Lensmandsliv paa Hammershus - Jesper Vang Hansen
Lensmandsliv paa Hammershus - Jesper Vang Hansen
Lensmandsliv paa Hammershus - Jesper Vang Hansen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
BORRINGHOLMERENS<br />
. .<br />
HISTORIEBOG<br />
SAMMENSKREVEN AF<br />
M. K. ZAHRTMANN<br />
FØRSTE OG ANDEN BOG<br />
RØNNE 1934<br />
Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
TITELBILLED EFTER. TEGNING AF<br />
KR. ZAHRTMANN<br />
F. HENDlUKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER<br />
,COLBERGS EFTF. BOGTKYKKERI<br />
Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
lignende skulde han dele lige med Kongen, men denne erie have<br />
Indtægten af Told, Sis e og Vrag, hvorfor der skulde sættes en<br />
god Tolder og Sisemester i hver Købstad; han skulde udbygge<br />
og forbedre Slottet; maatte intet Storvildt skyde, ikke forhugge<br />
Slottets Skove; han skulde holde Skattebønderne ved Lov og<br />
Ret og ikke <strong>paa</strong>føre dem nye Ydelser, ej heller plage Vornedbønderne<br />
med nye Indfæstningspenge ved Lensmandsskiftet.<br />
Da Skattebønderne viste sig uvillig e til at yde Pløjning, Ægtkørsel,<br />
Høstarbejde og andet vanligt Hoveri til <strong>Hammershus</strong>,<br />
.fik de 20. Sept. 1576 Kongens Tilhold om at lyde Lensmandens<br />
Tilsigelse til sligt, Om de vilde undgaa Dom og Straf.<br />
Efter Parsbergs Ønske om' at forskaanes for Borringholm<br />
satte Kongen ham 30. J ulli 1577 over i Silkeborg Len, og han<br />
traadte senere ind i det Firemands Regeringsraad, som styrede<br />
Danmark i Chl'istian den Fjerdes Drengeaar. Efter ham fik<br />
Mogens Gøye 14. Juli <strong>Hammershus</strong> Len, hvoraf han aarligt<br />
skulde yde Kongen 1200 gamle Daler i Stedet for de ti Læst<br />
Landgildesmør. Efter Jacob Borringholms Død havde Kongen<br />
29. Okt. 1573 overdl'aget Johan Clausen Urne Landets kirkelige<br />
S(yrelse, hvilken han nu 15. J uH maatte afgive til 'Gøye, og<br />
28. Marts 1574 udnævnt Peder <strong>Hansen</strong> Uf <strong>paa</strong> Sømlegaard til<br />
at være Landsdommer; den ganske ringe Dommerløn forøgede<br />
Kongen for denne med Aarsafgifterne af tretten Bøndergaarde,<br />
som hidtil havde ligget under den kirkelige Jurisdikt. Sammen<br />
med Kirkegod$et blev ogsaa Peder Oxes 32 inddragne Gaarde<br />
o. Sept. lagte ind under <strong>Hammershus</strong>. Syv andre Gaarde, som<br />
den sidste Ærkebispefoged Mikkel Hals 1559 havde solgt til<br />
Ejler Hardenberg og dennes -Søn Erik arvet 1565, tilbyttede<br />
Kongen' sig og førte dem 17. Dec. 1577 ind under Slottet.<br />
Allerede 2. Juni 1579 lod Kongen Gøye afløse som Lensmand<br />
af Henrik Brahe til Vidskøfle. Hans faste Aarsafgift af Lenet<br />
sattes op til 1500 gamle Daler, som Følge af de nytilkomne<br />
Gaarde; Indtægten af Kirkegodset skulde helt- tilfalde Kongen;<br />
naadigst tilstod K'ongen 15. Juli Brahe at skyde' aarligt til sit<br />
Bord eet Stykke Kronvildt og ikke mere. Ved de hyppige Skifter<br />
var- den andenstedsfraindsnegne Uskik, at hver Kongens<br />
Frestebonde for at vinde sig et naadigt Herskab købte sig ny<br />
Indfæstning hos den tiltrædende Lensmand og skænkede en<br />
Seng til hans Udstyr, bleven Vorn'edbønderne en utaalelig Plage;<br />
186<br />
Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
