Kært barn har mange navne
Kært barn har mange navne
Kært barn har mange navne
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
8. udgave<br />
S.U.ND LIVSSTIL<br />
Semi News<br />
PÅ KUR MED REDAKTIONEN<br />
SIDE 14 LIVSSTIL<br />
ER EN TUR I BIOGRAFEN<br />
ALTID LIGE GOD?<br />
d. 01. oktober 2009<br />
BLIV KLOGERE PÅ SIDE 10<br />
<strong>Kært</strong> <strong>barn</strong> <strong>har</strong> <strong>mange</strong> <strong>navne</strong><br />
DUSSEFEST 2009<br />
SE KÅRINGER<br />
PÅ SIDE 12<br />
KULTUR<br />
SVINE-<br />
INFLUENZA<br />
UNDGÅ DET, SE<br />
SIDE 6<br />
DEBAT<br />
SU-REJSEMÅL<br />
KULTUR<br />
Navneskiftet <strong>har</strong> skabt debat Side 2 og side 8<br />
NYHEDER<br />
SE HVOR TUREN GÅR HEN<br />
PÅ SIDE 13<br />
LIVSSTIL
2<br />
SEMI NEWS<br />
NYHEDER<br />
Fra Frederiksberg Seminarium til Metropol Læreruddannelserne<br />
AF: MIE COLLITZ HANSEN<br />
Det er ingen hemmelighed at<br />
Frederiksberg Seminarium<br />
<strong>har</strong> fået <strong>navne</strong>forandring. Vi<br />
er gået fra at hedde Frederiksberg<br />
Seminarium, et navn<br />
seminariet <strong>har</strong> haft i næsten<br />
100 år, til at hedde Metropol<br />
Læreruddannelserne. Det er<br />
åbenlyst at det er langt fra<br />
alle der er tilfredse med den<br />
beslutning.<br />
Tirsdag d. 1 september 2009, skiftede<br />
Frederiksberg Seminarium<br />
navn til Metropol Læreruddannelserne.<br />
”Der er lagt <strong>mange</strong><br />
kræfter i at finde det rigtige<br />
navn” udtaler Stefan Hermann i<br />
en pressemeddelelse, som er rektor<br />
på Metropol. Efter sigende er<br />
meningen med <strong>navne</strong>t, at det skal<br />
fremhæve uddannelsens indhold,<br />
frem for uddannelses sted. Derudover<br />
er tanken også, at have et<br />
fælles navn og en fælles helhed<br />
for det gamle SUHR’s, CVU Øresund,<br />
Den Sociale Højskole, det<br />
gamle Danmarks forvaltningshøjskole<br />
og Frederiksberg Seminarium;<br />
som nu er kommet ind under<br />
“Det er vigtigt at understrege, at<br />
det nye navn også markerer en<br />
udvikling, hvor uddannelserne<br />
ved at være samlet i store faglige<br />
uddannelsesmiljøer i Metropol får<br />
tilført høj kvalitet i undervisningen,<br />
tværfaglighed og ny viden”,<br />
udtaler rektor for Metropol, Stefan<br />
Hermann“, efterfølgende i<br />
pressemeddelelsen. Men ifølge<br />
<strong>mange</strong> studerende her på seminariet,<br />
er dette noget Frederiksberg<br />
Seminarium allerede <strong>har</strong> været<br />
kendt for i <strong>mange</strong> år, også selvom<br />
<strong>navne</strong>t var Frederiksberg Seminarium.<br />
Derudover er Frederiksberg<br />
Seminarium også kendt for at være<br />
det seminarium med det højeste<br />
karaktergennemsnit, hvilket<br />
også kendetegner en høj faglighed.<br />
Dette <strong>har</strong> dermed heller ikke<br />
haft noget at gore med en <strong>navne</strong>forandring.<br />
Stor utilfredshed<br />
Frederiksberg Seminarium var<br />
derudover, den sidste læreruddannelse<br />
der bar <strong>navne</strong>t Seminarium,<br />
fordi lærerseminarierne i<br />
landet er optaget på diverse professionshøjskoler.<br />
Stefan Herman<br />
nævner også at det er vigtigt at<br />
videreføre seminariets sjælen i<br />
det nye navn. Man kan så stille<br />
spørgsmålstegn til dette. Hvis<br />
man vil bevare seminarium sjælen,<br />
hvorfor er man så ikke interesseret<br />
i at beholdte <strong>navne</strong>t Frederiksberg<br />
Seminarium.<br />
“Det er os en gåde, hvordan man er<br />
nået frem til, at ”Metropol Læreruddannelserne”<br />
er mere dækkende for<br />
Frederiksberg Seminarium end det<br />
oplagte og eksisterende navn<br />
”Frederiksberg Seminarium.", udtaler<br />
de studerendes råd på Frederiksberg<br />
Seminarium.<br />
“Det nye navn er på ingen måde et<br />
navn, der giver mening for de studerende<br />
på Frederiksberg Seminarium,<br />
og vi vil som studerende på det kraftigste<br />
anbefale, at ledelsen på PH<br />
Metropol trækker <strong>navne</strong>ændringen<br />
tilbage og igen kalder en spade for<br />
en spade, i dette tilfælde FREDE-<br />
RIKSBERG SEMINARIUM!“ siger de<br />
studerendes råd på Frederiksberg<br />
Seminarium“.<br />
Aktion<br />
I fredags kl.15 åbnede fredagsbaren<br />
med et brag, da DSR havde<br />
arrangeret en aktion mod <strong>navne</strong>forandringen.<br />
Aktionen gik ud på<br />
at nogle af de studerende fra Frederiksberg<br />
Seminarium, skulle<br />
sænke et banner ned fra taget<br />
med <strong>navne</strong>t Frederiksberg Seminarium.<br />
I et interview med Line Hamrum<br />
Jørgensen fra DSR, spurgte Semi-<br />
News hende om hvad formålet<br />
med aktionen var, samt hvad<br />
hendes holdning er til hele problematikken.<br />
Hvad går jeres aktion ud på?<br />
Her forklarer Line, som nævnt<br />
ovenover, at de <strong>har</strong> planlagt en<br />
aktion som går ud på at sætte et<br />
banner op på skolen. Fredag d.<br />
25 september lå banneret på en<br />
bænk i gården på Frederiksberg<br />
Seminarium, til fri afbenyttelse<br />
for alle der havde noget på hjertet<br />
om denne sag. Line udtaler:<br />
”der var rigtig <strong>mange</strong> studerende<br />
til fredagsbaren og alle foreningerne<br />
skrev under på banneret,<br />
og dermed støttede op om DSR's<br />
initiativ.”<br />
”Meningen med denne aktion er<br />
at få videreformidlet, at vi ikke<br />
er tilfredse med hele beslutningsprocessen.<br />
Ikke mindst måden<br />
hvorpå <strong>navne</strong>forandringen<br />
<strong>har</strong> fundet sted.” Line forklare<br />
hermed at de især mener at det<br />
er forrykt at ingen fra DSR eller<br />
øvrige råd, <strong>har</strong> vidst at der var en<br />
<strong>navne</strong>forandring under opsejling.<br />
Derudover er der ikke nogle af de<br />
studerende som <strong>har</strong> været med i<br />
Fotograf: Morten Topp<br />
beslutningsprocessen, hvilket Line,<br />
og <strong>mange</strong> af de andre studerende,<br />
mener er essentielt.<br />
Uden Indflydelse<br />
Hvorfor er det så vigtigt med et<br />
navn? –det er vel uddannelsens indhold<br />
der er gældende?!<br />
Line udtaler: ”det er ikke så meget<br />
selve <strong>navne</strong>t, men måden ledelsen<br />
<strong>har</strong> tilsidesat os studerende på.<br />
Hvis Metropol er en overinstans<br />
der kan tage beslutninger på vores<br />
vegne, ender vi med ingen indflydelse”.<br />
Hvorfor er det vigtigt for dig at have<br />
indflydelse på semenariets navn?<br />
”Vi er voksne mennesker der tager<br />
en uddannelse. Det er os der ved<br />
hvordan den er, og derfor også os<br />
der skal have indflydelse på sådanne<br />
beslutninger. De studerendes<br />
indflydelse skal ikke overses”.<br />
Som nævnt tidligere forklarer Line<br />
til SemiNews, at det ikke kun er<br />
<strong>navne</strong>t i sig selv som er sagens kerne,<br />
men det handler også om DSR<br />
ikke vil tolerere at ledelsen på Metropol<br />
vedtager vigtige beslutninger<br />
på vores vegne.<br />
Line udtaler: ”hvis sagen bliver<br />
stor nok, tænker de sig nærmere<br />
om en anden gang. Realistisk set<br />
tror jeg ikke at vi får det gamle<br />
navn tilbage.”<br />
Det er tydeligt at DSR er meget<br />
utilfreds med hele processen. De<br />
udtaler bl.a. i et brev til Stefan<br />
Hermann.<br />
”Der var ingen studerende eller<br />
undervisere på Frederiksberg Seminarium,<br />
der anede, at en <strong>navne</strong>ændring<br />
var under opsejling.”.<br />
DSR og resten af Frederiksberg<br />
Seminarium <strong>har</strong> således udtrykt<br />
deres utilfredshed med navnændringen<br />
til ledelsen på Metropol,<br />
i håb om at de vil revurdere deres<br />
beslutning, og at Frederiksberg<br />
Seminarium i fremtiden vil<br />
blive inddraget i disse beslutninger.<br />
Fordelene <strong>har</strong> Metropol ledelsen<br />
<strong>har</strong> dog fremhævet. Fire uddannelsesinstitutioner<br />
kommer nu<br />
under en fælles betegnelse i håb<br />
om udvikling hvor tværfagligheden<br />
bliver større. Tværgående<br />
helhed er skal kendetegne professionshøjskolen<br />
Metropol.
NYHEDER 3<br />
SEMI NEWS<br />
Introvejleder på Frederiksberg Seminarium?<br />
AF: ANDREAS HINTZE NIELSEN<br />
Jeg tog en snak med seminariets<br />
grand old rodeotyr, Hermansen,<br />
om tjansen som vejleder<br />
for seminariets nye poder.<br />
Hermansen, der går under det borgerlige<br />
navn Daniel, <strong>har</strong> været introvejleder<br />
de seneste 3 år. Han blev<br />
oprindeligt inspireret til at blive introvejleder<br />
igennem seminariets festudvalg,<br />
Kultus: ”Det her med at være<br />
en del af en enhed og være med til at<br />
løfte i flok var utrolig tiltalende for<br />
mig. Jeg havde selv en rigtig fed introtur<br />
i sin tid, og da jeg fandt ud af at<br />
folk udførte noget gratis arbejde,<br />
tænkte jeg at det var noget for mig.<br />
Det at være med til at betale den oplevelse<br />
tilbage til de nye, og at se så<br />
<strong>mange</strong> glade, positive mennesker <strong>har</strong><br />
virkelig været et kæmpe boost for<br />
mig. Jeg synes det er fantastisk.”<br />
Rollen som introvejleder kunne tænkes<br />
at være en dyr fornøjelse, både<br />
hvad angår tid og penge. Ifølge Hermansen<br />
skal man da også regne med<br />
at det er en mindre tids- og pengerøver:<br />
Man får som introgruppe et lille beløb<br />
på 350 kr. som skal gå til udsmykning<br />
af klassen. Så er det selvfølgelig op til<br />
de enkelte introgrupper hvor meget<br />
man vil gøre ud af det. Nogle overskrider<br />
budgettet markant, mens andre<br />
holder sig nogenlunde indenfor.”<br />
På det personlige plan er det ligeledes<br />
op til den enkelte som person,<br />
hvor <strong>mange</strong> ressourcer man bruger:<br />
AF: BRITT REDSTED<br />
Kaffeslabberas på lærerværelset,<br />
fodformede sko, dårlig ånde,<br />
Fjällräven, evig venstreorientering…<br />
Sådan er nogle af<br />
fordommene om folkeskolelærere,<br />
men passer det?<br />
Efter <strong>mange</strong> år hvor folkeskolelærere<br />
<strong>har</strong> måttet leve under en masse fordomme,<br />
er det så småt ved at vende,<br />
og danskerne er ved at danne sig et<br />
nyt og mere positivt billede af nutidens<br />
folkeskolelærere.<br />
Billedet af den typiske lærer <strong>har</strong> i<br />
flere årtier været: langt garn, lange<br />
ferier, dovneri og inkompetent undervisning.<br />
Dette billede er så småt<br />
ved at blive erstattet af et billede af<br />
en hårdtarbejdende yderst sympatisk<br />
person der præsterer et stort stykke<br />
arbejde til en ussel løn. Selvfølgelig<br />
er der nogle som holder mere fri<br />
(typisk de lidt ældre lærere) end andre<br />
og hellere sidder og drikker kaffe<br />
på lærerværelset, men det er mere<br />
undtagelsen end reglen.<br />
Foto: Kramnitze 2008 på billedet Daniel Hermansen<br />
Man bruger ca. 10 dage på det alt i alt.<br />
Op til at de nye elever starter, er der<br />
arbejdsweekend, og så er der nogle<br />
arbejdsopgaver tilknyttet ens arbejdsgruppe.<br />
Derudover ryger der selvfølgelig<br />
nogle penge fra den personlige<br />
budgetkonto. Der er omkring 50 introvejledere,<br />
så der er på ingen måde<br />
råd til at give fri bar til dem alle. Derfor<br />
er alt der ryger indenbords på egen<br />
regning og det løber hurtigt op i nogle<br />
hundrede kroner.”<br />
Nu sidder der sikkert <strong>mange</strong> blandt<br />
den nye årgang og tænker: Hvordan<br />
bliver jeg jordemoderen, der velkommer<br />
næste års årgange til livet, her<br />
på seminariet?<br />
Svaret er simpelt. Inden for Introudvalget<br />
findes praktisk gruppe.<br />
I denne gruppe sidder, hvad onde<br />
tunger vil kalde seminariets svar på<br />
Blachmann og Rafn - Tim og Rie.<br />
F or d om me o m f ol ke s ko le læ r er E<br />
Mange af de gamle krager er så småt<br />
skiftet ud og erstattet med nye, yngre<br />
modeller i lærerteamet, som bidrager<br />
med en masse ny energi.<br />
Mere respekt omkring faget, og større<br />
forståelse omkring vigtigheden af<br />
undervisningen i den danske folkeskole<br />
er måske nogle af grundene til<br />
en anderledes og mere positiv opfattelse<br />
af faget.<br />
Illustration: Britt Redsted<br />
I år fungerer de som dommere, og i<br />
løbet af november informerer de interesserede<br />
via fredsnyt og til fællessamling.<br />
For at komme i betragtning som introvejleder,<br />
skal man aflevere et kreativt<br />
produkt. Mulighederne er <strong>mange</strong>:<br />
Skriv en sang og fremfør den, sæt<br />
dig ned og puds sko til en fredagsbar,<br />
lav en mandekalender og forær den<br />
til dommerne. Det kunne også være,<br />
at man tilfældigvis tog over i Frederiksberg<br />
Svømmehal og hoppede ud<br />
fra vippen med en erigeret kærlighedserklæring<br />
til dommerne og dokumenterede<br />
dette på behørig vis.<br />
Kort sagt: Kun fantasien sætter<br />
grænser, og rygterne vil vide at de<br />
mest kreative forslag oftest er i høj<br />
kurs. Derfor er det ikke sikkert at dit<br />
knækbrødsknasende CV, står i særlig<br />
høj kurs.<br />
I et stadig voksende subkulturelt<br />
samfund står folkeskolen samt evt.<br />
fodbold, som noget af det sidste der<br />
holder samfundet sammen.<br />
Der er gennem de sidste årtier dukket<br />
flere og flere friskoler og privatskoler<br />
op, men hovedparten af landets<br />
indbyggere <strong>har</strong> stadig været<br />
igennem folkeskolen.<br />
Men hvorfor overhovedet blive introvejleder?<br />
Hvad er fedt og hvad er<br />
ufedt? Hermansen er klar i mælet:<br />
”Først og fremmest skal man tænke på<br />
den oplevelse man giver til de nye.<br />
Man møder så <strong>mange</strong> glade, positive<br />
mennesker og det smitter virkelig af.<br />
Derudover er det en rigtig fed åbner<br />
overfor nye mennesker. Man bliver en<br />
del af en rigtig fed enhed, i form af<br />
introgruppen der arbejder godt sammen.<br />
Og derudover bliver man tæt<br />
knyttet til de nye studerende.” På negativsiden<br />
skinner det dog tydeligt<br />
igennem, at Hermansen ikke længere<br />
er i fuldt vigør: ”Generelt set skal man<br />
være klar over at man ikke sover særlig<br />
meget. Vi er de første til at stå op<br />
og vi er de sidste til at lukke festen og<br />
gå til køjs. Derudover er man på hele<br />
tiden, og man skal være klar over det<br />
ansvar man går ind til. Det er de nye<br />
det drejer sig om, og ikke om at være<br />
sej med introvejlederne”<br />
Og Hermansen er også klar i mælet,<br />
da jeg beder om en afsluttende kommentar:<br />
”Jeg vil sige gudskelov for, at jeg <strong>har</strong><br />
fået lov til at få alle disse fede oplevelser<br />
som introvejleder, men samtidig,<br />
og det lyder måske mærkeligt, gudskelov<br />
for at, da jeg takkede af lørdag eftermiddag<br />
efter introturen i år, at det<br />
formentlig er min sidste. Der skal nye<br />
kræfter til, og jeg glæder mig til at se<br />
de nye studerende tage et ansvar og<br />
løfte i flok.”<br />
Ligeledes <strong>har</strong> en lang række kreative<br />
folk fra andre uddannelser fået øjnene<br />
op for lærertjansen og det <strong>har</strong><br />
medvirket til et mere livligt og inspirerende<br />
miljø, ude i de danske folkeskoler,<br />
som muligvis er en grund til<br />
en ændring af det billede der ellers<br />
<strong>har</strong> været groet godt fast på nethinden.<br />
Så er dette virkelig slutningen på en<br />
fordom der <strong>har</strong> levet i bedste velgående<br />
gennem årtier, er det et farvel<br />
til Fjällräven, uldne sweatere og<br />
fodformede sko på gangene i de<br />
danske folkeskoler?<br />
Man kunne fristes til at sige<br />
’forhåbentlig ikke… ’ Det ville da<br />
være lidt trist hvis alle disse fordomme<br />
blev slået til jorden – hvad<br />
skulle vi så brokke os over? - For<br />
noget må der da være i vejen med<br />
nutidens lærere?!’
