29.07.2013 Views

Grundejerforeningen Vejers Strand

Grundejerforeningen Vejers Strand

Grundejerforeningen Vejers Strand

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Grundejerforeningen Vejers Strand Side 1

Referat fra generalforsamling på Strandhotellet d. 10.07.10

Til: Jens Olufsen, Allan Junge, Dann Olsen, Hans Laigaard, Lars Dalum, Jens Dahlgaard.

CC: Grundejerforeningen Vejers Strand

Fra: Hans Laigaard

Formanden bød velkommen til årets generalforsamling i Grundejerforeningen Vejers Strand.

Ejerne af 85 sommerhuse var repræsenterede.

P kt.1. Valg af dirigent:

Advokat Ehlert B. Nielsen, Fugltoft 14, blev foreslået af bestyrelsen og valgt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var udsendt med mere end 14 dages varsel og dermed i

overenstemmelse med foreningens love. Han gav ordet til formanden for aflæggelse af beretning.

P kt. 2. Formandens beretning:

I forbindelse med indkaldelsen til generalforsamling blev der udsendt en skriftlig beretning.

Der henvises til den for så vidt angår emner, der ikke blev omtalt på generalforsamlingen.

Skt. Hans aften på stranden her i Vejers blev en dejlig sommeraften, hvor rigtig mange deltog. ”Peak

Band” leverede livlig 60­er musik, og Sognepræst Lisbeth Isaksen, Ho holdt en fin båltale. Skt.

Hansfesten er arrangeret i samarbejde med Erhvervsforeningen, og som noget nyt med Café Tropic.

Vejers Strand Camping, der i mange år har været medarrangør, har trukket sig ud af samarbejdet, da

man ikke har stadeplads på stranden.

Skovdistriktet, der igennem mange år uden beregning har leveret kvas til bålet, ophørte hermed sidste

år. I år kunne vi da godt få lov at købe noget kvas, hvis vi da selv ville hente det.

Heldigvis kunne vi igen i år uden bereregning hente det hos forsvaret, der har været meget

imødekommende.

Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling afholdt 6 bestyrelsesmøder. Hertil kommer, at den i årets

løb har været repræsenteret ved ikke mindre end 15 møder med bl.a. Varde Kommune, Varde Forsyning,

Skovdistriktet (SNS, Blåvandshuk), Erhvervsforeningen, Vandværket og SLVK.

Der er, som sædvanligt, udsendt 2 breve til medlemmerne i årets løb, dels indkaldelsen til

generalforsamlingen og dels referatet fra sidste generalforsamling med et nyhedsbrev. Vi har modtaget

godt 700 mailadresser, der er benyttet ved udsendelse af indkaldelse til generalforsamling. Herved

spares et ikke helt ubetydeligt beløb til porto, og dette vil ikke blive mindre fremover efter postvæsenets

udmelding om ganske betydelige portoforhøjelser næste år. Tak til de mange medlemmer, der har

imødekommet vores opfordring om at give os deres mailadresser.

Alt hvad vi sender ud samt andre relevante meddelelser bliver lagt ud på vores hjemmeside

(www.gfvejers.dk), hvor der er links til relevante myndigheder m.m..

Foreningen har fortsat medlemsfremgang. Vi er nu 1015 medlemmer mod sidste års 1010. De nye

sommerhusejere finder det naturligt og relevant at være medlem af en grundejerforening, uanset om

man har pligt til det eller ej.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Et par medlemmer har meldt sig ud. Den ene p.g.a. utilfredshed

med at vi har fundet på i fællesskab at opkræve kontingent, vejbidrag og vandafgift. Den anden mente,

at vi brugte for mange penge på møder og den slags. Forsamlingen vil senere, når kassereren aflægger

regnskabsberetning, få lejlighed til at forholde sig hertil.

Sidste år drøftede man muligheden for et tættere samarbejde om opkrævning af kontingent, vejbidrag

samt vandafgift, altså et samarbejde mellem Vandværket, Grundejerforeningen og Nordvejens Vejlaug.

Vandværkets kasserer Ole Bonde og vores kasserer Allan Junge er sammen kommet med et forslag

herom, som samlet set vil give parterne en økonomissk besparelse samt en ikke ubetydelig administrativ

forenkling. Bestyrelserne tiltrådte forslaget, og man enedes om at sætte det i værk allerede i år.

Da opkrævningen ville blive fremrykket et par måneder, valgte vi at udsende et varsel herom til

medlemmerne.

