Ghana Håndslag - Ghana Venskabsgrupperne i Danmark

Nr. 2 juni 2002 

Ghana Håndslag 

Ghana Venskabsgrupperne i Danmark 

Nr. 2 juni 2002 

S.S. Nayina erklærer, at SFL Boardet vil fortsætte samarbejdet med GV 

1 

2002/2

2 Ghana Håndslag 

Midt under 

workshoppen 

i Påsken 

høres 

først et 

rygte om 

urolighe- 

Ya-Na Andani deromkring Ya- 

Nas palads, 

hvor to bliver dræbt og nogle 

hytter brændt. 

Det er forholdsvis langt borte og er 

heldigvis ikke en etnisk konflikt 

som den i 1994, som kostede flere 

tusinde menneskeliv. Det er kun en 

familie fejde. 

På den sidste dag får vi at vide, at 

mindst 26 mennesker er dræbt, 

deriblandt Ya-Na selv. 

Den samme dag forlyder det, at han 

ikke er død, men at han er undsluppet 

til Tamale, hvor han bliver 

holdt skjult. 

Til sidst bliver det dog klart, at han 

er blevet dræbt og omstændighederne 

bringer mindelser fra Nials 

Saga eller Roar og Helges død i 

kongsgården i Lejre. 

Ya-Na Andani Yakubu, som tilhører 

efterkommerne af Andani, den 

ene af de to brødre, der giver navn 

til kongeslægterne, kom til magten 

i 1974 efter at der var lagt stor pres 

Mr. Bawa erklærer at Ya-Naen lever. 

I baggrunden folk foran Ibrahim Mahamas hus 

Nials Saga i Dagbon år 2002 

på repræsentanten for Abudus efterkommere, 

og havde ry for ikke 

at søge kompromis med Abudu 

folkene, blandt andet ved at nægte 

at rømme paladset, så den sidste 

Abudu kunne få den rituelle gravølsfest 

på korrekt vis. 

På et tidligt tidspunkt kommer skillelinjernemellem 

de to royale 

familier til også 

at gælde deres 

politiske tilhørsforhold. 

Abudu 

siden er for 

NPP, det konservative 

Ashantiparti, 

som nu er kommet 

til magten 

med Kuffuor 

som Præsident, 

mens Andani 

siden var knyttet 

til Nkrumah 

partiet CPP, 

som Dr. Alhassan for øjeblikket er 

formand for, eller Rawlings parti, 

NDC. 

For tiden foregår der en høring i 

Sunyani, ledet af en pensioneret 

dommer Isaac N.K. Wuaku, som 

skal søge at klargøre omstændighederne 

omkring fejden. 

Det ser ud til, at der i nogen tid har 

været spændinger mellem de to 

sider. Abudu folkene 

anklager Andanierne 

for at planlægge udrydelse 

af mulige Abudu 

kandidater. 

For at undgå uroligheder 

bliver det forsøgt 

at forbyde den traditionelle 

Ildfestival i 

Yendi, men det nægter 

Ya.Naen at gøre. 

Det kommer til skudvekslinger 

mellem 

Ya-Na ens palads og 

nogle Abuduer, som 

er ca. 200 m derfra og 

en skolepige bliver 

dræbt i krydsilden. Ya-Naen får 

sine koner evakueret til Tamale, 

hvilket Abuduerne udlægger som 

en forberedelse til kamp. 

Så kommer det til større skyderier 

med mere moderne våben. Der 

tales om lejetropper, og til sidst har 

Ya-Naens folk ikke mere ammuni- 

tion. 

Ya-Naen gik så ud af paladset ubevæbnet, 

men blev øjeblikkeligt 

skudt. Derefter blev hans hænder 

og hoved hugget af og hans krop 

blev lagt på nogle bil og traktordæk 

og brændt. Det forlyder, at hans 

hoved blev båret i triumf gennem 

byen, men Wuaku kommisionen 

har set hans jordiske rester i lighuset 

i Yendi. 

Den Regionale minister, Prince 

Andani, som er regeringens øverste 

embedsmand i Regionen og leder 

af det Danidastøttede projekt Management 

Aid, forlod Tamale i de 

kritiske dage og måtte træde tilbage, 

fordi han ikke havde gjort nok 

for at hindre de tragiske begivenheder. 

Han prøver nu at forklare sig 

for Wuaku kommissionen. Andre 

fremtrædende Abudu folk i statsapparatet 

er også blevet kritiseret 

skarpt, blandt andet Sulemana, Tolon 

regenten, som er søn af vores 

afdøde bekendte Tolon høvding.

Nr. 2 juni 2002 

Indtryk fra Yendi. Selvsyn og rygter. 

Karen Helene har været med NGO Konsortiet 

i Yendi. Her er nogle af hendes 

observationer. 

Byen ligner sig selv. Kvinderne bærer vand. 

Store lastbiler holder ved stationen og bliver 

ordnet. Folk i gaderne. Varer i butikkerne. 

Kun omkring paladset er udvalgte huse og 

compounds brændt af. Og paladset selv. Der 

er ingen tage på og der er røgspor udenom 

vindueshullerne. Efterladt ligger gryder og 

grydelåg spredt rundt, tallerkener og andre 

køkkenredskaber. Klip-klapper, mere eller 

mindre brændte. En sæk uafskallede jordnødder 

som vi træder på. En halvbrændt 

pounder. Der er skudhuller rundt om indgangen 

til paladset, og enkelte ved døren i indkomst 

rummet på vej længere ind i compounden. 

Fik øje på to hulsamlinger, der 

lignede skudserier over 2 døre. Mens jeg 

stod og overvejede om det kunne være tilfældet 

kom jeg bagud i forhold til de andre, og 

opdagede at en fuldt armeret politibetjent 

stod og stirrede på mig. Der er også skud i en 

bygning overfor paladsets indgang. I paladset 

er ydermurene i de bagerste hytter delvist 

revet ned. Bagved på den åbne mark markerer 

en samling sten hvor Ya Naa blev brændt 

den samme morgen. Gederne ligger i skyggen 

under halvtaget uden for det afbrændte 

palads hvor folk plejede at sidde og vente på 

audiens. 

To af compoundene er ikke brændte, men 

forladte. Uskadte men rodede. Første hustruens, 

og den, hvor de tidligere Ya Na’er ligger 

begravet. I den boede Dalun Lanas kones 

mor. 

Overalt hvor vi færdedes blev vi eskorteret 

af en maskingevær bevæbnet soldat eller 

betjent. Foran paladset meldte vi os til politivagterne, 

og sendte 2 personer fra delegationen 

af sted for at se politi direktøren, inden 

vi gik omkring. Han ringede til District 

Chief Executive og fremlagde, at de var blevet 

arresteret luskende rundt foran paladset. 

De sagde, at de var kommet frivilligt, for 

selv at søge tilladelse, og havde ønsket at 

formidle med et brev at vores besøg ville 

komme. Det var ikke sket. Da de kom tilbage 

fik vi at vide, at vi kunne få 4 stokkeslag 

hver, og at ingen måtte skrive noget, ingen 

måtte tage billeder og ikke røre ved noget. 

’Investigation is still going on’, sagde de. 

’De vil se ud som om de laver noget’, glattede 

DCE. Men der er ikke samarbejde mellem 

instanserne. Og ikke umiddelbart meget forståelse 

for det nødvendige samarbejde mel- 

lem hjælpeorganisationer og instanser. DCE 

har ikke fat i den lange ende. Alt skal cleares 

hos regional og distrikt sikkerhedsråd, og 

endelig det nationale sikkerhedsråd inden 

beslutninger bliver taget. SfL er i byen, men 

er blevet identificeret som en Andani NGO, 

og trækker sig ud af NGO konsortiets samarbejdet 

for nu. I øvrigt er de fleste NGO’er 

taget derfra. Der er ingen tillid ’on the 

ground’. Den nedsatte forsonings komité af 

tre høvdinge til at tage sig af chieftancy 

aspekterne arbejder tilsyneladende. Men 

sikkerhedsrådets undersøgelse af de kriminelle 

aspekter arbejder tilsyneladende ikke. 

Dog blev der fredag nedsat en 

komite til at undersøge sagen. Der er alt for 

stille. Og det får rygterne til at tage til. 

Rygtet går, at Tolon Regenten er død. I dag 

blev det annonceret i radioen, at der vil være 

et særligt politi tjek ved Kumbungu. Det er 

der muligvis for at beskytte Kumbung Naa. 

Ya Nas koner bor i Lawyers mors hus, hvilket 

betragtes som ’det sikreste sted’. Lawyer 

selv har ikke været på sit kontor siden konflikten, 

og der samler sig stadig dagligt ca. 

100 personer omkring hans hus for at holde 

sig underrettet. Northern Advocate udkom 

lørdag med en stor artikel om det historiske 

forløb i udnævnelser af Ya Naa'er siden slutningen 

af 1800 tallet. Den blev hurtigt udsolgt, 

men ventes på gaden igen i denne uge. 

Der foretages registrering af dem, der er 

flygtet i forbindelse med konflikten. Tallet 

stiger stadig, og der er sikkert tale om dobbeltregistrering, 

og overregistrering af husholdmedlemmer. 

For konsortiets beregninger 

vil tallet stoppe fra den dag, da besøget fandt 

sted. Distriktet arbejder på at sammenholde 

registreringerne for at undersøge tallene, og 

sammenholde dem med listerne over brændte 

huse i byen. Nogen hævder, at de flygtede, 

og da de vendte tilbage var deres huse blevet 

plyndret. Men det er der ikke meget tiltro til. 

I begyndelsen blev konflikten betragtet som 

en ’natural disaster’ men da hjælp nu bliver 

lovet, er det nok medvirkende til, at tallet af 

flygtninge stiger. 

Udgangsforbuddet er indskrænket til fra 20 

til 5 i Tamale. 

Karen Helene Havrehed 

Liaison co-ordinator 

I dette nummer 

side 2 

Kongemordet i Yendi 

side 3 

Selvsyn og rygter 

side 4 

Nyt fra Savannen 2 

3 

side 6 

Generalforsamling 2. juni 

side 10 

Udvalgsberetninger 

side 14 

IK besøg i Dalun 

side 16 

Høvdingemordets 

baggrund. 

side 18 

Konsulentworkshop 2002 

side 19 

Nye udvalgsmedlemmer 

Forkortelser


Her på savannen har vi nu haft 

3 gange lørdagsregn og hele 

pinsesøndag formiddag, og det 

er et heldigt varsel, siger man. 

Træer og jorde bliver hurtigt 

grønne og de store flamboyanttræer 

røde. Yam og kassava 

mounds bliver bygget, og kvinder 

til fods og mænd på cykler 

haster af sted ad fodstier for at 

få samlet brændelagre, inden 

det bliver for vådt at samle træ 

og markarbejdet trænger sig på. 

Mangoer er der i massevis. Og 

snart er sheanødderne modne til 

plukning. 

I virkeligheden er jeg på vej på 

en lille ferie i Danmark. Så hvis 

nogen gerne vil have noget med 

tilbage til Ghana, så rejser jeg 

den vej d. 2 juni. Men nu kan 

jeg lige benytte ventetiden i cy- 

Efter den fjerde regn. 

Fællesbrev fra savannen nr. 2. 


berspace til et fællesbrev. 

I påsken havde vi Organisations 

Udviklings workshop med en 

14 personers delegation fra GV 

i Danmark. Det var hårdt arbejde 

og et tæt pakket program i de 

mere end fulde 3 dage, det varede. 

Det var en udmærket workshop, 

som sluttede netop som 

en ganske uventet dramatisk 

hændelse fandt sted i Dagbon. 

At der var noget under optræk i 

byen Yendi, hvor kongen over 

alle dagombaerne og derved 

også alle dagomba høvdinges 

overhoved, bor, var man nok 

klar over. Det havde raslet nogle 

uger i forvejen. Men onsdag 

eftermiddag lød det i radioen, at 

Gruppebillede fra den første dag, ca. 40 ghanesere og 13 danskere 

Lawyer Mahama og Dr. lytter til Dalun-lana 

kongen, Ya Na, var slået ihjel. 

