Årbogen 2011 - Grindsted Landbrugsskole

Årsskrift for Grindsted LandbruGsskoLe oG tronsøskoLen 

GRINDSTED 

Landbrugsskole & TronsøSkolen 

Studietur til Tjekkiet 

Følg grundelevernes 

tur til Tjekkiet 

– et land, der overraskede 

på flere 

måder. 

Highway to Heaven 

Læs om den spektakulæreTransfagarasan 

rute, der 

forbinder Walachia 

med Transylvanien. 

Jubilæumsfesten 

Så var det i år, 

2011, at vores 

skole havde 50 års 

jubilæum. 

25 30 

34 

Årbogen 2011 1

2 grindSTed LandbrugSSkoLe & TronSøSkoLen 

Fra bestyrelsen – Landmandstanker bag skærmen 

Af Henning Urup 

Året 2011 vil af nogen blive husket som 

året, der startede med en meget hård 

vinter, fortsatte med et meget tørt forår 

og senere gav os en ekstrem våd høst 

og sensommer. 

af andre vil året måske blive husket 

som året, hvor finanskrisen efter 3 års 

hærgen resulterede i et drastisk fald i 

jordpriserne, så balancen mellem gæld 

og aktiver blev forrykket så meget, at 

det næsten blev umuligt for landmænd 

at låne penge i banken. 

50 år og stadig spræl-levende 

for en del af jer som læser dette indlæg 

vil året måske også blive husket som 

året, hvor Grindsted Landbrugsskole 

og tronsøskolen kunne fejre jubilæum 

efter 50 år i skoleverdenen. 

normalt regnes 50 år for at være en 

pæn høj alder, hvor toppræstationen 

må forventes at være i aftagende, men 

sådan er det heldigvis ikke i skolesammenhæng 

og skolen er da også sprællevende 

stadig væk. Med omkring 130 

årselever på Landbrugsskolen og et 

elevtal, der lige nu er på omkring 100 

på tronsøskolen, må vi sige, at det går 

ganske udmærket og at det er på en rar 

baggrund at kunne fejre jubilæet i år. 

På tronsøskolen har det været en succes 

at give skolen et mere moderne 

image udad til. et nyt navn, der leder 

tankerne hen på et mere tidssvarende 

indhold end navnet ”husholdning” ville 

gøre. Men navnet alene gør det ikke, 

profil og indhold skal følge med og her 

er det også lykkedes at komme ud over 

rampen og blive synlige i konkurrencen 

med alle de andre skoler. der er rift, og 

vil stadig være det, om eleverne, hvor årgangene 

de kommende år, så langt øjet 

rækker, vil være mindre end lige nu. 

Vi er en betalingsskole og forældrene 

skal ganske enkelt have noget for pengene. 

Vi skal have et godt tilbud til 

de unge, så det er tydelig, at de står 

med bedre muligheder til at begå sig 

i fremtiden end før de kom til os. Vores 

landbrugslinje og talentlinje er fine eksempler 

på, at vi har nogle attraktive 

tilbud, hvor vi matcher forholdet ”value 

for money”. Men igen, det alene gør det 

ikke, skolen skal fremstå med et godt 

miljø, indbydende faciliteter, kompetente 

lærere og et godt fællesskab eleverne 

imellem, som vi fra skolens side 

skal fremme mest mulig. 

Vi skal kunne give den unge et løft i sin 

personlige udvikling, så det kan mærkes 

både hos den unge selv og hos 

dem som står bag og støtter op både 

moralsk og økonomisk. det er en udfordring, 

for tingene ændrer sig konstant 

som tiden går. de unges indgang til tingene 

ændres og forventningerne til et 

ophold hos os er også anderledes som 

årene går. Men det er jo netop det, der 

gør arbejdet i de frie skoler spændende 

at være i. 

Et puslespil med mange 

brikker 

På landbrugsskolen er der også godt 

gang i hjulene. elevtallet har været 

svagt stigende de senere år og bo-muligheder 

ude i byen har været nødvendig 

at inddrage. 

elevsammensætningen og den baggrund 

de møder op med, er i dag langt 

mere forskellig end tidligere. 

nogle er vokset op med landbruget, 

mens andre nærmest ingen kendskab 

har til det, før de møder op på skolen. 

nogle går målrettede efter at blive selvstændige, 

mens andre, og det er langt 

størsteparten, ønsker en fremtid som 

medarbejdere i landbrugserhvervet. 

nogle er bogligt stærke, mens andre 

er ”udpræget praktisk begavede”, som 

niels Hausgård har udtrykt det. en del 

er rumænske elever, der i deres uddannelsesforløb 

i danmark har to perioder 

på landbrugsskolen med undervisning 

på engelsk. Hertil kommer holdenes 

ophold på forskellige tidspunkter på 

forskellige niveauer og med tilhørende 

bespisnings- og overnatningsmuligheder. 

alt i alt et meget bredt arbejdsfelt 

i et puslespil, hvor mange brikker skal 

lægges rigtig for at helheden ender 

med at blive en god oplevelse og samtidig 

giver dem en uddannelse de kan 

komme videre på. Viden er vigtig og vil 

ikke mindre være det i fremtiden. 

stor cadeau til skolens medarbejderstab, 

som formår at få det hele til at 

spille sammen, så skolen fremstår som 

en helhed med korpsånd og en god atmosfære. 


UPDATE 

07 Den historiske fortælling 

fra jubilæumsfesten 

12 Årets gang på Landbrugsskolen 

14 Stor elevtilgang på TronsøSkolen 


EvEnT 

17 DM i pløjning 

18 Sundhed for sjov 

20 Studietur til Tjekkiet 

22 Vi ska’... ud i det blå 

24 Slovakiet – et misforstået land 

25 Hans’ dagbog 

30 Highway to Heaven 

32 Hverdagslivet i stalden 

på TronsøSkolen 

34 Jubilæet – sikke en fest! 

info 

41 Nye lærere 2011 

42 Personale 2011 

44 Den moderne elevforening 

Forord 

kære læser! 

så sidder du med et eksemplar af Årbogen fra Grindsted- Landbrugsskole og tronsøskolen. 

denne gang for året 2011, som i år naturligvis igen bærer præg af megen 

travlhed og mange aktiviteter på skolerne, men også med et tilbageblik over jubilæumsåret, 

som snart rinder ud! 

Året har heldigvis været præget af rigtig mange elever. det højeste antal elever i skolens 

historie. 50 års jubilæet, som er blevet markeret ved forskellige arrangementer i 

årets løb, har således medvirket til øget opmærksomhed omkring Landbrugsskolen 

og tronsøskolen. 

i forlængelse af det store arbejde med den løbende udvikling på de to skoler, sker 

der også løbende forandringer og ændringer i skolearbejdet. det er baggrunden for 

indholdet i Årbogen for 2011. et spændende jubilæumsår med mange oplevelser for 

eleverne og personalet. derfor indeholder Årbogen 2011 også flere billeder fra bl.a. 

jubilæumsarrangementerne den 17. og 18. november. Men læs endelig også om de 

mange indlæg og billeder fra mange andre spændende aktiviteter, som har fundet 

sted i årets løb. 

Jeg vil hermed gerne rette en stor tak til mine kollegaer for de mange indlæg og billeder, 

som er substansen i Årbogen og for os alle her på skolen, et stolt ansigt ud ad til! 

i ønskes rigtig god læselyst med Årbogen 2011! 

Hans Elbæk 

Landbrugslærer 

Årbogen 2011 5 

update

Den historiske fortælling fra 

jubilæumsfesten 

> side 7-11 

Årets gang på Landbrugsskolen 

> læs side 12-13 

Stor elevtilgang på TronsøSkolen 

> læs side 14-15 

update 2011 

nyheder og opdateringer fra både 

Landbrugsskolen og tronsøskolen. 


Den historiske 

fortælling fra 

jubilæumsfesten 

Billeder: Ditte Maria Petersen, TronsøSkolen · Tekst: Hans Elbæk, Landbrugsskolen 

På de følgende sider, vil vi bringe den 

historiske udvikling i verden gennem de 

sidste 50 år. 

1960’erne – et turbulent årti 

1960ernes danmark var en tid med økonomisk 

vækst og højkonjunktur. arbejdsløsheden 

var lav, hvilket gav kvinden 

mulighed for at etablere sig på arbejdsmarkedet. 

det var i dette årti charter-turismen og 

privatbilismen slog igennem. Fjernsynet 

og forskellige hjælpemidler til hjemmet 

blev hver mands eje. der var endda almindelige 

arbejdere, som blev parcelhusejere. 

Tidligere havde sex været noget man 

ikke talte om, men i 1960erne kom det 

frem i lyset, at det rent faktisk var noget, 

der fandt sted. Som følge af dette blev p- 

pillen og pornografien legaliseret. 

den materielle velstand gav mulighed 

for eksperimenter og alternative livsformer. 

Mange af eksperimenterne viste sig 

ganske vist at være blindgyder, men selv 

disse gav danskeren gavnlige erfaringer. 

de unge menneskers hår blev længere. 

der blev vakt forargelse. Studenteroprøret 

brød ud og kvinderne iførte sig røde 

strømper. 

i 1960 var der knap 200.000 landbrugsbedrifter 

i danmark. dette antal begynder i 

løbet af få år at falde kraftigt, da det efterhånden 

bliver muligt at røre ved den 

ellers fastlåste landbrugsstruktur, som 

havde gjort sig gældende i adskillige 

årtier. Tidligere havde man tilladt udstykninger 

og oprettelse af tusindvis af små 

familiebrug. Men nu krævede udviklingen, 

at man gik den modsatte vej med 

samdrift og sammenlægninger med det 

formål at skabe enheder, der var økonomisk 

rentable. 

i udlandet raser Cubakrisen, John F. kennedy 

myrdes i 1963, 2. marts 1963 - beatles 

udgiver sin første lp, Please Please Me. 

i grindsted indvies landbrugs- og husholdningsskolen. 

i 60érne spiller The contours ”do you 

love me”. et af de første sorte amerikanske 

soulbands, der kom frem. Sangen er 

brugt i filmen ”dirty dancing”. 

