
Ja! 3# 4k
-~ --- Ja! 5# 6k
w-- -'w -
Langt sværd
To hånds sværd
Våben
Våben
d10
d12
d10*10 Skar
d12*10 Slag/S
Ja!
tort
8#
18#
lok
2s
1 liånds slagvåben:
Lille stav
Kdlle
Våben
Våben
d6
d6
d6*10
d6*10
Slag
Slag
Knæk
Knæk
3#
4#
-
Hammer
Våben d4
Lille morgenstjerne - -- 7-lxv- Våben-_ -d6 -.r
n*
2 h l-nd s slagvlbei
Stor stav Iåben d8
Morgenst. jerne
råben d8
Muggert Iåben d8
Krigs hammer isben d10
0kser:
d4*10 Slag Lille/Knæk
d6*10 . - - Slag/Spids Knæk
"-7,
d8*10 Slai næk
d8*10 Slag/S næk
d8*lO Slag Knæk
d10*10 Slag I Stort
4# 2k
_#.
2k
, -
7# -
15# 20k
15# 3k
18# Is
Okse
Våben d6 d6*10 Slag/Skarp Lille 5# 3k
Skov dkse (2 hånds)
Krigs dkse (2 hånds)
Hellebard
Stik vlben: -
K
L
S
Spyd:
Våben d8 d8*lO Slag/Skarp
Våben d10 d10*10 Slag/Skarp
Våben d10 d10*10 -" - -
Slag/Skarp
,.- --
" *-"
Våben d4 d4*10 Spic
Vaben d6 d6*10 Spic
Våben d6 d6*10 Spic
Knæk
Stort
Knæk
,iUe
Ja!
Lille
10# 5k
12# Is
10# -8:
i# 8j
l# lk
i# 6j
1 hånds spyd
Alm spyd
Våben
Våben
d6
d8
d6*10
d8*lO
Spids
Spids
Knæk
Knæk
3#
8#
2k
3k
Hellebard
Våben d10 dG*lO Spids Knæk 10# 8k
2 hånds spyd
Lanseri
Våben - - d10 - d10*10 Spids .- Stort/Knæk
O # , -':ks
Hånd lan'
Lille hest'
Jåben
Jåben
d8 d8*1
d12~ d12*
3s
1s
Stor t/Knæk
l Nej!
5#
lo#
7k
lok
Stor hestc
Nærkamp:
Sten/krus mm
Spark
Slag
Karate3:
Jåben 2d82 2d8* is
1
Nævekamp d4 speciel speciel
Nævekamp dG 3d10 Slag
Nævekamp d4 -. .- 2d10 Slag
" x
-
l Nej!
Måske
Nej!
Nej!
9
15# Is
l# -
- -
- -
.,.c- .
Spark tvekamp d6 dG*l
Nej!
Slag :vekanlp d4 d4*1
Nej!
Skydeva len
Kaste våben: Basis Lade Init Skade Type Parere Vægt Pris Lang/Max
Hammer KastelGribe d6 d6*10 Slag Liiie
0kse
KasteIGribe d8 d8*10 Slag/Skarp Lille
Kniv
KastelGribe d4 d4*10 Spids Lille
Sten og lign. I

Kvalitetsvåben Skade: Dette er, hvor meget ekstra (mindre)
Nogle våben er kvalitets våben. Dvs. at den smed,
skade våbnet giver. Bemærk, at et våben ikke
kan give negativ skade, så hvis et våben har O
der har lavet dem, virkelig har gjort sig umage. Hvis eller derunder i skade, vil denne blive betragte
en spiller får et våben, som Spillemesteren mener
kan være af særlig kvalitet, kan man benytte f~lsom
0.
gende tabel: Særlighed: Dette er nok den sjoveste kategori, da
alt kan lade sig gore. Vær dog opmærksom
% slag
00
01-02
03-05
06-75
76-84
85-90
91-94
95-97
98-99
Pris
-5
-2
-1
O
+l
+2
+3
+4
+5
Evne
-10%
-5%
-2%
+O%
+2%
+4%
+6%
+B%
+lo%
Init
+3
+2
+l
O O
-1
-1
-2
-3
-5
Skade
-10
-5
-2
O
t2
+4
+6
+8
+l0
% slag: Denne s~jle benyttes, hvis Spillemesteren
synes, at et bestemt våben skal være af bedre
(dårligere) kvalitet end andre. Der slåes en
gang for hver kategori (Evne, Init, Skade og
Særlighed). Spillemesteren kan også nojes
med at slå på en enkel kategori. Vi anbefaler
Spillemesteren at lave sine egne særlige våben
mm.
Pris: Hvis en smed slår strike, når han laver et
våben, vil han kunne lave et kvalitets våben. I
så tilfælde tager man strikefaktoren og 'k~ber'
kvaliteter til våbnet, sojlen med Pris angiver,
- p-~~
på, ikke at lave våbnene for kraftige.
Særlighed
Knækker ved fumle.
Sætter sig fast7.
Koster 2*init at trække.
ingen.
Riister ikke.
Knækker al& ig.
. .
Meget værdifuldt.
Kan ikke fumle.
Dræber altid på strike.
Det bemærkes, at de ovennævnte våben ikke
er magiske, da magiske våben h~rer under magi,
og de enkelte fortryllelser beskrives derunder. Envidere
kan og bor de enkelte Spillemestre selv lave
de magiske våben, der horer til deres specielle verden.
Normalt vil det ikke være muligt for et våben
at ramme ånder, dæmoner mm., hvis ikke våbnet
er magisk, da disse ikke har nogen fysisk krop.
Spillerne b ~r derfor være meget forsigtige, hvis de
går i kamp med den slags væsener.
Magiske våben
Magiske våben kan som nævnt ramme ånder og an-
dre ikke-fysiske væsener. Disse våben kan have
meget store kræfter, og kun Spillemesterens fan-
tasi sætter grænserne. Der er ingen grundregler for
magiske våben, men spillerne kan normalt ikke lave
dem. Der findes dog nogle fortryllelser, der med lidt
fantasi kan bruges til at lave magiske våben, men
det vil vi lade være op til Spillemesteren.
Spillemesterens magiske våben har mulighed for
hvor meget de forskellige fordele 'koster'. Man
kan k ~be både evne, init, skade og særlighed,
dog kun en af hver, og man kan ikke kobe
negative ting.
at kunne alt, men en spiller, der får et sådant våben,
Hvis til gengæld smeden slår en fumle, vil
10-fumlefaktoren være det antal dårlige egenskaber,
man skal k0be til våbnet. Hvis evnen
bliver negativ, tæller den for 0.
vil ikke n~dvendigvis vide, hvad det kan. De fleste
magiske våben vil være kvalitetsvåben og derfor
besidde nogle af de evner, som er beskrevet for disse,
men det er ikke sikkert.
Spillemesteren kan benytte to metoder til at
Evne: Dette er, hvor meget en spiller skal lægge lave magiske våben. Enten præcist, dvs., at han
til (trække fra) sin evne på den pågældende beskriver hvad våbnet kan (f.eks. kan et flammende
våbnevne.
sværd give 10-60 ekstra i skade pga. ilden, og sætte
ild i alt hvad det rammer) på en sådan måde, at det
Init: Hvor meget hurtigere (langsommere) er ikke kan misforståes. Eller han kan lade dem være
våbnet. Bemærk, at hvis en spiller kommer mere mystiske og lade uhyrer eller spillere rollespille
ned på nul eller mindre init i sit slag, vil han betydningen af våbnet (f.eks. en sort offerkniv fra
komme på init 1. guden Gormoth).
4Se afsnittet om Kaste/Gribe side 38
5Hvis man giver sig god tid, skal man lægge en d12 oven i Init.
'Hvis man tilhØrer en race, der er bedre til at skyde med buer end andre, har man en bonus. Denne bonus lægges til
efter våben basis er blevet halveret. Ligeledes gælder det, at hvis man specialiser sig i brugen af buer, vil denne bonus blive
lagt til efter halveringen.
'25% risiko for, at det ikke kan trækkes af skeden, hvis det opbevares sådan.
L

L
l
Indledning Dobbelt beskyttelse
Dette er et afsnit om rustninger. Spillerne kan
selv designe deres rustninger hos en smed, eller
bruge nogle standardtyper. Ordentlige rustninger
er meget dyre, og der er ikke mange smede, der
kan finde ud af at lave en ordentlig pladerustning.
Spillemesteren bor holde Øje med, om spillerne kan
have haft råd til den rustning, de har fra starten.
En rustning reducerer den skade spilleren normalt
ville tage fra et slag. Den skade der reduceres,
afhænger dels af våbenet og dels af det materiale,
som rustningen er lavet af. I afsnittet om avanceret
kamp side 117 er der et mere detaljeret rustningssystem
end det nedenfor beskrevne.
Effekt af rustning
Når en spiller har ramt en modstander, slår han
for hvilket område han har ramt. Spilleren slår
derefter, hvor meget skade han giver, afhængig af
våbenet. Han giver nu disse tal til 'offeret', sam-
tidig med at han fortæller hvilken type våben, han
slår med (skarp/slag/spids). Offeret ser nu på sin
rustning og trækker den skade fra, som rustningen
angiver.
Rustning
Lærred
Tykt t@j
Skind
Hgdt
Træ
Ringbrynje
I

KAPITEL 1 2. RUSTNING 47
Ringbrynje: En kortærmet ringbrynje dækker
område 7-11 med ringe, og man vil også have
læderst~vler, samt bære t0j under.
Ringbrynje m. hætte: Dette er en ringbrynje samt
en hætte af ringe (område 12).
Pladerustning: Med denne rustning har man solid
plade på både brystet og ryggen (område 10
og Il), en hætte af ring (område 12) samt
normalt t0j nedenunder og læderst~vler.
Pladerustning m. hjelm: Denne rustning dækker
næsten hele personen med plade. En hjelm
(område 12), harnisk på kroppen (område 10
og Il), arm- og lårbeskyttere (område 3-8) og
metalst0vler (område 1 og 2). Derudover er
der normalt t0j under.
Stor pladerustning: Dette er en pladerustning,
hvor områderne 3, 4 og 9 er ekstra beskyttet
af ring.
Icomplet pladerustning: Med denne rustning har
man plade på alle områder, idet man tilfojer
en skridtbeskytter til en pladerustning med
hjelm, og på kroppen og overarmene bærer
man en ringskjorte, foruden det normale t ~j,
man bærer inderst.
Kvalitetsrustninger laves på samme måde som
kvalitetsvåben, se side 45. Folgende tabel kan evt.
benyttes:
% slag
O0
01-02
03-04
05-75
76-84
85-90
91-94
95-97
98-99
Pris
-5
-2
-1
O
+l
+2
+3
+4
+5
Skade
+25
+l0
+5
normd
-10
-20
-30
-40
-50
Vægt
3
2
1%
l
3
- 4
2
n!
4
Som tØj
Særlighed
0delægges af strike.
Sætter sig fast1.
Rusten, knirker og larmer2.
--, * - ---
Intet.-
Ruster ikke e1.L
God b0jelighed
Karnouflagefarvet3.
Modstår spidse våben4.
Fjerner strikeeffekt.
% slag: Denne s0jle benyttes, hvis Spillemesteren
synes, at en bestemt rustning skal være af
bedre (dårligere) kvalitet end andre. Der kan
slåes en gang for hver kategori (Skade, Vægt
'Alle bevægelsesevner er svære slag, bl.a. undvige.
2Snige bliver svært slag.
3Skjule bliver nemt slag.
'Spidse våben kan ikke trænge igennem.
og Særlighed). Spillemesteren kan også n~jes
med at slå på en enkel kategori. Vi anbefaler
Spillemesteren at lave sine egne særlige rust-
ninger mm.
Pris: Hvis en smed slår strike, når han laver en
rustning, vil han kunne lave en kvalitetsrustning.
I så tilfælde tager man strikefaktoren
og 'k~ber' kvaliteter til rustningen, s~jlen med
Pris angiver, hvor meget de forskellige fordele
'koster'. Man kan k~be både skade, vægt og
særlighed, dog kun en af hver, og man kan
ikke kobe negative ting.
Hvis til gengæld smeden slår en fumle, vil
10-fumlefaktoren være det antal dårlige egenskaber,
man skal k ~be til rustningen.
Skade: Dette er, hvor meget ekstra (mindre)
skade rustningen trækker fra slagene. En neg-
ativ værdi regnes for 0.
Vægt: Dette er, hvor meget rustningen vejer i
forhold til en normal rustning af den type.
Særlighed: Dette er nok den sjoveste kategori, da
alt kan lade sig gore. Vær dog opmærksom
på ikke at lave rustningerne for kraftige. Man
kan selv finde på andre særligheder.
Det bemærkes, at de ovennævnte rustniner ikke
er magiske, da magiske rustninger hbrer under
magi, og de enkelte fortryllelser beskrives derunder.
Envidere kan og b0r de enkelte Spillemestre
selv lave de magiske rustninger, der h~rer til deres
specielle verden.
Normalt vil det ikke være muligt for en rustning
at beskytte mod ånder, dæmoner mm., hvis
ikke rustningen er magisk, da disse ikke har nogen
fysisk krop. Spillerne bar derfor være meget for- -
sigtige, hvis de går i kamp med den slags væsener.
Magiske rustninger
Disse vil modsvare magiske våben. Dvs., at de
kan have præcise beskrivelser eller mere mystiske
beskrivelser. Bemærk, at angreb fra ikke fysiske
væsener kræver, at man har en magisk rustning for
at være beskyttet.
Læs afsnittet om magiske våben side 45 for at
få ideer til effekten af magiske rustninger.
d
-

Indledning
Dette kapitel vil beskrive, hvad der sker, når en
spiller tager skade. Heri vil være beskrevet, hvor
meget skade en spiller kan tåle, for han besvimer,
går i coma eller d ~r. Dette kapitel vil ikke beskrive
de normale former at få skade på, men kun fortælle
om de effekter, der opstår når spilleren rammes af
skaden. Bemærk, at alt den skade, der omtales i
dette kapitel, er den skade der passerer rustningen.
Dvs., at der er trukket rustnings bonuser og lign.
fra skaden.
Der er flere måder at tage skade på som ikke
falder ind under de normale regler beskrevet i afsnittene
om kamp. Dette er dels faldskade og skader
for ild og kulde. Nogle af disse er beskrevet i dette
kapitel, mens andre må overlades til den enkelte
Spillemester. Hvis en Spillemester finder en genial
måde at håndtere en bestemt form for skade, er han
velkommen til at skrive til os.
Nogle af de former for skade som modtages un-
Beskrivelse
Let såret
Såret
H5rdt såret
Dbdeiigt såret
Hvis slaget ikke klares, vil spilleren blive fortumlet,
miste bevidstheden eller måske do. Hvor
slemt dette bliver, afhænger ligeledes af hans Helbred
efter skaden er taget.
Ved Bevistl~s/Coma og Coma/D~d slåes der et
Helbredsslag for at se, hvilken katagori spilleren
havner i. Dette slag slåes som et procentslag på
spillerens maksimale helbred. Hvis slaget klares,
vil spilleren være i den forste katagori, og hvis det
fejles vil han være i den anden. Ved fumle, under
faktor 10, vil spilleren gå ned i den kategori, der lig-
'1 forhold til spillerens maximale helbred
Skade1
- - Max
0 - L
-Max - O
-2*Max - -Max
der specielle angreb kan ses i afsnittet om uhyrer
side 104.
Udholdenhed
Denne evne er meget vigtig, da den er afg~rende for,
hvornår en spiller mister bevidstheden. Der er fire
måder en spiller kan miste bevidstheden; fortumlet,
bevidstlos, coma og dod. Effekten af disse er
beskrevet hver for sig i de folgende afsnit. Hver
gang en spiller tager skade, skal han slå et Udholdenhedsslag
for at afgore, om han mister bevidstheden.
Hvor svært dette Udholdenhedsslag er,
afhænger af den skade spilleren har taget ialt, incl.
den skade der har medfort, at han skal slå. Hvis
der er tale om afhugning, skal man huske, at man
hojest kan tage halvdelen af sit maximale Helbred
i skade. Se afsnittet om afhugning, side 49. (Bemærk,
at alle slag er svære slag, når spilleren er på
negativt helbred. Denne regel medforer dog ikke,
at Udholdenheds slaget bliver dobbelt svært.)
Udholdenhedsslag
Let
Normalt
Svært
Fejler altid
Tilstand
Paralyseret i d10 sek
Paralyseret i 3d10 sek
Bevidstlbs / Coma
Coma / D Ø ~
ger en gruppe længere nede, mens strike over faktor
5, vil bringe spilleren en katagori op.
Eksempel: Krigeren Kurt kæmper mod en stor
trold, trolden slår efter Kurt med en kolle (d8
våben). Den rammer og giver 80 i skade på lokation
9. Kurt er if~rt pladerustning, der beskytter
50 mod slagvåben, dvs. der går 30 gennem rustningen,
og Kurt har taget 30 i skade. Da Kurt har 50 i
Helbred, skal han slå et normalt Udholdenhedsslag
for at undgå at blive paralyseret i 3d10 sek.

KAPITEL 13. SKADE
Paralyseret
En spiller, der er paralyseret, er ikke i stand til at
orientere sig eller handle i overensstemmelse med
hans omgivelser. Dette medforer, at han ikke kan
forsvare sig på nogen måde. Når han holder op med
at være paralyseret, vil alle hans initiativer være
nulstillet. Dette vil sige, at alle hans angreb, hand-
linger og lign. vil være stoppet. Spilleren falder ikke
omkuld eller taber de ting, han har i hænderne, men
vil blot stå med et tomt blik uden at bevæge sig.
En spiller, der slåes bevidstlos, vil falde omkuld og
tabe alt, hvad han har i hænderne. Spilleren vil
forblive bevidstlos i 6d10 sek. Derefter slåes der et
Udholdenheds slag for at se, om han vågner. Hvis
dette slag ikke klares, vil han forblive bevidstlos i
3d6 min og derefter vågne. Hvis der slåes et succes-
fuldt F0rstehjælpsslag på en spiller, der er bevidst-
los, kan han få lov til at slå et Udholdenhedsslag for
at se, om han vågner.
En spiller vil altid være paralyseret i 2d10 sek
efter han vågner, uanset om han vågner af sig selv,
eller vækkes med Forstehjælp.
Coma
En spiller, der går i coma vil være i risiko for at
do. Han vil falde om og tabe alt, hvad han bærer i
hænderne. Spilleren vil forblive i coma i d12 min.
Derefter skal han slå et Helbredsslag. Hvis dette
ikke klares, vil han do. (Ved strike vil spilleren gå
over i bevidstloshed.) Dette slag er til for at afgore
om spilleren er i en stabil coma eller han ligger og
bliver kvalt. Hvis helbredsslaget klares, vil han for-
blive i coma i 1 time pr. max helbred han har.
Derefter dor han.
En spiller, der er i coma, er altså prisgivet, hvis
han ikke hjælpes. Dette kræver, at der slåes et suc-
cesfuldt Forstehjælpsslag. Hvis dette klares, må
spilleren slå et Helbredsslag, og hvis dette klares,
vil han gå over i bevidstloshed. (Ved fumlefaktorer
under 10 dor han). Medspillerne må kun lave ét
succesfuldt F0rstehjælps slag hver time. Dette vil
normalt medfore at, det fprste slag slåes inden de
forste d12 min udlober, således at spilleren i coma
ikke skal slå det kritiske Helbredsslag for at se, om
lian dor. Spilleren, der er i coma, bor ikke fortælle,
om han er dod eller i coma, og han bor heller ikke
fortælle, hvor lang tid der er til, at han skal slå
det kritiske Helbredsslag. Dette er for at bevare
spændingen og det gode rollespil.
En spiller, der er dod, kan kun genoplives ved
magi. Reglerne for dette afhænger af de fortryllelser
Spillemesteren tillader i den pågældende verden.
En spiller, der er d~d, vil begynde at rådne.
En nem regel er at lade hans krop tage 1 i skade,
for hver time den er ded. Spillemesteren kan tillade
spillerne at fryse kroppen, men han kan også sætte
raten op til 1 pr. halve time, hvis han skmner,
at klima eller andre forhold vil forårsage, at liget
rådner hurtigere. Når spilleren når ned på minus
5 gange hans maksimale Helbred, vil der kun være
knoglerne tilbage. (Disse kan knuses ved en skade
svarende til spillerens maksimale helbred).
Alle disse regler kan benyttes, hvis spillerne
forsoger at genoplive den dode med magi. Man kan
nemlig kun genoplive folk, hvis deres krop forinden
er helbredt, således at de ikke d0r med det samme
igen. Dette vil altså medfore, at kroppen skal hel- -
bredes med magi forst, svarende til den skade kroppen
har taget plus den skade den er rådnet ned
til, for spillerne kan fors~ge at bruge genoplivende
magi.
Afhugning
Hvis man rammes i hovedet, arme eller ben, kan
man hojest tage halvdelen af sit maksimale Hel-
bred i skade. Den resterende skade angiver den
procentvise risiko for at delen hugges af eller bliver
knust. Den halverede skade rundes altid op. Hvis
der laves afhugning på hovedet, vil spilleren d0
ojeblikkeligt, mens arme og ben vil falde af eller
blive ubruglige. Hvad der nojagtigt sker, er op til
spillerens og/eller Spillemesterens fantasi. Det kan
f.eks. være en pil, der borer sig gennem @jet og ind i
hjernen, eller en hammer der knuser knoglen totalt -
i overarmen.
Eksempel: Kurt kæmper stadig mod trolden.
Efter adskillige mislykkede slag rammer Kurt en-
delig. Kurt slår med et langsværd, og giver 100 i
skade på troldens ben (lokation 4), men da trolden
er beskyttet af sit skind, går der kun 90 i slagskade
ind på trolden. Trolden har 60 i Helbred, så den
kan ikke tage mere end 30 i skade på benet, Kurt
har nu 60% chance for at odelægge trolden ben.
Han fatter sin d100 og slår 42. Der lyder et hojt
knæk, hvorefter trolden synker sammen med en
knust lårbensknogle.
Ild
Spillere, der udsættes for ild, i længere tid vil begyn-
de at tage skade og brænde. Det er meget svært at

L
håndtere skader af denne type. Hvis ilden er ko-
rtvarig men meget kraftig, vil spillernes rustning
kunne modstå en del. Rustningen er i visse tilfælde
noteret med to tal under ild. Det f0rste tal er den
skade rustningen kan modstå uden at spilleren tager
skade. Hvis ildpåvirkningen fortsætter vil rustnin-
gen blive varm, og det andet tal benyttes (meget
ofte 0).
Det anbefales at læse afsnittet om drageild side
104 for at se effekten af denne form for ild.
KAPITEL 13. SKADE
mer klippevægge, grene og lign. Dem kalder vi
småslag. Den anden er den skade han får, når han
rammer jorden. Denne skade kalder vi faldskade.
Hvis spilleren falder frit, vil den fmrste type komme
fra måden, han lander på. Et succesfuldt Akrobatikslag
ved landingen vil halvere skaden fra grene
eller klippeudhæng. Denne skade vil desuden blive
mindre, hvis spilleren bærer rustning. (Bemærk, at
evt. skade halveres f ~r rustningen trækkes fra). Når
spilleren rammer jorden, vil han tage en del'skade
Drukning
fra selve slaget. Denne skade vil ikke g~res mindre
selvom han klarer et akrobatikslag eller bærer rustning
(Dog kan magi og faldskærme ændre dette).
Dette slag vil nemlig intet have med rustning eller
En spiller, der kommer under vandet, vil muligvis landingsmåde at g~re, men kun beskrive den fart
drukne. Reglerne for dette er relativt simple og kan spilleren rammer jorden med. Den f0rste skade tilbruges
i andre situationer, hvor spilleren er n0dsaget
til at holde vejret, f.eks ved giftgas. I det
deles som et eller flere 'slag' med hver deres område.
Disse slåes enkeltvis (og halveres måske) og rustninsekund
(initiativ) hvor spilleren ikke kan trække vej- gen trækkes derefter fra. Bemærk, at der kun slåes
ret mere, f.eks hvis han ikke klarer sit Sv0mme slag
når det kræves, skal han slå et Helbredsslag. Dette
et samlet Akrobatikslag for alle disse småslag.
slag afg~r, hvor meget luft han når at indånde,
f0r han kommer under vandet. Hvis slaget ikke
klares, vil han have været igang med at puste ud,
da han r0g under vandet, og har derfor ingen luft i
lungerne. Hvis slaget klares, kan han holde vejret
Faldhájde I Antal Smislag I Skade pr Småslag I Faldskade
-3m I d4-2
d4*10 O
i 1 sekund pr. procent, han har slået. En spiller
med 70 i helbred kan altså være uheldig og kun slå
12, og derved kan han kun holde vejret i 12 sekunder.
Spillere, der med vilje vil dykke, kan slå et
helbredsslag hvert d4 sek (initiativ). Dette må han
20m - 25m
25m - 50m
50m - 75m
100m - 5d20
d10*10
d10*10
d12*10
d12*10
d8*10
d10*10
d12*10
d20*10
blive ved med, indtil han slår et slag som han er tilfreds
med, og derefter dykke. Hvis han skal dykke
for at redde en drukende medspiller, kan det være,
at han ikke har tid til at slå alt for mange Helbredsslag,
f0r han dykker.
Spillere, der kommer under vandet og lober tor
for luft, vil tage 1 i skade for hvert sekund de er
uden luft. Desuden vil de automatisk miste bevidst-
Disse regler gælder også, hvis spilleren vælger
at springe ud bevidst! Det er kun småslagene, der
kan brække lemmer, da den totale faldskade ikke
gives til noget bestemt område. En spiller, der tager
skade på denne måde, skal kun slå udholdenhed én
gang, når alt skaden er taget, for at se om han mister
bevidstheden.
heden, når de har taget så meget skade, at de kommer
ned på et Helbred, der svarer til minus deres
Udholdenhed. Om de besvimer, går i coma eller
Sult og &@rst
d0r, afgores med et Helbredsslag, på samme måde En vigtig ting at huske er mad og drikke, der jo som
som hvis de havde taget skade på normal vis og
havde fejlet deres udholdenheds slag. Se afsnittet
om Udholdenhed side 48.
bekendt kan medf~re doden at undvære: Dagsbehovet
er 1 # mad og 4 # vand hvis man er i ro, og
2 # mad og 8 # vand hvis man laver noget, fx er
En spiller kan normalt bringe sig til overfladen på eventyr! Man går 1 helbred ned hver dag man
med et succesfuldt sv~mmeslag, men disse slag kan
kun slåes hvert 2d10 sekund.
ikke har spist, samt 10 helbred ned hvis man ikke
har drukket noget.
Hvis man har haft 1 dag uden vand, eller 3 dage
Fald
uden mad, bliver alle slag svære, indtil man drikker
eller spiser igen!
Efter 5 dage uden mad og drikke mangler
Ved fald tager spillere næsten altid skade. Selvf~l- spilleren altså 5*1+5*10=55 helbred pga. mangel
gelig kun hvis faldet er over en vis'hojde. Der er på mad og vand; er der en kilde i nærheden bliver
to typer skade som spilleren vil få, når han falder. det til livets kilde! Læg mærke til, at man faktisk
Den ene er de slag, som kommer, når han ram- kan leve forholdsvis længe uden mad! (Har man

KAPITEL 13. SKADE
70 i helbred, går der over 2 måneder for man d~r).
Husk, at man ikke kan yde f~rstehjælp mod sult og
torst, hvilket i praksis vil sige, at ens helbredsevne
går ned! (Skriv det ned separat). Når spilleren
drikker igen, går han 1 helbred op pr minut, indtil
det der var mistet pga. af vandmangel er erstattet,
og når man spiser, går man tilsvarende 1 helbred op
pr. time, indtil man har genvundet det, man har
mistet pga. sult.

Indledning
Magi er en væsentlig del af den verden Drage-
spillet foregår i. Hvad ville f.eks. Ringenes Herre
være uden Gandalf og Galadriel, Jordhavet uden
mægtige koglere eller kong Arthur uden Merlin?
Også blandt mindre venlige personer finder man
magikere som Saruman og Morgan Le Fey. Mange
af antikkens præster var også rene magikere, og
Miraculix var en dygtig druide-magiker.
Nogen ved slet ikke, at de kan lave magi, men udsættes
blot for effekten en gang i mellem. Men den
metode man nok oftest bruger er, at magi kan læres
ved langt og hårdt studie, og viden vil ofte hjælpe
et medf~dt talent til at blive bedre.
Magisyst emer
Man bor også overveje, hvordan forholdet er
mellem magi og guder. I beskrivelserne af magi
nedenfor regnes de kræfter, visse mennesker får fra
deres guder, også for magi, men det kan være, at
det opfattes anderledes i spillernes verden. Det kan
være, at guderne blot er magikere, der er så magtfulde,
at de kan tillade sig at kalde sig guder. På den
anden side kan magi også være et mindre område,
Indenfor rollespilsverdenen er der mange magisystemer,
men ingen er blevet bare nogenlunde enige
om, hvordan magi virker. Derfor har vi valgt at
lade sp~rgsmålet stå åbent, idet Spillemesteren og
spillerne selv kan definere deres magi som en række
Specielle Evner. Prisen i erfaring for at lære et magisystem
ligger normalt på 300.
Det er ikke n~dvendigt at benytte et fast magisystem.
Spilleren kan vælge at rollespille sin magiker,
og lade spillemesteren bestemme virkningen
af magien. Selvom spilleren vælger et fast magisystem,
b0r han altid sØrge for at udbygger sin magiker
med godt rollespil. De magisystem, der er
beskrevet i dette kapitel, er alle baseret på en stØrre
eller mindre grad af godt rollespil.
Når man laver en verden selv, har man også muligheden
for at definere, hvordan magi virker. Ordet
'magi' bruges her i sin videste forstand, nemlig om
alt, hvad der ligger udenfor de fleste personers forsom
nogle få guder tager sig af. Eller der kan være
direkte modstand mellem de to begreber, på trods
af, at de ofte vil virke ens for udenforstående. Dette
er et vigtigt aspekt, hvis man laver sin egen gudeverden.
At overveje, hvordan magi virker i forhold til
verden i det hele taget, kan også være en måde at
lave et godt og konsistent magisystem. De fleste
systemer opfatter magien som stærkt forbundet
med verden selv, på trods af, at de almindelige folk
kalder magien for unaturlig. Men den kan manifestere
sig på mange måder. I nogen tilfælde er magi
ligefrem jordens kraft, og vil derfor være afhængig
af en god og sund natur. Magien kan f~des af folks
f~lelser og tanker, hvorved den vil have lettere ved
at påvirke væsner end d ~de ting. Der kan være tale
om ånder, man kommunikerer med, energi, man
trækker fra et andet sted eller kraftlinier i verden,
man kan tappe på. Mulighederne er mange.
stand og formåen. Dette kan omfatte mange ting, Magi er ikke bare mægtig, den er også farlig,
lige fra hvordan man bruger urter over synskhed men nogle former er farligere end andre. I visse
og profetering til direkte manipulering af energi og verdener gØr brugen af magi måske, at man skal
elementer.
betale for det på en eller anden måde. Normalt
Nogen gange er magi et talent, der kun haves bliver man blot udmattet, men hvad nu, hvis brug af
af specielle racer, slægter eller enkeltpersoner. Det magi et sted betyder, at magien deromkring bruges
kan være, evnen opnås ved specielle hændelser, så op? Eller man bliver overf~lsom overfor visse ting?
som gudelig indgriben eller uheld med andres magi. Tiltrækker man opmærksomhed fra farlige personer

KAPITEL 14. MAGI
eller væsener? Måske skal man gore bestemte ting
for at kunne lave magi igen, såsom at vaske sig,
meditere eller ofre til sin gud. Betaling kan også
være mere subtil. Det kan være, at magi 'smitter
af' på en selv, så man efterhånden ændres af
den. Ens sjæl kan fordærves af ond magi, eller
der kan ske bivirkninger andre steder, som forst
opdages senere. Hvis betalingen for at bruge magi
er åbenbar og alvorlig, vil spillerne tænke sig mere
om, for de bruger magi.
Hvis magi er bare lidt udbredt, vil der ofte
komme en form for hieraki omkring brugen af magi.
Hvis der er en organiseret uddannelse for magitalenter,
vil de samme folk, der uddanner, s@rge for, at
magien ikke bruges forkert, for det ville også skade
deres omdomme. Det vil normalt være nemmere at
lære magi i en sådan skole, da man så har lang tids
viden at trække på, men til gengæld får man også
begrænsninger ud af det: Man lærer en bestemt
form for magi, der måske ikke er den, man er bedst
til, og man kommer til at stå til ansvar overfor dem,
der er bedre. Selvlærte magikere bliver sjældent
meget dygtige, men de har mere frihed i brugen af
magi. Dog vil de organiserede magikere sjældent
være glade for freelancere.
Man ser også ofte, at magien er begrænset af
forskellige ting. Nogen kan kun lave magi, der
påvirker dem selv eller de, der står dem nært. Nogen
kan kun lave magi bestemte steder, eller deres
magi er begrænset til visse områder og forsvinder
udenfor disse. Der kan være simple eller komplicerede
sammenhænge med vejr, astrologi, stemning
eller andet, der kan gore magien nemmere eller
sværere. Der kan være helt specifikke ting, der ikke
kan påvirkes eller som helt @delægger magien, stål,
regn, larm eller andet.
Der er et utal af måder at kontrollere og bruge
magien på, og vi har provet at vise et udvalg
af dem nedenfor. Afhængig af, hvordan magien
ellers virker, vil forskellige måder være bedre eller
dårligere egnet. Metoder, vi ikke har beskrevet, er
for eksempel ritualistisk magi, tarotkort, sjælevandring,
hypnose, meditation, dromme og symbiose
med specielle dyr. Man vil altid kunne finde på
nye, og spillerne skal have lov til at prove.
Spillemesteren bor sarge for, når verden designe~,
at magien har en passende rolle. Hvis
magi er udbredt, vil det bruges til dagligdags ting,
og okonomien vil være påvirket af det. Er magi
sjælden, vil den nok også være frygtet og forhadt.
Hvis det er nemt for spillerne at finde eller bruge
magi, vil det også være nemt for deres modstandere.
Det kan udemærket ske, at der er adskillige former
for magi i verden, måske endda nogle, der er
specielle for enkelte personer, og samspillet mellem
disse kan være meget interessant. En passende
blanding af mulighederne ovenfor kan lave helt nye
magikere.
Spillemesteren bor belonne fantasifuld brug af
magi, for der er ofte interessante muligheder, når
spillerne er ude i ting, de ikke rigtig har provet
for. Men han skal huske at holde magien konsis-
tent. Spillemesteren behover ikke indvi spillerne i
alt, så enkelte fortryllelser kan virke uforståelige for
spillerne, og fremfor alt, så skal magi virke mystisk
og ikke mekanisk. I beskrivelserne nedenfor har vi
forslag til konsistente systemer. Spillemesteren må
selv afgore, hvor meget spillerne skal vide af det.
Effekt og energi
Når man laver magi, der ikke er beskrevet som
fortryllelser eller man ~nsker at opfinde/lave sine
egne, kan det være praktisk at have et system, som
viser, hvor meget mana eller hvor megen styrke, der
skal bruges.
Forskellige fortryllelser kan klassificeres i f.eks.
Beskyttelses-magi, Skade-magi eller Helbredende
magi. Disse har hver en basis-værdi, variende fra 1
til 25.
Type
Beskytte:
Bevæge:
Fortidsmagi: - - --.- ----*--
Give skade:
Give skade, ingen rustning:
Helbrede:
Illusion:
Kontrol, Kroppen:
Kontrol, Lyd: "
I

54 KAPITEL 14. MAGI
Bemærk, at i den f0lgende tabel er I< = 1000, så 10K = 10000.
Eksempel: Magikeren Morten 0nsker at lave en
fortryllelse, der kan flyve en kiste over på hans egen
side af en dyb kloft. Dette er Bevægelse, gen-
standen er ca. 1 m3, den er 30 meter væk, den
skal bevæge sig med 10 km/t, og det skal vare i 1
minut. Ved at se i tabellen kan han se, at prisen
bliver:
Varighed: l minut
i0 km/t
Han ser derefter at fortryllelser, der kan bevæge
ting, har Mana-basis 5, hvorfor fortryllelsen vil
koste 25 mana.
lHvor meget mana-basis skal ganges eller divideres med.
2Nogen fortryllelser, såsom helbrede eller skabe, er i sig selv permanente, og man vil ikke have nogen tidsfaktor pi dem.
I andre tilfælde må man sætte en meget lang varigehed p&, hvis man 0nsker noget, der ser ud til at være permanent.
Spillemesteren må afgore, hvad der er tilfældet i den enkelte situation.
3En person fylder 1 m3, så 100 personer fylder 100 m3.
'Denne kan kun bruges ved fortryllelser, der har et direkte forsvarsslag. Med direkte menes, at man forsvarer sig mod
selve fortryllelsen, ikke noget, der er skabt af den (ild, lyn, sten etc.)
5Svarer til en nisse.
esvarer til en dværg.