Alt nyt indebærer mulighed for fejl. Disse vil naturligvis blive rettet.

Beslutningen om fælles opkrævning skal også ses som udtryk for et godt og konstruktivt samarbejde i

Vejers.

Grundejerforeningen Vejers Strand Side 2

I Varde Kommune er der knap 7000 sommerhuse. Der er 21 sommerhusgrundejerforeninger. Vi er den

næststørste efter Henne Strand Grundejerforening, som har godt 1300 medlemmer.

I februar 2009 afholdt disse grundejerforeninger for første gang et fællesmøde. Anledningen var at drøfte

forholdet til Varde Kommune, som man generelt har fundet dårligt. Man enedes om en fælles

henvendelse til Varde Kommune, hvor en række af kritikpunkterne blev ridset op, bl.a. dårlig

kommunikation, hvor skal man henvende sig til hvem, langsom behandling i bygge­ og klagesager,

manglende høring i relevante sager, som f.eks. om den affaldsordning, der blev indført 1. jan. 2009.

Et andet vigtigt resultat af mødet var en beslutning om at foreningerne mødes hvert år i februar for at

videreudvikle samarbejdet og skabe en fælles platform ikke mindst i forhold til Kommunen. Vi stod for

mødet i år.

Dette møde affødte en fælles henvendelse med forslag til dagsordenpunkter til det årlige dialogmøde med

Varde Kommune, hvilket fandt sted d. 12.maj.

Blandt foreningerne er der langt hen ad vejen en fælles holdning til en ny affaldsordning, som Varde

Kommune skal have på plads i år.

På dialogmødet d. 12.5. medgav Kommunen, at sagsbehandlingstiderne på byggeområdet var for lange,

og man lovede forbedringer.

P.g.a. besparelser, var Kommunen nødt til at udskyde planerne om nye cykelstier og større

vejvedligeholdelser, hvilket også indbefatter det sidste år lovede nye asfaltlag på Vejers Havvej.

Heldigvis prioriterer Kommunen nedkørslen til stranden her i Vejers meget højt, ligesom man vil gøre,

hvad der er muligt for at holde stranden farbar. Ligeledes prioriteres renholdelsen af stranden højt. Der

er opsat nye skraldespande med 100 m. mellemrum på både nord­ og sydstranden.

Konsekvenserne af den nye kommuneplan var også et væsentligt emne på dialogmødet. Ikke mindst

bebyggelsesprocenten, der er øget fra 10 til 15, hvilket betyder, at man dermed kan få mulighed for at

bygge sommerhuse på 300 m2, hvis der ikke er fastsat begrænsninger i f.eks. en lokalplan, hvilket i

Vejers kun er sket i meget begrænset omfang. Dette kan få uoverskuelige konsekvenser i Eu

lovgivningen. En ny lokalplan ville kunne regulere bebyggelsesprocenten.

I kommuneplanen er der ­ gældende for sommerhusområder ­ fastsat, at terrasser og pavilloner kun må

etableres i direkte tilknytning til sommerhuset i niveau med terræn og ikke må placeres højere end

husets sokkelhøjde. Der må endvidere ikke foretages terrænregulering på mere end +/­ 0,25 m i forhold

til eksisterende terræn. Herudover er det fastsat, at tagmaterialer skal være matte og fremstå i

naturmaterialets farver, sort eller rød.

Disse regler gælder, hvis ikke andet er fastslået ved en lokalplan eller deklaration for udstykningen.

Vejers er som en af tre lokaliteter i Varde Kommune, hvor man forsøgsvis vil følge kommunalplanen op

med en såkaldt helhedsplan for området. Grundejerforeningen vil blive inddraget i udarbejdelsen af

planen, som skal give rammer for udviklingen af Vejers i relation til bebyggelse m.v.. I forbindelse med

mange udstykninger er der tinglyst forhold om bebyggelsens udformning, farver m.m.. Disse regler kan

være ganske svære at overskue. Det er et problem ikke blot for grundejerne, men også for Kommunen i

forbindelse med udstedelse af byggetilladelser.

Der er udarbejdet nogle få lokalplaner for dele af Vejers. Dette gælder bl.a. bymidten, Vejers Øst og

området med de 89 udlejede grunde. Disse lokalplaner giver også en regulering af bebyggelsen m.v..

Men der er områder i Vejers, hvor der ikke er nogen særlig regulering af bebyggelsen, bortset fra, hvad

der reguleres af kommunalplanen og bygningsreglementet.

