Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010 - 56. årgang 

DANSK LØGAVL

Crop Protection 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Sören Pagh + 46 70 5876910 

www.agro.basf.dk 

Dansk navn Latinsk navn Signum 

Løgskimmel Peronospora destructor 

Løgbladgråskimmel Botrytis squamosa 

Purpurskimmel Alternaria porri 

• = Lav •• = Moderat ••• = God •••• 

Læs altid etiketten før brug! BASF er medlem af Dansk Planteværn. 

= Meget god

DANSK LØGAVL 

Nr. 2 - dec. 2010 - 56. årgang 

Medlemsblad for 

AVLERFORENINGEN 

AF DANSKE SPISELØG 

Formand: 

Gdr. Claus Hunsballe, 

Orebyvej 80, 4230 Skælskør 

Tlf. 58 18 90 02 

Sekretær: 

Konsulent Peder Krogsgård, 

GartneriRådgivningen, 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV 

Tlf. 87 40 66 33 

Mobil 40 37 46 51 

Fax 65 92 69 17 

E-mail: pkl@vfl.dk 

Redaktør af »Dansk Løgavl«: 

Konsulent Stig F. Nielsen, 

GartneriRådgivningen, 

Agro Food Park 15, Skejby, 

8200 Århus N 

Tlf. 87 40 54 48 

Mobil 40 10 90 89 

Fax 87 40 50 87 

E-mail: sfn@vfl.dk 

Foreningens bestyrelse: 

Gdr. Claus Hunsballe, 

Orebyvej 80, 4230 Skælskør 

Tlf. 58 18 90 02 

Mobil 40 30 90 02 

Gdr. Jens K. Kjeldahl, »Møllegård«, 

Landevejen 41, Nordby, 

8305 Samsø 

Tlf. 86 59 64 57 

Mobil 20 41 64 57 

Gdr. Hans Ingemann Nielsen, 

Maglehøjvej 24, Varpelev, 

4652 Hårlev 

Tlf. 56 57 85 60 

Mobil 40 15 85 60 

Brian Knudsen 

Frigårdsvej 5, 5871 Frørup 

Tlf. 65 37 27 57 

Mobil 20 76 97 67 

Gdr. Lars Sten Pedersen, 

Husmandsvejen 41, 

4913 Horslunde 

Tlf. 54 93 52 64 

Mobil 40 34 92 64 

Forsidefoto: 

Meget vellykket etablering af økologiske 

planteløg ved Axel Månsson. 

(Foto: Joris Ursem, Bejo Zaaden 

Holland). 

ISSN 0901-0874 

Jule- og nytårshilsen 

2010 har vist, hvor hurtigt tingene kan ændre sig. For et år siden opfordrede 

jeg til, at vi nøje skulle følge prisen på eksportmarkedet, da den viste 

pil opad. På daværende tidspunkt var prisen meget lav her i Danmark. 

Jeg tror dog, at ingen havde turdet håbe på, at prisen ville stige så 

meget, som den rent faktisk gjorde. Det viser kun hvor uforudsigeligt, 

det rent faktisk er med løg, men det viser også igen og igen, at det reelt 

er udlandet, der sætter prisen, og ikke hvad den interne konkurrence 

herhjemme får skudt prisen ned i. 

Prisen på løg har været fornuftig, og der ser i skrivende stund ud til, at 

der godt kunne blive en fornuftig pris på løg igen i denne sæson. Måske 

endda rigtig gode priser, da der mangler mange løg i Østeuropa. 

Sidste år havde vi en fornuftig vare på lager. I denne sæson tror jeg, vi 

har en meget forskelligartet kvalitet liggende. Så husk nu at tjekke jeres 

lager og følg løgene tæt, så der ikke kommer negative overraskelser! Løgene 

er mange steder håndteret meget våde, og det har aldrig været 

godt. Det gælder i særdeleshed i Holland og England. Efter min mening 

kan det være fornuftigt at gemme de gode løg. Har man nogen, der er 

lidt »uldne«, er det måske en god ide at levere dem nu, mens prisen trods 

alt er fornuftig. 

Hvordan det ellers ender med Grøn Vækst, behandling af jorden i efteråret 

før løgetablering, afgifter på pesticider, off-label, vandindvinding 

osv. kan blive lidt mere end spændende. Uanset udfaldet så vil der helt 

sikkert være nok forholde sig til, når man er løgavler. Der er ikke noget, 

der hedder, at vi »bare gør som sidste år«. 

Overskriften på årsmødet den 25. januar 2011 vil i øvrigt være »Hvad 

skal vi med bønder? Vi kan jo få det hele i supermarkedet«. Kom og deltag 

i debatten med nogle af vores politikere. 

Løgavlerne i Sverige har i 2011 ingen ukrudtsmidler til løgdyrkning. De 

må end ikke bruge op af gammelt lager. Dermed er der lagt op til gevaldige 

omkostninger for de svenske løgavlere i forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen. 

Det er den situation, vi har advaret i mod herhjemme, da 

det betyder en meget forringet konkurrenceevne og dermed en større 

import af løg. Det kan i første omgang være en fordel for Danmark, men 

vi står i værste fald i samme situation om ganske få år. Miljøminister 

Karen Ellemann (V) har lovet at se på, om der kan gøres noget for at 

hjælpe de små kulturer, så vi netop ikke blot importerer varerne i stedet 

for, og hvor de er behandlet med helt andre midler. Det er da i det 

mindste en positiv udmelding. 

Hermed vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. 

Claus Hunsballe 

Indhold 

Euronion 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Fokus på kvalitet, effektivitet og sporbarhed .. . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Ukrudtsmarkvandringen 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Sommerudflugten 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Der er masser af muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Demonstration af ny løghøster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

CTF-opdatering fra Tasmanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Nyheder fra Nickerson-Zwaan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Nyt fra SeedCom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 

3

Euronion 2010 

Det er aldrig sket tidligere, 

at så stor en del af den europæiske 

løghøst ikke har været 

bragt i hus, når det årlige 

Euronionmøde har været afholdt. 

Fra Holland forlød det, 

at kun 60 procent af høsten 

var i hus midt i oktober, og i 

alle de andre deltagende 

lande lå der stadig mellem 10 

og 30 procent tilbage i markerne. 

TEKST OG FOTO: 

PEDER KROGSGÅRD 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

PKL@VFL.DK 

Årets Euronionmøde foregik den 

13.-15. oktober i England, nærmere 

bestemt i Luton. Ud over England 

var der deltagelse fra Holland, 

Tyskland, Frankrig, Spanien, 

Polen og os fra Danmark. I de enkelte 

landes præsentationer var det 

gennemgående tema ud over de 

vanskelige vejrforhold en række 

spørgsmål: Hvad sker der med prisen? 

Tør vi tro på, at det »høje 

prisniveau« holder? Hvad sker der 

efter nytår? 

Sikkert er det, at Østeuropa og 

Rusland ikke har løg nok, og hvis 

de køber, de løg de mangler, vil 

der blive mangel på løg i hele Europa. 

Derfor kan der forventes højere 

priser for især store løg af god 

kvalitet. 

Våd og ukrudtsfyldt løgmark i Holland. 

Foto: Euronion. 

4 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 

Tabel 1. Løgproduktionen i EU (i 1.000 tons). EU-15 er total for de gamle EU-lande. 

EU-10 er total for de nye EU-lande. EU-25 er summen for de to grupper. 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 *) 

EU-15 

Udvalgte lande: 

4.462 4.015 3.774 4.038 4.232 4.367 4.125 

Holland 1.100 945 780 930 1.020 1.070 1.000 

Spanien 1.084 1.113 1.151 1.190 1.168 1.234 1.140 

Tyskland 426 365 337 378 408 433 405 

Frankrig 457 348 317 361 325 356 328 

UK 494 412 347 364 442 398 391 

Danmark 66 59 51 58 70 59 57 

Østrig 113 100 96 94 119 135 129 

EU-10 

Udvalgte lande: 

1.151 907 795 924 803 886 717 

Polen 866 714 590 752 618 708 560 

Tjekkiet 64 47 36 29 45 46 42 

Ungarn 131 64 95 63 60 50 40 

EU-25 

*) Forventet 

5.613 4.922 4.569 4.930 5.035 5.253 4.842 

I skrivende stund medio november 

mangler avlere over hele Europa 

stadig at få op til to procent af løghøsten 

i hus! Og fra Holland og 

Tyskland meldes om stort svind 

ved sortering. 

Årets konklusioner 

• Løgproduktion 2010 i EU-25 

anslås at nå op på 4.842.000 t, 

7,8 procent mindre end i 2009 

(tabel 1). 

• I Rusland forventes et meget 

lavt udbytte på grund af tørke. 

Der forventes kun at være 

1.263.000 ton til rådighed mod 

1.602.000 ton i 2009, altså en 

nedgang på 21 procent. 

• Især i Holland og Polen, men 

også i England og Spanien, er de 

meget bekymrede for lagerholdbarheden 

efter de meget våde 

høstforhold. Mange løg har stået 

under vand i kortere eller længere 

perioder. 

• Der er overhovedet ikke tvivl 

om, at størrelsen af løgene er 

meget mindre end normalt. I 

Holland er 60 procent af løgene 

< 60 millimeter. 

• Generelt dårligere skalkvalitet og 

farve. 

• Sent og koldt forår i hele Europa. 

• Tør og varm juli der betød, at 

nogle løg indhentede noget af 

det tabte fra foråret, men samtidig 

betød stressede løg på grund 

af for lille vandoptagelse. Især 

fra Tyskland blev der vist, at det 

giver halsløg, og løg der bliver 

ved at gro efter høst. 

• Ikke de store problemer med 

ukrudtsbekæmpelsen i foråret, 

men sen nyfremspiring gav alligevel 

ukrudtsfyldte arealer ved 

høst, forværret af den sene høst. 

• Meget regnfuld august og september 

og forventet dårlig effekt 

af antergonbehandlingerne og 

vanskelige høstvilkår. I England 

havde de haft den koldeste august 

siden 1933 og den 3. vådeste 

nogen sinde. 

Ny teknologi til 

ukrudtsbekæmpelse. 

Også i England arbejder man med 

»robotukrudtsbekæmpelse«, blandt 

andet er Garfords lugerobot Robocrop 

InRow udviklet i England og 

er allerede købt af danske gartnere. 

Konsulent Nick Tillet fortalte i sit 

indlæg, at man er bange for restriktioner 

på brugen af plantebeskyttelsesmidler, 

og at plantebeskyttelsen 

på sigt også kan blive så

dyr, at avlerne er nød til at spare 

på midlerne og supplere med mekanisk 

bekæmpelse. Et andet tiltag, 

som ikke er så langt fremme, 

er punktsprøjtning, det vil sige at 

sensorer registrerer, hvor der er 

ukrudtsplanter, hvorefter en dyse 

giver et målrettet sprøjt lige på 

denne. De bedste resultater med 

punktsprøjtning i løg er opnået 

ved bekæmpelse af kartofler med 

Roundup, men også selektive midler 

kan bekæmpe tokimbladede 

ukrudtsarter ved visionsbestemt 

punktsprøjtning. 

Der skal bruges store dråber, og 

der kan p.t. ikke køres mere end 5 

kilometer i timen. Der bliver også 

arbejdet med lagre ukrudtskortet 

ved hjælp af GPS. 

Pesticider 

Klaus Paaske, Institut for Plantebeskyttelse 

og Skadedyr, Aarhus 

Universitet, fremlagde en opgørelse 

over nye godkendelser og mistede 

midler til anvendelse i løg i deltagerlandene. 

I Danmark har vi 

mistet mancozeb og ikke fået nogen 

nye godkendelser. Boxer fik 

off-label godkendelse sidste år. 

Tyskland har fået Antergon (maleinhydrazid) 

godkendt, og det er 

nu godkendt i alle landende undtagen 

Polen. Ethylen er kun godkendt 

i Holland og er under afprøvning 

i Tyskland og England. 

Stængelnematoder i løg 

Nematoder i løg er et stigende 

problem i England, fortalte konsulent 

David Norman. Nematoderne 

(Ditylenchus dipsaci) har mange 

værter både blandt kulturafgrøderne 

(bønner, lucerne, ærter, gulerødder, 

roer, havre, løg, porre, narcisser, 

jordbær, og kartofler) og 

blandt ukrudtsarterne (fuglegræs, 

burresnerre, pileurt, kamille, ærenpris, 

havre og snerle). I mangel af 

Tabel 2. Spirehæmmende midler. 

værtsplanter kan nematoderne ligge 

i dvale i helt op til 30 år. 

