regnskab 2007 - Sydtrafik

anegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk

sydtrafik 2007 

beretning 

2007

Set i bakspejlet 

Set i bakspejlet er det meget morsomt, at den 

lokale trælasthandel og DSB lukkede for det varme 

vand. Sydtrafik betalte ikke sine regninger – viste 

det sig. Men vi vidste det ikke, for vores elektroniske 

system forhindrede regningerne i at komme 

ind til os. 

Det er også til at grine af nu, at en resolut leder 

pakkede fire kimende telefoner ind i sin overfrakke, 

fordi de hverken kunne tages eller afbrydes. 

Set i bakspejlet var der masser af snubletråde, 

elektroniske fortrædeligheder og hærdende udfordringer, 

da Sydtrafik blev søsat, efter at hele det 

offentlige Danmark var blevet omstruktureret. 

Den 1. januar 2007 skulle det hele sådan set 

fortsætte, som om intet var hændt. Og det gjorde 

det. Busserne kørte, billetter og kort blev solgt, 

handicapture tilrettelagt, osv. osv. 

Men bag kulisserne i det offentlige Danmark 

skulle det hele først til at begynde. 

Den nye verden 

Tirsdag den 2. januar mødtes 50 mennesker på 

deres nye, fælles arbejdsplads, Sydtrafik, i Vejen. 

De kom fra de tre gamle trafikselskaber i Vejle, 

Ribe og Aabenraa. De kom med forskellige holdninger, 

vaner og traditioner, forskellige regler, 

rutiner og tænkemåder. 

De fik nye politiske og administrative ledere, nye 

kolleger, nye opgaver, nye omgivelser, og mange 

fik længere til arbejde. 

Deres fælles opgave bestod i at få de tre gamle systemer 

til at fungere sammen og samtidig udvikle 

nye systemer, der kunne sættes i stedet. At gelejde 

den bevidsthed ind i kunderne, at de fremover var 

passagerer hos Sydtrafik, og at dét var forklaringen 

på en masse ændringer: 

At nogle billetter blev dyrere, andre billigere. At 

zonegrænser blev flyttet, så en tur ikke længere 

var, hvad den havde været. At nogle regler i bussen 

blev ændret, at ansvaret for uddannelseskort 

var taget fra trafikselskaberne osv. osv. 

Samtidig fik de til opgave at gøre sig fri af gamle 

indgroede vaner, rutiner, holdninger og tænkemåder 

og finde et nyt sæt af værdier for den nye 

arbejdsplads. Med andre ord: skab en kultur, som 

alle i Sydtrafik kan trives med og stå inde for. 

Sådan gik det første år i det nye trafikselskabs 

historie – hurtigt, ikke smertefrit, men med sikkerhed 

for, at der også er nok at lave (om på) de 

kommende år. 

Direktør H.C. Bonde

Årsberetning og regnskab 

for Sydtrafik 2007 

Ansvarshavende redaktør: 

Direktør H.C. Bonde 

Redaktion: 

Informationsmedarbejder 

Karen Stoustrup (DJ) 

Grafisk design & produktion: 

Aakjærs a/s 

Foto: 

Anders Brohus 

& Sydtrafik

Indhold 

BeretnIng 

Underskud – men pænt .................................................................4 

EU sender regning på 48 millioner .................................................5 

Takster, zoner og harmoni .............................................................6 

En fisk uden vand ..........................................................................8 

Svær mangfoldighed .....................................................................9 

Handicapkørsel forringet og forbedret ........................................10 

Handicapkørsel ...........................................................................11 

Ikke tid til ændringer i kørslen .....................................................12 

Hastesag blev god handel ...........................................................14 

Udbud til og med 2014 ...............................................................15 

Sydtrafik uden tvivl ......................................................................16 

Vi søgte flere helte .......................................................................18 

Overraskende tal .........................................................................20 

Rutebilstationer er ikke trafikselskabets bord.................................22 

Ikke for politikere .........................................................................22 

PS ................................................................................................24 

Natteravne gratis med Sydtrafik ..................................................25 

Krisehjælp ...................................................................................25 

Vognmænd på indkøb .................................................................26 

Strejke og bod .............................................................................27 

Vestbanens fremtid ......................................................................28 

Forsøg på forsøg .........................................................................30 

Rejsekort på vej ...........................................................................31 

Let at rejse ...................................................................................32 

Grænsen opløses .........................................................................34 

SyDtrafIk I tal ......................................................................35 

regnSkaB .................................................................................41 

Ledelsespåtegning og revisionserklæring......................................42 

Noter og bemærkninger ..............................................................50 

Regnskabsprincipper ....................................................................59 

Finansiering Regnskab 2007 .......................................................62 

Regions- og kommuneregnskaber ................................................63 

Sydtrafiks organisation .................................................................76

Underskud – men pænt 

”Et ganske pænt regnskab”, sagde bestyrelsesformand 

Peter Christensen, da Sydtrafik sluttede året 

med et underskud på 2,8 millioner kr. Ikke fordi 

formanden hylder underskud, men fordi det kunne 

have været meget værre, omstændighederne 

taget i betragtning. 

– Passagerindtægterne i busserne er faldet med 13 

millioner kr., og vi har fået 4,5 millioner kr. mindre 

i indtægt fra skolekort, fordi staten har fjernet 75 

pct. af sit tilskud til kørsel til privatskoler. Kombineret 

med det usikre grundlag, budgettet blev lavet 

på, og en omsætning på cirka 550 millioner kr. 

er et underskud på 2,8 millioner kr. faktisk ikke så 

ringe, mente Peter Christensen. 

Når det blev så relativt lille, skyldes det da også 

dels, at Sydtrafik selv fandt besparelser, dels at 

vognmændene måtte lægge små fire millioner 

i bod, fordi buskørslen havde været indstillet på 

grund af strejke blandt chaufførerne i marts, april, 

maj og juni. 

4 | BeretnIng 2007 

Budget på usikker grund 

Det nye trafikselskabs første budget blev lagt af de 

tre gamle trafikselskaber i fællesskab. De skulle så 

godt som muligt tage højde for, at en del af VAT´s 

indtægter fremover ville gå til Midttrafik, som fik 

cirka 40 pct. af kørslen. 

De skulle også forsøge at pejle sig ind på passagertallet 

i både 2006 og 2007, og her gik det galt. 

2006 gik ikke så godt som forventet. Passagertallet 

faldt, og da det fortsatte med at falde i 2007, 

måtte billetindtægterne nødvendigvis blive lavere, 

end der var budgetteret med.

eU sender regning 

på 48 millioner 

En beslutning i EU betyder, at Sydtrafik i 2008 får 

nye udgifter på omkring 48 millioner kr. om året. 

EU dømte det i 2007 ulovligt, at den danske stat 

hidtil har fritaget den kollektive trafik for afgifter 

på diesel og udledning af kuldioxid. 

Fra 2008 skal afgifterne betales, og for Sydtrafik 

betyder det øgede udgifter til vognmændene på 

cirka 48 millioner kr. Regeringen har til gengæld 

besluttet, at den vil give kompensation for udgiften 

for at undgå takstforhøjelser. 

I 2007 sendte regeringen et lovforslag om blandt 

andet fordelingen af kompensationen ud til høring. 

Sydtrafik foreslog i sit svar, at kompensationen 

skulle sendes direkte til trafikselskaberne i stedet 

for som DUT-midler til regioner og kommuner. 

DUt dur ikke 

”Med DUT-fordelingen vil der være en risiko for, 

at nogle kommuner bliver underkompenseret. 

Tilsvarende for regionen, hvor der allerede i lovforslaget 

er indbygget en overgangsordning for at 

mindske virkningerne af en eventuel underkompensation,” 

skrev Sydtrafik bl.a. i sit høringssvar. 

Hvis trafikselskaberne fik pengene i stedet, ville de 

kunne sikre, at de blev brugt til at dække de øgede 

udgifter til buskørsel, argumenterede Sydtrafik. 

De øvrige trafikselskaber havde samme holdning 

som Sydtrafik, men regeringen besluttede at give 

kompensationen som DUT-midler til kommuner 

og regioner. 

5

Varde 

Fanø 

Esbjerg 


Billund Vejle 

Vejen 

Tønder 

Haderslev 

Borgerne i det gamle Ribe Amt har i 2007 og 

2008 oplevet det højst usædvanlige, at en enkeltbillet 

til bussen enten er blevet billigere eller har 

holdt prisen. Det kan de takke fællesskabet i det 

nye trafikselskab for. 

Billetpriserne var forskellige i de tre gamle trafikselskaber. 

Med tiden skal de blive ens, men det må 

ske over nogle år. Forskellene er så store, at det 

ville give voldsomme udsving at udjævne på én 

gang. 

Harmoniseringen skal være gennemført senest 

2010 og samtidig med, at Sydtrafik er klar til at 

etablere ét fælles zonesystem for hele området. 

Cowi A/S har fået opgaven med at ensrette de 

meget forskellige zoner. 

6,7 pct. op 

Processen frem mod ens takster består i at sænke 

eller fastholde taksterne dér, hvor de er højest. 

I de områder, hvor de er lavest, skal de til gengæld 

forhøjes. 

Det har de kunnet glæde sig over i det gamle 

(og dyreste) Ribe Amt, mens det har knebet lidt 

med smilet i ØST og SYD. Her er nogle af taksterne 

steget betragteligt i harmoniseringens navn. 

I gennemsnit steg priserne med 6,7 pct. i 

takstområde ØST. I Syd kunne de nøjes med en 

stigning på 1,9 pct. I VEST fik passagererne lov til 

at fortsætte til samme pris. I gennemsnit hævede 

Sydtrafik priserne med 3,0 pct. i 2007. 

Kolding 

Aabenraa 

Fredericia 

takster, zoner og harmoni 

tre takstområder 

Sønderborg 

Sydtrafik udnævnte de tre gamle trafikselskaber til 

takstområderne ØST, VEST og SYD. Dels på grund 

af de forskellige takster og zonestørrelser, dels fordi 

områderne er en del af bus-tog samarbejdet. 

Takstområde ØST er dog en noget reduceret 

udgave af Vejle Amts Trafikselskab, eftersom cirka 

40 pct. af kørslen er gået til Midttrafik. ØST er nu 

identisk med kommunerne Vejle, Fredericia og 

Kolding. 

Takstområde VEST tæller kommunerne Varde, 

Billund, Fanø, Esbjerg og Vejen. 

Takstområde SYD består af Haderslev, Tønder, 

Aabenraa og Sønderborg kommuner. 

nye grænser 

På grund af kommunesammenlægningerne har 

det været nødvendigt at ændre lidt på de gamle 

grænser mellem amterne, altså de nuværende 

takstområder. Ellers ville nogle kommuner komme 

til at ligge i flere takstområder. 

De nye streger på kortet fik betydning for beboerne 

i Rødding Kommune og den nordlige del 

af Christiansfeld. De kom til at bo i henholdsvis 

takstområde VEST og ØST i stedet for SYD, og 

her kunne de ikke bruge deres elektroniske chipkort. 

Det gælder nemlig kun i takstområde SYD 

(det tidligere Sydbus).

Dyrere til rådhuset 

De nye storkommuner fik også konsekvenser for 

borgerne i de gamle kommuner: Rødekro, Tinglev, 

Lundtoft og Skærbæk. Hidtil havde de kun betalt 

for én zone, når de skulle ind til rådhuset, til 

trods for at de skulle køre i to zoner.”Alle skal kunne 

komme billigt til en snak med de kommunale 

myndigheder”, tænkte man i det gamle Sydbus. 

Men med de nye store afstande, ville det blive for 

dyrt med så megen gavmildhed. Ordningen blev 

makuleret, og for nogle passagerer blev busbilletten 

dobbelt så dyr som hidtil. 

nyt mod nord 

De nye regioner og trafikselskaber fik også betydning 

for de mange mennesker, der havde været 

vant til at rejse mellem Vejle og Hedensted/Horsens. 

Efter reformen kom de to sidstnævnte byer 

nemlig til at høre til trafikselskabet Midttrafik 

i Region Midtjylland. 

Tidligere kunne man køre på VAT’s billetter i både 

bus og tog mellem Vejle og Hedensted/Horsens. 

Den mulighed forsvandt nu, men passagerer 

med VAT-billetter/kort fik tiden frem til 1. juli til at 

vænne sig til tanken. 

Fra 1. juli 2007 skulle man have en DSB-billet for 

at køre i tog på strækningen. De, der ikke havde 

opbrugt deres VAT-kort på det tidspunkt, kunne få 

det byttet hos Sydtrafik. 

takster 2007 – 2 zoner 

Varde 

Fanø 

Esbjerg 

Billund Vejle 

Vejen 

Tønder 

Haderslev 

Kolding 

Aabenraa 

Fredericia 

VEST ØST SYD 

Børn kontant 16 (16) 12 (11) 20 (20) 

Børn klippekort 80 (80) 60 (55) 110 (109) 

Voksne kontant 26 (26) 18 (17) 30 (30) 

Voksne klippekort 130 (130) 100 (95) 170 (167) 

Pensionister kontant 16 (16) 12 (11) 20 (20) 

Pensionister klippekort 115 (115) 100 (95) 110 (109) 

Tallene i parentes er 2006 takster. 

De højere takster i SYD skyldes til dels, at zonerne her er større end i de andre takstområder. 

Og Middelfart 

På samme måde ændrede vilkårene sig for kørsel 

mellem Middelfart og Jylland. Middelfart kom til 

at høre til trafikselskabet Fynbus. Men også her 

fik kunderne tid til at vænne sig til tanken. Fra 1. 

juli skulle man købe en DSB-billet for at rejse over 

bæltet med tog. 

fortumlede billetmaskiner 

De store omvæltninger med større kommuner 

og nye grænser mellem de nye trafikselskaber 

gav også tummel i billetmaskinerne i de berørte 

områder. 

Nogle passagerer kom til at betale for lidt og 

andre for meget. Nogle kunne slet ikke få en billet. 

Og mens frustrerede chauffører mødte irriterede 

kunder, forsøgte medarbejdere og samarbejdspartnere 

på overtid at omprogrammere software og 

finde forklaringer og løsninger. Adskillige gange 

blev optimistiske forventninger til en snarlig løsning 

gjort til skamme. Men i sidste ende lykkedes 

det at transportere passagererne gennem de nye 

zoner og over de ændrede takstgrænser til den 

vedtagne pris. 

Sønderborg 

7

en fisk uden vand 

Et trafikselskab uden busser er som en fisk uden 

vand. Men Sydtrafik har ingen busser. Vi trækker 

vejret gennem vores entreprenører, og et godt og 

tæt samarbejde er alfa og omega. 

Endnu inden vi var færdige med at pakke ud i 

starten af 2007, blev det første møde med vognmændene 

holdt i Skibelund Krat. 

Her blev formen for fremtidens samarbejde 

fastlagt. Fire gange om året mødes samtlige vognmænd 

og/eller deres driftsledere. Men ind imellem 

mødes ”Firebanden”, som er kælenavn for et stående 

udvalg under det samlede vognmandsmøde. 


Det er siden starten vokset til fem medlemmer: 

Vognmændene Lars Berg, Arriva, Karl Johan Bertelsen, 

Rutebilselskabet Haderslev, Søren Olesen, 

Thykjær A/S og Tonny Werling, Iversen Busser, plus 

Sydtrafiks direktør, H.C. Bonde. Udvalget forbereder 

møderne og diskuterer forskellige problemstillinger, 

før de forelægges samtlige vognmænd. 

Stort og småt har fundet vej gennem samarbejdet. 

Fra udbudsstrategi og køreplanlægning til gennemførelse 

af uniformsprogram og aftaler om 

krisehjælp.

Svær mangfoldighed 

Tre af en slags. Sådan er det med mange ting 

i Sydtrafik. Også med politikker. 

De tre gamle trafikselskaber havde forskellige aftaler 

om stoppestedsudstyr, læskure, rutebilstationer 

m.v. Derfor vil beskueren se et varieret udbud af 

modeller, når han/hun kommer rundt i det nu 

fælles territorium. 

Forskellighederne går igen i finansieringen af 

udstyret. Men begyndelsen til enden er taget for 

i hvert fald noget af mangfoldigheden. 

Bestyrelsen har vedtaget et sæt principper, som 

med tiden vil resultere i et mere ensartet udtryk, 

og som giver ens regler for, hvem der finansierer 

hvad. Principperne blev knæsat efter en høringsrunde 

hos kommuner og region. 

