Kært barn har mange navne

More documents

Recommendations

Info

8 SEMI NEWS VANSKELIGHEDER VED STUDIESTART Finanskrisen brager og riften om lejeboligerne er stor. Kan dette blive et problem for de studerende, som skal starte på drømmestudiet? AF TRINE RASMUSSEN Finanskrise Når vi taler finanskrise, kan det hurtigt blive et bredt omfang at have med at gøre. Oprindeligt startede den i USA i 2007, hvor priserne på boligmarkedet begyndte ændre sig. Man kunne ikke få et boliglån mere, hvis man var i den gruppe med høj risiko for ikke at kunne betale lånet tilbage. Der hvor problemerne rigtig begyndte at eskalere, var da boligpriser begyndte at falde, og da mange boliger blev belånt til langt over hvad de var værd. Da mange mennesker ikke havde penge til deres lån og lånene blev for høje, betød det at bankerne tabte penge. Denne uro på boligmarkedet gav finansielle omkostninger, og som en dominoeffekt bredte det sig og blev til et globalt problem. Banker, virksomheder og alm. mennesker fik sværere ved at låne penge, og den konstante ind – og udbetaling som vi var vant til, begyndte lige så stille at brydes. Det at der ikke er regelmæssig pengestrøm i et land, gør at mange ting ikke kan hænge sammen. Mange mennesker bliver fyret fra deres arbejde idet deres arbejdsplads har svært ved at køre rundt. Faktum er derfor at mange ikke kan betale deres lån, og så bliver det hele en stor ond cirkel. Flere vælger at leje bolig under finanskrisen Finanskrisen som den seneste tid har Navneskift AF: TRINE RASMUSSEN Thøger Johnson, studierektor Hvad synes du om Frederiksberg seminariums nye navn? Rektor og direktionen for vores professionshøjskole Metropol har valgt navnet for at fremhæve uddannelserne i Metropol, men personligt havde jeg hellere beholdt vores gamle navn. Har det stor betydning for dig hvad stedet hedder? Det kan give problemer med markedsføring, da vores brand som Frederiksberg Seminarium ikke skinner gennem det nye navn. Vi vil dog i en overgangsperiode sætte en mærkat på breve tryksager mv. der siger at vi tidligere hed Frederiksberg Seminarium. For mange medarbejdere og studerende er det et identitetstab, da de nu ikke længere arbejder eller studerer på Frederiksberg Seminarium, men på Metropol Læreruddannelser- givet folk en dårlig økonomi og forringet boligpriser, og tilligemed gjort det svært for mange at låne penge til ejerboligen, gør naturligvis at størstedelen er nødsaget til at leje i stedet. Der er blevet foretaget en undersøgelse på en af Danmarks største bolighjemmesider Lejebolig.dk. Der bliver spurgt ind til, hvorfor at folk lejer boliger i stedet for at købe. Størstedelen mener stadig, at det er for dyrt at købe bolig, selvom mange af dem foretrækker at eje bolig. De mener, der er for stor risiko ved at købe, og for stor tvivl omkring hvad fremtiden vil bringe. Michael Eggert, direktør i Lejebolig.dk, mener at tendensen til den høje pris på ejerboligen og udsigten til en stigende rente afskrækker mange mennesker, som så finder tryghed i at leje bolig. Han mener at søgningen på lejerboligen vil blive øget markant det næste stykke tid, idet fremtiden ser dyrere ud end vi har set indtil videre. Vi har prisøgning inden for renter og lån i sigte, og mange vil stadig lede efter den billigste og mest sikre måde at anskaffe sig hus på. Kilde: http://npinvestor.dk/nyheder/flerevaelger-at-leje-bolig-underfinanskrisen-175846.aspx Forskellige meninger Nogle er af den mening, at de studerende ikke har grund til at bekymre sig over finanskrisen. Berør finanskrisen overhovedet de studerende? Hvis de har fritidsjob og bolig, så kan de leve uforstyrret af de finansielle problemer. De skal hverken bekymre sig om rentestigninger eller pensionsopsparinger. Der er også dem der ne, hvilket mange synes er et problem. Hvad synes du om at ledelse, lærere eller de studerende ikke har haft nogen indflydelse? Jeg har udtalt at det ikke er en god ide at medarbejdere og studerende ikke er blevet hørt, det bør de. Jeg vil dog understrege at jeg er blevet hørt, men det er jo ikke altid at man får alle sine meninger igennem. Hvad tænker du når du hører navnet Metropol? Jeg kommer til at tænke på en storby, centrum og et fint navn