På grund af det stigende problem 

er der lavet forsøg med at finde 

den bedste måde at udtage jordprøver 

ved hjælp af GPS-stikprøver 

for at øge sikkerheden i risikovurderingen. 

Det har vist sig, at 

der skal tages mindst 25 prøver 

per hektar for at give en brugbar 

risikovurdering. Pneumatisk prøvetagning 

giver mere sikkert resultat 

og et højere niveau af nematoder 

end hånd prøvetagning. 

Aktivstof Anvendelse UK F ES 

Land 

NL DE PL DK 

Ethylen på lager Spirehæmning • (•) 

Maleinhydrazid 

(Antergon) 

Spirehæmning • • • • • • 

THE LAKES FARM – Alastair Findlay og sønnenWilliam, der er medejer af virksomheden, 

fortæller om lageret. 

Der er taget jordprøver på 7.000 

hektar i England, og heraf er de 

140 hektar (2 pct.) fundet uegnet 

til løgdyrkning. 

Næste step er at udvikle metoder 

til bestemmelse af andre fritlevende 

nematoder for eksempel Pratylenchus 

spp. (ødelægger rødderne), 

Tylenchorhynchus spp. (væksthæmmende), 

Helicotylenchus spp. (spiralnematoder) 

og Meloidogyne spp. 

(rodgallenematoder). Sidstnævnte 

er mere aktuelle i Danmark. Problemet 

er, at skadetærskelniveauet 

ikke er defineret, så prøverne siger 

ikke noget. Der vil også blive 

igangsat forsøg med bekæmpelse 

af nematoderne med nematocider 

og biopesticider. 

The Lakes Farm 

Udover selve mødet var der også 


5

arrangeret ekskursioner til to 

spændende bedrifter. 

Ejeren af The Lakes Farm, Alastair 

Findlay, deltager selv i Euronion 

møderne hvert år. Han er en dygtig 

løgavler, der selv forædler nye 

sorter, blandt andet røde løg til 

McDonald’s, hvor kravet er kæmpe 

store løg, der ikke er dobbeltløg. 

Desuden prøver han at indbygge 

tørkeresistens i løgsorterne. 

I sin produktion af løg bruger han 

70 procent egne sorter. Det er ikke 

noget, der kommer af sig selv, det 

tager op til 18 år at fremavle en 

hybridsort! Virksomheden producerer 

1.500 ton sætteløg og 4.000 

ton såløg 

Sæsonen 2010 har været vanskelig. 

Jorden, hvor løgene dyrkes, er meget 

svær, og det er en udfordring 

at lave et godt såbed. Der efterårspløjes 

meget tidligt om efteråret. 

Helt fra starten var der problemer 

med dårlig jordstruktur og 

et koldt forår. Senere blev det tørt, 

og The Lakes Farm ligger i et ekstra 

tørt område. Til slut gav vejret 


store problemer under høsten, 

men heldigvis var de godt med og 

afsluttede hjemkørslen den 22. 

september, inden regnen rigtig satte 

ind. 

Løgene bliver tørret ved 28° C, 

hvilket er godt til de røde løg og 

giver en god skalkvalitet. Efter tørring 

sænkes temperaturen med 

0,5° C per dag til lagertemperaturen 

på 0,5° C. De anvender derudover 

ethylen og CA (kontrolleret 

atmosfære). Sønnen William 

pointerer, at løgene skal være rene 

ved indlagring, for at luften kommer 

ud i hjørnerne af kasserne. 

Der anvendes en Asa-Lift frilægger, 

der frilægger tre bede ad gangen, 

og løgene bliver læsset med 

en Grimme læsser. 

Lodge Farm 

Driftsleder Poul Cripsey, Lodge 

Farm, fortalte om bedriften, hvor 

de dyrker 150 hektar løg, der lagres 

på almindeligt lager, kølelager 

og CA-lager. Der kan anvendes ethylen. 

LODGE FARM – Driftsleder Poul Cripsey (th.) tager imod gruppen, herunder Frank 

Adamicki fra Polen (i midten) og David O’Connor (primus motor i Euronion). 

EGEN FORÆDLING – Claus Hunsballe 

ser på sortsudvalget, hvor Alastair 

Findlays egne forædlinger indgår med 70 

procent. 

De har både sandjord og klæg 

jord. Store problemer med jordstruktur 

har gjort, at de er gået i 

gang med at anvende faste kørespor 

ved hjælp af GPS. Deres beregninger 

viser, at der køres over 

jorden 117 procent, hvis der køres 

traditionelt uden faste kørespor. 

For at kunne ramme de samme 

spor bruger de systemet GNSS 

med fast base og signaler fra satellit. 

Nøjagtigheden er to centimeter. 

Det har været en udfordring at få 

sporvidderne til at passe sammen. 

Løgsåmaskinen er 5,49 meter 

bred, og løgene sås i tre bede à otte 

rækker. Sprøjten er 27,5 meter 

bred. Frilæggeren lægger tre bede 

sammen til to rækker, og løghøsteren 

har en sporvidde på 2,73 m, så 

det passer sammen. Der er et støttehjul 

på løglæsseren, som de ikke 

har kunnet få til at passe ind i systemet. 

Alle arealer stenstrenglægges, og 

Poul Cripsey arbejder efter mottoet: 

»Hvis det ikke er godt nok til 

haven, er det heller ikke godt nok 

til gården (landbrugsjorden)«.

PROFESSIONELLE SORTER TIL 

PROFESSIONELLE AVLERE! 

Rolex F1: Meget tidlig sort. Højt udbytte af runde pæne 

løg. Skallen er gulbrun. Pakkes og afsættes straks efter 

stikløgene. Kan dog lagres til jul. 

Bughatti F1: Middeltidlig sort med meget stærk skal. 

Bughatti lagre godt. Storfaldende og meget højt udbytte. 

Høj tørstofindhold giver et hårdt og fast løg. Bughatti 

ligger i top i Öland forsøgene og tegner meget lovende. 

Bingo: 

Gul åbenpollineret løg som 

giver godt udbytte og er 

sund. 

God skal og lagerholdbarhed. 

Bør prøves 2010! 

Arenal F1: Middelsen sort, 

tidlighed som Bristol , men 

med meget fine lagrings- 

egenskaber. Faste fine løg med god skal. Meget anvendelig 

for langtidslagring. Spire utrolig sent efter lagring! 

Meget fine lagringsresultater fra udlandet. 

Profit F1: Middeltidlig løg som forener tidlig afgroning, 

stort udbytte og gode lageregenskaber. I England har 

man set, at Profit har høj 

tolerance overfor løgskimmel. 

Flotte resultater 

fra praktisk dyrkning. 

Kamal F1: Rødløg, meget 

ensartet sort som kan erstatte 

Red Baron. Tyndere 

hals og betydelig bedre 

indvendig farve. 

Sort Tidlighed, Udbytte, Skalkvalitet Lagring 

dage relativ 9 = bedst 9 = bedst 

Rolex 115 100 6 6 

Bughatti 120 103 7 8 

Profit 123 105 9 9 

Arenal 125 101 9 9 

Bingo 125 100 8 8 

STIKLØG: 

Cupido F1: Tidlig sort, som både kan bundtes og høstes til tørrede løg. Giver højt udbytte af faste runde løg. 

Hør nærmere om kvalitet og priser! 

Interesseret i flotte løg - og stort udbytte til 2011? 

Kontakt: 

Poul Erik Ølgaard 

Tlf: +45 40 33 37 22 · E-mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se 


7

Fokus på kvalitet, effektivitet 

og sporbarhed 

Det var store forhold 27 avlere 

og konsulenter oplevede i 

England: De tre besøgte virksomheder 

producerer og pakker 

tilsammen tre gange så 

mange løg, som der bliver 

produceret i Danmark! Nogle 

nøgleord for virksomhederne 

er produktudvikling, nyheder, 

bredt sortiment, kvalitet og 

sporbarhed. 

TEKST: 

MALGORZATA KEPLER, 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN, 

LIS JESPERSEN, SEEDCOM OG 

STEEN MØLLER MADSEN, 

NICKERSON-ZWAAN 

I de første dage af maj 2010 var 

Avlerforeningen af Danske Spiseløg 

på inspirationstur til England. 

Formålet med turen var at besøge 

udvalgte pakkerier og producenter 

af løg for at se og høre om andre 

og nye måder at levere løg på. Vi 

hørte om de engelske forbrugeres 

krav til løg, og om hvordan engelske 

løgproducenter imødekommer 

de krav, som deres kunder stiller 

til produkterne. Nogle englændere 

er lidt anderledes, om ikke mere 

kræsne, når det kommer til køb af 

grønsager, end danskere er. Der 

findes kunder, som køber løg, fordi 

de skal lave mad, som skal være 

billig. Og der findes kunder, der 

betragter løg som en »luksusvare« 

og gerne betaler ekstra for et produkt, 

der ikke er kun af den bedste 

kvalitet, men også har en form for 

added value – eksempelvis afskallede 

løg klar til brug, som man 

næsten kan lægge direkte på salaten 

uden at få beskidte hænder. 

Med baggrund i kundegruppens 

størrelse og variation er produktio- 


MOULTON BULB CO. LTD. – I dag er Moulton Bulb Co. Ltd. en af de største løgpakkerier 

i Storbritannien med kapacitet på 80.000 tons løg årlig. På billedet direktør 

Robert Oldershaw Jr. (i midten). Foto: Malgorzata Kepler. 

PEELED ONIONS – Nyheder er en vigtigt del af Moulton Bulb Co. Ltd.’s strategi, 

og derfor har de blandt andet introduceret et skalfrit løg (Peeled). Produktet leveres eksklusivt 

tilWaitrose-butikkerne. Foto: Dorrit Andersen.

nen i stor skala, og sortimentet er 

bredt. 

Moulton Bulb Co. Ltd. 

Vores første besøgssted var Moulton 

Bulb Co. Ltd., der ligger i Lincolnshire. 

Firmaet blev etableret i 

1948 af brødrene Oldershaw med 

det formål at sælge tulipan- og 

påskeliljeløg, men i 1979 begyndte 

virksomheden at pakke løg til konsum. 

Nu har virksomheden udviklet 

sig til et af Englands største 

løgpakkerier, og de kan pakke op 

til 1.500 ton om ugen eller tæt på 

80.000 ton om året. 

Virksomheden har en bred vifte af 

produkter: Almindelige gule og 

røde løg, samt hvidløg og skalotteløg, 

komplementeret af nicheprodukter 

som hvide løg, søde løg og 

friske grønne hvidløg. Moulton 

Bulb pakker også økologiske løg, 

skalotteløg og hvidløg på mindre, 

separate linier. 

Nyheder er en vigtig del af Moulton 

Bulb Co. Ltd.’s strategi, og derfor 

har de blandt andet introduceret 

et skalfrit løg (peeled onion). 

Produktet bliver leveret eksklusivt 

til kæden Waitrose. Produktet ligger 

i 500 gram pakker og er uden de 

yderste løgskæl, men med halsen 

og løgkagen. Løget er nemt at arbejde 

med i køkkenet og mindsker 

mængden af affald i husholdningen. 

Prisen er naturligvis tilpasset 

produktets bearbejdningsgrad. 

»Supasweet«-løget er et andet eksempel 

på et nyt produkt fra Moulton 

Bulb Co. Ltd. Dette løg er 

meget populært i USA og blev introduceret 

i England af F. B. Parrish 

and Son. Denne type løg er 

meget mildt i smagen, og øjnene 

løber ikke i vand, når det snittes. 

Virksomheden har selv en produktion 

på 5.000 ton løg om året, 

mens resten af produktionen bliver 

leveret af cirka 40 avlere på forskellige 

former for kontrakter. 

Nogle avlere har årlige kontrakter, 

hvor de er bundet til en bestemt 

mængde, leveringstid og pris. Andre 

har blot aftale om at levere en 

bestemt mængde. Der er høje kvalitetskrav 

til avlerne: Hvis ikke 

løgene lever op til standarden, bli- 

ROBOTTER – Robotter udfører krævende arbejde, som for eksempel stakning af bokse 

med løg, frasortering af ikke-salgbare løg osv. Foto: Dorrit Andersen. 

ver løgene afvist eller prisen reduceret. 

De cirka 40 avlere dyrker i 

alt mere end 800 ha i områderne 

Lincolnshire, Norfolk, Cambridgeshire 

og Suffolk, hvor noget af 

Englands bedste jord til løgavl findes. 