Principper 

Stoppestedsudstyr anskaffes og finansieres af Sydtrafik 

inklusive topskilte, afgangstavler og lignende. 

Opsætning og vedligehold (areal) foretages af 

kommunerne. 

Læskure anskaffes, opsættes og finansieres af 

kommunerne. De har selv retten til at bestemme 

design, men Sydtrafik udarbejder et fælles design, 

som kommunerne kan benytte. Eventuelt storkøb 

vil give økonomiske fordele. 

Ventesale uden bemanding etableres, vedligeholdes 

og finansieres af kommunerne. 

Busstationer med bemanding etableres, vedligeholdes 

og finansieres af kommunerne med 

tilskud fra Sydtrafik til kortsalg og chaufførfaciliteter 

efter en fast lejemodel. 

Bemanding af og drift af busstationer afholdes af 

Sydtrafik. Stadepladser (Vejareal) etableres, vedligeholdes 

og finansieres af kommunerne. 

Ændringerne kommer ikke over natten. De nye 

principper kan først indføres, når bestående aftaler 

og kontrakter udløber eller kan opsiges. 

9

Handicapkørsel forringet 

og forbedret 

Gamle, gangbesværede Hansigne i Ribe ærgrede 

sig, da Sydtrafik satte sig for bordenden i januar 

2007. Nu kunne hun nemlig ikke længere bestille 

handicapkørsel, når hendes bridgeaftener trak ud 

til midnat. 

I Sønderborg kunne de ikke ærgre sig, for de 

havde aldrig kunnet bruge handicapordningen 

så sent. De mistede til gengæld muligheden for 

at køre mere end de lovhjelmede 104 ture om 

året, da Sydtrafik tog over fra de tre gamle trafikselskaber. 

Da trafikselskaberne forberedte deres sammenlægning, 

bestræbte de sig på at undgå at pålægge de 

nye kommuner større udgifter. Men dermed kom 

de til at forringe vilkårene for nogle af de handicappede 

passagerer. Der skulle dog kun gå et år, 

før det nye trafikselskabs bestyrelse besluttede at 

ændre ordningen og rette op på skaderne. Bl.a. 

efter ønske fra brugere og kommuner. 

forbedringer 

På årets sidste bestyrelsesmøde i december vedtog 

politikerne, at medlemmerne af kørselsordningen 

for handicappede skulle kunne køre med taxi 

døgnet rundt fra 1. februar 2008. 

Samtidig blev muligheden for ekstra ture genindført. 

Det er dog op til den enkelte kommune at 

bevilge eventuelle ekstra ture. 

Godt 8.000 borgere er tilmeldt handicapkørslen. 

De kører i gennemsnit 23 ture om året. Der er 

altså rigtig mange, der ikke bruger de 104 ture. 


Men de særligt aktive får nu muligheden for at 

komme af sted flere gange. 

Den svære håndtering 

De tre gamle trafikselskaber, der blev til Sydtrafik, 

havde forskellige systemer, regler og priser omkring 

handicapkørsel. I Sydtrafik er vilkår og priser 

smeltet sammen, så alle, der bruger handicapkørsel, 

har de samme betingelser. 

Men arbejdet bag kulisserne, den administrative 

håndtering, lader sig ikke så let harmonisere. Der 

er forskelle i kontrakterne med vognmændene, 

og de gamle trafikselskaber havde forskellige styringssystemer. 

I forbindelse med reformen er der 

kommet nye medarbejdere i kommunerne. Det 

betyder, at der også er skabt huller i erfaringen 

med at administrere kørslen. 

Alt i alt en stor udfordring for Sydtrafiks handicapafdeling. 

nye mål 

Målet for 2008 er derfor at skabe et ensartet 

system. Det vil sige ens kontrakter og bestillingsrutiner. 

Men ambitionen stopper ikke der. Sammen med 

kommunerne vil Sydtrafik afklare, om det er muligt 

at koordinere handicapkørsel og anden kommunal 

kørsel under én bestillingscentral. Altså udnytte de 

muligheder der ligger i, at flere måske skal samme 

vej uanset årsagen til kørslen.

Handicapkørsel 

aabenraa Haderslev Sønderborg tønder Billund esbjerg fanø Varde Vejen fredericia kolding Vejle total 

Medlemmer pr. 

31.12.07 723 681 680 509 212 1.250 32 512 403 473 1.129 1.425 8.029 

Medlemmer pr. 1000 

indbyggere 12 12 9 13 8 11 10 10 9 10 13 14 11 

Kommunalt tilskud 

pr. medlem, kr. 4.512 4.636 4.284 5.442 4.135 4.240 3.593 4.701 4.475 3.512 4.995 5.008 4.613 


pr. indbygger, kr. 54 56 38 69 33 46 36 48 42 34 64 68 52 

gennemsnitstal 


pr. tur, kr. 234 266 267 326 206 138 130 202 208 150 181 215 200 

Passagerbetaling 

pr. tur, kr. 52 57 58 68 55 44 45 51 54 48 47 52 51 

Passagerfinansiering 

i pct. 18% 18% 18% 17% 21% 24% 26% 20% 21% 24% 21% 19% 20% 

Ture pr. medlem 

i gennemsnit 19 17 16 17 20 31 28 23 21 23 28 23 23 

Antal ture i alt 184.853 

Antal ture pr. medlem 23 

Bruttoudgift pr. rejse, kr. 251 

Tilskud pr. rejse, kr. 200 

Passagerernes finansiering i pct. 20 pct 

Bruttoudgifter Sydtrafik, kr. 46.410.671 

Nettobidrag fra kommunerne, kr. 37.040.369 

Brugernes andel af udgifterne, kr. 9.370.302 

11

Ikke tid til ændringer i kørslen 

Busserne måtte i 2007 køre stort set som året før. 

I 2006 var der af gode grunde ikke tid til at lave 

nye køreplaner. Kræfterne blev brugt på det kolossale 

arbejde med at forberede sammenlægningen 

af de tre gamle trafikselskaber. 

I Sydtrafiks første leveår var der så meget andet, 

der skulle laves om, at der ikke var planer om 

at bruge tid på at planlægge større ændringer i 

kørslen i 2008. De tre bykommuner i Takstområde 

ØST raslede imidlertid med sparegrisen og annoncerede 

omfattende besparelser. Men det endte alligevel 

med, at der ikke skulle laves ret meget om. 


Kolding fortrød. Vejle endte med at halvere sine 

bebudede besparelser, og i Fredericia forblev alt 

ved det gamle. 

Busser skulle samle storkommune 

I Vejen Kommune var de derimod indstillet på omfattende 

udvidelser i 2008. Man ville bruge busser 

til at samle den nye store kommune. En million 

kr. mere til buskørslen skulle sikre forbindelserne 

inden for det nye fællesskab. Det betød blandt 

andet flere busser over Kongeåen, og at de skulle 

køre over to steder.

Med de nye ture ville der blive bedre forbindelser 

mellem de større byer i kommunen og til ungdoms- 

og aftenskolerne i Vejen. 

Udvidelsen af kørslen ville også betyde, at uddannelsessøgende 

fra Sdr. Hygum og Lintrup fik 

mulighed for at tage bussen til uddannelsesstederne 

i Vejen. 

Den nye plan for buskørslen i Vejen Kommune 

blev lavet i et samarbejde mellem kommunen, 

Cowi A/S, Sydtrafik og uddannelsesinstitutionerne 

i Vejen. 

13

Hastesag blev god handel 

Det første udbud i Sydtrafiks historie blev en 

hastesag. Men det blev også en overraskende god 

forretning. 

I en tid, hvor den kollektive trafik råber på økonomisk 

forstærkning, hentede Sydtrafik en besparelse 

på 9,8 millioner kr. i sit første udbud. De aktuelle 

udgifter på 95 millioner kr. blev reduceret til 85 

millioner kr. 

Oven i hatten fik vi nye busser i hele udbuddet 

– i en kvalitet, der overbyder EU’s krav m.h.t. udledning 

af skadelige stoffer. Busserne kommer til at 

køre i Åbenrå Kommune og det gamle Ribe Amt. 

nødplan 

1. udbud skulle ud allerede et halvt år inde i 

Sydtrafiks første leveår, og det blev til efter en 

nødplan. 

Efter reformen skal trafikselskaberne udarbejde 

fireårige trafikplaner, der viser, hvordan kommuner 

og region ønsker, at den kollektive trafik 

skal udvikle sig. Når Sydtrafiks trafikplan er på 

plads, vil kørselsudbud blive udformet, så de er i 

overensstemmelse med planen. Og de vil blive til 

i tæt samarbejde med de involverede kommuner 

og regionen. 

Alt det kunne ikke nås til det første udbud. 

Derfor ligger der heller ingen visionære forestillinger 

om fremtidens kollektive transport bag 

udbuddet. Det læner sig tværtimod rigtig godt op 

ad de eksisterende køreplaner. 

Pris på kvalitet 

Som erstatning for samarbejde og trafikplan 

udarbejdede Sydtrafik et sæt principper for udbud, 

som bestyrelsen godkendte. 

Men principperne var ikke mere nødtørftige, end 

at der blev plads til at inddrage kvalitative præmisser. 

Det kom til udtryk som en vægtning mellem pris 

og kvalitet i forholdet 75/25. Byders pris kunne altså 

omregnes til et lavere eller højere fiktivt niveau 

afhængigt af en række elementer som busalder, 

miljøvenlighed, sikkerhed og præcision. 

– Som trafikselskab bærer vi et stort ansvar for at 

begrænse forureningen, så meget vi kan. Derfor 

var udledning fra busserne et væsentligt punkt i 

vores udbud, og vi var indstillet på at honorere de 

vognmænd, der ville gøre mest for at begrænse 

forureningen, sagde bestyrelsesformand Peter 

Christensen blandt andet, da resultatet var i hus. 

Overraskelse 

Direktør H.C. Bonde lukkede op for to store over- 


raskelser, da han åbnede kuverterne med tilbud i 

november 2007. De to laveste tilbud var omkring 

10 millioner kr. lavere end den eksisterende kørsel. 

Og de kom begge fra samme vognmand – Ribe 

Rutebiler (Iversen Busser). 

Tredjelaveste bud kom fra Bent Thykjær og kostede 

11 millioner kr. mere. 

Største vognmand 

Den nye kontrakt træder i kraft sidst i juni 2008. 

Den gør Ribe Rutebiler til Sydtrafiks største vogn- 

mand med 154 busser eller 38 pct. af de i alt 409 

busser, der kører for Sydtrafik. 

Bent Thykjær har hidtil haft førstepladsen med 

36 pct. efterfulgt af Arriva med 23 pct. og Iversen 

Busser med 21 pct. 

Iversen Busser henter sin nye kørsel hos Bent 

Thykjær og Bajstrup Rejser. 

Udbud hvert år 

1. udbud blev ikke så stort, som det skulle have 

været. Sydtrafik valgte at lægge en ny strategi for 

at sprede udbuddene over flere år. 

Det betyder, at de vognmænd, der mistede kørsel 

i år, får chancen igen allerede til næste år og næste 

og næste år igen. 

Med udbud hvert år har vognmænd, der mister 

kørsel, større chance for hurtigt komme at på 

banen igen. 

Og Sydtrafik får en mere fornuftig spredning af 

opgaverne.

Udbud til og med 2014 

kommune Udløb forlænges 

til 

Billund esbjerg 

fakta om 1. udbud 

• Ca. 200.000 køreplantimer 

• 17 pakker 

• 160 chauffører 

• 100 busser 

• 12 vognmænd afgav i alt 136 tilbud 

• 118 på A-kontrakt-kørsel og 18 på 

dubleringskørsel 

kommune Udløb forlænges 

til 

Grindsted Bybus 2008 Esbjerg Bybusser (m. Fanø) 2008 2009 

Lokal Billund 2008 Ribe Bybus 2008 

Lokal Grindsted 2008 Lokal Esbjerg-Bramm.-Ribe 2008 

fanø fredericia 

Lokal (m. Es By) 2008 2009 Bybusser 2008 2010 

Haderslev kolding 

Lokal 2014 

Bybusser 2011 Bybusser 2012 

Lokal 2011 Lokal Christiansfeld 2011 

Lokal Kolding-Vamdrup 2012 

Lokal Lunderskov 2014 

Sønderborg tønder 

Bybusser 2008 2009 Lokal 2011 

Lokalruter 2008 2009 

Varde Vejen 

Varde Bybus 2008 Vejen Bybus 2008 

Lokal Blåbjerg 2008 2009 Lokal Brørup+Vejen 2008 

Lokal Ølgod-Varde-Oksbøl 2011 Lokal Holsted+Rødding 2011 

Vejle aabenraa 

Bybusser 2008 2010 Aabenraa Bybusser 2008 

Lokal Give 2012 Lokal Aabenraa+Tinglev 2008 

Lokal Vejle 2014 Lokal Rødekro 2008 2009 

regionalruter regionalruter 

Varde/Grindsted/Brørup 2008 Tønder/Haderslev/Tinglev 2011 

Aabenraa/Tinglev 2008 Egtved/Kolding 2012 

Sønderborg 2008 2009 Vejle/Kolding 2014 

VESTBANEN 2010 

Der blev givet flere tilbud på alle 17 pakker. 

Alle nuværende vognmænd bød ind plus fem 

vognmænd, der p.t. ikke kører for Sydtrafik: 

Concordia Bus, Pan Bus, Netbus, De Blå Busser og 

SydVest-bus. 

15

Sydtrafik uden tvivl 

Her kommer Sydtrafik, det skal ingen være i tvivl 

om. Men hvordan gør man et nyt trafikselskab 

kendt og synligt? 

Tre reklamebureauer blev bedt om at komme med 

forslag, og Aakjærs i Vejle vandt kampen. Reklamebureauet 

lavede med enkle midler et logo, der fortæller 

Sydtrafiks historie: Et hjul forskudt til et S og 

suppleret med navnet Sydtrafik – trafikselskabet, 

der transporterer folk i den sydog sønderjyske del 

af Jylland. 

Det føles allerede som en gammel historie, og dog 

er markedsføringen af Sydtrafik langt fra slut. 

Men vi har sammen med reklamebureauet lagt 

rammerne i form af et designprogram, der skal 

sikre, at vi ikke farer i syv forskellige retninger. 

Den røde tråd er spundet og giver sikkerhed for, 

at man kan genkende Sydtrafik, uanset hvor vi 

dukker op. 

Hjemmeside fra starten 

Hjemmesiden www.sydtrafik.dk var på plads fra 

starten i januar 2007 i Sydtrafiks farver og med 

det velkendte logo. Flere informationer blev fyldt 

på siden i løbet af året, og der blev sat nye mål for 

2008: 

• Hjemmesiden skal let og enkelt kunne hentes 

frem på mobiltelefonen. 


• Siden skal gøres lettere tilgængelig for brugere 

med handicap. 

• Der skal være flere muligheder for selvbetjening, 

inklusive netbetaling med Dankort. 

• Vognmænd og kommuner skal have deres eget 

rum på hjemmesiden. 

Skiltning 

I løbet af 2007 dukkede Sydtrafiks logo og farver 

op i annoncer, på brevpapir og konvolutter. 

Busserne blev udstyret med det nye logo, og vi 

lavede billetter, kort, køreplaner og foldere i det 

nye design. 

Ude i terrænet begyndte Sydtrafiks servicemedarbejdere 

at renovere skiltningen på læskure, 

busterminaler og stoppesteder. 

Rutebilstationer, der ikke har planer om at flytte, 

har fået gamle skilte erstattet med nye Sydtrafikskilte. 

Stoppestedsskiltningen er også blevet 

fornyet på stationerne og i nogle byer. Men der er 

et stykke vej, til samtlige knap 6.000 stoppesteder 

fortæller om Sydtrafik. Sydjylland har første prioritet. 

Her sondrede man nemlig ikke i Sydbus-tiden 

mellem gule og blå skilte, som man gjorde i ØST 

og VEST. I Sydtrafik skal alle bybuskilte være gule 

og øvrige blå.

