Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur - livogland

Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur
En analyse af de nuværende tilflytningsfaktorer udført for Indenrigs- og Socialministeriet.
Af John Brinch Bertelsen
Online publikation udgivet af Socialministeriet på Byfornyelsesdatabasen.dk 2012.
Gengivelse tilladt med tydelig angivelse af forfatter, titel, udgiver og ISBN.
ISBN 978-87-7134-029-7
© Copyright: Socialministeriet og forfatteren.

Forsidefoto: Fur ligger midt i Limfjorden og omkranses af Thy, Mors, Salling, Himmerland
og Livø.
Kolofon
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur
En analyse af de nuværende tilflytningsfaktorer udført for Indenrigs- og Socialministeriet.
Forfatter: John Brinch Bertelsen.
Fotografier: Anne Dahl Bertelsen, Gerhard Hahm, Inge Shee, Jens Westerlund, Knud
Peder Jensen og Fur Lokalhistoriske Arkiv.
Tabeller og diagrammer: Fur Museum v. Birthe Jelle, Jens Westerlund og Krista
Mortensen.
Korrektur: Anne Dahl Bertelsen.
Opsætning: Viggo Poulsen, LidtBedre, Fur.
Udgiver: Socialministeriet.
Udgave: 1. udgave.
Emneord: Demografi, landdistriktsudvikling, udkantsområde, øer, tilflyttere, fraflyttere og
integration.
ISBN 978-87-7134-029-7

Indhold
Indhold .......................................................................................................... 3
Forfatterens forord .......................................................................................... 4
Undersøgelsens baggrund ............................................................................... 5
Perspektivering ............................................................................................... 6
Undersøgelsens konklusioner i kort form .......................................................... 7
Undersøgelsens dækningsgrad og potentiale .................................................... 9
Undersøgelsesområdet .................................................................................... 9
Furs demografiske forudsætninger ................................................................. 11
En befolkningsfremskrivning .......................................................................... 14
Fødte og døde .............................................................................................. 14
Til- og fraflytning .......................................................................................... 15
Undersøgelsens metode og gennemførelse ..................................................... 18
Folkeregisterets faldgruber ............................................................................ 20
Undersøgelsens tilflytterkategorier ................................................................. 21
En historisk analysemetode ........................................................................... 21
Landbosamfundet ......................................................................................... 24
Industrisamfundet......................................................................................... 25
Tilflytningen 2000-2009 ................................................................................. 26
Tilflytternes gennemsnitsalder ....................................................................... 26
Hvor kommer tilflytterne fra? ......................................................................... 27
Hvorfor valgte man Fur? ................................................................................ 28
Hvorfor flyttede furboer og tidligere tilflyttere tilbage? .................................... 29
Havde de tilbagevendte betænkeligheder før tilflytningen? .............................. 31
Hvorfor flyttede de ægte tilflyttere til Fur? ...................................................... 32
Havde de ægte tilflyttere betænkeligheder før tilflytningen? ............................ 37
Sammenfatning og konklusion ....................................................................... 37
Fra lukkethed til åbenhed .............................................................................. 39
Bilag 1 ......................................................................................................... 41
Bilag 2 ......................................................................................................... 44
Bilag 3 ......................................................................................................... 45
Bilag 4 ......................................................................................................... 46
Bilag 5 ......................................................................................................... 47
Bilag 6 ......................................................................................................... 49
Litteraturliste ................................................................................................ 50
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 3 af 51

Forfatterens forord
De danske landsogne, der tidligere var
båret af landbokulturen, har ændret sig
og er blevet et problemområde kaldet
landdistrikter. Kært barn har mange
navne: Det Skæve Danmark, Udkantsdanmark
og Den Rådne Banan er også
brugt om de dele af landet, hvor nu også
mange industriarbejdspladser er forsvundet.
Affolkning, udflytning og besparelser
inden for den offentlige sektor
præger landdistrikterne.
Medierne har været medvirkende til, at
der er tegnet et dystert billede af
landdistrikterne og deres fremtidsmuligheder.
Modsat har nogle landdistriktsforskere
og politikere påpeget landdistrikternes
stærke sider og vendt
begreberne til Nærhedsdanmark og Den
Grønne Agurk.
På de mindre danske øer tegner sammenhængen
mellem erhvervsstruktur og
befolkningsudvikling sig skarpt. Det gælder
ikke mindst på Fur. Når sognet
slutter, hvor vandet begynder, tegner udviklingen
sig knivskarpt. Øen er et velvalgt
område for Indenrigs- og Socialministeriets
forsøgs-projekt.
Fur er et "typisk" landdistrikt med
faldende folketal - men Fur er samtidig et
område med tilflytning og eksempler på
vækst. Det er overraskende, at næsten
72 % af øens beboere er tilflyttere.
Hvem er de? Hvor kommer de fra?
Hvorfor valgte de Fur?
Svarene på disse spørgsmål kan du læse
i denne rapport. Svarene kommer ikke
fra eksperter med teoretisk viden, men
gives af de mennesker, der har truffet
det aktive valg: Vi flytter til Fur.
Rapporten afdækker de herlighedsværdier,
der har været tiltrækkende.
Denne undersøgelse af Furs befolkning
og tilflytningsmønstrene har ikke kunnet
lade sig gennemføre uden opbakning fra
øens befolkning. Det er jo øboerne, der
er selve informationskilden. Opbakningen
har været imponerende. Samtlige indbyggere
på Fur indgår i undersøgelsen.
Intervieweren er overalt blevet mødt
med så stor åbenhed og tillid, at det gør
indtryk på selv en garvet museumsmand.
Tak for opbakningen og den positive
indstilling.
Det er forfatterens håb, at rapporten bliver
et bærende element i den markedsstrategi,
som Branding Fur skal udvikle
for at tiltrække endnu flere tilflyttere til
den ø, som et dansk dagblad i 2010 lod
kåre som Danmarks skønneste.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 4 Af 51

Undersøgelsens baggrund
I efteråret 2009 gav Indenrigs- og
Socialministeriet tilsagn om støtte til
projektet Branding Fur. Støtten er givet
ud fra § 96 midlerne i Lov om Byfornyelse
og Landsbyudvikling. Branding
Fur er et forsøgsprojekt, der skal skaffe
ny viden om tilflytningsfaktorerne, udvikle
en markedsføringsstrategi, gennemføre
forskellige aktiviteter, måle effekten
og videregive erfaringerne. Ministeriet
har sat to overordnede mål:
1). at bremse befolkningstilbagegangen
på Fur og stabilisere folketallet på
omkring 850 i 2010. Herefter søges
indbyggertallet hævet til 1.000.
2). at generere erfaring med udvikling og
gennemførelse af en tilflytningsstrategi,
som er relevant for et større antal
lokalsamfund i Udkantsdanmark, herunder
mindre øer.
Branding Fur har også opnået EU-støtte
via Småøernes Aktionsgruppe samt lokal
støtte fra Skive Kommunes Landsbyudvalg
og Fuur Sparekasses Almennyttige
Fond. Øens borgerforening, Fur
Sogneforening, står som projektholder.
Den tilflytningsundersøgelse, der fremlægges
i nærværende publikation, indgår
i projektets analysefase (fase I).
Undersøgelsen fandt sted i 2010, og
rapporten blev afleveret til projektet den
31. december 2010. Undersøgelsens
resultater skal sammen med en
undersøgelse blandt turister danne
grundlaget for udvikling af en markedsføringsstrategi.
I projektets udførelsesfase (fase II) skal
der i løbet af 2011 gennemføres en
række konkrete aktiviteter. Endelig skal
projektet afsluttes med en formidlingsfase
(fase III) og en vurderingsfase (fase
IV) fra 1. januar 2012 til 30. juni 2012.
Det har kun været muligt at gennemføre
denne undersøgelse inden for den
afsatte tidsmæssige og økonomiske
ramme, fordi undersøgelsen er lavet af
en lokal museumsinspektør, der har 30
års erfaring med erhvervs- og
befolkningsudvikling på Fur i
særdeleshed og med landdistriktsudvikling
i almindelighed.
Undersøgelsen skal ikke forholde sig til
en strategiudvikling eller en visionsplan
for Fur. Disse opgaver, som andre
tidligere har givet bud på (Billenhøj 2009
og 2010), skal løses i de efterfølgende
faser af projekt Branding Fur.
Det ligger også uden for rammerne af
denne undersøgelse at indgå i den
faglige teoridebat om landdistriktsudvikling
(Kjeldsen og Tanvig 2000,
Tanvig m.fl. 2007). Det er dog
forfatterens klare opfattelse, at undersøgelsens
resultater kan være med til at
nuancere billedet af landdistriktsudvikling.
For at forstå forholdene på Fur
og værdien af Fur-undersøgelsen skal
der i det følgende gives en kortfattet
perspektivering i forhold til to andre
undersøgelser af tilflytningsfaktorer.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 5 Af 51

Fur Museum er en del af det statsanerkendte
Museum Salling, der dækker
Skive Kommune. Siden 1953 har Fur
Museum samlet på genstande og ikke
mindst informationer. Arkiverne bugner
med data om udviklingen på Fur.
Moderne museer nøjes ikke med at
udstille gamle genstande. De er
dokumentationscentre, der formidler
viden.
Perspektivering
Selvom der i de seneste år har været
megen fokus på landdistriktsudvikling
og udkantsproblematik, findes der i
Danmark kun få undersøgelser af konkrete
tilflytningsfaktorer i afgrænsede
områder. Skive Kommune (og dermed
Fur) indgår i to sådanne undersøgelser.
De præsenteres i det følgende.
Statens Byggeforskningsinstitut fremlagde
i 2010 resultaterne af en undersøgelse,
der omfattede 16 kommuner,
nemlig: Bornholm, Lolland, Langeland,
Ærø, Tønder, Varde, Ringkøbing-Skjern,
Norddjurs, Samsø, Thisted, Morsø,
Lemvig, Skive, Struer, Vesthimmerland
og Læsø. Disse kommuner betegnedes
som udkantsområder, fordi de havde et
faldende folketal som følge af fraflytning.
Undersøgelsen byggede på statistik
trukket ud af en landsdækkende database
over samtlige flytninger i Danmark
2002. Man registrerede dog ikke flytninger
på under 50 km.
Der gennemførtes desuden en spørgeskemaundersøgelse
for at kortlægge
tilflytternes og de fastboendes forventninger
og holdninger. Endelig gennemførtes
telefoninterviews, der belyste
kommunernes tilflytningsstrategier.
Capacent Epinion fremlagde i 2008
resultaterne af en undersøgelse om
tiltrækning og fastholdelse af borgere i
landdistrikterne. Undersøgelsen omfattede
tre kommuner, nemlig: Norddjurs,
Ringkøbing-Skjern og Skive.
Undersøgelsen byggede på tre elementer:
1). Kvalitative analyser på baggrund
af tre forsamlingshusmøder (en i
hver kommune). 2). Fintmaskede analyser
af de daglige pendlerstrømme ud
og ind af landdistrikterne. 3). Fire
parallelle telefoniske surveys med fire
forskellige segmenter: Byboere, landboere,
tilflyttere og fraflyttere.
Den første undersøgelse omfattede 16
kommuner med omkring 450.000 indbyggere.
Den anden undersøgelse dækkede
tre kommuner med knap 150.000
indbyggere.
Begge undersøgelser omfatter flere hele
kommuner, der spænder fra egentlige
landdistrikter med under 200 indbyggere
i bymæssig bebyggelse til større byer
med over 10.000 indbyggere.
Til sammenligning omfatter undersøgelsen
på Fur blot et enkelt sogn med
kun 856 indbyggere. Øen er et landsogn
uden byer.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 6 Af 51

De to førstnævnte undersøgelser er
baseret på spørgeskemaundersøgelse og
interviews med kun få promiller af den
samlede befolkning. Undersøgelsen på
Fur omfatter derimod samtlige beboer.
Den er 100 % dækkende. Det gør
undersøgelsen til den mest intensive af
sin slags, der til dato er gennemført i
Danmark.
Resultaterne af undersøgelsen på Fur
kan vanskeligt sammenlignes direkte
med resultaterne fra de to andre undersøgelser.
Dertil er undersøgelsesmetoderne
og undersøgelsesområderne
for forskellige.
Man må formode, at en så intensiv
undersøgelse på en lille ø vil tegne et
andet billede af landdistriktsudviklingen,
end tilfældet er i de langt mere
ekstensive regionale undersøgelser.
Undersøgelsens konklusioner i
kort form
En lille ø er et velvalgt forsøgsområde.
Den geografiske ramme er skarpt afgrænset,
og sammenhængen mellem
erhvervs- og befolkningsudvikling tegner
sig knivskarpt.
Furs folketal toppede i 1925 med 1.729
indbyggere. Herefter fulgte to korte, men
meget kraftige afvandringsperioder: fra
1925-34 faldt folketallet til 1.442 og fra
1965-69 faldt folketallet fra 1.458 til
1.294.
Øen har siden 1970 haft perioder med
nettoafvandring, men også perioder med
nettotilflytning. De seneste 40 år har
Furs folketal dog været støt faldende
grundet et årligt fødselsunderskud.
Pr. 4. januar 2010 havde Fur 856
indbyggere. De var fordelt på 426 husstande.
Undersøgelsen omfatter data på samtlige
beboere. Dækningsgraden er på 100 %.
Datamængden er behandlet i et regneark,
der omfatter 26 felter pr. person.
Det giver i alt 22.256 felter. I analysefaserne
er skelnet mellem ægte furboer,
tilbagevendte furboer, tilbagevendte tilflyttere
og ægte tilflyttere.
Undersøgelsen dokumenterer en overordentlig
høj grad af tilflytning. Hele 71,8
% af øens befolkning (615 personer) har
flyttet folkeregisteradressen til 7884 Fur.
Tallet er overraskende højt. Den store
andel af tilflyttere understreger, at
undersøgelsens resultater må tillægges
en væsentlig værdi i udviklingen af en
tilflytterstrategi.
En historisk analysemetode dokumenterer,
at tilflytningen fra 1930'erne til ind
i 1960'erne var knyttet til fisker- og
landbosamfundet. Siden fulgte en tilflytning,
der afspejlede industrisamfundet.
Fra midten af 1990'erne er der
tegn på, at industrisamfundet er ved at
glide over i en anden udviklingsfase.
Undersøgelsen koncentrerer sig om de
seneste 10 års tilflytning, da den må
tillægges større betydning for en fremtidig
tilflytterstrategi end de historiske
faktorer, der gjorde sig gældende for 20,
40 eller 60 år siden.
Af indbyggerne er hele 224 personer
flyttet til øen i løbet af de seneste 10 år.
Disse tilflytteres aldersfordeling viser i
runde tal, at 18,3 % kom som børn og
unge fra 0-19 år, 60,7 % kom i den
arbejdsdygtige alder fra 20-59 år og 21
% var i efterløns- eller pensionsalderen
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 7 Af 51

