Agnete Bak fortæller om sommerhusene Torndrupstrand (2001).pdf

0n\a
Historien om seks små sommerhuse
ved Torndrupstrand
Mellem Hou og Hals nord for Limfjorden
ud til Kattegat findes der omkring
3400 sommerhuse. Hvordan det startede
og kom så vidt findes der sikkert mange
forskellige historier om. Her fortælles
en af historierne af Agnete Bak, 82 år,
som har oplevet hele udviklingen fra
områdets bare strandmarker til fuldt
udbygget sommerhusområde. Agnete
Bak, født Johannessen, er født i Hals og
boede her hele sin barndom i den store
gule bygning på hovedgaden ved Shelltanken
i Hals. Hendes far var maskinmester
og smed, og han drev værksted i
umiddelbar tilknytning til hjemmet.
Agnete var enebarn
Tilbage i tyveme og trediveme fandtes der
i området kun sommerhuse i Bisnap tæt
ved Hals. Her var der etableret en mindre
somrnerhuskoloni, dog kun for beboere i
Hals by. Det øwige område mellem Hals
og Hou var landbrugsjord. Det meste med
så dårlig bonitet at dyrkning ikke fandt
sted. I stedet græssede køerne på de lyngbeklædte
marker. Enkelte steder stod et
kroget frrretræ eller en birk, og andre steder
var en lille lund af små vindblæste
egetræer. Omkring markerne havde gårdene
mindre hegn som gik helt ud i vandet
så køerne ikke smuttede udenom. Sivene
fandtes kun enkelte steder langs kysten.
ttDegneboot
Noget af det første der blev bygget af sommerhuse
mellem Hou og Hals var skoleinspektør
Christen!æmfeldts lille røde sommerhus
fral%}Yæt ned mod stranden.
Cirka 4 kilometer nord for Hals. Huset
eksisterer i dag som anneks til et moderne
sommerhus i første ræki

den købte jord kunne blive til 80 sommer-
husgrunde.
Både Harald og Agnetes fader havde som
sagt midler at investere for, men Jens rnåtte
låne i Hals Sparekasse.
Koldkærgård eksisterer stadig og firngerer
i2002 som stutteri og feriecenter. Koldkaergård
Ranch kalder den sig i dag!
Fra en til tre marker
Det samlede indkøbte jordstykke var ikke
udmatrikuleret. Så man startede sarnmenmed
en landinspektørpå at dele området
op i tre lige store dele. Det nordre, det
midterste og det sydlige. Alle med direkte
adgang til vandet. Herefter trak man lod
om hvem der skulle have hvad. Harald fft
den nordlige del, Jens den midterste og
Agnetes fader den sydlige del. Alle var
godt tilfredse med opdelingen.
Der blev plantet træer i skel mellem de tre
jordsfykker, tre rækker med fn og gran.
Arbejdet blev foretaget for en billig penge
af "spritsmugleren". En arbejdsmand fra
Hals, der havde fået det navn fordi nogen
mente at han havde smuglet. Andet hold
var der ikke i det navn.
Sommerhusideen tager form
Ved købet afjorden blev der kun tænkt på
investering. Ingen havde på det tidspunkt
ideer om at der skulle bygges sommerhuse.
Og i øwig var det slet ikke tilladt i 1947
at bygge sommerhuse på grund af vareknapheden
efter krigen.
Agnete og Jens ønskede imidlertid at få et
lille sted på den nye grund. De fik derfor
en tømrer fra Hals ved navn Gade til at
sætte vægge og køjer i et lysthus, der stod i
Agnetes faders have. Gade boede dengang
til leje i Agnetes faders hus. Lysthuset blev
så flynet på lastbil til det nye jordiod, så
man kunne være ved stranden i weekenden
i ly for regn og blæst. Dette lysthus stod til
midt i firserne, hvor vind og vejr havde
gjort huset mørt.
Fra tyskerbarak til sommerhuse
I 1948 udbød staten en række barakker til
salg. Barakkkerne havde været anvendt af
tyskerne under krigen ved vandflyvepladsen
sydøst for Ålborg. Agnetes fader
og tømrermester Gade tog ud og så på
det udbudte, og købte en hel barak. De
købte også divaner, borde, stole og køjer.
Alt for billige penge. Og det hele blev
bragt til de nyindkøbte strandgrunde.
