Arbejdsmiljø - BAR - jord til bord.

More documents

Recommendations

Info

5. Ulykker Ulykker generelt Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade. En skade kategoriseres som: “dødelig”, “alvorlig” eller “andre”. Forskellen mellem alvorlige og andre skader kan være flydende. Hos Arbejdstilsynet defineres alvorlige ulykker som alle, hvor der er amputation eller knoglebrud. “Nærved-ulykker” “Nærved og næsten, slår ingen mand af hesten”, siger man. Dette gælder ikke i forebyggelse af ulykker. Her er det væsentligt også at interessere sig for ulykker, som var lige ved at ske, eller for små-ulykker, som ikke fik så store konsekvenser, som de kunne have fået. Grunden til, at man skal interessere sig for “nærved-ulykker” er, at man kan lære af dem – før der sker alvorlige ulykker. Figur 5.1 Dødsulykker i landbruget i Danmark 1993-2007. Antal dødsulykker 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Antallet af ulykker svinger Landbruget er den branche, hvor der de sidste to år er sket flest dødsulykker i forhold til antallet af beskæftigede. Faktisk er 133 mennesker omkommet ved landbrugsarbejde de sidste 15 år. Antallet af dødsulykker lå højt sidst i 90´erne, var relativt lavt i 2002-05, men har de sidste to år igen været højt. Det er Arbejdstilsynet, som fører statistik med, hvor mange ulykker der sker i de forskellige erhverv. En arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, hvis personen er uarbejdsdygtig i en dag eller mere udover tilskadekomstdagen. Anmeldelse til Arbejdstilsynet skal ske hurtigst muligt, dog senest 9 dage efter 1. fraværsdag. Af Arbejdstilsynets statistik fremgår det, at antallet af det samlede antal anmeldte ulykker i landbruget også varierer. I 1998 var der over 600 anmeldte ulykker, mens tallet i 2007 lå på samme niveau som i midten af 90´erne, men igen med en stigende tendens. Årsagen til variationen kendes 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Årstal Kilde: Arbejdstilsynet ulykker 65
Figur 5.2 Anmeldte arbejdsulykker i landbruget i Danmark 1993-2007 ikke, men der har været stort fokus på arbejdsulykker både inden for landbruget og i samfundet generelt i den periode. Man skal også huske på, at antallet af beskæftigede inden for landbruget er faldet i den samme periode. En undersøgelse fra Ringkøbing Amt i 1997 viste, at kun 1 ud af 14 anmeldelsespligtige ulykker rent faktisk anmeldes. Ca. hver anden landmand blev ramt af en ulykke hvert år. En anden undersøgelse fra Vejle Amt i 2003 angav, at knap 7% af landmændene havde haft en ulykke inden for de sidste 12 måneder. Tallene i de to undersøgelser er forskellige, fordi man har defineret “ulykker” forskelligt. 66 ulykker Antal ulykker 700 600 500 400 300 200 100 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Kilde: Arbejdstilsynet Død 1,4% Am putation 3,2% Knoglebrud 20,9% Forstuvning m.v. 29,1% Sårskade 14,6% Termisk skade 0,1% Bløddelsskade 7,9% Ætsning 1,0% Forgiftning 1,1% Andet og uoplyst 20,0% Figur 5.3 Procentvis fordeling af arbejdsulykker i landbruget i perioden 2002-2007 (gennemsnit). Årstal Konsekvensen af en ulykke I 2007 var der blandt de anmeldte arbejdsulykker i landbruget flest forstuvninger, knoglebrud og sårskader i den nævnte rækkefølge, se figur 5.3. Mellem 7 og 19 personer har Her forekommer ulykker i landbruget Flere undersøgelser over ulykker både i Danmark og i udlandet viser, at ulykker kan opdeles i forskellige grupper, nemlig: • Ulykker med maskiner, specielt ved reparation • Ulykker med dyr • Ulykker i værksteder og maskinhus • Børneulykker. Faktorer, der har indflydelse på ulykker • Manglende opmærksomhed • Træthed • Stress • Manglende oprydning • Manglende vedligehold • Manglende planlægning af arbejdet • Børn på arbejdspladsen. Kilde: Arbejdstilsynet