1970’erne 

70’erne var et årti præget af forandringer. 

efter 60’ernes psykedeliske afslutning, 

blev begyndelsen af 70’erne præget af 

tankerne om fred, kollektivisme, socialisme 

og sammenhold, men man bevægede 

sig langsomt hen mod tanker om 


update


direkte revolution og grupper som diskere 

og punkere opstod. det var grupper, 

som satte en ære i at være anderledes, og 

som tog afstand fra hippierne og deres 

fredsidealer. 

Samtidig var dette årti præget af tryghedsnarkomanerne 

- Folk, som købte 

parcelhuse i pæne villakvarterer og som 

satte pris på orden og fornuft. alt i alt må 

man sige at 70’erne var et årti hvor alle 

på en eller anden måde satte en ære i at 

hver anderledes - og alligevel kom til at 

se ens ud i den sidste ende. 

EF – et ja eller et nej? 

i 1972 vedtog folketinget at danmark 

skulle tilsluttes eF - det europæiske fællesmarked. 

Ligeledes var der forhandlinger 

om en nordisk union - nordek - men 

de nordiske lande kunne ikke enes. 

danmark, norge, irland og england søgte 

optagelse i det store europæiske Fællesmarked. 

nogle politikere forestillede sig, 

at det skulle være begyndelsen til en 

europæisk union. andre frygtede at danmarks 

selvstændighed blev truet, hvis vi 

blev medlem af eF. Hvis vi blev underlagt 

europaparlamentet, ville den danske kultur 

gå til grunde. enden blev dog, at 56% 

stemte ja til eF og 32% stemte nej. danmark 

var fra nu af med i fællesmarkedet. 

det var ikke kun de unge som i 70’erne 

gjorde oprør. også de utilfredse skatteydere 

samlede sig i protest mod regeringen 

og den danske stat. Flere og flere 

mente at skatterne var for høje, at antallet 

af offentligt ansatte oversteg antallet 

af arbejdere og at velfærdsstaten var løbet 

løbsk. 

Landsretssagfører Mogens glistrup var 

specialist i skattesager og han hjalp 

velhavende folk med at skaffe sig store 

skattefradrag. glistrup dannede sit eget 

Fremskridtsparti, og fik mange begejstrede 

tilhængere, som mente at han var den 

man manglede til at rode op i systemet. 

Prisen på olie blev firedoblet på et år, og 

også priserne på gas, elektricitet og kul 

steg drastisk. oliekrisen ændrede sig til 

en energikrise. Prisen på råstoffer ( jern, 

metal osv. ) blev også sat i vejret, og 

mange u-lande, som var rige på råstoffer 

pressede priserne i vejret. 

råstoffattige lande som danmark blev 

hårdt ramt. Priserne steg, produktionen 

faldt - og arbejds- løsheden steg. alle industrilande 

søgte desperat nye energikilder. 

norge og england havde store olieforekomster 

i nordsøen, og der var også 

olie i den danske del. det store selskab 

a.P. Møller fik retten til disse forekomster. 

i 1971 spiller Savage rose sangen byen 

Vågner. Musikken er brugt til en moderne 

ballet, der blev fremvist af den kongelige 

ballet, først som tv udsendelse, dernæst 

som forestilling på det kongelige teater 

i 1972. Hovedrollen blev danset af Vivi 

Flindt og også Flemming Flindt medvirkede. 

1980’erne 

Fattigfirserne og ungdommens 

udsigtsløshed 

i danmark var starten af 80érne præget 

af en generel krisestemning. ikke blot 

var det internationale klima truende og 

spændingerne voksende; den hjemlige 

situation var præget af vedvarende økonomisk 

krise og massearbejdsløshed. 

Fra et niveau på ca. 25.000 i 1972 havde 

arbejdsløsheden været støt stigende 

op gennem 70érne, og den var ved 

indgangen til 1980érne over 200.000. 

især ungdomsarbejdsløsheden var høj. 

Mange, der var unge i starten af 80érne, 

kom aldrig ind på arbejdsmarkedet og 

oplevede deres situation som udsigtsløs. 

Man karakteriserede rammende tiåret 

som ”fattigfirserne”. i københavn protesterede 

mange unge mod de tomme 

ejendomme. de krævede flere ungdomsboliger 

- og et ungdomshus, hvor 

de kunne samles om sociale og kulturelle 

aktiviteter. de såkaldte bZére besatte adskillige 

ejendomme, hvilket i flere tilfælde 

førte til voldsomme konfrontationer med 

politiet. Fronterne blev trukket hårdt op i 

begyndelsen af 80érne. 

det er gået helt ufatteligt godt, sagde 

den konservative statsministers Poul 

Schlüter i anledning af hans 10 års jubilæum. 

i Tyskland sker der et økonomisk kollaps 

for det gamle østtyskland, ddr. opførelsen 

af berlinmuren begyndte den 13. 

august 1961. Muren faldt den 9. november 

1989 efter godt 28 år. 

I Landbruget i Danmark er der 

krisemøde i Herning 

Lr 80 indkaldte til Landbrugets krisemø- 


update

de i den store hal i Messecenter Herning 

tirsdag den 6. november 1979, hvor over 

4.000 landmænd mødte op. 

Ved åbningen af mødet fastslog ole baadsgaard, 

en af initiativtagerne og bevægelsens 

fremtidige talsmand, at man 

ikke ville bruge ”udenomsparlamentariske 

midler”, men at man krævede hjælp 

til landbruget ”nu og her”. 

Landbrugsrådets præsident var tilsyneladende 

rystet, idet han udtalte: ”det kan 

chokere mig, at der er så stor mangel 

på forståelse mellem en gruppe af landmænd 

og organisationerne, som denne 

manifestation giver udtryk for.” 

det næste stormøde blev holdt i Herning 

den 12. marts 1980, og var et forsøg på 

at fremskynde et landbrugspolitisk indgreb. 

en af opfordringerne fra Lr80 var 

at opfordre de danske landmænd til en 

kollektiv udmeldelse af landboorganisationerne, 

hvis der ikke blev opnået forhandlingsresultater. 

Fremmødet til det 

andet stormøde var på ca. 5.000. 

Fem måneder efter blev det erkendt 

at vejen frem, trods alt, var at støtte de 

etablerede organisationer for at ”sætte et 

punktum for krisen i landbruget”. Lr 80 

blev nedlagt den 22. januar 1982. 

Michael Jacksons sang billie Jean bliver 

skrevet om og brugt i en pepsi reklame 

i 1984. 

1990’erne 

Truslen fra atombomben var afblæst og 

truslen om terror endnu ikke indledt. 

»der var en positiv stemning i 90’erne og 


som ung, havde man det nemt på mange 

måder. det var før et sabbatår hed fjumreår, 

og man kunne købe en andelsbolig 

på nørrebro til 20.000 kroner og tage den 

frie ungdomsuddannelse, hvis man ville 

lære at gøgle. danmark havde vundet eM 

i fodbold, og man var stolt over at være 

dansker. generelt var der en oplevelse af, 

at alting kun blev bedre.« 

90’ernes unge plukkede lidt her og der fra 

det store kulturelle tag-selv-bord, blandede 

fin- og massekultur og dyrkede i 

det hele taget den såkaldte individualitet 

frem for det kollektive. Skarpt trukket op 

var der ikke rigtig nogen fælles karakteristika 

ud over ironi og retro, som jo også 

er tegn på manglen på ét fælles, originalt 

udtryk og frygt for at tage for store ord i 

munden. 

egentlig er det vel naturligt, at det er sådan. 

det er vanskeligt at følge efter en 

generation, der tog patent på sandheden 

i 70’erne, og en efterfølgende punkbevægelse, 

hvis motto var ‘no Future’. 

i stedet kom underholdningsindustrien 

til at sætte dagsordenen, og den var så 

raffineret, at den overtog slagordene. 

For eksempel førte Pepsi kampagnen 

‘The Choice of a new generation.’ 

det er, som om vi siden 80’errne har 

levet i et mellemstadie i historien. i det 

store historiske emnespil, kommer man 

måske engang derfor til at betragte 

90’erne som en parentes.« 

Man får som ung altid at vide, at der kun 

har været ét oprør. Men kan det passe, at 

man kun er rigtig ung, hvis man har lavet 

et ungdomsoprør? 

i 1990 får MC Hammer en grammy for 

sangen ”You Can’t Touch This” i kategorierne 

bedste r&b song og bedste rap solo 

performance. Hans første album solgte 

mere end 10 mio. eksemplarer. 

2000’erne 

Terrorangrebet den 11. september 2001, 

var en række koordinerede terrorangreb 

mod uSa. 

om morgenen den 11. september 2001 

kaprede nitten mænd med tilknytning 

til al-Qaeda fire passagerfly. Terroristerne 

styrede to af flyene ind i World Trade 

Centers ”tvillingetårne” i new York; et fly 

i hvert tårn, hvilket fik begge tårne til at 

kollapse på mindre end to timer. Flykaprerne 

på det tredje fly styrede flyet ind 

i Pentagon-bygningen. Passagererne på 

det fjerde kaprede fly forsøgte at overtage 

kontrollen over flyet, hvilket førte til 

at det styrtede ned på en mark i Pennsylvania. 

der er stadig spekulationer om 

det fjerde flys mål, men man formoder, at 

det har været et sted i den amerikanske 

hovedstad Washington dC. ifølge hjernen 

bag terrorangrebet, khalid Sheikh 

Mohammed, skulle flyet have ramt hovedsædet 

for uSa’s kongres. ingen af de 

ombordværende på de fire kaprede fly 

overlevede. 

antallet af dødsofre for angrebene er sat 

til 2.973. 

