Et rigere liv - Sydinvest

Et rigere liv 

med Investeringsforeningen Sydinvest 

– en anderledes investeringshåndbog

Indhold 

Penge er ikke et mål i sig selv … men et værktøj til et rigere liv side 4 

Dine penge ... vores ansvar side 6 

Hellere lille og vågen … side 8 

Man kan jo ikke leve af at være landmand side 12 

Nu er det pengenes tur til at arbejde for os side 14 

Da papir blev penge værd side 18 

Når penge skal på arbejde side 22 

Der er dovne penge, flittige penge – og dem som forsøger at skyde genvej side 26 

Porteføljemanageren er din opsparings bedste ven side 30 

Spåkoner i habit side 34 

God, bedre, bedst ... side 38 

En afdeling er et univers side 42 

Fra tendenser til megatrends side 46 

Kan man spille skak uden de 2 tårne ...? side 49 

At investere handler om at sove godt om natten side 52 

At løbe en risiko er at forøge chancen side 55 

Summa summarum: Om udbytte og afkast side 59 

Hold dig ajour side 64 

15 spørgsmål til pengeprofessoren! side 70 

Bestyrelsen side 75 

7 gode opsparingstips side 76 

Hvad koster det at få en enkel og sikker investering? side 78 

IFR InvesteringsForeningsRådet – enkel og effektiv adgang til verdens markeder side 82 

Hvad er et rigere liv? side 86

4 

Penge er ikke et mål i sig selv 

... men et værktøj til et rigere liv 

Af direktør 

Eskild Bak Kristensen, 

Sydinvest 

Når vi siger, at vi vil give vores medlemmer et 

rigere liv, så mener vi det. I dobbelt forstand. I 

Sydinvest ser vi det som vores opgave at gøre 

penge til flere penge, at gøre mange penge 

til endnu flere penge osv. Vi vil først og fremmest 

sikre, at vores medlemmer bliver rigere, 

men vi har også en holdning til, hvad det vil 

sige at være rigere, og hvad et rigere liv er. 

Der er sagt meget rigtigt om penge. ”Penge 

er ikke alt ... men de er rare at have,” siger 

man. Penge er afgørende for, hvor vi bor, 

hvordan vi bor, hvad vi kører i – og i vid udstrækning 

afgørende for hvordan vi lever 

vores liv, hvordan dagligdagen former sig. 

Kendetegnende for udviklingen er, at vi alle 

sammen bliver mere velhavende. Vi får flere 

og flere materielle goder, vi har høj velstand, 

men velfærden følger ikke altid med. 

Med alle de penge vi tjener hjem til vores 

medlemmer, sender vi et ønske om, at de 

må blive brugt til ikke bare et økonomisk 

rigere liv men et indholdsmæssigt rigere liv. 

Ikke bare til velstand men også til velfærd. 

At opsparingen er en god tryghed at have 

i baghånden, at den bliver til muligheder, 

udfordringer og oplevelser. 

Hvert enkelt medlem har sin egen version 

af et rigere liv. Det er ikke nødvendigvis 

yndlingsbilen i garagen, det kan lige så vel 

være mulighed for at se børnebørnene, når 

man har lyst, at være stamkunde i biografen, 

at købe de nye romaner på udgivelsesdagen, 

nye sko hver måned, 3 måneders orlov, eller 

at invitere hele familien til Kreta. 

Med denne bog sætter vi fokus på, hvad 

vi i Sydinvest gør, for at penge kan blive 

et værktøj til et rigere liv. 

Din investering er vores ansvar og opgave, 

og med det afkast du får, sender vi ønsket 

om et rigere liv på din måde. 

God læselyst! 

Eskild Bak Kristensen 

Direktør for Sydinvest 

esbk@sydinvest.dk

6 

Dine penge ... vores ansvar 

Af direktør 

Eskild Bak Kristensen, 


En investeringsforening er et drivhus 

De penge, du vælger at spare op til større ind- 

køb eller et arbejdsfrit eller i hvert fald jobfrit 

liv, skal have de bedst mulige betingelser for 

at ”vokse” og give dig muligheden for at få 

et rigere liv. Det er idéen med investeringsforeningen 

Sydinvest. Her er det dig og de andre 

medlemmer i foreningen, der får det fulde 

udbytte af den opsparing, der investeres. Som 

investeringsforening er det vores opgave at 

tilbyde de mest fordelagtige investeringer, der 

hvor du med en passende tidshorisont har 

stor sandsynlighed for at få et godt afkast. 

Investeringsforening 

En investeringsforening er ejet af foreningens medlemmer. 

Foreningens formål er at pleje medlemmernes 

interesse og sikre et godt afkast, samtidig med 

at risikoen spredes. Investeringsforeningen er et godt 

alternativ til selv at investere i aktier og obligationer. 

De regler, som investeringsforeninger arbejder efter, 

er fastsat i lov om investeringsforeninger. 

At finde og opdyrke nye områder 

Som verden udvikler sig vil der altid være 

lande, områder eller virksomheder, der oplever 

en positiv udvikling på grund af særligt 

gode betingelser for vækst. Det kan være 

lande eller områder, hvor prisen på arbejdskraft 

er lav eller virksomheder, der producerer 

til et marked med stor efterspørgsel. 

Vi ser det som én af vores fornemste opgaver 

at følge med i hvor eller i hvilke brancher, der 

er grobund for gode afkast. Det er krævende 

at sætte sig ind i og følge med i, derfor 

bruger vi også rådgivere fra hele verden til at 

hjælpe os med at finde de områder, hvor der 

er udsigt til gode afkast. 

Så sætter vi hele vores erfaring som investeringsforening 

bag og tilpasser investeringerne 

i hver enkelt afdeling i Sydinvest, så vi får 

det størst forventede afkast til gavn for vores 

medlemmer. 

Afdeling 

Investeringsforeninger er typisk opdelt i afdelinger, 

og hver enkelt afdeling har specialiseret sig inden 

for et bestemt område; fx danske obligationer, 

udenlandske statsobligationer eller udenlandske 

børsnoterede virksomhedsobligationer. 

At spare op i en verden i forandring 

Vi lever i en foranderlig verden. Derfor opstår 

der også til stadighed nye muligheder. Vi 

ser det som vores opgave at sikre, at vores 

medlemmer kan udnytte disse muligheder, 

og derfor søsætter vi også nye afdelinger, 

når vi vurderer, at der er mulighed for et 

godt langsigtet afkast.

Et eksempel 

Vi oplever fedme som en stigende trussel 

mod folkesundheden. Der er næsten tale 

om fedmeepidemier i visse dele af verden. 

Fedme har følgesygdomme som sukkersyge, 

så man kan forudsige et boom i forbruget af 

medicin til sukkersyge. Her har vi således et 

område, hvor man kan forestille sig et godt 

indtjeningspotentiale for aktionærer i 

virksomheder i den pågældende branche. 

Som fagfolk er det vores opgave at spotte 

områder som disse; dernæst skal vi finde de 

rigtige virksomheder, og endelig skal vi vide, 

hvornår pengene skal investeres. Det skal 

selvfølgelig helst være før virksomhedernes 

indtjening stiger til det, vi forventer, ellers har 

andre investorer også set muligheden og fået 

aktierne til at stige, og så bliver indtjeningen 

på den samlede investering mindre. Devisen er 

at være på rette sted på det rigtige tidspunkt. 

At minimere en risiko 

Med sandsynligheden for et højt afkast følger 

også en risiko for et lavere afkast. Der skal 

ikke meget til at ændre historiens gang, så 

det, der for alle virker helt oplagt, ændrer sig 

til det modsatte. Sådan er det. Vi kan ikke 

fremtidssikre vores afkast. Det er derfor, vi 

mange steder skriver, at ”historiske afkast er 

ikke garanti for fremtidige afkast”. Vi bruger 

al vores erfaring og al den rådgivning, vi kan 

få, til at sandsynliggøre et højt afkast, og vi 

justerer løbende investeringerne i de enkelte 

afdelinger. Men ... garantere et højt afkast 

for en afdeling, det kan vi ikke. Vi kan kun 

sandsynliggøre det. 

Brug din rådgiver 

Det er i samarbejde med din rådgiver i dit 

pengeinstitut, at du skal have klarlagt din 

investeringsprofil. Hvor lang tidshorisont har 

du, hvor risikovillig er du, og hvilke forventninger 

har du til afkastet af din investering. Når 

det er på plads, sammensætter I i fællesskab 

en opsparing i en portefølje af afdelinger, der 

dækker både ”gynger og karruseller”. Det 

er nemlig en anden vigtig opgave for foreningen 

at sikre, at paletten af afdelinger 

kommer hele vejen rundt. Fra afdelinger 

med et lavt, men sikkert afkast til afdelinger 

med et højt, men knap så sikkert afkast. 

Portefølje 

Beholdning af værdipapirer; fx hos en afdeling i en 

investeringsforening eller hos en privat investor. 

Værdipapirerne kan fx være aktier, obligationer 

eller investeringsbeviser. 

På den måde giver vi dig mulighed for at 

lave en sammensætning, der enten dækker 

en lang opsparingshorisont eller en kortere 

horisont, hvis det er det, der er formålet. 

På den måde kan vi også dække dine opsparingsønsker, 

uanset om du er en risikovillig 

investor eller den investor, der sover bedst, 

hvis det meste af opsparingen står i de 

sikreste afdelinger. 

7

8 

Hellere lille og vågen … 

Af Dorthe Schack, Sydinvest 

En formue på mere end 40 mia. kr. og ca. 

70.000 investorer – er Sydinvest så en lille investeringsforening? 

En sammenligning med de 

øvrige investeringsforeninger i Danmark viser, at 

Sydinvest er den 6. største forening i Danmark 

– den største danske forening har dog mere end 

180 mia. kr. under forvaltning. Og i international 

sammenhæng er Sydinvest en af de mindre 

spillere – verdens største investeringsforening 

Fidelity har en formue på ca. 1.000 mia. dollar. 

Hvem ejer Sydinvest 

Alle, der har købt Sydinvest investeringsbeviser, 

er medejere af Sydinvest for den andel, 

som beviserne udgør af foreningens samlede 

formue. Sydinvest er et non-profit selskab med 

et overordnet mål om at give investorerne det 

højst mulige afkast af deres investering. Det 

betyder, at hele overskuddet går til investorerne 

med undtagelse af administrationsomkostninger 

til at dække løn og andre nødvendige 

omkostninger til at drive Sydinvest for. 

Investeringsbevis 

Investeringsbeviser kaldes også somme tider en 

investeringsforeningsandel, da den er et bevis på 

medejerskab af en investeringsforening. Investeringsbeviser 

registreres elektronisk i Værdipapircentralen 

på lige fod med andre former for værdipapirer. 

Sydinvest er vokset 

I løbet af de seneste 7 år (fra 1999 til 2006) er 

Sydinvests formue vokset fra 8 mia. kr. til mere 

end 40 mia. kr. Den flotte vækst skyldes, 

at flere investorer har købt foreningens pro- 

dukter. Sydinvest tilbyder flere investeringsmuligheder, 

og der er skabt gode afkast. 

Afkast 

Det samlede overskud eller tab på investeringerne 

i en investeringsforeningsafdeling kaldes afkastet. 

Afkastet opgøres, efter at administrations- og 

handelsomkostninger er fratrukket, og beregnes 

i procent. Sydinvest beregner afkastet som 

stigningen i den indre værdi tillagt udbytter. 

I samme periode er antallet af medarbejdere 

kun vokset fra 16 til 23. Figuren viser, hvordan 

medarbejderne er fordelt: 

Investering 

8 medarbejdere 

Direktion 

1 medarbejder 

Administration 


Investor Relations 


Samarbejdspartnere og rådgivning 

I samme periode er antallet af samarbejdspartnere 

vokset fra 2 til 60. Sydinvests samarbejdspartnere 

er pengeinstitutter, som aktivt 

rådgiver investorer om Sydinvests forskellige 

produkter. Langt de fleste samarbejdspartnere 

er danske pengeinstitutter, men Sydinvest har 

også samarbejdspartnere i de øvrige skandinaviske 

lande og i Tyskland, Schweiz, Luxemburg 

og Holland.

Med en organisation på kun 23 medarbejdere 

er det en åbenlyst umulig opgave at rådgive 

alle foreningens investorer – det er pengeinstitutternes 

opgave. I Sydinvest ved vi kun hvor 

mange investeringsbeviser, den enkelte investor 

har – vi kender ikke noget til investorens 

øvrige økonomiske forhold, og kan derfor ikke 

på forsvarlig måde anbefale at investere i det 

ene eller andet produkt. Vi kan alene fortælle 

om produkterne og deres egenskaber. 

På www.sydinvest.dk kan du finde en oversigt, 

der præsenterer de pengeinstitutter, som 

Sydinvest samarbejder med. 

4 foreninger 

Sydinvest Administration A/S er investeringsforvaltningsselskab 

for flere foreninger: 

• Investeringsforeningen Sydinvest 

• ISI (Investeringsforeningen Sydinvest 

International) 

• Placeringsforeningen Sydinvest Engros 

• Hedgeforeningen Sydinvest fra 

efteråret 2006 

• og der er fåmandsforeninger på vej … 

Fåmandsforening 

En investeringsforening, hvor der typisk 

kun er en enkelt investor. 

Investeringsforeningen Sydinvest er den største 

af vores foreninger og er målrettet mod 

private danske investorer, der placerer 

almindelig opsparing eller pensionsopsparing 

i investeringsbeviser fra Sydinvest. 

ISI er målrettet private investorer, som er bosiddende 

i udlandet og/eller skattepligtige til et 

andet land end Danmark. 

Placeringsforeningen Sydinvest Engros er 

målrettet til institutionelle investorer som 

fx pensionskasser. 

Fåmandsforeninger er en model, som institutionelle 

investorer kan vælge at bruge, når de 

har behov for at lade en investeringsforening 

forvalte de opsparede formuer. 

Hedgeforeningen Sydinvest er målrettet private 

investorer, der ønsker at geare investeringen, 

hvilket vil sige, at det beløb, som man 

investerer, bliver forøget via lån. 

9

10 

Stærke kompetencer 

Sydinvest har valgt at fokusere på processer, 

som med færrest mulige ressourcer skaber 

bedst mulige afkast. Når investeringsafdelingens 

medarbejdere skal beslutte, 

hvilke værdipapirer investorernes penge skal 

placeres i, sker det på baggrund af rapporter 

og analyser fra internationalt anerkendte 

analysevirksomheder. Disse analysevirksomheder 

har ofte i hundredvis af medarbejdere, 

som udelukkende arbejder med at rejse rundt 

til virksomheder og analysere aktier 

og obligationer. 

Emerging markets 

Betegnelsen dækker over lande, der endnu 

ikke – i sammenligning med vestlige lande 

– har så udviklede økonomier og stabile politiske 

systemer. Sydinvest har i de seneste seks 

år investeret i obligationer fra disse lande og i 

endnu flere år i aktier – og med stor succes. 

I sammenligninger med danske og internationale 

investeringsforeninger er Sydinvests 

resultater helt i top – til gavn for investorerne.

12 

Man kan jo ikke leve 

af at være landmand 

Det er ikke kun landbruget, 

der trækker det økonomiske 

læs for Jens Chr. Gravergaard. 

En del af hans tid går i lagerhotellet 

– suppleret med flere 

daglige tjek af kursen på hans 

investeringer. 

Risikospredning har gennem mange år været 

en del af proprietær Jens Chr. Gravergaards 

forretningsfilosofi. Og blot et enkelt år har 

til fulde overbevist ham om, at investering 

i værdipapirer er et særdeles værdifuldt 

supplement til landmandsforretningen. 

Risikospredning 

At minimere investeringsrisikoen ved at sprede 

investeringen på et større antal værdipapirer. 

I investeringsforeningers aktieafdelinger skal 

investeringerne fx spredes på minimum 16 

forskellige aktier, men typisk investeres der 

i langt flere. En tilsvarende risikospredning 

er i praksis umulig at opnå for mange private 

investorer, og det gør investeringsbeviser 

til et attraktivt og sikkert alternativ. 

Der skal være penge i det 

Da Jens Chr. Gravergaard vendte tilbage til 

sin fødegård på Fyn efter uddannelsen til 

agrarøkonom, blev det ikke kun for at dyrke 

landmandslivet. 

– Det er jo en kendt sandhed, at man ikke 

kan leve af at være landmand. I hvert fald ikke 

særlig godt. Så jeg har hele tiden haft en idé 

om, at der skulle være flere driftsgrene. 

Af Kim Gørlitz, tekstforfatter 

– Primærdriften betaler huslejen. De andre 

grene skal dække min families privatforbrug. 

Og jeg gider altså ikke beskæftige mig 

med noget, der ikke er penge i, lyder den 

ærlige melding. 

Det har resulteret i, at Jens i dag beskæftiger 

sig med så forskellige grene som drift af et 

lagerhotel, forpagtning af jord til planteavl plus 

udlægning af vådområder, der både rummer 

græsarealer til køer og hans egen bisonproduktion. 

Endelig ser han frem til sin første 

morelhøst i eftersommeren. 

Netværket giver idéer 

Investering kom først ind i billedet i 2005, hvor 

Jens skiftede bank. Inspirationen hentede han i 

sin kreds af ligesindede landbrugere.

– Vi er en flok, der mødes jævnligt, og her taler 

vi om alt. Lige fra drift og økonomi til familie 

og skilsmisser. Jeg havde så den oplevelse med 

min tidligere bank, at de aldrig var glade, når 

jeg ringede – jeg var jo landmand. Så på mine 

venners anbefaling inviterede jeg to andre 

banker til at se på sagen. De gjorde det faktisk 

godt begge to, så det var nok i sidste ende 

et spørgsmål om, hvem jeg svingede med 

personligt. 

En ekstra fleksibel driftsgren 

Ved det første møde stillede Sydbank ikke 

alene med en bankrådgiver, men også med 

en investeringsrådgiver. Og det gav Jens nye 

øjne på, hvordan han kunne få egenkapitalen 

til at vokse. 

– Mit alternativ kunne jo være at købe en 

gård mere og se den stige i værdi. Men her 

er min overvejelse, at hvis tiderne skifter, 

og værdien måske falder, bliver den svær at 

sælge. Det kan tage måneder, og det kan 

indebære tab. Mine værdipapirer kan jeg 

skille mig af med omgående, hvis jeg vil. Det 

betyder også, at jeg kan realisere mit afkast 

til enhver tid, uden at det berører gården og 

min families hjem, forklarer Jens. 

Samtidig peger han på, at han hele tiden har 

tal på, hvad hans investering er værd. Og at 

han kan realisere den løbende og dermed 

styre beskatningen. 

Besøget fra Sydbank mundede ud i en 

aftale om en investering baseret på lån i 

schweiziske frank kombineret med en 

forhøjet kassekredit. Pengene blev placeret 

i Sydinvest BRIK, Sydinvest Latinamerika og 

to obligationsafdelinger. Og tilsammen gav 

de et afkast på ca. 45 % det første år. 

Obligationsafdeling 

En afdeling i en investeringsforening, der placerer 

mindst tre fjerdedele af investorernes formue i forskellige 

typer obligationer. Afkastet i disse afdelinger 

hænger sammen med renteudviklingen, men der 

er oftest tale om et afkast, der er mindre men mere 

stabilt end i aktieafdelinger. 

Sus i maven 

Jens lægger heller ikke skjul på, at han er 

blevet lidt bidt af sine investeringer. 

– Jeg er da inde og kigge på hjemmesiden 

flere gange hver dag. Så kan der godt gå 

et par dage, hvor afkastet falder 5 % om 

dagen, og jeg tænker – uha, det går ikke. 

Men det retter sig jo. Det spændende er også 

at følge med i, hvad der gør, at det stiger 

eller falder. Det vil jeg gerne kunne forstå, og 

derfor er valuta ikke noget for mig. Der kan 

jeg simpelthen ikke gennemskue, hvordan 

ændringerne opstår – og hvad man skal 

være på vagt overfor. 

Afkastet smitter af på humøret 

Selv om det har været et godt år for Jens’ 

investeringer, er det ikke noget, han har 

omsat i et synligt forbrug. Den jordbundne 

indstilling virker helt i pagt med hans erhverv. 

Blot har den fået selskab af en slet skjult 

optimisme. 

– Selv om vi har haft et godt år, tror vi ikke 

på, vi kan alt. Min jord er min sikkerhed. Med 

det grundlag har jeg også nogle muligheder 

– for eksempel investering. Og indirekte 

smitter et godt investeringsår da af på andre 

fronter. Faktisk har vi fået sommerhus. Og nu 

tager vi en familietur til Bulgarien for at se på 

en lejlighed ved Sortehavet. Som en investering, 

smiler han. 

13

14 

Nu er det pengenes tur 

til at arbejde for os 

Smilerynker, en spændende 

hobby og god tid er nogle 

af de mærkbare udbytter, 

Frede Lund og hans kone 

Lise får af deres investeringer. 

– Vi vurderede, at vi godt kunne klare os et par 

år uden løn. Derfor valgte vi at gå på pension 

allerede, da vi var 58 og 59, fortæller Frede 

Lund hen over det vejrbidte terrassebord på 

Helnæs. Både vejret og udsigten er ubetalelige, 

men parrets frihed har deres investeringer 

finansieret. 

Ikke alle værdier kan prissættes 

Sommerlivets sysler er det første, der møder 

én her på den yderste kant af Helnæs, nær 

Assens på Fyn. Frede pudser vinduer, mens 

hans kone Lise er i gang med græsriven nede 

på skrænten foran sommerhuset. 

– Jeg fangede ingen ål til morgen, bemærker 

Frede, mens han nikker ned mod den lille 

badebro, de deler med 5 andre. Men bortset 

fra det lader det ikke til, at verdens trængsler 

er nået til Helnæs. 

– Vi bor her tre-fire måneder om året. Men vi 

er kun lige kommet i går, så der er en del at ta’ 

fat på, fortæller Frede videre, da teen og ostemadderne 

kommer på bordet. Sommerhuset 

er ingen nyanskaffelse, tværtimod. Den første 

sommerhusgrund købte parret i 1971. Senere 

fik de mulighed for at bygge her på sommer- 


husområdets yderste grund, hvor de kun har 

en enkelt nabo. Og ellers marker og hav. 

– Man kunne jo godt kalde huset her en investering 

også, smiler Frede. – Men hvilken forskel 

gør det, om priserne stiger her, når vi ikke 

vil sælge? Nej, det går vi ikke så meget op i. 

Frede har beskæftiget sig med investeringer siden 

1973, hvor han købte et selskab sammen med 15 

andre investorer. 

Mange år med værdipapirer 

Investeringer i værdipapirer er til gengæld 

blevet noget af en hobby gennem årene. 

Frede har beskæftiget sig med investeringer 

siden 1973, hvor han købte et selskab 

sammen med 15 andre investorer. I dag er han 

bestyrelsesformand for selskabet, som udelukkende 

beskæftiger sig med værdipapirer. Så ad 

den vej har han hentet erfaringer med, hvad 

der har indflydelse på en investerings værdi. 

– Det er jo sjovt at følge med. Og jeg følger da 

kurserne på mine egne investeringer hver dag 

i avisen. Men hvis jeg skal understrege noget 

meget væsentligt, så er det den politiske stabilitet 

i de områder, vi investerer i. Den er intet 

mindre end afgørende, siger han og genopfrisker 

historien om det år, hvor Argentina med 

et slag halverede både renten og sin udlandsgæld. 

