HÅB og KRÆFT Betydningen af håb for kvinder - Research in Faith ...

HÅB og KRÆFT
Betydningen af håb for kvinder der er hysterektomerede på grund af cancer
Kristianna Hammer, cand.cur., Ph.d.-kandidat
Odense Universitetshospital, afd. D.
Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C
Hovedvejleder: Ole Mogensen, overlæge, Dr.med.
Projektvejleder: Elisabeth Hall, Lektor, Ph.d.
Medvejleder: Karen Vibeke Mortensen, Professor.
September 28, 2006
Abstract
This qualitative study is in progress at a gynaecological-obstetric unit at a Danish University
Hospital. In order to provide a comprehensive understanding of hope, the data collection is based
both on interviews and drawings. Fifteen women, all diagnosed with cancer are twice the first year
after a hysterectomy interviewed and asked to draw their present perception of hope. Data analyzes
using a phenomenological and a visual approach.
The perspective of the project is to illuminate hope from the patients’ perspective, to get knowledge
for cancer treatment and cancer nursing and thereby hopefully to increase quality of life and the
effect of survival for this group of patients.
Dette projekt handler om håb og kræft, med særlig vægt på hvordan kvinder, der har fået foretaget
hysterektomi på grund af en kræftdiagnose, oplever håb i livet efter diagnose og operation.
Forskning peger på, at der er et sammenhæng imellem ”håb og overlevelse” blandt andet ved at håb
kan have en positiv indvirkning på immunforsvaret (Visintainer og Seligman 1983, Hickey 1986).
Håbet danner fundamentet for at mestre livsprocessen, og er udgangspunktet for vores motivation,
valg og handlemuligheder (Schneider 1980, Stotland 1969). På denne måde vil håb også være af
betydning for livskvaliteten (Rustøen 1995).
Håb og sygepleje. Håb er en værdi i humanistisk orienteret sygepleje (Erikson 1996, Watson 1999,
Travelbee 2001, Martinsen 1996), hvor en vigtig opgave er at hjælpe patienten til at bevare håbet
igennem sygdom og lidelse (Miller 1983,1989, Martinsen 1996, Erikson 1996, Travelbee 2001,
Watson 1999). At indgyde tro og håb, at skabe et humanistisk – altruistisk værdisystem og at
opdyrke følsomhed for eget og andres selv er beskrevet som grundlæggende (Watson 1988).
Håb er en essentiel nødvendighed for mennesket (Marcel 1965, Stotland 1969, Fromm 1971,
Antonowsky 1997, Lynch 1974, Jevne 1993), men samtidig et mysterium (Marcel 1965). Håbets
betydning for overlevelse er vist i flere studier (Visintainer og Seligman 1983, Hickey 1986).
Filosoffer diskuterer hvilken betydning livsviljen har på overlevelse og helbredelse (Busch 2002,
Monsen 1993) og fremhæver hvor vanskeligt praktikere har med formidling af håb (Kemp
1998,Watt 2001).
1

For Marcel (1965) er der et grundlæggende forhold imellem håb og håbløshed – det er et
spændingsfelt, som mennesket lever i og skal træffe et eksistentielt valg imellem. Videre hævder
Marcel, at en verden uden mulighed for fortvivlelse ville være en verden uden håb, dog, den mest
fortvivlede håbløshed kan være springbrættet til håbet (Marcel 1965).
Underlivskræft er hyppigt forekommende, og hvert år får ca. 1389 kvinder i Danmark fjernet
livmoderen på grund af underlivskræft (Sundhedsstyrelsen 2004). Selvom de fleste nok kan
forestille sig den hårde belastning, den kræftramte og hendes pårørende lever med, har forskning i
de psykiske reaktioner og trivsel tidligere været et underprioriteret område. I et case studium, hvor
kvinden valgte at få fjernet livmoderen pga. godartede forandringer, var oplevelsen beskrevet som
indeholdende store tvivl, fysisk og psykisk smerte og forandret kropslighed (Fleming 2003, Wagner
2005) En undersøgelse, der inddrager hysterektomerede kvinders oplevelser særlig af håb synes
derfor relevant.