KAPITEL 14. MAGI 55
Ofringer
Guder og dæmoner kræver ofringer. Hvad der skal
ofres afhænger selvf0lgelig af den enkelte gud eller
dæmon, men denne tabel giver nogle retningslinier
for offer værdier. Disse kan normalt bruges som
mana. Hvis en spiller f.eks. ofrer for 80 points til
sin gud, kan han forvente, at guden vil gore ham en
tjeneste svarende til 80 mana (Se Effekt og Energi
ovenfor). Offergaver vil blive husket, og man kan
altså have ofret mange points til en gud eller dæ-
mon, f0r man tilkalder dem for at hjælpe. (Bemærk,
at de sjældent giver kredit!)
Guder vil ofte betragte gode (eller onde)
gerninger som et offer. Værdien af disse bestemmes
af Spillemesteren, de gode skal helst være uselviske
og selvopofrende. Spillemesteren bor altid vurdere
motivet bag handlingen, når han bedommer vær-
dien.
Offergave
Person
Jornfm
Gravid kvinde
I

56 KAPITEL 14. MAGI
som sætter sig fast i magikeren have en afledende
effekt. (50% af disse vil sidde fast og kan fjernes
med et succesfuldt f~rstehjælps slag, hvilket tager
3d10 sek).
Bemærk, at denne effekt kun gælder for jern.
Magikere kan altså godt benytte en s~lvkniv el.lign.,
hvis han har råd til et sådant våben. Han kan
ligeledes benytte bue og pil, selvom pile spidsen er
af metal. Det vil normalt være Spillemesteren, der
afgorer om et våben kan bruges eller ej.
Magievnen
Alle magikere har en evne til at kaste deres fortryl-
lelser, blande deres kemikalier eller urter, eller spille
deres sange med effekt. Denne evne kan trænes som
alle andre, og basis afhænger af hvilke type magi-
ker man er. Typisk vil magikere, der bruger mana
have deres Psykisk Styrke-basis som basis for deres
magievne, men andet kan også forekomme. Hvilken
evne, der bliver brugt som basis, vil være skrevet i
afsnittet om magikeren.
Almindelig magiker
Erfaring: 300
Basis: Som Psykisk Styrke
Startevne: Basis + d10
Ir'rav: Krever mana, og erfaring til k~b af de
enkelte fortryllelser.
Den almindelige magiker, hvis man da kan tale
om noget almindeligt i forbindelse med magi, lærer
fortryllelser mere eller mindre udenad, og bruger
mana til at udfore dem. Han kan godt have dem
nedskrevet, men han kan ikke læse dem direkte op
fra bogen. Hvis spilleren ikke selv kan finde på nogen
passende fortryllelser, kan han bruge dem, der
er beskrevet i slutningen af kapitlet.
Da meget af arbejdet i at udf~re en fortryllelse
for magikeren ligger i at fremkalde den n~dvendige
magiske energi, kan det være farligt, hvis magikeren
bliver afbrudt midt i det hele. Hvis magikeren bliver
væsentligt forstyrret (slået, blændet, rystet eller noget
andet, han ikke kan undgå at bemærke), efter,
at halvdelen af initiativet er gået, skal han klare et
svært slag på sin tilbageværende mana for at undgå
at miste den mana, fortryllelsen ville have kostet.
Fortryllelsen virker i alle tilfælde ikke.
Bogmagiker
Erfaring: 300
Basis: Som Psykisk Styrke
Startevne: Basis + d10 %
Ir'rav: Ir'rever mindst 44% i at lase og skrive, kan
kreve mana.
En bogmagiker benytter sig af nedskrevne
fortryllelser. Han skal kunne læse og skrive for at
benytte denne form for magi. En bogmagiker skal,
når han vil kaste sin magi, tage sin magibog frem i
den ene hånd og læse op, mens han med den anden
hånd holder de materialer og laver de bevægelser
magien kræver.
Det tager d10 sek at finde den fortryllelse, han
skal bruge i bogen, og derefter tager det noget tid at
læse fortryllelsen op. Oplæsningstiden svarer til det
maximale initiativ, som fortryllelserne er noteret
til. Selve fortryllelsen tager desuden sit normale
initiativ, for de giver virkning. Til denne tid skal
man desuden lægge tiden for at finde bogen og evt.
materialer frem. Bemærk, at når man har bogen
fremme, kan man kaste flere fortryllelser uden at
bruge tid på at finde bogen frem igen. Ligeledes er
det ikke alle fortryllelser, der kræver materialer.
Dette betyder, at bogmagi er en meget langsom
form for magi. Fordelen er til gengæld, at det ikke
kræver erfaring at lære fortryllelserne. Man skal
blot kopiere dem fra en anden bogmagikers bog.
Det er ikke muligt for andre typer magikere at ned-
skrive fortryllelser til bogmagikeren, selvom fortryl-
lelserne for bogmagikere og de andre er ens, med
mindre nedskriveren desuden er bogmagiker.
Nogle fortryllelser kræver brug af mana, og bog-
magikeren skal i disse tilfælde have mana. Der
findes dog fortryllelser, der ikke har disse krav.
F.eks. en urtemagi opskrift på helbredende te.
(Denne vil tilgengæld kræve nogle bestemte urter).
Når bogmagikeren skal kaste selve magien, skal
han slå på sin Bogmagievne for at se, om det
lykkedes.
Han starter normalt med 2d4 fortryllelser, som
han har fået af sin læremester.
Dæmonmagiker
Erfaring: 300
Basis: Som Psykisk Styrke
Startevne: Basis + d10 %
Krav: Ir'an krave mana.
En dæmonmagiker er en person, der kan snakke
med dæmoner. I Dragespillet er der dæmoner i
alt. En d ~ indeholder r således en 'dor-dæmon',
to 'hængsel-dæmoner' og måske også en lille 'låsdæmon'.
Alle disse dæmoner arbejder sammen på
at opretholde 'en dor'.
Dæmon magikeren kan f.eks. prØve at overtale
'lås-dæmonen' til at gå op. Dette vil normalt kræve

KAPITEL 14. MAGI
en offergave eller brug af mana. Man kan også kom-
binere offer og mana.
Spillemesteren kan i nedenstående tabel se,
hvor meget mana det kræver at overtale dæmo-
nen. Denne mængde mana kan enten komme fra
magikerens egne manapoint eller komme fra nogle
ofringer. I afsnittet om ofringer (side 55) kan
man se mana værdien af forskellige ofringer. Alle
disse tal er vejledende for Spillemesteren. Vær op-
mærksom på, at nogle dæmoner ikke kræver store
ofringer, f.eks. vil 'lås-dæmonen' være tilfreds med
en sjat smoreolie, især hvis dens herre har glemt at
smore den i 25 år. Spillemesteren afgor altid, hvor
meget mana der kræves til den enkelte dæmon.
Lad spillernes fantasi få frit lob med denne magi.
Man kan f.eks. have en vinddæmon til at beskytte
én som rustning el.lign. En dæmonmagiker fungerer
bedst, når spilleren er god til at rollespille. Nogle
gange kan spilleren med rollespil alene overtale dæ-
monen til at udfore hans handlinger, og derved
spare ham for mana og offerpoint.
Der er flere typer dæmoner. De kan aldrig ud-
fore handlinger, der kræver mere mana end deres
styrke, så dæmoner deles derfor op efter deres
styrke. Denne værdi er ligeledes den mana det
koster at fremmane eller bortmane dem. Hvis en
spiller vil bortmane en styrke 15 dæmon, koster det
altså 15 mana.
Dæmoner kan desuden være frie eller bundne i
en ting. De bundne kaldes for tingens ånd. Nogle
er halvfri, f.eks. en s0 ånd. Denne kan bevæge sig
rundt i soen og ud i åerne, men er primært bundet
til soen.
Her er en lille vejledende liste over dæmoner og
deres styrker.
LiUe fri dæmon (med hale, horn og kl0er) 20-50
Mellemstor fri dæmon
Elementdem< >n (jord, v, md, ild eU er luft)
30-100
: 10-100
Stor fri dæmc In
50-300
En god regel er, at dæmoner, der kan noget, har
storre styrke, end dem, der intet kan. En 'dor-lås'
dæmon har altså storre styrke end en 'sten' dæ-
mon. Når en spiller vil bruge denne magi, slår han
på sin evne for at se om det lykkedes at tale med
dæmonen (det er ikke sikkert, den gider svare, med
mindre den fremmanes). Derefter kan han ofre eller
bruge mana for at få den til at udfore sin vilje. No-
gen af fortryllelserne i slutningen af kapitlet viser,
hvad man kan lave med dæmonmagi. Disse vil have
mærket: (Dæmonmagi).
Gudemagiker (Præst)
Erfaring: 300
Basis: Som Psykisk Styrke
Startevne: Basis + d10 %
Krav: Kan krave mana.
Dette er præster og munke. Denne form for
magi minder på nogle områder om dæmon-magi.
Spilleren bruger dog sin magi til at tale med sin
gud (eller guder). Guden kan derefter lade effekten
udfore.
På samme måde som dæmon-magi vil nogle
guder kræve ofringer. Se afsnittet om 'Ofringer'
(side 55) for værdien af disse. Spillere med mana
kan desuden bruge deres mana i stedet.
Gudemagi kan kores nojagtigt på samme måde
som dæmonmagi, hvis man betragter guder som
nogle meget stærke dæmoner. Dog vil guderne (især --
de gode) kræve helt andre typer ofringer. Man kan
ikke bruge gode gerninger overfor en dæmon.
Gudemagi kræver, at man er god til at rolle-
spille. Spillemesteren vil spille guden og spilleren
den ydmyge tjener. Masser af fantasi og rollespil,
både fra Spillemesteren og spillerens side gØr, at
denne form for magi kan anbefales.
Guder kan kræve at spilleren drager ud på op-
gaver, f.eks. kan han rejse ud og samle tilhængere
til guden. Disse opgaver vil derefter have en 'offer-
værdi', som spilleren kan bruge. Spillemesteren kan
i tabellen side 54 se, hvor meget denne mana kan
bruges til.
Spillemesteren kan evt. tillade, at visse nor-
male effekter, såsom velsignelse eller helbredelse,
efterhånden kan gores uden, at man sporger guden
direkte. Dette skal selvf0lgelig forst ske, efter den
effekt har været brugt mange gange, og kun hvis
præsten er vellidt af guden.
Erfaring: 300
Basis: Som Kunst (Iiu1tur)
Start evne: Basis + d10 %
Krav: Iiraver min. 44% i Kunst, kraver k0b af de
enkelte malerier.
En malermagiker er en kunstner, der mentalt
kan gå ind i sine billeder og virke gennem dem. Han
maler enten på lærred, i sand eller på jord.
En malermagiker har gået i lære hos en kun-
stner for at lære selve malerhåndværket. Her har
han studeret farvernes kræfter, billedkomposition,
lys/skygge mm. Mesteren har vist, hvordan pensler
og lærred skal laves og den vanskelige proces med .-

58 KAPITEL 14. MAGI
at fremstille farvepigment. Pensler er lavet af aske- Et eksempel: Malermagikeren Jugar kommer til
eller egetræ og mårhær. Lærredet er oksehud, silke en lysning i skoven, hvor der tydeligvis har foregået
eller groft lærred. kamp. Han vil se, hvad der er sket. Han væl-
Spilleren skal altså have kobt den specielle evne ger et sted P; jorden, fjerner planter og græs og
Kunst. Se afsnittet om specielle evner side 25 jævner sandetljorden. Han går i trance, tegner
Pigmenterne fremstilles gennem en långere promed
fingrene og stror pigment. Synet: Morke, råb,
ces. Fgirst skal maleren indsamle 2# urter, heraf
kvindeskrig, to elvere er omringet af mennesker,
den ene sårer tre mennesker, inden han overmanudvindes
100 g farvepigment. Den rode farve findes
i Jordhumle, gul i Tusindgylden, blå i blå klokkedes.
For at få dette syn, skal han slå på sin evne
blomst, hvid i hvide roser og sort i Natskygge. 96
Malemagi. Hvis det mislykkes, ser han blot en hjort
Når urterne er indsamlet, hældes de hver især i
passere lysningen. Når han går ud af trancen, vil
en gryde, hvor de koges sammen med en bestemt
der være et færdigt billede på jorden og andre vil
væske. Gul koges med 01, rod med radvin, blå
også kunne få del i synet. Han kunne have malet
med vand, hvid med kildevand og sort med kaffe.
på lærred, men det var un~dvendigt, da han blot
Blandingerne koges i 7 timer, hvorefter det står i et ~nskede oplysninger.
d~gn og trækker. Væsken sies fra og planterne skal
Folgende 'malerier' er ideer til fortryllelser
nu ligge og torre på bunden af gryderne. Når de 'Om en malermagiker kan lære.
'pilleren Og
er torre, skal de pulveriseres og hældes på glas. De
Spillemesteren kan sammen lave nye eller åndre i
stilles et morkt og tort sted i et måned for at samle
kraft. Nu er pulveret parat til at blive brugt og skal
de eksisterende hvis de vil. Bemærk, at de enkelte
'malerier' koster er del erfaring og malermagikeren
kan kun lave 'malerier' som han har lært.
hældes i skindtasker. Taskerne hænger i et bælte, Fortidsbilleder
som maleren altid har på sig. De er det mest værdi- Erfaring:
for ham Og han dem Spilleren Kan males på læmed eller i sand/jord. Maleren g0r sit
kan sammen med lave nye Op- lærred/sand klar og stiller sine farver op. Han går i trance
skrifter på maling. og får et syn, samtidig maler han således, at hele synet in-
Evnen til at gå mentalt ind i sine billeder, lærer deholdes i maleriet. Når han kommer ud af trancen, vil han
maleren selv. Den frem- kommer meget forskelligt. blot huske brudstykker,men gennem billedet kan synet gbres
Nogle har boet alene i bjergene nogle år, hos andre klart.
er den opstået pludseligt f.eks. gennem en længere
choktilstand eller sorg.
Fremtidsbilleder
Erja~ing: 200
En malermagiker specialiserer sig ofte til at male på samme måde som fremtidsbilleder, men synenten
på læred eller i sandljord. Mange malere erne er tit mere rodede og utydelige.
hyres af templer og konger til at dekorere vægge og
lofte, da deres billeder er mere levende. En maler Sjælebilleder
kan altid se om et billede er malet af en anden Erfa'ing:
malermagiker, og nogle kan endog genkende per- Disse billeder skal males p% lærred. Malermagikeren laver
sonen gennem maleriets stil.
et portræt af en person eller et væsen under sin trance. Det
færdige billede vil vise den maledes sande Jeg og sjæl.
Hver gang en maler skal male i trance, skal han
slå på sin Malemagi evne. Hvis det mislykkes, vil Billeder med effekt
både syn og billed være sloret, udeblive eller vise Erfaiing: 150
andet end det onskede. Ved fumle vil billed og syn G0r maleren i stand til at putte lyde, lugte, bevægelser og
ofte være direkte misvisende. lys ind i sine billeder. Kan bruges til alle billeder både pH
Maletid og trancetid er det samme og varer lærred i sandliord.
d6*10 min. Ved portrætter skal der bruges d4 timer Skabebilleder
oveni. Erfaring: 300
En maler kan selvfolgelig også male uden at gå Maleren kan skabe en mindre genstand ved at male og
i trance. Billederne vil være normale, men alligevel forme den i sand. F~rst tegner han den i sandet, går i trance
bedre og konnere end andre kunstneres bileder. og maler igen. Sandet stiger op i en s0jle og han kan nu
S& længe maleren er i trance, kan ingen se forme genstanden. Hvis han ikke bruger sine farver, vil genbilledet,
han arbejder på. FOrst i det Ojeblik han standen være sandfarvet og se temmelig mærkelig ud. Det
går ud af trancen, bliver billedet færdigt og kan ty- er farverne, som giver genstanden liv og struktur. Han kan
des/ ses af andre.
ikke lave genstande stbrre end 1 m3.
Det tager d4 min at g0re klar til at male, dvs. Ændrebilleder
finde pigmenter og pensler frem, rydde jordlsand Erfaring: 300
stykke og berede sig på trancen. Malermagikeren kan ændre på eksisterende ting. Han skal

KAPITEL 14. MAGI 59
have genstanden, sætte den på sandet og gi i trance. Under
trancen vil han være i stand til at bruge sand og farver til
at ændre på genstanden.
Kontrolbilleder
Erfaring: 350
Malemagikeren skal male et portræt af vedkommende pi lærred under trance. Efter et d~gn kan maleriet bruges til
at op& kontrol over den malede. Han skal sætte sig foran
maleriet og gi i trance. Nu har han mental kontakt med
den malede og kan udbve mental kontrol. Offeret vil tro, at
det er egne tanker og ideer, der opstår. Et offer har altid 1
slag på Psykisk Styrke for at afslbre kontrollen. For at bryde
magien skal offeret enten slá modslag på malerens Malermagi
eller finde billedet og Ødelægge det. Hvis maleren til gengæld
Ødelægger billedet, vil det fá meget alvorlige konsekvenser for
offeret. Det er op til Spillemesteren, hvad der sker.
hvor lang sangenlmelodien er. Spillemesteren kan -
tillade, at spilleren bruger sin egen sang, tekst og
Musikmagiker
musik til fremforelsen.
Bemærk, at dove mennesker normalt ikke kan
Erfaring: 300
påvirkes af musikmagi.
Basis: Som Instrument
Start evne: Basis + d10 %
Krav: liraver mindst 44% i et instrument, kr~ver Sange
erfaring til k0b af de enkelte melodier.
Musikmagikeren laver magi ved at spille på sit
instrument. Bestemte melodier kan have ganske effektive
magiske virkninger. Musikmagikeren skal
have fuld koncentration, når han spiller. Han kan
ikke lave nogen andre handlinger, og Opmærksomhedsslag
er svære. Når musikmagikeren skal
bruge sin magi, skal han slå på sin Musikmagievne
for at se, om magien virker.
Musikmagikeren lærer forskellige melodier til
sit instrument, som hver laver en form for magi.
Fortryllelserne skal på en eller anden måde være relevante
for instrumentet eller for musikken. Eksempler
på melodier kunne være S~vnens Sang, Kampklange,
Vindst~d (speciel for flojte), Hvirvelvind
(speciel for trommer), Lydbillede eller Tæmmende
Toner. Mange kendte musikstykker kan med lidt
fantasi laves til fortryllelser.
Man kan bruge nogen af de fortryllelser, der står
i nedenstående afsnit, eller man kan selv lave nogle
nye fortryllelser. Brug eventuelt nedenstående eller
afsnittet med Fortryllelser som inspiration. Man
skal huske på, at det i nogen tilfælde vil tage d6 min
at lave fortryllelsen, idet man skal spille hele melodien.
De fleste melodier vil dog kun virke, mens
man spiller, og de vil tage effekt d6 sek, efter man
er begyndt at spille.
Når musikmagikeren spiller sine sange, kan
musikken hores på forskellige niveauer. Inden for
9Hvem det er, afgor han og Spillemesteren
en radius af f.eks. 10 m kan musikken h~res uden
problemer, indenfor en radius af 10-20 m skal man
hare efter for at blive fortryllet, og udenfor 20 m kan
man ikke hore musikken ordentligt. Det kan variere
lidt fra sang til sang, det vil så blive angivet under
sangbeskrivelsen. Når området for en fortryllelse er
Radius betyder det, at alle intelligensvæsner indenfor
den radius, der er angivet under Afstand, bliver
berort af fortryllelsen.
Med melodier, der kun varer lige så længe, som
man spiller, kan man godt prove at blive ved udover
den normale tid, men for hver halve time man
spiller, skal man slå Udholdenhed for at kunne blive
ved, måske endda tiere, hvis ens instrument er udmattende
at spille på.
Initiativ for en sanglmelodi er den tid, det
tager for tilh~rerne at blive påvirket. Spilletid er,
Dansevisen
Afstand: 5 - 10 m Omride: Radius
Varighed: - Initiativ: -
Spilletid: Speciel Erfaring: 200
Eflekt: Sá længe musikeren spiller, vil alie indenfor radius
danse. Man kan slå på sin Psykiske Styrke og lade være med
at danse, det vil dog kræve et slag, hver gang man skal lave
noget. Alle, der danser, vil have svære slag på alle handlin-
ger.
Kvad til heltene
Afstand: 5 - 10 m OmrOde: Venner
Varighed: - Initiativ: d6 sek
Spilletid: - Erfaring: 150
Effekt: Her er en lille sang om nogle helte, der engang drog
ud i verdenen for at finde modet. De mddte mange farer og
ukendte væsner, men modet fandt de ikke. Si længe musik-
eren spiller denne lille sang, vil alle hans vennerg blive mere
modige. Det kan give, at de kan fremtræde som rigtige helte,
sá deres fjender bliver bange, eller det kan betyde, at de ikke
flygter når de ser en drage, eller.. . Spillemesteren afg~r den
n~jagtige effekt.
Kærlighedsvisen
Afstand: 1 - 10 m Omride: 1 Person
Varighed: d4 timer Initiativ: d8 sek
Spilletid: 3 min Erfaring: 250
Effekt: Når musikeren Ønsker at f5 en person til at forelske
sig, kan han spille denne fortryllelse. Hele sangen skal rettes
mod personen og má ikke afbrydes. Hvis personen ikke vil
blive forelsket, kan hun slå et slag på Psykisk Styrke. Selve

60 KAPITEL 14. MAGI
forelskelsen vil vare i d4 timer, hvorefter personen vil synes
godt om musikeren uden dog at være forelsket.
Rottefængerens Sang
Afstand: 10 - 20 m Omride: Radius
Varighed: 2d6 min Initiativ: d4 sek
Spilletid: 3 min Erfaring: 200
Effekt: Når musikmagikeren er færdig med at spille denne
sang, vil alle, der var indenfor radius udfdre en enkelt hand-
ling for Musikeren. Han kan selv vælge, hvad det er, men
skal passe på ikke at beordre ting, der er i modstrid med per-
sonens overbevisning. Personen kan også slå på sin Psykiske
Styrke og undlade at blive fortryllet. Spillemesteren kan lade
dette slag være nemt eller svært, afhængig af ordren.
Vuggevisen
Afstand: l - 2 m Omride: Radius
Varighed: 3+d4 timer Initiativ: Speciel
Spilletid: Speciel Erfaring: 150
Effekt: Denne lille vise skal spilles meget lavt for at have
den enskede virkning, til gengæld vil alle indenfor radiusen
1 m falde i sdvn og sove 3+d4 timer, med mindre de vækkes.
De som befinder sig i 1-2 m afstand skal klare et slag pá deres
Udholdenhed" eller falde i s0vn og sove. Hvor hurtigt folk
falder i sdvn afhænger af, hvor trætte de er. En person, der
har rejst hele dagen, vil således falde hurtigere i sdvn end
en person, der har været på en kro. Musikeren behdver ikke
spille, når personerne er faldet i sdvn. En person, der falder
i sØvn efter denne sang vil altid kunne vækkes.
Afstand: - Omrdde: Radius
Varighed: - Initiativ: d20 sek
Spilletid: Speciel Erfaring: 300
Effekt: Når musikeren vil enske, skal han nedfælde sit vers,
give dette til Spillemesteren og synge det hdjt for forsamlin-
gen. Det er svært at dnske, og Spillemesteren afgdr hvor
svært det er. Han vil bed0mme versets indhold, hvor godt
det er digtet, om melodien er god osv. Efter at musikeren
er færdig med at synge, skal han slå på sin evne, med de
modifikationer , som Spillemesteren giver. Modifikationerne
vil oftest være et svært, dobbelt svært eller tredobbelt svært
sla, afhængig af dnskets stdrrelse.
Prosamagiker
Erfaring: 300
Basis: Som Psykisk Styrke
Startevne: Basis + d10 %
Iirav: Iircever mana.
En prosamagiker er en magiker, som fremsiger
vers. Disse vers beskriver hvilken effekt, der Ønskes.
Et angrebs vers kan f.eks. være:
Min fjende vil lammes,
når han rammes,
af denne fjer,
"Men kun, hvis de ikke dnkser at falde i sdvn.
som jeg netop ser.
Spillemesteren tager nu verset nojagtigt, som
det er (incl. sideeffekter) og lader det ske. Hvis
spilleren har en fjer (som han kikker på), vil
dette blive et meget farligt våben for hans mod-
stander. Hvis der ikke er nogen fjender i nærheden,
kan Spillemesteren vælge en bestemt af spillernes
fjender, uden at fortzlle spilleren hvilken. Hvis
spilleren ikke har en fjer, vil der dukke en fjer op,
og magien vil blive dyrere, da der skal skabes en
fjer. Mulighederne er utallige, og det er helt op til
Spillemesteren at fortolke versene.
Spillemesteren kan benytte tabellen 'Effekt og
energi' (Se side 54), eller han kan bruge sin intui-
tion, for at se, hvor meget mana der bruges. Deru-
dover skal han give bonus for gode vers. Et to liniers
rimende vers er minimum og giver ingen bonus. 4
linier, der rimer godt, gØr at manaforbruget koster
det halve. 6-8 liniers vers koster en fjerdedel, og
endnu storre vers gØr indholdet næsten gratis.
Spillemesteren bor også bed~mme, hvor godt
verset fremsiges. Hvis der er mange ahh'er,
trækker dette ned i kvaliteten. Hvis en spiller med
prosamagi vil dræbe en hær på 200 mand, vil det
altså kræve en perfekt serenade på ti vers, hvis han
ikke vil do af manglende mana.
Spillerne må gerne skrive versene ned for at
huske dem, men versene må aldrig læses op, når
de benyttes. Tillige må vers ikke gentages. Hvis
Spillemesteren mener at have hart verset f~r, evt.
med meget små ændringer, kan han lade mana forbruget
stige kraftigt.
Når spilleren vil bruge magien, starter han med
at slå et initiativ på d4. Derefter fremsiger han verset,
når Spillemesteren er klar til at lytte, og den tid
han bruger på verset, er det initiativ, magien tager.
Spillemesteren bed~mmer, hvor lang tid det tog at
sige verset. Når initiativet er udl~bet, slår spilleren
på sin evne for at se, om han kan tilkalde mana nok
til magien. Hvis dette lykkes, vil Spillemesteren
fortælle, hvor meget mana der vil blive brugt og
lade verset blive udfert.
Ikke alle Spillemestere bor tillade denne form
for magi, da den kan Ødelægge hele plottet. Hvis
spillerne skal finde en morder, kan det være, at de
genopliver offeret med prosamagi og får at vide,
hvem morderen er. Vi kan dog kraftigt anbefale
denne form for magi, da den er perfekt til godt
rollespil og den giver mange gode og spændende ef-
fekter.

KAPITEL 14. MAGI 61
Runemagiker være mange forskellige aktive runer. Her er runer,
der dækker de fleste anvendelsesområder:
Erfaring: 300
Basis: Som Psykisk Styrke
Start evne: Basis + d10%
Krav: Krever 44 % evne i Lase &f Skrive.
Runemagikeren laver magi ved at skrive forskellige
kombinationer af kraftruner. Effekten kommer
enten med det samme, ved bestemte betingelser
eller er permanent. Dette er den nemmeste måde
at lave permanent magi på.
Der findes mange forskellige runer, og
Spillemesteren bestemmer, hvilke der kan bruges
i hans verden. Typisk kunne man n~jes med at
have meget generelle eller meget specifikke runer.
Runerne er opdelt i fire grupper: Aktive, passive,
egenskabs- og specielle runer. Hvis Spillemesteren
~nsker det, kan det forsimple brugen at udelade
egenskabsruner og specielle runer. Nedenfor
beskrives et system, hvor alle former for runer
bruges.
Man laver en runefortryllelse ved at skrive en
række runer, der beskriver, hvad der skal ske. Hvis
man har evnen Mana, kan man bruge mana til at
få fortryllelsen til at virke, ellers er man n~dt til
at bruge specielle ting at skrive med, som koster
1 kobberstykke for hver mana, der skal bruges til
fortryllelsen. Når man har skrevet runen, finder
Spillemesteren ud af, hvor meget den fortryllelse,
man laver, normalt vil koste. Dette modificeres så
efter hvor gode passive runer, man har brugt, og
efter eventuelle egenskabsruner eller specielle runer.
Aktive runer
Enhver fortryllelse, man vil lave med runemagi, skal
indeholde en aktiv rune, da det er den, der gØr,
at der sker noget overhovedet. hlen man kan godt
lave en fortryllelse, der består af blot en enkelt ak-
tiv rune, så det vil typisk være dem, man lærer
f~rst. Man skal blot være klar over, at så kan
man kun påvirke det materiale, man skriver på,
og fortryllelsen koster dobbelt så meget som med
anden magi. Aktive runer er svære at lære: Det
koster omkring 300 erfaring at lære én. Der kan
Omfang
Ingen
Meget generel
Ret generel
Middel
Ret specifik
Meget specifik
Helt specifik
Faktor
* 212
* 3
* 2
*"l -
/ 2
/ 3
/ 4
Tid
O
d4
d6
d8
d10
2d6
2d10
Eksempler
Rune Pris Noter
Bevare 200
Omskabe1' 400 Kræver en passiv rune
Findelkende 300 Kræver en passiv rune
. . " .' "" - - L'" *s-quie
F20(j
F 'lytte 400 ( :tning
S
200
Forme" 300
Kommunikere 400
Kontrollere
7 -
Fors terre
500
- 3oo 7 ‘ " " m ~
Formindske 250
Reparere 300
Skabe 500 Kræver en passiv rune
adelægge 200
De fleste af runerne kan bruges for sig, f.eks. kan
man reparere et knækket sværd ved at holde de-
lene sammen og bruge en repareringsrune på dem.
Når man gØr det, finder Spillemesteren ud af, hvor -
meget mana, den effekt kræver, evt. ved hjælp af
tabellen side 54. Hvis man har brugt en passiv
rune, afhænger prisen i mana af denne, og ellers
skal manaforbruget, som beregnes ud fra tabellen
side 54 dobles. Det tager d10 sekunder at skrive en
aktiv rune. Tre af de aktive runer kræver mindst
én passiv rune, da deres effekt afhænger af, at de
kan virke på noget, der ikke er til stede.
Passive runes
Metal, væsen, krop, træ
Passive runer er runer, der beskriver noget, der
kan eksistere i verdenen, og de bruges til at sk-
abe en sammenhæng mellem runerne, og det, de
skal påvirke. Alle ting har en rune, men det er
ikke nemt at finde dem. Man kan også, i stedet for
at besvære sig med at finde runen for hver enkelt
ting, man vil påvirke, bruge mere generelle runer.
Disse er dog ikke så effektive, da de ikke beskriver
tingene så præcist. Hvis man ikke har en passiv
rune, vil fortryllelsen kun virke på den ting, den er
skrevet på. Det koster normalt 150 erfaringspoints
at lære en ny passiv rune. Forbruget af mana, og
den tid, det tager at skrive den, afhænger af den
passive rune, idet en meget præcis rune kan g@re,
at fortryllelsen kun koster 116 så meget mana som
uden, men det tager længere tid at skrive den.
Forarbejdet metal, humanoid, legemsdel, levende træ
V-. "
MetalV5b

62 KAPITEL 14. MAGI
Tabellen her viser de forskellige kategorier af
passive runer. Når man skriver sine runer, afg0r
Tosdenmagiker
Spillemesteren ved hjælp af tabellen om Effekt og Erfaring: 300
Energi, hvor meget den effekt vil koste i mana. Så Basis: Som Mineraler
finder man i tabellen den passive13 rune, der er Start evne: Basis + d10 %
brugt i fortryllelsen, og ganger eller dividerer mana- Krav: Krever erfaring til k~b af de enkelte opforbruget
med den faktor, man finder ud for denne
rune. Tallet under 'Tid' er den tid, det tager at
skrifter.
skrive denne rune. En tordenmagiker er en slags alkymist eller
Hvis man skal angive noget specifikt, men kun kemiker. Han har specialiceret sig i fyrværkeri,
har en generel rune, kan man skrive med almin- bomber og raketter. En spiller, der vil lære tordendelig
tekst, hvad man 0nsker. Det tager 2d10 ek- magi (navnet 'tordenmagi' kommer af larmen fra
stra sekunder at gore det. Manaprisen er uæn- eksplosionerne) skal begynde med at lære de mest
dret, men man er sikker på, at man får fat i det
rigtige. Hvis man for eksempel skal finde en bestemt
elementære ting:
person, kan man bruge en 'Finde' rune samt en Lunter: Bruges af alle 'fortryllelserne'. En lunte
'Væsen' rune, samt noget, der relaterer til perso- afger initiativet, dog ikke medregnet den tid
nen. Spillemesteren må afg~re, hvor god relationen det tager at finde fyrt~j, lys el.lign frem. Luner,
om det skal koste ekstra mana eller mislykkes. ten brænder i d10 sek plus/minus en valgfri
tid. Hvis spilleren f.eks. vælger minus 3
Egenskabsruner
sek og derefter slår 3 eller mindre, vil han
få 'fortryllelsen' til at gå af i hånden på sig
selv. Prisen for at lave en lunte er 1 jern-
Hvis der bruges en egenskabs rune i en fortryllelse,
vil den typisk udpege en egenskab ved den genstand,
der laves magi på. Dette kan være alle mulige
stykke, desuden skal der bruges l g svovl for
hvert sekund længere, den skal brænde.
egenskaber, såsom styrke, skarphed, tyngde,
belighed, farve, osv. En egenskabsrune vil normalt
koste omkring 150 erfaringspoint at lære, og den
tager d10 sekunder at skrive. Når man bruger en
egenskabsrune, vil den aktive rune typisk påvirke
Trækul: Dette er en af de vigtigste ingredienser i
'fortryllelserne'. Det udvindes af træ, der er
brændt ved for lidt luft. Prisen for trækul er
ubetydelig.
egenskaben, altså kan man skabe styrke i ting, eller
formindske skrobelighed.
Svovl: Dette udvindes af svovlholdige mineraler.
Dette kræver, at man har adgang til sådanne
og har udstyret til at udvinde svovlet.
Spillerne kan slå et svært slag på mineraler
specielle runer for at finde en svovl forekomst. Derefter kan
De specielle runer bruges til at variere, hvordan
magien virker, ikke hvad den laver. Der kan findes
runer til at forsinke magien, til at bestemme, hvad
der udloser den, til at bestemme varigheden eller
område etc. De vil koste omkring 500 erfaring hver,
da de er ret komplekse, men til gengæld giver de
flere muligheder. De tager også lang tid at skrive,
gerne fra 2d10 sekunder og op til flere minutter.
Spillemesteren kan bestemme, at det tager længere
de (med hakker og lign.) udvinde svovlet.
Igen skal der slåes et evne slag på mineraler,
og spilleren vil udvinde 1 g pr. procent
terningerne viser (hvis det altså lykkedes)
pr. dag. Spillemesteren kan lade dette slag
være et nemt eller svært slag afhængig af
kvaliteten og kvantiteten af den fundne mineralforekomst.
100 g svovl koster 1 s@lvstykke,
men sælges kun få steder.
tid endnu, hvis man f.eks. laver en udl0sningsrune,
der har en meget kompleks udl0sningsbetingelse.
salpeter: udvinding foregår på samme måde
som svovl. Salpeter er sværere at kobe, da
En vigtig rune er den, der g0r en fortryllelse forekomsterne er mere sjældne. Prisen er dog
permanent. Den bruges meget, når man vil lave
magiske ting. Med den bliver manaprisen for at
ca. den samme.
gore en fortryllelse permanent kun 3 gange hvad ef- Magnesium: Udvindes præcis på samme måde som
fekten i sig selv koster. Den tager 2d6 minutter at svovl og salpeter. Pris etc. er ligeledes den
skrive. samme.
der skal påvirkes, svarer det til, at man bruger en rune, der er én kategori bedre.
I3Hvis der er brugt mere end én passiv rune, regner man med den, der er mest generel.

KAPITEL 14. MAGI
Al denne viden fås når man kmber evnen. Man Stjernebombe
skal derefter begynde at k~be opskrifter på de
enkelte 'fortryllelser'. Husk, at de alle har en lunte!
Spillerne er velkomne til at lave nye 'fortryi-
Varighed: d4 sek
Omride: m
Erfaring: 150
lelser' og opskrifter. Ved alle 'fortryllelserne' slåes
der et evne slag, når de laves eller lades og et, når
de fyres af. Hvis man fumler på noget tidspunkt, vil
Fremstilling: Dette er en eksplosiv bombe, der udslynger
brændende stjerner. Disse vil kunne ramme og antænde tbj
og lign. Desuden giver hver stjerne d6*10 i skade (ild). Hvis
det eksplodere og give skade. Hvis det ikke lykkedes offeret bærer rustning, slåes der for hvilket område stjerat
lave eller lade 'fortryllelsen', vil alle ens ingredienser
gå tabt. Hvis affyringen ikke lykkedes, betyder
det at lunten ikke virkede. Det tager d6*10 sek
nen(erne) rammer, for at se om der trækkes skade fra. Tordenmagikeren
kan selv vælge, hvor mange stjerner han vil
have i bomben. En stjerne kræver 1 g salpeter, 1 g trækul, 2
g svovl og 3 g magnesium. Selve bomben kræver 10 g trækul,
at sætte en ny lunte i, men dertil skal lægges den 10 g salpeter og 10 g svovl, uanset antallet af stjerner.
tid, der går, for spilleren er sikker på, at det er en
fuser.
Antallet af stjerner, der rammer hver person, afhænger
af antallet af stjerner i bomben. Disse tal kan ses i den efterfblgene
lille tabel. Tallet halveres (rundes op), hvis et offer
Tordenmagi er meget effektiv, da alle 'fortryl- er over 5 m væk.
lelserne' kan forberedes inden spillerne tager afsted
på eventyr. Til gengæld er det en meget dyr form
for magi, da ingredienserne er ret sjældne.
Det tager 3d10 timer at lave en bombe med en stjerne i.
For hver ekstra stjerne der skal i, tager det 10 min mere at
fremstille bomben.
Opskrifter
Varighed: 2d6 min
Område: 10x1 0x1 0 m
Erfaring: 100
Fremstilling: Laves af 200 g trækul, 10 g svovl og et svampe
afkog, som er blevet tbrret. Slå et slag på evnen planter for
Tordenr~r
Antal Rammer
varighed: l sek
Omride: 30 m flamme med max bredde pi 5 m
'Oo
at finde svampene. ~ pr~en er tyk og sort, men ikke giftig. Det
er umuligt at se noget inde i rbgen. Det tager 3d10 timer at
Fremstilling: Dette er et jernrbr, som stampes op med
knidt. N& det antændes, står der en kraftig
fremstille denne bombe.
af rbret og giver 50 i skade på alle områder på de spillere, der
Giftbombe
kommer ind i flammen. Ryg og bryst tæller dog ikke dobbelt.
Spillere uden nogen form for rustning vil altså tage 50*12 i
Varighed: 2d6 min
skade, mens spillere i pladerustning ikke vil tage skade over-
Omride: 10x1 0x1 0 m
Erfaring: 100
Fremstilling: Laves på samme mide som rbgbomben.
Svampene er dog ikke de samme. Giftbombens svampe er
sjældne og kræver derfor et svært slag på planter i stedet for
et almindeligt. Alle, der er inde i giftbombens rbg, vil tage
hovedet. Ladningen er på 50 g salpeter, 50 g svovl, 50 g kul
og 50 g magnesium. Det tager desuden d6 min at lade et
rbr. Jernrdret er ca. 30 cm langt, og 2 112 cm i diameter.
Det kræver en strike for en smed at lave det korrekt. Prisen
for et rbr er 1 sblvstykke. Det tager d10 min at fylder et rØr
med krudt og sætte lunte i.
-
1 i skade hvert 10. sek, med mindre man holder vejret (se Raket
side 50 om drukning). Denne rbg er lysegrbn, og man kan se
relativt klart igennem i den.
Lysbombe
Varighed: 1 sek pr. 20 m
Omride: Kan - flyve - med en bombe OD til 200 m vmk
Erfaring: 300
Fremstilling: En raket kan bære en bombe (alle typer) op
Varighed: 2d6 min
til 200 m væk. Stjerne bomber kan dog maksimalt indeholde
Område: 10x1 0x1 0 m
50 stjerner. Træfsikkerheden er afhængig af den afstand,
Erfaring: 100
man vil skyde raketten. For hver 20 m vil usikkerheden @ges
med l m. Hvis man skyder 100 m, vil usikkerheden altså
Fremstilling: Laves af 200 g trzkul, 10 g svovl og 50 g
magnesium. Denne bombe lyser kraftigt op, og virker som
dagslys. Man bliver blændet, hvis man stirrer direkte mod
være 5 m. Der slåes nu en d5 for at se, hvor langt væk
raketten rammer fra sit mål. (Den lander i en tilfældig ret-
Nng væk fra målet).
E, raket bruger 100 g 300 g svovl og 100 g
bomben, mens den brænder. Det tager 3d10 timer at frem- trækul. Desuden skal der bruges en bombe, som laves for
stilie bomben.
sig, og som eksploderer, når raketten slår ned.
En raket tager 6d10 timer at lave.

