Fortællinger fra Bibelen 1B - Peter Arklint - arklint.dk

Fortællinger fra Bibelen 1B Side! 1 

Brugsanvisning, baggrund og begrundelser 

Brugsanvisning! 2 

Hvem var Abraham, Isak, Jakob, Josef, Moses og David?! 4 

Abraham! 4 

Jakobs pagt med Gud 5 

Hvad skete der før de tre historier? 5 

Den første historie: Jakob snyder Isak 5 

Den anden historie: Laban snyder Jakob 6 

Hvad skete der efter historierne ? 6 

Josef får israelitterne til at drage til Ægypten 7 

Moses! 8 

Tre historier om Moses! 9 

David! 10 

Hvor kommer historierne fra?! 12 

Fortalt, samlet og skrevet ned i tre religioner! 12 

Hvordan opstod Jødedommen?! 14 

Dette materiale er udgivet med Creative Commons NY-NC-SA 2.5 Danmark licens. 

Det betyder tre ting: 1) Du må bruge materialet gratis som det er. 2) Du må ikke tage penge for det. 

3) Selvom du ændrer i materialet skal du stadigvæk angive www.peter.arklint.dk og licensen.


Brugsanvisning 

Det giver rigtig god mening at undervise med 

historier fra Bibelens gamle testamente. Det er 

herlige fortællinger og man har god anledning 

til at tale om så vigtige ting som: Tro, håb, 

mod, retfærdighed, selvbeherskelse, flid og 

kærlighed. 

Formålet med at bruge historierne er, jævnfør “Fælles 

mål 2009”: 

• Livsfilosofi og etik: at eleverne kan udtrykke sig om 

og samtale om emner som: Tro, tvivl, tillid, snyd 

(svigt, bedrag), test (prøvelse), udvælgelse (pagt), 

familie, magt, retfærdighed, kærlighed, misundelse, 

tilgivelse 

• Bibelske fortællinger: at eleverne har hørt og 

bearbejdet centrale fortællinger. 

• Kristendommens begreber og udtryk: at eleverne kan 

samtale om tro, de 10 bud, kærlighed, tilgivelse, 

Guds straf 

Jeg foreslår at du fortæller/læser en historie fra 

Bibelen (eller en af mine historier) for børnene 

- og lader dem tale om centrale spørgsmål. 

Mine oplæg til spørgsmål står i slutningen af 

hver historie. Efter samtale er det godt at 

udtrykke sig kreativt - gerne i en tegning. 

Hvorfor vil 

Abraham ofre 

Isak? 

Hvorfor vil 

Abraham ofre 

Isak? 

Hvorfor vil 

Abraham ofre 

Isak? 

Hvorfor skal 

Abraham gå 

væk fra sit telt? 

Hvorfor skal 

Abraham gå 


Hvorfor skal 

Abraham gå 


Hvad sker der, 

lige da 

Abraham vil 

ofre Isak? 


lige da 

Abraham vil 

ofre Isak? 


lige da 

Abraham vil 

ofre Isak? 

Hvad lover Gud 

Abraham? 


Abraham? 


Abraham? 

Hvis børnene kan læse, kan du bruge denne 

CL-struktur: 

1. Læser spørgsmålet. 

2. Svarer på spørgsmålet. 

3. Siger hvordan det kan tegnes. 

4. Siger, hvad der eller kan være med på 

tegningen. 

Så byttes de roller og nu er det 2’s tur med 

næste spørgsmål. 

Du kan downloade en række illustrationer, jeg 

har lagt parat: 

• Abrahams stamtræ kan printes i A4-A1. 

Er velegnet til historierne om Abraham, 

Isak, Jakob og Josef. 

• Plancherne om Moses kan printes i op til 

60 cm x 200 cm - de kan farvelægges og 

så kan børnenes tegninger klippes ud og 

sættes på planchen. 

Forslag til historier er på næste side. 





Person Fortælling Emner 

Noah Noahs ark: Noah tror på Gud og overlever 

syndfloden med familie og dyr i arken. 

