Dyrkning og fodring med dansk bælgsæd - Landbrugsforlaget
Dyrkning og fodring med dansk bælgsæd - Landbrugsforlaget
Dyrkning og fodring med dansk bælgsæd - Landbrugsforlaget
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Dyrkning</strong> <strong>og</strong> <strong>fodring</strong> <strong>med</strong><br />
<strong>dansk</strong> <strong>bælgsæd</strong> - fremtidstoner<br />
Af Jette Kjær, Landbo Limfjord<br />
plAntE<br />
Avl<br />
Gradvis udfasning af soja vil<br />
styrke kendskabet <strong>og</strong> udbredelse<br />
af <strong>dansk</strong>avlet protein<br />
lød det på temadag om <strong>bælgsæd</strong>.<br />
<strong>Dyrkning</strong> <strong>og</strong> <strong>fodring</strong> <strong>med</strong> <strong>dansk</strong>produceret<br />
<strong>bælgsæd</strong> er i fokus i disse år. Dette skal<br />
ses i sammenhæng <strong>med</strong> ønsket om større<br />
selvforsyning <strong>med</strong> protein til økol<strong>og</strong>iske<br />
husdyr. Der venter os nemlig flere udfordringer<br />
i de kommende år <strong>med</strong> hensyn<br />
til proteinforsyning. Proteinbehovet hos<br />
vores husdyr dækkes i øjeblikket bl.a. ved<br />
anvendelse af soja. Soja har stor værdi som<br />
proteinkilde, men dyrkning af soja under<br />
<strong>dansk</strong>e forhold er meget usikker. Så derfor<br />
importerer vi soja, men dette er problematisk<br />
pga. transporten <strong>og</strong> risikoen for gMoforurening.<br />
husdyrenes proteinforsyning<br />
bliver en udfordring i de kommende år,<br />
når EU-tilskuddet til grønpiller forsvinder,<br />
<strong>og</strong> udfasningen af konventionelt foder til<br />
enmavede dyr (svin <strong>og</strong> høns) træder i kraft.<br />
Udfasningen er godt nok udskudt, men<br />
det løser ikke problemet. vi skal fremover<br />
kunne håndtere 100 pct. økol<strong>og</strong>isk <strong>fodring</strong>,<br />
<strong>og</strong>så til enmavede dyr som høns <strong>og</strong> svin.<br />
Selvforsyning <strong>med</strong> protein er derfor ønskeligt<br />
på sigt.<br />
<strong>Dyrkning</strong> af soja i Danmark er risikabel. FoTo: ToMAS nØRFElT, viDEnCEnTRET FoR lAnDBRUg<br />
LUPIN<br />
• Såning: grundig podning er vigtig. Forgrenet sorter har alt for sen høst. Så senest<br />
15/4, men ikke meget tidligt. Så 80-100 planter/m2 i 3-4 cm dybde.<br />
• Ukrudt: vanskelige at holde rene.<br />
• Høst: udbyttet ofte for lille. Sen <strong>og</strong> vanskelig høst. lettere at tørre <strong>og</strong> valse, når de<br />
dyrkes som blandsæd sammen <strong>med</strong> vårhvede. Rene lupiner er vanskelig at tørre <strong>og</strong><br />
kværne. indeholder mere protein end ærter, men handles til samme pris.<br />
• Sædskifte: trives bedst på sandjord.<br />
• Diverse: vanding hen i sæson kan give problemer <strong>med</strong> skimmelangreb <strong>og</strong> uens<br />
modning. vand kun op til blomstring.<br />
• Fodring:<br />
- Malkekøer: eksempel på at 0,5 kg pr malkeko pr dag går godt<br />
- Høns: lupiner skal kværnes <strong>og</strong> blandes godt op for at undgå selektion<br />
- Slagtesvin: tilsæt op til 10 pct. uden problemer, kan stabilisere maven<br />
i december 2011 afholdte videncentret<br />
for Økol<strong>og</strong>i en interessant temadag om<br />