Urtemagiker
Erfaring: 300
Basis: Som Planter
Start evne: Basis + d10 %
Icrav: I{rever erfaring til k~b af de enkelte opskrifter.
En Urtemagiker er en slags heks. Hun har lært
en række opskrifter på trylledrikke og lign. Dette
kan være helbredende te, gift, kærlighedsdrikke,
beskyttende salver etc. En Urtemagiker bruger ikke
mana, men skal finde eller k0be de planter, der
kræves i opskriften.
Urtemagikeren ser naturen som meget vigtig,
da hun henter alle sine remedier der. Derfor vil
hun prove at beskytte den efter bedste evne, dvs.
undgå at odelægge planter eller dræbe dyr, hvis
det er muligt. Hun har ofte en lille have nær sin
bolig, hvor hun dyrker de vigtigste planter, men
rejser gerne langt for at k0be eller finde en meget
sjælden plante. Når hun kommer hen til stedet,
hvor planten vokser, skal hun for at finde planten
klare et slag på evnen Planter. Hvor svært det er at
finde den pågældende plante kan ses i kapitlet om
Planter side 96.
Man kan lave adskillige fortryllelser med
urtemagi. Disse skal dog beskrives og godkendes
af Spillemesteren. De enkelte fortryllelser koster en
del erfaring at lære, men derefter kan de bruges,
som man har lyst. En fortryllelse kan ligne de
fortryllelser, der er beskrevet i afsnittet med urte-
fortryllelser, eller spilleren kan selv have nogle helt
andre ideer.
Et krav til alle urtemagikerens fortryllelser er,
at de bruger urter, planter og andre dele fra na-
turen. Spilleren kan f.eks. låne boger om planter
eller sammen med Spillemesteren lave nogle helt
specielle planter til verdenen. På side 96 er et kapi-
tel om planter, hvori der blandt andet er en liste
over nogle planter med tilhorende effekt, findested
og forekomst.
For at have balance i verdenen er det en god ide,
at Spillemesteren begrænser meget effektive fortryl-
lelser. Spillemesteren bar f.eks. ikke godkende en
trylledrik der giver d100 i helbredende virkning eller
en salve, der beskytter som en pladerustning.
Når urtemagikeren laver sine fortryllelser, slår
hun på sin evne, for at se om det lykkedes. Hvis
hun fejler, vil alle delene til fortryllelsen gå tabt.
Urtemagikeren har den fordel fremfor andre, at
hun ikke behover at tage forbindinger med hjem-
mefra, men kan finde, det hun skal bruge undervejs
på sin færden. F.eks. er mos en glimrende plante
til at lægge på sår.
l4 Spillemesteren
Opskrifter
KAPITEL 14. MAGI
Afstand: O Omride: Magikeren
Varighed: En nat Initiativ: -
urter: Laurbmrblade, Erfaring: 200
Mimose
Fremstillingstid: -
Fremstilling: Ingen forberedelse.
Brug: Gnid Mimosen p5 din pande og læg 3 Laurbærblade
under dit hoved. Bed guderne vise dig fremtiden i &Ømme.
Det opfodres til, at Magikeren skriver sin bØn ned og giver
denne til pderne14. De vil så svare efter bedste evne.
Glemmedrik
Afstand: O (drikkes) Omride: 1 person
Varighed: Permanent Initiativ: 3d6 sek
Urter: Vedbend, Erfaring: 250
Sevenbum
Fremstillingstid: 3-5 timer + 2 uger
Fremstilling: Nk det er fuldmåne skal det fintsnittede
Vedbend og den knuste Sevenbum blandes i et lille kob-
berkar. Destilleret vand hældes ved og det hele småkoger
3-5 timer. Herefter frasies urterne og lægges til tØrre indtil
næste nymåne. Pulveret er holdbart i 2d10 år.
Brug: Pulveret blandes i en smule vand (ikke fersk) og of-
feret skal så drikke vædsken. Væsken smager nærmest som
almindelig kildevand. Offeret kan slå et Psykisk Styrke og
modstå denne fortryllelse. Personen, der drikker denne drik,
vil glemme det, som Urtemagikeren beder om indenfor de
næste to minutter.
Helbredende Te
Afstand: O (drikkes) Omride: 1 person
Varighed: Permanent Initiativ: 3d6 sek
Urter: Glat Vejbred Erfaring: 150
Fremstillingstid: 8-1 0 timer
Fremstilling: To blade fra urten koges i rent kildevand i
2 timer. Derefter sies urten fra og den resterende væske ko-
ges ind til et fint brunt pulver. Dette tager ca. 6-8 timer.
Pulveret kan holde sig i d4 ir.
Brug: Oplos pulveret i kogende vand og drik det som te.
Den helbredende virkning er d10.
Hårdhedssalve
Afstand: O (Sm~res pi) Omride: 1 person
Varighed: d20 min Initiativ: d4 miuntter
Urter: Bibernelle,
Jordhumle,
Hyacint
Erfaring: 150
Fremstiiiingstid: 12-1 6 timer
Fremstilling: Tag et drys Bibernelle og bland det med et
knust Hyacintluig. Tilsæt 4 drys Jordhumle, mens du frem-
siger folgende: Lad denne salve beskytte mod sår, og man-
dens hud elefantens hårdhed får. Det hele skal småkoge i 114
liter vand, indtil salven har den rigtige konsistens. Salven er
holdbar i d6 k.
Brug: Smor salven på (det tager d4 min) og fremsig f6l-
gende vers: Hjrelp nu denne mand, så skaden igennem ej
trænge kan. Salven vil så hærde og beskytte, som var huden

KAPITEL 14. MAGI
af Hårdt Læder. Efter at have b ~gt denne salve skal man Simuleret dØd
vaske den r0de farve af huden.
Afstand: O (Spises) Omride: 1 person
Sp~rgedr~mme Varighed:
Urter:
3d6 min
Agermine,
Initiativ:
Erfaring:
d4 min
250
Afstand:
Varighed:
O
En nat
Omride:
Initiativ:
Magikeren
-
Bynke,
Have Baldrian,
Urter: Valmuekapsel
Fremstillingstid: -
Erfaring: 100 Hyacint
Fremstillingstid: 1 d~gn
Fremstilling: Nedfæld dit sp0rgsmål på et stykke gult
silkepapir. Prik et lille hul i en valmuekapsel og put silkepapiret
i hullet.
Brug: Læg kapslen nær dit hjerte, fer du slurnrer ind og din
g~d14vil svare dig i din &#m. Svarene vil dog sjældent være
videre klare, og nogen gange, især hvis man sp~irger om ting
i fremtiden, kan de være direkte upræcise.
Kærlighedsdrik
Afstand: O Omride: speciel
Varighed: 2dlO uger Initiativ: 3d6 sek
Urter: I(ane1, Erfaring: 150
Rosenblade
Fremstillingstid: 10 min + 7 dage
Fremstilling: Pulveriser to hj0rnetænder fra en bjorn,
bland dem med 3 knuste R0nnebær og tilsæt 3 iturevne
Jernurt-blade. Put dette pulver i 112 liter Kildevand. Mens
disse handlinger finder sted, skal du messe f~lgende: Thoru,
Thoru Lunario. Lad herefter drikken modne i 3 uger i den
liile flaske som væsken skal drikkes fra. Holdbar i 2d10 år.
Brug: Indtag væsken og bliv modig.
Sandhedsdrik
Afstand: O Omride: 1 person
Varighed: 3d10 min Initiativ: 3d6 sek
Urter: Pigablefr~ Erfaring: 200
Fremstillingstid: 10 min
Fremstilling: Flet en krans af Have Baldrian og Agermåne.
Læg kransen i bl~d sammen med Hyacint-l~get i Hvidvin
natten over. Det er vigtigt, at Hyacint-l0get ligger inde i
kransen. Om morgenen tages l0get op, og resten stilles i
morgenlysets skær indtil solen står en tomme over horisonten.
Tilsæt så marven fra Bynkeroden16, og lad det hele
stå, indtil duggen falder. PAS PA, at der ikke kommer dug
i blandingen, da dette kan påvirke graden af simulationen.
Udhul Hyacint-l0get og hæld væsken i. Denne "pille" er
holdbar i d10 år.
Brug: Spis pillen og spil dbd! Man har ingen mærkbar puls,
og ser Ligbleg ud i hovedet. Med mindre én ligefrem laver
strike på f@rstehjælp, vil alle unders0gelser vise, at man er
d0d.
Fremstilling: Tag 1 drys hår fra en kaninpels, indpak
dette i 6 rede Rosenblade og hæld 112 liter R~dvin i. Ryst
blandingen godt og tilsæt et drys Kanel. Lad blandingen
stå tre nætter f0r fuldmåne og tre nætter efter fuldmåne. I
Afstand: Radius 12 m Omtide: Alle indenfor
Radius
fuldmånens skær messes {algende: MinesØster giv din styrke Varighed: d4 timer Initiativ: Speciel
og Kærlighedens lyst til denne drik. Drikken er holdbar i urter: Lavendelaks, Erfaring: 150
d10 år.
Jordhumle
Brug: Få din udkårne til at drikke væsken. Vedkommende Fremstillingstid: 1 time
slår et Psykisk Styrke slag, og klares det ikke, vil han eller
hun forelske sig dybt i det næste væsen15, der bemærkes Fremstilling: Et Lavendelaks smuldres i en håndfuld
Modighedsdrik
Fyrrenåle, hertil tilsættes 3 blade t@rret, knust Jordhumie.
Hele blandingen opbevares i et lille stykke klæde".
Brug: Hele posen afbrændes (Husk, det tager noget tid at
Afstand:
Varighed:
O
d6 min
Omride:
Initiativ:
1 person
3d6 set
finde posen, fyrt@j, etc. og noget tid at tænde fyrt0jet). Det
tager 2d2O sek for r0gen at spredes, herefter tager det d4 sek
Urter: R~nnebar, Erfaring:
Jernurt
Fremstillingstid: l time + 3 uger
150
at falde i s0vn. For at urtemagikeren (og andre) kan undgå
at falde i s8vn udtales: Po Ngåv, vos je. Dem, der ikke kan
denne remse, kan slå et svært slag på deres Psykisk Styrke
for at undgå at falde i s~vn. Hvis man forseger at vække en
person, der således er faldet i sevn, kan vedkommende s15 et
almindeligt slag på Psykisk Styrke for at vågne. Man kan
prbve på at holde vejret (se side 50) for at undgå effekten,
men r0gen er virksom i 2d10 minutter.
Varmetobak
Afstand: O (Ryges) Omride: 1 person
Varighed: Mens man ryger Initiativ: speciel
+ d6 timer
Urter: R~llike, Erfaring: 150
BØgeblade,
Agermine
Fremstillingstid: 12 timer
FTemstilling: Forbered en te af Kildevand og almindelige F~emsfilling: De torrede plantedele ristes sammen med
te-blade. Put 3 knuste pigæblefr0 i teen og lad den trække i Tobak og en håndfuld t0rrede B0geblade. Opbevar Varme-
5 min. Skal bruges indenfor 2 dage.
tobakken i en passende pose og ryg den efter behov.
Brug: Lad den du ensker drikke teen. Ved hvert spbrgsmål, Brug: Stop piben med denne tobak og nyd varmens favndu
derefter stiller ham, skal han slå et Psykisk Styrke slag, tag. Mens fortryllelsen varer, kan man ikke fryse, dvs. man
hvis han ikke vil tale sandheden. Ved det f0rste sp0rgsmål
er slaget dobbelt svært, ved det næste er slaget svært, så
normalt osv.
holder varmen, som havde man en Stor bjárneskindspels på.
15Spillemesteren må afg~ire,
hvor meget det omfatter. Kan man forelske sig i en myg?
16Bynken skal være gravet op ved Fuldmåne
I7Kan være farvet sort eller m0rkeblåt

66 KAPITEL 14. MAGI
Nye fostsyllelser vidde og område brugt anderledes, men det vil
Når man vil lære en ny fortryllelse, skal man selvfolgelig
have erfaring nok til det (se under de enkelte
blive uddybet i forklaringen nedenunder.
fortryllelser, hvad de koster). Derefter skal man få Varighed: kan være tilfældig, og man vil i de fleste
fat i magien, dvs. folk, der er afhængige af guder tilfælde ikke kende den, så Spillemesteren skal
skal komme med en forklaring på hvorfor det ville sige til, når den holder op. Spillemesteren
være godt for deres gud, at de lærte den fortryl- må selv afgore, hvorvidt spilleren skal have
lelse, mens bogormene må lave et storre eller mindre en smule varsel, eller magien bare stopper.
efterforskningsarbejde og måske betale væsentlige
summer for den.
Man bruger så noget tid på at lære sig denne
nye fortryllelse, efter Spillemesterens smag kan det
variere fra et par timer til adskillige uger. Man kan
risikere, at Spillemesteren ikke er tilfreds med de
metoder, materialer og lign., spilleren har valgt, og
i så fald kan hele arbejdet være spildt!
Hjemmelavede fortryllelser
Der er mulighed for selv at forske i magien, hvorved
man enten har en chance for at lave en fortryllelse,
som man ellers ikke kan få fat på, eller man kan
opfinde en helt ny fortryllelse. Begge dele vil kræve
lang tids arbejde i fred og ro, og koste store summer
penge til materialer og boger. Hvis man onsker at
lave en ny fortryllelse, skal man skrive den ned på
samme måde som de andre fortryllelser, og vise den
til Spillemesteren. Denne må så afgore, om den er
rimelige, eller skal ændres i, hvis den overhovedet
kan tillades i Spillemesterens verden. Man kan se
i tabellen om effekt og energi side 54, hvor meget
mana forskellige effekter koster.
Det kan anbefales at lave sine egne fortryllelser,
idet man dels for en mulighed får at lave magi, man
synes mangler og dels fordi man så har en fortryl-
lelse, som ingen andre troldmænd har! (Vi vil som
Spillemestre på grund af denne regel aldrig hore på
klager over de eksisterende fortryllelser!)
Fort ryllelses
Disse fortryllelser kan bruges generelt til de forskel-
lige magisystemer, man måtte lave. De skulle
gerne være rimeligt afbalancerede i forhold til hi-
nanden, men Spillemesteren kan selvfolgelig ændre
dem, hvis han synes, de er for ubalancerede eller
forkerte til hans verden eller simpelthen, fordi han
har lyst. Vi er altid interesserede i at få flere tilfojet.
Afstand: angiver, hvor langt væk man kan få
fortryllelsens centrum til at være fra En selv,
når man bruger magien.
Område: er, hvor stort et areal effekten omfatter
omkring centrum. I nogle få tilfælde er række-
Initiativ: er, hvor lang tid, det tager for magi-
keren at lave fortryllelsen. I den tid må
magikeren koncentrere sig om at lave fortryl-
lelsen, og hvis han laver andet, bliver fortryl-
lelsen afbrudt. Han kan dog godt gå langsomt
omkring. Hvis fortryllelsen afbrydes plud-
seligt, vil det risikeres, at den mana, der ellers
skulle være brugt til magien, rammer magi-
keren selv. Hvis han ikke klarer et slag på
Psykisk Styrke, tager han d8 i skade for hver
5 mana, fortryllelsen ville have kostet, og ma-
naen bliver i alle tilfælde brugt.
Mana: er, hvor megen magisk energi der skal
bruges for at lave magien. Hvis det er variabelt,
skal man sige, hvor meget mana man
har tænkt sig at bruge, inden man begynder
at lave magien. Hvis mængden af mana er
afhængigt af en Evne, f.eks. 1 pr. Helbred, er
det offerets evne, der er tale om, hvis intet andet
nævnes. Bemærk, at man ikke kan bruge
mindre dele mana, end fortryllelsen beskriver:
Laver man en fortryllelse, der koster 2 mana
per m2, og man kun laver en halv m2, koster
det alligevel 2 mana. St~rrelsen er beregnet
ud fra tabellen side 54.
Erfaring: er, hvor mange startpoint fortryllelsen
koster at lære. Læres den under spillet,
skal man bruge et tilsvarende antal erfarings-
points. Der skal dog også være et sted at
lære magien. En normal fortryllelse koster
omkring 150 erfaringspoint.
Aurasyn
Afstand: O Omride: BerØrt person
Varighed: Variabel Initiativ: d6sek
Mana: l/minut Erfaring: 250
Med denne fortryllelse kan man se personers aura, p5 samme
máde som med den specielle evne Aurasyn. Man kan se, om
genstande er magiske, og i ekstreme tilfælde kan man se,
hvor gode eller onde folk eller ting er. Man kan og& bmge
Aurasyn til at se personer, der er usynlige.

KAPITEL 14. MAGI
Beskyttelse mod dæmoner
(Damonmagi)
Afstand: O Omride: 1 m radius
Varighed: Variabel Initiativ: 2d6 sek
Mana: 5/minut Erfaring: 200
En dæmon vil ikke friviliigt komme nærmere end 1 m af en
person, der har lavet denne fortryllelse. Den kan dog blive
tvunget til det, hvis den klemmes inde i et hjdrne, eller en
anden person har kontrol over den. Dæmonen kan dog stadig
kaste ting mod personen, Ligesom dens magi vil være effektiv,
hvis den har sådan. Fortryllelsen virker kun på dæmoner, der
kan bevæge sig.
Beskyttelse mod ild
Afstand: O Omride: Bergrt person
Varighed: 2d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 150
Denne fortryllelse beskytter personen fuldstændigt mod al-
mindelig ild og delvis mod meget kraftig ild. Personen har
det behageligt selv i meget varme omgivelser, og kan gå igen-
nem et bal eller tage en ting ud af kaminen uden at få mén.
De ting, han eller hun har på sig, vil heller ikke blive skadet.
Meget kraftig varme, såsom lava, magisk ild eller drageånde
beskytter den dog ikke totalt imod, men man vil kun tage
halvdelen af den normale skade af det. Fortryllelsen kan ses
på personen som et svagt hvidt skær, nærmest som rimfrost.
Beskyttelse mod kulde
Afstand: O Omtide: Bergrt person
Varighed: 2d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 150
På samme måde som ovenfor beskytter denne fortryllelse
mod kulde. Personen vil være veltilpas selv i frostvejr, og
kan tåle at bade i iskoldt vand eller rdre ved koldt metal
uden mén. Magisk frembragt kulde eller visse uhyrers ånde
kan dog stadig give skade, men kun halvt så meget som nor-
malt. Personen vil have en svag glbd over hele kroppen.
Beskyttelse mod semidode
Afstand: O Omride: l m radius
Varighed: 2d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 20 Erfaring: 150
Effekten af denne fortryllelse er at holde de dddes ånder
og zombieagtige væsener på afstand. Disse vil ikke kunne
komme indenfor 1 m af personen, med mindre de tvinges
til det. Dette vil også virke på mennesker, der burde have
været ddde, men er blevet holdt i live på unormal vis, f.eks
ved magi eller vampyrer.
Binde dæmon
(Damonmagi)
Afstand: 50 m Omride: 1 dmmon
Varighed: d6 ir Initiativ: 2d6 min
Mana: 20+2/5 Psykisk Erfaring: 350
Styrke
Denne fortryllelse binder en dæmon til et dertil indrettet
fængsel, der kan være meget forskelligt udformet. I nogle
tiifælde vil dæmonens kraft på en forud bestemt måde over-
fdres til fængslet, som f.eks. til at lave en stærk kæde eller et
kraftigt sværd. Hvis fængslet ddelægges eller åbnes, vil dæ-
monen blive befriet og enten komme frem, hvor genstanden
var eller forsvinde til sit rige. Mens dæmonen er fanget, kan
den ikke bruge sine kræfter på andet end det arbejde, den
måtte være sat til, men man kan godt bruge magi mod den.
Blindhed
Afstand: 20 m Omride: 1 person
Varighed: d6 timer Initiativ: d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 150
Denne fortryllelse gdr en udpeget person blind, hvis perso-
nen ikke klarer et Psykisk Styrke slag. Hvis personen ikke er
klar over, at der bliver lavet magi på ham eller hende, bliver
det et svært slag.
Bortmane dæmon
(Damonmagi)
Afstand: l0 m Omride: 1 dmmon
Varighed: 1 time Initiativ: 2d6 sek
Mana: 10+1/5 Psykisk Erfaring: 300
Styrke
Denne fortryllelse får den udpegede dæmon til at blive fjernet
fra vores verden djeblikkeligt og blive sendt tilbage til dens
oprindelsessted. Det vil ikke være muligt på nogen måde,
hverken magisk eller fysisk at få dæmonen tilbage til vores
verden indenfor 1 time.
Brandstiftelse
Afstand: 20 m Omride: 1 m3
Vazighed: l0 sek Initiativ: d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 70
Denne fortryllelse sætter ild til brandbare ting i et liiie
område, der vil brænde kraftigt, så længe der er brændsel
tilbage i det. Derudover sætter den ild til brandbare mate-
rialer i kontakt med området. Man kan ikke antænde ting,
der ikke normalt vil brænde såsom sten, metal eller levende
væsener, og ilden kan slukkes som normal ild. Hvis en per-
sons tdj antændes, vil det give d6 i skade pr. sek uanset
rustning, indtil tdjet fjernes eller slukkes.
Bugtaleri
Afstand: 100 m Omride: 1 person eller
genstand
Varighed: l0 sek Initiativ: d6 sek
Mana: 5 Erfaring: 60
Ved hjælp af denne fortryllelse kan man få en hvilken som
helst person eller genstand til at sige, hvad man vil i op
til 10 sek. Hvis der er tale om en person eller en genstand
med mund, som f.eks. en statue, vil munden bevæge sig
tilsvarende. Man kan ændre stemmen til at lyde, som man
vil, men man kan ikke få den til at tale sprog, man ikke
kender.
Charmere
Afstand: 10 m Omride: l person
Vazighed: d6 timer Initiativ: 2d6 sek
Mana: 1/2 Psykisk Erfaring: 150
Styrke
En person, der rammes af denne fortryllelse, vil opfatte
magikeren som en gammel, trofast ven og opfdre sig derefter.
Hvis magikeren gdr noget, der gdr personen kraftigt imod,
kan han eller hun slå sin Psykisk Styrke for at bryde fortryl-
lelsen, og hvis magikeren direkte angriber, er fortryllelsen
automatisk brudt. Personen vil beholde sine fdlelser overfor

andre folk som fer, men kan revurdere dem, ud fra hvordan
de handler overfor magikeren.
Dyrekrop
Afstand: O Område: Magikeren
Varighed: Variabel Initiativ: d6 set
Mana: 1 S/kvarters va- Erfaring: 150
righed
Denne fortryllelse laver magikerens krop om til en hvilken
som helst dyrekrop fra halvdelen til det dobbelte af magi-
kerens sterrelse. Magikeren får også de tilsvarende evner,
men alle ting han eller hun bærer, falder til jorden ved om-
skabelsen. Det er kun 'rigtige'dyr, man kan vælge, uhyrer og
magiske væsener er umulige at lave med denne magi. Magik-
eren kan til enhver tid bestemme at stoppe magien og vende
tilbage til sin egen form i lebet af d6 sek.
Dyreven
Afstand: 30 m Omride: 1 dyr
Varighed: 2dlO min Initiativ: 2dG sek
Mana: 5+1/5 Psykisk Erfaring: 150
Styrke
Ethvert dyr vil blive magikerens ven, når denne fortryllelse
laves, og man kan give det simple ordrer som 'Puds', 'Stop'
eller 'Hent', afhængig af hvor intelligent dyret er. Fortryl-
lelsen giver ikke bedre kommunikations muligheder, og et
meget sultent dyr vil være svært at styre. Hvis to personer
préver at styre det samme dyr, skal de slå Psykisk Styrke
mod hinanden, og hvis det ikke lykkes for nogen af dem,
bliver dyret frit og temmelig aggressivt. Når fortryllelsen
holder op, vil dyret ikke beholde nogen bestemt félelse over-
for magikeren.
Energipil
Afstand: 20 m Område: En person
Varighed: 0jeblikkelig Initiativ: d6 sek
Mana: 5 Erfaring: 100
En klar pil af ren energi skyder ud fra magikerens finger, når
han elier hun laver denne fortryllelse. Den rammer automa-
tisk, og den giver d6*10 Lyn skade. Hvis den, som rammes,
har metal rustning der, hvor Energispilen rammer, giver den
d6 sek chok, dersom et slag på Udholdenhed ikke klares. I
den tid kan han ikke forsvare sig, og hans handling1' bliver
udskudt.
Fantasivæsen
Afstand: 20 m Område: Variabel
Varighed: 2d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: Variabel Erfaring: 200
Når denne fortryllelse laves, danner der sig et halvvirkeligt
billede af det væsen, magikeren tænker på. Magikeren kan
kontrollere dette biliede fuldstændigt, så længe det bliver in-
denfor 20 meters afstand. Væsenet er som et tilsvarende
virkeligt væsen, bortset fra at styrke, helbred og skade for
det er halvdelen af det normale. Væsnet vil ikke have nogen
viden udover instinkterne, så det nytter ikke at forestille sig
en magiker eller tyv, man vil blot få et billede af et men-
neske. Manaforbruget afhænger af væsnets stérrelse. Er det
under halvt så stort som et menneske, koster det 3 mana,
er det mellem en halv gang og to gange menneskestérrelse,
koster det 10 mana, og alt derover koster 30 mana.
"Initiativ
Finde semidade
KAPITEL 14. MAGI
Afstand: O Område: 100 m
Varighed: d4 min Initiativ: d6 sek
Mana: 20 Erfaring: 1 00
Med denne fortryilelse kan man afg0re om de væsener, man
ser, er semidbde, også selvom de er forklædt, evt. magisk.
Man kan ikke se hvad slags væsen, der er tale om, men alie
væsener denne fortryllelse udpeger som semidede, vil blive
påvirket af Beskyttelse mod semidede, Frastede semidbde
og adelægge semidéde. Man kan også se semidede, der er
usynlige, men fortryllelsen kan ikke se igennem fast stof.
Fjerne magi
Afstand: O Område: O
Varighed: Permanent Initiativ: Sdl0 sek
Mana: Variabel Erfaring: 400
Denne fortryllelse kan fjerne en anden fortryllelse. Den
fortryllelse, der fjernes kan være placeret normalt eller med
Udlése magi. Den mængde mana, der sM bruges svarer til
1.5 gange den mana, som sidder i fortryllelsen. Hvis der f.eks
er sat en rune med Udlése magi med et Lyn i, vil det koste
1.5 * 20 mana = 30 mana.
Denne fortryllelse kan også bruges præventivt sammen
med Udl0se magi. Man skal dog fastsætte, hvor meget mana
man vil fjerne. Hvis den udleses på temperatur, vil den
kunne stoppe en magisk ildkugle mod spilleren. Dog kræver
det en ædelsten, der koster 1 ks pr. manapoint den skal in-
deholde. I ovenstående eksempel ville den altså koste 30 ks
eller ca. 3 ss .
Flammende hænder
Afstand: O Område: Max 10 m lang
og 2 m bred
kegle
Varighed: Iiort Initiativ: d6 sek
Mana: 10+1/m Iengde Erfaring: 100
Når man laver denne fortryllelse; springer en flamme frem
fra ens fremstrakte hænder, der rækker op til 10 m frem og
kan blive 2 m bred, hvis den bliver af fuld længde. Enhver,
der står i flammen, vil tage d6*10 Iid skade. Alt brændbart i
flammen vil blive antændt, så den er ret brugbar til at tænde
et bål med. Hvis flammen er 1 m eller længere vil ting, der
rammes også blive skubbet et stykke væk.
Flyve
Afstand: O Omride: Ber~rt person
Varighed: 10 min Initiativ: d6 sek
Mana: 20 Erfaring: 250
Dette sætter en person i stand til at bevæge sig i luften uden
anstrengelse. Man kan flyve op til 8 krn/t (2 m/s) vandret,
den halve hastighed hvis man stiger, og temmelig hurtigt
hvis man lader sig falde. Man kan ikke léfte mere end man
ville kunne gå normalt med, og hvis det blæser kraftigt, vil
man blive blæst noget med.

KAPITEL 14. MAGI
Forbandelse
Afstand: 100 m Omride: 1 person
Varighed: Lang Initiativ: Den tid
det tager at sige
havnen
Mana: Variabel Erfaring: 250
Hvis denne fortryllelse er lavet på en person, vil magikerens
hævn ramme vedkommende, lige meget hvor langt væk han
eller hun prever at flygte. Denne hævn kan være meget
forskellig, og afg0res af magikeren, det 0jeblik magien laves.
Hvor meget mana fortryllelsen koster, kommer an på arten
af forbandelsen og afg0res af Spillemesteren (se tabellen side
54). En lille forbandelse vil være, at offeret b0vser hver gang
han eller hun spiser med en regent, mens en stor vil være, at
offeret dræber sine sfiskende mod sin vilje. Fælles for forban-
delserne er, at de ikke sker med det samme, og at effekten
vil se ud til at være tilfældighedernes spil. Offeret behbver
ikke at h0re forbandelsen, for at den virker.
Forme sten
Afstand: 10 m Omride: 10 m3
Varighed: Permanent Initiativ: .?dl O sek
Mana: 30 Erfaring: 150
Ved at forme en lille klump ler kan man med denne fortryllelse
give en sten eller stenmængde den samme form, som
man har givet leret. Stenen vil have samme konsistens som
for, så det nytter ikke meget at pr6ve af forme sand. Hvis
man former således, at stenen vil være indeni en genstand
eller et væsen, vil den blot lægge sig uden om. Bemærk, at al
materialet skal blive indenfor de maximalt 10 m3, der i plvrigt
kan vælges som man vil, f.eks. 2x2x2.5 m eller 0 .5~5~4 m.
Forsinket magi
Afstand: O Omride: O
Varighed: Variabel Initiativ: 2d6 sek
Mana: Variabel Erfaring: 300
Med denne fortryllelse kan man få en anden fortryllelse til at
blive forsinket i et vist tidsrum. Magikeren laver f0rst denne
fortryllelse, og umiddelbart derefter den fortryllelse, der skal
forsinkes. Hvor meget mana fortryllelsen bruger, afhænger
af, hvor lang tid der skal forsinkes:
1-60 sek
1-15 min
1-4 kvarter
1-24 timer
1-7 dage
1-4 uger 100
1-10 ar 140
10-100 &r 160
lD0-1000"ar
Spillemesteren afg0r tilfældigt, hvornår indenfor den
enkelte tidsenhed fortryllelsen sker, så en fortryllelse, der
varer 3 dage, kan ske når som helst på den tredie dag. Hvis
man bruger dobbelt så meget mana, kan man angive tids-
punktet helt n0jagtigt. Når man laver den påvirkede fortryl-
lelse, skal man angive alt, hvad der skal til for, at den er
veldefineret, f.eks. ved Bugtaleri skal man angive et (til-
stedeværende) offer, og hvad der skal siges; ved Stenmur
skal man angive placering og st~irrelse; og ved Magisk lås
skal man angive, hvilken ting, der skal låses. Bemærk, at
hvis man forsinker en fortryllelse, der afhænger af, hvad der
er på stedet, som f.eks. Lammelse eller Charmere, der jo
kræver et offer, eller Zombie skabelse, der kræver nogle lig,
vil det ikke have nogen effekt, hvis det, det skal virke på, ikke
er der. På samme måde vil fortryilelser, der giver magikeren
kontrol over nogen, noget eller informationer, kun give resul-
tat, hvis magikeren er til stede på det pågældende tidspunkt
og er i stand til at udbve kontrollen eller modtage informa-
tionen. Spiilemesteren må i visse tilfælde afg@re, hvorvidt
den enkelte fortryllelse kan forsinkes, da nogle fortryilelser
ikke altid kan bniges i alle tilfælde.
Forudsige vejret
Afstand: O Omride: 10 km2
Varighed: Variabel Initiativ: d6 min
Mana: 20/d#gns forud- Erfaring: 150
sigelse
Med denne fortryllelse kan man fonidsige vejret i store træk,
der hvor man er. For hver dag man vil kende vejret fremover,
koster det 20 mana point. Fortryllelsen kan selvfdgelig ikke
tage hejde for vejr, der laves magisk.
Forudsigelse
Afstand: O Omride: O
Varighed: 1 time Initiativ: d6 min
Mana: 12 Erfaring: 150
Med denne fortryllelse kan magikeren lave en kort
forudsigelse, op til 1 time ud i fremtiden, der ikke er videre
detaljeret. Typisk vil der være tale om 'Vil vi slippe levende
ud, hvis vi 10ber ned af den gang?' eller 'Hvilken d0r er den
rigtige at åbne?'. Spillemesteren skal være opmærksom på,
når han svarer, at fremtiden nemt kan påvirkes af denne vi-
den. Forudsigelsen vil typisk ske ved at kaste nogle heliige
knogler, se på rbgen fra en regelsespind, undersbge kaffe-
grums eller hvad der nu virker passende. Forudsigelsen er
nrjdvendigvis usikker, for den kan blive forkert, simpelthen
idet spillerne reagerer på den.
Afstand: O Omride: 3 m radius
Varighed: d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 40 Erfaring: 150
Effekten af denne fortryllelse er at få de d~des ånder og zombieagtige
væsener til at fjerne sig fra magikeren. Alle den
slags væsener indenfor 10 m af personen vil, hvis de ikke
klarer deres Psykisk Styrke slag, bevæge sig væk så hurtigt
som muligt, så længe magien varer. Hvis væsenet bliver angrebet,
vil det forsvare sig, men stadig preve at slippe væk.
Dette vil også virke på mennesker, der burde have været
d@de, men er blevet holdt i live på unormal vis, f.eks ved
magi eUer vampyrer.
Fred
Afstand: 10 m Onride: 10 m radius
Varighed: 3d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: l O+t/vcesen Erfaring: 200
pdvirket
Dette får alle væsener indenfor området, der ikke klarer deres
Psykisk Styrke slag, til at glemme alle aggressive fdelser i
den tid, fortryllelsen varer. Andre fdelser vil stadig være
der, men kan aldrig f0re til vold eller vrede. Idet den laves,
vil den, der laver den, få de påvirkede væseners opmærk-
somhed, og beholde den så længe vedkommende laver noget
nogenlunde interessant. Det er kun de væsener, der er in-
denfor området, når fortryllelsenlaves, der påvirkes, men de
bliver ved med at være påvirket, selvom de d tte gå udenfor

området.
Fremkalde dæmon
(Demonmagi)
Afstand: ? Omride: l dmmon
Varighed: Icort Initiativ: 2d6 min
Mana: 10+1/5 Psykisk Erfaring: 300
Styrke
Når magikeren laver denne fortryllelse, fremkaldes den
bestemte dæmon, der nævnes, i et dertil tegnet magisk symbol.
Magikeren har ingen kontrol over dæmonen, og b ~ flette r
denne fortryllelse sammen med Kontrollere dæmon, hvis han
eller hun vil overleve. Dette er den mest almindelige måde
dæmoner kommer ind i vores verden på.
Fremkalde vand
Afstand: 10 m Område: O
Varighed: 2d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 12 Erfaring: 100
Denne fortryllelse får en lille kilde til at bryde frem, der hvor
magikeren peger. Hvis der ievrigt er vand i undergrunden,
vil den give 1 liter pr. sek, ellers vil den kun give 1 liter pr.
min. Bemærk, at det i visse tilfælde kan være svært at samle
vandet op. Fortryllelsen kan ikke laves på f.eks. personer,
I~se sten, huse eller planter, men skal laves direkte på jorden.
Glemme
Afstand: 10 m Omride: 1 person
Varighed: Permanent Initiativ: 2d6 sek
Mana: 2O+l/min Erfaring: 250
glemsel
KAPITEL 14. MAGI
tisk kunne slå deres Psykisk Styrke, når fortryllesen laves,
og hvis kravene eller udtalelserne fra magikeren bliver farlige
eller sære, kan almindelige folk også slå. Hvis man klarer det,
er man ikke længere påvirket af det guddommelige skær.
Gå gennem sten
Afstand: O Omride: BerØrt person
Varighed: 2d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 200
Denne fortryllelse sætter personens krop og de ting, han
bærer, i stand til at bevæge sig frit gennem sten og klip-
per, og endda ånde inde i dem. Vedkommende kan gå op,
ned eller ligeud som han eller hun måtte dnske det, men skal
være ude af stenen, når magien holder op, ellers vil den del af
kroppen, der stadig er i stenen blive totalt odelagt, idet den
bliver blandet med solid sten. Man kan intet se, s5 længe
ejnene er dækket af sten eller jord.
Hallucinationer
Afstand: 10 m Omride: 1 person
Varighed: d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 200
Genoplivelse af d ~de
Når denne fortryllelse laves på en person, vil vedkommende
tro at befinde sig i et landskab, som fuldstændig bestemmes
af magikeren. Da hele sceneriet kun eksisterer inde i offe-
Afstand: O
Varighed: Permanent
Mana: 60
Omride:
Initiativ:
Erfaring:
BerØrt person
d6 min
500
rets hoved, kan det se ud til at være lige så stort, det skal
være, men ingen andre kan se det. Illusionen er perfekt i alle
henseender undtagen, at man kan ikke tage skade af noget i
sceneriet, men man kan godt såres af de ting, der er i virke-
Med denne magi kan man få dbde personer til at blive le- ligheden. En smart magiker vil serge for at lade skade, der
vende igen. Fortryllelsen helbreder ikke det, personen er d ~ d stammer fra virkeligheden se ud til at have en årsag. Hvis
af, men bringer blot den ddde sjæl tilbage til kroppen. Hvis offeret bemærker noget, der ikke virker realistisk, kan han
man ikke har helbredt kroppen tilstrækkeligt til, at personen eller hun slå sin Psykisk Styrke for at se igennem illusionen.
kan leve, vil vedkommende straks d6 igen. Se i afsnittet om Dette kan dog kun geres en gang, og dumme folk vil nok slet
d ~ side d 49, hvormeget skade kroppen tager ved forrådnelsen.
Man skal have det meste af en persons krop for at gere det,
ikke lægge mærke til noget sært.
så det er ikke muligt at kopiere en person med denne fortryllelse.
Den har ingen effekt på folk, der kun er besvimede. Hjertestop
Afstand: 10 m Omride: En person
Varighed: 1 time
Mana: 60
Initiativ: d6 sek
Erfaring: 300
Ved hjælp af denne fortryllelse kan magikeren få folk til at
glemme, hvad der netop er sket, som om de ikke havde været
opmærksomme. Der skal bruges mana efter hvor lang tid
tilbage, offeret skal glemme, og hvis der er særligt stærke
oplevelser indenfor den tid, kan han eller hun kun huske dem,
hvis et slag på Psykisk Styrke klares, og hvis der er tydelige
Denne fortryllelse får en udpeget persons hjerte til at stoppe
D; stedet. hvis han ikke klarer et slae D% Helbred. Det kan
w -
dog startes igen med hjertemassage (svært f~rstehjælp). Personen
går permanent ned i Helbred hvert sek
har hjertestop, og er altså helt dád efter Helbred sek, og
kan derefter kun genoplives med magi. Hvis personen bliver
genoplivet vil han/hun have O i Helbred.
tegn på hændelsen, bliver det et nemt slag. Hurtiglob
Guddommelig aura
Afstand: O Område: Magikeren
Varighed: &d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 150
Denne fortryllelse giver magikeren et guddommeligt skær
omkring sig, så han eller hun virker som udsendt af guderne.
Især primitive eller religiese folk vil gdre, som magikeren
siger. Særligt ikke-religiese folk og kloge folk, vil automa-
Afstand: O Omride: Ber~rt person
Varighed: 3d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 70
Med denne fortryllelse sættes en person i stand til at bevæge
sig 4 gange hurtigere end normalt. Personen kan undgå at
ramme ind i ting, som om han 1 ~b ved normal hastighed,
men får ikke generelt hurtigere reflekser i kamp eller lignende.
Man bliver stadigvæk forpustet af at ldbe.