Skudt. Hoved og en arm skåret 

af og resten brændt, og 

paladset ligeså. Til vores 

ellers så festligt 

tænkte workshopafslutningsmiddag 

sås 

der ikke et eneste smil. 

Alle gik tidligt hjem, 

rystede og i sorg. Der 

blev straks erklæret 

undtagelsestilstand og 

udgangsforbud. Næste 

morgen forlød det 

imidlertid, at han var 

levende; at det var en anden, 

der var slået ihjel i hans sted. At 

der ikke udbrød kampe på gadeplan 

og hævntogter af forskellig 

slags tilskrives dette informationschefs 

træk fra Ya Nas juridiske 

rådgiver. For Ya Na var død 

og paladset brændt og det første 

rygte var, at det var liberianske 

lejetropper, der havde stået for 

gennemførelsen. Det foregik kl. 

9 onsdag om morgenen, på et 

tidspunkt hvor byen har været i 

fuld gang i mindst 3 timer. 

Mange har givetvis set noget. 

Der er erklæret total censur på 

offentliggørelse af alt hvad der 

drejer sig om sagen. Rygter er 

der en del af. Og takket være 

internettet har Gunnar Brandt 

etableret en service, som sender 

alt hvad der skrives om konflikten 

videre, hvis man er interesseret. 

Udgangsforbudet blev siden 

løftet til 8 til 5 og nu 9 til 5 endnu 

en måned. Ya Nas mange 

koner og børn bliver huset i Tamale. 

(Jeg tror, konerne er flere 

end 35, men jeg har hørt fra en 

Silkeborg højskoleelev, der besøgte 

ham, at hvis man gættede 

det rigtige antal, så blev man 

selv den næste). Og der bliver 

samlet ind til hjælp til fordrevne. 

At planlægning og 

gennemførelse af denne udåd 

har benyttet sig af statsapparatet 

og når til regerings niveau er 

der vist ingen tvivl om. At det 

drejer sig om 2 familier (gates), 

der rivaliserer om kongetronen 

er også klart. Men her hører 

min og alle andre jeg har talt

Nr. 2 juni 2002 

meds forståelse også op. Det er 

svært at få øje på, hvilke positivt 

langsigtede mål der nås ved det. 

Noget sådant, altså et internt 

stamme opgør, er ikke forsøgt 

her siden 1969. Og en retssag 

afsluttet i 1974 skulle have lagt 

låg på sådanne tiltag, selvom en 

begravelsesceremoni stadig ikke 

var endeligt afsluttet. 

Regeringsskiftet i 2000 spiller 

også en rolle. Men, det er bare så 

ærgerligt..... Der står jo i den 

store bog over fordomme og 

andre evige sandheder om 

Afrika, at de spilder tiden med 

stammekrige i stedet for 

fremadrettet udvikling. Og det 

her passer bare alt for godt i 

eksempelsamlingen. Det er alle 

klar over, og rigtig kede af (ja vel 

undtagen de implicerede). En del 

dagomba-selvransagelse fører det 

også med sig. Og en øget 

opmærksomhed på det fælles 

ansvar for en fredelig udvikling, 

uddannelse m.v. Og en interesse 

blandt muslimer for de kristne 

begreber om tilgivelse. 

Vores projekt arbejder som vanligt. 

(Yendi ligger små 3 timers 

kørsel østpå her fra Dalun). Det 

er vigtigt at fastholde vores hverdag. 

Kun skal alle være hjemme 

om aftenen, og der er militære 

tjek forskellige steder på vejene, 

men de går uden om vores biler. 

Og nogle af vores store fællesmøder 

kan muligvis ikke afholdes 

hvis undtagelsestilstanden 

opretholdes længe endnu. 

I mit eget lille liv har der været 

det mindre drama, at en lørdag 

aften jeg ikke var hjemme (før 

undtagelsestilstand), gik der ild i 

tagryggen på mit hus. Det skyldes 

en usædvanlig stærk vind og 

en udslidt kabelsamling. (Jeg 

kunne godt have ønsket mig en 

elektrikers beskrivelse af, hvad 

der foregik). Da jeg kom hjem, 

fandt jeg alle mine ejendele i 

det mest ubeskriveligt komplette 

kaos i et andet hus, hvor 

jeg kunne bo midlertidigt. En 

sko, glas, en dåse peber og 

nogle bøger i et fad. Tøj og te 

og tallerkener i et andet. Alt 

var fjernet af mange hænder i 

frygt for at ilden skulle brede 

sig. Heldigvis blev branden 

opdaget tidligt, og kun tagryggen 

og tagplader tog skade. Alt 

var flyttet. Alt, undtagen 3 lerkrukker 

og en kroget træpind 

som jeg havde fået en dag, jeg 

var ved floden med vores danske 

gæster fra International 

Kontakt. En dag mens artisans 

arbejdede med istandsættelsen, 

kom jeg forbi og kunne se, at 

krukkerne snart ville stå i vejen 

for malerstilladset. Så jeg flyttede 

dem. Leo sagde, at hvis en 

ghaneser så disse krukker, så 

ville han tænke at det var juju. 

At det var her, man slagtede 

kyllingen. Så var der altså en 

grund til, at disse som det eneste 

ikke havde bevæget sig en 

millimeter. Selve tilbageflytningen 

var noget speciel, idet 

få af mine voksne kolleger 

kunne deltage og der var ingen 

køretøjer. Men alle børnene 

kom farende, og så stillede jeg 

et eller andet på hovedet af en 

af dem, som så fór afsted. Det 

gik vældig udmærket, og vi tog 

til floden og badede dagen efter. 

I øvrigt har jeg haft en krise 

med "if" vendinger i sproget. 

Forstået på den måde, at det er 

fast og stort set ufravigeligt at 

bruge vendingen 'if'... i stedet 

for 'when'...., altid 'hvis' i stedet 

for 'når'. Uanset om man sidder 

i et møde eller er ved at feje et 

gulv og mangler en kvadratmeter. 

"If I finish, then....". "If we 

finish this meeting, then we 

can do this and that". Det er i 

orden med mig , hvis det drejer 

sig om at forudsige regnvejr, 

eller slutningen på undtagelsestilstanden 

eller uventet besøg 

eller dødsfald, men næsten 

ikke til at bære når det handler 

om et brev, man selv er ved at 

skrive, en undervisning man 

selv foretager eller et møde 

man sidder i. "If I finish this 

letter..." (Den hurtige folkelige 

forklaring er, at det kun er Gud 

der kan udsige noget om en 

handlings endelighed). Denne 

min sensibilitet har selvfølgelig 

noget at gøre med, at jeg 

endnu ikke kender arbejdsgangene 

helt her og til stadighed er 

på mærkerne. For hvis jeg tænker 

efter, så kan jeg da godt 

komme i tanker om en del arbejds- 

og beslutningsførløb i 

Danmark, som nok udtrykkes 

med 'når' ditten datten, men 

alligevel trækker i langdrag og 

kan synes uoverskuelige. Godkendelsesforløbet 

af udviklingsprojektet 

CLIP f.eks. 

Det var alt for nu. Jeg kunne 

også have valgt at skrive om 

kurserne i metalgenbrug, pløjningsteknik 

eller community 

mobilisering, eller om supervisering 

af låntager kvindegrupper 

og forberedelse til midtvejs 

evaluering og alt det andet, 

som er projektets dagligdag. 

Men nu blev det de mere ydre 

omstændigheder denne gang. 

Mange hilsner fra alle i Dalun 

og Tamale, til alle der kender 

dem! 

Mange kærlige hilsner til alle i 

foråret derhjemme, Karen Helene 

5


Generalforsamling den 2. juni i Århus 

Formandsberetning 2001/2002 

”De usædvanligt sejlivede Ghana 

Venskabsgrupper, der udgør et helt specielt 

kapitel i dansk , folkelig bistands nyere historie” 

Sådan må årsberetningen nødvendigvis starte i år. For 

havde vi ikke været så sejlivede, så var GV lukket sidste 

år. Så havde vi givet op og sagt – nå, nu orker vi ikke 

mere. Men sådan gik det som bekendt heldigvis ikke! 

Sidste år sluttede jeg min beretning med at stille fem 

store og spændende spørgsmål på 

generalforsamlingen – efter GVs første rigtige Anno 

Horribilis. 

• Vil det lykkes SfL at komme igennem krisen? 

• Vil GDCA blive styrket af organisationsudviklings 

seminaret? 

• Vil GV ”bestå” når vi skal kapacitetsanalyseres? 

• Vil Danida godkende CLIP ansøgningen 

• Vil vi senere i dag kunne mobilisere nok 

medlemmer til arbejdsgrupperne/udvalgene? 

Efter spørgsmålene tilføjede jeg – at hvis det alt 

sammen går godt – og det mente jeg ikke var umuligt – 

så ville GV endda kunne gå styrket ud af sidste års 

foreningskrise. 

Og hvordan gik det så – hvad blev svarene? Det blev 

faktisk til tre gange JA og to gange FORMENTLIG! 

Formentlig klarer SfL krisen. Alle formelle blokeringer 

skulle i hvert fald nu været ryddet af vejen. Og 

formentlig bliver GDCA styrket af workshoppen sidste 

år og i år. GV bestod da vi var til eksamen. CLIP 

ansøgningen er godkendt og vi fik alle udvalg fyldt op. 

Og sikke godt det har været med nye medlemmer. Det 

har været en fornøjelse at arbejde sammen med alle jer, 

der var nye sidste år. Og personligt er det derfor også 

med endnu større sindsro, at jeg i dag trækker mig fra 

GDCP-udvalget. 

Men nu en lidt mere kronologisk og tematisk gennemgang 

om: 

• Organisationsudvikling 

• En kasserer, der tog af kassen – i millionklassen… 

• En stærk forening, der utrætteligt holder ekstraordinære 

møder, der besvarer lange natlige spørgeskemaer 

og i højeste grad lever op til det med ”de 

usædvanligt sejlivede Ghana Venskabsgrupper” 

• 20 pct. af indholdet Danidas officielle tidsskrift 

”Udvikling” – nr. 5 - nov. 2001 

• En krævende kapacitetsanalyse, der viste, ”at venskabet 

udgør et vigtigt og frugtbart fundament for 

samarbejdet og at arbejdet baserer sig på tillid og 

respekt” (med konsulenternes ord) og at vi er 

kompetente og har kapacitet! 

• Et meget vellykket Ghana Seminar – det 18. af 

slagsen 

• Halvanden års forsinkelse af CLIP 

• Ny krise – og en opsigelse af samarbejdet om SfL 

• En egn i undtagelsestilstand og 7 kilometer presenning 

… 

Året har budt på ikke mindre end tre forskellige organisationsudviklings 

workshops! To med IN- 

TRAC: SfL i juni i fjor, GDCA/GV i juli og endelig 

alle tre programmer og GDCA igen her i påsken. Der 

er brugt masser af (fri)tid – også penge – og jeg 

synes vi er nået meget langt. Sammenholdt med at vi 

også netop igen har afholdt en konsulent workshop 

med Mette Mejlhede i sidste måned vil jeg sige, at vi 

virkelig har gjort noget for at opbygge foreningskapaciteten! 

Og det samtidig med at vi løser problemer 

og deltager i meget nyttige udviklingsprojekter i ordets 

dobbelte betydning. 

Det er en stærkere forening med bedre færdigheder 

eller kompetencer som det hedder i konsulentverdenen 

vi er med i. Det er i sig selv et meget stærkt og godt 

GV tegn. At 18 mennesker helt frivilligt river 

(endnu) en weekend ud af kalenderen og begiver 

sig til konsulentworkshop i København! Imponerende 

og dejligt. 

