Agnete Bak fortæller om sommerhusene Torndrupstrand (2001).pdf
Agnete Bak fortæller om sommerhusene Torndrupstrand (2001).pdf
Agnete Bak fortæller om sommerhusene Torndrupstrand (2001).pdf
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
den købte jord kunne blive til 80 s<strong>om</strong>mer-<br />
husgrunde.<br />
Både Harald og <strong>Agnete</strong>s fader havde s<strong>om</strong><br />
sagt midler at investere for, men Jens rnåtte<br />
låne i Hals Sparekasse.<br />
Koldkærgård eksisterer stadig og firngerer<br />
i2002 s<strong>om</strong> stutteri og feriecenter. Koldkaergård<br />
Ranch kalder den sig i dag!<br />
Fra en til tre marker<br />
Det samlede indkøbte jordstykke var ikke<br />
udmatrikuleret. Så man startede sarnmenmed<br />
en landinspektørpå at dele <strong>om</strong>rådet<br />
op i tre lige store dele. Det nordre, det<br />
midterste og det sydlige. Alle med direkte<br />
adgang til vandet. Herefter trak man lod<br />
<strong>om</strong> hvem der skulle have hvad. Harald fft<br />
den nordlige del, Jens den midterste og<br />
<strong>Agnete</strong>s fader den sydlige del. Alle var<br />
godt tilfredse med opdelingen.<br />
Der blev plantet træer i skel mellem de tre<br />
jordsfykker, tre rækker med fn og gran.<br />
Arbejdet blev foretaget for en billig penge<br />
af "spritsmugleren". En arbejdsmand fra<br />
Hals, der havde fået det navn fordi nogen<br />
mente at han havde smuglet. Andet hold<br />
var der ikke i det navn.<br />
S<strong>om</strong>merhusideen tager form<br />
Ved købet afjorden blev der kun tænkt på<br />
investering. Ingen havde på det tidspunkt<br />
ideer <strong>om</strong> at der skulle bygges s<strong>om</strong>merhuse.<br />
Og i øwig var det slet ikke tilladt i 1947<br />
at bygge s<strong>om</strong>merhuse på grund af vareknapheden<br />
efter krigen.<br />
<strong>Agnete</strong> og Jens ønskede imidlertid at få et<br />
lille sted på den nye grund. De fik derfor<br />
en tømrer fra Hals ved navn Gade til at<br />
sætte vægge og køjer i et lysthus, der stod i<br />
<strong>Agnete</strong>s faders have. Gade boede dengang<br />
til leje i <strong>Agnete</strong>s faders hus. Lysthuset blev<br />
så flynet på lastbil til det nye jordiod, så<br />
man kunne være ved stranden i weekenden<br />
i ly for regn og blæst. Dette lysthus stod til<br />
midt i firserne, hvor vind og vejr havde<br />
gjort huset mørt.<br />
Fra tyskerbarak til s<strong>om</strong>merhuse<br />
I 1948 udbød staten en række barakker til<br />
salg. Barakkkerne havde været anvendt af<br />
tyskerne under krigen ved vandflyvepladsen<br />
sydøst for Ålborg. <strong>Agnete</strong>s fader<br />
og tømrermester Gade tog ud og så på<br />
det udbudte, og købte en hel barak. De<br />
købte også divaner, borde, stole og køjer.<br />
Alt for billige penge. Og det hele blev<br />
bragt til de nyindkøbte strandgrunde.<br />
Det var Gades vurdering, at der kunne blive<br />
hele seks huse på cirka 30 m2 ud af det<br />
indkøbte. Og så blev det besluttet, at der<br />
skulle bygges seks huse selv <strong>om</strong> den oprindelige<br />
tanke blot havde været eet hus. Tre<br />
huse blev opført på Jens og <strong>Agnete</strong>s grund.<br />
Disse tre huse fik bl<strong>om</strong>sternavne og<br />
nævnes fra havet: Gyvelen, Rølliken og<br />
Frytlen. Og tre huse opførtes på <strong>Agnete</strong>s<br />
faders grund, ligeledes nævnt fra havet:<br />
Bølgen, Revlen og Lyngen. Husene blev<br />
sat med en god afstand. Men grundene var<br />
ikke udmatrikuleret, så det blev lidt tilfældigt.<br />
I dag ligger husene på de senere anlagte<br />
veje T<strong>om</strong>drupskowej og <strong>Torndrupstrand</strong>.<br />
Husene var tegnet af <strong>Agnete</strong>s fader, og<br />
placeret let vinklet på grunden så de fik<br />
mest muligt morgensol på terassen.Tømrermester<br />
Gade var bygmester på husene<br />
og <strong>Agnete</strong>s fader<br />
styrede byggeriet.<br />
<strong>Agnete</strong>s<br />
fader var kendt<br />
for at være en<br />
snild mand i<br />
byen. "Dupeditten"<br />
blev han<br />
kaldt. Han var<br />
for eksempel<br />
fast reparatør på<br />
Hals Biografs<br />
fremviser, hvil-
Change language