SONDE ELLER EJ - Als-foreningens Hjemmeside

Operationen var planlagt til første uge i januar 2012. Mange læger foretrækker at man er vågen ved
operationen, det vil sige man får en afslappende og beroligende pille samt smertestillende medicin.
Selve indgrebet foregår ved at man fører et rør på tykkelse med en pegefinger ned igennem halsen,
helt ned i maven, laver et hul gennem mavesækken, indfører en fire cm meget tynd plastik slange
med en ballon for enden. Ballonen ligger inde i maven, og bliver fyldt med fem ml vand. Der bliver
sat en knapsonde uden på maven og derved er sonden låst fast på maven og kan ikke falde ud. Der
bliver syet tre små knapper udenpå maven omkring sonden, for at holde mavesækken tæt til det
indre af maveskindet, og de falder af af sig selv efter tre uger. Men, jeg har det ikke godt med at få
noget i min hals og bad om at få operationen i fuld narkose. Heldigvis sagde lægen ja, og det
skyldtes kun en ting: at jeg havde sagt ja til operationen inden jeg havde tabt for meget i vægt, og at
jeg stadig var i rimelig god form. Det vil sige at min lungekapacitet akkurat var god nok til at lægen
sagde ja til fuld narkose.
En anden bekymring som jeg havde inden operationen var følgende:
Når jeg nu havde fået sonden og skulle have mad, ville der være tidspunkter med venner og familie
hvor jeg var nødt til at skulle have min sondemad. Jeg var bekymret for at det ville se uhyggeligt ud
og at folk ville forsvinde som dug på en varm sommerdag. Men min bekymring blev gjort til
skamme. Efter kort tid var det helt naturligt at jeg i samvær med familie og venner fik min dosis
sondemad. Efter at have prøvet det et par gange i samvær med andre, har jeg overhovedet ingen
problemer med det. Hvis jeg er ude i offentligt forum foretrækker jeg dog at ordne det på et
handicaptoilet, i bilen eller i en krog. men hvis man har en almindelig skjorte på kan slangen sættes
på og jeg kan få min mad, helt uden at man faktisk kan se hvad der foregår.
Mit råd til alle patienter der er blevet anbefalet at få en sonde er følgende: Skynd jer at sige ja, få en
dato i kalenderen, sørg for ikke at tabe i vægt, vedligehold jeres lungefunktion og ansøg om at få
fuld narkose.
Jo længere man venter med at få sonde, jo større risiko er der for komplikationer. Er man for langt
nede i vægt eller har for dårlig lungekapacitet, risikerer man at man må gennemføre operationen i
vågen tilstand da det er for farligt at få fuld narkose. Hvis man venter endnu længere risikerer man
at lægen ganske enkelt ikke vil operere én. Og det er sådan set et stort problem da man derved kun
har én mulighed tilbage: det er at få lagt en sonde gennem næsen, spiserøret og ned i maven. Det er
et mere enkelt indgreb, men har også flere problemer: dels har man et rør som kommer ud gennem
næsen, og dels risikerer man at få liggesår der hvor røret rører huden og dels risikerer man at miste
slangen hvis man kaster op - det vil sige indgrebet må foretages igen og igen. Liggesår som er inde i
kroppen er jo nærmest umulige at behandle, så det er også et problem der bare vil blive større og
større.
Min frygt for operationen blev også gjort til skamme. Det tog kun 20 minutter, var helt smertefri og
da jeg vågnede var jeg noget omtumlet og var øm i halsen - lidt som når man har halsbetændelse.
Min mave var naturligvis også øm omkring sonden, men allerede efter en dag kunne jeg stå op,
komme over i min badestol og få et bad. Efter fem dage havde jeg ingen ømhed i hverken halsen
eller omkring knapsonden.
Nu har jeg været heldig og har haft et perfekt forløb. det vil sige operationen var helt uden
komplikationer, såret har helet pænt, jeg har ikke været generet af knapsonden, jeg har ikke haft
nogen form for infektion i maven, og efter kort tilvænning med flydende kost fungerede min mave
normalt igen. Men, der er risiko for komplikationer. I værste fald kan milten blive ramt under