ILIADEN - Asterions Hus

ILIADEN
Iliaden er et græsk heltedigt, skrevet af
Homer. Den består af 24 sange, der omhandler
kampene om Troja. Digtet bliver
betragtet som et af de største litterære
værker i verden.
Iliaden foregår under den trojanske krig.
Krigen starter da den trojanske prins Paris
med Afrodites hjælp forfører den græske
helt Menelaos' kone, Helene, og tager
hende med tilbage til Troja. Da Menelaus
kommer hjem, og opdager hvad der er sket,
samler han en kæmpe hær, der skal drage til
Troja og vinde Helene tilbage. At samle
hæren tager flere år, men til gengæld finder vi
i hæren også nogle af de største græske
helte, bl.a. Odysseus, Achilleus, Agamemnon.
Homer begynder midt i det hele, men kronologisk
i slutningen af det tiende år i Trojas
belejring kort før de græske helte erobrede
byen. Agamemneon har under et plyndringstogt
fået sig et smukt bytte, Chryseis,
der imidlertid er datter af apollonpræsten,
Chryses. Præsten går i forbøn hos
Agamemnon, men han håner Chryses og
sender ham bort, hvorefter præsten
påkalder Apollons hævn. Den kommer også
med det samme, som pestpile, der spreder
sygdom i den græske lejr. Ved et samråd
hævdes det at det er Apollons straf og man
kræver med Achilleus som den ivrigste, at
Agamemnon tilbageleverer Chryseis. Han
adlyder rasende, men lader Achilleus' bytte,
den yndige Briseis hente i erstatning.
Achilleus trækker nu sine tropper ud af kampen
og beder sin mor, Thetis om at skaffe sig
oprejsning. Hun charmer sig ind hos Zeus,
noget. Hun låner Afrodites elskovsbælte og
forfører den mægtige Zeus, så eftertrykkeligt,
at han falder i søvn. Så kan de blande
sig og grækerne får lidt luft.
Zeus vågner dog snart igen og slaget vender
igen. Nu trues den græske lejr med trojanerne
meget tæt på. Det er meget faretruende
for grækerne. Det får Achilleus'
elskede ven, Patrokles til at ville gøre noget,
når nu ikke Achilleus selv vil gå ind i kampen.
Patrokles får lov at låne Achilleus pragtfulde
rustning og våben og han kaster sig
ind i kampen. Han får slået trojanerne godt
tilbage, da de tror Achilleus er kommet tilbage,
hvilket giver grækerne mod og trojanerne
det modsatte. Patrokles bliver overmodig og
fældes af Hektor, der nu kan prale af
Achilleus rustning og våben, som han tager.
Endelig kommer Achilleus på banen. Han får
sin moder, Thetis til at bede Hefaistos lave
sig en ny rustning, som han jo mangler. Han
forsoner sig med Agamemnon og kaster sig
ud i krigen for at dræbe Hektor. I et vildt
slag, hvor Achilleus er uimodståelig og
dræber så talrigt, at floderne går over deres
der har et godt øje til Thetis, og han lover at
hjælpe hende. Han sender derfor Drømmen til
Agamemnon, der så tror han har guderne på
grækernes side i et afgørende slag om Troja.
Der bliver nu arrangeret en tvekamp mellem
Helenas tidligere ægtemand, Menelaos og
hendes elsker, Paris: den der tabte, skulle
opgive sit krav på Helene og tvekampen
skulle afgøre hele krigen. Kampen ser ud til
at ende med sejr til Menelaos, da noget
uventet sker. Afrodite blander sig og løfter
Paris ud af kampen og tilbage til Helenes
sovekammer.
Så griber guderne ind og beslutter at krigen
må fortsætte. Pallas Athene får en trojaner
til at skyde en pil efter Menelaos, og så
udbryder der et blodigt slagsmål mellem
grækere og trojanere. Selv guderne deltager
i denne kamp, hvor både Afrodite og Ares
såres af dødelige helte.
Kampen bølger nu frem og tilbage, selvom
trojanerne står bedst, da de stadigvæk har
Zeus på deres side. Grækerne taber stadig
mere terræn og deres anfører Agamemnon
bliver klar over, at han ikke kan vinde uden
Achilleus. Han sender derfor bud efter ham,
men Achilleus nægter fortsat at deltage,
selvom han loves både Briseis og andre
bodsgaver.