(60 år og derover). Til sammenligning
var hele 36,9 % af øens samlede
befolkning 60 år eller ældre i januar
2010.
Undersøgelsen bør derfor aflive den
opfattelse, at: ”det er kun pensionister,
der flytter til Fur”. Der er de seneste 10
år kommet næsten lige så mange børn
og unge til øen som personer i efterløns-
og pensionsalderen. Dette faktum må
være overraskende for mange.
Tilflytterne er med til at sænke gennemsnitsalderen
på øen. De 224 tilflyttere
havde en gennemsnitsalder på 40,7 år på
tilflytningstidspunktet. Der er dog stor
forskel på tilflytterne. De tilbagevendte
furboer og tilbagevendte tilflyttere havde
sammen med deres børn og ledsagere en
gennemsnitsalder på 35,7 år. De ægte
tilflytteres gennemsnitsalder var 42,7 år.
Til sammenligning var gennemsnitsalderen
for samtlige furboer i 2000 på
45,3 år og i 2010 på 48,2 år.
Det er ikke så overraskende, at 36,9 %
af befolkningen er 60 år og derover. Det
er ganske vist væsentlig højere end Skive
Kommunes 25,2 %, men det svarer til
aldersfordelingen på andre danske øer.
Jo mindre et undersøgelsesområde er, jo
større er sandsynligheden for, at tallene
afviger fra landsgennemsnit eller større
regioner.
Den høje andel af ældre på Fur skyldes
med andre ord ikke en alt for stor
tilflytning af pensionister. Den skyldes de
demografiske forudsætninger. De meget
store fødselsårgange fra før 1965 gør, at
der stadig er relativt mange ældre. Siden
1965 er en stor andel af de unge flyttet
fra øen og til byerne. Derfor har fødselstallet
og antallet af unge været faldende.
I dag er det årlige fødselsunderskud
årsagen til, at Furs folketal stadig falder.
I andre danske udkantsområder falder
folketallet grundet fraflytning. Det har
ikke været tilfældet på Fur. Tværtimod.
Øen har de seneste 15 år haft en
nettotilflytning på 34 personer. Også på
det punkt afviger forholdene på Fur fra
det gængse mønster for udkantsudvikling.
I dag flytter næsten alle unge fra øen,
når de når 20-års alderen. Det er normalt
for landdistrikter. På Fur flytter imidlertid
en del af de unge fraflyttere igen tilbage
til øen med uddannelse, erhvervserfaring
og ofte også familie. De tilbagevendte
tilflyttere udgør knap 25 % af den
samlede tilflytning. De ægte tilflyttere,
der ikke tidligere har haft fast bopæl på
Fur, udgør godt 75 %.
Undersøgelsen dokumenterer, at de 224
tilflyttere kommer fra tre områder i
Danmark: 1). Nærområdet (nuværende
Skive Kommune). 2). De store Øst- og
Midtjyske byer. 3). Hovedstadsområdet
og Nordsjælland.
Tilflytterne til Fur kommer altså ikke fra
de egne af Danmark, der betegnes som
Udkantsdanmark. Tværtimod. Furs tilflyttere
kommer bortset fra nærområdet
hovedsagelig fra bykommunerne i de
danske vækstområder.
Tilflytningen skyldes tre hovedårsager:
1). Den gode ferieoplevelse. 2). Tilbageflytning
og 3). Kærlighed.
Overraskende er det, at kun få har oplyst
jobmuligheder og billige boliger som
årsag til tilflytning. Til gengæld kan disse
årsager tiltrække personer uden forhåndskendskab
til øen.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 8 Af 51

Naturen nævnes også som tilflytningsårsag.
For personer uden forhåndskendskab
til øen er naturbetegnelsen
modsætningen til livet i byen. For personer,
der havde et forhåndskendskab til
øen, dækkede naturbetegnelsen ofte
over freden og roen i et trygt lokalsamfund.
I andre danske undersøgelser af tilflytningsmønstre
og bosættelse konkluderer
man, at kun få tilflyttere har et
forhåndskendskab til det område, som de
flytter til. På Fur forholder det sig
omvendt. Ud af de 224 tilflyttere, der er
kommet de seneste 10 år, havde ikke
mindre end 192 et forhåndskendskab til
øen.
Det er måske undersøgelsen største
overraskelse. Det må være kontakten
med øboerne, der har givet indblik i ølivets
ellers usynlige værdier. Det rejser
spørgsmålet, om ikke øboerne er de
vigtigste ambassadører for en øget
tilflytning?
Undersøgelsens dækningsgrad
og potentiale
Pr. 4. januar 2010 var der 856 personer
med fast folkeregisteradresse på Fur.
Samtlige fastboende indgår i undersøgelsen.
Dækningsgraden er 100 %.
615 personer - hele 71,8 % - har flyttet
folkeregisteradressen til 7884 Fur.
241 personer har aldrig boet andre
steder end på Fur.
En stor del af de 241 personer er børn
efter tilflyttere.
Den store andel af tilflyttere gør at
undersøgelsens resultater må tillægges
en væsentlig værdi i udviklingen af en
tilflytterstrategi.
Undersøgelsesområdet
Den geografiske ramme er øen Fur i
Limfjorden. Øen er på 22 km 2 . Fur havde
den 4. januar 2010 856 beboere. En
færge forbinder Fur med fastlandet.
Færgen sejler døgnet rundt, og
overfarten varer kun to til tre minutter.
Der er ca. 30 km til de nærmeste
købstæder, Skive mod syd og Nykøbing
på naboøen Mors mod vest. Lægger man
yderligere en halv times kørsel oveni, er
man i Thisted, Holstebro eller Viborg.
Fur udgør den nordligste del af Skive
Kommune, der omfatter halvøen Salling.
Området indgår i Region Midtjylland.
Organisatorisk hører Fur til i Småøernes
Aktionsgruppe, fordi øen er medlem af
Sammenslutningen af Danske Småøer.
Skive Kommune blev skabt ved strukturreformen
i 2007 gennem en sammenlægning
af tre gamle landkommuner
(Sallingsund, Spøttrup og Sundsøre) og
bykommunen i Skive. Den nye Skive
storkommune, der er på 691 km 2 , havde
januar 2010 48.137 indbyggere.
De seneste årtier har byen Skive været i
vækst eller stabilitet, hvorimod de tre
gamle landkommuner har været præget
af erhvervsmæssig og befolkningsmæssig
tilbagegang (Statistikbanken.dk). Det
gælder også Fur, hvor daglig-varehandel,
børnepasning, skole-struktur og ældrepleje
er tilpasset det faldende folketal
(Bertelsen 2002 og 2009).
Ud af 1532 danske landsogne hørte Fur
til blandt de 725 sogne, der havde en
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 9 Af 51

negativ befolkningsudvikling i perioden
1997-2007. (Eskildsen og Johansen
2008).
Alligevel er Fur på nogle punkter et
atypisk landdistriktsområde, for øen har
af og til haft en tilflytning, der oversteg
fraflytningen. Tilflytningen har endda
været så kraftig, at den over flerårige
perioder har resulteret i en nettotilvandring.
Det gør Fur til et velegnet forsøgsområde,
og det gør resultaterne af tilflytningsundersøgelsen
til væsentlige faktorer
i udviklingen af en markedsføringsstrategi.
Undersøgelsen kortlægger
tilflytterne og årsagerne til, at man
valgte at flytte til Fur.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 10 Af 51

Færgen "Sleipner-Fur" forbinder Fur med
Nordsalling. Øens største bebyggelse
ligger omkring Fur Havn. Sydfur rummer
gamle landsbyer og et agerland med
fritliggende ejendomme. Nordfur er et
stærkt kuperet bakkeland med overdrev,
småskove, molergrave og sommerhusområder.
Hvert år sejler færgen omkring
600.000 mennesker til og fra Fur.
Furs demografiske
forudsætninger
Furs folketal steg fra 822 indbyggere i
1834 til 1729 i 1925 (figur 1). Stigningen
skyldtes en generel forbedring af folkesundheden
og en ændring af erhvervsstrukturen
(Bertelsen 1990). I den
følgende gennemgang af befolkningsudviklingen
henvises til figur 2-7.
Fra 1925-34 var der på Fur en voldsom
afvandring grundet en strukturændring
inden for fiskeriet. Denne afvandringsbølge
er særegen for Fur (Bertelsen
2009). På blot 10 år flyttede mere end en
fjerdedel af furboerne væk fra øen.
Nettoafvandringen - hvor tilflytterne er
modregnet - var på ikke mindre end 380
personer. Da der var et fødselsoverskud i
perioden, faldt folketallet "kun" med 287
personer. I 1935 var der 1442 indbyggere.
Fraflytterne var fortrinsvis unge i alderen
20-30 år. Derfor faldt fødselshyppigheden
kraftigt. Fra et årligt gennemsnit
på 43 børn fra 1920-24 til kun 21 børn
årligt fra 1935-39. Det lavere fødselstal
gjorde, at der næsten var balance
mellem fødselsoverskuddet og nettoafvandringen
de næste 30 år. Der var
kun små udsving i folketallet. I 1965
havde Fur 1458 indbyggere.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 11 Af 51

Fra 1965-69 ramtes Fur atter af en
kraftig afvandring. Det skyldtes strukturændringer
inden for landbruget og en
generel søgen mod byerne. (Bertelsen
2009). Folketallet faldt fra 1458 til 1294.
Nettoafvandringen - hvor tilflytterne er
modregnet - var på blot fem år på 178
personer.
Fraflytterne var de 20-35-årige, dvs. de
fødedygtige årgange. Det betød, at
fødselstallet halveredes. Det gjorde dødstallet
ikke, og konsekvensen viste sig
straks: Det årlige fødselsoverskud på 5,8
personer, der havde været fra 1960-64,
ændredes til et årligt underskud på 7,3
personer i 1970-74.
Siden begyndelsen af 1970'erne har Fur
haft et årligt fødselsunderskud. Til
stadighed har en stor del af de unge søgt
mod byernes uddannelsessteder og
arbejdspladser. Derfor er folketallet på
Fur blevet ved med at gå tilbage: 1139
indbyggere i 1981, 1035 i 1990, 935 år
2000 og 856 i 2010.
Antal
200 0
180 0
160 0
140 0
120 0
100 0
80 0
60 0
40 0
20 0
0
822
1834
882
1840
966
1845
994
1850
1005
1855
Figur 1. Folketallet på Fur 1834-2010.
1069
1860
1173
1870
1406
1880
1592
1890
1550
1901
1661
1906
1615
1911
1619
1916
1711
1921
1729
1925
Befolkningsudviklingen på Fur har
resulteret i en alderssammensætning,
der er usædvanlig. Sammenlignet med
Skive Kommune som helhed, havde Fur i
2010 relativt set færre unge og
midaldrende. Til gengæld er hele 29,0 %
af Furs befolkning 65 år eller ældre mod
blot 18,6 % i Skive Kommune. Ud af
Danmarks nuværende 98 kommuner er
der ingen, der har en lige så høj andel af
ældre som Fur (bilag 1). Københavns
Kommune har med 10,4 % færrest
ældre. Skive Kommune ligger på en delt
59. plads sammen med Frederikssund,
Glostrup og Svendborg. Meget sigende
indtages de sidste pladser af fire
økommuner. Samsø med 25,5 % og
Langeland med 26,1 % samt Ærø og
Læsø med 28 %.
Befolkningsudviklingen har gjort, at
furboernes gennemsnitsalder har været
stigende. I 2000 var den på 45,3 år.
Januar 2010 var den 48,2 år.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 12 Af 51
1556
1930
Å r
1442
1935
1440
1940
1427
1945
1446
1950
1468
1955
1473
1960
1458
1965
1294
1970
1189
1976
1139
1981
1084
1985
1035
1990
961
1995
949
2000
904
2005
856
2010