Det var Gades vurdering, at der kunne blive
hele seks huse på cirka 30 m2 ud af det
indkøbte. Og så blev det besluttet, at der
skulle bygges seks huse selv om den oprindelige
tanke blot havde været eet hus. Tre
huse blev opført på Jens og Agnetes grund.
Disse tre huse fik blomsternavne og
nævnes fra havet: Gyvelen, Rølliken og
Frytlen. Og tre huse opførtes på Agnetes
faders grund, ligeledes nævnt fra havet:
Bølgen, Revlen og Lyngen. Husene blev
sat med en god afstand. Men grundene var
ikke udmatrikuleret, så det blev lidt tilfældigt.
I dag ligger husene på de senere anlagte
veje Tomdrupskowej og Torndrupstrand.
Husene var tegnet af Agnetes fader, og
placeret let vinklet på grunden så de fik
mest muligt morgensol på terassen.Tømrermester
Gade var bygmester på husene
og Agnetes fader
styrede byggeriet.
Agnetes
fader var kendt
for at være en
snild mand i
byen. "Dupeditten"
blev han
kaldt. Han var
for eksempel
fast reparatør på
Hals Biografs
fremviser, hvil-

ket betød, at Agnete som barn i trediverne
havde partoutkort til forestillingeme. Også
de som var forbudt for børn. En stor fornøjelse
for Agnete, da biografen lå på den
anden side af gaden overfor Agnetes hjem.
Bygningen ligger der stadig.
lmellem de seks sommerhuse var der opstillet
en stor flagstang, og bagved husene
blev der bygget en garage med tre porte til
bilerne. En garage som dog senere viste
sig at have ringe anvendelighed, da portenes
bredde var målt ud efter Agnetes faders
høje og smalle Ford HGF. Nyere biler
kurure vanskeligt anvende garagen.
Imellem Bølgen og Revlen blev der
etableret en legeplads. En kamrsel lavet af
et transportband fra Hals mejeri. En gynge
og en kolbøttestang af bundgarnspæle.
Altsammen lavet efter ide fia Agnetes fader.
Hverken flagstang eller garagen findes
mere. Kun resteme af kamrsellen kan ses
ved Tomdrupstrand.
I Gyvelen findes en kultegning fra halvtresseme
udført af en omvandrende kunst-
:-,2. ,u:-::. lj- ;_:, :;:.'.
5r:*it+-.F-sr ;
,;jiå-ffi
ner. Tegningen viser de seks huse med den
store flagstang i midten. Husene er på tegningen
set fra vejen. Der findes også et
tidligt fotografi af de seks huse. Billedet er
formentlig taget af Jens omkring 1963.
Billedet blev i hvert fald fundet blandt
Jens' lysbilleder. Der gives på begge billeder
et godt indtryk af den oprindelige bevoksning
på stedet, herunder at der ikke
fandtes siv foran de seks sommerhuse dengang-
De bedste byggematerialer blev anvendt i
Frytlen og Lyngen. De lå iængst fra havet
og blev bygget sidst. Gyvelen og Bølgen

tættest mod havet blev bygget først og her
sparede man på materialerne, da man var
bange for at der ikke var nok. Alle seks
sokler blev støbt samtidigl, men ved en
fejl var de alle blevet 46 centimeter for
korte. Dette blev rettet undtagen i Bølgen
og Revlen, da træet her var skåret ud inden
fejlen blev opdaget. Den dag i dag er der
denne lille forskel i husenes størrelse. Bemærk
i øwigt de små vinduer på fotoet
mod vandet. I dag ville man nok disponere
anderledes.
Nyeste teknik i husene
Husene blev oprindeligt opfurt med trævægge
og tagpaptag. Mod vandet var der
en lille støbt terasse, hvor man satte læhegn
op af bast. Først senere murede man
en terasse.
Der blev lavet vandboring ved alle huse,
således at man skulle pumpe vandet fra
jorden til en tank på loftet. En af Agnetes
faders mange tekniske opfindelser. På den
måde var der "rindende vand" i husene.
Og toiletteme blev forsynet med "træk og
slip". Selve toiletkummerne blev støbt i
cement af Agnetes fader. Toiletkummer af
porcelæn blev vurderet for dyre. Der blev
muret septiktank og sivebrønd ved hvert
hus. Og disse fungerer den dag i dag ved
flere afhusene.
Alt smedearbejde på husene blev lavet af
en smed ved navn Yde. Han boede i et
skur på havnen i Hou under meget primitive
forhold. Værksted og sovemm gik i et.