Læskærme har også fået ny personlighed nogle 

steder. I byerne i ØST er den gamle VAT bagbeklædning 

blevet skiftet ud med en ny, der ikke 

efterlader tvivl om, hvem der kører her. Og i Sønderjylland 

begynder Sydtrafik så småt at fortrænge 

det gamle Sydbus på læskærmene. 

let at se 

Busserne, som er vores rullende reklamesøjler, bliver 

først malet om i Sydtrafiks farver efterhånden, 

som de kommer i udbud. Enkelte busser er dog allerede 

kørende i blåt på landevejen og gult i byen. 

De skulle alligevel males om, og Sydtrafik brugte 

anledningen til at markere sin holdning: 

Sydtrafik skal være synlig for alle. Når man venter 

på en bus, skal man kunne se, om det er Sydtrafik 

eller en tilfældig turistbus, der er på vej. Og man 

skal kunne se forskel på en bybus og en regionalbus. 

Blandede bolsjer 

De tre gamle trafikselskaber havde forskellige 

holdninger til bussernes udseende. I Sønderjylland 

kørte man med lutter hvide busser både i by og 

på land. I de to andre amter lod trafikselskaberne 

vognmændene bestemme, hvordan busserne 

skulle se ud. I Ribe Amt dog med den begræns- 

ning, at bybusserne skulle være gule. 

Alt i alt er det derfor en bøtte blandede bolsjer, 

der i øjeblikket kører under Sydtrafiks flag. 

Men i 2008 vil der for alvor ske noget med synliggørelsen. 

Ribe Rutebiler (Iversen Busser), der vandt 

første udbud i 2007, kører ud i landskabet med 

100 nye busser i de nye farver. Sydtrafik har i alt 

godt og vel 400 busser. 

nye uniformer 

Chaufførerne er et kapitel for sig i Sydtrafiks 

designpolitik. Deres påklædning skal klart fortælle 

passagererne, at det er en Sydtrafik-chauffør, de 

står overfor. 

Derfor har en arbejdsgruppe af chauffører, vognmænd 

og medarbejdere fra administrationen samarbejdet 

om at finde en ny uniform, som senest 

skal i brug, når der indgås nye kontrakter. 

De to chauffører i arbejdsgruppen, Anne og 

Mirsad, måtte igennem adskillige prøvelser, før det 

nye uniformsprogram var i hus. Og de blev i mere 

end én forstand helte, da de også indvilgede i at 

posere på streamers, plakater, hængeskilte, foldere 

og i annoncer i forbindelse med kampagnen ”Vi 

søger helte” – iklædt de nye uniformer forstås. 

17

Vi søgte flere helte 

Sydtrafik tog i 2007 det usædvanlige skridt at lade 

chauffører, der ikke kunne tale dansk, køre vores 

busser. 

Der var stor mangel på chauffører over hele 

landet, men i Sydtrafik var vi så heldige, at tyske 

chauffører gerne ville køre bus i Danmark. I modsætning 

til andre trafikselskaber behøvede vi 

derfor ikke at lade busser blive i garagen på grund 

af chaufførmangel. 

Mangelen på chauffører var et vink med en vognstang 

om, at jobbet bag rattet ikke er det mest 

attraktive i verden. 

kampagne for status 

Den opfattelse ville Sydtrafik gerne være med til 

at ændre, så sidst på året lavede vi en kampagne. 

Med et glimt i øjet gik vi ud med sloganet ”Vi 

søger helte”. 

Sydtrafiks formand, Peter Christensen, sagde det 

på denne måde: 

”Buschaufførens job burde have høj status. Han 

eller hun skal manøvrere rundt med børn, voksne 

og gamle mennesker i 12 m bus med 300 hk. I al 

slags føre og en trafik, der bliver stadig tættere. 

De mange passagerers liv og førlighed afhænger af 

chaufføren, så det må siges at være et meget stort 

ansvar, der hviler på de uniformerede skuldre.” 

Kampagnen henvendte sig både til ledige og 

til folk, der kunne tænke sig at skifte job. På 

bagrudestreamers, hængeskilte, plakater, i foldere 

og på vores hjemmeside fortalte vi om de gode 

muligheder, der var for at få økonomisk støtte til at 

blive buschauffør. 


Kampagnen fik massiv omtale i pressen. 

Uddannelse og respekt 

Målet med kampagnen var altså ikke alene at skaffe 

flere chauffører. Det var samtidig vores ambition 

at højne respekten for et fag og en faggruppe, der 

i høj grad er med til at få samfundet til at hænge 

sammen. Da selvrespekt er en forudsætning for 

andres respekt, besluttede Sydtrafik sammen med 

vognmændene at tilbyde alle chauffører en uddannelse 

som faglærte. 

Uddannelsen blev det helt fundamentale element 

i kampagnen. Fra et lignende projekt i det tidligere 

Sydbus vidste vi, at chauffører, der får videreuddannelse, 

bliver mere tilfredse med deres job. Og 

en tilfreds chauffør er en bedre chauffør. 

Samarbejde med skoler 

Det gamle Sydbus gennemførte i sin tid sit projekt 

med videreuddannelse sammen med EUC Syd i 

Aabenraa. 

Nu bliver samarbejdet udvidet til også at omfatte 

erhvervsskolerne i Fredericia og Esbjerg, så chaufførerne 

ikke skal rejse gennem det halve land for at 

komme i skole. 

Skolerne skal uddanne både nye chauffører, der 

skal have grunduddannelsen, og erfarne chauffører, 

der skal videreuddannes til faglært status. 

Denne sidste del kræver meget koordination, fordi 

nye chauffører skal køre i turnus med dem, der 

skal på efteruddannelse. Det er Sydtrafiks ønske, 

at chaufførerne bliver faglærte. Og vognmændene 

har taget godt imod ideen.

anerkendelse og højere løn 

– Det kræver både personlighed og kunnen at 

være en god chauffør. Vi vil gerne vise chaufførerne, 

at vi anerkender de store krav, der stilles 

til dem, ved at tilbyde dem en god uddannelse. 

Den kan også være med til at styrke den faglige 

stolthed, som man har hårdt brug for i et job med 

så stort ansvar og kundekontakt. Det er jo også 

en fordel for passagererne, at chaufførerne er godt 

rustet til deres job, siger bestyrelsesformand Peter 

Christensen. 

Det er frivilligt for chaufførerne, om de vil deltage, 

men deres overenskomst giver dem højere løn, 

hvis de tager uddannelsen. 

19

Overraskende tal 

Alle Sydtrafiks chauffører havde papir og blyant 

med i bussen i en lille uge i oktober. De talte passagererne 

og førte til protokols, hvor de stod på, 

og hvor det stod af. 

Alle ture i regional-, lokal- og bybusserne var med 

i tællingen, og det kolossale talmateriale er siden 

bearbejdet af Sydtrafiks medarbejdere. Der blev 

ikke talt i tilkaldebusser og tilkaldetaxier. 

Resultatet er fornyet indsigt, og vi har måttet revidere 

forventningerne radikalt. Sydtrafik har cirka 

25 millioner passagerer med i busserne om året. 

Altså ikke 40 millioner, som der er kalkuleret med 

lige siden, det blev besluttet at lægge de tre gamle 

trafikselskaber sammen. 

Forklaringen er formentlig delvis, at en tredjedel 

af de gamle VAT-passagerer ved delingen af amtet 

er taget med op til Midttrafik. 

flest og mest 

Tællingen viser ikke overraskende, at vores busser 

er mest eftertragtede i byerne, hvor der også er 

flest af dem. Over halvdelen af vores passagerer 

kører i bybus. 

antal passagerer pr. uge oktober 2007 


For eksempel kører linje 5 i Kolding (til Kolding 

Storcenter, gymnasium, sygehus og banegård) 

med 20.000 passagerer om ugen, mens Rute 82 

mellem Grindsted og Ølgod kun har 600 med om 

ugen. Men tællingen viser også, at man skal være 

forsigtig med at dømme en bus ”tom”. Rute 82 

har på noget af strækningen kun syv passagerer, 

men andre steder på ruten er der 45 i bussen. 

ØSt skiller sig ud 

Der er meget stor forskel på, hvor meget man kører 

i bus i Sydtrafiks område. Der køres langt mere 

i takstområde ØST end i SYD og VEST. Ikke fordi 

det er billigere, men fordi byerne Vejle, Fredericia 

og Kolding ligger i ØST og trækker passagertallet 

op. 

I alt kører godt 11 millioner passagerer årligt med 

bus i takstområde ØST. Det er fire millioner flere 

end i SYD og VEST. Her ligger passagertallet i 

begge områder på cirka syv millioner om året. 

Område VeSt Område SyD Område ØSt I alt Sydtrafiks område 

Regionale ruter 28.635 54.551 54.074 137.260 

Lokale ruter 26.344 58.545 15.629 100.518 

Bybus ruter 79.232 27.515 151.345 258.092 

Natbusruter Mgl. – 238 238 

I alt 2007 ugeniveau 134.211 140.611 221.286 496.108 

På årsbasis (50 uger) 6,7 mio. 7,0 mio. 11,1 mio. 24,8 mio. 

De aktuelle tal kan sammenlignes med tal fra Ribe amts trafikselskab og VAT, som begge talte passagerer 

i 2005. Sydbus har derimod ikke tal fra de sidste mange år. 

Sammenligningen er begrænset til de ruter, der kørte i området både i 2005 og i 2007. Den viser, at passagertallet 

i VEST er faldet 8%, medens der i ØST har været en lille fremgang på 0,3%. Det er de lokale ruter, 

der har trukket flere passagerer, mens de regionale ruter har oplevet en lille nedgang. 

Resultaterne skal bruges i den nye trafikplan, og tallene bliver samlet i en detaljeret passagertællingsrapport.

utebilstationer er 

ikke trafikselskabets bord 

Vejle Kommune kom uforvarende til at spænde 

ben for en ny rutebilstation i Aabenraa, og alle fik 

sig en overraskelse og ny indsigt: Trafikselskaber 

skal ikke drive rutebilstationer! 

Historien begyndte, da Vejle modsatte sig, at 

kommunen skulle være med til at finansiere de tre 

sønderjyske rutebilstationer i Haderslev, Aabenraa 

og Sønderborg kommuner. 

De to ting havde for så vidt ikke noget med hinanden 

at gøre, men så alligevel. 

Ved sammenlægningen af de tre gamle trafikselskaber 

overtog Sydtrafik forpligtelserne fra Sydbus 

med hensyn til at finansiere de tre sønderjyske 

rutebilstationer. 

Men Vejle Kommune har sin egen rutebilstation 

og vil ikke betale for drift og vedligehold af andre 

kommuners rutebilstationer. 

afklaring og kursændring 

Vejles afvisning blev af Sydtrafik sendt til afklaring 

i Statsforvaltningen Syddanmark. 

Ikke for politikere 

Busser er rullende reklamesøjler og højst interessante 

for dem, der gerne vil aflevere et budskab til 

omverdenen. 

Men det er ikke hvem som helst, der får adgang til 

dem. For eksempel er politikere uønskede. 

Det besluttede Sydtrafiks (politiske) bestyrelse, da 

en forespørgsel gjorde det aktuelt at tage stilling. 

Politiske reklamer kan sætte sindene i kog. Det 

viste sig blandt andet, da Dansk Folkeparti på buslangsider 

luftede deres holdninger til indvandrere 


Her gik man ind i en grundig behandling af 

spørgsmålet, men mente ikke, at man havde kompetence 

til at afgøre sagen. 

Derfor gik den videre til Transport- og Energiministeriet. 

Her kom det for en dag, at det ifølge den 

nye Lov om Trafikselskaber slet ikke er trafikselskabers 

opgave at finansiere rutebilstationer. 

Dermed er de lejekontrakter, som Sydtrafik har 

overtaget fra det tidligere Sydbus, ikke længere i 

overensstemmelse med loven. En af dem gælder 

Aabenraa Rutebilstation. Den er privatejet, og Sydtrafik 

lejer sig ind. Men da leje svarer til at drive/eje 

en rutebilstation, har bestyrelsen besluttet, at kontrakterne 

skal genforhandles med kommunerne. 

kursændring 

De nye vilkår betød, at Sydtrafik ikke kunne skrive 

under på at fortsætte sit gamle lejemål i den nye 

rutebilstation i Aabenraa. Bygherren, Sjælsø A/S, 

stod dermed pludselig i en tvivlsom situation og 

standsede projektet. 

Tegningen viser den nye Aabenraa Rutebilstation. På modsat side er bygningen under opførelse. 

og flygtninge. Mange chauffører er af anden etnisk 

oprindelse end dansk, og nogle følte sig angiveligt 

ramt af reklamerne. 

Sydtrafik har ikke selv adgang til at reklamere alle 

steder på bussen, men vi har retten til at definere, 

hvilke former for reklame, busserne må køre 

med. Og det er altså ikke reklamer for politiske 

holdninger.

Byggeriet kom imidlertid ret hurtigt i gang igen, 

da Sydtrafik og Aabenraa Kommune nåede en fælles 

forståelse, der gjorde det muligt for Sydtrafik at 

skrive under på et tillæg til aftalen. 

Tillægget siger, at Aabenraa Kommune om 

nødvendigt er klar til at overtage lejemålet fra 

Sydtrafik. 

ny busstation 

Den nye busstation bliver terminal for både by- og 

regionalbusser. Den forventes færdig senest i løbet 

af sommerferien 2008. 

På 3.000 m2 . bliver der plads til otte perroner 

med 16 busser og overdækket cykelparkering til 

40 cykler. Overdækningen giver også plads til 

ventende passagerer, hvis de da ikke opholder sig i 

den nye stationsbygning på 151 m2 . Her indrettes 

der ventesal og toiletter. Ekspeditionen skal ligge 

her, og chaufførerne får spise- og opholdsfaciliteter. 

Personalet, der skal passe stationen, får deres 

eget lokale. 

Busstationen flytter kun 200 m væk fra den gamle. 

Når det alligevel er nødvendigt, skyldes det, at 

den gamle grund skal indgå i et større projekt med 

bolig, erhverv og supermarked. 

tønder opgav 

Tønder Kommune var også godt i gang med at 

planlægge en ny rutebilstation. Den gamle skulle 

flyttes hen til banegården for at samle den kollektive 

trafik på ét sted. 

Sydtrafik sagde god for ideen på en række betingelser, 

og kommunen sendte lokalplanen ud 

i offentlig høring. 

Den kom ikke til at gå stille af. En gruppe borgere 

havde rustet sig med det tunge skyts og argumenterede 

så solidt imod planerne, at kommunen 

meget hurtigt strakte våben. 

Planerne blev taget af bordet, og rutebilstationen 

i Tønder bliver, hvor den er. 

23

REDAKTØR: 

PS 

NYE KLIPPEKORT · SIDE 2 

Frem og 

tilbage 

i Esbjerg 

SIDE 7 


POST SYDTRAFIK · NUMMER 1 · MARTS 2008 

Sydtrafik har ingen chauffører, men vi er meget afhængige 

af dem. De cirka 700 mænd og kvinder, 

der kører busser for vores vognmænd, er vores 

fremmeste ambassadører. 

Ved sammenlægningen og oprettelsen af Sydtrafik 

blev de lige som alle trafikselskabets medarbejdere 

sat i en ny situation med nye regler og kulturer. 

Også chaufførerne skulle være med til at finde den 

nye kurs. 

Derfor var der brug for et fælles forum, og blandt 

andet derfor lavede vi et nyt magasin, som især 

skulle være rettet til chaufførerne. PS udkom første 

gang i andet kvartal 2007, og er derefter sendt ud 

en gang i kvartalet. 

PS 

Kom i form 

med Sydtrafik 

100 ‘RENE’ BUSSER · SIDE 5 VENT PÅ BUSSEN · SIDE 11 

Stå af et stop før 

og løb efter bussen 

Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, tlf. 7660 8600, post@sydtrafik.dk, www.sydtrafik.dk 

”Vi bliver ikke ens, fordi vi får et fælles blad, men 

det kan hjælpe med til at få de mange forskellige 

dele af trafikselskabet til at hænge sammen. Det 

kan bringe oplevelser og holdninger rundt mellem 

syd, øst og vest og give Sydtrafik én platform at 

melde ud fra. 

Desværre kan vi endnu ikke bringe de samme 

meldinger ud til alle over hele linjen – simpelthen 

fordi der stadig er forskel på mange ting,” sagde 

direktør H.C. Bonde i det første nummer af PS. 

