Nyhedsbrev nr. 10 - Moore Stephens

MS-FAGLIGT UDVALG
April 2005 Nyhedsbrev nr. 10
NATIONALE NYHEDER
Som oplyst i nyhedsbrev nr. 8 vil vi i kommende nyhedsbreve bringe referater af de nye revisionsprocesstandarder,
henholdsvis RS 315, RS 330 og RS 500. Referaterne vil blive skrevet af Christian Andersen og Anders Vangsgaard
hos BSP.
Christian og Anders har vurderet det mest hensigtsmæssigt for forståelsen af revisionsstandarderne, først at bringe et
referat af RS 500 vedrørende ”revisionsbeviset”.
RS 500 – REVISIONSBEVIS Udarbejdet af Christian Andersen og Anders Vangsgaard (BSP)
RS 500 indgår sammen med RS 315 og 330 i den nye revisionsproces, som er karakteriseret ved at være mere
risikostyret og baseret på revisors dybere kendskab til virksomheden, herunder dens interne kontroller. RS 500
træder ligesom RS 315 og 330 i kraft for revision af regnskaber med perioder, der begynder den 15. december
2004 eller senere. Det vil typisk betyde, at planlægningen af revisionen af finansielle regnskaber med
kalenderåret som periode, skal tage højde for standarden allerede for regnskabsåret 2005. Sammen med RS
315 og 330 erstatter RS 500 de eksisterende Revisionsvejledninger, RV 1 – Vejledning om grundlæggende
principper for revision af regnskaber, RV 14 – Vejledning om revision i virksomheder som anvender edb og
RV 17 – Vejledning om revision af edb-baserede brugersystemer.
RS 500 er ikke ensbetydende med nye eller ændrede risikobegreber, men er som nævnt, i højere grad end
tidligere risikostyret. Som nævnt i pkt. 1 i standarden, er formålet med den, at opstille standarder for og give
vejledninger om, hvad der er revisionsbevis i en revision af regnskaber, mængden og kvaliteten af
revisionsbevis, der opnås, og de revisionshandlinger, revisor anvender til at opnå dette revisionsbevis.
Hvad der er revisionsbevis i en revision af regnskaber
Begrebet revisionsbevis i RS 500 udgøres af alle de informationer, som revisor benytter for at kunne udtale sig
om regnskabet. Et revisionsbevis udgøres derfor af sagens natur af bogføringen, der ligger bag regnskabet
samt af anden information, som revisor kan anvende. Ved at teste bogføringen gennem de handlinger, der er
omtalt i afsnittet Revisionshandlinger nedenfor, opnår revisor visse revisionsbeviser, som kan danne grundlag
for en revisionskonklusion. Revisor kan dog ikke kun forholde sig til bogføringen, idet der også skal benyttes
anden information til opnåelse af revisionsbeviset. Anden information, som tillader revisor at nå til
konklusioner er omtalt i pkt. 6 og omfatter mødereferater, bekræftelser fra tredjepart, finansanalytiske
rapporter, benchmarking mv. Herudover omfatter det anden information, som enten er udviklet af eller gjort
tilgængelig for revisor gennem revisionshandlinger som forespørgsel, observation og undersøgelse.
I forbindelse med de revisionsmål, som revisor benytter ved fremskaffelsen af det nødvendige revisionsbevis
skelnes der mellem tre kategorier; periodens transaktioner og begivenheder, balanceposter samt præsentation
og oplysning. Den sidste dimension, præsentation og oplysning er ny i forhold til tidligere, hvor der ikke som
sådan har været direkte fokus på denne kategori. Nedenfor i tabel 1 fremgår det hvilke revisionsmål, der hører
til hvilke kategorier.
2
222222llll12:12 22