Skattefrihedsdag 2006: Skattefrihedsdag 2006:

Skatte
Borgeren
Særnummer
Meld dig ind i for kr. 150 eller
Udgivet af Skatteborgerforeningen
Skattefrihedsdag
2006:
Søndag den 30. juli
Stor rabat på
husstandsindmeldelser
kr. 200 for husstanden. Benyt kuponen på side 13 eller netkontonr.: 1199-600-20000
3

ORIENTERING SKATTEFRIHEDSDAG
Skattefrihedsdag 2006:
Søndag den 30. juli – ikke én dag for tidligt!
af Jacob Wimpffen
Bræstrup,
bestyrelsesmedlem.
Tillykke med Skattefrihedsdagen!
Den første dag på året, hvor den
gennemsnitlige skatteyder er
holdt helt op med at arbejde for staten,
og nu i stedet kan få lov at tjene
penge til sig selv og sin familie.
Hvert år siden sin stiftelse har Skatteborgerforeningen
markeret årets Skattefrihedsdag:
den første dag på året, hvor
skatteborgerne - rent teoretisk - ikke længere
betaler skat, men alene arbejder for
sig selv.
Ifølge Skatteministeren kan vi i år fejre
Skattefrihedsdag den 30. juli, hvilket er
det tidligste siden 1993. Hvis det er sandt,
har regeringen opfyldt et tilbagevendende
krav fra Skatteborgerforeningen siden
regeringsskiftet i november 2001: Nemlig,
at få skattetrykket ned på niveau med det
skattetryk, som Schlüter-regeringen efterlod
i 1993.
Vi tror det bare ikke!
Lige siden Skatteborgerforeningen første
gang fejrede Skattefrihedsdagen i 2001
har Skatteministeriet hvert år været for
optimistiske med datoen for årets skattetryk
– og året efter været nødt til at
justere skattetrykket opad. Således blev
Skattefrihedsdagen 2005 sidste år fejret
den 6. august. Nu siger Skatteministeriet,
at det var hele fire dage for tidligt: Den rigtige
Skattefrihedsdag var den 10. august.
J F M A M J J A S O N D
Skal vi vædde?
Derfor har Skatteborgerforeningen i år
udfordret Skatteministeren til et væddemål:
Hvis ministeren har ret, og Skattefrihedsdag
2006 – når de faktiske regnskabstal
foreligger næste år – fortsat ligger
på den 30. juli (eller tidligere), så giver
Skatteborgerforeningen øl til hele Skatteministeriet.
Tager Skatteministeren fejl, så
skal han gå med et slips designet af
Skatteborgerforeningen i en uge.
Selv om Skattefrihedsdagen i år ligger tidligere
end nogensinde siden 1993, er
2006 desværre stadig mere rødt end
grønt, som ovenstående skattekalender
viser. 210 af årets 365 dage arbejder den
gennemsnitlige skatteyder for staten. Kun
155 dage har han eller hun tilbage til at
tjene penge til sig selv og sin familie i.
Et tilbageblik...
Tabellen på bagsiden viser udviklingen i
Skattefrihedsdagen siden 1980.
Som det fremgår, er der et stykke vej ned
til det skattetryk, som i 1982 gav os den
tidligste skattefrihedsdag de sidste 3 årtier:
Den 13. juli. Dét år, arbejdede den gennemsnitlige
skatteborger kun marginalt
mere for staten (193 dage) end for sig selv
(172 dage).
De foreløbigt værste skatteår var omvendt
1986-88, hvor skattetrykket var næsten
63 procent, og skatteborgerne skulle helt
hen i slutningen af august, før Skattefrihedsdagen
kunne fejres.
Dengang brugte den gennemsnitlige skatteborger
næsten 2 ud af 3 dage på at
arbejde for staten. Herefter faldt skattetrykket
dramatisk frem til Schlüter-regeringens
sidste fulde år ved magten (1992),

hvorefter det igen steg frem mod slutningen
af årtiet. Skattefrihedsdag 1999 var
således den 13. august – næsten 2 uger
senere, end da Nyrup overtog regeringsmagten
6 år tidligere.