Bladet er et godt eksempel på rummeligheden i 

Sydtrafiks designprogram.

natteravne gratis med Sydtrafik 

Gule Natteravne passer på de unge, der skal lære 

at begå sig i nattelivet. Og Sydtrafik gjorde det 

i 2007 lidt lettere for Natteravnene at komme 

omkring. 

Bestyrelsen besluttede, at de skulle kunne køre 

gratis med trafikselskabets busser, når de er på 

vandring i de sene aften- og nattetimer. 

krisehjælp 

Det er en tillidssag at stige op i en bus. Passagererne 

må satse på, at chaufføren bringer dem helskindet 

gennem den stigende trængsel. Heldigvis er 

busserne meget sjældent involveret i ulykker, men 

hvis det går galt, skal der være hjælp at hente, 

uanset hvem der har skylden. Derfor har Sydtrafik 

besluttet at oprette et centralt kriseberedskab. 

Mange vognmænd har et kriseberedskab til deres 

chauffører. Nogle tilbyder også passagererne 

hjælp. Men vi vil have alle vores vognmænd ind- 

Ideen med Natteravne er god, og de voksne gør et 

godt stykke arbejde, så Sydtrafik ville godt bidrage 

med at formindske deres udgifter til transport. 

Beslutningen blev taget efter henvendelse fra Arriva, 

der også har givet de unges beskyttere gratis 

adgang til deres tog i Syd- og Midtjylland. 

draget, og der skal være ensartede og fuldstændige 

regler på området. Hvis bussen er involveret i 

en ulykke, skal alle kunne få hjælp, sagde formanden 

for Sydtrafik, Peter Christensen, da bestyrelsen 

havde taget sin beslutning. 

Ordningen betyder, at såvel chauffør som passagerer 

og deres pårørende får øjeblikkelig hjælp på 

åstedet i tilfælde af en ulykke. Efterfølgende får alle 

tilbudt psykologhjælp uden ventetid. 

25

Vognmænd 

på indkøb 

De store vognmænd rørte på sig i 2007. Engelske 

Arriva var ude med indkøbskurven igen og købte 

franske Veolias kørsel for blandt andet Sydtrafik 

i Kolding og Esbjerg. 

Købet gjorde Arriva til den næststørste vognmand 

i Sydtrafik med 31 pct. af køreplanetimerne. Bent 

Thykjær kørte 33 pct. af køreplantimerne. 

Arriva blev med det nye indkøb den største 

vognmand i Danmark, hvor de står for godt en 

tredjedel af kørslen. 

fransk i fredericia 

I Fredericia skete der også en hel del, men på de 

ydre linjer var der nok ikke så mange, der opdagede 

det. 

City-Trafik solgte sin aktiemajoritet til franske 

Keolis, som dermed blev eneejer af busselskabet. 

Det skete efter, at Sydtrafik havde givet håndslag 

på at opretholde kontrakten på uændrede vilkår. 

City-trafik 

Det er stadig navnet City-Trafik, der kører cirka 

43.500 timer om året i Fredericia med 12 bybusser. 

City-Trafik blev dannet af en række københavnske/ 

nordsjællandske vognmænd i 1989, da kørslen 

i Hovedstadsområdet begyndte at blive udliciteret. 

Vognmanden har i Sydtrafik’s område tidligere 

haft kontrakt med Sydbus i Jels og Tønder og med 

VAT i Kolding. 

keolis 

Keolis er et af Europas største transportselskaber 

med en omsætning på 2,4 milliarder Euro. 

Hovedvægten ligger på jernbanetransport i Frankrig, 

men Keolis har desuden over 12.000 busser 

i 8 lande. I Sydtrafik kører de med 12 bybusser. 

I de lavere luftlag er der også flyttet lidt rundt på 

aktørerne. Lunde Turistfart har som underentreprenør 

overtaget den kørsel, som Alfreds Busser skulle 

have kørt for Iversen Busser, Tarm, efter 1. udbud. 

Det drejer sig om tre busser. 

26 | BeretnIng 2007

Strejke og bod 

Normalt er det Sydtrafik, der betaler vognmændene. 

Sådan cirka 432 millioner kr. om året. Men 

i 2007 måtte vognmændene returnere 3,9 millioner 

kr. til Sydtrafik. 

De mange penge kom som bod for adskillige 

strejkedage, hvor folk måtte vente forgæves på 

deres busser. Og hvis der er noget, der tæller hos 

passagererne, er det pålidelighed og præcision. 

Bybusserne i Vejle, Fredericia, Kolding, Haderslev, 

Aabenraa, Esbjerg og Sønderborg og regionalbusserne 

i Haderslev-, Aabenraa- og Sønderborgområdet 

stod stille i én til fem dage i marts, april og 

maj. Og i Fredericia igen en enkelt dag i juni. 

Sydtrafik informerede passagererne på hjemmesiden 

og i radioen. 

rejsegaranti 

Nogle få passagerer søgte rejsegaranti, men fik 

afslag, fordi strejkeramte busser dengang ikke var 

omfattet af ordningen. 

Sydtrafik har imidlertid besluttet at ændre betingelserne, 

så strejkeramte busser fremover vil kunne 

give adgang til rejsegaranti. 

– Hvis solen skinner, og alt tilsyneladende er i orden, 

har vores kunder ikke nødvendigvis mulighed 

for at vide, at buskørslen er indstillet. Derfor vil vi 

give dem kompensation, hvis deres bus ikke kører, 

siger leder af kvalitetsafdelingen Troels Keilgaard. 

Det vil i givet fald blive vognmanden, der kommer 

til at betale udgiften. Og forpligtelsen vil blive en 

del af kontrakterne med vognmændene, efterhånden 

som de bliver fornyet. 

27

Vestbanens fremtid 

Hvad skal der ske med Sydtrafiks eneste togbane? 

Den nuværende kontrakt udløber først i slutningen 

af 2010. Alligevel kom banen på dagsordenen allerede 

i 2007, fordi det ville være en fordel at få den 

i udbud sammen med statens kørsel i Vestjylland 

i første halvdel af 2008. 

I slutningen af 2007 var det imidlertid stadig 

uafklaret, hvilken fremtid den ansvarlige instans, 

Region Syddanmark, ønskede for Vestbanestrækningen 

mellem Nr. Nebel, Oxbøl og Varde. 

tre alternativer 

Regionen har en række alternativer at vælge 

imellem. De er blevet til på basis af en analyse, 

som Vestbanens bestyrelse har fået lavet hos 


konsulentfirmaet Rambøll. Analysen opstiller tre 

alternativer: 

• Vestbanen fortsætter som nu. 

• Vestbanen nedlægges og erstattes af buskørsel. 

• Vestbanen integreres i statens kørsel og samkøres 

med statens tog fra Varde til Esbjerg og eventuelt 

videre til Ribe. 

Hvis banen bare skal fortsætte som nu, er det nødvendigt 

at foretage nye investeringer i signal- og 

overkørselsanlæg og togmateriel. 

Andet alternativ, hvor bus erstatter tog, betyder, 

at regionen mister det bloktilskud, staten giver til 

drift af privatbaner. Det er på 6 millioner kr. 

De mister også 23,5 millioner kr. i såkaldt ”skin-

netilskud” og endelig må regionen i givet fald sige 

farvel til 1 million kr. i investeringtilskud. 

Tredje alternativ, hvor kørslen forlænges til Esbjerg 

og eventuelt Ribe, vil koste regionen et tocifret 

millionbeløb til signalsikring og tog, der også kan 

køre på statens skinnenet. Til gengæld bevarer regionen 

sine bloktilskud, og det vil inden for ganske 

få år opveje denne million-investering. 

Både Sydtrafiks og Vestbanens bestyrelse går ind 

for enten at nedlægge banen eller at integrere den 

i kørslen på strækningen Ribe-Esbjerg-Varde. 

29

forsøg på forsøg 

Det er Sydtrafiks ambition at køre så miljøvenligt 

som muligt. Derfor forsøgte vi i slutningen af året 

at komme med i et forsøg med biodiesel. 

Sammen med Kolding Kommune søgte vi Færdselsstyrelsen 

om knap fire millioner kr. til et forsøg 

med buskørslen i Kolding. Forsøget skulle indgå i 

kommunens projekt ”Energi Kolding”. 

Seks busser var udtaget til forsøget. Tre skulle køre 

på 100 pct. biodiesel, mens tre kun skulle have 

fem pct. blandet op i den almindelige diesel. 

Mængden af busser blev besluttet under hensyn 

til, at buskørslen ikke måtte udsættes for driftsforstyrrelser 

af nævneværdig grad. 


Men det relativt lille antal var medvirkende til, at 

Færdselsstyrelsen afslog at støtte projektet. Færdselsstyrelsen 

havde afsat en pulje på 60 millioner 

til projekter, der kunne give ny viden om biodiesel. 

Og der var mange, der gerne ville have del i pengene. 

I alt blev der søgt om 170 millioner kr. 

Færdselsstyrelsen valgte de projekter, hvor der blev 

brugt mest biodiesel og lavet flest målinger.

ejsekort på vej 

Sydtrafik er som tre kantede figurer, der med tiden 

skal slibes til og omformes til én cirkel. En af kanterne 

er de tre forskellige billetsystemer, som det 

nye trafikselskab har arvet fra de tre gamle. 

To billetsystemer er elektroniske, men de er forskellige. 

Det tredje er mekanisk. Alle er gamle og 

tæt på at blive sendt på aftægt. Så Sydtrafik skal 

meget snart investere i et nyt billetsystem. 

Bestyrelsen er indstillet på, at det skal være det nye 

elektroniske rejsekort, der er under indførelse af 

Rejsekort A/S. 

takstområde ØSt er med 

Den østlige del af Sydtrafik, der tidligere hørte til 

Vejle Amts Trafikselskab, er allerede med i Rejsekort 

A/S. 

I 2008 skal Sydtrafik give endelig besked om 

indlemmelse af resten af trafikselskabet i Rejsekort 

A/S. Inden da orienteres kommuner og region om 

projektet. Sydtrafik har også fremstillet en folder, 

der i lettilgængelig form fortæller, hvad rejsekortet 

er, hvad det kan, og hvad det koster. 

alle med i 2011 

Rejsekortet har været under udvikling siden 2001. 

I slutningen af 2007 begyndte det sin forsigtige 

jomfrurejse ud til en lille gruppe udvalgte testpersoner, 

der skal afprøve kortet på rejser mellem 

Roskilde og Tølløse. I slutningen af 2008 udvides 

testen til en egentlig pilottest, og i de følgende 

år rulles rejsekortet etapevis ud over Sjælland og 

hovedstadsområdet, Nordjylland, Sydjylland og 

endelig Midtjylland, så rejsekortet kan bruges 

overalt i Danmark i 2011. 

31

let at rejse 

På Sydtrafiks hjemmeside er det let at finde ud af, 

hvordan man kan rejse til et hvilket som helst sted 

i Danmark. 

Rejseplanen.dk ligger der lige til at bruge, og i 

2007 blev det endnu lettere. Hjemmesiden fik en 

ansigtsløftning, ydelserne blev forbedret, der kom 

nye søgemuligheder og det blev samtidig enklere 

at søge. 

Over hele Danmark blev det muligt at søge fra dør 

til dør, og man behøver nu kun et telefonnummer 

for at lave et opslag. 

Rejseplanen.dk udkom også på mobiltelefon i en 

udgave, der er tilpasset telefonens lille skærmbillede. 

En fiks mulighed, hvis man får brug for at 

ændre på sin rejse undervejs, eller rejser impulsivt. 

Til kundecentrene, der er storforbrugere af hjemmesiden, 

har Rejseplanen lavet en særlig side. 

en af de største 

Med over 200.000 daglige opslag på rejser er 

Rejseplanen.dk Danmarks største rejseside på 

nettet og en af Danmarks største succeser for 

selvbetjening på nettet. 


Antallet af søgninger stiger konstant, blandt andet 

hjulpet på vej af markedsføring. Rejseplanens 

markedsføringsgruppe fik i 2007 udarbejdet et designprogram 

i samarbejde med DSB’s Tegnestue. 

Derfor er der nu faste rammer for, hvordan Rejseplanen 

skal tage sig ud på hængeskilte, postkort, 

skilte, hjemmeside m.v. 

Der, hvor folk er 

Rejseplanen skal der ud, hvor folk har brug for 

den. Derfor blev der i 2007 også indledt forsøg 

på at komme igennem med såkaldte microsites 

på hjemmesiderne hos teatre, museer, hoteller, 

vandrehjem, hospitaler m.m. 

Det vil sige muligheden for at søge en rejse med 

kollektiv trafik direkte til eller fra de pågældende 

steder. Bestræbelserne fortsætter i 2008. 

Prisvinder 

Rejseplanen vandt Digitaliseringsprisen i 2007 i 

kategorien Borgerservice. Det vil sige prisen for 

bedste service til borgerne. Det blev motiveret på 

denne måde af dommerpanelet:

– Borgerprisen 2007 gik til Rejseplanen for at være 

en etableret succes blandt borgerne, samtidig 

med at den løbende videreudvikles. Senest er 

Rejseplanen lanceret som tjeneste til mobiltelefonen. 

Portalens interface er meget brugervenlig, og 

tre-fem pct. af brugerne angiver, at de ikke ville 

foretage en rejse med toget eller bussen, hvis de 

havde været foruden Rejseplanen. 

Digitaliseringsprisen blev indstiftet i 2004 for at 

fremme den digitale udvikling i den offentlige 

sektor i Danmark. 

KMD, HP (Hewlett- Packard) og Rambøll Management 

står bag prisen og uddelte den i 2007 i 

samarbejde med Videnskabsministeriet, Finansministeriet, 

Danske Regioner og KL. 

fakta november 2007 

Rejseplanen A/S er ejet af alle trafikselskaber i 

Danmark og DSB. Den er et resultat af et årelangt 

samarbejde mellem alle tog- og trafikselskaber. 

Sydtrafik leverer data til Rejseplanen fra hele Sydog 

Sønderjylland. 

Rejseplanen blev officielt lanceret den 1. oktober 

1997 og er 10 år efter en af de mest benyttede 

hjemmesider i Danmark. 

Rejseplanen leverer mellem seks og syv mio. rejseplanopslag 

hver måned (efterår 2007) 

84 pct. af den danske internetbefolkning kender til 

Rejseplanen. 

• 90 pct. af disse har benyttet Rejseplanen 

• 92 pct. af brugerne er positive eller meget 

positive over for Rejseplanen 

• 62,2 pct. af Rejseplanens brugere er kvinder 

33

grænsen opløses 

Pendlerplus er en ny trafikportal, som skal gøre det 

lettere for danskere og tyskere at komme på kryds 

og tværs i grænselandet. 

Hensigten er at få områderne syd og nord for 

grænsen til at hænge bedre sammen, som om 

grænsen ikke var der. Det skal være lettere at 

komme til såvel arbejdspladser som kultur- og 

fritidsaktiviteter og indkøbssteder i syd og nord, 

og bus og tog skulle gerne udgøre en væsentlig 

faktor i transportvalget. 

Trafikportalen Pendlerplus understøtter denne 

bestræbelse. Her kan man søge efter nogen at 

køre sammen med i bil, og man har umiddelbar 

adgang til effektiv information om bus- og 

togforbindelser. Altså tag bussen eller toget, i det 

mindste hen til et sted, hvor din makker i samkørsel 

befinder sig. 

Både syd og nord for grænsen er Pendlerplus 

markedsført på busser og i foldere. 

Sydtrafik arbejder sammen med Kreis Schleswig- 

Flensburg, Kreis Nordfriesland, Stadt Flensburg, 

og LVS (Landesweite Verkehrsservicegesellschaft 

mbH). 

flere grænseprojekter 

Trafikportalen er en del af et større EU støttet 

Interreg-projekt, som Sydtrafik har overtaget fra 


Sydbus. Det er et grænseoverskridende projekt, 

der siden 2005 har arbejdet målrettet på at øge 

mobiliteten for befolkningen i grænselandet. 

Udover Pendlerplus er der tre andre projekter 

i Interreg-samarbejdet. 

Et projekt skal styrke den kollektive trafik med 

rutekørsel mellem Sønderborg og Husum. Et andet 

koncentrerer sig om at knytte den kollektive trafik 

til turistattraktioner nord og syd for grænsen. Det 

sidste projekt i samarbejdet arbejder med at indføre 

fælles billettering, så man ikke får problemer 

med billetten, når man krydser grænsen.