Og sådan var det også med kapacitetsanalysen. I august 

og september blev der brugt i hundredvis af timer 

på at forberede os, på at mødes og leve med i 

kapacitetsanalysen. Vi havde pralet med, at vi var hurtige 

og at vi magtede meget – men jeg tror vitterligt ikke 

at de havde regnet med at vi som forening klarede den 

drilske test Lisbeth Fich serverede med at kræve svar 

nærmest ’overnight’. Men det klarede vi også. 

De var imponerede – og det kan vi også godt selv tillade 

os at være selvom vi bor i Jantes eget land! Forberedelsen 

af analysen og de nærmest farceagtige forhandlinger 

i sidste minut med Danida fortjener ikke megen 

omtale – men godt at vi insisterede på at venskab ikke 

måtte være negativt i udgangspunkt, når vi skulle vurderes, 

og at vi fik den konsulentsammensætning, som 

vi fik.

Nr. 2 juni 2002 

Kapacitetsanalysen hjalp os til for tredje gang at forbedre 

(og fordyre!) CLIP ansøgningen og i begyndelsen 

af november troede vi så den var der. Men så 

kom den 20. november i vejen. Valget medførte udgiftsstop, 

og to dispensationsansøgninger var ikke nok 

til at få lirket låget af statskassen. Vi måtte vente helt til 

15. maj og hurra for at vi nu har fået papir på projektet. 

Oven i købet er den seneste melding fra i onsdags, 

at Danida forbarmer sig over vores likviditetskrise det 

første år, at vi får lov at trække 300.000 kr. frem. 

Danidas tidsskrift Udvikling tog midt i hurlumhejet 

med den ny regering NGO’erne op i et temanummer, 

hvor GV endte med at brede sig over 20 pct. af bladet! 

Flot omtale af projekterne og folkene bag i Ghana. 

Der været kriser i SfL samarbejdet. Og som bekendt 

så alvorligt, at vi i marts måtte opsige det fremtidige 

samarbejde. Heldigvis havde vi en god påskeworkshop, 

med forsoning, afklaring og nyt håb for fremtiden. Og 

i onsdags kom den længe ventede fax fra School for 

Life. I flotte vendinger bekræfter lawyer Mahama på 

SfL bestyrelsens vegne, de fire punkter, som vi endte 

med at opstille den sidste workshopdag i påsken. Nu er 

der grønt lys for SfL Fase 3 og for en ny epoke! Og vi 

kan trække vores opsigelse af samarbejdet tilbage. 

Målet om at påvirke Danida til at vælge uddannelse 

som nyt sektorprogram i Ghana kuldsejlede med 

den nye regering. Nu hed det privatsektorprogram og 

det var ikke engang til forhandling med den ghanesiske 

regering til de såkaldte årsforhandlinger. Det var en 

’take it or leave it’. Tragisk at opleve når nu et enigt 

folketing et år før havde vedtaget ”Partnerskab 2000” 

hvor parolen var – nu skal Syd i førersædet. Ak ja. 

Konsulentworkshoppen afslørede på andendagen måske 

det, der længe har delt os som forening. Det var 

da vi skulle beskrive praksis og tilgang i hhv. GDCP- 

og SfL-udvalget. 

I GDCP bruger vi det meste af tiden på faglig og programmæssig 

sparring med management. Det ”må” 

SfL udvalget ikke. GDCP er spørgende, støttende og 

styrende udfra en ’det går nok’ indstilling. Og SfL fokuserer, 

er effektive og er ikke bange for at angribe 

politiske spørgsmål. Sådan fremstillede vi os selv 

på workshoppen. 

Normalt er mangfoldighed en styrke – men lige 

netop her, tror jeg den forskellighed er vores svaghed. 

Og jeg mener der må og skal gøres noget ved det: 

• Fordi det i mine øjne må være mere tilfredsstillende 

at bruge udvalgstiden på at øse af sin faglighed 

• Fordi ghaneserne er trætte af GVs meget for- 

skellige programtilgang – og især trætte af jævnligt 

at blive udsat for tvivl, mistillid og anklager. 

• Fordi kapacitetsanalysen også har fået øje på vores 

akilleshæl og anbefaler, at vi skal gøre noget ved 

det og konkret opfordrer udvalgene til at overveje 

og opstille mekanismer for erfaringsudveksling 

på tværs af udvalg og udvalgsmedlemmer. 

Mit ønske er defor, at vi på denne generalforsamling 

sætter en kæmpestor skelpæl. Hvorpå der i overført 

betydning står – ”Og det var så det – lad os nu komme 

videre”! 

Vi har en fantastisk rosende kapacitetsanalyse. Vi 

har programmer, der løfter sig som fyrtårn i det nordlige 

Ghana. Lad os nu lægge ’fjendskabs forbandelsen’ bag 

os. Udnytte at vi er en VENSKABSorganisation. Og 

skabe tillid og respekt. Og udnytte, at vi har det gode 

ry, som vi har. 

”In short, there is probably no other Danish NGO that can 

match GV in the level of country/regional knowledge.” skrev 

kapacitets konsulenterne! Det er det vi skal bruge kræfterne 

på at udnytte. 

… 

Dagbon er desværre i dyb krise netop nu. På en sådan 

måde, at vor søsterorganisation GDCA formentlig ikke 

får lov til at gennemføre deres generalforsamling her i 

juni. Kongemordet i Yendi har skabt en meget anspændt 

situation, hvor alt desværre fortsat kan ske. 

Men to måneders fuldstændig fred er dog gode tegn. 

Og forhåbentlig kan de 7.000 meter plasticpresenninger 

vi har fået af Folkekirkens Nødhjælp og den øvrige 

nødhjælp, vi prøver at organisere være et plaster, der 

også kan virke befordrende for det nødvendige fredsarbejde. 

I FU har vi besluttet at samle ind til nødhjælp 

her på generalforsamlingen – så vi sender hatten 

rundt! 

… 

Til slut vil jeg gerne sige de øvrige FU-medlemmer tak 

for et godt og frugtbart samarbejde i det forgangne 

år også sige en stor tak til Gry, Helene og især Inger 

for en fænomenal indsats i år. 

Og med disse ord overlades formandskabets beretninger 

til generalforsamlingen. 

Thomas Ravn-Pedersen 

Formand 

7


Næstformandens del 

Pia Sonnenborg 

Det har været et meget hårdt år. 

Vi har ventet … ventet på svar fra Danida om 

CLIP, ventet på svar fra School for Life´s 

bestyrelse om deres holdning til forslaget om en 

ny decentraliseret struktur for SfL og ventet på 

dokumenter fra de ghanesiske konsulenter efter 

Påske workshoppen om GDCA´s struktur og fra 

deres arbejde med projektdokument for School 

for Life´s næste fase. Det vi gerne ville 

reflektere over, venter vi stadig på. 

Trods vanskelighederne har vi 2 programmer, 

der kører efter planerne, er velanskrevne og 

hjælper folk i Nordghana til et bedre liv. Det 

tredje program CLIP virker mere end parat til at 

tage fat nu, hvor godkendelsen endelig er 

kommet. 

Vi har oplevet et godt og stabilt fremmøde til 

fællesmøder. Det er foreningens styrke, at vi kan 

mødes og diskutere problemerne, når de opstår 

og træffe beslutning om, hvordan vi vil reagere 

på dem. Den generelle kritik af, at NGO´er ikke 

har nogen folkelig opbakning, gælder ikke os. 

I alt 56 mennesker deltog i det 18. 

Ghanaseminar med titlen :”Menneskerettigheder 

i Afrika”. 

Gode foredragsholdere fra Ghana og Danmark 

formåede at skabe åben og ærlig debat – og vi 

blev vist alle klogere den week-end. Seminaret 

er et udviklende mødested for foreningens 

medlemmer og en faglig konference for 

interesserede udefra. Tak for indsatsen til 

Venskabsudvalget og lokalgruppemedlemmerne. 

Ghana 

Venskabsgrupperne har 

hele året været aktive i 

Uddannelsesnetværket. 

Der er nu mulighed for 

at søge midler til 

netværk, der fremmer 

erfaringsudveksling, så 

der kan ansættes en 

medarbejder, og 

aktiviteterne kan øges 

med fx kurser, hvor også 

sydpartneren kan 

deltage, rejser til andre organisationers 

uddannelsesprojekter m.m.m. – 

ansøgningsfristen var i december - og vi venter. 

Ansatte i Ghana. 

Programmerne har som sidste år ca. 100 ansatte, 

CLIP vil øge det med 21. Der er ansat en 

Programkoordinator for CLIP, som har fulgt 

GV´s og GDCA´s arbejde i mange år. 

I det forløbne år er Osman blevet formelt ansat 

som Programkoordinator. 

Der er ansat en ny viceprincipal. Hvis den 

tidligere vender tilbage, vil hun få et andet job 

på GDCP. 

Bogholderiet på GDCP har haft et turbulent år, 

fordi en ansat forsvandt med en del af kassen. 

Både han og bogholderen er siden erstattet af 

andre folk. Det gode i den sag er, at alle pengene 

er tilbagebetalt til programmet. Det mindre gode 

er, at der netop nu er tegn på, at den nye 

bogholder , der startede 1.marts, ikke vil 

fortsætte i stillingen. 

På School for Life er Programkoordinatoren, 

som har ledet programmet siden starten, blevet 

ansat som senior rådgiver for bedre at kunne 

forene arbejdet med sin rolle som medlem af 

præsidentens rådgivende nævn. Ansættelsen af 

en ny programkoordinator har skabt stor 

uenighed mellem de to bestyrelser og den næste 

udfordring er i fællesskab at afgøre om 

prøvetiden er gennemført tilfredsstillende. 

Om en måned er der tre koordinatorer i Ghana. 

D. 1.1 2002 fratrådte Anette Mollel sin stilling 

som venskabskoordinator på GDCP og blev 

afløst d.1.2 af Karen Helene Havrehed. Vi er 

meget glade for at have Anette som aktiv 

herhjemme.

Nr. 2 juni 2002 

Karen Helene er kommet rigtig 

godt i gang med arbejdet i 

venskabsområdet og på GDCP. 

Det er en stor fordel for alle 

parter, at hun har en lang 

Ghanaerfaring og stort kendskab 

til GV. 

På baggrund af stærke ønsker fra 

SfL´s bestyrelse ansøgte GV 

Danida i slutningen af april om 

at bruge penge fra 

budgetreserven til at ansætte en 

Liaison-coordinator til SfL. På 1 

uge, fik vi godkendelsen og 

Dorte Jørgensen tiltrådte i går og 

rejser om 4 dage. 

Ansøgningsfristen for Clips 

Liaison-koordinatorstilling udløb 

i sidste uge, der er 18 ansøgere 

og fra 1. august vil vi have tre 

danske medarbejdere i Ghana til 

gavn for programmerne. 

Sekretariatet. 

På grund af stram økonomi har 

vi måttet nedsætte antallet af 

arbejdstimer fra 62 til 51, og vi 

har samtidig øget personalet fra 

2 til 3 – og det har kun kunnet 

lade sig gøre ved stor 

fleksibilitet og velvilje fra alle 

medarbejderes side. 

Konstruktionen med Inger som 

kontorleder, Helene som 

projektmedarbejder og Gry som 

kontorassistent fungerer så godt, 

at vi har valgt at fortsætte den, 

også med det reducerede 

samlede timetal. 

Jeg vil gerne takke jer alle tre på 

Sekretariatet, for at vi er kommet 

så godt igennem året, som det er 

tilfældet. Alle der henvender sig 

til sekretariatet får venlig, 

kompetent og hurtig hjælp. 

Konsekvensen af den reducerede 

sekretariatstid er, at 

arbejdsopgaverne også skal 

reduceres. 

Jeg vil gerne opfordre alle til at 

hjælpe foreningen og 

sekretariatet med at få 

arbejdsmængden til at stå i et 

rimeligt forhold til arbejdstiden. 

For at gøre kommunikationen 

mellem udvalgene og 

sekretariatet mere smidig, vil 

jeg bede alle udvalg, når de 

fordeler arbejdsopgaver, om at 

vælge en kontaktperson, som er 

den, der har kommunikationen 

med sekretariatet, afklarer 

mulige mødedatoer, finder bilag 

og referenter osv. 

