22. årgang nr. 2 - Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør Kommune

Udsigt ouer øen med bL a. pauillon I og pauillon IL
leret i skrænterne, og i et nædiggende
dalstrøg har det været muligt at 1grave
tøw ttl brændingen.
I 1874 køber Oppen-Schilden Livø.
Han iværksætter et større byggeri,hvorafflere
bygninger bevaret pitlivø den
dag i dag. Det gælder således "Gården",
"Skipperhuset", "Pavillon I" & "Pavillon
il'. Den nuværende "Pavillon II", (på pågældende
tidspunkt kaldet "Tlskerhuset"),
blev opført som teglmesterbolig.
Her boede ifølge folketællingen 1880
en svensk teglbrænder: Peter Olson og
hustru Ingrr(d) Olson, safilmen med to
ligeledes svenske teglværksarbejdere:
Peter Lundberg og Niels Lilienkvist.
Øst for "Pavillon I", (den gang kaldet
"Tyskerstalden"), opførtes et teglværk.
Et matrikelkort fra 1880 på skofoged
Jens Erik Nielsens kontor på Livø viser
tydeligt teglværket indtegnet. (Se hosstående
illustration).
Teglværkets 2 langovne kunne hver
rufirme 8000 sten. De var af Smitske
patent, og mellem dem var der en
dampskorsten. Længst mod øst var der
en røiade og en hestegang med lertrasse
til fremstilling af drænrØr.
Leret til teglværket blev gravet bl.a.
bag den nuværende køkkenbygning.
Her er der i dag en lille sø, som tidligere
strakte sig helt op til det, der i dag er
hovedgaden iI;wøby.
I den statistiske bog "Dansk Provinsindustri"
fra 1885 er den årlige produktion
på kammerherre Oppen-Schildens
teglværk phLivø opgjort til 1'lz million
stk. dtæntøt og mursten, hvoraf
500.000 maskinsten. Den årlige lønudgift
til de 18 mand, som Yar beskæftiget,
udgjorde 9000 kr.
Til brændingen af teglet blev der
benyttet stenkul. For at lette transporten
af disse fra havnen op til ovnene og
den modsatrettede trafik af færdige
teglprodukter til udskibning, blev der
anlagt en skinnevej.
Med en årlig produktion på lt/z ms7lion
stk. tegl, fremstillet i ovne , der hver
især kunne rumme 8000 stk., er det
rundt regnet 100 gange pr. år, ovnene
27