Aaen9-final - Skoleporten Sengeløse skole

Indholdsfortegnelse 

Indledning 

Pædagogikken 

Samarbejdsaftale mellem undervisningsdelen og fritidsdelen 

Samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen 

Samarbejdsaftale mellem skolebestyrelsen og forældrerådet ved SFO Åen 

Overgangen Børnehave/SFO/Skole/Klub 

Forældresamarbejde i Sfo Åen, Sengeløse skole 

Forventningspapir 

Personalesamarbejde 

Uddannelse 

Ledelse 

Samlet konklusion fra medarbejderne 

2 

5 

10 

12 

14 

15 

18 

19 

20 

24 

25 

28

Indledning til pjecen ”Det gode børneliv” 

August 2004 startede arbejdet omkring det Det Gode Børneliv 

(DGB) i Sfoèn. Baggrunden for projektet var et ønske om større 

synlighed, og tydeliggørelse af fritidens betydning for børnenes 

trivsel og udvikling, samt en skriftliggørelse af mål og indhold i 

fritidsdelen på skolen. Vi ønskede ligeledes at udvikle en bedre 

evalueringskultur. 

Fritidsdelen har i dag ingen fastlagte lærerplaner som i undervisningsdelen. 

Dette betød at der opstod et behov for at beskrive 

arbejdet i fritidsdelen. 

Fritid er ikke blot den tid der er til overs når skoledagen er færdig, 

men har en selvstændig værdi og betydning for børnenes 

opvækst. 

Det er her børnene udvikler sig gennem leg og sociale sammenhænge, 

med udgangspunkt i barnets eget behov og indenfor 

fællesskabets rammer. 

Vi har valgt at arbejde med følgende temaer for at beskrive fritidsdelen: 

Pædagogik, samarbejdet med skolen, overgangen børnehave/Sfo/klub, 

forældresamarbejde, personalesamarbejde, 

uddannelse, ledelse. Disse temaer har naturligvis altid været på 

dagsordenen i Sfoèn, og en del af vores daglige praksis, men projektet 

satte gang i en mere systematisk udvikling af Sfoèn. 

Sfoèn er en del af Sengeløse skole, vi har altid arbejdet for et 

godt samarbejde mellem fritidsdelen og undervisningsdelen, da 

fokus altid har været på det hele barn. 

Det var derfor naturligt i processen at inddrage undervisningsdelen 

så meget som muligt i projektet DGB. 

Vi har omkring temaet ledelse arbejdet med hele ledelsesteamet 

på skolen, skoleleder, viceinspektør, sfo-leder. Derudover 

har souschef og afdelingsleder på Sfoèn også været en aktiv del 

af dette tema, vel vidende at udviklingen trak i retningen af en 

ændret ledelsesstruktur på Sfoèn uden souschef og afdelingsleder. 

Vi valgte alligevel at afdelingsleder og souschefen på Sfoèn 

skulle være aktører i dette arbejde, da de begge har mange års ledelses 

erfaring og kunne derfor medvirke til en opkvalificering. 

Temaet samarbejde med skolen har været en fortsættelse og 

videre bygning af det samarbejde der igennem 8 år har været 

mellem fritidsdelen og undervisningsdelen. Sengeløse skole deltog 

i 2000 i Høje Tåstrup kommunes udviklingsprojekt” barnet 

i centrum”, hvor netop samarbejdet omkring det hele barn var i 

centrum, herunder udvikling af lærer og pædagog samarbejdet. 

Vi har derfor igennem mange år arbejdet frem mod en vikultur 

på skolen, og en udvikling omkring udnyttelse af faggruppernes 

kompetencer. 

Temaet overgange har ligeledes foregået i et tæt samarbejde 

mellem fritidsdelen og undervisningsdelen.Vi har set på overgange 

på alle planer, skoleovergange, overgange fra børnehaver, 

overgange til klub osv. Og planlagt netværksmøder med repræsentanter 

fra alle institutioner, skole, sfo og talepædagog. 

”Det gode børneliv” i SFO Åen Sengeløse Skole 

Teamet pædagogik, har taget udgangspunkt i skolens samlede 

værdigrundlag, som blev udarbejdet i 2002 af forældre, lærer, 

børn, pædagoger og ledelse. Vi har på Sengeløse skole, uanset 

om det er undervisningsdelen eller fritidsdelen, arbejdet målrettet 

ud fra det samme værdigrundlag. 

Vi har i processen skelet til 

undervisningsdelens lærerplaner, 

set nye muligheder 

og arbejdet os 

hen imod lærerplaner i 

fritidsdelen. 

Vi har taget pulsen på 

kulturen, og valgt at sætte 

fokus på det der lykkedes, derfor 

igangsatte vi metoden ” den 

gode historie” som pædagogisk 

metode for at udvikle pædagogikken. 

Værdigrundlaget har ligeledes dannet udgangspunkt 

for temaet personalesamarbejde. 

I slutningen af projektet blev der indført selvstyrende 

team på Sfoèn, som ikke var noget nyt 

for fritidsdelen på Sengeløse skole, da vi altid har 

arbejdet selvstyrende. Fleksibilitet, ansvar, medindflydelse 

og udvikling har været bærende kræfter 

i vores personale samarbejde. Vi har som en naturlig del 

af personalesamarbejdet ( teamsamarbejdet) set på, og udnyttet 

medarbejdernes forskellige kompetencer. 

Medarbejderne på Sfoèn har derimod, omkring projektet DGB, 

haft stor glæde af, at udvikle samarbejdet ved at, udarbejde et 

fælles beslutningsgrundlag, og få defineret og klarlagt ordene i 

værdierne. 

Arbejdet med konflikthåndtering har været en vigtig del af personalesamarbejdet. 

Pt. arbejdes der herimod uddannelse af to 

konfliktmæglere på skolen, en fra undervisningsdelen og en fra 

fritidsdelen. 

Temaet forældresamarbejde er et vigtigt tema både for undervisningsdelen 

og fritidsdelen, da det er de samme forældre vi 

møder i vores dagligdag. Forældresamarbejde kom desuden til 

at indgår som en del af vores kvikevaluering på skolen. Derfor 

har skolebestyrelsen og forældrerådet, lærer pædagoger ledelse 

været aktive aktører i dette tema. 

For at holde fast i det gode projekt har DGB børnliv været et 

fast pkt. på personalemøderne, pædagogisk weekends, vores 

ugentlige teammøder i ledelsen, forældrerådsmøder, og skolebestyrelsesmøder. 

Som en naturlig ting også været en del af 

skolelederens drift og udvikliingsaftale på skolen. 

Alle medarbejder på Sfoèn har været aktive omkring DGB og del-

Indledning

taget i hele før kursus forløbet. Dette har været medvirkende til 

at personalet under hele processen, har udvist et stort engagement 

og dermed fået medejerskab. Medarbejderne har oplevet 

arbejdet udviklende og spændende fra a-z 

Forældrerådet har været aktive aktører, givet respons og tilført 

projektet nye vinkler. 

Derudover er skolebestyrelsen løbende som et fast pkt. på skolebestyrelsesmøderne 

blevet inddraget, og orienteret omkring 

arbejdet. 

Vi takker vores proceskonsulent Gitte Nielsen, som igennem hele 

forløbet har været en fantastisk ildsjæl og hele tiden har holdt 

os på sporet, og medvirket til at projektet har været en både udfordrende, 

spændende og sjov opgave, som vi fortsat vil udvikle, 

da verden ikke står stille. Vi har oplevet at arbejde os hen imod 

et fælles fundament som er blevet beskrevet .Temaet personalesamarbejde, 

som var det første tema vi tog fat på, er blevet evalueret 

første gang. Denne evalueringsproces kan vi se er blevet 

meget mere kvalificeret end vores tidligere evalueringer. 

Vores vision omkring DGB er blevet opfyldt til fulde, fritidsdelen 

er blevet synliggjort i den store organisation skolen. Vores arbejde 

er blevet skriftlig gjort og evalueringer dermed kvalificeret. 

Samarbejdet mellem fritidelen og undervisningsdelen er endnu 

engang blevet styrket og respekten omkring de to faggruppers 

arbejdsområde viser endnu engang vigtigheden af at lærere, pædagoger, 

ledelse, forældre ser sammenhængen og mulighederne 

i samarbejdet for børnene. 

Ingen medarbejder ville have undværet denne gode proces, selv 

om den ind imellem blev justeret af forvaltningen.. Vi har ikke 

oplevet det har givet de helt store frustrationer, eller været 

nogen hindring for det samlede arbejde med DGB. Implementeringsplanen 

har ligeledes været et godt redskab for at bevare 

overblikket i processen. 

Jeg har som Sfoleder oplevet denne projektopgave/ udviklingsopgave 

som yderst interessant og relevant, og mødt et fantastisk 

engagement fra medarbejder, ledelse, forældreråd og skolebestyrelsens 

side, dette har været en stor styrke for arbejdet. 

Tak til Høje Tåstrup kommune, skoleafdelingen, pædagogisk udviklingscenter 

for at Sfoèn ( fritidsdelen) kom på dagsordenen. 