der <strong>paa</strong> Landet, og at han var til Sinds selv at købe alt J ordegods,<br />
som der blev til Fals, hvorfor de havde at tilbyde Kongen<br />
dette, inden de afhændede det til Adelsmænd. Og i J uH sendte<br />
han sin Skytte did til at fremskaffe 48 Tønder vel indsaltet Vildbrad<br />
til hans eget Bord <strong>paa</strong> Kronborg.<br />
Brahe fik 1581 en Pl'æst, vist Herr Lavrids Nielsen i Klemmedsker,<br />
sat fra sit Kald ved Lundekapitelets Dom for et Skandskrift,<br />
som Præsten havde sendt ham til alsomstørste Haan og<br />
Foragt; dog tilstedte Kongen 2. Okt. -1583 den angergivne Præst<br />
at indtræde i Kaldet <strong>paa</strong> ny. Paa Landstinget blev 1583 Landsdommer<br />
Uf ovel'faldet af en Mand Morten Pedersen, som kaldte<br />
ham Skelm og Løgner, saa at Tinget derover blev splittet eller<br />
hævet. Fra sit Fængsel <strong>paa</strong> <strong>Hammershus</strong> udkom Urostifteren<br />
mod to gode Mænds Borgen, og da han derefter undveg fra<br />
Landet, maatte de to Borgensmænd undgælde for ham. Ved<br />
samme Tid forefaldt en mærkelig Drabssag.<br />
Jurisdiktsfoged Mogens Uf havde efterladt sig fire Sønner<br />
og fire Døttre, hvis hidsige Slægts blod hans Enke, Frue Berete<br />
Kiørning ikke evnede at dæmpe. Sindigst af dem var Peder Uf,<br />
som ejede Skovsholm i Ibsker med flere tilliggende Gaarde;<br />
som adelig Væbner sad han 1556 med i Landstinget, han søgte<br />
Universitetsdannelse, og som Mester Peder Uf deltog han i Frimændenes<br />
Møde 1572; inden Aarhundredets Udgang gik hans<br />
Gods i Arv til hans Søstersøn Christen Clausen eller Køller.<br />
Voldsomst af Brødrene var Philips Uf; to af hans Søstre havde<br />
giftet sig under deres adelige Stand, og i en Pengetvist lod<br />
han egenmægtig fængsle den ene af dem, Sidsel Jens Nielsens,<br />
ligesom han ødede &in Moders Gods og truede hende med<br />
Sværd og Bøsse. Dette blev Frue Berete for meget; hun udvirkede<br />
21. Febr. 1580 hos Kongen, at Philips skulde sættes fast<br />
i Malmø.<br />
Dog et Aars Tid _herefter færdedes Philips Uf til egen og<br />
andres Fordærv fri <strong>paa</strong> Borringholm, hvor hans Søster Margrete<br />
var gift med Adelsmanden Christen Clausen eller Køller<br />
<strong>paa</strong> Hallegaard i Olsker. En Dag midt i Marts 1581 red de to<br />
Brødre Philips og Esbern Uf sammen nled deres Svoger ind<br />
<strong>paa</strong> dennes Gaard. Her kom de i Kamp om nogle Domsbreve,<br />
den gifte Esbern Uf blev dræbt og Philips haardt saaret. Han<br />
og bans Broder Hans Uf stevnede nu Svogeren ind for Lands-<br />
188<br />
Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
1590 havde han ved et Forlig udvirket, at Valkendorf bødede<br />
2000 Rigsdaler til ham, 1000 Rd. til Heinesens Enke, og at<br />
Raadstuedommen kendtes død og bortfalden. Herefter havde<br />
Lindenov ladet sin henrettede Vens Lig opgrave og stede festligt<br />
til Jorden i sin Gaard 0rslevklosters Kirke.<br />
Det eneste kendte Udbytte af Valkendorfs Kommissionsrejse<br />
til Borringholm 1594 turde være den kongelige Forskrift af 5.<br />
Dec. om Ophævelse af det uskikkelige Misbrug, at Landets<br />
Selvejerbønder pantsatte sine Jorder uden Tinglæsning og atter<br />
løste dem hjem ved blot at kaste Pantepengene ind i Panthaverens<br />
Gaard og saa tiltage sig Jorderne med Magt til stor Trætte<br />