KAPITEL 14. MAGI
Afstand: 10 m Omride: Variabel
Varighed: 2d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 5/m lengde Erfaring: 200
Denne fortryllelse skaber en mur af flammer fra gulvet og 3
m op, 1 m bred og lige så lang som man bruger mana til det.
Muren er snorlige, og den kan ikke skabes på tværs af ikke-
brændbart materiale. Hvis f.eks. man laver den på tværs af
en 3 m bred gang, vil den koste 15 mana, og selv om man
brugte mere, ville den ikke kunne fortsætte ind i rummet på
den anden side af muren. Flammen er meget varm, enhver
indenfor 5 m af den vil tage d6 i skade pr. sek, rustning
tæiler ikke, og står man i selve flammerne, tager man 3d6
Ild skade pr. sek. Når muren én gang er skabt, kan den ikke
flyttes.
Afstand: 10 m Omride: l m radius
Varighed: d6 sek Initiativ: d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 200
En seijle af ild springer tre m op fra jorden, hvor denne
fortryllelse laves, og alt indenfor den tager d6*10 Ild skade
og begynder at brænde, hvis det er brændbart.
Ildsværd
Insektsværm
Afstand: 20 m Omride: l person
Varighed: 2d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 150
Med denne fortryllelse tilkalder magikeren en flok smá insekter,
såsom fluer, myg og hvepse, og får dem til at sværme
omkring den udpegede person. Denne vil, med mindre han
eller hun ikke laver andet end at jage insekterne væk, tage
d10 skade, uanset rustning, hver 10. sek, og desuden blive
så forstyrret, at alle slag er svære slag. Insekterne kan
bevæge sig op til 5 m/s, og vil forf~lge offeret så vidt muligt.
Hvis vedkommende kommer længere væk fra magikeren end
rækkevidden, vil sværmen opl0ses. Dykker man ned under
vandet, vil sværmen blive over vandet, eller man kan holde
dem fra livet med en fakkel el.lign.
HA
Kombinere magi
Afstand: O Omride: O
Afstand: O Omride: 1 svmrd Varighed: Variabel Initiativ: d4 sek
Varighed: d6 min Initiativ: d6 sek Mana: Variabel Erfaring: 250
Mana: 10 Erfaring: 150
Når denne fortryllelse laves på et sværd, bryder det ud i
lys lue* med det giver mere i 'lcade. Når
magien holder op, vil sværdet være r~dgl~dende og vil gå i
Denne fortryllelse giver mulighed for at sætte en eiler flere
fortryllelser sammen til en. Mana forbruget af denne fortryllelse
er 114 af den resulterende fortryllelse. Bemærk, at nogle
fortryllelser i sig selv eller samarbejder med andre
hvis det rammer noget de næste min'
Kvalitetssværd har 50 % chance for ikke at påvirkes på den
måde, og magiske sværd vil slet ikke tage skade.
fortryllelser. Disse kræver selvf~lgeligikke denne Kombinere
kva i. ~ f f af ~ den k sammensatte ~ ~ ~ fortryllelse er normalt
indlysende, men sp~rg for en sikkerheds skyld Spillemesteren.
Illusionskrop Konservering
Afstand: O Omride: Magikeren
Varighed: Variabel Initiativ: d6 min
Mana: 5/time Erfaring: 150
Magikeren kan med denne fortryllelse få sin krop til ligne en
hvilken som helst anden krop fra halvdelen til det dobbelte
af hans eller hendes st~rrelse. Det kræver dog, at magikeren
har en klar forestilling om, hvordan det væsen, der
skal efterlignes, ser ud. For at ligne en naga er det ikke nok
at have hØrt om den. Magikeren vil ikke få nogen specielle
evner ved det, men d e tilskuere vil blive narret mht. udseendet.
Magikeren kan stadig afsleres af forkerte handlemåder,
manglende sprogkendskab osv.
Illusorisk genstand
Afstand: 10 m Omride: 1 m3
Varighed: Variabel Initiativ: d6 sek
Mana: S/minat Erfaring: 100
Med denne fortryllelse kan man lave en hvilken som helst
ting, man kan forestille sig, i op til 1 m3 st~rrelse. Det har
ingen substans, lyd eller lugt, og kan ikke ændre sig, men
magikeren kan flytte hele genstanden, som han eller hun vil
indenfor afstanden. Når magien holder op, vil genstanden
forsvinde i l~bet af d10 sek.
Afstand: O Omride: Ber~rt lig
Varighed: Variabel Initiativ: d6 min
Mana: 5/dags
konservering
Erfaring: 150
Denne fortryllelse forhindrer et lig i at rådne yderligere og
sjælen i at forlade kroppen totalt. Den kan specielt bruges til
at bevare et lig, indtil man kan finde en, der kan genoplive
vedkommende, men er også brugbar til at holde byttedyr
friske. Hvis den er brugt på en, man laver Genoplive dØde
på, vil personen ikke have taget skade for forrådnelse i den
tid, Konservering har virket på hamlhende.
Kontakte person
Afstand: Variabel Omrdde: Magikeren
Varighed: 2d6 min Initiativ: d6 min
Mana: 15/km afstand Erfaring: 150
Med denne fortryllelse kan magikeren komme i kontakt med
en person på lang afstand, og hvis denne person indvilger, vil
de begge se svage billeder af hinanden foran sig og hØre, hvad
hinanden siger. Begge personer kan når som helst afbryde
kontakten, da de skal koncentrere sig om at holde den ved
lige. Andre personer i nærheden vil ikke kunne se og hdre
den anden person, men de kan hØre, hvad man selv siger til
den anden.

Kontrollere dæmon
(Dmmonmagi)
Afstand: 50 m Omride: 1 damon
Varighed: 3d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 10+2/5 Psykisk Erfaring: 400
Styrke
Med denne fortryllelse kan magikeren kontrollere en udpeget
dæmon. Den vil adlyde hans eller hendes ordrer, men den
er uvillig og vil fortolke ordren så vidt muligt til dens fordel.
Hvis to magikere pr0ver at kontrollere den samme dæmon,
vil den, der klarer et Psykisk Styrke slag bedst, få kontrollen.
Kontrollere ting
(Dmmonmagi)
Afstand: 10 m Omride: 1 genstand, max
2 m3
Varighed: Kort Initiativ: d6 set
Mana: 15 Erfaring: 150
Denne fortryllelse overtaler den ånd, der sidder i en gen-
stand, til at lave en handling, der er naturlig for den gen-
stand. F.eks. kan man få en d0r til at lukke, en lås til at
springe op eller et sværd til at slå. Hvis nogen har bundet
en dæmon i tingen (se Binde Dæmon), vil man ikke kunne
kontrollere den, og hvis man ikke klarer et Psykisk Styrke,
besvimer man i d6 min. Man kan ikke kontrollere levende
ting såsom planter eller dyr.
Kraftvæg
Afstand: 10 m Omride: 10 m2
Varighed: 2dl O min Initiativ: 2dl0 sek
Mana: 45 Erfaring: 150
Denne fortryllelse laver en uigennemtrængelig, usynlig mur,
der er fuldstændig glat og lodret. Hvis muren ikke har nogen
st~jtte, vil den forsvinde med det samme. Den skal altid være
linkantet og plan, men beh0ver ikke være kvadratisk.
Kurere sygdom
Afstand: O Omride: Ber~ri person
Varighed: Permanent Initiativ: 2dl O sek
Mana: 20 Erfaring: 150
Med denne fortryllelse kan man kurere en person totalt for
de fleste sygdomme. Personen skal dog bruge d4 timer til at
komme sig, hvis han eller hun er meget afkræftet. Den vil
ikke kunne fjerne gift.
Kænguruhop
Lammelse
KAPITEL 14. MAGI
Afstand: 20 m Omride: 1 person
Varighed: d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 150
Med denne magi kan man få en person til at st5 helt stille,
hvis offeret ikke klarer et Psykisk Styrke slag. Personen kan
pludselig ikke bestemme, hvordan kroppen skal bevæge sig,
så hvis vedkommende er ved at Ibbe, vil han eller hun nok
falde og slå sig.
Levende sten
(Dmmonmagi)
Afstand: 30 m Omride: 1 sten, max 4
m3
Varighed: 3d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: Se nedenstien- Erfaring: 300
de
Denne fortryllelse giver liv til en sten, fuldstændig under
kontrol af magikeren. Stenen vil forme sig til at ligne et
menneske, med arme, ben og et rundt hoved. Den kan be-
ordres til at udfbre simple ting, og kan være meget effektiv i
kamp. Hvis den kommer mere end 20 m væk fra magikeren,
eller magikeren mister koncentrationen, vil den falde sam-
men i en dynge grus, ellers vil den, når magien holder op, få
sin normale form tilbage.
Lille helbredelse
Afstand: O Omride: Berárt person
Varighed: Permanent Initiativ: d6 sek/5 mana
Mana: 5/d10 helbredel- Erfaring: 70
s e
Denne fortryllelse helbreder sår og skader på en person, op til
d10 helbreds point pr. 5 mana. Hvis personen er besvimet,
vil vedkommende få lov at slå Udholdenhed for at vågne.
Man kan godt helbrede dbde personer, men det vækker dem
ikke til live igen. Det kræves der Genoplive Dbde til.
Lokalisere genstand
Afstand: O Omride: 100 m radius
Varighed: 0jeblikelig Initiativ: 2d6 sek
Mana: 16 Erfaring: 100
Når magikeren laver denne fortryllelse, kan han eller hun
nævne en enkelt slags ting, og vil så få at vide, i hvilken ret-
ning og cirka hvor langt væk den nærmeste er. Det skal være
en konkret ting, såsom 'En dbr' eller 'Herleifs Oksel, ikke 'En
fjende' eller 'En sikker vej ud'. Man vil ikke få at vide, om
nogen bærer genstanden, så man må være forberedt på, at
den kan flytte sig.
Afstand: O Omride: Ber~rt
person Lydalarm
Varighed: 1 spring, max Initiativ: d6 sek
10 min Afstand: O Omride: 10 m linie
Mana: l0 Erfaring: 50 Varighed: l dØgn Initiativ: dl O min
Mana: 8 Erfaring: 100
Denne fortryllelse lader personen springe 4 gange længere og
h0jere end normalt, se kapitlet om handling side 38. Man er Denne fortryllelse laves ved at str0 en linie blade, sand eller
sikker på at lande rigtigt, og der kræves intet till0b. et andet materiale, der larmer, når det betrædes. Enhver,

KAPITEL 14. MAGI
der passerer denne Linie til fods, vil lave en meget kraftig Magisk rustning
larm.
Afstand: O Område: 20 m langt
varighed: Kort Initiativ: d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 200
Denne fortryllelse laver et kraftigt lyn, der springer frem fra
magikerens fingre, og rammer alle, der ikke når at springe til
side. De, der rammes, tager d6+10 Lyn skade. Lynet vælter
enhver, der vejer under 200 kg ialt, og hvis det rammer noget
solidt som en dbr eller en væg, vil denne tage alvorligt skade
af det.
Afstand: l m Område: 3 m radius
Varighed: Variabel Initiativ: d6 sek
Mana: 5/times Erfaring: 100
varighed
Denne fortryllelse laver en lille lysende kugle, ca. 5 cm i dia-
meter, over magikerens hånd. Hele området bliver lyst op
af denne kugle, og den kan flytte sig omkring i forhold til
magikeren med en fart på 1 m/s. Den kan ikke gå igennem
bare lidt solide ting, som et gardin eller væske, og hvis den
klemmes inde, vil den gå ud af sig selv.
Afstand: O Område: Ber8rl person
Variahed: l0 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 200
Personen, der har f&t en magisk rustning, trækker 30 fra al
skade, han tager. Det tæller dog ikke oveni almindelig rust-
ning, så det gbr ingen forskel, hvis man har gladerustning.
Magividen
Afstand: O Område: BerØrt ting eller
person
Varighed: d6 min Initiativ: d6 min
Mana: 10 Erfaring: 200
Med denne fortryllelse får magikeren viden om, hvilken magi
der er i funktion på genstanden eller personen, samt omtrent
hvor lang tid den vil vare. Er der flere fortryllelser, vil magi-
keren komme til at kende en ny for hvert minut, fortryllelsen
virker. Det er op til Spillemesteren at afgbre hvilke, der
bliver kendt fbrst, og hvor megen information man får.
Modstå sygdom og gift
Lysende skjold
Afstand:
Varighed:
O
2d6 dage
Område:
Initiativ:
Ber~rt person
d6 min
Afstand: O Område: Ber~rt person
Mana: 10 Erfaring: 1 00
Varighed:
Mana:
Til ramt, max 1 Initiativ:
time.
20 Erfaring:
d6 sek
100
Personen, der får denne fortryllelse lavet p& sig, vil være totalt
modstandsdygtigoverfor sygdommeog gift, idet kroppen
får styrke til at nedkæmpe alle nye angreb indefra. Den vil
Et kraftigt, svagt lysende skjold dannes omkring personen.
dog ikke gbre en person rask, der allerede er syg.
Det forsvinder, når det rammes, men overfor det slag, der
rammer, trækker det 100 fra skaden. Den rustning, man
ellers måtte have, trækker skade fra som normalt.
multi kro^
Læse tanker
Afstand: 20 m Område: 1 person
Varighed: l min Initiativ: d6 set
Mana: 10+1/10 Erfaring: 150
Psykisk Styrke
Denne fortryllelse sætter magikeren i stand til at vide alt,
hvad en person har af velformulerede tanker. En fastlagt
plan vedkommende tænker over, vil således blive afsloret,
men det giver ikke megen information at bruge den på en
kriger, der som regel reagerer pr. refleks. Spillemesteren
afgbr, hvilke tanker, der kan læses.
Magisk lås
Afstand: O Område: 1 genstand
Varighed: l d~gn Initiativ: 2d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 50
Enhver ting, der kan åbnes, såsom dore, vinduer, skabe,
kister og lignende, kan med denne fortryllelse gbres umulige
at lukke op, også selvom genstanden ikke har nogen lås i
forvejen. Det er dog stadig en mulighed at odelægge gen-
standen, hvis man kan. Når fortryllelsen laves, bestemmes
et kodeord, og hvis man kender det, kan man sige det til gen-
standen, så vil den kunne åbnes én gang, og når den lukkes
igen, vil den atter være låst.
Afstand: O Område: Magikeren
Varighed: 3d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 150
Med denne fortryllelse skaber magikeren 4 kopibilleder af sin
krop, der fblger med på begge sider. Hvis der ikke er plads
nok til alle de ekstra kroppe, vil der forsvinde nok til, at
der er plads til resten. Disse er så perfekt ens, at hvis en
person slår efter magikeren, vil det være helt tilfældigt, om
det er den rigtige krop eller et billede, der rammes. Hvis
et billede rammes, vil det flakke og forsvinde i lobet af d6
sek, men rammes magikeren selv, vil det ikke sikre, at man
rammer næste gang også, da billederne flyder sammen og fra
hinanden på en yderst forvirrende måde.
Murkravles
Afstand: O Område: BerØrt person
Varighed: 3d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 100
Denne fortryllelse giver en person kravleegenskaber, som var
han eller hun en edderkop. Både op ad vægge og under loftet
kan man kravle i dobbelt kravletempo. Man har dog kun en
arm eller et ben fri, mens man kravler. Fortryllelsen giver
ikke særlige evner i at lande, men man kan afbbde et fald
ved at gribe fat i en lodret ting.

Nedkalde lyn
Afstand: 10 m
Varighed: Kort
Mana: 35
Omride: 3 m radius
Initiativ: d6 min
Erfaring: 250
Denne fortryllelse lader magikeren nedkalde et lyn på et ud-
peget sted. Alle indenfor 10 m af stedet tager d8*lO Lyn
skade, og hvis der er en person, der rammes direkte af lynet,
tager vedkommende d12*10 Lyn skade. Hvis offeret er klar
over, at lynet kommer, kan han eller hun dog slå et und-
vige for at undgå at rammes direkte. Der skal være kraftige
uvejrsskyer i nærheden, for at magien virker.
Omridekundskab
Afstand: O Omride: 100 m radius
Varighed: 2d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 30/ir tilbageblik Erfaring: 250
De væsentligste begivenheder indenfor området vil blive
kendt for magikeren, der laver denne fortryllelse. Hvert
minut vil vedkommende huske begivenhederne, som var han
eller hun til stede, da det skete og husker tilbage på det.
Spillemesteren må afgere, hvilke begivenheder, der er de
væsentligste, og genfortælle dem, gerne lidt forvredent. Det
er ikke sikkert, at det spillerne forventer at huske, faktisk
er det væsentligste, der er sket. Hvis f.eks. spillerne laver
den i en lille landsby, vil de snarere huske dengang to trolde
angreb, end da der drog en hær igennem byen, da det fbrste
gjorde et stbme indtryk på folk der.
Orkan
Afstand: O Omride: 10 m radius
Varighed: dl0 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 30 Erfaring: 150
Denne fortryllelse fremkalder en vind af orkanstyrke omkring
magikeren. Den blæser rundt omkring magikeren, som der
er et stille område 2 m ud fra. Alle personer i orkanen, der
ikke er forberedte, vil blive blæst omkuld, og lette ting vil
blæse væk.
Plantekontrol
Afstand: 10 m Omride: 2 m radius
Varighed: d4 min Initiativ: &d6 sek
Mana: 20 Erfaring: 1 50
Denne fortryllelse sætter magikeren i stand til at bestemme
over planters adfærd indenfor området. Man kan få græs til
at holde fast om folk, træer til at svaje eller slå med grenene,
og slyngplanterkan slynge sig omkring ting. Magien kan ikke
bruges til at forme planterne eller give dem særlige evner,
men alt, hvad en plante ville kunne i l~bet af ret lang tid
kan man få den til at g0re i hurtigt tempo. Dog kan man
ikke få planter til at gro hurtigere eller visne.
Plantevækst
Afstand: 10 m Omride: 2 m radius
Varighed: d4 min Initiativ: d6 min
Mana: 20 Erfaring: 100
Når denne fortryllelse laves på et område, vil de planter,
der allerede er der, vokse til firdobbelt stbrrelse i l~bet af
fortryllelsens varighed, og steder, hvor der ikke er planter, vil
eventuelle fro i undergrunden spire og blive indtil 5 cm hØje.
Magikeren har ikke nogen kontrol over, hvordan planterne
vokser. Nk planterne er magisk påvirkede, kan de ikke
bruges af Urtemagikeren til hendes fortryllelser.
Projicere tanker
KAPITEL 14. MAGI
Afstand: 20 m Omride: 1 person
Valrghed: d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 200
Denne fortryllelse lader magikeren sende nogen af sine tanker
over til en anden persons hjerne. Hvis vedkommende ikke
klarer et Psykisk Styrke slag, vil han eller hun reagere på
dem, som var det vedkommende selv, der havde tænkt det,
men sllr man et strike på det, kan man direkte mærke, at der
var tale om en påvirkning udefra. Eilers vil man bare tro,
man har overtalt sig selv til ikke at gbre det. Spillemesteren
må afgbre ud fra de aktuelle tanker, hvorvidt slaget skal være
nemt, normalt eller svært. Magikeren kan godt lade offeret
vide, at det er udsendte tanker, så det kan bruges til at sende
hemmelige beskeder over korte afstande.
Regenerere
Afstand: O Omside: Bes~rt person
Varighed: Permanent Initiativ: 3d6 min
Mana: 2O/omride Erfaring: 300
Med denne fortryllelse kan man genskabe arme eller ben, der
er blevet hugget af, også selvom man ikke har den mistede
kropsdel. For hvert træfområde (se afsnittet om kamp, side
41) der skal genskabes, bruges der 20 mana. Hvis man har
det meste af den pågældende del, bruges der kun halvt s5
megen mana på at sætte den på igen. Man kan ikke gen-
skabe kroppen eller hovedet med denne fortryllelse.
Se usynlighed
Afstand: O Omride: Ber~rt person
Varighed: Variabel Initiativ: d6 sek
Mana: I/kvarters
varighed
Erfaring: 100
En person med denne fortryllelse over sig kan se usynlige
væsener og ting. Det giver ikke nogen fordel med hensyn til
at finde skjulte ting.
Sikkert fald
Afstand: 10 m Omride: Udpeget person
Varighed: Til landing, Initiativ: d4 sek
max l minut
Mana: 15 Erfaring: 100
Når denne fortryllelse bruges på en person, kan han eller hun
falde så langt, det skal være og dog lande bledt og ufarligt.
Hvis den bruges på en person, der ikke er i fald, vil den kun
virke på et fald, der starter indenfor 1 minut. Man falder
ikke langsommere, når fortryllelsen virker på én.
Skabe semidode
Afstand: 1 O m Omride: 10 m radius
Varighed: Permanent Initiativ: 2d6 min
Mana: 25/zombie Erfaring: 250
Denne fortryllelse kan give et kunstigt liv til lig indenfor
området. Disse vil rejse sig, og så godt de kan udf0re magi-
kerens ordre. De forstår ikke særlig indviklede ordrer, det
maksimale vil være noget som 'Angrib aile andre end mig,
der kommer forbi her.' Til gengæld vil de udfcire disse or-
drer til punkt og prikke, uden at blive trætte og uden nogen
form for fblelse. Det blotte syn af sådanne mere eller mindre
forrådnede lig, der bevæger sig, vil få de fleste mennesker

KAPITEL 14. MAGI
til at blive skrækslagne og Ibbe. Se i bvrigt i afsnittet om
Uhyrer under zombier og skeletter.
Skjule magi
Afstand: O Omride: O
Varighed: Variabel Initiativ: d8 sek
Mana: Variabel Erfaring: 200
Denne fortryllelse kan skjule magi. Den kan forhindre alt,
lige fra at kunne se de runer, som er skrevet i Udlbse magi
til sporing af magi med diverse sanser. Denne fortrylielse
koster 114 af den mana, som den skal skjule. I eksemplet fra
Udlbse magi, hvor magien er på 30 mana, vil det altså tage 8
mana point at skjule runen. Spillemesteren kan bestemme,
at visse væsner, for eksempel drager, er meget svære at skjule
magi for, og at det derfor enten kræver meget mere mana,
eller slet og ret er umuligt.
Slukke ild
Afstand: 20 m Omride: l m3
Varighed: Djeblikkelig Initiativ: d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 100
Med denne fortryllelse kan man slukke al ild indenfor
området, selv glbder vil gå ud. Der kan dog godt sættes
ild til det igen, så hvis man skal slukke en husbrand med
den, skal man tænke godt over, hvordan man bruger den.
Det nytter jo ikke meget at slukke branden ovenfra, for de
slukkede dele vil hurtigt antændes igen. Den vil give 40 +
dG*10 skade til en ild elementarånd.
Afstand: O Omride: BerØrt person
Varighed: 3d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 10 Erfaring: 100
Denne fortryllelsesætter personeni stand til at tale og forstå
ethvert sprog, han har hbrt eller hbrer. Han vil dog ikke have
kendskab til skik og brug blandt de, der bruger sproget, og
kan derfor nemt komme til at dumme sig.
Afstand: O Omride: 3 m lang, max 1
m bred kegle
Varighed: Djeblikkeligt Initiativ: d6 sek
Mana: 25 Erfaring: 150
Når magikeren laver denne fortryllelse, springer d10 små
spidse spyd frem fra hans eller hendes fingre, og enhver, der
står inden for området, vil blive ramt af d4 af dem. Hver
af dem giver dG*10 points spids skade. Hvis man ser dem
komme, kan man godt slå et Undvige for at undgå dem.
Spydene forsvinder igen d6 sek senere.
Sp0rg guderne
(~cemonma~z)
Afstand: O Omrdde: O
Varighed: Kort Initiativ: Den tid det
tager at sp0rge
hfana: S/sek initiativ Erfaring: 100
Denne fortryllelse lader magikeren stille et spbrgsmål til sin
gud, der så vil svare ja eller nej, alt efter den viden gu-
den besidder. Hvis guden ikke ved svaret, er det op til
Spillemesteren, om guden vil lyve sig fra det eller ikke svare,
ud fra hvilken gud der er tale om. Hvis spbrgsmålet er
uforståeligt, bliver manaen brugt, uden at man får et svar.
Stenhud
Afstand: O Omride: Ber6d person
Varighed: 2d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 15 Esjaring: 150
Fortryllelsen gbr personens hud lige så hård som sten overfor
skade, men man kan bevæge sig lige så frit som fØr. Beskyt-
telsen er som piademstning, oveni hvad man ellers har af
rustning.
Stenmur
Afstand: 10 m Omride: Variabel
Varighed: Permanent Initiativ: 2d6 sek
Mana: 5/m2 mur Erjaring: 1500
Med denne fortryllelse laver magikeren en 20 cm tyk mur
af hård klippe. Magikeren bestemmer selv, hvordan muren
skal forlbbe, den skal bare ligge på en linie og må ikke gå
igennem faste genstande, som f.eks. andre mure. Den kan
godt sættes sammen med en allerede eksisterende mur, så
den passer perfekt. Magikeren bestemmer selv, hvor hbj den
skal være, men den skal have samme h~jde hele vejen, og der
skal være en solid underst~ttelse under den, ellers falder den
sammen i småstykker.
Stifinder
Afstand: O Omrdde: Stor
Varighed: Variabel Iniiiativ: 2d6 sek
Mana: l/min varighed Erfaring: 100
Magikeren, der laver denne fortryllelse, nævner et utvetydigt
sted indenfor den afstand, der er b ~ gmana t point til, og får
en klar fornemmelse af, hvilken vej, der er den hurtigste, men
ikke nbdvendigvis sikreste. Fornemmelsen vil vare op til en
time, men vil forsvinde lige så snart, stedet er nået.
Stor helbredelse
Afstand: O Omride: Ber~rt person
Varighed: Permanent Initiativ: 4d6 sek
Mana: 20 Erfaring: 150
Denne fortryllelse helbreder sår og skader på en person, op L
til 5d10 helbreds point. Hvis personen er besvimet, vil vedkommende
få lov at slå Udholdenhed for at v5gne. Man kan
godt bruge den på dbde personer, men de vækkes ikke til live
af det. Dertil kræves Genoplive D~de.
Styrke
Afstand: O Omride: Ber6rt person
Varighed: 3d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 100
Denne fortryllelse lægger d6*10 til personens styrke i alle
henseender. Hvis den laves flere gange på en person, vil den
ikke have yderligere effekt.
Superfart
Afstand: O Omriide: BerØrt Person
Varighed: Vasiabel Initiativ: d6 sek
Mana: 15 Erjaring: 200
En person, der er påvirket af denne fortryllelse, bevæger sig i
alle henseender dobbelt så hurtigt som den normale verden.
Alle bevægelser, tale og tankevirksomhed gbres hurtigere,

men ens ting bliver ikke hurtigere, så et timeglas, man har
på sig, vil gå korrekt. Det bliver heller ikke hurtigere at lave
magi, da energierne ikke kan samles hurtigere end normalt.
Det kan anbefales at holde et separat initiativ, når man har
Superfart, hvor andres handlinger så sker på de lige initia-
tiver. Alle kampslag, såsom undvige, parere og våben, vil
være nemme slag. Denne fortrylielse varer lige så mange sek
som personen har Udholdenhed.
Afstand: O Omride: Ber~rt person
Varighed: 4d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 100
Den person, denne fortryllelse er lavet på, kan svbmme som
en fisk i vandet. Vedkommende får ikke hjælp til at trække
vejret under vandet, men kan svbmme dobbelt så hurtigt som
normalt, hvis báde arme og ben bruges, og normalt, hvis kun
benene bruges.
Tale med d ~de
Afstand: O Omride: 1 Lig
Varighed: Variabel Initiativ: 2d6 min
Mana: l O/min Erfaring: 300
varighed
Denne magi sætter magikeren i stand til at tale med en dad
person. Personen kan have været dbd længe, men man skal
have et stykke af personens jordiske rester eller ejendom, som
fortryllelsen forbruger. Der er ingen påvirkning af selve per-
sonen, så man vil nok ikke få meget ud af at snakke med sine
dbde fjender. Spillemesteren bbr tage tid, mens der snakkes
og afbryde, lige så snart tiden er gået.
Tale med ting
Afstand: 10 m Omride: f sten, max 1
m3
Varighed: d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 12 Erfaring: 200
Med denne fortryllelse kan magikeren tale med en hvilken
som helst ting op til 1 m3, og denne vil svare tydeligt efter
bedste evne. Generelt opfatter ting ikke meget, men hvad
der berbrer dem selv, vil de huske klart, f.eks. vil en mursten
kunne beskrive nbjagtigt, hvordan den blev lavet, og en stol
kan have en fornemmelse af, hvad der har siddet på den. Selv
om en stol ikke kan kende forskel på en trold og et menneske,
kan der være andre ting, der kan afgbre dette. Ting vil have
meget forskellig karakter, og Spillemesteren bbr sætte sig i
tingens sted, når der tales med den.
Afstand: O Omride: Magikeren
Varighed: Variabel Initiativ: d6 sek
Mana: l O+l/min Erfaring: 200
varighed
Denne fortryllelse bruges til at danne et skjold mod
påvirkninger udefra på ens sind og tanker. Så længe magien
virker, er alle Psykisk Styrke slag nemme slag, og for hver
gang man bruger dobbelt så meget mana, bliver det endnu
en grad nemmere, altså dobbelt nemt, tredobbelt nemt osv.
Telekinese
KAPITEL 14. MAGI
Afstand: 1 O m Omride: 1 genstand, max
20 kg
Varighed: d4 min Initiativ: d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 100
Man kan med denne fortryllelse f& ting til at bevæge sig gen-
nem luften med op til 4 km/t (1 m/s). Man har fuid kontrol
over retningen, men hvis genstanden bliver tungere end 20
kg, f.eks. ved at nogen holder i den, kan man ikke flytte
den. Man kan godt have flere genstande flyvende ad gangen,
men hvis man prbver at få en til i gang, og magi slaget ikke
lykkes, vil man miste kontrollen over alle de andre, og de vil
falde til jorden. Man kan selvfblgelig altid stoppe magien
og lade tingen falde. Bemærk, at små væsener kan lbftes på
denne måde, med mindre de holder godt fast.
Teleportering
Afstand: 1 km Omride: Ber~rt person
varighed: Djeblikkelig Initiativ: d6 sek
Mana: 30 Erfaring: 300
En teleportering flytter en person fra et sted til et andet
uden, at man skal igennem det mellemliggende stykke. Hvis
den, der laver fortryllelsen, ikke tydeligt har set det sted, der
skal teleporteres til, er der risiko for, at placering bliver op til
10 m forkert i en tilfældig retning, evt. ned i jorden (Smat!)
Temperaturkontrol
Afstand: O Omride: 2 m radius
Varighed: d6 timer Initiativ: 2d6 min
Mana: ,?/grad3 Erfaring: 200
mndring
Både brændende varme og isnende kulde kan man skabe med
denne fortryllelse. I hele området vil temperaturen ændre
sig op eller ned, alt efter hvor mange mana point man har
brugt, og alt indenfor området vil påvirkes derefter. Tem-
peraturændringen foregår med en fart af 1 grad pr. minut.
Det er selvfblgelig stadig muligt at ændre temperaturen på
andre måder, f.eks. ved at tænde et bål.
Tilbageblik
Afstand: O Omride: l O m radius
Varighed: 2d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: I O+l/minut til- Erfaring: 200
bage i tiden
Denne fortryllelse lader magikeren se, hvad der er foregået
fbr i tiden, på det sted han står. For hver mana point, man
bruger udover de minimum 10, vil man kunne se et minut
tilbage i tiden, som om man stod hvor man står i nutiden.
Hvis noget uigennemsigtigt på det tidspunkt var placeret
der, hvor ens bjne er, vil man intet kunne se. Til forskel fra
Områdekundskab, hvor man blot huskede tilbage, ser man
her tingene, som de var.
Tilkalde dyr
Afstand: O Omride: 1 km radius
Varighed: d6 min Initiativ: d6 set
hfana: 5+1/5 helbred Erfaring: 100
Ved hjælp af denne fortryiielsekan magikeren tilkalde ét dyr
af en hvilken som helst art, og hvis der er et eksemplar af den
type dyr, vil det komme så hurtigt som muligt hen til magik-
eren. Dyret vil fble sig tryg ved magikeren, men ikke nbd-

KAPITEL 14. MAGI
vendigvis ved andre i nærheden, så længe magien varer, men Spillemesteren og den udléste fortryllelse. Nogle gange kan
magikeren har ikke nogen yderligere kontrol over det. Hvis der benyttes runer eller andre former for mærker.
der ikke er noget dyr af den nævnte slags indenfor området,
bruges manaen alligevel. Undervandsånde
Tyde skrift
Afstand: O Omride: Magikeren
Varighed: Variabel Initiativ: d6 min
Mana: 5/times Erfaring: 150
varighed
Ved hjælp af denne fortryllelse kan magikeren læse og forstå
en hvilket som helst skrift, selv om den måtte være skrevet
på et ukendt sprog. Magikeren bliver dog ikke i stand til at
skrive tilsvarende. Det tager en del længere tid at læse en
fremmed skrift, end hvis det var skrevet på et af magikeren
kendt sprog.
Tågeskabelse
Afstand: 10 m Omride: Variabel
Varighed: 3d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 5/m radius Erfaring: l O0
En ren ærtesuppe laves ved hjælp af denne fortryllelse, i en
kugleform omkring det sted den laves. Tågen er meget tæt,
man kan ca. se 1 m frem i den, og den bliver der, indtil
varigheden léber ud, hvorefter den driver væk i lébet af d6
min. Kraftig vind vil fjerne tågen, men en frisk brise vil den
modstå.
Udholdenhed
Afstand: O Omride: BerØrt person
Varighed: 3d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 100
Denne fortryllelse lægger d6110 til personens udholdenhed i
alle henseender. Hvis den laves flere gange på en person, vil
den ikke have yderligere effekt.
Udlase magi
Afstand: O Område: O
Varighed: Variabel Initiativ: 3dl0 sek
Mana: Variabel Erfaring: 500
Denne fortryllelse kan få en anden fortryllelse til at blive
udlést på et senere tidspunkt, når en bestemt handling sker.
Bemærk, at denne magi ofte ligner fortryllelsen Forsinket
magi. Den vigtigste forskel er, at hvis udlésnings handlingen
ikke forekommer, vil magien aldrig blive udlést. Den mana,
som fortryllelsen koster, svarer til den mana, der skal bruges
på den fortryllelse, som skal udiéses. Man kan benytte en
(kun en) af félgende udlésnings mekanismer:
Beréring. (Ikke kun af levende væsener!)
Beréring. (Kun af levende væsener!)
Lyd. (Skal kunne héres.)
(StyiG eliGYf&vGr " ' -
I Temperatur. (over eller under.) J
Andre forslag er velkomne. så spérg din Spillemester.
Det er Spillemesteren, der bestemmer, hvordan fortryllelsen
virker på de enkelte fortryllelser, det er f.eks. ret umuligt at
få den til at virke på en 'Spérg Guderne' fortryllelse.
Denne fortryllelse kræver en lille krystal, som place-
res der, hvor magien er centreret. Denne krystal vil nor-
malt koste 1 sélvstykke pr. mana som det skal indeholde.
I eksemplet fra Udlése magi skal krystallet altså mindst
have værdien 20 sélvstykker. Det kan godt være krystal-
let går i stykker, når magien udléses, det kommer an på
-
Afstand: O Omrade: Ber~rt person
eller genstand
Varighed: 4d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 100
Denne fortryllelse filtrerer luften fra vandet omkring perso-
nen og lægger det i en lille boble omkring hovedet, så perso-
nen er i stand til at ånde under vand. Det giver ikke ekstra
svémmeegenskaber af nogen art, og man kan stadig trække
vejret oven vande.
Usynlighed
Afstand: O Område: Ber~rt person
eller ting
Varighed: Variabel Initiativ: 2d6 sek
Mana: l/minuts Erfaring: 200
varighed
Denne fortryllelse gér en person usynlig overfor normalt syn.
Man kan stadig ses med Aurasyn, og folk med Mérkesanskan
fornemme, hvor man er. Ens téj bliver også usynligt, såvel
som de ting, man bærer rundt på. Spillemesterenmå afgére,
hvornår man bærer rundt på for meget til, at fortryllelsen
kan dække det.
Man kan også gére genstande usynlige, op til 1 kubihe-
ter materiale. Det skal dog være hele genstanden, man gbr
usynlig, man kan ikke lave et vindue i en mur på den måde.
Usynlig hjælper
Afstand: 10 m Omride: 1/2 m3
Varighed: 3d6 min Initiativ: d6 sek
Mana: 15 Erfaring: 100
Denne fortryllelse laver et lille energifelt, som man kan kom-
mandere rundt med som en lille hjælper. Den er ikke særlig
stærk: d4*4 i styrke, og hvis den tager mere end 10 i skade,
forsvinder den. Den kan f.eks. bruges til at bære mindre
ting (op til styrke14 kg), hente ting, hvor man ikke selv kan
nå, eller fjerne farlige ting. Den behéver ikke holde sig på
jorden, men kan bevæge sig frit i luften såvel som i væsker.
Hjælperen er usynlig, og kan ikke formes på specielle måder,
den kan hverken angribe eller forsvare sig, og tager skade af
alle former for angreb.
Vand til stav
Afstand: 10 m Omride: Variabel
Varighed: Permanent Initiativ: d6 sek
Mana: 1 0/m3 vand Erfaring: 150
Denne fortryllelse laver vand om til stév, 1 m3 bliver til ca.
10 gram stév. Det kan kun bruges på vand, ikke på levende
væsener, men vandånder vil tage 40+d6*10 skade af det.
Vandkontrol
Afstand: 20 m Omride: Variabel
Varighed: 2d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 6/m3 vand Erfaring: 150
Ved hjælp af denne fortryllelse kan man bestemme, hvor-
dan vand skal bevæge sig, f.eks. lébe mod strémmen, samle
sig i en SØ eller endda rejses i sære former. Formningen vil
ikke foregå hurtigt, så det kan ikke bruges til direkte angreb.