Og alt var sort af røg og olie. Når han ikke
var at finde i skuret eller værkstedet var
han på kroen. Yde havde kun en hånd,
men var en dygtig smed. "Den skal vist en
tur i ilden" sagde han altid når der var
wøvl med noget. Agnete fulgte efter Ydes
død altid denne ide og holdt tingene over
gasblusset så tingene bedre makkede ret.
Yde var ekspert i at finde vandårer. Ikke
med pilekviste, men med enjernstang.
Også Agnete lærte denne kunst. Og mange
boringer i området er gjort med denne spe-
cielle kunnen som baggrund.
Agnetes far var mester i at lave fine vandboringer.
Kun et sted havde han problemer
med at finde en god åre, nemlig under Gyvelen.
Her var vandet sort og smagte af
olie. Så det var opfattelsen, at man havde
fundet olie på grwrden!
Husene fik først indlagt el i 1970. Jens
ville ikke have master i området og afuentede
derfor at kablerne kunne graves ned.
Indtil da anvendte man gas til varrne og
madlavning. Herudover var der i alle husene
petroleumslamper, væglamper, bordlamper
og loftslamper. Disse lamper findes
i dag i åmiliemedlemmernes vinterhuse.
Vand blev indlagt i halvfierdserne, hvor
det sindrige pumpesystem i husene blev
fiernet.
Torndrupstrand
Husene blev indviet l. juli 1950. Skoleinspektør
Værnfeldt og en tante Matilde var
tilstede. Ved den lejlighed havde Værnfeldt
medbragt tre forslag til navn for området:
Ejnarby, Torndrupstrand og
Holmsland. Men Agnetes far var ikke
interesseret i at bringe sig selv i centrum
på den måde, omend han nok havde været
den krumtap, hvorom sommerhusene var
skabt. Der var enighed om Tomdrupstrand.
Navnet stammede fra en gård, der
hed Torndrupgård som tidligere havde
ligget på stedet. Senere har en gård ved

landevejen opkaldt sig efter den gamle
gård, men disse to gårde er ikke de samme.
Agnetes fader lavede to jernskilte med
udskårne bogstaver med teksten "Torndrupstrand".
Skiltene blev placeret ved de
to tilkørselsveje ved landevejen. Det ene
skilt blev flyttet til stranden da kommunen
opsatte mere autoriserede vejskilte. Skiltet
kan stadig ses ved stranden omend rusten
er ved at tage ved. Skiltene var udformet i
samme stil som de navneskilte, der prydede
de seks sommerhuse. Skiltene sidder
stadig på flere af husene.
For få gæster
Da husene stod klar var ideen, at de skulle
lejes ud til sommergæster. Ja, man troede
endda i familien, at man havde fat i en
.-..vcddcl
*onnc Xollcgat!
X
guldåre. Det vidste sig dog, at markedet
var mere trægt end ventet.
Jens og Agnete iavede en lille tryksag for
at trække kunder til: "...ved det skønne
Kattegat!" Herfra kan man læse: "Sommerhusene
ved Torndrupstrand består af 6
store træhuse bygget i 1950 beliggende
cirka 5 kilometer nordfor Hals og 100-
150 meter fra havet med en passende af
stand mellem husene. Til husene er der
rutebilsforbindelse 4 gange daglig ad
strandvejen, der løber ca. 200 meterfra
grunden. Arealet omfatter l6 tdr. land
bestående af af en smal bræmme strandsand,
delvis med marehalm, derefter græsmark
og bag husene lyngklædte bakker,
der delvist er beplantet med gran i årene
1947 -52. Derforefindes en god badesfrand
uden huller - absolut ufarligfor
børn. Der kommer daglig købmand, som
modtager bestilling til alle andre handlen-
de til levereing næste dag. Til husene
hørerfælles garage til biler og cykler".
Man fornemmer pionerånden med fre rutebilsforbindelser
og daglig besøg af den
lokale købmand- Og det kan overaske at
husene kaldes store. Prisen for hele herligheden
var 95 kr. kroner pr. uge i højsæsonen.
Jens førte et sirligt regnskab over udlejningen
af de enkelte huse. Af en af de
gamle oversigtssedler ses næste side. Udlejningen
fandt særligt fandt sted til tyskere
og svenskere. Familier som i følge
Agnete kom igen år efter år.