Samtidig har globaliseringen med nedbrydningen 

af kendte strukturer og åbningen 

af danmark for mennesker, varer, 

kapital og kultur understreget usikkerheden 

om, hvor udviklingen bevæger sig 

hen. 

i fokus står det ofte problematiske møde 

mellem dansk kultur og indvandrerkultur 

og en fornyet interesse for religiøst betingede 

værdier, ikke mindst i brydningen 

mellem det sekulære samfund og islam. 

begge tendenser har medvirket til at 

svække de politiske partiers forankring i 

bestemte befolkningsgrupper. 

den demokratiske magtkamp er på en 

ny måde åbnet for nationalt betingede 

stemningsskift, sådan som det bl.a. er 

kommet til udtryk med opbygningen af 

dansk Folkeparti som en betydelig politisk 

faktor med såvel parlamentarisk som 

økonomisk medansvar og ved ændringerne 

af flere af de øvrige partiers indbyrdes 

styrkeforhold og positionering. 

det etablerede politiske system forsøger 

at fokusere på fortsat forbedring og rationalisering 

af velfærdssamfundet. den 

begyndende udlicitering og afvikling af 

statslige monopoler og ejerskab af infra- 

struktur er eksempler på denne bestræbelse. 

1990’ernes ambitiøse investeringer 

i de store broer og ørestaden, samt arbejdet 

med globaliseringsstrategier og 

langsigtede velfærdsreformer kan ligeledes 

ses som led i bestræbelserne for at 

fremtidssikre ”Velfærdsstat danmark”. 

i landbruget undrer man sig over, om 

det egentlig er landbrug, vi driver - og 

i så fald, hvad er det så for landbrug, vi 

vil se om 15 år? lød det i debatten, da 

dansk Landbrug holdt delegeret møde i 

Herning kongrescenter, november 2008. 

i 2002 udgiver nik og JaY singlen HoT. 

albummet solgte mere end 100.000 

eksemplarer og gjorde det til det mest 

solgte r&b album i danmark. i 2003 

vandt duoen to priser ved danish music 

awards i kategorierne Årets nye danske 

navn og Årets danske hit. 

2010’erne 

Jorden har gjort dansk landbrug til et 

korthus i stormvejr: Jorden brænder un- 

der de danske svineavlere. under den 

store optur blev jordpriserne pumpet i 

vejret. nu venter det frie fald? – er overskriften 

i dagspressen – der er langt til 

Ludvig Holsteins fortælling fra 1915: 

Og det er alt den jord jeg har 

Og alt hvad jeg begærer 

Jeg håber det går an jeg ta’r 

Hvad mine såler bærer 

Historisk er andelsbevægelsen vokset 

ud af det frodige foreningsliv på landet 

siden begyndelsen af 1800-tallet. Lige 

fra starten byggede man på to grundprincipper: 

fælles økonomisk vinding og 

demokrati. - andelsdemokratiet. ”det ska 

ku betål sæ”, som vi siger på vestjysk. 

Men vedbliver man at overse en social 

kapital faktor i de danske andelsselskaber, 

risikerer man at ryge ind i en ond cirkel: 

motivationen blandt medlemmerne 

falder - ja, medlemmerne føler nærmest, 

de bliver reduceret til et ’hul i et hulkort’ 

(som det blev udtrykt i 1960’erne); man 

udnytter ikke idérigdom og kompetencer 

hos de menige medlemmer; debatten 

dør; mulighedshorisonten for fremtidige 

strategier snævrer ind, og tidligere 

så vigtige organer som andelsbladet 

ender med at blive et beslutningsreferat 

på glittet papir. 


update

Årets gang 

på landbrugsskolen 

Af Kurt Østergaard 

2011 – et jubilæumsår. et år med mange 

elever, et år med fult tryk på. et år hvor vi 

har udnyttet kapaciteten til det yderste. 

et år hvor vi har kunnet mærke nedskæringer 

i taksameter fra staten. Sådan kan 

2011 siges at være gået. 

Elevtilgang 

Vi har i 2011 haft en rigtig god tilslutning 

til skolen. grundforløbsmæssigt har vi 

haft 95 elever igennem, når vi tager forårshold, 

efterårshold og 10 klasse land 

med. det giver på sigt grundlag for en 

stigning i de kommende forløb. På første 

hovedforløb havde vi 50 elever i foråret 

og på andet hovedforløb 40 elever. På 

overbygningen var der 20 produktionsledere 

og nu er der et virksomhedslederhold 

på 13. 

For de udenlandske havde vi i foråret et 

grundforløbshold og her i efteråret har vi 

igen et grundforløb og et første hovedforløb. 

Vi har meldt ud at vi meget gerne 

vil have dem på andet hovedforløb, men 


det skal være sammen med de danske. 

grundlaget for dette er at antallet ikke 

er voldsomt og at vi mener at vi hjælper 

dem ved at presse dem til at lære dansk. 

Vi har på nuværende 2. hovedforløbshold 

en rumænsk elev, som gennemgående 

ser ud til at klare sig udmærket. Vores rekruttering 

af elever foregår efterhånden 

mest efter mund til mund metoden og 

langt de fleste har en uddannelsesaftale 

når de kommer til os. det har vi det godt 

med. 

Uddannelsen 

det er en stadig fornøjelse at have med 

de unge elever at gøre. Specielt at følge 

deres udvikling hen igennem forløbene, 

og se dem vokse fra sprælske lemmedaskere 

til fornuftige unge mennesker. 

det er stadig et gennemgående træk at 

de der vælger landmandsuddannelsen 

er meget motiverede. Vi har dog kunnet 

mærke at samfundets mål med at 

95 % skal igennem en ungdomsuddan- 

nelse, betyder at vi også får nogle flere 

uafklarede og det er en udfordring for os 

som vi arbejder på. Vi er især vagtsomme 

overfor at det ikke kommer til at betyde 

at niveauet for alle og dermed også for 

de bedste sænkes. Vi skal bestemt stadig 

have toppen med. 

Selv om der er krise i landbruget, er vore 

elever optimistiske. Jordprisfald er en fordel 

for dem, der vil være selvstændige 

landmænd, og der er stadig rigtig mange 

gode job i landbruget. Landbruget vil 

blive påvirket af krisen, men vi skal stadig 

producere fødevarer, gener, energi, naturforvaltning 

og meget andet. Mit håb 

er at vi får nogle længerevarende og rimelige 

rammer som vi kan agere inden 

for. 

Med hensyn til praktikpladser, er det lykkedes 

at finde praktikpladser til stort set 

alle. Sejer Hansen og Poul Thomsen med 

flere gør en kæmpe indsat på det område, 

så tak for det. Vi har besluttet at vi igen 

vil besøge de fleste af praktikpladserne 

også for at få så god en kontakt til praktikværterne/landmændene 

som muligt. 

Personale 

det at vi har fået endnu flere elever har 

sat et pres på personalet. Vi har i nogen 

udstrækning kunnet have flere i klasserne, 

men nogle af holdene har været så 

store at vi har måttet lave en ekstra opdeling 

og det kræver flere folk. 

På tekniksiden har vi pr 1. august 2011 

fået Flemming Toft, der er uddannet 

maskinmester og har undervist på tekniks 

skole i esbjerg. Flemming skal stå 

for værkstedslære og med tiden afløse 

Søren Peder Frandsen. 

På svinesiden har vi i en periode haft 

hjælp af Vittus bernlow til undervisning 

af de udenlandske elever. Vittus er blevet 

fastansat på landboforeningen i aalborg, 

hvor han blandt andet skal hjælpe landmændene 

med at finde arbejdskraft. 

Hans skal dog stadig hjælpe til med at 

skaffe praktikpladser til vore elever. 

i stedet for Vittus har vi i oktober 2011 

fået Pernille Jensen fra egtved. Pernille 

er uddannet teknolog og har tidligere 

undervist på Vejlby. Pernille er foreløbig 

ansat som timelærer. 

På kvægsiden er erling bennetzen efter 

sommerferien blevet afløst af Poul kirkegård, 

der har været lærer på agroskolen, 

kvægbrugskonsulent og bygningskonsulent 

tidligere. 

På Planteavlen har vi i foråret fastansat 

Leif busk til at stå for planteavlen med 

mere for de udenlandske elever. Leif har 

meget erfaring fra udlandsarbejde og 

brænder for de udenlandske elever. 

Lokaler 

efter at vi har investeret for samlet ca. 20 

mill. de sidste 3 år, havde vi en forventning 

om at holde en lille pause med det. 

der er dog flere ting der presser sig på. 

Vi mangler værelser. i efteråret har vi 50 

elever boende nede i kollegiet over for 

stationen. de gamle værelser trænger til 

en renovering. Vi er ved at mangle klasselokaler. 

bygningsmassen er 50 år gammel 

og også taget trænger til udskiftning. 

Foredragssalen ligner sig selv fra starten 

og det kunne være rart med en opfriskning. 

Så der er rigtig mange ønsker, som 

vi prioriterer, så de kan komme hen af 

vejen. 

