Hvem profiterer af de private sundhedsforsikringer? - ePracticus

Medlemsblad for Dansk Selskab for Almen Medicin – debat, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling
Hvem profiterer af de private sundhedsforsikringer?
Læs lederen side 68
Side 70 Praksismanager – en nødvendig spilfordeler i fremtidens praksis?
Side 73 Benzodiazepiner igen – et mere konsekvent bud på udskrivningsproblemerne.
Side 76 Ude i regionerne – en ny rubrik hvor der berettes fra det lokale arbejde i regionerne.
Side 77 Angst hos skolebørn – et overset klinisk problem.
JUNI 2009
33. årgang
196

66
Graviditet og motion –
farligt eller nødvendigt?
Formål: Kurset vil gennemgå den nye svangre lov-
givning, som Sundhedsstyrelsen publice-
rer maj 2009 med specielt fokus på områ-
derne motion i graviditet og motions be-
tydning for forebyggelse af graviditets-
komplikationer. Disse områder har fået en
ny og central plads i anbefalingerne som
konsekvens af, at fedmeepidemien også ram-
mer de gravide kvinder. De sidste tal fra
Sundhedsstyrelsen i 2008 viser en fortsat
stigning i antallet af overvægtige gravide
kvinder, således at omkring 1/3 af alle gra-
vide er overvægtige (BMI større end 25).
Hovedårsagen til overvægten er fysisk inakti-
vitet. Overvægtige gravide oplever oftere ind-
greb og komplikationer under graviditet og
fødsel, ligesom der er flere fødselsskader hos
børn født af overvægtige kvinder.
Svangre-omsorgen i Danmark står således
overfor en virkelig udfordring. Når kurset ud-
bydes nu, er det fordi der er kommet fokus
på området. Der er kommet nye rekomman-
dationer i hele området omkring fedme,
vægtøgning, sygemeldinger, diabetes (både
type 1,2 og GDM- gestationel diabetes) og
dets betydning for komplikationer i gravidi-
teten, under fødslen og senere i livet for både
mor og barn. Vi tror på, at der er behov for et
tæt tværfagligt samarbejde mellem de forskellige
faggrupper for at forebygge og vende
udviklingen inden for dette område. Vi må
forvente, at vi har fat i en gruppe kvinder,
som er meget motiverede for livsstilsændrin-
ger, da de udover hensynet til sig selv har
et hensyn til det ufødte barn. Har du lyst til
møde nogle af forfatterne til de nye retnings-
linjer og blive fortrolig med de mange ændringer?
Målgruppe: 24 deltagere. Praktiserende læger,
obstetrikere, fysioterapeuter, jordemodere/
godkendt af EUF.
Form: Internatkursus – 2 selvstændige kurser.
Kursusledelse: Inger Uldall Juhl / Birgitte Østberg
Undervisere: Peter Damm/Morten Hedegaard/
Thomas Bergholdt
Tid og sted: 29.-30. oktober 2009/Skodsborg Kurhotel
12.–19. marts 2010 afholdes kursus på
La Santa Sport, Lanzarote
Tilmeldingsfrist: 17. august & 1. september 2009 til
Lægeforeningen, kursus@dadl.dk
Kursusafgift: 7.750,00 kr. (DK-kursus) – pris for 2010
kursus er ikke afklaret.
Kursusnummer: 2009-01-36/PVS (Skodsborg) og
2010-01-14/PVS (Lanzarote)
96394_graviditet og motion Prakt1 1 28-05-2009 13:16:10
Recommandé par la
Société Suisse de
Médecine Générale
Wonca
E U R O P E
2009
Basel, 16 –19 September 2009
c o n f e r e n c e www.woncaeurope2009.org
JHaS
The 5 medical
faculties of
family medicine
organize a
versatile program
An attractive offer of workshops dealing with
the protection of acquired rights in the field of
laboratory medicine, gynecology, pediatrics and
psychiatry
Empfohlen durch die
Schweizerische Gesellschaft
für Allgemeinmedizin
Keynote lectures, hot topics in medicine,
120 hours of workshops, 50 hours of oral
presentations, > 500 posters, preconference
clinical research course and many more
Junge Hausärztinnen und -ärzte Schweiz
Jeunes médecins de premier recours Suisses
Giovani medici di base Svizzeri
Junge Hausärztinnen und -ärzte Schweiz
Jeunes médecins de premier recours Suisses
Giovani medici di base Svizzeri
Basel: IHAMB: www.ihamb.unibas.ch
Berne: FIHAM: www. fiham.unibe.ch
Geneva: UEMG: www.uemg.ch
Lausanne: IUMG: www.polimed.ch/iumg
Zurich: IHAMZ: www.hausarztmedizin.uzh.ch
Wonca Europe and the Swiss Society of General Medicine SSMG/SGAM will be
pleased to welcome you to the 15 th Wonca Europe Conference 2009 in Basel
(Switzerland) which will be held together with the 32 nd national SSMG/SGAM Congress.
15 th Wonca Europe Conference
(congress language: English – partly with interpretation into German and French)
32. SGAM Kongress / 32 e Congrès de la SSMG
(congress languages: German, French)
The Fascination of Complexity –
Dealing with Individuals in a Field of Uncertainty
Organizing committee
Chairperson: Bruno Kissling, MD
Vice-chairperson: Prof. Peter Tschudi, MD
Members:
Heinz Bhend, MD; Bruce Brinkley, MD; Dagmar Haller-
Hester, MD, PhD; François-Gérard Héritier, MD; Lilli
Herzig, MD; Astrid Lyrer, MD; Monika Reber Feissli, MD
Scientific committee
Chairperson: Prof. Peter Tschudi, MD
Vice-chairperson: Lilli Herzig, MD
Members:
Prof. Edouard Battegay, MD; Prof. André Busato, MSc,
PhD; Prof. Jacques Cornuz, MD, MPH; Prof. Jean-Michel
Gaspoz, MD, MSc; Prof. Mario Gehri, MD; Urs Glenck,
MD; Beat Künzi, MD; Danièle Lefebvre, MD; Milo Puhan,
MD, PhD

Redaktionssekretær
Udgivet af Fonden for Tidsskrift
for Praktisk Lægegerning.
FYAM-redaktør
Practicus udgives som medlemsblad til
medlemmer af DSAM
Øster Farimagsgade 5
Postboks 2099
1014 København K
Tlf. 3532 6590
Fax 3532 6591
Redaktion
Ansvarshavende chefredaktør (DSAM):
Claus Rendtorff / CR
cr@dadlnet.dk
Redaktør (FYAM):
Karen Kjær Larsen / KKL
kkl@alm.au.dk
Redaktionssekretær:
Annette Gehrs
asg@dsam.dk
Artikeldatabase og debatforum
www.epracticus.dk
Manuskripter
fremsendes til practicus@dsam.dk
Citat
Tilladt med kildeangivelse
Næste nummer
Nr. 197
Frist for manus 10. august 2009
Planlagt udgivelsesuge 40
Annoncer
Lægeforeningens Forlag
Tina Sperling
Tlf. 3544 8309
ts@dadl.dk
Kontingent 2009
Ordinære medlemmer kr. 2.300,-
FYAM-medlemmer kr. 1.150,-
Pensionister kr. 550,-
Ekstraordinære medlemmer kr. 450,-
SAMS (studerende) kr. 100,-
Årsabonnement
kr. 450,- inkl. moms.
Lay-out/tryk
Johnsen Offset A/S
Bakkehegnet 1-3
8500 Grenaa
Forsidefoto: Privatfoto Claus Rendtorff
Oplag: 3.750
ISSN 0109-2235
Chefredaktør
Lederen er udtryk for skribentens egen
holdning.
Indholdsfortegnelse
Leder
Sundhedspolitikken og den samaritanske pligt ......................................... 68
Claus Rendtorff
Artikel
Praksismanager – en ny funktion i praksis ............................................... 70
Holger Rasmussen og Heidi Bøgelund Frederiksen
Benzodiazepinfri praksis ......................................................................... 73
Mikkel Granlien
Angst hos skolebørn, en overset psykisk lidelse ....................................... 77
Ingrid Leth og Barbara Esbjørn
E-læringsprogram om ICPC-2-DK, vejen til optimal anvendelse af
den elektroniske journal… ....................................................................... 80
Jesper Lundh
Fremtidens audit – er den på papir eller skal vi registrere elektronisk? ..... 85
Tina Eriksson
Tutorlægen ved den almenmedicinske universitetsuddannelse i
København ............................................................................................ 88
Merete Jørgensen
FYAM
FYAM workshop på Nordisk Kongres 2009 ............................................. 92
Karen Kjær Larsen
Praksistanker på Djursland ..................................................................... 93
Toni Aalund Moeskjær
Fase 3 ansættelser – turnus 2 eller springbræt til egen praksis? .............. 96
Tore Tveit Knudsen
Fase 3 ansættelser og Region Hovedstaden ............................................ 98
Karen Hansen
Ude i regionerne
DSAM i Region Hovedstaden .................................................................. 76
Frans Boch Waldorff og Tina Lund
Blandet
DSAM’s udvalg for Utilsigtede Hændelser (UTH) ..................................... 87
Torben Hellebek
Opslag
PLU-fonden ............................................................................................ 69
FYAM Årsmøde 2009 ............................................................................. 81
DSAM Årsmøde 2009 ............................................................................ 82
Det Almenmedicinske Seniorforskernetværkets Årsmøde ......................... 84
DSAM’s repræsentantskabsmøde 2009 ................................................... 84
Ph.d.-Forums Årsmøde ........................................................................... 84
Mødekalender ......................................................................................... 90
EQuiP Summer Schools 2009 ................................................................. 91
Regionsrepræsentanter, bestyrelse, sekretariat ........................................ 99
67

Leder
684
Sundhedspolitikken og
den samaritanske pligt
Af CR
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen mener ikke,
at de private sundhedsforsikringer skaber nogen
ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet. Heldigvis
har vi i det danske samfund et uvildigt politisk organ, der
hedder Rigsrevisionen. De er kommet til den modsatte
konklu sion: at – jo, de private sundhedsforsikringer skaber
ulighed i adgangen til sundheden. Så er det på plads!
Politikere har åbenbart ikke en samaritansk pligt – i hvert
tilfælde ikke her i landet.
Desværre er der en anden og paradoksal bivirkning ved
private sundhedsforsikringer. De lande, hvis sundhedssystemer
er finansierede delvist eller helt ved private
sundhedsforsikringer, har en lavere middellevetid end
lande med skattefinansierede sundhedssystemer. Det vil
sige, at man her i landet har hjulpet middelklassen med
private sundhedsforsikringer, som på det overordnede
plan skader funktionen af det samlede sundhedssystem
og derved forringer de samlede sundhedstilbud. Så middelklassen
køber sig til noget, de dybest set ikke har brug
for, og som rammer alle brugere af sundhedsvæsenet
ved at skabe et mindre effektivt sundhedsvæsen. Det
modsatte af hvad regeringen påstår at arbejde for.
De eneste som sundhedsforsikringerne gavner på længere
sigt, er dem, der enten profiteres økonomisk eller
politisk af dem. Patienterne bliver sorteper.
Sundhedspolitikken er blevet målområde for neoliberalistisk
økonomisk tankegang, og derfor fremføres monotont
de samme mantraer igen og igen. ”Privatisering er godt“,
”gennemsigtighed og måling er gavnligt for kvaliteten“,
”konkurrence er positivt“, og det er vigtigt, ”at patienterne
kan vælge frit“. Ideologiske synspunkter, der ikke
har vist deres holdbarhed i den praktiske sundhedspolitik.
Pudsigt nok har regeringen en forkærlighed for at
indføre organisationsformer og incitamentstrukturer fra
sundhedssystemer, der i de overordnede træk ikke har så
høj en kvalitet som vores hjemlige system (UK og USA).
Det kunne tyde på, at det er ideologiernes fascination
mere end systemernes egentlige effektivitet, man interesserer
sig for.
Som lægestand er vi taget i ed på lægeløftet og har lovet,
at vi vil behandle rig såvel som fattig lige godt. Det er
derfor interessant i den nuværende situation at se på de
alternative muligheder, der er for at styrke arbejdet for de
svage dele af befolkningen. Men grundlæggende kræver
det en tankegang, der er diametralt modsat regeringens.
Set i det lys bør Lægeforeningen gå langt mere
aktivt imod regeringens sundhedspolitik og i højere grad
komme med løsningsforslag, der tilgodeser et ‘demokratisk’
sundhedsvæsen.
Praktiserende læger og resten af primærsektoren er den
del af sundhedssystemet, der står i første række til at
tage sig af den svage del af befolkningen. Så spørgsmålet
ligger lige for: På hvilke områder kan primærsektoren
styrkes, så der skabes et bedre og mere lige sundhedsvæsen?
Og lad os glemme regeringens værdibaserede
sundhedspolitik. Målet for et moderne sundhedsvæsen
er at skabe et fagligt kvalificeret og omkostningseffektivt
sundhedstilbud tæt ved patienten.
For det første skal sekundærsektoren i langt højere grad
end i dag fungere understøttende for behandlingen i
primærsektoren. Der bør arbejdes målrettet på at indføre
integrerede patientforløb, hvilket vil sige, at sundhedsarbejdet
i de forskellige dele af sundhedsvæsenet er et
kontinuum. De enkelte dele af systemet skal vide, hvad
de andre dele foretager sig med patienten. Og det skal
være muligt at kommunikere på tværs af systemet uden
problemer. Integrerede patientforløb bygger på klare aftaler
samarbejdsparterne imellem og en rationel fordeling
af arbejdsopgaverne.

Blandt andet for at underbygge ovennævnte strukturer
bør der etableres diagnostiske enheder inden for
psykiatri, intern medicin, pæ diatri, gynækologi o.a. Der
skal være muligheder for udgående funktioner i forhold til
de praktiserende læger, således at man kan få coaching
eller speciallægetilsyn i praksis i form af ”interkonsultationer“.
Der skal være langt bedre mulighed for opsøgende sundhedsarbejde
i lokalområdet. Lægearbejdet skal funderes
på et udbygget lokalkendskab. Samarbejdet mellem
plejehjem, hjemmesygepleje og almen praksis bør formaliseres,
så lægerne har fast tilknytning til plejehjemmene
og konferencer med hjemmesygeplejen. Mulighederne
for hjemmebesøg hos svage borgere og børnefamilier
skal styrkes. Der skal etableres et tættere og struktureret
samarbejde med sundhedsplejerskerne.
Samarbejdet med kommunerne og den primære forebyggelse
skal styrkes, således at almen praksis og de
kommunale forebyggelsestilbud og rehabiliteringstilbud
kan planlægge fælles og målrettede forebyggelsestiltag i
forhold til grupper, områder og institutioner.
Alle de nævnte udbygninger af sundhedsvæsenet er
mulige og realiserbare i komplekse offentligt finansierede
systemer, men langt fra mulige i et fragmenteret sundhedssystem,
hvor private sundhedsudbydere konkurrerer
indbyrdes med hinanden og de offentlige institutioner.
PractIcUs
PLU
(Praktiserende Lægers Uddannelses-
og Udviklingsfond)
Fra Praktiserende Lægers Uddan nelses-
og Udviklingsfond vil et beløb være til
uddeling i september 2009.
Det er fondens formål at virke til fremme
af alment praktise rende lægers funktion
i sundhedstjenesten til gavn for fol kesundheden,
herunder primært ved at
yde støtte til videnskabelige og forsknings
mæssige opgaver i almen praksis,
projekter indenfor uddannelse og efteruddannelse,
praksisudviklingsprojekter,
sundheds pædagogiske og tilsvarende
foranstaltninger.
Kun ansøgninger fra alment praktiserende
læger samt deres ama nuenser, eller yngre
læger med tilknytning til almen praksis
kan komme i betragtning.
Der kan primært ydes støtte til egen løn,
vikarløn og/eller kontor hold i mindre omfang.
Støtten kan gives såvel i forberedelsesfasen
som under gennemførelse og i
skrivefasen. Oversættelse af manu skripter,
deltagelse i videnskabe lige møder, forskningsmetodologiske
kurser og kongresser,
hvor man fremlægger originalarbejde
støttes i begrænset omfang. Der kan ikke
søges om støtte til indkøb af apparatur
eller edb.
Ansøgningsskema kræves og udfyldes via
DSAM’s hjemmeside –
www.dsam.dk > Forskning
Ansøgninger udfyldes on-line og info-side
(underskriftsside) samt eventuelle underbilag
fremsendes til:
PLU’s sekretariat
Stockholmsgade 55, st., 2100 København Ø
Ansøgningsfrist for uddeling
september 2009:
Onsdag den 26. august 2009.
Nærmere oplysninger kan indhentes hos
PLU’s sekretariat på tlf. 3526 6785.
69

70
artikel
Holger
Rasmussen
Praksismanager
– en ny funktion i praksis
Heidi Bøgelund
Frederiksen
Tekst Holger Rasmussen, praktiserende læge og kvalitetsudviklingskonsulent ved praksisenheden i Odense / horasmussen@health.sdu.dk
Heidi Bøgelund Frederiksen, entnolog og Ph.d. / hbfr@regionsjaelland.dk
Rådhusklinikken i Hårby
Lægehusene i Jordløse og Hårby etablerede i 2008 en gruppepraksis i Hårbys gamle
rådhus. Initiativet havde baggrund i den fortsat øgede arbejdsmængde i almen praksis.
Formålet var dels gennem oprettelse af en større praksisenhed at opkvalificere og fremtidssikre
praksis og dels at få andre behandlere fra primærsektoren til at etablere sig i huset
og skabe et tværfagligt behandlermiljø.
Det nye lægehus skabte imidlertid også flere administrative opgaver til lægerne, hvilket
harmonerede dårligt med det stigende arbejdspres i almen praksis. Det var derfor en oplagt
tanke at få de administrative opgaver varetaget af en manager, som kunne frigøre tid til
patientarbejde og antagelig løse de administrative opgaver mere kvalificeret.
artiklen beskriver den proces, der gik forud for beslutningen om at ansætte en praksismanager
i lægehuset.