Jeg vil gerne slå et slag for følordningen 

vi indførte sidste år. 

At være føl i et udvalg betyder, 

at man får alle indkaldelser og 

papirer og kan deltage i alle 

møder. Sidste år valgte alle 

udvalg at lade føllene få del i 

rejserefusionen. 

Der er mange timers arbejde i en 

udvalgspost, men der er også en 

masse kompetenceudvikling. Via 

arbejdet i GV kommer man i 

berøring med alle aspekter af, 

hvad en virksomhed beskæftiger 

sig med. Her er altså mulighed 

for gratis kurser, som aldrig 

tilbydes i studietiden og som det 

er svært at vriste ud af sin 

arbejdsgiver. De erfaringer 

udvalgene giver kan skrives på 

cv´et ! 

Hvad er det der sker. 

Jeg vil til slut vende tilbage til 

samarbejdsproblemerne mellem 

School for Life i Danmark og 

Ghana. Kulturforskellene ligger 

ikke kun geografisk, men lige så 

meget i ledelsesstilen. 

Geoff O`Donoghue talte om 

SfL´s Blame culture, som også 

findes inden for politiske partier, 

fx når den, der er øverst i 

hierakiet henvender sig og 

korrekser, hvis nogen af de 

andre ikke handler som 

forventet. Det får den 

konsekvens, at en reel diskussion 

mellem partnerne om et problem 

bliver lukket med bemærkninger 

om at henvendelsen er uvenlig, 

eller ikke jeres bord. Det 

betyder, at problemet ikke løses. 

Per Nikolaj Bukh har udtrykt det 

således: At man ikke vil erkende 

et problem, er i virkeligheden et 

større problem, end at man har et 

problem. 

På den ene side vil ledelsen i 

Ghana ikke tabe ansigt ved at 

tage fat på et problem, der ikke 

passer ind i forestillingen om 

programmet og på den anden 

side vil vi ikke lade 

problemfelter ligge urørt. 

Jeg tror, vi går mod lysere tider, 

når vi har Dorte i Tamale til at 

tale med begge sider. 

Herhjemme bliver den store 

udfordring det kommende år at 

acceptere og tage ansvar for en 

forening, som operer med tre 

programmer, som er struktureret 

forskelligt. GDCA´s 

programmer GDCP og CLIP vil 

videreudvikle den struktur vi har 

kendt længe. 

SfL vil introducere en decentral 

model, hvor hovedkontoret vil få 

en helt ny rolle og den egentlige 

programimplementering vil ligge 

i de to Areas. 

Herhjemme skal vi gøre alt, 

hvad vi kan for at støtte 

igangsættelsen af den nye 

decentrale opbygning af SfL. 

Den er et skridt i retningen væk 

fra at alle væsentlige 

beslutninger i programmerne 

tages af 2-3 personer. Det vil 

blive meget svært at ændrede 

indgroede ledelsesmønstre i 

Ghana, derfor er det nødvendigt 

at den nye SfL struktur får 

helhjertet opbakning fra GV. 

Mit ønske for fremtiden er, at 

forskelligheden mellem 

programmerne i Ghana bliver 

anerkendt som en styrke. Større 

organisationer rummer mange 

forskellige programmer, og må 

9


GDCP 

Årets opgaver har hovedsageligt drejet 

sig om kapacitetundersøgelsen af GV, 

samt at revisionen af regnskabet for 

GDCP viste, at der manglede en masse 

penge. 

Konsulenterne der udførte kapacitetsundersøgelsen 

var heldigvis tilfredse. 

Sagen om de forsvundne penge gik 

også rimelig godt, da de fleste af de 

forsvundne penge er leveret tilbage 

igen. Sagen medførte dog at accounts 

clerk blev fyret pga. tyveri, og at accountant 

blev fyret for at have forsømt 

sit arbejde, hvorved tyveriet blev muligt. 

Arbejdsgruppen har siden sidste generalforsamling 

bestået af: Thomas 

Ravn-Pedersen, Annelie Abildgaard, 

Birgitte Rasmussen (tidligere liaisonkoordinator), 

Lise Sørensen, Neve 

Christensen, Mikkel Tønnesen og 

Helle Stensgaard Karlsen 

(repræsentant fra Højskolegruppen). 

Birgitte Rasmussen trak sig fra udvalget 

i februar 2002, da hun fik job i 

IBIS og nu arbejder i Tamale. 

Højdepunkter fra året der gik 

Nyt fra Dalun: 

- Abdel-Rahman Osman, der var fungerende 

programkoordinator, blev i 

juli fastansat som GDCP’s programkoordinator. 

- Liaisonkoordinator Annette Mollel 

meddelte i september, at hun ønskede 

at stoppe som liaisonkoordinator 

pr. 1/1 2002. Karen Helene Havrehed 

startede som ny liaisonkoordinator 

i februar. 

- Abdulai Al-Hassan har fået nyt job 

som protocol officer. 

- Hønseriet er blevet lukket efter, at 

det har givet underskud i flere år. 

- Der arbejdes på at forbedre kommunikationsmulighederne 

i Dalun. 

Supervisions-/Konsulentrejser 

- Birgitte Dahl Hansen sluttede som 

korttidsfrivillig i oktober. En måned 

inden hun tog hjem kom Thomas 

Sørensen til Dalun som ny korttidsfrivillig. 

Thomas er netop kommet 

tilbage fra Ghana. 

Udvalgsberetninger 

- Det meste af GDCP-udvalget var i 

Dalun i en uge i juli til en stort anlagt 

workshop om organisationsudvikling 

og forandring. Flere medlemmer 

deltog også på en workshop 

i påskeferien, der fulgte op på juliworkshoppen. 

Planer for det kommende år 

- Midtvejsevalueringen skal udføres i 

august, formentligt af medlemmer 

fra GDCP-udvalget. 

- Baseline afsluttes snarest. 

Der skal arrangeres møde med Klaus 

fra CLIP-udvalget, så der kan følges 

op på hans rapport. 

SFL 

Mikkel Tønnesen 

Udvalget har siden valget på sidste 

generalforsamling bestået af Søren 

Asboe Jørgensen, Poul Kattler, Pia 

Sonnemborg, Lis og Gunnar Brandt, 

Vibeke Schrøder og Vibeke Møller 

Thomsen (føl). 

Der er ingen grund til at skjule at det 

har været et bevægende år, hvor vi har 

nået toppunkter med stor glæde og 

anerkendelse og absolutte nulpunkter, 

hvor vi har følt at alt var tabt. 

Da vi gik ind i beretningsåret var Søren 

ansat som konsulent (Interim Consultative 

Advisor) for at afhjælpe de 

mange problemer, som den alvorlige 

Midterm Review (MTR) rejste i efteråret 

2000. Dette arbejde var i en god 

gænge og blev i juni fulgt op med en 

workshop i Tamale organiseret af 

Geoff O'Donoghue med deltagelse af 

det meste af SFL projektudvalget. 

Geoff havde i april 2001 haft konsultationer 

med det danske udvalg alene, 

og inden workshoppen i Tamale nåede 

han nogle konsultationer med bestyrelsen 

dernede (Board of Directors = 

BoD). Geoff evnede at få de to bestyrelser 

og management til at danne et 

fælles værdigrundlag (hvad er god 

ledelse? hvad er perspektivet for arbejdet? 

hvorfor er hver enkelt af os 

betydningsfuld i det samlede arbejde?) 

Poul Kattler redegør for ”SFL impasse” 

og han fik på udmærket vis os selv til 

at pege på en række problemer: 

• a culture of blame (i GH) 

• by-passing (altså undlade at 

bruge etablerede kanaler i 

organisationen, gælder i GH 

og DK) 

• uklare konsulentroller (DK) 

Vi rejste hjem i vældigt godt humør, 

en køreplan var sat på skinner og vi 

følte os overbevist om et fælles værdigrundlag. 

I juli var der organisationsudviklings 

(OD) workshop i Dalun for GDCA,

Nr. 2 juni 2002 

hvor SFL blev en part, uden at det 

sådan set var forberedt. Lis og Gunnar 

var til stede (fra FU) og Doctor og 

Mahama (i kraft af deres dobbeltroller). 

Der blev lagt nogle rammer for 

en plan for hvordan SFL kunne inkorporeres 

i GDCA. En afklaring af 

SFL's organisatoriske tilknytning var 

også et af MTR's anbefalinger fra efteråret 

2000. 

Under juli-workshoppen blev samarbejdsaftalen 

mellem GV (v/ formanden) 

og SFL (v/ Mahama) rettet til en 

sidste gang og underskrevet. 

Mini-kapacitetsundersøgelsen af GV 

gav SFL-udvalgets kapacitet topkarakterer 

og der var dermed et DANI- 

DA grønt lys til at søge om en ny projektperiode 

efter udløbet af fase 2 i 

juni 2003. 

I løbet af efteråret satte SFL fokus på 

de to gamle distrikter, Gusheigu- 

Karaga og Yendi, hvor der med Sørens 

aktive medvirken blev arbejdet 

med "needs assesment" og udfasning. 

Der blev lavet udkast til aftaler med 

de to distrikter, så distrikterne formelt 

blev mere inddraget i vores program. 

Dette arbejde skulle også ses i lyset af, 

at vi skulle i gang med at arbejde med 

et nyt projektdokument, så der i sommeren 

2002 kan ansøges om en ny 5årig 

projektperiode. Aftalerne med 

distrikterne blev underskrevet i januar 

2002. 

Der skulle gennemføres et generationsskifte 

i SFL management, idet det 

blev aftalt at den gamle leder (PC), 

Adisa Munkaila, skulle bruges som 

senior konsulent med speciale i fortalervirksomhed 

(advocacy) alt mens 

hun også havde fået det ærefulde 

hverv at blive medlem af Council of 

State (højt rangerende rådgivende 

organ for præsidenten). Der skulle 

derfor ansættes en ny og yngre PC. 

Søren blev involveret i første halvleg 

af denne proces, som desværre ikke 

kunne afsluttes i 2001 (før Søren skulle 

hjem). Der var ikke særlig gode 

kandidater, og for overhovedet at få et 

godt slut-felt måtte der afholdes to 

hold interviews. Søren mente ikke at 

ansættelsesproceduren var optimal, og 

i det hele taget blev det sidste halvår 

af Sørens ophold i Tamale præget af 

et anstrengt forhold til SFL's topledelse 

(de tre store mænd). 

Der skete alt for lidt i arbejdet med en 

ny fase af projektet (projektdokument 

for fase 3). De organisatoriske forhold 

(forankring til GDCA) var tilsyneladende 

gået i stå, den ny PC var ikke 

ansat og kommunikationen mellem 

SFL-udvalget og BoD var meget træg 

og ikke åbenhjertig. 

På den baggrund blev Poul Kattler og 

Vibeke Schrøder sendt på konsulentrejse 

i januar 2002. Som konsulenter 

skulle de evaluere udfasningen i de to 

gamle distrikter, en opgave som de 

løste sammen med Board-medlemmet 

H.S. Haruna. Arbejdet forløb godt og 

rapporten (som blev skrevet i Tamale 

af alle tre tilsammen) blev et godt 

bidrag til et nyt projektdokument. 

Poul og Vibeke faciliterede også en 

"designer-workshop", som var første 

rigtige skridt til at få projektdokument-skrivningen 

sat på skinner. Desværre 

gav en beslutning om skrivearbejdets 

organisering (presset igennem 

af Mahama) arbejdet en dårlig start, 

ligesom det med kampafstemning blev 

besluttet at danske konsulenter ikke 

skulle involveres i skrivearbejdet på 

ghanesisk jord. 