SyDtrafIk I tal 

35

36 | SyDtrafIk I tal 2007

Indtægtsfordeling 

(Excl. bus/tog-samarbejde 

og handicapkørsel) 

Bus 121.047.590 

Tog (Vestbanen) 2.559.470 

Kortsalgssteder 71.591.647 

Uddannelses- og SU-kort 39.158.982 

Skolekort 26.100.788 

Nabotrafikselskaber 2.210.566 

Kompensation fra Trafikministeriet 12.525.319 

Øvrige 8.061.503 

kontrolafgifter 

Bybusser 

kontrollør Chauffør 

Esbjerg 13 4 

Fredericia 2 0 

Haderslev 1 3 

Kolding 24 4 

Vejle 21 3 

Sønderborg 16 3 

Total by 77 17 

regionale busser 

SYD 21 2 

ØST 17 2 

VEST 122 0 

Total regional 160 4 

Af de 122 i VEST kommer 105 fra Vestbanen, hvor der 

kun er Sydtrafiks kontrollører til at se billetter! 

37

kontraktkørsel og kontraktudløb 

fordelt på vognmænd 

Vognmand kontraktudløb Driftsbusser køreplantimer 

38 | SyDtrafIk I tal 2007 

ult. 07 pr. år 

Thykjær A/S 2008 56 124.787 

2011 35 50.468 

2014 59 109.325 

Arriva* 2009 28 112.190 

2010 23 67.883 

2011 21 55.981 

2012 22 67.901 

Bajstrup Rejser ApS 2008 12 15.730 

2011 11 20.967 

Iversen Busser** 2008 32 60.570 

2011 36 44.236 

2012 20 46.133 

City Trafik 2010 12 42.466 

Ottesen Rutetrafik I/S 2009 2 2.645 

Rutebilselskabet Haderslev A/S 2009 41 86.867 

W.M. Buslinjer v/Helge Jensen 2011 3 5.237 

I alt pr. 31.12.2007 413 913.386 

* Arriva opkøbte Veolia Transport Danmark A/S og overtog 1. september kørslen med de 50 busser, 

Veolia havde i Kolding og Esbjerg. 

** Iversen Busser i Tarm har haft Alfreds Busser som underentreprenør indtil oktober 07, hvor Lunde 

Turisttrafik overtog entreprisen på tre busser.

kontraktkørsel fordelt 

på by og land 

Differencen mellem køreplantimer i kontrakterne og i regnskabet skyldes 

hovedsageligt strejker i foråret 2007. 

Busser køreplantimer 

By 100 339.583 

Regional og lokal 313 573.803 

I alt 413 913.386 

Bybusser 

Ribe 1 2.724 

Esbjerg 26 107.694 

Kolding 22 67.901 

Vejle 23 67.883 

Fredericia 12 42.466 

Sønderborg 5 15.644 

Aabenraa 4 12.348 

Haderslev 4 14.436 

Varde 1 3.037 

Vejen 1 3.159 

Grindsted (Billund Kommune) 1 2.291 

339.583 

39

ejsegaranti 

ansøgninger 

• 200 ansøgninger 

• 158 godkendte 

• 24 afslag 

• 18 opgivet af kunden ved krav om dokumentation 

fordeling på takstområder og byer 

ØST 91 

SYD 46 

VEST 1 

Total 138 

Esbjerg 2 

Fredericia 13 

Haderslev 3 

Kolding 12 

Vejle 32 

Total 62 

Årsager til godkendte ansøgninger 

Nedbrud 52 

Vagtplan-problemer 30 

Forbikørsel 22 

Mistet korrespondance 20 

Kørt for tidligt 15 

Udstyr 13 

Trafikulykker 6 

Total 158 

Årsager til afslag 

Kørsel i egen bil 7 

Kørt planmæssigt 6 

For lidt skiftetid 5 

Ansøgning sendt ind for sent 4 

Rejse endte på banegård 1 

Kun togrejse 1 

Total 24 

Økonomi 

Sydtrafiks andel 15.902,50 kr. 

Vognmændenes andel 21.493,00 kr. 

40 | SyDtrafIk I tal 2007

egnSkaB 

41

ledelsespåtegning 

Undertegnede har dags dato aflagt årsregnskabet 

for 2007 for Sydtrafik. 

Årsregnskabet bygger i al væsentlighed på de 

obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal 

aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes 

Styrelse og reglerne i Velfærdsministeriets 

Budget- og Regnskabssystem for kommuner. 

Direktør H.C. Bonde 

Bestyrelsens påtegning 

Bestyrelsen for Sydtrafik har i dag behandlet og 

vedtaget årsregnskabet for regnskabsår 2007. 

42 | regnSkaB 2007 

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, 

således at årsregnskabet giver et 

retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, 

finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. 

Vejen, den 8. maj 2008:

evisionserklæring 

Uafhængig revisors erklæring til interessenterne 

i Sydtrafik: 

Vi har revideret årsregnskabet for Sydtrafik for 

regnskabsåret 1. januar–31. december 2007, der 

aflægges efter Velfærdsministeriets bestemmelser. 

ledelsens ansvar for årsregnskabet 

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge 

et årsregnskab, der giver et retvisende bi llede i 

overens stemmelse med gældende bestemmelser. 

Dette ansvar omfatter udformning, implementering 

og oprethol delse af interne kontroller, 

der er relevante for at udarbejde og aflægge et 

årsregnskab, der giver et retvisen de billede uden 

væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen 

skyldes besvigelser eller fejl samt valg og 

anvendelse af en hensigtsmæs sig regn skabs praksis 

og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er 

rimelige efter omstændighederne. 

revisors ansvar og den udførte revision 

Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om 

årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har 

udført vor revision i overensstemmelse med god 

offentlig revisionsskik og danske revisions standarder. 

Disse stan darder kræver, at vi lever op til 

etiske krav samt planlægger og udfører revisionen 

med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed 

for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig 

fejlinformation. 

En revision omfatter handlinger for at opnå 

revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der 

er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger 

afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen 

af risikoen for væsentlig fejlinformation i 

årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes 

besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer 

revisor interne kontroller, der er relevante for 

virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et 

årsregnskab, der giver et retvi sende billede, med 


henblik på at udforme revisionshandlinger, der er 

passende efter omstæn dighederne, men ikke med 

det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten 

af virksom hedens interne kontrol. En revision 

omfatter endvidere stillingtagen til, om den af 

ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, 

om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige 

skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede 

præsentation af årsregnskabet. 

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis 

er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor 

konklu sion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Der henvises til revisionsberetningen. 

konklusion 

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et 

retvisende billede af Sydtrafiks aktiver, passiver og 

finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af 

resultatet af Sydtrafiks aktiviteter og pengestrømme 

for regnskabsåret 1. januar–31. december 

2007 i overensstemmelse med Velfærdsministeriets 

bestemmelser. 

Kolding, den 25. april 2008 

BDO Kommunernes Revision

Driftsregnskab – omkostningsbaseret 

1. januar-31. december 2007 

resultatopgørelse note regnskab 2007 

Indtægter 

Aconto finansieringsbidrag fra region og kommuner 0 -282.332.000 

Merfinansieringsbidrag fra region og kommuner 0 -2.799.282 

Busruter 1 -121.047.590 

Vestbanen 2 -2.559.470 

Kortsalgssteder 3 -71.591.647 

Uddannelses- og SU kort 4 -39.158.982 

Skolekort 5 -26.100.788 

Nabotrafikselskaber 6 -2.210.566 

Tilbageførsel salg af togrejser 7 44.758.096 

Kompensation fra Trafikselskabet 8 -12.525.319 

Betaling fra DSB/Arriva 9 -10.549.961 

Øvrige 10 -6.868.243 

Handicapordningen 11 -9.370.302 

Indtægter i alt -542.356.054 

Driftsudgifter 

Busruter 12 432.215.388 

Vestbanen 13 8.788.364 

Nettobetaling til nabotrafikselskaber 14 8.000.000 

Rutebilstationer og trafikinformation 15 9.567.593 

Stoppesteder og billetmaskiner 16 4.817.685 

Markedsføring, køreplaner og reklamer 17 4.543.784 

Kvalitets- og udviklingsomkostninger 18 2.164.031 

Administration 19 27.623.169 

Handicapordningen 20 43.167.871 

Driftsudgifter i alt 540.887.884 

Driftsresultat før afskrivninger -1.468.170 

Afskrivninger-biler 25 66.400 

Driftsresultat før finansiering -1.401.770 

Renter m.v. -1.193.260 

Forrentning lånekapital, Rejseplanen -32.565 

resultat i alt -2.627.595 

resultat er anvendt til 

Indkøb af aktier i Rejsekort A/S 1.723.750 

Udvidelse af lånekapitalen i Rejsekort A/S 818.293 

Tilbagebet. af ansv. lånek. Rejseplan -180.048 

Værdi af bil 265.600 


2.627.595 

tegnforklaring: 

- = indtægter 

+ (blank) = udgifter

Driftsregnskab – udgiftsbaseret 

1. januar-31. december 2007 

regnskabsopgørelse regnskab 

2007 

Indtægter 

Budget 

opfølgning 

sept. 2007 

Budget 2007 

Aconto finansieringsbidrag fra region og kommuner 0 -282.332.000 -282.331.000 -282.331.000 

Merfinansieringsbidrag fra region og kommuner 0 -2.799.282 -10.193.044 

Busruter 1 -121.047.590 -120.246.242 -134.099.000 

Vestbanen 2 -2.559.470 -2.575.567 -2.906.000 

Kortsalgssteder 3 -71.591.647 -69.961.949 -72.752.000 

Uddannelses- og SU kort 4 -39.158.982 -40.237.146 -38.489.000 

Skolekort 5 -26.100.788 -25.847.100 -29.695.000 

Nabotrafikselskaber 6 -2.210.566 2.072.000 2.072.000 

Tilbageførsel salg af togrejser 7 44.758.096 44.726.972 43.144.000 

Kompensation fra Trafikministeriet 8 -12.525.319 -12.525.319 -13.063.000 

Betaling fra DSB/Arriva 9 -10.549.961 -10.624.704 -7.408.000 

Øvrige 10 -6.868.243 -6.742.690 -3.745.000 

Handicapordningen 11 -9.370.302 -9.789.297 -9.847.000 

Indtægter i alt -542.356.054 -544.275.087 -549.119.000 

Driftsudgifter 

Busruter 12 432.215.388 431.531.242 430.892.000 

Vestbanen 13 8.788.364 8.670.402 9.207.000 

Nettobetaling til nabotrafikselskaber 14 8.000.000 9.490.000 9.490.000 

Rutebilstationer og trafikinformation 15 9.567.593 9.385.306 9.333.000 

Stoppesteder og billetmaskiner 16 4.817.685 4.347.917 8.181.000 

Markedsføring og køreplaner 17 4.543.784 4.133.996 3.945.000 

Kvalitets- og udviklingsomkostninger 18 2.164.031 4.628.084 5.733.000 

Administration 19 27.955.169 28.669.044 30.289.000 

Handicapordningen 20 43.167.871 43.955.813 42.149.000 

Driftsudgifter i alt 541.219.884 544.811.804 549.219.000 

Driftsresultat før finansiering -1.136.170 -536.717 -100.000 

Renter m.v. -1.193.260 -536.717 -100.000 

Forrentning lånekapital, Rejseplanen -32.565 

resultat i alt -2.361.995 0 0 

resultat er anvendt til 

Indkøb af aktier i Rejsekort A/S 1.723.750 

Udvidelse af lånekapitalen i Rejsekort A/S 818.293 

Tilbagebet. af ansv. lånek. Rejseplan -180.048 

2.361.995 



+ (blank) = udgifter 

47

Balance pr. 31. december 2007 

aktiver noter 2007 

Materielle anlægsaktiver 

Biler 25 265.600 

It-udstyr 

Inventar 

Materielle anlægsaktiver i alt 265.600 

finansielle anlægsaktiver 

Aktier i Rejseplanen A/S 969.683 

Aktier i Rejsekort A/S 26 2.820.541 

Aktier i Vestbanen 3.584.513 

Ansvarlig lånekapital i Rejseplanen A/S 543.113 

Ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S 27 4.681.591 

Finansielle anlægsaktiver i alt 12.599.441 

Omsætningsaktiver 

Tilgodehavende billetmaskiner 2.232.453 

Kortfristede tilgodehavender 7.767.625 

Debitorer 14.539.085 

Tilgodehavende vedr. byrdefordeling 2.799.282 

Likvide aktiver 15.767.028 

Omsætningsaktiver i alt 43.105.473 

aktiver i alt 55.970.514 

Passiver 

egenkapital 

- Saldo primo 2007 7.005.140 

- Korrektion vedr. indskudskapital 4.411 

- Overførsel jf. forslag til resultatdisponering 2.627.595 

Egenkapital i alt 9.637.146 

Hensættelser: 

Pensionsforpligtelse vedr. tjenestemænd 169.641 

Hensættelser i alt 169.641 

kortfristet fremmedkapital 

Hensættelser vedr. tilskudsmidler 28 1.609.584 

Skyldige omkostninger 13.863.834 

Mellemværende vedr. forregående/følgende år netto 4.129.942 

Kreditorer 14.692.397 

Mellemregning med Region Syddanmark 8.976.885 

Skyldigt kompensationsbeløb 2.891.086 

Kortfristet fremmedkapital i alt 46.163.728 

Passiver i alt 55.970.514 

48 | regnSkaB 2007

egnskab 2007 

finansieringsbidrag region og kommuner 

Udgifter 541.219.884 

Køb af aktier Rejsekort A/S 1.723.750 

Indskud lånekapital Rejsekort A/S 818.293 

- Tilbagebetaling af lånekapital Rejseplan -180.048 638.245 

Udgifter i alt 543.581.879 

Netto indtægter -257.224.772 

Renteindtæger -1.193.260 

+Forretning lånekapital Rejseplan -32.565 -1.225.825 

Indtægter i alt -258.450.597 

Netto driftsudgift 285.131.282 

Indtalt acontobidrag fra region og kommuner -282.332.000 

Merfinansieringsbidrag fra region og kommuner 2.799.282 



+ (blank) = udgifter 

49

noter til regnskabet 


2007 revideret 



noter kr. 1000 kr. 1000 kr. 