Behovet for en praksismanager
Lægerne fik hjælp af etnolog Heidi
Bøgelund Frederiksen til at afdække, i
hvor høj grad der var interesse og behov
for ansættelse af en praksismanager.
Det blev undersøgt ved konsulentbesøg
i de to praksis gennem 3 dage med en
kombination af observation og individuelle
samtaler med alle samt fællesmøde
for begge praksis.
Fordele og ulemper ved en praksismanager
set med praksis øjne
De to praksis kunne se flere fordele ved
at ansætte en praksismanager. Det var
især et ønske om mere systema tik og
struktur i de to praksis, der blev efterspurgt.
Lægerne ønskede at uddelegere
mange administrative opgaver. Desuden
var der et ønske om at tydeliggøre forventninger
til hinanden, og det kunne
en praksismanager hjælpe med ved at
formalisere forventninger skriftligt. Omvendt
så de to praksis også flere ulemper.
Først og fremmest var de i tvivl om,
hvem der kunne bestride sådan et job.
Personen skulle være ydmyg, så ændringerne
ikke oplevedes som diktater, men
samtidig være kompetent og kunne
sætte sig i respekt over for alle arbejdsgrupper.
Desuden var der en usikkerhed
om, hvorvidt det var muligt at lave fælles
retningslinjer for hele huset.
Lægerne var endvidere bekymrede
for, om udgifterne til en sådan medarbejder
ville være ”rentabel” – dvs.
om det kunne frigøre behandlertid til
indtægtsgenererende aktiviteter og/eller
effektivisere arbejdsgangene i huset og
øge arbejdsglæden ved, at den enkeltes
kompetencer kunne bruges bedst
PractIcUs
muligt. Andre forbehold var, om det ville
skabe for meget uro i praksis, og om der
kunne findes en person med de rette
kompetencer.
Konsulentens vurdering
Konsulenten vurderede, at der var
mange fordele ved en praksismanager,
men ansættelsen ville kræve engagement
fra lægernes side. Der var ingen
tvivl om, at en praksismanager kunne
overtage mange administrative opgaver,
der ville aflaste alle. Det krævede dog,
at lægerne i de to praksis blev enige om,
hvad en praksismanager skulle foretage
sig i huset. Det indebar, at lægerne
måtte stille hinanden spørgsmål som:
Hvad vil vi overordnet med dette lægehus,
og hvordan kan en person udefra
hjælpe os med dette? Der er forskel på
ledelse og administration, og lægerne
skulle fortsat være ledere. Konsulenten
vurderede desuden, at en praksismanager
kunne være igangsætter for en
En praksismanager kunne være igangsætter for en
udviklingsproces, hvor lægerne (og personalet evt.) i de to praksis
definerede værdigrundlag. Det kunne indadtil medvirke til at skabe en
fælles ånd og udadtil profilere huset.
udviklingsproces, hvor lægerne (og
personalet evt.) i de to praksis definerede
værdigrundlag. Det kunne indadtil
medvirke til at skabe en fælles ånd og
udadtil profilere huset.
Beslutningen blev et ja!
Lægerne har efterfølgende konkluderet,
at de gerne vil ansætte en praksismanager.
Følgende opgaver ønskes varetaget:
196 · juni ´09
Det nye lægehus skabte imidlertid også flere admini strative opgaver
til lægerne, hvilket harmonerede dårligt med det stigende arbejdspres
i almen praksis.
1. Administration af praksis og ejendom
(bogføring, lønregnskab, viceværtfunktion,
administration af lejemålene)
2. Personaleadministration (ansættelses
kontrakter, funktionsbeskrivelser,
uddannelse, ferie, personalemøder,
sociale arrangementer)
3. Implementere beslutninger i praksis
4. Informere om nye tiltag kommunalt
eller regionalt
5. Tovholder i at beskrive visioner for
praksis
Overordnet set er der ønske om en funktion,
der øger systematikken i praksis og
giver større gennemsigtighed i arbejdsgangene.
Beslutningskompetencerne
ligger fortsat hos lægerne, men der er
tale om uddelegering af de administrative
opgaver. Lægerne har besluttet at
ansætte en person i 4-8 timer per uge til
varetagelse af punkt 1 som en start.
Hvorfor ansætte en praksismanager?
Med den stigende arbejdsmængde
i almen praksis er
det nødvendigt at effektivisere
arbejdsgangene. Ideelt bør
arbejdstilrettelæggelsen sikre, at
alle bruger deres kompetencer
mest hensigtsmæssigt – at læger
laver lægearbejde, sygeplejersker
sygeplejerskearbejde etc.
En række administrative og
ledelsesmæssige opgaver bør
måske uddelegeres for at frigøre
behandlertid og få løst opgaverne
mere kompetent.
>>
71

72
artikel fortsat…
Hvad kan en praksismanager
lave?
Der findes ingen retningslinjer
for den perfekte praksismanager.
Men der er mange funktioner,
der med fordel kan varetages af
en administrator.
Driftsopgaver: Administration af
løn, bygninger, inventar, forsikringer,
bogføring, it, indkøb, osv.
Personaleledelse: skrive og opdatere
funktionsbeskrivelser for
alle personalegrupper, koordinere
efteruddannelse, udforme
personalekontrakter, planlægge,
indkalde og referere personalemøder,
arrangere sociale aktiviteter,
planlægge ferie, afholde
MUS-samtaler, opdatere APV,
uddannelseslæger).
Koordination: Lave guidelines for
hvordan beslutninger gennemføres
og vedligeholdes, sørge for
systematik i lægehusets arbejdsgange,
udvikle og fastholde
praksis’ visionsarbejde.
Nyhedsformidler: Opsamle og
videreformidle den strøm af informationer,
der kommer til praksis
fra både kommuner, regioner,
Sundhedsstyrelsen etc. til hele
praksis.
Hvad bør du/I overveje, inden du/I
ansætter en praksismanager?
Hvorfor er det en god ide?
Hvad er dit/jeres mål med at
ansætte en praksismanager?
Skriv jeres mål ned så præcist
som muligt. Det gør processen
mere målrettet.
Hvad skal vedkommende lave?
Diskuter og bliv enige i lægegruppen
om, hvad jeres praksismanager
skal lave og beskriv
nøje, hvilke arbejdsopgaver en
praksismanager skal varetage.
Hvor stort er behovet
(hvor mange timer)?
Der findes ingen målestok for,
hvor mange timer der er fornuftigst.
Det afhænger af mængden
af opgaver. Overvej eventuelt at
dele en praksismanager med
andre lægehuse.
Hvad skal der til for, at det bliver
en succes?
• Inddrag personalet i processen
• Lyt til hvad de mener en praksismanager
skal varetage, og
tag en repræsentant fra personalet
med til ansættelsessamtalen
• Afsæt tilstrækkeligt med tid til
planlægning og følg op på om
det lykkes
• Afstem forventninger både
internt mellem læger og med
personen, der er praksismanager

artikel
Herunder beskrives en mere radikal holdning til udskrivning af
benzodiazepiner i forhold til de tidligere artikler her i bladet…
Benzodiazepinfri praksis
Tekst Mikkel Granlien, praktiserende læge i Allerød / mikkel@granlien.dk
som en opfølgning på føljetonen om benzodiazepiner og som
et alternativt indlæg til Martin ryt­Hansens (sep. 2008) (ref.
1) og robert Pinds (jan. 2009) (ref. 2) henholdsvis frustrerede
og langmodige erfaringer og efterfølgende resignerende holdning,
vil vi gerne fortælle om vor benzodiazepinfri praksis.
Gennem de sidste 7-8 år har
vores praksis været benzodiazepinfri.
Vore årlige nyordinationer
af benzodiazepiner og sovemiddelordinationer
har været: < 20 DDD.
Øvrige ordinationer har været som led i
konsekvent og skemalagt udtrapningsregime.
Hvorledes er det dog kommet dertil?
Som også beskrevet i de to tidligere
indlæg, havde vi tanker og bevidsthed
om det uhensigtsmæssige forbrug, som
var skabt i befolkningen ved lægernes
(vores egen) glidebaneholdning. I årenes
løb var der blevet strammet noget op a
la Robert Pinds tanke om, at patienterne
i det mindste måtte møde op for at få
deres recept, med den begrænsning af
forbruget der så kunne ligge i det.
Tiden og en ny kompagnon modnede
tanken om at komme ud af det ubehagelige
og uværdige dilemma som benzodiazepin
og sovemiddel receptskrivning
føles at være.
PractIcUs
Vi besluttede, at der skulle sættes handling bag vor
overbevisning om, at samtale og nærvær var en bedre hjælp til
mennesker i krise og angst.
Hvorfor og hvordan lykkedes det for os?
Vi tror, at både det rette tidspunkt og
den forudgående forberedelse er svaret.
Med rette tid tænker vi på, at mediernes
interesse for misbruget og myndighedernes
erkendelse af problemet og interes
se for begrænsning af forbruget blev
tydeligt dengang for 10 år siden.
Hos os selv havde vi i vor klinik gennemført
store og afgørende ændringer, og vi
var i en tilstand af parathed til at ændre
og effektuere store som små beslutninger.
Vore forberedelser bestod i grundig gennemdrøftelse
og planlægning.
Vi genkender alle de frustrerende og
skræmmende tanker og oplevelser som
Martin Ryt-Hansen oplevede, da han
forsøgte at sætte ind over for patien-
ternes benzodiazepinkrav. Blot havde
vi drøftet og analyseret argumenterne
og patienternes forventede reaktioner
forinden, og vi kunne derfor bag
patienternes oprevethed, vrede og gråd
se deres egentlige problemer og derfor
tilbyde dem hjælp og støtte – uden brug
af benzodiazepin.
Listen over spørgsmål, som vi fandt
vigtige at drøfte, var:
• Hvorfor blive benzodiazepin- og
sovemiddelfri?
• Hvilke argumenter er der for?
• Hvilke argumenter er der imod?
• Hvorledes reagerer patienterne mon?
• Hvordan gør vi?
• Hvorledes griber vi den konkrete
situation an?
>>
73

74
artikel fortsat…
Vi vil her efterfølgende redegøre for
nogle af vore overvejelser omkring disse
spørgsmål.
Hvorfor blive benzodiazepin­ og
sovemiddelfri praksis?
Det er velkendt, at evidensen for brug af
disse stoffer, til de situationer vi møder i
praksis, er svag eller ikke eksisterende.
Stofferne er vanskelige at håndtere, fordi
eventuelle indikationer er relative og
skønsmæssige. Langt de fleste ordinationer
følger på væsentlige punkter ikke
Sundhedsstyrelsens cirkulære og vejledning
om ordination af afhængighedsskabende
stoffer (indikation, oplysning
til patienten, kontrol og udtrapningsplan)
(ref. 3).
Hvilke argumenter er der for at undlade
at bruge disse stoffer?
Det vigtigste spørgsmål i denne forbindelse
er: hjælper vi patienterne ved at
give beroligende og sovemedicin? Det
tror vi faktisk ikke. De menneskelige
kriser og problemer som søges lindret,
er som oftest naturlige, uundgåelige og
menneskelige (dødsfald, svigt, konflikter
etc.). Mange – de fleste heldigvis – klarer
disse, som andre af livets situationer,
uden brug af medikamenter eller
stimulanser.
Vi har i tidens løb set mange sørgelige
skæbner afhængige af lægens medi-
kendte strategier ved forsøg
på overtalelse
(fra kurset ”kunsten at sige nej...“)
Figur 1
• Hjælpeløshed
• Smiger
• Trusler
• Etik
• Vrede
• Gråd
• Skyld
• Penge
• Fremsættelse af krav
Vi ved af erfaring, at livet kan leves uden beroligende eller
sovemedicin.
cin. Vi har set mange patienter med et
vanemæssigt forbrug af medicin, som
hverken gør fra eller til i deres hverdag,
men dog er en unaturlig og irrationel
brik i deres liv.
Set fra vor (lægens) side bringes man
ved hver ordination i et menneskeligt
og fagligt dilemma som er opslidende
og uværdigt. Ofte er sceneriet et medmenneske
som på uværdig vis søger at
overbevise lægen om stofbehovet med
en eller flere scener fra overtalelsens
kendte repertoire (se figur 1).
Hvilke argumenter er der imod at gøre
det?
Her var vi naturligvis bevidste om en
lang række argumenter, som vi selv
havde tænkt eller hørt (stadig hører) fra
kollegaer (se figur 2).
Et væsentligt argument er frygten for, at
patienten skifter læge. Denne frygt er
efter vor erfaring ubegrundet (antallet
er uden betydning). Og egentlig skal
truslen om lægeskift vel ikke påvirke ens
faglighed og moral?
Vi var bevidste om, at fremtrædende
kollegaer havde et ”afslappet” forhold til
benzodiazepin-ordination.
Vi tænker, at vi kan støde mange kollegaer,
der selv anvender benzodiazepiner
og sovemidler (lægers personlige forbrug
at disse stoffer kendes ikke!).
Hvorledes gør man?
Vi besluttede, som det fremgår, at fjernelse
af benzodiazepin og sovemidler
fra vores ”ordinationsliste” var total og
konsekvent – ingen undtagelser, ingen
fortolkningsmuligheder.
Vi besluttede, at der skulle sættes
hand ling bag vor overbevisning om, at
samtale og nærvær var en bedre hjælp
til mennesker i krise og angst. Mere
konkret tilbyder vi samtale, akut eller
subakut, ikke nødvendigvis længere en
15-20 minutter; en enkelt – flere sam-
taler om nødvendigt. Når patienterne
ved, at muligheden for medicin ikke
er til stede, føres samtalen hurtigt ind
på den væsentlige problemstilling for
patienten.
Nye patienter med fast forbrug bliver
straks stillet over for ophørsplanerne,
som kan udføres på forskellige måder
individuelle forhold taget i betragtning,
men udtrapning står aldrig til diskussion
(vi anvender Sundhedsstyrelsens
og IRF’s vejledninger om udtrapning).
Ordvalget og formuleringerne over for
patienterne er gennemdrøftet, og alle
i klinikken kender vore holdninger og
argumenter.
Når – eller rettere hvis – patienterne
i tele fon en efterspørger beroligende
eller sove medicin, oplyses de allerede
på dette tidspunkt om, at det ikke er
muligt at få disse stoffer i vor klinik – at
vi simpelthen ikke bruger disse stoffer.
De tilbydes konsultation, men gøres
opmærksomme på, at emnet medicinsk
behandling af krise, søvnløshed eller
hvad det nu måtte være, ikke er på
dagordenen og vil blive afvist.
Hvordan er det så gået?
Som nævnt i indledningen har vi nu i
7-8 år været benzodiazepin- og sovemiddelfri,
dvs. ikke foretaget andre udskrivninger
af disse stoffer end dem, der
har været led i planlagte og tidsbegrænsede
udtrapninger (ikke nedtrapninger).
Vor praksis er beliggende i en forstad
nord for København. Vort klientel er
som sådan velstillet og generelt vel fungeren
de, så svært belastede misbrugere
er en sjældenhed i vor praksis. De få vi
har mødt, har vi henvist til misbrugscentret,
som har forestået behandlingen.
Kroniske patienter i psykiatrisk behandling
har vi afslået at skrive benzodiazepiner
(og Rivotril) til. Vi er ofte i tvivl
om evidens og indikation for disse