Antal
Antal
70
60
50
40
30
20
10
0
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1834
1840
1846
1852
1858
1864
1870
1876
1882
1888
1894
1900
1906
1912
Figur 2. Antal fødte på Fur fra 1834-2009. Tallene, der er opgjort år for år, er trukket ud
af kirkebøgerne (1834-1988) og fra forfatterens egen befolknings-statistik (1989-2009).
Tallene omfatter kun personer med fast bopælsadresse på Fur.
Figur 3. Antal døde på Fur fra 1834-2009. Tallene, der er opgjort år for år, er trukket ud
af kirkebøgerne (1834-1988) og fra forfatterens egen befolknings-statistik (1989-2009).
Tallene omfatter kun personer med fast bopælsadresse på Fur. De usædvanligt høje
dødstal i 1851 og 1892-94 skyldes epidemier.
1834
1840
1846
1852
1858
1864
1870
1876
1882
1888
1894
1900
1906
1912
1918
1924
1930
1936
1942
1948
1954
1960
1966
1972
1978
1984
1990
1996
2002
2008
1918
År
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 13 Af 51
1924
År
1930
1936
1942
1948
1954
1960
1966
1972
1978
1984
1990
1996
2002
2008

En befolkningsfremskrivning
Ved en simpel befolkningsfremskrivning
forudsætter man, at de faktorer, der har
betinget udviklingen, forbliver uændrede
i fremtiden. Befolkningsudviklingen på
Fur er et godt eksempel på, at der er en
snæver grænse for, hvor lang tid ud i
fremtiden folketallet kan fremskrives.
Faktorerne ændres jo over tid. På godt
150 år blev Furs folketal først fordoblet
og derefter halveret. Den længste
"stabile" periode har varet blot 30 år.
Vi nøjes derfor med en simpel fremskrivning,
der kun går 10 år ud i
fremtiden.
Vi forudsætter, at de sidste 10 års tilbagegang
på 79 personer fortsætter de
næste 10 år. Det giver et folketal på blot
777 personer i 2020.
Fremskrivningen illustrerer, at Branding
Fur har sat sig et ambitiøst mål. Er det
realistisk, at man kan hæve folketallet til
1.000?
For at vurdere opgavens omfang ser vi
nærmere på de forhold, der afgør
befolkningens størrelse. Det er forholdet
mellem fødte og døde sammenholdt med
til- og fraflytning.
Fødte og døde
I nyere tid toppede antallet af døde i
sidste halvdel af 1970'erne. Årsagen
hertil skal findes 70-80 år tidligere,
nemlig i de meget store fødselsårgange
fra første fjerdedel af 1900-tallet.
Efter afvandringsperioden 1925-34
halveredes fødselsårgangene. Derfor
begyndte dødstallet at falde i sidste
halvdel af 1990'erne. Ganske som det
kunne forventes, er faldet blevet mere
markant de seneste år. Det hidtil laveste
dødstal nåedes i perioden 2005-2009. Da
var tallet nede på 14,4 døde i
årsgennemsnit.
Antallet af fødte nåede også sit laveste
niveau nogensinde i perioden 2005-2009
med blot 4,8 børn i årsgennemsnit.
Årsagen hertil skal findes en generation
tidligere. Den meget kraftige afvandring i
sidste halvdel af 1960'erne halverede
fødselstallet. I takt med, at de små
fødselsårgange fra 1970'erne og 80'erne
blev fødedygtige, måtte antallet af
fødsler falde. Udviklingen vil fortsætte,
fordi de fødedygtige årgange bliver
endnu mindre.
Indtil 1970 havde Fur et fødselsoverskud.
Der blev født flere, end der
døde. Fra 1970 og frem til i dag har Fur
haft et årligt fødsels-underskud. Der dør
flere, end der bliver født. De seneste år
er dødstallet faldet, men det er
fødselstallet også. Resultatet bliver derfor
et fortsat fødselsunderskud. I perioden
2005-2009 var underskuddet på 9,6 i
årsgennemsnit. Tendensen vil være
uændret de kommende år.
Ser man på de to kraftige afvandringsperioder
fra henholdsvis 1925-34 og
1965-69, fremgår det tydeligt, at
fraflytningsperioderne straks viser sig i
fødselstallet. Dødstallet ændres derimod
først med to-tre generationers forsinkelse.
Derfor falder fødselsoverskuddet
i de to afvandringsperioder.
Branding Fur vil næppe kunne ændre
afgørende på hverken fødsels- eller
dødstallet. Det skyldes, at årsagerne er
de demografiske forhold, der blev skabt
flere årtier tilbage. Det er historiske
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 14 Af 51

forudsætninger, der ikke umiddelbart
lader sig ændre.
Teoretisk set kan fødselstallet hæves,
hvis det lykkes Branding Fur at skabe en
massiv tilvandring af 20-30-årige unge i
Antal
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
9,5
1834-1839
13,8
1840-1844
11
1845-1849
5
1850-1854
16,6
1855-1859
12,8
1860-1869
den fødedygtige alder. Hvis der skabes
en massiv tilflytning af seniorer, vil det
på den anden side medføre, at dødstallet
stiger i løbet af en 10-20-årig periode.
Figur 4. Fødselsoverskud og fødselsunderskud på Fur 1834-2009. For at gøre tallene
sammenlignelige, er de udregnet som årsgennemsnit for perioderne mellem to
folketællinger.
Til- og fraflytning
Når man kender folketællingerne og
antallet af fødte og døde, kan man
beregne nettoafvandringen eller nettotilvandringen.
Man skal huske, at man
ikke får det eksakte antal tilflyttere og
fraflyttere. Man får et nettotal, hvor
begge faktorer er indregnet. Denne
27,3
1870-1879
31,9
1880-1889
12,5
1890-1900
27,6
1901-1905
25,8
1906-1910
29,2
1911-1915
25,4
1916-1920
26,3
1921-1924
13,6
1925-1929
relative beregning gør, at tallene tegner
et underdrevet billede af virkeligheden.
Furs to meget markante afvandringsperioder
fra 1925-34 og 1965-69 havde
henholdsvis 380 og 178 personer i
nettoafvandring. Den tilvandring, der
sikkert har været i begge perioder,
kendes ikke, men tilflytterne er indregnet
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 15 Af 51
5
1930-1934
År
0
1935-1939
8,2
1940-1944
12,6
1945-1949
9,6
1950-1954
6
1955-1959
5,8
1960-1964
2,8
1965-1969
-7,3
1970-1975
-11,6
1976-1980
-7
1981-1984
-8,4
1985-1989
-7,6
1990-1994
-9,2
1995-1999
-9
2000-2004
-9,6
2005-2009

i nettotallet. Det betyder, at den reelle
fraflytning har været højere end 380 og
178. I de to perioder flyttede mere end
22,0 % og 12,2 % af øens befolkning
væk. Første afvandring strakte sig over
10 år, anden afvandring over blot fem år.
Procenttallene er endog meget høje og
afspejler, hvor markante de to afvandringsperioder
var.
Gennem sidste halvdel af 1800-årene og
det meste af 1900-årene har Fur til
stadighed haft en nettoafvandring. Det
antal personer, der flyttede til øen, var
mindre end antallet af fraflyttere.
Kun i to korte perioder har der været en
nettotilvandring: Fra 1976-80 var den på
1,6 person årligt. Fra 1995-99 var den på
6,8 personer årligt. Siden 2000 og frem
til 2010 var tallet 0. Antallet af tilflyttere
svarede præcist til antallet af fraflyttere.
Der er sket en ændring fra nettofraflytning
til nettotilflytning og til
balance.
Denne udvikling er igen en historisk
forudsætning, der hænger sammen med
det faldende fødselstal gennem de sidste
40 år. Fraflytningen sker hovedsagelig,
når de unge når 20-årsalderen. Når
børnetallet falder, mindskes også fraflytningsårgangene.
Effekten kan først
registreres med ca. 20 års forsinkelse.
De kommende år vil der på Fur være et
faldende antal unge i fraflytningsalderen.
Derfor skal der kun en lille stigning til i
tilflytningen, før resultatet bliver en
nettotilvandring.
Indregner man det årlige fødselsunderskud
på 9-10 personer, kræves der
dog en nettotilvandring på 9-10 personer
pr. år alene for at fastholde et uændret
folketal. Det var Branding Furs mål for
2010, og det fremtidige mål er, at
folketallet skal hæves med 150 personer.
Lykkes det, vil det være en stigning, der
ikke tidligere er set i øens historie.
Branding Fur skal derfor afprøve, hvor
langt man kan nå, når man målrettet
forsøger at skaffe flere tilflyttere. Der er
ikke tidligere lavet en bevidst markedsføring
af Fur som et bosætterområde.
Tilflytterundersøgelsen skal kortlægge de
faktorer, der har givet øen en tilflytning.
Hvem er tilflytterne. Hvor kommer de
fra? Hvorfor valgte de Fur?
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 16 Af 51

Antal
0,5
3
-5,4
-3,8
-3,8
-2,4
-4
-13,3
-16,4
-5,4
35
-28,4
-7
-21,8
-48,2
Figur 5. Til- og fraflytningen på Fur 1834-2009. For at gøre tallene sammenlignelige, er
de udregnet som årsgennemsnit for perioderne mellem to folketællinger. Tallene er ikke
det faktiske antal til- og fraflyttere, men et beregnet nettotal.
Figur 6. Fødselsårgangene på Fur 1980-1999 sammenholdt med de tilbageværende, der
altid har boet på Fur. Afvandringen sætter ind ved 20-årsalderen. I 2010 var samtlige de
børn, der blev født i 1983, 1984 og 1986 flyttet fra øen. Et par stykker var dog vendt
tilbage igen som tilflyttere.
Antal
4 0
3 0
2 0
1 0
0
- 1 0
- 2 0
- 3 0
- 4 0
- 5 0
- 6 0
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1840
1845
1850
1855
1860
1870
1880
1890
1901
1906
1911
1916
1921
1925
1930
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 17 Af 51
-27,8
1935
Å r
1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
År Blå: Fødte Rød: Tilbageværende
-0,4
1940
-10,8
1945
-8,8
1950
-5,2
1955
-5
1960
-8,8
1965
-35,6
1970
-10,2
1976
1,6
1981
-6,8
1985
-1,4
1990
-7,2
1995
6,8
2000
0
2005
0
2010

Procentdel
7,00
6,00
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
0-4
ms = Mænd Skive. mf = Mænd Fur. ks = Kvinder Skive. kf = Kvinder Fur
5-9
10-14
15-19
20-24
Figur 7.
Befolkningens relative fordeling på alder og køn for Fur Sogn og Skive Kommune 2010.
Bemærk, at Fur har færre unge og væsentlig flere ældre end kommunen som helhed.
Undersøgelsens metode og
gennemførelse
I januar 2010 begyndte det indledende
arbejde. Et udtræk fra folkeregisteret
fastslog opgavens omfang. Der var 856
indbyggere fordelt på 426 husstande.
Der skulle som minimum laves et
interview pr. husstand.
Udtrækket fra folkeregisteret rummede
en række faktuelle oplysninger om de
enkelte beboere: Navn, adresse,
fødselsdato og år, alder, fødselssted,
fraflytterkommune og land samt dato for
seneste adresseændring.
25-29
30-34
35-39
40-44
ms mf ks kf
45-49
50-54
År
Under interviewene indsamledes oplysninger
om uddannelse, erhvervsmæssig
og familiemæssig baggrund
samt svar på de kvalitative spørgsmål:
Hvorfor valgte du at flytte til Fur? Havde
du betænkeligheder før tilflytningen?
Bortset fra disse to spørgsmål var alle
øvrige spørgsmål kvantitative.
Allerede ved den første sonderende
gennemgang af udtrækket fra folkeregisteret
rejste der sig nogle spørgsmål.
Undersøgerens detaljerede lokalkendskab
afslørede nogle alvorlige mangler i
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 18 Af 51
55-59
60-64
65-69
70-74
75-79
80-84
85-89
90-94
95-99
100-

folkeregisterets data. Kategorien "fraflytterkommune"
rummede nogle faldgruber,
der ville føre til misvisende
resultater.
For at undgå disse faldgruber skulle
interviewrunden også kortlægge tilflyttere
fra før 1977, og tilflytterne skulle
registreres efter de gamle kommunebetegnelser,
der var gældende fra 1970-
2007.
Interviewene fandt sted fra marts til
oktober 2010. En semistruktureret
spørgeguide (bilag 2) sikrede, at alle
relevante data blev indsamlet.
Interviewene gennemførtes som telefoninterviews.
Indledningsvis oplystes det,
at svarene ville blive behandlet fortroligt,
anonymiseret og bearbejdet statistisk.
Under interviewet blev der noteret
faktuelle data og stikord. Umiddelbart
efter interviewene blev stikordene
skrevet ud i hele sætninger med den
udspurgtes ordvalg og formuleringer.
Interviewene forløb som samtaler. Der
blev stillet åbne (ikke ledende) spørgsmål.
Ved de to kvalitative spørgsmål
måtte der ofte stilles uddybende spørgsmål
for at gøre et generelt svar mere
konkret. Her viste det sig, at svaret på
afgørende vis ændrede karakter, når en
generalisering skulle konkretiseres. Det
er undersøgerens klare opfattelse, at
undersøgelsen på disse punkter ville
have givet et stærkt misvisende billede,
hvis undersøgelsen havde været gennemført
som en spørgeskemaundersøgelse.
Når det er lykkedes at få data på
samtlige beboere, skyldes det, at 14
husstande med 16 beboere er medtaget
på baggrund af oplysninger fra familie,
nære bekendte eller data fra det
lokalhistoriske arkiv på Fur Museum.
Disse 16 beboere kunne ikke interviewes
grundet fravær, sygdom, eller fordi de
døde i løbet af undersøgelsesperioden.
Alle data er lagt ind i et regneark med 26
felter for hver af de 856 indbyggere. Det
giver 22.256 felter. Regnearkets evne til
at opliste alfabetisk eller numerisk
udnyttes i analysefasen. Der er både
lavet frekvensanalyser af de enkelte
kolonner og krydsanalyser ved samkøring
af to eller flere kolonner.
Furs ældste beboer januar 2010 er med i
undersøgelsen takket være interviews,
der blev lavet, da Emma Laursen fyldte
90 og 100. Hun vendte tilbage til Fur
først i 1930'erne efter at have tjent nogle
år på Djursland. Emma var den blandt
Furs 856 indbyggere, der tidligst flyttede
sin folkeregisteradresse tilbage til Fur.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 19 Af 51