Abraham Noahs efterkommer, Abraham, tror på Gud 

og er parat til at ofre sin søn Isak 

Jakob Jakob snyder sin far, Isak, til at få 

førstefødselsretten. 

Jakob Jakob arbejder i to gange syv år hos sin 

onkel og bliver gift med to kusiner og får 12 

børn. 

Josef Jakobs favorit, Josef, bliver solgt som slave 

af sine brødre og ender i faraos tjeneste 

Josef 7 fede år og 7 magre år: Josef redder først 

Ægypten og så sin familie. 

Moses Barnet i sivkurven. Moses bliver sat ud i 

vandet af sin mor, men adopteres af faraos 

søster. 

Moses De 7 plager og udvandingen. Guds straffer 

farao indtil jøderne får lov til at rejse. 

Moses De 10 bud. Moses laver en skriftlig aftale 

med Gud men bliver straffet. Evt. Jeriko 

David David og Goliat: Den unge David besejrer 

elitesoldaten Goliat. 

David David bliver konge og scorer Batseba, efter 

at hendes mand Urias er ofret. 

Salomon Salomonisk dom. David og Batsebas søn, 

Salomon, er en vis og retfærdig dommer. 

Tro, udvælgelse, Guds 

straf 

Tro, udvælgelse, test 

(prøvelse), børneofring 

Snyd (bedrag, svigt), 

arvefølge, familie 

Snyd, tilgivelse, familie, 

aftale (pagt) 

Tro, magt, test, pral, 

misundelse, drømme 

Test, magt, familie, 

tilgivelse 

Undertrykkelse, håb, 

“abort”, os/dem, 

indvandrere 

Guds straf, påske, 

udfrielse 

Udvælgelse, straf, aftale 

(pagt), lov, tro, afguder 

Udvælgelse, mod, lille/ 

stor 

Magt, snyd, retfærdighed, 

kærlighed. 

Magt, retfærdighed, 

misundelse, kærlighed. 

De historier, jeg ikke har bearbejdet må du finde i Bibelen og på Wikipedia mm. 





Hvem var Abraham, Isak, Jakob, Josef, Moses og 

David? 

Abraham 

Historierne om Abraham blev skrevet ned 500 

år før vor tidsregning. Abraham blev beskrevet 

som den oprindelige stamfader til Israels 

stammer. Og hvad Abraham gjorde skulle hans 

efterkommere lære af... 

Israelitterne adskilte sig fra de andre folk i 

Kanaans land ved at have fælles historier og 

skikke. To meget vigtige skikke lærte man af 

historierne om Abraham: 

1. Israelitterne lod deres drenge omskære 

kort efter fødslen. 

2. Israelitterne ofrede ikke deres førstefødte 

børn til Gud. 

Hvad skete der før historien om Abraham 

og Isak? 

Abraham vandrede omkring med sine koner, 

børn og kvæg. 

Vorherre besøger flere gange Abraham og 

lover at han vil blive et stort folk. Da Vorherre 

lover at Abrahams førstehustru, Sara, skal 

føde ham en søn, har Abraham svært ved at 

tro på det. Sara står og lytter og kan ikke lade 

være med at le - for hun er 80 år gammel på 

det tidspunkt, og Abraham 99! 

Sara føder alligevel Isak og Abraham laver en 

pagt med Gud: Kort efter Isaks fødsel bliver 

alle mænd og drenge i Abrahams lejr 

omskåret. Det er tegn på Abrahams pagt med 

Gud. 

Abraham var Stamfaderen til flere folk 

1. Abraham er stamfader til flere folkeslag og 

nedstammer fra Noah. 

2. Abraham lavede en pagt med Gud. For at 

vise at hans folk var udvalgt af Gud, lod de 

sig omskære. 

3. Gud sætter Abraham på en stor prøve: Vil 

Abraham ofre sin søn på Guds bud? 

Hvad sker der efter historien med Isak? 

Abrahams sønner bliver stamfædre til store 

folk. Isak var søn af Abraham og Sara - han 

bliver gift med sin kusine Rebekka og bliver 

stamfar til israelitterne. 

Ismael var søn af Abraham og Saras slavinde 

Hagar. Ismael bliver stamfar til araberne. 