Ruth Annelise Nielsen 

Sfo Åen 

Sengeløse skole 

”Det gode børneliv” i SFO Åen Sengeløse Skole

Pædagogikken 

Mål: 

På Sengeløse skole er visionen for de næste 4 år, at alle oplever 

• Tryghed og trivsel 

• Målrettet undervisning og læring 

• Et forpligtende skole/sfo/hjem samarbejde 

• Respekt og ansvarlighed 

• Demokrati 

• Traditioner og gode fysiske rammer 

Tryghed og trivsel/ fællesskab/tolerance 

Tryghed er grobund for et kreativt og udviklende miljø. Tryghed, 

voksne og børn imellem giver bedre mulighed for læring og giver 

den enkelte større selvværd. 

Ved god trivsel og tryghed er der skabt et miljø, hvor mobning 

ikke accepteres, og hvor tollerence og hjælpsomhed er de bærende 

værdier. Tryghed er et godt sted at være. 

Det betyder: 

• Kreativt og udviklende miljø 

• Tryghed 

• Mulighed for læring 

• Større selvværd 

• Mobning accepteres ikke 

• Tolerance 

• Hjælpsomhed 

• Synlig ledelse 

Derfor: 

• Har undervisningsdelen og fritidsdelen udarbejdet fælles 

samværsregler/trivselsregler sammen med børnene, for at 

forebygge mobning 

• Modtager pædagogerne børnene hver dag, og følger op på fravær 

eks. om de har været syge, på ferie eller andet 

• Har de voksne et ansvar for, at børnene lærer god konfliktløsning 

• Har Sfoèn kun få regler/forbud 

• Skal alle tage ansvar for fællesskabet 

• Arbejdes der bevidst med at lære børnene, at alle kompetencer 

er lige gode og et aktivt for fællesskabet 

• Tildeles børnegruppen primærpædagoger i Sfoèn 

• Tager vi 2 gange om året pulsen på børnenes trivsel ved hjælp 

af smiliys der illustrerer glæde, tilfredshed, tristhed, ensomhed, 

ikke set 

• Tager vi oftest på tur i mindre grupper 

• Er vores SFO funktionsopdelt og indrettet med mange små 

grupperum 

Respekt og ansvarlighed 

Gensidig respekt og ansvarlighed er fundamentet for fællesskabet 

på Sengeløse skole. Vi møder hinanden med respekt og får 

derigennem en øget bevidsthed om egen identitet og rummelighed 

til at møde og respektere andre end en selv. 

Gennem ansvarsfølelse overfor andre mennesker, de fysiske 

rammer og sociale relationer, øges trygheden og trivslen, så alle 

kan mødes i åben dialog. 

Vi har alle respekt og ansvar for, at skolens hverdag fungerer 

optimalt 

Derfor: 

• Har både børn og voksne ansvar/forpligtelse til at alle får en 

god Sfodag 

• Har sfoèn kun få regler/forbud 

• Har børnene meget frie rammer til at gå på hele skolens område 

herunder skoven, vuggestuen børnehaven. 

• Har børnene medansvar omkring det praktiske arbejde på 

sfoèn, oprydning, fremstilling af eftermiddagsmad, reparation 

af legetøj, og udsmykning af Sfoèn 

• Er børnene medansvarlige omkring påklædning, sutsko, fritidsaktiviteter, 

informationer til hjemmet, flytte nøgleringe ( 

på sfo, gået hjem på legepladsen, vuggestuen skoven mv. 

• Er børnene selv medansvarlige omkring deltagelse i sfoèns 

aktivitetstilbud 

• Planlægges lege, aktiviteter og udflugter med henblik på, at 

indgå i mange venskabsgrupper 

Demokrati 

Nærdemokratiske principper som dialog, samarbejde, medindflydelse 

og medansvar er grundlæggende for alt, hvad der foregår 

på Sengeløse skole. Alle er med til at udvikle demokratiske 

samarbejdsformer i en åben dialog og reflekterende kultur, hvor 

der er respekt for den enkelte og mindretallet 

Alle har kendskab til deres egen kultur og har forståelse for, tolerance 

og relationer til mennesker med anden kultur. Ikke bare 

lokalt, men også nationalt og internationalt 

Derfor: 

• Skal børnene lære at tilhøre et fællesskab 

• Skal børnene lærer at give udtryk for sine synspunkter og 

holdninger 

• Drøftes beslutninger på børnemøderne hver 14 dag 

• Derfor er børnene medansvarlige omkring dagsorden 

• Tages børnene med omkring beslutninger om aktiviteter, eftermiddagsmad, 

indretning, indkøb legetøj, computerspil og 

udflugter, samt brugen af lektiecafe 

• Er børnene medansvarlige om samværsregler og konsekvenser 

• Er børnenes forskellige kompetencer en styrke for fællesskabet 

herunder social status religion og nationalitet.

Traditioner 

Sengeløse skole bevarer og udvikler egne og fælles traditioner, 

der er med til at give skolen sin særlige identitet og er med til at 

fremme udviklingen mod de værdier vi ønsker 

Traditionerne er med til at skabe samhørighed, stolthed, og 

fremme fællesskabet bla. Ved at udvikle fælles referencerammer 

og inddrage lokalsamfundet 

Derfor: 

• Deltager Sfoèn aktivt i Sengeløse byfest 

• Fejrer vi vores fødselsdag hvert år 

• Holder vi sommerfest 

• Holder vi juleteater hvert år 

• Tager 1-2 klasse på koloni hvert år 

• Tager bh. klasserne overnatning i sfoèn 

• Tager 3. klasserne på heldagtur med skole sfo og klub 

• Samarbejder sfoèn med idrætsforeningen omkring idrætsaktiviteten 

sportsmix 

Gode fysiske rammer 

Sengeløse skole er et værested og arbejdsplads for ca. 400 mennesker 

dagligt, og det er vigtigt at de fysiske rammer, både ude 

og inde er i orden. Gode indbydende rammer fremmer lærings- og 

arbejdsmiljøet og udvikler alles ansvarlighed overfor materialer, 

inventar og miljø 

Ude og indearealet er indrettet så de er indbydende og giver mulighed 

for udøvelse af mange aktiviteter. 

Derfor: 

• Skal Sfoèn have sine egne basislokaler, som er funktionsopdelt, 

derudover også fælleslokaler med undervisningsdelen 

• Skal indretningen tilgodese både drenge og piger 

• Skal indretningen tilgodese samtlige aktivitetsmuligheder, 

herunder værksted, lege muligheder for både drenge og piger, 

computerrum, hyggerum, cafe, musikrum 

• Skal børnenes kreativitet præge indretningen 

• Skal sfoèn bære præg af hygge og atmosfære 

• Har børn, lærer og pædagoger medansvar for lokalerne og inventaret 

behandles med respekt 

• Har lærer og pædagoger ansvar for at skader udbedres hurtigst 

muligt 

• Skal grønne planter være en del af inventaret 

• Skal legepladsen indrettes med mulighed for mange forskellige 

fysiske udfoldelses muligheder 

• Skal skoven, Åen, bålpladsen være en del af børnenes legeområder 

Sfoèn er i foråret 2007 begyndt at arbejde med pædagogiske udviklingsplaner, 

som en ny udviklingsopgave, vi har det første år 

valgt at arbejde med 3 temaer: leg læring, kost og motion, personlighedsudvikling, 

anerkende praksis, sociale kompetencer. 


Hvad er læring i Sfoèn? 

De voksne rammesætter børnenes leg, inspirerer til leg og aktiviteter. 

Børnene tilegner sig nye kompetencer, gennem eksperimenterende 

aktiviteter og sociale relationer til andre 

Børnene lærer ved at være aktiv handlende og tilegner sig færdigheder 

og kompetencer som de ikke tidligere var i besiddelse 

af. 

Børnene oplever de har medindflydelse på aktiviteterne, læring 

kan være at kopiere voksne, eller noget andre børn gør, for senere 

selv at kunne mestre samme færdigheder 

Børnene skal lære gennem planlagte aktiviteter, men i høj grad 

også gennem spontane selvbestemte aktiviteter og fri leg 

Hovedsagen er at børnene tilegner sig ny viden og nye kompetencer 

ved at være eksperimenterende, være nysgerrig og stille 

spørgsmål 

Børn lærer på forskellige måder, så børnenes individuelle behov 

tilgodeses ( de mange intelligenser) 

Målet er: 

• At børnene selv viser initiativ 

• At de udviser glæde og fordybelse i legene 

• At de fleste lege foregår i samspil med andre 

• At de fysiske rammer bliver udnyttet og anvendt 

• At materialer og legetøj indgår i legene 

• At spil bliver flittigt brugt både mellem barn-barn og børn 

voksne 

• At udearealet bliver brugt både ved planlagte og spontane 

lege 

• At fantasi er en del af legen 

Derfor: 

• Laver Sfoèn en gang om året en årsplan som tilpasses aldersgruppen 

• Planlægges aktiviterne med både kreative, motoriske, sociale 

og kulturelle emner 

• Planlægges med mange fælles aktiviteter 

• Er vi altid åbne overfor børnenes ønsker og behov 

• Er børnene selv medansvarlige omkring deres fritid 

• Er børnenes frie leg, fantasi, kreativitet, bevægelse højt prioriteret 

• Arbejder vi for alle har mindst en god ven 

• Deltager pædagogerne aktivt i børnenes leg/aktiviteter 

• Ser vi meget på gode og dårlige relationer 

• Er de voksne gode rollemodeller 

Anerkendende praksis ( den gode historie) 

Vi sætter fokus på det positive barnet gør. Når der er fokus på 

det positive hele tiden, opnås en positiv spiral hos barnet. På den 

måde har vi oplevet en negativ udvikling hos barnet kan vendes 

til en positiv udvikling.