Jubilæum 

Fremsynede folk indviede skolen den 17. 

november 1961. der var gået en masse 

overvejelser og et kæmpe arbejde forud. 

en indsats som vi kun kan beundre og 

være meget ydmyg over for. 

det betyder sammen med den idnsats 

der er gjort efterfølgende at vi i år kan 

fejre 50 års jubilæum. det startede i 

foråret med at alle skolekredsmedlemmer 

blev inviteret til årsmøde (tidligere 

generalforsamling). Vi fejrede det ved at 

holde specielle kurser for ”Finere kartoffelavlere”, 

hvor der blevet lavet flotte og 

velsmagende kartoffelretter. 

Vi fejrede det ved høstfesten for eleverne 

og vi fejrer det med middag med elever- 

ne den 17. november. Jubilæumsfesten 

er henlagt til fredag den 18. november 

og er for tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer, 

tidligere og nuværende 

ansatte og andre med nær tilknytning 

til skolen. 

Herudover er der lavet et 50 års jubilæumsskrift 

som udgives til jubilæet. Stor 

tak til alle der har medvirket til at det blev 

et godt jubilæumsår. 

Skolekredsen 

Skolekredsen har i mange år ført en noget 

tilbagetrukket tilværelse. Skolekredsen 

er fortsættelsen af den kreds der 

stod bag skolen fra begyndelsen. Man 

skal være medlem af skolekredsen for at 

kunne blive valgt til skolens bestyrelse. 

der har ikke været andre aktiviteter i skolekredsen 

end årsmødet. 

der foregår i denne tid en diskussion 

om, hvordan skolekredsen kan gøres 

mere aktiv, herunder om der kan laves et 

samarbejde med elevforeningen, om der 

skal udsendes jævnlige informationer/ 

nyhedsbreve. bestyrelsen er tovholder 

på dette område. 

der er dog stadig mulighed for at blive 

med af skolekredsen for alle der har en 

interesse for skolerne. 

Set fra min side har 2011 været et godt 

år, og jeg synes alle kan være stolte over 

at vi har kunnet føre skolen frem til 50 års 

jubilæet, på en sådan måde at den stadig 

strutter af initiativ og glade unge mennesker. 

Tak til alle der har medvirket i årets løb. 


update

Stor elevtilgang 

på TronsøSkolen 

Af Toni Hessner 

endnu et fantastisk år er ved at gå på held 

og hvilket utroligt år med udvikling og 

stor elevtilgang. Vi afsluttede skoleåret 

2010/2011 med 74 elever og startede op 

med 105 elever 1. august 2011. 

Rekord-antal elever 

Flot ny rekord for TronsøSkolen. aldrig 

har der været så mange elever, samtidig 

har vores samarbejdspartner grindsted 

Landbrugsskole også oplevet et fantastisk 

flot efterår med ca. 150 elever. det 

har betydet, at vi måtte have alle rammer 

i brug for at kunne rumme alle elever tilsammen. 

Heldigvis har landbrugsskolen 

kunnet leje sig ind på kollegiet i grindsted 

by, så på den måde har vi lige kunnet 

være her. og TronsøSkolens elever 

har lige præcis kunnet være på første sal. 

Som noget nyt tog vi i opstartsugen vores 

elever på en 3 dages ryste sammen 

tur til Silkeborg nærmere bestemt Sletten 

et spejderområde, hvor vi havde lejet et 


par huse og nogle telte til formålet. det 

blev nogle rigtig gode dage med fantastisk 

flot vejr oven i købet. både elever 

og lærere fik rigtig meget ud af turen. Vi 

fik lært eleverne at kende lige fra starten 

og eleverne fik et godt sammenhold 

på tværs af deres linjevalg. Sidstnævnte 

kunne vi i den grad se, da vi kom hjem. 

aldrig har der været så mange af de andre 

elever på besøg i hestestalden, det 

var en god opdagelse at gøre. 

Fremgang hvert år 

Men hvad har den store elevfremgang så 

i øvrigt båret med sig, ud over vi fik rigtig 

travlt, fordi vi jo ikke havde været så 

optimistiske i ansættelserne på forhånd, 

tværtimod kan man næsten sige? Vi har 3 

år i træk gået frem med omkring 25 % om 

året og det har affødt en vis efterslæb på 

ansættelse, faktisk hele vejen rundt, lige 

fra de faglige fag til linjefagene og alle 

servicefunktionerne, køkken, rengøring, 

pedeltjenesten, stald m.v. derfor er dette 

efterår i særdeleshed præget af afklaring 

af, hvor der skal styrkes med nye kompetencer, 

for naturligvis kan man snart 

regne ud hvor man kommer til at mangle 

folk, men man skal bare huske at det er 

en særdeles vigtig proces, at ansætte nye 

med arbejdere, dels skal de jo passe ind 

med den rigtige profil, og så skal de jo i 

særdeleshed også bidrage med nye kompetencer 

som kan være med til at forny 

og udvikle skolen. i en sådan proces er 

det derfor vigtig at tage sig den nødvendige 

tid til opgaven så man får tid til at 

vende alle sten. det har stillet store krav 

til alle medarbejdere på alle poster og det 

vil jeg gerne hermed sige tak for og i øvrigt 

rose meget for, at der har været udvist 

både forståelse og velvilje. 

Nye medarbejdere i 

organisationen 

det vi nu kommer til at tage fat på, i det 

nye kalenderår, er i særdeleshed at kvalitetssikre 

de gode produkter som vi i forvejen 

har slået vores navn fast på, hestelinje, 

landbrugslinje samt gastronomi og 

design. dernæst bliver opgaven, at få kørt 

de nye medarbejdere på plads i organisationen. 

derforuden pågår der jo også 

en udvikling af skoleformen. i det sidste 

halve år har skolen sammen med sine 

søstre skoler skiftet navn fra Foreningen 

af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler 

til Foreningen af Frie Fagskoler FaFF (friefagskoler.dk) 

det skal ses som en satsning 

og et behov for at tydeliggøre skolernes 

identitet, som en samfundsmæssig nytteværdi 

i det samlede uddannelsesbillede, 

se www.friefagskoler.dk – et 

samlet tilbud til unge der har brug for et 

godt beslutningsgrundlag før de vælger 

en ungdomsuddannelse. Skolerne kan 

omkring en række fag og områder kvalificere 

de unge til erhvervsuddannelserne 

samt meget meget mere. 

Tak for en stor indsats 

Med disse ord vil jeg slutte af med at takke 

alle vore medarbejdere på grindsted 

Landbrugsskole og TronsøSkolen for en 

fantastisk flot indsats, og samtidig byde 

alle nye medarbejdere velkommen til en 

spændende arbejdsplads. derforuden 

byder jeg også skoleformens forandring 

velkommen, en forandring som jeg håber 

der vil understøtte både skolens og 

samfundets interesse, hvor vi i særdeleshed 

vil kunne bidrage til 95% målsætningen. 


update

Sundhed for sjov 

> læs side 18 

events 2011 

Her finder du de fedeste begivenheder i årets løb 

– bl.a. den årlige strandtur, studieture og i år ikke 

mindst jubilæumsfesten. 


DM i pløjning 


Studietur til Tjekkiet 


Ud i det blå... 


Slovakiet – et misforstået land 


Hans’ dagbog 


Highway to Heaven 


DM i pløjning 

Aksel Conradsen, Søren Linde, Andreas Jacobsen og Jack Olesen fra 

Grindsted Landbrugsskole er nu ikke blot danmarksmestre i pløjning 

for landbrugsskoler. De er også de første af slagsen - for sådan 

et DM er aldrig blevet arrangeret, indtil LandboUngdom fik ideen til 

at gøre det i år. 

”Det er vildt fedt,” skreg Andreas Jakobsen, da Grindsted Landbrugsskole 

fik overrakt pokalen for bedste pløjning ved LandboUngdoms 

DM i pløjning for landbrugsskoler. 

Andreas Jakobsen og tre af skolens andre grundskoleelever havde 

i tre timer forinden pløjet, vurderet, og diskuteret på marken ved 

Langagergård ved Årslev på Fyn. 

De fire knægtes engagement og indlevelse fejlede ikke 

noget, og derfor var tonen kontant, men hjælpende, da de på 

skift kørte skolens traktor med vendeplov. 

”Vi prøver bare at få det til at hænge sammen,” forklarede 

Aksel Conradsen på sportslig maner, da firkløveret stillede 

op til fotografering. 

Eneste malurt i bægeret - eller bule i muldpladen 

er - at de ikke må stille op igen. Til 

næste år går de ikke længere på hold sammen. 


Sundhed for sjov 

Af: Ann Sørensen, virksomhedsleder-elev 2011-12 


i 7 uger har Tronsøskolen haft 4 praktikanter 

der går på ernæring & Sundhedsuddannelsen 

på Via university College i 

Århus, som valgte skolen fordi den ene 

af praktikanterne havde været på skolen 

tidligere også, var skolen åben for at have 

praktikanter. der blev kørt et sundhedsforløb 

på Tronsøskolen, som hed sundhed 

for sjov, projektet gik ud på at man 

fik et indblik i sundhed. det var delt op i 

3 facer som blev kørt over 3 dage i hver 

eneste uge de 7 uger forløbet stod på. 

Kalorieforbrænding 

og madlavning 

om mandagen var der workshop, hvor 

man lavede en masse aktiver som f.eks. 

spænding og stjerneløb hvor man der 

var fysiske aktiver hvor man forbrændte 

kalorier og hvor man fik en masse energi 

af det. Tirsdag stod den i madlavnings- 

tegn hvor eleverne var i skolekøkkenet 

for at lave ungdomsmad, men på en sund 

måde. inden var der intro i de 8 kostråd 

og intro i fedt, protein og kulhydrat i det 

mad der skulle laves den dag. om onsdagen 

var der styrketræning af musklerne i 

kroppen. Landbrugseleverne fik lov til at 

være med i forløbet, så der var omkring 

30 elever på skolen som deltog i forløbet 

sammen med praktikanterne. 