Der blev altid udfærdiget en kontralct som
meget detaljeret giorde rede for hvad man
fik for pengene, og hvad man forventede
af lejerne. En lang liste specificerede for
eksempel: 6 rustfri glatte gafler, I stk. lerfad
(4liter), kaffekande med pose og ring,
støbt gryde i hvid emalie, fejekost med
skaft, spækkebrædt nr. 7 og Kosan-gasanlæg
med to gasapparater. I kontrakten var
det klargjott, "at lejeren var forpligtiget til
ved indtrædelse stral

:.. ::
vs-a/
a/6-
'r5/€,
15/6-
2?t6
ft+
2e/6
r; s/t
L3/?
ts/z:
Po/7
-26/1=
zz/z
27/7s/a
-1r7;
24/A
:€,l%-:r/f
its -f/,
7Å-
'!t
.JRte.|iffii
/* l '6*Jq6{u'5øt
" Y ;S t--- i ttilnttru*t
cQ. ttat'z* I t:.. ,ri,. rt...
J.jl
9".,1"- | -". '
de kommende matrikler sådan som man
forventede dem udstykket på et senere
tidspunkt. Dette har betydet, at beplantningen
i området er forskudt 5-10 meter i forhold
til de skelpæle, der senere blev sat i
jorden i forbindelse med udmatrikulerin-
gen.
Agnetes far døde i 1953, og Agnetes mor
overtog de tre sommehuse og de tilliggende
jorder. Hun solgte i ny og næ en grund
når hun og Agnete skulle ud at rejse eller
nfu hun i øwigt havde brug for tilskud til
pensionen. For eksempel blev der solgt en
førsterækkegrund, da Agnete ønskede sig
en moderne automatisk vaskemaskine!
Sådanne grunde var var ikke i samme kurs
som idag.
Husene renoveres
Omkring 1960 døde den tjæremand som
nøLl,rxEir
hvert ar vedligeholdt husenes tage. Og det
blev besluttet, at tømrermester Gade skulle
lægge eternittage på alle seks huse. Og en
murer ved navn "Murerkarl" satte hønsetråd
på husene som han stænkpudsede.
Forsøg med at komme farve direkte i
mørtlen mislykkedes så husene blev efterfølgende
malet.
Mod vandet blev husene ved samme lejlighed
forsynet med en høj muret terassevæg.
Terasserne var bevidst høje, da de skulle
læ for vinden. Terassevæggen kan i dag
kun ses ved Gyvelen, idet den dog er formindsket
tre skifter.
Også døre og vinduer blev skiftet efter
behov. Oprindeligt var der kun meget lidt
glas mod havet i de enkelte huse. Først da
vinduerne blev skiftet blev der sat lidt større
vinduer i mod havet og der kom glasruder
i dørene mod havet.

Murerkarl var fast murer på alle solnmerhusene
når der skulle nybygges eller repareres.
Murerkarl havde meget høje kvalitetskrav
til sit handværk. I en periode var
han ansat ved et større firma, men sagde
op, da han ikke kunne få lov at lave arbejdet
i den kvalitet han ønskede. Han blev
derfor selvstændig igen.Maske forklaringen
ligger her, at husenes puds stadig holder
efter så mange år.
I flere år efter pudsningen af husene var
færdig kom Murerkarl forbi til en kop kaffe.
Han skulle lige ned og nyde sit værk!
Kort tid efter renoveringen blev husene
udsat for mindre skader, da Jyske Luftvæm
afholdt skydeøvelser i området. Rystelseme
fra kanonerne fik husene til at
revne. Og en efterfølgende klage resulterede
i en erstatning fra Vestre Landsdelskommando.
Nye drømme
I 1960 begpdte Agnete og Jens atopføre
deres drømmesommerhus, Torndruphus.
Huset skulle ligge lige nord for de seks
sommerhuse på en dobbeltgrund i første
række. Opførelsen og planlægningen af
byggeriet blev gennemført i samarbejde
med "Murerkarl", smeden Yde og tømrermester
Gade. En arkitekt så tegningeme
igennem inden byggestart, men tegningerne
var iavet af Agnete. Der var tale om et
fuldmuret hus. Huset stod færdigt i i963.
Og i 1965 afsluttedes byggeriet så med
opførelsen af garagen til Tomdruphus.
Agnete og Jens havde meget forskellige
opfattelser af hvordan deres drømmehus
skulle se ud, hvilket forsinkede processen.