En rigtig gyser. 

I dag er Latinamerika til gengæld et stabilt 

vækstområde, som mange investorer har 

glæde af, også Frede og Lise.

En velbetalt hobby 

– På de 3 år vi har været med i Sydinvest, 

har vi faktisk fordoblet vores investering, 

regner Frede ud. Investeringen er spredt på 

5 afdelinger: BRIK, HøjrenteLande, Latinamerika, 

Fjernøsten og Small Cap. 

Han betegner sig selv som en investor med 

høj risikovilje. Derfor supplerer han sit engagement 

i Sydinvest med egne aktier. 

– Der skal man altså følge med. Det går 

stærkt, så det piner mig faktisk også lidt, at jeg 

ikke har internet hernede, siger han. Her plejer 

han at følge både den politiske udvikling og 

investeringsnyheder. 

– Det er jo sjovt at følge med. Og jeg følger 

da kurserne på mine egne investeringer 

hver dag i avisen. 

En privat affære 

Selv om Frede og Lise har sagt ja til at fortælle 

om deres liv med investeringer, er det faktisk 

ikke noget, de normalt deler med så mange. 

Lise forklarer: 

– Det er som om, nogen stadig ser det som 

lidt suspekt. Er vi spekulanter, kan de spørge. 

Sådan tænker vi ikke. 

– Nej, vores investeringer er jo samtidig en 

forudsætning for væksten i de lande, pengene 

bliver placeret i, uddyber Frede. Og risikoen er 

en del af regnestykket. 

Måske er det Fredes fortid som skolelærer, der 

kigger frem, da han efterlyser mere generel 

viden om, hvordan verdens økonomi hænger 

sammen. Og som om Lise kunne læse hans 

tanker, supplerer hun: – Ja, det kunne man 

faktisk godt lære noget mere om i skolen! 

15

16 

Afkastet kan ikke ses. 

Men det kan vist mærkes 

I mange år har Frede og Lise levet efter det 

enkle princip, at de har lånt til deres investeringer. 

Men afkastet er ikke gået til forbrug. 

De kører fortsat i en beskeden bil. De har lånt 

til hus og sommerhus i tidernes morgen, men 

ikke skiftet til større eller dyrere modeller i 

mere end 30 år. Den lille jolle ved bådebroen 

er heller ikke vokset. Så umiddelbart springer 

det ekstra råderum ikke i øjnene. 

– Nej, det passer nu ikke helt, korrigerer Lise. 

– Vi har da købt nogle ordentlige møbler. Men 

vi var godt nok længe om det. 

Da Frede og Lise købte deres helårshus i 1969, 

var pengene ikke store, så møbler blev der 

ikke råd til. 

– Vi havde to sovesofaer og et bord, Frede selv 

havde lavet, husker Lise. Ellers var huset stort 

set ikke møbleret, ligesom der ikke var plads 

til telefon på budgettet. 

Den tid er for længst ovre, og som Frede siger: 

– Vi kan da godt li’ at se, at det bliver mere 

værd. 

Så måske skal parrets vellykkede investeringer 

bare aflæses i den tid, de har sammen. Og 

i de mundvige, som har meget let til at trække 

opad, mens øjnene misser mod solen over 

Helnæs Bugt.

18 

Da papir blev penge værd 

Et historisk blik på handelen med værdipapirer 

Niels Skovvart er afdelingsdirektør 

i Sydinvest og 

beskæftiger sig til daglig 

med værdipapirer. 

Han fortæller her om 

baggrunden for moderne 

tiders værdipapirer. 

Gennem årtusinder har mennesker købt og 

solgt varer og tjenesteydelser, men det var 

først omkring 650 f. Kr., at penge slog igennem 

som betalingsmiddel. Tidligere tiders 

handel blev oftest afregnet i naturalier eller 

ædle metaller, men under Kong Krøsus af 

Lydien blev der for første gang fremstillet 

mønter af guld og sølv. Mønterne var forsynet 

med statens segl, deres værdi var bestemt 

af metalindholdet, og de kunne bruges både 

lokalt og i handelen med andre lande. 

– Mønterne gjorde samhandel betydeligt lettere, 

men de havde den svaghed, som allerede 

da havde været kendt længe, nemlig at det 

kunne være praktisk talt umuligt at udveksle 

værdier nok ved store transaktioner, fortæller 

Niels Skovvart. Han er afdelingsdirektør i 

Sydinvest og beskæftiger sig dagligt med værdipapirer, 

og han fortæller her om baggrunden 

for moderne tiders værdipapirer. 

For mange af nutidens investorer er aktiers 

og obligationers oprindelse ikke noget, man 

spekulerer over; det er ganske enkelt investeringsobjekter, 

og sådan har det faktisk været, 

siden disse værdipapirer opstod. 

Af Ruben Fønsbo, tekstforfatter 

Obligation 

Et værdipapir, hvor udstederen betaler en forudbestemt 

årlig rente til obligationsejeren. Obligationer 

kan udstedes med forskellige lånetyper; fx 

annuitetslån eller serielån, og de mest almindelige 

obligationstyper er statsobligationer, realkreditobligationer 

og erhvervsobligationer. Investeringsforeningsafdelinger, 

som investerer i obligationer, 

kaldes for obligationsbaserede afdelinger. 

Aktie 

En aktie er et værdipapir, som giver køberen af 

aktien en andel i den pågældende virksomhed. 

Aktiens kursudvikling vil hovedsageligt afhænge 

af, hvilke forventninger der er til virksomhedens 

indtjening. 

Niels Skovvart fortsætter: 

– I Babylon var det allerede for 4.000 år siden 

helt almindelig praksis at finansiere skibssejladser 

ved hjælp af private midler, og til gengæld 

fik investorerne et bevis, der garanterede dem 

en del af det forventede udbytte. Et sæt love, 

nedskrevet på befaling af Kong Hammurabi, 

fastslog, at skibsbyggeren skulle garantere et 

års sødygtighed, og at kaptajnen alene var ansvarlig 

for skib og last, men også rentesatserne 

var fastlagt ved lov. Et udbytte på 20-30 % 

var ikke unormalt, og det siger noget om 

den risiko, der var forbundet med sejlads og 

handel på Eufrat-floden. 

Værdipapirer blev allerede dengang gjort til 

genstand for handel, så en dygtig investor 

kunne skyde penge i en skibssejlads og sælge 

papirerne allerede inden, sejladsen var

tilendebragt og lasten nået frem, og dermed 

minimere sin risiko for tab. Andre valgte at 

sprede risikoen på flere skibe, så selv om 

risikospredning er et vigtigt element i moderne 

investeringsstrategier, er det langt fra noget 

nyt fænomen. 

Hvor private personer finansierede fx byggeri 

med aktier eller aktielignende værdipapirer, 

greb konger og stater til andre metoder, når 

de manglede penge. Det var nemlig ikke 

usædvanligt, at store byggerier, anlægsarbejder 

og endda krige blev finansieret af 

obligationer. Niels Skovvart fortæller: 

– Staten eller regenten har ganske enkelt 

udstedt gældsbeviser og indvilget i at betale 

en fast årlig rente, indtil gælden blev tilbagebetalt. 

Princippet er kendt helt tilbage til det 

antikke Rom, og værdipapirets navn stammer 

fra det latinske ord ”Obligatio”, som betyder 

”forpligtelse”. 

Også Obligatii kunne sælges, og mange 

gjorde det, for selv om statsmagten garanterede 

for papirets værdi, var investeringen ikke 

fuldstændig sikker; især ikke når pengene 

blev brugt til at finansiere krigsførelse. 

Det påvirkede naturligvis prisen på obligationerne, 

og her så mange en fordel i at opkøbe 

obligationerne til en lavere kurs end pålydende, 

for der blev nemlig stadig betalt rente 

af obligationens pålydende værdi. 

Det skulle dog gå næsten 2.000 år, før 

handelen med værdipapirer blev sat i system. 

Niels Skovvart forklarer: – Der findes skrevne 

beretninger fra det 12. århundredes Frankrig, 

og her kan man læse om handlende, som 

omsatte værdipapirer, der vedrørte ud- 

bytte og gæld på landbrugsdrift. Der er bl.a. 

eksempler på landmænd, der optager lån 

med sikkerhed i det kommende års udbytte. 

Denne form for handel minder om den 

handel med veksler, som vi herhjemme især 

kender fra det 19. og 20. århundrede. En 

veksel giver køber en aftalt kredittid på købet, 

og sælger kan enten beholde vekslen, til 

den indfries af køber, eller sælge den til 

fx en bank eller en mægler. 

I Belgien blev papirhandelen i 1309 formaliseret 

i byen Bruges, også kendt som Brugge, 

under ledelse af Van der Burse, som også 

kom til at lægge navn til begrebet ”børs”. 

De vedtagne børsskikke blev yderst populære 

og bredte sig fra Belgien til nabolandene, og 

allerede få år senere, i midten af 1300-tallet, 

begyndte handelen med statsudstedte værdipapirer 

i Venedig. At det ikke altid gik lige 

glat, kan ses af, at Venedigs bystyre næsten 

omgående vedtog en lov, der forbød rygtespredning, 

som havde til formål at påvirke 

handelen i byen. Få år senere blomstrede 

børshandelen også i Pisa, Verona, Genua og 

Firenze, som alle var selvstændige bystater 

med et aktivt handelsliv. 

19

20 

På spørgsmålet om, hvornår aktieselskaber 

dukkede op, svarer Niels Skovvart: 

– I forbindelse med rige landes opdagelsesrejser 

og kolonisering opstod der et stort 

kapitalbehov, og i slutningen af 1500-tallet 

ser vi de første egentlige aktieselskaber i 

Holland. Værdipapirmæglere solgte andele i 

både virksomheder og rederier mod lovning 

om en del af det forventede udbytte. Verdens 

første børsnoterede selskab er Det nederlandske 

Ostindiske Compagnie, som blev noteret 

på børsen i Amsterdam i 1602. 

Også i Paris, Berlin og London blomstrede 

børslivet, og de første pilgrimmes rejse til 

Nordamerika blev finansieret ved aktiehandel 

i Amsterdam. I London holdt børsmæglerne 

til på Jonathon’s Coffee House, som snart 

blev omdøbt til The Stock Exchange, og her 

blev handlet bl.a. lotterisedler, flådens spisekuponer 

og ostindiske værdipapirer. 

I 1790 kom værdipapirhandlen til USA, hvor 

den første aktiebørs blev etableret i Philadelphia. 

Den mest kendte børs blev etableret i 

1792 og holdt til i nr. 22 på den gade, som 

havde fået navn efter de gamle palisader, der 

skulle holde bl.a. indfødte og røvere på sikker 

afstand. Gaden var naturligvis Wall Street, 

og dette navn er siden blevet synonymt med 

børser og værdipapirer. I de første par år var 

det ikke unormalt, at der dagligt blev omsat 

op mod 100 værdipapirer. 

– Siden er der kommet betydeligt mere fart 

på, fortæller Niels Skovvart. – I Sydinvest har 

vi på vores 70.000 investorers vegne placeret 

mere end 40 mia. kr. i obligationer og aktier, 

og det er naturligvis vores opgave at forvalte 

de betroede midler til investorernes tilfredshed. 

Det gør vi bl.a. ved at følge tidligere 

tiders tommelfingerregel om risikospredning, 

men vi har også en lang række værktøjer, der 

gør, at vi kan følge tendenser og udviklinger 

og på den måde optimere afkastet. 

Og der er ingen tvivl om, at det lykkes. 

– Vi glæder os naturligvis over at have levet op til 

vores investorers tillid, og vi ser frem til at fortsætte 

bestræbelserne i de kommende år. 

Gennem Sydinvest har danske investorer 

købt værdipapirer i bl.a. Fjernøsten, Rusland, 

Indien, Brasilien og en række europæiske 

lande, og i 2005 blev det samlede udbytte til 

investorerne på mere end 1,7 mia. kr. Det er 

et udbytte, som Niels Skovvart med jysk beskedenhed 

betegner som ”udmærket”, men 

alligevel tilføjer han: – Vi skal jo ikke hvile på 

laurbærrene, og som den nuværende økonomiske 

udvikling ser ud, går vi en spændende 

tid i møde. Men vi glæder os naturligvis over 

at have levet op til vores investorers tillid, 

og vi ser frem til at fortsætte bestræbelserne 

i de kommende år.

22 

Når penge skal på arbejde 

Af Niels Skovvart, 

afdelingsdirektør i Sydinvest 

Penge er en fantastisk arbejdskraft. 

De bliver aldrig trætte og kan arbejde 

24 timer i døgnet. 

I tidernes morgen eksisterede begrebet 

”at gå på arbejde” ikke. Og pengene kom 

først på arbejde langt senere. Vejen til 

pengenes arbejdsevne går over udviklingen 

af samfund, som indebærer fremkomsten 

af markeder. Markederne opnår på et 

tidspunkt en størrelse og omfang, som gør 

det smart at introducere penge for at lette 

omsætningen af de fysiske varer. Herefter 

opstår der et egentligt marked for penge. 

Med værdipapirmarkedernes fremkomst 

er vejen banet for, at pengene rigtigt kan 

komme på arbejde. 

Arbejdsdeling 

I de tidlige samfund kan man forestille sig, at 

alle husholdninger har været selvforsynende. 

De har produceret alle livsfornødenheder selv. 

Næste skridt har været, at man boede på sin 

arbejdsplads – bonden på sin gård, smeden i 

sin smedje, bageren i sit bageri osv. Samfundene 

blev mere avancerede, og det indebar, 

at man indrettede sig på en anden måde. De 

rigeste og dermed stærkeste samfund havde 

størst chance for at overleve. Vejen til rigdom 

gik over øget produktivitet. Organiseringen 

af arbejdet i form af en arbejdsdeling mellem 

bonden, smeden og bageren er udtryk for en 

mere effektiv og dermed produktiv måde at 

indrette samfundet på. 

Den skotske økonom og moralfilosof Adam 

Smith (1723-1790) forklarede i sit hovedværk 

fra 1776 ”The wealth of nations”, at arbejdsdeling 

er den væsentligste årsag til økonomisk 

vækst. I sin bog påpeger Adam Smith i 

et meget kendt eksempel med fremstilling af 

nåle, at antallet af producerede nåle kan øges 

betragteligt, hvis produktionsprocessen deles 

op i 18 mindre delprocesser. Ti mand kunne 

så producere 48.000 nåle om dagen.

Hvis en enkelt mand skulle udføre alle operationerne 

selv, kunne han ifølge Smith maksimalt 

producere 20 nåle på én dag. Smith 

forklarer selv, at det forholder sig sådan, fordi 

den enkelte arbejder bliver dygtigere til at 

udføre sit arbejde, når det kun drejer sig om 

få enkle operationer. Endvidere spares der tid 

til omstillinger, når der ikke skal skiftes mellem 

forskellige typer af operationer. Endelig 

gør enkle processer det lettere at udvikle 

tidsbesparende maskiner, som kan overtage 

det manuelle arbejde. 

De første markeder 

Arbejdsdelingen nødvendiggjorde fremkomsten 

af et marked af mindst to årsager. For 

det første er det meget godt, at få mand 

kan producere rigtigt mange nåle, men hvor 

mange nåle er der lige brug for i et lille samfund? 

Løsningen er at brede produktionen 

ud til et marked. For det andet kan man ikke 

leve af nålene. Igen er markedet løsningen. 

Her kan man bytte nålene til andre varer, som 

man har brug for. 

Markederne drejede sig ikke blot om at udveksle 

varer, men udfyldte også en social funktion. Her 

kunne man møde mennesker fra andre egne, og 

ofte for de yngre mennesker kunne det være her, 

man kunne udforske det modsatte køn og finde 

en potentiel ægtefælle. 

De første markeder var primitive, idet behovet 

for at skaffe sig varer via et marked var 

ringe. De få produkter, man kunne erhverve 

via markedet, var særegne som smykker og 

kunsthåndværk. Det kunne også være mere 

eksotiske varer som fx krydderier. Endelig blev 

markederne brugt til handel med husdyr og 

overskudsproduktionen fra høsten. Vareudvalget 

kunne ikke retfærdiggøre daglige 

markeder. Markederne drejede sig ikke blot 

om at udveksle varer, men udfyldte også en 

social funktion. Her kunne man møde mennesker 

fra andre egne, og ofte for de yngre 

mennesker kunne det være her, man kunne 

udforske det modsatte køn og finde en 

potentiel ægtefælle. 

Bytteøkonomi 

Før pengene eksisterede, byttede man varer. 

Det gav ikke de store problemer, så længe 

det gjaldt nogenlunde sammenlignelige 

varer, fx heste mod køer eller mel mod uld, 

hvor handelen var styret af modsatrettede 

interesser. Det blev lidt mere kompliceret, når 

man skulle bytte eksempelvis smykker mod 

landbrugsvarer. Forhandleren af smykker var 

ikke nødvendigvis interesseret i at ligge inde 

med et større husdyrhold og kornlager efter 

en rigtig god dag på markedet. I takt med 

at udbuddet af varer og handelen tog til i 

omfang, opstod behovet for en ny vare, som 

kunne være bindeleddet mellem de forskellige 

varegrupper og dermed lette varebyttet. 

I første omgang var det en vare, som havde 

en stor værdi i sig selv; fx ædelmetaller som 

sølv og guld, og samtidig ikke fysisk fyldte så 

meget. Hermed kunne man opbevare værdien 

af en dags omsætning i en vare, som 

afspejlede værdien. Varernes værdi kunne 

måles i forhold til guld eller sølv. Det betød 

en betydelig lettelse af varebytteriet. 

23

24 

Penge forudsætter en stor indbygget 

tillid til hele systemet. 

Fra bytte- til pengeøkonomi 

Det skulle blive endnu lettere med indførelsen 

af penge. Penge indebærer en yderligere 

forenkling af ædelmetallernes opgave som 

generel værdimåler og alment byttemiddel, 

men pengene er som sådan mere eller mindre 

værdiløse og repræsenterer i sig selv ikke de 

værdier, som de afspejler. Det gælder især 

papirpenge. Pengene forudsætter derfor en 

stor indbygget tillid til hele systemet. 

Penge i arbejdstøjet 

Fra at være et byttemiddel er penge blevet 

en vare i sig selv – eller rettere sagt mange 

varer, idet penge kan iklædes mange dragter. 

Og hver dragt har sin pris. I sin enkleste eller 

nøgne form kan prisen på penge udtrykkes 

ved en risikofri rente. Her er der udsigt til den 

laveste forrentning af sine midler. Til gengæld 

er der ingen usikkerhed knyttet til forrentningen. 

Ligesom man kan lægge ekstra lag 

tøj på kroppen, kan man lægge ekstra lag på 

den risikofri rente, som kan stille en merforrentning 

i udsigt. Det sker i form af forskellige 

former for risikopræmier, som udtrykker 

forventningen om et merafkast i forhold til 

den risikofrie rente. 

Pengene og risikopræmierne kan arbejde 

sig i to retninger. I den ene retning er den 

fremtidige betalingsstrøm i princippet kendt, 

men der knytter sig risiko til, om skyldneren 

vil være i stand til at indfri sine forpligtelser. 

Skyldneren kan både være stater, virksomheder 

og institutioner, og det vil typisk være 

obligationer, der er tale om. Så jo mere usikkert 

det er, om man vil modtage alle renter 

og afdrag på de obligationer, som man har 

investeret i, desto større er den forrentning, 

som man kan forvente. 

I den anden retning er den fremtidige 

betalingsstrøm ukendt, men mere ukendt på 

nogle områder end andre. Og det er den i tilfældet 

med aktier, hvor den fremtidige betalingsstrøm 

afledes af udviklingen i virksomhedernes 

indtjening, som kommer investorerne 

til gode i form af udbytter og kursstigninger. 

Udfaldsrummet for vækstpotentialet på de 

modne markeder er ikke så bredt som på 

de fremspirende markeder i fx Fjernøsten, 

Latinamerika og Østeuropa. Derfor er der en 

lavere grad af usikkerhed knyttet til det interval, 

som den fremtidige indtjening vil befinde 

sig indenfor på de modne markeder. For de 

fremspirende markeder er indtjeningspotentialet 

noget større, men også mere usikkert. 

Som i tilfældet med obligationer kræver man 

som investor også et merafkast på aktiesiden 

for at løbe den risiko. Ofte kan man også 

realisere merafkastet, men der er naturligvis 

ingen garanti for, at det bliver tilfældet. 

Risikobarometer 

Vi har i Sydinvest illustreret disse sammenhænge 

mellem risiko og forventet afkast i 

vores risikobarometer. I billedet med pengene 

i arbejdstøjet burde det have været et termometer. 

I takt med at der bliver lagt ekstra tøj 

på i form af risikopræmier, og det forventede 

afkast stiger, bliver det mere og mere varmt 

på kroppen, illustreret ved, at farven skifter 

fra blå til rød.

Vores afdelinger med basisobligationer indeholder 

de laveste risikopræmier og har derfor 

udsigt til at præstere de laveste afkast, men 

til gengæld forholdsvis sikre afkast. Afdelingerne 

inden for højrenteobligationer tilbyder 

et højere forventet afkast, men også et afkast 

som er mere varierende fra år til år. 

På aktiemarkederne opererer vi med to 

kategorier – basisaktier og vækstaktier. 

Afdelingerne, som overvejende investerer i 

aktier fra de modne markeder, er placeret i 

basisaktier, og afdelingerne, som investerer 

på de spirende markeder med høj risiko 

og stort afkastpotentiale, er placeret under 

vækstaktier. 

Basisobligationer 

Basisobligationsafdelinger har generelt den laveste 

risiko, og ved investering heri har man udsigt til 

et stabilt afkast kombineret med en lav risiko. 

Denne type obligationsafdelinger er velegnede, 

hvis man ønsker at investere et beløb uden at 

risikere større kursudsving. 

Højrenteobligationer 

Obligationer med en rente, der ligger højere 

end den almindelige obligationsrente. Den 

højere rente skyldes typisk, at risikoen ved 

obligationen er forhøjet. 

Basisaktier 

Basisaktier består af afdelinger, der investerer med 

stor spredning i geografiske områder. Investering i 

disse afdelinger er forbundet med lidt højere risiko 

end traditionelle obligationsafdelinger med lav 

risiko. Ved investering i disse afdelinger har man 

udsigt til et stabilt afkast ved en investeringshorisont 

på minimum 4-5 år. 

Vækstaktier 

Aktier i selskaber, hvor en snarlig forventet indtjeningsstigning 

forventes at ligge over markedsgennemsnittet. 

Investering i vækstaktier forudsætter et 

tilbundsgående kendskab til både virksomheder og 

sektorer, da det ellers kan være umuligt at vurdere, 

om vækstudsigterne er realistiske. 

25

26 

Der er dovne penge, flittige penge 

– og dem, som forsøger at skyde genvej 

Vi har taget en snak om 

pengenes mange veje 

med investeringschef 

Karin Holm Petersen, 

Sydbank Odense. 

Der er mange måder at få penge til at yngle 

på. Nogle står i banken. Andre arbejder i investeringsforeninger. 