Page 1 and 2:
Sundhed, sikkerhed og arbejdsteknik
Page 3 and 4:
Arbejdsmiljø - sundhed, sikkerhed
Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse Sundhed, sikker
Page 8 and 9:
Sundhed, sikkerhed og arbejdsteknik
Page 10 and 11:
espekt for sig selv. Belægningspro
Page 12 and 13:
1. Arbejdspladsvurdering (APV) Side
Page 14 and 15:
Hvis man har 10 eller flere ansatte
Page 16 and 17: 2. Ergonomi Ergonomi er læren om a
Page 18 and 19: ejdsstillinger bliver hurtigt fastl
Page 20 and 21: Figur 2.8 Ved stående og gående a
Page 22 and 23: Figur 2.12 Der er specielle krav ti
Page 24 and 25: Den siddende arbejdsplads • Sæt
Page 26 and 27: Figur 2.18 En rimelig plads ved lig
Page 28 and 29: Hvis der udføres mange løft over
Page 30 and 31: Konkrete anvisninger med brug af te
Page 32 and 33: Der findes retningslinjer for vurde
Page 34 and 35: 3. Støj, klima og lys Støj Støj
Page 36 and 37: støj med mere støj. Et godt eksem
Page 38 and 39: En støjbelastning på 80 dB(A) sva
Page 40 and 41: samt den tid, man udsættes for vib
Page 42 and 43: Klimagener i landbruget I landbruge
Page 44 and 45: Figur 3.16 Mennesker har forskellig
Page 46 and 47: Eksempler på lux-niveauer: • tra
Page 48 and 49: tatet afspejler, hvor meget støv d
Page 50 and 51: Figur 4.7 Den vigtigste helbredsbel
Page 52 and 53: Ugentlig vask af grise og gulv Over
Page 54 and 55: samles og eksplodere, hvis der spri
Page 56 and 57: LIVSFARLIG GAS ADGANG KUN MED SPECI
Page 58 and 59: Brug af MAL-kodenumre Kodenumre opl
Page 60 and 61: Udbringning (10,0%) a. Tilberedning
Page 62 and 63: Filtre skal være mærkede med CE,
Page 64 and 65: Friskluftsforsynet åndedrætsværn
Page 68 and 69: hvert år de sidste 5 år mistet en
Page 70 and 71: Figur 5.7 Et eksempel på en trakto
Page 72 and 73: Forebyggelse af ulykker med dyr Arb
Page 74 and 75: Forebyggelse af ulykker i værksted
Page 76 and 77: hører til i den lette ende af skal
Page 78 and 79: Hvad er et godt psykisk arbejdsmilj
Page 80 and 81: Du skal selv passe en gård en week
Page 82 and 83: Mening i arbejdet Nogle landmænd s
Page 84 and 85: Konsekvensen af dårligt psykisk ar
Page 86 and 87: 3. Hvilken afdeling arbejder du i?
Page 88 and 89: Psykisk førstehjælp Ved arbejdsul
Page 90 and 91: ning for arbejdsmiljøet. Mange har
Page 92 and 93: Skulder- og hofteled, knæ- og albu
Page 94 and 95: kan afgive den igen. Ilten er nødv
Page 96 and 97: På skelettet forrest i afsnittet (
Page 98 and 99: Slidgigt En anden årsag til rygsme
Page 100 and 101: Hænder Hænderne er kroppens gribe
Page 102 and 103: af albuen. Begge lidelser kan opst
Page 104 and 105: Iskias Iskias er betegnelsen for de
Page 106 and 107: Meniskskader Bruskpladen kan revne
Page 108 and 109: medfødte forhold, og de forhold vi
Page 110 and 111: Øret Opbygning Øret kan inddeles
Page 112 and 113: Tinnitus Rockmusikere - og andre, s
Page 114 and 115: Funktion Lungerne Vi er indrettet t
Page 116 and 117:
Det lille kredsløb hvor det af-ilt
Page 118 and 119:
Nyrerne Opbygning Nyrerne er to bø
Page 120 and 121:
Stikordsregister A Advarselsskilte
Page 122 and 123:
J Jod .............................
Page 124 and 125:
Svejsning. ...................... 3
show all

Arbejdsmiljø - BAR - jord til bord.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?