”betænkeligheder ved at
undlade af ordinere
benzo diazepiner“
Figur 2
patienters behandling og har overladt til
behandlende psykiater at tage ansvar for
behandlingen og derfor også udskrive
medicinen.
Patienternes reaktion
Vi har modtaget mange positive tilbage-
PractIcUs
• Det nytter alligevel ikke noget
• Patienten skifter bare
• Der er nok en anden læge,
der skriver det ud
• Nogen skal jo tage sig af disse
patienter
• Jeg orker ikke at tage diskussionen
• Jeg har vigtigere ting at tage
mig til
• Patienten skaffer det jo alligevel
et andet sted fra
meldinger og tilkendegivelser fra patienter,
der har følt sig godt hjulpet ved at
tale om problemerne frem for at være
gået fra os med en recept. Vi har oplevet,
at livet er gået videre for patienterne,
også selv om de ikke fik den ønskede
”beroligende” pille eller ”indslumringstablet”.
Vi har oplevet tilkendegivelser
om, at de er tilfredse med at have klaret
kriser og sorg på naturlig vis med tidens,
venners, familiens og vor hjælp og uden
medicin.
Patienter, der er kommet til os i årelang
benzodiazepin-behandling, har takket os
for at være blevet medicinfri og har givet
udtryk for forargelse over, at deres tidligere
læge har ”fyldt” dem med medicin.
Vi har naturligvis oplevet patienter og
pårørende nærmest chokerede over
ikke at kunne få opfyldt deres – efter
egen mening – ”retmæssige” krav på
at få recept. En del af disse har faktisk
senere accepteret vor holdning – ikke
mindst fordi vi altid som alternativ har tilbudt
dem samtale om deres problemer.
Andre har forladt os og søgt til kollegaer
Frede Olesen, praktiserende læge, professor dr. med.,
Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet:
”Spørgsmålet er, om livsstilsmedicinens risici ved langtidsbrug
også skal forhindre, at den i øvrigt raske forretningsmand et
par gange om året får sovepiller som engangsordination for at
afhjælpe en skæv døgnrytme eller en ekstrem, men kortvarig
stress-periode…”
196 · juni ´09
(som må formodes at opfylde deres
ønsker). Om disse har vi med tilfredshed
tænkt, at vi har givet dem en chance for
at undgå risikoen for afhængighed og
indlæring af dårlig krisemestring.
Vi ved af erfaring, at livet kan leves uden
beroligende eller sovemedicin.
referencer
Martin Ryt-Hansen, Min benzodiazepinfri
praksis, Practicus September 2008 s.138
Robert Pind, Tænk på enden, inden du
starter, Practicus Januar 2009, s. 14
Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordination
af afhængighedsskabende lægemidler,
Vejledning nr. 38 af 18. juni 2008
Institut for Rationel Farmakoterapi, 2007:
Benzodiazepiner: Hvordan reduceres
forbruget? http://www.irf.dk/dk/publikationer/
rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2007/
benzodiazepiner_hvordan_reduceres_forbru.
htm
75

76
Ude i regionerne…
Under denne overskrift vil der fremover med jævne mellemrum blive bragt vidnesbyrd og
beretninger fra den del af almen praksis, der ligger ”derude“ i regionerne.
DSAM i
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har valgt en
ny regionsbestyrelse. I denne
periode vil vi gerne arbejde med
temaerne: Fastholdelse, rekruttering &
uddannelse. Sideløbende vil vi arbejde
på at skabe gode kontakter til PLO og
dem, der arbejder med kvalitetsudvikling,
forskning og uddannelse.
Fastholdelse
Vores arbejdsforhold og faglige identitet
bliver konstant udfordret. De praktiserende
lægers gennemsnitsalder stiger,
samtidig med at vores pensionsalder i
gennemsnit er 61 år. Hvis vi skal undgå
en nedsmeltning, skal vi aktivt arbejde
med fastholdelse. Dette er en kompliceret
sag, med mange forskellige måder
at gribe ind. Det indgår også som et
overenskomstmæssigt aspekt i de igangværende
overenskomstforhandlinger.
Vi vil gerne arbejde på at skabe et fagligt
fundament for dette. I løbet af den kommende
tid skal vi diskutere, hvorledes vi
kan skabe dette forum.
Rekruttering
Vi skal starte tidligt med at rekruttere
almenmedicinere. Derfor er vi glade
for, at der i det nyetablerede regionale
FYAM-netværk er stor interesse for at
støtte Sammenslutningen af Almen
Medicinske Studerende (SAMS). Jo
tidligere vi kan præge de studerende
med en almenmedicinsk tankegang
desto bedre. Hvis vi skal rekruttere nye
almenmedicinere, skal vi fremhæve de
almenmedicinske værdier, men samtidig
også fremgå med et godt eksempel,
sådan at de studerende kan se, at der
er god kvalitet og høj indflydelse på
arbejdet i almen praksis. Sammen med
FYAM havde vi under Nordisk Kongres
et socialt arrangement om almenmedicinsk
identitetsskabelse målrettet FYAM
og SAMS i alle de nordiske lande. I
forsommeren 2010 vil vi prøve at organisere
en almenmedicinsk temadag.
Uddannelse
Vores kommende kollegaer skal opleve,
at vi tager dem alvorligt, og at vi udvis er
rettidig omhu. Dette fokus vil vi lægge
vægt på til vores første workshop
mandag den 8. juni 2009. Titlen bliver
”Udfordringer i den almenmedicinske
del af speciallægeuddannelsen“. Målet
er at nuancere uddannelseslægers og
tutorers syn på det at have en/være
Frans Boch
Waldorff
Tekst Frans Boch Waldorff, praktiserende læge og formand for DSAM’s regionsbestyrelse / fbw@gpmed.ku.dk
Tina Lund, uddannelseslæge og næstformand i DSAM’s regionsbestyrelse / tinalund@privat.dk
Tina Lund
uddannelseslæge gennem en direkte
og afslappet dialog.
Bestyrelsen
Internt i bestyrelsen har vi lavet en
arbejdsfordeling, således at vi deles
om arbejdsopgaverne. Formandskabet
bestående af Tina Lund og Frans
Boch Waldorff vil stå for at udmønte
handlingsplanen. Ynse de Boer er vores
repræsentant i DSAM’s bestyrelse, og
Annette Lemche er observatør i praksisudvalget.
Vi håber, at denne bestyrelse
kan skabe rammerne for et sprudlende
DSAM i vores region.
Har du nogle spørgsmål, kommentarer
eller forslag, er du altid velkommen til at
kontakte os.
Kasket Navn E­mail­adresse
Formand Frans Boch Waldorff fbw@gpmed.ku.dk
Næstformand Tina Lund tinalund@privat.dk
Medlem Bjarne Søgaard Jørgensen bsj@dadlnet.dk
Medlem Helena Galina Nielsen helena.g.nielsen@gpract.ku.dk
Medlem Jesper Lundh lundh@dadlnet.dk
Medlem Sverre Barfod s.barfod@dadlnet.dk
Medlem Ynse de Boer ynse.boer@dadlnet.dk
Seniorkonsulent Hans Christian Møller hcm@dadlnet.dk
Suppleant Annette Lemche Annette.lemche@dadlnet.dk
Suppleant Peter von Scholten scholten@dadlnet.dk

Ingrid Leth Barbara Esbjørn
Angst hos skolebørn,
en overset psykisk lidelse
Psykiatrifonden påbegyndte i 2007
en landsindsats mod bekæmpelse
af angst (psykiatrifonden.
dk). Dette prisværdige initiativ har især
rettet sig mod angsttilstande hos voksne.
Referenceprogrammet om angst angår
udelukkende angst i voksenalderen
(www.sst.dk). Der har ikke været den
samme bevågenhed over for børns
angst.
Den praktiserende læge eller den pædiatriske
speciallæge vil ofte modtage
henvendelser fra forældre til angste
skole børn. Det er ikke angsten, man
først får øje på hos barnet. Barnet vil
ofte frembyde en række uspecificerede
somatiske symptomer, som bliver
udredt, uden der findes nogen form for
tilgrundliggende somatiske lidelser. De
somatiske symptomer gør forældrene
meget ængstelige, og ofte har børnene
været gennem flere undersøgelser, før de
henvises til psykologisk angstbehandling.
Imidlertid findes der kun få steder, hvor
disse problemstillinger behandles. Det
ser ud til, at angst hos skolebørn er et
forsømt område. De frembyder ikke på
samme måde problemer i indlæringsmæssig
sammenhæng som de mere urolige
børn, der forstyrrer undervisningen.
Hos de fleste børn vil barnealderens
udviklingsbetingede angst forsvinde af
sig selv. Hos 6-17 % vil angsten derimod
udvikle sig til en patologisk tilstand
(Costello 2003, Carr 2006, Weiss et
al. 2001). Angst er en af de hyppigst
forekommende psykiske lidelser med en
livstidsprævalens på 28,8 %. På trods
af at en vis procentdel opnår spontan
PractIcUs
helbredelse, vil tilstedeværelsen af en
angstlidelse i barneårene disponere
personen for at udvikle psykopatologiske
tilstande senere hen (Moffitt 2007).
Angstlidelsen griber således ikke blot
ind i barndommens trivsel, men kan få
følger for det psykiske helbred i voksenlivet
(Kessler et al. 2005).
Hvis et barn viser overdreven angst for
små rum, visse transportmidler eller
for at blive adskilt fra forældrene, vil
forældrene ofte have indrettet familiens
tilværelse således, at de undgår
omstændigheder, der fremkalder angst
hos børnene, således at angsten bliver
usynlig, og børnene synes symptomfri.
Alle former for Undgåelsesadfærd er det
angste barns følgesvend.
Man skelner mellem forskellige former
for angst hos børn:
• Obsessiv kompulsiv angsttilstand
(OCD)
• Posttraumatisk belastningsreaktion
(PTSD)
• Abnorm separationsangst
• Fobisk angsttilstand i barndommen
• Social angsttilstand
• Generaliseret angsttilstand i barndommen
Hvornår skal man søge hjælp?
Barnets angsttilstand opstår ofte, før det
196 · juni ´09
Tekst Ingrid Leth / Ingrid.Leth@psy.ku.dk og Barbara Esbjørn / Barbara.Hoff@psy.ku.dk, Universitetets psykologiske Klinik, Institut for Psykologi,
Københavns Universitet
fylder 6 år. Hos et barn under 6 år finder
man oftere forbigående angsttilstande,
som kan tilskrives alder og manglende
modenhed. Eftersom forældre er parate
til at tilpasse sig barnets angst, er det
tit langt ældre, før familien søger hjælp.
Forældre kan være bekymrede for at
overdrive barnets symptomer og vil ofte
bebrejde sig selv, at de ikke selv er i
stand til at klare barnets vanskeligheder,
som ikke fremtræder alarmerende, når
blot familien undgår de angstfremkaldende
stimuli.
Disse børn har undertiden et massivt skolefravær med uspecifikke
somatiske klager som grund til fraværet.
Typisk har forældre med et angst barn
talt med klasselæreren, som ikke har
observeret problemerne hos barnet,
der blot virker genert og hæmmet i
klassesammenhæng, måske undgår
udfordringer og ikke trives optimalt.
Først i de ældre klasser kan børn med
for eksempel socialangst give anledning
til bekymring i skolen, fordi de ofte er
fraværende, ikke tør række hånden op
eller fremlægge hjemmearbejdet for
klassen og derved får faglig tilbagegang.
Disse børn har undertiden et massivt
skolefravær med somatiske klager som
grund til fraværet. De kan også have været
gennem fysisk sygdom som influenza
eller halsbetændelser og herefter få en
overdreven frygt for sygdom, der kommer
til at styre deres dagligdag.
Det kan være svært at vide, hvornår det
>>
77

78
artikel
drejer sig om en forbigående tilstand, et
personlighedstræk, eller om der er tale
om en egentlig angstlidelse. Generelt
kan man dog sige, at man bør søge
hjælp, når barnets angst bliver kronisk,
stjæler mental energi og medfører psykiske
symptomer eller egentlige forstyrrelser:
• Vanskeligheder med at passe skolen
regelmæssigt
• Social isolation og manglende kammeratskaber
• Barnet trækker sig fra aldersrelevante
aktiviteter og tilbud
• Lavt selvværd og mindreværdsfølelse,
der forhindrer barnet i at
udføre alderssvarende aktiviteter.
En række forskningsresultater viser,
at det er muligt at behandle børns angstlidelser
med godt resultat, forudsat at
man har foretaget en relevant psykologisk
udredning, inden behandling påbegyndes
(Stallard 2007, Carr 2006).
Relevant psykologisk undersøgelse
Børns specifikke angst kan være vanske
lig at diagnosticere. Vi har i Danmark
ikke standardiserede måleinstrumenter,
som specifikt retter sig mod angsttilstande
hos børn. I Danmark er der færre
børn som diagnosticeres og behandles
for angst end i lande, som vi kan sammenligne
os med.
Ved Københavns Universitets Psykologiske
Klinik er vi i færd med at afprøve
en række internationalt standardiserede
test, bl.a. fra Holland (Birmaher et al.
1999) og Australien (Schniering et al.
2002). Dette standardiseringsarbejde vil
forbedre indkredsning og afdækning af
de specifikke angstlidelser, således at
børnene kan få den relevante psykologiske
behandling i tide.
Hvordan kan man behandle børns angst?
Kognitiv adfærdsterapi bygger på en
teori om, at barnets tankevirksomhed er
forvrænget, emotionelle responser er forstærkede
og adfærden ufleksibel, hvorved
angsten vedligeholdes og kommer til