Og atter andre forsøger 

at finde smuthuller, så de kan blive til flere 

i en fart. 


For at penge kan blive til flere, må de ud og 

arbejde. Hvis du lader dem ligge hjemme i 

madrassen, bliver de langsomt spist op af 

inflationen. Så vejen til at få dine penge til 

at yngle går nødvendigvis gennem en eller 

anden form for opsparing eller investering, 

om du vil. Her er der til gengæld ufatteligt 

mange muligheder at vælge mellem. 

Inflation 

Stigning i løn- og prisniveau, som medfører 

et fald i pengenes købekraft. Inflation skyldes ofte, 

at efterspørgsel er større end udbud. 

Lav risiko, nul rente 

Du kan lade dine penge stå på en bankkonto. 

Det sker der ikke alverden ved. Banken 

garanterer for indskuddet, og i praksis er 

din risiko nul, men det er renten som regel 

nærmest også. I den anden ende af skalaen 

ligger spekulative investeringer i en enkelt 

aktie eller valuta, ofte gearet – det vil sige for 

lånte penge. Risikoen her er stor, og man skal 

være indstillet på, at man kan tabe pengene. 

Karin Holm Petersen uddyber: – Dine muligheder 

ligger inden for dette spænd. Du skal 

finde en vej, hvor du kan drage fordele af de 

afkastmuligheder, som er på aktie- og 

obligationsmarkedet, men du skal gøre det 

på en måde, så du samtidig opnår høj 

sikkerhed for et fornuftigt afkast. Det får 

du, når du laver din opsparing gennem en 

investeringsforening.

Du kan mere sammen med andre 

Den helt grundlæggende fordel ved at spare 

op gennem en investeringsforening frem for 

at investere på egen hånd er, at du dermed 

spreder risikoen på en lang række papirer 

– aktier eller obligationer. I stedet for at sætte 

din lid til eksempelvis to eller fem virksomheder, 

kan en afdeling bestå af 40-50 eller 60 

forskellige papirer. Hvis du selv skulle sprede 

dig over et så stort antal, ville hver post 

være forsvindende lille, og investeringen ville 

drukne i omkostninger. Dette sker ikke, når 

du bruger en investeringsforening. Her køber 

man i så store klumper, at handelsomkostningerne 

kun udgør en mindre del af handlen. 

Størrelsen gør også, at hver afdeling har sin 

eller sine eksperter på området. 

Din investering passes af investeringskompetente 

personer, som holder særligt øje med 

de bevægelser, som sker inden for afdelingens 

område. Investerer afdelingen i kinesiske 

fremstillingsvirksomheder, har Sydinvest en 

mand m/k, som er på hjemmebane i Beijing 

og resten af Kina. Drejer det sig om stats- 

obligationer fra Latinamerika, kender 

Sydinvest udviklingen på det sydamerikanske 

kontinent indefra og ud. 

Statsobligation 

Statsobligationer er obligationer som er udstedt 

af en stat. Formålet med udstedelsen er hyppigt 

at finansiere et underskud på statens finanser. 

I Danmark er statsobligationer overordentligt sikre 

papirer og har gennem mange år været populære 

investeringsobjekter. 

Risiko skal spredes 

Investeringer gennem en forening er ikke 

uden risiko. Det afgørende er, at risikoen 

spredes. Et eksempel: I en afdeling, som 

investerer i virksomhedsobligationer, havde 

man en relativ stor post i Parmalat, som var 

en stor italiensk mejerikoncern. Parmalat gik 

i betalingsstandsning. Afdelingen fik et tab, 

men på grund af risikospredningen blev tabet 

til at bære. Afdelingen gav det år et særdeles 

fornuftigt afkast, der kun blev marginalt 

påvirket af skandalen. Sagen gav store 

dønninger i finansverdenen, men for medlemmernes 

opsparing fik hændelsen ikke den 

store betydning – takket være en fornuftig 

risikospredning. 

Forskellige afdelinger. 

Forskellige muligheder 

Du har givetvis dine egne krav og ønsker til 

din opsparing. Derfor har Sydinvest afdelinger 

med meget forskellige risikoprofiler. Tommelfingerreglen 

siger, at aktier giver mest set 

over lang sigt, men at obligationer er den sikreste 

investering på kort sigt. Jo længere tid 

der er, til at investeringen skal bruges, jo flere 

midler skal du efter denne regel sætte i aktier. 

Du kan vælge mellem flere end 20 afdelinger 

fra den meget stabile Danrente, som investerer 

i danske obligationer med kort løbetid, til 

den noget mere temperamentsfulde afdeling 

Latinamerika, hvor tilvæksten svinger noget 

fra år til år. De sidste år fra 12,7 % over 

58,5 % til sidste års rekord på 72,4 %. 

27

28 

Din investeringsprofil er afgørende 

– Du skal starte med at snakke med en god 

rådgiver. Han eller hun kan hjælpe dig med 

at afdække din investeringsprofil. Her søger 

vi svar på, hvilket formål du har med din 

opsparing, hvornår du skal bruge pengene, 

hvilken risikospredning du ønsker m.m. Først 

når vi har de svar, kan vi rådgive dig om, 

hvilke afdelinger du med fordel kan investere 

i – og med hvor meget i hver. 

– Investeringsrådgivning handler ikke om 

at kigge i en krystalkugle. Det handler om 

din tidshorisont og risikoprofil. Når det er 

klarlagt, kan vi hjælpe med at sammen- 

sætte din opsparing i forskellige afdelinger. 

Dermed spreder vi risiko i endnu et led. 

Ikke bare inden for afdelingen, men også 

mellem afdelinger. 

– Du kan handle beviserne fra dag til dag, 

fra time til time. Så hvis din situation ændrer 

sig, kan din investering følge med dig og 

dine behov. 

– Når det er gjort, ved du, at du har folk til at 

passe på din investering. Vi holder øje med 

udviklingen. Vi kontakter dig, hvis situationen 

ændrer sig. Det er endnu en fordel ved investeringsforeningen. 

Du kan handle beviserne 

fra dag til dag, fra time til time. Så hvis din 

situation ændrer sig, kan din investering følge 

med dig og dine behov. 

– Der ér en risiko, men den bliver aldrig større, 

end du vil. Tænk på de stigende oliepriser. 

Jamen, de er slemme for nogle brancher 

– rejsebranchen eksempelvis. Andre brancher 

er ligeglade, mens endnu andre ligefrem 

tjener på prisstigningerne. Ved at sprede 

investeringerne gennem en investeringsforening 

vinder du på nogle papirer, mens andre 

måske udvikler sig knap så gunstigt. Med vores 

ekspertise ved din side vil du i det samlede 

billede stå med vinderkortet.

30 

Porteføljemanageren er din 

opsparings bedste ven 

Pauli Laursen har været ansat 

hos Sydinvest siden 1994 og 

har de seneste 7 år arbejdet 

som porteføljemanager. 

3-4 timer inden aktiemarkederne lukker i 

Hong Kong og Indien, møder Pauli Laursen 

på arbejde i Aabenraa, og normalt går den 

første del af hans arbejdsdag med at danne 

sig et overblik over, hvad der sker på netop 

disse markeder. Herefter er det tid til at 

koncentrere sig om de markeder, der endnu 

er åbne, og det betyder, at Pauli typisk 

orienterer sig på det russiske marked, som 

åbner 08.30, dansk tid. Endelig går turen til 

Brasilien, som åbner ca. en time før Pauli 

holder fri, og ved fyraften har Pauli stort 

set fulgt solens gang fra den ene side af 

horisonten til den anden. 

Pauli Laursen er nemlig porteføljemanager 

i Sydinvest i Aabenraa, og beskæftiger sig 

med de såkaldte BRIK-lande; dvs. Brasilien, 

Rusland, Indien og Kina. Alle fire lande er såkaldte 

emerging markets; dvs. markeder i udvikling, 

og her gælder helt specielle forhold, 

som ikke kun kræver et godt markedskendskab, 

men også en solid teoretisk baggrund. 

Heldigvis har Pauli begge dele. Han har de 

seneste 7 år arbejdet som porteføljemanager, 

og det er ham og hans kolleger, der har til 

opgave at sikre investorerne det bedst mulige 


afkast af deres investering. Hans baggrund 

er først og fremmest en uddannelse som 

cand.merc. i strategi og ledelse, men derudover 

har han også gennemført den meget 

krævende 3-årige uddannelse til Chartered 

Financial Analyst; CFA. Med denne baggrund 

er han særdeles godt rustet til at pleje kundernes 

investeringer, og de gode resultater 

viser da også, at han forstår at omsætte teori 

til praksis. 

Porteføljemanager 

En person i en investeringsforening eller 

en bank, der har ansvaret for at pleje 

foreningens eller bankens beholdning af 

værdipapirer ved at investere ud fra de 

retningslinjer, der er lagt for afdelingen. 

Emerging markets 

På dansk: ”De nye markeder” eller ”markeder i 

udvikling”. Fællesbetegnelse for værdipapirmarkederne 

i Latinamerika, Fjernøsten, Afrika og 

Østeuropa. Markeder med stort vækstpotentiale, 

men også med en vis risiko. 

Resultaterne er bl.a. opnået på det russiske 

marked, hvor olieaktier gennem de seneste år 

er steget voldsomt, men da store stigninger 

og store fald i kurserne er hyppigt forekommende 

i emerging markets, skal man også 

vide, hvornår man skal handle. Pauli fortæller: 

– I øjeblikket har jeg reduceret i olieaktierne, 

for selv om vi er vant til store stigninger på 

emerging markets, er prisen på en tønde olie 

steget fra 10 $ til 70 $ på mindre end 8 år,

så der er sandsynligvis kun begrænset vækstpotentiale 

i olie nu. Derfor sælger jeg ud af 

beholdningerne af olieaktier og hjemtager 

en fornuftig gevinst, og så vælger jeg nye, 

attraktive områder at investere i. 

– Det vigtigste er ikke kun at kende de enkelte 

markeder, men også de markedsmekanismer, 

der påvirker dem. 

For udenforstående kan det være næsten 

umuligt at se, hvad der gør et område 

interessant, og det er da også et samspil 

mellem flere faktorer, når der skal investeres. 

Pauli forklarer: 

– Som eksempel kan jeg nævne Indien, hvor 

der i øjeblikket sker en stor forbedring af 

infrastrukturen. Det betyder ikke kun, at der 

skal leveres sand, grus og jernbaneskinner, 

men også råstoffer og energi, og ud fra den 

viden vælger vi de områder, vi investerer i. 

Når der skal investeres, er baggrundsviden af 

meget stor betydning, og derfor sørger Pauli 

og hans kolleger for at have gode kontakter 

på de lokale markeder. Samtidig benytter de 

sig af nyhedstjenester som Bloomberg, og 

modtager også finansielle informationer og 

analyser fra investeringsbanker som Goldman 

Sachs, Deutsche Bank, Morgan Stanley og 

Citigroup. Her kan man tegne abonnement 

på forskellige tjenester, der dækker ens 

arbejdsområde, hvorefter man dagligt modtager 

nyheder, der kan tjene som baggrund 

for investeringsstrategien. 

Bloomberg 

Er en nyhedstjeneste til investorer og finansielle 

virksomheder. 

– Man kan sammenligne arbejdet med et 

puslespil, hvor man henter små brikker af 

information fra mange forskellige kilder, og 

når man har sorteret og struktureret dem, 

begynder der at tegne sig et billede, som 

man så kan handle ud fra, siger Pauli. 

Også nyhedsudveksling og sparring med 

kolleger spiller en stor rolle, men Pauli 

Laursen understreger, at ansvaret ligger hos 

den enkelte porteføljemanager. Det er også 

en nødvendighed, for af og til kan der være 

brug for at handle så hurtigt, at der ikke er 

tid til at holde lange møder. Det sker især 

på emerging markets, som er betydeligt 

mere flygtige (eller volatile, som det hedder 

i fagsproget) end modne markeder. Denne 

flygtighed, eller mangel på stabilitet, er netop 

det, der gør det muligt at opnå et godt afkast 

af sin investering her, men samtidig øges 

risikoen også markant, så der ligger altid et 

grundigt analysearbejde bag investeringerne. 

31

32 

Pauli forklarer: – Når man skal investere, kan 

man anvende en bottom-up-analyse eller en 

top-down-analyse. 

Top-down-analysen tager udgangspunkt i en 

vurdering af, hvilke sektorer og industrier der kan 

forventes at udvikle sig godt under de gældende 

markedsvilkår, og ud fra denne vurdering vælger 

man de aktier, man vil investere i. 

Bottom-up-analysen tager udgangspunkt i en 

enkelt virksomheds potentiale, og her spiller fx makroøkonomiske 

forhold en væsentligt mindre rolle. 

– Sydinvest benytter altid top-down-analysen 

på emerging markets, så vi starter med at 

vælge lande, og derefter kigger vi på sektorniveau, 

og endelig på virksomhedsniveau. 

Makroøkonomi 

Økonomi på det overordnede plan; fx en 

oversigt over samfundsøkonomien og de 

faktorer, der påvirker den. 

Et fælles tema for alle fire BRIK-lande er en 

øget velstand, og dermed åbner der sig en 

række nye, spændende investeringsmulig- 

heder. Når folk tjener penge, medfører det 

et stigende forbrug, men det betyder ikke, at 

Sydinvest investerer i de varer og ydelser, der 

umiddelbart efterspørges. I stedet prøver man 

at se frem i tiden og vælge de kommende 

vækstområder, så man kan være foran udviklingen 

i stedet for blot at følge med den. 

I BRIK-landene har det betydet investeringer 

i bl.a. livsforsikring, opsparing og finansiel 

service. 

– De fleste forbrugere, der får større økonomisk 

råderum, har en lang ønskeseddel, hvor 

der bl.a. står tv, bil og dyrt tøj, og når disse 

ting er købt, begynder man at interessere sig 

for sig selv. Det medfører en stigning i forbruget 

af livsforsikringer, pensionsopsparinger 

og velfærdsmedicin, men der kan også være 

tale om ferierejser, kurophold og motion. Det 

betyder, at vi skal kende både markederne, 

kulturen, udviklingen og mulighederne, og 

det er med til at gøre arbejdet i emerging 

markets både varieret og utroligt spændende, 

slutter Pauli.

34 

For at arbejde seriøst med investering er det 

nødvendigt at have adgang til viden. Rigtig 

meget viden. Når man har sat penge i hundredvis 

af virksomheder i form af aktier og 

virksomhedsobligationer, og lande i form af 

statsobligationer, er det nødvendigt at følge 

med i, hvordan vilkårene er for både virksomhederne 

og landene. Man skal på alle måder 

have fingeren på pulsen og have en god 

fornemmelse af, hvad der vil ske både inden 

for den nærmeste fremtid, og hvad der sandsynligvis 

vil ske over en længere tidshorisont. 

Det kræver et apparat til rådighed næsten på 

niveau med det, den amerikanske præsident 

har adgang til ... 

Rådgivning fra finanshusene 

Det ville gøre det ubetaleligt dyrt i administrationsomkostninger, 

hvis en investeringsforening 

selv skulle stå for denne vidensopdatering. 

Derfor har Sydinvest adgang til analyser 

og viden fra et stort netværk verden over, 

primært i form af en række store finanshuse, 

der arbejder med at forudsige fremtiden for 

virksomheder og lande, og i særdeleshed de 

økonomiske konsekvenser af hvad der kan 

ske lige om hjørnet eller i det næste årti. 

Spåkoner i habit 

Af Hans Kristian Erbs, 

tekstforfatter. 

Det er en slags økonomiens fremtidsforskere 

eller ”spåkoner i habit”. Samtidig kan de også 

stå som investeringsformidlere og dermed 

være investeringsforeningens forlængede arm 

ved køb og salg af f.eks. aktier og virksomhedsobligationer. 

Et spørgsmål om tillid 

Stort set alle med en e-mailadresse har prøvet 

at få tilbud fra firmaer, man aldrig har hørt 

om før, om ubetaleligt gode tilbud på aktier 

i virksomheder, der netop har genopdaget 

den dybe tallerken eller står foran at tage 

patent på sko, der bruges til at gå på vandet 

med. Investering er et tillidsområde. Der er 

mange penge på spil, og derfor er der også 

mange useriøse aktører. Netop derfor er det 

vigtigt, at en investeringsforening har et 

netværk med højt respekterede finanshuse. 

De rådgiver med baggrund i et globalt net 

af kontorer, der samlet kan konkludere på 

den økonomiske udvikling, både inden 

for specifikke geografiske områder og inden 

for bestemte brancher.

Et kvalificeret kig i krystalkuglen 

De forskellige finanshuse leverer den nødvendige 

viden til, at man som investeringsforening 

kan komme med de mest kvalificerede 

prognoser for en enkelt virksomhed eller en 

hel branche. Ikke alle analyser peger i samme 

retning, og derfor består en væsentlig del 

af dagligdagen for porteføljemanagerne i at 

tolke alle de input om markederne, der dagligt 

kommer ind fra det globale netværk. Her 

bliver dagligt taget nye beslutninger om køb 

og salg af papirer verden over. Alt sammen 

for at sikre det optimale udbytte af medlemmernes 

opsparing. 

Goldman Sachs 

Et af de førende finanshuse er Goldman 

Sachs. De udgiver en lang række nyheds- 

breve og sender hver dag e-mails med 

dagens vurderinger til samarbejdspartnere 

som bl.a. Sydinvest. Goldman Sachs har store 

kontorer i bl.a. New York, London og Tokyo, 

men derudover en lang række afdelinger 

i hele verden; ikke mindst på de såkaldte 

emerging markets. Her har Goldman Sachs 

forskellige kontorer, der har hver deres 

specifikke fokusområde, f.eks. Østeuropa. 

Spåmand i habit – et eksempel 

For at illustrere, hvad man her arbejder med, 

har vi talt med Erik F. Nielsen, Chief European 

Economist på Goldman Sachs’ kontor 

i London. 

De nye EU-lande er et spændende område. 

Man ved, at der her vil være basis for at gøre 

gode investeringer. Spørgsmålet er hvordan 

og hvornår. Det er her, Erik F. Nielsen er en 

del af det netværk, der leverer viden og rådgivning 

til beslutningerne hos Sydinvest. 

Erik F. Nielsen 

Erik F. Nielsen har en økonomi- 

uddannelse fra Københavns 

Universitet, hvor han blev 

færdig i 1981. Siden har han 

været næsten hele verden 

rundt. Han startede i Nationalbanken 

samtidig med, at 

han underviste på Handelshøjskolen i København. 

Før Erik F. Nielsen kom til Goldman Sachs, var han 

ansat i Verdensbanken, hvor han blandt andet har 

arbejdet meget med Rusland. Erik F. Nilsen har 

også tidligere været ansat i Den Internationale 

Valutafond i Washington med fokus på Tyrkiet, 

Rumænien og Israel. 

35

36 

Fortæl lidt om, hvad 

Goldman Sachs står for 

– Goldman Sachs er en investeringsbank, og 

vi laver næsten alt det, en almindelig bank 

også gør, undtagen at låne penge ud og tage 

imod indskud. Vi investerer, vi arbejder som 

broker eller såkaldt marketmaker. Hvis en 

dansk investor, f.eks. en bank vil købe polske 

statsobligationer, kan de købe dem hos os. Vi 

har en beholdning af papirer på de områder, 

hvor vi er marketmaker. Derudover har vi en 

asset management-afdeling, som institutionelle 

investorer kan sætte penge i. 

Goldman Sachs 

Goldman Sachs er en af verdens førende internationale 

investeringsbanker med hovedkontor i Wall 

Street på Manhattan. Goldman Sachs har afdelinger 

i bl.a. London, Frankfurt, Tokyo og Hong Kong. 

Som alle ordentlige amerikanske virksomheder 

har Goldman Sachs også en historie, der går langt 

tilbage og er startet under ydmyge vilkår. Det nu 

verdensomspændende firma er grundlagt i 1869 i en 

kælder på lower Manhattan, men står i dag som et 

af de største i branchen, og formodentlig det mest 

respekterede investeringsfirma i verden. Goldman 

Sachs bliver betragtet som indbegrebet af the Wall 

Street spirit, men adskiller sig fra de fleste andre 

investeringsbanker ved stort set udelukkende at 

arbejde for store virksomheder, statsadministrationer 

og institutionelle investorer. 

Se mere om Goldman Sachs på www.gs.com 

Marketmaker 

En marketmaker er en finansiel institution fx et pengeinstitut, 

som skaber et marked for et værdipapir. 

Dvs., at marketmakeren forpligter sig til løbende at 

stille købs- og salgskurser i værdipapiret og at tage 

en beholdning af værdipapiret, hvis man ikke kan 

finde en køber i markedet til de aktuelle kurser. 

Asset Management 

Asset Management (egentlig: forvaltning af værdier) 

er et andet ord for porteføljeforvaltning. Altså, at 

sikre et godt udbytte ved at købe og sælge aktier 

eller obligationer inden for en portefølje/afdeling. 

Hvordan ser du på udviklingen 

i de potentielle nye EU-lande? 

Her spørger Erik F. Nielsen, om vi vil have et 

ét minuts svar, et ti minutters eller ét times 

svar? Af hensyn til pladsen beder vi om den 

korte version. 

– Udviklingen er den rigtige. Men der vil være 

vandpytter og bump på vejene. F.eks. har 

Polen og Ungarn ret store problemer med 

finanspolitikken, så renten er høj. Det er jo et 

mægtigt område, og det er et oplagt område 

at investere i: Arbejdskraften er billig, og 

produktiviteten er ret høj. 

– Vi er lidt pessimistiske eller måske realistiske 

omkring udviklingen i EU som helhed. Det 

er klart, at der er stor forskel på at være 25 

i stedet for 15 medlemslande. Ikke mindst 

Polen, der er ét af de store lande, vil kæmpe 

for at få plads. De andre lande har jo alle fået 

mere selvtillid og dygtige bureaukrater, der vil 

kæmpe for at få plads i det ny EU. 

– Det er heller ikke givet, at de nye medlemslande 

altid opfatter forhandlinger som 

win-win situationer. At man ikke har tabt, 

fordi man giver sig, men at alle parterne i en 

forhandling kan få noget ud af det. Det er en 

måde at leve sammen på, der skal læres.

Hvad vil være fordelene 

for det gamle EU? 

– For de gamle EU-lande betyder det direkte 

adgang til spændende markeder, hvor man 

har billig arbejdskraft med høj produktivitet. 

Og så bliver alle jo medlemmer af det indre 

marked, så man opnår samme standard for 

alle varer. På den måde bliver det nemmere 

og billigere at handle med varer. Det er godt 

for alle. 

– Optagelsen af de nye lande har også været 

med til at skubbe til reformerne i de gamle 

EU-lande. Det er en langsom proces, men 

den er i gang. 

– Det vil være nemmere for mindre virksomheder, 

der gerne vil gøre forretninger på 

de nye markeder, at komme ind. De store 

virksomheder som fx Carlsberg og Nokia har 

kunnet klare sig også under de nuværende 

betingelser. Nu bliver det nemmere også 

for mange mindre virksomheder at opbygge 

forretninger her. 

Hvordan ser udviklingen i EU ud fra en 

investorsynsvinkel? 