KAPITEL 14. MAGI
Man kan heller ikke forme vandet videre ndjagtigt, da det kan hver person én gang vælge at sli et slag som et nemt
til stadighed skvulper lidt, men man kan godt få det til at slag. Det skal siges, inden slaget slies.
se ganske frygtindgydende ud. Vandet kan ikke holde til at
blive ldftet mere end 2 m for hver m3 vand, hvis man prdver Vindsted
det, vil det falde sammen til sin naturlige form, idet magien
brydes. Afstand: 20 m Omriide: 1 m3
Varighed: d6 sek Initiativ: d6 sek
Vandkrop Mana: 3 Erfaring: 50
Afstand: O Omride: Ber#Tt person Denne fortryllelse laver et kraftigt vindstdd, der kan vælte
Varighed: 3d6 min Initiativ: 2d6 sek uforberedte folk omkuld, blæse mindre ting eller dyr væk og
Mana: 15 Erfaring: 250 slukke mindre bål.
Denne fortryllelse laver personens krop om til en tilsvarende
mængde vand, som vedkommende dog stadig har en vis kon-
trol over. Personens udstyr vil falde til jorden, idet krop-
pen bliver til vand, men det vil ikke blive vådt, da personen
kan trække sig selv ud af det. Vandet vil holde sig sam-
let, og på en nogenlunde vandret overflade kan personen selv
bestemme hvad retning, det skal bevæge sig i. I vand vil han
eller hun kunne bevæge sig op til 8 km/t (2 m/s) i forhold til
strdrnningen i vandet. Personen kan mærke alt, hvad vandet
kommer i berering med, men har ikke andre muligheder for
at se noget. Hvis vandet adskilles, f.eks. ved at noget af det
samles op, vil personen tage skade af det, og idvrigt virker
alle fortryllelser, der har effekt på vand, også p i dette vand,
f.eks. vil en Vand til stev fortryllelse give skade, som var man
en vandånd. Personen kan når som helst bestemme at få sin
normale krop tilbage, hvorved magien stopper, men det tager
d6 sek at skabe sin krop igen. Hvis man pi det tidspunkt
er i et lille sted, som f.eks. i en sprække i en klippe, vil det
gere ret ondt.
Variere magi
Afstand: O Omráde: B~TØT~ semid~dt
vmsen
Varighed: Permanent Initiativ: d6 sek
Mana: 10+1/5 Psykisk Erfaring:
Styrke
250
Fortryllelsen fjerner de kræfter, der giver den semiddde sit
'liv', og den vil d0 i ldbet af meget kort tid. Dette kan godt
være et meget ubehageligt syn, hvis f.eks. en krop bliver
flere hundrede år ældre i Idbet af nogle sek. Den virker bade
på zombier, skeletter, vampyrer og andre væsner, der holdes
i 'live' på magisk eller overnaturlig vis.
Afstand: 100 m Omrdde: Magikeren
Varighed: d6 min Initiativ: 2d6 sek
Mana: 25 Erfaring: 50
Med denne fortryllelse kan magikeren se langt væk med en
Afstand: O Omride: O kraftig forstdrrelse. Ting, der er over 10 m væk, vil ses som
Varighed: Variabel Initiativ: d4 sek om de var 10 gange så tæt pi, men ting, der er tættere end
Mana: Variabel Erfaring: 200 10 m vil bare være en tåget klat.
Denne form for fortryllelse vil kunne variere på andre fortryl- Andehest
lelser. Næsten alie parametre kan ændres (undtagen mana, (Demonmagi)
selvfdlgelig). Det koster 114 af mana forbruget på den æn-
drede fortrylielse at lave denne magi. Den ændrede fortryl- Afstand: O Omride: Magikeren
lelse vil koste mere mana proportionalt med den ændring Varighed: lOf2dl O min Initiativ: d6 min
man laver. Her skal man selvfdlgelig spdrge sin Spillemester. Maria: 15 Erfaring: 200
Velsignelse Med denne fortryllelse fremkalder magikeren en ind, han
eller hun kan ride på. Den kan bevæge sig p i land, til vands
Afstand: O Omride: 10 m radius og i luften og gdre præcis, hvad magikeren siger til den. Den
Varighed: d6 timer Initiativ: d6 sek kan ldbe dobbelt så hurtigt som en normal hest, men jo mere
Mana: S/person i om- Erfaring: 150 man presser den, desto mere vil den forsdge at tolke ens or-
ridet drer til noget ubehageligt. Når magien holder op, vil anden
forsvinde djeblikkeligt, men hvis magikeren ikke har været
Med denne fortryllelse giver magikeren alle personer i hård ved den, vil den give en advarsel, så man kan n i at
området sin guds velsignelse. Inden for magiens varighed komme af et sikkert sted.

Indledning
Gennem spillet vil de enkelte spillere blive mere erdervisning
koste ca 1-2 kobberstykker pr. dag, og
denne undervisning vil give ca. 2 erfarings points
ekstra pr. dag. Holdundervisning koster ca. 6-
farne. Ikke kun som spillere, men deres personer 12 jernstykker pr. dag, og giver kun et ekstra erbliver
også bedre og bedre. Når en spiller slås, loser faring~ point pr. dag. Nogle gange er prisen for en
opgaver etc., vil han få erfaring. Erfaring gives af lærer meget h~jere, hvis det er specielle evner, der
Spillemesteren, hver gang der er en naturlig pause skal læres. Dette gælder især for magi, men også
i spillet, og spillerne siger, at de vil have erfaring. specielle kampevner koster ekstra.
Dette kan være, når spillerne holder en dags pause
på den lokale kro, eller hvis de har en fridag i deres
Hvis spilleren laver selvstudie og f.eks. har
adgang til et bibliotek eller lign., kan Spillemesteren
teltlejr m.m.
give et ekstra erfarings point pr. degn eller lade
Erfaring gives som point. Et normalt gennem- spilleren have mulighed for at lære noget specielt.
snitseventyr (hvad er mon det?) vil give 200-300 Spilleren bor altid fors~ge at argumentere overfor
point i erfaring. Dog vil denne mængde blive Spillemesteren, hvorfor han regner med at få en
halveret for hvert eventyr, hvor de samme ting sker. bestemt mængde erfaring, og hvorfor han kan bruge
Hvis spillerne i et eventyr kravler op på et bjerg og erfaringen på bestemte evner. Spillemesteren kan
slår en ond troldmand ihjel, vil de for hele turen udfra argumenterne således afgore, hvad spilleren
modtage ca. 200 points. Hvis de gor det igen vil de får ud af sine anstrengelser. Husk, at Spillemesteren
kun modtage 100 points, så 50 points etc. Hvis de altid har det afgorende ord, og at han kan
til gengæld drager ud og dræber to trolde, der har have grunde som spilleren ikke kender til at lave
generet de vejfarende, vil de modtage 200 points for
dette.
tilsyneladende ulogiske og uretfærdige beslutninger.
Fsitid og Uddannelse
Spillere, der ikke er aktive eventyrere, vil modtage
1 erfarings point pr. dogn. Dette medforer, at en
spiller der befinder sig i en by i 4 måneder, vil mod-
tage 120 erfaringspoint. Denne regel bruges kun
hvis spilleren ikke på anden måde modtager erfa-
ring. Denne erfaring kan f.eks. bruges til at lære
sprog, kultur og lignende ting.
Hvis spilleren er under uddannelse kan han desu-
den modtage 1 eller 2 ekstra erfarings point pr.
dag. Dette kræver normalt en lærer eller lignende.
Spilleren bor sige hvad han bruger tiden til, og
om han betaler en lzrer for at uddanne sig, og
derefter lade Spillemesteren afgore hvor meget er-
faring han får pr dogn. For at undgå inflation i
erfaringssystemet bor Spillemesteren lade ene un-
Handlinger
Spillemesteren bor give erfaring for folgende hand-
linger:
Kamp mod uhyrer: At kæmpe mod et uhyre giver
noget erfaring, hvor meget skal være op til
Spillemesteren, men han bor halvere mæng-
den af erfaring, for hver gang spillerne slår
samme slags uhyre ihjel.
Geniale handlinger: Spillere, der benytter tricks i
kamp og lign. (vælter borde, klatrer i reoler
osv.), vil normalt modtage ca. 10-50 point pr.
trick. Kun forste gang et trick benyttes, vil
det give erfaring. Hvis andre spillere bruger
samme trick, vil de kun få det halve (deres
f~rste gang!)

80 KAPITEL 15. ERFARING
Magi: Magi giver i sig selv ikke erfaring! Men på man stiger i sin evne. Den ene er 'basis procenten'
samme måde som tricks kan magien, hvis den og den anden er 'evnen'.
bruges smart, give 10-50 point. 'Basis procenten' er den procentsats, som man
Rollespil: En spiller, der er god til rollespil, b0r
få erfaring for dette. Hvis han er i stand til
at overtale en byvagt til at lade en af hans
venner gå fri eller lign. vil dette give 50-
100 point. Igen giver det kun halvt så meget
næste gang, man g0r det, men godt rollespil
gentages sjældent.
L0sninger: Hvis en spiller kan 10se opgaver i et
eventyr (gåder og lign.), vil han modtage er-
faring for dette. Hvis han f.eks. er den,
der finder den hemmelige d0r i skorstenen
(troldmandens flugtvej) vil han modtage 30-
70 point.
startede med. Disse kan findes i professionstabellen,
under afsnittet Lav En Spiller side 12. Husk, at
tallene i tabellen skal ganges med 5. 'Evnen' er det
procenttal, man har i den pågældene evne.
Når spilleren nu skal stige, skal han trække 'ba-
sis procenten' fra 'evnen'. Dette kan aldrig blive
mindre end 0. Dette tal viser, hvor meget man har
lært ud over det normale i denne evne, og dette
tal afgor, hvor meget det koster i erfaringspoint at
stige. Man ser nu i f0lgende tabel:
Stilrent spil: Hvis en spiller formår at spille i overensstemmelse
med sin person (den luskede
tyv, den ærværdige adelsmand og lign.),
bor dette give erfaring for godt rollespil!
Hvis spilleren konsekvent 'glemmer', at han
er hundeangst for vand, bor han slette Her er 'Tal' det samme som 'evne' minus 'basis prodette
personlighedstræk, og Spillemesteren cent'. 'Terning' er, hvor mange procent man bliver
kan finde på at give lidt erfaring for bedre, og 'Pris' er, hvor mange erfaringspoint det
at glemme det.
koster. Den specielle pris for O procent evner, er de
evner, som man ikke har lært endnu. Dvs. dette
Spillemesteren skal lade spillerne selv fortælle, gælder ikke evner man bare har nul i, da disse regen
ad gangen, hvad de mener, de skal have erfaring nes under katagorien 0-30.
for. Hvis de glemmer enkelte ting er det bare synd, Den specielle startpris afhænger af hvilken ny
så er det nok fordi personen ikke har lært noget af evne, der er tale om. ~i~~~ kan ses i afsnittet om
det. Ved samme lejlighed får spillerne gennemgået specielle evner side 25. Man skal dog have tilladelse
det, de har lavet, hvilket kan være til god hjælp- fra Spillemesteren for at kunne lære en ny evne.
Når den enkelte spiller er færdig med at fortælle om
Bemærk, at det er en stor fordel at have en
sin persons udfoldelser, afg~r Spillemesteren, hvor
,basisprocent,, da man kan kObe sin evne op bilmeget
erfaring historien giver.
ligere. Hvis man har en lav 'basisprocent', vil det
blive meget dyrt at kgbe sig h~jere end 60-70 pro-
Hvordan stiger man
cent. 'Basisprocenten' er altså også et udtryk for,
hvor nemt man har ved at lære en evne.
Når en spiller får sine erfaringspoint, kan han bruge Nogle evner har ikke procenter. Disse kan man
dem til at 0ge de evner, han har brugt i den del af derfor af gode grunde ikke blive bedre til. Dette
spillet, som han har fået dem for. Der er to fak- er normalt de specielle evner, som kebes seperat i
torer, som har afg~rende betydning for, hvor meget spillet. (Se 'specielle evner' side 25).
- ~- -- -- ~- --p-
-
-- p
p -
. p
p-
_-_-_
'
_p_- ~- .- .

Indledning
Spillere har, som alle andre mennesker, brug for at
sove ind imellem. Udover at blive udhvilet, vil en
god nats s0vn hjælpe ens sår til at hele, og evt. gen-
give én den mana, man måtte have brugt. Men der
er stor forskel på, om man sover i en konges seng
eller på en kold klippe i regnvejr.
Hvor længe man sover, og hvor stor en effekt s0v-
nen har, afhænger af flere ting. Det væsentligste
er selvfolgelig, hvor behageligt det er at sove, det
sted man er. Derudover vil det også afhænge af,
om man vækkes f0r tiden, om man bliver forstyrret
under smvnen, og hvorvidt man er blevet forbundet
dagen forinden.
På denne liste ser man hvor længe man har
mulighed for at sove forskellige steder. Hvis man
vågner helt op (dvs. laver væsentlig aktivitet som
f.eks kamp, flugt, jagt eller lign.), vil der gå lige
så lang tid som man fik sovet, for man kan få no-
get udbytte af at sove igen. Vagttjeneste vil ikke
regnes for væsentlig aktivitet, men til gengæld kan
Spillemesteren forlange, at man klarer et Udhol-
denhedsslag for at undgå at falde i sØvn.
Sovetid
Meget godt (kongelig seng eller hospital)
Godt (normal seng) 7 + d4
Middel (dårlig seng elier god bivuak)
Dhligt (bivuak; iæEgsef"éUG Zdde nae)
Meget dårligt (dårlig bivuak, I ibehagelig
fængsel eller stående)
at man har noget interessant at tage sig til. Hvad
der er interessant nok til at holde en vågen, må
Spillemesteren afgore ud fra spillerens personlighed. -
Hvis man får under 6 timers s ~vn på en nat, skal
man slå Udholdenhed. Klarer man det ikke, vil alle
handlinger kræve svzre slag, indtil man får en god
nats s~vn. Sker det flere nætter i træk, bliver Udholdenhedsslaget
en grad sværere for hver nat. Bemærk,
at hvis man kommer til at blive omtåget på
denne vis, vil også Udholdenhedsslag for at holde
sig vågen være svære. Spillemesteren må afgore
fra situation til situation, om spillerne f.eks. kan
hvile sig, når de ikke kan sove. Dette ville fjerne
træthedsproblemerne, men ikke helbrede noget. Til
gengæld vil Opmærksomhedsslag være svære, mens
man hviler sig.
Helbredelse
For nemheds skyld regner vi med, at ens sår kun
heles ved, at man sover. Når man har sovet så
meget, som omstændighederne tillader, slår man på
sit maksimale Helbred, og hvis man klarer det, går
man 1 op i helbred, for hver time man har sovet.
Hvis man har haft en forstyrret sevn, f.eks. fordi
det har stormet, eller man er blevet vækket flere
gange, kan Spillemesteren bestemme, at det bliver
et svært slag.
Hvis man har sår, der ikke er forbundet, vil man
gå 1 ned i helbred for hver time, hvis man ikke klarer
sit Helbredsslag. Klarer man slaget, går man ikke
noget op.
Hvis der går lang tid uden savn, skal man slå Farstehjælp
Udholdenhed for at undgå at falde i sovn. Man
skal slå f0rste gang, efter man har været vågen i 24 Ferrstehjælp bruges til at vække spillere af coma,
timer i træk, og derefter hver 12. time eller hver eller hvis de er besvimet. Desuden bruges det til
gang man ikke laver noget, der kan holde en vågen, at behandle sår, så der ikke går betændelse i dem. -.
hvilket enten kan være fysisk aktivitet, eller bare Det tager 3d10 sekunder at slå forstehjælp, og det

82 KAPITEL 16. SØVN OG HELBREDELSE
kræver et sæt bandager eller lign. Hvis spilleren
ikke har noget hjælpeudstyr, vil slaget blive et
svært slag, men Spillemesteren b0r normalt god-
tage, at spillere kan rive deres t0j i stykker og finde
grene til at st0tte forstuvninger etc.
En spiller, der lægger sig til at sove uden, at der
er slået f0rstehjælp på ham, vil ikke gåop i Helbred.
Se ovenfor under helbredelse.
Spillere, der er besvimet eller i coma, kan
der ogsri slåes f0rstehjælp på. Se afsnittene om
besvimelse og coma side 49 for yderlige informa-
tion. Husk også, at man med fordel kan kontrollere,
om f0rstehjælpen er udfort ordentligt, men at fumle
kan have ret alvorlige konsekvenser.
.- --
.- ---
Mana
Når man sover, vil man også få noget af det mana,
man måtte have brugt til magi, tilbage. Dette går
efter samme princip som helbred, blot skal man
klare et Psykisk Styrke slag for at stige, og man
kan ikke miste mana af uforbundne sår.
Man kan have andre måder at få mana igen,
f.eks. kunne man meditere eller bede, men det er
op til Spillemesteren, om det virker i hans verden.
Typisk ville meditation give 2 mana igen pr. time,
men det vil være begrænset, hvor længe man kan
g0re det. Specielle steder, såsom templer eller hel-
lige lunde, kan påvirke, hvor meget mana man får
igen. I ens eget tempel vil det gå hurtigere, f.eks. 1
mere pr. time, mens i en fjendtlig guds tempel vil
man miste mana. (Nok ligesom uforbundne sår ...)
Y--- -

L - - I
Indledning
Dette afsnit skal give Spillemesteren en ide om,
altid er mistroiske overfor soldater, eller bestemte
varer er meget dyre.
hvad han skal lave inden og under spillet. Det er ~~i~ du har en historisk baggrund for din vervigtigt,
at Spillemesteren har en god historie, da den, vil du nemt kunne anslå en stemmning overhele
spillet bygges P; denne. Dette afsnit ikke for spillerne, da dine beskrivelser vil give dem en
komme med en historie, men vil fortælle om de ting, ide om, at >her har foregået noget engang,. ~ . ~ k ~ ,
som Spillemesteren bor klarlægge omkring sine his- du kunne beskrive den store tomme slette,
torier. hvor enkelte stumper af gamle våben ligger spredt,
kun et par enkelte gribbe suser rundt under den
Kort
åbne himmel .... Dette har måske ikke noget med
spillernes historie at g~re, men stemningen bliver
Farst b~r Spillemesteren lave et kort. Dette kan
god.
være alt fra en skitse til et detaljeret verdenskort,
hvortil der h~rer en tyve siders bog med bykort
over de storste byer. Af erfaring har vi opdaget,
at en god skitse er bedre end et detaljekort. Dette
skyldes, at man bedre kan improvisere på en skitse.
Kortet bor altid være starre end det område,
hvor spillerne færdes, og evt. have en note om,
På samme måde som historien giver stemning,
kan du lave mytologi, guder, sagn og gamle historier.
Når spillerne bevæger sig rundt, vil de måske
hore nogle af disse, og på samme måde som historien
vil de give stemning og ligge til grund for
befolkningens handlemåde i dette landområde.
hvad der er udenfor kanten af kortet. Icortets op-
-C
gave er hovedsageligt at holde de enkelte dele af Særlig interessant bliver mytologien, når en af
verden sammen. Ikke rent bogstaveligt, men mere spillerne er præst. Man kan i så tilfælde lave alt
som ideer. F.eks. barbarer i nord, huleboere i ~ st, lige fra guder til ritualer. Druider og magikere vil
de onde trolde mod syd og det store hav mod vest. normalt også være spundet ind i mytologiens væv.
Spillerne kan så være i et lille kongerige, hvor hovedstaden
er en havneby.
Spillemesteren kan slippe for en del arbejde ved
Det er også en god ide at lave et kort til spillerne, at lade spillerne selv lave dele af verdenen og bagda
de derigennem vil få et overblik over din verden. grundshistorien. Hvis de, samtidig med at de laver
Spillernes kort bor selvf~lgelig ikke indeholde alle deres person, beskriver det område, vedkommende
de noter, som du har på dit kort.
kommer fra, får Spillemesteren gratis et detaljeret
område, og spilleren får mere interesse i sin persons
Historie og mytologi
baggrund. Spilemesteren skal selvf~lgelig holde 0je
med, at det ikke bliver ubalanceret, og skal s0rge
for, at de enkelte områder bliver sat fornuftigt Sam-
Når du har lavet kortet, vil du måske allerede have men. Man skal også huske, at spillernes viden
fået nogle ideer til historien i dette område. Der sandsynligvis hverken er fuldstændig eller korrekt.
har måske været krig for 20 år siden eller lign. Det Spillemesteren kan få meget ud af at tilf~je eller
er vigtigt, at du tænker lidt over dette, da mange ændre ting i de områder, spillerne har lavet, så der
ideer kan udspringe herfra. Det kan være, at folk stadig ligger overraskelser for dem.

84 KAPITEL 17. SPILLEMESTERENS NOTER
]Plot sig på en sådan måde, at det virker forstyrrende på
spillet, må Spillemesteren fgirst prove at få ham til
Dette er betegnelsen for selve ideen i spillet. Det at ændre sig, og hvis det ikke hjzlper, må vedkom-
er meget vigtigt, at plottet er godt, da alt bygges mende smides ud. Hvis Spillemesteren siger klart
omkring det. Hvis man spiller i længere tid, evt. ud, hvad han mener problemet er, kan man slippe
over mange aftener, vil man kunne have flere plots, for en ubehageligeder senere hen.
som alle er bundet sammen af et hovedplot. Et
plot kan være alt fra en opgave, der lyder på, at
spillerne skal rejse langt mod nord for at finde den
tohovedede hydra og hente dens æg hjem til byens
gamle troldmand, til en lille tur ind i en gammel
troldehule.
De bedste plots er dem, som langsomt går op
for spillerne. Man kan f.eks gennem længere tid
komme med små hentydninger, og til sidst går det
op for spillerne at 'der foregår noget mystisk'. Med
tiden vil spillerne finde vej frem til losningen, blot
for at opdage at Spillemesteren har begyndt et nyt
plot gemt bag det forste. Således vil spillerne hele
tiden bevæge sig rundt i en verden, hvor eventyrene
vælter frem bag hver en klippe.
Til sidst bor Spillemesteren samle alle de loste
plots sammen i et plot og afslutte spillet. Desværre
er der mange Spillemestre, som ikke har mod og lyst
til at afslutte deres spil, eller smide dårlige spillere
ud. Dette resulterer næsten altid i, at spillerne
tilsidst dor, eller at spillet glider ud i sandet. Hvis
man som Spillemester sorger for en ordentlig af-
slutning, vil spillerne senere tænke tilbage på spillet
som godt: 'Og således levede de lykkeligt til deres
dages ende.. .' Man kan godt starte et nyt spil i
den verden, blot med nye karakterer. Det kan være
meget interessant at se effekten af, hvad spillerne
gjorde i sidste kampagne. Fik de startet en storkrig
ved at åbne den nye handelsrute, eller bliver de sat
til at finde ud af, hvorfor den er blevet blokeret
igen?
Nogen gange har man også brug for at lade
en person i spillet udgå i kortere eller længere
tid. Måske skal spilleren væk i et stykke tid,
eller spilpersonen har personlige grunde til ikke at
folges med de andre. Hvis det er det sidste, der
er tilfældet, kan Spillemesteren udemærket spille
alene med vedkommende, det giver mange gode in-
trigemuligheder. Hvis spilleren onsker, at hans per-
son går ud af aktivt spil, vil Spillemesteren overtage
personen, der bliver ved med at leve i verden, men
mindre aktivt. Dette kan også være en måde at
lave en 'happy ending' for sin spiller. Hvis spillerne
f.eks. rejser fra en stor skov og ind i en by, vil en
spiller, der er alf nok vælge at lade sin person slå
sig ned i skoven. Han kan nu lave en ny person i
byen og spille videre med den. De aktive spillere
kan eventuelt rende ind i sådanne personer, der har
slået sig ned.
Spillemesteren skal være klar til at skrive enkelte
spillere ind og ud af spillet. Hvis en spiller opforer

KAPITEL 17. SPILLEMESTERENS NOTER
Byer HuPer og tunneler
Spillerne vil næsten altid komme ind i byer, og dette
medforer selvfolgelig at Spillemesteren ved, hvor-
dan man opbygger og spiller i en by. Der er to
metoder til at klare selve spillet i byen. Den ene
består i, at man laver et godt kort, som man giver
til spillerne, hvorpå alle interessante steder står ned-
skrevet, så spillerne simpelthen blot skal sige, at de
går hen til et bestemt sted, og man kan så 'spille'
dette sted. Denne metode giver bedre mulighed
for at styre spillernes bevægelser i byen, da man
kan lade dem overfalde og lign., når de går gennem
'dårlige' kvarterer osv. Den anden metode består i,
at man beskriver byen generelt uden at tage hensyn
til bestemte kvarterer. Man vil så blot fortælle om
de vigtigste steder uden at placere dem på et kort.
Den sidste metode vil som regel give spillernes fan-
tasi de bedste muligheder, men den er til gengæld
sværere at arbejde med, når man tænker på be-
givenheder ude i selve byen.
I byerne er det de enkelte steder, som er inter-
essante. Dette er mest kroer, men også borge, kob-
mænd og lign. bliver brugt. De enkelte steder kan
have indbygget spilleområder, som er helt beskrevet
af Spillemesteren. F.eks. kan Spillemesteren have
en nojagtig skitse af beboelsesetagen i den lokale
kro, og når spillerne så overnatter der, vil de kunne
blive overfaldet, og spillet kunne bestå af kamp,
flugt m.m på denne etage. Andre ideer kunne være
underjordiske huler på den lokale borg, fangekældre
og meget andet.
Landet
Når spillerne forlader byerne, kommer de ud på lan-
det. Dette kan være alt lige fra bjerge til Øde step-
per, eller marker med små landsbyer. Det er her
vigtigt at Spillemesteren har nogle ideer til, hvad
spillerne kan mode her. Han bor ligeledes s0rge for,
at begivenhederne bliver sådan fordelt, at spillet
ikke bliver kedeligt og langtrukkent. Landbegiven-
heder kan f.eks. være et overfald af ulve. Andre
steder hvor 'små' begivenheder kan forekomme, er
når spillerne overnatter. Hvis de overnatter i en lille
bjerghule, kan det være, at den er beboet af en stor
bjorn. De fleste af disse begivenheder har kun til
formål at give spillerne en fornemmelse af, at der
sker noget når de rejser. Hvis man vil fjerne denne
del, f.eks. ved at sige: "Efter at have rejst i tre dage,
kommer I til næste by!", vil stemningen hurtigt
forsvinde. Det er nemlig i disse rejsebeskrivelser og
begivenheder at spillerne skal lære 'det nye' område
at kende. Rejserne giver desuden en fornemmelse af
afstand, hvis de er fyldt med begivenheder,
Denne del af spillet er nok den mest koncentrere-
de. Huler, tunneler, fangekældre mm. vil kunne
forekomme i alle de ovennævnte dele. Mange
Spillemestre lader hoveddelen af deres spil foregå
her. Det er her, uhyrene gemmer sig, skattene
ligger begravet osv. Det er derfor vigtigt, at
Spillemesteren har et godt kort over denne del. På
dette 'tunnelkort' markerer han alle skatte, uhyrer
og lign. Han har nu mulighed for at spille ud fra
dette grundskelet.
I tunneler og lign., vil der findes fælder, hem-
melige dore, minegange, sale, små mærkelige rum
og meget andet. Spillemesterens plot kan ud-
springe her. F.eks. kan plottet være en historie
om nogle onde præster, som tilbeder en ond gud.
Tunnelerne og hulerne kunne så være deres tem- .-
pel, og spillerne vil således kæmpe sig vej forbi -
munke og præster, for tilsidst at stå ansigt til an-
sigt med ypperstepræsten i templets hovedsal. På
samme måde som land og by er det vigtigt at
Spillemesteren hele tiden giver en så god beskrivelse
af stedet, at spillerne kan fornemme stemningen.
De onde præsters sted ville således blive beskrevet
som morkt og stovet, som om intet levende havde
vandret gennem disse tunneler i hundreder af år.
Uhyrer
Det er altid uforudsigeligt, hvordan spillerne vil
handle overfor deres modstandere. De vil nogle
gange fors~ge helt at undgå dem, mens de an-
dre gange vil angribe ojeblikkeligt. Man b0r som
Spillemester spille uhyrene så neutralt, som man
kan. F.eks. vil alle vagterne ikke pludselig finde gå
at gå ned af den gang, hvor spillerne er, men det er
ikke umuligt, at en enkelt går den vej (han skal ned
og tisse), og hvis han dræbes brutalt og larmende,
kan det være, at de andre vagter horer det (men
dette medforer normalt heller ikke, at hele borgen
ojeblikkeligt er i hojeste vagtberedskab.)
Selve kampene er tydeligt beskrevet i afsnittet
om kamp, og vi vil ikke her komme ind på dem.
Husk blot, at kamp altid korer i initiativer, og at
disse er et sekund lange. Så en kamp, der varer et
minut, vil ikke give mulighed for, at der samles to
hundrede mand i gården imens.
Nogle spillere vil muligvis prove at rollespille sig
gennem en 'kamp' ved at overtale modstanderen til
at tro på en (som regel lognagtig) historie. Det
er her op til spillerens talegaver og Spillemesterens
bedommelse, at afgore resultatet. Husk, at mange
uhyrer er meget dummere end Spillemesteren, og at
spillet er skæggest, når spillernes ideer lykkes.
-

L
Husk ligeledes, at uhyrer er ligesom almindelige
personer. Dvs. de kan blive bange, udmattede,
sultne, trætte, og at de nogle gange sover.
KAPITEL 1 7. SPILLEMESTERENS NOTER

Indledning hekse, helbredere, specialiserede smede og mindre
magikere kan lave. De er ikke allesammen magiske,
Specielt udstyr er en interessant del af mange even- men det er ting, man ikke finder hvor som helst.
y
tyr. Disse ting er normalt ikke ikke til salg, men En rig spiller, eller en med en speciel baggrund,
spillerne kan dog få fat i dem gennem eventyrene. kan godt have en eller flere af disse.
Alle Spillemestre bor lave deres helt egne' specielle anden liste er med direkte magiske ting,
ting til deres eventyr, så tingene passer til deres ver- som er forholdsvis udbredte. ~ ~ ~ ~ vil h her ~
den. Prisen er skrevet P&, for at man kan have en sige, at en del magikere samt konger og helte kan
ide om, hvor meget spillerne kan få for de ting, de formodes at have en eller flere af dem. Spillere skal
måtte finde. De priser, der står på listerne, ber der- have en meget god grund for at fa lov til at få en,
for justeres stærkt efter den verden, Spillemesteren og man kan ikke kØbe dern. Det er ting, man kan
har lavet. Våben og rustninger, der er bedre end være stolt af at have en af, og hvis man stjæler en,
normalt kan findes i ka~itlefne om Våben side 43 ejermanden gere sig en del anstrengelser for at
og Rustning side 46 få den igen.
Når en spiller finder en speciel ting, bor
Vi har valgt ikke at lave en liste over meget
Spillemesteren ikke fortælle, om den er magisk.
specielle ting, som kun mægtige magikere, store
Spillerne må selv opdage dette og prove at finde
konger eller legendariske helte kan have. Disse har
ud af hvad objektet kan. Uidentificerede magiske
nok deres plads i eventyret, men vil variere så meget
objekter i spillernes besiddelse vil dog stadig
fra verden til verden, at det ikke er rimeligt at lave
virke, selvom spillerne ikke opdager det. Det er
en fast liste. Der kan være lange historier om de
Spillemesterens opgave at fuldbyrde magien uden
ting, hvis ikke ejerne har serget for at holde dem
spillernes viden!
hemmelige. Det kan være direkte farligt at eje én
For at 'pillerne i at stærke, af ,Jem, dels fordi mange magtfulde personer kunne
bor Spillemesteren serge for, at alt specielt og
have interesse i dem, dels fordi de kan være så kraftmagisk
udstyr kan blive brugt op. Mange vil
fulde, at man ikke kan styre dem. At få fat på én
benytte et system, hvor Spillemesteren afg~r, hvor
kan være et længere eventyr i sig selv. Og har en
mange gange en ting virker. Denne metode er ret
spiller fået fat i én fra starten, kan man godt regne
forudsigelig og derfor kedelig. Spillemesteren skal med, at han er på vild
fra dens rette ejer.
istedet angive risikoen for, at ting holder op med
at virke. Han kan f.eks. fortælle spillerne, at deres På begge lister er der for at få en til-
,dykke ring, holder op med at virke, hvis de slår fældig ting ved slag med d100, men Spillemesteren
på en d20, og at de slå inden de bruger tingen. bor enten selv vælge eller i hvert fald vælge ting fra.
Under listerne er der beskrivelser af tingene
og deres effekter. Disse skal naturligvis tilpasses
l d
V
~
List ei~ Spillemesterens verden, måske kan man ikke bruge
magnetsten, eller man kan ikke finde ud af at lave
Vi har lavet to lister med specielt udstyr, delt op brugbare briller. Desuden kan man gere dem mere
efter hvor kraftfuldt det er. Tag dem som inspira- eller mindre kraftige, blandt andet for at undgå,
tion eller til brug, hvis fantasien svigter. Der kan at spillerne lærer dem udenad. Pris og vægt skal
udemærket laves mange andre ting. naturligvis justeres efter disse ændringer. Hvis
Den farste liste indeholder ting som landsby- spillerne finder på usædvanlige måder at bruge tin-

88 KAPITEL 18, SPECIELT UDSTYR
gene, bar Spillemesteren tillade det, så længe de er
i spillets ånd.
Specielle ting
Slag
00-06
07-10
11-17
--w*
is2d"
21-22
23-27
28-29
30-31
32-36
37-39
40-42
43-45
46-48
49-51
52-53
54
55-57
58
Navn
Kappe, usynlighed.
Kappe, flyve.
Kappe, varme.
-ig

KAPITEL 18. SPECIELT UDSTYR 89
Beskrivelse af specielle ting
Generelt om urter:
Urter fås normalt i en lille pung, der ikke n0d-
vendigvis er vandtæt. Spillemesteren afg~r,
om de kan tåle en tur i vandet. Hvis de bruges
på en anden måde, end der er foreskrevet, må
Spillemesteren afgore, om de virker svagere,
modsat eller fuldstændig anderledes. Ud-
seende, duft, smag og så videre kan variere
efter oprindelsen, og kun nogen gange har de
en sammenhæng med virkningen. Der kan
være d4 doser i en pung.
Urter, mavesygdomme: Disse urter kan drysses
over dårlig mad, hvorved de gØr den spiselig.
De har dog ikke nogen effekt mod gift. Hvis
man er kommet til at spise noget forkert og
har fået en eller anden form for mavesygdom,
kan man spise dem med noget varmt, enten
suppe eller normal mad, og blive helbredt.
De kan dog ikke helbrede andet end mavesyg-
domme.
Urter, sygdomme: Når disse urter spises, enten
for sig selv eller i mad, helbreder de enhver
sygdom, man måtte have, i lobet af få timer.
De kan dog ikke helbrede forgiftninger, og
kan ikke bruges forebyggende. Man får nogen
gange urter, der kun helbreder enkelte syg-
domme, såsom influenza eller malaria. Disse
vil være billigere end de generelle.
Urter, svag helbredelse: En te af disse urter hel-
breder den, der drikker den, med 1 point pr.
minut i d8 minutter. En enkelt person kan
bruge denne effekt 5 gange i lobet af en dag.
Urter, kraftig helbredelse: Disse kraftigere urter
skal også laves som te, og helbreder i d20 min-
utter med 1 point pr. minut. Den, der drikker
dem, bliver dog så træt den næste time, at
alle slag er svære slag. En person kan kun
bruge dem to gange om dagen - overskrides
det bliver man alvorligt syg.
Urter, hurtig helbredelse: Disse storbladede urter
vil, hvis de lægges direkte på et sår, helbrede
d12 af den skade, man har taget der. Helbre-
delsen sker med 1 point pr. sekund, men hvis
man vil bruge det på flere mindre sår skal man
beregne ekstra tid til at fordele dem og holde
0je med virkningerne.
Urter, gift: Dette er en gift, som er virksom lige
meget om man får den som te, suppe eller i
anden mad. De kan også spises direkte, men
det er tvivlsomt, om man kan få offeret til det.
Offeret tager 1 point skade pr. sekund i 3d10
sekunder.
Urter, udholdenhed: Den, der spiser disse urter,
får 3d10 mere i Udholdenhed. Effekten varer
d4 timer.
Urter, ildfarve: Afbrænding af disse urter gor,
at flammerne får en bestemt farve. Effekten
holder sig i 2d10 sekunder. Hvis man kom-
mer mere end en portion på, bliver farven blot
klarere. Hvilken farve urterne giver afg0res af
den, der fremstiller dem.
Urter, mg: Når man brænder disse urter, udvikles
en så kraftig sort rag, at ikke engang folk med
nattesyn eller varmesyn kan se igennem den.
Der dannes ca. 10 m3 rØg, der bliver i d6 timer
i vindstille steder. En normal vind nedsætter
varigheden til 2d6 minutter, og r0gen flytter
sig langsomt med vinden. I stærk vind spre-
des rogen så kraftigt, at den ikke har nogen
direkte effekt.
Pulver, nyse: Hvis man indånder dette pulver,
kommer man til at nyse i 2d10 sekunder, med
mindre man klarer et slag på Helbred. Mens
man nyser, slår man svære slag på alt, og man
kan hverken snige eller skjule sig overfor nogen,
der kan hore. Gerninger, der er meget
f~lsomme overfor rystelser, såsom jonglering,
bueskydning eller skrivning, kan bedommes af
Spillemesteren til at være dobbelt svære eller
værre.
Pulver, kl~e: Den, der får dette pulver drysset ud
over sig, får en voldsom kl0e, og alle slag bliver
svære. Effekten holder sig i d6 minutter, men
hvis man kan komme til det sted, pulveret er -
hældt på, kan man måske få det væk i 10bet
af 2d10 sekunder. Vand neutraliserer effekten
totalt.
Kappe, camouflage: Denne kappes specielle
farvelægning gor, at alle forsag på at skjule
sig, når man bærer den, bliver nemme slag.
Kappe, kulde: Når man har denne kappe om sig,
er man beskyttet mod kulde på samme måde
som med fortryllelsen Beskyttelse mod Kulde,
dvs. normal kulde påvirkes man ikke af, mens
meget kraftig kulde, som praktisk talt kun kan
forekomme ved magi, kun giver halv skade.
Kappen foles svagt varm, når man rØrer den.
Generelt om trylledrikke:
Trylledrikke fås normalt i meget små flasker,
der indeholder under en deciliter væske. Hvis
den fortyndes, bliver effekten enten meget -
-

90 KAPITEL 18. SPECIELT UDSTYR
svag eller forsvinder helt. Man kan godt n+
jes med at drikke en del af indholdet, men
hver gang man således 'bider snapsen over',
spildes der tilsvarende meget, så man kan
få 113 effekt to gange eller 115 effekt tre
gange. Spillemesteren må selv bestemme,
hvilken egenskab ved drikken, der reduceres.
Se side 39 for hvor lang tid det normalt tager,
at indtage en trylledrik
Trylledrik, helbred: Når man indtager denne drik,
helbredes 3d10 skade.
Trylledrik, sv~mme: Denne drik sætter en i stand
til at svomme og dykke uden besvær. Ens
Sv~mme evne bliver 100 h~jere i d6 timer.
Drikken giver ikke mulighed for at ånde i
vand.
Trylledrik, dykke: Denne drik giver evnen til at
ånde under vandet i d6 timer. Den giver
ikke nogen bedre evne til at svomme eller
dykke. Hvis den indtages lige for eller efter
en Sv~mme trylledrik, vil de to vare lige lang
tid.
Trylledrik, nattesyn: Ved indtagelse af denne drik
bliver man i stand til at se under selv meget
dårlige lysforhold, på samme måde som med
den specielle evne Nattesyn. Effekten varer
d4 timer.
'Trylledrik, m~rkesans: Denne drik virker næsten
lige som Nattesyns drikken, men man får rum-
fornemmelse svarende til den specielle evne
M~rkesans. Den varer også d4 timer.
Trylledrik, beskyttelse mod ild: Denne drik virker
på samme måde som fortryllelsen Beskyttelse
mod Ild, dvs. normal ild giver intet ubehag,
og magisk eller meget kraftig ild giver kun
halv skade. Effekten varer i d4 timer.
Flaske, lys: Denne flaske indeholder et magisk lys,
der ikke kan slukkes undtagen ved at Ødelægge
flasken. Det er op til Spillemesteren, om ly-
set skyldes en gas eller vædske, en permanent
fortryllelse, en indespærret lysende alf eller
noget helt fjerde. Indenfor 3 meters radius
er der lys som om dagen, og op til 20 me-
ter fra den kan man stadig bruge lyset til at
orientere sig med. For folk med Nattesyn er
effekten 10 gange så stor. Lyset kan ses flere
kilometer væk.
Flaske, olie: Indholdet af denne flaske er en tyndt-
flydende væske, der nemt antændes, og som
brænder hurtigt og voldsomt. Indholdet kan
ikke brænde i flasken, da der ikke er ilt nok,
men hvis man hælder det ud, kan det dække
op til 10 m2. Der er olie nok til 10 minutters
brændtid pr. m2, dvs. dækker olien 1 m2, vil
den brænde i 10 minutter og dækker den 10
m2, vil den brænde 1 minut. En person, der
opholder sig i den brændende olie, vil tage 10
i skade pr. sekund på alle legemsdele, der er
i ber~ring med flammerne. Husk, at trække
rustning fra (se side 49).
Flaske, glideolie: Olien i denne flaske er usædvanlig
glat. Spillemesteren må selv afg~re effekten
i hver enkelt situation, men man vil typisk
skulle slå på Akrobatik for at blive stående
eller KasteIGribe for at holde fast, og få svære
slag på relaterede handlinger.
R~gbombe: Som tordenmagikerens, men kan
bruges af alle. Lunten er altid d10 sekunder.
Se side 63.
Stjernebombe: Som tordenmagikerens, men kan
bruges af alle. Lunten er altid d10 sekunder.
Der er 50 stjerner i den. Se side 63.
Lysbombe: Som tordenmagikerens, men kan
bruges af alle. Lunten er altid d10 sekunder.
Se side 63.
Sten, lysende: Dette er en lille sten, der ad magisk
vej er gjort lysende. Den lyser lige så kraftigt
som Lysflasken, men er en del sværere at slå
i stykker.
Magnetsten: Denne aflange sten fungerer som en
kompasnål, hvis den får lov at bevæge sig frit.
Dyrefl~jte: Ved et st~d i denne fl~jte kan man
tilkalde de dyr af en bestemt race, der måtte
være i nærheden. Spillemesteren må afg~re,
hvilken race, der er tale om. Det kan ikke
være en race, der ikke normalt bruger lyd
til at tilkalde hinanden, såsom muldvarpe
eller sommerfugle. I de fleste tilfælde vil
dyrene ikke være aggressive, måske endda
mere tillidsfulde end normalt, men man vil
ikke uden videre kunne kontrollere dem.
Terninger, falske: Disse terninger er lavet, så de
har storre sandsynlighed for at slå h~jt. Det
vil normalt være 6-sidede terninger. Når man
bruger dem, slår man en d8 i stedet, og hvis
man slår over 6 har man slået 6. 4- eller 8-
sidede udgaver er mere sjældne, men virker
efter samme princip. Der skal en grundig unders~gelse
til for at afgore, at de er falske.
Kikkert: Dette er en 30 cm lang metalkikkert, der
forstorrer ca. 5 gange.