Litteraturen om håb og håb-kræft. Litteraturen peger på at håbet giver quiltet i livet (Rustøen 1995)
og bedre livskvalitet (Parse 1999). Mennesker med ”fighter instinkt” har en bedre prognose end
mennesker som reagerer med fatalisme og håbløshed, og mennesket opbygger strategier for at
kunne opretholde og styrke håbet i såvel sundhed som ved sygdom (Herth 1990, 2000, Lorentzen
2004, Turner 2005). Tischelman og Sachs fandt, på baggrund af interviews med 46 kræftpatienter,
at deres forventninger og håb i relation til de professionelles indsats er kontekstbestemt og
foranderligt over tid og at de professionelle både indfrier og svigter patientens forventninger
(Tischelman 1992). Sygeplejersker synes imidlertid bevidst om håbets betydning (Cutcliffe 1995,
McCann 2002), Herth (2000) fandt at systematisk brug af intervention bidrog til at øge en patients
fornemmelse af håb ved første relaps af en cancersygdom. Pårørendes oplevelse af håb er beskrevet
(Irvin and Acton 1997), og der er fundet dokumentation for håbets betydning for brystkræftramte
kvinder (Lindholm, Holmberg & Mäkelä 2005), patienter med lungekræft (Wall 2000), patienter
der har gennemgået en knoglemarvstransplantation (Ersek 1992), er i palliativ cancerpleje
(Flemming 1997, Benzein et al. 2001) eller i terminal pleje for HIV (Hall 1989, Wong-Wylie og
Jevne 1997). Gennem de sidste mange år er der gentagne gang blevet påpeget behov for yderligere
viden om håb (Kylmä og Vehviläinen- Julkunen 1997, Kim et al. 2006). Litteraturen afslører
således et svingende interesse for at dokumentere håbet, og der mangler dokumentation på
hysterektomerede patienters oplevelser af håb ved kræftsygdom. En undersøgelse, der inddrager
håb, synes derfor relevant.
Det overordnede formål med projektet er, at undersøge hvordan kvinder, der er blevet
hysterektomerede på grund af en kræftdiagnose, oplever håb i livet efter diagnose og operation. For
at få belyst formålet stilles følgende forskningsspørgsmål:
1. Hvordan fortæller kvinder, der er blevet hysterektomerede på grund af en kræftdiagnose, om
håb i livet efter diagnose og operation?
2. Hvordan illustrerer kvinder, der er blevet hysterektomerede på grund af en kræftdiagnose,
deres håb?
Projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt er eksistentialismen som beskrevet af Marcel (1965),
og projektets sygeplejefaglig referenceramme er Travelbee (2001) hvis teori er inspireret af bl.a.
eksistentialismen.
2

Materiale og metode. Undersøgelsen, der foregår på gynækologisk/obstretisk afd. D, Odense
Universitetshospital i perioden 2005 til 2008, har et dobbelt design, dels en halvstruktureret
livsverdeninterview (Kvale 2004)) og dels tegning af oplevelse af håb (Rose 2001).
Informanter i undersøgelsen er kvinder, der indkaldes til undersøgelse på Gynækologisk-Obstretisk
afdeling D, Odense Universitetshospital, med henblik på kirurgisk behandling enten på grund af
cancer cerviciis eller cancer ovarie. Den kirurgiske behandling skal som minimum inkludere en
hysterektomi. De praktiske forhold vedrørende inklusionen af kvinder aftales med ansvarlige for
den onkologiske gynækologi.
Informanterne bliver inkluderet konsekutivt ved, at der bliver sendt et brev ud til alle informanter,
som opfylder inklusionskriterierne i den rækkefølge, som patienterne indkaldes til forambulant
undersøgelse. Potentielle informanter blev informeret både skriftligt og mundtligt. Den mundtlige
information foregik på ambulatoriet af læge. Der gør sig således en selvselektion gældende i og med
informanterne enten svarer ja eller nej. Ud af de 27 adspurgte var det 15 der svaret ja og 12 der
svaret nej. Ud af de 15 var fordelingen således: 6 præmenopausale (5 c.cervisis + 1 c. ovarie) og 9
postmenopausale (5 c. cervicis + 4 c. ovarie). Se figur 1.
Metoden til dataindsamling foregik på to måder:
1. Det kvalitative forskningsinterview. Der anvendes ”halvstrukurerede livsverdensinterview” som
er velbeskrevet (Kvale 2004).
2. Den visuelle metodologi. Her anvendes en ligeledes velbeskrevet metode - ”tegningen som en
undersøgelsesmetode” (Guillemin 2004:274, Rose 2001) hvis formål er at indhente beskrivelser af
tegnerens livsverden (Rose 2001).
Teknisk vil der anvendes ensartet og standardiseret tegnemateriale samt båndoptager.