og Urigtighed; under tilbørlig Straf skulde herefter al Pantsætning<br />
og Hjemløsning ske for Dommeren <strong>paa</strong> Tinge. Det tillodes<br />
4. Dec. Lindenovat holde for Kongens Regning en Slotspræst,<br />
en Bartskær og en Rettermand <strong>paa</strong> <strong>Hammershus</strong>, for hvilke<br />
der vilde være Brug dagligt, forhaabeHgt dog ikke for Skarpretteren.<br />
Ligesaa faa Vidnesbyrd gav sig den Rejse, som Christian den<br />
Fjerde gjorde til Borringholm den Sommer 1596, dR; han blev<br />
fuldmyndig Konge. Under hans Ophold <strong>paa</strong> <strong>Hammershus</strong> blev<br />
to Kobbergryder og to Kobberkedler rent borte, sagtens bortførte<br />
til Brug ved hans overdaadige Kroningsfest .29. Avg. <strong>paa</strong><br />
Københavns Slot. Som Kongeskænk fik Lindenov 7. Juni sin<br />
rige Lellsindtægt øget med 150 Tønder Havre og 40 Td. Byg og<br />
fritoges 9. Juni Borringholmerne fra al Udførselstold af deres<br />
Heste, øg, Føl, Øxen, Køer og andet Kvæg. Denne Told valT<br />
først indført 14. Juni 1574 med en Daler af hvert Avlsdyr sammen<br />
med Sise 24 Skilling af hver indført Tønde Tyskøl, men<br />
atter afskaffet 17. Juli 1579 og Sisen da halveret. Kvægtolden<br />
var <strong>paa</strong>lagt <strong>paa</strong>ny 8. Avg. 1590 og strengt indskærpet 26. Juli<br />
1592. Skønt Kvægavl til Udførsel var Indbyggernes Hovederhverv<br />
nu, da Sildefangsten var mindsket, var de ikke heldige<br />
i at opdrætte Fedekvæg og Heste, da de lod Højlyngen sulteføde<br />
dem en rum Tid af Aaret; deres magre Øxen og lavstammede<br />
Lyngøg, hvis Salgspris var højst nre Daler, kunde umuligt<br />
bære den høje Told, som ellers krævedes af staldfedede<br />
Stude og svære Trækheste. Den nu givne Toldfrihed var ikkun<br />
Retfærdighed; dog faldt den atter bort 1618.<br />
Christian den Fjerdes Søstermand den unge Hertug Johan<br />
Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk<br />
191
<strong>paa</strong> Københavns Slot og fik ham ved Herredagsdom 16. Marts<br />
1615 dømt til evigt Fængsel. Han blev bragt til Dragsholm, men<br />
slap dog i Nov. 1618 fri mod at følge med Admiral Ove Gjedde<br />
til Ostindien og forblive der :i syv Aars Tjeneste; i denne døde<br />
han 1620.<br />
Som Sønnen var ogsaa Faderen skarpt præget af det Forfald.<br />
den danske Adel gik ind i, grisk og uærlig mod de horringholmske<br />
Bønder. Disse klagede til Kongen over, at Lindenov<br />
afskattede dem aarligt henved 600 Daler i Afløsning af deres<br />
Pligt til -at holde ham og hans Følge i Gæsteri under hans Stuetingsrejse<br />
Landet rundt. Renternester Valkendorf fik Kongen til<br />
15. Nov. 1600 at <strong>paa</strong>byde ham at tilbagegive Bønderne, hvad<br />
han havde opkrævet ud over 300 Daler i Gæsteripenge for<br />
hvert af de to sidst udløbne Aar og at indsende en Oversigt<br />
over -deres Gæsteripligt, hvorefter en kongelig Forordning om<br />
denne skulde udstedes. Trods fornyet Paamindelse 1602 fra<br />
Kongens Rentekammer vedblev Lindenovat indkræve sine 600<br />
Daler Gæsteripenge Aar efter Aar hos Bønderne, idet han undlod<br />
at lade Kongebrevet af 1600 forkynde for dem <strong>paa</strong> Landstinget.<br />
Ogsaa plagede han dem med hyppige Arbejdsægter til<br />
Slottet og ved egenmægtig at omsætte Arbejdspligten i Penge,<br />
saaledes Y dels en af Brændeved i 300 Daler aarligt. Fra at have<br />