Det faktum, at man råder 

over så stort et område, gør, at 

Moulton Bulb har stor fleksibilitet 

med hensyn til høstdatoer og dyrkning 

af forskellige sorter. 

Udseende før smag 

For det engelske marked er løgenes 

udseende meget vigtigt – vigti- 

gere end smagen. Løgene bliver 

derfor kørt direkte ind på lager til 

tørring efter løftning i marken. 

Det fugtige engelske klima er ikke 

optimalt for skalkvaliteten, og derfor 

lader man ikke løgene ligge og 

vejre på marken. Det betyder, at 

løgene kommer ind både grønne 

og våde, hvilket sætter store krav 

til effektiv tørring. Moulton Bulb 

råder over et 8.000 tons kølelager 

og et 2.300 tons CA-lager (Controlled 

Atmosphere). Sidstnævnte 

benyttes især til de produkter med 

højest værdi, da der er forholdsvis 

KVALITETSKONTROL – Regulær kvalitetskontrol udført af en gruppe udvalgte 

medarbejdere (Quality Assurance team) sikrer konsistent kontrol og kvalitet af alle produkter. 

Foto: Malgorzata Kepler. 


9

HYGGELIG SNAK – På turen var der god tid og mulighed for at få en hyggelig og 

uformel snak, her sammen med Jonathan Tole, Business Unit Director fra Rustler Produce 

Ltd. Foto: Malgorzata Kepler. 

store udgifter forbundet med denne 

type lagring. Nogen gange kan 

det endda være billigere at importere 

løg, end at have dem på lager 

med kontrolleret atmosfære, og af 

samme grund har Moulton Bulb 

en business-to-business relation i 

Chile. Et nyt lager til tre tonskasser 

var næsten klar til brug. Richard 

Flach fra FLR Cropdrying og 

konsulent David O’Connor, Allium 

& Brassica Centre Ltd. fortalte 

om vigtigheden af god tørring 

og lagring af højværdiprodukter. 

Moulton Bulb er i stand til at pakke 

og levere engelsk producerede 

løg næsten året rundt. 

Der er meget fokus på kvalitet, effektivitet 

og sporbarhed. Alle produkterne 

hos Moulton Bulb Co. 

Ltd. er under skarp kontrol og opsyn; 

produkterne kan eksempelvis 

spores tilbage til dyrkningsstedet. 

Regulær kvalitetskontrol, udført af 

en gruppe udvalgte medarbejdere 

(Quality Assurance team), sikrer 

konsistent kontrol og kvalitet af alle 

produkter. 

For at kunne pakke og levere god 

kvalitet forsøger virksomheden 

hele tiden at modernisere og automatisere 

produktionen. Der findes 

touch-screen PCere både i pakke- 


hallerne og på lagrene, hvor kvalitetssikringsmedarbejdere 

sørger for 

at udføre kontrol på alle produkter 

– både ind- og udgangskontrol. 

Desuden findes automatiserede 

pakkelinier med stor kapacitet 

(100-150 ton/dag), hvor robotter 

pakker kasserne på paller. Manuelt 

arbejde foregår under meget 

stramme sikkerheds- og hygiejneregler. 

God ventilation og udsugning 

muliggør arbejde uden skadeligt 

og ubehageligt støv og snavs i 

luften. 

Fleksibilitet synes at være højt 

prioriteret hos denne meget specialiserede 

løgleverandør, idet 

mange pakkelinier og emballagekombinationer 

var til stede. Et 

spændende besøg hos en stor, 

kundeorienteret og meget serviceminded 

løgleverandør. 

Rustler Produce Ltd. 

Rustler Produce Ltd. er en del af 

Produce World Group, som er en 

kundefokuseret virksomhed. Firmaet 

ligger i Orton Northgate, Peterborough, 

og leverer løg eksklusivt 

til Sainsbury-butikker i England, 

men også til mange lande i 

det øvrige Europa. Rustler Produce 

Ltd. samarbejder tæt med land- 

mænd i England og rundt om i 

verden, hvorved firmaet kan garantere 

leverance af løg hele året. 

Virksomheden satser målrettet på 

innovation og teknologiudnyttelse 

– netop på disse punkter regnes 

Rustler Produce Ltd. som en af 

verdens førende virksomheder indenfor 

løgdistribution. 

I deres pakkeri bruger virksomheden, 

som de eneste i England, et 

optisk sorteringsanlæg samt elektroniske 

vægtsorteringsmaskiner. 

De har introduceret l’oignon Rosé 

de Roscoff, et rosafarvet løg fra 

Roscoff i Bretagne i Frankrig, og 

søde løg til detailsalg på det engelske 

marked, samt »Shallot strings«, 

det vil sige flettede ranker af skalotteløg, 

som bliver brugt til pynt 

og bibringer de engelske huse det 

meget yndede »countrylike look«. 

P. G. Rix Farms 

John Rix (managing director) gennemgik 

farmens historie, der startede 

med grønsagsproduktion i 

1954. Indtil da havde farmen 

været kvægfarm. P. G. Rix er kendt 

for »Simplistic ways of working«, 

det vil sige meget traditionelt og 

uden store investeringer i nyeste 

teknologi – »we have no fancy 

people«. 

De begyndte at dyrke løg i 1968. 

Af de 2.000 hektar bliver der dyrket 

350 hektar med løg, hvoraf 

120 hektar er stikløg. Desuden 

dyrker de kartofler på 360 hektar, 

og på det resterende areal sukkerroer, 

byg, hvede, græs, rødbeder 

og bønner. Cirka 150 hektar er 

udlagt som brak. 

Personalet består af 10 fuldtidsansatte 

og 20 studenter om sommeren. 

Jorden på farmen er meget varierende, 

og de kan vande fra 11 vandreservoirer, 

der bliver fyldt i løbet 

af vinteren fra floden Stir. De har 

licens til næsten 1.000 mio. liter! 

Efter en guidet tur rundt i den velfungerende 

virksomhed, hvor man 

pakkede løg på seks linier, kørte vi 

rundt i det smukke – og kolde – 

engelske landskab for at se på løgmarker.Tidligere 

blev der produceret 

meget frugt i området, og en

fjerdedel af de 2.000 hektar, der 

bliver dyrket i dag, var tidligere 

frugtplantage. Arealet med æbler 

og pærer i området er nu reduceret 

betydeligt. 

Nematoder et problem 

I år blev de første Jagro stikløg sat 

den 9. marts, hvilket er meget senere 

end normalt, hvor man satser 

på at lægge løgene omkring 1. februar. 

Såløgene er oftest i jorden 

inden 1. marts. Nematoder kan 

være et problem, hvorfor man benytter 

Vydate granulat ved såningen. 

Ukrudt bekæmpes med 

Stomp,Totril, Ramrod og Pyramin. 

Der benyttes ikke startgødning, 

men der gødes tre gange med 40 

kilo N. Det blev desuden nævnt, at 

snegle kan være et problem. 

Løg til langtidslagring behandles 

med maleinhydrazid og bliver 

opbevaret på ethylen-lager. Derved 

opnås stor sikkerhed for, at løgene 

ikke spirer. 

De pakker løg 364 dage om året 

og leverer 50.000 tons til Tesco. 

Salget af stikløg starter 1. august, 

og de benytter egne løg indtil tredje 

uge af juni. Derefter importerer og 

pakker de new zealandske løg. 

Løgene tørres efter høst i 10-14 

dage ved 28° C, men blot i 12-24 

timer i 2009, på grund af de særlig 

gode vilkår, løgene blev høstet un- 

ApS 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

til ethvert formål....... 

Etiketter, mærkninger 

P. G. Rix Farms – P.G. Rix’s primære aktivitet i dag er produktion af løg (350 ha), men 

også andre grønsager og landbrugsafgrøder (over 2.200 ha). I midten ses farm manager 

NickWalker, som delte ud af de praktiske erfaringer. Foto: Malgorzata Kepler. 

der. Temperaturen sænkes 0,5° C 

dagligt, indtil man når 24° C. 

Dernæst sænkes temperaturen 

med cirka en 1° C om dagen, til 

man når 0° C omkring den 1. 

oktober. Inden længe bliver et nyt 

lager taget i brug, hvor der benyttes 

2.000 kilo containere. 

Det var en meget inspirerende tur 

med mange gode oplevelser, både fag- 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

KVALITETSNET 

lige og sociale. På turen var der tid til 

lære meget nyt, men også til at få en 

god snak med kollegaer, producenter 

og samarbejdspartnere. 

Afslutningsvis vil vi takke Avlerforeningen 

af Danske Spiseløg samt ikke 

mindst sponsorerne SeedCom, 

Nickerson-Zwaan, GASA Odense 

Frugt-Grønt A.m.b.A. og GASA 

NORD GRØNT for en hyggelig og 

udbytterig tur. 

Kontakt os og 

få et tilbud 


11

Ukrudtsmarkvandringen 2010 

Torup Bakkegård & Orelund 

I/S ved Claus og Jacob Jacobsen 

er en spændende alsidig 

virksomhed med en række 

specialafgrøder som asparges, 

plukærter, jordbær, sødkirsebær 

og løg, der i højsæsonen 

kræver op til 250 

ansatte. 


STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

Jacob og Claus Jacobsen tog den 

27. maj imod godt 55 interesserede 

løgavlere og konsulenter på 

gårdspladsen på Torup Bakkegård. 

Begge brødre var ved godt mod og 

virkede udad til som om de havde 

god tid. Sæsonen 2010 var også 

forsinket i to uger i forhold til i 

2009, så plukningen af de første 

ærter og jordbær skulle først til at 

begynde i den kommende weekend 

den 29.-30. maj. Når det først 

går løs på Torup Bakkegård & 

Orelund I/S, er der gang i op til 

250 medarbejdere, der stikker 

asparges på 23 hektar og plukker 

ærter på 130 hektar og jordbær på 

15 hektar. Så i højsæsonen er der 

nok at se til. 


CLAUS OG JACOB JACOBSEN. 

Nye faciliteter 

Indtil nu er jordbær, ærter og 

asparges blevet pakket på Torup 

Bakkegård, hvor det efterhånden 

kniber med pladsen og faciliteter. 

Der er for eksempel ikke en læsserampe. 

Løgene bliver sorteret og 

pakket på Orelund. I løbet af 2010 

bliver der opført en 1300 kvadratmeter 

stor isoleret lade på Torup 

Bakkegård med tre kølerum på i 

alt 400 kvadratmeter, hvor hver 

enkelt rum kan køre med forskellig 

temperatur. Over kølerummene er 

NYE FACILITETER – I 2010 er der opført en 1300 kvadratmeter stor isoleret lade 

på Torup Bakkegård med tre kølerum. Laden skal bruges til pakning af ærter og jordbær 

om sommeren og til tørring og opbevaring af løg i kasser om vinteren. 

loftet konstrueret således, at de 

kan opbevare emballage, som fylder 

utrolig meget. Laden skal 

bruges til pakning af ærter og jordbær 

om sommeren og til tørring 

og opbevaring af løg i kasser om 

vinteren, så på sigt bliver løgpakkeriet 

flyttet herover. 

Langsom start 

I alle løgmarker bliver der nedfældet 

mink-, kvæg- eller svinegylle i 

februar måned, hvorefter jorden 

bliver pløjet. På den måde ligger 

gyllen nede i 10 centimeter dybde 

og giver på den måde en hurtigere 

virkning. Den efterfølgende jordbehandling 

foregår med en almindelig 

forårsharve eller en stenstreng 

nedlægningsfræser, som de 

ikke kører ret dybt med. I afgrøden 

gødskes med handelsgødning. 

I såløgene bliver der udsået 60 kilo 

korn per hektar for at forebygge 

sandflugt på de lette jorder. Kornet 

bliver enten spredt med en 

gødningsspreder eller sået med en 

rotorharve, hvor der bliver laver 

såbed i samme omgang. Peder 

Krogsgård gør opmærksom på, at

Ukrudtsmidler til løg 

Efter en god sandwich, som blev nydt i folkestuen på Orelund, gav Peter Hartvig, Institut for Plantebeskyttelse 

og Skadedyr, Aarhus Universitet, en orientering om situationen omkring ukrudtsmidler til løg 

herunder årets forsøg. Men først ville Peter gerne lige høre, hvordan det var gået med brugen af Boxer i 

år. 

– Man har ikke kunnet se forskel på, om man brugte 4 liter Stomp eller 2 liter Stomp + 2 liter Boxer, 

fastslår Peder Krogsgård. – Men vi har generelt også haft ekstrem god effekt i år. Vi har kun set skader 

på let jord og ved høje doseringer, 5 til 6 liter. Så der gælder de samme forbehold ved anvendelsen af de 

to midler. 