Endelig deltog Poul og Vibeke i sidste 

runde af PC-ansættelsen. Selve interviewene 

gik meget bedre end i efteråret, 

men desværre var den ghanesiske 

side af ansættelsesudvalget stærkt 

committed på at ansætte én bestemt, 

som de danske deltagere efter forløbet 

af interviewet mente var uegnet, samtidig 

med at én af de andre absolut var 

kvalificeret. Den bedst kvalificerede 

blev faktisk ansat, men da danskerne 

var rejst hjem, blev en klausul i ansættelsesbrevet 

om at jobbet ville blive 

givet til nr. 2, hvis første mand ikke 

tiltrådte 1.3. helt uden konsultationer 

til nogen side anvendt så den ghanesiske 

favorit pludselig blev indsat som 

PC. Han er nu ansat på prøvetid, og vi 

arbejder i udvalget for at han skal bedømmes 

uvildigt og fagligt inden han 

kan fastansættes. 

Doctor Al-Hassan udviste handlekraft 

i starten af februar og fik udenom de 

officielle kanaler omgjort nogle af de 

uheldige beslutninger, som Mahama 

havde gennemtrumfet i januar. Det var 

sikkert meget godt for projektdokumentskrivningen, 

men gjorde det me- 

get vanskeligt for projekt-udvalget at 

interagere. En del brevvekslinger gik 

helt i kludder og da den ny PC så samtidig 

trådte i funktion uden at vi var 

involveret, måtte udvalget smide 

håndklædet i ringen. Der var ingen 

tillid til at vi sammen med SFL-GH 

kunne skrive et nyt projektdokument. 

Værdigrundlaget var alligevel ikke så 

fælles, som vi gik og troede. Det var 

sort nat. 

FU og fællesmødet tiltrådte en formel 

opsigelse af samarbejdet, som betød at 

partnerskabet skal ophøre ved udgangen 

af fase 2, dvs. juni 2003. Opsigelsen 

blev sendt til Ghana, og kort tid 

efter kunne udvalgsmedlemmer så 

gøre sig klar til at møde bestyrelse og 

management face to face under påskens 

OD-workshop i Dalun. Den 

danske delegation bakkede op om et 

redningsforslag fra SFL-udvalget, der 

krævede en opsplitning af programmet 

i fase 3, så al projektimplementering 

bliver lagt ud i mindre enheder, og 

kun koordination og programudvikling 

fastholdes i noget, der ligner det 

eksisterende SFL med hovedsæde i 

Tamale. Med det forslag bliver programmet 

decentraliseret, som vi længe 

har ønsket, samtidig med at programmet 

gør sig klar til udvidelser, også 

uden DANIDA's penge. 

Desværre var de tre store mænd ikke 

til stede for at sanktionere denne redningsplan, 

og nu venter vi på at BoD 

på en klar facon kan bakke op om de 

forskellige elementer i planen. I så 

fald er vi parat til at anbefale fællesmødet 

at ophæve afbrydelsen af samarbejdet 

og dermed prøve at se, om vi 

kan blive enige om et nyt projektdokument, 

der kan sendes til DANIDA 

pr. 1. september 2002. 

CLIP 

Poul Kattler 

UDVALGSBERETNING - CLIP 

På trods af at CLIP programmet endnu 

ikke er startet op i sin anden fase, har 

det forgange år været et begivenhedsrigt 

år for CLIP udvalget. Efter sidste 

års afslag fra Danida blev det besluttet 

at færdiggøre en ny ansøgning for 

programmet. Projektdokumentet for 

fase II blev færdiggjort i juni, og en 

11


ny ansøgning blev sendt til Danida. 

WORKSHOP 

I forbindelse med workshoppen i Ghana 

i juli 2001, var medlemmer af CLIP 

udvalget på besøg i programmets projektområder, 

og fik her et indblik i den 

første fases aktiviteter og resultater. Et 

par landsbyer blev besøgt for at holde 

møde med kvindegrupper og for at se 

nogle af de nye brønde. 

KAPACITETSUNDERSØGELSEN 

I sensommeren gik en omfattende kapacitetsundersøgelse 

af GV i gang, og 

dermed også af CLIP udvalgets kompetencer. 

Ligesom for resten af GV fik 

udvalget gode karakterer af konsulentholdet. 

Konsulenternes opgave var også 

at vurdere CLIP programmet, og de 

anbefalede at anden fase blev sat i gang 

med nogle ændringer, som CLIP udvalget 

var enige i. CLIPs reviderede anden 

fase består af to sektorer i stedet for tre 

og indeholder bl.a. også midler til opbygning 

af et GDCA sekretariat. 

Efter konsulernes positive meldinger 

var CLIP udvalget i god tro på, at programmet 

snart kunne sættes i gang, og 

forberedte derfor en jobannonce i forbindelse 

med ansættelse af en dansk 

liaison koordinator. 

REGERINGSSKIFTE 

CLIPs ansøgning blev behandlet positivt 

af Danida, men regeringsskiftet satte 

en stopper for den endelige behandling 

i Folketingets finansudvalg. CLIP 

programmet var endnu engang blev 

udskudt, og samtidig gjorde den nye 

regerings sparekniv, at tvivlen begyndte 

at brede sig. 

Jobsamtaler 

Midt i alt dette blev der afholdt jobinterviews 

med tilstedeværelse af Dr. Al- 

Hassan, og en favorit blev udpeget som 

den kommende liaison koordinator, der 

ligesom os andre har måtte være meget 

tålmodig pga. den lange behandlingstid 

i finansudvalget. Hele vinteren og foråret 

er gået med venten og udskydelser. 

PÅSKEWORKSHOP 

Påskeworkshoppen i Ghana havde deltagelse 

af et talstærkt CLIP udvalg, som 

deltog i diskussionerne om den nye organisationsstruktur 

i Ghana. 

Udover deltagelse i workshoppen var 

medlemmer af CLIP udvalget igen på 

besøg i landsbyer, og der blev afholdt 

jobsamtaler med kandidater til posten 

som programkoordinator for CLIP. Et 

stort ansøgerfelt gav gode muligheder 

for at finde en god programkoordinator, 

men også kandidater til de øvrige poster. 

ENDELIG BEHANDLING 

CLIP har for tiden 8 ansatte, som om 

end muligt venter endnu mere spændt 

på at programmet snart bliver sat i gang. 

Bevillingen skulle blive behandlet endeligt 

her i maj 2002. 

Klaus Bäckström Nielsen 

Venskabsudvalget 

Venskabsudvalget har i det forløbne 

år haft følgende medlemmer : 

Repræsentant for 

Glamsbjerggruppen : 

Leif Frandsen 

Silkeborggruppen : 

Hanne Birte Hjort 

Århusgruppen : 

Inge Mette Hjort 

Formandsskabet: 


Generalforsamlingsvalgt: 

Kirstine Sadderup Mortensen 

”Føl” : 

Heidi Laustsen 

”Føl” : 

Marie Søe Halkjær. 

Erfaringer fra det første år med ny 

valgprocedure til Venskabsudvalget 

er meget positive. Ved generalforsamlingen 

2001 blev GV´s vedtægter 

ændret, så venskabsudvalget i 

lighed med de andre udvalg foreslår 

antallet af medlemmer, og de resterende 

ud over de faste repræsentanter 

vælges af Generalforsamlingen. 

Med alle grupper repræsenteret, Kirstine 

som generalforsamlingsvalgt 

og Heidi og Marie som interesserede 

”føl” har vi fået et dynamisk udvalg 

med den ønskede geografiske og 

aldersmæssige spredning. 

Føl-ordningen er også ny og har været 

positiv for udvalget. 

Udvalgets arbejde består i at planlægge 

og gennemføre foreningens 

arrangementer i Danmark samt opretholde 

og videreudvikle venskabsforbindelserne 

med Ghana. 

Årets første store opgave var forberedelsen 

af Seminaret på Ømborgen 

med temaet: Menneskerettigheder i 

Afrika. Evalueringerne efter seminaret 

har vist, at det både indholdsmæssigt 

og organisatorisk var en 

succes. På det praktiske plan ydede 

lokalgruppemedlemmer og tidligere 

højskoleelever en uvurderlig indsats. 

Som tidligere år indledtes seminarweek-enden 

med et fællesmøde. 

Dette var i 2001 ekstra spændende, 

fordi de tre konsulenter Ole Stage, 

Lisbet Fich og Lise Møller Jensen 

deltog for at fremlægge deres konklusioner 

af minikapacitetsundersøgelsen. 

De havde forinden talt med 

samtlige udvalg, havde deltaget i et 

fællesmøde og havde været i Ghana 

for at besøge programmerne. 

Venskabsudvalget har haft to møder 

til forberedelse og evaluering af seminaret 

og i januar holdt vi et langt 

møde, hvor vi analyserede GV´s 

venskabsarbejde på basis af Lise 

Møller Jensens rapport om venskabsarbejdets 

rolle i samarbejdet 

med Ghana og lokalgruppernes erfaringer 

. 

Vi havde den nyansatte Liasonkoordinator 


(GDCP) med til mødet og fik diskuteret 

gensidige ønsker til samarbejdet 

og genoprettet kommunikationslinjerne 

til Venskabskomiteen i Ghana. 

Årets fællesmøder har været planlagt 

som temamøder, med mulighed 

for grundig diskussion om et større 

emne som: 

• Kapacitetsundersøgelsen 

• Clip 

• Organisationsudvikling i Ghana 

• Venskabsarbejde i Danmark og 

mellem Danmark og Ghana 

• Samarbejdet mellem School for 

Life og Ghana. 

På grund af de mange store diskussi-

Nr. 2 juni 2002 

oner om Clips udsættelse, ny 

struktur for GDCA og samarbejdsstop 

med School for Life Ghana er 

det ikke lykkedes kun at have et 

punkt på dagsordenen mere end en 

enkelt gang. 

Fællesmødet i februar var et temamøde 

om Venskab. Der var oplæg 

fra Shaani Mahama og fra lokalgrupperne, 

og efter et gruppearbejde 

var der livlig debat om oplevelsen 

af venskabsaspektet. 

Forberedelsen til Seminar 2002 er 

i gang. Det bliver i Vork ved Vejle 

d. 14.-15.9. 


Højskolegruppen 

Efter sidste generalforsamling blev 

højskolegruppen etableret med en del 

nye personer. Derfor har det i årets løb 

været nødvendigt dels at finde fælles 

sprog, dels at klargøre mål og midler 

for hinanden og for gruppens arbejde. 

Og da tidligere medlem af gruppen 

Poul Kruse netop havde færdiggjort 

en rapport om den danske højskole 

som ”eksportmulighed”, så blev et af 

vore første møder en drøftelse med 

Poul om netop denne rapport. 

Drøftelsen tog udgangspunkt i 

principielle overvejelser, og ikke i 

”her og nu løsninger”, men på længere 

sigt kan den være nyttig både for den 

videre udvikling af DNK, men også 

for højskolegruppens egen debat. 

(konklusionerne af drøftelsen ligger 

som bilag, og er sendt til DNK). 

To andre rapporter har også i det forgangne 

år kaldt på højskolegruppens 

indsats: DNK´s årlige rapport og 

Anette Mollels afslutningsrapport. 

Begge rapporter berørte sammenhængen 

mellem pædagogik og økonomi 

på DNK. Derfor var det naturligt i 

behandlingen af dette at invitere Anette 

til at redegøre for hendes iagttagelser 

omkring disse forhold. I gruppen 

er vi enige om, at der bør ske en forenkling 

af de økonomiske styringssystemer 

på DNK, bl. a. således, at 

DNK har større mulighed for hurtigt 

at se, hvordan det enkelte kursus løber 

rundt, og også mulighed for at udskille 

de aktiviteter, der ligger i periferien 

af DNK´s naturlige virke, (f. eks. tippertruck) 

Vi arbejder videre på sagen. 

På samme møde gav Anette udtryk 

for, at hun gerne også fremover ville 

følge højskolegruppens arbejde. Vi 

sagde ja tak. 

En udløber af disse diskussioner førte 

til nok en brevveksling med DNK om 

fjerkræ på stedet. Var det pædagogik 

eller økonomi, der var drivkraften bag 

stedets hønseavl? I højskolegruppen 

tror vi ikke et større hønsehold kan 

give et rimeligt afkast, og mener derfor 

kun der bør satses på ”modelhønsehold”, 

som kan have en overførselsværdi 

i landsbyerne. 