Sundhed for sjov har været et rigtig godt 

forløb, alle kunne være med til de ting 

der er blevet lavet. der var rigtig god opbakning 

omkring forløbet og folk mødte 

glad op til alle timer sammen med de 4 

praktikanter. enkle dage var alle elever 

med til alle timer og andre mødte op de 

dage der var fysiske aktiviteter. alle var 

glade og det skyldes nok at praktikanterne 

var friske, samt at man skulle have det 

sjov, men på samme tid lære noget, de 

var på lige fod med eleverne som gjorde 

at forløbet skred frem på den gode og 

sjove måde. 

Paintball som perfekt 

afslutning 

afslutningsaften var eleverne ude og 

spille Paint ball i Varde. da vi kom tilbage 

på skolen spiste vi aftensmad sammen 

og fik sagt ordentlig farvel til de søde 

praktikanter, som vil blive savnet på skolen 

med deres energi og gå på mod. 

Til slut vil jeg på vejene af alle elever på 

sundhedsholdet sige tak for 7 gode uger 

i fællesskab med praktikanterne Josefine, 

Christina, Mai og Line. På samme tid vil 

jeg opfordre skolen til at få flere praktikanter 

ind, som vil køre forskellige forløb 

med eleverne her på skolen, for der vil 

sikkert være lige så stor opbakning omkring 

projektet. 


events

1. Formidable klippeformationer 2. Tjekkiets flag 3. Gademusikanter. 

hvornår : maj 

hvor : tjekkiet 

hvem : tronsøskolen 


Studietur til 

Tjekkiet 2011 

Af: Erika Skouboe og Aage Jacobsen, TronsøSkolen 

I maj måned tog TronsøSkolen en uge til Tjekkiet. 

18.maj kl. 19 var der afgang fra Grindsted. Vores 

første mål var Theresienstadt. 

Lørdag middag ankom vi til Mala-Skala, et meget 

flot og superfedt område til udfordrende aktiviteter. 

Vores første aktivitet var et orienteringsløb i bjergenes, 

som krævede meget oven på rejsen. Alle elever 

tog imod udfordringen 

med højt humør. Hele 

fredag var der aktiviteter, River Rafting, rappelling 

og Mountain Bike. Godt trætte gik turen 

videre til Prag. 

Vi boede på et hotel, 10 min. med undergrundsbanen 

fra Prags bymidte. I Prag var vi bl.a. på et 

besøg på Skoda fabrikken. Stort og interessant 

historie omkring Skoda. Vi fik også besøgt et af 

Prags mest populære marked, ”Det gule marked”, 

og bagefter shoppetur, som gav rig lejlighed 

til at få brugt de sidste lommepenge inden turen 

gik hjemad. 

Afslutningen på studieturen var en skøn sejltur på 

floden Vltava med en flot damper, om bord var der 

en lækker buffet som alle nød. Der var højt humør 

og turen hjem med busserne gik som en leg. 


hvornår : august 

hvor : Vesterhavet 

hvem : tronsøskolen og 

Landbrugsskolen 

Vi ska’... 

Ud i det blå... 

Af: Linda Nielsen 


Jubii – så kom dagen, hvor vi skulle af sted på vores 

årlige Strandtur. En rystesammen tur som alle elever 

skal deltage i. Tirsdag d. 23. august kl. 12.30 kører vi i 4 

busser mod Børsmose Strand. Busserne er fyldt op af 178 

forventningsfulde elever og 12 lærere, som skal styre slagets 

gang. Skolens bil er belæsset med alle de rekvisitter, 

der skal bruges på stranden til posterne, og mad og drikkevarer 

til hele dagen. På vej i busserne laver lærerne 

hold, ved at give eleverne et nr. fra 1–12, og der bliver også 

informeret om badesikkerhed. Snakken går højt, og indimellem er der 

nogle, som bryder ud i sang……HERLIGT!!! 

Vi starter med eftermiddagskaffen, da vi ankommer, og derefter går 

alle ned på stranden og fordeler sig ud på deres hold. Alle holdene går 

i gang med at bygge en sandskulptur, som bliver bedømt efter fantasi 

og kreativitet af de (u)retfærdige dommere. Derefter er der 12 poster, 

som skal udføres på tid og godt samarbejde.Kl. 17.30 mødes alle igen, 

og en sangkonkurrence skal lige afvikles, inden vi går i gang med at 

spise vores lækre aftensmad, som vi har med hjemmefra. Alle er meget 

sultne, og tager godt fra. 

For lige at afslutte dagen på en sjov 

måde, skal vi have en tovtræknings 

dyst. Huuha hvor der bliver arbejdet 

for sagen. Der er i hvert fald nogen, 

som har vabler i hænderne bagefter. 

Nu er alle trætte og 

vil gerne hjem, så kl. 

19.30 har vi pakket 

sammen, og kører 

hjemad med sjove og 

gode minder fra årets 

Strand-tur. 


events

Slovakiet – et misforstået land 

Slovakiet er et af de nye demokratier i Østeuropa, tidligere indlemmet i Sovjetunionens ranszone 

og en del af Tjekkoslovakiet. Efter Murens fald skiltes Slovakiet og Tjekkiet i to selvstændige nationer, 

og Slovakiet har således været selvstændig siden 1993. Mange danskere har et billede af 

Slovakiet som et fattigt og tilbagestående land, og os fra Grindsted er ingen undtagelse. Vi regner 

med at skulle se gamle nedslidte kollektivlandbrug med hul i taget og udmagrede dyr, shoppe 

billigt og lege grever og baroner. Men vi får os en positiv overraskelse, når vi kommer til Slovakiet, 

som faktisk er et storslået landbrugsland med en produktivitet, der kan hamle op med danskerne, 

og det eneste, der er billigere end hjemme er øllet – og det er jo ikke så galt. Der bor godt 

5 millioner mennesker i Slovakiet på 49.010 km2. Altså lidt større end Danmark og med samme 

størrelse befolkning. Knap halvdelen er landbrugsland, mens en stor del er bjerge. Slovakiet er 

medlem af EU og økonomien er i vækst, trods krisen. De gamle kollektivlandbrug er tilført kapital 

fra såvel slovakiske investorer som udenlandske, blandt andet er nogle farme danskejede. 

I september 2011 drog undertegnede af sted til Slovakiet med Preben Lassen og 9 herlige elever 

fra 2. hovedforløb. Vi havde en dejlig tur der bød på lidt af hvert, og det var på mange områder en 

øjenåbner for os. Dels at se veludviklede og produktive landbrug, dels den fantastiske natur, der 

udfordrede os på vores egen udholdenhed og mod. I det følgende kan I læse Lene og Jeanettes 

dagbog fra turen. 

Af Martha Voss 


hvornår : september 

hvor : slovakiet 

hvem : 2. hovedforløb 

Rejsedagbog 

Af: Jeanette Bruun Christensen og Lene Nørgård Kristensen 

Lørdag d. 24/9 2011 

Så kom dagen endelig hvor vi skulle af sted. Vi skulle alle 11 

mødes kl. 14.45 på Vejle banegård. Vi skulle rejse med toget til 

Hamburg kl. 15.08. Vi var i Hamburg omkring spisetid, så da 

vi kom ned på stationen havde vi halvanden time til at finde 

noget at spise. Kl. 20.34 var der afgang fra Hamburg til Wien. 

Og så skulle vi gøre os klar til den lange rejse. Vi havde fået 

at vide at vi skulle forestille os det værste. Men det viste sig, 

at det faktisk ikke var så slemt som vi havde ventet. Vi havde 

fået sovekabine på vej derned, hvor vi sov 6 i. Vi fik morgenmad, 

som bestod af 2 boller, marmelade, smør og kaffe/the. 

Søndag d. 25/9 2011 

Kl. 09.00 ankom vi til Wien togstation, hvor vi blev 

hentet af vores guide, Lucia. Lucia troede ikke at 

vi havde fået noget morgenmad, så hun havde den 

helt store madpakke med til os. Deres mad er noget 

man lige skal vænne sig til. Vi kørte rundt og så de 

nyriges kvarter. Og vi var oppe og se et monument 

der var blevet rejst, som også var en grav plads, hvor 

der var blevet begravet ca. 5000 soldater. Vi var oppe 

og se Bratislava borgen. Der var virkelig en fantastisk 

udsigt deroppe fra! 



Så kørte vi ind i den gamle bydel, hvor 

vi var inde og få frokost på en hyggelig 

restaurant. Vi fik suppe til forret, som 

smagte himmelsk. og en kyllingeschnitzel 

til hovedret. 

efter vi havde spist fik vi noget tid til 

at gå rundt i byen og kigge. Vi fandt os 

selvfølgelig hurtigt et sted hvor vi kunne 

få lidt at drikke, da det var rigtig varmt 

den dag. 

derefter gik turen hjem til vores hotel, 

botel Fairway. den lå på donau. 

Vi havde kun tid til at skifte tøj – til noget 

mindre varmt. og så skulle vi af sted igen. 

Vi skulle gå ca. 800m hen til den båd, 

hvorfra vi skulle med ud og sejle, ned af 

donau. 

Så ankom vi til devin borgen. Hvor vi 

så på nogle skulpturer, og beundrede 

udsigten. der var en brønd på borgen, 

hvor man kunne kaste vand ned, og måle 

hvor lang tid det tog for vandet at ramme 

vand overfladen. der var 56m og det tog 

præcis 6 sek. 