Peter Hartvig opfordrede til, at man afprøver Boxer som bladmiddel, specielt hvis man har ukrudtsarter 

som burresnerre, græsser, natskygge, vortemælk og ærenpris. 

– Har man disse ukrudtsarter, er det god fornuft at prøve Boxer i et begrænset areal. Prøv 1 liter, prøv 

to liter, og prøv blanding med Totril eller Fenix. 

Årets afprøvninger 

Årets forsøg kan dels op i tre grupper: 

• Firmaafprøvning 

• Afprøvning i Sverige 

• Screening af nye midler 

De nye cut-off regler i EU kommer højst sandsynligt til at betyde, at Stomp og Totril vil forsvinde i hele 

EU indenfor fem år. Der er p.t. nogle usikkerheder omkring kriterierne vedrørende definition af hormonforstyrrende 

effekt, hvilket specielt har betydning for Totril. Alle regner med, at begge midler udgår. 

BASF arbejder med en ny slow-release formulering af Stomp, som de regner med kan blive godkendt. 

I Sverige forsvinder de to midler efter denne sæson, så de er meget pressede for at finde nye alternative 

løsninger. Derfor bliver der arbejdet med to tidshorisonter for henholdsvis Danmark og Sverige. 

– Uanset hvad der sker, så er det kærkomment, at vi får flere ukrudtsmidler ind, uanset om de to midler 

forsvinder eller ej, sagde Peter Hartvig. – Det er rimelig sikkert, at vi får flere midler. Manglen på 

ukrudtsmidler er et fælles europæisk problem, så der er grund til optimisme. 

Følgende midler er under afprøvning: 

Kort tidshorisont 

• Bentason (Fx Fighter 480): Ikke nyt at anvende det i løg. Har været tilladt som off-label i Holland og 

Belgien i en række år. BASF er tilbageholdende, da midlet kan skade løgene ret kraftigt. Er god til kamille. 

• Fluroxypyr (fx Starane): Man arbejder i England og Norge på off-label godkendelse, og midlet bliver 

anvendt i Australien. Særdeles god mod burresnerre – og spildkartofler. 

Længere tidshorisont 

• Bromoxynil: Søsterpræparat til Totril (ioxynil). De minder om hinanden og kan det samme, men bromoxynil 

er mere aggressiv overfor løgene. Der findes off-label godkendelse i Tyskland, men data herfra 

kan ikke bruges. To forsøg i år. 

• Blandingsprodukt fra Bayer med bl.a. aclonifen (Fenix). Udsigten til at midlet bliver godkendt i Danmark 

er ikke så stor, men måske en lille chance i en lav dosering. Virkelig godt ukrudtsmiddel. 

• Ethofumesat (fx Nortron): Fornuftige resultater i tidligere afprøvning. Bruges i Australien, men i meget 

højere doseringer end aktuelt i Danmark. Interessant som blandingspartner til nogle af de andre 

produkter. 

• Metamitron (fx Goltix): P.t. ikke firmaopbakning til afprøvning. Afprøves også i gulerødder. 

• Phenmedipham + desmedipham (fx Betanal Power): Phenmedipham prøvet i løg tidligere. Afprøvning 

i år med to strategier: Nordisk model med fire gange sprøjtning med forholdsvis lav dosering og sydeuropæisk 

model med to gange sprøjtning. Ser fornuftigt ud med 4 x 0,25 l. 


13

STIKLØG – Claus Jacobsen fortalte om løgproduktionen, mens Peder Krogsgård gav en orientering om et demonstrationsprojket 

omkring sensorer til at bestemme jordens vandindhold. 

kornet skal sprøjtes væk, inden det tager overhånd og 

konkurrerer om vand og næring. 

Den første løgmark var med stikløg. For 10 år siden 

havde der været asparges i marken, hvilket den stadigvæk 

bar præg af både i form af vækstreduktion, men 

også gamle rodstumper, der slæber i redskaberne. Peder 

Kroggård mente, at jordens lave reaktionstal kunne 

være en forklaring på den dårlige vækst, men at 

også andre ting kan spille ind. 

Løgene var lagt den 20. marts, hvilket er senere end 

normalt. Sorten Troy havde meget svært ved at komme 

i gang, mens Forum, Red Baron, Centurion og 

Hightech var i god vækst. Der var lagt Stomp, Boxer 

og Fenix ud, og der var behandlet fire gange med Totril 

i forskellige doseringer. Marken skal have Aramo 

nu, og så er der pletvis behov for håndlugning af kamille. 

Peter Krogsgård var overbevist om, at der var 

styr på ukrudtet i denne mark. 

En rundspørge om brug af fiberdug i stikløg viste, at 

det tilsyneladende ingen virkning har udover at give 

en større top. 

Demonstrationsprojekt 

Virksomheden er i 2010 med i et demonstrationsprojekt, 

hvor GartneriRådgivningen demonstrerer og sammenligner 

to forskellige typer sensorer til at bestemme 

jordens vandindhold: En mobil håndholdt TDR-sensor 


med 20 centimeter lange prober og et stationært anlæg 

med ECH2O-sensorer. Sidstnævnte, som er på størrelse 

med et kreditkort og er placeret i tre forskellige dybder, 

kan via en radiosender sende data tre til fire kilometer 

væk. Data modtages på en computer med software, 

der kan behandle data og præsentere dem i illustrative 

kurver. Over længere afstande kan data sendes 

videre via mobilnettets GPRS-sender. 

Sensorerne er placeret i stikløgmarken samt i to jordbærmarker. 

Indtil videre viser erfaringerne med brugen, 

at man skal påbegynde vandingen tidligere, end 

man havde regnet med, og at jordbær bruger overraskende 

meget vand. 

Mark med udfordringer 

I en af markerne, som var sået 10. april, havde der aldrig 

været løg før, og selvom Claus vidste, at der lå 

nogle ukrudtsmæssige udfordringer i marken, var han 

ikke klar over, at de var så store: Snerlepileurt, fliget 

brøndsel, lægejordrøg, hundepersille og en masse natskygger 

på vej. 

Strategien er 3 liter Stomp og Roundup før fremspiring. 

Derudover er marken sprøjtet med Reglone, da 

de 10 procent første løg var oppe, hvilket har givet 

svidninger og enkelte planter er døde, men dem der 

overlever tager varig skade. Efterfølgende er der fulgt 

op med Totril.

Peter Hartvig anbefalede, at de fortsatte med Totril 

for senere at supplere med Fenix, som man dog skal 

være forsigtigt med, specielt når det er så koldt, som 

det er lige p.t. 

Peder Krogsgård fortalte om, at der flere steder havde 

været så koldt, at løgene simpelthen var døde. Løg 

som er stressede at sandflugt, nematoder og lignende, 

tåler ikke modgang, og når de får kulde, dør de. Så 

døde løg behøver ikke nødvendigvis at være sprøjteskader. 

De løg, som blev sået tidligst, er dem som ser 

ud til at klare sig bedst, mens dem så er sået 14 dage 

efter påske ikke kommer ud at stedet. 

Tiden går hurtigt, når man er i godt selskab, og 

markvandringen slutter af med et kort kig ind i løgpakkeriet 

på Orelund. Frokosten blev indtaget i folkestuen, 

og dagen sluttede af med indlæg af Peter Hartvig. 

Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til 

besøgsværterne Jacob og Claus Jacobsen,Torup Bakkegård 

& Orelund I/S, samt til Bayer CropScience ved 

Kirsten Friis, som var sponsor for sandwich og drikkevarer. 

F A K T A 

Torup Bakkegård & Orelund I/S 

Driftsfællesskabet, som drives af Claus B. Jacobsen 

og Jacob B. Jacobsen, blev dannet pr. 1. januar 

2007. Derudover driver Jacob J. B. J. Forstplanteskole 

(14 ha, 3 mio. planter). Sammen med 

en tredje part, Anders Jeppesen, driver de en svineproduktion 

og et svineproduktionsselskab. 

Pr. 1. maj 2010 har de overtaget Planteskolen Lillemark 

fra Hedeselskabet på en treårig lejeaftale. 

De 50.000 store allé-træer, fra seks til 30 centimeter 

stammediameter, skal sælges indenfor de 

næste tre år. 

Markplan 2010: 

Afgrøder Hektar 

Ærter 130 

Løg 60 

Asparges 23 

Jordbær 15 + nyetablering 

Sødkirsebær 

Spinatfrø, raps, korn 

I alt 360 

Ansatte: 250 i højsæsonen, primært fra Slovakiet. 

Afsætning: Ærter, jordbær og asparges via Danske 

Frugtavlere. Derudover afsætter de selv via 

Grønttorvet, supermarkeder, restauranter og i aspargessæsonen 

via gårdbutikken. Arbejder på at 

blive GlobalGAP-certificeret i 2010. 

Seminis Løg 

Nye gode sorter til det danske marked. 

Sunnito 

Mere info ring till: 

Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458 

Tidlig: BARITO F1, 

kan lagres til nytår. Storfalden. 

Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0772 

Middeltidlig: PREMITO F1, 

kan lagres til marts. Få halsløg. 

Hovedsæson: SUNNITO F1, 

fint rundt løg, som kan lagres til april. 

Sen: BENNITO F1, rundt 

storfaldent løg, 

som kan lagres til maj-juni. 

eller 

Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg 

Monsanto Holland BV. 

www.seminis.com 

© MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 


15

Hybing F1 

• Meget tidlig Rijnsburgerhybrid. 

• Tidligere moden end Summit F1. 

• Flot rundt gyldent løg. 

• Giver et stort udbytte, men anbefales ikke til 

langtidslagring 

• Fås også økologisk. 

Hyfort F1 

• Tidlig Rijnsburgerhybrid med et godt 

rodsystem og et stærkt løv. 

• Tidlighed som Summit F1. 

• Faste runde løg, kombineret med en attraktiv 

gul skalfarve er kendetegn 

for Hyfort F1. 

• Tidlig afgroning og en førsteklasses skalkvalitet. 

• Hyfort er god på sandjord. 

• Fås også økologisk, og anbefales til økologisk dyrkning. 

Summit F1 

• Hovedsorten indenfor løgdyrkning. 

• Kombinationen af tidlighed, egnethed til langtidslagring, 

og den høje grad af spire- træghed på lager, gør Summit 

til en helt enestående sort. 

• Løget er meget fast, gult/guldgult, har en flot halsafslutning, 

og sorterer meget ensartet. 

• Summit trives bedst på en jord med god kapillærvirkning. 


Hybound F1 

• Nyhed. 

• Tidlig sort med meget faste løg. 

• Uovertruffen god skalkvalitet. 

• Meget sent skydende på lager. 

• Særdeles velegnet til langtidslagring. 

Hypark F1 

• Tidlig Rijnsburger med sundt løv. 

• Tidlighed ca. som Hytech F1. 

• Producerer flotte runde og meget faste løg. 

• Velegnet til langtidslagring. 

SeedComs hovedsorter i løg 2011 

Hytech F1 

• Tidlig Rijnsburger der kendetegnes ved en vital, stærk, 

opret top. 

• Ensartet afgroning. 

• Meget højt udbytte. 

• Meget ensartede, runde løg. 

• Et overordentligt interessant løg til langtidslagring. 


Hyskin F1 

• Tidlig til middeltidlig sort med runde tyndhalsede 

løg. 

• De guldgule, meget hårde kvalitetsløg 

har en meget god skalkvalitet. 

• Produktiv og med en meget lille frasortering. 

• Egnet til langtidslagring. 

• Sikker og stabil hovedsort. 

Hybelle F1 

• Middeltidlig moden Rijnsburgerhybrid med runde løg 

med tynd hals. 

• Gulbrune meget hårde kvalitetsløg. 

• Meget højt udbytte. 

• Høj skalkvalitet og løgenes fasthed gør sorten egnet til 

langtidslagring. 

Hylander F1 

• Nyhed. 

• Rijnsburgerhybrid med meget høj resistens mod 

løgskimmel. 

• Runde, faste løg med god skalkvalitet. 

• Højtydende sort med middeltidlig afgroning. 

• Anbefales til langtidslagring. 


Hyline F1 

• Relativ sent moden sort, der giver et meget stort udbytte. 

• Store helt runde løg. 

• Skinnende gul farve. 

• Høj tolerance mod spiring på lager. 

• Meget produktiv og egnet til langtidslagring.

Armstrong F1 

• Middelsen Rijnsburgertype. 