KAPITEL 18. SPECIELT UDSTYR 9 11
Snor, kinesertråd: Dette er en meget tynd tråd,
der dog er stærk. I et normalt bundt er der
2d6 meter, og det kan bære og til 50 kg.
Stav med lysende top: Dette er en normal stav
(en hånds), hvor toppen er gjort lysende ved
magi. Lyset er lige så kraftigt som fra en Ly-
sende flaske. I alle andre henseender er det en
normal stav.
Kværn: Denne elfenbenskasse har et håndtag på
og en lille lem i låget. Den er omhyggeligt
tilvirket af den fineste materialer, og kan
dermed bruges til at kværne magiske urter,
uden at risikere, at deres virkning går tabt.
Briller, opmærksomhed: Med disse briller på er
alle Opmærksomhedsslag, hvor man bruger
synet, nemme slag. De er ret skrabelige, og
hvis man slåes i hovedet eller falder omkuld,
er der 25 % risiko for, at de går i stykker og
ikke kan repareres. Briller vil de fleste steder
være en meget usædvanlig ting, og man vil få
en del opmærksomhed af både god og dårlig
art.
Beskrivelse af magiske ting
Generelt om magisk beklædning:
Magiske klæder virker kun, når man har dem
på. Med mindre andet er nævnt, er de lavet af
meget fint stof, og er dygtigt forarbejdet. De
kan godt tåle en del hård medfart, men hvis
de går direkte i stykker, forsvinder magien i
dem for stedse. Som alle andre magiske ting
har de en aura, som visse folk kan se, også
når genstanden ikke er i brug. Hvis en spiller
kombinerer 2 eller flere magiske beklædnings-
genstande, der påvirker graden af samme ev-
neslag, vil disses påvirkning lægges sammen.
Brug af f.eks. klatrestovler og -handsker, vil
således give dobbelt nemt slag på evnen Kla-
tre.
Kappe, usynlighed: Når man tager denne kappe
omkring sig, bliver man usynlig. Selv folk
med Varmesans kan ikke se én, men folk med
M0rkesans kan, da de ikke bruger synet til
at orientere sig. Folk, der kan se auraer, kan
stadig se én.
Kappe, flyve: Denne kappe kan, når bæreren
onsker det, forvandle sig til store flagermu-
sevinger. Med disse kan man flyve på samme
måde som fortryllelsen Flyve, men dobbelt så
hurtigt. Vind vil dog have en storre effekt
på ens flyveevner, og kappen bliver ret nem
at ramme. Hvis man bliver bevidstlos, mens
kappen er i vingeform, vil den virke som en
faldskærm og få en sikkert ned på jorden, om
end ikke n~dvendigvis på et sikkert sted.
Kappe, varme: Denne hvide kappe giver bæreren
den samme beskyttelse som fortryllelsen
Beskyttelse mod Ild, dvs. normal ild kan ikke
skade ham, og særlig kraftig ild, såsom lava,
drageild - eller magisk - ild, . giver - kun halvt så
meget skade. Kappen selv kan ikke brændes
af noget mindre end gudeskabt ild, men den
giver kun beskyttelse til den, der har den på.
En person vil således ikke være beskyttet, hvis
kappen bæres under armen.
St~vler, stilhed: Med disse st~vler på bliver alle
Snigeslag til nemme slag, så længe det handler
om at gå stille. De hjælper ikke én til at
forblive uset.
St~vler, lob: Disse st~vler gor, at man kan 10be og
spurte dobbelt så hurtigt som normalt, dvs.
man kan l~be 4 gange sin længde pr. sekund
eller spurte 8 gange sin længde pr. sekund.
Man bliver dog stadig forpustet af at 10be og
spurte, se side 37.
St~vler, vandring: Disse vandringsstavler sætter
en person i stand til at gå dobbelt så lang
tid som normalt uden at blive træt. En person
med 30 i Udholdenhed kan således gå i 10
timer, for han skal holde hvil.
Stovler, vand: Disse vandtætte st~vler har den
specielle egenskab, at bæreren kan gå på vandet,
som om det var t0rt land. De beskytter
dog ikke mod balger og lign., så man kan
sagtens falde omkuld, hvorved stovlerne ikke
længere holder én oppe. Hvis man kan komme
op af vandet på en sådan måde, at man atter
står på stovlerne, virker de igen. Hvis vandet
bevæger sig under st~vlerne, vil man felge
med, så det nytter ikke meget at prove at gå
op ad et vandfald.
Stovler, klatre: Når man har disse st~vler på, vil
de hjælpe ens fodder med at finde de bedste
og mest sikre holdepunkter, når man klatrer.
Alle slag for at klatre, hvor man kan bruge
fadderne, bliver nemme slag.
Handsker, klatre: Disse handsker virker på samme
måde som Klatrestovlerne, men på hænderne
i stedet, så alle slag for at klatre bliver nemme,
så længe man kan bruge hænderne til det.
Handsker, varme: Dette hvide par handsker
beskytter én på samme måde som som fortryl-
lelsen Beskyttelse mod Ild.
-

92 KAPITEL 18. SPECIELT UDSTYR
Handsker, kulde: Disse forede handsker gor, at
man holder varmen selv under meget kolde
forhold, på samme måde som fortryllelsen
Beskyttelse mod Kulde.
Handsker, smidighed: Med disse handsker på
bliver man mere smidig og fingernem, så alle
ens Bevægelsesevner bliver nemt slag.
Handsker, styrke: Når man har disse kraftige
læderhandsker på, er alle slag på Styrke
nemme slag. Hvis man har brug for et tal
for ens styrke, f.eks. til ens bæreevne, kan
man regne med at have 50 mere.
Hjelm, horelse: Denne metalhjelm er specielt lavet
til at gore horelsen bedre. Alle Opmærk-
somhedsslag, der benytter h~relse, bliver
nemme slag. Til gengæld vil alle kraftige lyde
have dobbelt så stor effekt, og det bliver et
svært slag at forsvare sig mod lydbaserede an-
greb.
Hjelm, telepati: Ved hjælp af denne metalhjelm
kan man telepatisk sende op til 25 ord til
en person, man har set, forudsat personen
er i den samme verden. Det kræver et mi-
nuts koncentration at få forbindelse, med min-
dre man kan se personen. Spillemesteren bor
bestemme, at der er en vis risiko for, at den
holder op med at virke, hvis den bruges for tit
eller forkert, eller simpelthen hver gang den
bruges.
Hjelm, dykning: Denne metalhjelm dækker både
næse og mund, og man kan trække vejret
ubesværet igennem den, hvad enten man er
over eller under vandet.
Briller, sprog: Når man har disse briller kan man
læse alle former for skrift, uanset om man
kan læse i forvejen eller ej. Hvis man kan
læse sproget i forvejen, kan man læse dobbelt
så hurtigt som normalt. Briller vil de fleste
steder være en meget usædvanlig ting, og man
vil få en del opmærksomhed af både god og
dårlig art.
Briller, aura: Med disse briller kan man tydeligt
se auraen på mennesker, dyr og magiske ting.
Alle levende væsener samt sp~gelser, ånder og
lign., har en tydelig aura, og folk, der kender
til det, kan læse ting i auraen. Desuden har
magi og anden energi en aura, og man kan
således bruge aurasyn til at afgore, om en ting
er magisk.
Ring, svgmme: Denne ring sætter bæreren i stand
til at svomme, på samme måde som fortryl-
lelsen Svomme. Det varer så længe ringen
sidder på fingeren. Man kan godt risikere, at
den smutter af, mens man svommer, hvis man
ikke passer på.
Ring, flyve: Bæreren af denne ring kan flyve som
med fortryllelsen Flyve.
Ring, magi point: Denne ring kan bruges til at
opbevare mana. Op til 100 mana point kan
opbevares i den. Man overf~rer mana til den
ved at tage den på og koncentrere sig i 1 minut
pr. 10 mana point, der skal overfores. Disse
bliver taget fra ens Mana evne. Man kan
ikke overfore mana, hvis man har O eller nega-
tive mana point. Når ringen skal bruges, skal
den være på ens finger, men man kan selv
vælge, hvor meget af den mana, en fortryl-
lelse bruger, der skal tages fra ringen. Man
kan godt lade en anden bruge den mana, man
har oplagret ved at give ringen til vedkom-
mende. Den kan ikke komme under O point.
Spillemesteren bor bestemme, at den har en
vis risiko for at holde op med at virke, enten
når den bliver helt tomt, eller hver gang man
bruger den.
Ring, dykke: Så længe man bærer denne ring, kan
man trække vejret lige godt over og under
vandet, på samme måde som ved fortryllelsen
Undervandsånde. Man får dog ikke specielle
svomme- eller dykkeegenskaber.
Ring, held: Med denne ring kan man få et ekstra
forsog på et hvilket som helst slag på en evne.
Man skal dog bruge det nye slag. Hvis man
slår en fumle med det nye slag, holder ringen
op med at virke.
Ring, usynlighed: Denne ring virker på samme
måde som Usynlighedskappen, idet bæreren
bliver usynlig overfor normalt syn såvel som
Varmesans.
Ring, pile skjold: Når man har denne ring på sin
finger, bliver alle ikke-magiske pile, der skydes
eller kastes mod én, bojet væk fra én, så de
kun har 25 % chance for at ramme. Magiske
ting, håndvåben og andet kasteskyts bliver
ikke påvirket. Nogle ringe virker mod an-
dre former for afstandvåben, og enkelte virker
mod alle skyde- og kastevåben.
Ring, magisk skjold: Denne ring danner et usyn-
ligt magisk skjold omkring bæreren. Alle nor-
male angreb giver 30 mindre i skade. Dette
tæller oven i den rustning, man ellers har.
Ring, morkesans: Denne ring giver bæreren
en bedre rumfornemmelse, svarende til den
specielle evne Morkesans.

KAPITEL 18. SPECIELT UDSTYR 93
Ring, varmesans: Med denne ring kan man se i
morke på samme måde som med den specielle
evne Varmesans. Ringen kan ses med Varme-
sans, når den er i brug.
Ring, beskyttelse mod ild: Denne hvidguldsring
beskytter bæreren mod ild på samme måde
som fortryllelsen Beskyttelse mod Ild, dvs.
normal ild giver ingen skade, og usædvanlig
voldsom ild giver kun halv skade.
Pung: Denne uanseelige pung er i virkelighe-
den yderst værdifuld. Så længe den ikke
tommes helt, vil der, hver gang man åbner
den, være 2d6 kobberstykker i den. Hvis den
tammes helt, holder den op med at virke.
Spillemesteren kan også bestemme, at der er
en lille risiko for, hver gang man bruger den,
eller hvis man bruger den for tit, at den holder
op med at virke. Nogle sjældnere udgaver in-
deholder 2d4 solvmonter i stedet.
Taske, 'skuldertaske': Denne lille skuldertaske er
forbundet til et magisk rum på 1 m3, hvor-
til taskens åbning er den eneste indgang.
Sålænge den ikke er helt fyldt, vejer den kun
2 #. Hvis man praver at tvinge ting ned i
den, når den er fyldt, risikerer man, at den
sprækker, hvorved magien odelægges og alt
indholdet forsvinder. Ting, der er bredere end
skuldertaskens åbning (10 x 20 cm), kan ikke
komme ned i den.
hvis man stod der. Hver gang man bruger
det, er der 5% sandsynlighed for, at det det
splintres og bliver ubrugeligt. Spillemesteren
kan evt. sige, at denne risiko kun er der, hvis
det bruges mere end en gang om dagen eller
måneden.
Nogle af denne slags spejle er forbundet i par,
så man kun kan se ud af det andet. Disse vil
ikke gå i stykker af at blive brugt, og det tager
kun få sekunder at komme i kontakt.
Speciel magi kan få disse spejle til at fungere
som gennemgangsveje. Det er nemmest med
den type, der er forbundet i par. Hvis man
g0r det ved et af den farste slags, vil der i den
anden ende komme en svagt lysende firkant af
samme storrelse og form som spejlet, og væs-
ner derfra kan også gå igennem.
Krystalkugle: Dette fungerer på den samme måde -
som den forste type tryllespejl, men man får
ikke et videre stort billede, og krystalkuglen
går ikke i stykker på grund af for meget brug.
Man kan ikke bruge en krystalkugle til at
danne en gennemgang.
Flaske, vand: I denne lerflaske vil der altid være
vand, når man åbner den. Selv om al van-
det hældes ud, vil den være fyldt igen næsten
gang den åbnes. Nogle fordrukne magikere
foretrækker at lave den, så den altid er fyldt
med vin.
Elverreb Dette er et let, solvfarvet reb, 25 m langt, Trylledrik, flyve: Når man har drukket denne
der vejer 2 #. Elverne fremstiller det, og trylledrik, kan man flyve på samme måde som
det er meget sjældent, at ikke-elvere får et af med fortryllesen Flyve. Det varer i 2d6*10
slagsen. Udover at være let er det også stærkt, minutter. Hvis Spillemesteren er flink, kan
det kan bære op til 2000 # uden at springe. han lade spilleren vide, hvor lang tid den
Nogle meget specielle udgaver kan binde sig varer, eller give et varsel kort far den holder
selv op, når man siger et bestemt ord. OP -
Spejl, trylle: Dette store vægspejl kan bruges til Trylledrik, usynlighed: Den, der drikker denne
at kigge andre steder hen i verden. Ved et par drik, forsvinder fra normalt syn i 2d6*10 min-
minutters koncentration kan man få det til at utter. Vedkommende kan heller ikke ses med
vise et hvilket som helst sted, man har set Varmesans, men han kan stadig findes af folk,
-

Indledning Bdelst ene
Guld, s01v og ædelstene er en naturlig del af alle Ædelstene har folgende værdi:
L eventyr. Men hvor meget er disse ting værd? (Dette
-
sporgsmål er selvfolgelig irrelevant, hvis man har
nok, men det har de fleste spillere ikke). Folgende
system er det, der ligger til grund for alle pristabeller
i dette spil, så hvis de skal ændres, b ~r man
tage forb'ehold for ændringen i resten af spillet.
l ss = 1 sdlvstykke, en måneds lon.
l ks = l kobberstykke, 2 dages ldn.
l js = l jernstykke, 6 jern: stykker er eriYdggsldn:
I js = en halv, et hal. vt jernstyli le.
et kva &e.
% slag
00-25
26-49
50-65
66-75-'
76-82
83-89
90-93
94-97
Slå både for storrelse og type (hver for sig). En
spiller kan finde storrelsen uden problemer, det er
bare at se på ædelstenen. Hvis han vil finde ud
af typen, skal han slå et succesfuldt slag på evnen
Der går 12 js på 1 ks , 12 ks på 1 SS og 12 ss på Mineraler, og for at finde ud af værdien skal han
1 gs . Det skal være op til Spillemesteren at ændre slå et svært slag på Mineraler. En juvelér skal slå
disse værdier, men vi gor opmærksom på, at prisen et normalt slag på Erhverv for at finde typen eller
på ting er sat ud fra ovenstående tabel. værdien (Husk, at spilleren kan give sig god tid til
disse slag).
St andardpriser
Et krus (112 1) 01
En dags fede (112-1 kg)
Alm Overnatning
Dyr Overnatning
Dette er priser man normalt kan benytte sig af,
men i krisetider, f.eks. krig, torke eller manglende
forsyninger, vil prisen på den enkelte vare stige ret
kraftigt. Bemærk, at nogle kroejere sælger dyrere
end ovenstående, enten fordi deres kro er den eneste
i miles omkreds, pga. griskhed eller hvis han tror,
at det er muligt at klemme flere penge ud af disse
fremmede eventyrere.
F" 99
97-98
Type Værdi
Bjergkrystal, Rav d6 js
Kvarts d12 js
Agat, Ametyst d4 ks
Ony

KAPITEL 19. PENGE 95
når der skal slåes på den anden tabel. Når der er stene i tingen. Bemærk, at materialet ændrer tin-
blevet slået på denne tabel, har man fundet tin- gens værdi og evt. ædelstene slåes for sig selv på
gen og dens værdi. Man vender nu tilbage til den Ædelstene-tabellen og værdien af disse lægges til
forste tabel og slår to gange. Forste gang afgores den samlede værdi.
Materialet og anden gang, om der er indfattet ædel-
% slag
00-03
04-08
09-11
12
13-14
15-16
17-19
20-21
22-25
2630~'
31-33
3438
39
40-41
42
43-45"
4649
50-56
57-62
63-65
66
-67-72
73-77
78-79
80-87
88-92
93-97
98199'
% slag Oprindelsen
00-29 Bonde Svært slag1
30-59 Arbejder Normalt slag1
Materiale værdi
Træ eller keramik
Jern *i * -
60-74 Smede etc
-75:g4 ~ ~ b ~
Let slag1
; ; a - - ~
Kobber
-c~T----T
~ t ~ ~ n a ~
*l
y
~
85-94 Rigmand Let slag1+ 10% S~lv *l2
95-98 Adelsmand Let slag1+ 15% Guld *l44
99 Konge Let slag1+ 25% specielz Uvurderlig
Værdi Type
d20 js Kniv, Ske eller Gaffel
d4 ks Tallerken
d4 ks Krukke eller Flaske
d4-ks" -Spejl
d6 ks Rbgelseskm
d12 ks Gryde
dl2 ks Skål
d12 ks Blækhus og evt. pen
d12 ks Fad
*- dl2-ks Ring eller. tegl-
V-
d12 ks Drikkehorn
d12 ks Bæger eller Kalk
d20 ks Klokke
d20 ks Lampe
d4 SS Timeglas
"'d4 sti
d4 SS
d4 ss
d4 ss
d4 SS
d4 SS
d4'ss
d4 SS
d4 SS
d4 SS
1 ovenstående lister er det muligt at slå no-
get, der er urealistisk eller tåbeligt, f.eks. en træ-
gryde med ædelstene eller et kongeligt spejl af træ,
eller.. .Vi lader det være op til Spillemesteren at
sortere eller ændre disse ting.
Vi anbefaler, at Spillemesteren lader de ting
han slår, have en betydning i hans eventyr. F.eks.
tilhorer en Kongekrone et land, et folk, en konge og
er ikke bare en tilfældig skat fundet af spillerne.
Et Segl kan give anledning til eventyr og bringe
"""
Kam eIie;HåisPæn-dF--''-
0reringe (F
Hængesmyl
Spænde (Bælte eller ~appe)
Broche
Signalhorn
Statue eller A1'terXors- --- "
Skrin
Medaillon
Lysestage
Ædelstene
Ingen
Ingen
--"
Ingen*
AA.2
4
8
d12
spillerne på sporet af nye spændende gåder. Seglet
kan tilhore en gammel troldmand, der har mistet
det for længe siden i kamp mod en rival.
]Hvordan der skal slåes på nedenstående tabel. Slaget indikerer, hvorledes terningerne skal vende. Se afsnittet om
Terningeslag side 6
2F.eks. Mithril eller andet specielt metal som Spillemesteren har i hans verden.
3Spillemesteren b6r vælge et symbol og evt. tegne det for spilleme.
4Evt. et lille kors eller andet symbol.
-

Indledning
I dette kapitel vil vi beskrive en metode til at
finde på planter og give en lille liste af planter,
hvor de findes, hvilken effekt de har og hvor
svært det er at finde dem. Det er meningen, at
eventuelle Urtemagikere kan finde inspiration til nye
fortryllelser, planter, urter og sammenblandinger.
Spillemesteren må også gerne kigge med.
En plante
Vi har valgt at tage udgangspunkt i eksisterende
planter, der menes at have haft den effekt, som er
beskrevet. Selvf0lgelig kan der opdigtes adskillige
slags planter i alle mulige former, farver og stor-
relser, men et hurtigt opslag i en god bog om flora,
afsl~rer mange planter som de fleste ikke engang
ved eksisterer. Men det er op til den enkelte. Hvis
man vil optage en ny plante i sin verden, skal den
have en række karakteristika:
Navn: Enhver plante har et navn. Om man væl-
ger det latinske eller det danske skal være op
til den enkelte, vi har valgt det danske navn.
Udseende: En malende beskrivelse af, hvordan
planten ser ud, st~rrelsen, hvilke farver, om
den har blade, torne, blomster, osv.
Udbredelse: Foretrukkent voksested, mængden1,
herunder hvor hyppig den er.
Effekt: Hvilken effekt har en plante, helbreder den,
skader den, fjerner den vorter eller hvad g0r
den?
En plante består af flere dele. En blomst, en
stilk, nogle blade og en rod. Delene kan bruges til
forskellige ting, men typisk vil en urtemagiker kun
bruge få af delene for, at planten ikke skal d0 og
aldrig alle bladene, alle r~dderne eller alle blomsterne.
Husk altid, at Spillemesteren har det afg~rende
ord, når det gælder effekt og udbredelse af en
plante.
Udbredelse
Planternes forekomst er inddelt i fire forskellige
kategorier, afhængig af hvor hyppig planten er.
En plante kan således være Hyppig, Almindelig,
Sjælden og Meget Sjælden. I nedenstående tabel er
vist, hvormeget en plante vil koste, hvis den skulle
k0bes hos en Urtesælger, og hvor svær den er at
finde. Bemærk, at selvom en plante er Almindelig
af forekomst kan den godt være svær at finde, hvis
man leder det forkerte sted (f. eks. i bjergene), det
er op til Spillemesteren at afggre dette.
Tekst
Hyppig I
~lmindelig
Forekomst
Findes de fleste steder
Findes mange steder
Pris I Temingeslag2 I Effekt"
I lj/del I Nemt slag I d4
3j /del Almindeligt dag d8
Sjælden Findes få steder 2k/del Svært slag d12
Meget Sjælden Findes kun ganske få steder ls/del Strike d20
'Mm det er en hel mark eller blot en enkelt stilk
2Hvilke slags temingeslag, man skal slå på sin Planter, for at finde planten.
3Forslag til stbrrelsen af effekt. Disse er vejledende og kan f.eks. være skade eller helbredelse.

KAPITEL 20. PLANTER 97
Svampe Giftige plantes og svampe
En urtemagiker behØver ikke n~dvendigvis kun at Der er altid problematisk at arbejde med gift. Den
holde sig til planters og urters egenskaber. Svampe kan let tage magten fra urtemagikeren, og det er
er også ganske brugbare, og de åbner op for en svært at forudsige virkningerne. Man skal altid
del nye muligheder. Selvf~lgelig er det op til den huske at have respekt for den plante eller svamp,
enkelte urtemagiker, om hun har mod på at bruge man tager giften fra, ellers kan den hjems~ge én.
svampene i sin magi.
Overdriv aldrig og husk, at jo oftere du selv benyt-
~å~ en urtemagiker plukker sine svampe vil ter dig af muligheden for at bruge gift; des oftere vil
det normalt kun være frugtlegemet, der bruges dine fjender også gØre det. Hvis du virkelig Ønsker
(det man i daglig tale kalder svampen). De fleste
at udforske dette område, så start med milde,
svampe findes i skovbunden ofte nær trær@dder og bed@vende der kan bruges P& f.eks. bytpå
rådne plantedele/træer. Svampe plukkes fra sentedyr.
Nervegiftene kan bruges til at ånderne
sommeren og hen til på efteråret. Hvis man til råds, eller til at kommunikere med planterne.
Ønsker at finde svampe udenfor disse tider vil det Et på en meget giftig svamp er Gr@n
kræve en strike. vokser enkelte arter Fluesvamp. Forgiftningen sker i tre stadier. 1.fase
udenfor dette tidsrum. Brugen af svampe er helt består i kraftige mavesmerter, opkastning og blodig
op til den enkelte urtemagiker, men retningslinierne diarre. I 2.fase mindskes smerterne, men der starter
for urter vil nok være passende for svampe. skaderne på de indre organer. Efter 5-7 ses
tegn på leverskade (gulsot) og nyreskader (t~rst,
Navn
Alm. Blækhat
Gren Fluesvamp
Ild-poresvamp
Kantarel-
Red Fluesvampe
Spids Nagenhat
Spiselig Rorhat
-
Effekt
Antabus
Meget Giftig
Tender5
Andre slags planter
.
SpisesvEp m
Rusmidde16
Hallucinogen7
Spisesvamp
Selvf~lgelig findes der mange andre planter. Nogle
kan fjerne skæg, andre kan tiltrække dyr, nogle kan
virke berusende og andre kan virke opkvikkende.
Der er mange muligheder og det er kun fantasien,
der sætter grænsen.
Helbredende planter
Findested
Eng
Levskov
Bjergegne
Skov '
Birkeskov
Skov
Skov
Forekomst
Almindelig
Sjælden4
Sjælden
Hyppig--
Sjælden
Sjælden
Hyppig
svækket urinudskillelse). u en 3lfase varer flere d ~gn
og der opstår kraftige kramper i arme og ben. Til
slut indtræder doden under dyb bevidstl~shed. Der
kendes ingen modgift mod denne svamp.
Dosering
Det er n~dvendigt med et doseringssystem, når vi
taler om indsamling og indk~b af urter. Derfor har
vi fundet nogle definitioner på diverse mål, der vil
blive brug for.
Felgende dele vejer 1 g:
l dryss
2 kronblade
1 bær
Felgende dele
l blomst
l knop
f.eks. et drys Safran eller knuste Begeblade
f.eks. Rosens rede kronblade
f.eks. et Rcinnebær
vejer 3 g:
f.eks. en Mælkebetteblomst
en ikke-udsprunget blomst
En plante kan f.eks. helbrede sår, betændelse,
standse blodflod, hoste, el.lign. Det er op til
in ligge i e n hånd af snittede
Spillemesteren at bed~mme/beskrive, hvormeget en
plante er i stand til at helbrede, og om det kun er
en bestemt slags sår. Spillemesteren bor kigge lidt
på de forslag, som vi har givet i på forrige side, for
F~lgende dele vejer 12 g:
l l ~ g f.eks. et Hyacintleg eller et Husleg
l rod roden af en plante
han bestemmer effekten af en plante. Vi skal lige I urtemagikerens opskrifter skal ingredienserne
advare Spillemesteren om, at planter ikke bor give stå som en håndfuld eller et drys og ikke som dele.
mere end d20 i helbredende virkning. Vi giver et eksempel. Urtemagikeren er ude for at
4Spillemesteren kan f.eks. kræve en Strike
Blår
'Den bliver b1.a brugt af frugtbarshedkulter
an får hallucinationer af at spise denne svamp
8Det samme som lidt st0v
'Er meget nyttigt, når man skal bruge en hel plante

98 KAPITEL 20. PLANTER
finde Rallike. Hun slår på sin planteevne og finder
d4 planter. Lad os sige, hun finder 3 R~llikeplanter.
Hvis hun nu kun skulle bruge bladene, ville hun
altså have fundet 18 blade, da en del er 6 blade.
lille segl og der skæres tæt ved jorden.
Hvis hun derimod skulle bruge blomsterne, ville hun
Vi opfordrer Spillemesteren til selv at beskrive nogle
have fundet 3 blomster. Hun kan selvfolgelig tage
planter, når han laver sin verden. Det er altid sjoalt
fra alle tre planter eller blot tage de dele, hun
skal bruge. Hvis hun så plukkede 3 blomster og ni
vere at stå over for en ukendt plante fremfor en
blade, ville vægten af bladene være 18 g og blomkendt.
Nye slags planter kan være en fordel, da
spillerne ikke har nogen mulighed for at kontrollere
sterne 9 g.
en evt. effekt i diverse opslagsværker. - - Planterne
i listen er allesammen eksisterende planter, som
Udstyr
menes at have haft den effekt, som vi har beskrevet,
dog undtaget effekter, der ikke rigtigt har haft re-
Alle, der vil lege med planter og deres brug i diverse
fortryllelser, har brug for noget forskelligt
udstyr. F.eks. vil en Urtemagiker altid have en
lation til rollespil (Brækmidler, Barselsmerter ...),
ligesom vi har fors~gt at balancere spillet ved at
gore de kraftige planter Sjældne og Meget Sjældne.
morter, der som regel er af træ, et lille kogekar,
nogle små skind- eller lærredsposer, en række små
flasker af keramik, og et lille segl eller en lille
Liste over forskellige planter
urtekniv. Når en urtemagiker går i skoven for at Listen over planter skal kun ses som vejledende,
plukke planter, er hun altid meget forsigtig. RØ~- da det til enhver tid er Spillemesteren, der afg0r
der graves op og skæres over med det lille segl og hvilke planter der i hans verden. Ligeledes kan
bladene/blomsterne nippes af med fingrene. Hvis Spillemesteren bestemme at en plante ikke findes
det er n0dvendigt at bruge hele stilken, bruges det i netop den skov, hvor spillerne befinder sig.

KAPITEL 20. PLANTER
eneict
dhed
Foden af bjerge
loDet er op til Spillemesteren at afgere, hvad det er.
I1Skal gaves op ved fuldmåne for at opnå den enskede effekt.
"Helbreder kun Slangegift, og ikke selve bidet.
I3Kan til tider være giftig - Spillemesterens algerelse.
14Men skal findes pá klosterruiner for at have den lykkebringende effekt.
I5Op til Spillemester, men vi kan anbefale at den specielle evne Faresans benyttes.
16F.eks. kan næste Bevægelse- eller Kampslag blive svært.
"Også kaldet djievelurt.
''Kan forveksles med en Gift-tyde, der er en af de giftigste i verden.
''Den er meget giftig, men der er ingen der kender dens kræfter.
Mark-Tusindgylden.
21 Strand-Tusindgylden eller Liden Tusindgylden.
22Er en slags Nattesyn, bare ikke ligeså godt.

C--P p p-
Dyr og Uhyrer '
. -
Indledning overveje er:
Dette kapitel om uhyrer er lavet for at give et indtryk
af en relativ nem måde at nedskrive og bruge
uhyrene i Dragespillet på. Listen er langt fra fyldt
med alle de uhyrer som vi kunne finde på, da vi
vil foretrække, at Spillemesteren selv laver uhyrer
som specielt passer til hans verden. Især stmrre
uhyrer, som vil have betydning for historien, bor
Spillemesteren selv lave, således at han ikke er i
tvivl om deres placering i eventyret.
Det er ikke kun uhyrer, der kan beskrives på
denne måde. Betegnelsen uhyrer inkluderer også
dyr og mennesker. Hvis Spillemesteren skal bruge
en troldmand i en lille by, er han nmdsaget til at
skrive troldmandens vigtigste evner op.
For at lave et uhyre er det nmdvendigt at
overveje en del informationer. Nogle af disse informationer
kan udelades, mens andre er meget
vigtige. Spillemesteren afgor selv, hvor detaljeret
han mnsker at gmre uhyret. Den simpleste måde at
skrive et fuldt kampklart uhyre op på, kunne være:
Hanibal (Vagtmester)
Kamp: 50 Bevmgelse: 45
Viden: 40 Andet: 35
Niveau: 4 Intelligens: H$j.
Viben: Svmrd (d10)
Hud: Almindelig
Beskrivelse: Han har en rustning, der giver 40 i mstnings-
bonus på alie områder.
Denne måde, at nedskrive et uhyre på (måden
beskrives i detaljer senere), indeholder alle de
vigtigste informationer. Denne meget simple måde
kan med fordel bruges, hvis Spillemesteren har et
uhyre, som kun skal bruges et enkelt og uinterres-
sant sted i eventyret. Den kan ligeledes bruges,
hvis Spillemesteren mnsker at indsætte et lille sjovt
uhyre, for at fylde et tomrum i eventyret ud.
De vigtigste informationer Spillemesteren bmr
Navn: Dette er navnet P; uhyret.
Evner: Evner opdeles i fire grupper for at gmre
dem mere overskuelige. Der noteres derfor
kun et procenttal op, der dækker alle
de evner, som findes i gruppen. Evner bor
altid blive noteret op og helst for spillerne
m~der uhyret. Hvis dette ikke gmres, kan
Spillemesteren risikere at komme til at lave
et meget stærkt uhyre, selvom han netop har
beskrevet det som svagt. Hvis en eller flere
evner ikke passer til gruppens procent tal vil
den blive skrevet for sig selv. Ofte falder
Helbred uden for 'Kamp' og Psykisk Styrke
og Opmærksomhed udenfor gruppen 'Andet',
så vær især opmærksom på disse. Se også
beskrivelsen af intelligens ovenfor fortolkningen
af evnerne. Grupperne er:
Kamp
Helbred
Styrke
Udholdenhed
Våben
Nævekamp
Parere
Skjold
Bevægelse
Klatre
Sv~mme
Akrobatik
KasteIGribe
Snige/Skjule
Udbrydning
Undvige
Viden
Knob & Knuder
Teknik
Kultur
%eop-ifi "'-' ""
Dyr
Planter
Mineraler
F0rstehjælp
Andet
Psykisk Styrke
Opmærksomhed
Ride
'Sejlev=
Fingerfærdighed
Jagt
Fiskeri
Våben: Der bgir også stå lidt om uhyrets an-
grebsvåben. Dette kan godt være et sværd,
bue eller lign. men også klmer og bid noteres
som våben. Bid, klmer etc. er normalt
spidse, men klmer kan også være noteret til
at være skarpe. Ud for våbenet skrives desu-
den hvilken terning våbenet benytter. Dette
dækker normalt både init og skade. Dvs. 'd4'
betyder 'init d4 sek' og skade 'd4*10'. Desu-
den står der om skaden er skarp, spids eller
s1 ag .
Eks: Bue d4 (spids)

KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
Det er ikke altid n~dvendigt at skrive skarp,
spids eller slag, da nogle våben altid falder ind
under en bestemt kategori. F.eks. er sværd
næsten altid skarpe og pile er altid spidse.
Hvis der står, at et uhyre har dl eller d2 i
våben, bor Spillemesteren slå d10 eller d20,
og lade være med at gange med 10. Init for
sådanne angreb skal minimum være d4 sekun-
der.
Rustning: En kort beskrivelse af uhyrets rustning.
Dette er normalt meget generaliseret, f.eks:
'Rustning: (9-11) 20'. Betyder område 9-
11 har en rustnings bonus på 20. Hvis der
bare står 'Rustning: 20', betyder det at alle
områder har 20 i rustning. Dette kan feks
være tykt skind eller lign. Hvis rustningen er
mere speciel vil der normalt stå 'Sk:10 Sp:lO
S1:5' for rustnings bonuserne mod skarp, spids
og slag. Hvis Spillemesteren skriver:
Rustning: Ringbrynje (9-11) 50
vil spillerne ofte begynde at klage da denne
ringbrynje ikke folger de normale rustnings
værdier. I kapitlet om rustninger side 46 er
der beskrivelser af de normalt forekommende
rustninger. For at Spillemesteren ikke skal
have besværet med at udregne disse, hver
gang han vil bruge en sådan rustning, har vi
her lavet en tabel over, hvor meget de beskytter,
og hvor tunge de er. Rustningerne er
beregnet ud fra det normale rustningssystem
og folger derfor de normale regler for rustning.
F~rst beskrives rustningen, og derefter er der
noteret en liste hvor rustningsbonusen står.
Det er let at tage en kopi af denne liste, og
benytte en linial til at finde rundt i den.
Desuden er der noteret rustninger af mere
specielle typer, f.eks fjer og drageskæl. Disse
bruges mest til dyr.
Rustningsgrader:
Ud for hver rustning i tabelleb er angivet
3 tal. Tallene er angivet i decimaler, men
skal altid rundes op. Det forste er den mini-
male styrke, man skal have for at kunne bære
denne rustning, samt hvilket område, der er
mest belastet. Derefter er angivet, hvor meget
styrke armene bruger for at bære rustningen.
Hvis f.eks. der står 10, betyder det at uhyret
allerede har udnyttet noget af dets bæreevne,
hvorfor et evt. våben, der er for tungt, ikke
kan håndteres. Til sidst er angivet, hvor stor
vægt, der ligger på ryggen. Denne vægt skal
tælles med, når man regner ud, hvor meget
uhyret kan bære på ryggen.
-