Jakobs pagt med Gud 

Historierne om Jakob blev skrevet ned 

500 år før vor tidsregning. Jakob blev 

beskrevet som stamfader til Israels 

stammer. 

Jakob var søn af Isak, der var søn af 

Abraham. 

Jakob gør alt hvad han kan, for at arve sin 

fars og farfars pagt med Gud. Han snyder, 

kæmper og knokler... 

Der er mange, der tror at Jakob fik 12 

sønner, som så hver især fik så mange 

børn og børnebørn at det blev til 12 

stammer - ja til et helt folk. 

Hvad skete der før de tre 

historier? 

Han holdt fast i hælen på sin tvillingebror 

ved fødslen. De gav ham navnet Jakob - 

det betyder “den der holder fast”. 

Den første historie: Jakob 

snyder Isak 

Da han blev voksen snød han sin gamle 

blinde far, Isak, til at få den velsignelse, 

som hans storebror Esau skulle have haft. 

Navnet Jakob betyder også “den der 

snyder”. 

Jakob er Stamfaderen til Israels 

stammer 

1. Jakob er stamfader til israelitterne og 

Abraham er hans bedstefar. 

2. Jakob fik 12 sønner. 

3. Jakob lavede en pagt med Gud. Han 

kæmpede med Gud i drømme for at få 

den. 





Den anden historie: Laban 

snyder Jakob 

Jakob var bange for at hans stærke 

storebror ville hævne sig. Jakobs far og 

mor, Isak og Rebekka, ønskede at Jakob 

skulle gifte sig med en kusine. Derfor 

rejste Jakob væk fra Isak, Rebekka og 

Esau og hen til onkel Laban. 

Dengang betød Laban “den hvide” for 

onkel Laban var meget lys i huden. Efter 

den historie, kom Laban til at betyde 

noget andet. 

Hvad skete der efter 

historierne ? 

Jakob kom hjem fra Laban med en stor 

flok kvæg, 4 koner og en børneflok. 

Jakob var meget bange for at møde Esau 

- og sendte masser af gaver til Esau inden 

de mødtes. Jakob og Esau blev gode 

venner igen og Jakob bosatte sig i sit 

gamle hjem. 

Rakel var Jakobs yndlingshustru og hun 

fødte Jakob endnu en søn efter 

hjemkomsten, så nu havde han 12 sønner. 

Jakob elskede Rakel og han forkælede 

hendes sønner Josef og lille Benjamin. De 

voksne brødre blev meget misundelige på 

Josef. Det kom der nogle grumme 

historier ud af. 





Josef får israelitterne til at 

drage til Ægypten 

Nogle af israelitternes stammer opholdt 

sig i lang tid i Ægypten. 

Hvad fik dem til at drage til Ægypten? 

Historierne om Josef giver forklaringen på 

israelitternes ophold i Ægypten. 

Der er ingen tegn på at Josef er en virkelig 

person; men der er mange tegn på at 

israelitterne har været i Ægypten. 

De fleste forskere mener, at det kun var 

nogle af de israelittiske stammer, der var i 

Ægypten. 

Israelitterne blev i Ægypten indtil 

forholdene blev for dårlige. 

Der er et langt spring fra historierne om 

Josef i slutningen af Bibelens 1. Mosebog 

og så til Moses i starten af 2. Mosebog. 

Moses fik israelitterne ud af Ægypten - det 

er en skelsættende begivenhed. 

Men hvem fik dem ind? Det gjorde Josef... 

JOSEF - JAKOBS YNDLING 

1. Jakob forkæler Josef 

2. Josefs brødre sælger ham som slave til 

en karavane. 

3. Josef havner i Ægypten og bliver en 

stor mand, der redder sin familie fra 

hungersnød. 





Moses 

Moses er meget berømt. Både jøder, 

kristne og muslimer tror at Moses var en 

profet, der talte med Gud. 

I Bibelen står, at Moses indførte påsken, 

da han ledte israelitterne ud af Ægypten. 

Der står også at Moses fik en masse love 

direkte af Gud. De mest berømte, er de 10 

bud. 