Deltagerne er blevet interviewet og har lavet tegninger 2 gange. 1. gang lige efter diagnose 2. gang
6. mdr. senere. Hvert interview varede fra 45 -90 min, inklusivt tegning. K.H. har foretaget al
dataindsamlingen. Ved interviewet blev der brugt en interviewguide, der bliver udarbejdet ud fra
undersøgelsens formål, forskningsspørgsmål og eksisterende viden fra litteraturgennemgangen
(Kvale 2004:133). Internterviewene blev åbnet med følgende spørgsmål: Kan du fortælle mig om
selve situationen, da du fik beskeden om, at du havde kræft og skulle opereres? Interviewet foregik
på grund af ombygning af afdelingen på forskellige steder i D- bygningen ( afd. D6, fødegangen
eller barselsgangen), der blev forsøgt lavet en hjemlig atmosfære f.eks ved at tilbyde kaffe og have
tændt stearinlys. Men der var ikke altid muligt at opnå et uforstyrret miljø på grund af travlhed og
støj fra tilstødende lokaler og ved afbrydelser af andre grunde. Dataindsamling til tegningerne
forgik ved hjælp af en tegneguide inspireret af Gillian Rose og udbygget af KH ud fra
undersøgelsens formål, forskningsspørgsmål og eksisterede viden fra litteraturgennemgangen.
Deltageren blev f.eks. bedt om at tegne deres oplevelse af deres livssituation her og nu, de fik et
stykke tegnepapir i størrelsen 30X40 cm og 12 olie pasteller, deltagen brugte i gennemsnit 10-15
min på deres tegning. Når tegningerne var færdig blev deltageren bedt om at fortælle med egne ord
det billede de havde tegnet, der udsprang sig hermed en dialog omkring enkelthederne i selve
udtrykket og hvor deltagen/forskeren fik mulighed for at få en dybere forståelse af deltagerens
oplevelser af deres livssituation og især lå fokus hos forskeren lå på selve håbet. Udover dette
sammenskrev KH efter hvert interviewet e memo om selve interviewsituationen indeholdende bl.a.
førstehånds indtryk af kvinde i det øjeblik kvinden trådte ind i rummet og indtrykket af kvinden da
hun forlod rummet.
3

De etiske overvejelser følge retningslinjer udarbejdet af Sygeplejerskers Samarbejde i Norden
(2003) og omfatter frivillighed, anonymitet, fortrolighed og samtykkeerklæring. Undersøgelsen vil
blive anmeldt til den Regionale Videnskabsetiske komité og til Datatilsynet.
Interviewdata er blevet transskriberet til tekst, der analyseres dels fænomenologisk (van Manan
1990) (Tabel 3), som anvender tre analysetrin (Figur 2)
Tegningerne bliver analyseret med hjælp af Gillian Rose´s analysetrin. (Rose 2001), der ligeledes
omfatter tre analysetrin (Figur 4).
På nuværende tidspunkt er tegningerne ved at blive analyseret. Denne analyse forventes afsluttet
december 2006. I foråret 2007 vil interviewdata blive analyseret.
Se vedlagde tabeller og skemaer
Undersøgelsens validitet og troværdighed vil være under overvejelse i hele projektfasen, idet
validitet i kvalitative undersøgelser, blandt andet handler om klart og tydeligt at beskrive de mange
metodetrin og metodeovervejelser der gøres løbende (Kvale 2004, Jørgensen 1996).
Validitet og intersubjektivitet indgår som centrale begrebspar, når man taler om gyldighed i den
kvalitative tradition. (Jørgensen 1996). Hvor validitet er et kriterium for, at forskningsmaterialet kan
påvises, at have indholdsmæssig mening, og hvor intersubjektivitet knytter sig til en vurdering af
overensstemmelse mellem forskeren og interviewpersonen (Hall 1996).
Reliabilitet vedrører forskningsresultaternes konsistens. Inden for kvalitative metoder vil det f.eks
være den tekniske kvalitet af interviewoptagelserne. At transskriptionen af lydbåndene er
kontrolleret af intervieweren mod båndet. Endvidere, at forskningsprojektet er formidlet med en høj
grad af intersubjektivitet.
I den kvalitative forskningstradition er generalisering mindre vigtig. Det er af større betydning, at
resultaterne kan almengøres, dvs. at man har lært noget vigtigt om fænomenets kvalitet, hvad enten
disse kvaliteter nu forekommer hyppigt eller sjældent i en patientpopulation eller i befolkningen
som helhed (Jørgensen 1996).