at styre barnets handlemuligheder (Stallard
2007). Barnet har således indlært
en automatisk angstreaktion og har ikke
den tanke-, følelses- og adfærdsmæssige
fleksibilitet til selv at ændre sine
tanker, følelser eller handlemuligheder.
I denne form for terapi arbejder man
direkte med angstsymptomerne. Barnet
og terapeuten kortlægger og vurderer i
fællesskab de tanker, følelser og handlinger,
som aktiveres hos barnet, når den
angstvoldende genstand eller situation
dukker op i barnets nærhed (virkeligt
eller i fantasien), f.eks. flyvemaskiner,
mørke, elevatorer, præstationskrav osv.
Barnet lærer i samråd med sin terapeut
gennem en række øvelser, tegninger,
leg, spil og kreativ aktivitet at rette
opmærksomheden mod sine tanker, at
“afbryde” de automatiske tanker, prøve
de faretruende situationer i fantasien.
Gennem disse praktiske øvelser udvider
barnet efterhånden sin handlefrihed.
Der føres logbog over fremskridtene,
som også deles med forældrene. Forældrene
tilbydes rådgivning og psykoedukation,
så de kan støtte barnet i at
prøve nye færdigheder og belønne dets
fremskridt.
Belønning og ros er centrale elementer i
behandlingen. De enkelte trin i behandlingen
tilpasses nøje barn og familie
ud fra netop deres baggrund. Man får
derved et fælles mål for fremskridt og
styrker barnets selvtillid og gåpåmod.
Indlæring af styret fokusering og færdighedstræning
er væsentlig i den kognitive
adfærdsterapi (Friedberg and Mc Clure
2002).
Et dansk angstbehandlingsprojekt
Copenhagen Child Anxiety Project
(CCAP) blev etableret i 2007 som et
forskningsprojekt ved Københavns Uni-
PractIcUs
versitet. Vi modtager børn i alderen 7 til
12 år med følgende angstlidelser:
• Generaliseret angst
• Abnorm separationsangst
• Socialangst
• Specifikke fobier
En eller flere af disse lidelser skal være
hoveddiagnoser. Efter en grundig psykologisk
undersøgelse vurderes, om barnet
opfylder kriterierne for behandling i
CCAP-regi. Skulle dette ikke være tilfældet,
modtager familien den psykologiske
undersøgelse skriftligt med information
og rådgivning om, hvor de kan få den
fornødne hjælp, hvis det er påkrævet.
Inkluderes barnet i undersøgelsen, vil
det og forældrene blive tilbudt et gratis
behandlingsforløb på Universitetets
Psykologiske Klinik. Der kan være
tale om ventetid, før behandlingen
kan påbegyndes. I forbindelse med
behandlingsfor løbet vil barnet blive
Opfølgende undersøgelser viser, at familierne oplever, at de har
nemmere ved at styre de besværlige symptomer, at der er færre af dem,
og at barnet er gladere og mere velfungerende end før behandlingen.
yderligere psykologisk udredt bl.a. ved
test, der afdækker de specifikke former
for angst. Disse yderligere undersøgelser
vil typisk tage én session á 2-3 timer,
hvorefter behandlingen påbegyndes.
Forældrene bliver bedt om at deltage i
yderligere undersøgelser, interviews og
udfylde spørgeskemaer.
Vi planlægger at tage 40 børn med angst
i behandling. Alle børnenes forældre
bedes om at deltage i undersøgelsen,
halvdelen af forældrene/forældreparrene
får behandling sideløbende med
barnet og den anden halvdel vil modtage
psykoedukation i to sessioner.
Henvisning til behandling i CCAP’s
forskningsprojekt
Det kan være relevant for almenlæger
og pædiatere i Københavnsområdet at
196 · juni ´09
formidle kontakt til forældre med angste
børn til dette behandlingsprojekt, og
forældre kan selv henvende sig ved at
skrive til CCAP@psy.ku.dk. Beskrivelse
af projektet og supplerende oplysninger
kan findes på www.psy.ku.dk.
For patienter uden for Københavnsområdet
modtager vi et begrænset
antal angste børn til behandling i korte,
komprimerede forløb. Det skal dog
understreges, at vi ikke har et bestemt
optageområde, og fordi det er en forsknings-
og uddannelsesklinik, kan vi kun
tage de klienter, som vi har kapacitet til.
For øjeblikket er der en kortere venteliste.
I Danmark savnes relevante tilbud i
offentligt regi til behandling af disse
lettere psykiske lidelser, der på længere
sigt kan blive kroniske. Vi håber, at
vores projekt kan være medvirkende til,
at der etableres bedre undersøgelsesinstrumenter
målrettet angst hos børn.
Endvidere håber vi, at man gennem
videreuddannelseskurser vil være i
stand til at udvide behandlingsmulighederne
og skaffe lettere adgang til
behandling. Kognitiv adfærdsterapi er
tidsbesparende og vil kunne anvendes
i PPR-regi og af almenlæger og pædiatere.
Desuden er kognitiv adfærdsterapi
samfundsøkonomisk besparende, fordi
en tidlig behandlingsindsats på længere
sigt vil kunne forebygge psykisk lidelse i
voksenalderen.
Litteraturliste kan rekvireres hos forfatterne.
79

80
artikel
Jesper Lundh
E-læringsprogram
om ICPC-2-DK
vejen til optimal anvendelse af den elektroniske journal
Tekst Jesper Lundh, alment praktiserende læge og uddannelseskonsulent i DAK-E / lundh@dadlnet.dk
Dansk Almenmedicinsk Kvali
tetsenhed (DAK-E) har i
samarbejde med Lægeforeningens
Uddannelsessekretariat udviklet et
e-læringsprogram. Det skal hjælpe med
at implementere og anvende ICPC-2-DK,
som er den danske opdaterede udgave
af det almenmedicinske diagnosesystem
International Classification of Primary
Care (ICPC), der er i brug i 21 lande.
ICPC er struktureret i to akser. Den ene
er organkapitler, den anden er komponenter
(symptom, procedure eller
spe cifikke diagnoser). Til de enkelte
diagnoser er knyttet inklusionskriterier
og krydsreferencer.
Målene med at ICPC-kode er at:
– tilbyde en diagnose, som sammenfatter
den faglige viden og erfaring
vedrørende det aktuelle helbredsproblem
– kvalificere overblikket over patientens
helbredsproblemer
– fastholde og videreføre forebyggelse
og behandling i sammenhængende
patientforløb
– fremme kvalitetsudvikling
– facilcitere beslutningsstøttede værktøjer
(f.eks. Sundhed.dk og Elektronisk
lægehåndbog via Linkportalen)
Yderligere information om ICPC kan ses
på DAK-E's hjemmeside - www.dak-e.dk.
E-læringsprogrammet er tilgængeligt for
hele praksis på henholdsvis DAK-E’s og
Lægeforeningens hjemmesider.
At diagnosekode er en opgave som
både den praktiserende læge, men også
praksispersonalet og uddannelseslægen
skal kunne mestre. Derfor er der nu
adgang til dette e-læringsprogram uden
anvendelse af et log-in.
E-læringsprogrammet indeholder mange
elementer - se figur 1. En kort introduktion
til programmet og interview af
fem praktiserende læger, som fortæller
om deres baggrund for og nytte af at
diag nosekode. Derefter er der mulighed
for at studere 10 forskellige cases –
henholdsvis interaktive og deskriptive
– om hvorledes man koder og hvilke
mulig heder det rummer. Programmet
indeholder en test, der består at 16 multiple
choice spørgsmål. De udtrækkes
tilfældigt fra en pulje på 50 spørgsmål.
Såfremt man har 12 rigtige svar, kan
man erhverve sig et kursusbevis.
Til sidst er der et evalueringsskema, som
man opfordres til at udfylde for at hjælpe
med udviklingen af programmet. Dette
program kunne ikke være lavet, hvis
Fig. 1
ikke ICPC-baggrundsgruppen og flere
aktive praktiserende læger havde ydet
en stor indsats.
På nuværende tidspunkt er ICPC-2-DK
kun implementeret i to lægesystemer.
Hvilke det drejer sig om, kan ses på
DAK-E's hjemmeside. Er ICPC-2-DK
ikke implementeret i dit lægesystem,
anbefales at kontakte brugergruppen for
at lægge pres på systemhuset.
Jeg vil opfordre den enkelte praksis til at
få en politik for brugen af ICPC-kodning,
hvis den ikke allerede har det. Dette kan
ske ved at praksis aftaler, hvem der skal
være tovholder, og hvilke opgaver der
skal løses. Derefter kan der planlægges
intern undervisning evt. med støtte fra
de regionale it-konsulenter for almen
praksis. Her er e-læringsprogrammet
et godt hjælpeværktøj. Tovholderens
op gaver kan være, at alle nyansatte –
herunder uddannelseslæger – bliver
uddannet i ICPC-kodning, at have
klare mål for kodning, f.eks. at 90%
af henvendelserne bliver kodet, og at
understøtte god
kvalitet i diagnosekodningen.
Til sidst vil jeg
gøre opmærksom
på, at der
på Lægedage
2009 vil blive
undervisning for
læger og praksispersonale
i
ICPC-kodning.

tag ud og gem
196 · juni ´09
FYAM Årsmøde 2009
”Lægen i spin(d)et“
Er vi fanget i spindet eller sidder vi trygt og godt med fuldt
overblik?
Torsdag den 1. oktober 2009 kl. 9.30 ­ 17.30 på Hotel Comwell Middelfart
I år sætter FYaM­årsmødet atter fokus på dit fremtidige liv i praksis!
Det bliver en dag med vægt på vor identitet i almen praksis:
hvad er centralt for os? – og hvordan bliver vi set ”udefra”?
PROGRAM:
9.30-12-30
"Kerneidentitet i almen praksis"
Mød Frede Olesen, forskningsleder ved Forskningsenheden
for Almen Praksis, Århus, til en diskussion om, hvordan vi –
også i fremtiden – kan være en troværdig og pålidelig aktør i
et samlet sundhedsvæsen.
"Hvordan bliver vi almenmedicinere set udefra?”
Det vil kommunikationsrådgiver Morten Asbjørn Jensen give
os et bud på. Hvad kan vi være stolte af? Og på hvilke områder
er der brug for ændringer?
Opsamling inkl. fagpolitisk ”indspark” fra Michael Dupont.
12.30-13.30
Frokost
13.30-15.45
Deltag i én eller to af de parallelle sessioner:
– Hvordan optimerer jeg mit hoveduddannelsesforløb?
– Hvad er akkreditering? Hvordan skaber jeg kvalitet i
praksis?
– Praksiskøb – tips og tricks.
– Eller deltag i Ph.d.-forums årsmøde og bliv inspireret til
forskning i almen medicin.
16.00-17.30
FYAM generalforsamling:
Hør hvad der sker i FYAM-udvalget og i de øvrige udvalg
under DSAM, hvor FYAM er repræsenteret. Der er valg til
nogle af FYAM's udvalgsposter. Du kan melde dig som kandidat
og se opstillingslisten på FYAM’s hjemmeside
fyam.dsam.dk) fra primo september 2009.
PractIcUs
Kl. 19.00-??
Festmiddag m.m.
Traditionsrig fest, som du ikke må gå glip af. Husk danseskoene.
Pris og tilmelding:
Se fyam.dsam.dk
Husk – at du kan søge din praksis eller afdeling om kursusrefusion,
og at fase 2- og 3-læger kan søge tilskud fra Efteruddannelsesfonden.
Vejledning findes på fyam.dsam.dk under idékatalog.
.
Årsmødet er for yngre almenmedicinere, yngre forskere
ved de almenmedicinske forskningsmiljøer og andre
"yngre" med interesse for almen medicin.
81

82
årsmødestof
Årsmødet i Dansk Selskab for Almen
Medicin er en virkelig god mulighed for
at blive klogere og endda under gemytlige
former. Du får lejlighed til at danse
med din yndlingskollega!
Det samlende emne er ”På liv og død
– Lægen i Praksis”. Hvor vi de tidligere
år har haft emner som børn, gamle og
kroniske patienter, skal vi i år kigge lidt
mere på lægen selv. Eller meget mere.
Det handler ikke i år om systemet men
om mennesket. Og der har du en del at
bidrage med.
Vi har inviteret fremragende foredragsholdere,
der tilsammen tegner et billede
af, hvilke forventninger vi kan have til
DSAM Årsmøde
fredag d. 2. oktober 2009
Priser ved tilmelding senest 31. august 2009
FYAM’s Årsmøde 1. oktober og
DSAM’s Årsmøde 2. oktober
Tema:
”På liv og død – Lægen i praksis“
fremtiden. Diskussionen bliver meget
vigtig. Vi kan med vores indsats være
med til at forme fremtiden – og den
begynder nu.
I workshops om eftermiddagen vil vi
tage aspekter af nutiden op.
Videnskabens betydning for vores forståelse
af almen praksis kan ikke undervurderes,
og mængden af resultater har
aldrig været større. Men praktikere må
hjælpe forskerne til at vælge de vigtigste
områder for fremtidens undersøgelser.
Kvalitet og kontrol er nu en integreret
del af sundhedsvæsenet, også i almen
praksis. Vi har ikke fundet den endelige
form, men den er til debat! Har du lavet
fejl for nylig? Så kom og snak med.
Lægen – holder han eller hun i 40 år?
Hvad er det, der slider, og hvordan kan
man lære sig at stå distancen?
Frie foredrag. Her er der plads til de
praktiske observationer og strukturelle
beretninger om, hvad der rører sig i
dansk praksis. Er du praksiskoordinator,
efteruddannelsesvejleder – eller har du
en anden udsigtspost – ja, så er der
givet noget, vi trænger til at vide!
Lad os mødes. Årsmødet er såvel socialt
som fagligt selskabets årlige anledning
til at justere opfattelser og præge hinanden.
Medlem
af FYAM
Medlem
af DSAM
Ikke
medlem
Årsmøde 650 kr. 1.000 kr. 1.500 kr.
Årsmøde + festmiddag 1.000 kr. 1.500 kr. 2.000 kr.
Årsmøde + festmiddag + overnatning 2.000 kr. 2.500 kr. 3.500 kr.
DSAM’s repræsentantskabsmøde den 3. oktober 0 kr. 0 kr. 0 kr.
Rabatter: (kan ikke bruges sammen)
Årsmøde, middag og overnatning både torsdag og fredag -1.000 kr. -1.000 kr. 1.000 kr.
Pr. person i delt dobbeltværelse -250 kr. -250 kr. -250 kr.
Ledsagere:
Middag og overnatning pr. døgn Enhedspris: 1500 kr.
Ph.d.-forums Årsmøde
(gratis ved samtidig tilmelding til FYAM’s Årsmøde)
Priser for tilmelding 1. september eller senere kan ses på hjemmesiden.
Enhedspris: 200 kr.
Tillæg for festmiddag: 500 kr.
Tillæg for overnatning: 1.000 kr.

tag ud og gem
Program og
præsentationer
”På liv og død – Lægen i praksis“
Fredag den 2. oktober 2009 kl. 9.30 ­ 17.00
på Hotel Comwell, Middelfart
Formiddag
Kl. 09.30 – 09.40 Velkomst
v. Roar Maagaard, formand for DSAM
Kl. 09.40 – 09.45 Introduktion til programmet
v. årsmødekoordinator Lars G. Johansen
Kl. 09.45 – 10.30 Hvor var vi – og hvor skal vi hen?
v. Kurt Jacobsen, Professor, dr. phil., direktør i Center for
Business History, Copenhagen Business School
Kl. 10.30 – 10.40 Diskussion
Kl. 10.40 – 11.00 Kaffepause
Kl. 11.00 – 11.45 Udviklingen under lup
v. Johan Peter Paludan cand. scient. pol., direktør i Institut
for Fremtidsforskning, København
Kl. 11.45 – 11.55 Diskussion
Kl. 11.55 – 12.35 Lægen – The Doctor Drug, Lægen som person
v. Frede Olesen, dr. med, forskningsleder på Forsknings -
enheden i Århus
Kl. 12.35 – 12.45 Diskussion
Kl. 12.45 – 13.45 Frokost
Eftermiddag
Kl. 13.45 – 15.15 Workshops
Kl. 15.15 – 15.30 Kaffepause
Kl. 15.30 – 17.00 Workshops
Kl. 18.45 – Middag og dans
PractIcUs
Workshops
1. Videnskab og praksis
De videnskabelige miljøer, professor
Jens Søndergård, IST - Almen
Medicin, Syddansk Universitet.
Her giver vi en oversigt over den
aktuelle status på forskningsfronten,
hvor de videnskabelige miljøer i fællesskab
trækker linjerne op fra sidste
konference og fra Nordisk Kongres i
foråret 2009.
2. Kvalitet og kontrol
Søren Friborg, direktør i DAK-E,
praktiserende læge.
Kvalitetsmodel og akkreditering.
Utilsigtede hændelser. Oppe i tiden
– men hvad skal en praktiserende
læge bruge det til?
3. Lægens velfærd i alle 40 år
Overlæge, dr. med, Bo Netterstrøm.
Arbejdsmediciner, samfundsmediciner
og forfatter.
Læger slides, ikke mange taler om
det. Vi pensionerer hinanden, bliver
lidt triste efter tidlige dødsfald.
Kunne vi gøre det anderledes?
4. Frie foredrag
Praktiserende læge, PKO,
Jens M Rubak.
I den daglige praksis er der mange
oplevelser og erkendelser, vi med
fordel kan dele med hinanden.
Hvordan går det – er vi gode til det?
I denne session kan alle med noget
på hjerte komme til orde. Dog skal
du indsende abstract inden tirsdag
den 1/9. Du finder abstractformular
på DSAM‘s hjemmeside.
83

