Nationalpark Mols Bjerge – Borgernes ideer:

af ”udenbys” typehusfirmaer, megen proviant købes i det hjemlige supermarkeder.
Ebeltoft kommunen har taget konsekvensen af dette. For at dække de store udgifter,
som sommerhusene påfører kommunen, har man hævet grundskyldspromilen.
Også Århus amt har sat sig som mål at bremse op for denne arealkrævende og
landskabsprægende udvikling, således at man i højere grad satser på kollektive
feriebyer, campingpladser og lignende.
Turisme, fredninger og opkøb.
Mols Bjerge er blandt Danmarks mest elskede ferieområder. Derfor vil gæsterne
gerne bevare så meget som muligt af de landskabskarakterer, de har mødt i
bjergene. Uden landskabspleje vil der ikke findes åbent land som minde om
områdets landskabsdannelse og tidligere tiders liv og landbrugsform.
Det begyndte i 1925 med fredningen af Tinghulen – Mols Herreds gamle tingsted –
Derefter fulgte fredningerne stykke for stykke. Nedre Strandkær i 1941, Hålen i 1947,
og derefter fortsætter fredningerne, men efter en mere bestemt plan.
Fra 1967 begynder det offentlige yderligere at opkøbe arealer for at supplere de
fredede områder. Fredninger er dyre og ofte langsommelige at gennemføre. Opkøb
kan ske hurtigt, når der er midler.
Også private har bidraget til dannelsen af naturparken. I 1951 skænker ejeren af
Nedre Strandkær: Ellen Dahl – familie til Karen Blixen - gården til Naturhistorisk
Museum i Århus. I dag er Nedre Strandkær bedre kendt som Molslaboratoriet.
Men det, der måske var den afgørende brik i skabelsen af Naturpark
Mols Bjerge, var en noget overset begivenhed i 1972. Da skænkede A.P.
Møller Toggerbo-ejendommene med bakken Skovbjerg til staten med
besked om, at det var starten på Naturpark Mols Bjerge.
Sidst i 70-erne udarbejdes plejeplan for Mols Bjerge, som Århus Amt godkender i
1980.
Det offentlige har nu således styr på og magt til at forvalte Mols Bjerge med
fredninger, plejeplan, adgang og mulighed for i fremtiden at fjerne plantagerne, der
nu i 1980 udgør ca. 40% af bjergene.
I det daglige er det Skov- og Naturstyrelsen, der via Statsskovdistrikterne forvalter
Mols Bjerge.
På vej mod årtusindskiftet.
Landskabet ligger her stadig. Nu taler nogen om at skabe en Nationalpark Mols
Bjerge. Resultaterne af naturplejen er smukke. Den rekreative værdi er høj.
Stiforbindelser og stenter gør det fremkommeligt, også selv om de besøgende nogle
steder må færdes mellem statens kreaturer, der ”passer” landskabet. Udgifterne ved
plejen er rimelig, og dyrene er udvalgt efter deres effektivitet til at afgnave
landskabet og deres fredsommelighed.