– Her taler man om konvergensen som en 

vigtig faktor. Den betegner tilpasningen af 

prisniveauet på aktier og obligationer i de nye 

EU-lande til de vesteuropæiske niveauer på 

aktier og obligationer. Her er – for langt de 

flestes vedkommende – renten konvergeret 

til et niveau, hvor der kun er en meget lille 

forskel. Det er den lille pris, man betaler for 

ikke at være med i samarbejdet. Den pris skal 

alle de nye lande også betale, plus en risiko 

for mindre stabil økonomisk politik. De skal 

tilpasses samarbejdet, og det koster noget 

på den konto. 

Konvergens 

Konvergens betegner egentlig, at to områder 

nærmer sig hinanden. Graden af konvergens 

betegner her, hvor langt fx de nye østlige 

økonomier er nået i retning af at ligne de 

vestlige økonomier. 

– Det næste, der skal gennem denne sekvens 

eller tilpasning, er aktierne. Aktiemarkedet 

er meget tyndt. Der er ikke meget, man kan 

købe i de lande direkte. 

– En af måderne at udnytte konvergensen, 

altså den ekstra fortjeneste, der ligger i tilpasningen 

til de vesteuropæiske markeder på, er 

at købe aktier i de vestlige virksomheder, der 

mest fremsynet har udnyttet mulighederne i 

de nye EU-lande. 

– Et af de første lande, hvor der med fordel 

vil kunne købes aktier direkte i landets 

virksomheder, er Polen, men det er først, når 

vi kommer igennem den finanspolitiske krise, 

der vil være rigtig gode muligheder her. 

Overvejelser hele kloden rundt 

Det er overvejelser som disse, der skal gøres 

overalt, hvor investeringsforeningen opretter 

en portefølje. Det bygger både på erfaringer 

fra andre tilsvarende områder og økonomiske 

lovmæssigheder, samtidigt med, at det 

også er nødvendigt at have flair for politiske 

forhold. F.eks. de pludselige ændringer i forudsætningerne, 

der kan opstå, når folkestemninger 

i de forskellige EU-lande vender. 

37

38 

Morningstar viser vejen, når private 

investorer skal navigere på de 

finansielle markeder. 

God, bedre, bedst ... 

Karsten Henriksen er chefanalytiker 

hos Morningstar. 

Han fortæller om, hvordan 

Morningstar hjælper investorerne 

til at få overblik 

over investeringsmarkedet. 

Siden 1984 har Morningstar opbygget en 

position som den førende udbyder af investeringsinformation, 

og gennem de senere 

år har Morningstar også slået sit navn fast 

i Danmark. Morningstars vision er at give 

private investorer adgang til de samme fordele 

som mere pengestærke investorer, dvs. 

adgang til et bredt udvalg af værdipapirer 

og ikke mindst professionel forvaltning. 

Det gør man bl.a. gennem Morningstars 

hjemmeside, hvor private investorer kan finde 

udførlige oplysninger om mere end 400 afdelinger 

fra danske investeringsforeninger. Som 

noget ganske usædvanligt er al den tilgængelige 

information gratis, og det er der ellers 

ikke meget, der er i den finansielle verden. 

Morningstars direktør, Peter Meyer, forklarer: 

– Dagens investorer er oppe imod et finansielt 

marked med et uendeligt antal valg og 

investeringsmuligheder. Vores mission er at 


give private investorer en samlet, let og uhindret 

adgang til uvildig og objektiv information, 

brugervenlige værktøjer og nøgletal, der 

tilsammen giver et godt overblik og sætter 

investorerne i stand til at foretage egne 

analyser og følge deres investeringer tæt. 

Rating giver overblik 

Det kan ellers virke som en uoverskuelig 

opgave at skabe sig et overblik, men 

Morningstar har gjort det komplicerede 

ganske enkelt, bl.a. ved hjælp af den anerkendte 

Morningstar Rating. Ratingen giver 

et hurtigt og troværdigt billede af, hvordan 

en investeringsforening eller -afdeling har 

performet i en given periode, men bag 

den lettilgængelige rating ligger et stort 

stykke benarbejde. 

Rating 

En objektiv vurdering af fx en investeringsafdelings 

arbejde og resultater set i forhold til andre, direkte 

sammenlignelige afdelinger. 

Chefanalytiker Karsten Henriksen fortæller: 

– Bag ratingen ligger mindst tre års data, 

og det er ikke kun afkast, men også risiko 

og omkostninger der har betydning. For at 

ratingen kan blive direkte sammenlignelig, 

grupperes afdelinger og foreninger, som 

har en ensartet investeringspolitik, og det 

gør, at investorer let og hurtigt kan danne 

sig et overblik.

Ratingen betyder, at man umiddelbart kan 

sammenligne investeringsforeningerne, og 

hvis de har udført det samme stykke arbejde, 

kan man også vurdere, hvilken forening der 

objektivt set har forvaltet kundernes investeringer 

bedst. Det er bl.a. informationer 

af denne type, der gør det lettere at være 

privat investor. 

Investeringsstil 

Ud over ratingen udarbejder Morningstar 

også en såkaldt Style Box, som opsummerer 

de mest betydningsfulde oplysninger for henholdsvis 

aktie- og obligationsafdelinger. 

Eksempel på en Style Box 

for en aktieafdeling 

Small Mid 

Large 

Value 

Mixed 

Growth 

Karsten Henriksen uddyber: 

– Style Boxen er et kvadrat, opdelt i 9 felter. 

De 8 felter er hvide, og det sidste er sort, 

og placeringen af det sorte felt formidler 

nøgleinformationen, som er investeringsprofilen. 

For aktieafdelingers vedkommende viser 

placeringen en kombination af investeringsstil 

og markedsværdi. Investeringsstilen fortæller, 

om der investeres i value- eller growth-aktier, 

og markedsværdien fortæller, om aktien hører 

til i Small, Mid eller Large Cap-segmentet. 

For obligationsafdelingernes vedkommende 

fortæller Style Boxen om rentefølsomhed og 

kreditkvalitet. 

Value-aktier 

Aktier, hvor kursen er lav i forhold til de værdier, der 

findes i det aktieudstedende selskab. 

Growth-aktier 

Growth-aktier er aktier, hvor der forventes et stort 

vækstpotentiale, men også en vis risiko. 

Kreditkvalitet 

Er en vurdering af en obligations finansielle 

egenskaber for at fastslå dens kvalitet og risiko. 

Small Cap 

Small Cap er Københavns Fondsbørs’ segment for 

små selskaber, der har en god likviditet i aktierne, 

et højt informationsniveau og god investorpleje. 

Aktierne er ikke repræsenteret i de toneangivende 

indekser som f.eks. det toneangivende danske 

aktieindeks, OMXC20 indeks. 

Mid Cap 

Mid Cap er et indeks på Københavns Fondsbørs 

for mellemstore selskaber med en høj likviditet 

i aktierne. Der stilles bl.a. krav til selskabernes 

markedsværdi, omsætning pr. dag og omfanget af 

købs- og salgsordrer i handelssystemets åbningstid. 

Derudover stilles der krav om kvartalsmeddelelser, 

meddelelser på engelsk og om investorpleje på 

virksomhedens hjemmeside. 

Large Cap 

Large Cap er en forkortelse for Large Capitalization, 

hvilket betyder ”høj kapitaliseringsgrad”. En høj 

kapitaliseringsgrad betyder, at aktierne som regel 

er betydeligt mere likvide (omsættelige) end aktier 

i selskaber med lille markedsværdi. Det danske 

indeks for Large Cap-aktier er det toneangivende 

OMXC20 indeks. 

39

40 

Style Boxen bliver til på baggrund af et 

grundigt analysearbejde, som bl.a. omfatter 

data om afdelingens indre værdi, portefølje 

og afkast, og disse oplysninger kan 

derefter formidles i overskuelig grafisk 

form til investoren. Det betyder, at man på 

www.morningstar.dk kan finde den ønskede 

forening i Morningstars oversigt og på ganske 

få øjeblikke se de væsentligste nøgleoplysninger 

som kategori og rating. Det gør det let 

at vælge afdelinger, der modsvarer ens egen 

risikoprofil, og dermed kan man træffe et valg 

på et objektivt og velfunderet grundlag. 

Dybtgående information 

Ønsker man som investor at gå i dybden, er 

det også muligt. Ud over rating, Style Box og 

nøgletal tilbyder Morningstar en lang række 

andre oplysninger om de 400 danske og 

40.000 udenlandske afdelinger og foreninger. 

Det er fx muligt at læse en kort beskrivelse af 

den enkelte forening, se statistiske data om 

performance, indre værdi, afkast, målsætning 

og formuefordeling, og også risikoen vurderes. 

Oplysningerne er så udførlige, at også 

professionelle; fx institutionelle investorer 

og porteføljemanagere, bruger dem, men de 

er præsenteret på en måde, der gør, at de 

også kan forstås af personer, som kun har 

et begrænset kendskab til investering. Det 

har vist sig at være en god opskrift. Karsten 

Henriksen siger: 

– Vi har et meget stort antal brugere, der hyppigt 

besøger vores hjemmeside. Der er både 

private og professionelle, og vi sender vores 

ugentlige nyhedsbrev til 9.500 brugere, 

som har tilmeldt sig på hjemmesiden. Det ser 

vi som et tegn på, at der er mange, der finder 

hjemmesiden og oplysningerne anvendelige, 

og Morningstars troværdighed understreges 

da også af, at landets fire største aviser 

bruger Morningstars rating i deres børslister. 

Privat porteføljepleje 

Er man privat investor, kan man benytte Morningstars 

porteføljeværktøj, som er en gratis 

tjeneste. Det er ikke muligt at købe og sælge 

investeringsbeviser gennem Morningstar, 

men man kan oprette sin eksisterende portefølje, 

hvorefter man med Portefølje X-Ray kan 

analysere porteføljen og se, hvordan de enkelte 

afdelinger arbejder sammen. Samtidig 

beregnes porteføljens overordnede Style Box. 

Derudover kan man simulere ændringer i 

porteføljen eller oprette en portefølje af afdelinger, 

som man har interesse i, så man kan 

følge udviklingen. Endelig kan man tilmelde 

sig nyhedsmails, som specifikt omhandler 

de afdelinger, man har i sin portefølje, og 

dermed kan man løbende holde sig ajour 

med sine beholdninger.

Professionelle værktøjer 

Morningstar leverer ikke kun investeringsinformationer 

til private, men sælger også en 

række produkter til den finansielle sektor. 

Blandt produkterne er webbaserede analyseværktøjer, 

rapporter, rådgivning og informationsløsninger, 

og institutionelle kunder kan 

også benytte sig af Morningstars database, 

der indeholder både lokale, regionale og globale 

oplysninger om investeringsforeninger 

og afdelinger. 

– Vi anvender det, der giver det mest retvisende billede 

af situationen, og derefter sørger vi for at gøre 

informationerne tilgængelige i en form, der er både 

overskuelig, seriøs og brugbar. 

Karsten Henriksen slutter: – Nøgleordene for 

Morningstar er overblik og uafhængighed. 

Vi ønsker at sikre både private og professionelle 

investorer det bedst tænkelige overblik 

over investeringsmarkedet, og derfor anvender 

vi ikke det indeks, der får foreninger og 

afdelinger til at tage sig bedst muligt ud. Vi 

anvender det, der giver det mest retvisende 

billede af situationen, og derefter sørger vi 

for at gøre informationerne tilgængelige i 

en form, der er både overskuelig, seriøs og 

brugbar. Sådan har Morningstar gjort siden 

1984, og vi ved fra både investorer, kunder 

og samarbejdspartnere, at det er en metode, 

som giver det nødvendige overblik på et marked, 

som ellers kan være svært at overskue. 

41

42 

En afdeling er et univers 



Sydinvest tilbyder en bred vifte af investeringsmuligheder 

inden for både obligationer 

og aktier. Det er i sig selv et helt investe- 

ringsunivers, idet afdelingerne repræsenterer 

alt det, som der kan investeres igennem 

Sydinvest. Vi bruger også betegnelsen univers 

i tilknytning til den enkelte afdeling. 

I denne sammenhæng repræsenterer universet 

alt, hvad afdelingen kan investere i. 

Afdelingens navn antyder som regel universet, 

men ikke altid. Fx er det nogenlunde 

åbenbart, at Sydinvest Europa kan investere 

i europæiske aktier, hvorimod Sydinvest 

Dannebrog Privat umiddelbart kan virke mere 

kryptisk. Og nej, afdelingen investerer ikke i 

privatejede flagproducenter fra et lille kongerige 

i nord, men i danske obligationer. 

Diamanter og ikke rhinsten 

Ligesom ”Diamonds are a girl’s best friend” 

gjaldt for Marilyn Monroe, så gælder det for 

porteføljemanagerne i Sydinvest, at DIAMANT 

og DIAMOND er deres bedste venner. 

DIAMANT og DIAMOND beskriver investeringsfilosofien 

for henholdsvis vore aktie- og 

obligationsafdelinger. Vores investeringsfilosofier 

afspejler de tanker, vi har gjort os om 

de markeder, som vi investerer på. 

Diamant 

En investeringsmodel, hvis navn er dannet af 

forbogstaverne på modellens nøgleord: 

D ynamisk filosofi 

I ntegreret risikostyring 

A nalytisk uafhængighed 

M etodisk performancevurdering 

A ktieudvælgelse efter fundamentalanalyse 

N ye langsigtede trends som strategisk fundament 

T eambaseret proces 

Diamond 

En investeringsmodel, hvis navn er dannet af 

forbogstaverne på modellens nøgleord: 

D ynamisk filosofi 

I ntegreret risikostyring 

A nalytisk uafhængighed 

M etodisk performancevurdering 

O bligationsudvælgelse efter fundamentalanalyse 

N ye strukturelle ændringer som strategisk fundament 

D isciplineret teambaseret proces

Efficiens 

Opfattelsen af efficiensen på de finansielle 

markeder er helt central i vores investeringsfilosofier. 

Efficiens er et nøglebegreb på de 

finansielle markeder. Det udtrykker i hvilket 

omfang, al tilgængelig information er afspejlet 

i kursen på en obligation eller en aktie. 

Et fuldstændig efficient marked afspejler således, 

at al information er indeholdt i kurserne, 

hvorfor det ikke kan betale sig at søge efter 

ny information, som kan sige noget om et 

værdipapirs værdi. Hvis man mod forventning 

skulle finde noget, ville man ikke kunne nå at 

udnytte informationen, idet den straks ville 

være afspejlet i priserne. 

Anekdote om markedsefficiens 

To økonomiprofessorer kommer spadserende. 

Den ene er en svoren tilhænger af teorien om 

de efficiente markeder. Den anden siger til ham: 

– Se, der ligger en 100-kroneseddel på 

fortovet, hvortil den første svarer, at den 

ikke kan være ægte. – Hvorfor ikke? spørger 

den anden. – Hvis den var ægte, ville en 

anden allerede have samlet den op, svarede 

han uden at kigge ned og fortsatte ufortrødent 

sin spadseretur. 

Vi kan konstatere, at kurserne på de finansielle 

markeder bevæger sig hver dag og i 

forskelligt omfang, selv om der ikke er dukket 

nye informationer op. Det er efter vores 

opfattelse et klart udtryk for, at markederne 

ikke er fuldstændig efficiente. Det kan altså 

betale sig at kigge sig om efter værdier, som 

endnu ikke er kommet til udtryk i kurserne. 

Graden af efficiens er efter vores vurdering 

meget forskellig fra marked til marked. Det 

betyder, at vi styrer de forskellige afdelingstyper 

forskelligt. 

På de modne markeder, som har udvist 

vækstrater med knap så store udsving i en 

årrække, kan man med en vis ret forlænge 

tendenserne ud i fremtiden. Her er kursudsvingene 

på kortere sigt ikke så store. Disse 

markeder tillægger vi en højere grad af 

efficiens end de mere eksotiske markeder i 

fx Latinamerika og Fjernøsten, hvor graden 

af forudsigelighed er langt lavere. Investeringscasen 

på disse markeder er netop, at historien 

og mønstrene ikke gentager sig. Den 

reelle manglende viden og store usikkerhed 

på denne type markeder bevirker, at man ofte 

oplever store kursudsving, også selv om der 

ikke er tilflydt markedet nye informationer af 

nogen karakter. Der er en større sandsynlighed 

for at finde obligationer og aktier, som er 

forkert prisfastsatte på denne type markeder 

end på de mere modne markeder. Eller for 

at blive i billedet fra anekdoten ovenfor, så 

ligger der flere ægte 100-kronesedler på 

fortovet i de eksotiske markeder end på de 

mere modne markeder. Følgelig bruger vi 

flere ressourcer på at finde dem her end på 

de mere modne markeder. Inspirationen hertil 

modtager vi typisk fra vores samhandelspartnere 

i ind- og udland, hvor deres analyser 

af selskaber og markeder er en del af den 

serviceydelse, som de leverer til os. 

43

44 

De tre galakser 

Det samlede univers af afdelinger i Sydinvest 

deler vi op i tre galakser. Den ene galakse 

udgør Kernen og består af afdelinger, der 

kan være grundelementerne i de fleste 

investeringsstrategier. Det er de mere traditionelle 

obligations- og aktieafdelinger som 

fx Sydinvest Dannebrog Privat og Sydinvest 

Verden. Disse afdelinger kan bidrage med 

pæne og oftest solide afkast i en portefølje 

af værdipapirer. 

Nogle investorer er mest komfortable med at 

sammensætte deres opsparing med afdelinger 

fra Kernen, mens andre foretrækker at 

krydre med afdelinger fra de to andre galakser 

i Sydinvest-universet. Den ene galakse 

består af Højrentesatellitter og den anden af 

Vækstaktiesatellitter. 


Virksomhedsobligationer 

Sydinvest HøjrenteLande 


HøjrenteLande Mix 


HøjrenteLande Akk. 


HøjrenteLande Valuta 


HøjrenteLande Lokal Valuta 

Satellitafdelingerne er karakteriseret ved, at 

forventningerne til afkastet er højere end på 

basisafdelingerne i Kernen. Risikoen på afdelingerne 

er isoleret set tilsvarende højere, men 

risikospredningen på forskellige aktiv-klasser 

er ofte en fordel. I visse tilfælde kan brugen 

af satellitafdelinger doseret rigtigt dog faktisk 

reducere risikoen på den samlede opsparing, 

men oftest vil de være risikoforøgende. 

Derfor kræver brugen af disse satellitter 

typisk mere rådgivning inden investering i 

sammenligning med investeringer i afdelinger 

fra Kernen. 

Højrentesatellitter Vækstaktiesatellitter 

OBLIGATIONER 

SI Danrente 

SI Dannebrog 

SI Fonde 

SI International 

KERNEN: 

BASISAFDELINGER 

AKTIER 

SI Danmark 

SI Tyskland 

SI Euroland 

SI Europa 

SI Verden 

SI MegaTrends 

Sydinvest BRIK 

Sydinvest BRIK Akk. 

Sydinvest Fjernøsten 

Sydinvest Fjernøsten Akk. 

Sydinvest Latinamerika 

Sydinvest IT 

Sydinvest e-Business

46 

Fra tendenser til megatrends 



Kan du huske dengang, telefoner altid var 

sorte, badekar hvide og sandaler brune? Det 

kan synes som om, det er længe siden, men 

faktisk skal vi ikke særlig mange år tilbage, 

for at virkeligheden bød på forbavsende få 

personlige valg. Virkeligheden i dag byder på 

langt flere valg. Telefoner og sandaler optræder 

i alle mulige farver, hvorimod hvid atter 

er den foretrukne farve til badekarret. Dette 

er et eksempel på en tendens mod et større 

udvalg af varianter af det samme produkt. 

It-revolutionen og den demografiske udvikling er 

eksempler på megatrends, som bevirker, at verden 

allerede ser markant anderledes ud i dag end for 

ti år siden. 

Strukturelle ændringer 

At man kan vælge mellem røde, grønne eller 

grå telefoner ændrer ikke grundlæggende 

på magtstrukturer og samfundets virkemåde. 

Men det er der andre tendenser, som gør. Og 

er det tilfældet, kalder vi dem i Sydinvest for 

megatrends. It-revolutionen og den demografiske 

udvikling er eksempler på megatrends, 

som bevirker, at verden allerede ser markant 

anderledes ud i dag end for ti år siden. De 

samme underliggende tendenser vil gøre sig 

gældende mange år frem i tiden. Udviklingen 

inden for it vil fortsætte med at forandre 

vores hverdag i en retning, som det kan være 

vanskelig at overskue i dag, og som uden tvivl 

vil virke overvældende på mange. 

Demografisk udvikling 

Udvikling eller ændring i en befolkningsstørrelse 

eller -sammensætning, bl.a. med hensyn til 

biologiske, sociale og økonomiske faktorer. 

Den demografiske udvikling påvirker magtbalancen 

i verden i flere dimensioner. Dels 

sker der en forskydning mellem generationerne, 

og dels mellem nationerne. Der bliver 

i de fleste vestlige økonomier flere ældre 

i forhold til antallet af erhvervsaktive. Det 

indebærer, at den politiske magtbase bliver 

forskudt til fordel for de ældre. Den væsentligste 

forskydning af magtbalancen kommer 

med stor sandsynlighed til at foregå mellem 

nationerne. Befolkningsudviklingen vil favorisere 

nationer i Fjernøsten, Latinamerika og 

Østeuropa på bekostning af de nuværende 

førende industrinationer som USA, Japan, 

Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Den 

demografiske udvikling bliver understøttet af 

investeringer og teknologiske fremskridt. Processen 

går i retning af, at en større andel af 

den globale produktion vil flytte fra Vesten til 

Østen. De vestlige økonomier vil i øget grad 

blive mere serviceorienterede. Det vil være en

kolossal omvæltning. Det er bl.a. disse tanker, 

der ligger bag etableringen af Sydinvest BRIK, 

som investerer i aktier fra Brasilien, Rusland, 

Indien og Kina. 

Især på de modne aktiemarkeder i Vesten 

kan det være interessant i et vist omfang 

at inddrage megatrends som en del af investeringsprocessen. 

Det kendetegner de modne 

økonomier, at udsvingene i væksten fra år 

til år og mellem landene ikke er så store, som 

de var tidligere. Det er bl.a. resultatet 

af den økonomiske politik. Det er derfor 

problematisk at fundere investeringsstrategien 

på vurdering af vækstudsigterne her. 

Anderledes forholder det sig i de nye økonomier, 

hvor dybe lavkonjunkturer ofte 

bliver afløst af et vækstmæssigt boom. 

Her kan man også opleve, at det går rigtigt 

godt i et land samtidig med, at nabolandet 

ligger underdrejet. 

Megatrends og investeringer 

Megatrends eller strukturelle ændringer 

generelt kan udnyttes i investeringsstrategien 

for både obligations- og aktieafdelingerne 

i Sydinvest. Tilnærmelsen af renterne inden 

for EU i opløbet til introduktionen af den 

fælles valuta er et eksempel på en strukturel 

ændring, som vi har kunnet udnytte i obligationsafdelingerne 

i Sydinvest. Det samme 

gør sig gældende med landene i Østeuropa, 

som står på spring for at komme ind i EU. 

En række lande bestræber sig på at gøre op 

med fortidens rigide strukturer og gøre deres 

økonomier mere fleksible og markedsorienterede. 

Obligationer fra disse lande er ofte at 

finde i vores højrenteafdelinger. 

