Blad nr. 1 - Dansk Fritidsfiskerforbund

Læserbrev
Muslingefarme
Svar til Sanne og Svend Højrup
Fritidsfiskeren bragte i nr. 5, 2011 et læserbrev under titlen
”Muslingefarme i vore indre farvande vil altid forværre miljøet”
som desværre på stort set alle punkter er misforstået,
stærkt fordrejet eller direkte forkert. Ægteparret bag læserbrevet
har set sig vrede på opdræt af muslinger og det er
synd, for opdræt af muslinger er samlet set en miljøgevinst for
Limfjorden. Der er så mange misforståelser i læserbrevet, at
det bliver umuligt at gennemgå dem alle, men i rækkefølge er
nogle af de vigtigste som følger:
Det påstås indledningsvis, at muslingerne kvæler vandet fordi
muslinger som andre dyr forbruger ilt. Det eneste rigtige i den
sammenhæng er, at muslinger som fisk og andre dyr bruger
ilt. Men de ”kvæler” ikke vandet fordi iltsvind findes i bundvandet
og ikke midt i eller i de øverste dele af vandsøjlen,
hvor opdræt er placeret. Så det er simpelthen ikke rigtigt, at
anlæggene kvæler vandet. I det hele taget kan hverken muslingerne
eller deres fækalier i sig selv medføre iltsvind. Iltsvind
under et anlæg kræver, at bundvandet i resten af fjorden er
ramt af iltsvind. Effekterne kan blive lidt større under et anlæg,
men et anlæg i Skive Fjord kan ikke i sig selv skabe iltsvind,
alene fordi der hele tiden bliver ført frisk vand henover
bunden.
Og dermed er vi ved et centralt punkt i læserbrevet: muslingefækalierne
i og omkring anlægget. Der er ganske rigtigt flere
muslingefækalier under et opdrætsanlæg, men de er max. på
størrelse med et knappenålshoved. Så selvom antallet af fækalier
i Skaldyrcentrets undersøgelser er stort, så er der ikke
tale om noget der er synligt på en måde som ægteparret giver
udtryk for, og jeg kan blankt afvise, at bunden under Skaldyrcentrets
anlæg ”drukner i muslinge-fæces”. Og hvis fjordbunden
og ålegræsset ud for ægteparrets sommerhus er belagt
med slam skyldes det ikke muslingeopdræt men mange
årtiers forurening med næringssalte. Netop den meget store
belastning med næringssalte er den egentlige skurk for Limfjordens
miljø og har medført fx iltsvind og forarmelse af
bundens samfund af dyr. I nogle (ikke alle) af Skaldyrcentrets
Debatten om muslingefiskeriet i Limfjorden
er i højgear. Derfor samlede fødevareministeren
både Greenpeace, Danmarks
Naturfredningsforening, Morsø
Kommune og muslingeerhvervet, da
hun besøgte Mors.
Alle parter i den verserende sag om
muslingefiskeri i Natur 2000-områderne
i Limfjorden satte sig for første gang
omkring det samme bord, da fødevareminister
Mette Gjerskov (S) den 17. November
sidste år besøgte Mors efter
8
invitation fra Morsø Kommune. Deltagerne
var Morsø Kommunes borgmester
Lauge Larsen, Danmarks Naturfredningsforenings
direktør René La Cour
Sell og havbiolog i Greenpeace Hanne
Lyng Winter blandt andre formanden
for Danmarks Fiskeriforening Svend Erik
Larsen, formanden for Centralforeningen
af Limfjordsfiskere Benny Andersen,
direktør Søren T. Mattesen, Vilsund
Blue og næstformand for LO Nordjylland
John Christiansen, samt lokale folketings-medlemmer.
fra Jens Kjerulf Petersen,
Dansk Skaldyrcenter
undersøgelser er der fundet færre dyr under et anlæg sammenlignet
med udenfor et anlæg, men i rapporten står der
udtrykkeligt, at hele bunddyr-samfundet i fjorden er så forarmet,
at sammenligningen skal tages med forbehold. Vi taler
om, at der i gennemsnit er et fald under anlægget fra ca. 2
til ca. 1 art af bunddyr, mens der udenfor anlægget vedbliver
med at være ca. 2 arter.
Det mest paradoksale er dog, at et opdrætsanlæg faktisk er
en miljøgevinst for især områder som Skive Fjord. De mange
muslinger fungerer som et gigantisk filter, der renser vandet
for mikroskopiske planktonalger og andre partikler. Dermed
bliver vandet meget klarere og alle de partikler, der ellers var
faldet ned på bunden i resten af fjorden, bliver nu til muslinger
– og ja i mindre omfang til muslingefækalier. Når vandet
bliver klarere kan ålegræsset vokse ud til større dybder og
samlet set bliver iltforholdene bedre på fjord-niveau. Og jeg
kan hilse fra vores fjordfolk og fortælle, at der rundt omkring
opdrætsanlæggene er et rigt dyreliv. Rejer og andre krebsdyr
kravler på liner og muslinger, der står masser af fisk rundt
om anlægget – de spiser sikkert af fx rejerne – og selv inde
mellem alle muslingerne finder vi tit fx ål. Så muslingeopdræt
fjerner ikke kun næringssalte – de hjælper miljøet og fremmer
lokalt biodiversiteten.
På ét punkt har læserbrevet en pointe. Det er rigtigt, at der
nogen steder er for mange bøjer på stranden. Det er et problem,
som branchen skal tage meget mere seriøst. Man skal
dog være opmærksom på, at der ud for ægteparrets sommerhus
er tale om et konkursbo, som er trukket i unødigt langdrag.
Det er således et ekstremt særtilfælde og i virkeligheden
lige så godt som rede penge. For ligesom med pantflasker betaler
opdrætterne gerne penge for indsamlede, brugte bøjer.
På trods af besværet med bøjerne er muslingebrug dog samlet
set en del af løsningen og ikke en del af miljøproblemerne
i Skive Fjord.
Minister samler meningerne
om muslingefiskeri
På mødet ville fiskerne og muslingeindustrien
fremlægge erhvervets synspunkter
og beskrive arbejdet med at
skabe bæredygtighed i fiskeriet i form
af bl.a. genudlægning og omplantning
af muslinger i fjorden.
Under overskriften ’Fiskeri og natur’ ville
muslingeerhvervet desuden fortælle
om tankerne vedrørende en strategi for
det fremtidige fiskeri.
af Bruno Müller, redaktør