4<br />
Overborgmestervalg<br />
Tirsdag den 17. november skal københavnerne til stemmeurnerne<br />
for at finde den næste overborgmester i København. Den kommende<br />
overborgmester skal overtage posten efter Ritt Bjerregaard,<br />
som i marts 2009 meddelte, at hun ikke ønskede at genopstille.<br />
Her er en kort oversigt over kandidaterne og deres mærkesager.<br />
Frank Jensen (Socialdemokrat)<br />
ÆLDREOMRÅDET:<br />
Mere personale på plejehjemmene<br />
At renovere nedslidte plejehjem<br />
Stop for prisstigning på mad til pensionister<br />
BØRNE- OG UNGEOMRÅDET:<br />
At pasningsgarantien sikres<br />
At alle folkeskoler renoveres inden 2012<br />
Flere heldagsskoler og flere blandede skoler<br />
Målrettet sprogtræning i børnehaven<br />
At alle børn får et års gratis medlemskab af en sportsklub, når de fylder 10 år<br />
KLIMAOMRÅDET:<br />
En betalingsring rundt om byen<br />
Flere cykelstier og parkeringspladser til cykler<br />
Cykler gratis med S-tog og metro<br />
Forbud mod lastbiler i indre by<br />
Effektive partikelfiltre på alle busser, lastbiler og varevogne<br />
Bo Asmus Kjeldgaard<br />
(SF)<br />
KLIMAOMRÅDET:<br />
Halv pris på busbilletter samt flere busafgange<br />
Bedre og mere sikre cykelveje til både skoler<br />
og idrætsanlæg<br />
Betalingsringe i København dvs. toldbomme<br />
ved indfaldsvejene til København<br />
ÆLDREOMRÅDET:<br />
Flere ansatte i ældreplejen<br />
Billigere og velsmagende mad til de ældre<br />
Afskaffelse af minuttyranni og stopure - mere<br />
tid til den enkelte<br />
SKOLE:<br />
2 lærere i matematik og dansk i 1. til 3. klasse<br />
Istandsættelse af folkeskolens lokaler, bygninger<br />
og udearealer<br />
Indkøb af moderne undervisningsmaterialer<br />
og computere<br />
SEMI NEWS<br />
Klaus Bondam<br />
(Radikale Venstre)<br />
KLIMAOMRÅDET:<br />
Opstilling af flere vindmøller både på land og<br />
i vandet omkring København<br />
Samt mulighed for borgerne for at investere i<br />
vindmøller<br />
Skabe synlighed omkring CO2–udledning ved<br />
opstilling af informationstavler rundt omkring<br />
i byen<br />
Udbygning af det geotermiske forsøgsanlæg<br />
på Amager, så det kan producere varme til<br />
25.000 københavnske husstande<br />
ET GRØNT KBH:<br />
Opførelse af 14 nye grønne områder inden<br />
2015<br />
Renovering af de nedslidte parker<br />
Ansættelse af flere parkbetjente så sikkerheden<br />
bliver skærpet<br />
Alle legepladserne i de større parker bemandes<br />
Pia Allerslev<br />
(Venstre)<br />
BØRNE- OG UNGEOMRÅDET:<br />
NYHEDER<br />
Etablering af 10 nye midlertidige daginstitutioner<br />
i bydele med akut behov<br />
Stop for takststigninger vedrørende børnepasning<br />
Flere pædagoger ansættes når antallet af børn<br />
på daginstitutionerne stiger<br />
Flere idræts-børnehaver så antallet i 2015 er<br />
50 (pt. er der kun 14)<br />
Indførelse af mindst 1 times motion om dagen<br />
i skolerne<br />
Bedre udnyttelse af mulighederne for opdeling<br />
i fagligt niveau og evner<br />
Skal dog lige understreges at dette kun er et<br />
uddrag af de forskellige partiers valgprogram,<br />
og der derfor stadig kan være meget mere og<br />
flere sager på agendaen. God afstemning.
NYHEDER 5<br />
SEMI NEWS<br />
AF: JENS MIKKEL FRØLUNDE<br />
Det er en dyr fornøjelse at blive<br />
studerende, og studiestarten rammer<br />
de nye studerende hårdt i<br />
deres pengepung. De <strong>mange</strong> udgifter<br />
til nye bøger, ny computer,<br />
boligindskud, forsikringer, de diverse<br />
sociale intro- og hyggearrangementer,<br />
gør at <strong>mange</strong> starter<br />
deres studie i et økonomisk<br />
mareridt.<br />
De nye studerende <strong>har</strong> ofte udgifter<br />
mellem 5.000-10.000 kr. i<br />
forbindelse med starten på deres<br />
nye liv, derfor <strong>har</strong> SU-rådets formand<br />
Per Christian Andersen, i<br />
forrige måned i Urban, foreslået<br />
at indføre et studiestartsklip, altså<br />
et ekstra SU klip ved studiestart.<br />
Derved kan de studerende<br />
få en optimal start med et økonomisk<br />
fundament, når de påbegynder<br />
deres studie. Endvidere skal<br />
studiestartsklip lokke de unge<br />
hurtigere i gang deres studie.<br />
”Der er massive udgifter forbundet<br />
med det at begynde på et studie...<br />
Så i stedet for at true folk<br />
med et lavere karaktergennemsnit,<br />
hvis de ikke skynder sig at<br />
komme i gang, .<br />
Kort nyt<br />
AF: STEPHANIE ENGSTRUP DRESLER<br />
Skema<br />
Frederiksberg Seminarium <strong>har</strong> i år<br />
fået elektronisk skema, så alle studerende<br />
kan være opdateret med deres<br />
egen individuelle skema.<br />
Vi <strong>har</strong> interviewet Mathilde fra 3<br />
årgang, som <strong>har</strong> delte meninger om<br />
dette.<br />
”Skemaet er skide smart, men ville<br />
være endnu smartere, hvis man kunne<br />
tilføje begivenheder, så man er<br />
opdateret med ens personlige aktiviteter<br />
i seminariets foreninger og lignende.<br />
Det kunne også være anvendeligt,<br />
hvis man kunne notere, hvad der<br />
skulle læses til den pågældende dag,<br />
derved kan man have alle sine seminarierelateret<br />
aktiviteter samlet på<br />
et sted.”<br />
Men alle enige i, at det er et godt<br />
tiltag og det er kommet for at blive.<br />
KULTUS<br />
Dobbelt SU ved Studiestart?<br />
Illustration af: Britt Redsted<br />
så kunne man lokke dem med et<br />
ekstra SU-studiestartsklip” udtaler<br />
Per Christian Andersen i Urban<br />
Nye studerende låner penge<br />
Der er <strong>mange</strong> nye studerende, der<br />
starter deres studie med et SU-lån<br />
eller et af de <strong>mange</strong> hurtige og dyre<br />
kvik lån. Stephanie Engstrup Dresler<br />
er en af de <strong>mange</strong> SU lånere, som i<br />
sidste måned begyndte at læse til<br />
folkeskolelærer på Frederiksberg<br />
Seminarium.<br />
Kultus arrangerede årets første fredagsbar,<br />
og i år havde de tilføjet noget<br />
nyt, nemlig en times fri bar. Det<br />
nye tiltag var et KÆMPE HIT. Folk<br />
strømmede til seminariet for at smage<br />
de gratis dråber, kultus havde at<br />
tilbyde, men resten af aftenen måtte<br />
folk betale af egen lomme glædeligt.<br />
Vi <strong>har</strong> snakket med Andreas fra 2.<br />
Årgang, som siger ”Det er en god<br />
ide, med fri bar, for det lokker folk<br />
til, og de fleste skal nok blive hængende<br />
når timen er gået. Og hvis<br />
man, ligesom til hvervecafeen, ligger<br />
timen mellem 16 og 17, vil folk også<br />
komme tidligere i stedet for at dukke<br />
op ved 20-21 tiden og bare bruge<br />
fredagsbaren til opvarmning. Det er<br />
jo en fest i sig selv”.<br />
Hun <strong>har</strong> som så <strong>mange</strong> andre taget<br />
et SU-lån, for at etablere sig<br />
og få sin økonomi til at fungere<br />
nu og her. Hun mener at det ville<br />
være en god ide med et studiestartsklip<br />
til de nye studerende.<br />
Det ville selvfølgelig være dejligt<br />
med flere penge, og pengene ville<br />
falde på et rigtig tørt sted. Og det<br />
ville samtidig betyde, at jeg nødvendigvis<br />
ikke haft brug for at<br />
tage mit SU-lån. Det ville være et<br />
godt tiltag” siger hun til Seminews.<br />
Go´morgentræning (fred.S.I.F.)<br />
I år <strong>har</strong> der været utrolig stor tilmelding<br />
til s-linjen, men desværre <strong>har</strong><br />
der ikke været plads alle, derfor <strong>har</strong><br />
fred.S.I.F. oprettet en videreudvikling<br />
af s-linjen, der hedder<br />
go´morgentræning.<br />
Go´morgentræning er et plaster på<br />
såret for alle dem, som ikke kom på s<br />
-linjen og for alle andre på Frederiksberg<br />
Seminarium. Nu <strong>har</strong> alle mulighed<br />
for, at starte dagen med lidt fysisk<br />
aktivitet, og lære en masse søde<br />
mennesker at kende på tværs af årgangene.<br />
Det er ikke noget nyt at fred.S.I.F.<br />
<strong>har</strong> en masse gode sportsgrene at<br />
tilbyde, som volley, badminton,<br />
floorball og fodbold, men i år er der<br />
kommet nogle lidt mere alternative<br />
aktiviteter, som dans og yoga. SÅ<br />
KOM OG VÆR MED!!<br />
”Stig Garsdal fra SU-styrelsen udtaler<br />
til Seminews, at SUstyrelsen<br />
ikke laver opgørelse<br />
over hvor <strong>mange</strong> der tager SU-lån<br />
indenfor samme måned, hvor de<br />
påbegynder studie. Men han tror<br />
at ”dobbelt SU ved første klip vil<br />
formentlig have en lille effekt på<br />
låntagningen.”<br />
Lange udsigter<br />
Der er dog lange udsigter for Per<br />
Christian Andersens forslag om<br />
at indføre et studiestartsklip. Et<br />
studiestartklip kræver en omfinansiering<br />
af SU-området. Desuden<br />
<strong>har</strong> den nuværende regering<br />
lavet et udspil vedr. et etablerings-<br />
og studiestartslån. Stig<br />
Garsdal udtaler ydereligere til<br />
Seminews at ”der er tradition for,<br />
at forslag, som indebærer merudgifter<br />
på SU-området, skal finansieres<br />
inden for de eksisterende<br />
udgifter til SU. Sålænge der ikke<br />
er et forslag til, hvorledes det<br />
kan finansieres, vil det formentlig<br />
være svært at skabe flertal for<br />
forslaget.”<br />
Dankort i kantinen<br />
Den helt store nyhed på Frederiksberg<br />
Seminarium er, at der er kommet<br />
dankortmaskine i skolens kantine.<br />
Folk er vilde med det. Nu venter<br />
vi alle sammen bare på, hvornår<br />
kommer der dankortmaskine til fredagsbar<br />
og festerne? Der er <strong>mange</strong><br />
fordele ved det og vi <strong>har</strong> spurgt nogle<br />
mennesker, hvad de synes om dette.<br />
Patrik Ajasso: ”Det handler i bund og<br />
grund om, at have det sjovt og bruge<br />
en masse penge, for det store spørgsmål<br />
er, hvor mangler gange lever vi?<br />
Svaret EN!
