2012-08-06 Nyhedsbrev Slagtekalve nr. 6 august 2012

Nr. 6 august 2012
1. Foderets himmelflugt
2. Nyt korn - toxiner
3. Propionsyre
1. Foderets himmelflugt
_______________
Slagtekalve Rådgivning ApS
Herningvej 23
7300 Jelling
Tlf.nr.: 76 80 12 52
Dagspriser på færdigfoder er på ca. 2,20 kr for en standard 17 % blanding. Det er et meget højt niveau
og DB kommer alvorligt under pres. Dermed komme DB ned på ca. 800-900 kr. for en Dansk Kalv og lavere
for en ungtyr, med de indkøbs– og afregningspriser der er på kalve i øjeblikket.
Dagspris på kornet er 1,60-1,70 kr., og selv med hjemmeblanding af eget foder, bliver det voldsomme
foderpriser, da kalve T koster over 3,0 kr pr kg. Skal en kalv have 20% kalve T, vil en blanding således
koste 1,90-1,95 kr. pr kg plus omkostninger til valsning m.m.
Sojaskrå koster over 4 kr. pr kg, og er således blevet en meget dyr råvare at have i sit kalvefoder. En
17% kalveblanding kan godt laves uden sojaskrå, viser erfaringer, men de andre proteinkilder følger med
sojaskrå op i pris, så disse påvirker også kraftfoderprisen. Solsikkeskrå indeholder en del træstof og
mangler vigtige aminosyre, så solsikke kan kun udgøre noget af proteinet. Rapsskrå er også blevet meget
dyrt, men dog noget billigere end sojaskrå. En tilskudsblanding kan ikke fungere uden sojaskrå, viser erfaringerne.
En tilskudsblanding skal minimum indeholde 25% sojaskrå.
Når de normale foderemner stiger i pris, findes der alternative løsninger. Det er ikke noget man bare skal
gør ukritisk, da der jo er en grund til at disse varer er billigere. Det duer f.eks. ikke at skifte alle cellevægge
ud med hvedeklid. Dele af kornet kan også godt byttes med rug, men rug er næsten lige så dyr som
andet korn, så denne effekt bliver begrænset. Kornbærme er billig i pris og indeholder meget protein, men
store mængder af dette, hæmmer ædelysten.
Mange steder står majsen ikke helt så godt som det kunne ønskes, og her vil der komme til at mangle
foderenheder. Allerede nu skal der planlægges hvor de manglende foderenheder skal komme fra. HP affald
kan være en mulighed, ligesom græsensilage kan være en mulighed for at få noget foder som indeholder
protein. Dog skal man være opmærksom på fordøjeligheden, og have noget letfordøjeligt at supplere
med. Det kan f.eks. være valset korn.
Urea kan også bruge i begrænset omfang. Urea fungerer rigtig godt i en fuldfoderration, og det kan anbefales
at bruge, fordi det er billigt og fungerer udmærket i fuldfoder. Flere prøver at tilsætte urea til deres
mineralblanding, hvor indholdet af Urea typisk er 35-40 %, i rationer hvor der fodres med valset korn plus
råvarer eller Kalve T. Umiddelbart ser det også ud til at fungere. Der er tilvænning til urea.