Så blev vi hentet af bussen, så blev vi 

kørt til vores hotel, hvor vi fik aftensmad. 

det var mad pandekage, med kylling indeni. 

Vi skyndte os i bad, for vi skulle på 

shopping. 

aldrig i vores liv har vi set så stort et 

shopping center. Man måtte have hunde 

med derind, og man måtte ryge. 

Så gik vi hjemad hvor vi på vejen fandt 

et lille hyggeligt sted, hvor vi fik os en øl, 

som Lucia havde anbefalet. 

efter det gik vi hjemad, hvor vi sad og fik 

et par danske øl på vores værelse. og 

så var det på hovedet i seng. 

Mandag d. 26/9 2011 

08.30 tog vi af sted fra bratislava med 

alle vores pakke nelliker, fordi nu 

drog vi til Tatra bjergene, men først 

skulle vi lige have et par stop. Først 

kom vi til FirST FarMS, hvor vi fik 

en rund tur af Jens ole på hele 

gården, undtagen kalve byen, 

pga. sygdom L de havde 2300 

årskøer. 

efter rundturen var vi oppe 

i et lokale de havde hvor vi 

fik kage og sodavand. Vi fik en 

masse information om gården. 

de startede ombygningen i 

2005 og er først nu ved at være 

færdige. 

Så var vi over og få en masse 

information om maskinerne og 

marken, af Søren, drift lederen. 

de drev 8000 ha. Med majs, rug, 

lucerne, sojabønner (forsøg) og 

roer. 

Så kørte vi ca. 1 time hen til det 

sted i dolany hvor vi skulle smage 

vin. det var et rigtig hyggeligt sted. Vi 

startede med at få en blomme snaps, 

som var ******* stærk. Men den var 

god hvis man havde ondt i halsen. 

det var bare lidt skidt at vi fik den på 

tom mave. 

Så satte vi os ind til bordet, hvor 

der stod noget hjemmelavet pølse, 

og ost og så gik vi ellers i gang med 


events

at smage vin. Vi smagte en fra 2010, som 

smagte helt fantastisk. det var også den 

der var nogen der købte. Så smagte vi en 

der var 3 mdr. gammel, som var lidt sur. 

Så smagte vi en der var 3 uger gammel, 

som smagte lidt ligesom hyldeblomst 

saft. 

og til sidst smagte vi en der var 1 dag 

gammel, som kun smagte af saftevand. 

Men det er jo klart, for der er gæringsprocessen 

slet ikke gået i gang. 

Så skulle vi på den ca. 4 timers lange 

rejse mod Tatra bjergene. Heldigvis var vi 


gode til at huske sang tekster, så vi 

havde en rigtig hyggelig tur. 

Vi var på hotellet omkring kl. 

20.00, hvor vi fik noget at spise. 

10 min. efter vi var kommet var 

der nogen af os, der så en bjørn 

på overvågningsskærmene. Vi 

havde også lavet lidt sjov med 

det, fordi vi ikke helt 

troede på det, men 

det var rigtigt. Vi gik 

op på værelset og 

fik nogen øl, og så i 

seng. 

Tirsdag d. 27/9 

2011 

08.30 skulle vi mødes 

udenfor hotellet, iført 

vores bedste vandre 

tøj/ sko. og så gik turen 

af sted til toppen. 

Vores hotel lagde i 

1500 m højde. og vores 

mål var at komme til bjerghytten Teryho 

chata, som lagde oppe i 2400m højde. 

Til at starte med, fulgtes vi alle op ad 

bjerget, men senere var der nogle som 

gerne ville af sted. den første gruppe var 

rigtig hurtig. og så kom de andre hhv. ½ 

time og 3 kvarter efter. det var en super 

flot tur op af bjerget. Vi så en gemse (en 

slags bjerg ged) på vej op, og en ræv, på 

meget tæt hold ned ad. 

da vi kom op til toppen var vi godt 

trætte, men der var heldigvis bestilt 

en suppe til os. det var jordens bedste 

suppe. og så fik vi nogle boller med chokolade 

indeni og flormelis ovenpå, som 

mindede meget om fastelavns boller. de 

smagte også rigtig godt. det var godt at 

få noget sukker oven på den hårde tur. 

Vi var hjemme omkring kl. 14.30. 14.45 

skulle vi mødes igen, fordi vi skulle i et 

stort badeland. der var nogle der tog 

løbehjul ned fra hotellet, og resten tog 

med tog banen ned. 

det var lækkert at komme ind i badeland 

og slappe af i hele kroppen, efter den 

hårde tur. der var både indendørs og 

udendørs pools. 

Vi var i badelandet 2,5 time. der efter 

gik turen tilbage til hotellet, hvor der var 

aftensmad klar til os. kl. 20.00 skulle vi 

mødes og ’bestå eksamen om Slovakiet’. 

det var rigtig hyggeligt, men Lucia mente 

at der var nogle af svarene der ikke var 

helt rigtige. 23.30 Sengetid. 

Onsdag d 28/9 2011 

denne morgen startede rigtig godt ud! 

Vi havde alle fået at vide at vi skulle være 

klar i bussen kl. 07.00! Meeeen, den eneste 

som vi ventede på den morgen, var 

Martha. He He. 

Lucia havde ellers dagen før stået og 

rost os alle sammen, fordi danskere altid 

var så gode til at møde til tiden. 

Vi skulle op så tidligt den dag, fordi vi 

skulle køre ned med bussen, inden bommen 

gik ned. 

Så gik turen ud mod en slovakisk 

kvægfarm, og det var rigtig varmt den 

dag. de havde 850 årskøer. Vi fik en rundtur, 

og det så godt ud, bortset fra at kalvene 

hverken havde foder eller vand! 

de havde, for 3. år i træk, vundet en 

pris for bedst ydende ko. og den havde 

en ydelse på 19.000L ekM. 

da vi var færdige med rundvisningen 

tog vi ind til en lille by, hvor vi fik frokost. 

og fordi Martha var kommet for sent, 

valgte hun at give drikkevarer til os alle. 

bagefter var vi ude og se en dansk ejet 

gård, som hed Farma majcichov. det så 

rigtig godt ud hos dem. det var deres 

dyrlæge der viste os rundt. Hun var ikke 

helt så god til engelsk, så vi fik Lucia til at 

oversætte fra slovakisk til dansk. 

de havde haft en dansk drift leder, 

men han var blevet fyret. 

efter det tog vi turen mod bratislava 

igen, hvor vi skulle bo på det samme hotel 

som om søndagen. 

Så fik vi aftensmad, og skyndte os i 

bad, fordi vi gerne ville over i shopping 

centeret igen. da det lukkede kl. 21.00, 

var der nogle der gik tilbage på båden 

med vores ting, og resten gik ned i byen 

og fandt en lille hyggelig bar. Vi sad og fik 

nogle drinks og hyggede os. 

Så gik vi hjem og sov, og vi kunne heldigvis 

sove dejligt længe om torsdagen. 

Torsdag d. 29/9 2011 

afgang fra bratislava kl. 10 mod Cunovo 

hvor vi skulle ud og rafte. det var næsten 

alle der var ude og prøve det. i stedet for 

at have Lucia med som guide den dag, 

havde vi hendes far, Josef med ude. Fordi 

Lucia skulle ud og vise nogle andre rundt. 

Vi sad 4 i en båd + en instruktør bagi. 

Vi skulle udstyres med en våd dragt, 

rednings vest og hjelm, inden vi måtte 

komme i vandet. 

det var super sjovt, men også ret hårdt 

i lemmer, mave og arme. 

da vi var færdige derude, skulle vi ind 

til byen og have lidt frokost. 

Ca. kl. 15.00 ankom vi til Wien, hvor vi 

havde 3,5 time til at shoppe i Wien. der 

var en gade, som minder en del om strøget 

i københavn. 

da kl. 

var 18.00 var der 8 af os, der tog en tur i 

Wien i hestevogn. det var en rigtig dejlig 

tur. 

18.30 skulle vi alle mødes ved vores 

bus, fordi vi skulle hen til toget. 

19.48 gik toget og så var vi på vej hjem. 

Vi havde ikke sove kupeer på vej hjem. 

Men noget der var næsten lige så godt. Vi 

sad og spillede lidt kort inden vi gik i seng. 

Vi var i Hamburg ca. kl. 09.00 og skulle af 

sted igen ca. 3 kvarter efter. 

omkring kl. 13.00 var vi hjemme i dejlige 

danmark. 


events

Highway 

to Heaven 

By Sebastian Boboc 

in association with the Romanian students from the Basic Module 


If we had to describe in just a few 

words, than the Transfagarasan is just 

the road that passes through Fagaras 

Mountains (the highest mountains in 

Romania – Moldoveanu peak – 2544 meters), 

that connects Walachia and Transylvania. 

Infact Transfagarasan road is 

more than that. It is the road that lays 

on the highest altitude in Romania, 2042 

meters, reaching up to the Glacial Hollow 

Balea. 

it has two traffic lanes of 92 kilometers 

length. because of the countless turns, 

the average speed is maximum 40 km 

per hour. along this route there are 27 

viaducts and bridges, and the longest 

road tunnel in romania – 887 meters, 

that passes through Paltin Mountains, 

from Capra to balea Lake. The ventilation 

of the tunnel is made naturally, thanks 

to the extremely powerful currents. The 

traffic lane inside the unlighted tunnel 

is only 6 meters wide and there is a one 

meter broad pavement. 

The landscape is fantastic, and the differences 

of altitude and the curves represent 

a challenge for both cars and 

drivers. unfortunately, because of the 

weather conditions, Transfagarasan road 

being covered with snow nearly all year 

around, it is open for traffic only a few 

months every year, usually from July until 

october. 