Moses navn bliver tit nævnt, fordi en 

masse gamle love og regler er samlet 

under navnet “Moseloven”. Og også fordi 

Biblen starter med “1. Mosebog”. 

Man ved ikke om Moses har levet og man 

ved heller ikke, hvor mange israelitter, der 

var i Ægypten - måske var det kun et par 

af stammerne... 

Men selvom man ikke ved om historierne 

om Moses er sande - så er de meget 

spændende og vigtige. 

Lovens giver 

1. Israelitterne pagt med Gud er loven. 

2. Loven blev givet af Moses. 

3. Den hedder moseloven, og den mest 

berømte del hedder “de 10 bud” 

4. Israelitterne kaldes også for jøderne. 

5. Moses er grundlæggeren af jødernes 

religion, Jødedommen. 





Tre historier om Moses 

1. Moses trækkes op af vandet i den 

første historie og bliver opdraget ved 

hoffet hos Ægyptens kong Farao. 

Historien fortæller hvorfor Moses 

havde en stor viden om ægyptiske 

forhold og kendskab til ledelse. 

2. Moses leder israelitterne ud af 

Ægypten i den anden historie. 

I denne fortælling, bliver Ægypten 

udsat for en række frygtelige plager. 

Plagerne kan rent faktisk være 

beskrivelser af en miljøkatastrofe, som 

fik israelitterne til at rejse væk: 

• Når floden bliver rød som blod kan 

det være tegn på for kraftig vækst 

af nogle alger, der er røde som 

blod. 

De giver iltmangel i vandet. 

• Når frøerne går i land, kan det 

være tegn på iltmangel i vandet. 

Frøerne udklækkes så på meget 

kort tid og søger ind på land. 

• Når der er masser af myg, kan det 

være fordi frøerne er væk - de blev 

udklækket før tiden, og får ikke 

spist myggelarverne som de plejer. 

Og det kan også give flere andre 

insekter, som fluer og græshopper. 

• Efterhånden som der bliver uorden 

i økosystemet, opstår der 

sygdomme. Først hos kvæget og 

så hos befolkningen. 

De frygtelige plager, der i historien 

foregår på kort tid, kan i virkeligheden 

være sket over en længere periode. 

Hvis israelitterne så samtidig er blevet 

behandlet dårligt af ægypterne, er der 

rigtig god grund til at de udvandrer. 

3. Den tredie historie handler om, 

hvordan Moses startede en ny religion, 

Jødedommen. Moses får lovens tavler 

og laver en pagt med Gud: Hvis 

jøderne holder sig til den ene gud og 

holder loven - så er de guds udvalgte 

folk. 




Fortællinger fra Bibelen 1B Side!10 

David 

David har haft meget stor betydning. Både 

jøder, kristne og muslimer tror, at David 

gjorde Israel til et samlet kongedømme og 

at det var David, der slog Goliat ihjel. 

I Bibelen står, at David fik besked af Gud 

på at slå en masse omkringboende 

stammer ihjel. 

Der står også at David var god til at spille 

på harpe og at han har skrevet mange af 

salmerne i “Salmernes bog”. 

Der er ikke sikre kilder til at afgøre hvor 

mange af historierne, der er rigtige. Men til 

syvende og sidst, er der meget der tyder 

på, at David var en stor statsmand, der fik 

lov, orden og religion til at fungere så Israel 

udviklede sig og kulturen blomstede. 

Spørgsmålet er, hvordan han lærte at blive 

en stor konge... 

I Biblen står at David slog Goliat ihjel. Der 

er to indledninger i Bibelen til den historie. 

I den første optakt er han en ung kriger i 

tjeneste hos kong Saul. I den anden 

historie, er David en lille hyrdedreng, der 

kommer med madpakke til brødrene ved 

kamppladsen. 

David var 

1. En stor hærfører 

2. En stor salmedigter 

3. En stor statsmand 

4. En stor beundrer af kvinder 

Goliat er beskrevet som en kæmpe. Og 

den mest benyttede fremstilling er, at en 

lille hyrdedreng slår en kæmpe ihjel. Det er 

en rigtig god historie. Men når jeg læser i 

Bibelen og kikker i Wikipedia, er der for 

mange spørgsmål, der ikke bliver besvaret 

med den version. 

