Info elever 4-5 kl. (pdf) - Vikingemuseet Ladby

Om Ladbyskibsgraven
Ladbyskibsgraven er Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Den findes på Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde.
Her kommer der lidt om Ladbyskibesgraven: Udgravningen, museet, fundene i graven, tolkningen.
Indhold
Ladbyskibet bliver fundet og udgravet 1
Ladbyskibet kommer i avisen 1
Ladbyskibet bliver museum 2
Ladbyskibsgraven – arkæologisk set 2
Tøj fra graven 4
Hvordan tolker arkæologerne fundet? 5
Gravens indretning – oldsagerne – plyndringen 5
Hvad fortæller fundet? 5
Sammenfatning 6
Ladbyskibet bliver fundet og udgravet
Manden, der fandt Ladbyskibet, hed Poul Helweg
Mikkelsen. Han var apoteker og amatørarkæolog.
Det vil sige, at han arbejdede som arkæolog i sin
fritid. I 1934 stødte en bondemand på ”et eller
andet” med sin plov. Han spurgte apotekeren,
om han ikke nok ville finde ud af, hvad det var.
Derfor startede man en udgravning. Den 28. februar
fandt man ud af, at der var tale om et skib.
Et gravskib.
Ladbyskibet kommer i avisen
Det var en sensation, at der blev fundet et gravskib
fra vikingetiden. Derfor stod der meget om
det i aviserne, og der kom også udsendelser i radioen.
Der var ikke TV dengang. Der var heller ikke
så mange, der havde bil. De fleste folk ankom
med tog og på cykel. Nogle cyklede fra Nordjylland
og til Ladby.
Ladbyskibet under udgravning. I forgrunden ses apoteker Helweg
Mikkelsen. Det var ham, der betalte for udgravningen.Foto:
Nationalmuseet og Eigil Nikolajsen
1

Ladbyskibet bliver museum
Der var lidt diskussion om, hvad der
skulle ske, når skibet var udgravet.
Det endte med, at de fleste oldsager
kom på Nationalmuseet. Selve skibet
blev udstillet, der hvor det var fundet.
På Kr. Himmelfartsdag 1937
indviede man den kunstige gravhøj,
som skulle være museum. Det er en
betonhvælving dækket af jord og
græstørv, som apotekeren havde
betalt.
Ladbyskibsgraven – arkæologisk set
Der var også megen snak om, hvordan skibet skulle udstilles, og om det kunne genopbygges.
Det kunne det ikke dengang, men fra 2011 og et par år frem skal der bygges
et nyt Ladbyskib på Vikingemuseet Ladby. Kilde: Apotekerens scrapbog; Foto: Eigil
Nikolajsen.
Ladbyskibsgraven, Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Graven ligger på selvsamme sted, hvor den i sin tid blev fundet.
Det man fandt, var resterne af et krigsskib fra vikingetiden. Det var 21,5 m langt, 2,92 m bredt og
0,91 m højt, og det havde 32 årer. I forbindelse med begravelsen var det blevet slæbt op fra fjorden
og anbragt i en grøft på en forhøjning på gravpladsen.
2

1:10 modellen viser, hvordan Ladbyskibet så ud, da det var nyt. Foto: Eigil Nikolajsen.
Den afdøde stormand blev gravlagt i skibets bageste halvdel. Han fik en masse ting med i graven. Det
var der flere grunde til. De mange og flotte ting viste, at han var rig og havde stor magt. De viste også,
at hans familie havde stor magt. Man troede også, at han fik brug for tingene i dødsriget – han
håbede nok på, at han skulle til Valhalla. Nu skal vi se lidt på hans tøj og nogle af gravgaverne.
Smykker og guldbroderi fra ladbymandens kaftan. Smykkerne
er et par cm. store. Foto: Nationalmuseet.
.
Bæltespændet fra ladbyskibsgraven var lavet af sølv. Det blev lavet på
et klosterværksted i Metz i Franken (Metz ligger i det nuværende Østfrankrig).
Det er 5 x 4,5 cm. Foto af tegning: Nationalmuseet.
3