væretVen med en Sørøver blev"han selv Røver <strong>paa</strong> Landjorden.<br />
Sin farlige Viden herom udnyttede J ens Bendtsen, Lindenovs<br />
Ridefoged siden 1598 og S10tsskriver siden 1604, i Egentarv.<br />
Han mente at have den strenge Lensmand i sin Lomme, aflagde<br />
ham intet Regnskab, købte sig en Bygaard i Rønne, overtog<br />
Lille Vestregaard, nu Fogedagrehuset i Vestremarker, i Fæste<br />
af Slottet og byggede sig der en Mølle; men til sidst puttede<br />
dog Lindenov lille Jens i den store Lomme. Han satte 11. Nov.<br />
1608 sin utro Slotsskriver ud af Stillingen og aftvang Firemaanedersdagen<br />
derefter for Landstinget ham og hans Hustru<br />
Pernille Movridsdatter en streng Forpligt til under Tab af Ære,<br />
Liv og Gods at gjøre ham redeligt Regnskab og give ham Pant<br />
i alt deres Eje, hvoraf intet maatte dølges eller undrykkes. Han<br />
tog Jens Bendtsen i Forvaring <strong>paa</strong> <strong>Hammershus</strong>, senere førtes<br />
ogsaa hans Hustru fangen did, da hun havde hjulpet til at stikke<br />
henved 350 Daler af deres Ejendele til Side; hun blev afsindig<br />
i Fængslet og gik dermed ud af Tiltale. Paa Landstinget udvir-<br />
13 193<br />
Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
kede Lindenov 1. April 1609 den Dom, at Jens Bendtsen for<br />
det understukne Gods skulde efter sin givne Forpligt lide Sh'af<br />
<strong>paa</strong> Livet, med mindre Slotsherren vilde skænke ham det <strong>paa</strong><br />
Godtfolks Forbøn.<br />
Til at lytte til denne var Lindenov -ingenlunde sindet. Paa<br />
Tinget havde han ske1dt Bendtsen for Tyv og Ske1m, hvortil<br />
denne havde svaret, at hans eneste Tyvsgjeming var den, at<br />
han havde dulgt sammen med Lindenov den Bønderne af Kongen<br />
givne Nedsættelse af Gæsteriskatten. I et Bønskrift fra<br />
Fængslet til Kongen om at tage Sagen ind for sin Dom drog<br />
han 2. April atter Lindenovs mislige Færd heri frem; han fik<br />
sit Skrifts Sandhed godkendt af alle nre Herreders Bønder med<br />
Herredsseglene <strong>paa</strong>trykte, og saaledes skulde det vandre ind for<br />
Kongen. Inden det naaede denne, var Lindenav hastigt skreden<br />
til den farlige Slotsskrivers Henrettelse og havde hermed tirret<br />
Bønderne til at stimle sammen foran Slotsporten for at udfrie<br />
Fangen, naar han førtes ud <strong>paa</strong> sin sidste Vandring over til<br />
Galgebakken NØ. for Slottet. Lindenov maatte lade Porten fast<br />
tilstænge og i selve Slotsgaarden indenfor den Jens Bendtsens<br />
Hoved afhugge. Den store Røver Hans tog Livet af den lille<br />
Røver J ens, og om denne skulde have stevnet ham ind til Møde<br />
for den Højestes Domstol inden Aar og Dag, da blev Lindenov<br />
hans Indstevning følgagtig.<br />
Uroen blandt Bønderne voxte. Selv en Lindenov maaUe høje<br />
sin stive Hals lidt for den. Han kaldte Landets fire Herredsfogder,<br />
. femten Sandemænd, femten Tingbud med samt fem en·<br />
lige Bøndel'mænd sammen til at lade Landstingskriver Mads<br />
Olsen føre Folkets Klagemaal i Skrift og med det møde Lensmanden<br />
28. April i Rønne, hvor han da vilde give dem sit Tilsvar<br />
i Paahør af Landsdommer J ens Pedersen Kofoed, Adelsmanden<br />
Hans Grabov, Landsprovsten Oluf Lavridsen, Byens<br />
og Lindenovs tro Sjælesørger Peder Pedersen Orthing, Borgmesteren<br />