I Bibelen står, at Goliat blev ramt i panden 

og faldt næsegrus til jorden - altså forover. 

Jeg har skrevet min version af historien for 

at tage højde for et par problemer: Man 

plejer at falde bagover, når man bliver 

ramt meget hårdt i panden. Og endvidere 

dækkede filistrenes hjelme både pande og 

næseryg. Så jeg lader David provokere 

Goliat til at tage hjelmen af og bøje sig 

forover… 





Vi befinder os i skiftet fra bronzealder til 

jernalder i Kanaans land. 

Goliat var filister og filistrene havde våben 

af jern. Israelitterne havde kun 

bronzevåben - de knækker let og man kan 

kun stikke med dem, mens Goliat kunne 

slå med sit sværd og slå modstanderens 

våben i stykker. 

Forestil dig en høj stærk elitesoldat - en 

amerikansk jægersoldat - med den nyeste 

udrustning. Og forestil dig hans tvekamp 

mod en krigerisk bjergbonde med dårlig 

udrustning. Sådan har de tvekampe været, 

som Goliat udkæmpede. 

Tvekampe ser vi også i de gamle græske 

historier som “Illiaden”. Da filistrene har 

græsk baggrund, giver det god mening, at 

Goliat udfordrer israelitterne til tvekamp. 

Ingen israelit havde nogen ærlig chance 

mod Goliat i tvekamp. 

Goliat har formentlig været et hoved højere 

end de fleste andre - ligesom israelitternes 

kong Saul. 

Jeg tror, at Goliat er vokset i højden for 

hver gang historien er blevet fortalt. Når 

Goliat “udnævnes” til kæmpe, er det en 

hurtig og elegant måde at beskrive 

styrkeforholdet på. 

Det er sandsynligt, at der har været en ung 

israelit, der besejrede Goliat. Og det var en 

kæmpe bedrift, der skulle fortælles videre. 

Om det var David, der udførte bedriften, 

ved vi ikke - men det er det, der står i 

Bibelen. 

David udvikler sig til at blive en stor 

hærfører og statsmand. Jeg lader David 

blive oplært hos filistrene efter flugten fra 

Saul. Det forklarer også hvorfor han tager 

filistre med i sin personlige garde - han må 

kende og stole på nogen filistre. 

I Bibelen står at hans livvagt bestod af 

pleti og kreti eller pletenere og kretenere 

(pletenere er filistre og kretenere er fra 

Kreta). Jeg har derfor navngivet de to 

kaptajner i garden “Pleti” og “Kreti”. 

I min genfortælling lader jeg David indgå 

et samarbejde med en præst i Jerusalems 

tempel for El, den kanaanæiske 

skabergud. 

På denne måde får jeg fortalt, hvordan en 

del kanaanæiske træk kommer med i den 

israelittiske gudstjeneste. 





Hvor kommer historierne fra? 

Fortalt, samlet og skrevet 

ned i tre religioner 

1. Jøderne samlede deres historier, 

mens de var i Babylon og skrev dem 

i deres hellige bog, Toraen 

2. De kristne overtog mange af 

historierne direkte fra oversættelser 

af jødernes historier - og skrev dem i 

de kristnes hellige bog, Bibelen. 

3. Profeten Muhamed har sine egne 

versioner af historierne - han var 

inspireret af sine åbenbaringer. 

Historierne er skrevet ned i Islams 

hellige bog, Koranen. 

Mange af fortællingerne er blevet fortalt 

igen og igen, før de blev skrevet ned. 

Andre er blev skrevet for at give en start 

på det hele... 

Historierne er skrevet ned i Babylon - 

hovedstaden i et stort rige. Israels 

overklasse var deporteret dertil af 

babylonerne. 

Kong David havde skabt et stort, stærkt 

og samlet Israel omkring år 1.000 f.v.t (før 

vores tidsregning) - altså for omkring 

3.000 år siden. 

Davids Israel holdt ikke særlig lang tid. 