84
tag ud og gem
Det Almenmedicinske
Seniorforsker netværks
Årsmøde
Torsdag den 1. oktober 2009
kl. 16.00 - 18.30
på Hotel Comwell Middelfart
Efterårets emne er
Metodeudvikling. Fundament for interventionsstudier.
Vi har ved et tidligere møde sat fokus på udvikling af
komplekse interventioner. I forlængelse heraf vil vi
forsætte debatten om metodeudvikling ved interventionsstudier
i almen praksis.
Ansvarlige for mødet er: Lise Dyhr, Flemming Bro og
Dorte Jarbøl
I den sidste del af mødet fremlægges årsrapport og
foreløbigt regnskab for 2009. Budget og næste års
aktiviteter fastlægges.
Mødet afsluttes med middag.
Tilmelding sker via DSAM’s hjemmeside.
Ved spørgsmål kan du kontakte din lokale repræsentant:
Marianne Rosendal (Århus): m.rosendal@alm.au.dk
Dorte Gilså Hansen (Odense): dgilsaa@health.sdu.dk
Anette Graungaard (Kbh): a.graungaard@gpmed.ku.dk
DSAM’s repræsentantskabsmøde
2009
Der indkaldes til ordinært repræsentantskabsmøde
lørdag den 3. oktober 2009 kl. 9.30 – 12.30 på
Hotel Comwell Middelfart, Karensmindevej 3,
5500 Middelfart.
Dagsorden for mødet samt materiale, herunder regnskaber
for 2008, formandens beretning og beretninger
fra DSAM’s faste udvalg, vil være at finde på
www.dsam.dk fra slutningen af uge 36.
Sager, der ønskes behandlet af repræsentantskabet,
skal sendes til selskabets formand senest to uger før
repræsentantskabsmødet.
Mødet er åbent for alle medlemmer. Der er mødepligt
for repræsentanter.
Ph.d.-Forums
Årsmøde
Torsdag den 1. oktober 2009
kl. 13.30 - 15.45
Almenmedicinsk Ph.d.-forum er for alle, der forsker inden
for almen medicin (eller som påtænker at forske), og som
ikke har afsluttet et ph.d.-studium. På årsmødet drøfter
vi forskningsfaglige og ansættelsesmæssige forhold. Der
arrangeres også foredrag, workshop eller lignede.
Programmet er ikke på plads.
Forslag til dagsorden og emner bedes sendt til:
Jesper Lykkegaard – formand for ph.d.-forum
jlykkegaard@health.sdu.dk.
Tilmelding sker via DSAM’s hjemmeside.

Tina Eriksson
Fremtidens audit –
er den på papir eller skal vi registrere elektronisk?
Tekst Tina Eriksson, konsulent i DAK-E / eriksson@dadlnet.dk
Den 6.-7. marts 2009 afholdt
APO et velbesøgt internat
på Vejle Fjord. Som APOs
møder altid er, var mødet veltilrettelagt
og arbejdsintensivt. Der var adskillige
arbejdsgrupper, der arbejdede med nye
auditprojekter med emner, som spændte
fra hypertension til utilsigtede hændelser.
Planlægningsgruppen bestod af Dorte
Jarbøl, Lars Bjerrum, Henrik Schroll,
Claus Dam og Anders Munck. Formå-
let var at disku tere fordele og ulemper
ved papir- og elektronisk registrering i
forbindelse med audits. Mange holder af
den gamle gennemprøvede papiraudit,
og vi ville gerne forsøge at gennemtænke,
hvilke gode ting ved denne form der
kan gå tabt ved at overgå til elektronisk
registrering.
Fordelene ved papirregistrering
Det er enkelt, velkendt, gennemprøvet
og overskueligt. Der er ikke plads til
mange variable. Desuden udgør stakken
af skemaer en reminder om at gennemføre
registreringen, og det er let at bladre
i den og se de forrige registreringer.
I sammenhæng med den efterfølgende
diskussion drøftede vi, om selve registreringen
af data på papir kan være
med til at skærpe opmærksomheden
på, hvordan vi håndterer den problemstilling,
som auditten omhandler – om
PractIcUs
selve papirregistreringen kan have et
næsten pædagogisk sigte? Der var ikke
enighed i gruppen på dette punkt, idet
nogle deltagere mente at der nok var en
effekt, mens andre mente at det er højst
usandsynligt.
Ulemperne ved papirregistrering
Skemaerne kan forputte sig og blive
væk. Det kan være vanskeligt at læse
data, hvilket giver mulighed for fejllæsning
og fejltolkning. Det kan forekomme,
at man glemmer at registrere. Logistikken
med udsendelse, udfyldning og
tilbagesendelse af skemaer er tung, og
i almen praksis går alle mere og mere
over til elektroniske data, og vi har derfor
færre gode systemer til at håndtere papirregistreringer.
Det er rent praktisk kun
muligt at lave audits på hyppige henvendelsesårsager/fænomener.
Fordelene ved elektronisk registrering
Hele den tunge administration med
udsendelse af registrerings skemaer,
manuel udfyldning og indtastning er
væk, og dermed er elektronisk audit
billigere. Data er indtastet på stedet, det
går hurtigere end på papir, og der er
ikke datatab. Samtidig giver elektronisk
indtastning en række nye muligheder:
Man kan hente data i det elektroniske
patientjournalsystem, uden at lægen behøver
at indtaste dem. Der kan indsæt-
tes remindere for auditindtastning f.eks.
ved diagnosekodning. Det medfører, at
man kan arbejde med elektronisk audit
i forbindelse med sjældnere henvendelsesårsager/fænomener.
Det er nemmere
at integrere elektroniske audits i samarbejde
med andre kvalitetsudviklingsprojekter.
Det er også muligt at supplere
med elektroniske spørgeskemaer til
patienterne, der enten kan sendes til patienten
elektronisk via sikker forbindelse
eller printes ud i konsultationen.
APO og DAK-E forhandler i øjeblikket om at etablere en samarbejds-/associeringsaftale, der kan skabe
bedst mulig synergi i det fremtidige kvalitetsarbejde, hvor datafangst og audit indgår.
¹Se rapport om Sentinel Datafangstprojektet 2006 på www.dak-e.dk/flx/om_dak_e/publikationer/rapporter_og_pjecer/
196 · juni ´09
Ulemper ved elektronisk registrering
Det er en forudsætning, at deltagerne
ICPC-diagnosekoder på en konsistent
og god måde. Nogle deltagere mente, at
det kunne være en ulempe, at elektronisk
registrering ville trække i retning af
fortløbende dataregistrering på bekostning
af projektorienteret kvalitetsudvikling.
Konklusionen er dog klar, alle var enige:
Elektronisk audit er fremtiden.
Dette resultat er i tråd med en undersøgelse
blandt praktiserende læger, der
har prøvet begge registreringsformer¹.
I en tid fremover vil der være behov for
audits på papir, især fordi elektronisk
audit kræver, at praksis diagnosekoder.
Men fremtiden er elektronisk audit, så
spørgsmålet er: hvordan kan vi opbygge
en organisation, der kan gøre det smidigt
og let at lave sine egne audits?
>>
85

86
artikel fortsat…
fakta
APO Audit Projekt Odense (APO) har siden 1989 udviklet en kvali tetsudviklingsmetode
baseret på ekstern audit med selvregistrering og
efteruddannelse, så man på den måde når helt rundt i kvalitetscirklen.
Metoden har været anvendt i alle amter og nuværende
regioner og er accepteret af de fleste danske praktiserende læger.
DAMD Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) opsamler dels data om
diabetesbehandlingen i almen praksis og dels sentineldata² om
patientbehandling i form af medicinordination, ydelsesregistrering,
laboratorietest og diagnoseregistrering af kontakter til almen praksis.
DAMD videresender aggregerede data vedrørende almen praksis
til det nationale indikatorprojekt (NIP). Såvel nu som i fremtiden
må DAMD forventes at være den vigtigste kilde til oplysninger om
kvalitet i almen praksis.
DAK-E Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed blev etableret i 2007 og er
Danske Regioners og Praktiserende Lægers Organisations fælles
nationale kvalitetsenhed for almen praksis. Arbejdet i DAK-E tager
udgangspunkt i en rammeplan aftalt mellem overenskomstparterne
(Danske Regioner og PLO) og er koordineret med Den
Dan ske Kvalitetsmodel. DAK-E har beskrevet et forslag til en Dansk
Kvalitetsmodel for almen praksis³.
Datafangst Datafangstmodulet(4) er et stykke software, som kan opsamle data
i takt med, at de produceres – uanset typen af elektronisk journalsystem.
De indsamlede data om lægemiddelordination, ydelseskoder,
laboratoriedata, og ICPC-koder overføres til Dansk Almen-
Medicinsk Database (DAMD). DAK-E IT udarbejder på baggrund af
data fra den enkelte praksis kvalitetsrapporter, som leveres tilbage
til de deltagende praksis. Datafangstmodulet har været i brug siden
maj 2007, og pt. er 10 procent af praktiserende læger tilmeldt
systemet. I forbindelse med datafangstmodulet kan man via
pop-up skærme bede lægen om at indtaste data, f.eks. i form af
elektroniske audits.
Samarbejde mellem APO, DAK­E og
Dansk Almen Medicinsk Database
APO har gennem mange år udviklet en
metode til at gennemarbejde et område
fagligt og på basis af en sådan gennemarbejdning
producere en audit, som
derefter udbydes til de praktiserende
læger gennem de regionale kvalitetsorganisationer.
APO har et godt netværk
blandt dem, der arbejder med kvalitet i
almen praksis på det regionale niveau,
og der er stor regional inddragelse i
udarbejdelse af audits.
Dette samarbejde ændres ikke nødvendigvis
ved overgangen til elektronisk
audit, men nogle arbejdsgange vil nødvendigvis
blive anderledes. Ligesom
ved den tidligere arbejdsproces med
udvikling af audits vil idéudvikerne i APO
(eller andre) skulle udarbejde målbeskrivelse,
lave den faglige udarbejdelse
af variabelliste, baggrundsskema mv.
Det nye er, at der derefter skal foregå
en teknisk bearbejdelse, således at
idéudviklernes koncept omsættes til en
færdig audit, der kan udbydes til praksis
– uanset hvilken EPJ den anvender –
ved hjælp af datafangst.
Forudsætninger for et frugtbart
samarbejde mellem DAK­E og APO
Arbejdsgruppen foreslog at sikre udarbejdelsen
af elektroniske audits ved
at etablere et fast samarbejde mellem
APO og DAK-E i form af en koordinationsgruppe,
der har til formål at omsætte
konkrete audits til elektroniske indtastningsskaller.
Styregruppen kan f.eks.
repræsentere følgende institutioner og
funktioner:
• DAK-E IT
– Brobygger mellem IT og Audit
(en, der kender til audit-meto-
den og IT-metoden)
– DAK-E IT-sekretariat
• Indikator person
• Fagligt forankret person (alment
praktiserende læge/specialist)
• APO-netværket med kendskab til
APO-cirklen
• Forskningsmiljøet
• Repræsentanter for de regionale
netværk
APO og DAK-E forhandler i øjeblikket
om at etablere en samarbejds-/associeringsaftale,
der kan skabe bedst mulig
synergi i det fremtidige kvalitetsarbejde,
hvor datafangst og audit indgår.
Når den elektroniske audit er færdigudviklet,
udbydes den via datafangst.
Tilbagemeldingerne til deltagerne
udarbejdes også i samarbejde mellem
APO og DAK-E. I den sammenhæng vil
mere avancerede dataanalyser kunne
lade sig gøre.
Den danske model for kvalitet i almen
praksis
Et væsentligt element i den fremtidige
kvalitetsmodel i almen praksis bliver
elektronisk audit, som skal give praksis
mulighed for efter eget valg at arbejde
med kvalitet på områder, som praksis
aktuelt finder vigtige. DAK-E har i løbet
af 2008 skitseret en samlet pilotprojektmodel
for kvalitetsudvikling i almen
praksis på baggrund af regionale, natio-
² Sentineldata: Data der anvendes til overvågning af sygdomsmønstre i befolkningen
³Find en beskrivelse af DAK-Es forslag til en dansk model for kvalitet i almen praksis på www.dak-e.dk/flx/om_dak_e/publikationer/rapporter_og_pjecer/

nale og europæiske erfaringer. Principperne
tager udgangspunkt i det hollandske
akkrediteringssystem (NPA – NHG
Practice Acceditation), der drives af det
hollandske selskab for almen medicin,
NHG (Nederlands Huitartsen Genootschap).
Endemålet er en egentlig dansk
sammenhængende kvalitetsmodel.
Rammen i planlægningsarbejdet i praksis
er treårige perioder, der omfatter to
hovedelementer, nemlig dataindsamling
på følgende hovedområder af praksis
funktion; faglige resultater, praksisdrift
og -organisation og patientperspektivet
på praksis. Det andet hovedelement er
tilbagemelding til praksis og faciliteret
kvalitetsudvikling og efteruddannelse på
basis af egne data.
Konklusion og perspektiv
Fremtidens audit er elektronisk. APO
har gennem snart 20 år oparbejdet en
auditmodel, der har vundet international
anerkendelse, og DAK-E har gennem de
sidste fem år udviklet et datafangstsystem,
der også i international målestol
er enestående. En kommende dansk
model for kvalitetsudvikling i almen
praksis vil have datafangst og audit som
vigtige elementer, så alt taler for, at der
må etableres et tæt samarbejde mellem
DAK-E og APO med henblik på at sikre
den fortsatte udvikling.
PractIcUs
DSAM’s udvalg for
Utilsigtede Hændelser
(UTH)
Tekst Torben Hellebek, formand for DSAM’s UTH-udvalg / the@dadlnet.dk
I
januar 2004 indførtes lov om
pa tient sikkerhed og den 17.
marts 2009 blev loven udvidet
til at omfatte hele primærsektoren,
herunder almen praksis. Det forventes,
at indrapportering af utilsigtede
hændelser fra almen praksis vil kunne
påbegyndes i første halvdel af 2010.
Patientsikkerhedsperspektivet trænger
sig hermed ind på den alment praktiserende
læges hverdag.
For at ruste almen praksis til at påtage
sig opgaven med indrapportering,
analyse og læring fra utilsigtede
hændelser, nedsatte DSAM i juni 2008
et udvalg til at indsamle og bearbejde
den viden og de erfaringer, der allerede
forelå.
Udvalget består af interesserede praktiserende
læger fra alle fem regioner,
og udgør aktuelt grundstammen i
patientsikkerhedsarbejdet i almen
praksis.
Udvalget arbejder for at opnå en høj
kvalitet i patientsikkerhedsarbejdet i
almen praksis, og samtidig sikre at
vilkårene for arbejdet er acceptable for
almen praksis og ens i hele Danmark.
DSAM’s UTH-udvalg fungerer også
som plat form for kontakten til udenlandske
grupper af praktiserende
læger, der beskæftiger sig med patientsikkerhed,
så Danmark sikres en
plads i det internationale netværk, der
er under opbygning i øjeblikket.
Af samme grund har udvalget tilknyttet
personer fra det almenmedicinske
forskningsmiljø.
196 · juni ´09
Udgangspunktet for arbejdet er erfaringerne
fra patientsikkerhedsprojekter i
primærsektoren i Danmark og udlandet,
PLO/DSAM anbefalinger fra 2005,
kravspecifikationerne til sundhedsstyrelsens
nye database til indrapportering
af utilsigtede hændelser samt
Sundhedslovens kapitel 61 vedrørende
patientsikkerhed.
UTH-udvalget har nu fået en plads
på DSAM’s hjemmeside (dsam.dk >
Udvalg > UTH-udvalget). Her kan du
følge med
i udvalgets arbejde, komme med kommentarer
eller kontakte udvalgets
medlemmer, hvis du er interesseret i
at vide mere om patientsikkerhed.
Selvom loven endnu ikke er trådt i
kraft, er praktiserende læger forpligtet
til at indrapportere utilsigtede hændelser,
de erfarer. På hjemmesiden er der
links til de forskellige rapporteringssystemer,
der aktuelt er brugbare.
87

