Rokoko 1730-1790 - Tøj på kroppen

med en hægte og en malle (ring). Ved lukningen er der en stiklomme lavet af brunt glittet hør og
bomuld. Skørtet er lagt i læg til linningen.
De første modeblade så dagens lys i 1770’erne, f.eks. det engelske The Lady’s Magazine og det franske
La Galerie des Modes. Det betød, at det blev lettere for de danske damer at følge med i, hvad den
nyeste udenlandske mode dikterede.
Almuekvinde i glittet dragt
Almue ærmetrøje, skørt og forklæde fra slutningen af 1700-tallet i glittet blåt og rødt uld. Dragten
har været en velhavende bondekones højtidsdragt. Kjolelivet stammer fra Helsted nordvest fra Randers,
mens skørtet stammer fra Råby nordøst for Randers.
De glittede uldstoffer, der skulle ligne kostbare silkestoffer, blev importeret fra Østengland. Den almindelige
bondebefolkning havde ikke mulighed for at købe silke, og de fandt derfor på genveje for
at være moderigtigt klædt. Glitningen fremkommer ved en voksbehandling og en hård presning, der
trykker overfladen hårdt sammen.
Den blå damaskvævede ærmetrøje, der er helforet med hørlærred, har tosømsærmer, skød og flynderryg.
Ærmetrøjen, der hægtes fortil, er sjælden, da den har lange ærmer og ikke trekvart ærmer,
som ellers var normalt på dette tidspunkt. Skørtet er lavet af blå glittet, lærredsvævet uld med brocheret
mønster. Skørtets vidde er især samlet bagpå i flade wienerlæg. Forklædet er af glittet lærredsvævet
uld.
Rejsefrakke mod støv
Rejsefrakke fra slutningen af 1700-tallet i rødt, glittet lærredsvævet uld og sort fløjl. Rejsefrakken har
muligvis tilhørt den velhavende købmandsfamilie Bay i Randers.
Rejsefrakken har været brugt af en kvinde til at beskytte tøjet mod støv under kørsel med hestevogn.
Det var kun velhavende folk, der havde råd til at anskaffe en frakke, man kun anvendte til hestevognskørsel.
Det glittede stof, der mindede om silkebrokadestof, var meget populært op igennem både 1700- og
1800-tallet. Rejsefrakken er skåret i A-form, har en lille halsudskæring og er kantet med fløjl ved de
vide, lange ærmer og ved åbningen fortil. Frakken lukkes med bånd fortil.
Dåbstrøje af genbrugsstof
Dåbstrøje fra slutningen af 1700-tallet i grønt silkedamask. Dåbstrøjen er syet af stof fra en kostbar
1700-tals silkebrokadekjole. Kjolen er sandsynligvis blevet kasseret af en velhavende kvinde, da moden
ændrede sig i slutningen af 1700-tallet.
Når et spædbarn blev døbt, iklædtes det ofte en fornem beklædning - en dåbsdragt. Dragten var en
symbolsk dragt, som var knyttet til barnets første møde med kirken, hvor barnet overgik fra hedenskab
til kristendom og fra enkeltindivid til slægtsmedlem.
Trøjens stof har bundvævning af satin og blomsterranker af lærredsvævning. Forneden på hvert
ærme er der tre små betrukne knapper og en tilspidset manchet med knaphuller. Knapperne på ærmerne
antyder, at trøjen har været syet til en dreng, idet knapper på manchetten kun blev anvendt
2009 © Kulturhistorisk Museum Randers - Stemannsgade 2 - 8900 Randers C - Tlf. 86428655 - khm@khm.dk