Jens ønskede shåtag, små bondehusvinduer,
lyse fuger og intet spisekøkken. Agnete
ønskede ikke snåtag, større vinduer, mørke
fuger og spisekøkken. Det krævede
nogle sværdslag at nå til enighed. Jens fft
sin vilje i følge Agnete.
Videre drømme stoppet
Harald byggede først på sit jordstykke i
hesserne, hvor han selv byggede et lille
sommerhus i sten. Huset ligger der stadig.
Herudover fft hver af hans to sønner en
grund. Resten blev solgt samlet.
Harald havde forinden købt et nedlagt
landbrug i nærheden af Hals. Og Jens ønskede
på samme måde atkøbe et sådant
nedlagt landbrug. Begge var jo af bondeslægt.
Agnete satte sig dog kraftigt imod
dette ønske, da hun fandt at økonomien og
tiden ikke kunne række. Kompromisset
blev, at Jens og Agnete købte en byggegrund
i Stae. Der blev dog aldrig bygget.
Deres søn Hans købte senere grunden, og
solgte den i øvrigt siden.
Uddeling af sommerhuse
I slutningen af tresserne lod Agnetes moder
de tilbageværende grunde og de tre
sommerhuse overgå
til Agnete. Dog
havde hun visse
betingelser. For det
første skulle det
ske som særeje til
Agnete, hvilket
Jens aldrig forligede
sig med. Og for
det andet skulle
hvert af Agnetes tre
bøm have lov at
vælge et af de tre huse, der havde tilhørt
Agnetes forældre. Dette skete da Kirsten
blev gift, hvor hun som førstevælger valgte
Lyngen. Valget skulle være begrundet
med at der her var den bedste læ på den
omblæste strand. Lyngen blev dog hurtigt
solgt, da Kirsten og hendes daværende
mand Niels Erik købte en førsterækkegrund
af Agnete for 15.000 ktoner, hvorpå
de byggede et helt nyt sommerhus. Kirsten
soigte senere dette sommerhus i 1919.
Agnetes moders ønske om at hvert af Agnetes
børn skulle have et sommerhus gik i

opffldelse, sønnen Hans fik Bølgen og
Jette den mindste datter, fik Revlen.
De optimistiske tressere
Årene fra I 960 tll 197 5 var præget af et
stort arbejdspres for Jens påjobbet som
henholdvis stadsskoleinspektør
og
skoledirektør i
Nørresundby. Men
også Agnete havde
et stort arbejdspres
med at vedligeholde
og rengøre syv
sommerhuse. I
1968 købte Agnete
og.Iens tilmed en
stor villa i Nørresundby
med stor have som også gjorde
krav på åmiliens ressourcer.
Torndruphus blev i følge Agnete aldrig til
den afslapningsø for familien som den var
tænlct. Der var altid noget der skulle laves
på arbejdet, i den store have i Nørresundby
eller i sommehusene. Og de tre børn i familien
krævede selvsagt også deres. Men
det blev dog trods alt til nogle gode, omend
få, stille stunder i Torndruphus.
Gevinsten der udeblev
I 1975 døde Jens i en alt for tidlig alder ,
61 år gammel, og Agnete valgte at få sit
samlede jordstykke udmatrikuleret. I forbindelse
med skifte fik Jette Gyvelen, Kirsten
Rølliken og Hans Frytlen. Jette solgte
Revlen og Kirsten solgte Rølliken. Af de
seks oprindelige sommerhuse var nu kun
tre tilbage i familiens eje.
De øvrige 20 grunde som nu var i Agnetes
eje blev solgt samlet til ejendomsmægler
Kaj Bæk for 800.000 kroner, hvor de
600.000 kroner gik til betaling af skat. Begrundelsen
for salget var, at Agnete med
de eksisterende skatteregler ikke havde råd
til at betale jordskatten. Herefter havde
Agnete kun fire grunde tilbage og Tom-
druphus. To af disse grunde blev solgt
uden for Agnetes familiekreds.
I 1988 byltede Hans og Agnete sommerhus.
Hans frk Tomdruphus mod at betale
prisforskellen.på Bølgen og Tomdruphus.
Sidste overdragelse
Agnetes to sidste grunde på Tomdrupskowej
i anden række blev efter gældende
regler solgt til Hans og Jette i 1999. Jette
og Hans kastede terninger om hvem der
skulle have hvilken grund. Den der fft
købsretten til grunden ud mod vejen skulle
efter gensidig aftale kompensere den anden
part med 10.000 kroner.