How it was built 

Transfagarasan was built between 1970 

and 1974. a brief presentation with numbers 

might be difficult to follow, but for 

those who have the patience to read it is 

worth saying that about 3 million tones 

of hard rocks were dislocated, 830 transverse 

works and 290.000 cubic meters of 

masonry were made for building those 

92 kilometers of road. For building the 

Capra – balea Tunnel there were excavated 

over 41.000 cubic meters of rocks. 

There were also used 20 tones of dynamite, 

3.573 tones of cement, 89 tones of 

concrete steel, 24.000 of anchors, 129 tones 

of brazed nets, 14.200 square meters 

of encasements, 1750 meters of concrete 

tubes, 4.100 meters of pipes, 50 tones of 

metal composites, 6.900 cubic meters of 

grit, 6.000 cubic meters of gravel, 3.000 

tones of crushed rocks and 740 lighting 

lamps. 

Some of those who worked at the construction 

of Transfagarasan, nowadays 

retired, speak about the sacrifices that 

were made for the road that “leads to the 

sky”. before its construction, it was impossible 

to cross the mountains, not even on 

horseback. but it is said that once upon 

a time, before becoming president, nicolae 

Ceausescu stopped by the village called 

arefu and the idea of building a road 

that passes through the mountains had 

encouraged the built of it. during the 

construction a lot of men lost their lives, 

like in Vidraru’s case. (Vidraru being an artificial 

dam, built in 1965). unfortunately 

the documents didn’t keep these numbers, 

but the survivors said that there 

were about a hundred human sacrifices. 

Many of those who died weren’t even 

found in the precipices in which they had 

fallen. it is also said that when the tunnel 

was built, the miners who were in charge 

with the planting of the explosives were 

hanging on each other, in groups of 20 or 

30, not to be thrown by the strong wind 

into the precipice. 

A monk’s tale 

There is also a story that has been sprea- 

ding from mouth to mouth referring to 

a monk named nectarie. after the construction 

of the Transfagarasan road, he 

drove along it with his car, a Trabant, right 

up to Capra, where he was caught by an 

avalanche. it is said that he left the car 

and he threw himself on the snow, being 

carried away by the “wave”. People say 

that he survived and his car was found 

empty after 6 months, when the snow 

melted. 


events

Hverdagslivet i stalden 

på tronsøskolen 

Af Kimberley Clausen, Tronsø-elev 10/11 – hestelinje 

32 grindsted LandbrugsskoLe & tronsøskoLen 

Hverdagslivet i stalden på tronsøskolen 

er noget helt unikt. stalden er et sted 

hvor vi alle søger/søgte hen for at være 

os selv. Her er vi alle én stor familie, med 

Claus som vores alle sammens familiefar. 

sjov, hygge og humor er nok de 3 ord der 

beskriver stenmingen og stalden bedst. 

alle kommer med deres egne input som 

er med til at gøre stalden til noget helt 

specielt, et sted hvor vi alle høre til på 

hver vores måde. 

Hvis jeg skulle beskrive en ganske almindelig 

dag i stalden fra skoleåret 

2010/2011. Her kommer jeg ind af døren, 

og det første jeg bliver mødt er vores alles 

sangfugl kirstine som står på vardepladsen 

og strigler sin hest Casper, imens 

hun synger ”Joline, Joline, Joline..”, på resten 

af vardepladserne står der 5 andre 

heste, 3 af dem er ved at blive sadlet op 

til undervisning af Claus, imens de sidste 

2 er ved at blive sadlet af og skyllet over 

efter dagens arbejde. Pludselig kommer 

staldholds ministeren for onsdag, Cecilie 

Jensen gående igennem stalden med et 

stort smil, imens hun siger ”mit staldhold 

er simpelthen fantastisk! en halv time, og 

hele stalden er klaret – sÅdan!” efterfølgende 

kan man i baggrunden høre 3 

fra hendes staldhold råbe i kor ”goooo’ 

onsdag!”. inde i ridehallen er springundervisningen 

så småt begyndt, og Claus 

står inde på midten med sin kaffekop i 

hånden imens han står og underviser 

babyjump for ponyer. rundt langs langsiden 

på ridehallen sidder der en håndfuld 

blandet af tronsø-elever og Landbrugselever 

og ser spring, 2 med et kamera i 

hånden, det ene pegende imod hestene 

og det andet imod Claus. Vi ved somsagt 

alle at Claus er vores alle sammens familiefar, 

og samtidig en utrolig god pauseklovn, 

og om det er ham eller hestene 

og rytterne der tiltrækker tilskuer har jeg 

endnu ikke fundet ud af. ned langs staldgangen 

i gammel stald, står alle hestene 

fredeligt og gumler på deres hø og foder 

efter at de lige er kommet ind. bag 

ved mig høre jeg en masse mennesker 

grine, jeg vender mig og kan så se det 

halve af landbrugsskolens elever komme 

ind af døren ”er der nogen der har brug 

Dette er et lille indblik i, hvordan den 

hyggelige hverdag i stalden kan være. 

Ét stort samlested for alle skolens elever, 

både Tronsø- og Landbrugselever. 

for noget professionelt hjælp med at 

strigle jeres hest, af nogle faglærte landmænd 

som os?” råber de næsten alle 

sammen smarte i kor. Pigerne fniser bare 

og strigler deres heste videre, hvorefter 

de lidt efter lidt får selskab af de glade 

landbrugsdrenge og piger. igen, om det 

er hestene og ridningen der trækker eller 

om det i virkeligheden er alle de søde 

ridepiger og drenge der trækker ved jeg 

heller ikke, men jeg har da en anelse om 

hvad det kunne være – HeHe! Hos en af 

hestene på vardepladsen står dyrlæge/ 

lære ditte og tjekker den ene hest for 

sår under maven. Med et smil konstatere 

hun at den er okay, og smutter hurtigt 

videre til den næste hest som venter på 

at blive tilset. Martha kommer kort tid efter 

trækkende med hendes hest swifty, 

og med et smil spørger hun om der er 

nogen der kunne tænke sig at tage med 

hende og anna bindesbøll på ridetur i 

skoven. Få sekunder efter står der 5 piger 

og en dreng med opsladlede heste, klar 

til at tage med på tur! resten af dagen 

går med grin, sjov og masser af hygge! 


events

Jubilæumsfesten 

– se flere billeder 

på de næste par opslag. 

Torsdag den 17/11 var 

eleverne samlet, mens den 

”rigtige” fest blev afholdt 

fredag den 18/11. 

Jubilæet – sikke en fest! 

Af Anne Eriksen 

enhver, der kigger ind forbi skolen i disse 

dage, kan se, at der er foregået noget 

særligt. der er smukke buketter, sammenplantninger 

og vaser rundt omkring, 

og på kontoret ligger der malerier og 

glaskunst, der skal hænges op. og kigger 

man helt ind i pengeskabet vil man 

finde adskillige gavekort, der betænker 

skolen med tilskud til indkøb af kunst, en 

energicheck til energitjek og en masse 

smukke kort med hilsner i anledning af 

50-årsjubilæet. 

Overdådig menu og 

flotte taler 

Vi holdt den herligste fest med en menu, 

der fortjener at bevares for eftertiden. 

den bliver svær at leve op til, når vi når 

til 75-årsjubilæet! dessertbordet vil der 

blive talt om i årevis. 

Vi havde et hav af gode taler, som toastmaster 

og viceborgmester Preben kristensen 

holdt styr på: Formanden, forstanderne, 

trafikminister Henrik dam 

kristensen, borgmester ib kristensen, 

tidligere forstander kaj Møller, tidligere 

formand ejnar Lauridsen, tidligere lærer 

og skolens kunstmæcen Jørgen Lisborg 

og ikke mindst Jens Møller riis, som var 

lærer, da skolen startede. 

undervejs sang vi højt og inderligt fra 

Højskolesangbogen, og et par vers fra 

skolens gamle sang fik også sneget sig 

ind: Vi skulle jo have grundstenens linjer 

med: så gid den må huse det jævne ord, 

og luften holde sig frisk derinde. 

Underholdning og mere mad 

efter kaffen (og cognac’en, bailey’en og 

hvad der nu ellers var.) underholdt lærere 

og elever med revy med oplæsning, 

billedshow, dans, sketchs og sange, der 

illustrerede de 5 årtier. Vi medvirkende 

havde det rigtig sjovt – og publikum 

sagde, at det havde de også! 

der var pølsevogn til natmaden, og utroligt 

nok havde adskillige plads til indtil 

flere hotdogs. 

det eneste, der manglede, var tid til at 

danse, selv om festens afslutning blev 

rykket. 

Hurra for os! 

det glæder en gammel planteavlslærers 

hjerte at se skolen blive fejret så overdådigt. 

og jeg synes, at vi fortjener det. der 

knokles bravt bag de gamle og ny gule 

mure, og vi hviler ikke på laurbærrene. Vi 

prøver til stadighed på at gøre tingene 

bedre og at følge med tiden, og det vil vi 

blive ved med. Hurra for os! 

Syng en opskrift 

Ps: de, der ikke var med til festen skal 

have mulighed for at lade tænderne løbe 

i vand ved synet af menuen. og så skal 

de have en opskrift på den lækkerbisken, 

der dog ikke var med på dessertbordet: 

den gode gamle brødbudding! Man 

kan oven i købet synge sig gennem opskriften 

på melodien Peberkagebagesangen 

fra dyrene i Hakkebakkeskoven. 


events

Torsdag 

17.11.2011 

Brødbuddingesangen 

Når en dygtig køkkenleder 

Kløjs i rødkål og rødbeder 

og der trænges til en lækkerbisken, der er helt i top 

Må hun kigge i sin fryser (hold for munden, hvis hun nyser) 

Og så se om der er kagesmuld og kringlerester nok. 