0 finansieringsbidrag region og kommuner 

Indtægter iflg. regnskabsopgørelse -542.356.054 -544.275 -549.119 

- Finansieringsb. fra Region og Kommuner -285.131.282 -292.524 -282.331 

Netto indtægter -257.224.772 -251.751 -266.788 

Driftsudgifter iflg. regnskabsopgørelse 

Udgifter til anskaffelse af anlægsaktiver: 

541.219.884 544.811 549.219 

- Aktier i Rejsekort A/S 1.723.750 

- Ansvarlig lånekapital i Rejsekort A/S 818.293 

- Forrentning lånekapital Rejseplanen -32.565 

- Tilbagebetaling ansv. lånek. Rejseplanen -180.048 

- Renter -1.193.260 -536 -100 

Netto driftsudgifter 285.131.282 292.524 282.331 

Modtaget aconto fra Region og kommuner -282.332.000 -292.524 -282.331 

Tilgodehavende vedr. endelig byrdefordeling -2.799.282 

0 0 0 

1 Busruter 

Regionalruter -50.185.425 -49.802 -63.955 

Bybusser -52.320.252 -51.569 -62.000 

Lokalruter incl telebusser og teletaxa -18.541.913 -18.875 -8.143 

Busruter i alt -121.047.590 -120.246 -134.098 

2 Vestbanen 

Billetsalg -1.078.470 -1.082 -1.487 

Skolekort til Vestbanen -320.589 -315 -406 

Uddannelseskort til Vestbanen -1.160.411 -1.178 -1.013 

Vestbanen i alt -2.559.470 -2.575 -2.906 

3 kortsalgssteder 

Kortsalg -24.598.833 -23.467 -24.786 

DSB/Arriva -46.843.545 -46.333 -47.798 

Efterlønskort -149.269 -162 -168 

Kortsalgssteder i alt -71.591.647 -69.962 -72.752 

4 Uddannelses- og SU-kort 

Uddannelseskort -37.519.970 -38.092 -36.424 

SU-kort -1.639.012 -2.144 -2.066 

Uddannelses- og SU-kort i alt -39.158.982 -40.237 -38.490 

5 Skolekort 

Folkeskolekort (kommuneskoler) -22.386.399 -21.937 -21.161 

Friskolekort -3.714.389 -3.911 -8.534 

Skolekort i alt -26.100.788 -25.847 -29.695

6 nabotrafikselskaber 

Fra andre trafikselskabers ruter 750.000 -6.916 -6.916 

Til andre trafikselskabers ruter -2.750.000 9.458 9.458 

Nettoindtægt for udd. kort -210.566 -470 -470 

I alt -2.210.566 2.072 2.072 

7 tilbageførsel salg af togrejser 

Billetsalg retur til DSB/Arriva 44.758.096 44.727 43.143 

8 kompensation fra trafikministeriet 

Kompensation aldersgrænse 16 år -8.207.843 -8.208 -8.485 

Kompensation aldersgrænse 12 år -4.317.476 -4.317 -4.578 

I alt -12.525.319 -12.525 -13.063 

9 Betaling fra DSB/arriva 

Kompens. for indtægtstab ved fleramtsrejser -6.984.000 -6.984 -6.077 

Kompens. for indtægtstab ved indenamtssrejser -1.377.757 -1479 -454 

Tog+ -2.188.204 -2.162 -877 

I alt -10.549.961 -10.625 -7.408 

10 Øvrige 

Gods og post -47.493 -91 -93 

Salg af køreplaner 0 0 -12 

Militærkort -761.442 -840 -825 

Blindekort -128.179 -121 -115 

Turbilletter -2.200 -7 -74 

Bod/bøder -3.959.500 -3.976 -38 

Kontrolafgifter -89.604 -24 -55 

Takstsamarbejde med private busruter -13.300 -40 -40 

Kommuners betaling for ekstra kørsel 0 -30 

Renteindtægter -1.193.260 -537 -100 

Rekvisitioner, refusioner mm. -867.513 -855 -2.453 

Øvrige indtægter -946.896 -789 -7 

Mellemværende med tidl. trafikselskaber -52.116 0 0 

I alt -8.061.503 -7.279 -3.842 

11 Handicapkørsel 

Grundgebyr -1.870.524 -1.630 -2.108 

Turbetaling -7.499.778 -8.159 -7.462 

Ekstrature 0 0 -278 

I alt -9.370.302 -9.789 -9.848 

Indtægter Totalt -258.418.032 -252.288 -266.788 

12 Drift af busruter 

Kontraktkørsel regionalruter 134.406.429 134.639 137.617 

Kontraktkørsel bybusser 158.022.476 147.717 155.723 

Kontraktkørsel lokalruter incl. telebusser 128.811.695 139.100 126.626 

Kontraktkørsel skoleruter 0 0 0 

51

Sydtur incl. andel bestillingscentral 416.008 472 309 

Fast dublering 8.784.939 8.159 8.682 

Ekstrakørsel og løs dublering 351.142 217 289 

Teletaxi 1.422.699 1.227 1.492 

Speciel rutekørsel 0 0 153 

I alt 432.215.388 431.531 430.891 

13 Drift af Vestbanen 

Betaling til Arriva, fast vederlag 5.150.832 5.139 5.100 

Betaling til Arriva, passagerkm aftale 3.386.711 3.281 3.841 

Betaling til Arriva, pensionsbidrag 200.821 201 216 

Betaling til Arriva, anlægstilskud 50.000 50 50 

I alt 8.788.364 8.670 9.207 

14 nettobetaling til nabotrafikselskaber 

Andre trafikselsk.’s kørsel hos Sydtrafik 11.000.000 12.666 12.666 

Sydtrafiks kørsel hos andre trafikselsk. -3.000.000 -3.176 -3.176 

I alt nettobetaling til nabotrafikselskaber 8.000.000 9.490 9.490 

15 Drift af rutebilstationer og trafikinfo 

Vejle Busterminal 2.453.790 2.397 2.413 

Kolding Rutebilstation 550.795 613 627 

Haderslev Busstation 2.666.250 2.703 2.700 

Aabenraa Busstation 1.104.716 1.203 1.200 

Sønderborg Busstation 1.246.183 1.203 1.200 

Esbjerg Rutebilstation 905.824 624 674 

Tønder Busstation 65.067 65 133 

Provision til DSB/Arriva 461.496 570 268 

Provision til andre kortsalgssteder 381.968 381 483 

Oplysningstjeneste 55.796 61 70 

Nettobetaling for chaufførfaciliteter -324.292 -435 -435 

I alt 9.567.593 9.385 9.333 

16 Stoppesteder og billetmaskiner 

Stoppesteder 164.491 184 2.084 

Stadepladser og ventesale 908.967 1.101 1.394 

Billetmaskiner 3.744.227 3.063 4.704 

I alt 4.817.685 4.348 8.182 

17 Markedsføring, køreplaner, reklamer 

Fremstilling af køreplaner 1.141.166 1.424 1.568 

Fremstilling af billetter og kort 1.748.941 1.205 735 

Rejseplanen 468.675 518 557 

Reklamer og annoncer (incl. takstmateriale) 972.389 988 1.085 

I alt 4.331.171 4.134 3.945 

18 kvalitets- og udviklingsomkostninger 

X-Bus sekretariatet 809.630 732 716 

Bus & Tog sekretariatet 892.000 892 515 

Rejsekort 2.854.470 2.735 3.159 


Kvalitetsprojekter 42.961 151 651 

Omstillingspulje 16.556 0 215 

Rejsegaranti 19.079 39 68 

Interreg 32.251 41 40 

Falck 39.126 39 19 

Kundeundersøgelser og passagertælling 0 0 350 

Nyt fælles zonesystem, konsulentassistance 0 0 0 

I alt 4.706.074 4.628 5.733 

19 administration 

Løn incl. vikarer, forsikringer, uniformer mm. 17.279.039 17.750 18.703 

Kursus 293.245 318 278 

Rejser, herunder kørepenge til servicemedarb. 527.292 481 618 

Mødeservering 126.238 174 258 

Diæter (vederlag bestyrelse) 239.159 203 206 

IT 5.675.756 6.032 6.000 

Inventar 183.725 161 49 

Kontorhold 993.783 907 980 

Husleje incl. vand, varme, el, forsikringer 1.802.503 1.783 2.158 

Tjenestebiler 535.989 544 309 

Konsulenthjælp, inkl. revision 298.438 316 722 

Revision 0 0 0 

Andet 0 0 0 

I alt 27.955.169 28.669 30.281 

20 Driftsudgift handicapkørsel 

Betaling til vognmænd 41.628.277 42.399 40.599 

Bestillingscentral 1.539.594 1.557 1.550 

I alt 43.167.871 43.956 42.149 

Omkostninger totalt 543.549.314 544.812 549.211 

Forventet resultat 285.131.282 292.524 282.324 

21 fordeling af administration, jf. note 19 

Busdrift, andel = 87,7% 24.516.683 25.515 26.950 

Vestbanen, andel = 0,7% 195.686 229 242 

Handicapkørsel, andel = 11,6% 3.242.800 2.924 3.089 

I alt 27.955.169 28.669 30.281 

22 Særskilt opgørelse for Vestbanen 

Billetsalg -1.078.470 -1.082 -1.487 

Skolekort -320.589 -315 -406 

Uddannelseskort -1.160.411 -1.178 -1.013 

Indtægter i alt -2.559.470 -2.576 -2.906 

Betaling til Arriva, fast vederlag 5.150.832 5.139 5.100 

Betaling til Arriva, passagerkm aftale 3.386.711 3.281 3.841 

Betaling til Arriva, pensionsbidrag 200.821 201 216 

53

Betaling til Arriva, anlægstilskud 50.000 50 50 

Administrationsandel jf. note 21 195.686 229 242 

Omkostninger i alt 8.984.050 8.900 9.449 

23 Særskilt opgørelse for Handicapkørsel 

Grundgebyr -1.870.524 -1.630 -2.108 

Turbetaling -7.499.778 -8.159 -7.462 

Ekstrature 0 0 -278 

Indtægter i alt -9.370.302 -9.789 -9.848 

Betaling til vognmænd 41.628.277 42.399 40.599 

Bestillingscentral 1.539.594 1.557 1.550 

Administrationsandel jf. note 21 3.242.800 2.924 3.089 

Omkostninger i alt 46.410.671 46.880 45.237.662 

Nettoomkostning 37.040.369 37.091 35.390 

24 fællesomkostninger 

Vestbanens andel 195.686 229 242 

Handicapkørslens andel 3.242.800 2.924 3.089 

Fællesomkostninger for busdrift 47.939.205 48.011 54.143 

Fællesomkostninger i alt 51.377.691 51.164 57.474 

25 afskrivning biler 

Anskaffelsessum 332.000 

- Afskrivning 2007 66.400 

Restværdi 265.600 

26 aktier i rejsekort a/S 

Primo beholdning 1.096.791 

- køb af aktier i 2007 1.723.750 

Ultimo beholdning 2.820.541 

27 ansvarlig lånekapital rejsekort a/S 

Primo saldo 3.863.298 

- Udvidelse af lånekapital i 2007 818.293 

Ultimo saldo 4.681.591 

28 forbrug af hensættelser 

Interreg primo saldo 69.547 

- forbrug i 2007 39.741 

Interreg ultimo saldo 29.806 

Sydtur primo saldo 525.889 

- forbrug i 2007 175.294 

Sydtur ultimo saldo 350.595 

AFC/AVL primo saldo 1.229.183 

- forbrug i 2007 0 

AFC/AVL ultimo saldo 1.229.183 


Bemærkninger til regnskab 2007 

Hovedtallene for regnskab 2007 er: 

1.000 kr. regnskab 2007 Budget 2007 

Finansieringsbidrag 285.131 282.331 

Indtægter excl. finansieringsbidrag 257.225 266.788 

Driftsudgifter 541.220 549.219 

Finansiering 1.226 100 

2007 er det første år med ét samlet trafikselskab 

i Syd- og Sønderjylland. Sydtrafik er i alle henseender 

en samlet enhed, dannet af de tidligere 

selskaber Ribe amts trafikselskab, Sydbus og dele 

af Vejle amts Trafikselskab. Når det kommer til det 

økonomiske, er der dog stadig områder, der ikke 

er fuldt harmoniseret, eller som er ved at blive det. 

Ligeledes gælder, at budget 2007 er udarbejdet 

ud fra budgetter/regnskaber fra de gamle trafikselskaber. 

Der er altså stadig en stor arv fra disse 

trafikselskaber. I løbet af året er der sket harmoniseringer 

på visse områder, på andre områder er 

denne udsat – men vigtigst er, at som året er gået, 

har vi lært Trafikselskabet at kende i højere grad 

som en samlet enhed også rent økonomisk og 

ikke som de tre gamle trafikselskaber. Dette er en 

proces, der fortsætter i 2008 og fremad. 

generelt om budgettet for 2007 

Budgettet for 2007 blev udarbejdet i foråret 2006 

og er baseret på regnskabstal for 2005 for de 

tre tidligere trafikselskaber i området samt deres 

budgetter for 2006. 

Ændrede forudsætninger for 

budgettet for 2007 

Regnskaberne for de tre gamle trafikselskaber for 

2006 viser, at indtægterne har været vurderet for 

højt. Da budgettet for 2007 er baseret på disse 

tal, betyder det, at indtægterne i 2007 også blev 

vurderet for højt i det oprindelige budget. Det 

har vist sig, at der er mindre indtægter i de tre 

trafikselskaber for ca. 5,2 mio. kr. i 2006, hvilket 

dermed også slår igennem i 2007. 

Efter budget 2007 udarbejdelse besluttede Folketinget, 

at privatskolers dækning af transportomkostninger 

(og hermed også køb af skolekort) 

skulle reduceres med 75%. Denne ændring har 

medført en kraftig tilbagegang i privatskolernes 

køb af skolekort. Manglende salg af skolekort er 

skønnet til 4,6 mio. kr. 

Da indtægterne i budget 2007 blev beregnet, blev 

der ikke indregnet en elasticitet. Det vil sige, at det 

blev forventet, at virkningerne af øget takst ville slå 

helt igennem. Oftest anvendes der en elasticitet 

i forbindelse med takststigninger på -0,3, idet 

takststigninger ikke får fuld virkning på indtægten. 

De -0,3 er et udtryk for, at når taksten stiger, er 

der nogle, der fravælger at bruge den offentlige 

transport. Elasticiteten skønnes at svare til en mindre 

indtægt på ca. 2 mio. kr. 2007. 

I øvrigt skal det bemærkes, at delingen af VAT, 

mellem Sydtrafik og Midttrafik, ikke har været 

eksakt videnskab. På visse områder har det været 

nødvendigt at lave en decideret vurdering af, hvor 

meget der skulle tilfalde Sydtrafik, og hvor meget 

der skulle tilfalde Midttrafik. 

afregnede acontobidrag i regnskabet 

Der er i regnskabet nogle poster, som kun er afregnet 

med acontobeløb, det drejer sig om følgende: 

• Betaling fra DSB/Arriva og tilbageførsel af 

togrejser, er kun afregnet aconto, og endelig 

afregning vil finde sted i 2008 (note 7 og 9). 

Denne procedure med aconto afregning og 

endelig regulering over følgende årsregnskab 

vil også være gældende fremover. 

• Mellemregning med Midttrafik er både på 

indtægts- og udgiftssiden afregnet med aconto 

beløb, da hverken de eller vi har data til at lave 

en konkret opgørelse. Der vil i 2008 blive foretaget 

en endelig afregning (note 6 og 14). 

• I forbindelse med de kvartalsmæssige opkrævninger 

for tilskud fra Region og kommuner meddelte 

Vejle Kommune, at de har tilbageholdt kr. 

189.540 som Vejles andel af fællesomkostningerne 

til rutebilstationer, idet Vejle Kommune ikke 

anser det forvaltningsmæssige lighedsprincip 

værende opfyldt, hvor rutebilstationerne i Sønderborg, 

Aabenraa og Haderslev finansieres fuldt 

ud af trafikselskabet, modsat andre rutebilstationer. 

Sagen er ikke endelig afklaret, men beløbet 

er indregnet i den endelige afregning for 2007 

med Vejle Kommune. 

55

Balance 

Der tages forbehold for åbningsbalancen 2007, da 

den endelige delingsaftale med Region Syddanmark 

og Midttrafik endnu ikke er færdigbehandlet. 

Bemærkninger til de enkelte noter 

Note 0 Financeringsbidrag Region og 

kommuner. 

Noten omfatter ud over resultatopgørelsen køb 

af aktier og betaling af ansvarlig lånekapital til 

Rejsekort A/S (se note 18), renteindtægter og tilbagebetaling 

af ansvarlig lånekapital fra Rejseplan 

A/S (ca. 210.000 kr.) samt renteindtægter fra bank 

(ca. 1,2 mio kr.) 

Den samlede resultatopgørelse viser et yderligere 

tilskudsbehov fra Region og kommuner på ca. 

2,8 mio kr. i forhold til det budgetterede samlede 

bidrag på i alt 282,3 mio kr. 

Af dette yderligere tilskudsbehov falder 3,4 mio 

kr. på Regionen, medens kommunerne under ét 

reguleres med -0,6 mio kr. fordelt over et spænd 

med betaling fra Esbjerg Kommune på 2,1 mio kr. 

og tilbagebetaling til Sønderborg Kommune, med 

2,9 mio kr. (der henvises til samleskemaet Finansiering 

Regnskab 2007 og oversigterne for Regionen 

og de enkelte kommuner). 

Note 1. Indtægter på busruter 

Indtægterne på busruterne er 13 mio. kr. lavere 

end forventet i budget 2007. Faldet skyldes dels 

fald i indtægter i budget 2006, som var udgangspunkt 

for budget 2007, dels manglende indregnet 

elasticitet på 2 mio. kr. samt en generel nedgang 

i indtægterne, som tilsvarer de landsdækkende 

tendenser. Det bemærkes i øvrigt, at arbejdsnedlæggelserne 

i marts og april måned ligeledes har 

betydet mindre indtægter i de berørte busser. Der 

er imidlertid ikke lavet en specifik analyse for at se, 

hvor meget det drejer sig om. 

Det bemærkes, at alle busindtægter i marts måned 

blev gennemgået og fordelt på de enkelte kommuner 

og regionen. Denne fordeling er anvendt 

til fordeling af indtægterne i regnskabet. Det har 

betydet en forskydning af indtægter fra regionen 

til kommunerne. 