Derfor: 

• Arbejder vi på at refleksion og analyse kan blive en del af hverdagens 

praksis 

• Sætter vi mål for iagttagelsen, hvad vil vi osv. 

• Bruger de voksne alle deres sanser i forhold til børnene 

• Er de voksne engagerede og opmærksomme 

• At de voksne bliver bevidste om deres børnesyn synder, offer, 

udfordrer livet 

• Arbejder vi med kontraster, her vender vi de negative ord til 

positive( sur/glad) 

• Går vi på opdagelse i vores egen historie med lidt nye og fremmede 

øjne 

• Foretager vi analyser af vores praksis 

• Fokuserer vi på voksen perspektivet, hvordan tolker vi situationen 

• Ser vi på børneperspektivet. Sætter os ind i børnenes mokkasiner, 

hvordan tolker de situationen, sætte sig i barnets sted, 

hvad siger han/hun om sine handlinger adfærd mv. 

Vi har valgt at fokusere på refleksions domæne: 

• Uenighed velkommen 

• Mange sandheder og ideer 

• Mange versioner, perspektiver 

• Nysgerrighed 

• At være i den andens mokkasiner 

• Vejledning 

• Her tænker vi højt og lytter til hinanden 

• Alle synspunkter er ligeværdige 

• Mange versioner af sandheden 

Lærerplan for idræt kost og motion i Sfoèn: 

Mål for aktiviteterne: 

• At børnene får motion 

• At børnenes kondition bliver synligt bedre 

• At børnene udviser stor glæde ved at deltage, og får sved på 

panden 

• At 80 % af børnene har lyst til at deltage i aktiviteterne 

• At børnene arbejder med idræt et helt Sfo år 

• At styrke børnenes udholdenhed 

• At samarbejde med forældrene omkring en sund livsstil for 

børnene 

Derfor: 

• Bliver børnene præsenteret for og får kendskab til forskellige 

idrætslege/boldlege 

• Får børnene lært mindst 4 nye idrætslege igennem året 

• Er børnene i gymnastiksalen mindst en gang om ugen i vinterhalvåret 

• Er børnene i Sengeløse idrætshal en gang om ugen i vinterhalvåret 

• Spilles der boldspil mindst en gang om ugen på boldbanen om 

foråret og sommeren 

• Afholdes en gang om året en miniolympiade 

• Deltager Sfoèn i Store legedag i kommunen 

• Deltager Sfoèn i B 70`S badmintonsstævne 

Det sociale fremmes igennem aktiviteterne 

Derfor: 

• Respekteres regler og aftaler 

• Samarbejder drenge og piger om aktiviteterne 

• Styrkes taber og vindermentaliteten 

• Er der stor respekt omkring forskellighed 

• Bruges en ordentlig omgangstone 

• Planlægges med samarbejdslege, konkurencebetonede lege 

Spor vi følger: 

• At børnene efter 6 mdr. selv kan igangsætte lege 

• Dårlige tabere er blevet bedre 

• Børnene fortsætter i en idrætsforening efter sfotid 

• 50 % af børnene går til fritidsaktiviteten sportsmix ( samarbejde 

mellem SGIF og Sfoen ` 

• Børnene følger deres planlagte idrætsforløb i idrætsforeningen 

• Accept og forståelse for børnenes forskellige kompetencer 

Børnene bliver bevidste om en sund eftermiddagsmad 

i Sfoèn 

• Derfor udarbejder børn og personale en sund madplan for eftermiddagen 

• Derfor serveres der kun slik og kager, saftevand ved specielle 

lejligheder 

• Derfor er hygiejne altid i fokus, håndvask 

• Derfor deltager børnene i fremstillingen af eftermiddagsmaden 

• Derfor er de voksne gode rollemodeller og spiser med, sammen 

med børnene 

• Derfor bestemmer børnene selv hvornår de vil spise ( mellem 

14.00-16.00) 

Dokumentation: 

• at børnene ikke spørger om andet mad end det der serveres 

• at børnene udviser glæde ved eftermiddagsmanden 

• at børnene får spist deres eftermiddagsmåltid 

Sociale kompetencer: 

• Sociale færdigheder er et spørgsmål om at kunne spillereglerne, 

at kunne begå sig indenfor den sociale situation. 

• Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer 

til andre. Social kompetence udvikles igennem leg, samarbejde 

og ved at løse fælles opgaver.

• For udvikling af social kompetence skal børnene opleve tryghed 

og tillid til deres relationer både til børn og voksne. 

• Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktiv deltager, 

som samarbejder med andre. De skal indgå i relationer hvor de 

forpligter sig, viser ansvar og er parat til at løse konflikter, og 

de skal opleve at høre til og anerkendes og respekteres. Pædagogerne 

skal støtte fællesskaber og tage afstand fra drillerier 

og mobning. Børnene skal støttes i at danne venskaber. 

Børnefællesskaber: 

Når vi sætter fokus på relationer og fællesskaber, skyldtes det 

grundlæggende at det moderne samfund ikke i samme udstrækning 

som tidligere fortæller os, hvad der er rigtigt og forket, og 

hvilken rolle vi skal indtage, hvilket liv vi skal leve og hvordan. 

Det moderne samfund har længe gjort op med fælles værdier 

normer, og ikke mindst moral. Det enkelte menneske må i en 

vis udstrækning selv vælge og skabe sit liv ikke mindst derfor er 

det betydningsfuldt at skabe fællesskaber, hvor børnenes identitetsdannelse 

kan udvikles. 

For børnene er det utroligt vigtigt at kunne skabe og indgå i relationer 

til andre, såvel børn som voksne. At indgå i gode relationer 

og være en betydningsfuld del af fællesskabet har stor betydning 

for børnenes selvværd og trivsel, udvikling og læring. 


Sociale kompetencer / mål: 

• Børnene inddrages i beslutninger (børnemøderne) og deltager 

i fællesskabet 

• Børnene føler de hører til 

Med og selvbestemmelse herunder evnen til at sige fra 

• Børnene kender Sfoèns husregler 

• Børnene kender sfoèns samaværsregler ( demokratiske omgangsformer) 

• Børnene danner venskaber, laver legeaftaler, indgår i relationer 

med andre 

• Børnene føler medansvar for fællesskabet ( mad, oprydning, 

fælles projekter mv. 

• Børnene skal lære at fungere i en gruppe, og kunne håndtere 

konflikter med og uden voksne 

• De voksne er gode rollemodeller 

Derfor: 

• Har børnene medbestemmelse omkring deres sfodag, eks. 

Inde og ude, hvilke aktiviteter 

• Afholdes hver 14 dag et børnemøde, hvor børnene er medansvarlige 

for dagsordenen 

• Modtages børnene hver dag af en pædagog som byder velkommen 

tjekker hvem der ikke er der og hvorfor 

• Husregler og samaværsregler er faste pkt. på børnemøderne 

• Afholdes 4 fælles engagementer om året ( juleteater, Fernisering, 

Byfest, emneuge 

• Står sfoèns telefon til rådighed omkring legeaftaler efter sfotid 

• Er børnene medansvarlige omkring tilberedningen af eftermiddagsmaden 

• Indgår konflikthåndtering i hele vores dagligdag som en del af 

en naturlig udvikling 

• Er de voksne aktive omkring aktiviteterne 

• Er de fysiske rammer funktionsopdelt og indrettet med både 

store og små grupperum 


• Børnene udviser glæde og tryghed når de kommer i Sfoèn 

• Børnene har en positiv omgang med andre, og har mange sociale 

relationer bl.a. legeaftaler 

• Børnene har lyst til at deltage i fremstillingen af vores eftermiddagsmad 

• Børnene viser og handler med de udlagte konfliktshåndterings 

muligheder 

• Børnene fremviser deres fællesprojekter, teater, kunst byfest 

mv. 

Personlighedsudvikling: 

Mål: 

• At børnene bliver selvhjulpne og selvstændige 

• At børnene udviser selvtillid og selvværd

• At børnene udvikler fantasi og kreativitet 

• At børnene har vedholdenhed 

• At børnene gives mulighed for koncentration og fordybelse 

• At børnene udviser evne til initiativ 

• At børnene lærer at træffe valg og tage ansvar 

• At børnene lærer at indgå i demokratiske processer 

• At børnene lærer at udtrykke følelelser og bearbejde følelser 

• At børnene har nysgerrighed og lyst til at lære 

Derfor: 

• Mødes børnene med anerkendelse 

• Derfor bliver børnene taget alvorligt 

• Derfor tages børnenes initiativ alvorligt 

• Derfor respekteres børnenes følelser, sorg, glæde, vrede 

• Derfor medinddrages børnene i mange beslutninger 

• Derfor inddrages børnene i aktivitetsgrupper, fællesskaber, 

legegrupper 

• Derfor inddrages børnene i daglige gøremål, oprydning, fremstilling 

af eftermiddagsmad mv. 