Tøj fra graven
Stormanden havde en orientalsk kaftan på (eller også var den mage til en orientalsk kaftan). Det er
en slags kjortel eller frakke. Den var pyntet med små smykker og guldbroderi.
Han havde også sværd og pile med. Han må også have haft en bue, men den er der ikke fundet rester
af. Familien havde også givet ham ekstra tøj med. Det lå i en lille kiste. I graven blev der også
fundet en sølvtallerken med guldkant, et bronzefad og spande til mad og drikke samt små knive.
En kunstners bud på ladbyhøvdingens kaftan.
Tegning: Lucy Bergström.
Tæt ved det sted, hvor stormanden lå, var der en bemalet plade. Denne er måske
fra et panel (:træ, der sidder på en væg). Rekonstruktion og foto: Nationalmuseet.
I skibets forreste halvdel var der gravlagt mindst 4 hunde og 11 heste. Hestene lignede islandske heste,
og der var flere forskellige slags hunde. Der var også hesteudstyr i graven, og der blev fundet dele
af fem sæt. Én af hestene havde sit hovedtøj på, da den blev aflivet. Derfor tror vi, at netop dén
var stormandens yndlingshest.
Ved udgravningen fandt man ca. 600 genstande eller stumper af genstande. Mange af tingene var
gået i stykker, fordi graven blev forstyrret. Maks. 15 år efter begravelsen var der nogen, der brød ind
i graven. De ødelagde og fjernede både genstande og måske også resterne af den døde selv.
Hvis vi kunne se hestene i den rigtigt ladbygrav, ville det have virket
uhyggeligt på os. Her ses nogle af hestene i ”Dødeskibet” i
museets kælder. Til højre kan du se et maleri. Det viser, hvordan
landskabet så ud i vikingetiden. Skib: Arne Jensen, heste: Povl
Kjer, maleri: Ole Vedby. Foto: Povl Kjer.
Der var en hundesnor til de fire hunde. Snoren havde et samlestykke
af bronze. Det var forgyldt. Dvs. der var et tyndt lag guld
uden på bronzen. Samlestykket var pyntet med dyremønstre, og
præcis den slags mønstre var moderne omkring 925 e. Kr. Dette
samlestykke er den yngste ting i graven. Derfor ved vi, at begravelsen
foregik ca. 925. e. Kr.
. Tegning og foto: Nationalmuseet.
4