Også kommunikationen mellem højskolegruppen 

og DNK har været drøftet 

på vore møder. På afstand kan det 

ofte være svært at danne sig et klart 

billede af hvordan de enkelte kurser 

kører, og derfor foreslog vi nogle tættere 

kommunikationslinier, hvor vi bl. 

a. ønskede flere skriftlige signaler fra 

DNK. GDCP ønskede en samtale om 

dette, og det blev til et fælles møde, 

hvor ansvarsområder og strategi over 

for DNK blev gennemdrøftet. Begge 

grupper fandt dette møde så gavnligt, 

at vi besluttede mindst én gang om 

året at afholde et sådant fællesmøde. 

I Ghana er der i årets løb ansat en ny 

vice-principal (Mr.Wahab Suhuyini) 

og tidligere vice-pricipal (madam Samata) 

er endnu ikke vendt tilbage fra 

et års studieorlov. Sidstnævntes placering 

i DNK er i skrivende stund stadig 

uklar, men den gamle stilling er ikke 

mulig. Det er vort indtryk, at der på 

DNK arbejdes ihærdigt, og med mange 

gode resultater til følge. Men de 

kommende år byder på meget store 

udfordringer med bl. a. TOT kurser på 

stedet og satelitprogrammer i store og 

nye områder. Opgaver, som formodentlig 

kræver flere ressourcer end de 

nuværende. 

Leif Rasmussen 

e r 

Korttidsfrivillig 

(STV) udvalget. 

Aktive medlemmer er 

Thomas Boll Birgitte Dahl Hansen og 

Ulla Jepsen 

Siden sidst – har vi ikke haft mindre 

end to korttidsfrivillige af sted til Ghana. 

Først var der Birgitte Dahl Hansen fra 

Lemvig, som uden forkendskab til 

hverken projekt eller Ghana, frisk og 

klar rejste af sted i 6 mdr. fra maj til 

november, 2001. 

I Ghana har Birgitte været aktiv i flere 

forskellige aktiviteter, men hun har 

hovedsageligt arbejdet med Rotating 

Library (bog sortering og uddeling), 

Model School (assisterende 

underviser) og Young Girls kurser, 

samt opfølgningsbesøg. 

Vores anden korttidsfrivillige var 

Thomas Boll, der efter et ophold i 

Ghana med Silkeborg Højskole, fik 

bekendtskab med projekterne. Thomas 

var efter hjemkomsten fra sit højskoleophold 

opsat på at rejse af sted til 

Ghana igen for at blive mere involveret 

i de forskellige aktiviteter. Han tog 

af sted i seks måneder fra september 

2001 til marts 2002. 

Thomas har hovedsageligt arbejdet 

med oprettelse, samt videreførelse af 

spejderklubber i henholdsvis Dalun og 

Kumbungu. Ydermere har DNKOSA 

(DNK-Old Students Association) haft 

en stor glæde af Thomas´ tilstedeværelse. 

På nuværende tidspunkt har vi desværre 

ikke nogen kommende korttidsfrivillige, 

men vi håber da snart at 

nogen får interesse og melder sig! 

Ulla Jepsen 

13


Danske skatteydere skal man ikke spøge med 

sagde School for Life’s 

supervisor Mr Malik spøgefuldt 

da rejsegruppen 

på 10 personer fra 

International Kontakt (IK) 

kom på besøg hos SfL i 

landsbyen Viehi-Kuga, 

hvor han fortalte indlevende 

om hvad de tilstedeværende 

skatteydere 

gjorde godt med! Rejsegruppen 

som Karen Helene 

omtalte i sidste nummer 

af Håndslag blev 

ganske ydmyge over at se 

den vilje fra både elever, 

facilitator og forældre der 

udmønter sig i effektiv undervisning 

i det smukkest tænkelige 

klasserum, Afrikas savanne, blot 

med et halmtag til at tage af for 

solen. Samtidig skulle der ikke 

megen fantasi til at forestille sig 

det samme ”rum” i regntiden, 

hvor dét der tog sig så idyllisk 

ud i solen ville være ugennemførligt. 

Ikke så underligt at man 

i landsbyen arbejdede for at få 

en rigtig skolebygning. Gruppen 

oplevede at komme med på skolebænken 

på sidste række og 

efter ”timen” blive grundigt orienteret 

om SfLs målsætninger 

og fremtidsvisioner af nogle af 

de mange venlige mennesker der 

var mødt frem. 

GDCP havde lagt et meget flot 

program i dagen 17.-21.februar 

for IK som arbejder for international 

forståelse og undervisning 

og er kollektivt medlem af GV, 

og det var et meget stort privilegium 

at besøge centret i Dalun. 

Men på god afrikansk vis indledes 

et besøg med en visit, i dette 

tilfælde hos ingen ringere end 

Dalun Lana som modtog os meget 

venligt og som naturligt nok 

forventede at få en begrundelse 

for vores tilstedeværelse i Dalun. 

Det var helt efter forskrifterne i 

den nigerianske forfatter Chinua 

Afskedsmøde med Kukuo høvdingen 

Achebes romaner, hvor jeg længe 

inden mit første besøg i Vestafrika 

i 1985 var blevet indviet i 

modtagelsesritualer i vestafrikanske 

landsbyer. 

Vi var imponeret over høvdingens 

pædagogiske sans og hans 

indlevelsesevne der viste sig ved 

at han var helt på det rene med at 

som nyankomne ville vi endnu 

ikke have relevante spørgsmål at 

stille, hvorfor gruppen fik en ny 

invitation til at vende tilbage 

dagen inden afrejsen, så der kunne 

stilles opklarende spørgsmål 

og udveksles kulturelle erfaringer. 

Da emnet ved den lejlighed 

om forholdet mellem mand og 

kvinde og polygami kom op, 

kom der liv i hele forsamlingen. 

Her havde vi alle en mening! 

Vores ene mandlige deltager 

mente nok at én kone var mere 

end rigeligt, mens høvdingen og 

hans ældre råd forventeligt 

mente at det var ganske praktisk 

med mere en én, selvom de vedgik 

at også dét til tider gav anledning 

til dårlige vibrationer. 

Venlig modtagelse af Dalun-Lana

Nr. 2 juni 2002 

På spørgsmålet om hvordan man i 

landsbyen tacklede normbrud og 

kriminalitet var der faste, klare og 

alment kendte holdninger, der gik 

fra bortvisning fra landsbyen i en 

kortere eller længere periode til 

binding til en af de bærende stolper 

i ”the palace” hvor landsbyens 

beboere så kunne defilere forbi 

den skyldige. Man kan diskutere 

metoden, men den er formentlig 

mere præventiv end det kriminelt 

forebyggende arbejde herhjemme. 

Da talen faldt på ældreforsorg i 

Ghana og Danmark, begyndte jeg 

at sidde lidt urolig på bænken, 

for jeg ved jo godt hvad kulturerne 

uden for Europa mener om ghettoficeringen 

af vore ældste og svækkede 

medborgere. Dalun Lanas 

rådgiver havde også hørt om det 

danske system og var kritisk. Stor 

var overraskelsen derfor da høvdingen 

meget klar bakkede op om 

den danske ældreforsorg ud fra 

den betragtning at svækkede ældre 

i de økonomisk trængte ghanesiske 

familier 

ikke havde den fysiske og menneskelige 

velfærd som myten foregiver. 

Høvdingen gav udtryk for at 

han syntes at det var værdifuldt at 

et samfund som helhed kunne sikre 

velfærd for svækkede ældre. 

Det var tankevækkende ord fra en 

mand der udstrålede klogskab og 

visdom. 

I planlægningen af besøget indgik 

også at vi på forhånd havde meddelt 

hvilke områder de enkelte 

rejsedeltagere var særligt interesserede 

i, hvilket der var taget højde 

for i programmet. Gruppens to 

sygeplejersker var på besøg i den 

nærliggende sundhedsklinik og 

med den ledende sygeplejerske 

derfra med ude på hjemmebesøg. 

De kom ”høje” tilbage til frokostbordet 

og fortalte begejstret og 

fuld af beundring om det lokale 

sundhedssystem. Hjemmefra 

havde vi ryddet skabene for overskydende 

håndklæder som jeg vidste 

at man i Afrika bliver glade 

for på sundhedsklinikker og det 

gjaldt også her. Andre der havde 

interesse for undervisningssektoren 

var samtidig på besøg i Simli 

Model School. Mrs Yakubu Andaratu 

tog imod og viste sammen 

med to lærere rundt i klasselokalerne. 

Her var Danmark faktisk 

også tilstede, da børnene i de små 

klasser var velforsynede med legoklodser, 

og de lidt ældre brugte 

gamle numre af Billedbladet til at 

lære 

”billedlæsning”. Vore lille bidrag 

var sangen ”Højt på en gren en 

krage sad”, og der kom straks respons 

fra de små elever, for de 

havde også deres ”kragesang”. 

Hvis der skulle komme danske 

besøgende til Dalun, så er skolen 

meget interesseret i at modtage 

brugt børnefodtøj. Skolen kræver 

at børnene har sko, men det er en 

belastende udgift for forældrene, 

selv når de må ty til at købe brugt 

fodtøj på markedet i Tamale. 

Karen Helene nævnte i sidste 

nummer af Håndslag flere af de 

andre oplevelser vi fik i Dalun, 

men jeg kan ikke lade være med at 

slutte af med besøget i landsbyen 

Kukuo, som var mit tredje på to 

år. 

Der er noget ganske særligt ved at 

vende tilbage til steder hvor man 

har haft intense oplevelser der rykker 

mentalt. Første gang var med 

en gruppe gymnasieelever fra 

Espergærde i foråret 2000, 

Dernæst året efter i selskab med 

bl.a. 94-årige Richard Herman fra 

Fredericia, nu medlem af GV. 

Denne gang havde jeg selv billederne 

med fra sidste besøg og de 

vakte jubel blandt de fremmødte. 

I Kukuo var der sket store ting 

siden sidste år. En funklende ny 

skolebygning var kommet i brug 

og den var man med rette stolt af. 

Vi udvekslede nyheder siden sid- 

ste besøg, udvekslede kolanødder 

og høvding Alhassan Neindoo besvarede 

tålmodigt spørgsmål fra 

gruppen oversat af community 

facilitator Abudulai Al-Hassan. 

Som udtryk for gæstfrihed fik vi 

både æg og en guinea fowl med 

tilbage, og blev efterfølgende begavet 

med vandmeloner der blev 

bragt til os. Overvældende var det 

også at høvdingen lod meddele, at 

han ønskede at tage afsked med 

gruppen på afrejsedagen i Dalun, 

og på slaget 7.30 svingede tre 

mænd på cykel ind foran spisehuset 

i Dalun, høvdingen, en rådgiver 

og høvdingens søn. Afskeden 

kulminerede med at høvdingen 

meddelte at man nu i landsbyen 

overvejede hvilken hæderstitel jeg 

skulle tildeles ved mit næste besøg! 

Her vil jeg i givet fald have 

brug for at konsultere de indsigtsfulde 

folk i GDCP og GV. 

Siden Ghana rejsen har gruppen 

haft ”eftermøde”, hvilket er en 

integreret del af en rejse med IK. 

Vi oplevede meget i Ghana i de 

godt to uger rejsen varede, men de 

stærkeste indtryk fik vi i Dalun. 

Jeg har efterfølgende set at man i 

GV overvejer studierejser til Dalun 

som et led i at fastholde venskabstanken 

og engagementet i 

GV-arbejdet. Jeg mener at GV 

har en enestående mulighed for, i 

et omfang man finder passende, at 

organisere korte ophold for grupper 

af mennesker med interesse 

for udviklingen i Ghana og Vestafrika 

og dermed øge engagementet 

og gøre GV mere kendt i offentligheden. 

En stor tak til Yahaya, Osman, 

Abudulai, Moses, Fati og Karen 

Helene for deres engagement i at 

gøre vores ophold så berigende. 