Metode: 

• Alle børn accepteres som unikke 

• Alle arbejder ud fra den gode historie, ser på det positive og 

bygger videre på barnets kompetencer 

• Alle børn har selv medbestemmelse omkring deres Sfodag 

• Alle må selv tage et medansvar omkring de beslutninger/valg 

de tager 

• Aktiviteterne planlægges så fordybelse i opgaverne muliggøres 

• Alle forpligter sig til at deltage i fællesskabet 


• Alle udstråler selvtillid og selvværd 

• Alle er selv i stand til at vælge hvordan deres dag skal forme 

sig med hensyn til aktiveter, leg mv. 

• Aktiviteterne forløber over en længere varende periode 

Omsorg og tryghed for det enkelte barn 

Vi lægger stor vægt på børnenes trivsel, og de befinder sig i en 

tryg ramme i deres dagligdag. Vi har stor fokus på samværet i 

børnegruppen, på et godt kammeratskab, og at mobning ikke 

finder sted. 

Vi har i samarbejde med undervisningsdelen udarbejdet specielle 

trivselsregler for at forebygge mobning. 

På Sfoèn arbejder vi med at pædagogerne følger børnene igennem 

4 år. Vores sfo er opdelt i to afdelinger 0-1 klasse og 2.-3. 

klasse. 1.august, hvert år skifter medarbejderne afdeling sammen 

med børnene. 

Derudover er de pædagoger der er i afdelingen med 0-1. klasse 

tilknyttet børnehaveklassen henholdsvis 10 og 5 ugentlige lektioner. 

Pædagogerne i afdelingen med 2.-3. klasse er tilknyttet undervisningsdelen 

i Pusterummet med, hver 5 ugentlige lektioner. 

Vores Sfo afdelinger er funktionsopdelt i mindre grupperum/ 

værksteder, for at give mulighed for en mere rolig, og intens 

kontakt mellem børn og voksne. 

Børnene bliver hver dag budt velkommen af en pædagog, som 

følger op på ferier, sygdom fravær, fødselsdag mv. 

I skoleåret 2007/2008 indfører vi igen primærpædagoger for 

børnene så hver pædagog får ca. 15 børn som de skal have ekstra 

øje for, hvad angår trivsel, tryghed, omsorg, og samarbejde 

med forældre. 

For at få så intense oplevelser med børnene som muligt, tager vi 

sjældent i det daglige på tur med mere en ca. 12 børn. 

To gange om året tager vi pulsen på børnenes trivsel igennem en 

undersøgelse på 2 uger, hvor alle pædagogerne udfylder smiliys 

der illustrerer glæde, tristhed, ensomhed, eller ”ikke set”. Denne 

undersøgelse giver personalet et samlet billede af om det vi tror, 

er det faktiske billede af børnegruppen. 

Undersøgelsen bliver efterfølgende fulgt op med handleplaner. 

Folkeskoleloven 

Som en del af Sengeløse skole, har det været naturligt/vigtigt 

for os at tage udgangspunkt i folkeskoleloven omkring alt vores 

arbejde på Sfoèn. Målet for arbejdet med børn og forældre er det 

samme, men metoderne i undervisningsdelen og fritidsdelen er 

på flere områder forskellige, men et vigtigt supplement i forhold 

til hinanden. 

Folkeskoleloven - gælder også Sfo 

Mål: 

• Lyst til at lære mere 

• Fortrolighed med dansk kultur 

• Forståelse for andre lande og kulturer 

• Forståelse for menneskets samspil med naturen 

• Alsidig udvikling 

• Motorisk kompetence 

• Fysisk udfoldelse, leve sundt, bevæge sig 

• Erkendelse og fantasi, kreativitet 

• Tillid til egne muligheder, selvværdsfølelse, tillid til egen formåen 

• Baggrund for at tage stilling og handle 

• Deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund 

med frihed 

• Sociale kompetencer, sociale spilleregler, og ansvarlighed.

0 

Samarbejdsaftale mellem undervisningsdelen 

og fritidsdelen 

Børnehaveklassebørnene starter en uge efter de øvrige klasser 

på skolen, så børnehaveklasselederne kan følge børnene i 1. 

klasse den første uge. 

Sfoèn holder derfor åbent hele dagen fra 6.30-17.30. 

Alle skolestartstimerne tildeles som en samlet pulje til pædagogerne 

ca. 8oo lektioner årligt. 

Pædagogerne arbejder 6,6 time i skolen svarende til 5 ugentlige 

lektioner. 

Pædagogerne tilpasser 10 min. tilsyn om ugen i forbindelse med 

deres lektioner 

Pædagogerne deltager i en skole/hjemsamtale i 1.-3. klasse efter 

kl. 16.00 ( min. afsættes 20 min.) 

Fritidsdelen afholder et forældremøde i september med et pædagogisk 

tema, hvor lærer er velkomne 

En pædagog deltager i planlægning, og afholdelse af skole/hjem 

tema aftener i indskolingen 

3. klasse tager på heldagstur en gang om året med fritidsdelen/ 

skoledelen og klubben. 

Fælles engagementer planlægges og afholdes i fællesskab mellem 

skoledelen og fritidsdelen 

Fastelavn, grøn dag, skolernes motionsdag, udflugter mv. 

Skolestartspædagogerne får 16 timer til planlægning og drøftelser 

med teamene i skolen 

En pædagog fra Pusterummer deltager i fælles teammøder i skoledelen 

efter behov. 

Fritidsdelen laver en aktivitetskalender som udleveres til forældrene 

1.8. Undervisningsdelen og vores daginstitutoner i Sengeløse 

får planen og tilpasser deres aktiviteter ved engagementer, 

forældresamtaler, forældremøder mv. dette for at undgå for 

mange sammenfald af diverse engagementer i Sengeløse. 

Byfest: 

Skolen og Sfoèn har en fælles bod til Byfesten ned ved gadekæret, 

børnene optræder på scenen, arrangementet planlægges og 

afvikles af fritidsdelen. En pædagog deltager i 2 aftenmøder i 

forbindelse med Byfesten. 

Fælles børnemøder en gang om måneden planlægges på skift 

mellem lærer og ressourcepædagogerne. 

Hvert år i august måned holdes et fælles møde mellem skoledelen 

og fritidsdelen, hvor samarbejdsaftalen gennemgås drøftes 


og evalueres. 

En gang om ugen friholdes pædagogerne for arbejdet i skolen 

grundet møder i fritidsdelen 

Vigtige informationer vedrørende børn forpligter både lærer og 

pædagoger sig til, at informere hinanden om dagligt. 

Evalueres juni 2006

Samarbejdet mellem undervisningsdelen 

og fritidsdelen 

Målet for samarbejdet: 

Skabe optimale vilkår for det enkelte barns udvikling og læring 

gennem et øget kendskab til det enkelte barns kompetenceområder. 

Undervisningsdelen får større mulighed for at rumme børn med 

specielle behov/vanskeligheder i indskolingen. 

Skabe tryghed og sammenhæng i barnets liv 

Tilpasse hele organisationen, så alle oplever succes 

Undervisningsdelen og fritidsdelen oplever hinanden som en 

ressource, og derved bruger alle de kompetencer, der er i hele 

personalegruppen 

Børnene ikke oplever skyldfølelse, men en positiv læringsproces 

og en positiv voksne relation 

Derfor har vi: 

Udarbejdet en samarbejdsaftale mellem undervisningsdelen og 

fritidsdelen på Sengeløse skole 

Oprettet et pusterum med 4 pædagoger fra fritidsdelen, hvor 

enkelte eller grupper af børn kan gå hen i særlige situationer, så 

læringsprocessen og trygheden optimeres for alle. 

Samlet alle skolestartstimerne ca. 8oo lektioner om året så alle 

hjælper og støtter hinanden 

Derfor vil vi: 

Skabe mulighed for rolige omgivelser for børnene med tid til 

samtale nærværd, og konfliktløsning 

Have pædagogerne til rådighed ved akut behov og ved planlagte 

forløb 

Udbrede kendskab til metoder/erfaringer andre medarbejder har 

gjort, og dermed lære af hinandens succeser. 

Derfor gør vi det, at 

Pædagogerne holdes orienteret om lærernes årsplaner/månedsplaner, 

og omvendt 

Pædagogerne inviteres til lærernes teammøder, når børn og 

planlægning er på dagsordenen 

Pusterummet holdes åbent ( 0-3 klasse) 

Mandag: kl. 9.55-11.25 

Tirsdag :kl. 8.50- 11.25 

Onsdag: kl. 8.50-11.25 

Torsdag lukket - Sfoèn holder teammøder og personalemøder 

Fredag kl: 9.55-11.25 

Pusterummet evalueres hvert år i august måned på et fælles 

møde med lærer og pædagoger. 

Samarbejdsaftalen mellem undervisningsdelen og fritidsdelen 

evalueres ligeledes. 


Det gode børneliv temaaften 

Skole/hjem temaaften 

På Sengeløse skole afholdes 3 skole/hjem temaaftener i samarbejde 

mellem lærer og pædagoger, møderne placeres over en 2 

årig periode. Indholdet i møderne planlæges af en lærer og pædagog. 

Formålet med møderne: 

• Er at give børnene de bedst tænkelige udviklings muligheder 

• At give forældre, lærer og pædagoger mulighed for bedre, at 

lære hinanden at kende 

• At skabe fælles ansvarlighed omkring børnene 

• At skabe tryghed og tillid 

• At afklare gensidige forventninger mellem skole, sfo og 

hjem 

• At skabe forståelse og tollerence for hinandens forskellige 

meninger 

• At skabe forståelse og accept af forskellighed

Samarbejdsaftale mellem skolebestyrelsen 

og forældrerådet ved SFO Åen 

Nedsættelse af forældrerådet: 

Forældrerådet ved SFO Åen er nedsat af forældre, der 

har børn i SFOèn. Rådet består af 5-7 forældre og 2 

suppleanter, der vælges hvert år på det første forældremøde 

efter sommerferien. 