Resultaterne planlægges præsenteret i en oversigtsafhandling ledsaget af tre artikler/ publicerbare
manuskripter på engelsk, der er udarbejdet med henblik på international publikation. Temaerne for
artiklerne skønnes på nuværende tidspunkt at blive:
1. Metasyntesis of hope (Denne artikel er så godt som færdig)
2. Patients’ stories about hope
3. Patients’ drawings of hope
Betydning
Bedømt ud fra projektets perspektiv, forventes det, at undersøgelsen vil kunne få den betydning, at
den kan danne basis for skabelse af håbsteorier, der kan være med til en styrkelse af viden om dette
felt med betydning for klinisk sygepleje og sygeplejerskeuddannelsen.
Økonomi. Jeg har fået økonomisk støtte de to først år fra Gynækologisk- Obstretisk afd. Odense
Universitetshospital.
4

Referencer
Antonowsky, A. 1997: Hälsans mysterium. 1. udgave. 7. oplag. Natur och kultur. Stockholm.
Bentzein, E. et.al.2001: The meaning af the lived experience of hope in patients with cancer in
palliative home care. Palliative Medicine, 15, 117-126.
Busch, C. J. 2002: Håb og håbløshed som begreb I den medicinske verden. I: Almenmedicinsk
filosofi, Jens Hilden (red.) Arkiv for praktisk Lægegerning, København. 28-42
Cutcliffe, J.R. 1995: How do nurses inspire and instil hope in terminally ill HIV patients? Journal of
Advanced Nursing 22, 888-895.
Eriksen, T. R. 1996: Livet med kræft i et støtte- og omsorgsperspektiv. Munksgaard. København.
Erikson, K. 1996: Hälsans idé. Liber AB. Stockholm.
Ersek, M. 1992: The Process of Maintaining Hope in Adults Undergoing Bone Marrow
Transplantation for Leukemia. Oncology Nursing Forum, Vol. 19 No. 6, pp. 883-889.
Fleming, K. 1997: The meaning of hope to palliative care cancer patients. International Journal of
Palliative Nursing 3,1, 14-18.
Fleming, V. 2003: Hysterectomy: a case of one woman’s experience. J Adv Nurs 44: 575-582.
Fromm, E. 1971: Det revolusjonære håp – om en humanisert teknologi. Dreyer. Oslo.
Guillemin M. 2004: Understanding Illness: Using Drawings as a Research Method. I: Qualitative
Health Research, Vol. 14. No. 2, 272-289.
Hall, B. A. 1989: The Struggle of the Diagnosed Terminally Ill Person to Maintain Hope. Nursing
Science Quarterly. 177-184.
Hall, E.O.C. 1996: Relationen mellem interviewer og informant i det kvalitative
forskningsinterview. I: Lunde, I. M. og Ramhøj, P. (red.). Humanistisk forskning inden for
sundhedsvidenskab. København.
Hert, K. 1990: Fostering hope in terminally-ill people. Journal of Advances nursing 15, 1250-1259
Hert, K. 2000: Enhancing hope in people with a first recurrence of cancer. Journal of Advanced
Nursing 32(6), 1431-1441
Hickey S. S. 1986: Enabling Hope. Cancer Nursing 9, 133-137
Irvin B. L. 1997: Stress, Hope, and Well-Being og Women Caring for Family Members with
Alzheimer’s Disease. Holist Nurs Pract 11(2), 69-79.
Jevne R. 1993: Enhancing hope in the chronically ill. Human Medicine 9 (2) 121-130
5

Jørgensen, P. S. 1996: Generalisering i kvalitativ forskning. I: Lunde, I. M. og Ramhøj, P. (red.).
Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København.
Kemp, M. L. og P. Kemp 1998: Et liv der ikke dør. En bog om lægekunst og menneskelighed. 2.
oplag. Spektrum, Danmark.
Kim, D. S. 2006: The nature of hope in hospitalized chronically ill patients. International Journal of
Nursing Studies 43 (2006) 547-556
Kvale, S. 2004: Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 10. oplag. Hans
Reitzels Forlag, København.
Kylmä, J. et al 2003: Dynamics of Hope in HIV/AIDS Affected People: An Explaration of
Significant Others’ Experiences. Reserch and Theory for Nursing Practice: An International
Journal, Vol. 17, No. 3, 191-205.