88
artikel
Tutorlæge ved den
almenmedicinske
universitetsuddannelse
i København
Tekst Merete Jørgensen, praktiserende læge og kursusleder på 12. semester / Merete.Jorgensen@gpmed.ku.dk
Tidlig patientkontakt (TPK) på
1. semester
At have studenter i sin praksis er
kun lidet tidskrævende, men sjovt og
meget inspirerende. TPK-studenter på
1. semester er optagede af og meget
spændte på at skulle træde ind i den
professionelle rolle i mødet med en patient
i dennes eget hjem. Der er mange
følelser forbundet med dette skridt.
Med stor frygt ringes der på døren til
patienten, der nogle gange allerede har
kaffebord parat. Hvad taler man med
en 83 år gammel kvinde om, når man
ingen erfaring har med gamle mennesker?
Hvad hvis man kommer til at såre,
forskrække? Hvad hvis man selv får noget
at vide, der forskrækker en? Og hvad
hvis hun taler dårligt om tutorlægen?
TPK-studenter er fulde af nysgerrighed
og entusiasme. Man kan blive helt misundelig.
Det ser ud som om entusiasmen
aftager med tiden, eftersom man
ikke helt genfinder den hos de studerende
på 12. semester almen medicin.
Studenterne på TPK kommer i tutorlægens
praksis 3x2 timer i en gruppe
på fem. De får hver tildelt en patient fra
tutorlægens praksis, som de skal interviewe
i patientens eget hjem. Oplevelsen
skal ende i en rapport, der danner basis
for en mundtlig tentamen. I rapporten
og ved tentamen skal de forholde sig til
forskellige sundhedspsykologiske teorier
samt deres egne oplevelser ved at tage
det første skridt ind i den professionelle
rolle. Endvidere skal de båndoptage
samtalen med patienten, renskrive dele
af interviewet og analysere kommunikationen.
Ved første besøg hos tutorlægen får
studenten tildelt en patient. Der tales i
gruppen om studenternes forventninger,
bekymringer, men også om hvad
opgaven går ud på. Der lægges vægt på

Merete
Jørgensen
studentens refleksion over menneskers
forskellighed i forhold til sygdom, sundhed,
netværkets betydning, forskellighed
i mestringsevner osv.
Ved andet besøg hos tutorlæge taler
studenterne om deres oplevelser, om
ting der var svære, udveksler erfaringer.
Problemet kan for eksempel være, at
patienten taler for meget eller slet ikke
siger noget, og hvordan kommer man så
videre uden at virke uhøflig. Hvad gør
man, hvis man ikke kan slippe af sted
fra patienten igen? De fleste studenter er
overraskede over, hvor meget patienterne
fortæller, og hvor åbne de er. En
god lejlighed for studenten til at afprøve
sin evne til at komme tæt på andre mennesker.
Kan man holde det ud? Man lytter
ved dette besøg hos tutorlægen også
til båndoptagelser af samtaler, analyserer
og diskuterer kommunikationen.
Ved et tredje besøg hos tutorlægen har
halvdelen sagt farvel til patienten. Det
er vigtigt for studenterne at lære at sige
farvel til et menneske, de er kommet
tæt ind på livet af. Det hører med til den
professionelle rolle. Som tutorlæge hører
man, hvordan det har været for studenterne,
hvad de har fået ud af opgaven og
diskuterer, hvilke sundhedspsykologiske
emner man kan fokusere på hos lige
netop denne patient, når der skal reflekteres
i den skriftlige opgave.
Og hvad siger patienterne så? Vores
erfaring er, at så godt som alle patienter
synes, det er en god oplevelse at dele
sit liv, sine tanker og følelser med et
ungt interesseret menneske, der tilmed
skal til eksamen i en rapport om ens
personlige liv.
PractIcUs
Hvad hvis man kommer til at såre, forskrække? Hvad hvis man selv
får noget at vide, der forskrækker en, og hvad hvis hun taler dårligt
om tutorlægen?
Alle psykisk normale, dansktalende patienter
kan bruges til denne opgave. Ofte
fortæller de historier, som tutorlægen
ikke kender noget til, så på den måde
får man som tutorlæge et udvidet kendskab
til sine patienter. Som tutorlæge
skal man også læse rapporten og sørge
for, at den er anonymiseret.
For denne inspirerende opgave får man
sandelig også penge! Og endelig: rekrutteringen
til almen medicin starter på 1.
semester, og vi skulle gerne have en ny
generation af rigtig gode almenmedicinere.
12. semesterundervisning
På 12. semester er opgaven en anden.
På det kliniske kursus i almen medicin
skal de studerende ud i almen praksis
og arbejde selvstændigt som læge. De
skal se nogle af tutorlægens patienter,
før disse kommer ind til tutorlægen.
Målet på kurset på 12. semester almen
medicin er, at de skal blive i stand til at
syntetisere og integrere tidligere viden
i mødet med den uvisiterede patient.
Patienten, som de vil møde i almen
praksisdelen i basisuddannelsen (dem,
der vælger det), og i mødet med den
uvisiterede patient på skadestuen.
De skal lære om sygdommenes prævalens
inden for den primære sundhedssektor.
Indtil nu har de på studiet set
et meget lille visiteret, selekteret udsnit
af patientpopulationen og nogle af studenterne
har til og med været på meget
sub-specialiserede afdelinger. Oven i
196 · juni ´09
denne svære opgave – at håndtere patienters
symptomer og omsætte dem til
håndterbare diagnoser – skal de optage
konsultationerne på video til brug for
kommunikationsundervisning på instituttet
og til eksamen. De skal opleve symptommønstret,
henvendelsesårsager og
arbejdet i almen praksis. De aller fleste
studerende er dybt imponerede over det
arbejde, der foregår i almen praksis, og
er meget overraskede over, hvor mange
patienter der ikke kommer videre i sundhedssystemet.
De havde forventet noget
helt andet. Opholdet i praksis er et af de
højest evaluerede kliniske ophold på studiet
og har givet mange studenter mod
på almen praksis.
Hvad siger patienterne? Det er forskelligt
fra praksis til praksis, men meget
afhængig af tutorlægens egen indstilling.
Hvis man selv tager det som den
naturligste ting i verden, gør patienterne
det som regel også. Patienterne synes
ofte, at det er lidt spændende, at de har
en læge, der er med til at uddanne en
ny generation af læger, hvilket patienterne
selvfølgelig selv kan have interesse
i. Går det så altid godt? Nej, selvfølgelig
ikke. Læger er forskellige, studenter lige
så, det kan være et spørgsmål om dårlig
kemi, faglig uoverensstemmelse, men
det er uhyre sjældent, det går galt, og
så er vi der selvfølgelig på Afdelingen for
Almen Medicin og reder trådene ud.
Opholdet i praksis er blandt de højest evaluerede kliniske ophold på
studiet og har givet mange studenter mod på almen praksis.
På Afdelingen for Almen Medicin har
vi ikke patent på den rigtige patientbehandling.
I bliver ikke kigget i kortene.
Vi er selv praktiserende læger og ved, at
tingene kan gøres på mange måder.
Vi ved også, at man med årene i praksis
bliver mere pragmatisk. Det skal vi da
>>
89

90
artikel fortsat… Mødekalender
bare stå ved, sådan er vilkårene. En undersøgelse
eller behandling foreslået af
tutorlægen bakker vi op, men selvfølge lig
gives der plads til diskussion om alternativer.
I virkeligheden handler kurset
i almen medicin også om at reflektere
over, hvad der er den bedste behandling
for lige netop den aktuelle patient efter
LEON-princippet.
Ved konsultationsundervisningen på instituttet
ser vi studenternes video i grupper
på 12. Kommunikationen diskuteres,
og det faglige emne diskuteres, dels hos
den aktuelle patient, men også mere
generelt diskuteres håndteringen af dette
symptom i al almindelighed.
Studenterne skal lære at træne analyse
af konsultationerne for at blive bedre til
at strukturere deres møde med patienter.
Ofte vender de tilbage og siger, at deres
tutorlæge ikke bruger konsultationsprocessen.
Vi svarer, at tutorlægerne
er rutinerede læger, der kender deres
patienter og ofte plukker lidt i konsultationsprocessen
– eller bruger den så
elegant, at man ikke lægger mærke til
det. Men de studerende skal lære et
håndværk, altså træne konsultationsprocessen
og lave korrekte kliniske undersøgelser,
og ikke skæve til tutorlægen,
der rent diagnostisk spiller på mange
flere tangenter end en studerende på
12. semester. Som tutorlæge behøver du
således ikke ændre stil.
Studenterne ender med at skulle til eksamen,
der foregår således: Studenten
viser efter eget valg en video af 10-20
minutters varighed med en patient, han
eller hun ikke har set før, og som ikke
har været inde hos tutorlægen først.
Lyden skal være i orden, og der må ikke
redigeres. Videoen skal vise en afrundet
konsultation. Studenten skal efter at
have vist videoen analysere konsultationen
i forhold til konsultationsprocessen,
som i al fald de lidt yngre almenmedicinere
har arbejdet med.
De skal diskutere det kliniske indhold i
forhold til den aktuelle patient, men også
håndteringen af patienten med dette
symptom rent generelt, og eksamenen
afsluttes så med et teorispørgsmål.
Hvordan går det så? Det er imponerende,
hvad de kan præstere – både
kommunikativt og rent fagligt. Vi er ikke
bekymrede for fremtidens læger, men
så da gerne at nogle af dem fandt vej
til almen praksis. Selvfølgelig er der
studenter, der dumper. Dem, der sjofler
faget, skal ikke bestå.
Artiklen er redigeret af redaktionen
5.-8. august 2009
EQuiP Summer School 2009
Gustavelund, Tuusula, Finland
www.duodecim.fi/koulutus/
16.-19. september 2009
Wonca Europe 2009
Basel, Schweiz
www.congress-info.ch/wonca2009
1. oktober 2009
FYAM Årsmøde
Comwell Middelfart
http://fyam.dsam.dk/
2. oktober 2009
DSAM Årsmøde
Comwell Middelfart
www.dsam.dk
3. oktober 2009
DSAM ordinært repræsentantskabsmøde
Comwell Middelfart
Mødet er åbent for alle medlemmer
www.dsam.dk
9.-13. november 2009
Lægedage 2009
Bella Center
www.laegedage.dk

opslag
EQuiP
Summer Schools 2009
I år er der to at vælge imellem!
Tekst Tina Eriksson, præsident for EQuiP / eriksson@dadlnet.dk
Der er tradition for sommerskoler
i EQuiP. Tilbage i 90’erne
afholdt EQuiP flere sådanne
arrangementer for praktiserende læger.
Initiativet var Richard Grols, og sigtet var
at give praktiserende læger en lejlighed
til at lære om metoder til kvalitetsudvikling
og implementering.
Forskerkursus i kvalitetsudvikling i
Gustavelund, Tuusula, Finland
I år afholdes som noget nyt et forskerkursus
i kvalitetsudvikling i almen praksis,
arrangeret af Klas Winell, som er
finsk EQuiP-medlem.
Formålet er at sikre forskere træning i
forskning i kvalitetsudvikling, at fremme
netværksdannelse og udveksling af viden
mellem nye og etablerede forskere
og øge kvalitetsudviklingens synlighed
og profil som forskningsdomæne.
Hoved fokus er almen praksis, men folk
fra andre sektorer og med andre sundhedsfaglige
uddannelser er velkomne.
De undervisningsmæssige hovedkræfter
er prof. Frede Olesen (Aarhus), prof.
Marjukka Mäkelä (Finland og København)
og prof. Jochen Gensingen (Jena,
Tyskland).
Dette kursus afholdes i perioden den
4. til 8. august 2009. Prisen er 600 Euro
for selve kurset og 190 Euro for ophold
og forplejning. Tilmelding kan ske på
www.duodecim.fi/koulutus.
PractIcUs
Forskerkursus i kvalitetsudvikling i
Nijmegen, Holland
Sidste år gennemførte TOPAS (som er
en uafhængig sammenslutning af europæiske
forskergrupper med rod i EQuiP)
for første gang et kursus i kvalitetsudvikling
for unge forskere. Kurset var arrangeret
af prof. Michel Wensing fra Nijmegen
i Holland. Tre unge almenmedicinske
forskere fra Danmark deltog med
støtte fra DSAM og beskrev senere deres
oplevelser i Practicus¹.
Også i år arrangerer prof. Michel Wensing
en sommerskole. Fokus er videnskabeligt:
relevante forskningsspørgsmål,
studiedesign, forskningsmetodik
samt logistisk og strategisk projektplanlægning
i området kvalitetsudvikling.
Kurset henvender sig bredt til folk fra
såvel primær- som sekundærsektoren og
til forskere med forskellig sundhedsprofessionel
baggrund.
Hovedkræfterne bag undervisningen er
folk med rod i almen praksis: prof.
Ric hard Grol, prof. Michel Wensing
(begge Nijmegen) og prof. Joachim
Szecsenyi (Heidelberg).
Sommerskolen afholdes fra den 1. til 4.
september 2009 i Nijmegen, Holland.
Prisen er 650 Euro. Tilmelding kan ske
på www.topaseurope.eu
Sommerkurser i kvalitet fremover
Vi håber meget, at alle der arbejder med
forskning i kvalitetsudvikling, vil overveje
at deltage i et af disse kurser, som utvivlsomt
begge er af en meget høj kvalitet.
Det er ikke sandsynligt, at der i de næste
år vil være helt så stort et udvalg i kurser
på det forskningsmæssige område.
EQuiP planlægger at genoptage de
tidligere kurser i kvalitetsudvikling for
praktiserende læger med sigte på at
undervise i implementering og metodisk
udvikling af den enkelte praksis – og der
vil forhåbentlig igen komme sådanne
kurser de næste år.
Litteratur
¹ Hansen MP, Koefoed M, Birkeland S.
International sommerskole - Forskning i
kvalitetsudvikling.
Practicus 8 A.D.;November 2009:184.
91

92
FYaM
FYAM workshop på
Nordisk Kongres 2009
Tekst KKL
continuity, centered on the
patient not on the illness,
need of management training,
part time, lack of doctors,
political focus on short
term rather than long term
effects of healthcare, political
ideology rather than evidence
based interventions,
gateadvising and coordinating,
private health services
and insurances.
External
Internal
Opportunities
1/3
Threats
2/4
Strengths
1/2
1
2
Weaknesses
3/4
3
4
Gæt selv, hvilke af ovenstående
udsagn nordiske yngre
almenmedici nere opfatter som
styrker, svagheder, muligheder og trusler
for almen praksis som organisation. På
FYAMs workshop på Nordisk Kongres
brugte vi SWOT-analysen – et managementinstrument
– som redskab til at
skabe debat og refleksioner om vores
fælles udfordringer som stærke medspillere
i udviklingen af almen praksis som
en del af en stærk primærsektor. Den
primærsektor, som vi netop havde hørt
’key note speaker’ professor Barbara
Starfield redegøre for, er en forudsætning
for en sundhedssektor med større
effektivitet, lavere omkostninger og
større lighed i sundhed.
Efter et kort oplæg om SWOT-analysens
grundsten: styrker og svagheder – elementer,
som kommer indefra selve
organisationen – samt muligheder og
trusler – elementer, som kommer fra
det omgivende samfund, gik deltagerne
i gang med en brainstorm. Ved hjælp
af farvekort var deltagerne delt i fire
blandede grupper, og hver gruppe brainstormede
på en af grundstenene. Blandt
de 45 deltagere var primært uddannelseslæger,
heraf ca. en tredjedel fra de
andre nordiske lande og Holland, samt
enkelte kliniske lektorer og tutorlæger.
Aktiviteten var stor, diskussionerne livlige
og stemningen høj. Den første del af
workshoppen endte med, at grupperne
hver valgte hhv. de tre vigtigste styrker,
svagheder, muligheder og trusler, som
her er nævnt i indledningen. De blev
noteret på en flip-over og bragt med til
anden del af workshoppen.
Hvordan udnytter vi så styrkerne til at
realisere mulighederne og minimere de
potentielle trusler, bekæmper svagheder
ne ved hjælp af mulighederne og
minimerer de værste trusler og svagheder?
Det var udfordringerne til anden
halvdel af SWOT-analysen. Ved hjælp af
talkort blev grupperne blandet, og straks
efter fortsatte den livlige debat, som
endte i et oplæg fra grupperne og en
plenumdiskussion.
Og hvad blev så resultatet – fandt vi
nøg len til succes? Delvist. Der kom flere
gode forslag til at styrke organisationen
i fremtidens almen praksis, men
udfordringen er stor og løses naturligvis
ikke på to timer. Hovedformålet med
workshoppen var at skabe en proces,
træne deltagerne i at analysere
forskellige udfordringer, åbne op for
nye tanker og danne netværk – dette
lykkedes til fulde. Derudover blev det
synligt, at der er behov for, at vi alle er
aktive debat tører, gerne i vores lokalområde,
så vi i primær sektoren kan få
den opmærksomhed og politiske støtte,
der er nødvendig for at skabe en høj
sundhedstilstand i hele befolkningen.
Og med denne opfordring fortsatte vi til
barbecue og hygge hos DSAM i Region
Hovedstaden.