Og hvis så at hun er heldig 

Kan hun lave sig en vældig 

Dynge kagetern med både kardemomme og kanel 

samt rosiner, chokolade og glasur og marmelade 

Blandes i en skøn forening, og så skal det dækkes til! 

Det’ med sukkeræggestanden af 2 æg 

og så halvanden 

deciliter mælk og så en håndfuld sukker piskes rundt 

Varmes op og når det koger 

Tages det og hældes over 

Og det hele ry’r i ovnen 3 kvarter ved 160! 

Og når så det bliver serveret 

Så er nogle helt leveret 

Imens andre tænker ”brødbudding, det skulle helt forbyd’s!” 

De bør huske på moralen: 

Man har tjent, hvad man har sparen! 

For det er i al sin enkelhed 

Besparelse, der nyd’s!

Fredag 

18.11.2011 


Menu til Jubilæumsfesten 

Forret 

Variation over laks 

Hjemmebagt brød 

Hvidvin: Los Haroldos 

Hovedret 

Langtidsstegt kalvefilet 

Små kartofler med feta og soltørrede tomater 

Bønner med bacon, svampe og nødder 

Bagte rodfrugter med krydderurter 

Pikant sovs 

Rødvin: Tenuta Curezza 

Dessert 

Jubilæumsis og Jubilæumskage 

Dessertvin: Moscato Uvello Dolce 

Sarah Bernard 

Frugt og Chokolade 

Kaffe, The, Cognac, Bailey, Grand Marnier 

Natmad 

Pølsevogn….. 

Formentlig fadøl... 


Nye lærere 


Personale 2011 


Den moderne elevforening 


info 2011 

Praktiske informationer om personale og 

elevforeningen. 


Nye lærere 

Flemming Langhoff Toft 

Jeg hedder Flemming Langhoff Toft er 46 år, er født og opvokset i Esbjerg. Uddannet smed, svejser, 

maskinmester og faglærer. Udover det har jeg også været aktiv foreningsleder i 15 år, inden for 

kampsport, igennem DGI, hvor jeg også er uddannet Amtsleder. Lige nu er jeg i gang med en Body 

sds uddannelse i København, som forgår hver fredag, og er et halvt år igennem af 3. Privat har jeg 

to dejlige piger, Katrine og Karoline på 15 og 12, som dog bor hos deres mor i Ribe. Jeg bor sammen 

med Kate på 6 år, i et nedlagt landbrug i nærheden af Helle hallen. Ser mig selv som et positivt menneske. 

Sidse Tolstrup 

Det må vist lige være på sin plads, at jeg får præsenteret mig selv. 

Jeg hedder Sidse Tolstrup og er ny lærer på Tronsøskolen. Jeg blev færdig med læreruddannelsen fra 

Silkeborg Seminarium i juni i år og har linjefagene dansk, biologi og specialpædagogik. På Tronsøskolen 

underviser jeg i dansk, ekstra undervisning og praktiske staldopgaver og derudover er jeg 

tilknyttet talentudviklingslinjen. Tronsøskolen er et utroligt spændende sted at være, især fordi jeg 

kan kombinere min store interesse for heste og ridning med min interesse for faglig undervisning. 

Til daglig bor jeg i Silkeborg, men overvejer at rykke tættere på. 

Ud over min mangeårige interesse for heste, er gastronomi også en af mine helt store interesser, som 

nok er kommet af at arbejde på Gl. Skovridergaard Hotel og Konferencecenter i Silkeborg gennem 

8 år, hvor jeg både har haft funktion som køkkenassistent, tjener og receptionist. I sommeren 2010, 

tilbragte jeg 12 uger på den anden side af Atlanten, hvor jeg arbejdede i en amerikansk sommercamp 

og underviste amerikanske børn i ridning. Det var en utrolig berigende og lærerig oplevelse, som 

gav en uforglemmelig oplevelse og nye venskaber på kryds og tværs af lande og kulturer. Livet i en 

sommercamp, kan på mange måder sammenlignes med livet her på Tronsøskolen; Det sociale fællesskab, 

sammenholdet omkring sunde interesser og spændende fag, samt gode værdigrundlag. Jeg 

er allerede faldet rigtig godt til på Tronsøskolen og ser frem til gode stunder og oplevelser resten af 

skoleåret, sammen med gode kollegaer og det sjove og søde elevhold vi har i år! 

’Ny’ kvæglærer og dog…. 

Jeg hedder Poul Kirkegaard og er ansat som kvæg- og bygningslærer fra august 2011 – så jeg er ny 

lærer her på Grindsted Landbrugsskole, men jeg har 8 års erfaring med fra Hammerum Landbrugsskole. 

Desuden har jeg været landbrugsrådgiver i 7 år indenfor kvægproduktion og kvægstaldsbyggeri. 

Jeg er uddannet som agronom på Landbohøjskolen. Fritiden går med at passe et nedlagt landbrug 

og familien, der består af min kone Heidi og vores 4 børn på 2, 4, 8 og 10 år. Heidis forældre 

mødte faktisk hinanden, mens de gik på Grindsted Landbrugsskole i 1968 på henholdsvis landbrugsskolen 

og husholdningsskolen, så Grindsted Landbrugsskole har haft indflydelse på mit liv allerede 

før jeg startede som lærer. 


info

Personale 2011 

Annmari Johansen 

Begge skoler 

Tom Andreassen 

Begge skoler 

Martha Voss 

lAnDBrugsskolen 

ella Thomsen 

Tronsøskolen 

Bente Danielsen 

Begge skoler 

Vinnie rauff 

Begge skoler 

Peder karstoft 


erika skovboe 

Tronsøskolen 

Dagny larsen 

Begge skoler 

Vivian Thorup 

Begge skoler 

Per Fink nielsen 


lars Hansen 

Tronsøskolen 


erik Jensen 

Begge skoler 

Yvonne Hansen 

Begge skoler 

Poul F. Thomsen 


susanne bech 

Tronsøskolen 

grethe Aletorp 

Begge skoler 

Aase r. olesen 

Begge skoler 

Poul kirkegaard 


Toni Hessner 

Tronsøskolen 

Iben Thybøl 

Begge skoler 

Anita Meldgaard 


sejer Hansen 


Winnie B. Hansen 

Tronsøskolen 

Jens Fuglsang 

Begge skoler 

Anne eriksen 


søren Peder rasmussen 


Åge Jacobsen 

Tronsøskolen 

kirsten Bergløv 

Begge skoler 

Bent Westergaard 


sejer Hansen 


sidse Tolstrup 

Tronsøskolen 

kristine rahr 

Begge skoler 

Birthe nielsen 


søren Peder rasmussen 


Mette Philipp 

Begge skoler 

Christina s. krupa 


Anna Jakobsen 

Tronsøskolen 

Preben lassen 

Begge skoler 

Flemming Toft 


Anna Marie Andreasen 

Tronsøskolen 

rikke lund 

Begge skoler 

Jens Aaby 


Britta Christensen 

Tronsøskolen 

solvej Dahl 

Begge skoler 

kurt østergaard 


Claus kirkegaard 

Tronsøskolen 

Tina T. Therkildsen 

Begge skoler 

linda nielsen 


Ditte Pedersen 

Tronsøskolen 


info

Den moderne 

elevforening 

I de seneste år er der sket en stor udvikling i din Elevforening. 

Vi er kommet på Facebook! 

Vores Årsskrift har både ændret navn til Årbogen, samt den har fået et nyt og spændende design. 

Husk at du fremadrettet kan finde Årbogen på skolernes hjemmeside. 

Det har altid været Elevforeningens ønske at være mere synlig for vores nuværende og kommende 

medlemmer. Nu sker der noget! Vi har igennem de seneste år arbejdet med at lave ”Gammel 

Weekendophold” for tidligere elever, samt vi bestræber os på at afholde en aktivitet hver anden 

måned på skolen. 

Du har mulighed for at hjælpe os med at blive endnu bedre ved at sende din e-mailadresse til os 

på grindstedelevforening@gmail.com husk at oplyse fulde navn og årgang. Du vil så modtage 

informationer omkring kommende arrangementer via mail. 

Vi har erfaret, at maj måned er en travl tid for mange af os. Derfor har Elevforeningen valgt at 

lave et forsøg med at flytte selve Gammel Elevdag til Høstfesten. Dog vil vi stadig bibeholde jubilæums 

frokost i maj. Du vil få ydere informationer via Facebook og e-mail. 

I nærmeste fremtid vil vi også synliggøre os mere med vores egen ”fane” på skolernes 

hjemmesider. 

Som formand, er jeg rigtig stolt af det store arbejde, bestyrelsen ligger for dagen. 

Der skal lyde en stor tak til jer alle – også tidligere bestyrelsesmedlemmer. 

Jeg ser frem til at vedligeholde din Elevforening i det moderne univers. 

Eva Nahnsen 

Formand 


er på 

Facebook! 

Udgivet december 2011 af 

Grindsted Landbrugsskole & 

TronsøSkolen og Elevforeningen. 

Redigeret af Hans Elbæk. 

Layout og tryk: 

Lh grafisk 7670 1333

Lh grafisk 7670 1333 

Tronsø Parkvej 40 • 7200 Grindsted • Telefon 7532 0722 • Fax 7532 0434 • grindls@grindls.dk • www.grindls.dk

Årbogen 2011 - Grindsted Landbrugsskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?