Rådet konstituerer sig efterfølgende med en formand, 

og rådet holder 3-4 ordinære møder om året. Rådet kan 

desuden indkaldes efter behov. 

Dagsorden for forældrerådsmøder udarbejdes i samarbejde 

mellem SFO-leder og forældrerådsformand. 

Alle beslutninger i Forældrerådet afgøres ved almindeligt 

stemmeflertal. 

SFO-Åens ledelse er tilforordnet forældrerådet, og rådet 

refererer til Skolebestyrelsen ved Sengeløse Skole. 

Formålet: 

Rådet er rådgivende organ for SFOèn og skolen og Skolebestyrelsen. 

Det samarbejder med Sengeløses øvrige 

institutioner og foreninger. 

Opgaver: 

Forældrerådets primære opgave er at varetage børnenes 

og forældrenes interesser i forhold til SFOèn, skolen 

og skolebestyrelsen. 

Opgaver i denne sammenhæng kan være af både praktisk 

og pædagogisk art og tages op af forældreråd, SFO, 

skole eller Skolebestyrelsen, når det føles påkrævet. 

Desuden ønsker forældrerådet at indgå i samarbejde 

med Sengeløses øvrige institutioner på områder, hvor 

det har tilknytning og betydning for børnenes hverdag. 

Som rådgivende organ: 

Forældrerådet kan udtale sig til skolen og skolebestyrelsen 

om alle sager vedrørende SFOèn. 

Skolens ledelsesteam og skolebestyrelsen forelægger 

sager, der har betydning for forældrerådet. 

SFO-ledelsen drøfter budget og regnskab med rådet. 

Forældrerådet deltager i drøftelser af SFOèns aktivitetsplan 

Forældrerådet og skolebestyrelsen holder løbende kon- 


takt. Skolebestyrelsen udpeger en repræsentant som 

efter behov inviteres til forældrerådsmøder. 

Formanden for forældrerådet eller en stedfortræder 

indkaldes til møder i skolebestyrelsen, når der er punkter 

vedr. SFOèn. 

1 forældrerådsrepræsentant udpeget af forældrerådet 

deltager i ansættelsesudvalg ved ansættelse af personale 

i SFOèn. 

Som samarbejdspartner: 

Forældrerådet/SFO-leder holder løbende skolebestyrelsen 

og skolen orienteret om sager i SFOèn af betydning 

for hele skolen. Forældrerådet kontaktes eller tager kontakt 

direkte til lokal områdets samarbejdspartnere ( øvrige 

institutioner og foreninger i lokalområdet). 

Kontakten til de respektive samarbejdspartnere sker inden 

for Skolebestyrelsens mandat. 

Evaluering: 

Aftalen evalueres på skolebestyrelsesmøde hvert år i 

december mdr. 

Tiltrådt af Skolebestyrelsen på møde den 

Formand:__________________________ 

Tiltrådt af forældrerådet den 

Formand___________________________

Overgangen Børnehave/SFO/Skole/Klub 

”Børnene siger farvel til noget kendt,” og goddag til noget 

nyt 

Mål: 

• At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene 

• At skabe sammenhæng og helhed i barnets liv, og at der 

arbejdes hen imod fælles mål 

• Bidrage til at styrke forældrenes forhold til de institutioner, 

der tager sig af deres børn i dagligdagen 

• At bidrage til et tæt samarbejde mellem institutionerne i 

lokalområdet 

• At sikre forældrene er velorienteret om forskellene på institutionerne 

• At sikre en bedre koordinering af overgangene fra daginstitution 

til skole/Sfo/Klub 

• At nødvendig viden om barnets udvikling og trivsel følger 

med barnet 

• At forhindre at nogle børn falder igennem netværket 

• At forbedre indsigten i hinandens arbejdsområder og bidrage 

til fælles pædagogisk strategi og målrettet udvikling 

med børnene 

Derfor/Børnehaverne: 

• Skal Sengeløse børnehave, Troldehuset, Heksehytten kende 

Sfoèns mål, planer og forventninger 

• Udleveres Sfoèns årsplan, aktivitetskalender, mål og handleplaner 

til alle daginstitutionerne i lokalområdet 

• Skal Sfo Åen kende børnehavernes mål planer og forventninger 

• Udleverer lokalområdets børnehaver deres mål og handleplaner, 

aktivitetskaldender til Sfoèn 

• Arbejdes der i netværksguppen bestående af børnehaveklasseleder, 

sfopædagoger, pædagoger fra begge daginstitutionerne 

om fælles pædagogiske mål og værdier for børnene 

i Sengeløse området. Udover de pædagoger der har 

ansvaret for overgangene deltager også talepædagogen, 

der afholdes 3-4- møder årligt 

• Arbejder begge børnehaverne sammen om fælles skolegrupper 

fra april mdr. hvert år, hvor børnene lærer hinanden at 

kende, og pædagogerne understøtter det arbejde, der skal 

foregå i den kommende børnehaveklasse og Sfo 

• Orienterer vi alle børn og voksne, når vi modtager udefra kommende 

børn, så børnene på forhånd er lidt” kendt”, og føler sig 

velkommen når de starter i Sfoèn. Børnene får tilknyttet en 

hjælpeven blandt de øvrige børn på Sfoèn 

• Afholder skoleledelse, pædagogisk leder, klubleder, sfoleder 

mindst 3 årlige møder 

• Afholdes hvert år i oktober(uge 40) et fællesmøde for forældre, 

hvor sfo- pædagoger, børnehaveklasseleder orienterer 

om Sfo og skolestart, og afklarer gensidige forventninger 

• Udveksler netværksgruppen hvert år i marts systematiske 

informationer om det enkelte barns forudsætninger, kompetencer 

og udviklingspotentialer. Specielt børn med specifikke 

vanskeligheder drøftes og evt. tiltag i form af støtteansøgninger 

påbegyndes. 

• Besøger børnehaverne Sfoèn mindst 4 gange i maj måned for 

at børnene møder deres nye omgivelser, og nye voksne 

• Besøger Sfopædagogerne børnehaverne mindst 3 gange i maj, 

juni for at møde børnene i deres kendte hverdag 

• Starter de nye 0. klasser med en uge i Sfoèn uden skoledag 

• Udveksler Sfoèn og børnehaverne drøftelse omkring børnenes 

Sfo/skolestart i november, og evaluere hvordan overgangen 

er gået 

• Afholdes månedlige møder med psykolog, talepædagog, socialrådgiver, 

lærer, pædagoger, ledelse 

• Afholder Sfoèn og børnehaveklassen fælles informationsmøde 

i maj for forældre og børn med rundvisning i både indskolingsafdeling 

og Sfo, med præsentation af kontaktpædagogerne, 

udlevering af sfoèns velkomstfolder, årsplan, aktivitetskalender. 

Kontaktpædagogerne laver aktiviteter med børnene, 

mens forældrene får informationer om fritidsdelen og skoledelen, 

herunder nye krav og forventninger. 

• Tilbyder Sfoèn alle de nye forældre en forældresamtale i november 

mdr. 

• Får de nye 0. klasser to kontaktpædagoger som er

gennemgående både i Sfo og børnehaveklassen, og som følger 

børnene til og med 3. klasse 

• Får 0 klasserne tilknyttet mindst 4 hjælpevenner fra 3. klasse 

Børnehaveklasserne: 

• Deltager børnehaveklasselederne i børnehavernes” skolegrupper” 

ca. 22 timer inden skolestart 

• Medbringer barnet fra børnehaverne på første skoledag deres 

kuffert med barnets livshistorie, som anvendes i samarbejde 

med Sfoèn 

• Besøger de kommende 0. klasser børnehaveklasserne inden 

skolestart 

• Drøftes på netværksmødet i maj alle børnene med daginstitions 

pædagogerne, børnehaveklasseleder, talepædagog, sfopædagoger 

• Afholdes Åbenthus for forældre og børn i maj mdr. 

• Afholdes et fælles informationsmøde for nye forældre med 

temaet skolemodenhed, afklaring af gensidige forventninger, 

og hvor skoleparathedsfolder udleveres 

• Tilbydes alle forældre en ”omvendt” forældresamtale, hvor 

forældrene får mulighed for at fortælle om deres barn 

• Får alle forældre en skolevelkomstpakke på barnets første 

skoledag 

• 2 Temaforældremøder i bh.kl. gensidige forventninger omkring 

forældrerollen og arbejdet i skolen 

Klubben: 

• Afholdes fælles forældremøde mellem SFO og Klub, hvor forskellen 

og forventningerne ridses op og afklares. Præsenteres 

af klubbens voksne som er ansvarlig for børnegruppen, og der 

gennemgås de fysiske rammer 

• Skal klubben kende SFOÈNS, planer og forventninger 

• Udleveres Sfoèns årsplan, aktivitetskalender, mål og handleplaner 

til klubben 

• Udleverer klubben deres mål ,årsplaner, aktivitetskalender til 

SFOÈN 

• Gennemgår pædagogerne i begge 

afdelinger børnene ud fra sociale og læringsmæssige kompetencer. 