6 SEMI NEWS<br />
Hysteri omkring svineinfluenza<br />
AF: CHARLOTTE GORSKI OG KAREN<br />
HOLDT<br />
Det er som om vi hele tiden,<br />
ikke blot i Danmark, men i hele<br />
verden, skal have et<br />
”hyperfokus”. I øjeblikket<br />
handler det i hele verden om<br />
svineinfluenza, om hvor <strong>mange</strong><br />
der bliver smittet, og hvor<br />
<strong>mange</strong> der dør rundt om i verden.<br />
Tidligere handlede det<br />
f.eks. om kogalskab eller salmonella<br />
i kylling. Både medier<br />
og den almene dansker gik i år<br />
2008 meget op i, hvor <strong>mange</strong><br />
der var blevet smittet med salmonella<br />
og hvor <strong>mange</strong><br />
dødstilfælde der var forekommet.<br />
Men kan nogen svare på,<br />
hvor <strong>mange</strong> der er blevet smittet<br />
med salmonella og hvor<br />
<strong>mange</strong> der er døde af det i år<br />
2009? Det er som om, at verden<br />
skal have et fælles fokus<br />
og så snart der ikke dør tilstrækkeligt<br />
med mennesker,<br />
så skifter vi fokus. I øjeblikket<br />
er det svineinfluenza - hvad<br />
bliver det næste?<br />
Svineinfluenza<br />
Influenza forårsages af en virusinfektion,<br />
som med jævne mellemrum<br />
fejer ind over landet og sender flere<br />
og flere danskere under dynerne.<br />
Heldigvis er de fleste influenzaudbrud<br />
ganske uskadelige. Jamen er der<br />
så grund til bekymring? Og ydermere,<br />
er der grund til denne store opreklamering<br />
i nyhederne, om at svineinfluenzaen<br />
er over os? Svineinfluenza<br />
er en A-influenza, og næsten hvert<br />
år oplever vi en influenzaepidemi<br />
forårsaget af vira af denne type. Bliver<br />
man inficeret med en virusinfektion,<br />
danner kroppen normalt livslang<br />
immunitet over for sygdommen.<br />
Men flere og flere af os <strong>har</strong> ligget<br />
syge med influenza, op til flere gange.<br />
Grunden til dette skyldes, at vores<br />
immunsystem <strong>har</strong> en begrænset<br />
evne til at beskytte os mod influenza<br />
vira.<br />
Hvad er et virus?<br />
Et virus er en mikroorganisme eller<br />
en partikel, som består af genetisk<br />
materiale, DNA eller RNA, der er<br />
omgivet af en beskyttende proteinkappe.<br />
Denne proteinkappe er i<br />
stand til at hægte sig fast på celler og<br />
derefter trænge ind i dem. Et virus er<br />
ikke i stand til at formere sig selv,<br />
derfor er den nødt til at angribe en<br />
værtscelle, hvor den kan producere<br />
flere viruspartikler. Efter værtscellen<br />
er blevet angrebet udstiller virusset<br />
nogle antigener som præsenteres for<br />
immunsystemet, hvilket medfører at<br />
antistoffer bliver dannet. Udover<br />
dannelsen af antistoffer, dannes der<br />
også nogle hukommelsesceller. Disse<br />
hukommelsesceller er vigtige i form<br />
af en sekundær infektion, idet de<br />
genkender antigenerne på den pågældende<br />
influenzavirus og udskiller<br />
antistoffer med det samme, og sygdommen<br />
kommer ikke i udbrud.<br />
Problemet er så, at influenzas overfladeproteiner/antigener<br />
ændrersig<br />
forholdsvis hurtigt. Hukommelsescellerne<br />
kan dermed ikke genkende<br />
antigenerne på den pågældende influenzavirus<br />
og derfor er der så meget<br />
snak i medierne om svineinfluenza.<br />
Vaccine<br />
De største influenzaepidemier som<br />
er forekommet, <strong>har</strong> vist forskellige<br />
sammensætninger af overflademolekyler/antigener.<br />
Sammensætningen<br />
af overflademolekyler varierer år for<br />
år, sagt med andre ord, virusset muterer.<br />
Denne mutation er skyld i, at<br />
det er vanskeligt at udvikle en effektiv<br />
vaccine mod influenza, idet en<br />
influenzavirus altså er i stand til at<br />
ændre antigener/proteiner, hvilket<br />
gør det umuligt at vaccinere mod<br />
influenza. Idéen bag en vaccine er, at<br />
man ved at indføre nogle antigener<br />
for en specifik virus, vil danne immunitet<br />
overfor den pågældende<br />
virus. Kroppens immunforsvar præsenteres<br />
for de indførte antigener,<br />
hvilket medfører at antistoffer vil<br />
blive dannet ligesom under en<br />
’almindelig’ infektion. Udover dannelsen<br />
af antistoffer, dannes der som<br />
sagt også nogle hukommelsesceller.<br />
Hukommelsescellerne medfører, at<br />
sygdommen ikke kommer i udbrud.<br />
Det vanskelige ved en vaccine er, at<br />
man er nødt til at kende virusset og<br />
dets antigener, hvis man vil vaccinere<br />
mod den pågældende virus. Derfor<br />
er det vanskeligt, at udvikle en<br />
effektiv vaccine mod influenza, idet<br />
der konstant sker mutationer i sammensætningen<br />
af overflademolekyler,<br />
hvilket medfører at man ikke<br />
kan vaccinere mod alle influenzavira.<br />
Behandlingsmuligheder<br />
Den første vaccine mod virusset,<br />
som i dag <strong>har</strong> spredt sig til hele verden,<br />
er under produktion. Der er<br />
blevet skabt en virusstamme, som<br />
kan tages i brug, hvis alarmklokkerne<br />
for den frygtede svineinfluenza<br />
H1N1 skulle gå. Men vil denne vaccine<br />
nu også være midlet mod H1N1?<br />
Ulempen ved en vaccination er, at<br />
den ikke tager højde for eventuelle<br />
ændringer, såsom mutationer, og<br />
dermed ikke er god mod nye varianter<br />
af sygdommen. En anden ulempe<br />
er også, at denne vaccine er blevet<br />
udviklet på så kort tid, at den ikke er<br />
blevet testet 100 % for eventuelle<br />
bivirkninger. Normalt tager det op<br />
til flere år at udvikle en vaccine.<br />
Men hvorfor frygte denne influenza,<br />
når der bliver sagt af alverdens læger,<br />
at denne influenza ikke er værre<br />
end en ’almindelig’ influenza.<br />
Grunden til at det er så meget oppe i<br />
medierne, skyldes nok den frustration<br />
der er over at influenza viraene<br />
muterer og ændrer overfladeproteiner<br />
så hyppigt. På verdensplan er<br />
1.154 mennesker indtil videre døde af<br />
influenza A (H1N1), det er ingenting i<br />
forhold til det antal der dagligt dør af<br />
malaria, tuberkulose mm.<br />
Svineinfluenzaen i dag<br />
Svineinfluenzaen anses nu at være en<br />
pandemi, og det forventes at sygeligheden<br />
vil være større end den almindelige<br />
sæsoninfluenza. Dette betyder<br />
dog ikke, at svineinfluenzaen er mere<br />
alvorlig for den enkelte person, men<br />
blot at samfundet vil være hårdere<br />
belastet end de tidligere år.<br />
Der er dog ingen grund til at gå i panik<br />
og tro, at man skal dø, hvis man<br />
bliver ramt af svineinfluenzaen. Hvis<br />
man er bekymret for at være i højrisikogruppe<br />
for at blive syg, skal man<br />
lide af en kronisk sygdom, såsom lungesygdom<br />
(herunder astma), hjertesygdom,<br />
immundefekter, neuromuskulære<br />
lidelser og stofskiftesygdomme<br />
m.fl.. Dermed ikke sagt, at<br />
1) Gør hænderne våde, påfør sæbe og<br />
vask…<br />
2) … mellem flettede fingre fra<br />
håndryggen<br />
3) … og fra håndfladen<br />
DEBAT<br />
unge raske mennesker ikke kan blive<br />
smittet med svineinfluenza, men<br />
disse kan også blive smittet med den<br />
almindelige sæsoninfluenza.<br />
Gode råd<br />
Man kan ikke undgå, at raske mennesker<br />
kommer til at dø, når H1N1epedimien<br />
rammer Danmark. Men<br />
det er vigtigt, at understrege at der<br />
bliver få dødsfald, og at man selv kan<br />
gøre meget for selv at undgå, at ende<br />
i den situation. På Sundhedsstyrelsen<br />
er der lagt en guide ud, hvori der er<br />
forklaret hvad du selv kan gøre for at<br />
forhindre at blive smittet, og hvad du<br />
skal gøre, hvis du er blevet smittet.<br />
Man kan selvfølgelig vælge at gå og<br />
være bange for at blive smittet med<br />
svineinfluenza hver eneste dag, men<br />
som både sundhedsstyrelsen og Statens<br />
Serum Institut anbefaler, så kan<br />
man beskytte sig selv ved almindelig<br />
god hygiejne, hyppig håndvask og<br />
gode vaner. I øvrigt oplyses det nu, at<br />
virusset H1N1 ikke ser ud til at mutere<br />
til en mere dødelig influenza, som<br />
eksperterne havde forudsagt.<br />
Gode råd til effektiv håndvask<br />
4) … oversiden af neglene med<br />
fingrene knyttet<br />
5) … roter om begge tommelfingre<br />
6) … skub neglene mod håndfladerne<br />
Vask hænder ofte<br />
Influenzavirus sætter sig let på hænderne og spreder sig via håndtryk og overflader<br />
som dørhåndtag. Vask derfor ofte hænderne med sæbe.<br />
Host eller nys i ærmet<br />
Influenza smitter gennem virus i små dråber fra hoste, nys og lignende. Dæk derfor<br />
mund og næse når du hoster eller nyser. Brug et en-gangs-lommetørklæde eller dit<br />
ærme i stedet for din hånd.<br />
Bliv hjemme, hvis du er syg<br />
Influenza spreder sig let på seminariumr, arbejdspladser og i institutioner. Kontakt<br />
lægen pr. telefon i stedet for at møde op i venteværelset.<br />
Gode råd fra Sundhedsstyrelsen.
7<br />
DEBAT SEMI NEWS<br />
Er Frederiksberg Seminarium et bedre seminarium end Zahle?<br />
Ansøgertallet på Frederiksberg<br />
seminarium er steget med 37<br />
procent, mens ansøgertallet på<br />
Zahle kun er steget med sølle 4<br />
procent. Skyldes dette, at Frederiksberg<br />
er blevet mere attraktivt?<br />
AF LAM VU OG SOFIE MORTENSEN<br />
I 2008 var læreruddannelsen<br />
Zahle det mest eftertragtede seminarium<br />
på Sjælland. Ansøgertallet<br />
var på 383, mens ansøgertallet<br />
på Frederiksberg blot var<br />
på 302. I 2009 <strong>har</strong> Frederiksberg<br />
seminarium overhalet Zahle indenom,<br />
da 413 valgte at søge ind<br />
på Frederiksberg Seminarium i<br />
forhold til 397 på Zahle. Kan dette<br />
skyldes placeringen, gennemsnittet<br />
eller <strong>har</strong> Frederiksberg<br />
bare et bedre ry i København?<br />
Læreruddannelsen Zahle er placeret<br />
lige ved Nørreport station,<br />
som er Københavns travleste<br />
punkt med 108.000 togrejsende<br />
daglig (ifølge DSB: Afrejser og<br />
ankomster pr. station, Østtælling<br />
2006). Transportmæssigt er det<br />
derfor nemmere at nå hen til<br />
Zahle generelt. Men det er selvfølgelig<br />
også relevant hvor man<br />
bor henne af i landet. Transportmæssigt<br />
er det anderledes for<br />
Frederiksberg Seminarium, da<br />
det ikke er placeret så centralt<br />
som Zahle, men dog alligevel stadig<br />
centralt i København.<br />
Hvad <strong>har</strong> så fået de nye studerende<br />
til at have Frederiksberg Seminarium<br />
som første prioritet<br />
frem for Zahle?<br />
Snit<br />
Ifølge www.ug.dk under adgangs-<br />
Det store frafald<br />
Ca. 60 % af alle landets lærerstuderende<br />
dropper ud af studierne<br />
før tid. Skyldes dette, at<br />
de studerende er for dovne,<br />
eller gør seminarierne ikke<br />
nok for at holde på de studerende?<br />
AF LAM VU OG SOFIE MORTENSEN<br />
Selvom der i år 2009 var utrolig <strong>mange</strong><br />
ansøgere til læreruddannelsen, vil<br />
problemet med lærer<strong>mange</strong>l ikke<br />
blive løst. Sandheden er nemlig over<br />
de sidste 2 år, at over halvdelen af<br />
alle ansøgerne ikke vil gennemføre<br />
studiet. Ca. 60 % af de lærerstuderende<br />
vil hoppe fra i løbet af de næste<br />
4 år, hvis man skal følge statistikkerne<br />
fra de foregående år. Dette er<br />
et stort problem for samfundet og<br />
ikke mindst seminarierne, da vi i<br />
Danmark i forvejen lider af lærer-<br />
kvotienter kan det ses, at man<br />
skal have et gennemsnit på 6,7<br />
for at komme ind på Frederiksberg<br />
Seminarium sammenlignet<br />
med Zahle hvor gennemsnittet er<br />
på 5,5. Dette kan vise et billede<br />
af, at flertallet på Frederiksberg<br />
Seminarium <strong>har</strong> et bedre gennemsnit<br />
end på Zahle. Frederiksberg<br />
er kendt, som et seminarium<br />
med et højt gennemsnit og<br />
høj faglighed. Mange mener, at<br />
det er nemmere for studerende<br />
på Frederiksberg Seminarium at<br />
få et job efter undervisningen<br />
end det er for andre studerende.<br />
Faglighed og studiemiljø<br />
Vi <strong>har</strong> snakket med Rektor Thøger<br />
Johnsen der mener at seminaret<br />
er et attraktivt sted at være<br />
og at det <strong>har</strong> fået et godt ry. Det<br />
er der tre grunde til.<br />
Frederiksberg Seminarium stiller<br />
høje faglige krav til undervisningen,<br />
og at netop dette tiltrækker<br />
en stor gruppe af de unge studerende.<br />
S-linjen som tilbyder morgentræning<br />
og sund morgenmad til<br />
de friske. Dette er de<br />
”idrætstossede” studerende især<br />
vilde med.<br />
Seminariet bevidst prøver at<br />
skabe en masse foreninger for de<br />
studerende, som f.eks., Freds-<br />
TEATER, fredsART osv.<br />
På baggrund af disse tre grunde<br />
mener rektor, at seminariet <strong>har</strong><br />
skabt sig et godt studiemiljø for<br />
de studerende og at det dermed<br />
er blevet mere attraktivt sted at<br />
studere. Det er dog ikke kun de<br />
studerende som tiltrækkes til<br />
seminariet, men også de dygtigste<br />
lærer, som søger om at blive<br />
lærer på seminariet, fordi de ved<br />
at der på seminarium bliver optaget<br />
dygtige studerende, og et<br />
<strong>mange</strong>l. Men hvad skyldes dette høje<br />
frafaldstal og hvad kan seminarierne<br />
gøre for at sænke tallet?<br />
På Frederiksberg Seminarium er det<br />
kun mellem 75-80 % af de netop begyndte<br />
1. års studerende, som går<br />
videre til andet år. Dette skyldes ikke,<br />
at de studerende ikke er dygtige<br />
nok, men statistikken fra de andre år<br />
viser simpelthen, at ca. 15-20 %<br />
dropper ud af studiet før tid. På Frederiksberg<br />
Seminarium er dette ikke<br />
et stort problem, da vi ”stjæler” studerende<br />
fra de andre seminarier,<br />
men på landsplan er det et problem,<br />
som gerne skulle løses. Men hvordan<br />
løser man det så?<br />
Vi <strong>har</strong> spurgt Thøger Johnsen, rektor<br />
på Frederiksberg Seminarium, hvad<br />
man <strong>har</strong> gjort på Frederiksberg Seminarium<br />
for at holde på studerendene.<br />
Her fortæller han, at man <strong>har</strong><br />
ansat nogle psykologer og andre,<br />
godt arbejdsmiljø. Alt dette skaber<br />
den ”gode cirkel” for seminariet.<br />
Andre grunde kunne også være<br />
den måde de forskellige seminarier<br />
bliver præsenteret på. Hvis<br />
man tager et kig på www.ug.dk,<br />
som er den hjemmeside hvor man<br />
kan læse om de forskellige uddannelser,<br />
bl.a. folkeskolelæreruddannelsen,<br />
så vil øjnene automatisk<br />
søge hen til det som man<br />
nu kender. Hvis man nu kigger<br />
under rubrikken ”uddannelsessteder”,<br />
vil man lægge mærke til<br />
f.eks. Læreruddannelsen i Århus<br />
og København først, da det er<br />
store og kendte byer. Men hvorfor<br />
så vælge Frederiksberg frem<br />
for Zahle? Læreruddannelsen<br />
Zahle vil man næsten ikke lægge<br />
mærke til, da man ikke uden<br />
kendskab til seminariet, ved hvor<br />
det er placeret. Hermed <strong>har</strong> Frederiksberg<br />
Seminarium en større<br />
fordel end Zahle. Det er også kun<br />
de færreste gamle studerende,<br />
der ikke kun <strong>har</strong> rosende ord til<br />
overs for Frederiksberg og disse<br />
er også med til at tiltrække nye<br />
studerende. Så selvom om det er<br />
pga. beliggenhed, høj gennemsnit,<br />
det gode ry at Frederiksberg<br />
bliver betegnet som det bedste.<br />
Hvorfor valgte du Frederiksberg<br />
seminarium frem for de<br />
andre?<br />
Anne 2711:<br />
Jeg kendte nogle, som<br />
gik her og de kunne<br />
fortælle en hel masse<br />
gode ting omkring<br />
stedet. Men ellers var<br />
det faktisk ligegyldigt for mig, hvor<br />
jeg kom hen. Jeg kender ikke noget<br />
om de andre og havde heller ikke<br />
undersøgt noget om eller Frederiksberg<br />
inden.<br />
som tager godt hånd om de udsatte<br />
(studerende med højt fravær eller<br />
andre, som <strong>har</strong> problemer). Derudover<br />
er der <strong>mange</strong> sociale aktiviteter<br />
på seminariet, som styrker fællesskabet.<br />
Hvis man spørger studerendene<br />
på Frederiksberg Seminarium, hvad<br />
de mener kunne hjælpe, svarer flertallet;<br />
flere fælles arrangementer. De<br />
fælles arrangementer gør, at man får<br />
et større sammenhold klasserne imellem<br />
og dermed får mere lyst og mod<br />
på at gå i seminarium. ”Hvis man<br />
snakker med en masse på seminariet,<br />
er der flere som kan hive en op, hvis<br />
man ligger ned og dermed give en et<br />
klap på skulderen” udtaler en førsteårsstuderende.<br />
Men hvis det er så<br />
nemt at mindske tallet, hvorfor gør<br />
andre seminarier så ikke som Frederiksberg?<br />
Thøger Johnsen mener også, at det<br />
kommer helt an på hvad årsagen er,<br />
Falke 2909:<br />
Geografien spillede<br />
en stor rolle for mig<br />
og så det gode ry,<br />
som Frederiksberg<br />
<strong>har</strong> rundt omkring.<br />
Jeg tror, at det der<br />
adskiller Frederiksberg seminarium<br />
med de andre, er den høje skriftlighed.<br />
Forstået på de <strong>mange</strong> skriftlige<br />
afleveringer og dermed det høje faglige<br />
niveau.<br />
Marcus 2909:<br />
Jeg havde kun hørt<br />
godt om Frederiksberg<br />
seminarium og valgte<br />
derfor at komme til<br />
det åbne hus, der blev<br />
holdt på seminariet.<br />
Dette fik mig til at vælge Frederiksberg<br />
frem for de andre. Min 2. Prioritet<br />
havde været Zahle.<br />
Lina 2906:<br />
For mig handlede det<br />
om at finde det seminarium,<br />
der var tættest<br />
på og som havde det<br />
højeste gennemsnit.<br />
Det havde selvfølgelig<br />
også en del med prestige at gøre!<br />
Man <strong>har</strong> kun hørt gode ting om Frederiksberg<br />
seminarium.<br />
Pauline og<br />
Catrine 2805:<br />
Vi kendte nogle<br />
gamle studerende,<br />
som kunne<br />
fortælle en masse godt om Frederiksberg<br />
og så var det, det seminarium<br />
med det højeste snit og en høj<br />
faglighed.<br />
til at man dropper ud. Han deler årsagerne<br />
op i 2 kategorier - hensigtsmæssigt<br />
og uhensigtsmæssigt frafald.<br />
Hensigtsmæssigt frafald dækker over<br />
de studerende, som midt i forløbet<br />
opdager, at de <strong>har</strong> valgt den forkerte<br />
uddannelse. Uhensigtsmæssigt dækker<br />
over de private grunde. De hensigtsmæssige<br />
kan man intet stille op<br />
med, ifølge Thøger, da han mener de<br />
altid vil være der, uanset uddannelse<br />
og uddannelsessted. Det er tværtimod<br />
de uhensigtsmæssige vi skal<br />
fokusere på. Han mener, at man skal<br />
fortsætte med den gode stil på Frederiksberg<br />
Seminarium og opfordre<br />
studerendene til at være mere sociale<br />
og melde sig ind i de forskellige foreninger.<br />
Men vil dette hjælpe eller<br />
skal der helt andre ting til? Kan det<br />
virkelig være seminarierne, som skal<br />
gøre mere, eller er det simpelthen<br />
studerendene selv der må tage sig<br />
sammen?