Note 2. Indtægter på Vestbanen 

Der er en mindre indtægt på Vestbanen på 

347.000 kr. Dette skyldes en passagertilbagegang, 

som modsvares af en nedgang i passagerkm betalingen 

i note 13. 

Note 3. Indtægter kortsalgssteder 

Indtægterne på kortsalgsstederne er 1,2 mio. kr. 


lavere end det oprindelige budget, fordelt med 

0,2 mio. kr. på kortsalgsstederne og 1 mio. kr. på 

kortsalg fra DSB/Arriva. Årsagen til en mindreindtægt 

på 0,2 mio. kr. for kortsalgsstederne skyldes 

en forskydning imellem brug af rekvisitioner og 

salg af klippekort. 

Note 4. Uddannelses- og SU-kort 

Salg af uddannelses- og SU-kort er 0,7 mio. kr. 

højere end budgetteret. 

Note 5. Indtægter skolekort 

Skolekort dækker over kort til folkeskole- og friskoleelever 

samt elever på de tyske skoler. Tilskuddet 

til friskoleeleverne er væsentlig reduceret i 2007 

på grund af ændret lovgivning på området. Indtægterne 

på skolekort til folkeskolerne er 1,2 mio. 

kr. højere end budgettet. For friskolekort er der en 

mindre indtægt på 4,8 mio. kr. i forhold til budget 

2007. 

Note 6. Nettoindtægter nabotrafikselskaber 

Der er kun lavet en aconto afregning med Midttrafik, 

da hverken de eller vi i øjeblikket har data til 

at lave en konkret opgørelse. Der er ikke lavet en 

fordeling mellem Fynbus og Sydtrafik, da der er 

indgået aftale om, at der ikke laves en fordeling, 

da det er Regionen, der har det samlede økonomiske 

ansvar for ruterne. Uddannelses- og SU-kort er 

fordelt konkret til både Midttrafik og Fynbus. 

Note 7. Tilbageførsel salg af togrejser 

Tilbageførsel af salg af togrejser til DSB/Arriva er 

en udgift placeret under indtægter. Posten dækker 

over, at der anvendes Sydtrafikbilletter i togene. 

Der er tilbageført 1,6 mio. kr. mere til DSB/Arriva 

end budgetteret. I bruttotallet er indeholdt ligedelingen 

jf. note 9 (dvs. omstigning fra bus til tog) 

samt provision til DSB/Arriva for salg af Sydtrafiks 

billetter og kort. Beløbet, der tilbageføres hver 

måned, er et aconto beløb, der vil blive reguleret 

i 2008. 

Note 8. Kompensation fra Trafikministeriet 

Kompensationen gives for, at aldersgrænsen for 

børn er hævet fra 12 til 16 år, at en voksen kan 

medtage to børn under 12 år gratis samt at der 

kan medtages et barn gratis pr. betalende barn. 

Der er en mindre indtægt på 538.000 kr. i forhold 

til budgettet. 

Note 9. Betaling fra DSB/Arriva 

DSB og Arriva kompenserer Sydtrafik for den del 

af rejsen, der foretages i tilslutningsbusser (efter

omstigning). Dette er delt op i rejser der foretages 

over amtsgrænsen (eller mere rigtigt over 

takstgrænsen), og rejser der foretages inden for 

amtsgrænsen (inden for takstområdet). Der er en 

merindtægt på 0,9 mio. kr. Sydtrafik kompenseres 

ligeledes for Tog+ billetter, hvilket vil sige billetter, 

der er købt til at dække både en togstrækning 

og en busstrækning. Der er en kompensation på 

yderligere 1,3 mio. kr. mere end budgetteret. 

Note 10. Øvrige indtægter 

De øvrige indtægter er indtægter, der ikke kan 

placeres under note 1 til 9. Det er indtægter som 

blindekort, militærkort etc. Herunder hører også 

bod og bøder. Der er en stor ekstra indtægt i 2007 

i forhold til det budgetterede. Dette skyldes bod 

for arbejdsnedlæggelserne i marts og april måned 

på visse busruter. I alt 3,9 mio. kr. er der opkrævet 

i bod fra vognmændene for disse arbejdsnedlæggelser. 

Som også nævnt under note 3 er der sket 

en forskydning i brug af rekvisitioner og salg af 

klippekort. Derfor er der 1,6 mio. kr. mindre indtægt 

under rekvisitioner. 

Note 11. Indtægter handicapkørsel 

Samlet set er der en mindre indtægt på handicapkørsel 

på 0,5 mio kr. i forhold til budgettet. 

Indtægterne fra turbetaling er ca. på det budgetterede 

niveau, selvom der jf. note 20 har været 

et let øget forbrug. Det skyldes, at passagerfinansieringsgraden 

samlet set er faldet en smule efter 

omlægning og harmonisering af takstmodellen 

for handicapkørsel. Indtægterne på grundgebyr 

er faldet med 238.000 kr. i forhold til budgettet. 

Dette skyldes, at det er valgt at harmonisere, 

hvordan og hvornår brugerne betaler. I RAT og 

VAT har brugerne betalt for et kalenderår ad 

gangen. Nye brugere har dermed betalt for resten 

af kalenderåret. I SYD har man derimod betalt 

for et helt år, når man startede på ordningen. For 

at omlægge betalingerne fra kunderne i SYD har 

disse ved betaling i år kun modtaget girokort med 

betaling for resten af kalenderåret. Der er tale om 

en periodisering af indbetalingerne i Syd. 

Note 12. Drift af busruter 

Der er en merudgift på 1,3 mio. kr. på driften af 

busruterne. Det øgede forbrug skyldes dels lidt 

højere afregningssatser, dels nogle efterreguleringer 

vedr. tidligere år. I budgettet var der regnet 

med en stigning fra 2006 til 2007 på 3,2% og den 

reelle har været 3,3%. Der ses også en lidt større 

udgift på Sydtur. Dettes skyldes, at Aabenraa først 

er blevet koblet på Sydtur ordningen i slutningen 

af januar, og altså inden budgettet blev udarbejdet. 

Allerede nu nærmer Aabenraa’s brug af Sydtur 

niveauet i Haderslev. 

Note 13. Drift af Vestbanen 

Faldende indtægter og brug af Vestbanen kan 

direkte aflæses i udgiften til driften af Vestbanen. 

I det faste vederlag er der ikke ændringer i forbruget, 

men i passagerkm aftalen ses en mindre 

udgift på 454.000 kr. grundet færre passagerer. 

Note 14. Nettobetaling til nabotrafikselskaber 

Der er kun lavet en aconto afregning med Midttrafik, 

da hverken de eller vi i øjeblikket har data 

til at lave en konkret opgørelse af indtægterne. 

Derfor er der også på udgiftssiden afregnet med 

et acontobeløb. Der er ikke lavet en fordeling 

mellem Fynbus og Sydtrafik, da der er indgået 

aftale om, at der ikke laves en fordeling, da det er 

Regionen, der har det samlede økonomiske ansvar 

for ruterne. 

Note 15. Drift af rutebilsstationer og 

trafikinformation 

Der er en merudgift på kr. 235.000 kr. i forhold til 

budgettet. Der er nogle differencer på de enkelte 

poster. 

Note 16. Stoppesteder og billetmaskiner 

Der et mindre forbrug på 3,4 mio. kr. Dette skyldes 

hovedsagligt, at den budgetlagte aktivitet på 

stoppesteder ikke er sat i værk pga. udviklingen i 

Budget 2007. 

Note 17. Markedsføring, køreplaner 

og reklamer 

Der er et merforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til 

budgettet. Afvigelsen skyldes hovedsagligt et merforbrug 

på fremstilling af billetter og kort. 

Note 18. Kvalitets- og udviklingsomkostninger 

Kvalitets- og udviklingsomkostninger dækker over 

Sept. 06 Marts 07 Sept. 07 Vægtet 

Budget forudsætninger 153,0 154,9 156,8 155,2 

Endeligt regnskab 153,4 155,5 156,6 155,5 

57

nogle driftsmæssige opgaver og en række projektmæssige 

opgaver. Nogle opgaver er enten ikke 

igangsat eller er ikke færdiggjorte. Derfor er der et 

mindre forbrug på 1,0 mio. kr. 

Der er foretaget regulering af Sydtrafiks betaling 

til X-bus sekretariatet og til Bus&Tog sekretariatet. 

Der er i 2007 indkøbt aktier i Rejsekort for ca. 1,7 

mio kr. og indbetalt ansvarlig lånekapital på 0,8 

mio. kr., som er finansieret over driften. 

Note 19. Administration 

Der er et mindre forbrug på 2,3 mio. kr. Dette 

skyldes primært vakante stillinger og mindre udgifter 

til rejsegodtgørelse og husleje. Der er indkøbt 2 

biler, som er udgiftført under driften og afskrevet 

i balancen. 

Administrationen opdeles i busdrift, Vestbanen og 

handicapkørsel efter antal årsværk, med henblik på 

fordeling i finansieringen: 

Note 20. Driftsudgifter handicapkørsel 

Udgifterne til kørsel er lidt højere end budgetteret, 

hvilket afspejler et let øget forbrug. 

ydelse Personer andel Beløb 

Administration af busdrift 32,7 87,7% 24,5 mio. kr. 

Administration af Vestbanen 0,3 0,7% 0,2 mio. kr. 

Administration af handicapkørsel 5 * 11,6% 3,2 mio. kr. 

Afdelingsledere 4 

Direktør 1 

I alt 43 27,9 mio. kr. 

*) incl. afdelingsleder. 

fordelingsprincipper 

Fordeling af indtægter mellem kommunerne og 

Region Syddanmark sker i regnskabet efter de 

principper, der er anvendt i oprindeligt Budget 

2007, jf. bilaget – Fordelingsprincipper i Budget 

2007. 

Fordeling af udgifter for rutedriften sker med 

baggrund i fordeling af ruter-på den enkelte 

kommune henholdsvis Region Syddanmark jfr. 

Ruteoversigt i Budget 2007. 

Fordeling af nettoudgifterne i handicapkørselsordningen, 

som alene fordeles til kommunerne, incl. 

administrationsbidraget, sker ud fra forbruget i 


den enkelte kommune. 

Nettoomkostningerne ved Vestbanen, incl. administrationsomkostninger, 

fordeles alene til Region 

Syddanmark jf. trafikselskabets vedtægt. 

Fordeling af administrationsomkostningerne (note 

19) sker ud fra antagne procentandele: 

• Hovedadministration 87,7% 

• Vestbanen 0,7% 

• Handicapkørsel 11,6% 

Fordeling af fællesomkostninger (note 15-18 og 

andel af note 19 (87,7%)) sker ud fra køreplantimer 

hos den enkelte kommune henholdsvis 

Region Syddanmark i forhold til den i 2007 

faktisk anvendte fordeling af køreplantimetal. 

Køreplantimerne er bl.a. reguleret for mindre drift 

i forbindelse med arbejdsnedlæggelserne i marts, 

april og juni. 

Fordeling af øvrige indtægter (note 8-10 + 0) 

uden for bussen sker i forhold til det øvrige indtægtsniveau.

egnskabsprincipper 

generelt 

Trafikselskabet Sydtrafik er en offentlig virksomhed ejet af 

Region Syddanmark og de 12 kommuner i den jyske del 

af Region Syddanmark. Trafikselskabet er oprettet efter 

lov om Trafikselskaber iht. styrelseslovens § 60, hvorfor 

regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning 

og i al væsentlighed efter de retningslinier, der er fastlagt 

af Velfærdsministeriets Budget- og Regnskabssystem for 

Kommuner. 

Driftsregnskab 

Indregning af indtægter, udgifter og 

omkostninger 

Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, det 

vedrører, jf. transaktionsprincippet. 

Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i 

resultatopgørelsen indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, 

de vedrører, forudsat at de er kendte for selskabet 

inden udløbet af supplementsperioden. 

Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det 

regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen 

afskrives der første gang på et aktiv i det 

regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet og taget i brug. 

Udgifts- og omkostningsregnskab 

Det udgiftsbaserede regnskabs primære funktion er at 

kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er 

opgjort efter udgiftsbaserede principper. 

Strukturen i det omkostningsbaserede regnskab er inspireret 

af årsregnskabsloven og er opgjort efter omkostningsbaserede 

principper. Regnskabet indeholder således 

blandt andet afskrivninger på selskabets aktiver. 

Bemærkninger til regnskabet 

Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent 

omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig 

vedrørende væsentlige afvigelser mellem budget- og 

regnskabsbeløb. 

Balancen 

Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og 

passiver opgjort henholdsvis ultimo og primo regnskabsåret, 

idet der ved passiver forstås summen af egenkapital 

og forpligtelser. Der er af Velfærdsministeriet fastsat 

formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. 

Materielle anlægsaktiver 

Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris 

og afskrives over den forventede levetid. 

Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer. 

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger 

direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor 

aktivet tages i brug. 

Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder – samt 

aktiver under 100.000 kr. – afskrives straks. 

Udgifter på 100.000 kr. eller derover, og som medfører en 

væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig 

forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen 

Levetiderne er fastlagt 

af Velfærdsministeriet 

og ligger i følgende 

intervaller 

med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. 

Udgifter til mindre reparationer o.lign., som ikke har 

væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i 

øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. 

Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af Velfærdsministeriet, 

er dette anført som note til anlægsnoten 

i regnskabet. 

Der afskrives ikke på materielle anlæg, der endnu ikke er 

taget i brug. Efter ibrugtagning påbegyndes afskrivning 

over anlæggets forventede levetid. Der foretages et helt 

års afskrivninger i anskaffelsesåret/ibrugtagningsåret. Der 

foretages ikke afskrivninger i afhændelsesåret. 

finansielle anlægsaktiver 

– tilgodehavender 

Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi 

under de respektive regnskabsposter hertil. 

finansielle anlægsaktiver – aktier 

Aktier optages i regnskabet med indre værdi. 

Sydtrafiks 

levetider 

Inventar 5–10 år 5 år 

Biler 5–10 år 5 år 

IT-udstyr m.v 3–5 år 3 år 

egenkapital 

Kommuner og region vil efter godkendelse af årets resultat 

modtage slutafregning for 2007. 

Hensatte forpligtigelser 

Forpligtigelser indregnes i balancen, når selskabet på 

balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse som 

resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, 

at afviklingen heraf vil medføre et træk på de økonomiske 

ressourcer, således at der kan foretages en pålidelig 

beløbsmæssigt måling af forpligtigelsen. 

Tjenestemandsforpligtigelsen opgøres som 20,3% af løn 

til tjenestemænd. Der er anvendt samme procent, som 

Region Syddanmark anvender jf. Budget- og regnskabssystem 

for regioner. 

59

kortfristet gæld 

Feriepengeforpligtelse 

For Sydtrafiks medarbejdere med ret til løn under ferie 

påhviler der en forpligtelse svarende til 15% af den ferieberettigende 

løn. 

Regnskabsbestemmelserne, som fastsættes af Velfærdsministeriet, 

pålægger kommuner og regioner fra 2008 at 

indregne denne forpligtelse i balancen. 

For regnskabsåret 2007 er det frivilligt at indregne forpligtelsen, 

forudsat at dette også var gjort i åbningsbalancen. 

Sydtrafik har ikke i sin åbningsbalance indregnet denne 

forpligtelse, hvorfor der heller ikke i det afsluttende 

regnskab for 2007 er sket regnskabsføring heraf. Beløbet 

til skyldige feriepenge for 2007 er beregnet til kr. 

2.279.935,90 og vil derfor først indgå i åbningsbalancen 

for 2008. 

Øvrige forpligtelser 

Trafikselskabet har kontrakter med flg.: 

Udløb ved køreplanskiftet sommeren 2008: 

Thykjær, Billund, Esbjerg, Varde, Vejen 

Iversen, Billund, Esbjerg 

Bajstrup Rejser, Aabenraa 

Iversen Busser, Aabenraa 


Rutebilselskabet Haderslev, Rødekro + Sønderborg 

Arriva, Esbjerg + Fanø 


City-Trafik, Fredericia 

Arriva, Vejle 


Iversen Busser, Tønder + Haderslev 

Bajstrup Rejser, Tønder 

Thykjær, Jels 

Arriva, Haderslev 

Thykjær, Holsted 

Iversen Busser, Varde 


Arriva, Kolding 

Iversen, Vejle + Kolding 



Thykjær, Vejle + Kolding 

Udløbskontrakter for rutebilstationer: 

Sønderborg 2009 

Vejle 2013 

Aabenraa 2019 

Haderslev 2025 

Øvrige med et halvt års varsel til et køreplanskifte. 