• Besøger klubpædagogerne SFOÈN mindst en gang, inden børnenes 

besøgsordning i klubben påbegyndes 

• Besøger SFO pædagogerne og børnene klubben 2 gange om 

ugen fra april mdr., omkring maj må børnene selv gå i klubben 

efter aftale med pædagogerne i henholdsvis klub og sfo 

• Orienterer SFO pædagogerne klubbens personale om kommende 

klubbørn med specifikke vanskeligheder, og begyndende 

ansøgninger i forbindelse med evt. støtte påbegyndes. 

• Evaluerer de pædagoger der er ansvarlige for overgangen i november, 

dels hvordan fungerer børnene i klubben, og hvordan 

er overgangen specifikt gået, Skal der iværksættes nye tiltag? 

Har der været problemfelter? 

• Besøger vi klubben en gang om ugen den første måned efter 

børnenes opstart 

• Afholder vi en gensynsfest i november mdr. hvert år for klubmedarbejder 

og børn 

Overgang fra afdeling Åen til Åløbet 

• Flytter personalet som har været omkring børnene fra 0-1 

klasse med over i afdeling Åløbet så det er det samme personale, 

der følger børnene igennem hele deres Sfotid 

• Afholdes der åbent hus for forældre og børn i juni mdr. mellem 

15.30-18.00 

• Planlægges der specielle aktiviteter i maj og juni mdr. for nye 

børn, som er på besøg med deres kontaktpædagoger 

• Kan alle børn efter aftale med personalet, frit gå mellem afdelingerne 

igennem hele deres Sfotid 

• Bliver børnemøderne inden overflytningen brugt til at tale, 

hvordan modtager vi nye venner. Hjælpevenner bliver valgt 

• Udveksler pædagogerne i begge afdelinger børn, ud fra sociale 

relationer, læringsmæssige kompetencer, herunder også børn 

med specifikke vanskeligheder.

Forældresamarbejde i Sfo Åen, 

Sengeløse skole: 

Skole-hjem samarbejdeet er en vigtig del af Sengeløse skoles 

daglige virke, både når det drejer sig om samarbejdet med det 

enkelte barn, den enkelte klasse/gruppe, sfoèn og i forældreråd 

og skolebestyrelse. 

Det er vigtigt at de voksne mødes i gensidig respekt, og at alle 

føler ansvar og del i de beslutninger, der træffes. Positivt og 

åbent samarbejde befordrer gensidig forståelse og modvirker 

misforståelser og konflikter. 

I forbindelse med samarbejdet er pædagogerne nøgle personen. 

Samarbejdet skaber grundlag for at forældrene får lyst til at engagere 

sig i skolens og sfoèns hverdag. 

Informationsniveauet fra forældreråd og skolebestyrelse er 

højt. 

Derfor: 

Er den daglige dialog hjørnesten i samarbejdet 

Påtager personalet sig ansvaret for samarbejdet 

Får hvert bar/forældre en kontaktpædagog når de sarter i 

Sfoèn 

Opfordrer vi til alle børn i 0-2. klasse bliver afhentet af deres 

forældre/søskende/famile 

Opfordrer vi til forældrene deltager i vores forældremøder, kaffeeftermiddage, 

fernisering, juleteater, fødselsdag, fastelavsfest 

mv. 

Er et aktivt forældreråd vigtigt for forældre i sfoèn 

Afholdes to skole/hjem samtaler om året ( lærer og pædagoger 

sammen) 

Skal evt problemstillinger drøftes direkte med personalet, vi taler 

med hinanden og ikke om hinanden. 

Efter afslutning af Kvik selvevaluering har fritidsdelen og undervisningsdelen 

valgt at videre udvikle vores forældresamarbejde 

ud fra følgende mål: 

Mål: 

Større forældreengagement, og inddragelse af forældrenes kompetencer 

i dagligdagen. Større synlighed omkring fagligheden på 

skole/sfo. 

Formålet med forbedringen: 

ønsket virkning; Leve op til vores mål 

Flere forældre er aktive i undervisningsdelen/fritidsdelen 

(udnytte kompetencer) 

Aktiv forældrerådsbestyrelse og skolebestyrelse 

Uddelegere større ansvar til forældrene bla. ved diverse engagementer, 

arbejdsgrupper mv. derved opnås større ejerskab af 

organisationen 

Skolen bliver mere synlig i lokalområdet 


Målet med forbedringen: 

Større tilfredshed blandt forældre og medarbejder samt en afklaring 

omkring gensidige forventninger 

Hvilken fremgangsmøde benyttes: 

Nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af forældre, lærer, 

pædagoger, elevrådet og ledelse, bla. for at afdækker forældrenes 

behov. 

Der Indtænkes forældrekompetencer ved udarbejdelse af årsplaner 

for skoledelen og fritidsdelen 

Fortsat udvikling af kommunikation via teknologi, skriftlighed, 

nyhedsbreve,Åvisen, opslagstavler, Sengeløse radio, Sengeløse 

nyt mv. 

Inddragelse af daginstitutionernes bestyrelser, forældreråd, skolebestyrelse 

Udarbejde samarbejdsaftale mellem skole og hjem, herunder, 

hvilken ydelse kan forældrene vente af medarbejderne og hvilken 

ydelse kan medarbejderne forvente af forældrene 

Evt. at nedsætte et trivselsråd blandt forældrene 

Fortsat at udvikle skole/hjem tema aftener

Forventningspapir 

Sengeløse Skole et godt sted at lære Sengeløse Skole 

et godt sted at være 

Når jeres barn går i skole på Sengeløse Skole forventer vi, at 

• barnet møder til tiden 

• lektierne er lavet 

• barnet har fået morgenmad og spiser fornuftigt i skolen 

• barnet deltager aktivt i alle undervisningsaktiviteter 

• I deltager i forældrearrangementerne 

• I opretholder en tæt dialog med skolen 

• barnet har skoletaske med hver dag 

• skolens bøger bliver bundet ind 

• barnet respekterer alle de andre elever 

• barnet respekterer alle de voksne på skolen 

• barnet passer på skolen og inventaret 

Når jeres barn går i skole på Sengeløse Skole kan I 

forvente, at 

• undervisningen begynder til tiden 

• undervisningen er veltilrettelagt og velforberedt 

• alle elever på skolen respekteres af de voksne 

• de voksne på skolen opretholder en tæt dialog med jer 

• skolen har et højt informationsniveau 

• undervisningen er differentieret med henblik på den enkelte 

elev 

• et tæt samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen 

• at alle elever udfordres optimalt fagligt og socialt 

• der udarbejdes og offentliggøres årsplaner for undervisningen 

• de voksne er gode rollemodeller 

Når jeres barn går i sfo på Sengeløse Skole forventer 

vi, at 

• barnet har passende påklædning til brug på legepladsen 

• barnet deltager i sfoèns tilbudte eftermiddagsmåltid 

• barnet deltager i sfoèns aktiviteter herunder specielt fællesaktiviteterne 

som, By-fest, fernisering, juleteater, overnatning, 

koloni mv. 

• barnet respekterer sfoèns samværsregler 

• barnet respekterer inventaret 

• barnet deltager i fællesoprydning 

• I deltager i forældrearrangementer 

• I informerer om ændringer i barnets hverdag 

Når jeres barn går i sfo på Sengeløse Skole kan I forvente, 

at 

• personalet har tjek på om barnet møder i Sfoèn efter skoletid 

• barnet bliver modtaget hver dag af en pædagog 

• pædagogerne opretholder en tæt dialog med hjemmet 

• et tæt samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen 

• pædagogerne udarbejder årsplaner for fritidsdelen 

• pædagogerne udarbejder en gang om året en aktivitetskalender 

med datoer for arrangementer 

• pædagogerne tilbyder hver eftermiddag mellem 14.00-15.30 

barnet et sundt måltid 

• pædagogerne arbejder målrettet på at alle børn har mindst en 

god ven 

• pædagogerne respekterer børnenes frie tid, og motiverer de 

børn der har van-skeligheder med at styre det selv.

0 

Personalesamarbejde 

Selvstyrende team på Sengeløse skole 

Sfoèns personale har altid arbejdet i selvstyrende Team. Ved indførelse 

af ny ledelsesstruktur på sfo området blev afdelingsleder 

og souschef afløst af teamkoordinatorer i begge afdelinger pr. 

1.4. 2007 

Fritidsdelen 

• Mål for selvstyrende team: 

• At give større fleksibilitet, ansvar og medindflydelse 

• At øge tilfredsheden blandt medarbejderne 

• At højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde 

• At kunne løse stadig mere komplekse opgaver 

• At øge fokus på refleksion og udvikling 

• At skabe øget mulighed for vidensdeling og kollegial supervision 

• At vurdere teamets individuelle behov for ekstra timer 

Derfor: 

• Udarbejder hvert team en gang årligt en årsplan for børnene 

• Har teamkoordinator ansvaret for referat og dagsorden til 

møderne 

• Teamkoordinator er tovholder og bindeled mellem ledelsen, 

undervisningsdelen og teamet 

• Samarbejder teamet med eksterne samarbejdspartner 

• Samarbejder teamet med undervisningsdelen 

• Udarbejder t eamet i august hvert år mødeskema for teamet 

• Har teamet fælles ansvar for medarbejdernes timeudvikling i 

teamet. 