8 SEMI NEWS<br />
VANSKELIGHEDER VED STUDIESTART<br />
Finanskrisen brager og riften<br />
om lejeboligerne er stor. Kan<br />
dette blive et problem for de<br />
studerende, som skal starte på<br />
drømmestudiet?<br />
AF TRINE RASMUSSEN<br />
Finanskrise<br />
Når vi taler finanskrise, kan det hurtigt<br />
blive et bredt omfang at have<br />
med at gøre. Oprindeligt startede<br />
den i USA i 2007, hvor priserne på<br />
boligmarkedet begyndte ændre sig.<br />
Man kunne ikke få et boliglån mere,<br />
hvis man var i den gruppe med høj<br />
risiko for ikke at kunne betale lånet<br />
tilbage. Der hvor problemerne rigtig<br />
begyndte at eskalere, var da boligpriser<br />
begyndte at falde, og da <strong>mange</strong><br />
boliger blev belånt til langt over hvad<br />
de var værd. Da <strong>mange</strong> mennesker<br />
ikke havde penge til deres lån og lånene<br />
blev for høje, betød det at bankerne<br />
tabte penge. Denne uro på<br />
boligmarkedet gav finansielle omkostninger,<br />
og som en dominoeffekt<br />
bredte det sig og blev til et globalt<br />
problem. Banker, virksomheder og<br />
alm. mennesker fik sværere ved at<br />
låne penge, og den konstante ind –<br />
og udbetaling som vi var vant til,<br />
begyndte lige så stille at brydes. Det<br />
at der ikke er regelmæssig pengestrøm<br />
i et land, gør at <strong>mange</strong> ting<br />
ikke kan hænge sammen. Mange<br />
mennesker bliver fyret fra deres arbejde<br />
idet deres arbejdsplads <strong>har</strong><br />
svært ved at køre rundt. Faktum er<br />
derfor at <strong>mange</strong> ikke kan betale deres<br />
lån, og så bliver det hele en stor<br />
ond cirkel.<br />
Flere vælger at leje bolig under<br />
finanskrisen<br />
Finanskrisen som den seneste tid <strong>har</strong><br />
Navneskift<br />
AF: TRINE RASMUSSEN<br />
Thøger Johnson, studierektor<br />
Hvad synes du om Frederiksberg<br />
seminariums nye navn?<br />
Rektor og direktionen for vores professionshøjskole<br />
Metropol <strong>har</strong> valgt<br />
<strong>navne</strong>t for at fremhæve uddannelserne<br />
i Metropol, men personligt havde<br />
jeg hellere beholdt vores gamle navn.<br />
Har det stor betydning for dig<br />
hvad stedet hedder?<br />
Det kan give problemer med markedsføring,<br />
da vores brand som Frederiksberg<br />
Seminarium ikke skinner<br />
gennem det nye navn. Vi vil dog i en<br />
overgangsperiode sætte en mærkat<br />
på breve tryksager mv. der siger at vi<br />
tidligere hed Frederiksberg Seminarium.<br />
For <strong>mange</strong> medarbejdere og studerende<br />
er det et identitetstab, da de<br />
nu ikke længere arbejder eller studerer<br />
på Frederiksberg Seminarium,<br />
men på Metropol Læreruddannelser-<br />
givet folk en dårlig økonomi og forringet<br />
boligpriser, og tilligemed gjort<br />
det svært for <strong>mange</strong> at låne penge til<br />
ejerboligen, gør naturligvis at størstedelen<br />
er nødsaget til at leje i stedet.<br />
Der er blevet foretaget en undersøgelse<br />
på en af Danmarks største<br />
bolighjemmesider Lejebolig.dk. Der<br />
bliver spurgt ind til, hvorfor at folk<br />
lejer boliger i stedet for at købe. Størstedelen<br />
mener stadig, at det er for<br />
dyrt at købe bolig, selvom <strong>mange</strong> af<br />
dem foretrækker at eje bolig. De mener,<br />
der er for stor risiko ved at købe,<br />
og for stor tvivl omkring hvad fremtiden<br />
vil bringe. Michael Eggert, direktør<br />
i Lejebolig.dk, mener at tendensen<br />
til den høje pris på ejerboligen og<br />
udsigten til en stigende rente afskrækker<br />
<strong>mange</strong> mennesker, som så<br />
finder tryghed i at leje bolig. Han<br />
mener at søgningen på lejerboligen<br />
vil blive øget markant det næste<br />
stykke tid, idet fremtiden ser dyrere<br />
ud end vi <strong>har</strong> set indtil videre. Vi <strong>har</strong><br />
prisøgning inden for renter og lån i<br />
sigte, og <strong>mange</strong> vil stadig lede efter<br />
den billigste og mest sikre måde at<br />
anskaffe sig hus på.<br />
Kilde:<br />
http://npinvestor.dk/nyheder/flerevaelger-at-leje-bolig-underfinanskrisen-175846.aspx<br />
Forskellige meninger<br />
Nogle er af den mening, at de studerende<br />
ikke <strong>har</strong> grund til at bekymre<br />
sig over finanskrisen. Berør finanskrisen<br />
overhovedet de studerende?<br />
Hvis de <strong>har</strong> fritidsjob og bolig, så kan<br />
de leve uforstyrret af de finansielle<br />
problemer. De skal hverken bekymre<br />
sig om rentestigninger eller pensionsopsparinger.<br />
Der er også dem der<br />
ne, hvilket <strong>mange</strong> synes er et problem.<br />
Hvad synes du om at ledelse, lærere<br />
eller de studerende ikke <strong>har</strong><br />
haft nogen indflydelse?<br />
Jeg <strong>har</strong> udtalt at det ikke er en god<br />
ide at medarbejdere og studerende<br />
ikke er blevet hørt, det bør de.<br />
Jeg vil dog understrege at jeg er blevet<br />
hørt, men det er jo ikke altid at<br />
man får alle sine meninger igennem.<br />
Hvad tænker du når du hører <strong>navne</strong>t<br />
Metropol?<br />
Jeg kommer til at tænke på en storby,<br />
centrum og et fint navn til en<br />
professionshøjskole der ligger i Metropolen<br />
København, og så er jeg<br />
faktisk lidt vild med den engelske<br />
oversættelse der lyder Metropolitan<br />
University Colleges.<br />
mener, at folk ikke opdager finanskrisen.<br />
Man er blevet overrasket over,<br />
hvor hurtigt krisen <strong>har</strong> taget til, og<br />
<strong>mange</strong> når ikke at se problemerne<br />
inden de er kommet for tæt på.<br />
Studerende og boligsøgende<br />
Jeg <strong>har</strong> talt med en studerende fra<br />
Hovedstadsområdet, som netop <strong>har</strong><br />
stået i den samme situation som så<br />
<strong>mange</strong> andre studerende, der søger<br />
noget at bo i ved studiestart. Anne-<br />
Marie Østergaard Jørgensen læser til<br />
dyrlæge på landbohøjseminariumn<br />
ved Københavns Universitet. Hun<br />
kommer oprindelig fra Harndrup på<br />
Fyn og var derfor nødsaget til at flytte<br />
tættere på København sidste år, for at<br />
kunne starte på sin drømmeuddannelse.<br />
Anne – Marie søgte ind på hendes<br />
uddannelse i foråret 2008 efter et sabbatår.<br />
Man kan kun læse som veterinær<br />
i København, og derfor var mulighederne<br />
rimelig begrænset. Hun<br />
udtaler: ”Jeg <strong>har</strong> altid holdt meget af<br />
dyr, og <strong>har</strong> haft <strong>mange</strong> dyr, så jeg <strong>har</strong><br />
derfor ikke været i tvivl om at dyrlægestudiet<br />
var studiet for mig. Det afskrækkede<br />
mig ikke, at jeg var nødt til<br />
at flytte til København, selvom det<br />
ikke var det optimale mål.”Efter en<br />
god nyhed den 30. Juli, stod hun overfor<br />
endnu en udfordring: At finde<br />
bolig i København. Anne - Marie søgte<br />
på utallige bolighjemmesider, som i<br />
øvrigt ikke er særlige overskuelige, og<br />
forhørte sig hos venner og bekendte,<br />
om der var nogle, der havde de rette<br />
forbindelser. Hun skulle starte på uddannelsen<br />
i slutningen af august og<br />
fandt hurtig ud af, at der ikke var meget<br />
tid og at det at finde en bolig var<br />
meget sværere end hun havde regnet<br />
med. Hendes storebror boede i<br />
Sydhavnen på det tidspunkt, og hun<br />
Andreas A. Hansen, studerende<br />
Hvad synes du om Frederiksberg<br />
seminariums nye navn?<br />
Jeg synes det er lidt svært at gennemskue<br />
hvorfor <strong>navne</strong>t står i flertal;<br />
men når nu vi er blevet en del af<br />
en større sammenhæng, synes jeg<br />
det er fint at <strong>navne</strong>t afspejler det.<br />
Har det stor betydning for dig<br />
hvad stedet hedder?<br />
For mig vil mit studie altid hedde<br />
Frederiksberg Seminarium, men det<br />
er indholdet som skaber et godt studie,<br />
og i sidste ende også indholdet,<br />
der giver et godt omdømme.<br />
Hvad synes du om at ledelse, lærere<br />
eller de studerende ikke <strong>har</strong><br />
haft nogen indflydelse?<br />
Jeg synes at alle altid skal have indflydelse<br />
i alle situationer og om alle<br />
ting, og alle skal have vetoret i alle<br />
sammenhænge endda med tilbagevirkende<br />
kraft!<br />
DEBAT<br />
var så heldig, at kunne bo ved ham<br />
og hans to værelsekammerater det<br />
første stykke tid af studiestart. Først<br />
efter 2 måneder, med opvask og sure<br />
sokker, blev Anne - Marie endelig<br />
tildelt et værelse på et kollegium i<br />
Hjortespring, som ligger i Herlev<br />
cirka 13 km fra landbohøjseminariumn.<br />
Hun siger: ”Jeg kendte en<br />
som boede der i forvejen, og det <strong>har</strong><br />
formodentlig noget med mit boligtilbud<br />
at gøre. Jeg var meget glad for<br />
at få at sted at bo, men mit mål er at<br />
komme tættere på København. Så<br />
vil jeg kunne spare cirka 400 kroner<br />
i transport om måneden.” Man skal<br />
lige tænke på, at Anne - Marie får<br />
SU, så hendes kriterier for boligsøgning<br />
er mere specifikke. Nu var hun<br />
så heldig at få et kollegieværelse,<br />
men det er slet ikke alle der får den<br />
mulighed. Anne – Marie kommenterer<br />
til slut: ”Jeg tror også der er<br />
<strong>mange</strong> kommende studerende der<br />
kan blive afskrækket af den besværlighed<br />
der er i at finde bolig. Det er<br />
ærgerligt hvis boligproblemerne<br />
bliver en afgørende faktor.<br />
Gode råd til studerende og boligsøgende<br />
Vær i god tid, når du skal finde<br />
bolig<br />
Undersøg hvilken hjemmeside der<br />
passer til dine behov<br />
Sørg for at du får noget for pengene,<br />
når du bruger bolighjemmesider,<br />
brug dem du ved er reelle<br />
Husk når du søger bolig, så er der<br />
Jeg synes at alle altid skal høres. Jeg<br />
synes også at vi burde have indflydelse<br />
på logoet for metropol. Vi vil<br />
have en tegnekonkurrence...!<br />
Jeg synes vi skal pille os selv i navlen<br />
til vi får ømme fingre...!<br />
Jeg synes det er fint, at <strong>navne</strong>t er<br />
bestemt af andre, så længe vi <strong>har</strong><br />
indflydelse på uddannelsens indhold.<br />
Hvad tænker du når du hører<br />
<strong>navne</strong>t Metropol?<br />
Jeg tænker "New York" og "London".<br />
Jeg tænker stort. Måske er det for<br />
stort til lille Danmark, men det er<br />
da visionært!