• Kraftigt rodnet, som gør sorten mindre følsom overfor 

vandmangel, end andre sorter. 

• Afmodner meget ens. 

• God til industri. 

Red Tide F1 

• Nyhed. 

• Flot rundt rødløg med tidlig afgroning. 

• Faste løg med god skalkvalitet. 

• Fantastisk flot mørkerød farve. 

• Anbefales også til langtidslagring. 

Stikløg 

Forum F1 

Jagro F1 

Jetset F1 

Centurion F1 

Hercules F1 

Hyfort F1 

Hytech F1 

Hyskin F1 

Reddawn F1 

Red Baron 

Hyred F1 

Troy F1 (overvintring) 

SeedCom tilbyder 1. klasses dansk- og hollandskavlede 

stikløg i et stort sortiment. 

Fungicid bejdsede stikløg tilbydes fra Holland. 

Kontakt os for en snak om stikløg! 

Redspark F1 

• Rødløgshybrid med runde faste løg med en god 

lagerevne. 

• Intens mørkerød farve, både indvendig 

og udvendig. 

• Tynd hals og stor ensartethed. 

• Redspark har i officielle danske forsøg givet et højere 

udbytte end Red Baron. 


Red Baron 

• En velkendt blodrød sort, som har en god lagerevne. 

• God på kraftige jordtyper. 


Sort Tidlighed Udbytte Skalkvalitet Hårdhed Spiring på lager Tørstof % 

Hybing F1 8.1 100 8.5 7 6 11.1 

Summit F1 7.9 103 9 8 8 11.0 

Hybound F1 7.8 98 9 8 9 11.0 

Hyfort F1 7.7 101 7 8 8 11.2 

Hypark F1 7.1 104 9 8 8 11.5 

Hytech F1 7 105 9 8.5 8 11.3 

Hyskin F1 6.9 104 8.5 9 8 11.8 

Hybelle F1 6.7 107 7.5 8 8 11.7 

Hylander F1 6.5 100 8 8 8 11.0 

Hyline F1 6.4 106 8 7 8 11.3 

Armstrong F1 6.1 102 8 8 8 11.5 

Albion F1 (hvid) 6.3 87 6 5 5 14.0 

Red Tide F1 7.1 101 6 7 7 13.2 

Redspark F1(rød) 6.6 103 6 6 7 13.4 

Red Baron (rød) 6.3 100 6 6 7 13.3 

Tidlighed: 1 enhed højere betyder at sorten er 1 uge tidligere høsttjenlig. 

Udbytte: Forholdstal. En sort med tallet 105 giver 5% større udbytte end en sort med tallet 100. 

Skalkvalitet: Karakter for lagerfasthed bedømt i maj. Høj karakter betyder, at sorten besidder en god lagerevne. 

Hårdhed: Denne karakter indikerer, hvor faste løgene er. Et højt tal betyder færre trykmærker efter lagring. 

Spiring på lager: Et højt tal betyder, at løgene spirer sent på lager. 

Radar (overvintring) 

Electric (overvintring) 

Golden Gourmet (skalotte) 

Thermidrome (hvidløg) 

Printanor (hvidløg) 

Printanor (hvidløg) 

Damsbovej 19C 

5492 Vissenbjerg 

Tlf. 64 47 13 00 

Fax 64 47 13 02 

c-bech@seedcom.dk 

www.seedcom.dk

Årets sommerudflugt gik i år til 

Lammefjorden, som har sin helt 

egen historie. Første besøg gik til 

Bøje Skytte, som både driver en 

konventionel og en økologisk bedrift. 

Herefter kørte vi over til 

Karsten Andersen via en af hans 

løgmarker, hvor Peter Hartvig har 

et ukrudtsforsøg liggende. 

Bøje Skytte tog imod på Brogaard, 

som er den konventionelle bedrift, 

mens naboejendommen Stubberupholm 

er økologisk. 

Brogaard 

Brogaard bliver kørt med to afdelinger: 

Mark og pakkeri. Der er 

seks ansatte begge steder, i pakkeriet 

dog kun om vinteren. Her bli- 


S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1 0 

Sommerudflugten 2010 

Årets sommerudflugt gik til 

Lammefjorden, hvor godt 50 

interesserede fik et godt indblik 

i de specielle produktionsbetingelser 

– både ved 

konventionel og økologisk 

drift – hos Bøje Skytte og 

Karsten Andersen. 


STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

ver der årligt pakket mellem 1500 

og 1800 tons pastinakker, persillerødder 

og rødbeder. Pastinakker 

og persillerødder bliver lageret i et 

par kølehuse på ejendommen, 

mens rødbederne bliver opbevaret 

i kuler, hvilket er det nemmeste. 

Som den eneste i Danmark producerer 

Bøje Skytte stikløg. De 

bliver opbevaret i containere med 

stålbund efter hollandsk system på 

et to år gammelt kølelager. Anlægget 

er avanceret og kan både tørre, 

køle og varmebehandle stikløgene 

med individuel styring af hver enkelt 

afdeling. Tidligere lå stikløgene 

i et planlager, hvilket gav problemer 

i milde vintre. 

– Jeg skulle tage en beslutning om 

at afvikle eller udvikle, fortæller 

Boye Skytte. – Og det er kedeligt 

at afvikle! 

Stikløgslageret er bygget så det 

kan bruges til andre ting. 

De 10 til 12 forskellige løgsorter 

bliver sorteret og pakket på et 

gammelt anlæg i nabohallen. Anlægget 

kører i seks til otte uger om 

året og bliver betjent af en gruppe 

på otte damer. 

Befugtningsanlæg 

god investering 

Et af kølehusene blev bygget for 

seks til syv år siden og kan indeholde 

2500 ton. Inden da lejede 

DAMPMASKINE – Bøje Skytte fortæller om udvikling og brug af rækkedampmaskinen 

til de økologiske gulerødder. 

Boje Skytte sig ind forskellige steder, 

hvilket ikke altid var en god 

løsning. 

– Det var dårligt, meget dårligt, 

konstaterer Boye Skytte. – De har 

ikke styr på det, og temperaturen 

kunne godt svinge mellem 0 og 

10° C. 

For bedre at kunne kontrollere de 

lejede lagre, investerede han i nogle 

små temperaturloggere, som 

kunne sende data og aflæses alle 

steder fra, et system han stærk vil 

anbefale andre at bruge. 

Sidste år investerede han i to befugtningsanlæg, 

et her og et på 

Stubberupholm. Erfaringerne fra 

første års brug var meget positive, 

men der skal ske enkelte mindre 

ændringer til kommende sæson. 

– Jeg har aldrig haft så god en kvalitet, 

fastslår Boye Skytte. – Svindet 

i de økologiske gulerødder er 

mindsket med 12 til 13 procent og 

derudover har jeg kunnet spare 

10-15.000 kroner i strøm ved at 

forlænge »skorstenen«. 

Et andet lille fif fra Boye var, at leje 

en røgmaskine fra et diskotek, så 

man kan se, hvordan luftstrømmen 

er i kølerummet, og hvor der eventuelt 

skal ske små justeringer. 

Stubberupholm 

Til udsåning af stikløgene bruger 

Boye Skytte en lille ombygget Fiona, 

som sår på 11 rækker per bed 

og med 80 til 90 kilo udsæd per 

hektar. De fem stikløgsmarker er 

spredt over et stort areal for at øge 

produktionssikkerheden. 

Sidste år ombyggede de en udrangeret 

Kverneland kartoffeloptager 

til opsamling af stikløgene i containere, 

hvilket betyder, at nu kan én 

mand klare det job. 

Til de økologiske gulerødder har 

Boye købt en brugt rækkedampmaskine, 

som er under stadig ombygning 

og udvikling for at optimer 

driften. Dyrkningssystemet 

er også blevet tilpasset, idet de er 

gået fra 50 til 60 centimeter rækkeafstand, 

hvilket gav 20 procent


besparelse i kørsel og lugeomkostninger og med det 

samme udbytte. Dampmaskinen varmer jorden op til 

80-85° C i fem til syv centimeters dybde. Fremkørselshastigheden 

er 200 til 250 meter i timen, og de 

kan således klare en hektar per dag. En udfordring 

har været at finde en GPS, der fungere ved så lav hastighed. 

Forbruget af vand er 8000 l vand og 600 liter 

diesel per hektar. Gulerødder på dampet jord spirer 

hurtigere frem, og toppen bliver kraftigere. 

De økologiske gulerødder bliver håndluget flere gange, 

men lugevognen bliver også anvendt i de konventionelle 

pastinakker. Der kan være 27 på lugevognen, 

som i dag er betjent af udenlandsk arbejdskraft. 

På vores vej rundt til markerne så vi blandt andet 

økologiske Ditta kartofler, konventionelle rødbeder og 

økologiske gulerødder. Sidste stop var en stikløgmark 

på 10 hektar. 

Ukrudtsforsøg 

Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg, har et 

udviklingsforsøg finansieret af Bayer CropScience lig- 

F A K T A 

Brogaard og Stubberupholm 

Brogaard, som drives konventionelt, og naboejendommen 

Stubberupholm, der drives økologisk, 

ligger ved Fårevejle på Lammefjorden. Bøje Skytte 

købte Brogaard i 1983 og har forpagtet Stubberupholm 

siden 2000. 

Markplan 2010, Brogaard: 

Afgrøde Hektar 

Pastinakker 30 

Persillerødder 30 

Rødbeder, div. 30 

Stikløg 35 

Korn 

I alt 330 

Markplan 2010 Stubberupholm: 

Afgrøde, økologiske Hektar 

Gulerødder 7 

Kartofler 20 

Vårhvede, fremavl 

Vinterhvede, fremavl 

I alt 90 

Ansatte: 6 faste og 6 i pakkeriet om vinteren. I 

sæsonen 20 lugere på Stubberupholm. 

Afsætning: Konventionelle grønsager via Gasa 

Nord Grønt, økologiske gulerødder via Søris, 

økologiske kartofler til Dansk Supermarked og 

stikløgene afsætter Weibulls i Sverige og ham selv. 

Er GlobalGAP certificeret. 

Læs mere på www.brogaarden.com. 

gende i en af Carsten Andersens løgmarker. I marken 

er der ikke meget ukrudt, så her er der mere tale om 

et tålsomhedsforsøg, mens et tilsvarende forsøg hos 

Claus Hunsballe giver flere ukrudtsmæssige udfordringer. 

Formålet er at finde muligheder, som kan 

blive aktuelle over nogle år som alternativer til Totril, 

der sandsynligvis forsvinder. Forsøgsplanen er et 

kompromis mellem praksis i Skandinavien og Sydeuropa: 

Tidlige sprøjtninger, lave doseringer og mange 

sprøjtninger kontra høje doseringer og få sprøjtninger 

– en til to gange. 

Et af de afprøvede midler er bromoxynil (Buctril), 

som er et søsterprodukt til ioxynil (Totril). Midlet kan 

stort set det samme, men er mere aggressiv overfor 

løgene. I de valgte strategier i forsøget, hvor midlet er 

afprøvet alene og i blanding med Fenix, er løgene tydeligvis 

trykket af behandlingen. 

De afprøvede doseringer med Betanal Power (phenmedipham 

+ desmedipham) var også for høje og specielt 

i tankblanding med Fenix. I et forsøgsled, hvor 

man først kører, når løgenes første blivende blad er fire 

til seks centimeter, kan man ikke kontrollere 

ukrudtet. 

Et nyt blandingsprodukt fra Bayer, som blandt andet 

indeholder aclonifen (Fenix), ser meget spændende 

ud. Problemet er, at det ikke vil kunne godkendes i 

Brug for storkasser 

i 2011? 

 

 

 

 


19



HÅNDLUGNING – 20 lugere i gang med at håndeluge de 

økologiske gulerødder. Redskabet bliver også anvendt i de konventionelle 

pastinakker. 

Danmark i de afprøvede doseringer. Peter Hartvig håber 

dog på, at det vil være muligt at få midlet godkendt 

i en meget lav dosering. 

Peter Hartvigs konklusioner var følgende: 

• Det bliver svært at undvære Totril i de tidlige 

sprøjtninger. 

• Sprøjtning med ukrudtsmidler giver 10 til 15 procent 

udbyttetab i forhold til håndlugning: »Det koster 

hver gang vi kører!« 

Præget af starten 

I løgmarken med forsøget var der meget stor forskel 

på løgenes størrelse. De største havde fem til seks blade, 

ja op til syv blade, men samtidig var der alt for 

mange løg med kun tre blade. Den store forskel i løgenes 

udvikling kunne findes i løgmarker hos mange 

løgavlere i Danmark. Årsagen skal findes i det meget 

kolde forår. De løg, der spirede lidt langsomt eller af 

anden årsag ikke kom med fra start, blev sat endnu 

mere tilbage i løbet af maj og juni måned. 