Kirsten Hjelt, 

International Kontakt 

15


Et forsøg på at tilvejebringe forståelse for høvdingemordet i Dagbon 

Anette Haaber Ihle 

Ya-Na, som vist på internettet 

Det politiske system i Dagbon er 

meget kompliceret, så for at få et 

overblik over strukturerne i det, 

kan det betale sig at behandle det 

lidt firkantet. Selv om høvdingestrukturen 

er skrevet ned på opfordring 

af kolonimagten, det vil 

sige englænderne, en gang i tredverne, 

så har dette ikke skabt fuld 

enighed blandt Dagombaerne om 

reglerne. De politiske strukturer 

bliver stadig nyfortolket eftersom 

nye politiske situationer opstår. 

De, som kan komme igennem 

med deres fortolkning, er dem 

som har magten. Derfor er kampen 

mellem Andani og Abudu om 

høvdinge rækkefølgen, om fortolkning 

af religiøse ritualer og 

om politiske partiers lokale indflydelse 

meget afgørende redskaber 

i ”magtudredningen”. 

I princippet er der tre typer af 

magtstrukturer i Dagbon: den 

nationale, der er knyttet til demokratiske 

valg og politiske partier, 

den lokale, der knytter sig til høvdingepolitik 

og den religiøse, der 

er knyttet til Islam og de autoriteter, 

der kan gøre sig gældende 

her. Som det er fremgået af de 

årsager, der har været fremført til 

høvdingemordet i pressen, så er 

de tre magt domæner grundigt 

viklet ind i hinanden. 

Den lokale høvdingestruktur i 

Ghana har ifølge grundloven ikke 

nogen formel, men kun rådgivende 

ret gennem "Houses of Chiefs" 

på forskellige niveauer. I Dagbon 

er der to kongelige slægter, nemlig 

Andani og Abudu, ”the 

royals”, som i princippet hver 

kan levere høvdinge. Derudover 

kan man også vælge folk til mindre 

høvdingeposter, hvis deres 

mor er af kongelig slægt. Også 

særlige embeder kan få tilknyttet 

betegnelsen høvding, f.eks. høvdingen 

over krigerne, høvdingen 

over slagterne og høvdingen som 

repræsenterer forfædrene, 

”tindanaen”, som er et religiøst 

embede, som oftest går i arv. 

De to høvdingeslægter er som 

sagt efter pres fra englænderne i 

tredverne blevet enige om, at det 

øverste høvdingeembede skal 

rotere mellem de to slægter, selv 

om valget i praksis aldrig har gået 

smertefrit efter bogen. Høvdingestrukturen 

er strengt hierarkisk 

opbygget, således at høvdingene 

flytter opad i systemet. Afhængig 

af deres herkomst og deres gøren 

og laden og den opbakning de får 

for det, kan de enten ende som 

Ya-Na i Yendi eller i mindre høvdinge 

embeder, hvorfra de ikke 

kan flytte højere op. En søn kan 

aldrig nå en højere position end 

sin far og dette princip indebærer, 

at der en voldsom konkurrence, 

for opnår en gren af familien ikke 

en høvdingeposition, så mister 

denne gren langsomt, men sikkert, 

sin kongelige identitet og 

ingen i slægten kan længere blive 

valgt til større høvdingeembeder. 

På baggrund af dette princip og 

fordi der i sagens natur bliver 

flere og flere sønner, som aspirerer 

til høvdingeembeder, så er 

konkurrencen blevet stadig mere 

skrap. 

Til sidst er det vigtigt at forstå, 

hvorfor kampen om høvdingeembedet 

kan afstedkomme så stor 

ravage, når de ingen formel magt 

har i Ghanas politiske system. En 

høvding administrerer brugsretten 

til jorden i sit høvdingeområde, 

under forudsætning af at høvdingen 

på niveauet over ham er enig 

i hans dispositioner. Han kan altså 

ikke ifølge grundloven sælge 

jorden, selv om det alligevel foregår, 

men han kan uddelegere den 

til skoler, moskeer, udviklingsprojekter 

og selvfølgelig til landbrugsformål. 

Han har rig lejlighed 

til at differentiere og gøre 

forskel, ved at tildele jord til dem, 

der bakker ham op og undlade at 

tildele jord til dem han ikke søger 

støtte hos. Til gengæld for sit 

høvdingearbejde tildeler hans 

undersåtter ham en del af deres 

årlige produktion, - de betaler 

tribut og den kan jo variere på 

alle mulige måder og således afspejle, 

hvor tilfredse de er med 

hans embedsførelse. 

Derudover har høvdingen en formel 

ret ifølge grundloven til at 

afgøre sager, som falder ind under 

det der hedder ”customary 

law”, eller traditionel ret. Høvdingenes 

magt ligger altså ikke så 

meget i økonomisk formåen, men 

snarere i at han sidder i en position, 

hvor han via familie, slægt og 

undersåtter, som er temmelig afhængige 

af ham, kan have stor 

indflydelse på det daglige liv og 

undersåtternes livsvilkår. Høvdingens 

magt er således symbolsk 

funderet og giver ham en position, 

hvor han kan råde over sine 

undersåtter på forskellige områder. 

Han kan råde over deres arbejdskraft, 

deres militære færdigheder 

og han kan kommandere 

sine undersåtters meninger i stor 

målestok, - Det er både høvdingens 

magt som fordeler af land, 

som lovgiver og som ”opinion 

leader”, der gør at han ikke kan 

undgå at blive involveret både i 

partipolitik og religion.

Nr. 2 juni 2002 

Ud over de to sociale klasser, 

”royals” og ”commoners”, er der 

også en slags religiøs overklasse, 

”the muslims”, som siden midten 

af 1700-tallet har haft og stadig 

har en rolle som intellektuelle og 

handelsmæssige kapaciteter, som 

har rådgivet høvdingen og varetaget 

nogle af de religiøse pligter, 

som høvdingen har. 

Op igennem kolonitiden og efter 

uafhængigheden har de to høvdinge 

”gates” eller porte, allieret 

sig med forskellige politiske partier, 

både på grund af deres ideologiske 

ståsted og også på grund 

af den politiske udvikling, som 

den har udspillet sig. Abudu har 

op igennem kolonitiden haft den 

største indflydelse, fordi denne 

”gate” har siddet længst og oftest 

på magten i en periode, hvor kolonimagten 

tillagde høvdingene 

temmelig stor betydning. Høvdingene 

har i denne periode haft stor 

gavn af de skriftlærde og veluddannede 

muslimer, som jo også 

var dem, der sad på en stor del af 

handlen mellem nord og syd Ghana. 

Det er derfor ikke overraskende 

at Abudu knytter an til de 

”opinions”, som de liberale politiske 

partier (hvad de kalder 

”Busia traditionen”) op til og 

efter uafhængigheden agiterer for, 

fordi disse partier støtter aristokratiske 

familier, ”the royals” og 

de selvstændige erhvervsdrivendes 

interesser. Modsat, så har Andani 

i det meste af kolonitiden 

ikke haft længere perioder, hvor 

de har siddet på paramount – 

høvdingeposten, hvilket jo som 

systemet fungerer, betyder, at 

folk fra denne ”gate” ikke har 

haft adgang til de mest indflydelsesrige 

høvdinge-poster. De føler 

sig som, og har måske også været, 

en undertrykt gruppe uden 

stor politisk indflydelse. Op til og 

efter uafhængigheden allierer de 

sig med Nkruma og CPP, et parti 

med en socialistisk ideologi, fordi 

de her finder støtte for en politik, 

som skal tilgodese alle bredt i 

samfundet og som også går ind 

for, at der bør ske en udligning af 

goderne, det vil sige skoler, økonomisk 

input og infrastruktur 

mellem nord og syd Ghana og 

mellem rige og fattige. Hvis Andani 

kan bringe udvikling til nord 

via denne politiske alliance, så er 

der også større chance for at de 

kan få større lokal politisk indflydelse 

ved således at blive bakket 

op af den sociale klasse, ”the 

commoners”, som ikke direkte er 

en del af høvdingestrukturen og 

som derfor ikke har stor mulighed 

for at få del i udvikling, uddannelse 

og resurser. 

Midt i tresserne er grundlaget 

derfor lagt til to magtblokke i 

Dagbon. Den ene omfatter, meget 

firkantet set, Abudu, den liberale 

Busia-tradition og Tijaniyya muslimerne, 

den anden omfatter Andani, 

den socialistiske Nkrumatradition 

og Ahlu Sunna. Hver for 

sig består de to blokke i dag af 

uddannede og mindre uddannede, 

af meget religiøst engagerede og 

mere indifferente i religiøs henseende, 

af unge og gamle, og måske 

forbavsende, også af både 

rige og fattige. Fælles for begge 

de to blokke er, at folk føler sig 

meget knyttet til den ene eller den 

anden blok, enten på grund og 

den slægt, de kommer fra, den 

klasse, de er født ind i, det parti, 

de sympatiserer med eller den 

sekt af islam, som de er født ind i 

og/eller sympatiserer med. (Hvis 

de da ikke er på vej over i ”ikke- 

blokken” af folk, som ikke føler 

sig knyttet til en høvdinge gate, 

som ikke har tiltro til politikere 

eller som bare føler sig som muslimer 

uden at skulle finde støtte i 

en bestemt religiøs gruppe). Lokalpolitisk 

set, så betyder denne 

sammenblanding af interesser 

mellem lokal politik, partipolitik 

og religion, at mister en høvdinge-gate 

paramount-posten, så får 

de tilknyttede politiske partier 

mindre magt og religionen mindre 

indflydelse. Det bliver f.eks. 

sværere at få tildelt jord til udviklingsprojekter, 

der hvor man gerne 

vil, det bliver sværere at få lov 

til at agitere for sit politiske parti 

i visse landsbyer, det bliver sværere 

at få lov til at bygge religiøse 

skoler og moskeer og det bliver 

sværere at få lov til at missionere 

for sin form for islam i landsbyerne 

og i Yendi og Tamale, hvis 

man er associeret til det forkerte 

blok. Alt i alt bliver det sværere 

både for lokalpolitiske, partipolitiske 

og religiøse grupper at manøvrere 

i det politiske felt og få 

opbakning, hvis man har de forkerte 

alliancepartnere. Derfor står 

der rigtig meget på spil, når en 

høvding forlader posten, for nu 

skal der i teorien udpeges en høvding 

fra den anden ”gate”. I den 

nuværende situation kan man forvente, 

at Abudu mener, at de skal 

overtage Andanis styre efter en 

lang periode, hvor det så ud som 

om denne blok var ved at vinde et 

vist fodfæste, måske især gennem 

den egalitære ideologi, det religiøst 

funderede samfundsengagement, 

og tilknytningen til et globalt 

religiøst netværk og de resurser, 

som dette netværk på mange 

måder kunne tilvejebringe til områdets 

udvikling. Dette er faktorer 

som signalerer modernitet, udvikling 

og samfundssind, som er 

værdier, der har stor genklang 

blandt de unge i Dagbon. 

Der er i reglerne om cirkulation 

af embedet som Ya-na ikke taget 

højde for drab, men kun for død 

ved naturlige årsager, så hvordan 

drabet bliver forklaret, hvem der 

sidder i komiteen til udredning af 

forløbet, hvem der bliver gjort 

ansvarlig, og hvilken konsekvens, 

det har for valget af den efterfølgende 

Ya-na er selvfølgelig overordentlig 

væsentligt for dem, der 

lige i øjeblikket er i defensiven og 

skal forsvare en position, de lige 

syntes, de havde opnået. 

Anette vil i et senere nummer af 

”Håndslag” redegøre for de 

muslimske retningers betydning i 

Dagbon 

17


Konsulentworkshop 2002 

Lise Abildgaard Sørensen 

I begyndelsen af maj sad cirka 15 

GV medlemmer i København med 

forskelligt farvede papirhatte på. 