• Sørger teamet selv for vikardækning omlægning af mødetider 

i teamet 

• Står teamet for det daglige forældresamarbejde, og forældreengagementer 

på tværs af afdelingerne 

• Foregår evaluering i teamene 

• Fordeler teamet opgaver og planlægger 14 dages forløb med 

børnene ud fra årsplanen 

Kompetenceafdækker teamets hinandens styrker og svagheder, 

både på det fælles og på det individuelle plan. For at sikre at 

teamet som helhed dækker alle læringsområder, og for at bruge 

de individuelle kompetencer bedst muligt i forhold til helheden 

Demokrati 

Nærdemokratiske principper som dialog, samarbejde, medindflydelse, 

og medansvar er grundlæggende for alt, hvad der foregår 

på Sengeløse skole. Alle er med til at udvikle demokratiske 

samarbejdsformer i en åben og reflekterende kultur, hvor der er 

respekt for den enkelte og mindretallet. 

Alle har kendskab til deres egen kultur og har forståelse, tolerance 

og relationer til mennesker med en anden kultur. Ikke bare 

lokalt, men også nationalt og internationalt. 


Det betyder: 

• Ligeværdig kommunikation 

• Accept af meningsforskelle 

• Aktiv lytning 

• Loyale overfor beslutninger 

• Tolerance overfor forskellighed både fagligt og personligt 

• Klare udmeldinger ved dialog eller dkussion 

Beslutninger skal så vidt muligt træffes på personalemøderne, 

derfor: 

• Har vi altid en klar udmelding/argumentation om beslutningen, 

ingen skjult dagsorden, 

• Skal vi altid være sikker på alle kender og forstår beslutningen. 

• Kan der træffes beslutninger alle ikke er enige i. 

• Skal det tydelig gøres om det er information, diskussion eller 

beslutning 

• Skal dagsorden tydeliggøre om det er drøftelse, diskussion, 

information eller beslutning 

• Planlægger vi møder, hvor alle medarbejder får mulighed for 

at udtrykke sin holdning 

• Kan lederen ved uenighed afgøre om beslutningen skal til afstemning 

blandt medarbejderne. 

• Skrives altid referat så alle ikke tilstedeværende kender beslutningen, 

• Vælges altid en ordstyrer og referent til personalemøderne 

• Forpligter alle sig til at være loyale overfor beslutningen 

• Deltager alle aktivt på personalemøderne og har medansvar 

omkring beslutningen 

Lederen kan også træffe selvstændige beslutninger, 

derfor: 

• Skal medarbejderne altid orienteres om beslutningen hurtigst 

muligt 

• Skal lederen have et højt informationsniveau 

• Kan lederen også i specielle situationer selv træffe beslutninger 

Beslutninger kan også uddelegeres til arbejdsgrupper, 

derfor: 

• Nedsættes arbejdsgrupper blandt personalet på personale 

møderne 

• Skal arbejdsgrupper altid orientere de øvrige medarbejdere 

om deres beslutninger 

• Kan lederen nedsætte arbejdsgrupper blandt personalet 

Beslutninger kan også tages på afdelingsmøderne 

når det vedrører afdelingen, derfor: 

• Højt informationsniveau til de øvrige afdelinger (Skriftlig referat 

fra afdrlingsmøderne 

Ledelsesgrundlaget omkring beslutninger skal være 

kendt af alle, derfor: 

• Skal alle gode argumenter være vendt 

• Skal beslutninger meldes klart ud 

• Har vi assertiv/aktiv lytning 

• Har vi accept af meningsforskelle 

• Har vi en anerkendende dialogform 

• Skal vi søge at forstå andres holdninger 

• Er imødekommenhed en naturlighed/selvfølge 

Vi har i 2006 udarbejdet en personalehåndbog fra a-z denne bog 

indeholder informationer omkring fritidsdelen på Sengeløse 

skole. 

Ved nyansættelser følger en erfaren medarbejder altid den nye 

kollega mindst 1 mdr. Den erfarne medarbejder har ansvaret for 

at gennemgå personalehåndbogen. 

Personalehåndbogen fungerer også som opslagsværk for alle 

ansatte på Sfoèn. 

Respekt og ansvarlighed/åbenhed 

Gensidig respekt og ansvarlighed er fundamentet på Sengeløse 

skole. Vi møder hinanden med respekt og får derigennem en 

øget bevidsthed om egen identitet og rummelighed til at møde 

og respekterer andre end os selv. 

Gennem ansvarsfølelse overfor andre mennesker, de fysiske 

rammer og sociale relationer øges trygheden og trivslen, så alle 

kan mødes i en åben dialog. 

Vi har alle respekt og ansvar for, at skolens hverdag fungerer 

optimalt. 

Det betyder: 

• Gensidig respekt og ansvarlighed 

• Fællesskab 

• Egen identitet og rummelighed 

• Ansvarsfølelse overfor andre mennesker 

• Sociale relationer 

• Tryghed 

• Trivsel 

• Åbendialog 

Derfor: 

• Lytter vi åbent til hinanden 

• Møder vi hinanden med anerkendelse 

• Fremsætter egne synspunkter åbent 

• Modtage vi andres synspunkter åbent 

• Taler vi ordentligt med hinanden 

• Optræder vi loyalt 

• Er præmisserne for mine handlinger kendte 

• Respekterer alle beslutninger dog uden altid at være enige 

• Udviser vi engagement ved løbende at være orienteret, om 

hvad der sker både internt og eksternt 

• Accepter vi har meningsforskelle

• Ser vi også på egen adfærd 

• Hjælper, støtter, og vejleder vi hinanden 

• Inddrages samarbejdspartnere i løsningen af fælles opgaver 

• Er der mødedisciplin og vi møder til tiden på vores arbejdsplads 

• Er vi ansvarlige og loyale overfor trufne beslutninger 

Ledelsen, derfor: 

• Er ledelsesgrundlaget kendt af alle 

• Tager vi folk alvorligt 

• Hjælper støtter, vejleder ledelsen 

• Er ledelsen lyttende, assertiv 

• Har ledelsen en anerkendende dialogform 

• Indgår ledelsen aktiv i løsningen af problemstillinger 

• Er der grundlæggende tillid til opgaveløsningen blandt medarbejderne 

• Er der opbakning til løsning af opgaver 

• Er Ledelsen inspirator og på forkant med udviklingen 

• Sikre ledelsen tid til samarbejde mellem faggrupperne 

• Arbejdes der for fællesskabet 

Derfor: 

• Modtager alle nye medarbejder en velkomsinformation 

• Skal alle medarbejder forholde sig refleksiv både fagligt og 

personligt til sit arbejde 

• Griber alle ind hvis der opleves mobning 

• Bruges ironi forsigtigt 

• Taler vi med og ikke om hinanden, og aflevere tingene til rette 

person 

• Tager vi ansvar for os selv og bruger jeg. 

• Skelne det personlige fra det faglige 

• Er det tilladt at fejle 

• Vil vi have et miljø hvor alle tør komme med holdninger, 

ros/kritik 

• Overholdes aftaler og procedure 

• Er anerkendelse en naturlig dialogform 

• Er konfliktløsning et fælles ansvar. 

• Har vi accept af medarbejdernes forskellighed/kompetencer 

både fagligt og personligt 

• Er hjælpsomhed er en naturlig del af dagligdagen 

• Har vi udarbejdet procedure, omkring beslutninger 

• Holder vi 2-3 sociale engagementer om året 

• Kender alle vores vedtagne personalepolitik 

• Har alle et medansvar for fællesskabet 

• Overholder alle Sfoèns regler og griber ind 

• Er det professionelt at søge hjælpe hos vores kollege 

differentieres personalets kompetencer 

Ledelsen, derfor: 

• Er forventningerne til medarbejderne klare 

• Er der klare jobbeskrivelser 

• Er ledelsesgrundlaget kendt af personalet 

• Udarbejdes der APV fysiske hvert år, psykiske hvert andet år 


• Styrkes medarbejdernes kompetenceudvikling gennem en positiv 

dialog 

• Er der fokus på evaluering 

• Udarbejder Høje Tåstrup kommune en trivselsundersøgelse 

blandt personalet hvert andet år 

• Afholdes evalueringssamtale efter 3 mdr. med nye medarbejdere 

• Er imødekommenhed en selvfølge 

• Er der accept af meningsforskelle 

• Er der anerkendende tilgang til medarbejderne 

• Afholdes mussamtaler hvert år 

• Planlægges der i samarbejde med medarbejderne en pædagogisk 

weekend hvert år

Uddannelse 

Mål: 

At medarbejderne indhenter ny viden og erfaring, som danner 

baggrund for den pædagogiske og personlige udvikling: 

Derfor: 

Indsamler sfoleder diverse kursustilbud, og videre formidler til 

personalet i begge afdelinger 

• Er sfoleder ansvarlig for tilmelding til kurser 

• Udarbejder sfoleder budget hvert år så pædagogisk weekend 

kan afholdes. Indholdet afspejler hvilke pædagogiske tiltag vi 

har gang i. Igennem de sidste 2 år har vi arbejdet med DGB 

henholdsvis selv og med konsulenter 

• Igangsættes 1.8. 2007 arbejdet omkring pædagogiske lærerplaner 

i fritidsdelen 

• Afholdes der hvert år Mussamtaler med alle medarbejdere, 

hvor deres spidskompetencer og faglige/personlige udviklingskompetencer 

bliver drøftet. 