til en professionshøjskole der ligger i Metropolen København, og så er jeg faktisk lidt vild med den engelske oversættelse der lyder Metropolitan University Colleges. mener, at folk ikke opdager finanskrisen. Man er blevet overrasket over, hvor hurtigt krisen har taget til, og mange når ikke at se problemerne inden de er kommet for tæt på. Studerende og boligsøgende Jeg har talt med en studerende fra Hovedstadsområdet, som netop har stået i den samme situation som så mange andre studerende, der søger noget at bo i ved studiestart. Anne- Marie Østergaard Jørgensen læser til dyrlæge på landbohøjseminariumn ved Københavns Universitet. Hun kommer oprindelig fra Harndrup på Fyn og var derfor nødsaget til at flytte tættere på København sidste år, for at kunne starte på sin drømmeuddannelse. Anne – Marie søgte ind på hendes uddannelse i foråret 2008 efter et sabbatår. Man kan kun læse som veterinær i København, og derfor var mulighederne rimelig begrænset. Hun udtaler: ”Jeg har altid holdt meget af dyr, og har haft mange dyr, så jeg har derfor ikke været i tvivl om at dyrlægestudiet var studiet for mig. Det afskrækkede mig ikke, at jeg var nødt til at flytte til København, selvom det ikke var det optimale mål.”Efter en god nyhed den 30. Juli, stod hun overfor endnu en udfordring: At finde bolig i København. Anne - Marie søgte på utallige bolighjemmesider, som i øvrigt ikke er særlige overskuelige, og forhørte sig hos venner og bekendte, om der var nogle, der havde de rette forbindelser. Hun skulle starte på uddannelsen i slutningen af august og fandt hurtig ud af, at der ikke var meget tid og at det at finde en bolig var meget sværere end hun havde regnet med. Hendes storebror boede i Sydhavnen på det tidspunkt, og hun Andreas A. Hansen, studerende Hvad synes du om Frederiksberg seminariums nye navn? Jeg synes det er lidt svært at gennemskue hvorfor navnet står i flertal; men når nu vi er blevet en del af en større sammenhæng, synes jeg det er fint at navnet afspejler det. Har det stor betydning for dig hvad stedet hedder? For mig vil mit studie altid hedde Frederiksberg Seminarium, men det er indholdet som skaber et godt studie, og i sidste ende også indholdet, der giver et godt omdømme. Hvad synes du om at ledelse, lærere eller de studerende ikke har haft nogen indflydelse? Jeg synes at alle altid skal have indflydelse i alle situationer og om alle ting, og alle skal have vetoret i alle sammenhænge endda med tilbagevirkende kraft! DEBAT var så heldig, at kunne bo ved ham og hans to værelsekammerater det første stykke tid af studiestart. Først efter 2 måneder, med opvask og sure sokker, blev Anne - Marie endelig tildelt et værelse på et kollegium i Hjortespring, som ligger i Herlev cirka 13 km fra landbohøjseminariumn. Hun siger: ”Jeg kendte en som boede der i forvejen, og det har formodentlig noget med mit boligtilbud at gøre. Jeg var meget glad for at få at sted at bo, men mit mål er at komme tættere på København. Så vil jeg kunne spare cirka 400 kroner i transport om måneden.” Man skal lige tænke på, at Anne - Marie får SU, så hendes kriterier for boligsøgning er mere specifikke. Nu var hun så heldig at få et kollegieværelse, men det er slet ikke alle der får den mulighed. Anne – Marie kommenterer til slut: ”Jeg tror også der er mange kommende studerende der kan blive afskrækket af den besværlighed der er i at finde bolig. Det er ærgerligt hvis boligproblemerne bliver en afgørende faktor. Gode råd til studerende og boligsøgende Vær i god tid, når du skal finde bolig Undersøg hvilken hjemmeside der passer til dine behov Sørg for at du får noget for pengene, når du bruger bolighjemmesider, brug dem du ved er reelle Husk når du søger bolig, så er der Jeg synes at alle altid skal høres. Jeg synes også at vi burde have indflydelse på logoet for metropol. Vi vil have en tegnekonkurrence...! Jeg synes vi skal pille os selv i navlen til vi får ømme fingre...! Jeg synes det er fint, at navnet er bestemt af andre, så længe vi har indflydelse på uddannelsens indhold. Hvad tænker du når du hører navnet Metropol? Jeg tænker "New York" og "London". Jeg tænker stort. Måske er det for stort til lille Danmark, men det er da visionært!