Betina Bugge og Brian Sørensen var
sammen med børnene Anne Sofie og
Niels Peter Furs senest ankomne tilflyttere.
De kom fra Ebeltoft og til Fur
den 1. januar 2010. Hvorfor Fur? "Vi gik
ind på Google og søgte på ordene
campingplads og forpagter, og så kom
der et link til www.FurNyt.dk. Der kunne
vi læse, at Fur Udviklingsselskab søgte
ny forpagter til Fur Campingplads og
Lejrskole. Det var lige, hvad vi søgte."
Folkeregisterets faldgruber
Den orienterende gennemgang af udtrækket
fra folkeregisteret afslørede følgende
mangler:
Der var 33 personer, hvor fødsels-datoen
også var anført som seneste adresseændring.
Alle datoer var før 1970. For
disse personer manglede data om
fraflytningskommune selv om flere var
kendt af undersøgeren som tilflyttere.
Forklaringen på denne mangel er, at man
ved kommunalreformen 1970 ikke
registrerede gamle fraflytningskommuner
for de beboere, der kom til at bo i den
nye storkommune.
Der var 54 personer med samme datoer
for seneste adresseændring, nemlig den
19.-21. november 1977. Undersøgeren
vidste ud fra sit lokalkendskab, at mange
af disse beboere rent faktisk havde boet
på den pågældende adresse længe før
1977. Ingen af disse personer havde
oplysninger om fraflytningskommune,
selv om de var tilflyttere. Denne mangel
skyldes, at Sundsøre Kommune først i
1977 overgik til den registreringsform,
der indgår i det nuværende elektroniske
folkeregister.
Da disse faldgruber var erkendt, viste der
sig også en anden mangel i folkeregisterets
oplysninger om fraflytningskommune.
Der var ingen tilflyttere fra
Skive Kommune. Forklaringen er naturligvis,
at en flytning fra Skive til Fur efter
strukturreformen 2007 ikke registreres
under fraflytningskommune, da det nu
blot er en adresseændring inden for én
og samme kommune. Ved strukturreformen
ændrede folkeregisteret de
gamle kommunebetegnelser, så de blev
identiske med de nye storkommuner.
Derfor rummede folkeregisterudtrækket
heller ikke tilflyttere fra hverken
Sallingsund, Spøttrup eller Sundsøre
Kommune. Manglen på tilflyttere fra
Sundsøre Kommune skyldes også, at Fur
indgik i Sundsøre Kommune fra 1970-
2007.
Udtrækket fra folkeregisteret rummede
fraflytningskommune for 397 personer.
Interviewrunden viste, at det reelle antal
tilflyttere til Fur er 615, når fraflytningen
registreres efter de gamle kommunegrænser.
Fur er derfor et eksempel på, at til- og
fraflytningsundersøgelser, der alene bygger
på data fra de nuværende folkeregistre,
kan være særdeles mangelfulde.
Tilflytningsprocenten på Fur kan
derfor ikke sammenlignes med tilflytningsprocenter,
der stammer fra
Danmarks Statistik/Statistikbanken.dk.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 20 Af 51

Undersøgelsens
tilflytterkategorier
Det er ofte sagt, at en furbo er en
person, der kan føre slægten mindst tre
generationer tilbage på både fædrene og
mødrene side. Udsagnet fremsiges som
regel med et glimt i øjet, for alle har på
fornemmelsen, at i så fald ville der ikke
være mange furboer tilbage. Tilflytterne
skulle så være alle dem, der ikke kan
opfylde "kravet" om mindst tre slægtsled
på Fur. Omvendt er der andre, der
mener, at alle, der bor på Fur, er
furboer.
I en undersøgelse som denne er det
vigtigt, at begreberne er klart definerede
og bruges konsekvent. Der bruges følgende
hovedgrupper:
Furboerne er de personer, der har fast
folkeregisteradresse på Fur, uanset
hvor de kommer fra. Dem er der 856
af.
Tilflytterne er de personer, der har
flyttet folkeregisteradressen til 7884
Fur, uanset hvor de kommer fra. Dem
er der 615 af.
Disse to hovedbetegnelser gør det ikke
muligt at gå mere i dybden med analyser
af tilflytterne og tilflytningens årsager.
Derfor er hovedbetegnelserne splittet op
i følgende undergrupper:
Ægte furboer (ÆF) er de personer, der
altid har boet på Fur. Dem er der 241 af.
Ægte tilflyttere (ÆT) er de personer, der
ikke tidligere har boet på Fur. Dem er der
419 af.
Tilbagevendte furboer (TF) er de
personer, der er født på Fur, flyttet fra
øen og siden vendt tilbage. Dem er der
153 af.
Tilbagevendte tilflyttere (TT) Er de
personer, der engang flyttede til Fur,
senere fraflyttede de, men er siden vendt
tilbage. Dem er der 43 af.
I analysefasen er der også opereret med
ægte tilflyttere, der er gift med fraflyttede
furboer og ægte tilflyttere, der
har fraflyttede furboer som forældre.
Denne opsplitning i kategorier gør det
muligt at lave statistiske beregninger og
analyser af de faktorer, der ligger bag
tilflytningen.
Figur 8. Lagkagediagram med den
procentvise fordeling af tilflytterkategorier
og de ægte furboer.
En historisk analysemetode
En given befolkning er ikke en konstant
faktor, men en variabel størrelse i
uafbrudt forandring. Sådan er det også
på Fur. Folketallet har ændret sig,
ligesom befolkningens alderssammensætning
løbende ændres.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 21 Af 51
ÆF
28%
TF TT ÆT ÆF
ÆT
49%
TF
18%
TT
5%

Laver man som i figur 8 en procentvis
fordeling af de forskellige kategorier af
furboer og tilflyttere, får man et indtryk
af befolkningens sammensætning anno
2010. Fordelingen fortæller dog intet om,
hvorvidt forholdene har ændret sig gennem
tid.
Man må antage, at forholdene var anderledes
for 20, 40 eller 60 år siden.
I undersøgelsen er valgt en historisk
analysemetode, hvor data sorteres efter
årtier. Hermed kan man dokumentere,
om der med tiden sker ændringer af
faktorerne.
I figur 9 er antallet af tilflyttere oplistet
efter årti. Diagrammet viser ikke, hvor
mange tilflyttere, der kom i hvert årti.
Diagrammet viser, hvor mange der var
tilbage den 4. januar 2010.
Der kom ikke næsten dobbelt så mange
tilflyttere i 2000'erne som i 1990'erne,
selv om tallene (henholdsvis 224 og 126)
kunne tyde på det. I dag er en stor del af
de børn, der flyttede til i 90'erne,
allerede fraflyttet og en del af de ældste,
der flyttede til, er døde. Jo længere
tilbage i tid man kommer, jo større bliver
afgangen grundet fraflytning og dødsfald.
Figur 9 viser med andre ord kun antallet
af tilbageværende tilflyttere og illustrerer,
hvor hurtigt afgangen sker.
I figur 10 er de forskellige kategorier af
tilflyttere igen opstillet efter årti, men
tallene er omregnet til procenter, for at
belyse om der er sket en udvikling. Vi
forudsætter, at afgangen har været den
samme inden for hver af de tre grupper
af tilflyttere. Fordi søjlerne er blevet
sammenlignelige, tegner der sig et klart
mønster. Andelen af ægte tilflyttere har
været kraftigt stigende de seneste to
årtier. Modsvarende har andelen af
tilbagevendte furboer og tilbagevendte
tilflyttere været faldende. For 30-40 år
siden udgjorde de ægte tilflyttere knap 6
ud af 10. Det seneste årti har det været
8 ud af 10.
Tilsvarende ændringer tegner sig, når
andre faktorer analyseres. Tilflytningsalderen
var lavere i 1930'erne end efter
år 2000. Man kom også fra andre
kommuner i 30'erne end efter år 2000.
Og man kommer i dag af andre grunde
end tidligere.
Der er sket ændringer, næsten uanset
hvilke faktorer der analyseres.
Da denne undersøgelse har det konkrete
formål at udpege de faktorer, der kan
være medvirkende til at øge tilflytningen
til Fur, ligger det uden for undersøgelsen
at fordybe sig i de faktorer, der var
gældende for to til tre generationer
siden. Denne publikation koncentrerer sig
om de faktorer, der er gældende i dag.
For at forstå de ændringer, der er sket,
skal der dog gives en kortfattet
præsentation af de forhold, der tidligere
har hersket.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 22 Af 51

Antal
250
200
150
100
50
0
0
4
16
48
Figur 9. Søjlediagram med tilflytterne fordelt på årtier efter tilflytningsåret. Diagrammet
viser kun antallet af tilbageværende tilflyttere pr. 4. januar 2010.
Figur 10. Søjlediagram med tilflytter-kategoriernes relative fordeling årti for årti.
Procentdel
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
TT = Tilbagevendt tilflytter. TF = Tilbagevendt Furbo. ÆT = Ægte tilflytter.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 23 Af 51
53
1920-29 1930-39 1940-49 1950-59 1960-69 1970-79 1980-89 1990-99 2000-09
År
TT TF ÆT
1930-39 1940-49 1950-59 1960-69 1970-79 1980-89 1990-99 2000-09
År
67
77
126
224

Landbosamfundet
Den tilflytning, der fandt sted i 1930'erne
til ind i 1960'erne var stærkt præget af
fiske- og landbrugssamfundet.
Tilflytterne var typisk unge personer i 20-
25-årsalderen. Et fælles træk var, at man
efter syv års skolegang og konfirmation
kom ud at tjene. Mændene næsten
udelukkende på gårde. Kvinderne tjente
på landet eller kom i huset. Ikke så få
kom på højskole, landbrugsskole eller
husholdningsskole.
Tilflytterne bestod af tilbagevendte furboer
og ægte tilflyttere.
De tilbagevendte furboer kom af to
hovedgrunde. Mange blev kaldt hjem på
grund af sygdom eller dødsfald i fødehjemmet.
Nogle tilbagevendte mænd
overtog den fædrene gård, eller man
vendte tilbage til Fur for at blive selvstændig
landmand.
En stor del af de ægte tilflyttere kom fra
Mors, Salling og Fjends, fordi ejendomsmæglerne
disse steder vidste, at der var
billige landbrug på Fur.
Et par fiskere flyttede til Fur, fordi man
kunne have båden liggende i den nybyggede
havn, der blev indviet i 1956. Et
par familier flyttede til, fordi man fik
arbejde på et af Furs molerværker.
Et gennemgående træk var også, at de
unge tilflyttere med tiden fik børn - ikke
så få endda. 5-7 børn var ikke ualmindeligt.
Almindeligt var også - hovedsagelig
blandt mændene - at man deltog aktivt i
foreningsarbejdet, og det var tæt knyttet
til andelsbevægelsens institutioner.
Pendling var dengang et ukendt fænomen.
For mange lå bosted og arbejdssted
under samme tag, eller arbejdspladsen
fandtes i gå- eller cykelafstand
fra bopælen. Kvinderne var næsten alle
hjemmegående husmødre eller husbestyrerinder.
I 1950'erne havde Fur mere end 150
landbrug, der leverede mælk til Fur
Andelsmejeri. De små landbrug på Fur
tiltrak mange tilflyttere.
En af Furs gamle landsbyskoler. "Jeg har
kun gået i skole i syv år og kun hver
anden dag. Efter konfirmationen kom jeg
ud at tjene." Sådan lyder en typisk
beskrivelse af ungdommen i 1930'erne
og en generation frem.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 24 Af 51