Årsagen til denne kreativitet var, 

at der blev afholdt konsulentworkshop 

2002, hvor temaet var 

’kommunikation’. De farvede papirhatte 

var en af øvelserne i at 

reflektere over sin egen kommunikationsform. 

Sad man med én farve 

hat på var man sortsynet, en 

anden farve betød, at man var 

evigt positiv, en tredje, at man var 

neutral, én betød følsomhed osv. 

Ud over, at denne øvelse var årsag 

til megen morskab, var den også 

med til at bringe en god diskussion 

i gang. Der kan ikke være tvivl 

om, at en god måde at kommunikere 

på er vigtig for et positivt 

konsulentbesøg. En af pointerne i 

diskussionen var dog også, at måden 

vi kommunikerer på i vores 

forening ikke kun handler om, 

hvordan man kommunikerer med 

ghaneserne, men i høj grad også, 

hvordan der bliver kommunikeret 

internt i foreningen. 

Konsulentworkshoppen 2002 var 

naturligvis mærket af den tilspidsede 

situation i School for Life. Et 

af spørgsmålene, der rejste sig i 

forbindelse med diskussionerne 

om kommunikationsformen var 

derfor, hvordan GDCP- og SfL 

udvalgene kunne lære noget af 

hinanden i deres måde at arbejde 

på og samarbejdsformen med projekterne 

i Ghana. En af udvalgenes 

opgaver i det næste år vil være at 

forbedre samarbejdet med ghane- 

serne bl.a. ved at de to udvalg 

lærer af hinanden. Dette indebærer 

bl.a., at begge programmer 

er åbne overfor faglig 

sparring med de ghanesiske 

udvalg, at der udvikles 

en friere kommunikationsramme, 

at tillid (gen)skabes, 

at by-passing stoppes ved at 

opfordre til en mere åben og 

ærlig kommunikation og at 

venskabsaspektet styrkes. Begge 

udvalg ser den optimale arbejdsform 

som et samarbejde med den 

ghanesiske sparringspartner, hvor 

vi både kan instruere, træne, delegere 

og ikke mindst støtte dem i 

deres arbejde. Det kommende år i 

udvalgene vil derfor blive brugt 

på, at vi nærmer os den ledelsesstil, 

vi mener vil være mest nyttig 

– og forhåbentlig kan vi blive hjulpet 

godt på vej af den organisationsudvikling, 

der i øjeblikket er 

ved at finde sted. 

Det var dog ikke kun udvalgenes 

samarbejdsform med de ghanesiske 

programmer, der blev diskuteret 

i starten af marts. Som navnet 

på workshoppen indikerer, blev 

konsulentbesøgene i Ghana, og 

den måde de foregår på, også diskuteret. 

I løbet af det sidste år har 

der kun været to konsulentbesøg i 

Ghana, nemlig Helene Horsbrughs 

besøg på DNK i Dalun, og 

Vibeke Schrøders og Poul Kattlers 

besøg på SfL. 

Med udgangspunkt 

i oplæg af 

Helene og Poul 

blev succeser og 

fiaskoer præsenteret.Involveringen 

af ghaneserne 

var en af hovedpointerne 

efter 

begge konsulentbesøg.Involveringen 

kan foregå 

på flere niveauer 

og stadier i kon- 

sulentopgaven: Dels skal der være 

enighed om, at konsulenten er 

ønsket på projektet og om hvilke 

eksakte opgaver, der ønskes løst. 

Men inddragelsen af en ghaneser 

fra projektets følgegruppe er også 

en god idé. Ud over, at det kan 

opbygge kapaciteten i Ghana, kan 

det være en hjælp når danskeren 

er rejst hjem, at der stadig er en, 

der kan holde fokus på anbefalingerne. 

Endelig var der bred enighed 

om, at mere tid under missionen 

vil være hensigtsmæssigt. Der 

skal være tid til at gennemgå anbefalingerne 

og diskutere dem på 

alle niveauer. 

Et andet problem, der ofte opstår i 

forlængelse af et konsulentbesøg, 

er de ofte urealistisk ambitiøse 

deadlines. Det blev foreslået, at 

man i højere grad er 

processorienteret end fokuseret på 

deadlines. Anbefalingerne, der 

naturligvis skal forekomme efter 

et konsulentbesøg, bør der så 

følges op på i forbindelse med 

halv- og helårsrapporter. 

Alt i alt en spændende og givtig 

workshop, hvor en masse ideer 

blev luftet. Der er en masse at 

arbejde videre med for udvalgene 

i det kommende år og flere ideer 

til kommende konsulentrejser. 

Temaet for næste års workshop er 

allerede planlagt. Workshoppen 

kommer til at dreje sig om ’tillid’, 

da dette flere gange i løbet af 

workshoppen var centralt et 

centralt tema.

Nr. 2 juni 2002 

Ekstraordinært Fællesmøde. 

Efter Generalforsamlingen den 2. juni var der indkaldt til ekstraordinært Fællesmøde, hvor to meget vigtige 

sager blev behandlet: 

1. Den nye GDCA organisationsstruktur og 

2. Det opsagte samarbejde med SFL Ghana. 

1. GV havde modtaget et ændret forslag, baseret på de drøftelser, vi havde på Påskeworkshoppen. 

Forslaget afspejlede de drøftelser og beslutninger, som blev taget i fællesskab, men Fællesmødet 

pegede på en del punkter, som endnu ikke var berørt, såsom styrekomiteens rolle og dens sammensætning, 

valgprocedurer på de forskellige niveauer, tydelig skelnen mellem den politiske og den 

implementerende del og finansieringen af sekretariatet. 

2. På baggrund af et brev fra næstformanden, Lawyer Mahama, skrevet på bestyrelsens vegne, besluttede 

Fællesmødet efter lange drøftelser og med stemmetallene 13 mod 6 at genoptage samarbejdet 

med øjeblikkelig virkning. GV har tillid til, at de alvorlige tillidsbrist er helet, og at vi kan nå til 

enighed om de fremtidige udfordringer: den nye decentrale SFL struktur, som deltagerne i påskeworkshoppen 

var enige i, og udvikling af fase 3 Projekt Dokumentet. 

Udvalgsmedlemmer valgt 2. Juni 2002 

FU 

Thomas Ravn-Pedersen, formand 

Pia Sonnenborg, næstformand 

Erik Fyhn, kasserer 

Leif Frandsen, fra Venskabsudvalget 

Lis Brandt, fra SfL udvalget 

Lise Sørensen, fra GDCP udvalget 

Klaus Bäckström Nielsen, fra CLIP udvalget 

Venskabsudvalget 

Pia Sonnenborg, fra formandskabet 

Leif Frandsen, Glamsbjerg gruppen 

Hanne Birte Hjort, Silkeborg gruppen 

Inge Mette Hjort, Aarhus gruppen 

Shani Mahama 

Henning Lindberg “føl” 

Kirstine S. Mortensen “føl” 

SfL udvalget 

Lis Brandt 

Gunnar Brandt 


Poul Kattler 

Søren Asboe Jørgensen 

Vibeke Schrøder 

Vibeke Møller Thomsen 

Michael Sørensen “føl” fra 1. august) 

GDCP udvalget 

Annelie Abildgaard 

Lise Sørensen 

Mikkel Tønnesen 

Neve Christensen 

Helle S. Karlsen 

Anette Mollel 

Thomas Boll 

Birgitte Dahl Hansen “føl” 

CLIP udvalget 

Klaus Bäckström Nielsen 

Leif Frandsen 

Gunnar Brandt 

Børge Nielsen 

Peter Jepsen 

Erik Sjørslev Jensen 

Anette Haaber Ihle 

Henrik Jensen “føl” 

Forkortelser: 

Vi prøver at begrænse anvendelsen af forkortelser og giver her 

oversættelser af nogle af dem, vi ikke kan undgå: 

GV Ghana Venskabsgrupperne 

FU GVs forretningsudvalg 

SFL School for Life 

CLIP Community Life Improvement Programme 

GDCA Ghanaian Danish Community Association 

GDCP Ghanaian Danish Community Programme 

DNK Dagbon Ninneesim Karimzong 

(Højskolen i Dalun) 

DNKOSA DNK Old Students’ Association 

INTRAC International NGO Training and 

Research Centre 

NGO Non-Governmental Organisation 

STV Korttidsfrivillig 

(Short Term Volunteer) 

DCE District Chief Executive (Amtsborgmester) 

G.E.S. Ghana Education Service (Undervisningsministeriet) 

19

20 


Ghana Venskabsgrupperne i Danmark 

Nr. 2 juni 2002 


Husk Ghanaseminaret 14.-15. september i Lejrcenter Vork, ca. 15 km vest for Vejle 

”Hvad er civilsamfundet i Afrika, og hvordan støtter vi det?”. 

Der er tilsagn fra følgende foredragsholdere: 

Søren Asboe Jørgensen 

(Minipulje-konsulent ved Projektrådgivningen, etnograf med speciale i etnisk mobilisering i Nordghana ) 

Civilsamfundsbegrebet. Et kort historisk rids af Civilsamfundsbegrebet i europæisk og i afrikansk sammenhæng. 

Tijani Hamza 

(Ansat i Ibis’ Ghana-program vedr. støtte til decentraliseringsprocesser i distriktsadministrationer og 

styrkelse af civilsamfundsorganisationerne. Tidligere ansat ved NGO’en Action Aid) 

Civilsamfundet i Ghana – historie og tradition for folkeligt engagement, hvordan er civilsamfundet organiseret. 

Osman Abdel-Rahman 

(Program Koordinator på Ghanaian Danish Community Programme) 

Konkrete projekterfaringer med støtte til og samarbejde med civilsamfundet i Ghana. Hvordan spille en 

rolle i forhold til demokratisering? 

Fuldstændigt program og indmeldelsesblanket vil blive udsendt senere og vil kunne fås på sekretariatet 

Aktiviteter i 

2002: 

Fællesmøder: 

3. august kl. 14 på Sivendal 

Langerod 13 Glamsbjerg 

Ghanaseminar 

Civilsamfundet i Afrika 

Ghana Venskabsgrupperne i Danmark (GV) 

Formandskab: 

Thomas Ravn-Pedersen 


Kasserer 

Erik Fyhn 

Kontorkoordinator 

Inger Millard 

Adresse: 

Klosterport 4 E, 4. 

8000 Århus C 

Telefon: 8619 1522 

Fax 8619 1599 

Giro 398 0200 

E-mail: gv_ngo@post8.tele.dk 

Hjemmeside: www.ghanavenskabsgrupperne.dk 

d. 13 – 15 september i Lejrcenter- 

Vork, 15 km vest for Vejle 

Udvalgsmøder 

Forretningsudvalget: 

19. juni 

School for Life udvalget: 

8. august og 25.oktober 

GDCP-udvalget: 

mødeplan under udarbejdelse 

Ghana Håndslag udgives af Venskabsudvalget, 

og redigeres for tiden af 

Gunnar Brandt 

Der udkommer mindst fire numre af 

Ghana Håndslag årligt som sendes til 

alle medlemmer. 

Et årsabonnement koster 75 kr. og kan 

fås ved henvendelse på kontoret eller 

ved at indbetale beløbet på giro. 

Fejl i levering bedes meddelt 

Østjyllands Postcenter eller 

Ghana Venskabsgruppernes kontor. 

CLIP-udvalget: 

mødeplan under udarbejdelse 

Venskabsudvalget: 

16. august 

På hjemmesiden 

www.ghanavenskabsgrupperne.dk 

vil man kunne finde opdaterede oplysninger 

også om Danmarksseminaret 

2002. 

Bidrag i form af artikler, læserbreve, 

etc. er mere end velkomne. Send gerne 

en e-mail eller diskette med dokumentet 

som tekstfil. Bidraget kan sendes til 

Ghana Venskabsgruppernes kontor, 

eller: 

Gunnar Brandt 

Langerod 13, 5620 Glamsbjerg 

E-mail: lgbrandt@post9.tele.dk 

Tryk 

Glamsbjerg Bogtrykkeri, Glamsbjerg

Ghana Håndslag - Ghana Venskabsgrupperne i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?