Kirsten fik som del i denne aftale forkøbsret
til Bølgen til let reduceret pris i forhold
til ejendomsvurderingen, når Agnete vil
sælge. Igen tegner der sig et billede af at
alle tre børn kan få et hus i første række,
sådan som det er Agnetes ønske.
Familitræfpunkt
Sommerhusene har fungeret som samlingspunkt
for familiens forskellige generationer.
Først omkring Torndruphus og
i de senere år omkring Bølgen, hvor Agnete
bor fast fra apriVmaj til september, og
hvor familiens forskellige medlerlmer
løbende dukker op sommeren igennem.
Agnete er det faste holdepunkt ved Torndrupstrand.
Altid i selskab med sin elskede
hund. Hun besidder
trods sin alder
en kolossal viden
om hver en skelpæI,
hver en deklarationsbemærkning
og hver en
lille bygningsdetalje
på Torndrup-
Stand. Agnete har
som sin fader stor
teknisk snilde, som

er blevet brugt flittigt i arbejdet med at
vedligeholde de mange sommerhuse. Hun
ville oprindeligt have været mekaniker,
men fandt afløb for sine evner i sommer-
husene.
Inden Torndruphus blev bygget skiftede
familien mellem de seks sommerhuse for
at opleve om husene havde fejl og mangler.
I de seneste år inden Torndruphus blev
færdigt var det dog Gyvelen, der oftest
blev anvendt som familiehus.
Sommerhusene har daruret rafilmen om
mange fantastiske minder for flere generationer
i familien. Her er dyrket fiskeri, sejlads,
syning, gæstgiveri, kokkeri, kortspil,
boldspil,maleri, konditræning, læsning og
TV-kiggeri. Børnene vil sikkert særligt
huske de mange "gemmefanger-lege"
blandt de store træer i firseme. Eller den
faste tradition med vaffelbagning, der startede
med snedkermester Poulsens kone
(sommerhusnabo) som bagte vafler til børnene.
En rolle som blev overtaget af Agnete
og siden afandre.
Ombygninger og ændringer
Af de oprindelige seks huse eksisterer i
dag kun de fem. Rølliken blev efter Kirstens
salg først flot moderniseret af den
nye ejer, derefter revet ned for at blive
erstattet af et bjælkehus. Æle de øwige
huse er tilbygget og ændret mere eller mindre
i deres ydre fremtrædelsesform. Gyvelen
er nok det hus, som kommer tættest på
det oprindelige udseende når det ses udefra.
Dog er den oprindelige gule farve erstattet
med en okkeriignende siennafarve,
og der er påbygget en "knast" mod vest.
Alle huse er renoveret indvendigt så der er
indlagt bad og tidssvarende køkken. Man
droppede alle steder et køjerum og lavede
køkken og bad heri. Der opstod en fast
renoveringsmodel med mindre variationer.
Det fenste hus, der blev renoveret på denne
måde var Rølliken. Derefter fulgte Lyngen,
Frytlen, Gyvelen og Bølgen. Disse
indre renoveringer skete i firserne. Renoveringen
af Bølgen som den sidste blev
foretaget under Agnetes ledelse. Revlen
har været helårsbeboet i femogtyve år, og
er renoveret i forhold til denne funktion.
Livet omkring sommerhusene i halvfemserne
gik meget med at fælde de mange
træer som blev sat i fyrrerne og halvtresserne.
Weekend efter weekend blev der
fældet og slæbt grene. Træeme var da blevet
l5-18 meter høje, og det egentlige formål
med læ var forlængst nået, og nu var
træeme blevet så store at solen var ved at
forsvinde. Den oprindelige ide var at fyrretræerne
skulle have været fældet som
små da de alene skulle fi.rngere som læ for
gftmnerne. Men dette skete aldrig.
Opgaven efter fældningerne bestod i at
holde græsset nede så den oprindelige lyng
kunne ft fat igen. Plantageindtrykket er
fiernet ved de massive fældninger og efterfølgende
tilplantninger. Resultatet er blevet
et område med spredt beplantning og
stedvis lyng. Et kompromis mellem den
oprindelige natur og behovet for læ. Men
børnene, der legede i hæeme i frserne var
ikke glade for fælderiet, da der var knynet
minder til træeme og det gav herudover
sved på panden når der skulle slæbes.
Glædeligl er det dog at også denne 4. generation
nu selv begynder at opsøge sommerhusene
med deres venner og kærester.
Erik Riiskjær, I5. ohober 2002