Siden 1999 ser skattetrykket ud til at
være på vej i den rigtige retning – nedad.
I 2003 vendte Skattefrihedsdagen således
for første gang i 10 år tilbage til juli
måned – for dog straks året efter at være
tilbage i august igen. Og i 2005 var skattetrykket
så højt, at kun tre år under
Nyrup-regeringen kan måle sig med det
(1998, 1999 og 2000).
…og et blik fremad
Udviklingen de sidste to år kunne således
tyde på, at den nuværende VK-regering
er i færd med at gentage mønstret
fra de to tidligere regeringer. Men regeringens
prognoser siger det modsatte. I
år fejrer vi som sagt Skattefrihedsdag
den 30. juli. Og til næste år – hvis man
skal tro Skatteministeren – skal fejringen
rykkes endnu et par dage frem i kalende-
FAKTA
Desværre findes der ingen rigtig skattefrihedsdag.
Alle årets dage er skattedage –
ellers ville de fleste af os nok lægge vores
arbejdsindsats i den skattefri del af året.
Dertil kommer, at vi ikke alle sammen
betaler det samme i skat. Mange skatteborgere
må således slide til langt ind i
efteråret, før de kan fejre deres personlige
skattefrihedsdag.
Alligevel er skattefrihedsdagen et vigtigt
udtryk for skattebyrdens samlede størrelse.
Det er samtidig en nem og overskuelig
måde at holde øje med udviklingen i skattetrykket
på: Jo lavere skattetrykket er,
desto tidligere på året falder skattefrihedsdagen
– og desto friere er vi som
skatteborgere til selv at tilrettelægge
vores liv, som vi ønsker.
DEBAT
ren – til den 27. juli. Det store spørgsmål
er så blot om man kan stole på Skatteministeren?
Der er utallige måder at beregne en skattefrihedsdag
på, og ingen kan med sikkerhed
siges at være den rigtige.
Det skyldes, at det er meget svært at sige,
hvad der er det korrekte skattetryk. Det
der især volder problemer, er ikke så
meget skatternes størrelse – men hvad de
skal beregnes i procent af. Hvad skal bruges
som indtægtsmål?
Normalt anvendes skat i procent af BNP,
altså bruttonationalproduktet, hvilket er
det lettest tilgængelige tal, og derfor ofte
anvendes i internationale sammenligninger.
Der er dog flere vanskeligheder ved at
anvende BNP, hvoraf den største er, at
indirekte skatter (f.eks. afgifter) indgår i
BNP, mens direkte skatter (f.eks. indkomstskat)
ikke gør. Hvis en regering derfor
vælger at sænke indkomstskatten men
til gengæld hæve afgifterne tilsvarende
(som Nyrup-regeringen gjorde), vil skat i
procent af BNP falde, mens skatten i vir-
Det håber vi. Også selv om det skal
koste os en omgang øl.
keligheden forbliver uændret. Dette tages
der højde for ved at anvende faktorpriser,
som det f.eks. gøres i BFI (bruttofaktorindkomsten),
som er BNP ”renset” for indirekte
skatter og subsidier.
Skatteborgerforeningen har valgt at
anvende skat i procent af disponibel BNI (i
faktorpriser) som det ”korrekte” udtryk for
skattetrykkets størrelse. Den disponible
bruttonationalindkomst er populært sagt
BFI ”renset” for overførsler til og fra udlandet.
Dermed mener vi, at komme tættest
på hvad der på samfundsniveau svarer til
personlig bruttoindkomst på individniveau.
Man kan (og mange vil sikkert) kritisere os
for hermed at have renset indkomstmålet
for grundigt. Andre igen vil kritisere os for
ikke at have renset det grundigt nok.
Således kan det f.eks. argumenteres, at
indkomstmålet rettelig bør renses for
Fortsætter på bagside

FAKTA
afskrivninger på kapitalapparatet. Herved
fås nettonationalindkomsten, NNI.
