Opdræt og strygning af moderfisk samt befrugtning ... - Runkebjerg.dk

- 30
Når fadet med gode æg er mere end halvt fuld, tager man to til
tre hanner og stryger lidt sæd ned både i fadet med gode og i
fadet med dårlige æg.
Med en grydeske, en gåsefjer e.l. røres der forsigtigt rundt i
æg Og sæd. Af hensyn til smittefaren med hud- og tarmsnyltere
bør æggene ikke berøres med hænderne. Hvis sæden fra en han
klumper eller danner fine tråde, er den ikke befrugtningsdygtig,
og i så fald bør man supplere med en ekstra han. Når der altid
bruges mere end en han, er det alene for det tilfælde, at en han
skulle være steril. Der skal kun meget lidt sæd til for at be­
frugte et fadfuld æg, og hvis man f.eks. ikke vil skylle sine
gode æg, er det bedst ikke at bruge ret mange dråber. Man kan i
stedet ofre lidt mere omhu på sædens opblanding i æggene.
Efter tilsætning af sæd ophældes æggene i spande - de gode for
sig og de dårlige for sig.
Når man har fyldt et passende antal spande, transporteres æggene
til klækkerenderne, da det er mest praktisk, at man kan lægge
æggene i klækkebakker straks efter Skylningen.
Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde er god til den normale æg­
produktion, men kan ikke anbefales, hvis æggene skal danne basis
for et senere udvalg af avlsfisk, dette spørgsmål skal imidlertid
ikke behandles her, men sammen med andre spørgsmål om udvalg af
avlsfisk .
Den egentlige baggrund for at skylle æggene er dambrugerens be­
stræbelse på at undgå skimmelangrebi dødt organisk materiale som
f.eks. æggeskaller og overskuddet af ørredsæd. Skimmelsvampene
kan herfra brede sig til de sunde æg, hvilket naturligvis er u­
heldigt.
Nogle dambrugere skyller slet ikke æggene. Hvis man har været
kritisk i sorteringen af gode og dårlige æg, og man yderligere