Malteserriddernes Historie - FolkeFerie.dk

More documents

Recommendations

Info

Side 6 af 13 spore enkelte af beboerne og købe dem fri. Langt størstedelen af Gozos bønders skæbne er ukendt i dag. Adelsmanden Bernado Dupuos gravsten i katedralen på Gozo giver et indblik i kampen om Citadelllet i Gozo. Bernado Dupuo døde under forsvaret af byen, men ikke før han selv havde slået sin kone og sine døtre ihjel for at forhindre at de skulle blive solgt som slaver eller konkubiner. Efter Gozo var faldet sejlede Turgut Reis videre til riddernes garnison ved Tripoli, som hurtigt faldt i Turgut Reis hænder. Herefter overtog han kontrollen med Tripoli, og førte samtlige kampagner fra denne havn. Efter invasionsforsøget i 1551 forventede daværende stormester Juan de Homedes endnu et invasionsforsøg indenfor et år, og han forstærkede derfor der allerede eksistrende Fort Angelo endnu mere end det allerede var forstærket. Han byggede også to nye forter der bevogtede den naturlige havn ved hovedstaden Birgu, Fort st. Elmo og Fort st. Michael. Den næste invasion kom dog først 14 år efter, i maj 1565. I mellemtiden var Jean de Parisot de Valette blevet valgt til ny stormester. De Valette var en broget figur, der dog er blevet udråbt til Malteserridernes helt efter hans lederskab under den store belejring og hans store strategiske evner. I 1538, i en alder af ca. 40 år, blev han idømt 4 måneders ophold i en ”Guva” et underjordisk fangehul, fordi han havde tævet en lægmand næsten til døde. Herefter blev han sendt til Tripoli i to år hvor han fungerede som guvernør. I 1541 blev han taget til fange, og opholdt sig som galejslave på et af Turgut Reis skibe i et år. I 1554 blev de Valette udnævt til Øverstbefalende General over ordenens flåde, en stilling hvori han blev berømt og berygtet for sine store strategiske evner og sit sømandsskab. Da der i 1557 skulle vælges ny stormester, var ridderne overbevist om at osmannerne snart ville gøre endnu et forsøg på at invadere Malta, og deres valg faldt således på de Valette, som var den bedste og mest erfarne strateg ridderne kunne præstere. Den Store Belejring i 1565 Allerede i 1560 udsendte Stormester de Valette en ordre til samtlige grene af ordenen om at de skulle holde sig klar til at vende hjem og forsvare Malta mod osmanniske styrker. Dog var det først i 1565 at hans spioner i Konstantinopel kunne berette om en kæmpe flåde i Konstantinopel. De Valette begyndte straks at rejse tropper i Italien, at opbygge ordentlige korn og fødevare-lagre i byerne samt at færdigbygge de tre forter der bevogtede Birgu. De historiske kilder varierer meget i deres troppeangivelser, og opregner alt fra 15.000 (i et brev fra Stormester de Valette) til omkring 48.000 tyrkiske mand (øjenvidne dagbog fra den italienske handelsmand Francisco Balbi de Correggio). Det nøjagtige antal af tyrkiske invasionstropper vil sandsynligvis aldrig blive kendt, men adskillige uafhængige historikere har (ved at tælle det kendte antal af tyrkiske fartøjer og derefter regne ud hvor mange tropper de forskellige skibe har kunnet transportere) anslået antallet af tyrkiske Matteo Perez d'Aleccio: Tyrkerne går i land på Malta. 16. årh. 1Stormester Jean Parisot de Valette under den store belejring. PHGCOM / Wikimedia
Side 7 af 13 tropper til lige under 30.000 mand, som desuden blev suppleret med piratflåder fra Tripoli og Algier, der udgjorde op mod 6.000 mand. Det endelige antal tyrkiske tropper anslås altså til ca. 34.000-36.000 mand. Mod denne overvældende styrke stod omkring 8.500 mand på <strong>Malteserriddernes</strong> side, dog var kun ca. 500 af disse riddere, ca. 2100 var soldater fra andre kristne lande, ca. 500 var galejslaver og resten var frivillige fra den maltesiske befolkning, der ingen særlig våbentræning havde. 18. Maj 1565 gik tyrkiske styrker i land ved Marsaxlokk, næsten 10 km. fra Birgu og havneindsejlingen, mens den osmanniske flåde kastede anker i Marsamxett, lige nord for havneindsejlingen. Dette signalerede starten på den 5 måneder lange Belejring af Malta, som stadig i dag anses for at være et af historiens største slag, og de Valettes modstand mod osmannerne anses stadig i dag som en af militærhistoriens mest imponerende bedrifter. Ridderne bragte befolkningen ind i de befæstede byer, forskansede sig med vand, mad og ammunition. Desuden høstede de samtlige afgrøder umodent såvel som modent og forgiftede brøndene med giftige urter og døde dyr. Osmannerne koncentrerede sig først om at erobre Fort Elmo, det vestligste af de tre forter der bevogtede havnen, og således det fort der var en umiddelbar trussel mod den osmanniske flådes ankersted. Det siges at over 60.000 kanonkugler blev affyret mod Fort Elmo igennem den ugelange belejring. På trods af dette erobrede tyrkerne først fortet den 23. juni, en måned efter det første angreb. Men sejren havde kostet tyrkerne op mod 6000 mand, og den øverste general, Turgut Reis, døde under de sidste dages kampe. Efter erobringen af Fort Elmo, henrettede de Osmanniske styrker samtlige 1500 forsvarere og lod deres kroppe flyde over havnen. Som et svar på dette lod de Valette samtlige tyrkiske fanger halshugge, og fyrede deres hoveder ind i den tyrkiske lejr med kanon. Belejringen fortsatte, og koncentrerede sig nu om forterne St. Michael og St. Angelo, som stadig bevogtede indsejlingen til Valletta bugten. Flere gange i løbet af de næste måneder troede byrådet i Birgu som var samlet på Fort st. Angelo at byen ville falde, og ønskede derfor at overgive sig til osmannerne, men Stormester de Valette nægtede hver gang. Først 7. september, knap 4 måneder efter belejringens start, ankom 8000 mand fra Spanien som forstærkning til ridderne. I starten af september havde den osmanniske general beordret sine landstyrker til at marchere mod Mdina, idet han havde i sinde at indtage byen og overvintre i den. Dog var de osmanniske tropper på dette tidspunkt demoraliserede og udslidte efter flere måneders hård kamp og allerede d. 8. september, dagen efter at de spanske tropper var landet på Malta, selvom osmannerne endnu ikke vidste dette, besluttede General Mustafa at trække sig tilbage fra belejringen af Mdina. I mellemtiden havde de spanske forstærkninger taget opstilling langs en Fort st. Elmo Matteo Perez d'Aleccio, Tyrkernes Flugt. 16. årh.
Page 1 and 2: Copyright Owner: Malta Tourism Auth
Page 3 and 4: Malteserriddernes Kaldenavne: - Hos
Page 5: Side 5 af 13 Først i 1522 mistede
Page 9 and 10: Side 9 af 13 De første mange år e
Page 11 and 12: Malteserriderne efter Malta Side 11
Page 13: Referencer: Side 13 af 13 Vil du ge

Malteserriddernes Historie - FolkeFerie.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?