Det går faktisk rigtig skidt for grækerne, og
selv Agamemnon såres. Zeus har lovet
Thetis at trojanerne skulle have fremgang,
så han kræver at guderne ikke blander sig i
kampen, selvom mange af de andre guder
har stort lyst til det. Hera finder derfor på
bredder af bare blod. Han kæmper med guder
og helte i flæng og ender til sidst med at stå
overfor Hektor, der står foran Trojas port.
Hektor bliver svag ved synet af Achilleus og
flygter fra sin fjende. De løber sådan rundt
om Troja. Imens holder guderne råd og de
to heltes sjæle vejes op imod hinanden.
Hektor taber denne vejning, og hans skytsånd
Apollon forlader ham straks. Det
udnytter Pallas Athene, der er Achilleus
skytsånd. Hun opmuntrer Hektor til kamp,
hvilket han hører som Apollons råd. De
kæmper en brav kamp, som Hektor taber.
Men det er ikke hævn nok for Achilleus. Han
trækker nu Hektors lig efter sine heste for at
vanære liget. Dette bliver han ved med i
dagevis, mens grækerne holder begravelsesbål
over patrokles og sportslege til hans ære.
Troja er i stor jammer over Hektor og det
eneste man ønsker er at kunne give Hektor
en ordentlig begravelse. Omsider får guderne
overtalt Achilleus til at udlevere liget, så
han kan få den rigtige begravelse på bålet.
Og således slutter Iliaden med Hektors
knogler der brænder på bålet.
PERSONERNE I ILIADEN KAN INDDELES I TO GRUP-
PER:GUDER OG MENNESKER
Guderne skildres som en herskende klasse af væsener, ikke meget ulig mennesker, men med
overnaturlige evner. De kan ubesværet bevæge sig over store afstande, de er udødelige,
evige og kan fremtræde i mange skikkelser, blandt andet som mennesker. De er frie, indsigtsfulde
og magtfulde og kan beslutte sig for at ting skal ske.
For de gamle grækere fandtes et meget nært forhold mellem guden og det begreb, menneskelige
karaktertræk eller livsvilkår, guden stod for. Således var Afrodite både den erotiske
drift og guden. Guden Afrodite virker på denne måde i os, hvilket vi jo alle sammen kender.
Ares/det krigeriske had kender vi. Vi har alle oplevet noget uforklarligt sætte splid imellem
os, hørt et ekko, set regnbuen, været hovmodig, drømt osv. Guden er begrebet i den græske
mytologi og det er derfor helt absurd at tvivle på gudernes eksistens, fordi begreberne er en
helt dagligdags og jordnær del af livet. I dag ville der selvfølgelig være en computer-gud, en
joystick–gud, en ecstasy–gud, hvis den religion levede.
Menneskene i Iliaden er som mennesker er og kan være, på det psykologiske og følelsesmæssige
plan. De skildres dog med stor fysisk kraft, men stadig hvad man kunne forestille
sig som værende muligt. Menneskene kan inddeles i to grupper, nemlig
de to fronter, grækerne og trojanerne.
ET LILLE UDVALG AF GUDER, DER OPTRÆDER I ILIADEN:
Zeus er den mægtigste af guderne. Han styrer himlen fra sin trone på olympen. Han råder
over menneskelivet, han giver magt og ære, og straffer, som han ønsker. Han er den personificerede
torden og bruger lynet som sit magtmiddel. Han er gift med sin søster, Hera og er
broder til Hades og Poseidon.
Hades er en personifikation af døden og hersker over dødsriget eller underverdenen. Han
er ligesom rigor mortis (dødsstivhed) ubøjelig stiv og tager sjælen med til Hades - som dødsriget
også hedder, når sjælen forlader legemet.
Poseidon er hersker over havet og kaldes også jordrysteren, altså jordskælvets gud. Han
er en ganske magtfuld gud, men regnes som lidt mindre begavet end Zeus og står i et evigt
fjendsk forhold til ham.
Hera er søster og kone til Zeus og bl.a. gudinde for frugtbarhed. Hun kaldes den liljearmede,
kvieøjede, guldtronstronende, storøjede. Hun er spydig, udspekuleret og benytter
mange kneb for at få sin vilje igennem.
Pallas Athene er personifikationen af den besindige krig og beskytter af byen eller borgen.
Hun er således meget dobbelt af væsen. Blid og farlig. Hun er datter af Zeus og sprang
ud af hans pande i fuld krigsdragt.
Afrodite er personifikation af den erotiske drift mellem mennesker.
Hun er meget forførerisk og nyder omgang med mange dødelige og guder. Hun er først gift
med Hefaistos, men bliver mere tiltrukket af krigernes gud, Ares.
