Mod til nytænkning - Lystrup Skole

Mod til nytænkning
Udviklingsarbejde har fået Lystrup Skoles til at tænke ud af boksen. Arbejdet med
inklusion er blevet kvalificeret, og ledelsesteamet er blevet styrket
Lystrup Skole deltager sammen med skoler fra fire andre kommuner i et udviklingsarbejde
om, hvordan man leder inkluderende læringsprocesser. På årets Bygholmkonference
fremlagde konsulent i KL, Cille Løwe Lindgren nogle af de foreløbige resultater fra arbejdet.
Målet med arbejdet er at afdække, hvad det kræver at lede inkluderende læringsprocesser.
Cille Løwe Lindgren rejste en række spørgsmål og pegede på, at rammerne spiller en meget
væsentlig rolle, at et højt ambitionsniveau er afgørende, og at kravene skal være tilpasse.
Et centralt spørgsmål er, om ledelsesopgaven er anderledes end ved ”normal” ledelse, og ifald
hvordan den så adskiller sig.
Skoleleder på Lystrup Skole, Steen Helles ser ikke den store forskel på ledelsesopgaven i al
almindelighed, og så det at lede inkluderende læreprocesser. Men han fortæller, at det har
været lærerigt at deltage udviklingsarbejdet.
»Vi har for eksempel mødt en række ledere fra andre kommuner. De har stillet spørgsmål,
som har fået os til at se vores egen praksis i et nyt lys, og det har været lærerigt,« siger han og
fortæller, at projektets mål om at tænke nyt har været særdeles inspirerende.
Se sine blinde pletter
»Ideen om at få renset ud i gamle forestillinger og tænkemåder. At tænke ud af boksen, at
turde give sig i kast med nye måder at gøre tingene på og måske få øje på ens egne blinde
pletter har været rigtig godt,« siger Steen Helles og tilføjer, at projektet har været med til at
fastholde ledelsesvinklen og opmærksomheden på, hvornår de ledelsesmæssige dispositioner
har været rigtige.
»Vi har jo nok en tendens til let at gå i driftsmode, og se på hvad der rent pædagogiks kommer
ud af vores arbejde. Og her er vi blevet tvunget til at se på, hvad der lykkes ledelsesmæssigt,«
siger han og fortæller, at meget af arbejdet har ligget i at skabe de optimale rammer for
inklusionen. At det indlysende kræver et højt ambitionsniveau, og at de krav man stiller ind i
organisationen ikke må være for høje og ej heller for lave.
»Det skal være sådan, at man stiller sig på tæer og gør sig umage, men ikke mister
motivationen,« siger Steen Helles og forklarer, at skolen gennem de sidst tre år har arbejdet
med at skabe en fælles forståelse for, hvad man mener, når man taler om inklusion.
Fælles forståelse vigtig
»Det er vanskeligt at opnå enighed, sådan rent filosofisk, men vi har arbejdet på en måde, hvor
teorier er blevet omsat til operationel praksis,« siger Steen Helles. Skolens ansatte har
gennemgået et uddannelsesforløb med det mål at få alle til at tænke på de ofte lidt besværlige
unge som nogen, der faktisk gerne vil samarbejde, men ikke magter det.
»Det lyder banalt, men det er faktisk rigtig svært at efterleve i virkeligheden,« siger han. Det
har ikke gjort at alle problemer er løst, men det har betydet, at skolen er nået et godt stykke
på vejen mod en fælles forståelse af, hvad man mener, når man taler om inklusion.
»Vi er således blevet bedre til at inkludere eleverne, og vi er blevet bedre til at lede
inklusionsprocessen,« siger Steen Helles.

Styrket ledelsesteam
Arbejdet med inklusionen og med ledelsesprojektet har også kvalificeret arbejdet i
ledelsesteamet.
»De inkluderende læreprocesser er så at sige blevet indholdet i arbejdet med at udvikle vores
ledelsesteam,« fortæller Steen Helles. Ledelsesteamet har blandt andet arbejdet med
medlemmerne som mennesketyper.
»Det er måske på kanten af selve udviklingsprojektet, men det har givet god mening og helt
sikkert kvalificeret skolens arbejde med inklusion,« siger han.
Ledelsen væk fra driften
For Steen Helles er arbejdet med inklusionen en fortløbende proces. En proces som kræver, at
der i organisationen er konsensus om, hvad opgaven går ud på.
»Konsensus er afgørende. Ledelse, lærere og pædagoger skal trække på samme hammel. Hvis
ikke de gør det, risikerer hele skolens virksomhed at falde fra hinanden,« siger han og tilføjer,
at et af målene på Lystrup Skole er at trække ledelsen væk fra driften omkring inklusionen.
»Vi har nok tidligere haft fingrene for dybt inde i sagsbehandlingen omkring de elever, der
skal inkluderes,« siger han. Det har blandt andet haft rod i vanetænkning og i skolens kultur,
men ledelsesudviklingsprojektet har hjulpet skolens ledelse til at se arbejdet i et nyt lys.
»Projektet hat fået os til i højere grad at turde tænke nyt, at turde handle på nye måder og har
skærpet vores fokus på selve ledelsesopgaven,« siger Steen Helles
Faktaboks:
Cille Løwe Lindgren citerede Steen Hildebrandt for at sætte en ramme omarbejdet med at
lede inkluderende læreprocesser: fra ledelse hver dag 8. September
»Vi kan ikke planlægge os til mødet med fremtiden, sådan som den gamle mekaniske
ledelsestænkning tilsagde det. Vi må i vid udstrækning lære mens vi handler. Vi må kvalificere
os. Vi må være kompetente og fagligt dygtige. Og så må vi samtidigt være parate til at give
afkald på gamle holdninger og opfattelser og etablere, hvad man måske kunne kalde skabende
og lyttende møder for fremtiden. Det handler om at finde nye veje.«
Citater til eventuelt fremhævelse
Ideen om at få renset ud i gamle forestillinger og tænkemåder. At tænke ud af boksen, at turde
give sig i kast med nye måder at gøre tingene på og måske få øje på ens egne blinde pletter har
været rigtig godt
Vi er således blevet bedre til at inkludere eleverne, og vi er blevet bedre til at lede
inklusionsprocessen