For aktieafdelingernes vedkommende er det 

åbenbart, at de voldsomme ændringer, som 

verden vil undergå, skaber nogle nye behov, 

som nogle virksomheder kan profitere af. 

At behovene eksisterer, og vil udvise høje 

vækstrater, er i sig selv ikke en garanti for, at 

investering i selskaber, som kan imødekomme 

disse behov, er attraktivt. Ofte vil der være 

mange udbydere, som kan betjene behovene. 

Er det tilfældet, er konkurrencen hård, og 

dermed kommer selskabernes indtjening 

under pres. Vi investerer derfor ikke ukritisk 

i selskaber, som nyder godt af udviklingen i 

megatrends, men er selektive i vægtningen 

af megatrends, sektorer og selskaber. Investeringsstrategien 

i Sydinvest MegaTrends er 

lagt an på at nyde godt af dette arbejde, 

og afdelinger, som er rettet mod de 

modne internationale markeder, får også 

fordel heraf. 

Investeringsprocessen 

Investeringsprocessen består af tre trin. 

Øverst svæver de forskellige megatrends. Vi 

overvåger løbende disse megatrends, som 

vi prioriterer efter en vurdering af aktuelle 

eksterne og interne forhold. 

Megatrends 

Temaer 

Tendenser 

47

48 

Det næste trin beskriver investeringstemaer, 

som består af brede sektorer, hvor strukturforandringerne 

forventes at få den største 

indflydelse, fx medicinalindustrien, it-sektoren, 

den finansielle sektor og fritidsindustrien. 

Det sidste trin udgøres af tendenserne, som 

er underniveau til de identificerede temaer. 

Tendensbegrebet dækker over en bred 

underskov af påvirkningsfaktorer, som er og 

vil blive centrale inden for et givent tema. 

Eksempler på tendenser er produktinnovation 

inden for sikkerhed på internettet, sikkerhedssoftware, 

salg af mærkevarer til “det grå 

guld” og øget behov for genforskning i lyset 

af nye teknologiske muligheder og udløb af 

patenter på medicin i den etablerede medicinalindustri. 

Fremtidssikring 

At inddrage megatrends i investeringsbeslutningerne 

er med til at fremtidssikre investeringerne 

og dermed sikre en andel i de kolossale 

muligheder, som fremtiden vil byde på. Og så 

er vi tilbage ved badekarret, som er et glimrende 

billede på, hvordan investeringsuniverset 

ser ud. Det kan godt være, at badekarrets 

foretrukne farve fortsat er hvidt, men når vi 

anskuer vandstanden i lyset af megatrends, 

så er karret snarere halvfuldt end halvtomt. 

Hertil kommer, at investeringsprocessen, som 

beslutningerne filtreres igennem, sikrer, at 

vandet i badekarret er af høj kvalitet.

– Jeg er tilmode som en Brik i Schakspillet 

må være det, naar Modstanderen 

siger om den: den Brik kan ikke røres ... 

Søren Kierkegaard i ”Enten – Eller” 

Kan man spille skak 

uden de to tårne …? 



Citatet rummer den frustration, som ramte 

store dele af verden, da New York mistede en 

markant del af sin skyline den 11. september 

2001 som følge af terroristers angreb mod 

Twin Towers. De to tårne var placeret i byens 

finansdistrikt, hvilket uden tvivl har været 

medvirkende til at forstærke rystelserne på 

finansmarkederne. Helt konkret blev visse 

finanshuse hårdt ramt af begivenheden, og 

der var usikkerhed om afvikling af indgåede 

handler. Men det var ikke det hårdeste slag 

mod markedet. Begrebet risiko fik med ét 

et nyt indhold for mange. 

Twin Towers 

Betegnelse for World Trade Center i New York; 

to 500 meter høje bygninger, som bl.a. rummede 

kontorer for en række finansielle virksomheder. 

Tårnene blev ødelagt ved terrorangreb den 

11. september 2001. 

Mål for risiko 

Angivelse af risiko er en væsentlig del af 

varedeklarationen på en afdeling i en investeringsforening. 

Målet for risiko udtrykker 

udsvinget i afkastet på en investering over 

tid. Hvis der ingen udsving er, så er investeringen 

risikofri. Det vil sige, at man med 

sikkerhed kender resultatet af investeringen 

og ved, at afkastet er lavt. Udsving i afkastet 

skaber mulighed for at opnå et afkast, som 

er højere end det fuldstændig sikre afkast. I 

ordet udsving ligger, at kurserne kan gå både 

op og ned. Det er altså en grundlæggende 

egenskab ved risikobehæftede investeringer, 

at de sommetider falder i værdi. I gennemsnit 

bør stigningerne være større end faldene i 

kurserne, således at man som investor bliver 

belønnet for at påtage sig den ekstra risiko, 

men der kan ikke gives garantier herfor. 

49

50 

Risiko og investeringshorisont 

Det vil være unormalt, hvis risikable investe- 

ringer til stadighed gav et afkast, som er højere 

end det risikofri alternativ. Så ville ingen 

investere risikofrit. Det ville betyde, at afkastet 

på risikofri investeringer måtte stige til 

et niveau, hvor det igen blev konkurrencedygtigt 

med afkastet på risikable investeringer 

justeret for risiko. Det er rimeligt at antage, at 

sandsynligheden for henholdsvis kursfald og 

-stigninger er ca. fifty-fifty, når man bevæger 

sig ud i risikable investeringer. Nogle har måske 

opfattelsen af, at der er større sandsynlighed 

for kursfald end for kursstigninger, men 

det hænger ofte sammen med, at mange 

først bliver tillokket af risikable investeringer 

efter en periode med solide kursstigninger. 

Logikken tilsiger, at det generelt bør være en 

bedre investeringsstrategi at købe risikable investeringer 

efter store kursfald frem for efter 

store kursstigninger, men følelserne dikterer 

for mange det modsatte. 

Tommelfingerreglen er ret enkel – jo mere risikabel 

en afdeling er, desto længere bør investerings- 

horisonten være. 

Jo mindre risikabel en investering er, desto 

mindre bliver et potentielt tab, og sandsynligheden 

for, at tabet kan genvindes over en 

forholdsvis kort tidshorisont, er stor. Omvendt 

forholder det sig med mere risikable investeringer, 

hvor historien har vist, at det kan tage 

længere tid at genvinde eventuelle store tab. 

Derfor anbefaler vi, at man på forhånd har 

gjort sig klart, at investeringer i mere risikable 

afdelinger som Sydinvest BRIK og Sydinvest 

IT er langsigtede, hvorimod mindre risikable 

afdelinger som Sydinvest Danrente og 

Sydinvest Dannebrog Privat er mere velegnede 

til kortsigtede investeringer. Tommelfingerreglen 

er ret enkel – jo mere risikabel en 

afdeling er, desto længere bør investeringshorisonten 

være. 

Risiko eller chance 

Risiko og chance er to sider af samme sag. 

Den finansielle terminologi er præget af en 

vis skepsis, så nogle har på et eller andet 

tidspunkt valgt at fokusere på det negative 

– risiko – frem for det positive – chance eller 

mulighed. Det skyldes sikkert, at de poten- 

tielle skadevirkninger af tab er større end den 

potentielle nytte af gevinster. Undersøgelser 

har vist, at tab opleves dobbelt så smerteligt 

som glæden ved gevinster af samme 

størrelsesorden. Når man investerer i noget 

risikabelt, har man netop de positive briller 

på og fokuserer på muligheden for at få et 

højere afkast end det risikofri alternativ. 

Et mentalt spil 

Selvfølgelig kan de underliggende økonomiske 

forhold ændre sig, når store chok lammer 

en nation. Men ødelæggelsen af to store 

bygninger på Manhattan burde ikke kunne 

ryste verdens mægtigste nation og dermed 

ikke verden som sådan. Og dog alligevel 

– som i skak mellem mennesker bliver spillet 

på de finansielle markeder af mental karakter. 

De største ændringer sker i vore hjerner. 

Mennesket kan opleve frygt i modsætning 

til en maskine, som spiller skak.

Opfattelsen af risiko har stor betydning, når 

markedet bestemmer, hvad en obligation eller 

aktie skal koste. Hertil kommer villigheden 

til at påtage sig risiko. Begge størrelser blev 

påvirket af de voldsomme begivenheder den 

11. september og i hver sin retning. Opfattelsen 

af risiko steg, og villigheden til at påtage 

sig risiko dalede. Villigheden forstærkede 

således opfattelsen, hvilket forårsagede 

de massive kursfald på aktiemarkederne. 

Omvendt sænkede den amerikanske forbundsbank 

sin ledende rente og dermed den 

risikofri rente, hvilket også førte til lavere 

renter på længereløbende obligationer. I en 

relativ sammenhæng blev risikable investeringer 

hermed mere attraktive. 

Tiden læger alle sår 

Der er et område i hjernen, som beskæftiger 

sig med at finde mønstre. Det letter beslutningsprocessen 

i velkendte situationer. Hjernen 

er også i stand til at finde mønstre ud fra 

fuldstændig tilfældige observationer, og det 

var præcis det, der skete den 11. september 

2001. Da det første fly fløj ind i nordtårnet, 

vidste man ikke rigtigt, hvad det var, der 

skete. Efter at det næste fly fløj ind i sydtårnet, 

begyndte der at tegne sig et mønster af, 

at rigtigt mange højhuse i USA kunne lide 

samme skæbne på kort tid. Det ville selvsagt 

være katastrofalt for USA. De to efterfølgende 

flystyrt var med til at forstærke dette 

mønster og dermed usikkerheden. Verden var 

lige pludselig blevet meget mere risikabel at 

leve i. Så galt gik det heldigvis ikke, og der er 

masser af højhuse tilbage i USA. I takt med, 

at markedsdeltagerne overbeviste sig selv om, 

at den værste fare var drevet over, blev opfat- 

telsen af risiko reduceret og villigheden til at 

påtage sig risiko øget. Det kan forklare den 

stærke udvikling, vi har oplevet på de mere 

risikable markeder i de senere år. 

Cash is King 

Afslutningsvis kan man derfor konkludere, 

at spillet på de finansielle markeder fortsætter 

ufortrødent uden de to tårne, som havde 

større symbolsk end reel værdi. Anderledes 

forholder det sig på de 64 felter på skakbrættet, 

hvor to tårne udgør en væsentlig, men 

ikke altid afgørende magtfaktor. Skak drejer 

sig om at få fat i kongen og ikke tårnene. På 

de finansielle markeder er der et udtryk, som 

hedder: Cash is King. I denne sammenhæng 

kan vi sige, at så længe der er likviditet i 

markedet, er kongen på brættet, og spillet 

kan fortsætte. 

51

52 

At investere handler om 

at sove godt om natten 

Niels Plauborg er 

investeringsrådgiver i Sydbank 

i Herning. Han fortæller om 

vigtigheden af at klarlægge 

kundens risikoprofil. 

Afpas investeringen efter din risikoprofil 

I gamle dage var det ikke usædvanligt at 

gemme sin opsparing under hovedpuden. 

Det betød ganske vist, at man kunne sove 

roligt om natten, fordi man vidste, hvor 

pengene var, men det betød også, at 

pengene ikke blev mere værd. 

Vil man have udbytte af sine penge, skal man 

sætte dem i arbejde, og her er hovedpuden 

ikke det bedst tænkelige sted. Mange vælger 

derfor opsparing eller investering, men når 

pengene anbringes i fx aktier eller obligationer, 

melder der sig en række spørgsmål. Det 

væsentligste er sandsynligvis ikke afkastet, 

men snarere sikkerheden. Flere investeringsformer 

rummer et element af risiko, og her 

er det vigtigt, at man ikke tager unødige 

chancer. 

Derfor er der mange faktorer, som spiller ind, 

når der skal investeres. Først og fremmest er 

det naturligvis vigtigt, at de, der håndterer 


investeringen, gør det kompetent og professionelt, 

men det er også vigtigt at gøre sig 

klart, hvilken risiko man er indstillet på at 

acceptere. Risikoen hænger tæt sammen 

med det forventede afkast, og jo højere 

afkast man ønsker, desto højere er den risiko 

man må tage. 

Investeringsrådgiveren vil spørge dig, hvornår 

du skal bruge din opsparing. Kan du investere 

dine penge over en lang periode, eller ønsker 

du kun at binde kapitalen i to-tre år? Dit svar 

er første skridt i retning af at fastlægge det, 

der kaldes din investeringsprofil. 

Investeringsprofil 

Din investeringsprofil er et billede af de forhold, 

der er vigtige for dig i relation til at investere, fx: 

Formålet med din investering – er den fx til en 

lystbåd eller til pensionsopsparing. 

Din tidshorisont – skal du bruge pengene igen 

fx om 3 eller 10 år. 

Din risikovillighed – dvs. hvor store kursudsving 

kan du acceptere på din investering. Også din 

erfaring som investor spiller ind. 

Har du fx en investeringshorisont på ca. to år, 

er der behov for at gardere sig mod kursudsving. 

Her kan det være en fordel at købe 

danske statsobligationer. Afkastet er relativt 

lavt, men investeringen er meget sikker og 

indebærer praktisk talt ingen risiko.

Investeringshorisont 

Betegnelse for den periode du ønsker, at din 

investering skal løbe i. En kort investeringshorisont 

er typisk 2-3 år, mens en lang 

investeringshorisont kan være 8-10 år. 

Har du derimod en investeringshorisont på 

fem til syv år eller mere, og du er i stand til 

at acceptere relativt store negative afkast i 

enkelte år, er der til gengæld for den højere 

risiko mulighed for et afkast, der er markant 

højere end ved investering i obligationer. 

Niels Plauborg er investeringsrådgiver i Sydbank 

i Herning, og han fortæller: – Vi tager 

altid udgangspunkt i den enkelte kundes 

situation, og det vigtigste punkt på dagsordenen 

er risikoen. Først når vi har gennemgået 

de forskellige risici, kan vi begynde at tale om 

afkastet. Det er med andre ord meget vigtigt 

at understrege sammenhængen mellem 

risiko og afkast, og Niels Plauborg fortsætter: 

– Efter mange år med uafbrudt vækst ser vi 

ofte, at investorer bliver mere risikovillige, og 

det er i virkeligheden først, når der forekommer 

fald på markedet, at kunden kender sin 

egen risikoprofil. 

Investeringsprofilen kommer til at danne 

grundlag for sammensætningen af investeringsporteføljen, 

og her skal man tage stilling 

til, hvilken målsætning man har med investeringen, 

hvor stort negativt afkast man kan 

acceptere, og hvornår man ønsker at se sine 

penge igen. Risiko er ofte det element, der 

har betydning for nattesøvnen, for hvis man 

vælger en høj risiko, er investeringen markant 

mere følsom over for kursudsving. I perioder 

med uro på markedet kan det således betyde, 

at man skal have is i maven for at sove godt 

om natten. 

Niels Plauborg uddyber: – Selv om vi over en 

periode oplever meget store afkast på risikable 

investeringer, er det vigtigt at gøre sig 

klart, at markedet kan vende, og så skal man 

allerede inden da have taget stilling til, hvad 

man vil gøre. Vil man sælge med det samme 

for at minimere et eventuelt tab, eller vil man 

holde fast ved porteføljen for at få glæde af 

et senere opsving? Vi råder ofte investorerne 

til at se tiden an, for historisk set har vi ofte 

oplevet, at markederne hurtigt stiger igen. 

53

54 

En god spredning af risikoen er med til at sikre dig 

det optimale udbytte af investeringen, og med en 

løbende porteføljepleje kan dine penge arbejde for 

dig 24 timer i døgnet. 

Det er naturligvis også vigtigt at begrænse 

risikoen, og her kommer investeringsrådgiverne 

ind i billedet. Det er rådgivernes opgave 

at sprede investeringen så godt, at den 

samlede investering giver overskud. Har man 

fx investeret i obligationer i højrentelande, 

vil man typisk sideløbende også investere i 

papirer med høj sikkerhed. Det betyder, at 

hvis det ene papir taber i værdi, kan man 

måske minimere tabet gennem en gevinst 

på det andet papir. Niels Plauborg siger: 

– Her ser vi fordelen ved at benytte investeringsforeninger 

frem for selv at pleje sin 

investering. Når porteføljen håndteres af 

professionelle porteføljemanagere, opnår 

man en spredning på mange papirer, og det 

er med til at begrænse risikoen. 

En god spredning af risikoen er med til at 

sikre dig det optimale udbytte af investeringen, 

og med en løbende porteføljepleje kan 

dine penge arbejde for dig 24 timer i døgnet, 

mens du selv kan sove roligt om natten.

At løbe en risiko 

er at forøge chancen 

Lars Lerke fra Skjern Bank 

(til venstre) og Hans Erik 

Christensen fra Ringkjøbing 

Bank (til højre) fortæller 

om at rådgive investorerne. 

Høje afkast er forbundet med store 

risici, og derfor er det vigtigt at sprede 

investeringerne. 

At investere er ikke ukompliceret, og da det 

også kan være forbundet med en vis risiko, 

er der mange, som vælger at sætte pengene 

i banken i stedet for at sætte dem i arbejde. 

Men med den rette vejledning kan man ikke 

bare minimere risikoen. Man kan også opnå 

et afkast, der langt overstiger det, som en 

normal bankrente tilbyder. 

Det er naturligvis vigtigt at være bevidst om 

risikoen, men det er også vigtigt at være 

opmærksom på, at det netop er risikoen, 

der forøger muligheden for et godt afkast. 

Fondschef Lars Lerke fra Skjern Bank fortæller: 

– Et højt afkast er normalt et resultat af 

en høj risiko, når man investerer, men der er 

mange muligheder for at formindske risikoen 

markant. En af de vigtigste er at sprede sine 

investeringer, og det er derfor, vi ofte anbefaler 

vores kunder at købe investeringsbeviser. 


Medlemskab af investeringsforeninger 

Et investeringsbevis er et bevis på medlemskab 

af en investeringsforening, og her opnår 

man ikke alene professionel investering og let 

adgang til hele verdens værdipapirmarkeder, 

men også porteføljepleje og risikospredning. 

Den enkelte investors risikoprofil er med til at 

afgøre, hvor stor risikoen må være. Er man fx 

Højvækst-investor, er man indstillet på at løbe 

en risiko mod til gengæld at få mulighed for 

et højt afkast, men der er mange muligheder 

for at begrænse risikoen. 

Med den rette vejledning kan man ikke bare 

minimere risikoen. Man kan også opnå et 

afkast, der langt overstiger det, som en normal 

bankrente tilbyder. 

Lars Lerke siger: 

– Investeres der fx i udenlandske obligationer 

i højrentelande, vil nogle foreninger vælge 

at valutakurssikre investeringen, og andre 

undlader at benytte denne mulighed. En 

valutakurssikring kan betyde, at man undgår 

et tab, hvis den lokale valuta taber i værdi i 

forhold til den danske krone. 

55

56 

En anden mulighed er at sprede risikoen mest 

muligt, og det gør man fx ved at investere 

i både højrentepapirer og papirer med høj 

sikkerhed. Indeholder porteføljen obligationer 

fra emerging markets, er der traditionelt 

gode afkastmuligheder, men også en vis 

risiko, og den kan man til dels kompensere 

for ved at medtage fx danske statsobliga- 

tioner i porteføljen. 

Hurtigt risiko-overblik 

med Risikobarometret 

Som privat investor har man gode muligheder 

for at danne sig et overblik over de forskellige 

papirers potentiale og risiko. Sydinvest benytter 

det såkaldte Risikobarometer, som er en 

grafisk indikation af risiko og afkast. Er 

barometret højt, er der tale om papirer med 

en vis risiko, men samtidig mulighed for et 

højt afkast, og er barometret lavt, er der tale 

om sikrere papirer med et lavere afkast. 

(se side 25, hvor Sydinvests risikobarometer er vist). 

Der er også andre informationsmuligheder, 

og her fortæller Hans Erik Christensen fra 

Ringkjøbing Bank: – Når vi vejleder vores investeringskunder, 

gør vi det naturligvis ud fra et 

personligt kendskab til de investeringsforeninger, 

vi samarbejder med, men vi søger også 

oplysninger om papirer andre steder. Et af 

stederne er IFR, som er InvesteringsForenings- 

Rådet; investeringsforeningernes brancheorganisation. 

På deres hjemmeside kan man finde 

bl.a. statistikker, lovbestemmelser, oplysninger 

om investeringsforeninger og meget mere. Det 

giver ikke kun uvildig information, men også 

et godt billede af hvordan de enkelte foreninger 

arbejder og performer. 

Investering gennem en investeringsforening er 

en god måde at begrænse risikoen på. 

Vejledning er vigtig 

Historisk succes er naturligvis ikke en garanti 

for fremtidig succes, og derfor lægger både 

Lars Lerke og Hans Erik Christensen stor vægt 

på at vejlede kunderne grundigt, inden der 

investeres. Begge er også enige om, at investering 

gennem en investeringsforening er en 

god måde at begrænse risikoen på. Hans Erik 

Christensen uddyber: 

– Vi indleder et investeringssamarbejde med 

at kigge på risikoprofilen, og derefter ser vi på 

investeringsmuligheder, der matcher profilen. 

Her kan vi se en klar fordel i at samarbejde 

med investeringsforeninger; bl.a. fordi vi har 

historiske data at basere vores anbefalinger på, 

men vi kan også opsætte scenarier, der giver 

kunden et billede af, hvad forskellige porteføljesammensætninger 

kan betyde for det mulige 

afkast og risikoen.

Derudover benyttes forskellige andre muligheder 

for at finde oplysninger om de enkelte 

papirer, og Lars Lerke siger: – Vi benytter oplysninger 

fra rating-tjenester som Standard & 

Poor’s og Moody’s, hvor vi kan finde vurderinger 

af de enkelte papirer. Samtidig kan vi hos 

Morningstar finde oplysninger om de enkelte 

investeringsforeningers profil, og herefter vælger 

vi investeringsafdelinger, der arbejder med 

de valgte papirer. Dermed kan vi sammensætte 

en portefølje, der svarer til risikoprofilen. 

Rating-tjeneste 

Informationer fra uafhængige analysevirksomheder 

der dels omfatter en kvalitativ vurdering af 

fx investeringsforeninger og dels gør det muligt 

at sammenligne og vurdere foreningerne, 

deres investeringspolitik, deres benchmark og 

andre nøgleoplysninger. 

Hvad opad tabes ... 

Jo højere ens risikoprofil er, desto mere udtalt 

er risikoen for tab, men historisk set har langsigtede 

investeringer betydeligt større sandsynlighed 

for at give et positivt resultat. Ved 

kortsigtede investeringer er investor nemlig 

markant mere følsom over for kortvarige udsving 

i kurser, og arbejdes der med en horisont 

på mere end fem år, er der stor sandsynlighed 

for, at kurserne igen vil stige. Der kan altså 

godt være negativt afkast i enkelte år, men 

stadig et positivt afkast over hele investeringens 

løbetid. Derfor skal investor være villig til 

at acceptere en vis tidshorisont i investeringen, 

men både historik og erfaring viser, at 

man på den måde mindsker risikoen og 

øger sandsynligheden for et godt udbytte 

af sin investering. 