Men der er som sagt intet korrekt ”indkomstmål”
for samfundet, der kan sammenlignes
direkte med bruttoindkomsten
for en person.
Man kan også vælge at forsøge at foretage
diverse justeringer af skattens størrelse
(altså tælleren i brøken). Dette gøres
ved f.eks. at modregne skat betalt af
overførselsindkomster, eller ved at tage
højde for, at en del af de offentlige goder,
vi får for vores skattepenge, i virkeligheden
er goder, vi ville betale for af egen
lomme, hvis ikke staten gjorde det. Dette
komplicerer selvfølgelig øvelsen væsentlig,
hvortil kommer, at det er næsten umuligt
at sige, hvor man i så fald skal stoppe.
Desuden indeholder sådanne beregninger
mange usikkerheder og skøn, og vil
under alle omstændigheder vanskeliggøre
muligheden for at beregne skattefrihedsdagen
for indeværende år, da
mange af de nødvendige tal først er tilgængelige,
når året er gået.
Et valg må i sidste ende tages mellem at
være for unøjagtig og være for længe om
det. Skatteborgerforeningen har på
denne baggrund valgt at beregne skattefrihedsdagen
ud fra skattetrykket målt i
DEBAT
procent af BNI – et tal, som løbende
opdateres af Skatteministeriet ud fra
Regeringens beregninger og prognoser.
Hvert år, når Regeringens Økonomiske
Redegørelse for maj måned foreligger,
bliver skattefrihedsdagen beregnet på
baggrund af det forventede skattetryk
for året. Samtidig gør Skatteborgerforeningen
status over, om Regeringen
nu også formåede at holde, hvad den
lovede året før – eller om den måske var
bedre end den selv forventede.
SKATTETRYK OG SKATTEFRIHEDSDAG 1980-2007
En gennemgang af og oversigt over udviklingen
i forskellige skattetryk i Danmark
siden 1980 kan findes på Skatteministeriet
hjemmeside: skat.dk. Mere detaljeret
information om fordele og ulemper ved
forskellige skattetryk kan også findes i
Skatteministeriets tidsskrift ”Skat” fra
juni 2001 (ligeledes tilgængelig via
www.skat.dk).
År 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989
Skattetryk
(pct. af BNI) 53,5 53,7 52,7 55,1 56,9 59,1 62,5 62,9 62,9 60,9
Skattefrihedsdag*
15.juli 17.juli 13.juli 22.juli 28.juli 5.aug. 18.aug. 19.aug. 19.aug. 12.aug.
År 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Skattetryk
(pct. af BNI) 56,9 56,1 55,9 57,5 58,9 58,7 59,5 59,4 60,3 61,3
Skattefrihedsdag*
28.juli 25.juli 24.juli 30.juli 4.aug. 4.aug. 6.aug. 6.aug. 10.aug. 13.aug.
År 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006**
Skattetryk
(pct. af BNI) 60,9 59,1 58,3 57,7 59,2 60,3 57,3
Skattefrihedsdag*
11.aug. 5.aug. 2.aug. 31.juli. 5.aug. 10.aug. 30.juli
Kilde: Skatteministeriets hjemmeside: www.skat.dk
BNI = Bruttonationalindkomst (der anvendes disponibel BNI i faktorpriser).
* Skattefrihedsdagen er årets første dag, hvor skatteborgerne ikke arbejder for staten, men alene for sig selv.
** Skøn, baseret på Økonomisk Redegørelse, maj 2006.
Bliv medlem af
skatteborgerforeningen!
Du kan være med til at påvirke det politiske system, så skattetrykket
og frådset af de offentlige midler bliver mindre!
Betal kontingent over netbanken og du er medlem
med det samme.
Medlemskab kr. 150,-
Hustandsmedlemskab kr. 200,-
Konto: 1199-600-20000
2007**
Bukkeballevej 48A . 2960 Rungsted Kyst . Tlf. 70 25 30 60
Netbank: reg. 1199 ktn. 6002 0000 . Giro 6002 0000 . info@skatteborgerne.dk . www.skatteborgerne.dk
56,6
27.juli