Lindholm L. et al 2005: Hope and Hopelessness – Nourishment for the Patient’s Vitality.
International Journal for Human Caring, Vol. 9, No. 4, 33-38.
Lorentzen V (2004). Symboltanker og symbolhandlinger som fænomen i forbindelse med alvorlig
sygdom. Ph.d.-afhandling. Viborg: Forlaget PUC.
Lynch, W. F. 1974: Images of hope. Imagination as healer of the hopeless. University og Notre
Dame Press. London.
Marcel, G. 1965: Homo Viator. Introduction to a metaphysic of hope. 3. udgave. Harper & Row,
publishers, USA.
Martinsen, K. 1996: Fenomenologi og omsorg. Tano Aschehoug.
McCann, T. V. 2002: Uncovering Hope With Clients Who Have Psychotic Illness. Journal of
Holistic Nursing, Vol. 20, No. 1, 81-99.
Miller, J. F. 1983: Coping with illness. Overcoming powerlessness. F. A. Davis Company,
Philadelphia.
Miller, J. F. 1989: Hope-inspiring strategies of the critically ill. Applied Nursing Research 2(1):23-
29.
Monsen, N. K. 1993: Under Godhetens Synsvinkel. J. W. Cappelens Forlag AS 2. oplag . Norge.
Parse R. R. 1999: Hope; An International Human Becoming Perspective. Jones and Bartlett
Publishers. Canada.
Rose, G. 2001: Visual methodologies. Sage. London.
6

Rustøen, T. 1995: Hope and the quality of life – two central issues for cancer patients – a theoretical
analysis. Cancer Nursing 18:355-361.
Schneider, J. S. 1980: Hopelessness and helplessness. Journal of Psychiatric Nursing and Mental
Health Services 18:12-21.
Stotland, E. 1969: The psychology of hope. Jossey-Bass Inc. Publ. San Francisco.
Sundhedstyrelsen 2004: Dansk Hysterektomi Database. Årsrapport for 2004.
Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003: Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden.
Tischelman, C., Sachs, L. 1992: Hopes and expectations of Swedish cancer patients. Contradictions
surrounding patients satisfaction with care. Psycho-Oncolcgy 1(4):253-268.
Travelbee, J. 2001: Mellommenneskelige forhold i sykepleie. Gyldendal Norsk Forlag AS.
Turner. de S. 2005: Hope seen through the eyes of 10 Australian young people. Journal og
Advanced Nursing, 52(5), 508-517.
Van Manen, M. 1990: Researching lived experience. Human science for an action sensitive
pedagogy. State University of New York Press, New York.
Visintainer, M., og Seligman, M. 1983: The hope factor. American Health, July, August, 58-61
Wagner, L. et al 2005: Women’s experiences with short admission in abdominal hysterectomy and
their patterns of behaviour. Scand J Caring Sci. 19, 330-336.
Wall, L. M.2000: Changes in Hope and Power in Lung Cancer Patients Who Exercise. Nursing
Science Quarterly, Vol. 13, No. 3, 234-242.
Watson, J. 1988: Nursing; Human science and human care. A theory of nursing. National League of
Nursing. New York, Pub. No. 15-2236.
Watson, J. 1999: Omsorg og videnskab. En Sygeplejeteori. 1. udgave. 1. oplag. Munksgaard,
København.
Wong-Wylie G., Jevne, R. F. 1997: Patient Hope: Exploring the Interactions Between Physicians
and HIV Seroposetive Individuals. Qualitative Health Research. Vol. 7, No. 1, 32-56.
Watt, J. 2001: Fordi jeg vil. 1. udgave. 2. oplag. Jason Watt og MeMeMedia Forlag.
http://www.MeMeMedia.dk
7

Oversigt over tabeller og skemaer.
Figur 1: Oversigt over grupperingen af de to inklusionsgrupper.
Antal
f.eks. 15
Alder
20-60
Inklusionsgruppe
Diagnose
Gr.1 6 Præmenopausal
c. cervicis (5)
c. ovarie(1)
Gr. 2 9
c. cervicis(5)
Postmenopausal
c. ovarie(4)
Figur 2: Illustration af den fænomenologiske analyse.
1.3
1.2
1.4
1.1
2.1
2.2 2.3
Tema 2
Tema 1
Den
dybere
mening
Tema 3
4.4
4.3
Tema 4
4.2
2.4
4.1
Undertemaer
Tabel 1.: Interviewundersøgelsens analysetrin.