<strong>bælgsæd</strong>, hvor både praktikere, rådgivere<br />
<strong>og</strong> grovvare kom til orde. Der er mange<br />
spændende eks-perimenter i gang <strong>med</strong><br />
dyrkning <strong>og</strong> <strong>fodring</strong> <strong>med</strong> <strong>bælgsæd</strong>, <strong>og</strong> i de<br />
tre faktabokse har jeg kort anført n<strong>og</strong>le af<br />
ØKol<strong>og</strong>iSK nyhEDSBREv | 5
de praktiske erfaringer <strong>med</strong> dyrkning <strong>og</strong><br />
<strong>fodring</strong> <strong>med</strong> <strong>bælgsæd</strong>, som blev præsenteret<br />
på dagen.<br />
Generelt om dyrkning af <strong>bælgsæd</strong><br />
Bælgsæd skal generelt sås så tidligt som<br />
muligt, <strong>og</strong> der skal ikke spares på udsæden.<br />
Der skal være planter nok. Sædskiftemæssigt<br />
er det vigtigt at holde afstand mellem<br />
<strong>bælgsæd</strong>sarterne. Mindst 4-5 år. lupin kan<br />
komme lidt oftere, men det er vigtigt, at<br />
holde afstand, så man ikke ødelægger sine<br />
muligheder for at dyrke <strong>bælgsæd</strong> mange år<br />
frem.<br />
generelt er <strong>bælgsæd</strong> mere dyrkningsusikker<br />
end korn. Selv en velkendt afgrøde som ærter<br />
må betegnes som dyrkningsusikker <strong>med</strong> stor<br />
variation i udbyttet fra år til år. <strong>Dyrkning</strong>susikkerheden<br />
er størst i lupin. hestebønner<br />
klarer sig rimeligt godt på god jord <strong>og</strong> vandet<br />
sandjord, men skadevoldere som lus <strong>og</strong><br />
chocoladeplet er i stand til fuldstændig at<br />
ødelægge afgrøden. <strong>Dyrkning</strong>susikkerheden<br />
bør man derfor altid have sig for øje, så man<br />
ikke dyrker et stort areal <strong>med</strong> én <strong>bælgsæd</strong>safgrøde<br />
i de enkelte år. For det kan gå helt galt.<br />
Fodring <strong>med</strong> <strong>bælgsæd</strong><br />
Anvendeligheden af <strong>bælgsæd</strong> som proteinfoder<br />
afhænger af husdyrarten. lupin <strong>og</strong><br />
hestebønner kan erstatte en del af kraftfoderet<br />
til kvæg, især hvis <strong>bælgsæd</strong>en er<br />
varmebehandlet. Beregninger fra Dansk<br />
Økol<strong>og</strong>i viser, at foderrationen bliver billigere<br />
ved anvendelse af varmebehandlet <strong>bælgsæd</strong><br />
til kvæg. varmebehandling på de enkelte<br />
kvægbedrifter er derfor interessant, <strong>og</strong> der<br />
vil i 2012 ske afprøvning af gårdanlæg til<br />
varmebehandling.<br />
Til fjerkræ er der <strong>og</strong>så mulighed for at udskifte<br />
en del af sojaen (<strong>og</strong> kornet) <strong>med</strong> <strong>bælgsæd</strong>.<br />
Foderet vil endda blive billigere ved at<br />
anvende <strong>dansk</strong> <strong>bælgsæd</strong> til en lavere pris.<br />
Det er d<strong>og</strong> vigtigt at analysere de hjemmeproducerede<br />
råvarer, så man præcist kender<br />
foderets sammensætning <strong>og</strong> kan afstemme<br />
foderplanen til dyrenes behov.<br />
<strong>og</strong>så til svin er der mulighed for at udskifte<br />
en del af sojaen (<strong>og</strong> kornet) <strong>med</strong> <strong>bælgsæd</strong>.<br />
Der arbejdes fortsat på vejledninger for<br />
maksimal iblanding af <strong>bælgsæd</strong> til henholdsvis<br />