57

Summa summarum: 

Om udbytte og afkast 

Af Steffen Hach, 

controller i Sydinvest 

Afkast og udbytte er to centrale begreber i 

en investeringsforening. Udbyttet er let at 

forholde sig til, fordi foreningen hvert år efter 

generalforsamlingen udbetaler et antal kroner 

pr. investeringsbevis, hvis der er optjent 

et udlodningspligtigt beløb i det foregående 

regnskabsår. Afkastet er lidt sværere at 

forholde sig til, fordi det ikke umiddelbart udbetales, 

men er en beregnet størrelse. Derfor 

begår mange medlemmer den fejl at betragte 

udbyttet som værende lig med afkastet. 

Denne artikel fortæller, hvordan vi beregner 

afkast, og hvad vi bruger beregningerne til. 

Artiklen fortæller også, hvordan vi beregner 

udbytte, og hvordan det påvirker afkastet og 

den indre værdi. 

Når vi beregner afkastet for en afdeling for en given 

periode, er det for at finde ud af, hvordan afdelingen 

har klaret sig. 

Hvordan beregner vi afkast, 

og hvad bruges beregningen til? 

Når vi beregner afkastet for en afdeling for 

en given periode, er det for at finde ud af, 

hvordan afdelingen har klaret sig både 

i forhold til sammenligningsindeks og kon- 

kurrerende afdelinger fra andre foreninger. 

For at sikre, at afkastet ikke bliver påvirket 

af, at medlemmer køber og sælger beviser, 

og at afkastet kan sammenlignes på tværs af 

foreninger og i forhold til sammenligningsindeks, 

er der vedtaget standardmetoder til 

beregning af afkast i investeringsforeninger. 

Vi tager udgangspunkt i afdelingens officielle 

indre værdi. Den indre værdi er et 

udtryk for den regnskabsmæssige værdi af 

ét investeringsbevis i afdelingen. Den indre 

værdi opgøres flere gange dagligt for hver af 

foreningens afdelinger, og for hver afdeling 

oplyser vi en officiel indre værdi hver dag. 

59

60 

Beregning af afkast 

Hvis vi betragter en periode eller en afdeling, hvor der ikke er betalt udbytte, 

kan afkastet beregnes således: 

(Indre værdi ultimo – indre værdi primo) 

indre værdi primo 

For eksempel kan afkastet af Sydinvest 

Danrente for januar måned 2006 beregnes til: 

(100,84 – 100,72) 

100,72 

Hvis vi betragter en periode eller en afdeling, hvor der er betalt udbytte, skal afkastet korrigeres 

for udbyttebetalingen. Det gør vi ved at forudsætte, at udbyttet genplaceres i den samme afdeling 

dagen efter udbetalingen. Afkastet kan beregnes således: 

Indre værdi før udbyttebetaling indre værdi ultimo 

Indre værdi primo 

X 

indre værdi efter udbyttebetaling 

For eksempel kan afkastet af Sydinvest Latinamerika for 2005 beregnes til: 

173,24 278,68 

X 

164,54 170,24 

= 0,12 % 

-1 = 72,4 % 

= Periodens afkast 

-1 = Periodens afkast 

Afdelingens udbytte, som var optjent i 2004 og blev udbetalt i 2005, udgjorde 3 kr. pr. investeringsbevis. 

Hvis du vil beregne afkastet af din egen investering, kan du indsætte dine tal i formlerne. 

Hvordan beregner vi udbytte, og hvordan 

hænger det sammen med afkastet? 

Udbyttebetalende afdelinger i Sydinvest skal 

i henhold til lovgivningen udbetale en del af 

årets resultat i udbytte til medlemmerne. 

Udbyttet beregnes med udgangspunkt 

i afdelingens indtægter på baggrund af 

lovgivningen og afdelingens udbyttepolitik. 

Lovgivningen bestemmer, at følgende 

indkomsttyper skal udbetales/udloddes 

som udbytte: 

• Renteindtægter 

• Kursgevinster ved salg af danske 

obligationer 

• Kursavancer på afledte finansielle 

instrumenter 

• Kursavancer ved salg af udenlandske 

obligationer 

• Kursavancer ved salg af valuta 

• Udbytte af aktier 

• Kursgevinster ved salg af aktier inden 3 år

Når vi udarbejder årsrapporten, opgør vi det 

udlodningspligtige beløb. Ved at sætte dette 

beløb i forhold til antallet af investeringsbeviser 

i en afdeling beregnes udlodningen 

i kr. pr. bevis. Nedenfor ser du en opgørelse 

af årets resultat og årets udlodning for 2005 

fra årsrapporten for Sydinvest Latinamerika: 

(Resultat i 1.000 kr.) 2005 

Renter og udbytter 12.267 

Kursreguleringer 148.861 

Administrationsomkostninger m.v. -3.238 

Regnskabsmæssigt resultat 157.890 

(Til rådighed for udlodning i 1000 kr.) 2005 

Renteindtægter 87 

Udbytter 12.180 

Kursgevinst til udlodning 39.332 

Overført fra sidste år 156 

Udlodningsregulering 1) 19.999 

I alt indkomst 71.754 

Administrationsomkostninger -3.238 

I alt til rådighed for udlodning 68.516 

1) Formålet med udlodningsreguleringen er at sikre, at udlodningens 

størrelse ikke påvirkes af medlemstilgang eller -afgang i perioden. 

Selv om afdelingens resultat udgjorde 

157.890 tkr., var der altså kun krav om en 

udlodning på 68.516 tkr., svarende til 35 kr. 

pr. bevis. Foreningens generalforsamling 

godkender efterfølgende årsrapporten og de 

foreslåede udbytter, og foreningen udbetaler 

udbyttet umiddelbart efter generalforsamlingen. 

Samtidig med at udbyttet bliver udbetalt 

til investorerne, falder afdelingens indre værdi 

med 35 kr. Året efter bliver medlemmerne 

beskattet af udbyttet jf. næste afsnit. 

Udbyttebeviser 

I langt de fleste danske pengeinstitutter får 

investorerne tilbud om at modtage nye investeringsbeviser 

i stedet for kontant udbytte. De 

nye investeringsbeviser hedder udbyttebeviser 

og kan typisk købes til en lidt lavere kurs end 

markedskursen og uden kurtage til pengeinstituttet. 

Beskatningen af udbyttet er ens, 

uanset om udbyttet modtages kontant eller 

som beviser. 

Investeringsbeviser ex-kupon 

Ex-kupon betyder, at beviserne ikke giver udbytte 

første gang. Hvert år umiddelbart efter 

årsskiftet beslutter foreningens bestyrelse, 

hvilke afdelinger der skal tilbyde investeringsbeviser 

ex-kupon. Ex-kupon-beviserne 

udstedes i perioden fra medio januar og indtil 

foreningens generalforsamling. Køber man 

nye investeringsbeviser i denne periode, er det 

en fordel at købe ex-kupon-beviser, fordi man 

slipper for at få og betale skat af det udbytte, 

som blev optjent i det foregående regnskabsår. 

61

62 

Ombytning af ex-kupon-beviser 

Efter foreningens generalforsamling bytter 

foreningen ex-kupon-beviserne til almindelige 

beviser. 

I de fleste afdelinger i Sydinvest byttes 

investeringsbeviserne i forholdet 1:1, det vil 

sige et almindeligt investeringsbevis for hvert 

ex-kupon-bevis. 

I nogle afdelinger byttes investeringsbeviserne 

i et andet forhold end 1:1. Årsagen er, at 

investorer, som har købt ex-kupon-beviser, har 

betalt en mindre kurs end investorer, som har 

købt beviser med kupon. For at sikre, at alle 

medlemmer får det samme afkast i procent af 

det investerede beløb, medfører en stigende 

kurs, at medlemmer med ex-kupon-beviser 

får færre almindelige beviser ud af bytningen. 

Hvis kursen omvendt falder, modtager man 

flere almindelige beviser, end man havde i 

ex-kupon-beviser. Nedenstående eksempel 

viser en bytning af beviser, som ikke foretages 

i forholdet 1:1. 

Et medlem køber Sydinvest Latinamerika exkupon, 

og et andet medlem køber Sydinvest 

Latinamerika (inkl. et beregnet og foreslået 

udbytte på 35 kr. pr. bevis). De køber begge 

for 100.000 kr., og den indre værdi stiger 

10 % på begge typer beviser i perioden fra 

15. januar til generalforsamlingen: 

Sydinvest Latinamerika ex-kupon Sydinvest Latinamerika 

Investeret beløb i kr. 100.000 100.000 

Indre værdi den 15. januar 300 335 

Antal beviser 100.000 / 300 = 333,333 100.000 / 335 = 298,508 

Indre værdi før generalforsamling 300 + 10 % = 330 335 + 10 % = 368,5 

- Udbytte i kr. 0 35 * 298,508 = 10.447,78 

Indre værdi efter generalforsamling 330 – 0 = 330 368,5 – 35 = 333,5 

Bytteforhold 330 / 333,5 = 0,9895 

Antal beviser efter ombytning 333,333 * 0,9895 = 329,833 298,508 

Værdi efter udbyttebetaling og 

ombytning af beviser 

329,833 * 333,5 = 110.000 (298,508 * 333,5) + 10.447,78 

= 110.000 

Afkast i perioden i kr. 10.000 10.000

Ejeren af ex-kupon-beviserne ”mister” altså 

3,5 beviser i ombytningen, men hvis beholdningen 

ikke var blevet reduceret i forbindelse 

med ombytningen, var der blevet flyttet afkast 

fra ejeren af de almindelige beviser til ejeren af 

ex-kupon-beviserne. 

Jo større udbyttet og kursændringen i en afdeling 

er, desto større bliver fejlen, hvis man bytter 

i forholdet 1:1. Derfor ombytter man kun 

i forholdet 1:1 i afdelinger med lave udbytter 

og små forventede kursudsving. 

Til sidst om skat 

Som tidligere nævnt er det i de fleste tilfælde 

en ulempe at få udbytte af investeringsbeviser. 

Da den indre værdi på beviset falder med det 

samme beløb, som der udbetales, bliver man 

jo hverken rigere eller fattigere. Årsagen til 

ulempen ved at få udbytte af investeringsbeviser 

skal findes i skattelovgivningen. En stor del 

af det udbetalte udbytte bliver nemlig beskattet 

i det indkomstår, hvori det bliver udbetalt. 

Hvis værdistigningen forbliver i investeringsbeviset 

i form af en højere indre værdi, bliver 

stigningen først beskattet i det indkomstår, 

hvori den bliver realiseret. 

Derudover bliver udbytter i visse afdelinger 

beskattet hårdere end kursgevinster. 

Endelig er der omkostninger forbundet med at 

genplacere udbyttet, hvis man ikke lige står og 

skal bruge pengene. 

For at sikre at en del af de penge, der bliver 

tjent på investeringsbeviser, løbende kommer 

til beskatning, på samme måde som når man 

selv investerer i obligationer og aktier, er der 

som beskrevet ovenfor krav om minimumsudlodning. 

Minimumsudlodning 

Den mindste lovlige udlodning i en investeringsforening. 

Minimumsudlodningen opgøres i Lov 

om Investeringsforeninger som summen af årets 

indtægter og nettobeløb, fratrukket udgifter og 

eventuelle tab. Udlodningen er skattepligtig. 

For en mere detaljeret gennemgang af de 

gældende skatteregler henviser vi til vores 

skattefolder ”Værd at vide om beskatning 

af investeringsbeviser”, som kan bestilles i 

Sydinvest Administration eller downloades fra 

foreningens hjemmeside. 

63

64 

Horisont 

Horisont er et medlemsblad for alle Sydinvests 

medlemmer og andre interesserede 

investorer. Bladet udkommer fire gange årligt 

og bliver sendt til alle, der ejer navnenoterede 

investeringsbeviser i Sydinvest. Interesserede 

kan få Horisont udleveret hos pengeinstitutter, 

som Sydinvest samarbejder med. 

I bladet kan du bl.a. læse om aktuelle temaer 

eller begivenheder. Det er fortrinsvis medarbejdere 

i Sydinvest, som skriver artiklerne til 

Horisont, men f.eks. journalister og forskere 

skriver også artikler, der giver læserne en 

mere nuanceret tilgang til de forskellige 

temaer. 

I den sidste halvdel af Horisont finder du en 

oversigt over alle afdelinger indeholdende 

investeringspolitik, porteføljeændringer, 

risikoprofil, nøgletal og afkast. 

Informationssøgende investorer 

Vi har mange forskellige typer investorer i 

Sydinvest. Nogle følger deres investering 

dagligt, mens andre overlader ansvaret 

til Sydinvest. For den sidstnævnte type er 

Hold dig ajour 

Af Michael Jessen, 

markedskonsulent i Sydinvest 

Horisont et udmærket medie for at følge 

investeringerne fra sidelinjen. 

For den mere informationssøgende investor 

kan Horisont også være et godt redskab, men 

her er hjemmesiden www.sydinvest.dk et 

uundværligt redskab. Oplysningerne her er 

mere dybdegående og helt dugfriske. 

Bestilling og afbestilling af Horisont 

Ønsker du at modtage eller afbestille bladet, kan du 

skrive en mail til si@sydinvest.dk 

– husk at angive navn og adresse. 

Hvem er Investor Relations? 

Investor Relations (IR) er Sydinvests ansigt 

udadtil. Afdelingen består af 6 medarbejdere. 

Vi har ansvaret for kommunikation og 

information om foreningens produkter til 

flere end 70.000 investorer, bl.a. generel markedsføring, 

produktudvikling, medlemsbladet 

Horisont og andre eksterne publikationer. Vi 

udvikler og vedligeholder foreningens hjemmesider 

og har pressekontakt og medlemsarrangementer, 

såsom investormøder og 

generalforsamling. Sagt med andre ord: 

Det er os, du først møder, når du ringer eller 

skriver til Sydinvest. 

Investor Relations har også kontakten til de 

flere end 60 pengeinstitutter, som Sydinvest 

samarbejder med. Samarbejdspartnerne bliver 

løbende serviceret, så rådgiverne i de forskellige 

pengeinstitutter kan levere opdaterede 

informationer til dig som investor.

Investeringsrådgivning 

får du i dit pengeinstitut 

I Sydinvest er der 23 medarbejdere med hver 

sin kompetence inden for områderne porteføljepleje, 

administration og kommunikation. 

Sydinvest tilbyder ikke investeringsrådgivning. 

Med over 70.000 investorer har vi ikke ressourcer 

til at udføre denne service for vores 

investorer. Investeringsrådgivning får du i dit 

pengeinstitut, hvor din rådgiver kender din 

økonomiske situation og din risikoprofil. Vi 

har fuld tillid til, at vores samarbejdspartnere 

kan sammensætte den portefølje, der vil 

være mest optimal for dig. 

Hvordan sammenligner du 

investeringsforeninger og -afdelinger? 

Som investor skal man altid se sig godt for 

– det gælder også ved valg af investeringsforening. 

I Danmark har vi over 600 investeringsforeningsafdelinger. 

Blandt de danske foreninger 

er Sydinvest f.eks. blandt de bedste inden 

for højtforrentede obligationer og vækstaktier. 

I 2006 modtog Sydinvest 2 ud af 6 investeringspriser 

fra Dansk Aktionærforening (DAF). 

De 2 priser honorerede den bedste afdeling 

for den private investor inden for obligationer 

(Sydinvest HøjrenteLande) og den bedste afdeling 

indenfor aktier med høj risiko (Sydinvest 

Latinamerika). DAF’s udvælgelseskriterier for 

den bedste afdeling er et vedvarende højt 

afkast gennem en længere periode, samt at 

afdelingen har lille risiko og lave omkostninger. 

I Sydinvest er vi naturligvis stolte over 

skulderklappene fra DAF. Men som privat 

investor kan det være en uoverskuelig 

opgave at danne sig et retvisende billede af 

investeringsforeningerne, herunder at sammenligne 

afdelingerne med hinanden. På 

internettet kan du finde en række hjemmesider, 

hvor du kan sammenligne afdelinger 

og foreninger: 

• www.morningstar.dk (uafhængig rating 

og analyse af investeringsforeninger) 

• www.shareholders.dk 

(Dansk Aktionærforening) 

• www.dr.dk/Nyheder/Penge/Investering 

• www.ifr.dk (InvesteringsForeningsRådet) 

Afkast, ratings, risikoprofiler og omkostningsprocenter 

er eksempler på parametre, som foreningerne 

og/eller afdelingerne kan måles på. 

Omkostningsprocent 

Omkostningsprocenten angiver, hvor store omkostningerne 

i en investeringsafdeling er i forhold 

til afdelingens samlede formue. Omkostningsprocenten 

kan beregnes sådan her: 

(Omkostninger : formue x 100) 

65

66 

www.sydinvest.dk 

Hjemmesiden er det sted, hvor du finder alle 

relevante oplysninger om alle Sydinvests afdelinger. 

Nedenfor omtaler vi det væsentligste 

indhold på hjemmesiden. 

Nyhedsmail – bliv orienteret løbende 

Over 3.000 investorer benytter i dag vores 

e-mail-service – gør du? 

Vi sender nyhedsmails ud cirka et par gange 

om ugen. Indholdet handler om Sydinvests 

afdelinger og om de markeder, som Sydinvest 

investerer i. 

Eksempler på indhold i nyhedsmails: 

• ændringer i investeringspolitik, 

formuesammensætning eller risikoprofil 

• nye afdelinger 

• nye eller opdaterede brochurer, prospekter 

eller vedtægter 

• pressemeddelelser 

• månedskommentarer, som er en 

opsummering af de vigtigste begivenheder 

i afdelingerne 

Tilmeld dig vores mail-service 

og hold dig ajour: 

1) Gå ind på www.sydinvest.dk 

2) Indtast navn og e-mail i kassen herunder 

3) Klik på ”Tilmeld” 

Opstår der problemer, kan du skrive til adressen 

si@sydinvest.dk, så finder vi løsningen. 

Du kan samme sted framelde dig denne 

service, hvis det mod forventning ikke er 

noget for dig.

Som investor får du et hurtigt overblik over markedsforhold, 

investeringer i afdelingerne, samt hvordan 

afkastet udvikler sig. 

Månedskommentarerne på sydinvest.dk 

Hver måned opsummerer Sydinvest de vigtigste 

begivenheder i hver afdeling. Som investor 

får du et hurtigt overblik over markedsforhold, 

investeringer i afdelingerne, samt hvordan 

afkastet udvikler sig. Månedskommentarerne 

bliver opdateret i løbet af de første 5 dage i 

hver måned. 

Her finder du månedskommentaren 

Månedskommentaren finder du på 

www.sydinvest.dk i bjælken ”Månedskommentar”. 

På siden finder du alle afdelinger i 

Sydinvest. Du vælger herefter den afdeling, 

som du er interesseret i. 

Langt de fleste bruger forsiden af de afdelingsspecifikke 

månedskommentarer, da du her 

finder de mest efterspurgte oplysninger såsom 

investeringspolitikken, nøgletal og historiske 

afkast for afdelingen. Du kan også se, hvordan 

porteføljen er sammensat i forhold til lande 

og brancher. 

Ønsker du et hurtigt overblik over afdelingen 

i papirform, skal du klikke på linket ”Klik her 

for udskriftsvenlig version”. Så er du klar til at 

udskrive månedskommentaren. 

67

68 

Er du interesseret i mere dybdegående informationer, 

skal du vælge menuoversigten til 

højre på siden. Her kan du bl.a. læse om den 

seneste udvikling i afdelingerne. Porteføljemanageren 

beskriver her, hvordan det er gået 

den seneste måned, hvilke ændringer der er 

foretaget, samt hvilke forventninger der er til 

fremtiden. 

Under Risikoprofil kan du bl.a. sammenligne 

afdelingens risiko med andre Sydinvest- 

afdelinger. Overordnet er afdelingerne opdelt i 

højrisiko-, mellemrisiko- og lavrisikoafdelinger. 

På siden kan du også læse om de højeste og 

laveste afkast i forskellige perioder. 

Punktet Formuesammensætning 

beskriver, hvorledes investeringerne fordeler 

sig i afdelingen fordelt på udsteder, lande 

og valuta. 

I Nøgletal finder du alle afdelingens stamoplysninger, 

f.eks. fondskode, introduktionsdato, 

afdelingens benchmark, om afdelingen 

er børsnoteret og porteføljemanageren. 

Benchmark 

Et markedsindeks, som en investeringsforening 

sammenligner en afdelings afkast med for at 

vurdere, hvordan den givne afdeling performer 

i forhold til både andre afdelinger og egen 

historiske performance. 

Historiske udbytter beskæftiger sig med 

historiske udbytter i Sydinvest afdelinger. Her 

finder du en tabel, hvor udbytter for hhv. frie 

midler og pensions-/selskabsmidler er opdelt 

på indkomsttyper. Årstallene i tabellen angiver, 

hvilket år udbyttet er optjent. Dataene på 

siden kan bl.a. bruges, når du skal udfylde 

din selvangivelse. 

Under Afkast kan du se, hvordan din investering 

i afdelingen har udviklet sig. Yderligere 

kan du her se den samlede akkumulerede 

værditilvækst i afdelingen samt det historiske 

afkast pr. år i afdelingen og Sydinvests forventninger 

til fremtidige afkast. 

Yderligere information 

og materialebestilling 

Du kan læse mere om Sydinvest og produkterne 

på hjemmesiden www.sydinvest.dk under 

punktet ”Om Sydinvest”. 

Og du kan bestille forskellige tryksager under 

”Bestil materiale”. Mangler du yderligere 

information, er du velkommen til at ringe 

eller skrive til os, så vi kan hjælpe dig.

70 

15 spørgsmål til pengeprofessoren! 

Michael Ølgaard er 

investeringschef i Sydbanks 

investeringscenter 

i København. 

Michael Ølgaard er ikke meget for at tage 

professortitlen på sig, men han er trods alt 

investeringschef i Sydbanks investeringscenter 

i København. Så forstand på penge har han. 

Også ud over det almindelige. Derfor har vi 

stillet ham en række af de spørgsmål, som 

Sydinvests medlemmer oftest stiller. 


1. Hvad er egentlig et investeringsbevis? 

Et investeringsbevis beviser, at du sammen 

med en række andre investorer ejer nogle 

bestemte værdipapirer. Fordelen i forhold 

til at investere på egen hånd er, at du med 

et investeringsbevis ejer en lille del af en 

meget stor beholdning af værdipapirer. 

Dette spreder din risiko. Samtidig får du 

specialister til at passe din investering. Det 

har ikke mindst stor betydning, når vi snakker 

om markeder, der ligger langt fra Danmark: 

Japan, Kina, Brasilien, Indien og Rusland. Det 

er alle markeder, som på godt og ondt byder 

på specielle forhold. 

2. I de papirer, jeg har fået fra banken, kan 

jeg se, at man skelner mellem afkast og 

udbytte. Hvad er forskellen? 

Med i afkastet regnes de kursstigninger og 

-fald samt renteindtægter og udbytter på de 

aktier eller obligationer, som ligger i afdelingen. 

Imidlertid foreskriver lovgivningen nogle 

minimumskrav til udlodning af udbytte. 

Det betyder, at obligationsafdelinger udlodder 

renteindtægter samt realiserede kursgevinster. 

Aktieafdelinger udlodder udbytter 

samt realiserede kursgevinster eller -tab.

3. Er det bedre at investere i en afdeling, 

hvor kursen på investeringsbeviset er høj, 

frem for en afdeling med lav kursværdi? 