– Hvis vi ikke får lidt medvind i form af stabile høje 

temperaturer og en passende mængde nedbør, så bli- 

STIKLØG – Peder Krogsgård og Kirsten Friis undersøger små 

stikløgplanter. Marken er noget gul på grund af meget nedbør og 

lille kvælstoftilførsel. 

ver udbyttet for lille i marken, konstaterer Karsten 

Andersen. 

Karsten bruger polyammoniummonofosfat som startgødning 

til sine løg, idet den ikke svider. Gødningen 

bliver sprøjtet direkte ned i sårillen. Derudover får såløgene 

20 ton gylle, der suppleres med NK-gødning. 

I alt giver han 140 kilo N. 

Fjordgrønt 

De senere år har været noget tumultagtige for Karsten 

Andersen, hvilket gårdspladsen også bar lidt præg af. 

Karsten har drevet ejendommen sammen med sin far, 

men samarbejdet fungerede ikke, og han overtog den i 

2007. Produktionen er femdoblet siden 2003. 

En ildebrand for to år siden ødelagde et 1200 kvadratmeter 

stort køle- og sorterhus, og siden da har 

Karsten ligget i nybyggeri, som udover et nyt kølehus 

også har omfattet et maskinhus. Byggeriet har taget 

meget længere tid end forventet, og der er stadigvæk 

lidt småting tilbage. 

– Jeg lider af den sygdom, der hedder, »at hvis der ikke 

er noget at lave i 14 dage, så starter jeg et nyt projekt«, 

griner Karsten Andersen, som også lige har nået 

at få sat et nyt haveprojekt i gang. 

I markerne anvender Karsten GPS, og i år er han 

startet op med faste kørespor på 3,30 meter. Så strategien, 

når der skal købes nye maskiner, er, at maskinerne 

skal være 3,30 meter. 

F A K T A 

Fjordgrønt 

Karsten Andersen, som er tredje generation på 

ejendommen, overtog den efter sin far i 2007. 

Fjordgrønt er på 165 hektar, derudover bliver der 

forpagtet og byttet jord, så det samlede areal er 

234 hektar. 

Markplan 2010: 

Afgrøde Hektar 

Gulerødder 31 

Spisekartofler 108 

Rødkål 14 

Såløg 69 

Juletræer 2,7 

Majs t. modenhed 4 

Vårbyg 2,5 

Udyrket 2,5 

I alt 234 

Ansatte: 6-7 faste og op til 12 løse. 

Afsætning: Rødkål leveres til Beauvais, løg og gulerødder 

afsættes via Gasa Nord Grønt, mens 

kartoflerne afsættes forskellige stedet, bl.a. til G- 

Kartofler. Er GlobalGAP certificeret. 

Læs mere på www.fjordgrønt.dk.


FOR MEGET – Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg, 

gav en orientering om et udviklingsukrudtsforsøg, hvor nogle af 

midlerne havde været for hårde ved løgene, hvilket tydeligt kan 

ses på fotoet. 

For første gang bliver gulerødderne dyrket på kamme 

efter hollandsk model. Kammene er sat op med en 

Forigo kamformer. Teoretisk set skulle rødderne blive 

længere og mere lige, og risikoen for at gulerødderne 

drukner, hvis der falder 100 millimeter på kort tid, er 

mindre. Kammene er sat op om foråret, men Karsten 

overvejer at prøve at sætte dem op om efteråret. 

– Kamdyrkningen hænger også sammen med »sygdommen«, 

jeg har med at prøve noget nyt, forklarer Karsten 

Andersen. – Det er lidt for sjov og lidt for alvor. 

Kamformeren bruges også til løgene. Stennedlægningseffekten 

er ikke imponerende på Lammefjordens 

sandjorder. 

I sorterhallen er der et anlæg, som både kan sortere 

kartofler og løg. Der er en optisk sorterer, men den 

duer ikke til løg og er kun nogenlunde til kartofler. 

Karsten tror, at den måske er mere velegnet til runde 

kartofler i forhold til de aflange aspargeskartofler. 

På løgkølelageret er der plads til 1800 kasser à 1400 

kilo løg. Der var stor interesse og spørgelyst omkring 

indretning og drift, og diskussionen blev hurtigt meget 

teknisk. Karsten satser på at sorter og pakke kartoflerne 

først, for så bagefter at gå i gang med løgene. 

Derfor opbevares alle løg på kølelager og sælges sidst 

på sæsonen i april-juni. 

Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til 

besøgsværterne Bøje Skytte, Brogaard og Stubberupholm 

og Karsten Andersen, Fjordgrønt, samt til Seminis ved 

Ivan Brendstrup, som var vært ved frokosten på Bothwell. 

Høst vores erfaring 

Syngenta frø giver løg af 1. klasses sortering, med højt nettoudbytte efter langtidslagring - giver dig ro i sindet. 

Motion 

nyhed – Sort med højt udbytte og fantastiske lageregenskaber. Høj fasthed og kvalitet 

Wellington 

er dokumenteret som en af de mest fremragende lagersorter. Med ideel fasthed efter langtidslagring 

Vision 

den tidligste sort med højt nettoudbytte og tillige rigtigt gode lageregenskaber! 

Sunskin 

har fremragende modstandsdygtighed mod dannelse af dobbeltløg, en god rund form og optimal skalkvalitet 

Napoleon 

meget opret, mørkegrønne blade, højt udbytte og tidlig vækstkraft 

Mere information fra Syngenta · henrik.pedersen@syngenta.dk · www.syngenta.dk 


21

»Der er masser af muligheder« 

Mange års erfaring og omhyggelig 

planlægning er gode 

forudsætninger for et godt 

resultat i løgmarken, men sæsonen 

2010 har vist, at det 

kan være svært at tage højde 

for alle detaljer – og ikke 

mindst naturens luner. 

TEKST: STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

– Såede økoløg er bestemt ikke 

uden udfordringer, konstaterer 

produktchef Renee Borggreen. – 

Specielt renholdelsen og løgskimmelen, 

som angriber, før løgene 

har nået en passende størrelse. 

Såløg indgik da heller ikke i den 

oprindelige plan, men blev en 


nødløsning, fordi en del af det nyetablerede 

løgareal frøs bort. 

I den økologiske markplan hos 

Axel Månsson i Brande indgår 

blandt andet 65 hektar planteløg. 

Småplanterne kommer fra to forskellige 

planteleverandører og 

skulle ifølge aftalen være leveret 

som afhærdede og dermed klar til 

udplantning. 

En periode med frost kort efter 

udplantning viste hurtigt, at ikke 

alle planterne var afhærdet: 10 

hektar frøs væk, mens 10 til 15 

hektar blev mere eller mindre skadet. 

Der blev taget en hurtig beslutning: 

De 10 hektar døde planteløg 

samt et stykke korn blev pløjet 

om og tilsået med løg for at sikre, 

at virksomheden ville få løg 

nok i forhold til planlægningen. 

Udfordringen i forhold til planteløg 

er, at planteløg principielt kan 

luges dagen efter udplantning, 

mens såløg skal være spiret frem, 

før de kan luges. Og det er svært 

at luge små løgplanter, der står på 

rækker, så der kan hurtigt blive luget 

en del løgplanter med. 

Flere problemer 

Det kolde forår betød, at etablering 

og vækst gik meget langsomt. 

På et tidspunkt opstod der problem 

i de såede løg i form af uens 

og svag vækst, som viste sig at være 

et angreb af nematoder. Problemer 

blev også observeret i økologiske 

hjertesalatmarker, og en jordprøve 

fra en salatmark viste, at der 

var tale om et bredt udsnit af forskellige 

nematoder: Rodgallenematoder 

og flere arter fritlevende nematoder. 

Medio august faldt der knapt 200 

millimeter nedbør på bare to dage, 

hvilket satte mange marker under 

vand i kortere eller længere tid. Da 

FØRSTE UDKAST – Axel Månsson, driftschef Kristian Ultoft (stående) og produktchef Renee Borggreen diskuterer første udkast 

til næste års løgplan. Foto: Stig F. Nielsen.

frilægningen skulle i gang, løb 

man ind i en regnvejrsperiode, 

men da de endelig kom i gang, gik 

det rimeligt. De løg, som blev kørt 

rettidigt ind, har i dag en fin kvalitet 

og er uden sygdomsproblemer. 

Der er også blevet sorteret i 

marken ved at køre udenom dårlige 

pletter, og man har på den 

måde sikret sig, at kvaliteten på lageret 

er super og med en tilfredsstillende 

sortering. Da økologiske 

løg ofte pakkes i mindre emballagestørrelse, 

er de ikke interesseret i 

for store løg. 

Ukrudtsbekæmpelse lettere 

Da den nye Robocrop InRow radrenser 

fra Garford blev leveret, 

skulle den også prøve kræfter i 

økoløgene. 

– Den er til god hjælp, helt bestemt, 

men den tager ikke det hele, 

konstaterer Renee Borggreen. – 

Løg er noget af det vanskeligste at 

luge, fordi konkurrenceevnen er så 

lille. Får vi ikke alt ukrudtet helt 

inde ved planten, så breder det sig 

hurtigt. 

Selvom skærene på lugerobotten 

kører tæt rundt om planterne, kan 

de ikke fjerne alt. Den giver også 

lidt skader, hvis de skubber til de 

langsomt voksende løg. Når de ikke 

har sat et ordentligt rodnet ud, 

bliver de nemt skubbet løse. Brugen 

af Robocrop betyder, at de efterfølgende 

lugninger er meget 

nemmere og bedre, og både Renee 

og Kristian ser frem til at have lugerobotten 

til rådighed lige fra sæsonstart 

næste år. 

Holdbarheden vigtigt 

Hovedsorten er »gode gamle« 

Summit, men der bliver løbende 

afprøvet en lang række forskellige 

sorter, også de nye skimmelresistente. 

F A K T A 

Axel Månsson 

Læs mere om Axel Månsson i 

Dansk Løgavl nr. 1, 2010 og 

på www.maanssons.dk. 

SMÅPLANTEKVALITET – Tre uger efter udplantning: Dårlige planter (th.), som 

ikke har været afhærdet, er ikke kommet i gang, mens de korrekt behandlede småplanter 

er i fuld gang. Foto: Peder Krogsgård. 

– De skimmelresistente sorter bliver 

først angrebet af løgskimmel 

tre uger senere, fastslår Renee 

Borggreen. – Selvom det er lidt 

svært at sammenligne, giver de almindelige 

sorter nu det højeste 

udbytte. 

Man arbejder med fuld sporbarhed 

på virksomheden, så de ved 

præcis, hvor de enkelte sorter, som 

står på lageret i kasser, kommer 

fra. Ved udtagning noterer man alt 

omkring sortering og ikke mindst 

holdbarheden, som måske er den 

vigtigste sortsegenskab. 

Strategi 2011 

Endnu mangler det årlige evalueringsmøde 

om sæsonen sammen 

med de tilknyttede konsulenter fra 

GartneriRådgivningen. Her gennemgår 

man sammen afgrøde for 

afgrøde og i mange tilfælde mark 

for mark for, hvad der gik galt og 


23

ROBOCROP INROW – Den nye Robocrop InRow fra Garford var ikke klar lige fra 

sæsonstart, men har vist sig at være en god hjælp og supplement i de økologiske løg, dog 

uden at kunne løse ukrudtsbekæmpelsen helt. Foto: Peder Krogsgård. 

godt, hvad der kan gøres bedre og 

anderledes, og hvordan strategien 

skal være i 2011. 

Allerede nu ved Axel Månsson, 

hvad der skal være fokus på i 

2011: Højere udbytter i de økologiske 

løg – som primært skal ske 


gennem optimering af etableringen, 

som er den helt afgørende 

faktor for et godt resultat. 

Næste år bliver løgsmåplanterne 

bestilt som afhærdede – som sædvanlig 

– men vil blive håndteret, 

som om de ikke var det. Derud- 

145 MILLIMETER – Tirsdag den 17. august faldt der 40 millimeter nedbør i løbet af 

kort tid efterfulgt af 145 millimeter dagen efter, hvilket gav anledning til oversvømmede 

marker og afgrøder. Foto: Renee Borggreen. 

over vil man undersøge nøjere, 

hvorfor nematoder blev et problem 

i 2010, og om der er andre og 

bedre forfrugter og sædskifter til 

økologiske løg og salat. Det er et 

krav, at forfrugten skal kunne tilbyde 

afgrøderne en passende 

mængde kvælstof. Her er kløvergræs 

et godt bud, men kan under 

bestemte forhold give problemer 

med nematoder. 