Der er således en meget uensartet regulering af forholdene her i Vejers. Vi håber derfor på, at en

helhedsplan kan føre til en hensigtsmæssig regulering af Vejers – gerne i form af en lokalplan for hele

området.

Grundejerforeningen har deltaget i 3 workshops som oplæg til en ny affaldsordning. Belært af

erfaringerne har Varde Forsyning meget klogt valgt at tage brugerne med på råd.

Lovgivningen kræver, at kommunerne udarbejder et nyt affaldsregulativ, som skal træde i kraft næste

år.

Det, der har optaget sommerhusgrundejerforeningerne mest, er tømningsfrekvensen. Man går ind for at

genindføre den gamle ordning med ugentlig tømning i sæsonen og derefter tømning hver 14. dag, men

der skal dog være mulighed for at vælge ugentlig tømning hele året, hvis der er behov herfor.

Der har været enighed om at indføre en bufferordning for restaffald. Dette betyder, at der vil blive

opstillet en container til restaffald, hvis behovet skulle opstå. En sådan er allerede opstillet i Vejers ved

containerstationen på parkeringspladsen ved SPAR­købmanden.

Et forslag fra Varde Kommune om helt at afskaffe affaldsspande og i stedet opstille såkaldte ”molok­

containere” rundt om i sommerhusområderne, hvortil man så skal bringe sit affald, har vi afvist, selvom

ordningen formentlig ville være billigere for grundejerne. Der vil formentlig også kunne imødeses større

diskussioner om placering af containerne. Ordningen har forsøgsvis været indført i Søndervig, hvilket har

medført en storm af voldsomme protester fra grundejerne.

Grundejerforeningen Vejers Strand Side 3

Vi har endnu en gang anbefalet en etablering af affaldsplads for grenaffald, der evt. blot kunne være til

rådighed nogle uger om foråret. Men vores ønske er heller ikke denne gang imødekommet.

Det endelige forslag til ny affaldsordning kommer ud i offentlig høring til efteråret. Vi vil så få mulighed

for at give vores mening tilkende.

Varde Forsyning er et kommunalt aktieselskab, som bl.a. har ansvaret for affaldshåndteringen og som

også varetager forholdet til de entrepenører, der står for tømningerne. Har man problemer hermed skal

man henvende sig til Varde Forsyning, IKKE til Varde Kommune.

Det skal atter slås fast, at entrepenørens ”vane” med at lægge sten på lågene, eller lægge spandene ned

for nemt at kunne konstatere om spandene har været brugt, ikke er tilladt.

Christian Kristiansen, der igennem en lang årrække har stået for vedligeholdelsen af grusvejene, har

p.g.a. en hofteoperation været ude af funktion i nogen tid, men det går fremad, og han regner med at

kunne bestige traktoren inden længe.

Kommunen har repareret hullerne på Engesøvej. På en strækning først på Jafdalsvej har det været særlig

slemt, og det bliver nok nødvendigt med et nyt slidlag på et område.

Vejers Havvej er den evige føljeton. Noget er der dog sket. Der er lavet en udvidelse mod nord, men et

nyt slidlag er udskudt endnu en gang, ligesom der stadig mangler opstribning og ny opmærkning af

fodgængerfelter.

Rækværket ved gang­ og cykelstien holdes vedlige og græsset slåes og man reparerer hegnet.

Tilbageskærinng af bevoksning langs veje og stier er udelukkende grundejernes problem.

Nordvejens P­plads er i en elendig forfatning. Vi har sammen med Nordvejens Vejlaug indtil nu forgæves

bedt Kommunen om at afholde vejsyn med henblik på at få pladsen gjort i stand og fordelt udgifterne

hertil.

Nordvejens Vejlaug har på eget initiativ bedt en entrepenør om tilbud på udførelsen af dette. Tilbudet

lyder på 15.000,00 kr + moms. Vejlauget har tilbudt at betale en trediedel hvorefter Spar­købmanden og

Sten Hansen der er ejere af grunden, skulle betale resten. Der foreligger endnu ikke svar på tilbudet.

Som omtalt ved sidste generalforsamling ønsker forsvaret en udvidelse af øvelsesområdet, forstået på

den måde, at man ønsker brugsret til et endnu større areal tilhørende skovdistriktet, end man har i dag.

Det gælder bl.a. Vejers Klitplantage men især Bordrup Klitplantage.