Erhvervsfiskere flyttede til Fur efter
indvielsen af den nye havn i 1956.
Industrisamfundet
I løbet af 1960'erne ændredes Fur til et
industrisamfund. I 1962 byggede Skarrehage
en molerfabrik på øen. Det gav
nye arbejdspladser til både øboer og
tilflyttere. Fur havde en overgang i
1960'erne hele fire molerfabrikker. Sidst i
1960'erne oversteg antallet af industriarbejdspladser
antallet af beskæftigede
inden for landbrug og fiskeri. I kølvandet
på molerindustrien blomstrede følgeerhvervene
med beskæftigelse til vognmænd,
smede, elektrikere og inden for
byggefagene.
Det var også i 1960'erne, at turisterne
begyndte at strømme til Fur. I 1960
udvidedes Fur Museum. Øen fik en
campingplads i 1963. De nuværende
godt 500 sommerhusgrunde blev udstykket
i 60'erne, og i 1969 stiftedes Fur
Turistforening.
De små landbrug var efterhånden blevet
urentable. Husmænd blev arbejdsmænd,
og kvinderne søgte ud på
arbejdsmarkedet. Nye fag som hjemmehjælpere,
dagplejere og pædagoger
dukkede op. Kvinder fra Fur og Salling fik
arbejde i fiskeindustrien i Glyngøre. I
sidste halvdel af 1970'erne etableredes
en systue på Fur. Her var der også
industriarbejdspladser for kvinder.
Tilflytningen var knyttet til arbejdslivet.
Der var mange jobs på Fur, så mange at
der dagligt var mennesker, der pendlede
fra fastlandet for at komme på arbejde
på Fur.
Tilflytningen i denne periode bestod
stadig af 20-25-årige, men der begyndte
også at komme 25-30-årige. Der blev
ikke født så mange børn som tidligere,
og der var nu kommet lidt afstand
mellem hjem og arbejdsplads. Hovedparten
af furboerne arbejdede dog på
øen. Uddannelsesniveauet var ikke
længere de obligatoriske syv års
skolegang. Flere og flere forlod først
skolen efter 8-10 år.
I løbet af 1970'erne begyndte foreningslivet
at skifte karakter. Andelsbevægelsen
skrumpede. Foreningerne
var ikke længere knyttet til landboøkonomien.
Der blev i stigende grad
lighedstegn mellem foreningsliv og
fritidsliv.
Industrikulturen fortsatte ind i 1980'erne
og 90'erne, men der kom nye ændringer.
Uddannelsesniveauet hævedes. Pendlingen
tog til. Industrisamfundet var
under forandring og ved at udvikle sig til
noget nyt. Efter år 2000 er Fur stadig et
industrisamfund, men nye udviklingstræk
tegner sig.
Tilflytningen til Fur afspejler disse ændringer.
Ved at se nærmere på tilflytningen
siden år 2000 kan vi kortlægge
de faktorer, der er gældende i
dag. Det er den viden, der skal bruges til
udvikling af en bosætterstrategi.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 25 Af 51

Luftfoto fra Skamol A/S, der blev opført i
1962.
Virksomheden Dana Strik blev skabt af
en tilbagevendt furbo med iværksættertalent.
Systuen havde op til 25 kvinder
ansat, da det gik bedst. I løbet af
1990'erne flyttede produktionen til
Østeuropa.
Molerværket Damolin, der blev grundlagt
i 1942, er i dag Furs største virksomhed.
Tilflytningen 2000-2009
De 224 tilflyttere, der kom til Fur i
perioden 2000-2009, fordeler sig med 33
tilbagevendte furboer (14,7 %), 11
tilbagevendte tilflyttere (4,9 %) og 180
ægte tilflyttere (80,4 %).
I det følgende er de tilbagevendte
furboer og de tilbagevendte tilflyttere
slået sammen. De to kategorier adskiller
sig ikke væsentlig fra hinanden.
Sammenlægningen letter overskueligheden
og øger den statistiske sikkerhed.
Vi "nøjes" med at sammenligne de
tilbagevendte tilflyttere og de ægte
tilflyttere. Altså personer, der tidligere
har boet på Fur, og personer, der ikke
tidligere har boet på øen. De har som
udgangspunkt en fællesnævner. De har
alle truffet det aktive valg, at de har
bosat sig på Fur.
Tilflytternes gennemsnitsalder
Beregner man gennemsnitsalderen under
ét, er den for samtlige 224 tilflyttere 40,7
år. Det er ikke tilflytternes gennemsnitsalder
pr. januar 2010, men personernes
gennemsnitsalder, da de flyttede
til Fur. Januar 2010 havde de
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 26 Af 51

856 furboer en gennemsnitsalder på 48,2
år.
Der er stor forskel på de to grupper af
tilflyttere. For de 174 ægte tilflyttere -
personer, der ikke tidligere har boet på
Fur - var gennemsnitsalderen ved
tilflytningen 42,4 år, men for de 50
tilbagevendte furboer og tilbagevendte
tilflyttere var gennemsnitsalderen blot
34,7 år.
I tallene er de seks børn, der er født af
fraflyttede furboer/tilflyttere medregnet
blandt de tilbagevendte, selv om de er
klassificeret som ægte tilflyttere, fordi de
ikke tidligere har boet på Fur.
I 15 tilfælde havde en tilbagevendt
furbo/tilflytter en ægte tilflytter med sig
som ledsager ved tilbageflytningen til
Fur. Når disse 15 ægte tilflyttere medregnes
blandt de 65 tilbagevendte, bliver
gennemsnitsalderen 35,7 år mod 42,7 år
for de 159 ægte tilflyttere.
Forskellen skyldes, at der blandt de ægte
tilflyttere er en forholdsvis stor andel af
45-64-årige. Hos de tilbagevendte furboer
og tilflyttere udgør de 20-29-årige
den største andel (bilag 3).
Der er relativt flere unge familier blandt
de tilbagevendte end blandt de tilflyttere,
der ikke tidligere har boet på øen. Der er
dog kun 50 tilbagevendte mod 174 ægte
tilflyttere. Derfor bidrager de ægte tilflyttere
antalsmæssigt med både det
største antal unge familier og det største
antal seniorer.
Hvor kommer tilflytterne fra?
De 50 tilbagevendte furboer/tilflyttere og
de 15 ledsagere er kommet fra 22
forskellige kommuner. Heraf er der 13
kommuner med mere end en husstand
og kun tre med mere end to husstande
(bilag 4).
Opgørelsen er ikke lavet på individniveau,
men på husstandsniveau. Herved
undgås, at en børnefamilie slår for
kraftigt igennem. Kommunerne er benævnt
med de kommunekoder, der var
gældende fra 1970-2007.
8 husstande fra 779 Skive Kommune.
5 husstande fra 751 Århus Kommune.
3 husstande fra 653 Brande Kommune.
2 husstande fra 851 Aalborg, 841 Skagen,
777 Sallingsund, 743 Silkeborg, 731
Randers, 661 Holstebro, 657 Herning,
479 Svendborg, 217 Helsingør og 147 fra
Frederiksberg.
De 159 ægte tilflyttere er kommet fra 52
forskellige kommuner. Heraf er der 15
med mere end en husstand og seks med
mere end to (bilag 5).
9 husstande fra 783 Sundsøre Kommune.
6 husstande fra 779 Skive Kommune.
6 husstande fra 737 Ry Kommune.
4 husstande fra 661 Holstebro
Kommune.
4 husstande fra Letland.
3 husstande fra 777 Sallingsund
Kommune.
2 husstande fra 751 Århus, 743
Silkeborg, 731 Randers, 665 Lemvig, 657
Herning, 621 Kolding, 615 Horsens, 147
Frederiksberg og Grønland.
Sammenligner man de to grupper af
tilflyttere, er der både ligheder og
forskelle. Sundsøre Kommune, der var
den kommune, der leverede det største
antal ægte tilflyttere, havde kun en
enkelt husstand blandt de tilbagevendte,
hvor til gengæld Århus står stærkt. Det
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 27 Af 51

afspejler, at furboerne flytter længere
væk end til nærmeste fastlandskommune,
når de forlader øen.
Hos begge grupper har Morsø, Spøttrup
og Viborg kommuner ikke leveret mere
end blot en enkelt husstand. Sønderjylland,
samt Vest- og Sydsjælland har
heller ikke bidraget synderligt. Lolland,
Falster og Bornholm slet ikke.
Hovedparten af tilflytterne kommer fra
Region Midtjylland med Skive Kommune
og Sundsøre Kommune som største
leverandør. Aalborgområdet, Randersområdet,
Århus, Silkeborg, Ry, Holstebro
og Herning kommuner har været væsentlige
bidragsydere ligesom Frederiksberg
og Helsingør. Noteres skal også, at
der sker en tilflytning fra udlandet.
Tilflytterne til Fur kommer fra nærområdet
(Salling og Skive) eller fra de
"stærke" bykommuner i Midt- og Østjylland
samt fra hovedstadsområdet og
Nordsjælland. Tilflytterne kommer ikke
fra de egne af Danmark, der betegnes
som udkants-områder.
Hvorfor valgte man Fur?
Fur besøges hvert år af mere end
150.000 turister. Blandt dem findes
potentielle tilflyttere.
Fur har mange aktive kunstnere og
kunsthåndværkere. Der er plads til
endnu flere. Kunstnernes sommerudstilling
i Fur Forsamlingshus er en af
øens tilbagevendende begivenheder.
Det ene af de kvalitative spørgsmål, der
blev stillet under interviewene, lød:
"Hvorfor valgte du/I at flytte til Fur?"
Svarene lød ofte: "Vi trængte til en
forandring" eller "Jeg havde nået et
punkt i mit liv, hvor der skulle ske noget
nyt."
Bag disse svar skjuler sig ændringer af
familiemæssig, økonomisk eller arbejdsmæssig
karakter. Der blev ikke spurgt
nærmere ind til en uddybning af sådanne
svar, for ønsket om fraflytning er næsten
altid begrundet i en ændret livssituation
(Capacent Epinion 2008). Ønsket om
fraflytning kommer før valget om
tilflytning.
Da tilflytningsmønstrene har primær
interesse i denne undersøgelse, blev der
spurgt nærmere ind til, hvorfor man
valgte lige netop Fur. Her blev der stillet
uddybende spørgsmål, indtil svaret var
konkretiseret. Svarede man blot:
"Naturen", blev der spurgt, hvad der var
tiltrækkende ved naturen. Bilag 6, der
handler om naturbegrebet, illustrerer,
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 28 Af 51

hvor meget et svar kan skifte indhold,
når et generelt begreb konkretiseres.
Svarene rummede ofte en efterrationalisering,
men intervieweren havde
fokus på, at svarene skulle afspejle
forholdene umiddelbart før tilflytningen.
Efterrationaliseringen er dog også gemt.
Den rummer en tilkendegivelse af, om
forventningerne holdt, eller om virkeligheden
var en anden.
Valget af Fur blev ofte begrundet med
mere end en enkelt årsag. Det
vanskeliggør en statistisk bearbejdning,
også fordi begrundelsen ikke er et enkelt
ord eller tal, der kan indgå i en
elektronisk databehandling. Begrundelserne
er lange, forklarende sætninger.
Det giver til gengæld mulighed for, at vi
kan lade de adspurgte sætte deres egne
ord på.
Der tegner sig alligevel nogle klare
mønstre. Der er forskel på, om man har
forhåndskendskab til øen eller ej. De
tilbagevendte furboer og tilbagevendte
tilflyttere bruger andre argumenter end
de ægte tilflyttere. Det kunne man
måske forvente, men lidt overraskende
er det, at en del af de ægte tilflyttere
peger på de samme herlighedsværdier
som de tilbagevendte. Vi ser nærmere på
forskellene og lighederne.
Hvorfor flyttede furboer og
tidligere tilflyttere tilbage?
I perioden 2000-09 flyttede 33 tidligere
furboer og 11 tidligere tilflyttere tilbage
til Fur. De havde seks børn med sig.
Aldersmæssigt var de sammensat som
følger:
00-19 år 10 personer.
00-19 år 10 personer.
20-39 år 22 personer.
40-59 år 8 personer.
60-90 år 10 personer.
Relativt set bestod de af:
20 % børn og teenagere.
60 % i den arbejdsduelige alder.
20 % var 60 år eller derover.
Hvorfor valgte disse 50 personer at flytte
tilbage til Fur? Seks børn fulgte forældrene
tilbage til Fur, og fire teenagere
flyttede tilbage efter endt eller afbrudt
ungdomsuddannelse. Deres tilbageflytning
var kun midlertidig, for de ventede
blot på et nyt uddannelsesforløb og en
ny fraflytning. Det gælder også en 20årig
tilbageflytter og en 22-årig, der
afventede opstart på nyt job.
De 30 tilbagevendte i den arbejdsdygtige
alder gav næsten alle den samme
kortfattede begrundelse for tilbageflytningen:
"Jeg ville hjem”. Eller "Jeg er
furbo. Hvor skulle jeg være andre steder
end på Fur."
Lidt mere forklaring giver en tilbagevendt
tilflytter, der vendte hjem som 22-årig:
"Jeg kunne ikke være i Aalborg. Der var
for mange mennesker og for lidt plads."
Flere har givet udtryk for, at skiftet til
bylivet ikke lykkedes, fordi man var
vokset op på en ø med et nærmiljø, hvor
alle kendte hinanden. Man var en del af
helheden. I byen var man reduceret til
ingenting blandt et mylder af ukendte.
Hele 18 ud af de 30 peger på familie,
venner og miljøet som årsagen til
tilbageflytningen. Et par eksempler:
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 29 Af 51