9<br />
DEBAT SEMI NEWS<br />
Smartboards - er det nu også så smart?<br />
Den nyeste teknologi inden for<br />
lærerverdenen er de nye<br />
smartboards. De er blevet mere<br />
og mere udbredt rundt om<br />
på landets folkeskoler og seminarier.<br />
Der er rigtig <strong>mange</strong><br />
fordele ved denne nye måde at<br />
undervise på, men spørgsmålet<br />
er om smartboards overhovedet<br />
bliver brugt og hvordan<br />
de bliver brugt. Lærerstuderende<br />
som kommer ud i praktik<br />
er ikke blevet undervist i<br />
brugen af smartboards, så det<br />
kommer an på den enkeltes<br />
studerendes tekniske kunnen<br />
om smartboards kommer i<br />
brug.<br />
AF THEA FROST<br />
Morten Frost er en ung og frisk lærer<br />
på Søndervangsskolen i Hammel.<br />
Han blev uddannet lærer på lærerseminariet<br />
i Århus i 2005. På seminariet<br />
i Århus havde de ikke smartboards,<br />
så de kunne af den grund<br />
ikke blive undervist i brugen af dem.<br />
På Frederiksberg Seminarium er der<br />
smartboards i <strong>mange</strong> af lokalerne,<br />
men det er sjældent, for ikke at sige<br />
aldrig, at de er i brug. Lærerne er<br />
vant til den gode gamle tavle, som i<br />
mellemtiden er flyttet ud i siderne i<br />
nogle af lokalerne, så man får ondt i<br />
nakken når man skal sidde og dreje<br />
sig, for at kunne følge med i undervisningen.<br />
I andre lokaler er smartboardet<br />
blevet hængt op foran tavlen,<br />
så lærerne nu kun mindre end<br />
en halv tavle at undervise på. Smartboardet<br />
er en følsom tavle, som både<br />
kan bruges som interaktiv computerskærm,<br />
og også som almindelig tavle.<br />
Disse smartboards <strong>har</strong> kostet en for-<br />
mue, som man muligvis kunne have<br />
brugt bedre - kunne man ikke have<br />
givet de lærerstuderende et tilskud<br />
til bøger i stedet for en “smart” hvid<br />
tavle, som alligevel aldrig bliver<br />
brugt?<br />
Morten <strong>har</strong> brugt smartboards i sin<br />
undervisning i nogle år nu. Han bruger<br />
dem hver eneste dag i alle hans<br />
boglige fag. Han <strong>har</strong> derudover været<br />
ude at undervise i brugen af dette<br />
til andre lærere, så hvis man skulle<br />
kalde nogen en ekspert på området,<br />
er Morten vist den rette. Jeg spurgte<br />
Morten, hvad han synes om de nymoderne<br />
smartbords.<br />
Er lærere generelt godt uddannet i<br />
brugen af smartboards? ”Nix. De<br />
praktikanter vi får fra seminariet<br />
undervises heller ikke, hvilket er<br />
problematisk, når undervisningen<br />
baseres på baggrund af et smartboard.<br />
Vi udbyder altid kurser i brug<br />
af boards til nye lærere, vikarer eller<br />
lærerstuderende, men hvorfor integrerer<br />
seminarierne og deres undervisere<br />
dog ikke smartboardets fortræffeligheder,<br />
frem for at stå på bar<br />
bund i folkeskoler?” Har du nogle<br />
dårlige erfaringer med smartboards?<br />
”Vi havde store startproblemer med<br />
et styresystem. Derudover <strong>har</strong> 1 af 3<br />
smartboards på vores årgang været<br />
konstant i stykker (studerendene<br />
kalder deres for et skodboard). Endelig<br />
er det temmelig vigtigt med<br />
ordentligt lysindfald. Kraftigt lys<br />
kræver en kraftig pære i projektoren!”<br />
Hvordan tager eleverne imod dem?<br />
”Eleverne er blevet vant til dem, og<br />
det ville være problematisk at vende<br />
tilbage til almindelige kridttavler. De<br />
elsker at tegne, lave opgaver og<br />
fremlæggelser på dem.”<br />
Vi prøver endnu en gang<br />
AF: CHRISTIAN TRASBORG-JENSEN<br />
Overraskende dårlige resultater<br />
i PISA-undersøgelser, studerende,<br />
der i protest foretager<br />
kvalitetskontrol på universiteter<br />
landet over, og forældede<br />
undervisningsmaterialer på<br />
skoler landet over.<br />
Dette er bare nogen af de overskrifter,<br />
som <strong>har</strong> præget debatten omkring<br />
vores generelle uddannelsesniveau<br />
i Danmark de seneste par år.<br />
Selv om dette emne ofte nærmest<br />
kun bliver belyst, når en tilfældig<br />
journalist <strong>har</strong> fundet sine<br />
”sensationsjournalistiske” briller<br />
frem, kan man ikke komme uden<br />
om, at der <strong>har</strong> været langt mellem de<br />
positive historier, når uddannelse <strong>har</strong><br />
stået på menuen.<br />
Hvordan er vi gået fra at være et<br />
land, som altid med stolthed <strong>har</strong> solet<br />
os i det høje niveau vores folkeskoler<br />
<strong>har</strong> haft, til at måtte søge uden<br />
for egne landegrænser efter inspiration<br />
og løsninger?<br />
Uddannelsesinstitutioner må til stadighed<br />
udvikle og opkvalificere deres<br />
uddannelsestilbud, hvis de vil<br />
følge med den globale og teknologiske<br />
udvikling og de samfundsmæssige<br />
krav til individdet. Men <strong>har</strong> vi i<br />
vores iver på at følge med udviklingen<br />
glemt at give diverse ændringer,<br />
der foretages, tid til at have en effekt?<br />
Læreruddannelsen <strong>har</strong> været meget i<br />
fokus, især efter de seneste års PISAresultater.<br />
Uddannelsen blev ændret<br />
i 1991, 1997 og igen i 2006. Gennemgående<br />
ændringer foretaget for at<br />
forbedre en uddannelse er selvfølgelig<br />
altid velkomne. Men det er næppe<br />
muligt at implementere OG evaluere<br />
på diverse ændringer inden for<br />
seks og ni årige perioder. Danmarks<br />
Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde<br />
i 2003 en evaluering af læreruddannelsen<br />
efter lovændringen af<br />
Er undervisningen ligeså effektiv, som<br />
hvis man bare brugte bøger og kridttavler<br />
som de stadig gør <strong>mange</strong> steder?<br />
”Undervisningen er mindst ligeså<br />
effektiv, da man kan komme omkring<br />
tingene på <strong>mange</strong> flere måder –<br />
desuden kan man lynhurtigt inddrage<br />
internetsider. Jeg bruger også bogsystemer<br />
i min undervisning, hvilket<br />
virker perfekt for mig, når det suppleres<br />
med smartboard og internet.”<br />
Hvad er fordelene ved at anvende<br />
smartboards? ”Fordelene er <strong>mange</strong>.<br />
Det meste af min forberedelse foregår<br />
via USB-stik. Smartboards giver<br />
mulighed for visuelt mere spændende<br />
elevfremlæggelser, samt oplæg til<br />
forældremøder. Desuden er det skønt<br />
at undvære kridtstøvet fra de ”gamle”<br />
tavler.”<br />
Hvordan tror du, at fremtiden ser ud<br />
for smartboardet? ”Jeg tror den ser<br />
god ud. Det er muligvis bekosteligt,<br />
men det er det eneste rigtige med<br />
1997. Den overordnede konklusion<br />
peger på, at den daværende læreruddannelsesmodel<br />
burde bevares, om<br />
end visse forhold kan forbedres.<br />
Dette blev til dels understøtte af Rasmus<br />
Levy og Snorre Krøjers (begge<br />
Stud. Scient.Pol): artikel i ”Anvendt<br />
Viden” dec. 2003: Det betyder, at der<br />
nu er behov for at ændre læreruddannelsesloven.<br />
Der kan være gode<br />
grunde til at ændre læreruddannelsen<br />
allerede nu, hvor blot to årgange<br />
er blevet færdige på den nye uddannelse.<br />
Men paradoksalt nok kan de<br />
stadigt hyppigere ændringer af uddannelsen<br />
for at forbedre den og gøre<br />
den mere tidssvarende have som<br />
konsekvens, at uddannelsens kvalitet<br />
rent faktisk sænkes. Årsagen er, at<br />
hver gang der sker ændringer, må<br />
rektorer, seminarielærere og studerende<br />
bruge betydelige ressourcer på<br />
at omstille sig”.<br />
Nu er det på tale, at læreruddannelsen<br />
igen skal ændres; nu er fire år<br />
Her bruger Morten smartboardet i sin undervisning.<br />
smart- eller cleverboards, som de<br />
også <strong>har</strong> i <strong>mange</strong> andre lande. Elevernes<br />
motivation, samt det faktum<br />
at samfundet også bevæger sig elektronisk,<br />
gør at man ikke kan/bør ignorere<br />
disse elektroniske tavler til<br />
fordel for kridttavlerne.”<br />
Mortens holdning til smartboards er<br />
generelt positiv, men der er <strong>mange</strong><br />
mangler man måske skulle have taget<br />
højde for inden man investerede.<br />
Den største <strong>mange</strong>l er information<br />
og viden omkring emnet og dernæst<br />
den manglende brug af det smarte<br />
udstyr. Som lærerstuderende i år<br />
2009 bliver man ude i praktikken<br />
præsenteret for den ny teknologi og<br />
man bliver nødt til at tage stilling til<br />
om man vil bruge det i undervisningen<br />
eller ej. Mange unge lærerstuderende<br />
vil sikkert vælge at kaste sig ud<br />
i det, men de studerende får bare<br />
ikke meget hjælp! De star på bar<br />
bund, og det er bestemt ikke holdbart!<br />
Hvad synes du?<br />
ikke længere nok til at uddanne en<br />
lærer – nu skal der fem år til. Der vil<br />
ikke længere være så stor fokus på<br />
specifikke faglige fag. Nu <strong>har</strong> vi brug<br />
for flere pædagogiske og didaktiske<br />
aspekter i uddannelsesforløbet – det<br />
<strong>har</strong> en undersøgelse foretaget af<br />
EVA og Dansk Pædagogiske Universitet<br />
(DPU) nemlig vist, de <strong>har</strong> haft<br />
succes med igennem en årrække i<br />
Finland.<br />
Det er jo yderst positivt, at den finske<br />
model i længere tid <strong>har</strong> båret<br />
frugt og givet flotte PISA-resultater,<br />
men inden vi uforbeholdent tager<br />
imod en eventuel ændring af læreruddannelsen,<br />
skulle vi måske lige<br />
tage de kritiske briller på. Undersøgelsen<br />
foretaget af EVA og DPU er<br />
fra 2009 – måske vi skulle give os tid<br />
til at evaluere den og se på eventuelle<br />
alternativer?<br />
Det kunne være rart, hvis den samme<br />
type læreruddannelse kunne få 10<br />
års jubilæum…
10 SEMI NEWS<br />
Biograf - hot eller not<br />
Publikum er draget af ”Pigen der legede med ilden” i Falkoner Biograf på Frederiksberg Fotograf: Vicki Miland<br />
AF: LENE E. KNUDSEN<br />
Falkoner Biograf<br />
Næsten lige ved Frederiksberg Metro<br />
station ligger Falkoner biograf. Det<br />
er en hyggelig, moderne og lækker<br />
biograf at træde ind i. Alting <strong>har</strong> sin<br />
plads, der er ryddeligt og rent. Man<br />
får en følelse af, at der er styr på tingene,<br />
så man kan slappe af og nyde<br />
filmen. Biografen består af 6 sale<br />
med i alt 760 sæder. Den største sal<br />
er med 245 pladser, og den mindste<br />
med 69 pladser. En smilende ekspedient<br />
betjente os hurtigt, billetpriserne<br />
ligger mellem 65-85 kr. Der er<br />
IKKE studierabat, hvilket er besynderligt,<br />
når der ligger så <strong>mange</strong> studiesteder<br />
i omegnen. Vi havde lang<br />
tid til at vente. Men hov, hvor var<br />
ventepladserne? Der stod 6 stole i et<br />
hjørne, gode stole, men det var ikke<br />
optimalt for sådan en nymoderne<br />
biograf. Vi sad lidt, der var både musik<br />
og filmreklamer, hvilket var lidt<br />
forstyrrende. Så besluttede vi os for<br />
at få lidt til den søde tand, og hvilken<br />
slikbutik de fyrede op for. Der var<br />
ALT, slik, sukkerfrit, chokolade, i<br />
poser, bland-selv-slik for 14,95 pr. 100<br />
gram og man blandede i plastikposer,<br />
så mindre knitren under filmen,<br />
dog ikke så miljøvenligt. Mums filibaba.<br />
Man kunne få en mellemmenu,<br />
bestående af 0,75 l sodavand og 4,4 l<br />
popcorn for 65 kr. Popcornene er<br />
dog ikke helt nylavede, de står i et<br />
varmeskab, så de er en smule fesne,<br />
men der er godt med salt på. Efter<br />
vores slikoplevelse var vores siddepladser<br />
heldigvis stadig ledige. Ovenover<br />
slikbutikken var der det rene<br />
luksus med sofaer, stole, borde og<br />
stort tv – og kun filmreklamer. Det er<br />
afslapningsparadiset, vi havde ledt<br />
efter. Et skilt op mod dette, ville bestemt<br />
ikke være i vejen. Det var en<br />
dejlig stor sal, og sjældent <strong>har</strong> vi haft<br />
så meget plads. Et sæde er 50 cm i<br />
bredden, og så er der brede armlæn,<br />
så både dig og din sidemand <strong>har</strong><br />
plads til armene, lækkert. Til benene<br />
er der også masser plads, lige præcis<br />
50 cm når personen foran sidder oprejst,<br />
og 40 cm, når personen <strong>har</strong><br />
sædet lagt tilbage, hvilket sæderne<br />
også kunne. Man sidder i en god højde<br />
over personen foran, så man behøver<br />
ikke børnesæder, for ikke at<br />
kigge ind i en evt. foransiddende<br />
kæmpes vinterlandskab i håret. Alt i<br />
alt var det en rigtig god biografoplevelse,<br />
i nogle flotte og inspirerende<br />
lokaler. Kan anbefales hvis man vil i<br />
en biograf, der er lidt ud over det<br />
sædvanlige, men stadig er intim og<br />
moderne.<br />
Cinemaxx på Fisketorvet<br />
Efter en kort gåtur fra Dybbølsbro<br />
station ankom vi til Cinemaxx. Dette<br />
er en biograf, der er beregnet til rigtig<br />
<strong>mange</strong> besøgende af gangen. Den<br />
består af 10 sale, hvor der i den mindste<br />
er 187 pladser, og i den største er<br />
der 750 pladser. Derudover <strong>har</strong> de<br />
Skandinaviens største lærred, samt<br />
Københavns to største lærreder. Vi<br />
blev betjent hurtigt af en flink mand,<br />
priserne ligger mellem 65-80 kr. og<br />
mandag-torsdag er der STUDIERA-<br />
BAT på 10 kr. Venteområdet er stort<br />
og lyst, med en udsigt over havnebassinet<br />
ved Kalvebod Brygge, og der<br />
er masser af siddepladser. Dog er<br />
møblerne derinde efterhånden lidt<br />
slidte, og der er ikke synderligt rent,<br />
men man sidder dog ikke klistret fast<br />
til hverken stole eller gulv. Hvis man<br />
er lidt af en shop-a-holik, er der<br />
<strong>mange</strong> forskellige butikker, man kan<br />
spendere sin ventetid i, og der er<br />
mulighed for at hygge i en af centerets<br />
<strong>mange</strong> restauranter. Cinemaxx<br />
slikbutik <strong>har</strong> også rigtig meget for-<br />
skelligt slik, chokolade, drikkelse,<br />
popcorn og så <strong>har</strong> de sørme også nachos,<br />
og det er jo altid lækkert. Her<br />
kan man få bland-selv-slik for 14,95<br />
pr. 100 g., og en stor menu består af<br />
0,75 l sodavand,og en stor popcorn<br />
koster 70 kr. Popcornene var nylavede,<br />
dog var de lidt for nærrige med<br />
salten til vores smagsløg. Der er en<br />
slikbutik inde i selve centeret, og her<br />
kan man få 100 g bland-selv-slik for<br />
kun 8,95-9,95 kr. alt efter hvilken dag,<br />
man besøger stedet. I salen er sæderne<br />
45 cm brede og man <strong>har</strong> 10 cm<br />
armlæn i hver side. Det er lidt svært<br />
at få plads til to arme på et armlæn.<br />
Man <strong>har</strong> 45 cm til sin ben, og det er<br />
rigtig dejligt. Sæderne er bløde, og<br />
man sidder behageligt. Stolerækkerne<br />
hælder meget, så man ser hele skærmen,<br />
og ikke ind i en eller andens<br />
nakke. En god og afslappende biograftur,<br />
kan klart anbefales hvis man er til<br />
den afslappede og store biograf, hvor<br />
man får kvalitet til en billig penge.<br />
Palads København<br />
Lige ved Vesterport station finder<br />
man denne ekstremt farverige biograf.<br />
Det er Danmarks største biograf<br />
bestående af hele 17 sale. I den mindste<br />
sal kan man blot sidde 50 mennesker,<br />
og i den største kan man være<br />
690 mennesker. Her fik vi en hurtig<br />
betjening af en stirrende dame med et<br />
smil på læben. Billetpriserne ligger<br />
mellem 65-85 kr. og der er INGEN<br />
STUDIERABAT, øv. Så skulle vi bare<br />
lige orientere os om, hvor søren den<br />
sal, vi skulle i, lå. Og det er nemmere<br />
sagt end gjort. Da der sker rigtig <strong>mange</strong><br />
ting i opholdsrummet, kan det være<br />
svært at finde de skilte, der viser,<br />
hvor biografsalene ligger. Til gengæld<br />
fandt vi hurtigt slikbutikken. Igen et<br />
lidt forvirrende sted med <strong>mange</strong> skilte<br />
og reklamer, men også med et stort<br />
KULTUR<br />
udvalg af slik. Bland-selv-slik til<br />
14,95 kr. pr. 100g, og <strong>mange</strong> forskellige<br />
tilbud på slik. En mellemmenu<br />
bestående af 0,8 l sodavand og 4,4 l<br />
popcorn koster 65 kr. Det var nogle<br />
ret nedern popcorn, vi fik, de var<br />
kolde og nogle af dem uden salt og<br />
andre med alt for meget. Så gik vi til<br />
biografsalen. Øj, et langt og smalt<br />
lokale de havde fundet, og der var<br />
ret beskidt. Vi fandt vores sæder og<br />
skulle lige til at sætte os, men AD,<br />
en ulækker plet på ryglænet, lige der<br />
hvor hovedet normalt ville være.<br />
Det lignede at nogen havde lavet en<br />
ordentlig chokoladesnotter. Sæderne<br />
er 50 cm brede, og gode at sidde<br />
i, men armlænene er kun 5 cm, og<br />
hvor er benpladsen?! Sølle 30 cm.<br />
Lærredet er lille og sidder højt, så<br />
man skal kigge op. Lyden er bestemt<br />
heller ikke noget at skrive hjem om.<br />
På grund af lokalets smalle og lange<br />
struktur, går lyden nærmest hen<br />
over hovedet på en. Der er ikke meget<br />
hældning på stolerækkerne,<br />
men ham foran havde noget ret<br />
pænt hår. Jeg tror, at hvis man <strong>har</strong><br />
gået på S-linjen i et par år, så vil<br />
denne biograf ikke være så ringe<br />
endda. En skuffende biografoplevelse,<br />
men biografens force er, at<br />
filmene spiller i længere perioder,<br />
fordi der er flere sale. Det er kun en<br />
biograf, vi vil anbefale, hvis man<br />
enten skal se en film, der går i en af<br />
deres meget store sale, eller hvis<br />
man bare må se en film, der ikke går<br />
i de andre biografer mere.<br />
Bedømmelsen<br />
Falkoner Biograf får 4½ colabægere<br />
ud af fem.<br />
Fordi det er en luksusbiograf, som<br />
kun mangler at få studierabatten<br />
med<br />
Cinemaxx får 4 colabægere ud af<br />
fem.<br />
Fordi det er kvalitetssale, og de <strong>har</strong><br />
studierabat. Dog kunne rengøringen<br />
godt være bedre, samt de kunne<br />
godt have sæder de kan lægges tilbage<br />
Palads får 2 colabægere ud af<br />
fem.<br />
Fordi de <strong>har</strong> nogle få gode sale, og<br />
sender filmene i længere perioder.<br />
Dog er får man ikke meget for pengene<br />
når det kommer til kvalitet i<br />
salen, og der er ikke studierabat.