9 DEBAT SEMI NEWS Smartboards - er det nu også så smart? Den nyeste teknologi inden for lærerverdenen er de nye smartboards. De er blevet mere og mere udbredt rundt om på landets folkeskoler og seminarier. Der er rigtig mange fordele ved denne nye måde at undervise på, men spørgsmålet er om smartboards overhovedet bliver brugt og hvordan de bliver brugt. Lærerstuderende som kommer ud i praktik er ikke blevet undervist i brugen af smartboards, så det kommer an på den enkeltes studerendes tekniske kunnen om smartboards kommer i brug. AF THEA FROST Morten Frost er en ung og frisk lærer på Søndervangsskolen i Hammel. Han blev uddannet lærer på lærerseminariet i Århus i 2005. På seminariet i Århus havde de ikke smartboards, så de kunne af den grund ikke blive undervist i brugen af dem. På Frederiksberg Seminarium er der smartboards i mange af lokalerne, men det er sjældent, for ikke at sige aldrig, at de er i brug. Lærerne er vant til den gode gamle tavle, som i mellemtiden er flyttet ud i siderne i nogle af lokalerne, så man får ondt i nakken når man skal sidde og dreje sig, for at kunne følge med i undervisningen. I andre lokaler er smartboardet blevet hængt op foran tavlen, så lærerne nu kun mindre end en halv tavle at undervise på. Smartboardet er en følsom tavle, som både kan bruges som interaktiv computerskærm, og også som almindelig tavle. Disse smartboards har kostet en for- mue, som man muligvis kunne have brugt bedre - kunne man ikke have givet de lærerstuderende et tilskud til bøger i stedet for en “smart” hvid tavle, som alligevel aldrig bliver brugt? Morten har brugt smartboards i sin undervisning i nogle år nu. Han bruger dem hver eneste dag i alle hans boglige fag. Han har derudover været ude at undervise i brugen af dette til andre lærere, så hvis man skulle kalde nogen en ekspert på området, er Morten vist den rette. Jeg spurgte Morten, hvad han synes om de nymoderne smartbords. Er lærere generelt godt uddannet i brugen af smartboards? ”Nix. De praktikanter vi får fra seminariet undervises heller ikke, hvilket er problematisk, når undervisningen baseres på baggrund af et smartboard. Vi udbyder altid kurser i brug af boards til nye lærere, vikarer eller lærerstuderende, men hvorfor integrerer seminarierne og deres undervisere dog ikke smartboardets fortræffeligheder, frem for at stå på bar bund i folkeskoler?” Har du nogle dårlige erfaringer med smartboards? ”Vi havde store startproblemer med et styresystem. Derudover har 1 af 3 smartboards på vores årgang været konstant i stykker (studerendene kalder deres for et skodboard). Endelig er det temmelig vigtigt med ordentligt lysindfald. Kraftigt lys kræver en kraftig pære i projektoren!” Hvordan tager eleverne imod dem? ”Eleverne er blevet vant til dem, og det ville være problematisk at vende tilbage til almindelige kridttavler. De elsker at tegne, lave opgaver og fremlæggelser på dem.” Vi prøver endnu en gang AF: CHRISTIAN TRASBORG-JENSEN Overraskende dårlige resultater i PISA-undersøgelser, studerende, der i protest foretager kvalitetskontrol på universiteter landet over, og forældede undervisningsmaterialer på skoler landet over. Dette er bare nogen af de overskrifter, som har præget debatten omkring vores generelle uddannelsesniveau i Danmark de seneste par år. Selv om dette emne ofte nærmest kun bliver belyst, når en tilfældig journalist har fundet sine ”sensationsjournalistiske” briller frem, kan man ikke komme uden om, at der har været langt mellem de positive historier, når uddannelse har stået på menuen. Hvordan er vi gået fra at være et land, som altid med stolthed har solet os i det høje niveau vores folkeskoler har haft, til at måtte søge uden for egne landegrænser efter inspiration og løsninger? Uddannelsesinstitutioner må til stadighed udvikle og opkvalificere deres uddannelsestilbud, hvis de vil følge med den globale og teknologiske udvikling og de samfundsmæssige krav til individdet. Men har vi i vores iver på at følge med udviklingen glemt at give diverse ændringer, der foretages, tid til at have en effekt? Læreruddannelsen har været meget i fokus, især efter de seneste års PISAresultater. Uddannelsen blev ændret i 1991, 1997 og igen i 2006. Gennemgående ændringer foretaget for at forbedre en uddannelse er selvfølgelig altid velkomne. Men det er næppe muligt at implementere OG evaluere på diverse ændringer inden for seks og ni årige perioder. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i 2003 en evaluering af læreruddannelsen efter lovændringen af Er undervisningen ligeså effektiv, som hvis man bare brugte bøger og kridttavler som de stadig gør mange steder? ”Undervisningen er mindst ligeså effektiv, da man kan komme omkring tingene på mange flere måder – desuden kan man lynhurtigt inddrage internetsider. Jeg bruger også bogsystemer i min undervisning, hvilket virker perfekt for mig, når det suppleres med smartboard og internet.” Hvad er fordelene ved at anvende smartboards? ”Fordelene er mange. Det meste af min forberedelse foregår via USB-stik. Smartboards giver mulighed for visuelt mere spændende elevfremlæggelser, samt oplæg til forældremøder. Desuden er det skønt at undvære kridtstøvet fra de ”gamle” tavler.” Hvordan tror du, at fremtiden ser ud for smartboardet? ”Jeg tror den ser god ud. Det er muligvis bekosteligt, men det er det eneste rigtige med 1997. Den overordnede konklusion peger på, at den daværende læreruddannelsesmodel burde bevares, om end visse forhold kan forbedres. Dette blev til dels understøtte af Rasmus Levy og Snorre Krøjers (begge Stud. Scient.Pol): artikel i ”Anvendt Viden” dec. 2003: Det betyder, at der nu er behov for at ændre læreruddannelsesloven. Der kan være gode grunde til at ændre læreruddannelsen allerede nu, hvor blot to årgange er blevet færdige på den nye uddannelse. Men paradoksalt nok kan de stadigt hyppigere ændringer af uddannelsen for at forbedre den og gøre den mere tidssvarende have som konsekvens, at uddannelsens kvalitet rent faktisk sænkes. Årsagen er, at hver gang der sker ændringer, må rektorer, seminarielærere og studerende bruge betydelige ressourcer på at omstille sig”. Nu er det på tale, at læreruddannelsen igen skal ændres; nu er fire år Her bruger Morten smartboardet i sin undervisning. smart- eller cleverboards, som de også har i mange andre lande. Elevernes motivation, samt det faktum at samfundet også bevæger sig elektronisk, gør at man ikke kan/bør ignorere disse elektroniske tavler til fordel for kridttavlerne.” Mortens holdning til smartboards er generelt positiv, men der er mange mangler man måske skulle have taget højde for inden man investerede. Den største mangel er information og viden omkring emnet og dernæst den manglende brug af det smarte udstyr. Som lærerstuderende i år 2009 bliver man ude i praktikken præsenteret for den ny teknologi og man bliver nødt til at tage stilling til om man vil bruge det i undervisningen eller ej. Mange unge lærerstuderende vil sikkert vælge at kaste sig ud i det, men de studerende får bare ikke meget hjælp! De star på bar bund, og det er bestemt ikke holdbart! Hvad synes du? ikke længere nok til at uddanne en lærer – nu skal der fem år til. Der vil ikke længere være så stor fokus på specifikke faglige fag. Nu har vi brug for flere pædagogiske og didaktiske aspekter i uddannelsesforløbet – det har en undersøgelse foretaget af EVA og Dansk Pædagogiske Universitet (DPU) nemlig vist, de har haft succes med igennem en årrække i Finland. Det er jo yderst positivt, at den finske model i længere tid har båret frugt og givet flotte PISA-resultater, men inden vi uforbeholdent tager imod en eventuel ændring af læreruddannelsen, skulle vi måske lige tage de kritiske briller på. Undersøgelsen foretaget af EVA og DPU er fra 2009 – måske vi skulle give os tid til at evaluere den og se på eventuelle alternativer? Det kunne være rart, hvis den samme type læreruddannelse kunne få 10 års jubilæum…
Page 1 and 2: 8. udgave S.U.ND LIVSSTIL Semi News
Page 3 and 4: NYHEDER 3 SEMI NEWS Introvejleder p
Page 5 and 6: NYHEDER 5 SEMI NEWS AF: JENS MIKKEL
Page 7: 7 DEBAT SEMI NEWS Er Frederiksberg
Page 11 and 12: KULTUR 11 SEMI NEWS Optakten til fi
Page 13 and 14: 13 LIVSSTIL SEMI NEWS Efterårsferi
Page 15 and 16: 15 LIVSSTIL SEMI NEWS Ugens menu Al

Kært barn har mange navne

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?