Mikkel Hartvig ·og Raadmanden Herman Bohn. Paa<br />
dette Møde forelagde den sagtmodige Landstingskriver Bønder·<br />
nes Paatale af, at de plagedes med usædvanlig haarde Arbejdsydelser<br />
og enkelte ublu Afgifter. Lindenov skød Skylden for de<br />
fleste af disse ham hidtil uvitterlige Misbrug fra sig over <strong>paa</strong><br />
den nu tavse Slotsskriver og vilde findes villig til at raade fremtidig<br />
Bod <strong>paa</strong> dem.<br />
194<br />
Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk
men den gode Frue nægtede med sin Ed at have modtaget slige<br />
Penge, <strong>paa</strong> den Maade kunde han vidne hende alt hendes Gods<br />
fra, og den gode Slotsherre svarede ham, at han hellere vilde<br />
skænke ham ti Daler, end tage en Daler fra ham med Urette.<br />
Fruens Ed var dog mislig, thi da Peder Rasmussen bragte<br />
denne Sag ind for Nørreherreds Ting 16. Jan. 1623, vidste Sinelars<br />
Ridefoged Knud Christensen kun at svare, at Skriveren<br />
havde forsømt at føre den til- Frue Kirsten ydede Pengesum<br />
ind i Regnskabet.<br />
Skarp Paatale af Misligheder ved Kirsten Kaas's Stueting<br />
rejste Bønderne <strong>paa</strong> Herredstingene i Juni til Oktober 1622.<br />
Tvert imod Maglegaardsforskriften fra 1555 afkrævedes dem<br />
Skriver- og Pantepenge, og deres Arbejdsægter omsattes i alt<br />
for høje Pengeydelser; da Jens Hjort af Persker forgangen Vinter<br />
blev tilsagt til Vandægt <strong>paa</strong> <strong>Hammershus</strong>, var han to Dage<br />
<strong>paa</strong> Vej til Slottet og kunde ikke komme frem for Guds Vejrlig,<br />
saa maatte han udgive for samme Ægt 3 Rdl. og 2 Slettemark,<br />
og toges endda hver af hans Trelinger kun god for 2 Skilling.<br />
Som ham gik det mange; men naar Bønderne skulde tage imod<br />
Penge, galdt disse fuld Værd. Deres K væg købtes ind til Slottet<br />
til Underpris, men vilde de udlægge deres Sommemød med<br />
en tilsvarende Pengesum, sattes Prisen en Tredjedel højere.<br />
Lavrids Kjøller <strong>paa</strong> Knarregaard førte Ed og Vidner <strong>paa</strong>, at han<br />
havde maattet udgive syv Skilling i Stedet for den enstige<br />
Skoleskilling til Løn for Rektoren i Rønne Latinskole. Lavrids<br />
Mikkelsen <strong>paa</strong> Lindholm i Rø havde at yde i Landgilde tolv<br />
Tønder Trækul, men maatte i deres Sted give atten Marks<br />
Penge, det dobbelte af hvad de forhen var satte til. Da Sindars<br />
Svigersøn <strong>Jesper</strong> Gøye var død, ydede Hans Rasmussen <strong>paa</strong><br />
Ladegaard- i Klemmedsker tolv Høns til hans Jordefærd i Rønne,<br />
maatte dog siden i Bogklaringen udrede en halv Kronedaler for<br />
samme Høns. I Høægten maatte Bønderne age tre Læs for tidligere<br />
to, og mangen maatte ligge udenfor Slottet Nat og Dag<br />
i sin strengeste Høst og med stor Nejen og Bukken faa Niels<br />
Ladefoged til at afskrive Ydelsen i deres Jordebogsregnskab.<br />
Selvom deres Arbejdsydelse var fuldt udført, afkrævedes dem<br />
dog i Bogklaringen Penge for den. I Skokketal mødte Bønderne<br />
frem <strong>paa</strong> Herredstingene med slige vidnefaste Klager.<br />
Værst gik det til <strong>paa</strong> selve <strong>Hammershus</strong> med Kornmaalet og<br />
Borringholmerens Historiebog af M.K. Zahrtmann<br />
www.vang-hansen.dk<br />
199
Change language