– Vi tror meget på, at der bliver 

yderligere vækst indenfor økologi, 

fastslår Axel Månsson. – Så vi udvider 

nok lidt, også fordi vi har 

som mål at eksportere. 

Ellers vil der ikke blive investeret 

meget i ny teknologi til 2011 udover 

GPS til plantemaskinen for at 

sikre en optimal placering af gylle 

ved eftergødskning. 

På længere sigt 

– Vi arbejder med nogle ting, som 

der er fremdrift i p.t., konstaterer 

Axel Månsson. – Grønsager er populære 

og æg er populære. 

Derfor bliver den økologiske ægproduktion 

udvidet fra 17.000 til 

51.000 høns i 2012. På sigt er målet, 

at hele ejendommen skal være 

økologisk, men omlægningen kommer 

til at ske i takt med, at forbrugerne 

ønsker økologiske produkter. 

Derudover vil man satse mere 

på eksport af det bestående sortiment. 

– Vi har i dag en virksomhed, hvor 

vi kan øge mængderne rimeligt 

meget uden at skulle investere i 

nyt, forklarer Axel Månsson. – Vi 

har udvidet og investeret meget i 

de senere år, så vi har kapacitet indenfor 

det hele – høst, lager og 

sortering. Der kommer eventuelt 

til at mangle jord. 

I stedet for at fokuserer på at tage 

nye afgrøder ind, har virksomheden 

valgt at fokusere på at få mere 

ud af det, de har. 

– Vi ser positivt på fremtiden.Vores 

nye organisation fungerer godt, og 

personalemæssigt er det mange år 

siden, at der har været så meget ro, 

forklarer Axel Månsson. – Det er 

absolut en positiv tid, selvom der er 

krise. Der er masser af muligheder, 

det er bare med at gribe dem.

Svensk løgavl i fare 

Kemikalieinspektionen i Sverige 

har for nyligt givet afslag på en ansøgning 

om anvendelse af Stomp 

og Totril i 2011 til trods for, at der 

ikke findes andre midler, som kan 

erstatte de to. 

Forbuddet kommer til at betyde, 

at mange producenter stopper 

produktionen, og at man i stedet 

for må importere blandt andet løg, 

porrer, gulerødder, pastinakker og 

brune bønner. Bare produktionen 

af løg omfatter 500 virksomheder, 

der tilsammen omsætter 300 mio. 

svenske kroner per år. De berørte 

virksomheder beskæftiger 2.500 

100% K valitet 100% Nickerson-Zwaan 

Santero F1 

Vento F1 

Centro F1 

NiZ Retano F1 

 

personer, hvoraf de 500 er fuldtidsansatte. 

Dertil kommer så 

dem, der er beskæftiget indenfor 

transport og forædling. 

LRF (Lantbrukarnas Riksförbund) 

har arbejdet hårdt med lobbyarbejde, 

som vil fortsætte, blandt andet 

med en pressestrategi, skriver Viola. 

Åhus-Grönt på forkant 

Åhus-Grönt, som Avlerforeningen af Danske Spiseløg besøgte sidste sommer, dyrker blandt andet 150 

hektar konventionelle løg. For at imødegå de problemer, der vil opstå ved forbuddet mod brug af Stomp 

og Totril, er de begyndt at bruge planteløg i stedet for at så, hvilket giver andre og bedre muligheder for 

mekanisk ukrudtsbekæmpelse. 

En udfordring er den fokus detailhandlen har på prisen, hvilket giver plads for udenlandske løg, som blandt 

andet er behandlet med Stomp og Totril. En måde at imødekomme dette på er at vende sig væk fra lavprissegmentet 

og ligesom Åhus-Grönt se mulighederne i merværdi og i at kommunikere med kunderne. 

BioFach 2011 

BioFach, som er verdens største 

økologiske messe, afholdes i den 

tyske by Nürnberg den 16.-19. februar 

2011 med deltagelse af øko- 

logiske virksomheder fra hele verden. 

Der kommer cirka 43.000 besøgene 

til messehallerne, som rummer 

2.500 stande med økologiske produkter. 

Læs mere på www.biofach.de/en/. 

Dormo F1 

Red Pearl F1 

NiZ 37-82 F1 

NiZ 37-83 F1 

Nyhed! 

Nyhed! 

Nickerson-Zwaan B.V. 

Steen Møller Madsen 

tel. direct: +45 40 36 02 37 

tel.: +31 (0)162 690 900 

fax: +31 (0)162 680 970 

steen.moller.madsen@nickerson-zwaan.com 

www.nickerson-zwaan.com 

 


25

Demonstration af ny løghøster 

på Gyldensteen 

Kragmann A/S i Middelfart 

har overtaget import og forhandling 

af WM Kartoffeltechniks 

program til høst af 

løg og kartofler. 


PEDER KROGSGÅRD, 


PKL@VFL.DK 

Kartoffelmaskinen er med udskiftning 

af forsektionen særdeles 

velegnet til at læsse løg med. Derfor 

indbød Kragmann A/S til demonstration 

på Gyldensteen 

Gods den 23. september. Demonstrationen 

fandt sted i en rødløgmark 

i nærheden af Harritslevgård 

ved Bogense. Produktchef 

Erik Hermansen, Kragmann A/S, 

fortalte, at maskinen kan omstilles 

fra kartofler til løg på under 

en halv time. Hvis bundkæden 

skal skiftes for eksempel fra 40 til 

32 millimeter, kan det gøres uden 

at skifte kædetrækhjulene. Maskinen 

giver en meget skånsom behandling 

af afgrøden, der kun vender 

retning to gange på vejen gennem 

maskinen, og jordkæden kan 

WM 8500 –WM 8500 monteret med løgudstyr. 


STENFRASKILLER –WM 8500, der her følges af produktchef Erik Hermansen, er 

monteret med en effektiv stenfraskiller i form af et bånd med gummidupper. 

justeres, så den kun ryster det, der 

er nødvendigt. 

På trods af at løgene var meget 

fugtige, sorterede maskinen ukrudtet 

fra på tilfredsstillende måde. 

Totter af enårig rapgræs og alt 

stort ukrudt blev sorteret fra. 

Selvom det er en stor maskine 

med en tank på 5,5 ton, så er den 

let og er monteret med store hjul 

(800/45x30), så der er lavt marktryk. 

Der er fuld hjulstyring, og 

den finder automatisk midten. 

Kan monteres med GPS. Elsystemet 

er det nye Can-bus, der er enkelt 

og giver nem fejlfinding. 

WM 8500 er monteret med et nyt 

nonstop tanksystem, der betyder, 

at der tømmes over i vogn, samtidig 

med at der læsses løg, hvilket 

giver stor kapacitet. 

Der er en effektiv stenfraskiller på 

maskinen. Løgene lander på et 

bånd med gummidupper, hvor stenene 

synker ned, mens løgene bliver 

ovenpå. Båndet med gummipindene, 

som ses på billedet, skubber så 

løgene til siden, og stenene forsætter 

væk. De frasorterede sten kan 

føres op forbi inspektionspladsen eller 

falde direkte ned på jorden. 

Kragmann A/S er både importør og 

forhandler direkte til kunderne, 

men da det er vigtigt, at service og 

reservedele er hurtigt tilgængelige i 

sæsonen, er der etableret servicecentre 

hos Grindsted Maskincenter 

og Almas i Aalborg og Brønderslev.

CTF-løgprojekt fra Tasmanien 

Et CTF-projekt støttet af Tasmanian Institute of 

Agricultural Research har i foråret 2010 høstet de 

første løg. Som forfrugt i 2008/09 har der været dyrket 

kartofler efterfulgt af en grøngødningsafgrøde. 

Løgene blev sået i september 2009 og høstet i marts 

2010. Der foreligger ikke data for salgbart udbytte, 

men der er foretaget andre registreringer inkl. bruttoudbytter 

i forsøgsparceller. 

Der er mange fordele ved CTF (Controlled Traffic 

Farming/kontrolleret trafik i faste kørespor), fordi jordens 

egenskaber forbedres, når der kun køres i de 

samme spor og ikke over hele marken. Mange af jordens 

egenskaber påvirkes, for eksempel jordens porøsitet, 

som bestemmes af volumen af porer i jorden. 

Porøsiteten har stor indflydelse på 

• vandkapaciteten 

• hvor godt jorden afdræner, når den er vandmættet, 

• hvor godt afgrødernes rødder afsøger jorden for 

vand og næring 

• hvor nemt ilten kommer ned i jorden og rundt omkring 

rodzonen. 

Resultater 

Der er udtaget jordprøver i løgafgrøden både i løbet af 

vækstsæsonen og efter høst. Målingerne viser, at der er 

store forskelle i jordens porøsitet mellem, hvor der er 

anvendt CTF og ved konventionel praksis, også selvom 

det konventionelle forsøgsled er behandlet på en måde, 

hvor man søger at undgå en sammenpakning. 

I begyndelsen af afgrødens vækst lå de største forskelle 

nede i 15 centimeter dybde. Efter høst kunne man 

registrere forskelle både i nede i 5 og 15 centimeters 

dybde (se figur 1). 

CFT – En ombygget kartoffeloptager, så den har to meter sporvidde, 

blev anvendt til høst af løgene i CTF-demonstrationsprojektet. 

Der er registeret et 10 procent mindre vandforbrug i 

CTF-parcellerne. 

Stikprøver af afgrøden før høst indikerer, at udbyttet 

er 13 procent højere med en lille stigning i sorteringen. 

Merudbyttet sammenholdt med merbetalingen 

for den bedre sortering skulle give et økonomisk merudbytte 

på 16 procent. Der er nu plantet vinterbroccoli 

i forsøget. 

TEKST OG FOTO: JOHN MCPHEE 

OVERSÆTTELSE: STIG F. NIELSEN 

Figur 1. Forskelle i jordens porøsitet i løgparceller på to forskellige tidspunkter og i tre forskellige dybder ved henholdsvis CTF og 

konventionel drift (Conv). Error bars viser, om der er signifikant forskel behandlingerne imellem. 


27

Nyheder fra Nickerson-Zwaan 

Forædlerne i Nickerson-Zwaan 

udvikler stadig nye sorter. Nickerson-Zwaan/Hazera 

Genetics har 

forædlingsstationer i Europa, 

Nord- og Sydamerika, Mellemøsten 

og flere andre steder. 

Mange forskellige typer af forædlingsmateriale 

gør det muligt at 

forsyne løgproducenter overalt på 

jorden med løgfrø. Forbedret udbytte, 

tidlighed, lagerevne og resistens 

er de væsentligste mål overalt. 

Santero F1 er et eksempel på en 

sort med resistens imod løgskimmel, 

og sorten kan benyttes til såvel 

direkte såning som udplantning. 

Udover såløg udvikles der 

også nye løgsorter til stikløg, som 

for eksempel Cupido, Corrado og 

den røde Kamal. 

Introduktionen af en ny sort sker 

efter en lang og kostbar forædlingsproces, 

der kan tage op til 10 

år. De seneste introduktioner – 

Dormo, Centro og Retano – har 

været positivt modtaget på markedet, 

og der vil i 2011 blive introduceret 

to nye sorter: 


CENTRO. 

Maskiner sælges 

Monosem løgsåmaskine, 5 rækker med gødningsudstyr, 

pris 70.000 kr. 

Haarby løglægger, 5 rækker med gødningsudstyr, pris 55.000 kr. 

Dewulff 952 TD løg-og kartoffellæsser, pris 85.000 kr. 

Bauer vandingsmaskine, 70 mm slange, 320 m, pris 25.000 kr. 

Henvendelse til: 

Hans Ingemann Nielsen, tlf. 40 15 85 60 

Billigt parti paller 

Gode paller velegnet til big bags eller sækkevarer 

sælges 

Størrelser: Dækbrædder Kg/palle 

114 x 113 20 mm 1.200 

100 x 120 15 mm 950 

80 x 120 20 mm Europalle 

Priser fra 22 kr./stk. 

Kan leveres fra lager af paller på Sjælland og Fyn. 

Transport kan tillige tilbydes. 

Tlf. 40141393 og e-mail kb@kragemosegaard.dk. 