To unge furboer (nu børnefamilie), der
vendte tilbage som 23-årig og 26-årig:
"Vi var på Fur hver weekend. Så kunne vi
jo ligeså godt bo på Fur, hvor vi begge
har familien."
En furbo, der vendte tilbage som 27-årig:
"Jeg arbejder jo i Norge og nogle gange
Aberdeen, men Fur er det skønneste sted
i verden. Det er fjorden og folkene. Det
er roen. Der er ingen stress, og det er
flot og fint det hele."
En furbo, der vendte tilbage med familie
som 38-årig, sagde:
"Min mand har altid været fuldstændig
skudt i Fur - selv om han jo ikke er furbo.
Randers var heller ikke en by, hvor man
kunne give børn en tryg opvækst."
To andre tidligere furboer vendte tilbage
med familie, fordi ægtefællen, der ikke
var furbo, "var vild med Fur" eller "godt
kunne lide den direkte omgangsform på
Fur."
Tre furboer (heraf en senior) vendte
tilbage, fordi de flyttede sammen med en
kæreste, der boede på Fur.
Fem personer flyttede tilbage til Fur
grundet sygdom i familien. Tre af dem
var seniorer. Tre vendte hjem for at
passe eller være tæt på en syg forælder.
To vendte hjem grundet egen sygdom,
der krævede tryghed og overskuelighed,
og at man var kendt af andre.
Blandt de 30 personer i den arbejdsdygtige
alder nævner kun syv arbejde
som årsag til tilbageflytningen. Fire af
dem har etableret egen virksomhed. Alle
syv nævner dog også familie og miljøet
som medvirkende årsag. To af dem
nævner en billig bolig.
Blandt de 10 tilbagevendte seniorer og to
59-årige er det igen trygheden og det
nære miljø, der er tiltrækningskraften. Et
eksempel:
Et par furboer, der vendte tilbage som
59-årig og 63-årig:
"Vi havde bestemt, at vi ville hjem til Fur,
når vi blev arbejdsfrie. Århus, hvor vi
boede, var præget af tyveri, vold og
utryghed. Fur var fredelig. Der var
tryghed. Man kender hinanden og tager
sig af hinanden."
Blandt seniorerne gik man også efter det
overskuelige, nære lokalsamfund, men
de pegede også på andre forhold. Fem
nævnte fjorden og sejlads som en
væsentlig faktor. Fire pegede på billige
boliger. Fire af seniorerne havde i
forvejen hus på Fur.
Blot en enkelt pegede på naturen og
menneskerne.
Hvis man bliver uddannet på Fur, bliver
man muligvis præget så meget af ølivet,
at man efter en fraflytning vender tilbage
til Fur som tilflytter. En del unge furboer
fik en smede- eller elektrikeruddannelse
på øens molerværker i 1970'erne og
80'erne. Nogle rejste fra øen, blev
maskinister og maskinmestre. Ikke så få
endda vendte senere tilbage til Fur som
tilflyttere.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 30 Af 51

Fur har mere end 60 registrerede virksomheder.
Som ø har Fur gode muligheder
for støtte til virksomheder, foreningsprojekter
og almennyttige formål.
Der er gang i iværksætteriet.
"Jeg vendte hjem til Fur, fordi der er
gode mennesker, og fordi Fur har så
godt et ældrecenter, hvor der sker en
masse."
Havde de tilbagevendte
betænkeligheder før
tilflytningen?
Sådan lød det andet kvalitative spørgsmål,
der blev stillet. Langt hovedparten
har svaret nej. Ofte er spørgsmålet besvaret
med en efterrationalisering, som
eksempelvis: "Nej. Vi fandt hurtigt ud af,
at færgen ikke var nogen hindring." I
sådanne tilfælde er svaret omskrevet til:
"Ja. Vi troede, at færgen var en hindring,
men fandt hurtigt ud af, at det var den
ikke."
Efterrationaliseringen er ikke uden betydning.
Den rummer ofte den erfaring,
at betænkeligheden var ubegrundet.
Andre besvarelser af spørgsmålet afspejler
en personlig betænkelighed eller
en generel. Det er ikke altid specifikke
forhold på Fur, der giver anledning til
betænkeligheden.
Nogle besvarelser fortæller ikke om en
betænkelighed før tilflytningen, men om
et savn, der er kommet efter tilflytningen.
Eksempel: "Jeg savner byens
shoppingmuligheder."
Nogle har besvaret spørgsmålet med et
modspørgsmål: "Hvad skulle det være for
betænkeligheder?" – efterfulgt af en
forklaring på, hvorfor man ingen havde.
Denne forklaring rummer ofte nogle
værdifulde informationer om tilflytningsfaktorer.
Forklaringen kan ligefrem blive
en understregning af de fordele, der er
ved at bo på Fur.
Disse forhold er også gældende for de 50
tilbagevendte (furboer og tidligere tilflyttere
med børn). Kun to havde egentlige
betænkeligheder og havde på forhånd
undersøgt mulighederne for børnepasning
og skole. Ville der fortsat være
børnepasning på Fur? Den ene var betænkelig
ved, om skolen på Fur var ved
at være for lille.
En furbo, der var flyttet fra øen som ung
og vendte tilbage igen omtrent 30 år
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 31 Af 51

senere, havde en personlig betænkelighed:
"Ville jeg falde tilbage i gamle roller
eller blive sat i bås af andre?"
En furbo, der vendte tilbage som 38-årig,
udtrykker et savn, der viser, at vedkommende
er blevet en del af øsamfundet:
"Jeg kan få økuller. Man kan ikke
handle i brugsen, uden at det tager en
time, fordi man skal snakke med så
mange. Jeg savner lidt at kunne gå
anonymt rundt i byen. På den anden side
er det jo også rart, at alle kender
hinanden."
En tidligere tilflytter, der kom første gang
som 10-årig og vendte tilbage igen som
64-årig, havde en generel betænkelighed
efterfulgt af en erfaring: "Det var min
kone, der ville til Fur. Jeg var lidt
betænkelig. Fur var en fin ferieø, men at
flytte på landet var måske i overkanten.
Vi har dog ikke fortrudt, for vi er faldet
godt til. Jeg mødes med nogle af mine
gamle skolekammerater, vi har båd i
havnen, vi sejler, og vi deltager i mange
aktiviteter på øen."
En tidligere tilflytter, der vendte tilbage
som 27-årig, satte Fur i perspektiv: "Nej.
Jeg havde ingen betænkeligheder. Afstanden
betød intet, selv om jeg arbejdede
på Mors. Det tager jo kun en
halv time ligesom til Skive. I USA kunne
vi køre flere timer, inden vi kom til et
hus! Mine forældre kører jo også til
Herning hver dag."
Endelig vendte en 63-årig tilbagevendt
furbo spørgsmålet, så det blev til en
understregning af fordelene ved at bo på
Fur frem for i byen: "Betænkeligheder.
Nej tværtimod. På Fur er vi da tættere
på mange ting, end vi var i Århus. Der
havde vi 15 km til lægen og 15 km til
forretningerne inde i byen. Det tog som
regel en halv times tid at finde en
parkeringsplads. Den lå rimelig langt væk
fra forretningen, og den kostede 20 kr.
pr. time. Vi har dagligvarebutik på Fur.
Lægen er lige ovre på den anden side.
En færgebillet koster 24 kr., og der er fri
parkering på Fur. Nemmere kan det da
ikke være."
Furboerne har en nybygget dagligvarebutik
tæt på havnen. De daglige indkøb
tager et kvarter, så er man hjemme igen
- medmindre man falder i snak.
Hvorfor flyttede de ægte
tilflyttere til Fur?
I perioden 2000-09 flyttede 174 ægte
tilflyttere til Fur. Det er personer, som
ikke tidligere har haft en fast folkeregisteradresse
på Fur. Aldersmæssigt
fordeler de sig som følger:
00-19 år 31 personer.
20-39 år 36 personer.
40-59 år 70 personer.
60-90 år 37 personer.
Relativt set bestod de af:
17,8 % børn og teenagere.
60,9 % i den arbejdsduelige alder.
21,3 % seniorer.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 32 Af 51

Hvorfor valgte disse 174 personer at
flytte til Fur? Hele 29 af de 31 børn og
teenagere kom, fordi de fulgte forældrenes
flytning til Fur. De fulgte forældrenes
valg. En 17-årig flyttede til Fur
sammen med sin kæreste, der vendte
tilbage til Fur. En 16-årig, der havde en
fraflyttet furbofar, flyttede til Fur for at
være tættere på gymnasiebyen Skive.
Ud af de 106 personer, der fandtes i den
arbejdsduelige alder (20-59 år), er der
lidt overraskende blot 31, der angiver et
job som årsag til tilflytningen. Fraregner
man en (måske) lidt atypisk tilflytning af
et større antal lettiske bygningsarbejdere,
er der kun 19 personer, der angiver
jobbet som en afgørende tilflytningsfaktor.
Det er ikke jobmulighederne, der
får langt den overvejende del af tilflytterne
til at bosætte sig på Fur. Det er
helt andre årsager.
De ægte tilflyttere er personer, som ikke
tidligere har boet på Fur. Ud af de 174
ægte tilflyttere, der kom i perioden 2000-
09, har de 142 på en eller anden måde
alligevel en vis tilknytning til øen. Kun 32
havde slet ikke noget forhåndskendskab
til Fur, da de traf valget om at flytte til
øen. Letterne indgår ikke i dette tal. Godt
halvdelen af de 19 personer, der flyttede
til grundet job, skal findes blandt disse
32 personer uden forhåndskendskab til
øen. Et job kan derfor få mennesker til at
flytte et sted hen, som de ikke kendte i
forvejen.
Af de 32 tilflyttere uden forhåndskendskab
til Fur kom en anden tredjedel
på grund af billige boliger, som man
havde set i Jyllands-Posten, på Boliga.dk
eller på FurNyt.dk. Den sidste tredjedel
kom som seniorer, fire af dem søgte eller
blev anvist plads på Fur Ældrecenter.
Et boligkøb på Fur kan være en tilfældighed.
Et eksempel:
En tilflytter, der kom som 59-årig,
fortæller:
"Jeg manglede en bolig, da jeg gik på
efterløn og måtte forlade den bolig, der
fulgte jobbet. På en udflugt til Fur så jeg,
at der var huse til salg, og at der var en
ejendomsmægler. Og så købte jeg huset
her. Det er jo en flot ø."
Det er naturen og fjorden, der fænger,
når man ikke har et forhåndskendskab til
Fur. Et eksempel fra en 49-årig, der
flyttede til med mand og to børn:
"Vi skulle væk fra storbyen. Vi boede på
Amager. Vi skulle væk fra lufthavnen ud i
den friske luft. Vi havde kigget på
Lolland, men fandt så en boligannonce
på Fur. Vi tog over og kiggede og faldt
pladask for stedet. Her bor vi midt i
naturen med fugle og rådyr omkring os."
Fjorden og vandet nævnes oftere end
naturen. Et eksempel fra en 53-årig, der
flyttede til med mand og børn:
"Vi havde bestemt, at vi ville flytte fra
Færøerne, når den mindste pige blev
student. Vi flyttede til København, hvor vi
stammede fra, men savnede vand og
vind. Vi søgte et lille landbrug tæt på
vand. På internetsiden Boliga.dk fandt vi
ejendommen på Fur. Vi havde været på
sommerferie i Trend fire år tidligere og
syntes godt om Limfjordsområdet. Her
var vand og luft. Det mindede jo om
Færøerne, som vi godt kunne lide."
Med fjorden har Fur en herlighedsværdi,
som mange danske udkantsområder
mangler. Fjorden gør noget ved mennesker.
En 65-årig fortæller:
"Vi havde haft sommerhus i Husby siden
1995. Min kone savnede vandet. Så vi
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 33 Af 51

kørte rundt for at finde det helt rigtige
sted. En dag, da vi kørte i Salling, sagde
jeg: 'Skal vi ikke prøve at køre til Fur?'
Da vi sejlede med færgen over, kiggede
vi på hinanden. Da var vi klar over, at
det skulle være her. Der falder sådan en
ro over én, når man når færgen. Vi ledte
halvandet år efter huset, for dengang var
der ingen huse til salg. Vi er faldet rigtig
godt til."
Er naturen i sig selv nok, til at man kan
falde til? En 53-årig fortæller:
"Vi flyttede til Fur på grund af naturen,
fjorden og havkajaksejlads. Vi boede i et
sommerhus midt i naturen. Det blev for
stille. Havde vi købt hus tæt ved havnen,
var vi nok blevet på Fur, for så havde vi
været tættere på andre mennesker og
aktiviteter. Vi er flyttet væk igen, men vi
beholder sommerhuset på Fur, for vi er
skam rigtig glade for øen og furboerne."
En anden tilflytter, der kom på grund af
naturen, er blevet en erfaring rigere:
"Vi var på besøg på Fur og faldt pladask
for et lille stråtækket hus. Det købte vi.
Gennem to år var vi på Fur hver weekend,
og vi forsømte det derhjemme. Så
kunne vi ligeså godt flytte til Fur, og det
gjorde vi, da et hus på havnen blev til
salg. Naturen betød mest, da vi flyttede
til. Nu betyder naboerne utroligt meget –
men det ved vi jo først nu, efter at vi er
flyttet til."
Ud over de 32 ægte tilflyttere, der ikke
havde noget forhåndskendskab til Fur,
flyttede 142 personer til øen med en eller
anden grad af tilknytning. Et eksempel:
En 27-årig fortæller: "En kammerat på
Fur fik mig ind på Fur Bryghus. Jeg skulle
egentlig kun have været der i sommer-
sæsonen, men det er et enormt dejligt
sted at være, så jeg er blevet."
16 personer kom, fordi en bekendt havde
anvist bolig eller job på øen. Hele 40
havde en endnu mere personlig
tilknytning: Seks voksne flyttede til øen,
fordi deres børn eller forældre tidligere
var flyttet til Fur. 15 voksne kom, fordi
de havde boet sammen med en fraflyttet
furbo, der vendte tilbage til Fur, og 19
ægte tilflyttere kom, fordi de flyttede
sammen med en person, der boede på
Fur. Kærlighed er med andre ord en
væsentlig tilflytningsfaktor.
Har man nemmere ved at blive integreret,
når man bor sammen med en
tilbagevendt furbo? Den tanke melder
sig, når man hører denne 37-åriges
beretning:
"Jeg fortsatte i vikarbureauet, så jeg
kører mellem 400 og 1.000 km om ugen
- typisk til Viborg, Holstebro, Herning
eller Thisted. Jeg kan arbejde i weekender,
hvor pengene er, og holde fri på
hverdagene, hvor jeg for eksempel kan
besøge mine forældre i Esbjerg. Når jeg
går i et storcenter i Esbjerg, føler jeg mig
ensom. Der er ingen, der kender mig.
Der er ingen, der hilser. I begyndelsen
syntes jeg, at furboerne var fandens
nysgerrige. Jeg kan ikke gå i brugsen,
uden at alle hilser. Når jeg kommer til
færgen efter arbejde på vej hjem, hilser
færgemændene. Så falder der sådan en
dejlig ro over mig. Det kan jeg godt lide."
En god ferieoplevelse kan gøre en til
furbo. Et par eksempler:
"Vi havde været på ferie på Fur fire
gange. Første gang var i 1992 og
derefter hvert andet år. Vi boede på
campingpladsen. Første gang vi skulle
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 34 Af 51