Sagen er endnu ikke afsluttet, da den har været med i de politiske forhandlinger om besparelser i

forsvarsbudgettet. En udvidelse af øvelsesområdet kræver ca. 50 mill kr. til anlæggelse.

Sagen vedr. salget af de 89 udlejede sommerhusgrunde er gået ind i en ny fase. P.g.a. alt for høje priser

er ingen af grundene endnu solgt. At fortsætte med at leje grundene er stadig den billigste løsning.

Købstilbudet gælder i 5 år, men man kan også vælge at fortsætte lejemålet. De fleste har indgået nye

30­årige lejekontrakter.

Staten har sat gang i salget af flere hundrede grunde nordpå, efter at en ny lov har tilladt udstykning til

trods for fredninger. I den anledning er SLVK kommet på banen over for staten m.h.p. at få fastlagt

principperne for prisfastsættelsen. SLVK havde foretræde for Folketingets miljøudvalg i januar for at gøre

opmærksom på, at hvis grundene skal sælges, må priserne være på en størrelse, som opleves som ret

og rimelig.

Efter sommerferien vil der blive rettet henvendelse til skatteministeren om sagen.

Et medlem har fremsat forslag om at flytte generalforsamlingen til april måned. Dette vil kræve en

ændring af foreningens love, som i øvrigt trænger til et eftersyn. Bl.a. burde regnskabsåret følge

kalenderåret. Bestyrelsen vil i det kommende år overveje at komme med et forslag til ændring af

foreningens vedtægter.

Formanden afsluttede sin beretning med at takke bestyrelsen for et godt samarbejde og fremhævede

samtidig den store indsats, som kasserer Allan Junge har præsteret.

Han takkede medlemmerne for deres store opbakning, for konstruktiv kritik og gode ideer og også tak for

den ros, som bestyrelsen har fået fra mange sider.

Ligeledes tak til Erhvervsforeningen, TRYG­fonden, Røde Kors Samarittervagten, Strandhotellet,

Nordvejens Vejlaug, Café Tropic for indsatsen i forb. m. Skt. Hans­arrangementet, Militæret for dets

velvilje i forb. m. levering af kvas til Skt. Hansbålet.

Formanden oplyste, at forholdet til Skovdistriktet de sidst par år har undergået en negativ udvikling, af

årsager, som er os ubekendte. Der har været et møde med Skovdistriktet i januar i et forsøg på at

afklare eventuelle problemer. Mødet har ikke afklaret noget, og situationen er beklageligvis uændret.

Formanden afsluttede med at minde om Frokostjazzen i morgen, hvor ”Seven Up Happy Jazz” vil

underholde.

Forsamlingen ønskedes en god sommer i Vejers – ”En oase ved Vesterhavet”

Grundejerforeningen Vejers Strand Side 4

Medlemmernes kommentarer til formandens beretning:

(Referenterne har ikke altid fået noteret medlemmernes navne, hvorfor adressen alene er anvendt,)

Engesøvej 22:

Svar: Man kan kontakte Forsyningen hele året rundt for at få ændret tømningsfrekvensen. Hvis man på

eget initiativ for nylig har fået tømt septictanken, vil det være unødvendigt med en ny tømning. Dette

kan man meddele Forsyningen, og det forudbetalte beløb vil herefter blive refunderet.

Risvej 1:

Man var utilfreds med adgangsforholdene til Nordstranden, ligesom man ikke mente, at den udlagte flis

passede til naturen.

Svar: Skov­ og Naturstyrelsen har ansvaret for forholdene

Vejers Havvej 75 b:

Efterlyste bedre klipning af buske og træer langs Vejers Havvej. Mente at vejbelysningen var hæmmet af

høj bevoksning.

Svar:. Forekommer sørge for beskæring.

Ternevej 4:

Mente at reglerne for stierne var, at grundejerne skulle klippe til 30 cm. på egen grund.

Svar: Kommunens regler er, at der skal være et frit rum på mindst 4 m. i højden og bredden på vejene..

Det er grundejerens pligt at holde stierne farbare, og 30 cm. forekommer som et minimum.

Maskinklipning kan evt. iværksættes, hvis reglerne ikke overholdes.

Mente at formanden ”havde flere kasketter på i forhold til grundejerforeningen og SLVK.

Svar: Lejerne er fulgyldige medlemmer af grundejerforeningen, hvorfor deres interesser også skal

varetages.

Et spørgsmål om placering af affaldsspande, besvarede formanden med at oplyse, at det var et

spørgsmål om lovkrav. Et nyt affaldsregulativ er på vej og dermed en offentlig høring, hvor

grundejerforeningen også vil blive spurgt.