KULTUR 11<br />
SEMI NEWS<br />
Optakten til finalen<br />
Anmeldelse: Pigen der legede med ilden<br />
AF METTE HALSKOV<br />
”Pigen der legede med ilden” er fortsættelsen<br />
til Stieg Larssons ”Mænd<br />
der hader kvinder”, hvor Michael<br />
Nyqvist og Noomi Rapace er tilbage<br />
i rollerne som Mikael Blomkvist og<br />
Lisbeth Salander, to venner som<br />
lever i hver deres verden. Michael er<br />
tilbage på Millenniums redaktion<br />
med fuld kraft, da hans kollega Dag<br />
Svensson og Dag’s kæreste Mia<br />
Berggren sætter ham på sporet af en<br />
rystende historie der omhandler<br />
sexhandel med kvinder mellem Østeuropa<br />
og Sverige. Lisbeth vender<br />
tilbage til Sverige efter et længere<br />
ophold i udlandet. Hun <strong>har</strong> skaffet<br />
sig en kæmpe sum penge og er derfor<br />
for første gang i sit liv økonomisk<br />
uafhængig. Men da dobbeltmordet<br />
på Dag Svensson og Mia<br />
Berggren opdages i Stockholm, bliver<br />
Lisbeth sat i forbindelse med det grove<br />
dobbeltmord. Lisbeth bestemmer<br />
sig for at hun nu én gang for alle må<br />
gøre op med fortiden og straffe dem,<br />
der <strong>har</strong> gjort hende fortræd, og endnu<br />
en gang krydses Michael Blomkvists<br />
og Lisbeth Salanders veje. Filmen følger<br />
bogen godt, der sker dog ikke så<br />
meget som i den første film ”Mænd<br />
der hader kvinder”. Dette forårsager,<br />
at den kan virke langtrukken for folk,<br />
som ikke <strong>har</strong> læst bogen.<br />
Jeg synes at filmen indfriede mine<br />
forventninger og lægger godt op til<br />
den tredje og sidste film i rækken. Jeg<br />
giver filmen 4 ud af fem filmruller.<br />
Takt og tone til Dussefesten<br />
AF JANNIE TOFVESON LARSEN OG DIA-<br />
NA JACOBSEN<br />
Nedenfor finder du nogle råd<br />
om god, almindelig dannelse.<br />
Nutidens Danmark <strong>har</strong> for længst<br />
glemt de gode skikke og den almindelige<br />
dannelse. Nu er det ikke<br />
unormalt at man ser et bryst eller en<br />
ende i ny og næ. Derfor <strong>har</strong> vi valgt<br />
at sætte fokus på hvad Emma Gad<br />
mener er god takt og tone. Mens I<br />
læser de nedenstående ting man<br />
ikke bør gøre, kan I tænke på hvilke<br />
der blev overholdt til Dussefesten<br />
den 18. september 2009.<br />
Man må ikke..<br />
..proppe munden fuld af mad og<br />
heller ikke smaske. Man skal spise<br />
langsomt, rolig og lydløst. - Sagen<br />
er, at munden aldrig skal være fuld.<br />
Det er ikke blot sundere, men tillige<br />
mere taktfuldt altid at tage små<br />
mundfulde.<br />
..spærre albuerne ud til siden, når<br />
man skærer kød itu. Man skal der-<br />
imod altid holde albuerne tæt ind til<br />
sig.<br />
..for at nå noget på bordet række ud<br />
over en andens tallerken.<br />
..glemme, at en dame altid <strong>har</strong> en privilegeret<br />
fordring på en herres opmærksomhed.<br />
Overfor herren, bør en<br />
dame aldrig vise sig skødesløs eller<br />
efterladende.<br />
..blive siddende, når damerne rejser<br />
sig fra bordet.<br />
..drikke for megen Vin.<br />
..rejse sig fra bordet, førend måltidet<br />
er forbi.<br />
..være forsømmelig med sin persons<br />
renlighed; i dette kapitel syndes der<br />
oftere, end man skulle tro.<br />
..gå med klæder, der <strong>har</strong> skrigende<br />
farver eller afstikkende mønstre.<br />
..gå og daske eller dingle. Man må gå<br />
oprejst og fast, dog ikke stift; let, men<br />
dog værdigt.<br />
..dunke sine venner i ryggen, klappe<br />
dem på maven, puffe dem i siden eller<br />
give dem lignende beviser på sit venskab.<br />
..være vittig på andre menneskers<br />
En underholdende kliché<br />
Anmeldelse: The ugly truth<br />
AF: VICKI MILAND<br />
En smuk blond kvinde, Abby<br />
(Katherine Heigl), med kontrol over<br />
livet og alle detaljerne på arbejdet,<br />
<strong>har</strong> ikke kunnet finde kærligheden<br />
eller opnå rigtig succes på arbejdet.<br />
Han, Mike (Gerard Butler), en utilpasset<br />
og grov chauvinist der underholder<br />
folket på fjernsynet, hvor alle<br />
kan ringe ind og få sandheden af vide.<br />
Da Abbys fjernsynsprogram lider<br />
under lave seertal, vælger hendes<br />
chef at ansætte chauvinisten, meget<br />
mod Abbys vilje. Pludselig er hendes<br />
elskede arbejdsplads omdannet til en<br />
seersucces på bekostning af den gode<br />
smag og alt hvad der er godt i verden.<br />
Hun hader ham, han forstår<br />
hende ikke. Tilfældet vil dog, at Abby<br />
får brug for Mikes hjælp til at score<br />
den perfekte mand, og en uhellig<br />
bekostning.<br />
..tale om ting, der i almindelighed<br />
ikke interesserer andre; man skal<br />
kort sagt ikke være kedelig.<br />
Man skal altid huske…<br />
.. at sige de kærlige ord i livet. Man<br />
véd aldrig, hvornår det er for sent, og<br />
da vil den kærlighed og det hensyn,<br />
man <strong>har</strong> forsømt at vise, blive til en<br />
anger, som aldrig helt fortager sig.<br />
De gode Ord, der ikke blev sagt, og<br />
den hengivenhed, der ikke blev vist,<br />
selv om den måske føltes, <strong>har</strong> hele<br />
uoprettelighedens hjælpeløshed over<br />
sig.<br />
.. At det hus, der bandlyser spøgen<br />
og satiren fra sine enemærker, <strong>har</strong><br />
dermed givet afkald på de spillende<br />
solstråler i sin livsførelse.<br />
.. altid at stille deres cykel på et sted,<br />
hvor den ikke generer.<br />
.. En herre bør helst i aftenens løb<br />
tale lidt med den dame, han <strong>har</strong> haft<br />
til bords, da hun ellers vil have en<br />
trykkende fornemmelse af, at han er<br />
glad ved at være bleven hende kvit<br />
midlertidig alliance indgås. I processen<br />
lærer de begge en masse om hinanden<br />
og opdager på ny hvor forskellige<br />
kvinder og mænd er. The Ugly<br />
Truth tilbyder skyldfri romantik og<br />
et godt grin i biografmørket, hvilket i<br />
den grad <strong>har</strong> sin c<strong>har</strong>me. The Ugly<br />
Truth kan opfattes både som en fortolkning<br />
og en parodi på den moderne<br />
tid, hvor det er helt almindeligt at<br />
være single og søgende, hvor ægteskab<br />
ikke er en nødvendighed og<br />
hvor man kan vælge og vrage, som<br />
man lyster.<br />
Den er meget klassisk og original,<br />
men den tilbyder god underholdning<br />
- jeg giver filmen 3 ud af fem filmruller.<br />
Hvordan man bør klæde sig<br />
ifølge Emma Gad<br />
Ens påklædning bør ikke forglemmes<br />
selvom man er hjemme. Hvis alle<br />
medlemmer i huset altid ser godt ud<br />
hjemme, hjælper det med at opretholde<br />
hjemmets gode tone. Man skal<br />
aldrig glemme at passe på sig selv,<br />
også hvis man ikke forventer besøg.<br />
Den rette påklædning er ikke nødvendigvis<br />
elegant, men det handler<br />
om renlighed og omhu. Det er især<br />
vigtigt at vide hvilket tøj der passer<br />
til hvilken lejlighed.<br />
Kvinder bør ikke have smykker på<br />
om formiddagen, særlig ikke diamanter.<br />
Desuden skal man ikke klæde<br />
sig efter moden, men derimod<br />
efter ens personlighed. Man bør vælge<br />
en stil der passer til ens person og<br />
krop. Man skal vælge tøj man kan<br />
bære. Man skal studere sit udseende,<br />
og efter det vælge stilen for sin påklædning<br />
og sin hårsætning.<br />
Kilde: www.emmagad.dk
12 SEMI NEWS<br />
Dussefesten 2009<br />
AF JANNIE TOFVESON LARSEN OG DIANA<br />
JACOBSEN<br />
Årets første brag af en fest. Ved denne<br />
fest kan de nye studerende på<br />
Frederiksberg Seminarium, drikke<br />
dus med hinanden og med de andre<br />
årgange. Det er her, der er mulighed<br />
for at komme hinanden ved og lære<br />
hinanden at kende endnu bedre. De<br />
nye studerende ankom til hovedindgang<br />
kl. 1800. De blev modtaget med<br />
den gamle sømandsvise Mandalay. I<br />
hallen stod der friske velkomstdrinks,<br />
som i anledning af det gode<br />
vejr, blev drukket udendørs. Skoene<br />
var pudsede, stiletterne var nyindkøbte,<br />
skjorterne strøget, håret sat<br />
Kåringer 2009<br />
AF DIANA JACOBSEN<br />
Mads Kroer Jensen fra hold 2910 havde<br />
en lækker sort smoking på med<br />
en klassisk hvid skjorte under. Derudover<br />
havde han en fiks rød sommerfugl<br />
og skærf på, som lige passede<br />
til anledningen.<br />
Mads er Mister Galla 2009.<br />
og gallakjolerne fundet frem. Alle var<br />
i deres stiveste puds og godt påklædt<br />
med højt humør. Efter velkomsten<br />
blev 1.årgang fulgt til bords af stående<br />
klapsalver. Der var lidt trængt,<br />
men det fremhævede hyggen endnu<br />
mere. Herefter blev forretten serveret<br />
af de dejlige introvejledere. Den<br />
bestod af en tunmousse med dressing,<br />
salat og brød. Dette blev spist<br />
med velbehag. Derefter blev hovedretten<br />
serveret, som bestod af en<br />
masse forskellige delikatesser. Desserten<br />
var selvbetjening, og denne<br />
bestod af en fin tiramisu. Inden desserten<br />
blev der sunget den traditionelle<br />
sang, på melodien ”Marken er<br />
Mejet”, hvor hvert hold selv havde<br />
Raimi Margrethe Syndergård fra hold<br />
2906 mødte op i en elegant, lyseblå<br />
gallakjole uden stropper med smukke<br />
accessories, som sætter det sidste<br />
prik over i’et.<br />
Raimi er Miss Galla 2009.<br />
skrevet et vers. Der blev sunget højt,<br />
knap så tydeligt, men i hvert fald<br />
med meget stor indlevelse.<br />
Drak dus<br />
I baren blev der solgt alt hvad hjertet<br />
kunne begære, lige fra vin, til drinks,<br />
til shots og til øl. Da de nye studerende<br />
havde spist, kom de ældre årgange<br />
for at drikke dus med dem, så<br />
alle rigtig kunne lære hinanden at<br />
kende. Stemningen var i løbet af aftenen<br />
blevet endnu højere. Efter<br />
spisningen blev der rykket nogle borde<br />
til side, og på den måde blev der<br />
gjort plads til et dansegulv. Folk var<br />
ikke sene til at hoppe på det, i sam-<br />
Stine Louise Rasmussen fra hold<br />
2908 havde en sjov aften, hvor hun<br />
ikke kunne lade være med, at skille<br />
sig lidt ud fra de andre galla-gæster.<br />
Men ellers skal det siges, at hun var<br />
ganske køn på andre tidspunkter af<br />
aftenen.<br />
Stine er Miss Fjolle 2009.<br />
Fotograf: Vicki Miland<br />
KULTUR<br />
me øjeblik som bandet gik på. Dansegulvet<br />
var ikke tomt på noget tidspunkt<br />
af aftenen. Bandet spillede<br />
godt, og forstod at holde festen kørende.<br />
Stort set alle de festglade studerende<br />
blev hængende til festen<br />
sluttede kl. 0400. Nu havde alle fået<br />
dusset hinanden.<br />
Tak for en varm velkomst!<br />
Den gode gallastil må siges at være en stor, lang kjole og høje stiletter for pigerne og en pæn smoking for drengene. Så kulturredaktionens<br />
fotograf <strong>har</strong> været på jagt efter lige netop disse kriterier, så vi kunne finde årets Miss og Mister Galla anno 2009 til jer!<br />
Desuden <strong>har</strong> vi også valgt at kåre årets Miss og Mister Fjolle, og der var nogle gode bud mellem seminariets studerende.<br />
Mr. Galla Ms. Galla Ms. Fjolle Mr. Fjolle<br />
Andreas Skjødt Kjærgaard fra hold<br />
2908 viste sig fra sin gode side til<br />
Dussefesten. Måske havde han fået<br />
lidt for meget indenbords, selvom det<br />
var forholdsvis tidligt på aftenen?!<br />
Andreas er Mister Fjolle 2009.<br />
Fotograf: Vicki Miland
13<br />
LIVSSTIL SEMI NEWS<br />
Efterårsferie på SU<br />
Romantisk tur med kæresten, shopping med veninderne eller bare god alenetid? SemiNews bringer her den perfekte guide til en billig<br />
efterårsferie.<br />
På SU i udlandet<br />
Alle kender til problemet. Man<br />
vil gerne ned til varmen, blive<br />
brun, eller bare komme væk fra<br />
skolen og det stressede hverdagsliv.<br />
Så popper den populære<br />
sang op i ens hoved ”Money,<br />
Money, Money, must be funny…”<br />
AF: SØREN ARILDSLUND<br />
Mange, specielt unge studerende, opgiver<br />
fuldstændig at tage ud at rejse i<br />
ferierne, alene på grund af økonomien.<br />
Hvis man bruger lidt tid på at undersøge<br />
de forskellige udvalg nøje, er<br />
der altid gode, billige rejser at finde.<br />
Som udgangspunkt er det bedst at<br />
kigge efter ferierejser på nettet, da der<br />
ofte er online tilbud, og her er det<br />
også nemt at holde overblik over priserne<br />
til diverse destinationer via forskellige<br />
rejsebureauer.<br />
Afbudsrejser er altid en billig løsning.<br />
Det kræver dog at man må være rejsemåls<br />
og tids-fleksibel, og man skal<br />
være hurtig, da der oftest ikke er<br />
<strong>mange</strong> afbudsrejser på markedet. Et<br />
godt sted at finde afbudsrejser kan<br />
være: www.afbudsrejser24.dk<br />
Hvis man vil finde billige rejser, er<br />
man oftest nødsaget til at søge på andre<br />
rejsebureauer, end dem vi ellers<br />
er kendt med.<br />
Der er <strong>mange</strong> relevante sider, men jeg<br />
<strong>har</strong> taget udgangspunkt i en jeg synes<br />
er rigtig god: www.rejsefeber.dk. På<br />
denne hjemmeside kan du bestille<br />
pakkerejser, som inkluderer fly, hotel<br />
og ofte også transport fra lufthavnen<br />
til hotellet og omvendt. Der er et stort<br />
udvalg af hoteller, liggende centralt i<br />
diverse hovedstader. Fremgangsmåde<br />
på hjemmesiden:<br />
- På startsiden skriver du det ønskede<br />
rejsemål, afrejse - og hjemrejsedato,<br />
samt hvor <strong>mange</strong> personer I vil afsted.<br />
Herefter trykker du på knappen ”Søg<br />
fly”. Her kommer der en række flyrejser<br />