Riget blev delt i to og blev undertrykt af 

snart den ene, snart den anden erobrer. 

Nebukadnezar II - Babylons hersker - var 

sådan en erobrer. 

I 598 f.v.t. indtog de babyloniske tropper 

Jerusalem. Et par år efter forsøgte jøderne 

at gøre oprør. Det blev slået ned med hård 

hånd og Jerusalem blev ødelagt. For at 

sætte en stopper for bøvl og oprør, 

flyttede Nebukanezar “de bedste mænd” 

til Babylon. Han håbede at de så ville 

glemme alt om Israel og Jerusalem. 





Jøderne i Babylon holdt tværtimod fast i 

deres gamle historier, deres tro på at de 

havde en pagt med Gud - og drømmen 

om at genopbygge Jerusalem. 

Det er i tiden under og efter 

landflygtigheden i Babylon, at størstedelen 

af den samling skrifter, der udgør Bibelens 

gamle Testamente, får deres endelige 

form. 

Historierne blev skrevet ned i Toraen, som 

er jødernes hellige bog. 

Da perserkongen Kyros i 539 f.v.t. havde 

erobret Babylon, gav han jøderne tilladelse 

til at genopbygge Jerusalems tempel og til 

at dyrke deres gud der. Så den endelige 

redaktion af historierne er foretaget efter 

at jøderne rejste hjem til Israel og 

Jerusalem. 

Da de kristne samlede deres historier for 

at skabe deres hellige bog, Bibelen, kom 

de fleste af jødernes gamle historier med. 

Jesus og de første tilhængere var jøder, så 

historierne har lige fra starten været fælles 

gods. 

Og endelig kom historierne også med i 

Koranen, Islams hellige bog. Profeten 

Muhamed havde stor respekt for de 

tidligere profeter. Muhamed betragtede 

Moses og Jesus som led i rækken af 

profeter frem mod den endelige 

formulering af Guds ord. Muhamed kendte 

til historierne fra både kristne og jøder, 

men holdt fast i de versioner, han selv fik 

skrevet ned, inspireret af sine 

åbenbaringer. 





Hvordan opstod Jødedommen? 

Indvandring og gensidig påvirkning 

1. Israelitterne indvandrer i Kanaans land. 

2. Israelitterne overtager nogle af 

kanaanæernes forestillinger. 

3. De stammer, der var i Ægypten, 

kommer med nye skikke og troen på 

kun een gud - de andre stammer 

bakker op. 

4. Stammerne hjælper hinanden og 

forsøger at etablere et kongedømme. 

5. Israelitterne kaldes også for jøderne. 

6. Da Jerusalem blev ødelagt og jøderne 

blev fordrevet, holdt de fast i deres 

traditioner, religion og identitet. 

7. I dag kaldes israelitternes religion for 

Jødedommen. 

Det gamle Israel opstod i Kanaans land i 

overgangen fra bronzealder til jernalder. 

Israelitternes begyndte deres indvanding i 

Kanaans land 1200 år før vor tidsregning. 

I Kanaan var der en række selvstændige 

bystater under ægyptisk overherredømme. 

Man dyrkede en række guder, der holdt 

gang i åretstidernes vekslen og sikrede at 

høsten blev god. Om foråret fejrede man 

byghøsten og hvedehøsten. Om efteråret 

fejrede man vinhøsten. Man ofrede første 

afgrøde til guderne. 

De vigtigste guder var El og Baal. El var 

den milde fader og skaber. Baal kørte over 

himlen med bulder, brag og lyn. Baal døde 

og kom ned i dødsriget under jorden, når 

der blev sået - og genopstod når sæden 

spirede op. 

Da israelitterne indvandrede i Kanaans 

land, overtog de en del af kanaanæernes 

ritualer og forestillinger. Israelitterne var 

nomader, der efterhånden blev 

fastboende. 





Nogle israelittiske stammer indvandrede 

senere - de havde været i Ægypten. 

Undervejs havde de lært Jahve at kende 

ved Sinais bjerg under Moses ledelse. 