Kartoffelpulp kan bruges i fuldfoder til slagtekalve, i begrænset mængder. Kartoffelpulp kan ensileres og
dermed kan det bruges ud over kampagnen, som typisk slutter primo februar. Det skal bemærkes at der
er lang tilvænning til dette produkt, da det tager mindst 14 dage at slå dyr over på dette foder.
Det kan ikke betale sig at spare på proteinet, da stivelsen jo også koster rigtig meget. Går man fra 130
gram protein til 120 gram protein er der kun 8 kr. at spare, og det vil koste på produktionsresultaterne.
Kalve der underforsygnes med protein, udnytter ikke stivelsen godt nok, og tilvæksten vil falder. Derfor er
det alt for dyrt at spare på proteinet. Forsøg (Trotta et al.,1984) viser at det koster 100 gram daglig tilvækst
at reducere proteinindholdet med 2 % i kraftfoderblandingen.
Der er ca. 10 øre at spare pr FE, hvis proteinet reduceres med 2 %, men samtidig ved vi at 100 gram
daglig tilvækst er ca. 300 kr værd. Derfor må man ikke sparre på proteinet.
Tabel 1 Energi og proteinnormer for SDM kalve og ungdyr jvf. de Danske fodernormer til kvæg
Vægt Tilvækst Varighed Energibehov Ford. Råprotein
kg g pr. dag Dage FE / dag g pr. FE Pct. i blanding
55-100 800 56 3,5 140 18,0 - 19,0
100-150 1050 48 4,1 135 16,0 - 17,0
150-200 1150 43 5,4 115 15,5 - 16,0
200-250 1250 40 6,4 100 15,0 - 15,5
250-300 1350 37 7,2 90 14,5 - 15,0
300-350 1400 36 7,8 85 14,0 - 14,5
350-400 1600 31 8,4 80 14,0 - 14,5
400-450 1400 36 8,9 75 13,0 - 14,0
450-500 1270 39 9,3 75 13,0 - 14,0
500-550 1200 42 9,7 75 13,0 - 14,0
Det kan også være en mulighed at praktisere fasefodring, og lave f.eks. 2 eller 3 kraftfoderblandinger. En
17% op til 150 kg, en 15% fra 150 kg til 300 kg og en 13% fra 300 kg til slagtning.
Foderforbrug
En meget vigtig faktor i slagtekalveproduktionen er, når foderet er dyrt, er foderforbruget. En af de ting
der påvirker foderforbruget rigtig meget er belægningen. Derfor kan det under ingen omstændigheder
betale sig at presse systemet med så høje foderpriser. Sænk belægningen i boksen og sæt færre kalve
ind, og tjen mere på de resterende. Ofte har vi set at total DB ligefrem stiger, ved at producere færre kalve.
I mange besætninger er man begyndt at slagte efter alder og har droppet at veje kalvene, og hos nogle
slagtekalvebesætninger er foderforbruget steget betydeligt, og dermed har gevinsten ved at stoppe med
at veje været direkte negativ. I disse besætninger vil det være en god ide at slagte kalve efter vægt i stedet
for alder.
Der er på kort sigt ikke noget der tyder på de helt store prisfald på foderet, så derfor er prisstigninger
nødvendige på slagtekødet, hvis der fortsat skal være slagtekalveproduktion i Danmark.
2. Nyt korn - toxiner
_______________
Flere steder har vi set markant fremgang, i forbindelse med brugen af nyt korn. Det viser at de problemer
vi antog der var med toxiner var rigtige. Det tyder også på at der ikke er nævneværdige toxiner i kornet i
år, og derfor vurderes brugen af lermineral, at kunne undværes. Bliver det en våd og træls høst, vil lermineral
være en god ide og billig forsikring, men får vi en fuldstændig normal høst er lermineral overflødig.
_______________

3. Propionsyre
Det kræver Haccap at propionsyrebehandle korn. Der er propionsyre på markedet som ikke kræver Haccap,
men vær opmærksom på, om effekten er lige så god som propionsyre i renbestand. Skal der laves
Haccap kræver det en registrering hos Plantedirektoratet. Det ca. 1500 kr., men det er en engangsinvestering.
Propionsyrebehandlet korn fungerer rigtig godt i en kalvemave, da en kalv selv danner propionsyre
når den spalter stivelse om til flygtige fedtsyre.
Fugtighed Konsevering
% vand 1 mdr. 1-3 mdr. 3-6 mdr. 6-12 mdr.
Til 16 0,35 0,45 0,50 0,55
16-18 0,40 0,50 0,55 0,65
18-20 0,45 0,55 0,65 0,75
20-22 0,50 0,65 0,75 0,85
22-24 0,55 0,70 0,85 0,95
24-26 0,60 0,80 0,95 1,05
26-28 0,70 0,90 1,05 1,15
28-30 0,80 1,00 1,15 1,30
Sørg for at bruge propionsyre nok, især hvis kornet er rigtig vådt. Bruges der snegl til at lægge kornet op
med, sørg for at flyttet sneglen en gang i mellem. Vi har set steder, hvor sneglen har stået det samme
sted under hele høsten, hvor der er en dårlig syrebehandling af kornet under sneglen, pga store mængder
jord og urenheder under sneglen. Derfor skal sneglen flyttes jævnligt, således at der ikke opstår steder
hvor syrebehandlingen ikke lykkedes.
_______________
Slagtekalverådgiver
Mogens Larsen
Mobil +45 24 49 57 45
Mail ml@slagtekalve.dk
Slagtekalverådgiver
Terese Jarltoft
Mobil +45 60 16 57 45
Mail tj@slagtekalve.dk
Planteavlskonsulent
Thomas Jacobsen
Mobil +45 21 44 12 52
Mail tbj@slagtekalve.dk
Kvægrådgiver
Carsten Houmann
Mobil +45 24 46 12 54
Mail: ch@slagtekalve.dk
Specialrådgiver i malkerobot,
staldindretning og management
Niels Dybdahl
Mobil +45 30 41 22 78
Administration
Åse Larsen
Mobil +45 24 89 79 18
Mail aal@slagtekalve.dk