frem, man kan vælge mellem. Så<br />
vælger man den afgang som passer en<br />
bedst, tidsmæssigt og økonomisk set.<br />
Bladr ned på siden, og klik på ”Vis alle<br />
vores hoteller i” plus pågældende rejsemål.<br />
Nu ser man et stort udvalg af<br />
forskellige hoteller, hvor man kan<br />
vælge efter eget ønske. Man trykker<br />
på et af de <strong>mange</strong> hoteller, trykker på<br />
”læs mere”, og hvis hotellet falder i<br />
ens smag trykker man ”vælg hotel”.<br />
Ude til højre på skærmen, står der nu<br />
”Indkøbskurv”. Nedenfor står der så<br />
”Til kassen”. Her trykker du. Her ser<br />
du så, hvad du <strong>har</strong> bestilt. Du skriver<br />
dine personlige oplysninger og betaler<br />
for rejsen.<br />
Så <strong>har</strong> du bestilt en ferie, hvor du selv<br />
<strong>har</strong> haft stor indflydelse på rejsemål<br />
og hotel, og <strong>har</strong> kunnet spare <strong>mange</strong><br />
På SU i København<br />
Ikke nok med at du kan boltre<br />
dig i malerkunst,<br />
nationalhistorie, skulpturer og<br />
meget mere, er det endda<br />
ganske gratis. Du kan besøge<br />
en stor del af København og<br />
omegns bedste museer uden<br />
penge på lommen. For hvis de<br />
ikke <strong>har</strong> fri entré hele ugen, så<br />
<strong>har</strong> de fleste en ugentlig<br />
gratisdag.<br />
AF: MIKKEL FALKE HERTZ<br />
Københavns kunstgallerier<br />
Hvis du er til kunst, så tag en<br />
tur rundt på Københavns <strong>mange</strong><br />
kunstgallerier. Det er helt gratis, og<br />
hvis du vil føle dig lidt mere eksklusiv,<br />
skal du sørge for at komme til<br />
ferniseringerne. Her får du værkerne<br />
at se før alle andre og kan nyde et glas<br />
gratis vin og lidt snacks. De fleste gallerier<br />
i indre by <strong>har</strong> ferniseringer på<br />
fredage fra kl. 17:00. En undtagelse er<br />
det nye hotte Larm Galleri i bydelen<br />
Valby, hvor du kan besøge ikke mindre<br />
end fem gallerier på én gang. Galleriet,<br />
som er beliggende i en gammel<br />
papkassefabrik, <strong>har</strong> ferniseringer om<br />
torsdagen.<br />
Er du interesseret i Københavns historie<br />
kan du selvfølgelig læse en bog,<br />
men det er nok mere levende at lære<br />
om historien i dens egne rammer. Det<br />
<strong>har</strong> du mulighed for på de historiske<br />
byvandringer, som finder sted hver<br />
weekend. Hver tur tager udgangspunkt<br />
i en bestemt periode, og under<br />
Foto: Falke Hertz<br />
vandringerne bliver deltagerne ført<br />
realistisk ind i byens liv, som det tog<br />
sig ud i den periode.<br />
Frederik 3.'s København<br />
Lørdagens tur kredser om perioden<br />
1600 til 1800 med Frederik den 3.<br />
som omdrejningspunkt. Da Frederik<br />
3. overtog tronen i 1648 var han den<br />
svageste konge nogensinde. Men<br />
svenskekrigene i 1657-1660 og stormen<br />
i København i 1659 blev et vendepunkt,<br />
og efter krigen blev Frederik<br />
3. i 1660 kronet som Danmarks<br />
første enevældige konge. I år er det<br />
400 år siden, at han blev født. Turen<br />
går blandt andet forbi Kongens Have,<br />
Adelgade og Kastellet.<br />
Folkets København<br />
Om søndagen kan du blive klogere<br />
på Folkets København i perioden<br />
1800 - 2000. I denne periode bliver<br />
demokratiet indført i Danmark, og<br />
København bliver et kulturelt centrum<br />
med personligheder som H.C.<br />
Andersen og Bertel Thorvaldsen.<br />
Byportene brydes ned, voldene nedlægges<br />
og byen summer af kultur og<br />
debat. Snart rammes byen dog af de<br />
internationale konflikter i Europa.<br />
Turen går forbi Christiansborg, Vor<br />
Frue Kirke og Rådhuspladsen med<br />
mere.<br />
Højbro plads i København.<br />
Turene går fra Højbro Plads ved Absalon-statuen<br />
hver lørdag og søndag kl.<br />
12. Prisen er DKK 80 og tilmelding er<br />
ikke nødvendig.<br />
Shopping på SU<br />
Træt af at ligne alle de andre? Genbrug<br />
på Vesterbrogade er en af byens<br />
mest velassorterede genbrugsbutikker,<br />
der gør sig i store skrud, festlige<br />
kjoler og pailletter. Alt tøj er farvesorteret,<br />
hvilket gør det en anelse<br />
mere overskueligt at bladre gennem<br />
de <strong>mange</strong> ting, og de <strong>mange</strong> <strong>mange</strong><br />
<strong>mange</strong> second hand sko står i nummerorden.<br />
Også masser af tilbehør, fra hatte og<br />
hårbøjler til armbånd, øreringe og<br />
brocher. Det hele til rimelige priser –<br />
f.eks. tre par sko for 200 kr – så det<br />
ikke koster kassen at få en personlig<br />
stil.<br />
PS. Hvis du føler trang til at være<br />
københavnersmart, kan du altid blasert<br />
sukke ’åh hvor er det skøøøønt at<br />
genbrug er flyttet fra Jagtvej’, for her,<br />
på den anden side af Fælledparken, i<br />
små tætte lokaler lå butikken, før den<br />
rykkede til Vesterbro.<br />
HVAD: GENBRUG<br />
HVOR: VESTERBROGADE 79, KBH V<br />
Ikke noget med kapper som på Cambridge,<br />
men en form for uniform findes<br />
der nu alligevel blandt lærerstuderende<br />
– og jeans er en vigtig del af<br />
den!<br />
Hos svenske Weekdays kan du købe<br />
de billige – men smarte - Cheap Monday<br />
jeans til omkring 400 kr. Butikken<br />
tilbyder også udvalgt vintage –<br />
pænt ord for genbrug – der i modsætning<br />
til almindelige genbrugsbutikker<br />
er sorteret for dig, så du ikke skal<br />
lede mellem mærkelige acrylsweatre<br />
og sære sure sokker.<br />
HVAD: WEEKDAY<br />
HVOR: VESTERGADE 23-25, 1456 KØBEN-<br />
HAVN K<br />
Forbløffende billig butik, der nu ligger<br />
både på Strøget og Købmagergade.<br />
Her kan du finde en kjole til omkring<br />
200 kr., en top til 80 og masser<br />
af items, der ret tydeligt er inspireret<br />
(vi siger ikke kopieret, men lighederne<br />
er til tider slående) af internationale<br />
highfashionvarer. Perfekt butik,<br />
når der er fest i luften og lavvande i<br />
kassen omkring d. 20.<br />
HVAD: GINA TRICOT<br />
HVOR: DU FINDER GINA TRICOT TO<br />
STEDER I KØBEHAVN<br />
Frederiksbergs Loppemarked<br />
Et af byens mest besøgte marked, og<br />
du skal tidligt op for at få de gode<br />
fund. Bag Frederiksberg Rådhus, mellem<br />
Smallegade og Frederiksberg<br />
Bredegade.<br />
Hver lørdag kl. 9 - 15.<br />
Gratis
14<br />
Med redaktionen på slankekur<br />
Den effektive suppekur, også<br />
kaldet forbrændingskuren<br />
AF: EVA RIIS HANSEN<br />
Dag 1:<br />
Vægt: 66.8 kg<br />
(Suppe, frugt, men ikke bananer,<br />
vand, te og kaffe, dette er hvad der er<br />
tilladt at spise på den pågældende<br />
dag)<br />
Jeg startede min kur på en mandag,<br />
hvor jeg måtte spise lige så meget<br />
suppe og frugt jeg ville. Under hele<br />
kuren måtte jeg drikke både vand, te<br />
og kaffe uden begrænsning.<br />
Jeg stod op om morgenen og havde<br />
egentlig bestemt mig for at starte på<br />
en lækker smoothie/juicekur, af en<br />
uges varighed. Da jeg havde lavet en<br />
indkøbsliste og regnet lidt på priserne,<br />
fandt jeg ud af at min pengepung<br />
ikke lige helt kunne klare presset, så<br />
jeg skyndte mig at finde på noget<br />
andet.<br />
Plan B: Suppekuren<br />
Jeg gik i Netto og købte alle de ingredienser,<br />
jeg skulle bruge i løbet af<br />
ugen.<br />
Indtag: tre skåle suppe, en masse<br />
frugt, vand og te.<br />
Tilstand: Havde det helt normalt,<br />
ingen humørsvingninger o. lign.<br />
Men slog til gengæld de klammeste<br />
prutter. Vildt delicious.<br />
Dag 2:<br />
(Suppe, grøntsager, 1 bagt kartoffel<br />
med smør, vand, te og kaffe)<br />
Hej morgenmad. Øhhh grøntsags<br />
suppe, nej tak. Lavede en vildt lækker<br />
gulerodssalat, eller måske var det<br />
bare en ganske normal gulerodssalat,<br />
og måske egentlig også ret kedelig.<br />
Og madpakken bød på… ja nu er du<br />
spændt hva’… 5 store gulerødder,<br />
hjemmebragt fra Nettos egen grøntsagshylde.<br />
Min mave knurrede kun en lille<br />
smule på hjemvejen og mine ben var<br />
lidt fjerne. Da jeg kom hjem skovlede<br />
jeg en masse suppe og grøntsager i<br />
mig, og så lige den der bonuskartoffel,<br />
og hold lige på hat og briller…<br />
med smør.<br />
Indtag: 2 skåle suppe, <strong>mange</strong> grøntsager,<br />
1 bagt kartoffel, 1 majskolbe,<br />
vand og lidt te.<br />
Tilstand: Min krop var lidt fjern, fik<br />
et par bumser og tissede mega meget,<br />
men det er der jo ikke noget at<br />
sige til, når det eneste man spiser<br />
mere eller mindre består af vand.<br />
Dag 3:<br />
(Suppe, frugt, grøntsager, vand, te og<br />
kaffe)<br />
Startede dagen med en frugtsmoothie,<br />
og en pære. Til frokost guflede jeg<br />
3 stykker frugt og 4 gulerødder i mig.<br />
Til aftensmad spiste jeg suppen, men<br />
blendede den, det var lækkert.<br />
Om eftermiddagen kom min søster<br />
hjem fra hospitalet, så jeg bagte den<br />
lækreste roulade. Den måtte jeg så<br />
pænt betragte blive spist.<br />
Indtag: Frugt, bær, gulerødder, suppe,<br />
vand og te<br />
Tilstand: Havde meget hovedpine, så<br />
det var lidt svært at koncentrere mig<br />
på seminariet.<br />
Dag 4:<br />
Vægt: 66 kg<br />
(Suppe, 3-4 bananer, skummetmælk,<br />
vand, te og kaffe)<br />
Til morgenmad spiste jeg blended<br />
suppe, og en banan.<br />
I frikvarteret smuttede jeg over i<br />
centret og købte 3 bananer og en<br />
skummetmælk. Følte mig ikke i familie<br />
med aberne, nej. Til aftensmad<br />
tog jeg lidt mælk op i suppen, det var<br />
faktisk ret nice.<br />
Indtag: Suppe, bananer, skummetmælk<br />
og vand<br />
Tilstand: Havde det ret godt<br />
Dag 5:<br />
Vægt: 65.3 kg<br />
(Suppe, 1 ds. hakkede tomater, 300-<br />
400 gram oksekød, vand, te og kaffe)<br />
Spiste både suppe til morgenmad og<br />
til frokost. Til aftensmad brunede jeg<br />
hakket oksekød, og blandede tomaterne<br />
i.<br />
Indtag: Suppe, oksekød, tomater og<br />
vand<br />
Tilstand: Var ret træt<br />
SEMI NEWS LIVSSTIL<br />
Dag 6:<br />
(Suppe, oksekød, grøntsager, vand,<br />
te og kaffe)<br />
Spiste en skål suppe til morgenmad.<br />
Til frokost kogte jeg nogle frosne<br />
grøntsager, og til aftensmad stegte<br />
jeg nogle hakkedrenge med løg og<br />
rødbeder.<br />
Indtag: Suppe, grøntsager, oksekød,<br />
vand og lidt sødt.<br />
Tilstand: Det er lørdag eftermiddag,<br />
jeg går og keder mig lidt, lige pludselig<br />
ser jeg sødt over det hele, og BOM<br />
så ramlede jeg i fælden. Spiste et par<br />
stykker slik fra en Clickmix pose.<br />
Dag 7:<br />
Vægt: 64.7 kg<br />
(Suppe, usødet frugtjuice, brune ris,<br />
grøntsager, vand, te og kaffe)<br />
Go’ morgen, søndag. Startede dagen<br />
med den berømte suppe. Til frokost<br />
kogte jeg grøntsager og til aftensmad,<br />
en masse brune ris.<br />
Indtag: Suppe, grøntsager, brune ris,<br />
vand og te<br />
Tilstand: Ja, som sagt er det jo søndag,<br />
og jeg gider ligesom ikke rigtig<br />
mere, men vil alligevel godt se om<br />
kuren <strong>har</strong> virket som den skal. Så<br />
holder ud til den bitre ende.<br />
Suppen (10 liter – det syntes jeg sagtens man kan spise som pige):<br />
3 store grønne løg<br />
½ hvidkålshoved<br />
1 dåse grønne bønner (eller friske)<br />
1 dåse flåede tomater<br />
1 kg gulerødder<br />
1 grøn peberfrugt<br />
½ selleri<br />
1 dåse hakkede tomater med chili<br />
3 stængler citrongræs<br />
6-7 cm ingefær (revet)<br />
1 glas tacosauce<br />
Fremgangsmåde:<br />
Alt skæres småt ud og lægges under vand.<br />
Det koges først ved stærk varme ca. 10 min, hvorefter det simrer til det hele er<br />
mørt.<br />
Smag til med krydderier<br />
Foto: Falke Hertz<br />
En anden form for slankekur er kalorietællekuren på www.madlog.dk Her må<br />
man spise madvarer efter eget valg, men man skal veje alt hvad man spiser, og<br />
indtaste det i ens profil på hjemmesiden, som så tæller kalorier. Det daglige<br />
kalorieindtag, afhænger af hvor meget man vil tabe sig pr. uge. Man kan forhøje<br />
det daglige kalorieindtag ved at dyrke sport. Denne kur er god, fordi man<br />
kan spise som man plejer, bare mindre portioner, og bliver derfor ikke træt af<br />
”kuren”<br />
Den mest hensigtsmæssige og vedvarende slankemetode er dog, efter min mening,<br />
at følge de 8 kostråd (Man kan evt. starte med at indføre et punkt af gangen,<br />
i ens hverdag):<br />
Kilde: Altomkost.dk
15<br />
LIVSSTIL SEMI NEWS<br />
Ugens menu<br />
Alle opskrifter er til 2 personer<br />
HAKKEBØF MED<br />
BLØDE LØG<br />
Ingredienser:<br />
250 g. hakket oksekød<br />
0,5 tsk. salt<br />
peber<br />
600 g. løg<br />
40 g. smør<br />
4 dl. oksebouillon<br />
1 spsk. hvedemel<br />
kulør<br />
salt<br />
peber<br />
Tilbehør:<br />
500 g. kartofler<br />
persille<br />
Form kødet til bøffer<br />
af en passende<br />
størrelse. Tryk dem<br />
lidt flade og hak<br />
bøfferne let på<br />
kryds og tværs med<br />
en kniv, krydr med<br />
salt og peber.<br />
Kog kartoflerne.<br />
Skær løgene i halve<br />
og herefter i skiver.<br />
Brun smørret på en<br />
pande og svits løgene<br />
let et par minutter<br />
ved høj varme.<br />
Skub løgene lidt<br />
sammen og læg<br />
bøfferne på og brun<br />
bøfferne i ca. 1 min<br />
på begge sider.<br />
Skru ned til middel<br />
varme og steg bøfferne<br />
færdige. Tag<br />
bøffer og løg af<br />
panden. Drys mel<br />
på panden og kog<br />
panden af med<br />
bouillon. Smag<br />
saucen til med salt<br />
og peber.<br />
LOBIA AUR PYAZ<br />
Ingredienser:<br />
400 g. black eyed<br />