Kursen på investeringsbeviset siger intet om 

afdelingens potentiale i de kommende år. 

Kursen afspejler den indre værdi i afdelingen. 

Hvis du køber for kr. 1.000,- i en afdeling, 

hvor kursen ligger på 500, får du 2 beviser. 

Hvis du køber for samme beløb i en afdeling, 

der ligger i kurs 10, får du 100 beviser. Stiger 

papirerne bag beviserne i de to afdelinger 

begge med 20 %, vil kursen i den ene 

afdeling stige med 100 pr. bevis, og dine 

to beviser vil være kr. 1.200,- værd. I den 

anden afdeling stiger hvert bevis til kurs 12. 

Resultatet er det samme. 

Indre værdi 

Værdien af et investeringsbevis i en investeringsforening, 

som den er udtrykt i foreningens regnskab. 

Den indre værdi kaldes også NAV (fra engelsk: Net 

Asset Value) og beregnes ved at dividere afdelingens 

samlede formue med antallet af udstedte investeringsbeviser. 

Den indre værdi beregnes dagligt og er 

med til at påvirke kursen på investeringsbeviserne. 

4. Er jeg bundet i en bestemt periode, 

når jeg køber investeringsbeviser? 

Nej. Investeringsbeviser kan omsættes fra 

time til time. Ønsker du at ændre dit 

investeringsfokus, skal du blot ringe til din 

bank eller sparekasse. 

5. Hvordan får jeg bedst forrentning og 

lavest risiko? 

Det er jo, hvad alle de kloge kalder: ’Et godt 

spørgsmål’. Generelt gælder det, at høj forrentning 

går hånd i hånd med høj risiko. Det 

rigtige spørgsmål er derfor: Hvor høj risiko 

ønsker du at tage? I vores rådgivning ser vi 

på de historiske facts. Inden for de sidste 10 

år har en stabil afdeling med meget lille risiko 

som Dannebrog Privat givet 5,7 % i afkast i 

gennemsnit pr. år. En opsparing med lidt større 

udsving kunne være sammensat af 50 % i 

Danske Aktier og 50 % i obligationsafdelingen 

HøjrenteLande. Den ville i gennemsnit have 

givet 17,1 %. Men det gør ikke investeringen 

bedre – ikke nødvendigvis. Hvis du eksempelvis 

skal bruge pengene om et år, ville du 

nok ikke være interesseret i at løbe ind i et år 

med negativt afkast, som kan være en del af 

virkeligheden med en opsparing i en afdeling 

med høj risiko. Har du derimod eksempelvis et 

5 års sigte eller mere med din investering, bør 

der nok ligge aktier bag en betydelig del af 

dine investeringsbeviser. 

Det blev måske et lidt langt svar. Det korte er: 

Søg rådgivning! 

71

72 

6. Jeg ønsker en stabil opsparing til min pension. 

Er investeringsforeninger så noget, jeg 

bør interessere mig for – og hvilke afdelinger 

vil i givet fald være noget for mig? 

Investeringsforeninger er en oplagt mulighed, 

når du skal spare op til pension. Ikke mindst 

efter at lovgivningen er ændret, så du kan 

vælge akkumulerende afdelinger. Her får 

udbyttet lov til at blive i foreningen frem for 

at blive udbetalt som udbytte. Samtidig giver 

investeringsbeviset dig stor frihed, da det kan 

omsættes fra minut til minut. Det er altså 

nemt at lægge din investeringsstrategi om, 

når behovet kommer. Som regel har pensionsopsparingen 

et langt perspektiv. Det betyder, 

at du med fordel kan vælge en overvægt af 

aktieinvesteringer i starten af forløbet for så i 

stigende omfang at lægge om til obligationer, 

efterhånden som den tredje alder nærmer sig. 

Akkumulerende afdeling 

Akkumulerende afdelinger udbetaler som 

hovedregel ikke udbytte og er lagerbeskattet. 

Afdelingerne er velegnet til investorer med midler 

i virksomhedsskatteordning, pensionsopsparing 

eller børneopsparing. 

7. Jeg er 84 år. Hvad skal jeg investere i, når 

jeg regner med en 10 års horisont? 

Det er svært at svare på. Uden at kende 

baggrunden for investeringen ville jeg sige 

obligationer. Men måske tænker du på dine 

arvinger? Hvis det er tilfældet, må jeg igen 

vide lidt mere om deres situation. Har de brug 

for pengene hurtigt, eller vil de også se på investeringen 

som en opsparing med eksempelvis 

et 10 års sigte? Hvad er deres risikoprofil? 

Det må vi snakke igennem, inden jeg giver dig 

et konkret svar på dit spørgsmål. 

8. Er det klogt at beholde sine aktier i 3 år 

for at nøjes med at betale 28 % i skat af 

fortjenesten ved salg – eller skal jeg sælge 

nu, hvor kursen er steget pænt, men så betale 

59 % i skat? 

Dit spørgsmål retter sig mod den situation, 

vi havde frem til udgangen af 2005. Nu er 

skattelovgivningen ændret. 3-års reglen er 

ophævet, og hvor afkastet før blev beregnet 

som kapitalindkomst eller aktieindkomst, vil 

afkastet nu blive beskattet med 28 % for 

et afkast på op til kr. 44.300,- (2006-tal) og 

43 % for afkast over dette beløb. 

Samtidig har du naturligvis fradrag for et 

eventuelt negativt afkast.

9. Hvordan beregner I min risikoprofil? 

Vi arbejder med tre risikoklasser: Lav, mellem 

og høj. Gennem vores rådgivning med dig 

som kunde finder vi ud af, hvilken klasse du 

har det bedst i. Det gør vi blandt andet ved 

at vise, hvordan forskellige investeringer har 

klaret sig historisk. Vi ser på dit formål med 

opsparingen, dine ønsker til udbetaling og din 

indstilling til penge. Hvis du kan sove roligt, 

selv om du et år oplever et negativt afkast på 

15 %, er du kvalificeret til at være i den høje 

risikoklasse. Vi oplevede et hårdt år i 2002. 

Længere tid skal vi ikke tilbage. Og 15 % på 

1 mio. kr. er altså kr. 150.000,- De afdelinger, 

det gik hårdt ud over, er dog kommet tilbage. 

Men alligevel ... 

10. Hvordan skal jeg sammensætte min 

opsparing, når jeg skal på pension om 5 år? 

Igen er din risikoprofil afgørende. Men hvis 

du er i mellemklassen, anbefaler vi lige nu en 

fordeling på 70 % i obligationer og 30 % i aktier. 

Obligationerne spredes ud på 20 % med 

kort løbetid, 25 % med lang, 15 % i højrentelande, 

5 % globale og 5 % i virksomhedsobligationer. 

På aktiesiden vil vi pege på 10 % 

globale, 10 % europæiske, 5 % japanske og 

5 % danske. 

Husk. Dette er et øjebliksbillede. Så søg under 

alle omstændigheder råd, før du handler. 

11. Skal jeg holde mig fra it-aktier 

og e-business? 

Det er svært at sige. Du skal tænke på, at der 

er mange amerikanske virksomheder med i 

disse puljer. De er afhængige af den amerikanske 

økonomi. Går den godt, går det virksomhederne 

godt. Men der er usikkerhed omkring 

dollaren. Dog ikke mere, end at Sydinvest IT 

kom ud med et afkast på 15,2 % i 2005. 

Der er ingen tvivl om, at verdensøkonomien vil 

undergå nogle gevaldige forandringer de næste 

5-10-20 år. Netop derfor er en opsparing gennem 

investeringsforeninger en god ide. 

12. Hvad med Sydinvest MegaTrends? Den er 

kommet lidt skidt fra start? 

Ideen med Sydinvest MegaTrends er god. 

Hvis du tror på, at der bliver mere fritid, som 

trækker et stort forbrug, at it fortsat er i 

fremgang, at globaliseringen vil fortsætte, 

at der bliver flere ældre, som har brug for 

medicin m.m. – ja, så er der en god grund til 

at tage del i Sydinvest MegaTrends. Du skal 

tænke langsigtet. Men dog ikke mere, end at 

afkastet i 2005 blev på 23,3 %. 

13. Hvad sker der, hvis olieprisen fortsætter 

med at stige? 

Der er ingen tvivl om, at verdensøkonomien vil 

undergå nogle gevaldige forandringer de næste 

5-10-20 år. Netop derfor er en opsparing 

gennem investeringsforeninger en god ide. For 

stigende oliepriser er skidt for nogle, ligegyldig 

for andre og en fordel for de sidste. Ved at afbalancere 

risikoen vil du ikke opleve en negativ 

effekt på din opsparing. 

73

74 

14. Hvad med forholdet mellem Kina og USA. 

Kan det få verdensøkonomien til at vælte? 

Der kan opstilles mange scenarier for fremtiden. 

Men der er intet, der tyder på, at vi er 

på vej ind i en stor krise. Det er rigtigt, at USA 

har et stort handelsunderskud over for Kina. Vi 

har derfor en forventning til en stille og rolig 

revaluering af den kinesiske valuta i forhold 

til dollar. I den sidste periode er den kinesiske 

valuta styrket. 

Den værste virkning af terror i investeringsøjemed 

ligger i den usikkerhed, som den kan skabe hos 

forbrugeren. 

Gennem investeringsforeningerne har du 

eksperter, som sidder og følger med i dette 

indviklede spil. De reagerer på ændringer. 

Og når du har investeret i eksempelvis en 

bred aktieafdeling som Sydinvest BRIK, har du 

flere heste at spille på. Du har spredt risikoen. 

Derfor ligger dine penge i gode hænder. 

15. Hvad med terror? 

Den værste virkning af terror i investeringsøjemed 

ligger i den usikkerhed, som den kan 

skabe hos forbrugeren. Der er brancher, som 

rammes direkte. Rejsebranchen eksempelvis. 

Der kan også være luksusvarer, som vil opleve 

et dyk. Men vi vil fortsat have brug for mad, 

varme og møbler. Og industrier som it, medicin 

og overvågningsudstyr vil nærmest opleve 

et boom. Så den afbalancerede investering 

skal nok klare sig!

Af Dorthe Schack, Sydinvest 

Sydinvest Administration A/S er et investeringsforvaltningsselskab, 

som administrerer 

de forskellige foreninger i Sydinvest. 

Alle medarbejdere er ansat i Sydinvest 

Administration A/S. 

Sydinvest er underlagt en omfattende lovgivning 

og bliver kontrolleret af Finanstilsynet. 

Som i alle andre virksomheder er der også 

i Sydinvest en bestyrelse, som har mange 

forskellige opgaver og et stort ansvar for 

virksomheden. Kort fortalt har bestyrelsen 

ansvar for den overordnede ledelse af 

virksomheden. 

Finanstilsynet 

Finanstilsynet er en del af økonomi- og erhvervsministerens 

samlede område og har ansvar for tilsynet 

med finansielle virksomheder som pengeinstitutter, 

realkreditinstitutter, pensionskasser og investeringsforeninger. 

Derudover føres der tilsyn med virksomheder, 

som har tilladelse til at drive børsvirksomhed 

(fondsbørser), værdipapirmæglervirksomhed og 

registreringsvirksomhed (værdipapircentraler). 

Finanstilsynet bidrager til en effektiv prisfastsættelse 

på værdipapirmarkederne; bl.a. ved at modvirke 

kursmanipulation og insiderhandel. 

Bestyrelsen 

Bestyrelsens opgaver 

Bestyrelsen ansætter bl.a. direktionen, godkender 

investeringsinstrukser for de forskellige produkter, 

godkender nye produkter og beslutter, 

om investeringsprodukter skal sammenlægges 

eller nedlægges. Det er også bestyrelsen, der 

har ansvar for at gennemføre generalforsamlinger, 

aflægge korrekte regnskaber og for at 

værdiansætte virksomhedens produkter. Virksomhedens 

it-struktur og alle forretningsgange 

er også udstukket af bestyrelsen. 

Bestyrelsesmedlemmer skal godkendes 

Finanstilsynet skal godkende alle nye medlemmer 

i bestyrelsen. Det betyder konkret, at 

et nyt bestyrelsesmedlem skal kunne dokumentere 

at have økonomisk indsigt, at være 

hæderlig, at være egnet til at være bestyrelsesmedlem 

og at være ustraffet. 

Hvem er med i bestyrelsen 

Bestyrelsen i Sydinvest består af formand 

advokat Hans Lindum-Møller fra Gråsten, 

næstformand advokat Leif Arnesen fra Sorø, 

direktør Kaj Arnoldsen fra Tinglev, direktør 

Niels Therkelsen fra Kruså og direktør Svend 

Erik Kriby fra Rungsted Kyst. Hvert medlem er 

valgt for to år. 

75

76 

7 gode opsparingstips 



Brug tiden rigtigt, når du investerer 

Det er godt at begynde tidligt (– men det er 

aldrig for sent). Vær opmærksom på de tidshorisonter, 

som anbefales i de afdelinger, du 

sætter dine penge i. Især aktier svinger, så her 

er en lang tidshorisont en klar fordel. Vurdér 

din opsparing mindst en gang om året. 

Afkast 

Hvis man investerer i en opgangsperiode, 

ser det vældigt positivt ud 

Afkast 

Hvis man investerer i en nedgangsperiode, 

ser det knap så positivt ud 

Tid 

Tid 

Tro ikke på ”forkerte” erfaringer 

Der er forskel på, om du investerer, når 

kurserne stiger, eller når de falder. Og det er 

afgørende for din oplevelse af investeringens 

succes. Det gælder om at have tålmodighed. 

Aktier og/eller obligationer 

– det bestemmer din alder 

Lad din alder være med til at bestemme 

fordelingen mellem aktie- og obligationsafdelinger 

i din pensionsopsparing. 

Regnestykket er enkelt: Træk din alder fra 

100, så ved du, hvor mange procent aktier 

og højrenteobligationer, du skal fylde i 

din opsparing. Resten af din opsparing bør 

sættes i obligationsafdelinger. 

Fastlæg din profil – og følg den 

Det er vigtigt, at du kender din egen risikoprofil. 

Se mere på www.sydinvest.dk. Vær 

opmærksom på, at mange har en tendens til 

at tro, de er mere risikovillige end de i virkeligheden 

er. Lad ikke pludselige indskydelser 

ændre dine investeringer. Stem dem først af 

med din investeringsrådgiver.

Spred investeringerne 

Det er med investeringsbeviser som med gynger 

og karruseller. Det går op og ned. Derfor 

er det vigtigt at holde på flere forskellige 

afdelinger, så du har både aktier og obligationer. 

På den måde påvirkes dine investeringer 

ikke af de samme faktorer, hvis økonomien i ét 

område kommer under pres. 

Brug din rådgiver 

Din rådgiver i dit pengeinstitut er den nærmeste 

til at rådgive dig om din opsparing i en 

investeringsforening. Aftal et møde én gang 

om året, hvor I afstemmer forventningerne til 

fremtidigt afkast og evt. justerer opsparingens 

størrelse. Lad også din rådgiver rådgive dig 

med hensyn til beskatningen af afkast, og om 

hvorvidt du skal spare op i en akkumulerende 

eller en udbyttebetalende afdeling. 

Akkumulerende afdeling 

Akkumulerende afdelinger udbetaler som 

hovedregel ikke udbytte og er lagerbeskattet. 

Afdelingerne er velegnet til investorer med midler 

i virksomhedsskatteordning, pensionsopsparing 

eller børneopsparing. 

Udbyttebetalende afdeling 

De udbyttebetalende afdelinger udbetaler udbytte 

til medlemmerne én gang om året. 

Følg med i din opsparing 

Mange har opdaget, at det er sjovt at følge 

med i opsparingens udvikling. Brug de muligheder, 

der er: Klik ind på www.sydinvest.dk, 

www.ifr.dk (InvesteringsForeningsRådet) meld 

dig til vores e-mail-service, følg med i Horisont 

og mød op på Sydinvests investormøder. 

77

78 

Hvad koster det 

at få en enkel og sikker investering? 

Af Steffen Hach, 

controller i Sydinvest 

Når du køber et investeringsbevis i Investeringsforeningen 

Sydinvest, bliver du medlem i foreningen 

og får på en enkel måde en bred investering 

i et eller flere markeder i obligationer 

eller aktier. Hvis du selv skal lave en tilsvarende 

bred investering, skal du betale handelsomkostninger 

for hvert værdipapir, du køber. 

Investeringsforeningen Sydinvest har også 

handelsomkostninger, men de er mindre, 

fordi vi opnår stordriftsfordele, når vi køber 

værdipapirer. Disse omkostninger bliver dækket 

af investorerne, således at hver investor 

betaler de omkostninger, som knytter sig 

til egen investering. Omkostningerne ved 

investering i investeringsbeviser kan deles op 

i to typer: 

• Omkostninger, som investorerne betaler 

i forbindelse med køb og salg af 

investeringsbeviser. 

• Omkostninger, som investorerne betaler 

løbende. 

Omkostninger, som investorerne 

betaler i forbindelse med køb af 

investeringsbeviser 

For at sikre at hver enkelt investor i investeringsforeningen 

betaler de omkostninger, 

som knytter sig til købet af investeringsbeviser, 

bestemmer loven, at foreningen ved 

emission (salg) af beviser skal opkræve: 

”Udgifter ved køb af finansielle instrumenter 

og de nødvendige omkostninger ved emissionen.” 

Disse omkostninger skal altså opkræves 

ud over investeringsbevisets indre værdi. 

I investeringsforeningen Sydinvest har 

vi delt de nævnte omkostninger ved 

emission op i tre grupper: 

• Vederlag til finansielle formidlere 

• Markedsføringsudgifter 

• Kurtage, handelsomkostninger m.v. 

Indre værdi 

Værdien af et investeringsbevis i en investeringsforening, 

som den er udtrykt i foreningens regnskab. 

Den indre værdi kaldes også NAV (fra engelsk: Net 

Asset Value) og beregnes ved at dividere afdelingens 

samlede formue med antallet af udstedte investeringsbeviser. 

Den indre værdi beregnes dagligt og er 

med til at påvirke kursen på investeringsbeviserne. 

Emission 

Kapitaludvidelse ved udstedelse af fx aktier, 

obligationer og investeringsbeviser. Investeringsforeninger 

laver en emission, når investorerne 

køber investeringsbeviser.

Satserne for de enkelte afdelinger i foreningen 

fremgår af foreningens tegningsprospekt. 

Vi har gengivet nogle afdelinger 

nedenfor: 

Vederlag til finansielle 

formidlere 

Markedsføringsudgifter 

Vederlag til finansielle formidlere: 

Betales for rådgivning og markedsføring af investeringsbeviser 

fra Sydinvest til den af vores 

samarbejdspartnere, som formidler salget. 

Markedsføringsudgifter: 

Dækker foreningens udgifter til markedsføring 

og investorinformation. 

Kurtage, handelsomkostninger m.m.: Dækker 

foreningens omkostninger ved placering af de 

penge, som foreningen modtager, når investor 

køber investeringsbeviser. 

Omkostninger, som investorerne betaler i 

forbindelse med salg af investeringsbeviser 

For at sikre at hver enkelt investor i investeringsforeningen 

betaler de omkostninger, som 

knytter sig til salget af investeringsbeviser, bestemmer 

loven, at foreningen ved indløsning 

(tilbagekøb) af beviser skal opkræve: 

Kurtage, handelsomkostninger 

m.m. 

Samlede emissionsomkostninger 

Danrente 0,65 0,20 0,00 0,85 

HøjrenteLande 1,00 0,50 0,50 2,00 

Latinamerika 1,50 0,63 0,62 2,75 

De enkelte omkostningstyper er angivet i procent af indre værdi. 

Tegningsprospekt 

Et formelt, lovpåkrævet dokument, der giver en 

beskrivelse af investeringsforeningen, de enkelte 

afdelinger i foreningen og fx gældende juridiske 

forhold. Prospektet skal løbende ajourføres, så det til 

enhver tid giver et retvisende billede af foreningen. 

”Udgifter ved salg af finansielle instrumenter 

og de nødvendige omkostninger ved 

indløsningen”. 

Disse omkostninger skal trækkes fra i investeringsbevisets 

indre værdi. 

I Sydinvest viser vi de nødvendige omkostninger 

ved indløsningen i en gruppe. 

Satserne for de enkelte afdelinger i foreningen 

fremgår af foreningens tegningsprospekt. Vi 

har gengivet nogle afdelinger nedenfor: 

Afdeling Indløsningsomkostninger 

Danrente 0,15 

HøjrenteLande 0,60 

Latinamerika 1,25 

De enkelte omkostningstyper er angivet 

i procent af indre værdi. 

Indløsningsomkostninger: Dækker foreningens 

udgifter til investorinformation samt omkostninger 

ved salg af værdipapirer for at udbetale 

penge til de investorer, der sælger investeringsbeviser. 

79

80 

Prisen på investeringsbeviser i markedet 

Hvis vi bruger Sydinvest HøjrenteLande som 

eksempel, og vi forudsætter, at den indre 

værdi er opgjort til 100 kr. pr. investerings- 

bevis, vil foreningen stille følgende priser: 

Foreningens salgspris: 

100,00 kr. + 2,00 % = 102,00 kr. 

Foreningens købspris: 

100,00 kr. – 0,60 % = 99,40 kr. 

Umiddelbart er der ret stor forskel på købs- og 

salgsprisen, men i praksis sørger en marketmaker 

for at stille handelspriser i markedet, hvor 

forskellen mellem købs- og salgsprisen er meget 

mindre. Det betyder, at forskellen mellem 

købs- og salgsprisen på investeringsbeviser i 

Sydinvest HøjrenteLande typisk udgør 0,50 %. 

Marketmaker 

En marketmaker er en finansiel institution fx et pengeinstitut, 

som skaber et marked for et værdipapir. 

Dvs., at marketmakeren forpligter sig til løbende at 

stille købs- og salgskurser i værdipapiret og at tage 

en beholdning af værdipapiret, hvis man ikke kan 

finde en køber i markedet til de aktuelle kurser. 

I eksemplet betyder det, at hvis der er stor 

efterspørgsel efter Sydinvest HøjrenteLande, 

byder marketmakeren 101,50 kr. for beviserne, 

mens salgsprisen er 102,00 kr. Hvis 

efterspørgslen er mindre end udbuddet af 

Sydinvest HøjrenteLande, vil marketmakeren 

derimod kun byde 99,40 kr., og salgsprisen 

vil være 99,90 kr. 

Marketmakerens pris vil altid ligge indenfor 

rammerne angivet af investeringsforeningens 

pris. 

Øvrige omkostninger ved handel med 

investeringsbeviser 

Ud over gennemgåede omkostninger betaler 

investor typisk kurtage til det pengeinstitut, 

som investeringsbeviserne købes og sælges 

igennem, og hvor investorens investeringsbeviser 

ligger i depot, på samme måde som 

Værdipapircentralen opkræver et gebyr for 

registrering af ændringer. 

Omkostninger, 

som investorerne betaler løbende 

Når du har købt dine investeringsbeviser, er 

det investeringsforeningen, der plejer din 

investering. Det vil sige, at markederne bliver 

overvåget og investeringerne passet, uden at 

du behøver at bekymre dig. For denne service 

betaler investorerne de løbende omkostninger, 

som er forbundet med dette arbejde. 

