SVITZERS BJERGNINGS- ENTREPRISE - Siden Saxo

om til bjergningsdamper, fik navnet »Skandinavien« og kom med sine 55 hk. til at
fungere i mange år derefter.
Svitzer satsede på tre ting i etableringen af bjergningsentreprisen: 1. Lokalt netværk.
2. Nyeste teknologi. 3. Monopol. Man etablerede meget hurtigt kontakt til allerede
eksisterende, lokale bjergningslaug, som man delte bjergelønnen med. Samtidig oprettede
man en efterretningstjeneste, så man kunne være det første skib på stedet ved
en ulykke. Den nyeste teknologi blev indført bl.a. i form af dykkere og elektricitet.
På samme vis indså man, at dampskibene (bugserfartøjer) havde en trækkraft, der
kunne udkonkurrere almindeligt bjergningsarbejde. Derfor udviklede Svitzer ikke
kun bjergningsskibe og værktøjer, men investerede også i bugserfartøjer.
Svitzers bjergningsentreprise gennemgik en voldsom udvikling i midten af 1800-tallet.
Det var en udvikling, der afspejlede den samtidige hurtigt voksende industrielle
udvikling. »Ida« og »Camilla« var mindre sejlskibe, der primært skulle bruges til
at redde fragt fra grundstøtte skibe. Herefter kunne man forsøge at bringe det nu
tømte fartøj flot. Men Svitzer og hans kaptajner ville mere. De begyndte at hæve
skibe, og indførte i 1842, som et af de første bjergningsrederier, dykkere. Parallelt
med sejlførende skibe havde Svitzer fra 1860’erne dampskibe, og virksomheden
udvidede operationsområdet til at dække hele Danmark. Og navngivningen af »F.H.
Chapmann« til »Skandinavien« bundede ikke kun i den samtidige skandinavisme,
men må også ses som et tegn på ønsket om at udvide operationsområdet.
34
Svitzers Bjerningsentreprise, som
den blev fremstillet i Illustreret
Tidende i 1883. Fra venstre mod
højre på det nederste billede ses
bjergningsdamperne »Drodgen«,
»Helsingør«, »Kattegat«, »Frederikshavn«,
»Skandinavien«, »Øresund«
og »Hertha«. Længst til højre er det
kutteren/sluppen »Ida«. Handels- og
Søfartsmuseet.
SIDEN SAXO NR. 4, 2007