derover var jo med den gamle færge, og
vi havde campingvogn med. Bare det at
skulle over med den lille færge var da
noget af en oplevelse. Så kom vi til
campingpladsen. Det var øsende regnvejr,
og bilen kunne ikke trække
campingvognen i det våde græs, men
bestyreren sagde: ’Jeg spænder lige min
traktor for, så skal jeg nok sætte den
campingvogn på plads.’ Bare det at møde
en sådan hjælpsomhed, det var en rigtig
god ting. Jeg fandt ud af, at mit
blodsukker faldt til det halve, når jeg var
på Fur, så da jeg i 2008 ledte efter noget
at bo i, flyttede jeg til Fur."
En anden ferieoplevelse fra et par, der
flyttede til i 2006:
"Vi havde været på Fur to gange i ferien
med cykler og havkajakker. Roen faldt
over mig, da vi kørte hen ad Sundevej.
Nu bor vi på Fur. Vi sejler i havkajak. Vi
har båd i havnen. Og så er der sådan en
ro på Fur. Alle snakker med hinanden.
Der er altid tid til en kaffesnak."
Hele 56 nævner den gode ferieoplevelse
som en væsentlig faktor. Heraf havde 35
haft sommerhus på Fur, før de flyttede til
og blev fastboende. Naturen nævnes,
men endnu oftere fjorden. 11 af de ægte
tilflyttere nævnte havkajak eller en båd i
Fur Havn som en væsentlig årsag.
Omtrent to ud af tre nævner roen,
befolkningen, ølivet og en god integration.
Det er den hyppigst nævnte årsag
til tilflytningen: "Det er freden og roen og
menneskerne omkring os, der gør forskellen.
Vi er en del af samfundet. Folk
har altid tid til en snak og en hjælpende
hånd."
Har man sommerhus på øen, kan man
ændre sit syn på Furs herlighedsværdier.
Dette udtrykkes måske klarest af et
efterlønspar, der blev fastboende i 2009:
"Vi købte sommerhus på Fur i 1988. Det
var på grund af naturen og vandet. Vores
børn tilbragte sommerferierne i Fur
Bådelaug, som vi også selv tog del i. Vi
blev fastboende på grund af naturen,
menneskerne og aktiviteterne."
Et andet efterlønspar sagde næsten det
samme:
"Vi købte sommerhuset i ’71. Det var på
grund af naturen. Vi er siden flyttet til
Fur, hvor vi har den totale frihed, og vi er
nær ved kulturtilbud. Vi vinterbader, er
med i teaterkredsen og er aktivister i
Furs Forenede Foreninger, Fur Bådelaug,
Fur Læseforening, litteraturkredsen og er
med på væveholdet."
Et par, der skiftede sommerhuset ud
med et helårshus, slutter:
"Fur er det bedste sted at være. Et lille
paradis. Her er overblik. Alle kender alle.
Vi skal bæres herfra."
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 35 Af 51

"Jeg fik tilbudt et job på Fur Bryghus.
Det var for spændende, til at jeg kunne
sige nej." Seks af Furs 856 beboere fra
januar 2010 var flyttet til Fur på grund af
job på bryghuset.
Fur Bryghus blev indviet i 2004. Bryghuset
har gjort øen endnu mere kendt,
end den var i forvejen. I 2010 havde Fur
hele seks spisesteder. En del unge furboer
er uddannet inden for restaurationsbranchen.
Nogle er rejst ud, men måske
vender de tilbage igen.
Fur er et eldorado for havkajaksejlads.
En tilflytter, der kom i 1996, fortæller:
”Vi havde været på ferie på Fur siden ’84
og havde bestemt, at vi ville flytte til øen,
når vi gik på efterløn. Det er fjorden og kajaksejladsen,
der trækker. I dag har vi en
omgangskreds som aldrig nogensinde før. I
dag bliver vi stressede, når vi er i Herning.
Der er vi ingenting. På Fur er vi en del af
det hele. I dag (den 30/10 2010) har jeg
været ude i kajakken for 177. gang i år.
Det hænder, at en havørred springer hen
over kajakken, når jeg sidder og mediterer.
Så giver jeg et hop. Jeg ser tit rygfinnerne i
vandoverfladen, og sælerne kommer helt
tæt på."
Furs Forenede Foreninger står bag marchen
Fur Rundt med omkring 1000 deltagere
og tager sig af 500 besætningsmedlemmer
og gæster, når træskibssejladsen
Limfjorden Rundt når Fur Havn.
Det kan lade sig gøre, fordi syv foreninger
og 50-60 frivillige løfter opgaverne. En
oplagt mulighed for at blive integreret i
øsamfundet.
Mangler furboerne kulturelle tilbud? Nej. De
skaber dem selv. Her er vi til højskoledag i
Fur Forsamlingshus 2010. Landskendte TVikoner
diskuterede mennesker og medier.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 36 Af 51

Havde de ægte tilflyttere
betænkeligheder før
tilflytningen?
Fra de 174 ægte tilflyttere kom der kun
få udsagn om betænkeligheder før tilflytningen
til Fur. De fleste var af generel
karakter.
Tre unge kvinder med bymæssig baggrund
havde en naturlig betænkelighed
ved at skulle ud på landet, væk fra byen
og oven i købet på en lille ø. Tre lidt
ældre kvinder havde overvejet om øboer
var indelukkede, om man ville blive isoleret
eller ramt af Janteloven (vedkommende
kom fra Mors). I efterrationaliseringen
blev frygten betegnet som
ubegrundet.
Tre familier havde på forhånd undersøgt
mulighederne for børnepasning og skolegang.
De fandt ikke Fur uegnet af den
grund.
Fire familier havde været betænkelige
ved færgen, men fandt hurtigt ud af, at
den sejlede hele tiden. En tilflytter satte
andres syn på færgen på plads med
følgende udtalelse:
"Nogle af mine bekendte har tit sagt: ’Er
færgen ikke et problem?’ Nej. Man kigger
på klokken og så skal man tage stilling
til, om man skal køre nu eller vente 10
minutter. Det er da ikke et problem."
Afstanden er heller ikke så stort et problem,
som nogen måske forestiller sig. Et
par eksempler:
En børnefamilie, der kom fra det Nordvestjyske:
"Vores gymnasiepiger sparede
en halv time hver morgen i transport, i
forhold til hvor vi kom fra."
En børnefamilie, der kom fra Sjælland:
"Selv om man skulle bruge en halv eller
en hel time for at komme i skole, er der
mange steder på Sjælland, hvor man
bruger længere tid." Familien havde dog
en betænkelighed: ”Kom vi på for stor
afstand til familie og venner på Sjælland?
Det blev dog omvendt. De vil meget
gerne besøge Fur. Vi fungerer som sommerlogi."
"Hvor svært var det at komme til og fra
en ø? Den betænkelighed forsvandt, da
vi så færgen." Sådan fortalte en tilflytter.
Fur har Limfjordens bedste og billigste
færgeri.
Sammenfatning og konklusion
Hverken de tilbagevendte furboer/tilflyttere
eller de ægte tilflyttere har haft væsentlige
betænkeligheder før tilflytningen til Fur. De
få betænkeligheder, der er givet udtryk for,
er ofte af generel art, eller de udtrykker et
savn eller en efterrationalisering. I flere
tilfælde er spørgsmålet besvaret med stærke
argumenter for, at der ikke er grund til
betænkeligheder.
Vi må konkludere, at tilflyttere har langt
mere fokus på muligheder end på begrænsninger.
Det gælder på Fur, og det er
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 37 Af 51

dokumenteret i andre undersøgelser (Capatent
Epinion 2008).
Sammenligner man årsagerne til tilflytning,
er der forskelle og ligheder. Blot en enkelt
af de 50 tilbagevendte furboer/tilflyttere
nævnte naturen. Det begreb blev tit brugt
af de 174 ægte tilflyttere. Det var fjorden
mere end landskabet, der gav anledning til
naturbetegnelsen. Overraskende er det, at
naturbetegnelsen ofte blev sidestillet med
fred og ro - ikke i naturen - men blandt
mennesker. Natur og øliv blandes. Forklaringen
er, at hele 142 af de ægte tilflyttere
på en eller anden måde havde et
forhåndskendskab til øen. En personlig kontakt,
en ferieoplevelse eller et sommerhus
giver mere eller mindre indsigt i ølivets
skjulte værdier. De sommerhusejere, der
blev fastboende, er kommet tættest på
ølivet, og de er kommet til at opfatte øens
herlighedsværdier på næsten samme måde
som de tilbagevendte furboer: Naturen er
fin, men det er fjorden og folket, der gør
forskellen.
Det er blandt de få, der ikke havde
forhåndskendskab til Fur, at man bruger
naturbetegnelsen i sin rendyrkede form.
Det er også her, man finder hovedparten af
de personer, der flytter til grundet job og
billig bolig.
For nogle vil det nok være overraskende, at
de lokale jobmuligheder spiller så lille en
rolle, som tilfældet er. For kun få var jobbet
springbrættet til tilflytningen. Langt hovedparten
i den arbejdsduelige alder valgte
først tilflytningen og fandt efterfølgende
jobbet. Hvad det angår, er Fur ikke et
særtilfælde. Det er også dokumenteret
andre steder (Capatent Epinion 2008).
Den altdominerende årsag til tilflytningen
siden år 2000 har været den personlige
kontakt og gæstens gode oplevelse på Fur.
Det gør, at øboerne bliver øens vigtigste
ambassadører. Hvis furboerne viser øen og
øboernes aktiviteter frem med stolthed og
glæde, er der mange kommende tilflyttere
blandt øens gæster. Jo tættere på ølivet de
kommer, des større er sandsynligheden for
tilflytning. De usynlige bløde værdier skal
synliggøres.
Alle landdistrikter kappes om at tiltrække
ressourcestærke tilflyttere fra byerne. De
lokkes med natur, frisk luft, fred og ro og
en boligdrøm, der kan udleves med en billig
bolig. De muligheder har Fur til overflod.
Udfordringen for Branding Furs strategiudvikling
bliver dog at sælge Furs særlige
herlighedsværdier. Er det fjorden og dens
rekreative muligheder? Er det øboernes
gunstige muligheder for iværksætteri? Er
det øens rige foreningsliv med et væld af
aktiviteter? Er det øens tradition for at
skabe nyt ved at løfte i flok? Er det
trygheden blandt mennesker, der tager
hånd om hinanden? Er det nærheden
blandt mennesker? Er det muligheden for
en god integration? Kort og godt: Hvordan
sælger man ølivet?
Aktiviteterne i og omkring Fur Bådelaug har
været manges adgang til fjorden og til
integrationen på Fur.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 38 Af 51

Muslingedagen på Fur er øens største
tilbagevendende begivenhed. Fur Havn
fyldes med op imod 3000 personer, der
smager skaldyrsretter og lokalt øl. Her
mødes furboer, tilflyttere og besøgende
udefra.
Fra lukkethed til åbenhed
Mentaliteten på Fur har ændret sig
gennem tid. I dag er forholdene på Fur
anderledes, end de var for 20 eller 40 år
siden. Det gælder også på det bevidsthedsmæssige
niveau.
Forfatteren til denne undersøgelse er
ikke statistiker, men kulturhistoriker. Som
sådan er man trænet i at se mønstre.
Også de mønstre, der tegner sig mellem
hundredvis af interviews.
Mange beskrev Fur som et lukket
samfund, der havde nok i sig selv. Det
fortælles af tilflyttere. Og det fortælles af
tilbagevendte furboer, der var betænkelige
over at flytte tilbage til et øsamfund
præget af lukkethed, snæversyn
og intolerance. De opdagede, at forholdene
havde ændret sig. Der var sket
fornyelser, også i selvopfattelsen og i
opfattelsen af andre.
To interviews, der er indsamlet med et
par måneders mellemrum, er det flotteste
eksempel på denne forandring.
En nu 91-årig, der kom til Fur i 1951, fortæller:
"Fur var meget lukket dengang i '51, da
jeg kom til øen. Man gav ikke meget for
dem, der kom udefra. De blev ikke rigtig
regnet for noget. De var bare tilflyttere.
Furboerne snakkede ikke til dem. De
snakkede med hinanden og om hinanden,
for de var alle i familie. Det var
ikke godt dengang. Det var for lukket."
To måneder senere fortalte en dengang
30-årig om sin tilflytning til Fur i 1997:
"Vi trængte til en stor forandring. Vi ville
flytte til et andet land. Vi havde været på
sommerferie på Fur tre uger hver sommer
i sommerhus fra 1990-95. Så vi
valgte Fur, fordi det var så smukt. Vi blev
taget utrolig godt imod, da vi flyttede til
Fur i '97. Nabokonen kom med blomster
og bød os velkommen. Vi blev inviteret til
kaffe og fødselsdage. Vi fik mange gode
timer sammen, og vi snakkede så godt
med hinanden. Også med manden. Vi
fandt ud af, at jeg var uddannet inden
for det, der var hans store hobby.
Furboerne har været gode til at bakke op
og hjælpe en. De er så rolige og jordnære
og finder altid en løsning. De er
meget pragmatiske."
Der er næsten et halv århundrede mellem
de to tilflytninger. Læseren har
måske allerede gættet det. I de to
fortællinger er der en person, der går
igen. Den person, der selv blev mødt
med lukkethed i 1951, er også den, der
bød den nye tilflytter velkommen med en
buket blomster og åbenhed 46 år senere.
Et flot eksempel til efterfølgelse.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 39 Af 51