De løbende omkostninger betaler investorerne 

i takt med, at de afholdes, så når foreningen 

oplyser om indre værdi og afkast af investeringen, 

er disse omkostninger allerede 

trukket fra. 

Alle de omkostninger, som investorerne 

betaler, er vist i årsrapporten og er regnet med 

i afdelingens omkostningsprocent – bortset 

fra handelsomkostninger, som vi betaler, 

hver gang vi handler værdipapirer.

Nedenfor har vi gengivet eksempler på årsrapportens 

informationer om løbende omkostninger 

for en aktie- og en obligationsafdeling: 

Dyre og billige afdelinger 

Foreningens investorer betaler for den service, 

som er tilknyttet investeringsbeviserne. Eksemplerne 

viser, at nogle afdelinger er dyrere end 

Sydinvest Latinamerika Sydinvest Danrente 

Løn til bestyrelse, personale og revision 149 tkr. 389 tkr. 

Husleje, kontorhold og it 119 tkr. 173 tkr. 

Markedsføring 1.819 tkr. 2.195 tkr. 

Formuepleje og depotgebyr 1.113 tkr. 756 tkr. 

Øvrige omkostninger 38 tkr. 79 tkr. 

= I alt administrationsomkostninger 3.238 tkr. 3.592 tkr. 

Omkostningsprocent 1,08 % 0,49 % 

Kurtage m.v. i % af gennemsnitsformuen 0,97 % 0,00 % 

”Omkostningsprocent” viser, hvad der i alt er betalt i administrationsomkostninger 

i forhold til den gennemsnitlige formue. 

”Kurtage m.v. i % af gennemsnitsformuen” viser, hvad der i alt er betalt i handelsomkostninger 

i forhold til den gennemsnitlige formue. 

andre afdelinger. Jo mere risikofyldt og kompliceret 

et investeringsområde er, desto større er 

den nødvendige rådgivnings-, informations- 

og markedsføringsindsats. 

Sydinvest Danrente – simpel afdeling med lav 

risiko – er en af de billigste afdelinger, både 

når det gælder køb og salg af beviser, og når 

det gælder den løbende pleje. 

Sydinvest Latinamerika, som har et investeringsområde, 

der dækker over mange lande, 

brancher og valutaer med høj risiko – er en 

af de dyre afdelinger. 

81

82 

IFR InvesteringsForeningsRådet 

– enkel og effektiv adgang til verdens markeder 

Jens Jørgen Holm Møller, som 

er direktør hos IFR, fortæller 

bl.a. om, hvordan man hos IFR 

giver investorerne nem adgang 

til information om de forskellige 

investeringsforeninger. 

Hvad kan IFR gøre for dig, 

når du skal investere? 

Hvis man besøger www.ifr.dk, kan man på 

hjemmesiden læse, at InvesteringsForenings- 

Rådet er investeringsforeningernes brancheorganisation, 

men betyder det så, at IFR kun 

har noget at tilbyde de investeringsforeninger, 

der er medlem af InvesteringsForeningsRådet? 

Det spørgsmål har vi stillet IFR’s direktør, Jens 

Jørgen Holm Møller, og han svarer: 

– IFR er ganske vist en brancheorganisation 

for sine medlemmer, men det overordnede 

mål er at give danske investorer nem adgang 

til investering på alle verdensmarkeder. 

Investeringsbeviser åbner markederne 

Og det sker ifølge Jens Jørgen Holm Møller 

bl.a. via investeringsbeviser i en eller flere af 

landets investeringsforeninger. Investeringsbeviser 

gør det nemlig muligt for alle typer 

investorer at opnå en lang række fordele. 

Jens Jørgen Holm Møller fortæller: 

– Der er ca. 900.000 investorer, som har købt 

investeringsbeviser, og det er svært at finde et 

alternativ, der tilbyder samme nemme, sikre 


og effektive tilgang til investeringer. Gennem 

investeringsforeninger kan man få bedre 

handelsbetingelser, og der er ingen papirer, 

der er utilgængelige. Den professionelle porteføljepleje 

omfatter også risikospredning og 

dermed større sikkerhed for investeringen. 

IFR handler ikke kun om at fremme danskernes 

investeringslyst. Foreningen arbejder også på at sikre 

etiske normer for investeringsforeningernes virke. 

Men IFR handler ikke kun om at fremme danskernes 

investeringslyst. Foreningen arbejder 

også på at sikre etiske normer for investeringsforeningernes 

virke, og endelig sam- 

arbejder man med de danske myndigheder 

for at opnå de mest fordelagtige vilkår, bl.a. 

på skatteområdet. 

På foreningens hjemmeside findes en lang 

række oplysninger, der kan være nyttige 

for investorer. Her kan man bl.a. læse om 

investeringer, skatteregler og opsparingspolitik, 

og derudover kan man finde de enkelte 

investeringsforeningers afkaststatistik. Statistikken 

er temmelig fyldestgørende, da der 

kun er en enkelt dansk forening, som ikke er 

medlem af IFR. Afkastet vises over en 10-årig 

periode, så man har mulighed for at danne 

sig et helhedsbillede, og derudover kan man 

supplere med oplysninger om bl.a. formueudvikling, 

omkostningsniveau og andre nøgletal 

i investeringsforeningerne.

Åbenhed og sammenlignelighed 

Alle disse oplysninger er ganske gratis. Det 

forklarer Jens Jørgen Holm Møller således: 

– Fra IFR’s side ønsker vi, at brugerne har nem 

adgang til information af høj kvalitet. Derved 

får alle investorer lige gode muligheder for 

at bedømme og sammenligne de enkelte 

foreninger. 

De mange oplysninger på IFR’s hjemmeside 

benyttes ikke kun af private investorer, men 

også af investeringsrådgivere og institutionelle 

investorer. Det betragter Jens Jørgen Holm 

Møller som et tegn på, at åbenheden betyder 

meget, og han siger: – Vi har offentliggjort 

statistikker og informationer om de forskellige 

investeringsforeninger siden 1984, og vi har 

hele tiden lagt vægt på, at fx statistikkerne skal 

være fuldt sammenlignelige, så brugerne har 

et korrekt og ajourført beslutningsgrundlag. 

Institutionelle investorer 

Professionelle investorer som pensionskasser, 

forsikringsselskaber og fonde, som også er kunder 

i investeringsforeningerne. Institutionelle investorer 

ejer ca. 25 % af den samlede kapital i investeringsforeningerne. 

Sammenligneligheden er bl.a. resultatet af 

IFR’s arbejde for høje etiske branchestandarder, 

og her forklarer Jens Jørgen Holm Møller: 

– Branchen har ganske enkelt udarbejdet 

rammer, der beskriver, hvordan en forenings 

afkast skal opgøres. Og når alle gør det, kan 

vi udarbejde objektive og entydige statistikker, 

som tillader, at brugerne uden videre kan 

sammenligne tallene. 

83

84 

Politisk arbejde 

En del af IFR’s arbejde handler om politik. Der 

er ikke tale om lobbyarbejde, men IFR arbejder 

tæt sammen med relevante myndigheder for 

at sikre et gunstigt politisk klima og for at 

sikre, at lovrammerne løbende er både opdaterede 

og fremtidssikrede. Loven om investeringsforeninger 

specificerer, hvilke ydelser og 

produkter foreningerne må tilbyde, og for at 

opnå optimal investorbeskyttelse er det vigtigt 

at holde politikerne orienteret om udviklingen 

på investeringsområdet. 

– Vi ønsker at sikre, at de love, som vedrører 

investeringsforeninger og investeringer, er relevante 

og fremtidssikrede, og derfor arbejder 

vi tæt sammen med bl.a. offentlige myndigheder, 

finanstilsyn og regering. Det, at vi er 

tæt på lovgivningsprocessen, betyder også, 

at vi kan fungere som vores medlemmers sparringspartner 

på det juridiske område, især hvor 

der er fortolkningsspørgsmål vedrørende love 

eller politik. Man kan sige, at vi søger at give 

vores medlemsforeninger merværdi for deres 

kontingent på samme måde, som foreningerne 

giver merværdi for deres investorer. 

Ifølge Jens Jørgen Holm Møller er Danmark et af 

de lande i verden, der har den højeste kvalitet af 

investeringsydelser. 

Fremtiden for investorerne 

Ifølge Jens Jørgen Holm Møller er Danmark 

et af de lande i verden, der har den højeste 

kvalitet af investeringsydelser. Nærlæser man 

statistikkerne på IFR’s hjemmeside, vil man 

også kunne se, at investeringsforeningerne 

generelt klarer sig bedre end tilsvarende 

foreninger uden for Danmark. Afkastet er 

bedre, og samtidig er omkostningerne lavere, 

og det er ifølge Jens Jørgen Holm Møller et 

tegn på, at der er særdeles gode kompetencer 

i Danmark. Kompetencerne er endda så gode, 

at Jens Jørgen Holm Møller mener, at de i 

fremtiden vil kunne eksporteres. 

Taler man ønsker til fremtiden, ser Jens Jørgen 

Holm Møller også gerne en endnu større overskuelighed 

og enkelhed. Han siger: – Vi kunne 

godt tænke os en forenkling af tegningsprospekter. 

De skal ganske enkelt være nemmere 

at forstå, og jeg kunne tænke mig, at et prospekt 

ikke fyldte mere end højst to A4-sider. 

På den måde gør man informationsmængden 

overskuelig og anvendelig, så investorerne 

har de væsentligste oplysninger umiddelbart 

tilgængelige. Samtidig så vi gerne, at det blev 

lovligt at offentliggøre informationer med 

frigørende virkning via fx internettet. 

Frigørende virkning 

Oplysning, information eller betaling med frigørende 

virkning betyder, at afsenderen eller betaleren 

er fritaget for yderligere forpligtelser; dvs. at 

oplysningen eller betalingen er formidlet på en 

måde, der anses som fyldestgørende. 

IFR sætter sig høje mål, men Jens Jørgen 

Holm Møller er ikke i tvivl om, at når målene 

løbende opfyldes, vil danske investorers vilkår 

blive stadigt bedre, og det vil have en langvarig 

og gavnlig effekt på både investeringslyst, 

opsparing og ikke mindst udbytte.

86 

Hvad er et rigere liv? 



Som det fremgår af flere af artiklerne i denne 

bog er det gennemgående mål med investeringer 

og opsparing hos Sydinvest ”et rigere 

liv”. Men der er nok ligeså mange meninger 

om, hvad et rigere liv er, som der er mennesker 

... Er et rigere liv lange rejser og flere 

oplevelser? Er det en jordomrejse, en Porsche, 

et godt helbred, et kys på kinden hver morgen? 

Er der overhovedet en sammenhæng 

mellem penge og lykke eller mellem velstand 

og velfærd? 

Via et internetpanel, der sender spørgsmål 

ud til 5.000 mennesker over hele Danmark, 

fik vi et godt bud på, hvad der er danskernes 

virkelige værdier. 

Vi holder af hverdagen 

Den absolutte topscorer er et godt helbred. 

Når folkesundheden trues af livsstilssygdomme 

bliver det alfa og omega at være 

sund og rask. Det betyder ikke uventet lidt 

mere jo ældre, man bliver og også lidt mere 

for kvinder end for mænd. Herefter kommer 

et harmonisk familieliv og på tredjepladsen 

et job, man er glad for. Alt sammen forudsætningen 

for en god hverdag. Med til en 

velfungerende hverdag hører også, at man 

kan give ens børn gode vilkår, og at man har 

en god balance mellem arbejde og fritid, så 

man holder sig stressfri. 

Penge er ikke alt 

Der er langt til, det begynder at handle 

om penge. Velfærd går i høj grad forud for 

velstand. Ønsket om mange penge, en 

god opsparing og et vellønnet job figurerer 

langt nede på ønskelisten, og mærkevarer og 

attraktive biler overgås fx af ønsket om kunst 

på væggene. Vi ønsker trivsel, harmoni og 

velvære ... men der må godt være penge på 

kontoen. 

Den lille forskel ... 

Vi kan aflive myten om, at kvinder har et 

særligt center i hjernen for sko. Ønsket om 

mange par sko har både for mænd og kvinder 

den absolutte sidsteplads. Kvinder kan i 

langt højere grad end mænd li’ at få serveret 

morgenmad på sengen. Nyt tøj hver måned 

er heller ikke at foragte, hvis man er en pige. 

Til gengæld er det meget mere vigtigt for 

mænd, hvordan favoritsportsklubben klarer 

sig. Mænd er heller ikke overraskende noget 

mere interesseret i en attraktiv bil og lægger 

større vægt på fritidsinteresser.

Ikke i aften skat, jeg vil læse 

Kvinder er vilde med bøger. Skal fødselstallet 

i vejret, skal bøger simpelthen rationeres for 

kvinder i den fødedygtige alder. Det samme 

gælder naturen. Skal vi have ændret det skrantende 

fødselstal i Danmark, skal der lukkes for 

adgangen til Guds fri natur minimum onsdag 

og evt. lørdag. Kvinder sætter nemlig større 

pris på en god bog eller en gåtur i naturen 

end et spændende sexliv. 

Interessen for livet i dobbeltsengen er også 

støt faldende op gennem årene. Når man 

passerer de halvtreds, er et spændende sexliv 

lige så vigtigt – eller uvigtigt – som en god 

opsparing! 

Her ses, hvad danskerne forstår ved ”et rigere liv” 

At man er sund og rask 

Harmonisk familieliv 

Et job man er glad for 

At man kan give sine børn gode vilkår 

Balance mellem arbejde og fritid 

Mange gode venner 

At rejse ud og se verden 

En gåtur i naturen 

Fritidsinteresser 

Spændende sexliv 

Præsentabel bolig 

En god bog 

God opsparing 

Attraktiv kæreste 

Vellønnet job 

Mange penge 

En tur i biografen 

At spise ude 

At man ser godt ud 

Råd til at købe mærkevarer 

Morgenmad på sengen 

At favoritsportsklubben klarer sig godt 

Attraktiv bil 

Nyt tøj hver måned 

Andet 

Mange par sko 

De yngre forbrugere 

Indtil man er 30, har man et langt større 

behov for nye sko. Men det er i hvert fald ikke 

i naturen, man slider dem, for det der med 

gåture i skovens dybe stille ro, det skal man 

være noget ældre for at forfalde til. De yngre 

forbrugere har i væsentlig større grad fokus 

på – og ønske om – nyt tøj hver måned, og 

er fortaler for mærkevarer og attraktive biler. 

I det hele taget er det vigtigt at se godt ud 

og have en præsentabel bolig. Så det kan 

ikke undre, at et vellønnet job også er vigtigt. 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 

% 

100 

Kilde: A&B Analyse juni 2006. 

87

88 

Stem til højre, stem til venstre 

Generelt ser det ud til, at vores forventninger 

til politikerne om at skabe rammerne, hvor vi 

kan indfri vores billede af et rigere liv, er jævnt 

fordelt over hele spektret, men der er dog 

forventeligt store forskelle mellem et klassisk 

venstrefløjsparti som SF og regeringens støtteparti 

Dansk Folkeparti. Stemmer man på 

sidstnævnte, er penge en betydende faktor i 

ens liv. Her prioriteres mange penge, god opsparing, 

vellønnet job og en præsentabel bolig 

væsentligt højere end hos SF. Til gengæld 

Figuren viser danskernes prioritering af en lang række værdier 

Harmonisk familieliv 

Spændende sexliv 

En god bog 

Præsentabel bolig 

En tur i biografen 

Mange penge 

Vellønnet job 

God opsparing 

At favoritsportsklubben 

klarer sig godt 

Råd til at 

købe mærkevarer 

bliver der læst væsentligt flere bøger og set 

flere film, hvis man er folkesocialist. 

At man skal være sund og rask, er der bred 

enighed om over hele det politiske spekter. 

Det samme gælder harmoni i familielivet. 

Da Helle Thorning kom frem på den politiske 

arena, fik hun mange kommentarer med 

for hendes Gucci taske. Det undrer ikke, når 

man ser, at det med at have råd til at købe 

mærkevarer er markant mere vigtigt hos 

dem, der stemmer på regeringspartierne og 

støttepartiet Dansk Folkeparti. 

Dansk Folkeparti 

Venstre 

Konservative 

Radikale Venstre 

Socialdemokraterne 

SF 

Enhedslisten 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 

% 

100 

Kilde: A&B Analyse juni 2006.

Jamen I har glemt noget ... 

Nogen kan have andre holdninger til, hvad et 

rigere liv er end det, der var mulighed for at 

”stemme på” i undersøgelsen. Det var der så 

mulighed for at skrive på som ”Andet”. Her 

nævner mange børn som en stor værdi. Og 

det er så her, vi bl.a. finder julegaveideerne. 

Et rigere liv kan helt enkelt være en lystbåd, 

en god cykel, et sommerhus (ved vandet, 

selvfølgelig), en dejlig hund – eller andre kæledyr, 

en almindelig (!) bil, egen butik, hjælp til 

rengøring eller et par udlejningsejendomme. 

En enkelt ønsker sig en veltrænet og smidig 

krop. Ja og så må AGF godt tage sig sammen 

og komme i superligaen! 

I balance med sig selv 

Den personlige balance og harmoni er 

– selvsagt – i højsædet hos mange. Et rigere 

liv er også: At man har det godt med sig selv, 

åndelig harmoni, at hvile i sig selv og godt 

selvværd. Her er det også vigtigt med et godt 

forhold til jobbet, hvor man kan trives som 

medarbejder uden stress. 

Stop verden, jeg vil af! 

Vi må her beklage, at spørgeskemaet glimrer 

ved fravær af politiske, sociale og miljømæssige 

værdier. Det har vist sig at være en mangel. 

Vi ønsker trivsel, harmoni og velvære, men for 

mange er det ikke begrænset til nærmiljøet, 

jobbet og familien. Det gælder for Danmark 

og for verden også. 

Ønskerne svinger fra det kontante: At man 

benytter kommunesammenlægningen til at 

genindføre Landstinget, at aldersgrænsen 

for kørekort sættes op til 20 år til det helt 

monumentale, at miljøet reddes, og resten af 

jordens befolkning hjælpes til et ordentligt liv. 

Mange ønsker overskud til at gøre noget for 

andre både økonomisk og menneskeligt, og 

så vil vi passe på naturen og miljøet. 

Summa summarum 

På tværs af køn, alder, bopæl og politisk 

tilhørsforhold, så er der ingen tvivl: Vi ønsker 

os et godt helbred og en glad familie, og vi vil 

have det godt på jobbet. Penge er ikke i fokus. 

Men de er rare at have, de skaber tryghed og 

ses som et værktøj til at realisere sig selv eller 

at skabe gode rammer for ens børn. Vi stiller 

ikke på arbejde hver morgen for at få råd til en 

attraktiv bil. Vi vil hellere bo pænt, dyrke vores 

fritidsinteresser og nære venner. 

Vi har hver især vores helt individuelle 

fortolkning af, hvad et rigere liv er. Derfor er 

målet for Sydinvest at kunne levere midler og 

værktøjer til at opnå et rigere liv. Og det er 

bl.a. det, denne bog er udtryk for. Et rigere liv, 

hvor penge og velstand også bliver til velfærd, 

som Eskild Bak Kristensen har beskrevet det i 

indledningen. 

89

(Fremhævede sidetal henviser til 

udførlige definitioner) 

Administrationsomkostninger 8, 34, 61, 81 

Afdeling 6, 27, 42 

Afkast 7, 8, 13, 24-25, 44, 49, 50, 52-53, 57, 

59-63, 68, 70, 76-77 

Akkumulerende afdeling 72, 77 

Aktie 18, 25, 32, 39, 44, 60, 65, 72, 73, 

76-78 

Aktieafdeling 12, 25, 39, 44, 47, 70 

Asset Management 36 

Basisafdeling 44 

Basisaktier 25, 44 

Basisobligationer 25, 44 

Benchmark 57, 68 

Beskatning 61, 63, 72, 77 

Bloomberg 31 

Bottom-up-analyse 32 

Bytteøkonomi 23 

Diamant-modellen 42 

Diamond-modellen 42 

Efficiens 43 

Emerging markets 10, 30-32, 56 

Emission 78, 79 

Ex-kupon 61-63 

Finanstilsynet 75, 84 

Forrentning 24, 71 

Frigørende virkning 84 

Fåmandsforening 9 

Stikordsregister 

Generalforsamling 59, 61-62, 64 

Goldman Sachs 34-37 

Growth-aktier 39 

Handelsomkostninger 8, 78-81 

Hedgeforening 9 

HORISONT 64 

Højrenteobligationer 25, 44, 76 

IFR (InvesteringsForeningsRådet) 56, 65, 77, 82 

Indløsningsomkostning 79 

Indre værdi 8, 59-63, 71, 78, 79-80 

Institutionelle investorer 9, 36, 83 

Investeringsbevis 8, 55, 59-63, 70, 77, 80, 82 

Investeringsfilosofi 42 

Investeringsforening 6, 8, 27, 28, 55-57, 65, 

72-74 

Investeringshorisont 25, 28, 50, 52-53, 72, 76 

Investeringspolitik 38, 64, 67 

Investeringsprofil 28, 52, 76 

Investeringsrådgivning 7, 8, 28, 52-53, 65, 77 

Investormøder 64 

Konvergens 37 

Kreditkvalitet 39 

Kurs 19, 43, 49-50, 57, 62, 71-72 

Kursavance 60 

Kursudsving 25, 43, 49 

Kurtage 61, 78-81 

Large Cap-segmentet 39 

Lagerbeskatning 77 

Løbetid 27, 57, 73

Markedsefficiens 43 

Marketmaker 36, 80 

Megatrends 46-47 

Merafkast 24 

Mid cap-segmentet 39 

Minimumsudlodning 63 

Morgan Stanley Capital International 31 

Morningstar 38-41, 57, 65 

Negativt afkast 53, 57, 71-73 

Obligation 18 

Obligationsafdeling 13, 25, 27, 70, 76 

Omkostninger 78-81 

Omkostningsprocent 65, 81 

Pensionsopsparing 72, 73, 76 

Placeringsforening 9 

Portefølje 7, 37, 53, 56 

Porteføljemanager 30 

Porteføljepleje 40, 54, 65, 82 

Rating 38-40, 65 

Rating-tjeneste 57 

Rente 19, 24, 26, 55, 61 

Rentefølsomhed 39 

Risiko 7, 24, 25, 26, 27, 28, 31, 44, 49, 

50-51, 55-57, 71, 81 

Risikobarometer 24, 25, 56 

Risikoprofil 27-28, 52-53, 55-57, 68, 73, 76 

Risikospredning 6, 12, 19, 27, 44, 54, 82 

Skatteregler 63, 82 

Small cap-segmentet 39 

Statsobligation 6, 18, 27, 52 

Style Box 39 

Tegningsprospekt 79, 84 

Tidshorisont – se investeringshorisont 

Top-down-analyse 32 

Udbytte 20, 59-63, 68, 70, 72 

Udbyttebetalende afdeling 60, 77 

Udbyttebeviser 61 

Udlodningspligtigt beløb 59, 61 

Value-aktier 39 

Valutakurssikring 55 

Vækstaktier 25, 44 

Vækstrate 43, 47 

Værdipapircentralen 8, 75 

Værdipapirer 7, 14, 18-20, 43, 70

B-4112

Et rigere liv - Sydinvest

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?