Jahve var en krigsgud, der ledte 

israelitterne. Jahve viste sig, når en af 

israelitternes ledere blev grebet af Guds 

ånd og udførte heltegerninger. 

Jahve blev senere fusioneret med 

kanaanæernes El. Under kong David skete 

det rent politisk, da David indtog 

Jerusalem. Jahve overtog nogen af Baals 

træk, men israelitternes profeter tog skarp 

afstand fra Baals sammenhæng med 

årstiderne, frugtbarhedsritualerne og 

ofringerne af de førstefødte børn. 

Jahve var også historiens gud. Så 

højtiderne blev til fejringer af historiske 

begivenheder: Byghøsten blev til påske, 

hvedehøsten til pinse og vinhøsten blev til 

løvhyttefesten. 

I 1175 f.v.t. besejrede Ægyptens Farao 

Ramses III “søfolket”, heriblandt filistrene. 

Formentlig foranlediget af Farao, bosatte 

filistrene sig i Kanaans land - ud mod 

kysten. Filistrene ernærede sig ved handel 

og som lejesoldater for Farao. De havde 

smedjer og var bedre udrustet og 

uddannet end israelitterne. 

Da ægypten trækker sig tilbage fra 

Kanaan i 1150, bliver filistrene de 

dominerende. Det sker ved 

bronzealderens overgang til jernalder. Her 

går bystaterne til grunde og der opstår en 

række nye stater. 

Israelitterne lever i storfamilier, der er 

samlet i stammer, som hjælper hinanden, 

når der er problemer og krig. De samler 

sig under kong David og overtager 

styringen i Israel. 

Templet i Jerusalem bliver bygget af 

Davids søn Salomon på en tærskeplads 

som David har købt til formålet. 

Helligstederne i Kanaan var forhøjninger til 

ofringer - som tærskepladserne. 

Kanaanæernes helligsteder havde også et 

helligt træ og en stenkile ved forhøjningen. 

Israelitterne bevarede den hævede 

offerplads, men droppede det med træet 

og den rejste sten. 





I historierne om patriarkerne Abraham, 

Isak og Jakob er der imidlertid en del sten, 

der bliver rejst, når patriarken har haft en 

gudsoplevelse: Disse elementer af 

kanaanæisk religion i historierne viser, at 

der har været en glidende overgang, hvor 

religionerne har påvirket hinanden. 

Israelitternes religion opstod altså under 

vekselvirkninger med omverdenen - og 

blev formet og forankret under store 

forandringer i livsforholdene. Der var 

overgangen fra bronzealder til jernalder, 

overgangen fra livet som nomader til livet 

som fastboende - og der var ændringer 

under skiftet fra stammesamfund til 

statssamfund. 

Alt i alt mange voldsomme forandringer 

samtidig med skabelser af den religion, vi i 

dag kalder for Jødedommen. 

I de kommende århundreder blev Israel 

besat af snart den ene og snart den anden 

erobrer. 

Da Jerusalem blev ødelagt i år +135 af 

romerne, blev de fleste jøder fordrevet fra 

området - og de bosatte sig rundt om i 

verden. 

I dag har jøderne igen staten Israel. Israel 

blev oprettet i 1947 med støtte fra FN. 

Der lever fortsat mange jøder rundt om i 

verden. Og mange af dem holder fast i 

deres gamle religion. 

Til slut en lille humoristisk iagttagelse... 

Selvom israelitterne skiftede fra livet som 

(1) nomader til 

(2) fastboende, 

var der alligevel en række centrale 

livsforhold som forblev de samme. Derfor 

er der to ordsprog, som handler om det 

samme, men som kommer fra to 

forskellige perioder. 

Lyt blot til disse visdomsord fra Bibelens 

“Ordsprogenes bog” 

(trættekær betyder brokkehoved): 

(1) Hellere sove i et telt i udkanten af lejren 

end dele telt med trættekær kvinde. 

(2) Hellere sove i et hjørne på taget end 

dele leje med trættekær kvinde. 

Ha ha. Jeg håber du har lyst til at læse 

mere. 

God fornøjelse!

Fortællinger fra Bibelen 1B - Peter Arklint - arklint.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?