søer, smågrise <strong>og</strong> slagtesvin. Bælgsæd kan<br />
indeholder forskellige sekundære stoffer,<br />
som begrænser anvendelse af <strong>bælgsæd</strong> til<br />
svin. Der er derfor behov for større kendskab<br />
til sortsforskelle, <strong>og</strong> hvorledes <strong>bælgsæd</strong>en<br />
påvirker grisenes ædelyst <strong>og</strong> tilvækst.<br />
Det lærte vi på temadagen<br />
Mange eksperimenterer <strong>med</strong> <strong>bælgsæd</strong>, <strong>og</strong><br />
der er behov for at opsamle disse erfaringer<br />
<strong>med</strong> såvel dyrkning, som <strong>med</strong> anvendelse<br />
af <strong>bælgsæd</strong> i <strong>fodring</strong>en. hvis anvendelsen<br />
af <strong>dansk</strong>avlet <strong>bælgsæd</strong> skal udbredes, skal<br />
6 | ØKol<strong>og</strong>iSK nyhEDSBREv<br />
HESTEbØNNER<br />
• Såning: skal ikke podes. Stor variation i frøstørrelse. Så 40 planter/m2 i 8 cm dybde.<br />
• Høst: ingen problemer <strong>med</strong> lejesæd <strong>og</strong> er ikke spildsomme, så man kan roligt vente<br />
på det gode høstvejr i september. nemme at høste(<strong>og</strong>så ved 35 % vand i frø), når<br />
bare planterne er tørre. Frø er længe om at tørre, men er nemme at blæse igen-nem.<br />
grovvare er generelt ikke interesseret i hestebønner.<br />
• Sædskifte: Trives bedst på lerjord <strong>og</strong> vandet sandjord. Må ikke mangle vand op til<br />
blomstring. Kræver bedre jord end fx lupin<br />
• Diverse: god til udlæg af kløvergræs. Bestøvning <strong>med</strong> bier giver pæne merudbyt-ter.<br />
• Fodring:<br />
- Kreaturer: spises gerne, <strong>og</strong>så af småkalve. Tåler alle sorter. Eksempel på brug af ca.<br />
3 kg pr ko pr dag.<br />
- Slagtesvin: vælg tanninfri sorter som Tangent. Eksempel på at 5 % iblanding kan<br />
give problemer <strong>med</strong> ædelyst <strong>og</strong> halebid.<br />
bLANDSæD AF byG/æRTER<br />
• Høst: Byg <strong>og</strong> ærter modner samtidigt ved høst til modenhed. grovvare vil gerne<br />
købe byg/ært blanding.<br />
• Diverse: Blandsæd er forholdsvis dyrkningssikker.<br />
• Fodring:<br />
- Kreaturer: valsning af blandsæd stiller krav til valsen. oftest god ædelyst. Kalve<br />
tåler ikke store mængder <strong>bælgsæd</strong>.<br />
- Slagtesvin: <strong>fodring</strong> <strong>med</strong> mange ærter (fx 15 pct.) giver klistret gødning.<br />
Lupiner. FoTo: ToMAS nØRFElT, viDEnCEnTRET FoR lAnDBRUg<br />
vi kende mere til værdien af <strong>bælgsæd</strong>en<br />
<strong>og</strong> mulighederne for at anvende <strong>bælgsæd</strong><br />
som foder. herved kan der skabes en større<br />
efterspørgsel, <strong>og</strong> produktionen af <strong>bælgsæd</strong><br />
vil kunne stige. Produktionen af økol<strong>og</strong>isk<br />
<strong>bælgsæd</strong> er i øjeblikke så begrænset, at grovvaren<br />
kun vanskelig kan skabe en forretning<br />
ved håndtering af de små partier. En gradvis<br />
udfasning af alternativer som soja vil styrke<br />
kendskabet til den <strong>dansk</strong>avlet protein, så vi<br />
i et passende tempo kan tilpasse os 100 %<br />
økol<strong>og</strong>isk <strong>fodring</strong>. Derved undgår vi at betale<br />
for høje lærerpenge.
Change language