• Aftales der på mussamtalen evt. videre uddannelse og kurser 

for den enkelte medarbejder 

• Laver medarbejderne en gang om året en personlig udviklingsplan 

og målsætning for arbejdet i Sfoèn. 

• Arbejder medarbejderne i teams, hvor der vidensdeles, og 

støttes op omkring udviklingen af hinandens kompetencer. 

• Forpligter alle medarbejdere sig til at videre formidle gode erfaringer 

fra kurser, konferencer mv. som kan medvirke til ny 

inspiration i den pædagogiske praksis. 

Studerende: 

Vi har ingen studerende i Sfoèn hvorfor vi ikke har arbejdet med 

dette tema. 


Ledelse 

Indledning: 

Ledelsen på Sengeløse skole består af en skoleleder og to pædagogiske 

ledere. 

I ledelsen arbejder vi visionært og har fokus på muligheder frem 

for begrænsninger i tillid til medarbejdernes initiativ og ansvar. 

Vi tager afsæt i den anerkendende dialog og refleksion og forventer 

det samme hos medarbejderne i de respektive team og 

hos vores øvrige samarbejds-partnere. 

Vi er i ledelsen ansvarlige for udviklingen af en fælles faglig og 

social kultur med udspring i en fælles pædagogisk platform. 

I det komplekse samfund er information og vidensdeling vigtigt, 

og det har høj prioritet i le-delsen, som arbejder bevidst i flere 

medier; samtidig forventer vi, at medarbejdere og samar-bejdspartnere 

ikke alene er parate til at modtage information men 

også er aktiv opsøgende. 

Kompetenceudvikling 

Ledelsen skaber rum og plads til at sikre professionel og personlig 

kompetenceudvikling 

Det betyder at: 

• Ledelsen udøver strategisk ledelse 

• Ledelsen har overblik over kommende opgaver 

• Ledelsen er på forkant med udviklingen 

• Ledelsen tilstræber, at der er balance mellem krav, forventninger 

og ressourcer, hvor ressourcer omfatter såvel personalemæssige 

som økonomiske og fysiske forhold. Ud-gangspunktet 

for denne vurdering er altid den enkeltes kompetencer, 

som er beskrevet i en kompetenceudviklingsplan 

• Der er opbakning i forhold til opgaveløsning 

• Ledelsen betragter fejl som en naturlig del af en udviklingsproces 

Beslutninger 

Ledelsen ønsker at skabe en kultur, hvor der er ejerskab til beslutninger, 

hvor den enkelte gør sig klart, at vi arbejder i en organisation, 

hvor der kan tages beslutninger, man grundlæggende er 

uenig i, eller ingen indflydelse har på. 

Vi definerer en god beslutning som, en beslutning hvor beslutningsgrundlaget 

er klart og kendt af alle, hvor alle gode argumenter 

er vendt og beslutningen meldes klart ud til alle. 

Det betyder: 

• Ledelsen vil være aktiv lyttende 

• Ledelse anerkender meningsforskelle men forventer loyalitet 

over for trufne beslut-ninger 

• Ledelsen bruger dialog og diskussion, som to forskellige redskaber 

i en samtale, såle-des at det tydeligt fremgår hvilket 

felt man bevæger sig i 

Konfliktløsning 

Konfliktløsning er en del af en faglig og personlig refleksion/udvikling 

og udgangspunktet er at det er den person, der har problemet, 

der selv har løsningen. 

Det betyder: 

• Ledelsen skaber mulighed for at drøfte problemfelter åbent, 

og i gensidig respekt 

• Ledelsen vil arbejde med følgende metoder: sparring, coaching, 

assertionstænkning, domæneteorier. Tilgangen til 

dette er faglig-personlig, aldrig privat 

• Vi taler med hinanden og ikke om hinanden 

Ud over ledelsesteamets refleksioner over egen praksis, så er 

formålet med at udarbejde et ledelsesgrundlag, at give tydeligt 

udtryk for, hvad I kan forvente af os, hvad vi forventer af jer og 

hvad vi forventer af os selv. 

Et af målene med ledelsesgrundlaget er, at det danner basis for 

en konstruktiv dialog med medarbejdere og forældre. 

Ledelsesteam evaluerer ledelsesgrundlaget hvert år på en arbejdsweekend 

i april.

Årsplan for ledelsesteamet på Sengeløse Skole 2005 

– 2006 

Vision for ledelsesteamet: 

Ledelsesteamet på Sengeløse Skole skal 

• leve op til ledelsesgrundlaget 

• matche de interne og eksterne ledelsesmæssige krav 

• tilvejebringe de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer 

• være et eksemplarisk team, der vurderes på vores resultater 

Ud over arbejdet med de kommunale mål, pejlemærkerne i skolens 

Drifts- og udviklings-aftale og ledelsesgrundlaget er det 

ledelsesteamets mål for dette skoleår, at 

Styrke medarbejdernes kompetenceudvikling gennem en positiv 

dialog. 

Derfor vil vi 

• vær bevidste om vores rolle som sprogskabere i dagligdagen 

og omkring konflikter 

• arbejde på at skabe vidensdeling blandt medarbejderne og i de 

enkelte team 

• drøfte kompetencer med teamene 

• have kompetenceudvikling som en naturlig del af kommunikationen 

med medarbej-derne 

Styrke samarbejdet mellem lærere og pædagogerne i indskolingen 

Derfor vil vi 

• sikre en evaluering af samarbejdsaftalens mål og handleplaner 

hvert år i maj 

• afholde et møde i begyndelsen af august hvert år, hvor lærere 

og pædagoger drøfter samarbejdsaftalen og praktiske tiltag 

• styrke kommunikationen i ledelsesteamet omkring samarbejdet 

Implementere en evalueringskultur på alle niveauer i organisationen 

Derfor vil vi 

• have fokus på evalueringen i eget team omkring målene, både 

løbende og i forbin-delse med udarbejdelse af nye mål 

• inddrage evalueringsperspektivet i de samtaler, vi har med og 

i teamene 

Sikre implementering af ’det gode børneliv’ 

Derfor vil vi 

• have fokus på indsatsområderne: Forældresamarbejdet, personalesamarbejdet, 

pæda-gogik og overgangen mellem institutionerne 

• Være tydelige som ledelse af organisationen 


Derfor vil vi 

• prioritere vores teammøder højt 

• holde os ajour m.h.t. nye ideer og søge viden gennem kurser 

og litteratur 

• fastholde kompetenceudvikling og vidensdeling i teamet 

• deltage i mindst tre teammøder i hvert team 

• deltage i undervisningen, mindst to gange hos hver lærer 

hvert år 

• melde vores mål og handleplaner ud på skolens intranet 

• arbejde for et bedre samarbejde i lokalområdet 

Derfor vil vi 

• fastsætte en møderække for hele skoleåret for samarbejdsmøder 

ed e andre instituti-oner i Sengeløse 

• fastholde, at der udarbejdes dagsorden med en temadrøftelse 

til hver af de 5 møder 

• få mindst et godt grin hver dag 

Derfor vil vi 

• være åbne, lydhøre og positive i vores dialog med medarbejderne

Samlet konklusion fra medarbejderne: 

Det fleste medarbejdere har været med omkring projektet DGB, 

så det er et fasttømret hold, der har arbejdet på projektet i 3 år. 

Der har været et fælles ansvar for hele projektet. 

Det har været meget udviklende for personalet at være med i 

DGB . Det er et stort ønske, at der arbejdes videre med DGB . Det 

styrker det fælles fodslag. 

Sfoèn er glad for kommunen satte projektet i gang. Åen profiterer 

rigtig meget af det. 

I praktiske pædagogiske sammenhænge er Sfoèn knyttet tættere 

sammen med andre institutioner i kommunen, f.eks. store 

legedag, og idrætsklubber. Det er blevet nemmere at sætte 

større engagementer i gang. 

Det giver større autoritet at sige her i kommunen gør vi sådan. 

Man bliver som pædagog stærkere og den faglige identitet styrkes. 

Derudover tror vi på, det vil blive lettere at rekruttere kvalificerede 

ansøger til Sfoèn. 

Der er kommet meget bedre samarbejde med lærerne. Man er 

mere ligeværdig nu. Det er af afgørende betydning, at arbejdet i 

fritidsdelen er blevet mere synliggjort. 

Fagligheden er blevet styrket. 

Det har været godt at arbejde i 3 år. Der har været tid til at arbejde 

med projektet og alle har fået ejerskab. Det har givet mulighed 

for at følge op på tingene undervejs. Nye ting er blevet 

implementeret undervejs. Det giver bedre sammenhæng mellem 

projektet og hverdagen. 

Det har været vigtigt med en tovholder, og en engageret leder 

,som løbende har fulgt op på projektet. 

Vi har fået konkrete værktøjer: Den gode historie og iagttagelse 

og fortælling, teori, evalueringer, og sidst men ikke mindst fået 

skriftlig gjort, og beskrevet vores arbejde. 

Både som enkeltperson og som personalegruppe har man lagt sig 

i selen for, at projektet skal lykkedes. Vi har igen som gruppe vist 

vi gerne hele tiden vil udfordres, og udvikles i vores arbejde.

Aaen9-final - Skoleporten Sengeløse skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?