Hvordan tolker arkæologerne fundet?
Selve skibet er et fornemt krigsskib, som nok har været bemalet i gult og blåt. Et rigtigt praleskib, der
var en høvding værdigt. Der er ikke rester af mast, rigning og sejl, men der har været ca. 60 m2 sejl til
Ladbyskibet. Det ved vi fordi Vikingeskibsmuseet i Roskilde har bygget kopier af vikingeskibe og de
har sejlet meget med dem.
Gravens indretning – oldsagerne – plyndringen
Det der med at begrave fornemme folk i vikingeskibe er noget, der kendes fra de nordiske lande. Især
fra Norge. Det var kun de allerrigeste, der fik en skibsgrav. Skibet var meget kostbart, og de ting, der
var med, omfattede næsten alt det, der skulle bruges i en husholdning, hvis man var en fornem
mand. Der var nogle meget finere og dyrere ting, end dem de fleste andre havde råd til. Nogle af dem
var fra fjerne og fremmede lande.
Man skulle tro, at det var dissee rigdomme, der tiltrak gravrøvere. Men alligevel tror vi ikke, at det
var forklaringen på indbruddet. Den fornemme viking fra Ladby hørte til en af de familier, der var
med i kapløbet om magten. Selv om det tog sin tid, var Danmark nemlig ved at blive samlet til ét
kongerige og der var mange, der ville være konge. På Jellingstenen, som er fra ca. år 965 e.Kr. står
der jo bl.a., at Harald Blåtand samlede Danmark. Måske havde ladbymanden holdt med taberne i
kampen. Måske ville vinderfamilien på den måde vise folk på egnen omkring Ladby, hvem der bestemte
nu. Højt at flyve, dybt at falde.
Hvad fortæller fundet?
Hele Ladbyskibsgraven og området ved Ladby udgør et kulturhistorisk minde: Gravplads, boplads
(hvor?), havn, helligt sted, sejlspærring og måske træksted. Det vil sige et sted, hvor man kunne
trække skibene over land.
Der var både ”almindelige” vikingegrave og skibsgraven. Bopladsen må have været i nærheden, for
hvor der er en gravplads, må der også have været en boplads eller landsby. Men hvor ved vi altså ikke.
Havnen lå lidt længere mod øst end gravpladsen og skibsgraven. På det sted er der fundet rester af
egetræ og klinknagler (nagler - ”søm” – til at samle f. eks. et skib med). Ladby er et vikingenavn, som
betyder bopladsen eller landsbyen med ladepladsen. En ladeplads er en lille havn.
Helligstedet var ved Lille Viby, som ligger ovre på den anden side af fjorden. Viby er også et vikingenavn.
Det betyder bopladsen eller landsbyen med viet. Vi betyder helligdom.
Det arkæologiske fundbillede tegner et miskmask af politik, magt og religion. Fornemme, fremmede
oldsager afspejler forbindelser på højt politisk plan – eller de kan betyde at én eller anden har været
så heldig at kunne erhverve dem i udlandet – legalt eller illegalt. Det, at tingene er fundet i en grav,
viser den gravlagtes og hans slægts høje status. Denne status og magt var bogstaveligt talt også synlig
i landskabet: graven selv, havnen, spærringen, religionsudøvelsen – og så den landsby eller storgård,
vi ikke har kendskab til – endnu. Pælespærringen er fundet på overgangen mellem Kerteminde Fjord
og Kertinge Nor (et nor er en slags fjord). Spærringen består af pæle, der er hamret ned i fjordbunden.
Den kunne forhindre eller forsinke sejladsen på fjorden eller noret.
Ved Dræby har der muligvis været et træksted. Her kunne man trække skibene fra Kerteminde Fjord
til Odense Fjord eller omvendt. På den måde kunne man spare en omvej.
5

Magtens landskab genskabt. ”Gravhøjen” fra 1937 som beskytter Ladbyskibet. Den originale var 30 m i diameter, højden er ukendt.
Dødeskibet i museets kælder. Her kan man se graven og landskabet omkring, som det hele så ud ved begravelsen. På væggen ses med jævne
mellemrum et diasshov, der viser "Ladbyskibets sidste Rejse".
Magtens landskab genskabt. ”Gravhøjen” fra 1937 som beskytter
Ladbyskibet. Den originale var 30 m i diameter, højden er ukendt.
Sammenfatning
På billedet er der markeret, hvor pælespærringen lå. Foto:
Nationalmuseet.
Vores samlede billede af området omkring Ladby i vikingetiden er et miskmask af politisk magt og religion.
De fornemme, fremmede oldsager viser, at man har fået fine gaver fra udlandet, eller at én eller
anden har købt eller røvet dem i udlandet. Vi står altså med en grav, som indeholdt fornemme
ting. Det betyder at den døde og hans familie havde høj status. Man kunne se deres magt i landskabet:
gravhøjen, havnen, spærringen, det hellige sted – og så den landsby eller den store gård, som vi
er sikre på har ligget i nærheden. Men som vi ikke har fundet sporene af – endnu. Ladbymanden har
haft magten over det alt sammen. Som en edderkop har han siddet og trukket i trådene.
6