Ternevej 11:

Gav udtryk for, at det var fint, at formanden også hjalp ”ejerne” af de lejede grunde.

Efterlyste bedre markering på stien langs Vejers Havvej til adskillelsle af cyklister og gående. Bredden

lever ikke op til kravene.

Svar: formanden var enig.

Sydvej 41:

Ønskede generalforsamlingen flyttet til april, da han mente, at mange ejere ikke kunne komme, da deres

huse var udlejede i højsæsonen.

Svar: En ændring skulle så være en del af en påtænkt ændring og opdatering af vedtægterne.

En uformel tilkendegivelse blandt de fremmødte (ved fingeroprækning) viste umiddelbart en ringe

tilslutning til forslaget..

Mågevej 16:

Syntes ikke, at det var rimeligt at skelne mellem ejere og lejere i foreningen. Roste formandens indsats.

Ternevej 11:

Efterlyste en containerordning for grenaffald.

Svar: Vi har anmodet Kommunene om at få anvist et sted til midlertidig opbevaring af grenaffald, men

dette har ikke været muligt.

Uglevej 9:

Under henvisning til en aktuel sag, blev der spurgt om muligheden for at sælge retten til at leje en grund.

Svar: Det bliver spændende at følge udfaldet.

Guldspurvevej 11:

Ole Bonde ­ kasserer for vandværket ­ takkede formanden og kassereren for et godt samarbejde omkring

det fremtidige opkrævningssystem.

P kt. 3: Kassererens aflæggelse af det reviderede regnskab for Grundejerforeningen og

vejfonden:

Der henvises til det fremsendte regnskab. Medlemstallet er steget ganske lidt. Der har været et mindre

overskud på regnskabet.

Der var ingen kommentarer og regnskabet blev godkendt..

Da der har været en enkelt, der har kritiseret foreningens udgifter til møder og fortæring, gav kassereren

oplysning om fordelingen af foreningens udgifter. 40% blev anvendt til almene formål for alle

medlemmer f.eks.Skt. Hans fest, frokostjazz, legeplads m.m., 32 % blev anvendt til porto, hjemmeside,

kontorhold o.l. og 28 % til møder, kørsel og honorarer.

P kt. 4: Fastsættelse af kontingent og vejbidrag:

Blev foreslået uændret – og vedtaget.

Grundejerforeningen Vejers Strand Side 5

P kt. 5: I ndkomne forslag:

Et forslag fra Ole Bjørn Nielsen, Engesøvej 11 om ændret tidspunkt for afholdelse af generalforsamling

blev diskuteret under formandens beretning.

P kt. 6: Valg af kasserer, 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant:

Allan Junge blev genvalgt som kasserer.

Rikard Skov ønskede ikke genvalg.

Lars Dalum genvalgtes til bestyrelsen.

Suppleant Lars Dahlgaard blev valgt til bestyrelsen.

Dann Olsen, Sydvej 39, blev valgt som suppleant.

P kt. 7: Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter:

Kaj Plagborg ønskede at fratræde som revisor.

I stedet valgtes Rikard Skov.

Hans Henrik Lehmann genvalgtes som revisor.

Begge revisorsuppleanter genvalgtes.

P kt. 8: Eventuelt:

A. Juhl, Aarildsøvej 2 efterlyste en tiltrængt oprensning af søen. Den sidste oprensning skete medio ­70.

Ønskede desuden opsætning af et par nye bænke.

Svar: Det var primært en sag for Skov­ og naturstyrelsen, som grundejerforeningen vil rette henvendelse

til om sagen.

Nordvejens Vejlaug har meddelt, at man agter på laugets generalforsamling at foreslå Rosenvej omdøbt

til Chr. Harborgsvej.

Formanden takkede Rikard Skov for hans mangeårige indsats i bestyrelsen, en årrække som kasserer

med stor hjælp af sin kone Gudrun og de sidste år som bestyrelsesmedlem med bl.a. ansvar for

hjemmesiden.

Formanden rundede herefter af og takkede medlemmerne for det store fremmøde og dirigenten for en

god ledelse af generalforsamlingen og ønskede slutteligt igen alle en god sommer i Vejers – ”En oase ved

Vesterhavet”.

Dirigent: Referenter:

Vejers d. 16.7.2010

Ehlert B. Nielsen RikardSkov/Hans Laigaard

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!