Apollon er en festlig og musisk gud, og samtidig en farlig gud, da han er gud over liv og
død og kan sende sine pestpile alle steder hen. Han beskytter dog menneskene, hvis de
opfylder hans krav om renhed og moralsk ansvarlighed. Med kvinderne har Apollon ikke
meget held, de vil ikke vide af ham. Apollon erobrer Delfi fra Gaia, der har haft den fra
gammel tid. Der har han sit Orakel, der især råder i moralske sager.
Hefaistos er en personifikation af ilden og smedekunsten. Han er lam på den ene fod,
hvilket i øvrigt fik hans mor, Hera, til at smide ham ned fra Olympen. Han er dog ganske
vellidt og ikke en man kommer på tværs af, for hans nærhed med ilden vækker respekt. Han
smeder våben og rustninger til helte, guder og halvguder.
Ares er personifikation af den hidsige, morderiske og bloddryppende krig. Han er rå og
lidenskabeligt hadefuld.
Hermes er budbringer mellem guder og mennesker. Med vinger på fødderne.
Iris er regnbuens gud, der som sådan også bringer bud.
Thetis er havgudinde og mor til Achilleus.
ET UDSNIT AF GRÆKERNE I ILIADEN:
Agamemnon er den største af de græske konger og lederen af togtet til Troja. Han er
konge af Mykene og en sand patriark.
Menelaos er bror til Agamemnon og konge af Sparta. Han var gift med Helene før de
begivenheder, der skildres i Iliaden.
Helene datter af Zeus og Leda, som Zeus i øvrigt befrugtede i skikkelsen af en svane...
Helene var gift med Menelaos, men flygtede til Troja med prins Paris. Hun er den smukkeste
kvinde i grækenland og er som prins Paris drevet af et stærkt seksuelt og erotisk begær. Hun
plages trods det af skyldfølelse over, at hun – alene – er skyld i dette vældige slag.
Achilleus er søn af Peleus, en dødelig og havguden Thetis. Han er den tapreste kriger i
den græske hær. Han har valget om at leve et fredeligt langt liv i glemsel eller et kort og
ærefuldt, husket til evighed. Han vælger det sidste. og dør i kampen om Troja. Han er imidlertid
den afgørende kriger for Trojas fald.
Patrokles er ven af Achilleus. Meget nære ven. Hans død er årsag til at Achilleus forsoner
sig med Agamemnon for at dræbe Hektor, der har dræbt Patrokles.
Odysseus er konge af Ithaka og omtales som den mest begavede af dem alle. Han er
ligeledes en meget dygtig kriger. Det er Odysseus, der finder på den trojanske hest og hele
Homers andet værk Odysseen handler om hans rejse hjem til hustruen Penelope.
Nestor er den ældste og mest erfarne af de græske krigere. Han er konge af Pylos.
–OG TROJANERE:
Priamos er Konge over Troja. Han er gift med Hekabe og far til ca. 20 børn, bl.a. Hektor
og Paris. Han er en venlig gammel mand, der ikke ønsker krigen, men han tror fast på guderne
og tager derfor med hvad der kommer.
Hektor er Priamos førstefødte søn og således leder af de trojanske tropper. Han skildres
meget sympatisk i Iliaden og har været et ridderideal gennem riddertiden. (Hvor man i øvrigt
bortcensorerede dele af Iliaden, hvor Hektor blev vanæret, bl.a. hans kujonagtige flugt fra
Achilleus og hans lidet ærefulde tur efter Achilleus' heste med ansigtet i grus) Han er ædel,
trofast overfor sin hustru, men alligevel frygtløs og tapper.
Paris er smuk, men en noget karaktersvag helt, der mest er optaget af sit forhold til den
skønne Helene. Han har bortført Helene fra Sparta til Troja og har således forårsaget den
trojanske krig.
LITTERATURLISTE:
ILIADEN – OTTO STEN DUES OVERSÆTTELSE.
SELVE DEN TYKKE BOG I EN FABELAGTIG OVERSÆTTELSE.
GRÆSKE GUDER OG HELTE – LEO HJORTSØ.
GLIMRENDE OPSLAGSVÆRK.
ILIADEN OG ODYSSEEN – MARCIA WILLIAMS.
I EN HUMORISTISK TEGNESERIEAGTIG FORM GEFORTÆLLES ILIADEN OG ODYSSEEN.
Skamstrupvej 25, Skamstrup
4440 Mørkøv
tlf: 5927 1821
info@asterionshus.dk
www.asterionshus.dk