peas (skyllede)<br />
vand<br />
8 spsk. olie<br />
4 stort finthakket<br />
løg<br />
4 fed presset hvidløg<br />
1 lille stykke ingefær<br />
revet<br />
5-6 grønne chilier<br />
finthakkede<br />
2 tsk. salt<br />
4 tsk. mørk sirup<br />
Bønnerne udblødes<br />
i vand natten over.<br />
Bring bønnerne i<br />
kog i vand. Læg låg<br />
på og lad dem simre<br />
1 time, eller til de<br />
er møre. Afdryppes.<br />
Varm olien i en stor<br />
gryde og svits løg,<br />
hvidløg, ingefær og<br />
chili, til løget er<br />
blødt. Tilsæt bønnerne,<br />
salt og sirup<br />
og kog, til al væde<br />
er absorberet, ca. 15<br />
minutter.<br />
Serveres med chappatibrød.<br />
MAD<br />
Mandag, kendingen Tirsdag, klassikeren Onsdag, den sunde Torsdag, den friske Fredag, den frække Lørdag, den hurtige Søndag, den berejste<br />
SPAGHETTI M.<br />
KØDSOVS<br />
Ingredienser:<br />
200-250 g. hakket<br />
oksekød<br />
1 stort. løg<br />
2 fed hvidløg<br />
1 tsk. oregano<br />
salt<br />
peber<br />
1 ds. hakkede tomater<br />
1 ds. tomatpure koncentreret<br />
olie<br />
200 g. spaghetti<br />
Kødsauce:<br />
Hak løg og hvidløg,<br />
Kom olie i en gryde,<br />
Hæld først løgene<br />
heri. Lad dem blive<br />
"gennemsigtige".<br />
Kom dernæst hvidløgene<br />
i. Svits kort<br />
af. Kom så kødet i<br />
og lade det brune.<br />
Tilsæt de hakkede<br />
tomater sammen<br />
med oregano og salt<br />
og peber. Lad koge<br />
1-2 min.<br />
Tilsæt så tomatkoncentrat.<br />
Smag til.<br />
Tilsæt evt. mere.<br />
Lad simre i 30 min.<br />
Kog spaghettien<br />
efter anvisningen på<br />
pakken. Hæld vandet<br />
fra spaghettien<br />
og server.<br />
Kolofon<br />
FALKES FISKEPAKKER<br />
Ingredienser:<br />
100 g. løg<br />
100 g. porre<br />
150 g. gulerødder<br />
400 g. kartofler<br />
citron<br />
salt<br />
peber<br />
1 grøntbouillonterning<br />
300 g. lyssejfilet<br />
Hvidvin<br />
Løg, gulerødder og<br />
porrer renses,<br />
skrælles og skæres i<br />
tynde strimler. Kartoflerne<br />
skrælles og<br />
skæres i meget tynde<br />
skiver (brug evt.<br />
en flad ostehøvl).<br />
Klip 4 store stykker<br />
bagepapir og læg<br />
en laksefilet sammen<br />
med grønsager<br />
og kartofler lagvis<br />
på hvert stykke.<br />
Dryp citronsaft og<br />
olie over, drys med<br />
salt og peber og<br />
smuldr ½ bouillonterning<br />
over hver<br />
og giv hver pakke<br />
CREMET JORDSKOK-<br />
SUPPE MED BACON<br />
Ingredienser:<br />
300 g. jordskokker<br />
200 g. løg<br />
250 g. kartofler<br />
2 spsk. olivenolie<br />
8 dl. hønsefond eller<br />
bouillon<br />
1 tsk. friskrevet muskat<br />
2.5 dl. piskefløde<br />
2 spsk. citronsaft<br />
groft salt<br />
peber fra kværn<br />
Skræl jordskokker<br />
og kartofler og skær<br />
dem i grove stykker.<br />
Pil løget og skær i<br />
tern.<br />
Rist grøntsagerne i<br />
olivenolie i en gryde<br />
og tilsæt hønsefonden.<br />
Lad det simre i<br />
20 minutter og tilsæt<br />
piskefløde og<br />
revet muskat. Lad<br />
det simre yderligere<br />
5 minutter til alt er<br />
mørt.<br />
Blend suppen og<br />
smag til med salt,<br />
peber og citronsaft.<br />
Bacon ristes sprødt<br />
på en pande og tages<br />
op.<br />
Anret jordskoksuppen<br />
rygende varm i<br />
2 varme dybe tallerkener<br />
med bacontern.<br />
Server med flutes.<br />
Ingredienser:<br />
250 g. kylling i<br />
strimler<br />
1 spsk. majsolie<br />
1 fed finthakket<br />
hvidløg<br />
1 pose kinesisk wokblanding<br />
1 spsk. soyasauce<br />
2 spsk. sød chilisauce<br />
Tilbehør:<br />
3,5 dl. vand<br />
2 dl. ris<br />
SemiNews udgives på skift af førsteårsstuderende på Frederiksberg Seminarium. Avisen distribueres ved omdeling, som vægavis og på intranettet Fredsnyt.<br />
Dette nummer er produceret af stamhold 2908 og 2909.<br />
Redaktioner:<br />
Nyheder:<br />
Jens Mikkel Frølunde (redaktionssekretær)<br />
Britt Redsted (layout)<br />
Mie Collitz Hansen<br />
Stephanie Engstrup Dresler<br />
Marcus Nybro Jensen<br />
Andreas Hintze Nielsen.<br />
AF: FALKE HERTZ<br />
Debat:<br />
Trine Rasmussen (redaktionssekretær),<br />
C<strong>har</strong>lotte Gorski (layout), Sofie Mortensen,<br />
Thea Frost, Karen Holdt, Christian Trasborg-<br />
Jensen, Lam Vu<br />
Kultur:<br />
Andreas Kjærgaard (redaktionssekretær),<br />
Mette Nielsen (layout), Diana Jacobsen,<br />
Lene Knudsen, Jannie Larsen, Vicki Miland.<br />
Livsstil:<br />
Søren Arildslund (redaktionssekretær),<br />
Mikkel Falke Hertz (layout),<br />
Line Engler, Eva Hansen, Elsa Maria Andreasen.<br />
Bagside<br />
Thomas Pagh (redaktionssekretær), Michael<br />
Schlüter (layout), Signe Hald, Jeppe Højer-<br />
Pedersen, Rune Jensen<br />
KYLLING I WOK<br />
1 tsk. salt<br />
Varm olien i wok<br />
eller stor pande og<br />
rist finthakket<br />
hvidløg heri. Tilsæt<br />
kødet, rist det i et<br />
par minutter under<br />
omrøring og tag<br />
det op.<br />
Hæld grøntsagerne<br />
i panden, rist i 5<br />
minutter, bland<br />
kødet ved og rist<br />
yderligere et par<br />
minutter, før retten<br />
smages til med<br />
soya og chilisauce.<br />
Kan serveres med<br />
ris og godt brød.<br />
KARRYMARINERET<br />
KYLLINGEFILET<br />
Ingredienser:<br />
250 g. kyllingefilet<br />
Marinade:<br />
4 spsk. olivenolie<br />
2 spsk. citronsaft<br />
2 fed hvidløg<br />
6 tsk. karry<br />
peber<br />
200 g. broccoli<br />
1 rød peberfrugt<br />
1 rødløg<br />
evt. fennikel<br />
100 g. grønne bønner<br />
Olivenolie, citronsaft,<br />
presset hvidløg,<br />
karry og peber piskes<br />
sammen.<br />
Kyllingefileterne<br />
marineres og trækker<br />
ca. 1 time.<br />
Kyllingefileterne<br />
steges ca. et par minutter<br />
på hver side<br />
på en tør pande.<br />
Kødet tages af panden.<br />
Broccolien deles i<br />
små buketter. peberfrugt,<br />
rødløg og evt.<br />
fennikel skæres i<br />
strimler.<br />
Olivenolie varmes i<br />
gryden og broccoli<br />
steges let, før de<br />
øvrige grønsager<br />
tilsættes.<br />
Til sidst krydres<br />
med salt og peber og<br />
kyllingestykkerne og<br />
fløden tilsættes. Det<br />
hele putrer i ca. 10<br />
minutter og er så<br />
klar til servering.<br />
Aktive pauser<br />
1.Hop en grønsag: To og to. Skiftes til at hoppe og sige <strong>navne</strong>t på en grøntsag. Kan varieres med frugt, blomster, bilmærker mv. .<br />
2. Hold 1 minuts tavshed: Giv 1 minut, hvor ingen siger noget. Det er heller ikke tilladt at hente kaffe eller gå på toilettet.<br />
3. Gæt et minut: Alle på nær én lukker øjnene på kommando og skal nu gætte, hvornår der er gået 1 minut. En deltager holder øje med tiden. De andre rækker hånden op, når de<br />
tror, at der er gået nøjagtigt 1 minut.<br />
4. Refleksiv summen: Snak sammen to og to. Hvordan går timen indtil videre? Hvad synes du, var det bedste indtil nu? Hvad overraskede dig mest? 2 minutter i alt.<br />
5. Stræk ud: Rejs jer op og stræk armene højt over hovedet. Bøj jer så mod højre i 15 sek., mod venstre, forover og bagover, 15 sek. i hver retning.<br />
6. Fortæl noget nyt: To og to. Fortæl på hver 1 min. noget som den anden ikke vidste om dig<br />
7. Alle bytter plads: Sæt jer nu i rækkefølge efter f.eks. alder, størst kaffeforbrug, mest motion mv.<br />
AF: EVA RIIS HANSEN<br />
Permanent redaktion:<br />
Kenneth Reinecke Hansen<br />
(ansvarshavende),<br />
Bettina Grønning Olsen (redaktionschef),<br />
Bo Løjstrup Jeppesen<br />
Rie Rømer Villumsen<br />
Bettina Shiaumei Nielsen<br />
Pernille Jermin Frost
Intro til<br />
B-linje<br />
På Frederiksberg Seminarium er<br />
der stor glæde over den fremragende<br />
S-linje, men der er tilsyneladende<br />
ikke nok plads på holdet, og i<br />
øvrigt findes der også levende individer,<br />
der slet ikke er interesserede<br />
i al den motion. Derfor vil vi her på<br />
bagsiden nu introducere jer alle til<br />
B-linjen.<br />
På B-linjen er det meget legalt at<br />
Var fredagsbaren hård ved skallen,<br />
og ved du ikke helt hvad du<br />
skal gøre for at få de fire hjerneceller<br />
til at arbejde sammen<br />
igen? Så <strong>har</strong> du her en tømmermændsguide,<br />
som kan forlænge<br />
dit liv med op til 26 2/3 år.<br />
Der er forskellige sanser der skal<br />
stimuleres dagen derpå, blandt andet<br />
den kendte madsans, den verdensberømtemeningsløst-fjersynssans<br />
og ikke mindst væskesansen.<br />
I denne guide vil du blive introduceret<br />
for forskellige bud på hvad der<br />
hjælper dig på benene igen.<br />
Lad os starte med den sans der er<br />
flest gode og meget appetitlige bud<br />
på – madsansen! Vi <strong>har</strong> her på<br />
bagsiden undersøgt de mest udbredte<br />
menuer dagen derpå. En<br />
klassiker er selvfølgelig at slæbe<br />
sin ubrugelige døde krop ned til<br />
den lokale grillbar og så ellers voldtage<br />
menukortet. Her er alt fra den<br />
gyldne brønd (frituregryden - red.)<br />
selvfølgelig et hit!<br />
Semi<br />
News<br />
B-linjen!<br />
have onde tømmemænd, være i<br />
fuldstændig horribel fysisk form,<br />
have en BMI som Amin Jensen, og<br />
være fan af Børma, Bajere og Bacon!<br />
B-linjen henvender sig, i modsætning<br />
til S-linjen, til alle, og vi mødes<br />
ikke ukristeligt tidligt om ”natten”,<br />
men derimod når hovedet er propfyldt<br />
med regneregler og verber, og<br />
tiden er inde til at ganen skal smøres<br />
og leveren smadres. Vi laver<br />
ikke kostplaner, motion, udstrækning<br />
eller tests. I stedet fokuserer vi<br />
på sætningen ”vi hæver den, vi<br />
sænker den”, der medfører en fællesskål<br />
og hygge.<br />
Tømmermændsguide!<br />
En 3 retters fra Børma Bar<br />
Vi <strong>har</strong> lavet <strong>mange</strong> dybdegående<br />
undersøgelser på hvad der sker i<br />
kroppen når olien optages. Olien<br />
fungerer som smøringsolie på en<br />
vinter-salt-ramt cykelkæde – den<br />
smører simpelthen de indre organer<br />
i gyldne dråber. Lene Hansson<br />
ville måske her påpege at det lyder<br />
usundt – men kære Lene, du <strong>har</strong> jo<br />
aldrig været stiv.<br />
Svinets Mirakler<br />
Grundstoffet svinekød (i det periodiske<br />
system kendt som Øf) <strong>har</strong><br />
<strong>mange</strong> helende virkninger på vores<br />
hårdt sårede kroppe gennem årene.<br />
Svinene <strong>har</strong> givet os naturens<br />
krydderi (bacon), dramaer som svineinfluenza,<br />
appetitvækkere som<br />
flæskesvær og undere som deres<br />
meget lange orgasmer! Vi kan hermed<br />
konstatere at alt med svin kan<br />
og vil skabe mirakler.<br />
Når svinekødet er konsumeret/<br />
slugt/indtaget/assimileret, skal der<br />
selvfølgelig væske til. Her kan vi<br />
foreslå noget af det mest<br />
Bagsideredaktionen drog på Børma Bar for at anmelde 3 populære<br />
shots. Resultatet ses nedenfor, og som bekendt siger et billede mere<br />
end 1.000 ord…<br />
Fisk til forret:<br />
Arnbitter til hovedret:<br />
Fernet Branca til dessert:<br />
Foto: 1/19 af B-linjen foran Børma Fotograf: Mie Collitz<br />
nymoderne og revolutionerende på<br />
markedet: COLA! Colaen er fremragende<br />
fordi den er så rig på vitaminer,<br />
salte og det sunde sukker. Har<br />
man ikke cola inden for rækkevidde,<br />
så bryg noget, besøg kiosken<br />
eller råb på naboen.<br />
Prikken over i’et<br />
Nu er madsansen og væskesansen<br />
forhåbentlig blevet stimuleret på<br />
bedste vis, hvilket vil sige at vi stadig<br />
mangler at kæle for meningsløst-fjernsyn-sansen.<br />
Denne sans<br />
fuldender tømmermændenes hellige<br />
treenighed, men sansen er noget<br />
nemmere at stimulere end madsansen<br />
og væskesansen. Der findes<br />
jo utrolig meget fabelagtigt<br />
Månedens Look-a-like<br />
Mange kender, eller <strong>har</strong> set, seminariets<br />
nye playboy, Nicolaj Harms.<br />
Manden <strong>har</strong>, ikke mindst til dussefesten<br />
anstigende i hvidt jakkesæt,<br />
taget seminariet med storm.<br />
Hvad der er <strong>mange</strong> der ikke ved, er<br />
at han inden starten her på Frederiksberg<br />
seminarium spillede en<br />
væsentlig hovedrolle i filmen ”The<br />
Fast and the Furious”.<br />
Redaktionen <strong>har</strong> dog fanget manden<br />
med bukserne nede. Det er<br />
ikke svært at se at manden <strong>har</strong> udgivet<br />
sig som Paul Walker i flere år,<br />
men nu er manden afsløret!<br />
Kilde: www.Fredsnyt.dk & www.imdb.com<br />
tømmermændsfjernsyn, men her<br />
på bagsiden foreslår vi actionfilm<br />
med enten Jean-Claude van Damme,<br />
Steven Seagal, Sylvester Stallone<br />
eller Bruce Willis. Derudover<br />
<strong>har</strong> utallige undersøgelser vist at<br />
porno <strong>har</strong> en helbredende effekt,<br />
og igen <strong>har</strong> bagsiden været ude<br />
med research-riven, og fundet et<br />
par aldeles varme bud på interessante<br />
pornofilm. Vi nævner i flæng:<br />
'Shaving Ryans Privates' - 'Ass<br />
Ventura’ og 'Analfest på Nazidværgens<br />
Pornoslot'!<br />
Hjælper tømmermændsguiden dig<br />
ikke, så BRÆK DIG!<br />
Hulubulu!<br />
Jens Mikkel, hvor er<br />
du henne?!<br />
Nogle erindrer måske Jens Mikkels<br />
forsvindingsnummer på Kramnitze.<br />
Nu <strong>har</strong> hold 9's Houdini gjort det<br />
igen, men er dog til at finde her i<br />
avisen!<br />
Find Jens Mikkel før dine<br />
holdkammerater!<br />
Månedens Joke<br />
Så var der den om dykkeren,<br />
der blev fyret fordi han var for<br />
overfladisk, men senere<br />
blev genansat fordi han var god<br />
nok på bunden.
Change language