Øens tradition for at løfte i samlet flok
gælder også øens fælles hjemmeside
www.furnyt.dk. Omkring 65 virksomheder,
foreninger og institutioner på øen
står bag Furs elektroniske nyhedsavis og
store udstillingsvindue udadtil. Den lukker
op for alt, hvad der er på øen, og alt,
hvad der sker på øen.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 40 Af 51

Bilag 1
Danmarks 98 kommuner oplistet efter andel af beboere på 65 år og derover. Listen er
udarbejdet af analyseinstituttet Kaas og Mulvad på baggrund af kommunernes folketal
januar 2010.
Kommune %
1 København 10,4
2 Ishøj 12,3
3 Århus 12,7
4 Skanderborg 13,3
5 Albertslund 13,6
6 Egedal 13,9
7 Favrskov 14,2
8 Høje-tåstrup 14,4
9 Rindsted 14,6
10 Solrød 14,8
11 Odense 15,2
11 Horsens 15,2
11 Silkeborg 15,2
14 Herning 15,3
15 Vallensbæk 15,5
16 Køge 15,6
16 Kolding 15,6
16 Rebild 15,6
19 Hillerød 15,7
19 Holbæk 15,7
21 Aalborg 15,8
21 Ikast-Brande 15,8
23 Vejle 15,9
23 Hedensted 15,9
25 Viborg 16,0
25 Frederiksberg 16,0
25 Gladsaxe 16,0
25 Allerød 16,0
25 Holstebro 16,0
25 Esbjerg 16,0
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 41 Af 51

31 Greve 16,1
31 Lejre 16,1
33 Roskilde 16,2
34 Fredensborg 16,3
35 Hvidovre 16,5
36 Sorø 16,6
37 Næstved 16,8
38 Billund 16,9
38 Randers 16,9
40 Vejen 17,0
41 Faxe 17,0
42 Ringkøbing-Skjern 17,1
43 Odder 17,2
43 Fredericia 17,2
45 Varde 17,5
45 Gentofte 17,5
45 Tårnby 17,5
45 Slagelse 17,5
45 Mariagerfjord 17,5
50 Nordfyns 17,7
50 Assens 17,7
52 Struer 17,8
52 Furesø 17,8
52 Aabenraa 17,8
55 Haderslev 17,9
55 Middelfart 17,9
55 Brøndby 17,9
58 Kalundborg 18,0
59 Frederikssund 18,1
59 Glostrup 18,1
59 Skive 18,1
59 Svendborg 18,1
63 Herlev 18,2
63 Brønderslev 18,2
63 Jammerbugt 18,2
66 Thisted 18,3
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 42 Af 51

66 Hjørring 18,3
68 Vesthimmerlands 18,5
69 Helsingør 18,6
69 Syddjurs 18,6
69 Ballerup 18,6
72 Rødovre 18,7
73 Stevns 18,9
74 Tønder 19,0
74 Halsnæs 19,0
76 Lyngby-Taarbæk 19,1
76 Gribskov 19,1
78 Faarborg-Midtfyn 19,2
78 Norddjurs 19,2
80 Lemvig 19,3
81 Nyborg 19,5
81 Kerteminde 19,5
83 Sønderborg 19,6
84 Morsø 20,0
85 Dragør 20,2
85 Rudersdal 20,2
87 Frederikshavn 20,3
88 Vordingborg 20,7
89 Guldborgsund 21,3
90 Bornholm 21,8
91 Odsherred 22,5
91 Fanø 22,5
93 Lolland 22,7
93 Hørsholm 22,7
95 Samsø 25,5
96 Langeland 26,1
97 Læsø 28,0
97 Ærø 28,0
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 43 Af 51

Bilag 2
Den semistrukturerede spørgeguide, der blev brugt under interviewene, rummede
følgende emner, der er besvaret for samtlige 856 indbyggere på Fur pr. 4. januar 2010.
De emner, der er markeret med *, fremgår af udtrækket fra folkeregisteret.
Navn.*
Nuværende adresse.*
Fødselsår og dato.*
Fødested.*
Alder.*
Seneste adresseændring.*
Fraflytningskommune.
Fraflytningsland
Tilflytningsår.
Skolegang.
Erhvervsuddannelse.
Job før tilflytning.
Job efter tilflytning.
Job pr. 4. januar 2010 (fag, firma og afstand).
Børn med til Fur.
Børn født på Fur.
Hjemmeboende børn pr. 4. januar 2010.
Udeboende børn pr. 4. januar 2010.
Årsag til tilflytning/Hvorfor valgte du Fur?
Betænkeligheder før tilflytning?
Har du haft bestyrelsesposter i nogle af øens foreninger? Hvilke?
Forældrenes tilflytningsstatus.
På baggrund af svarene er udregnet nedenstående data, der også er lagt ind i
regnearket:
Tilflytningsalder
Tilflytterkategori
Tilflytningsår og kategori
Tilflytningsårti og kategori
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 44 Af 51

Bilag 3
Furs 224 tilflyttere fra perioden 2000-2009 fordelt efter alder og kategori.
Alder
Tilbagevendte
furboer/tilflyttere Ægte tilflyttere
0-4 4 2
5-9 1 12
10-14 1 8
15-19 4 9
20-24 9 10
25-29 8 13
30-34 1 5
35-39 4 8
40-44 2 8
45-49 2 23
50-54 2 17
55-59 2 22
60-64 5 21
65-69 4 8
70-74 1 4
75-79 0 1
80-84 0 1
85-89 0 2
i alt 50 174
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 45 Af 51

Bilag 4
De 50 tilbagevendte furboer/tilflyttere og 15 ledsagere fra perioden 2000-2009 fordelt
efter fraflytningskommune og land. Opgjort på husstandsniveau.
Antal
husstande Antal personer Kommunenr. el. land
8 9 779 Skive
5 8 751 Århus
3 3 653 Brande
2 3 851 Aalborg
2 2 841 Skagen
2 2 777 Sallingsund
2 2 743 Silkeborg
2 4 731 Randers
2 6 661 Holstebro
2 3 657 Herning
2 3 479 Svendborg
2 4 217 Helsingør
2 3 147 Frederiksberg
1 2 837 Sejlflod
1 1 791 Viborg
1 2 773 Morsø
1 1 765 Hanstholm
1 1 707 Grenaa
1 1 665 Lemvig
1 1 655 Egvad
1 2 619 Juelsminde
1 1 561 Esbjerg
1 1 209 Frederikssund
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 46 Af 51

Bilag 5
De 159 ægte tilflyttere fra perioden 2000-2009 fordelt efter fraflytningskommune og
land. Opgjort på husstandsniveau.
Antal husstande Antal personer Kommunenr el land
9 15 783 Sundsøre
6 7 779 Skive
6 12 737 Ry
4 7 661 Holstebro
4 18 Letland
3 5 777 Sallingsund
2 3 751 Århus
2 3 743 Silkeborg
2 3 731 Randers
2 2 665 Lemvig
2 4 657 Herning
2 3 621 Kolding
2 3 615 Horsens
2 2 147 Frederiksberg
2 3 Grønland
1 1 851 Aalborg
1 1 839 Sindal
1 1 837 Sejlflod
1 1 819 Hirtshals
1 1 791 Viborg
1 4 785 Sydthy
1 1 775 Møldrup
1 1 773 Morsø
1 1 771 Kjellerup
1 2 763 Fjends
1 2 747 Sønderhald
1 1 745 Skanderborg
1 1 717 Langå
1 4 701 Ebeltoft
1 4 671 Struer
1 2 663 Ikast
1 2 653 Brande
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 47 Af 51

1 1 607 Fredericia
1 1 605 Egtved
1 2 601 Brædstrup
1 2 573 Varde
1 2 563 Fanø
1 2 561 Esbjerg
1 4 515 Haderslev
1 2 473 Ringe
1 1 461 Odense
1 1 327 Nykøbing-Rørvig
1 4 307 Fuglebjerg
1 1 189 Værløse
1 2 167 Hvidovre
1 4 101 København
1 3 Færøerne
1 2 Hvide Rusland
1 1 Norge
1 1 Rusland
1 2 Tyskland
1 1 USA
159
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 48 Af 51

Bilag 6
Om naturbegrebet
I forbindelse med undersøgelsen af tilflytningsmønstrene på Fur blev der gennemført
godt 400 husstandsinterviews. Der kom mange eksempler på brugen af ordet "natur".
Der kom også mange eksempler på, at betegnelsen bruges om noget helt andet end
natur.
Spørgsmål: "Hvorfor valgte du at flytte til Fur?"
Svar: "Det var på grund af naturen."
Spørgsmål: "Hvad var det ved naturen, der var tiltrækkende? Er det den store udsigt fra
toppen af Fur? Er det moleret? Eller er det en gåtur langs Nordstranden?"
Her kunne et typisk svar lyde:
Svar: "Nej. Det er fjorden. Vi har sejlet på Limfjorden i mange år, og Fur ligger jo midt i
det hele."
Et andet svar kunne lyde:
Svar: "Nej. Det er da smukt på Fur, men det er stilheden, freden og roen."
Spørgsmål: "Stilheden. Er den anderledes på Fur?"
Svar: "Jeg mener freden og roen blandt mennesker. Man har altid tid til en snak, og man
tager sig af hinanden. Fur er et sted helt uden stress."
I begge eksempler er naturen den umiddelbare begrundelse, men ved konkretiseringen
glider forklaringen over i noget helt andet, nemlig øens ideelle placering for sejlads og
forholdet mellem mennesker.
I det første eksempel har personen fået øje på noget, der er umiddelbart synligt. Øens
geografiske placering midt i Limfjorden. Den kan aflæses på et kort.
I det sidste eksempel har personen fået øje på noget, der er usynligt på afstand. Man
skal tæt på for at se relationerne mellem mennesker.
Naturbegrebet er en flertydig størrelse. Ordet bruges som modstykke til "livet i byen" og
som parallel til "livet på landet". På Fur omfatter naturbegrebet også fjorden,
sejlmulighederne og ikke mindst øboernes omgangsform og øens aktivitetsniveau.
Naturbegrebets flertydighed må give Branding Fur nogle udfordringer, når der skal
formuleres en tilflytterstrategi. Grebet an på den rigtige måde, giver det måske også
nogle muligheder?
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 49 Af 51

Litteraturliste
Bertelsen, John Brinch (1990):
Fur - mennesker og landskab. Bygd nr. 2 1990, p. 1-48. Forlaget Bygd, Esbjerg 1990.
Bertelsen, John Brinch (2002):
"O æ Ø" Om forretningsliv og butiksdød på Fur. Skiveegnens Jul 2002, p. 23-26.
De lokalhistoriske arkiver i Salling, Fjends og på Fur 2002.
Bertelsen, John Brinch (2009):
Fur mellem fortid og fremtid. Danske småøer. Geografisk Nyt april 2009, p. 100-109.
Geografforbundet 2009.
Billehøj, Claus Bjørn (2009):
Strategisk planlægning i landdistrikterne
– eksemplificeret ved Limfjordsøen Fur, 3. semester på KARCH's Masteruddannelse
i Strategisk Byplanlægning, juni 2009.
Billehøj, Claus Bjørn (2010):
Vision Fur - en strategisk udviklingsramme for Fur. 4. semester på KARCH's
Masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning, januar 2010.
Capacent Epinion (2008):
Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne. Landdistriktsundersøgelsernes
hovedrapport 2008.
Eskildsen og Johansen (2008):
68 landsbyer med positiv befolkningsudvikling i perioden 1997-2007. En undersøgelse af
faktorer, der kan forklare positiv befolkningsudvikling i yderområders landsbyer. By og
Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet 2008.
Kaas og Mulvad (2010):
3F'ERNE BOR I UDKANTSDANMARK.
Http://www.fagbladet.dk.
Fagbladet 3F
Kjeldsen og Tanvig (2000):
Aktuel forskning om danske landdistrikter. Institut for Miljø og Erhvervsøkonomi,
Syddansk Universitet. Esbjerg 2000.
Realdania (2010):
Trods dårlige odds. International inspiration til danske yderområder. Realdania 2010.
Statens Byggeforskningsinstitut (2010):
Tilflyttere til yderområder. forandring, integration og strategier. SBI 2010.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 50 Af 51

Tanvig m.fl. (2007):
Landvindinger. Landdistriktsforskning og -perspektiver. Syddansk Universitetsforlag
Odense 2007.
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 51 Af 51