102 KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
Område
Grad vi - 2 '"3"' (6)1 VjW,'8-*T' 12
1 TØ~: Ben 4.5, ryg 1.0, arme 1.0
Skarp
Spids
Slag
Ild2
Lvn
32 32 4 4 4 4 (32) 4 4 4 0
10 10 O O O O (30) O 0 0 0
22 22 4 4 4 4 (42) 4 4 4 0
24 24 8 8 8 8 (74) 8 8 8 0
24 24 8 8 8 8 (74) 8 8 8 8 8 O
, ,
2 Læder rustning: Bryst 7.5, ryg 3.7, arme 1.0
Skarp 132 32
Spids
Slag
Ild2
4 4 4 4 (32) 4 4 4 32 32 O
Lvn I , ,
3 Læder rustning: m. hue: Bryst 7.5, ryg 3.7, arme 1.0
Skarp 132 32 4 4 4 4 (32) 4 * " 32 32 30
spids
Slag
ndz
Lvn \ ,
4 Ringbrynje: Bryst 19.5, ryg 13.0, arme 7.0
Skarp132 32 4
spids 10 10 o
Slag 22 22 4
Ild2 24 24 8
Lvn 24 24 8
4
O
4
8
8
4
O
4
8
8
4
O
4
8
8
(32)
(30j
(42)
(74)
(74)
62
30
12
54
8
62
30
12
54
8
62 62
30 ' 30
12 12
54 54
8 8
62
30
12
54
8
O
O
o
o
0
m. hætte: Bryst 1'
.O, arme 7.0
32 32 4
spids l0 l0 O
4
O
4
O
4
O
(32)
(30)
62
30
62
30
62 60
30 30
Slag 22 22 4 4 4 4 (42) 12
12 12 10
nd2 24 24 8 8 (74) 54 54 54 54 54 50
Lyn 124 24
8 8 ( 7 4 j 8 8 8 8 8 01
6 Plade rustninrt:
Brvst 25.5. , rvc 11.7. arme 1.0 I
4 4 (42)
8 8 (74)
8 8 (74)
7 Plademstning m. hjelm: BrystIben 25 .5, ryg 11.'
72 4
8 Stor pladerustning: Ben 34.5, ryg 15.7, arme 17.0
Skarp 172 72 101 101 72 72 (86) 72 72 62 72 72 70
Spids 50 50 65 65 50 50 (65) 50 50 30 50 50 50
Slag 52 52 56 56 52 52 (72) 52 52 12 52 52 50
Ild2 74 74 99 99 74 74 (109) 74 74 54 74 74 70
Lyn 8 8 8 8 8 8 ( 7 4 ) 8 8 8 8 8 O
P-
56 56 50
74 74 74 74 74 74 (109) 99 99 99 70
lLille træskjold til at parrere med.
211dpåvirkniig i længere tid summeres normalt op, og vil tilsidst begynde at give skade. Se afsnittet om rustning side
46.
--
p- -

KAPITEL 21. DYR OG UHYRER 103
Skarp Spids Slag iid Lyn
Planter (k~dædende, busk, bambus og lign.) 5 5 1 0 5 0
Skæl (stor fisk, lille Øgle, slange og sm5 skaldyr.) 20 10 5 20 10
Fjer (Ørn, grib, svane etc.)
40 5 10 O 20
S s d (ro7 h&% b~Rei'o~E'~~~--'--"~
"-25~~-2~jn"""l 0-
Pels (ulv, Iiund, kattedyr, får etc.)
30 10 20 3
Tykt skind (elefant, dinosaur, bjdrn30
50 30 30 O
Tykke skæl (basilisk, krokodille etc.)
50 40 20 40110 30
Træ (levende træer40g lign.)
60 70 40 5010 40
Skjold (Skildpadde, store skaldyr etc.)
70 50 30 -- .c ---m v--
Drageskæl (drage)
-iló-~'lOO -100
60120 50
i20 "700-
Niveau: Dette er uhyrets kamp-styrke i spillet.
Meget farlige og aggresive uhyrer vil have
et hojt niveau, mens små ufarlige vil have
et lavt. Denne information kan udelades,
men Spillemesteren kan med fordel overveje
uhyrets niveau, for at forhindre at sætte for
svage eller for stærke uhyrer ind i eventyret.
Niveau svarer ca. til 1/10 af uhyrets vigtig-
ste evner (normalt kamp). Men niveauet skal
justeres, hvis uhyret kan magi, lave specielle
angreb eller lign. Niveauet kan ikke reg-
nes ud nojagtigt og bruges derfor kun for
at Spillemesteren kan se styrken af uhyret i
spillet. Spillere der netop er startet vil være
omkring niveau 4-5.
Intelligens: Her står hvilken intelligens uhyret
har. På samme måde som niveau, er dette
en evne som Spillemesteren ikke n~dvendigvis
behover at skrive ned, men det er vigtigt at
han overvejer uhyrets intelligens. Hvis han
glemmer dette, kan det medfore at uhyret
den ene spilleaften virker dum og tåbelig,
mens uhyret den næste spilleaften virker
meget intelligent og smart. Dette vil forvirre
spillerne og eddelægge spillet. Selvfolgelig kan
Spillemesteren være interesseret i, at en meget
intelligent person spiller dum, men det er en
anden historie. Intelligensen vil normalt få in-
dvirkning på nogle evner. Hvis intelligensen
f.eks. er 'dyrisk' vil der være tale om et dyr.
Spillemesteren bar derfor lade evnerne være
dyriske. En bjorn vil bruge 'geografi' til at
finde rundt i sin skov og ikke til at vide noget
op placeringen af hovedstaden. Den bruger
desuden sin 'jagt' til at finde bær og sætter
selvfolgelig ikke snarer op eller laver fælder.
Bjornen vil heller ikke benytte et skjold i
kamp.
Fortolkningen af intelligensen er op til den
enkelte Spillemester, og han bar spille uhyret
derefter. Normalt vil man benytte en af fol-
gende definitioner:
3En bj~rn
har pels, men den er beskyttet som skind.
4Levende træer kunne f.eks. være en ente.
Ingen: Disse uhyrer kan ikke tænke over-
hovedet og kræver styring.
Lav dyrisk: Kan folge meget simple in-
stinker.
Dyrisk: Folger instinker. (Almindelige dyr)
Haj dyrisk: Folger instinker. Kan bruge sim-
ple redskaber. (Aber og lign.)
Meget lav: Sinker, tåber og andre som ikke
er helt normale.
Lav: Under middel, men ikke helt tåbelig.
Normal: Dette er normal menneskelig intel-
ligens.
Hoj: Lærde mennesker, troldmænd og lign.
Kan lægge udemærkede taktiske planer.
Dette er normalt det niveau spillerne
spiller på.
Meget h0j: Mægtige magikere og hærforere.
De er svære at narre og lægger fremra-
gende taktiske planer.
Geni: De helt store hærforere, magikere etc.
horer til dette intelligens niveau. De kan
næsten ikke narres og kan normalt regne
de fleste af spillernes planer ud.
Ekstrem: Drager, halvguder og andre su-
per væsner har ekstrem intelligens. For
at spille dem må Spillemesteren ofte
'snyde', f.eks. ved at lade dem gennem-
skue spillernes planer. Dog skal man
huske, at deres personlighed kan influere
på, hvordan de tænker. Et meget grisk
væsen vil måske regne med, at andre
også er griske til en vis grad.
Gud: Guder, endnu mere end ekstremt kloge
væsener, kan gennemskue spillernes
planer ret nemt. Dog skal man huske,
at selv guder ikke ved alt, og at gu-
dens karakteristika vil have en særde-
les kraftig indflydelse på, hvordan han
tænker.

-
104 KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
Beskrivelse: En generel beskrivelse af uhyret.
Påklædning, hudfarve, skind, kloer, storrelse
og lign. som spillerne vil se, når de moder
uhyret. En kort beskrivelse af hvor uhyret
lever kan være på sin plads, lever de i havet,
på sletter eller i de dybe skove. Det er bedre
at beskrive en slags område, f.eks. i bjergene,
fremfor et specifikt sted, som f.eks. Sletten
nord for Tikiatis. Spillemesteren kan overveje
at beskrive uhyrets kultur, om det lever i flok,
om findes der en hakkeorden og/eller de er
civiliserede.
Specielle egenskaber: Her skal være en beskrivelse
af uhyrets specielle egeskaber. Det kan
være magi, evnen til at flyve eller lign. I det
efterfolgende vil være beskrevet nogle af de
oftest brugte specielle egenskaber, men disse
b ~ selvf~lgelig r ikke medfore at Spillemesteren
ikke selv kan finde på nogle ekstra, der passer
præcis til hans verden.
Specielle Egenskaber
Flyve: Uhyrer, der kan flyve, kan lave et stor-
mangreb (se side 42). Dette kan give gode
Grad
1
2
3
*-'4 -
5
6
7
8
9
10
11
12
13
l4
15
-16 "
17
18
19
20
Mana
25
30
35
- 40
45
50
55
60
70
75
80
85
90
95
100
-105-
110
115
120
125
fordele, men betyder ofte at kun bestemte
angrebs metoder kan benyttes. En 0rn kan
f.eks. kun benytte kloer under et storman-
greb. Når et uhyre flyver vil der normalt være
noteret et specielt initiativ for denne type an-
greb. Dette er den tid der går fra et angreb
til det næste. Disse initiativer er som regel
ret hoje, da uhyret f0rst skal vende i luften og
derefter flyve tilbage i et nyt angreb.
Shaman: Hvis uhyret kan magi noteres det som
en shaman, og en grad for denne shaman.
Graden afgor hvor meget magi shamanen kan
bruge.
Eks: Shaman - Grad 7.
Den efterfolgende liste indeholder mana og
evne for de forskellige grader. Desuden vil
shamanen kunne alle de fortryllelser, der går
fra og med hans grad og ned. Disse vil ikke
nodvendigvis være helt magen til de fortryl-
lelser der står i afsnittet om magi side 66.
Hvis uhyret er shaman bor Spillemesteren
tage dette med i hans overvejelser om uhyrets
niveau.
Folgende liste er eksempler på hvilke fortryl-
lelser, som den enkelte shaman kan have.
Evne Fortryllelser
25% Lydalarm (1 d~gn, 10 m linie, mana 8, init d10 min)
30% Energipi15(20 meter, skade 10-60 (lyn), mana 5, init d6 sek)
35% Magisk rustning (-30 på al skade i 10 min, mana 15, init 2d6 sek)
40%- Lille helbredelsee(di'rO helb;ed pr 5 mana, init d6 iek)
3 -v.-
45% Illusorisk genstand (1 m3, 5 mana pr min, init d6 :
50% Lys (Som fakkel, 5 mana pr time, init d6 sek)
54% Magisk lås (1 dbgn, mana 10, init 2dG sek)
58% Sikkert fald (mana 15, init d4 sek6)
62% Stor helbredelse (5d10 Helbred, 20 mana, init 4d6 sek) -
66% FIyve (1 person;lO min, 20 mana, init d6 sek)
-w
70% Kurere sygdom (1 person (ikke gift), mana 20, init 2d10 sek)
73% Lyn (20 meter, slå undvige7, skade d6*10,10 mana, init d6 s
76% htodstå sygdom og gift (2d6 dage, mana 10 init dG min)
79% Undervandsånde (1 persons luftboble i 4d6 min, 15 mana, iNt 2d6 sek)
82% Læse tanker (1 min, mana 10+1/10 Psykisk Styrke, iNt d6 sek)
85%- Blindhed8(20 metG';d6 tizr, m&% 15; init d6 sekT- - '
88% charmere8(d6 timer, mana 112 Psykisk Styrke, init 2dG sek)
90% Regenerere (Genskabe armelben. 20 mana pr område, init 3, d6 min)
92% Teleportering (1 person, 1 km, mana 30, init d6 sek)
94% Genoplive dbde (1 person, mana 60, init d6 timer)
Drageild: Meget få uhyrer kan benytte drageild. dobbelt). Rustning vil virke på de enkelte
Men enkelte uhyrer kan benytte lignende an- områder mod ild. Hvis spillere står i dækning
greb, f.eks. ildelementar ånder etc. Der er bag noget, f.eks. et bord, vil alle dækkede
normalt noteret en skade op for denne type områder ikke tage skade med mindre bordet
angreb, men skaden vil blive givet til alle brænder sammen. Spillere, der kan se angre-
offerets områder (dog tæller ryg/front ikke bet, kan slå deres undvige for at komme ud af
5Shamanen kan selv vælge det omrade der skal rammes. Pilen kan ikke undviges.
61nit slh efter at shamanen har kastet magien. Dvs magien virker ~jeblikkeligt.
'~lle der kan rammes vil blive ramt hvis de ikke klarer deres undvige. Hvis man undviger vil man kun tage halv skade.
Det offer som shamanen sigter efter kan ikke prbve at undvige.
'Offeret kan slå sit Psykisk Styrke for at se om vedkommende kan undgi magien.

KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
ilden. Hvis det lykkes vil spillerne kun tage
den halve skade. Den spiller uhyret sigter
efter, kan ikke få denne fordel. Et angreb
varer normalt d4 sekunder, og alle der er ramt
af ilden vil normalt få stoppet deres initiativer
og skal slå igen når ilden holder op. Eks: Dra-
gen Gnyf blæser ild mod ridderen Hugo. Hugo
har kun en pladerustning på områderne 9-11
og en pladehjelm. Gnyf blæser en ildstråle
mod Hugo og giver 32 i skade. Da Gnyf sigter
efter Hugo, kan han ikke forsoge at undvige.
Pladerustningen vil beskytte fuldt ud mod
ilden (den kan modstå 70), men da områderne
1-8 er ubeskyttede vil Hugo tage 8 x 32 = 256
i skade.
Gift: Nogle uhyrer benytter gift. Denne lille
tabel kan benyttes for disse uhyrer, men
Spillemesteren er selvf~lgelig velkommen til at
lave sine egne helt specielle gifte.
Procentslag
00- 10
11 - 21
22 - 32
33 - 43
44 - 49
50 - 54
55 - 59
60 - 65
66 - 76
"77 - '87 -
88 - 89
90 - 94
95 - 97
98 - 99
InkubationstidY
O
2d6 sek
2d6 sek
- 3d6 sek" q-
2d6 sek
3d6 sek
3d6 sek
2d6 sek
3d6 sek
v' . > --
Et uhyre, der benytter denne tabel vil have
skrevet, om giften er stærk, middel eller
svag. Hvis en spiller bliver ramt af en gift,
skal der slåes et almindeligt procentslag, hvor
styrken af giften afg~r, hvordan terningerne
skal vende. En svag gift vil derfor benytte sig
af den mindste terning som lo'ere, en middel
gift vil ikke ændre rækkefolgen og en stærk
gift vil have den storste terning som l0'ere.
Hvis man får feber, vil alle ens handlinger
blive til svære slag, dvs. når man bliver
forgiftet og pådrager sig feber vil man altså
få svære slag på alle handlinger. Hvis man
så bliver forgiftet igen, bliver alle handlinger
dobbelt svære osv.
Når man skal slå på sit helbred, er det al-
tid ens maksimale Helbred, der skal slåes på.
Hvis man slår en strike vil man fremover være
immun over for netop denne gift, mens en
fumle kan medfore doden.
Effekt
Ingen effekt
Slå Helbred eller få feber i d20 sek.
Slå Helbred eller få feber i d4 min.
Slå-HelbG-cellergå d6 ned" i Helbred1','*'
Slå Helbred eller få feber i d20 min.
Slå Helbred eiler gå d10 ned i Helbred1'.
Slå Helbred eller gå d20 ned i Helbred1'.
Slå Helbred eller få feber i d4 timer.
Slå Helbred eller gå 3d20 ned i Helbredlo.
-. -
Gr. Vare; "i d4 timer.
>er. Varer i d10 time r.
lleren vil gå 3d20 ne~ 3 i Helbrec
-- ~
Spilleren vil gå d100 ned i Helbred'".
Hjertestop (som fortryllelsen)
Sygdom: Nogle uhyrer vil, når de bider eller på Når man skal slå på sit Helbred er det altid ens
anden måde giver skade til en spiller, kunne
overfore forskellige sygdomme. Man kan
i disse tilfælde benytte nedenstående tabel.
maksimale Helbred, der skal slåes på. Hvis
det lykkes vil sygdommen forsvinde. -
Ved de enkelte uhyrer noteres om risikoen Som for gift vil en sygdom der medf~rer feber
er stor, middel eller lille. Disse tre slåes på give svært slag på alle handlinger og to febersamme
måde som svag, middel og stærk gift. sygdomme vil give dobbeltsvære handlinger.
Procentslag
O0 - 10
11 - 21
22 - 32
33 - 54
55 - 65
66 - 78
79 - 87
88 - 93
94
e, - - 95
96"- 97-,
98 - 99
d4 sek
1 sek
Inkubationstid"
O
d6 timer
d6 timer
d6 timer
d6 timer
speciel
O
speciel
d6 timer
- 26f
4d4 dage
tid det tager, fbr giften tager effekt.
"Dette tages som skade og der skal slås for 'besvimelse' se side 48.
Effekt
Ingen effekt
Slå Helbred eller få feber i d4 timer.
Slå Helbred eller få feber i d20 timer.
Slå ~elbr&eller f& feber i d4 dage.
" *m
Slå Helbred eller få feber i d20 dage.
Slå Helbred eller få en effekt i områd O.
Infektion12.
Infektion13.
Malaria. Feber14i d4 dage.
Tyfus: F

106 KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
Bisser: Nogle uhyrer kan lave et angreb i flok.
Dette kan f.eks være en flok bison-okser.
Skaden vil i disse tilfælde være noteret som en
skade ganget med det antal gange den gives.
Der slås ikke angreb for hvert enkelt angreb.
Der slåes område, det antal gange, der gives
skade.
Eks: Bisser - d6*10 skade 2d4 gange
Rustning beskytter også mod denne slags an-
greb.
Desuden vil et undvigeslag (hvis det lykkes)
normalt medfore, at spilleren kommer
væk, inden flokken kommer. Undvigelses-
mulighederne afhænger dog helt af den
givne situation og afgores derfor altid af
Spillemesteren.
ynder at lave en kamp med 30-40 rotter. Til
gengæld vil der være noteret, hvor tit der
kommer et angreb fra en tilfældig rotte (f.eks.
hvor tit man træder en på halen). Dette
angreb skal der slås angreb, skade etc. for.
Uhyret vil dog normalt ikke angribe igen, men
forsvinde lige så hurtigt i mængden som det
kom. Dette medforer desuden at der ikke
noteres initiativ, da spillerne ikke kan begy-
nde at fore kamp mod en rotte i en flok på
200.
Eks: Flokangreb - 1 pr. 3d20 sek.
Frygt: Nogle uhyrer, specielt de overnaturlige,
kan ved specielle midler eller endog ved deres
blotte tilstedeværelse indgyde dyb frygt i folk.
Flokangreb: Uhyrer, der er mange af, vil nor- Her kan man lade dem, der bliver udsat for
malt ikke lave individuelle angreb. En kloak det, slå deres Psykisk Styrke, og hvis de ikke
med 200 rotter som spillerne 'vader' ned igen- klarer det, er de paralyseret i et vist tidsrum,
nem, vil ikke medfore, at Spillemesteren beg- der fastsættes af Spillemesteren.
]'Den tid der gár, fbr sygdommen bryder ud.
''Alle fØrstehjælps slag p% en person med en infektion er svære slag.
I3Hvis der ikke klares et fbrstehjælps slag inden d4 timer vil skaden være permanent.
I4Vender tilbage hver 2dZO dage. Hvert anfald kræver et Helbredslag, der, hvis det ikke klares resulterer i dbden.
I5Hver dag kræver et svært Helbredslag, der, hvis det ikke klares, resulterer i d~den.

KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
Liste af dyr
Helbred: 25, I(1atre: 70
Abe
Beskrivelse: Bjerggeden minder meget om den tamme ged,
Kamp:
Viden:
Niveau:
30
30
4
Bevcegefse:
Andet:
Intelligens:
40
4 0
HØj dyrisk
men er mere aggressiv og meget god til at klatre i bjerge. De
hopper hjemmevant rundt mellem tinder, og kan være svære
at fange, da de er nemme at skræmme og svære at fblge.
Viben: Tander: d2, arme: d4
Hud: Pels Bjergorn
Helbred: 15, SvØmme: 5
Beskrivelse: En abeflok er en larmende og forvirrende
oplevelse. De klatrer omkring, skriger, driller hinanden og
er generelt nysgerrige. De kan nemt tæmmes, hvis man fod-
rer dem med frugt, nbdder eUer blade af den rette slags. I
en abeflok er der en kraftig hakkeorden.
And
ICamp: 20 Bevægelse: 40
Viden: 20 Andet: 30
Niveau: 2 Intelligens: Dyrisk
Viben: Nap: dl
Hud: Fjer
Helbred: 5
Specielle Evner: Flyde, flyve
Beskrivelse: Anden svbmmer normalt rundt i mindre s6er
og snadrer efter andemad. De &des gerne i flokke på 10-40.
Hvis de trues, eller hvis de skal hævde deres plads i flokken,
napper de med deres næb, men ellers er de meget fredelige,
og ikke videre sky.
Kamp: 20 Bevcegefse: 50
Viden: 10 Andet: LO
Niveau: O Intelligens: Meget lav
Våben: Stik: 1
Hud: Ingen
Helbred: 1, Undvige: 80
Specielle Evner: Flokangreb - 1 pr. d4 sek., svag gift, flyve
Beskrivelse: Bier findes næsten udelukkende i flokke på flere
tusinde. De summer rundt og samler honning til deres bo,
og vil kun stikke, hvis de irriteres. De har en fin lugtesans
for blomster.
Bison
Kamp: 30 Bevagelse: 35
Viden: 40 Andet: 40
Niveau: 5 Intelligens: Dyrisk
Viben: Stange: d6
Hud: Pels
Helbred: 80
Specielle Evner: Bisser - dG*10 skade dG gange
Beskrivelse: Bisoner er store, fredelige dyr, så længe de ikke
forskrækkes. Hvis det sker, giver de sig nemt til at bisse, og
det er en farlig ting at være i nærheden af. De færdes nor-
malt i store flokke, hvor der kan være flere tusind stykker.
En stor bisonflok kan være en traumatisk oplevelse for en
pæn kokkenhave, men deres skind og ked er udemærket.
Kamp: 20 Bevcegelse: 50
Viden: 40 Andet: 40
Niveau: 3 Intelligens: Dyrisk
Viben: Horn: d4, bid: d2
Hud: Skind
Kamp: 40 Bevagelse: 50
Viden: 30 Andet: 40
Niveau: 4 Intelligens: HØ~ dyrisk
Viben: IiI~er: d4, bid: d3
Hud: Fjer
Helbred: 10, Opmarksomhed syn: 80
Specielle Evner: Flyve
Beskrivelse: Bjergbrnen lever normalt sammen med sin
mage og unger. Den har et vingefang på op til 2 meter,
og flyver normalt omkring 30-50 krn/t, men kan komme op
på 100 km/t ved styrtdyk. Den jager mindre dyr, men kan
også angribe folk, der kommer for tæt på dens rede.
Kamp: 70 Bevagelse: 30
Viden: 30 Andet: 40
Niveau: 5 Intelligens: HØ~ dyrisk
Våben: Labber: d8, icender: d6
Hud: Som tykt skind
Beskrivelse: Bemærk, at bjbrnen har en kraftig pels, der
rangere som værende tykt skind. Hvis man m6der en bjbrn
kan man hurtigt komme i problemer. Selv om den i grunden
er et fredeligt dyr, der hurtigt kan vænne sig til mennesker,
skal der ikke meget til, far den angriber. Den spiser både
dyr og planter. Isbjbrnen lever i polare egne og er helt hvid.
Blæksprutte
Kamp: 40 Bevegelse: 40
Viden: 30 Andet: 30
Niveau: 3 Intelligens: HØj dyrisk
Viben: Bid: d4
Hud: Skind, dog skarp: 10, spids:5, slag: 5
Helbred: 15
Specielle Evner: Udspy blæk
Beskrivelse: Blæksprutter findes i st6rrelser fra en kvart til
3 meter. De spiser fisk, som de fanger med deres fangarme.
Hvis de fbler sig alvorligt truet, vil de udspy en sky af sort
blæk og svbmme lynhurtigt væk. Dette kan de gprre ca. 4
gange om dagen. De er som regel alene. De kan udemærket
spises, deres arme smager som kyliing.
Blå fisk
Kamp: 10
Viden: 30
Niveau: l
Våben: Bid: dl
Hud: Skel
SvØmme: 100
Bevcegelse: 40
Andet: 40
Intelligens: Dyrisk
Beskrivelse: Den blå fisk kan blive op til 1; m lang, og er
en udemærket spisefisk, hvis man ellers kan få den op fra de
dybder, den foretrækker at leve på. Den svbmmer alene, når

den jager de mindre fisk,
Brandmand
ICamp: O
Viden: O
Niveau: 1
Viben: Specielt
Hud: O
Helbred: 1
Specielle Evner: Brandtråde: d2 Ild skade
Beskrivelse: En brandmand lever af fisk, snegle mv. Deres
meterlange brandtråde er snore, der kan skydes ud og som
bruges til fangst og forsvar. De mprdes normalt i spredte
flokke på omkring 100 stykker, der langsomt svprmmer fremad
ved at skubbe vand bagud. En person, der kommer til
at rére ved brandtrådene vil brænde sig, og måske gå i chok.
Brontosaurus
KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
der er dens mad. tet som var det pels. Delfiner er grå hvaler på 1 til 4 me-
ters længde. De leger gerne i vandoverfladen, og er meget
nemme at blive venner med. De spiser mindre fisk, og en
dressér med en god mængde fisk kan godt lære dem simple
Bevegelse: 10 tricks. De findes gerne i flokke, og kan finde på at hjælpe en
Andet: 10 nédstedt person ind mod land. De kan være under vandet i
Intelligens: Lav dyrisk op til en time, fér de skal op og trække vejret.
Kamp: 30 Bevegelse: 20
Viden: 10 Andet: 20
Niveau: 7 Intelligens: Lav dyrisk
Viben: Tramp: 2d10, hale: d8
Hud: Tykt skind
Helbred: 200
Beskrivelse: Denne fortidsprgle er temmelig fredelig og lever
af planter. Dens krop er som en stor elefant, og den har en
lang hals og hale, så den ialt kan blive op til 30 meter lang.
Den vejer 15-30 tons. Hvis den er truet, vil den prØve at slå
med halen, men man kan nemt risikere, at den tramper på
Qn, simpelthen fordi den ikke lægger mærke til, at man er
der.
Bæver
Kamp: 10 Bevmgelse: 40
Viden: 40 Andet: 30
Niveau: 1 Intelligens: HØj dyrisk
Viben: Bid: d2
Hud: Som skind
Specielle Evner: Gnave, bygge dæmninger
Beskrivelse: Bemærk, at bævere har pels, der rangere som
skind. Bævere lever enten i par eller i flokke på 10-50 indi-
vider. De er fremragende til at bygge dæmninger og éer af
træ, som de fælder med deres store tænder. De er normalt
fredelige, og vil flygte, hvis de trues.
Coyote
Kamp: 40 Bevagelse: 40
Viden: 50 Andet: 40
Niveau: 4 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: d4
Hud: Pels
Helbred: 20
Beskrivelse: Denne érkenulv har et ret sprlle udseende. Den
er en meter lang, gréngul og for det meste mager og tjavset.
Den er alene, når den ikke lige jager. Hvis den angribes, vil
den férst préve at stikke af.
Delfin
ICamp: 30 Bevegeise: 50
Viden: 60 Andet: 50
Niveau: 3 Intelligens: HØ~ dyrisk
Viben: Bid: d4
Hud: Som pels
Helbred: 20
Beskrivelse: Bemærk, at delfiner har skind, men er beskyt-
Desmerdyr
Kamp: 30 Bevazgelse: 50
Viden: 30 Andet: 40
Niveau: 2 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: d3
Hud: Pels
Helbred: 10, ICampevner: 70 mod slanger
Beskrivelse: Desmerdyret er specialiseret i at jagte og
dræbe slanger. Det er normalt et fredeligt væselagtigt dyr,
112 - 1 meter langt, men når det ser en slange, går det
nærmest bersærk. Det har gode chancer for at klare de fleste
slanger, som den dræber ved at knække nakken på dem.
Dinichthys
ICamp: 70 Bevagelse: 40
Viden: 30 Andet: 4 0
Niveau: 7 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: d8
Hud: Hoved: skjold, kroppen: skel
Helbred: 40
Beskrivelse: Dette er en 5-10 meter lang fisk med grØnne
pletter og et panseret hoved med skarpe tænder. Den kan
veje 2-20 tons. Den svémmer alene omkring og séger fisk
at spise. Dens tænder kan bide sig kraftigt fast omkring et
bytte, så det ikke kan slippe væk.
Due
Kamp: 10 Bevegelse: 40
Viden: 40 Andet: 30
Niveau: O Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: dl
Hud: Fjer
Helbred: 5
Specielle Evner: Flyve
Beskrivelse: Duerne flyver i flok, når de er mange nok,
det vil normalt sige 10-100. Disse hvide eller grå fugle,
der tilsyneladende er tilfredse selv under kummerlige viikir,
elsker at gå i ring for at prprve at finde noget spiseligt: Et
korn, nogle brédkrummer elier andet godt.
Dybhavsfisk
Kamp: 20
Viden: 20
Niveau: 1
Viben: Bid: d2
Hud: Skel
Helbred: 5
Specielle Evner: Lys
Bevagelse: 40
Andet: 30
Intelligens: Dyrisk
Beskrivelse: Disse små, farvelprse fisk findes kun pi meget
dybt vand, hvor det eneste lys kommer fra de lygter, de
bruger til at lokke andre fisk til med. De ses meget sjældent

KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
af mennesker, da de kan eksplodere af at trækkes op til over-
fladen.
Egern
Icamp: 10 Bevagelse: 40
Viden: 20 Andet: 40
Niveau: 1 Intelligens: Háj dyrisk
Våben: I

Helbred: 10, Opmarksomhed: 60
Specielle Evner: Flyve
Beskrivelse: Gribben er brkenens affaldsmand, og ses ofte
cirklende omkring dyr eller mennesker, der er ved at d0 af
sult eller t0rst. De har et grumt og grisk udseende, og er al-
mindeligt forhadte. De vil næsten aldrig angribe, men hellere
flyve væk indtil faren er gået igen.
Haj
Iiamp: 60 Bevagelse: 50
Viden: 40 Andet: 40
Niveau: 6 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: d8
Hud: Skind
Helbred: 40
Beskrivelse: Hajen er en grumt udseende fisk, der jager
alene eller i flokke på 5-10 stykker. Forskellige arter varierer
i st~rrelse fra 1 til 10 meter. Normalt er de fredelige nok,
men hvis de tirres, eller der er blod i vandet, angriber de
voldsomt. De kan sv0mme hurtigt, nogle op til 50 km/t.
Hare / Snehare
Ii'amp: 10 Bevagelse: 40
Viden: 20 Andet: 4 0
Niveau: O Intelligens: Dyrisk
Viben: IiIáer og bid: dl
Hud: Pels, dog skarp: 15 og slag: 10
Helbred: 5
Beskrivelse: Harer er flokdyr, der hopper omkring i marker
og enge og spiser r0dder og grbnne skud. De bliver nogen
gange op til 1 meter lange, og smager udemærket. I po-
laregne lever en hvid art, sneharen, der i alle andre henseen-
der svarer til den normale hare.
Hest
Kamp: 30 Bevagelse: 40
Viden: 50 Andet: 30
Niveau: 3 Intelligens: Háj dyrisk
Viben: Bid: d4, spark: d6
Hud: Skind
Helbred: 40
Beskrivelse: Hesten er et nyttigt arbejds- og ridedyr, der
bruges næsten overalt. Der er flere forskellige slags, og de
varierer meget i, hvad de er gode til. Hestek0d er en udemær-
ket spise, og skindet kan bruges til mange ting. Vilde heste
færdes i flokke, og det kræver normalt en del arbejde at
tæmme dem.
Hjort
Ii'amp: 20 Bevagelse: 50
Viden: 20 Andet: 20
Niveau: 2 Intelligens: Dyrisk
Viben: Gevir: d6, Bid: d2
Hud: Skind
Helbred: 25, Opmarksomhed: 70
Beskrivelse: Hjorten er et sky skovdyr, ca. 13 - 2 m langt,
der er meget yndet for dets kbd og det flotte gevir. De findes
normalt i flokke i lyse skove, hvor de går roligt omkring og
spiser græs og blade. Hvis de skræmmes, kan de 10be væk
med op til 30 km/t.
Hund
KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
Iiamp: 30-70 Bevagelse: 50
Viden: 40 Andet: 30
Niveau: 4 Intelligens: HØj dyrisk
Viben: Bid: d6
Hud: Pels
Helbred: 15, Opmarksomhed lugt: l50
Beskrivelse: Hunde findes i mange stbrrelser, fra sm5 pels-
duske til meterhbje kbtere. De fleste hunde er opdragne og
gØr, hvad ejeren siger, men der er også vilde hunde, der lbber
rundt i små flokke og lever af hvad rester de nu kan finde.
Nogen hunde kan man lære tricks, som at hente ting eller
snuse sig frem til bestemte ting. De kan også trænes til at
angribe hurtigt, selvom de fleste fbrst vil vise deres intention
ved at knurre og rejse b0rster. Der er en lille risiko (2%) for
at en vild hund har hundegalskab.
Hval
Ii'amp: 20 Bevagelse: 1 O
Viden: 40 Andet: 30
Niveau: 2 Intelligens: HØj dyrisk
Viben: Haleslag: d8
Hud: Tykt skind
Helbred: 140
Beskrivelse: Hvaler er de stbrste dyr, man kan finde. De
mindste er omkring 5 meter, de st0rste op mod 50 meter
lange. De lever enten alene eller i flokke på ca. 10. De lever
af plankton, og angriber sjældent, med mindre de ligefrem
harpuneres eller man tænder ild på ryggen af dem, når de
ligger og sover i vandoverfladen. De kan holde sig neddykket
i timevis, fbr de skal have luft.
Hvalros
Iiamp: 40 Bevagelse: 20
Viden: 90 Andet: 90
Niveau: 5 Intelligens: Dyrisk
Viben: Tander: d8
Hud: Tykt skind
Beskrivelse: Hvalrossen lever i polarområder, hvor den
finder fisk. Den er 2-4 meter lang, og temmelig fed. Nonnalt
er den fredelig nok, men hvis den trues, angriber den vold-
somt med sine lange hj~rnetænder. De træffes nogen gange
i flokke på 5-30 stykker.
Iiamp: 10 Bevagelse: 40
Viden: 10 Andet: 20
Niveau: 1 Intelligens: Dyrisk
Viben: Nab: dl
Hud: Fjer, dog skarp: 15, spids: 5, slag: 10
Helbred: 5
Specieile Evner: Flyve
Beskrivelse: H0ns findes i mange udgaver, men de er alle
smådumme og larmende. De holdes normalt som husdyr,
men visse steder findes de vildt. De er fredelige og lette at
skræmme.
Igle
Kamp: 20
Viden: 5
Niveau: 1
Viben: Bid: Speciel
Hud: Ingen
Bevagelse: 5
Andet: 1 O
Intelligens: Lav dyrisk

KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
Helbred: 1
Specielle Evner: Suger blod
Beskrivelse: Igler lever i sumpede områder, hvor de forsdger
at suge sig fast på andre dyr og suge deres blod. Der er gerne
mange i de områder, de lever i. En igle vil normalt suge ca.
d4 helbred far den er mæt. Iglen bruges ofte af læger, når
de skal rense en patients blod.
Kamel
Kamp: 20 Bevmgelse: 20
Viden: 30 Andet: 50
Niveau: 3 Intelligens: HØ~ dyrisk
Viben: Spark: d4, bid: d2
Hud: Skind
Helbred: /O
Beskrivelse: Kamelen kaldes også drkenens skib, lige så
meget fordi det er den eneste brugbare måde at rejse i mange
~rkener, som fordi man nemt bliver sdsyg af at ride på den.
Den kan overleve i op til en måned uden at få vand, og har en
meget god fornemmelse, for hvordan man overlever i drkener.
Det er et roligt og tålmodigt dyr, der kan bruge lang tid på
at tygge sin halm eller sit græs.
Kameluldsfår
Iiamp: Hun: 60, han: 30 Bevagelse: 50
Viden: 50 Andet: 45
Niveau: 5 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: d4, hun horn: d6
Hud: Pels
Helbred: hun: 30, han: 20
Beskrivelse: Kameluldsfåret ligner en lille kamel, ca. 1 me-
ter hdj og 2 meter lang, med langt, krdllet hår og tre pukler.
Hunnen har buede horn, som den bruger til at forsvare sine
unger med, hvilket den gdr meget energisk. De findes gerne
i små flokke på 3-7 individer, der går i en bestemt retning,
mens de græsser. De er sjældent videre aktive. Ligesom
kamelen kan de klare både h0je og lave temperaturer og over-
leve i op til en måned uden vand.
Kat
Kamp: 50 Bevagelse: 70
Viden: 40 Andet: 30
Niveau: 2 Intelligens: HØ~ dyrisk
Viben: i(rads og bid: d2
Hud: Pels, dog skarp: 15
Helbred: 15, Snige/skjule: 120, Opmarksomhed: 80
Specielle Evner: Lander sikkert, Nattesyn
Beskrivelse: Katte er venlige, men selvstændige væsner. De
lever af fugle, mus og rotter, hvis de ikke ligefrem har et men-
neske til at sdrge for mad. de er meget gode til at liste og
klatre, og lander næsten altid på poterne.
Klapperslange
Kamp: 40 Bevmgelse: 30
Viden: 50 Andet: 30
Niveau: 3 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: 2
Hud: Skal
Helbred: 5
Specielle Evner: Stærkt giftigt bid
Beskrivelse: Klapperslangen er et frygtet érkendyr, da dens
gift kan være dræbende. Normalt lever den af små gnavere,
men den er hurtig til at angribe, hvis der kommer nogen for
tæt på, og er ret ligeglad med, om den lægger sig til at sove
i nærheden af folk. Den er karakteristisk for sin hale med
skæl, der klaprer, når den rystes.
Kamp: Ko: 10, Tyr: 40 Bevmgelse: 25
Viden: 20 Andet: 20
Niveau: 3 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: d3, stange(tyr): d6
Hud: Skind
Helbred: Tyr: 50, ICo: 35
Beskrivelse: Kéer hdrer med til husdyrhold verden over.
Koen selv er ret fredelig, men tyren kan nemt finde p5 at
stange folk. De er udprægede flokdyr, hvad enten de er vilde
eller tamme.
Krabbe
Kamp: 30
Viden: 20
Niveau: 0-3
Viben: Iilosakse: 1-d4
Hud: Skml
Helbred: 1-1 5
Bevagelse: 40
Andet: 30
Intelligens: Dyrisk
Beskrivelse: Krabber kan blive op til en halv meter tværs
over ved de stdrste arter, men de fleste er ikke over 10 cm.
De går sidelæns rundt og bruger deres kl~er både til at fange
småfisk med og til at forsvare sig, hvis stérre dyr kommer
for tæt på. De er normalt alene, men deres territorier er nogen
gange ikke mere end et par kvadratmeter. Deres syn er
specialiseret i at se bevægelser, så hvis man står helt stille,
vil de normalt ikke se en. Deres kéd har en lækker, rejeagtig
smag.
Krokodille
Kamp: 50 Bevagelse: 45
Viden: 40 Andet: 30
Niveau: 6 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: d8, Hale: d4
Hud: Tykke skal
Helbred: 30
Specielle Evner: Holder fast med kæberne
Beskrivelse: Krokodiller lever i og omkring floder i varme
områder. De fanger fisk, smådyr og af og til uheldige per-
soner. De er gerne samlet i flokke, men har ikke noget mod
at sdge mad alene. Med mindre de er mætte, vil de overfalde
hvad som helst de mener er overkommeligt.
Kvælerslange
Kamp: 30
Viden: 20
Niveau: 3
Viben: Bid: d4
Hud: Skml
Helbred: 15
Bevmgelse: 40
Andet: 40
Intelligens: Dyrisk
Specielle Evner: Kvælning: Man vil tage 1 i skade pr. 10
sekunder man er fanget. Man kan slå styrkemod styrke hvert
minut for at slippe fri.
Beskrivelse: Kvælerslangen kan blive op til 6 meter lang, og
tykkere end en arm. Den sniger sig ind på sit bytte, som den
bider sig fast i, omklamrer og langsomt presser livet ud af.
Den kan ikke bevæge sig hurtigere end 5 km/t, men er godt
kamoufleret og meget stille. Kvælerslanger er aldrig giftige.