Trin Beskrivelse Fremstillingsprocessen
1. Trin
2. Trin
Helhedsbeskrivelse
Selektiv meningsforståelse
3.1
3.4
3.2
3.3
Starter med at læse alle interviewene, for at få en første
oversigt over hvad indholdet drejer sig om. Derefter
bliver interviewene analyseret hver for sig, på dette niveau
ledes der efter kategorier. For at få oversigt over
eksempler, udsagn og begreber som er karakteristiske for
en kategori, bliver disse placeret sammen. De begreber
som synes at tilhøre samme fænomen, bliver så grupperet
under et samlende eller mere abstrakt begreb, en højere
orden, en kategori(van Manen 1990: 92)
Meningen er at komme frem til dybdeforståelsen af
fænomenet ud fra patientens livsverden og perspektiv. I
den fænomenologiske refleksion forsøges at gribe essensen
8

3. Trin
Faglig forståelse
i en erfaring(van Manen 1990:78).
I arbejdet med at få frem meningen i oplevelsen, forsøger
man at afdække, få op til overfladen hvad som fortælles,
det meningsfulde, det tematiske i erfaringen/oplevelsen.
Man arbejder med at udvinde mening (van Manen
1990:92). - Arbejde med at udvinde kendetegn ved
fænomenet håb ud fra patientperspektivet.
I den sidste fase analyseres data ud fra det teoretiske
udgangspunkt, med vægt på det sygeplejefaglige
perspektiv. - Dvs. bevarer en stærk faglig orientering mod
fænomenet.
Forståelsen og tolkningen udvikler sig i flere trin. 1. ude i feltet. 2. ved gennemlæsning og tilrettelægning af
teksten. 3. ved refleksion over teori og anden forskning på området.
Tabel 2: Den fænomenologiske billedanalysesekvenser.
Trin Beskrivelse Fremstillingsprocessen
1. Sekvens
2. Sekvens
3. Sekvens
Måden billedet bliver til
på.
Selve billedets udtryk
Måden billedet bliver
afleveret
Måden billedet er produceret: Hvor jeg starter med at se
”hvad øjet ser”, for at få det første umiddelbare nøgne
billedindtyk. Dernæst ser jeg på gengre, af hvem er
billedet tegnet, hvornår og hvorfor er billedet produceret.
Denne første sekvens indeholder/dækker: 1. Pre-art play
og direkt experiences. 2. Gengre, af hvem, hvornår, for
hvem og hvorfor.
Hvad indeholder billedet: Her ses på form, farver,
bevægelser og kompositioner. Derefter bliver det billedlige
indtryk analyseret på flere niveau(teknologiske,
kompositionelle og sociale) Hvor der ledes efter kategorier.
For at få oversigt over eksempler, udsagn og begreber som
er karakteristiske for en kategori, bliver disse placeret
sammen. De begreber som synes at tilhøre samme fænomen,
bliver så grupperet under et samlende eller mere abstrakt
begreb, en højere orden, en kategori.
.
Hvad fortæller tegneren om sit billede) - På denne sekvens
arbejdes det med meningen, dvs. at her indeholder
interviewet en afdække af den dybere mening med
tegningen, ved at spørges ind til tegningens udtryk. –
Parallelt arbejdes der i hver af disse sider med de tre
aspekter: Det teknologiske - det kompositionelle og det
sociale aspekt.
Meningen er at komme frem til dybdeforståelsen af
fænomenet ud fra patientens livsverden og perspektiv. I den
fænomenologiske refleksion forsøges at gribe essensen i en
erfaring(van Manen 1990:78).
I arbejdet med at få frem meningen i oplevelsen, forsøger
man at afdække, få op til overfladen hvad som fortælles, det
meningsfulde, det tematiske i erfaringen/oplevelsen. Man
arbejder med at udvinde mening (van Manen 1990:92). -
9

4. Sekvens
Phenomenological
integration
Arbejde med at udvinde kendetegn ved fænomenet håb ud fra
patientperspektivet.
Sekvens 3 indeholder:
Phenomenological intuiting som igen inddeles i
phase 1: Perceiving
Phase 2: What- do- you- se- prod cure.
2.1 Phenomenological description
2.2 Phenomenological unfolding
I den sidste fase analyseres data ud fra det teoretiske
upunkt, med vægt på det sygeplejefaglige perspektiv. -
Dvs. bevarer en stærk faglig orientering mod fænomenet.
10
Formateret: Punktopstilling