Rejsekort A/S: 

– Eventualforpligtelsen udgør i perioden 2005-2009 

aktiekøb på 3,5 mio. kr., hvoraf der er inkøbt for 2,8 mio. 

kr., udvidelse af lånekapitalen på 5,6 mio. kr., hvoraf der 

er betalt 4,7 mio. kr. og indkøb af billetteringsudstyr på 

10,5 mio. kr., hvoraf der ikke er indkøbt noget. 

Rejseplan A/S udløber 31.12.2010 

Arriva Tog–udløber 31.12.2010

finansiering, regnskab 2007 

530 561 563 607 510 621 573 575 630 540 550 580 

I alt Region Billund Esbjerg Fanø Fredericia Haderslev Kolding Varde Vejen Vejle Sønderborg Tønder Åbenrå 


Indtægt busruter i alt -121.047.590 -50.197.501 -184.357 -17.250.468 -620.133 -6.200.845 -4.229.926 -13.601.236 -1.003.719 -691.566 -15.021.988 -7.921.375 -1.157.549 -2.966.929 

Indtægt Vestbanen -2.559.470 -2.559.470 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Kortsalgssteder -71.591.647 -44.382.649 -19.681 -6.513.431 0 -2.961.008 -381.812 -6.018.453 -85.612 -426.094 -7.269.182 -1.910.042 -572.717 -1.050.966 

Uddannelses- og SU-kort -39.158.982 -25.630.444 0 -231.770 0 -996.718 -621.962 -1.998.989 -348.170 -21.420 -2.446.583 -4.479.271 -332.519 -2.051.135 

Skolekort -26.100.788 -842.452 -1.089.578 -1.774.756 -55.719 -650.372 -2.584.771 -1.953.570 -1.747.394 -1.972.886 -3.927.730 -2.447.758 -2.904.219 -4.149.583 

Tilbageførsel til DSB/Arriva 44.758.096 32.458.257 0 0 0 1.915.107 0 3.881.048 0 199.188 4.701.659 139.016 1.015.650 448.172 

Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber -2.210.566 -2.210.566 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Øvrige indtægter udenfor bussen -31.136.783 -13.340.632 -184.841 -3.682.262 -96.571 -1.270.815 -1.117.235 -2.813.619 -455.080 -416.199 -3.424.122 -2.374.703 -564.598 -1.396.106 

Total -249.047.730 -106.705.457 -1.478.456 -29.452.688 -772.423 -10.164.651 -8.935.705 -22.504.820 -3.639.975 -3.328.977 -27.387.946 -18.994.133 -4.515.952 -11.166.547 

Drift af busruter 432.215.388 138.182.858 3.522.862 56.651.471 2.512.930 21.786.250 17.598.575 45.547.033 13.091.863 9.632.592 55.839.308 30.553.890 12.019.425 25.276.330 

Drift af Vestbanen 8.788.364 8.788.364 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Nettoomkostning til nabotrafikselskaber 8.000.000 7.920.273 0 0 0 0 0 32.353 0 0 47.374 0 0 0 

Fællesomkostninger og administration busdrift 47.939.205 16.430.727 348.278 6.760.996 236.726 2.282.924 2.062.350 5.164.739 1.488.262 1.094.103 5.449.479 3.040.957 1.109.758 2.469.906 

Administration Vestbanen 195.686 195.686 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Total 497.138.643 171.517.908 3.871.140 63.412.467 2.749.656 24.069.174 19.660.925 50.744.125 14.580.125 10.726.695 61.336.160 33.594.847 13.129.183 27.746.237 

Nettobidrag bus- og togdrift 248.090.913 64.812.450 2.392.683 33.959.780 1.977.233 13.904.524 10.725.220 28.239.305 10.940.150 7.397.719 33.948.215 14.600.715 8.613.230 16.579.690 

Indbetalt i aconto bus- og togdrift -246.936.000 -61.434.000 -2.094.000 -33.320.000 -1.684.000 -13.572.000 -12.676.000 -27.108.000 -10.626.000 -7.440.000 -32.314.000 -17.164.000 -9.524.000 -17.980.000 

I alt til regulering bus- og togdrift 1.154.913 3.378.450 298.683 639.780 293.233 332.524 -1.950.780 1.131.305 314.150 -42.281 1.634.215 -2.563.285 -910.770 -1.400.310 

Nettoforbrug handicapkørsel 33.797.569 0 801.803 4.627.086 99.427 1.466.616 2.948.572 5.091.384 2.197.702 1.651.493 6.553.445 2.721.494 2.621.000 3.017.546 

Bidrag til administration handicapkørsel 3.242.800 0 77.994 428.419 7.690 145.003 304.287 561.338 172.466 148.299 516.299 294.401 277.923 308.681 

Nettobidrag handicapkørsel 37.040.368 0 879.797 5.055.505 107.116 1.611.619 3.252.860 5.652.723 2.370.168 1.799.792 7.069.744 3.015.895 2.898.923 3.326.227 

Indbetalt i aconto handicapkrørsel -35.396.000 -814.000 -3.574.000 -70.000 -2.264.000 -3.080.000 -6.834.000 -1.594.000 -1.170.000 -6.654.000 -3.396.000 -2.584.000 -3.362.000 

I alt til regulering handicapkørsel 1.644.368 0 65.797 1.481.505 37.116 -652.381 172.860 -1.181.277 776.168 629.792 415.744 -380.105 314.923 -35.773 

Bidrag i alt til trafikselskabet 285.131.281 64.812.450 3.272.480 39.015.285 2.084.349 15.516.143 13.978.080 33.892.027 13.310.318 9.197.511 41.017.959 17.616.610 11.512.153 19.905.917 

Indbetalt aconto til trafikselskabet -282.332.000 -61.434.000 -2.908.000 -36.894.000 -1.754.000 -15.836.000 -15.756.000 -33.942.000 -12.220.000 -8.610.000 -38.968.000 -20.560.000 -12.108.000 -21.342.000 

I alt til regulering trafikselskabet 2.799.281 3.378.450 364.480 2.121.285 330.349 -319.857 -1.777.920 -49.973 1.090.318 587.511 2.049.959 -2.943.390 -595.847 -1.436.083 

Køreplantimer regionalruter 312.079 312.079 

Køreplantimer bybusser 336.539 2.291 108.905 42.411 14.391 67.641 3.037 3.159 66.790 15.614 12.300 

Køreplantimer lokalruter + telebusser 261.920 4.324 19.511 4.496 950 24.781 30.456 25.230 17.622 36.715 42.144 21.078 34.613 

Køreplantimer i alt 910.538 312.079 6.615 128.416 4.496 43.361 39.171 98.097 28.267 20.781 103.505 57.759 21.078 46.912

egnskab 2007 

region 

regnskab 2007 

Budget opfølgning 

sept. 2007 Budget 2007 

Indtægt busruter i alt -50.197.501 -49.802.280 -63.955.499 

Indtægt Vestbanen -2.559.470 -2.575.567 -2.905.920 

Kortsalgssteder -44.382.649 -43.372.331 -45.102.861 

Uddannelses- og SU-kort -25.630.444 -26.235.420 -25.092.648 

Skolekort -842.452 -934.949 -1.540.480 

Tilbageførsel til DSB/Arriva 32.458.257 32.435.685 31.286.634 

Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber -2.210.566 2.072.000 2.072.447 

Øvrige indtægter udenfor bussen -13.340.632 -12.639.687 -10.994.537 

Total -106.705.457 -101.052.549 -116.232.864 

Drift af busruter 138.182.858 137.598.298 139.717.667 

Drift af Vestbanen 8.788.364 8.670.401 9.206.890 

Nettoomkostning til nabotrafikselskaber 7.920.273 9.421.217 9.421.010 

Fællesomkostninger og administration busdrift 16.430.727 16.917.069 19.077.593 

Administration Vestbanen 195.686 229.352 242.248 

Total 171.517.908 172.836.338 177.665.408 

Nettobidrag bus- og togdrift 64.812.450 71.783.789 61.432.544 

Indbetalt aconto bus- og togdrift -61.434.000 

I alt til regulering bus- og togdrift 3.378.450 

Nettoforbrug handicapkørsel 0 0 

Bidrag til administration handicapkørsel 0 0 

Nettobidrag handicapkørsel 0 0 

Indbetalt aconto handicapkørsel 0 

I alt til regulering handicapkørsel 0 

Bidrag i alt til trafikselskabet 64.812.450 71.783.789 61.432.544 

Indbetalt aconto til trafikselskabet -61.434.000 

I alt til regulering trafikselskabet 3.378.450 

Køreplantimer regionalruter 312.079 325.945 

Køreplantimer bybusser 0 0 

Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter 0 0 

Køreplantimer speciel rutekørsel 

Køreplantimer i alt 312.079 325.945 

0 

0 

0 

63

Billund 





Indtægt busruter i alt -184.357 -189.161 -184.000 

Indtægt Vestbanen 0 0 0 

Kortsalgssteder -19.681 -19.233 -20.000 

Uddannelses- og SU-kort 0 0 0 

Skolekort -1.089.578 -1.509.235 -1.510.000 

Tilbageførsel til DSB/Arriva 0 0 0 

Nettoindtægt fra nabotrafikselskaber 0 0 0 

Øvrige indtægter udenfor bussen -184.841 -245.556 -179.066 

Total -1.478.456 -1.963.184 -1.893.066 


Drift af Vestbanen 0 0 0 

Nettoomkostning til nabotrafikselskaber 0 0 0 

Fællesomkostninger og administration busdrift 348.278 351.114 395.956 

Administration Vestbanen 0 0 0 

Total 3.871.140 3.872.702 3.987.768 



I alt til regulering bus- og togdrift 298.683 

Nettoforbrug handicapkørsel 801.803 844.807 742.911 

Bidrag til administration handicapkørsel 77.994 70.332 71.039 

Nettobidrag handicapkørsel 879.797 915.139 813.950 

Indbetalt aconto handicapkørsel -814.000 

I alt til regulering handicapkørsel 65.797 



I alt til regulering trafikselskabet 364.480 

Køreplantimer regionalruter 0 0 

Køreplantimer bybusser 2.291 2.314 

Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter 4.324 4.451 

Køreplantimer speciel rutekørsel 0 0 

Køreplantimer i alt 6.615 6.765

esbjerg 







Uddannelses- og SU-kort -231.770 -235.309 -225.120 

Skolekort -1.774.756 -2.134.140 -2.258.000 




Total -29.452.688 -29.452.195 -30.347.730 






Total 63.412.467 63.406.743 63.667.174 




Nettoforbrug handicapkørsel 4.627.086 4.665.957 3.262.347 


Nettobidrag handicapkørsel 5.055.505 5.052.289 3.574.302 

Indbetalt aconto handicapkørsel -3.574.000 

I alt til regulering handicapkørsel 1.481.505 









65

fanø 







Kortsalgssteder 0 0 0 

Uddannelses- og SU-kort 0 0 0 

Skolekort -55.719 -58.052 -56.000 




Total -772.423 -857.635 -834.981 




Fællesomkostninger og administration busdrift 236.726 221.153 249.397 


Total 2.749.656 2.736.337 2.518.700 




Nettoforbrug handicapkørsel 99.427 92.758 64.601 


Nettobidrag handicapkørsel 107.116 99.692 70.778 

Indbetalt aconto handicapkørsel -70.000 










fredericia 







Uddannelses- og SU-kort -996.718 -1.047.734 -1.003.147 

Skolekort -650.372 -709.933 -826.020 




Total -10.164.651 -10.138.923 -10.900.585 






Total 24.069.174 23.988.445 24.472.703 








I alt til regulering handicapkørsel -652.381 



I alt til regulering trafikselskabet -319.857 



Køreplantimer lokalruter, telebusser og skoleruter 950 945 



67

Haderslev 









Skolekort -2.584.771 -2.176.068 -2.912.709 



Øvrige indtægter udenfor bussen -1.117.235 -1.137.597 -705.689 

Total -8.935.705 -8.561.290 -7.460.458 






Total 19.660.925 19.643.556 20.136.198 



I alt til regulering bus- og togdrift -1.950.780 








I alt til regulering trafikselskabet -1.777.920 






kolding 








Skolekort -1.953.570 -2.063.295 -2.294.385 




Total -22.504.820 -22.248.101 -23.492.654 



Nettoomkostning til nabotrafikselskaber 32.353 27.912 28.053 



Total 50.744.125 50.480.706 50.600.580 








I alt til regulering handicapkørsel -1.181.277 









69

Varde 





Indtægt busruter i alt -1.003.719 -992.949 -1.220.000 




Skolekort -1.747.394 -2.272.007 -2.367.000 




Total -3.639.975 -4.231.367 -4.430.791 






Total 14.580.125 14.491.936 15.057.348 

















Vejen 








Skolekort -1.972.886 -2.209.334 -2.258.730 

Tilbageførsel til DSB/Arriva 199.188 199.049 192.000 



Total -3.328.977 -3.547.847 -3.342.079 






Total 10.726.695 10.717.752 10.780.557 



I alt til regulering bus- og togdrift -42.281 














71

Vejle 









Skolekort -3.927.730 -3.599.768 -3.817.710 




Total -27.387.946 -27.350.574 -27.760.441 



Nettoomkostning til nabotrafikselskaber 47.374 40.871 41.078 



Total 61.336.160 61.258.772 60.074.335 

















Sønderborg 

regnskab 2007 Budget opfølgning 







Skolekort -2.447.758 -2.323.047 -3.117.647 




Total -18.994.133 -18.864.628 -16.255.726 






Total 33.594.847 33.606.270 33.420.244 

















73

tønder 





Indtægt busruter i alt -1.157.549 -1.151.007 -461.760 




Skolekort -2.904.219 -2.703.015 -3.171.019 

Tilbageførsel til DSB/Arriva 1.015.650 1.014.943 979.200 



Total -4.515.952 -4.281.139 -3.940.205 






Total 13.129.183 13.163.065 13.464.892 



I alt til regulering bus- og togdrift -910.770 














aabenraa 








Skolekort -4.149.583 -3.154.258 -3.564.990 



Øvrige indtægter udenfor bussen -1.396.106 -1.275.305 -959.882 

Total -11.166.547 -9.949.014 -10.147.752 






Total 27.746.237 27.729.123 28.127.173 












Køreplantimer regionalruter 0 



Køreplantimer speciel rutekørsel 0 


75

Sydtrafiks organisation 

HR, adm. og IT: 

Kirsten Therkildsen 

Sydtrafiks bestyrelse 2007 

Formand, Peter Christensen 

Suppleant, Jens Peter Kock 

Næstformand, H.P. Geil 

Suppleant, Iver Pedersen 

Erwin Andresen 

Suppleant, Jørgen Witte 


region Syddanmark 

Inger Donslund 

Suppleant, Karen Boel Madsen 

Køreplaner og kontrakter: 

Jørgen Præst 

J.E. Hansen 

Suppleant, Frank Schmidt-Hansen 

Poul Rosendahl 

Suppleant, Peter Hvejsel 

Morten Kristensen 

Suppleant, Martin Jensen 

Thyge Nielsen 

Ole Jacobsen 

kommuner 


Repræsentantskab 

Handicapkørsel: 

Michael Aagaard 


bestyrelse 

Sydtrafiks direktør: 

H.C. Bonde 

Økonomi og takster: 

Jan Jessen 

Sydtrafiks repræsentantskab 2007 

Kvalitet og kundeservice: 

Troels Keilgaard 

Trafikinformation: 

Majbritt Bak 

aabenraa kommune Erwin Andresen 

Billund kommune Inger Donslund 

esbjerg kommune J. Elsted Hansen 

fanø kommune Karen Boel Madsen 

fredericia kommune Peder Hvejsel 

Haderslev kommune H.P. Geil 

kolding kommune Iver Pedersen 

Sønderborg kommune Jens Peter Kock 

tønder kommune Peter Christensen 

Varde kommune Poul Rosendahl 

Vejen kommune Frank Schmidt-Hansen 

Vejle kommune Morten Kristensen

regnskab 2007 - Sydtrafik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?