• NiZ 37-82 som er en ny skimmelresistent 

sort med højt udbytte 

og god lagerevne. 

• NiZ 37-83 som er en ny gul 

hybrid, der vil blive testet i Danmark 

den kommende sæson. 

Sorten er højtydende, middeltidlig 

og meget fast med god lagerevne. 

Nickerson-Zwaan ser frem til at 

teste disse to spændende nyheder 

under danske forhold i 2011. 

TEKST: 

STEEN MØLLER-MADSEN 

NICKERSON-ZWAAN 

ÅBENT HUS 

Vi har med tilskud fra EU 

og Fødevareministeriets 

Landdistriktsprogram investeret 

i rensning og i en sortérlinje til 

sortering af løg. 

Derfor holder vi åbent hus 

tirsdag den 14. december 2010, 

kl. 10.00-12.00 

Alle er velkomne! 

Henrik Petersen, 

Hasmarkmosen 10, 5450 Otterup

Nyt fra SeedCom: Sygdomsresistens i løg. 

Ofte bliver vi mødt af spørgsmål om resistens mod 

sygdomme i løg. I det følgende er der svar og forklaringer 

på nogle af de oftest stillede spørgsmål. 

Hvor effektiv er resistensen mod løgskimmel for eksempel 

i Hylander F1? Og kan vi reducere sprøjteomkostninger, 

hvis vi som konventionelle avlere bruger 

løgskimmelresistente sorter? 

Resistensen mod løgskimmel (Peronospora destructor) 

i Hylander er meget høj – mere end 95 procent. 

Vi kan aldrig garantere 100 procent resistens, men 

den er meget effektiv. 

Man kan som løgavler reducere sprøjteomkostninger 

ved at have skimmelresistente sorter, hvis det er løgskimmel, 

som er problemet. Andre svampesygdomme 

som gråskimmel, Alternaria og Stemphylium skal der 

stadig sprøjtes mod. Men i mange tilfælde er det løgskimmel, 

som er den alvorligste og mest ødelæggende 

sygdom i marken, og den kan være svær at kontrollere 

selv med mange gentagne sprøjtninger. I disse tilfælde 

kan løgskimmelresistensen virkelig være med til at 

holde planterne i live og være afgørende for, om man 

får en afgrøde eller ej. 

Er der fokus på fusarium i løgforædlingen? Er der nogen 

sorter, som har høj resistens mod fusarium? 

Der arbejdes meget på fusariumresistens i forædlingen 

af nye sorter, og snart vil den første hybrid med 

delvis fusariumresistens blive introduceret. I forædlin- 

ØKOLOGISKE HYLANDER 

gen forbedres resistensen dels ved at krydse sig frem 

til materiale med genetisk bedre resistens, dels ved 

test i laboratoriet og selektion i omgivelser med et 

højt smittetryk af fusarium. Problemet i Rijnsburgere 

og andre »long-day«-typer, som vi bruger i vores klima, 

er, at der ikke er fuldstændig resistens mod fusarium 

tilgængelig. Så den må tilføres ved hjælp af 

krydsninger og selektion – og det tager meget lang 

tid. Dette arbejde påbegyndte man i Bejo for 15 år siden, 

og først nu er den første hybrid på vej til at blive 

introduceret. 

TEKST: LIS JESPERSEN, SEEDCOM 

MZ 18 XG stennedlægger 

Sønderup Maskinhandel A/S 

Hjedsbækvej 464 · 9541 Suldrup · Tlf. 98 65 32 55 · www.bcsmaskiner.dk 

Kontakt: Salgskonsulent Finn Krebs - 40 36 32 55 


29

Avlerforeningen af Danske Spiseløg 

afholder ordinær 

GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDE 

tirsdag den 25. og onsdag den 26. januar 2011. 

Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100Vejle. 

Tirsdag d. 25. januar 

Kl. 14.30 Ankomst, indlogering og kaffe. 

Debateftermiddag 

Hvad skal vi med bønder? Vi kan jo købe mad i supermarkedet. 

Kl. 15.00 Klaus Paaske, Aarhus Universitet. Hvad kan grønsagsavlerne forvente med hensyn til gamle 

og nye midler i fremtiden? 

Kl. 15.20 Torben Lippert, Dansk Gartneri. Hvad indflydelse får Grøn Vækst plan, nye pesticidafgifter, 

Vandmiljøplan, IPM osv. for grønsagsproducenterne? 

Debat 

Kl. 15.45 10-15 minutters indlæg fra: 

Vagn Lundsteen, direktør, Foreningen for Bæredygtig Landbrug. 

Bjarne Laustsen, MF, fødevarepolitisk ordfører for Socialdemokratiet. 

Erling Bonnesen, MF, fødevare- og landbrugspolitisk ordfører for Venstre. 

Kl. 16.20 Diskussion! 

Kl. 17.30 Vinderne i Løgkonkurrencen 2010 afsløres. Sponsoreret af SeedCom og Nickerson-Zwaan. 

Kl. 19.00 Spisning. 

Onsdag d. 26. januar 

Kl. 09.00 Peder Krogsgård – Dyrkningsoplysninger fra løgkonkurrencen og Løgåret 2010. 

Kl. 09.30 Lars Møller, GartneriRådgivningen – Vanding, IrriWise, datalogger og drypvanding (ha 

pris, firmaer og praktiske erfaringer fra kartofler og gulerødder i 2010). 

Kl. 09.50 Morten Nielsen, GartneriRådgivningen – Hjemmeside, Avlerforeningen af Danske Spiseløg. 

Kl. 10.00 Generalforsamling med følgende dagsorden: 

1. Valg af stemmetællere 

2. Valg af dirigent 

3. Formanden aflægger beretning 

4. Kassereren fremlægger regnskabet 

5. Valg af bestyrelse. 

Efter tur afgår Claus Hunsballe, Eggeslevmagle, Lars Sten Pedersen, Horslunde 

og Jens Kjeldahl, Samsø 

6. Valg af revisor. Efter tur afgår Tonny Kristensen, Strandby. 

7. Eventuelt 

Kl. 10.40 Kaffe. 

Kl. 10.50 Gitte Kjeldsen Bjørn, Aarhus Universitet – Værdiafprøvningen genopstået i Danmark og er 

der nyt fra Holland og England. 

Kl. 11.10 Jørn Nygård, Aarhus Universitet – Placeret gødning: optimal afstand. 

Kl. 11.30 Kristian Thorup-Kristensen, professor KU-Life. Hvad kan vi bruge efterafgrøder til? 

Kl. 12.15 Klaus Paaske, Aarhus Universitet. Forsøg 2010. Nyt om midler 2011. 

Kl. 12.30 Frokost. 

Tilmelding senest d. 7. jan 2011 til: pkl@vfl.dk eller 40 37 46 51 

Pris for deltagelse (forplejning og overnatning, drikkevarer til middagen betales særskilt): 

kr. 1.895 + moms. 

Tilmeldingen er bindende og kan ikke aflyses efter d. 11. jan. 

Med venlig hilsen. Bestyrelsen. 

30 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010

Firmamedlemmer 

i Avlerforeningen af Danske Spiseløg 

Som firmamedlem i Avlerforeningen 

af Danske Spiseløg får man 

mulighed for at deltage i foreningens 

arrangementer, modtager nyhedsbrevet 

Løgnyt og tidsskriftet 

Dansk Løgavl. Listen over firma- 

Virksomhedsnavn Kontaktnavn Adresse Postnr. By Telefon Hjemmeside www 

Ardo A/S Karsten Malmskov Havnegade 5 4840 Nørre Alslev +4565310310 frigodan.dk 

A.F. Nyhuus A/S Lars Nyhuus Køgevej 227 2635 Ishøj +4543994551 nyhuus-kartofler.dk 

ASA-LIFT A/S Uffe Jensen Metalvej 2 4180 Sorø +4557860700 asa.lift.com 

Bayer CropSciense Kirsten Friis Nørgaardsvej 32, Postboks 2090 2800 Kgs. Lyngby +4545235000 bayercropscience.com 

BASF A/S Sören Pagh Postboks 4042 2300 København S +4532660700 agro.basf.dk 

DanOnion Bjarne L. Nielsen Gjerndrupvej 36 9700 Brønderslev +4533683850 danionion.dk 

Det Jordbrugsvidenskabelige Biblioteket Forsøgsvej 1, Flakkebjerg 4200 Slagelse +4589993500 agrsci.dk 

Garta Karina Fransen Lavsenvænget 1 5200 Odense V +4533685050 garta.dk 

Gasa Nordgrønt Kristian Kaae Havkærvej 83 8381 Tilst +4589301555 danskgroent.dk 

Hårby Smedie & Kunstsmedie Aps Mikael 

Christiansen Stærmosevej 3 5683 Haarby +4564732150 haarbysmedie.dk 

Grimme Skandinavien a/s Arje Baars Løvhegnet 9-11 8840 Rødkærsbro +4586658499 grimme.dk 

Nickerson-Zwaan Steen M. Madsen Rækmarken 5 4300 Holbæk +4559462249 nickerson-zwaan.com 

NNZ Danmark Aps Lene Hultén Bygmestervej 20a 5750 Ringe +4529625539 nnz.dk 

MPN Robotics Mogens 

Rosenvang Værkstedsvej 16 5500 Middelfart +4566149911 mpnrobotics.com 

Nordisk Alkali Jørn Engvang Middelbovej 1 8960 Randers SØ +4546491171 nordiskalkali.dk 

northern greens Jørgen Nielsen strandparkalle 2 8700 Horsens +4576250008 northerngreens.dk 

Olssons Frö AB Per Andersson Mogatan 2 S-25464 Helsingborg +4642155540 olssonsfro.se 

Scanax International A/S Keld Riis Olsen Bredsten Landevej 37 7321 Gadbjerg +4575734784 scanax.dk 

Seed Com Claus Bech Damsbovej 19 C 5492 Vissenbjerg +4564471300 seedcom.dk 

Siminis Ivan Brendstrup Esrohaven 14 3630 Jægerspris +4540133458 seminis.com 

Scancomp Morten Hansen Odensevej 43 5260 Odense SV +4566112989 scancomp.dk 

Syngenta Mikkel Nilars Strandlodsvej 44 2300 København S +4532871133 syngenta.dk 

Sønderup Maskinforretning Finn Krebs Hjedsbækvej 464 9541 Suldrup +4598653255 bcsmaskiner.dk 

S&G /L. Dæhnfeldt Henrik Pedersen Faaborgvej 248 B 5250 Odense SV +4563175506 daehnfeldt.com 

Weibull Horto Weibull DK Herrestadsvagen 24 S-27650 Hammenhøg +4540140722 weibullshorto.com 

Yara Danmark Henriette Falk 

Magnussen Kastelsvej 5 7000 Fredericia +4579223366 yara.com 

Yding Smedie Jeppe Rasmussen Ydinggade 39 A,Yding 8752 Østbirk +4575782230 ydingsmedie.dk 

Kragmann A/S Erik Hermansen Værkstedsvej 8 5500 Middelfart +4564412860 kragmann.dk 

Fruit Logistica 2011 

Den internationale fagmesse Fruit 

Logistica afholdes i Berlin den 9.- 

11. februar 2011. Messen indeholder 

alt det nyeste omkring salg og 

markedsføring af frugt og grønt. 

Her er et bredt udvalg af internationale 

udstillere, og udstillingen 

medlemmer, der støtter foreningen, 

udsendes en gang imellem 

med nyhedsbrevet Løgnyt og eller 

i Dansk Løgavl. 

Fremover kommer listen også til at 

stå på foreningens hjemmeside. 

er dermed en god platform til at 

skabe kontakter og nye forretningsforbindelser. 

På Fruit Logistica 

kan man få et overblik over 

de fremherskende trends indenfor 

international handel med frugt og 

grønt. Som løgavler er der gode 

Medlemskab koster 1100 kroner i 

2011. 

Kontakt vedr. medlemskab til Peder 

Krogsgård, pkl@vfl.dk eller tlf. 

40374651 

muligheder for at se nye, spændende 

emballageløsninger samt mange 

forskellige løgtyper. 

Læs mere på 

www.fruitlogistica.com. 


31

www.ASA-LIFT.com 


Maskiner til den professionelle løgavler 

ASA-LIFT Løgmaskiner 

Løghøst 2010 bød på mange udfordringer ! 

Kontakt ASA-LIFT hvis du overvejer en ny løsning til 2011! 

TLF : +45 - 57 86 07 00 FAX : +45 - 57 86 07 07 EMAIL : asa@asa-lift.com

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?