Dens ked smager lidt som kylling.
Meganeuva
Kamp: 20 Bevagelse: 20
Viden: 20 Andet: 20
Niveau: 1 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: dl
Hud: Skal
Helbred: 5, Undvige i luften: 60
Specielle Evner: Flyve
Beskrivelse: Denne kæmpeguldsmed, der kan blive op til 1
meter lang, kan nogen gange findes i flokke på op til 50 in-
divider. De lever af insekter, og vil ikke angribe andet, med
mindre den trues. Dens krop er grenligt stribet.
Kamp: 1
Viden: 10
Niveau: O
Viben: -
Hud: Ingen
Bevagelse: 20
Andet: 10
Intelligens: Lav dyrisk
Undvige i luften: 40
Specielle Evner: Flyve
Beskrivelse: M01 er ikke farlige i sig selv, dertil er de alt for
små. Men hvis de får lejlighed til det, vil de lægge æg i tej,
og larverne, der kommer ud derfra, vil spise tejet. Desuden
kan de voksne mol være ret irriterende, når de flagrer rundt.
Måge
Kamp: 20 Bevagelse: 40
Viden: 30 Andet: 4 0
Niveau: 2 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: dl
Hud: Fjer
Helbred: 5
Specielle Evner: Flyve
Beskrivelse: Skrigende måger og andre havfugle kendeteg-
ner havne overalt. De lever i flokke på 50 - 300 stykker, og
flyver omkring for at finde fisk eller spiseligt affald. Alba-
trossen ligner en stor måge, den kan blive over en meter i
vingefang.
KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
hvis den f6ler sig truet, vil den d e sig sammen, s5 det er
en bold med skarpe pigge over det hele.
Piratfisk
ICamp: 30 Bevmgelse: 30
Viden: 20 Andet: 1 O
Niveau: 1 Intelligens: Lav dyrisk
Viben: Bid: dl
Hud: Skal
Helbred: 1, Opmærksomhed: 50
Specielle Evner: Flokangreb - d10 pr. sek
Beskrivelse: Piratfisk, eller piranhaer, er en frygtet beboer
af floder i jungler. De lever altid i flokke, der overfalder alle,
de måtte finde i vandet. De angriber i store flokke, s5 hvis
man har et ubeskyttet område i vandet, vil det hurtigt blive
spist grundigt.
Pteranodon
Kamp: 50-70
Viden: 30
Niveau: 4-6
Viben: Bid: d4-d8
Hud: Skind
Bevagelse: 40
Andet: 4 0
Intelligens: Dyrisk
Helbred: 2 0-30
Specielle Evner: Flyve
Beskrivelse: Flyveeglen kan nogen gange blive op til 7 me-
ter lang og have et vingefang på over 10 meter. Den har en
læderagtig hud fra forbenene til kroppen, og et langt næb.
Nogen gange samles de i flokke på 5-20 stykker. Den lever
af små dyr, insekter eller fisk.
Rotte
Kamp: 25 Bevmgelse: 15
Viden: 20 Andet: 30
Niveau: 2 Intelligens: Dyriske
Viben: Bid: d2
Hud: Pels, dog Skarp: 10, Spids: 5, Slag: 10
Helbred: 2, Sv~mme: 40
Specielle Evner: Sygdom, Flokangreb - 1 pr. 3d10 sek.
Beskrivelse: Rotter er almindelige i de fleste stdrre byer,
især hvis sanitetsforholdene ikke er ordentlige. De lever af
alle former for affald, og der er 5 % chance for, at deres bid
overferer en sygdom.
Kamp: 20 Bevagelse: 30 REV
Viden: 20 Andet: 45
Niveau: 3 Intelligens: HØj dyrisk
Viben: Nab og kl6er: d2
Hud: Fjer
Helbred: 5
Specielle Evner: Flyve
Beskrivelse: Den altid nysgerrigepapegejeer svær at skjule,
da den gerne pludrer hele tiden. I naturen findes de i
flokke, som er temelin Ored~vende, men den er ikke svær
ICamp: 30 Bevagelse: 40
Viden: 40 Andet: 40
Niveau: 3 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: d4
Hud: Pels
5~ Snige/skju'e 70
Beskrivelse: Ræven er et lusket rovdyr, der jagter mindre
dyr. Den er næsten altid alene, når den er udenfor sin hule.
at tæmme. Den lever af ir6 og nedder.
Skildpadde
Pindsvin
Iiamp: 10 Bevagelse: 20
Viden: 20 Andet: 20
Niveau: 1 Intelligens: Dyrisk
Viben: (Pigge: d3)
Hud: Pels
Helbred: 5
Beskrivelse: Pindsvinet snufier normalt rundt om aftenen
og natten og spiser nØdder og fmgt. Den er oftest alene, og
Kamp: 5
Viden: 20
Niveau: 2
Viben: Tander: d8
Hud: Skjold
Bevagelse: 5
Andet: 20
Intelligens: Dyrisk
Helbred: 15
Beskrivelse: Skildpadder findes i st0rrelser fra 10 cm til
1 meter over skjoldet. De går langsomt omkring og spiser
smådyr, frugt og blade. Hvis de angribes, vil de normalt

KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
trække sig ind i skjoldet, eller eventuelt pr0ve at bide. De er
gode at spise, når man fØrst har åbnet skjoldet.
Skunk (Stinkdyr)
Kamp: 20 Bevægelse: 40
Viden: 20 Andet: 40
Niveau: 2 Intelligens: Dyrisk
Viben: I{lØer og tænder: d2
Hud: Pels
Helbred: 5
Specielle Evner: Sprfijter en kraftigt stinkende væske, hvis
den skræmmes.
Beskrivelse: De fleste, der har været i nærkontakt med en
skunk, vil holde sig væk for eftertiden. Umiddelbart er det et
fredeligt sort og hvidt dyr på under en halv meter, der lusker
omkring og spiser planter. Men hvis det feler sig truet, og
det g0r det nemt, sprcijter det en meget ildelugtende vædske
over modstanderen. Vædsken er næsten umulig at vaske af,
og folk, der lugter den, skal slå et Psykisk Styrke for at kunne
holde det ud.
Slange
Iiamp: 30
Viden: 20
Niveau: 3
Viben: Bid: 1
Hud: Skal
Bevægelse: 30
Andet: 30
Intelligens: Dyrisk
Helbred: 5
Specielle Evner: Svagt giftigt bid
Beskrivelse: De fleste klimaer har en eller flere af denne
slags små slanger, hvoraf nogen er giftige. De kan være op
til en meter lange, og glider afsted gennem vegetationenmed
omkring 5 km/t. De iindes ofte i flok, og lever af mus og
andre små gnavere, som de lammer med deres gift. For mennesker
er giften ikke farlig, men medf~rer blot svimmelhed
og kvalme.
Spækhugger
Iiamp: 40
Viden: 30
Niveau: 4
Viben: Bid: d8
Hud: Tykt skind
Bevægelse: 40
Andet: 40
Intelligens: Dyrisk
Helbred: 50
Beskrivelse: Spækhuggeren er en af de mere aggressive
hvaler i havet. Den bliver mellem 3 og 5 meter lang, og
findes gerne i flokke på 3-10 individer. De kan nemt iinde på
at angribe nØdstedte personer, hvis der er udsigt til et nemt
maltid, men lever ellers af mindre fisk.
S tenspiser
Kamp: 40 Bevægelse: 40
Viden: 40 Andet: 30
Niveau: 5 Intelligens: Lav dyrisk
Viben: Iil~er: d8, mund: d12
Hud: Skjold
Helbred: 50, Mineraler: 50
Specielle Evner: Spiser sten
Beskrivelse: Den lille grØnne stenspiser forekommer mest
alene under jorden. Den er rund, 10-30 cm i diameter og har
smá arme og ben samt falehorn. Dens klØer og tænder er
meget hårde, da de bruges til at knuse sten med. Den laver
sjældent andet end at spise sten, og bliver kun glad, hvis den
får fat i rigtig gode sten. Den kan forsvare sig effektivt. den
bryder sig ikke om metaller, og undgår dem så meget som
muligt. Derfor er den eftertragtet af minefolk, der kan bruge
til at finde metaller med. Den kan 10be og d e hurtigt, op
til 35 km/t, hvis det er n0dvendigt.
Struds
Kamp: 30 Bevægelse: 20
Viden: 40 Andet: 30
Niveau: 2 Intelligens: Dyrisk
Viben: Neb: d2
Hud: Fjer
Helbred: 10
Beskrivelse: Strudse bevæger sig omkring i Øde områder i
mindre flokke. De er lette at irritere, og hakker gerne efter
fredsforstyrreren. Hvis de bliver bange, vil de enten bbe væk
eller stikke hovedet i et hul for at skjule sig. Spillemesteren
må afg0re, om det kan lade sig gere. Strudseæg er en god
spise, hvis man kan få dem væk fra strudsen.
Svane
Kamp: 30 Bevægelse: 30
Viden: 30 Andet: 20
Niveau: 3 Intelligens: Dyrisk
Viben: Nab: d3
Hud: Fjer
Helbred: 10
Specielle Evner: Flyve, flyde
Beskrivelse: Svaner er smukke, statelige fugle, ca. 1 meter
lange, men nemme at irritere. De holder sig gerne i par, men
flyver til tider i flok.
Tiger (L~ve)
Iiamp: 60 Bevmgelse: 60
Viden: 50 Andet: 50
Niveau: 6 Intelligens: Dyzisk
Viben: ICl~er: d6, bid: d8
Hud: Pels
Helbred: 35
Beskrivelse: Tilnavnet 'junglens konge' er velfortjent, for
tigeren har en majestætisk fremtoning, og er meget farlig.
Den findes normalt alene p i jagt, hvor den sniger sig ind på
byttedyret. Den er ikke meget værd som spise, men dens
skind er eftertragtet.
Troglodyt (Huleboer)
Iiamp: 10
Viden: 10
Niveau: 1
Viben: -
Hud: Pels
Bevægelse: 40
Andet: 40
Intelligens: Dyzisk
Helbred: 15, Iclatre: 70
Specielle Evner: Morkesans
Beskrivelse: Et mere forskræmt væsen end troglodytten
skal man lede længe efter. Det er en pelset huleboer, fra 5
cm og op til en meter h0j, med to store Øjne, der kigger frem
fra under en stor hårdusk. Den spiller med små kantede sten
og hvisker "UPS". De holder sig gerne 2-5 stykker sammen,
så nogen kan holde udkig, mens resten spiser larver, mos,
biller og lignende.
Tyrannosaurus
Iiamp: 60
Viden: 20
Niveau: 6
Viben: Bid: d10
Hud: Som skjold
Bevægelse: 40
Andet: 4 0
Intelligens: Dyrisk

Helbred: 120
Beskrivelse: Bemærk, at dyret her har skind, der beskytter
som var det skjold. Tyrannosaurussen bliver op til 15 meter
lang, verjer 5 ton og kan hæve sit hoved 7 meter op. Den går
på bagbenene, og dens forpoter er små og kan ikke bruges
til andet end at flytte ting. Dens bid, derimod, er meget
kraftigt, og den bliver let vred.
Ugle
Kamp: 30 Bevegelse: 70
Viden: 30 Andet: 70
Niveau: 2 Intelligens: H0j dyrisk
Viben: I(18er: d2, næb: dl
Hud: Fjer
Helbred: 5, Snige/skjule: 100
Specielle Evner: Flyve, Nattesyn.
Beskrivelse: Uglen er en lydlos flyver, der slår ned på mus
og andre gnavere under dens natlige togter. Hvis man kan
tæmme den, kan den blive en god vagtfugl. Den har et roligt
og velovervejet udtryk.
Ulv
Kamp: 40 Bevegelse: 50
Viden: 40 Andet: 50
Niveau: 5 Intelligens: H0j dyrisk
Viben: Bid: d6, kl0er: d2
Hud: Pels
Helbred: 20
Beskrivelse: Ulven er en frygtet jæger i mange områder.
Den jager i flokke p5 omkring 10 dyr, og de er gode til at
omringe og isolere deres bytte. Deres tuden er et karakte-
ristisk signal, som de fleste forbinder med fare. Nok er de
glubske, og overfalder folk uden skrupler, men hvis de foler
sig i undertal, vil de hurtigt stikke halen mellem benene.
Vandmand
Kamp: O
Viden: O
Niveau: O
Viben: -
Hud: Ingen
Bevagelse: O
Andet: O
Inieiiigens: Lav dyrisk
Helbred: 1
KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
Beskrivelse: Vandmænd, eller gopler, findes normalt i flokke
på op til 200 individer. De sv0mmer ved hjælp af at stbde
vand bagud, og kan få en fart på op til 2 km/t. De lever af
dafnier og grfinne alger, som opfanges af slim p i undersiden
af vandmanden. Nogle vandmænd, især i tropiske egne, er
meget farvestrålende og op til en meter i diameter.
Vildsvin
Kamp: 55 Bevægelse: 40
Viden: 20 Andel: 50
Niveau: 5 Intelligens: Dyrisk
Viben: Bid: d2, Sisd: d6
Hud: Pels
Helbred: 25
Specielle Evner: God til at opsnuse trofler.
Beskrivelse: Vildsvinet er meget forskelligt fra dets tamme
fætter. Det er 1-2 meter langt, og meget aggressivt, især hvis
dets unger trues. Det lever i flokke i skove, hvor det roder
i bladene for at &de svampe eller nodder. Når det stoder,
kan dets skarpe hjornetænder og 50-100 kg kropsvægt gore
alvorlig skade, men hvis man f0rst får det nedlagt, er det en
udmærket spise.
Kamp: 10
Viden: 20
Niveau: O
Viben: -
Hud: Ingen
Helbred: 5
Bevegelse: 40
Andet: 30
Intelligens: Dyrisk
Beskrivelse: 0rreder er forst og fremmest kendt som spise-
fisk, og der er da heller ikke meget aggressivt over dem. De
sv0mmer normalt rundt i flokke p i 20-100 stykker og spiser
mikroskopiske dyr og planter.

KAPITEL 21. DYR OG UIIYRER
Liste af uhyrer en normal bjergtrold.
Ork
Ii'amp: 35
Viden: 20
Niveau: 3 (5)
Viben: Sværd d6
Hud: Skind
Bevcegelse:
Andet:
Intelligens:
35
20
Lav
Kamp: 40
Viden: 30
Niveau: 4 (6)
Viben: Sværd d8
Hud: Skæl
Bevmgelse:
Andet:
Intelligens:
40
25
Normal
Da Orker elsker at lave kastevåben, har de 50 i teknik.
En bglemandbruger udover sværd også flittigt sin hale (d6),
mens (d4) og bid (d4) bruges
Beskrivelse: Med deres tykke grbnne hud og modvilje mod
dagslys, befinder orkerne sig oftest i samfund i huler og tunnelkomplekser
under bjerge, langt fra mennesker og andre
levende væsener. De har som regel en stærk leder og lægger
fælder for rejsende, eller drager på plyndringstogter for at
overleve. Deres leder er som regel en stærkere ork, f.eks. 45 i
kam^. Eventuelle Shamaner vil være som en arad 4 shaman.
En ork vil normalt bære en Læderrustning på områderne 7-
Specielle Evner: Nogle - bglemænd - lever under vand.
Beskrivelse: Dette er en slags menneskeligende firben.
Kroppen er som et menneske med to arme og to ben, mens
hovedet er som et firben. De har hale og deres hud er grbn
og skællet. Shamanisme findes blandt bglemænd, men aldrig
over grad 4.
11. Dragemand
Skovtrold
Kamp: 35
Viden: 35
Niveau: 4
Viben: Sværd d6, Bue d4
Hud: Skind
Bevægelse: 40
Andet: 30
Intelligens: Normal
Beskrivelse: Disse små væsener lever i skove, i byer, der
kan variere i stbrrelse, men vil normalt være på 100-200 ind-
byggere. Selve byen er store lerklinede kupler, der er stablet
oven på hinanden, i op til 10 etagers hbjde. Da skovtrolde
er et krigersamfund, vil de normalt fange eventuelle for-
bipasserende og udsætte disse for en eller anden kamp, der
skal vise om fangerne er værdige krigere. Af rustning bærer
disse de Ringbrynje på områderne 9-11 og Læder på 1-8.
Almindelig Trold
Kamp: 50 Bevcegelse: 45
Viden: 20 Andet: 15
Niveau: 6 Intelligens: Meget Lav
Viben: Ii'glle d12
Hud: Tykt skind
Specielle Evner: Regenere B.
Beskrivelse: Trolde er store, men ret dumme. De er meget
interesserede i penge og vil ofte opkræve penge for at andre
folk kan få lov til at passere det pas, som de har indtaget.
De vil ikke have rustning på og deres kblle svarer mest til en
træstamme.
Bjergtrold
Kamp: 60 Bevcegelse: 35
Viden: 20 Andet: 15
Niveau: 6 Intelligens: Lav
Viben: Sværd dl2
Hud: Tykt skind
Specielle Evner: Regenere A.
Beskrivelse: Disse er store, stærke og dumme. Deres hud
er som tykt læder, og de vil blive til sten, hvis solen skinner
på dem. De vil som regel have en leder, der er stærkere end
Kamp: 40
Bevægelse: 40
Viden: 30
Andet: 25
Niveau: 5 (7) Intelligens: Nomal
Viben: Svcerd d8
Hud: Skæl
Specielle Evner: En dragemand vil som regel have én Ild
fortryllelse (d6), men egentlige shamaner vil h0jst være af
grad 6. En dragemand kan flyve op til 50 km/t.
Beskrivelse: Dragemænd ligner bglemænd med vinger, men
de hader vand.
Elver
Ii'amp: 40 Bevmgelse: 40
Viden: 40 Andet: 30
Niveau: 4 (6) Inf elligens: HØ~
Viben: Svmrd d8, Bue d8
Hud: Almindelig
Bue: 50, Snige/Skjule: 50
Specielle Evner: Nogle elvere kan magi, disse vil svare til
en shaman - grad 10. Elvere har Nattesyn.
Beskrivelse: Der er i Toikiens verden flere racer af elverfolk.
De fleste af dem vil som spillere være en slags sidegruppe af
mennesker, hvorfor de vil kunne spilies på næsten samme
måde som et normalt menneske. Disse folk vil dog være
mere værdige, smidige og adrætte.
Dværg
Ii'amp: 40 Bevcegelse: 40
Viden: 30 Andet: 30
Niveau: 4
Viben: 0kse (d8)
Hud: Almindelig
Mineraler: 50
Intelligens: HØ~
Specielle Evner: Da dværge meget lever i huler og rninegange,
har de m0rkesans.
Beskrivelse: Dværge er et bjergfolk, der lever af minedrift.
De regnes blandt de bedste smede og bygmestre (i sten).
Dværge er seje og viljestærke væsener og udemærkede
krigere. En spiller, der er en dværg, vil nok kunne færdes
overalt i en eventyrverden. Dværge har en stor kærlighed til

ædle stene og metaller. Derfor regnes de tit for griske.
Vampyrflagermus
Kamp: 40 Bevagelse: 50
Viden: 10 Andet: SO
Niveau: 4 Intelligens: dyrisk
Viben: Hugtender
Hud: Pels
Specielle Evner: De kan flyve op til 40 km/t. De kan lugte
blod i en radius på 5 km. Ved det fbrste vellykkede angreb
sidder de på halsen af offeret og begynder at suge blod. De
udsuger 1 helbred pr 3.sek. Derudover har de en helt speciel
evne til at omklamre offeret med sine lædervinder. Dette gbr
alle slag svære for offeret, indtil flagermusen er fjernet.
Beskrivelse: En vampyrflagermus ligner en almindelig
flagermus, blot en del stbrre. Den har et vingefang på 112 til
1 m. De har lysende rbde bjne og store hugtænder. Hvis den
nar at suge halvdelen af spillerens helbred, er der 60% risiko
for han/hun bliver blodtbrstig. Man bliver dog ikke en rigtig
vampyr, men blot glad for blod, rbdt kbd, blod, jomfruer, og
blod.
Kæmpesvamp
Kamp: SO Bevagelse: 15
Viden: 20 Andet: 20
Niveau: 3 Intelligens: 5
Viben: Fangarme (speciel)
Hud: intet
Specielle Evner: Fangarmene paralyserer offeret, så svam-
pen kan spise i ro og mag, mens den sagte nynner og brummer
af velbehag. Se side 49
Beskrivelse: Kæmpesvampe er 1-2 m hbje og radius af
hatten er 70-150 cm i diameter. De har mange forskel-
lige farver men lysegrbn, lilla og orange er blandt favorit-
terne. Fangarmene sidder under hatten og skydes frem, når
et godt måltidnærmer sig. De findes i huler og store, fugtige
skovefjungler. Hvis man får dræbt en svamp, kan man tbrre
dele af den og bruge den til en meget beroligende tobak.
Kæmpe Myrelove
Kamp: 40 Bevagelse: 20
Viden: 30 Andet: 4 0
Niveau: 4 Intelligens: 20
Viben: Krnber og klger: d8
Hud: Skal
I{aste/Gribe: 75
Beskrivelse: Myrelgven ligner en kæmpemyre med enorme
kindbarker. Den er 2-4 m lang og brunsort med rbde afteg-
ninger. Den lever i brkenen og elsker kameler. Myrelbven
graver huller på 5-10 m i diameter. Den graver sig ned i
bunden af hullet, hvor den venter på at dens offer falder ned.
Drage
Kamp: Speciel Bevagelse: Speciel
Viden: Speciel Andet: Speciel
Niveau: Speciel Intelligens: Eksirem
Viben: Drageild, bid, kider, hale: Specielle
Hud: Drageskal
Alle evner, samt skade, er afhængige af dragens alder.
Alder Titel
O - 100 &r
101 - 250 år
251 - 500 år
501 - år
KAPITEL 21. DYR OG UHYRER
Baby
Ung
Voksen
Gammel
Evne
1% pr. år.
100% + 1% pr. 5 &r over 100.
130% + 1% pr. 10 &r over 250.
155% + 1% pr. 25 &r over 500.
Ild, Bid, Klbr og Hale: d100 (dog ikke gange 10). Hvis
dragen er en babydrage skal skaden slåes således, at den
mindste terning altid er 10'ere. Hvis dragen er en ung drage
vil skaden fra den være en normal d100 mens en voksen eller
gammel drage, vil give skade med den stbrste terning som
l0'ere.
Specielle Evner: Drager kan benytte mange forskellige
specielle evner. De mest frygtede er dens drageild og evne
til at flyve. Drager vil altid angribe fra luften og benytte
drageild, hvis dette er muligt. De har ingen begrænsning på
deres brug af ild og vil normalt forblive i luften, indtil alle
er dbde. Drager, der flyver, vil normalt kunne vende rundt
og overflyve samme person hvert 3d20 sek. (init).
Hvis enkelte kan modstå ilden, kan dragen lave et fly-
vende stormangreb med et bid og to klber. Dvs. tre angreb
i samme init. Alle disse angreb vil være spidse.
Hvis en drage fanges på jorden eller i en tunnel, hvor den
ikke kan komme op i luften, vil den kun kunne benytte bid
mod angreb forfra. Mod angreb bagfra kan den benytte sin
hale. Halen vil slå i fejende bevægelser, der medfbrer at alle
bag dragen vil blive ramt af dens angreb. Bidet kan bruges
hvert d4 sek og halen vil slå efter alle bag dragen hvert d4
sek. Halen giver slagskade.
Drager kan lugte og fornemme brugen af mana i en af-
stand af 1 km pr. 1% evne de har. Drager hader brugen af
mana oe vil normalt udslette magikeren.
Bemærk, at drager med over 100% i evner, næsten altid
klarer deres slag, og at disse meget ofte er strikes.
Beskrivelse: Drager er meget sjældne og normalt vil myter
og historier om dem, være den eneste kendskab spillerne vil
få om dem. Om Spillemesteren vil lade dragerne forblive
mytiske væsner er en mulighed, men hvis han vælger at lade
dem eksistere, bor han lade dem være næsten udedelige.
En drage er ikke bare et uhyre som spilleme kan gå ud og
dræbe. Spillemesteren bbr spille dragen ekstremt intelligent.
En drage dummer sig aldrig og dens alder gbr at dens viden
langt overstiger spillernes vildeste fantasi. Dette medfarer
at spilleme kun kan overleve ved at flygte, hvis de mbder
en drage. Drager er 1 meter lange pr. 1% evne de har. De
er fantastisk smukke, nogle i mange glinsende farver, andre
i en klar farve. De har klare bjne, der kan se aura, magi
og usynlige. Drager lever normalt i huler eller gamle niiner.
De foretrækker ubefolkede områder, hvor de kan have deres
jagtmarker i fred. Drager lever normalt alene, men vil en
eller flere gange i lbbet af deres voksenliv danne par og få
b0m. Det er hannen, der laver reden. Han samler guld nok
til at fylde en hel hule op. Dette skal gbres, fordi drageæg
kun kan udklægges på et guldunderlag. Han flyver nu rundt
i omegnen og tiltrækker en hun. Der lægges mellem et og fire
æg, som efter et års tid udklægges. Når ungerne er omkring
25 år forlader moderen reden og flyver bort. Hannen passer
derefter ungerne, indtil de er omkring 100 år og selv forlader
reden. Drager er hverken gode eller onde. De fblger deres
egne leveregler og hvis der der 5-600 dværge fordi de skal
skaffe guld til deres rede, betragter de det som en naturlig
del af deres liv. Drager har igennem lang tid lært at det kun
er magikere, der udgbr en reel trussel for deres liv. Derfor
hader drager magikere og vil gbre alt for at udslette disse.
Drager kan godt lære magi eller andre specielle evner. Nor-
malt vil de kunne adskillige af disse specielle ting, da deres
alder og intelligens har givet dem masser af erfaring.

Indledning
I dette kapitel beskriver vi alle de regler, vi synes
kan have en berettigelse, men som vi ikke vil have
med i det grundlæggende kampsystem, da det bor
være så simpelt som muligt. Hvis man er inter-
esseret i en mere realistisk kamp, og mener man
kan finde ud af de ekstra ting, der skal til, så kan
man bruge disse tilfojelser.
Slagvåben
Gode mod rustninger! Hvis man rammes i hovedet
med et slag, skal man klare sit udholdenhed mi-
nus skaden man modtager eller besvime. Hvis man
rammes på kroppen skal man ligeledes slå sit ud-
holdenhed, ellers vil man ikke kunne gore noget i
et sekund pr. 10 skade man modtager. Alle ens
handlinger udsættes.
Spidse våben
Skarpe våben
Disse våben giver blodende sår: hvis de giver 50
Hvis man slår strike med et spidst våben vil det
meget ofte medf~re doden, da der så enten er ramt
et organ eller en pulsåre. Enhver strike med et spids
våben vil give d6 hojere strike faktor.
eller mere i skade bloder offeret, derfor er disse
våben oftest de farligste og mest brugte! For hver
50 man tager i skade på en gang får man et b16
Styrkebonus
dende sår. Således vil man have to blodende efter Hvis man onsker at stærke eller dygtige folk giver
et slag hvor man tog 140 i skade, og tre hvis man mere i skade, kan man oveni i den normale skade
derefter tager 70 i skade fra et andet slag. lægge halvdelen af ens styrke, dog h~jst halvdelen
Når man har blodende sår, vil man bl~de lige af den maksimale skade våbnet normalt giver. En
meget om man laver noget eller ej, men hvis man person med 70 i styrke kan således give 35 mere i
laver noget kropsligt vil man blade kraftigere, idet
ens puls stiger og sårene ikke får ro. Således er der
skade, men med en dolk maksimalt 20 ekstra.
to regler for, hvornår man bloder:
Dels går man 1 helbred ned hvert sekund for
hvert blodende sår man har, og dels går man d6
Avanceret rustning
skade pr. blodende sår ned, hver gang man bruger Nogle spillere og Spillemestre vil måske gerne kunne
en bevægelses- eller kampevne.
lave mere specielle og individuelle rustninger. Der
Man kan godt n~jes med den ene af dem, hvis er derfor udviklet et ekstra sæt regler, der medforer
man synes det er for meget med begge. Hvis det er at spillere kan lave detaljerede rustninger. Dette
for meget at skrive sit helbred ned hvert sekund, kan regelsæt er valgfrit, og det kræver Spillemesterens
man med fordel blot regne ud hvornår man kom- tilladelse at bruge det. Til gengæld vil rustninger
mer ned på O, og så justere det, hvis man tager
yderligere skade.
blive mere realistiske.
Udvidede områder
Den udvidede rustning deler alle områder i 6 dele.
Når en spiller bliver ramt slåes der en d6 for at
afgore hvilken del af området, der er ramt. Spillere
med sigte kan ikke selv vælge hvilket af disse 6
. -

118 KAPITEL 22. AVANCERET KAMP
områder, der rammes. Når dette del-område er fun-
det, benyttes de normale rustnings bonusser. Del-
områderne medforer, at der kan laves metalbeslag
og led i rustningerne. Hjelme vil desuden få forskel-
ligt udsyn afhængigt af hvor stort visiret er.
Da der vil forekomme nye typer bagside, er disse
taget med i listen. Den gamle kropsdele er opdelt i
hhv 8 og 12 delområder. 8 i de steder, der for kun
dækkede ét område, nemlig hoved, ben og arme, og
12 på kropsområderne. Dette medforer, at vægt-
belastningen skal beregnes på en anden måde. Da
der ikke findes en nem måde at omregne fra det ene
system til det andet, er det besluttet at vægten på
10 Mave/Kyg
4 V.Lår
're overarn
'erarm
et delområde er 118 af de gamle områder. Dvs, at
pladerustning, der i det gamle system vejede 4 #
pr. område vil veje 112 # pr. delområde. For ikke
at give enkelte spillere fordele med det nye system,
bar Spillemesteren lade enten alle eller ingen have
mulighed for at benytte systemet. Spillere kan evt
vælge at undlade fordelene i dette nye system og
kun benytte det gamle system. Spillemesteren bor
dog aldrig lade en spiller skifte fra det ene system
til det andet midt i en kamp og det er derfor nod-
vendigt at spillerne g0r sig klart, om de benytter
systemet eller ej.
Underdelingen af områderne er:
er arm
Akiiles sene og hæl3
Krav til de enkelte del områder kan stilles af er ikke kun Spillemesteren, der kan stille krav.
Spillemesteren, nogen er allerede givet i fodnoterne. Spillerne får nemlig mulighed for at komme med
Dette vil give Spillemesteren mulighed for at gere deres egne forslag og ideer og de kan på en kreativ
rustninger mere detaljerede og specielle. F.eks kan måde fore dem ud i livet med dette udvidede sys-
der være specielle krav til rustninger spillerne vil tem.
ride i, eller krav til ikke larmende rustning, hvis
spilleren vil kunne snige og skjule sig. Men det Metalbeslag og lign. kan nemt indfores. En
påsyet metalskinne på overarmens læderrustning vil
'Hvis dette omride dækkes, er spilleren blind!
2Hvis disse omrgder dækkes, er opmærksomhed svære slag.
3Spillemesteren bbr sætte krav til at disse områder kan b~jes. Dette kræver enten specielt smede arbejde eller at spilleren
benytter bl~de rustnings materialer.

KAPITEL 22. AVANCERET KAMP
f.eks dække delområde 3-4 på forsiden, men lade
resten af armen være almindeligt læder. Det er
op til spillernes fantasi og Spillemesterens beslut-
somhed at udnytte dette system. F.eks kan det
være interessant at afg~re, hvor på armen en
afhugning er foregået. (Se afhugning side 49).

Indledning er forbandet. Spil efter hvad der sker, og ikke
efter hvad du tror, der skal ske.
Gennem lang tids spil er der dukket nogle grund-
regler og tips op. Der er jo ingen grund til at gore
de samme fejl igen og igen. Disse regler er delt op
i en gruppe for spillere og en for Spillemestre.
Spillest ips
Matthias' forste regel: "Never split the Party!"
("Del aldrig gruppen!") Dette er en god gam-
mel regel, og erfaringen viser, at det altid går
galt, når den ikke folges!
Handl altid ud fra dit mål: Folg dit personlige mål
forst, og din gruppes mål sekundært, hvis de
er i modstrid med hinanden.
Kamptips:
l. Hav altid våben trukket, inden du går
ind i et ukendt område.
2. Stå altid bedst. Aldrig de svageste for-
rest! Stil jer så i slår to mod en og ikke
en mod to.
3. Slå altid mod samme fjende. 10 sårede
fjender laver ti angreb, mens 5 d ~de og
5 friske kun laver 5!
Brug god tid: Så længe man ikke er i en pres-
set situation, kan det altid betale sig at bruge
god tid. Man får ganske gratis et let slag. Se
afsnittet om handlinger side 36.
Spillemesteren har altid ret! Nogle gange kan
der forekomme urealistiske ting og mærke-
lige hændelser, men disse skyldes sjældent, at
Spillemesteren spiller dårligt. Der er normalt
en forklaring. F.eks. et uhyre som ikke kan
slåes ihjel, fordi det er en illusion, eller at man
ikke går op i helbred om natten, fordi stedet
Spillemester tips
Uhyrer er til for at do!
Dette er en meget vigtig regel, da vi desværre
har set flere Spillemestre begynde at spille
deres uhyrer som spillere. Dette medforer nor-
malt (ubevidst), at de bliver uovervindelige.
Spil altid uhyrene neutralt og realistisk, og
husk, at du som Spillemester ved ting, som
uhyret ikke ved!
Dette problem opstår især ved specielle
uhyrer. F.eks eventyrverdenens sorte troldmand,
som du har brugt 3 måneder på at designe,
vil du n~digt se do uden videre. Men
gor hvad du kan for, at spillet bliver konsistent,
og spillerne får rimelige chancer.
Spil på spillernes side.
Understot altid dine spilleres ideer. Husk, at
spillet skal være sjovt, og det er din opgave at
sorge for, at spillerne har det sjovt. Hvis du
skulle styre det hele, kunne de jo bare læse
en bog. Du bor som Spillemester nyde, når
dine spillere kommer med sjove, impulsive og
kreative ideer, du kender jo alt det andet i
forvejen.
Spillemesteren kan altid dræbe alle spillerne!
Men kun de dårlige Spillemestre gor det.
Sorg for, at sværheden af dine spil passer til
spillernes styrke. Fjern (eller indsæt) evt. et
par uhyrer undervejs i spillet.
Sig aldrig nej.
Som Spillemester skal du altid give dine
spillere lov til at gore, hvad de vil. Hvis de
f.eks vil bygge en tommerflåde, og du mener,
at de ikke er dygtige nok til det, må du ikke

KAPITEL 23. TIPS 121
sige "Det kan I ikke.". Sig i stedet "Ok, I
får fældet nogle træer og bundet dem sammen.
Derefter får I slæbt dem ud i vandet,
og tilsyneladende kan de flyde, men jeg vil
ikke kalde det den sikreste tc~mmerflåde, I har
set!". Du har derved indirekte fortalt, at den
kan være farlig. Lad dem blot sejle ned af floden
på den, men lad den kæntre et par gange,
lad bagagen falde i vandet osv.
Det er altid kedeligt som spiller at få et nej, og
med tiden vil for mange nej'er dræbe opfind-
somheden i spillet.
Lyt altid til spillernes kritik, men f0rst efter spillet!
Du kan have dine grunde til at handle som du
g0r, men hvis spillerne kritiserer dig, bor du
lytte til dem, det kan være, at de har ret.
Det er i alles interesse, at spillet korer godt,
men du b0r altid med hård hånd slå ned på
folk, som vil bruge 2 timer inde i spillet til at
diskutere regler og lign. Du har altid ret, og
du har altid lov til at ændre i reglerne, så de
passer til din verden!
G0r spillet afvekslende!
Der er mindst tre umiddelbart brugbare
måder at spille rollespil på:
. . -- . -- p
labyrinter, samt udnytter deres individu-
elle mål og særheder til fulde.
2. Figurspil med opstillinger, f.eks. på 1
cm=l m kort med legoklodser eller an-
dre materialer. Tin- og plastikfigurer
g0r spillet ret realistisk, og det kan være
sjovt at lavelmale sig selv på et tid-
spunkt i historien (f0r man d0r ...)
Figurspil bor ikke fratage mulighederne
for improvisation og skal ses som en
muligg0relse af komplicerede situationer,
især under kamp, hvor den almindelige
form (1) ikke altid er praktisk.
3. Teatralsk rollespil, når spillerne f.eks.
moder personer, de skal forhandle med
eller finde ud af, hvem er, eller når der
er tale om szre situationer, hvor speci-
fik beskrivelse af handlinger er påkrævet;
hvilket jo typisk sker i huler med fælder,
eller hvis spillerne får en sær magisk gen-
stand, de skal undersege (demontere?)
Det hjælper meget at have nogle få rekvisitter
som f.eks. hatte, lidt t0j eller våben, boger og
rigtige penge at spille med.
1. Den almindelige snak og seen på kort. Spillemesteren skal se til, at spillet bliver vari-
Spillerne siger, hvad de g0r og slår på eret nok, uden at det mister sin sammenhængi his-
evner, hvor det er påkrævet, udkæmper torierne.
simple kampe og loser gåder, finder vej i
- .- - .
-
God spillelyst!
- . -- -
.--_-p-
- -- -- _ - --
-