FYaM
Praksistanker
på Djursland
PractIcUs
Toni Aalund
Moeskjær
Tekst Toni Aalund Moeskjær, Praktiserende læge i Grenaa & praksisudviklingskonsulent i Region Midt / toni.moeskj@dadlnet.dk
De sidste år har jeg set mig rundt i flokken af kolleger og tænkt: Hvordan skal det gå, når
de ikke længere tager deres tørn med egne patienter, passer mine når jeg efteruddanner
mig, inspirerer mig, tager sig af samarbejdet med sygehuset, samarbejdet med kommunen,
udvikler nye faglige produkter, er supportere eller bare er gode for et fagligt eller praktisk råd?
Dåbsattesten kan de nemlig ikke
løbe fra – håret gråner eller er
blevet tiltagende sparsomt –
men humøret og energien fejler tilsyneladende
ikke noget. Meldingerne centralt
fra om lægemangel – de tørre tal,
der ses sort på hvidt, gør mig trist. Trods
viden om dette i årevis, findes endnu
ingen central plan for seniorfastholdelse
eller rekruttering til yderområderne.
I efterårets mørke, da mine kolleger,
Anna Weibull og Henrik Fendinge Olsen,
og jeg skulle arrangere årets weekendtur,
var mit humør derfor på nulpunktet!
Emnet blev ”Almen praksis i fremtidens
sundhedsvæsen” – men havde vi noget
at byde på?
Ja, det havde vi. Weekendturen i oktober
2008 blev et vendepunkt, og takket
være mine gode kolleger på Djursland
fik jeg håbet tilbage. Sæby dannede
rammen for vores årlige weekendtur.
Professor Frede Olesen, professor Kjeld
Møller Pedersen og ikke mindst praktiserende
læge Lone Jacobsen gav stof
til eftertanke. Lone er praksiskonsulent
for yngre almenmedicinere i den østlige
del af Region Midtjylland. Hun bidrog
med sin smittende energi og gode ideer.
Det endte med, at jeg og mine kolleger
drog opløftede hjem til Djursland med
bevidstheden om, at vi har et fantastisk
kollegialt sammenhold, som vi skal
værne om, og som er vigtigt for at føre
almen praksis på Djursland ind i fremtidens
sundhedsvæsen.
Et konkret resultat af weekenden blev
derfor ”praksisdating”. Et møde med
yngre læger med interesse for Djursland.
Det kom i stand med Lone Jacobsens
mellemkomst. Lone fandt qua sit job
som praksiskonsulent for yngre almenmedicinere
flere med bopæl på eller
interesse for Djursland, og vi sendte en
invitation ud til ca. 20.
Den første praksisdating fandt sted den
8. januar 2009, hvor 15 yngre almenmedicinere
brugte 3 timer på en friaften
på at høre:
• En dugfrisk beretning fra den 1. uge i
egen samarbejdspraksis ved praktise-
rende læge Camilla Sand, nynedsat
1. januar 2009 i Grenaa. Camilla
Sand fortalte om glæden ved at være
klinikejer, den gode og afklarede fornemmelse
i maven efter at have realiseret
sin drøm. Dette trods følelsen af
at være gået mod ”strømmen” ved at
nedsætte sig i en solopraksis i et udkantsområde,
men også den nye fornemmelse
af at være gået direkte fra
lønmodtager til at være chef i egen
virksomhed med arbejdsgiveransvar.
Dette trods følelsen af at være gået mod ”strømmen” ved at nedsætte sig i en
solopraksis i et udkantsområde, men også den nye fornemmelse af at være
gået direkte fra lønmodtager til at være chef i egen virksomhed med
arbejdsgiveransvar.
Første store udfordring her var hele
proceduren omkring ansættelse af
en ny sekretær. En spændende men
også helt ny og ukendt proces, der
skulle gennemføres samtidigt med,
at de praktiske ting, som eksempelvis
ydernummer, ændring af navn
på lokationsnummer, SE-nummer,
lønsumsafgifter, lønsystemer og så
videre skulle puttes ind imellem alle
de nye patienter. Desuden fortalte
Camilla om vigtigheden af at have
93

94
FYaM fortsat…
en god revisor, hun var tryg ved, og
som både tog sig af de økonomiske
”sommerfugle” i maven og guidede
hende igennem det nye ukendte terræn:
egen virksomhed! Camilla havde
megen glæde af at have arbejdet i
praksis én måned, før den tidligere
læge lukkede – det gav tid til at få en
del praktiske opgaver på plads.
• Præsentation af projekt Sundhedscenter
i Grenaa ved praktiserende
læge Tyge Ingerslev. Tyge berettede
som en af tre læger i arbejdsgruppen
om at etablere et fællesskab for
syv læger i et lægehus i tilslutning til
Sundhedscenter ved Grenaa Sygehus.
Psykolog, fysioterapeut samt
kiropraktor er blandt de interesserede
sammen med Norddjurs Kommunes
sundhedsafdeling. Norddjurs
kommune ønsker at etablere deres
borgerrettede sundhedsfremme og
forebyggelse i sundhedscenteret.
Hjemmesygeplejen har allerede til
huse i bygninger i området.
Ideen med sundhedshuset har været
at skabe et spændende fagligt fællesskab
både med egne kollegaer men
også med en række andre faggrupper.
Dette fællesskab skal bygges op
omkring fem ”pinde”:
1. Regionale tilbud
* Skadestue
* Røntgen
* Laboratorium
* Ambulatorier (speciallæger,
jordmoder, psykiatri m.m.)
2. Kommunale tilbud
* Sundhedsafdeling
* Genoptræning
* Hjemmepleje herunder sår -
ambulatorium
3. Private entreprenører
* Praktiserende læger
* Speciallæger
* Psykologer
* Fysioterapeuter
* Kiropraktorer
* Fodterapeuter mm
4. Fælles forskningsdel
5. Sengepladser til genoptræning, aflastning
og andre opgaver
Samtidig er det planen, at sundhedscentrets
lægedel skal placeres i nye,
tiltrækkende rammer, som giver mulighed
for fleksibilitet og udvidelse i takt
med forventede nye opgaver i almen
praksis. Således forventer vi, at der
bliver væsentligt mere klinikpersonale i
fremtidens almen praksis – et forhold vi
ikke kan realisere i de fysiske rammer, vi
har i de nuværende klinikker.
Med fællesskabet følger også en
forventning til driftsfordele, ved at der
etableres et samarbejde om fx fælles
laboratorium, depot m.m.
Endelig er det håbet, at disse attraktive
forhold kan være med til at
tiltrække nye kollegaer til området.
• Hvorfor netop Djursland ved fase
3-læge Thyge Traulsen. Thyge er
født, opvokset og uddannet til læge
i Tyskland. Han besluttede at tage
til Danmark, fordi han fandt sig en
kæreste med delvis danske rødder
og opdagede, at arbejdsforholdene
for læger i Danmark var meget mere
imødekommende end i hans hjemland.
Hvorfor faldt han så lige for Grenaa?
Det hang sammen med Grenaas
gode beliggenhed i smukke omgivelser,
frem for alt skov og strand.
Derudover kan byen på trods af sin
beskedne størrelse byde på al den
nødvendige infrastruktur til dagligdagen
for en familie. Der findes alle
former for institutioner og skoler, lige
indtil børnene evt. ønsker at tage på
universitetet. Et passende udvalg af
butikker og spisesteder, der medfører,
at indkøbsturen til Århus er
mere hygge end nødvendighed. Rent
fagligt var det hele endda krydret
med engagerede, inspirerende og
imødekommende kolleger. Der gik
ikke mange uger, før han på lige fod
deltog i 12-mandsmøder, efteruddannelsesgruppe,
julefest og weekendture.
Det var et rigtig godt valg, såvel
fagligt som familiært.
Han besluttede at tage til Danmark, fordi han fandt sig en kæreste
med delvis danske rødder og opdagede, at arbejdsforholdene
for læger i Danmark var meget mere imødekommende end i
hans hjemland (Tyskland, red.)

kommentar
PractIcUs
Britta Jepsen, hoveduddannelseslæge
i almen medicin:
Jeg tog til arrangementet for
"Djursland-interesserede læger",
idet jeg har rigtig gode oplevelser
fra min turnustid i almen praksis i
Rønde.
Det var spændende at høre om det
nye projekt i Grenaa, og det var
tydeligt, at lægerne i området har
gode vilkår og et rigtig godt samarbejde
– både fagligt og socialt.
Arrangementet var hyggeligt og
meget festligt stillet an med champagne
og chokolade. Det var alle
tiders at blive vist rundt i to meget
gode og velfungerende praksis.
Jeg fik specielt meget ud af at høre
Camilla Sand fortælle om, hvordan
det havde været at slå sig ned som
ny læge. Toni Moeskjær havde
gjort et stort arbejde og opstillet en
skematisk oversigt med data om
alle alment praktiserende læger på
Djursland. Tak for det.
Jeg bor dog i Egå, så det vil give
mig for lang transporttid at skulle
arbejde i Grenaa, men det lyder
som om, der vil blive arrangeret et
lignende møde for læger og potentielt
kommende læger i Syddjursområdet,
hvilket jeg vil se frem til.
kommentar
Anne Dorte Brostrøm, hoveduddannelseslæge
i almen medicin:
Arrangementet var meget givende
og inspirerende. Det var dejligt at
opleve den arbejdsglæde og fokus
på faglig udvikling krydret med
socialt samvær, der karakteriserer
et yderområde som Grenaa.
Oveni fik vi foræret en liste over
samtlige praksis på Djursland med
info om deres klinik, personale
og fremtidsplaner m.m., som kan
bruges, når man senere skal se på
muligheder for at nedsætte sig.
Et flot stykke arbejde!
Det blev for mig en spændende og
opløftende aften med grin og snak om
praksis og fremtidens muligheder. Også
selvom champagnen måtte åbnes på
regulær vis, da mine ”champagne-sabelåbner-evner”
ikke slog til!
Til lejligheden havde alle kolleger på
Djursland givet disse oplysninger om
deres praksis:
• antal patienter
• praksislokaler (ejer/lejer, m² o.a.)
• personalenormering med timetal
• praksis’ fremtidsplaner på kort sigt
(1-2 år) – flytte til andre lokaler sammen
med andre, salg, evt. delepraksis,
ansættelse af personale
196 · juni ´09
• praksisplaner på langt sigt (3- 5 år).
Som ovenfor.
Dette skrift fik de yngre læger med hjem,
eventuelt interesserede kan rekvirere et
eksemplar hos undertegnede. Flere gav
udtryk for, at skriftet var fantastisk godt,
idet det ellers er oplysninger den enkelte
selv skal skaffe sig og ofte har svært ved
at finde frem til. Aftenen sluttede med
løs snak over kaffen.
Endnu en praksisdating, denne gang i
Ebeltoft, er i støbeskeen – så optimismen
blomstrer på Djursland!
95

96
FYaM
Fase 3-ansættelser
– turnus 2 eller
springbræt til
egen praksis?
Tekst Tore Tveit Knudsen, uddannelseslæge i Region Hovedstaden / toretveit@dadlnet.dk
Som led i den nye speciallægeuddannelse er der som bekendt i slutningen
af hoveduddannelsen blevet indført en ansættelse af 12 måneders
varighed i almen praksis, den såkaldte fase 3. Ifølge målbeskrivelsen
hedder det, at denne ansættelse – for at gøre uddannelseslægens erfaringsgrundlag
så bredt som mulig – ikke må foregå i den praksis,
hvor den uddannelses søgende har tilbragt fase 1 og 2.
Idéen med dette ekstra år er, så
vidt vides, at den uddannelsessøgende
læge skal modnes i rollen
som prak tiserende læge, så han/hun
efterfølgen de forhåbentlig føler sig rustet
til at starte som selvstændig erhvervsdrivende
– i egen praksis. Dette afspejles
endvidere i de delmål, der er opsat
for fase 3. Den uddannelsessøgende
skal i løbet af året blandt andet lære
om bogføring, praksisdrift, pædagogik,
samarbejde og ledelse internt i praksis,
samt om hvad det indebærer at være
selvstændig erhvervsdrivende, herunder
ansættelse af praksispersonale. Alle
disse kompetencer sætter fokus på, at
også andre kvaliteter end de rent lægefaglige
er vigtige for at kunne fungere
som praktiserende læge.
Fase 3 og overgangen til praksis
Der er i disse år mange ældre kollegaer,
der har svært ved at komme af med deres
praksis, og mange ser frem til, at der
med den nye speciallægeuddan nelse
uddannes en række unge, kompetente
læger, der har mod på at overtage arbejdet
i primærsektoren. En del praktiserende
læger ser endda ansættelsen af
en fase 3-læge som en mulighed for at
lære en yngre kollega og mulig arvtager
at kende. Også en del af de uddannelsessøgende
læger håber, at det sidste
år af uddannelsen i heldigste fald kan
komme til at fungere som amanuensistid
i deres fremtidige praksis. Fra samfundets
side stilles der krav om at få flere
speciallæger hurtigst muligt igennem
uddannelsesmøllen, og således burde
der vel ikke være noget til hinder for, at
fase 3 kunne fungere som en facilitator
for dette mål, uden at der vel og mærke
bliver gået på kompromis med kvaliteten
af uddannelsen.
Der er imidlertid mig bekendt ikke
formuleret nogen tanker centralt fra om,
hvorvidt det kunne være ønskeligt at
fase 3 skulle tjene dette mål, og praksis
for hvordan ansættelserne til dette sidste
år af speciallægeuddannelsen foregår,
varierer betydeligt i regionerne.
Region Syddanmark
På Fyn og i Trekantsområdet er det
besluttet, at der seks måneder før ansættelse
i en fase 3-stilling bliver sendt
prioriteringsskema ud til de bloklæger,

