Vidensamfund - uden viden?

More documents

Recommendations

Info

6 DEBAT VIDENFLUGT Vidensamfund - uden viden ? Af underdirektør Tine Roed, Dansk Industri Løntung og standardiseret produktion lægges i udlandet, medens forskning og udvikling foregår i Danmark. Sådan vil vi kunne tilpasse os globaliseringen. For at det kan lade sig gøre, er Danmark afhængig af viden, for virksomhederne har brug for kompetent arbejdskraft på linie med konkurrenterne i andre lande. Men det danske skattetryk modarbejder vores chancer for at skabe et dynamisk og konkurrencedygtigt Danmark. Engang var vi en vidende nation og de danske lønmodtagere blandt de bedst uddannede i verden. Sådan var det, da de årgange, som i dag er blandt de 55- 64 årige, kom ud på arbejdsmarkedet med en videregående uddannelse. Men det har vi desværre sat over styr. I mange lande er årgang for årgang på arbejdsmarkedet blevet erstattet af unge, som er endnu bedre uddannet. Uddannelsesmæssigt er vi blevet overhalet af lande, som ingen for blot få år siden ville have drømt om at skele til. For eksempel Sydkorea, hvor 40 pct. af de 25-34 årige nu har en videregående uddannelse, mens det kun gælder 28 pct. af de jævnaldrende danskere. Videregående uddannelser 55-64 årige 25-34 årige USA Sverige Finland Danmark Norge Tyskland Storbritannien Belgien Japan Irland Korea 0 5 10 15 20 25 30 35 Kilde: OECD Education at a Glance 2004 Hertil kommer, at Danmark igennem de seneste år har været nettoeksportør af kvalificeret arbejdskraft, for flere højtuddannede er udvandret end indvandret. 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 Videnforspring sat over styr Japan Korea Norge USA Finland Sverige Belgien Irland Storbritannien Danmark Tyskland 0 10 20 30 40 50 60 I 2000 udgjorde nettoudvandringen mere end 1.500 højtlønnede. Det er mere end en fordobling siden begyndelsen af 1980erne. 1.500 lyder måske ikke af ret Højtlønnede forlader Danmark Akkumuleret nettoudvandring (personer med indkomst over 400.000 kr) 0 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 20 Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, „ vækst gennem globalisering „ 12000 10000 8000 6000 4000 2000
Topskatten sætter tidligst ind i Danmark Så mange gange en industriarbejderløn skal man tjene, før topskatten sætter ind. Danmark Irland Australien Holland Belgien Tyskland Sverige Storbritannien Finland Tjekkiet Canada Østrig Italien Gennemsnit Frankrig Norge Polen Spanien Japan Sydkorea USA 0 Kilde: OECD og DI 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Note: En gns. industriarbejder tjener i Danmark ca. 330.000 kr. mange. Men det er faktisk mere end 3 gange antallet af videnskabelige medarbejdere på det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Det siger sig selv, at i en global verden, hvor arbejdskraften er mobil, bliver det mere og mere uholdbart med en høj beskatning af højtuddannet arbejdskraft. Hvis Danmark skal være konkurrencedygtig fremover, skal vi derfor kunne tilbyde de kloge hoveder de bedste vilkår. Eller i det mindste vilkår, der ikke er ringere end i andre lande. Problemet er, at det er en dårlig forretning at arbejde som højtuddannet i Danmark, sammenlignet med mange andre lande vi konkurrerer med. De høje marginalskatter sluger således knap to tredjedele af den økonomiske gulerod, der skulle være ved at arbejde her i landet. Hvis man tager en uddannelse, så ram- mes man af både mellemskat og topskat, når man skal høste frugten af sin Italien Tyskland Holland Luxembourg EU15-gns Belgien Grækenland USA Frankrig Finland Spanien Danmark uddannelse ved at arbejde til en højere løn, Skattesystemet udvasker altså fortjenesten ved uddannelse. Det stigende globale konkurrencepres fra lavomkostningslande øger behovet for, at danskerne dygtiggør sig. Det behov skulle vores skattesystem gerne underbygge og ikke undergrave. Økonomi- og Erhvervsministeriet har beregnet, at man kan forøge afkastet ved at uddanne sig med 6,6 pct. ved at afskaffe mellemskatten og med over 14 pct. ved at afskaffe topskatten. Hvis den danske strategi om at satse på højtuddannet arbejdskraft og højproduktive arbejdspladser skal lykkes, er det helt afgørende at ændre skattesystemet, så det bliver mere attraktivt for højtuddannede at arbejde og bo i Danmark. Lavere marginalskatter vil tillige gøre det mere attraktivt at flytte efter bedre lønnede job, at yde en ekstra indsats, at sætte i værk, at arbejde fleksibelt og at arbejde hvidt frem for sort. Den uhensigtsmæssige indretning af det danske skattesystem betyder, at selv lønmodtagere med helt almindelige indkomster beskattes meget hårdt af en ekstra tjent krone. Alt for mange ender således med at betale 63 øre af hver 0 2 4 6 8 10 12 Fortsætter næste side Konkurrenterne nedsætter marginalskatten Kilde: Statsministeriet Procent 7
Page 1 and 2: Borgeren Skatte Nr. 1 - marts 2005
Page 3 and 4: FORMANDEN ORIENTERING DEBAT Regerin
Page 5: KOMMENTARER REGERINGSGRUNDLAG DI om
Page 9 and 10: Nedsættelse af marginalskatterne k
Page 11 and 12: Som medlem af Skatteborgerforeninge
Page 13 and 14: menlagt ved overgang til nye regler
Page 15 and 16: de svært ved at trænge ind på ar
Page 17 and 18: DEBAT SKATTEHISTORIE Fra de gode ga
Page 19: Så længe partierne ønsker at væ

Vidensamfund - uden viden?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?