Tore Tveit
Knudsen
der skal ansættes, og en prio riteringsliste
til de tutorlægepraksis, der skal have en
fase 3-læge. Der er udnævnt det antal
stillinger i tutorpraksis, der er bloklæger
til. Det vil sige, at såvel bloklæger som
tutorlæger har mulighed for at prioritere.
Det forventes, at tutorpraksis stiller op
til samtaler med bloklæger for at give
prioriteringen mening. Hvis man selv har
fundet en godkendt fase 3-praksis, er
dette imidlertid også en mulighed.
Region Midtjylland
I Region Midtjylland er praksis, at
uddannel ses søgende læger og tutorlæger
laver mundtlige aftaler om uddan
nelsesforløb. Dette skal ske 8-9
måneder inden ansættelsesstart, så
uddannelseskoordinatoren har tid til at
finde uddannelsessteder til de læger, der
ikke selv har fundet en tutorlæge. Denne
model tilgodeser i høj grad ønsket om at
finde arvtagere til praksis, i mindre grad
fordelingen af læger rent geografisk.
Man kunne i de såkaldte yderområder
i Region Sjælland, Region Nordjylland
og i Sønderjylland forestille sig, at der
ville være betydelig politisk interesse i at
fordele fase 3-læger i forhold til geografiske
hensyn, for dermed dels at sikre
lægebemanding i hele regionen, dels at
trække mulige arvtagere til yderområder.
Således forholder det sig imidlertid
ikke. I Syd og Nord opfordrer man, som
i Midt, uddannelseslæger og tutorlæger
til selv at lave aftaler, ud fra erfaringen,
at aktiv medbestemmelse er med til at
skabe de bedste forløb. Ligeledes regner
man med, at det vil øge chancerne for,
at den kommende speciallæge vil nedsætte
sig i området, hvis vedkommende
får lov til at finde frem til en tutorlæge,
der matcher. I Region Sjælland tildeles
fase 3-ansættelserne centralt fra,
dog således at man tilstræber, at hele
hoveduddannelsen er placeret i samme
optageområde.
Region Hovedstaden
I Region Hovedstaden bliver fase 3-an-
PractIcUs
sættelserne administreret centralt fra
uden hensyntagen til specifikke ønsker
fra hverken uddannelseslægerne eller
tutorlægerne. Forud for ansættelsen
mødes parterne til en kemi-samtale,
hvorefter begge parter har mulighed
for at sige fra. Hvis dette sker, vil man
centralt fra tildele uddannelseslægen
en ny tutorlæge med efterfølgende ny
kemi-samtale.
Flere uddannelseslæger har oplevet at
blive mødt med modstand fra Videreuddannelsessekretariatet,
når de uopfordret
har skabt kontakt til en mulig
tutorpraksis. Holdningen i denne region
er, at man ikke skal blande fremtidige
praksisplaner og geografiske ønsker ind
i uddannelsen, hvilket står i kontrast til
holdningen i de andre regioner, hvor
man mener, at aktiv medindflydelse fra
tutorlæger og uddannelseslæger skaber
bedre forløb også rent uddannelsesmæssigt.
Mange uddannelseslæger i
Region Hovedstaden føler sig frustrerede
over den manglende medindflydelse
på deres fase 3-ansættelse, og når
man samtidig har hørt om forløb, hvor
indtjeningen og vagtkørsel til tutorpraksis
har haft højere prioritet end uddannelse,
bliver frustrationen over umyndiggørelsen
naturlig nok forstærket.
Regional arbejdsgruppe
Emnet er i flere omgange blevet diskuteret
på temadage blandt uddannelseslægerne
i regionen, og der er nedsat en
arbejdsgruppe med overskriften: Indflydelse
på fase 3-ansættelse. Gruppen
har som mål at medvirke til fremtidig
tilfredshed med ansættelsesproceduren
i Region Hovedstaden, fortrinsvis ved
at skabe dialog mellem Videreuddannelsessekretariatet,
tutorlægerne og
uddannelseslægerne. Det er meget
forskelligt, hvad den enkelte uddannelseslæge
ønsker at prioritere. Parametre
som geografi, praksisform, forventninger
til vagtkørsel, uddannelsesmiljø og
mulighed for fremtidigt samarbejde
med praksis kan prioriteres forskelligt.
Tutorlægerne kan naturligvis også have
196 · juni ´09
forskellige ønsker til deres fase 3-læge.
Man kunne under alle omstændigheder
forestille sig et mere smidigt forløb, hvis
parterne havde mulighed for aktiv indflydelse
på forløbet på forhånd, og dermed
sikrede sig, at både tutorlægens og uddannelseslægens
forventninger og krav
var afpasset i forhold til hinanden. Dette
er, som nævnt tidligere, også erfaringen
fra de regioner, hvor dette praktiseres.
Det centrale i diskussionen er, så vidt jeg
kan se, om det er regionerne/videreuddannelsessekretariaterne
eller ud dannelses
lægerne/tutorlægerne der skal
bestem me, hvem der skal ansættes hos
hvem, samt hvilke kriterier der skal ligge
til grund for ansættelsen.
Fase 3 som turnus
Skal fase 3 være en ny turnusrunde,
hvor regionerne kan udplacere uddannelseslæger,
hvor der er størst behov for
dem? Eller skal man tilgodese muligheden
for, at der skabes kontakt mellem
den afgående og den kommende generation
af praktiserende læger? Praktiserende
læger er et selvstændigt folkefærd,
og dette gælder selvfølgelig også
den nye generation. Derfor medfører
manglende medindflydelse naturligt nok
modstand, specielt når der ikke synes at
foreligge nogen saglig begrundelse for
dette fra regionens side.
Undertegnede er med i ovennævnte
arbejdsgruppe og ønsker med denne
artikel at skabe debat om retningslinjerne
for fase 3-ansættelserne, specielt
i Region Hovedstaden, da der i de
andre regioner generelt synes at være
tilfredshed med ansættelsesprocedurerne.
Oplysningerne om forholdene i
regionerne har jeg fået via de respektive
videreuddannelsessekretariater, og der
tages naturligvis forbehold for eventuelle
misforståelser.
97

98
FYaM
Fase 3-ansættelser
og Region Hovedstaden
Svar fra de regionale uddannelseskoordinatorer
Tekst Karen Hansen, Almenmedicinsk uddannelseskoordinator i Region Hovedstaden / p002364_kh@darwin.dk
I
Region Hovedstaden ønsker vi at
prioritere kvaliteten af fase 3-ansættelsen,
som den særdeles vigtige
uddannelsesfase den er, hvor uddannelseslægen
skal udvikle sig fra ”competent
til confident”. Vi har derfor valgt at
opstille krav til de tutorpraksis, som skal
varetage denne opgave. Disse praksis
skal være rutinerede tutorer med erfaringer
fra samtlige tidligere uddannelsesfaser.
Derudover har vi en intention
om, at de uddannelsessøgende i deres
samlede uddannelsestid skal have været
i berøring med de forskellige praksisformer,
der findes i regionen. Vi har des -
uden erfaret, at uddannelsesaspektet i
fase 3 ofte vil forstyrres, hvis ansættelsen
i stedet koncentreres om at kvalificere
sig som kommende kompagnon.
Regionen indeholder fire oprindelige
ansættelsesområder, som de uddannelsessøgende
almindeligvis prioriterer
meget højt at kunne forblive i, hvilket
derfor tilstræbes.
Nogle praksis vil af forskellige årsager
være mere søgt som uddannelsessted end
andre, og nogle uddannelsessøgende vil
være mere initiativrige end andre. Vi ønsker
ikke, at nogen uddannelsessøgende
skal føle sig klemt i systemet.
I Region Hovedstaden er der særlige
forhold som gør sig gældende:
1. Vi har det største antal uddannelsessøgende
af samtlige regioner. Vi har
et tutorlægeantal, som nøje er afstemt
herefter. Det er en erfaring, at tutor-
Vi har desuden erfaret at uddannelsesaspektet i fase 3 ofte vil
forstyrres, hvis ansættelsen i stedet koncentreres om at kvalificere sig
som kommende kompagnon.
lægepraksis har behov for at kunne
planlægge praksisdriften i forhold
til, om praksis har uddannelseslæge
ansat eller ej, hvorfor et for stort antal
tutorlæger ej heller er ønskeligt.
2. For samtlige tutorlæger planlægges,
hvilken type uddannelseslæge de får
tildelt ca. 1½ år frem i tiden. Dette
skyldes Sundhedsstyrelsens anbefaling
om, at navnet på tutorlægen
skal indmeldes før stillingsopslag for
basis læger. Opslaget kommer ca. ½
år før afsluttet eksamen, og praksisansættelsen
er altid i 2. halvår. Ikke
alle regioner sætter navn på praksis,
men i stedet på ansættelseskommunen.
I Region Hovedstaden har man
valgt at følge anbefalingerne. Fleksibiliteten
bliver selvfølgelig herved
mindre.
3. Indtil for nylig har vi haft seks årlige
ansættelsesterminer for læger i
hoveduddannelse. Dette gør antallet
af frigjorte tutorlæger pr. ansættelsestermin
meget lille. Vi har netop
reduceret antallet af terminer for at
øge fleksibiliteten.
4. Desværre har vi også oplevet en vis
uvilje i tutorkorpset mod ansættelse
af fase 3-læger. Det bunder nok
primært i økonomiske betragtnin-
ger, men også en usikkerhed om
praksis er klædt på til at modtage og
videreuddanne en så højt kvalificeret
læge. Vi arbejder løbende med dette
i AMU-gruppen, herunder netværksdannelse
for fase 3-tutorer.
Det er selvfølgelig en forpligtelse for
regionen at sørge for, at fase 3-ansættelsen
kan anvises til rette tid. Dette
kæmpestore puslespil, som hver måned
skal gå op, kompliceres yderligere af
mange justeringer pga. orlov blandt
de uddannelsessøgende. Det er under
overvejel se, at fase 3-praksis allerede
kommer med i stillingsopslaget, således
at det bliver muligt at træffe et valg,
allerede når hoveduddannelsesforløbet
søges.
Vores erfaring er, at muligheden for forventningsafstemning
ved kemisamtalen
bliver udnyttet fra begge sider.
De, der ikke har fundet melodien ved
mødet i første praksis, finder den i praksis
nummer to.
Vi i Region Hovedstaden håber ovenstående
forklarer de valg, vi har foretaget,
og samtidig forklarer, hvorfor vi også har
været nødt til at anvise fase 3-ansættelser
fra videreuddannelsessekretariatet.

Regionsrepræsentanter Bestyrelsen
REGION HOVEDSTADEN
Frans Bock Waldorff – formand
fbw@gpract.ku.dk
Bjarne Jørgensen
bsj@dadlnet.dk
Sverre Barfod
s.barfod@dadlnet.dk
Helena Galina Nielsen
helena.g.nielsen@gpract.ku.dk
Jesper Lundh
lundh@dadlnet.dk
Ynse de Boer
ynse.boer@dadlnet.dk
Tina Lund – FYAM
tinalund@privat.dk
Hans Christian Møller
- seniorkonsulent
hcm@dadlnet.dk
Suppleanter
Annette Lemche
annette.lemche@dadlnet.dk
Peter von Scholten
scholten@dadlnet.dk
REGION SJÆLLAND
Johan Reventlow – formand
Johan.ludvig.reventlow@dadlnet.dk
Jørgen Lassen
jolass@dadlnet.dk
Jette Elbrønd
j.elbroend@dadlnet.dk
Anne-Marie Glargaard – FYAM
am@rhodin.dk
Suppleanter
Helle Iversen
hvi@dadlnet.dk
Kirsten Kristensen
kik@dadlnet.dk
Kristian Nygaard – FYAM
k_nygaard@hotmail.com
REGION SYDDANMARK
Lars Gehlert Johansen – formand
lars@dadlnet.dk
Helle Skelmose Ibsen
helle.ibsen@dadlnet.dk
Niels Kristian Kjær
nk@telemed.dk
Gitte Lissi Mølgård
moelgaard@dadlnet.dk
Mathias Gräsbeck - FYAM
grasbeck@gmail.com
REGION MIDTJYLLAND
Karin Pryds - formand
k-pryds@dadlnet.dk
Lise Forsom
liseforsom@dadlnet.dk
Julie Damgaard
j.damgaard@dadlnet.dk
Ejvind Mouritsen
ejvind@dadlnet.dk
Karen Kjær Larsen - FYAM
kkl@alm.au.dk
Associerede medlemmer
Mette Rimmen - formand FYAM
mette@rimmen.dk
Roar Maagaard - formand DSAM
roarmaag@post7.tele.dk
Suppleanter
Jette Grølsted
groelsted@dadlnet.dk
Bo Cristensen
bc@alm.au.dk
Ellen Louise Kristensen
ell@alm.au.dk
Per Kallestrup
kallestrup@dadlnet.dk
Dorte Navntoft - FYAM
dortenavntoft@dadlnet.dk
REGION NORDJYLLAND
Søren Olsson - formand
s.olsson@dadlnet.dk
Mads Søndergaard
maso@dadlnet.dk
Jørgen Peter Ærthøj
jopa@rn.dk
Morten Sig Ager Jensen - FYAM
mj@alm.au.dk
Suppleanter
Thomas Bjørnshave
dr_thomas_bj@dadlnet.dk
Roar Maagaard, Skødstrup
Formand
roarmaag@post7.tele.dk
Jørgen Lassen, Kalundborg
Næstformand
jolass@dadlnet.dk
Johan Ludvig Reventlow, Slagelse
Kasserer
johan.ludvig.reventlow@dadl n e t .dk
Mette Rimmen, Højbjerg
FYAM-repræsentant
mette@rimmen.dk
Julie Damgaard Nielsen, Skanderborg
Medlem
j.damgaard@dadlnet.dk
Mads Søndergaard, Frederikshavn
Medlem
maso@dadlnet.dk
Lars Gehlert Johansen, Rødekro
Medlem
lars@dadlnet.dk
Observatører i bestyrelsen
Uddannelsesudvalg
Niels Kristian Kjær
nk@telemed.dk
Forskningsudvalg
Jens Søndergaard
jsoendergaard@health.sdu.dk
Sekretariatet
Torsten Sørensen
Direktør
Tlf. 3532 6592 – pts@dsam.dk
Annette Gehrs
Sekretær, webmaster, medlemsforhold,
årsmødekoordinator, FYAM
Tlf. 3532 6594 – asg@dsam.dk
Tina Malene Pedersen
Sekretær, Practicus, uddannelse,
økonomi, Nordisk Kongres
Tlf. 3532 6596 – tmp@dsam.dk
Anette Lindblad
Sekretær, kliniske vejledninger,
multipraksisudvalg, Lægedage
Tlf. 3532 6595 – ali@dsam.dk
Internationalt udvalg
Roar Maagaard
roarmaag@post7.tele.dk
Kvalitetsudviklingsudvalg
Julie Damgaard Nielsen
j.damgaard@dadlnet.dk
FYAM-udvalg
Mette Rimmen
mette@rimmen.dk
Practicus
Claus Rendtorff
cr@dadlnet.dk
PLO
Flemming Skovsgaard
f.skovsgaard@dadlnet.dk
TPL/MPL
Karin Pryds
k-pryds@dadlnet.dk
København-miljøet
John Sahl Andersen
j.sahl@gpmed.ku.dk
Århus-miljøet
Mogens Vestergaard
mogens.vestergaard@alm.au.dk
Odense-miljøet
Jens Søndergaard
JSoendergaard@health.sdu.dk
Zita Stephansen Brandt
Økonomi
Tlf. 3532 6597 – zita@dsam.dk
Janus Laust Thomsen
Konsulent på kliniske vejledninger
jlt@dadlnet.dk
Louise M. Thomsen
Studentermedhjælp
student@dsam.dk
99

Øster Farimagsgade 5 - Postboks 2099
1014 København K